1. No category

ET NORDISK NYHEDSMAGASIN FR A MEDTRONIC
nr 4 2010
DBS EPILEPSI
Norsk studie er påbegyndt | SIDE 16
Karolinska bliver Nordens første uddannelsescenter for kryoablation | SIDE 4
Invatec til perifer intervention | SIDE 11
Hjerteklap fra ATS Medical | SIDE 12
| 1
E LEDER
METTE-MARIE HARILD
Retningslinjer for bedre sundhed
Der kommer hele tiden nye forskningsresultater, som siger, at vi kommer til at leve endnu længere i fremtiden.
Med disse resultater følger der også anbefalinger fra sundhedseksperter, som giver gode råd om, hvordan
vi skal holde os raske. Jeg tænker på visse enkle retningslinjer som mere motion og sundere kost. Ret­
ningslinjer, som det er helt op til den enkelte at følge eller ikke at følge. De retningslinjer, der er opstillet for
sundhedsvæsenet, ligger selvfølgelig på et helt andet niveau, da de sigter mod at hjælpe jer inden for sund­
hedsplejen med at træffe vigtige og nogle gange vanskelige beslutninger i jeres daglige kliniske arbejde.
Ifølge de nye retningslinjer fra European Society of Cardiology (ESC) for hjerteinsufficiens skal også
patienter med let hjerteinsufficiens, NYHA-klasse II, med det samme have CRT-behandling. Dette indebærer,
at vi får en betydeligt større gruppe af patienter, der anbefales at få implanteret en CRT-pacemaker eller
en ICD. Det fører så igen til behov for flere ressourcer i form af personale og plads på de eksisterende
hjerte­klinikker. I Medley kan I læse, hvordan Frieder Braunschweig, kardiolog på Karolinska Universitets­
sjukhuset, også mener, at det er vigtigt, at antallet af implantationer pr. center bliver tilstrækkelig stort til
at sikre gode rutiner og erfaring med denne type behandlinger.
Et andet område, hvor behovet for store etablerede behandlingscentre er voksende, finder vi inden for
ablationsbehandling. Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm kan tages som et eksempel på en klinik,
hvor man indfrier dette øgede behov. I praksis betyder de nye retningslinjer inden for dette område, at
man vil skulle gennemføre over 2000 behandlinger om året, et tal, der kan sammenlignes med de 1100
behandlinger, der blev foretaget i 2009. For at klare denne vækst i en situation, hvor der er mangel på elektro­
fysiologer i Norden, har Karolinska i samarbejde med Medtronic startet Nordens første uddannelses­center
for kryoablation.
I vores bestræbelse på at være markedsledende inden for de områder, vi beskæftiger os med, fortsætter
Medtronic sin satsning på kardiovaskulære produkter. Vi er derfor glade for at kunne fortælle, at Medtronic
i kraft af de to seneste virksomhedsopkøb af henholdsvis Invatec og ATS Medical nu har en komplet produkt­
portefølje for hjerteklapper samt stents og balloner.
Endnu en glædelig nyhed er de første rapporter om bedre behandlingsalternativer for patienter med
epilepsi. Læs om SANTE-studiet og det norske studie, som ledes af den neurologiske afdeling på Oslo
Universitets­sykehus.
Eftersom dette kun er det andet nordiske nummer af Medley, vil jeg slutte af med at sige, at det ville
være interessant at høre jeres reaktioner på tidsskriftet. Send gerne en mail til vores reaktionschef, Elenore
Schmidt, på adressen medley@medtronic.com, og fortæl, hvad I synes om tidsskriftet.
God fornøjelse med læsningen!
Medley er Medtronics kundemagasin og henvender sig til læger, sundhedspersonale, ­journalister samt
opinionsdannere inden for sundhedsvæsenet. Nu er der mulighed for at abonnere på Medley via e-mail.
Tilmeld dig på medley@medtronic.com for at få magasinet i pdf-format fire gange om året, meddele adresseændring eller opsige dit abonnement. Skriv navn og e-mail-adresse, og mærk brevet ”Medley-abonnement”.
Medtronic AB har udgivelsesbevis til Medley, som udgives fire gange om året.
