1. No category

Indkomster for personer
2015
Arbejde, løn og indkomst
14. december 2016
Nr. 528
Mænd tjener flest klejner
Selvom forskellen mellem mænds og kvinders indkomster er blevet mindre de seneste årtier, så er mændenes indkomst fortsat 21 pct. højere end kvindernes i 2015.
Højere erhvervsindkomst bidrager med 23 procentpoint til denne forskel. Det skyldes blandt andet, at mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens, længere arbejdstid, tager mindre barsel og får en højere timeløn. Mænd investerer oftere og har
højere pensionsopsparinger, hvilket bidrager med yderligere 4 procentpoint i
mændenes favør. Kvinder modtager til gengæld flere offentlige overførsler. Boligstøtte og børnerelaterede ydelser reducerer forskellen mellem kønnene med 2 procentpoint, mens de øvrige offentlige overførsler inkl. folkepension reducerer forskellen mellem kønnene med yderligere 4 procentpoint.
Indkomsttypernes bidrag til indkomstgab mellem kønnene
50
40
Procent
4,5
35,1
4,3
27,7
30,2
-2,5
-1,8
-2,6
-2,5
1987
1993
samlet indkomstgab
3,9
5,5
4,2
3,9
4,4
21,1
22,7
22,8
27,2
26,7
-4,6
-2,6
-4,5
-2,7
-4,3
-2,5
-3,2
-2,6
-3,9
-2,4
-3,8
-2,3
2000
2004
2007
2010
2014
2015
10
0
Formueindkomst mv.
Boligstøtte og børnefamilieydelse
3,5
30
20
Erhvervsindkomst
Øvrige off. overførsler
-10
Note: Indkomstgabet er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige indkomst for kønnene delt med mændenes
gennemsnitlige indkomst.
I 1987 havde mændene en indkomst, som var 34 pct. højere end kvindernes. Indkomstgabet mellem kønnene faldt frem til 1993 til 27 pct. I samme periode var der
lavvækst i dansk økonomi. I den efterfølgende periode tog den økonomiske vækst
til, mens indkomstgabet forblev konstant på omkring 27 pct. Inden det igen blev
reduceret i lavkonjunkturen omkring årtusindeskiftet. Fra 2007 til 2009 faldt indkomstgabet til 18 pct. Siden er mændenes indkomst igen vokset relativt mere end
kvindernes og følger mønstret fra de foregående relativt stabile perioder i dansk
økonomi.
Nyt fra Danmarks Statistik
udkommer dagligt kl. 9.00
Link til denne udgivelse:
www.dst.dk/nyt/23274
© Danmarks Statistik 2016
ISSN 1601 1015
Følg os på Twitter
Mænds indkomst rammes relativt hårdere end kvinders af økonomiske kriser. Det
skyldes blandt andet, at mænd oftere investerer i værdipapirer end kvinder. Finansmarkederne rammes ofte af den første bølge, når de økonomiske kriser skyller
forbi. Herudover udgør mænd ifølge beskæftigelsesstatistikken 62 pct. af de ansatte
i den private sektor, mens de kun udgør 30 pct. af de ansatte på de kommunale,
regionale og statslige arbejdspladser. Det har primært været beskæftigelsen på det
private arbejdsmarked, som er blevet ramt under de økonomiske kriser.
Før skat steg den gennemsnitlige indkomst med 9.300 kr. fra 2014 til 2015. Det er
dels fordi, værdien af vores arbejdsindsats er steget. Således voksede erhvervsindkomsten med 4.700 kr. Det var også et godt år på finansmarkederne, hvilket resulterede i en stigning i formueindkomsten på 3.100 kr. Endelig fortsætter også de
private pensionsudbetalinger med at vokse i omfang. Sidstnævnte kan både henføres til det stigende antal ældre samt større pensionsopsparinger. De samlede overførsler fra det offentlige var på samme niveau som året før.
Den gennemsnitlige borger over 14 år havde i 2015 renteudgifter for 12.500 kr. og
betalte 99.300 kr. i indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover betaler
nogle skilsmisseforældre underholdsbidrag. Disse trækkes alle fra indkomsten før
skat. Dertil lægges en lejeværdi af privat bolig for boligejere. Det resulterede i 2015
i en gennemsnitlig disponibel indkomst på 220.200 kr. Den disponible indkomst
voksede med 6.200 kr. i forhold til 2014. Det er en stigning på 2,9 procent i forhold
til 2014.
Indkomsten for en typisk lavindkomstfamilie – målt ved grænsen for, hvornår man
tilhører de 10 procent med lavest indkomst – voksede fra 2014 til 2015 med 0,7
procent. For en typisk højindkomstfamilie voksede indkomsten med 2,2 pct. Når
indkomsten vokser relativt mere i toppen af indkomstfordelingen, stiger indkomstuligheden. Således voksede gini-koefficienten fra 28,3 til 28,8 i 2015. Gini-koefficienten beregnes på familiernes disponible indkomst justeret for de stordriftsfordele,
der er ved at bo flere sammen. Den er 0, hvis alle har præcis samme indkomst og
den er 100, hvis en person har al indkomsten.
Den højere indkomstulighed kan også aflæses på indikatoren risiko for fattigdom.
Den viser, at 7,8 procent af befolkningen i 2015 havde en indkomst, som var mindre end halvdelen af indkomsten i en typisk middelindkomstfamilie. Det er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til året før.
Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. Løbende priser
1 Disponibel indkomst (2+8-9-10)
2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7)
3 Erhvervsindkomst
4 Offentlige overførsler
5 Private pensionsudbetalinger
6 Formueindkomst, brutto
7 Anden personlig indkomst
8 Lejeværdi af egen bolig
9 Renteudgifter
10 Skat mv.
Gini-koefficient
Risiko for fattigdom –
under 50 pct. af medianindkomsten
209,7
294,0
202,6
61,0
18,9
9,9
1,5
23,6
14,2
93,1
214,0
298,8
205,5
61,4
19,8
10,5
1,6
24,4
13,7
94,8
220,2
308,1
210,2
61,4
20,5
13,6
2,4
24,5
12,5
99,3
4,4
4,8
2,9
0,4
0,8
0,6
0,1
0,7
-0,5
1,7
6,2
9,4
4,7
-0,0
0,8
3,1
0,8
0,1
-1,2
4,5
27,9
28,3
28,8
0,5
0,5
7,3
7,6
7,8
0,3
0,2
Den disponible indkomst steg kun med 1,5 pct. for unge mellem 20 og 29 år. For
hele befolkningen steg den disponible indkomst med 2,9 procent i gennemsnit. Den
langsommere indkomstudvikling for de unge er en af de væsentligste drivkræfter
bag den stigende indkomstulighed, idet de unge i forvejen har meget lav indkomst.
Et andet stort bidrag til udviklingen i uligheden det seneste år, kommer fra den
positive udvikling på finansmarkederne og boligmarkederne, der primært kommer
de personer til gavn, som har haft overskud i økonomien til at investere.
Mere information: Se flere tal i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/2435
Kilder og metoder: Information om kilder og metoder findes i statistikdokumentationen.
Næste offentliggørelse: Indkomster for personer 2016 udkommer uge 51 i 2017.
Henvendelse: Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, jaq@dst.dk
Peter Elmer Lauritsen, tlf. 39 17 32 23, plt@dst.dk