Ansvarshavende udgiver: Reidar Gårdebäck Redaktionschef: Elenore Schmidt
Foto: Medtronic og Christian Evers Tekst og form: Care of Haus
Adresse: Medtronic AB, Box 1034, 164 21 Kista Tlf: +46 (0)8-568 585 00 Fax: +46 (0)8-568 585 01
E-mail: medley@medtronic.com Hjemmeside: www.medtronic.se
©2010 Medtronic AB. Medtronic® er et registreret varemærke tilhørende Medtronic Inc. Andre varemærker, produktnavne og terapinavne, som nævnes
i Medley, er Medtronics eller de respektive indehaveres ejendom.
2 |
side 3
side 4
side 11 OCH 12
side 16
I praksis betyder de
nye retningslinjer
også, at vi har fået
en ny indikation for
CRT-behandling hos
patienter med lettere
hjerteinsufficiens.
Frieder Braunschweig
Nye retningslinjer for patienter med hjerteinsufficiens
Bredere rekommandation for CRT
Ifølge de nye retningslinjer fra European Society of Cardiology, ESC,
skal patienter med let hjerteinsufficiens, NYHA-klasse II, o
­ mgående
have CRT-behandling, dvs. biventrikulær pacemaker eller ICD.
Tidligere gjaldt dette kun for patienter i NYHA-klasse III og IV.
– De nye retningslinjer giver en vældig god prak­
tisk støtte og hjælper os i vores daglige kliniske
arbejde, siger Frieder Braunschweig, kardiolog på
Karolinska Universitetssjukhuset. De behandler for
eksempel vigtige problemstillinger omkring
patienter med atrieflimmer, som vi ofte møder i
vores kliniske hverdag.
– Disse patienter udgør mindst en femtedel af
alle patienter med indikation for CRT-behandling,
og de nye retningslinjer foreskriver mere klart end
de foregående, at behandling med CRT-pacemaker
(CRT-P) eller ICD (CRT-D) også skal overvejes hos
disse patienter.
– I praksis betyder de nye retningslinjer også,
at vi har fået en ny indikation for CRT-behandling
hos patienter med lettere hjerteinsufficiens
(NYHA-klasse II). Retningslinjerne angiver nu, at
disse patienter skal tilbydes CRT-behandling,
fortrinsvis i kombination med ICD, hvis de har
QRS-komplekser, der er bredere end 150 ms, og
LVEF ≤ 35 %. At anbefalingen for disse patienter er
at implantere en ICD (CRT-D) frem for kun en CRT-
pacemaker, skyldes, at disse patienter normalt også
har en god indikation for beskyttelse med primær­
profylaktisk ICD, og de studier, som retningslinjerne
refererer til, er overvejende gennemført med ICD’er.
– De patienter, der har indikation for pacemaker­
behandling og derudover har en kraftigt nedsat
venstreventrikelfunktion og brede QRS-komplekser,
har i mange tilfælde allerede tidligere fået en
biventrikulær pacemaker. Men nu har vi også
opbakning i retningslinjerne til denne kliniske
beslutning.
Store multicenterstudier bag ­opdateringen
– Baggrunden for opdateringen er blandt andet,
at der er kommet to store multicenterstudier
(MADIT-CRT og REVERSE) af patienter med let hjerte­
insufficiens, som ikke var blevet publiceret, da de
tidligere retningslinjer blev nedfældet. I sin vur­
dering i de nye retningslinjer giver ESC også råd
fra eksperter, som går ud over det, der blev vist
i studierne. Man giver simpelthen kloge og prak­
tiske råd, som vi kan bruge i vores kliniske hverdag.
– I Sverige er vi langt bagefter med hensyn til
implantation af ICD i forhold til resten af Europa.
Det er svært at sige præcist, hvad det skyldes. Det
kan være en misforstået omkostningsbevidsthed,
der gør, at man anvender behandlingerne i for
ringe grad, selvom det er påvist, at de opfylder kri­
terierne for omkostningseffektivitet. Desuden er det
nok sådan, at kendskabet til behandlingerne ikke
er udbredt til alle, der tager sig af patienter med
kronisk hjerteinsufficiens.
Flere patienter har brug for pacemaker
eller ICD
– Retningslinjerne indebærer, at vi får en større
gruppe af patienter, som anbefales implantation
af en biventrikulær pacemaker eller ICD, siger
Frieder. Jeg er dog skeptisk over for at sprede
behandlingen ud på flere centre. Implantation af
en venstreventrikelelektrode indebærer en øget
risiko for komplikationer i forbindelse med opera­
tionen. Derfor er det vigtigt, at antallet af implan­
tationer pr. center bliver tilstrækkeligt stort.
Sverige ligger på et relativt lavt antal implantationer
pr. center i forhold til andre lande – mellem 25 og
50. Lavere må man ikke ligge, eftersom denne type
implantationer kræver en vis rutine og erfaring.
Ordforklaring
CRT: kardial resynkroniseringsterapi.
| 3
Behovet for
ablationer for
forkammerflimmer
er stærkt
voksende.
Mats-Jensen Urstad, laboratoriechef
på elektrofysiologisk klinik
ved Karolinska Universitetssjukhus.
Nordens første
uddannelsescenter
for kryoablation
For kort tid siden blev Nordens første uddannelsescenter for kryoablation sat i søen. Satsningen er et samarbejde mellem Karolinska
Universitetssjukhus i Stockholm og Medtronic. Elektrofysiologer fra
alle nordiske lande får dermed adgang til Karolinskas lange erfaring
med kryoablation.
Karolinska Universitetssjukhus er Nordens største
center for kryoablation. I 2009 foretog man i alt
cirka 900 ablationer, hvoraf 30 procent var kryo­
ablationer. Kryoteknikken anvendes først og frem­
mest i nærheden af hjertets eget elektriske system og
ved følsomme strukturer som for eksempel nerver.
– Det er et problem, at der er for få elektrofysio­
loger i Norden, siger Göran Kennebäck, chef på
elektrofysiologisk klinik ved Karolinska Universitets­
sjukhus. Uddannelsestiden er lang, og desuden er
oplæringstiden for eksempel ved ablationer med
4 |
RF-teknik også lang, hvilket yderligere begrænser
antallet af ablationer, der kan udføres i Norden.
Kryoteknikken er betydeligt hurtigere at lære og er
også sikker for elektrofysiologer, der ikke er helt så
erfarne. Vi vil gerne bidrage med uddannelse, så
flere patienter kan få adgang til behandlingen.
– Tanken er, at Karolinska Universitetssjukhus
ikke kun skal være et uddannelsescenter for Norden,
men at det skal blive til et internationalt center
med godkendelse til at uddanne læger fra de fleste
europæiske lande.
Uddannelse til erfarne elektrofysiologer
– Det er frem for alt erfarne elektrofysiologer, der
kommer hertil, siger Mats Jensen-Urstad, overlæge
og laboratoriechef på Karolinskas elektrofysiologiske
klinik. De læger, vi uddanner, er meget dygtige til
at udføre kateterbaserede ablationer med blandt
andet radiofrekvensenergi (RF-energi), men de ønsker
at lære at anvende og forstå kryoteknik. Håbet er,
at de senere selv lærer teknikken videre til andre.
– Først kommer der en læge fra St. Olavs
Hospital, Trondheim, Norge, som skal følge os i to
dage, fortæller Mats Jensen-Urstad. Lægen skal
være med, når vi udfører kryoablationer på nogle af
vores patienter. Og senere vil jeg støde til for at
være med, når lægen behandler sine første egne
patienter med teknikken. Tidligere har jeg været i
Göteborg og Örebro for at formidle teknikken, og
om to uger kommer der nogle elektrofysiologer fra
et finsk center for at være med os.
Vi vil gerne
­bidrage med
uddannelse,
så flere
patienter kan
få adgang til
behandlingen.
Göran Kennebäck, chef på
elektrofysiologisk klinik
ved Karolinska Universitetssjukhus.
Fra venstre: Göran Kennebäck, overlæge og chef ved
elektrofysiologisk klinik, David Neale, Senior Business
Director for Atrial Fibrillation Solutions, Cecilia Linde,
professor i kardiologi og chef ved hjerteklinikken, Patricia
Menck, Nordic Business Manager og Carlos Vaca Falconi,
Nordic Key Account Manager, begge hos Atrial Fibrillation
Solutions, var til stede, da aftalen mellem Karolinska
Universitetssjukhus og Medtronic om uddannelsescentret
for kryoablation blev indgået den 14. september 2010.
Kryoteknikken skaber tryghed med
sin sikkerhed
Vigtigt med nye sikre teknikker, der kan
læres hurtigt
Allerede i 2001 begyndte Karolinska Universitets­
sjukhus som det første hospital i Sverige med
kryo­ablationer. På hospitalet har man en omfat­
tende klinisk praktisk erfaring med teknikken,
ligesom man har gennemført flere videnskabelige
studier med kryoteknik.
– I løbet af de ni år, hvor vi har udført kardiale
kryoablationer, har vi ikke haft en eneste skade
på hjertets normale elektriske system hos de
over 1500 patienter, vi har behandlet, siger Göran
Kennebäck. Normalt ligger dette tal på 0,5–1
procent. På hospitaler, der ikke anvender kryo­
teknik, må man underrette patienten om, at der
er risiko for at blive afhængig af pacemaker på
grund af ablationsindgrebet. Vi kan roligt sige, at
den risiko ikke er til stede hos os.
– Behovet for ablationer for forkammerflimmer er
stærkt voksende, siger Mats Jensen-Urstad. Sidste
år foretog vi cirka 700 ablationer af forkammer­
flimmer i Sverige. Med de nye retningslinjer, vi har
fået, vil vi formodentlig skulle udføre et betydeligt
større antal. For at klare det har vi brug for teknik­
ker, der er forholdsvis lette at lære og at anvende,
så flere læger kan udføre indgrebet.
– De nye retningslinjer påpeger klart nødvendig­
heden af at udføre kateterablation på patienter med
forkammerflimmer, fortsætter Göran Kennebäck.
Det vigtigste er, at det gør det klart for mange, at
disse patienter findes, men at teknikken ikke ud­­
nyttes i tilstrækkeligt omfang i dag. Vi burde fore­
tage mindst 2000 forkammerflimmerablationer om
året i Sverige.
– Der er også flere og flere centre, der viser inte­
resse for kryoablationer, siger Mats Jensen-Urstad.
Vi får tilsendt patienter fra andre hospitaler, hvor
man ikke har kryoteknik. Teknikken er også veleg­
net, når man åbner nye centre. En elektrofysiolog
uden erfaring i den helt store skala kan hurtigt
lære at bruge teknikken uden at risikere at skabe
komplikationer.
– Der findes antagelig i omegnen af 25 nordiske
centre, der beskæftiger sig med ablation, siger
Mats Jensen-Urstad. Kryoteknikken er et avanceret
værktøj, som man efter min mening skal have
adgang til på alle ablationscentre, fordi eksempel­
vis RF-energi kan indebære en stor risiko for visse
patienter. Som vi ser det, kommer kryoteknikken
dog ikke til at erstatte RF-teknikken – begge dele er
vigtige værktøjer for os.
| 5
Første implantation af Advisa i Norden:
Behov for fremtidige
MR-scanninger var
afgørende
Nordens første implantation af Advisa, en af Medtronics nye
revolutionerende pacemakere, blev for nylig udført på Mikkeli
Centralsygehus i Finland. Ifølge kardiologen Juha Rummukainen
var en af grundene til, at man valgte Advisa, at patienten med stor
­sandsynlighed vil skulle undersøges med MR-scanning i fremtiden.
Den revolutionerende pacemaker Advisa tilhører
Medtronics nye Vision 3D-familie. Med Vision
3D-familien får Medtronics ICD’er og pacemakere
en fælles teknisk platform, som tilbyder alle de
bedste funktioner både fra Medtronics ICDteknologi og Medtronics pacemakerteknologi.
Medtronic har satset store ressourcer på også at
gøre Advisa MR-sikker – en investering, der med­
fører, at pacemakerpatienter nu kan få adgang til
MR-scanning uden scanningsbegrænsninger.
– Hvis en patient i en relativt ung alder har den
mindste risiko for at skulle gennemgå en MRscanning, mener jeg, at et MR-sikkert produkt er
at foretrække, siger Juha Rummukainen, kardiolog på Mikkeli Centralsygehus. Jeg har tidligere
ofte gjort mig mine bekymringer med hensyn til,
­ vordan en pacemakerpatient skal kunne blive
h
undersøgt, hvis en MR-scanning er nødvendig.
– De fleste af vores patienter, der har brug for
en pacemaker, er selvfølgelig oppe i årene, og de
klarer sig med mere basale anordninger. Når det
gælder patienter under 60 år, er vi imidlertid nødt
til at regne med behovet for en MR-scanning, når
vi vælger kardiologisk anordning.
Stor sandsynlighed for, at patienten får
brug for en MR-scanning
– Patienten, der fik implanteret Advisa, er en
44-årig mand, som hidtil har haft en forholdsvis
rolig Morbus Bechterew i en ti års tid, siger Juha
Rummukainen. Så vidt jeg ved, har han ikke hidtil
haft brug for at få foretaget MR-scanninger på
grund af sin ryg, men på grund af hans relativt lave
alder vil den risiko fremover være meget stor.
Patienten har en let aortaklapinsufficiens, som er
forbundet med hans Morbus Bechterew. I forbin­
delse med en kardiologisk opfølgning på denne
blev det desuden konstateret, at han havde et
intermitterende AV-blok.
– Manden har ikke haft nogen udtalte symp­
tomer, men forandringen har stået på i længere
tid, og han har tilpasset sig til den. Han er far til to
små drenge, og vi vurderede blandt andet, at det
af hensyn til familiens sikkerhed, for eksempel ved
bilkørsel, ville være hensigtsmæssigt med en
pacemaker til patienten, selvom han endnu ikke
har nogen større symptomer.
”MVP er en særligt tiltalende funktion”
Advisa indeholder blandt andet Medtronics auto­
matiske funktion MVP©, Managed Ventricular
Pacing, som mindsker unødig stimulering af højre
hjertekammer med 99 procent. Funktionen er udviklet af Medtronic, efter at studier har påvist, at
unødig kammerstimulering kan føre til hjerte­
insufficiens og atrieflimmer, og den har ikke sin
lige på markedet.
Når det gælder patienter under 60 år,
er vi nødt til at regne med behovet
for en MR-scanning, når vi vælger
­kardiologisk anordning.
Juha Rummukainen, kardiolog
på Mikkeli Centralsygehus.
6 |
v
EVA CLAUSSON, nordisk uddannelsesansvarlig
inden for Cardiac Rhythm Disease Management
(CRDM) hos Medtronic.
– Det har vist sig, at behovet for MR-undersøgelser fordobles
efter de 65 år, siger Eva Clausson. Desuden viser flere studier, at
50–75 procent af alle patienter med kardiologiske implantater
af forskellige årsager får brug for en MR-scanning mindst én
gang under anordningens levetid.
– Antallet af indbyggere i Sverige over 70 år oversteg ifølge
Statistiska Centralbyrån (myndighed med ansvar for Sveriges
officielle statistikker) 1,8 millioner i december 2009. Ifølge det
svenske pacemakerregister har 44.000 svenskere pacemaker,
og heraf er over 95 procent over 70 år. Skønsmæssigt er det
altså cirka 2,5 procent af alle personer over 70 år, der har
­pacemaker. Hvis halvdelen af disse får brug for MR-scanning
og nægtes dette, svarer det til, at cirka 22.000 mennesker
i dette tilfælde ikke får den bedst mulige sygepleje. Dette kan
sammenlignes med det danske pacemakerregisters seneste
rapport fra 2008, hvoraf det fremgik, at der var 20.093 pace­
makerpatienter i Danmark. Ud af disse var 72 procent, altså
14.467 personer, 70 år eller derover.
– Advisa, og dens lillesøster EnSura, er udviklet, for at pace­
makerpatienter skal kunne få en pacemaker med højeste per­
formance, som også er MR-sikker.
FORDELING AF UDFØRTE MR-SCANNINGER I Sverige 1
Område
Antal
Andel (%)
Hoved/hals
49.332
21
Bugorganer
15.538
7
Thorax/brystorganer
17.141
7
Rygsøjle/bækken
89.586
38
Ekstremiteter
62.909
27
21 %
Hoved/Hals
27 %
Ekstremiteter
7%
thorax/
brystorganer
7%
Bugorganer
38 %
Rygsøjle/bækken
I alt
234.506
100
1. SSI Rapport 2008:3 (radiologiske undersøgelser i Sverige under 2005)
I ALT 234.506 SCANNINGER
De kardiologiske undersøgelser udgør kun en lille del, men da pacemaker­
patienternes gennemsnitlige alder er cirka 75 år, har de ofte en comorbiditet,
der kræver henvisning fra andre specialister end kardiologen. Det er således
kardiologernes ansvar, at andre specialister kan give patienten adgang til
MR-scanninger.
E
– De automatiske funktioner, programmerings­
mulighederne og diagnostikken er store fordele
ved Advisa – de letter både implantation og kon­
troller, siger Juha Rummukainen. For mig er MVP
en særligt tiltalende funktion, eftersom en intelli­
gent tænkende og velfungerende pacemaker ude­
lukkende bør behandle det aktuelle problem og
derigennem give så naturlig en hjertefunktion som
muligt. Mine erfaringer med Advisas nye funktioner
er endnu meget beskedne efter bare en implantation,
men det første indtryk er meget positivt.
– Det var let at indføre den MR-sikre elektrode,
og jeg oplevede ikke, at der var nogen forskel
under indgrebet i forhold til Medtronics andre
elektroder.
Patienten var for nylig til sin første pacemaker­
kontrol, og vi kunne konstatere, at hans måleværdier
var udmærkede.
Sandsynligt, at stadig ældre patienter
bliver MR-scannet
– I fremtiden vil behandlingen med MR-sikre
anordninger sikkert blive mere udbredt, medmindre
udviklingen fører til, at man finder en ny gren
inden for den tekniske udvikling som for eksempel
kardiologiske anordninger, der ikke kræver elektroder,
siger Juha Rummukainen. Faktorer som øget livs­
længde og større sundhedskrav fører formentlig
til, at vi kommer til at implantere MR-sikre anord­
ninger på stadig ældre patienter. Prisforskellen­
i forhold til en anordning, der ikke er MR-sikker, er
forholdsvis beskeden, så også dét taler for en øget
hyppighed af behandlinger med MR-sikre anord­
ninger.
– Allerede nu vurderer vi rutinemæssigt ved
hver patient, om der er behov for en MR-sikker
anordning. Jeg vurderer det som højst sandsynligt,
at vi snart implanterer yderligere en Advisa.
| 7
For at vi skal
kunne redde flere
menneskeliv,
håber jeg, at alle
ambulance­
organisationer
får adgang til
CODE-STAT.
Krister Axelsson, sygeplejerske
ved OLA-ambulancen i Göteborg.
Med CODE-STAT kan vi redde flere liv
Uventede hjertestop kræver hvert år et stort antal menneskeliv
i Sverige. Mange af dem, der rammes, er unge eller midaldrende
personer, som ikke tidligere har haft sygdomssymptomer. For at
den ramte skal overleve, skal hjerterytmen genetableres i løbet
af et par minutter, og det er helt afgørende for overlevelsen,
at hjerte-lungeredning (HLR) startes hurtigst muligt.
Krister Axelsson er narkosesygeplejerske og arbejder
ved OLA-ambulancen i Göteborg. I begyndelsen af
oktober præsenterede han sin afhandling om meka­
niske brystkompressioner ved Sahlgrenska Akademi
i Göteborg. I studiet er Medtronics produkter,
LIFEPAK 12, CODE-STAT og LUCAS, blevet anvendt
(se ordforklaring). Udgangspunktet for studiet har
været at finde ud af, om der er forskelle mellem
mekanisk og manuel kompression ved HLR.
Studiet viser, at de patienter, der er blevet behandlet
med mekanisk kompression, har signifikant bedre
end-tidale kuldioxidværdier end de patienter, der
8 |
har fået manuel brystkompression – dog er grund­
laget for spinkelt til at kunne påvise, om dette
igen fører til øget overlevelse for patienter med
hjertestop.
En anden vigtig funktion, der anvendes af
ambulancepersonalet hos OLA, er CODE-STAT – et
dataevalueringsprogram, hvortil LIFEPAK 12 sender
alle registrerede hændelser. CODE-STAT registrerer
blandt andet brystkompressioner i patientens
kontinuerlige EKG-rapport og beregner automatisk
statistiske HLR-data som kompressionsfrekvens
og hands-off-tid.
– For at vi skal kunne forbedre kvaliteten i behand­
lingen, som på sin side kan føre til, at vi redder flere
menneskeliv, håber jeg, at alle ambulanceorgani­
sationer får adgang til CODE-STAT og dermed
mulighed for at overføre data til deres eget hospital
og det centrale hjertestopregister. De data, der
indsamles, kan dels anvendes i forskningssammen­
hæng, dels til at kvalitetssikre ambulanceorganisa­
tionens eget arbejde. Ved at samle alle oplysninger
i et fælles register kan vi ud fra evidensbaserede
fakta kortlægge forskellige komponenters betydning
for overlevelsen og på den måde forbedre pleje­
indsatsen ved hjertestop, siger Krister Axelsson.
Ordförklaring
CODE-STAT: dataevalueringsprogram, der muliggør
efter­følgende analyse og evaluering af hændelsesforløb.
LUCAS: mekanisk brystkompressionssystem.
LIFEPAK 12: monitor og defibrillator.
E UDPLUK:
E
Ny hjerteklap med særdeles gode studieresultater
Medtronics nye hjerteklap, AP360 fra ATS Medical, er den eneste mekaniske bileafletklap på markedet, der har ”open pivot design” i stedet for ”cavity pivot design”. Open
pivot-konstruktionen giver en meget effektiv gennemskylning af klaphuset og hæng­
sel­tapområdet og har derfor vist sig at mindske shear stress, trombocytaktivering og
-aggregation. Flere studier har desuden vist, at klaplyden er meget lav, 80 % af patienterne
oplever, at de slet ikke hører nogen lyd. Vi glæder os til at præsentere klappen på hjerte­
centre rundt om i Norden i løbet af kort tid.
E
E
Amphirion Deep
PTA-ballon, specielt udformet til underbensintervention. Ballonen
er meget tilpasningsdygtig og retter ikke karret ud i forbindelse
med indblæsning, hvilket reducerer risikoen for karskader.
• 1,5-4,0 mm i diameter
• 20-150 mm ballonlængde, 120 og 150 cm skaftlængde
• Findes også som konisk ballon med længde på 210 mm
• Kompatibel med 4F-introducer, meget lav profil
Succesrig diskusprotesebehandling
Bryan ACD bygger på en tretrinsteknik:
Bryan ACD kombinerer en forenklet kirurgisk teknik med det klinisk
velafprøvede diskussystem BRYAN® Cervical Disc System.
Kliniske resultater fra et prospektivt, randomiseret IDE-studie rapporte­
rer om overlegen succes for Bryan® Cervikal CD i forhold til ACDF (ante­
rior cervical fusion) ved 24 måneders opfølgning *.
1. Distraktion og præparering af endepladerne
2. Reaming af endepladerne
3. Implantationsprocedure
* De neurologiske resultater er ligeværdige behandlingsgrupperne imellem.
1.
2.
3.
BRYAN® Cervical Disc System
incorporates technology developed
by Gary K. Michelson, MD
Ny stent er endnu lettere at
indsætte og reducerer risikoen
for inflammation
Medtronics stents har længe været kendt for at være tilpasningsdygtige og lette at indsætte. Den nye medicinafgivende stent,
Resolute Integrity, er en unik kombination af Integrity-platformens
brugervenlighed og Resolutes enestående egenskaber. Resultatet
er en stent, som er uhyre let at indsætte, og som afgiver medicin
i lang tid, hvilket gør, at den heler godt ind i karvæggen og
­samtidig reducerer risikoen for inflammationer.
Percutan Coronar Intervention (PCI) foretages for
at udvide hjertets kranspulsårer ved en stenose.
For at mindske risikoen for restenose fører man
tynde metalproteser med form som et net (stent)
ind i karret, hvilket har vist sig at reducere risikoen
for restenose betydeligt. I dag udføres de fleste
PCI-indgreb med stent, og tendensen går i retning
af en øget brug af medicinafgivende stents, som
forhindrer væv i at vokse fra karvæggen ind i stenten.
Flere studier viser, at medicinafgivende stents
reducerer behovet for et fornyet indgreb i fors­
nævringen, i forhold til dengang man anvendte
stents uden medicin.
Jan Haupt og Agneta Johansson er begge over­
læger på koronarenheden ved Sunderby sjukhus
i Luleå. De har 250.000 personer i deres optagelses­
område og udfører i nærheden af 800 PCI-indgreb
om året. Eftersom Resolute Integrity først for nylig
blev lanceret på markedet, er deres erfaringer
begrænset til et mindre antal patienter – men alli­
gevel er deres vurdering af den nye stent meget
positiv.
– Det, der især slår mig, er, hvor let den nye
stent er at føre gennem vanskelige passager. Hos
patienter med snoede kar plejer det som regel at
være ganske vanskeligt at føre traditionelle ­metal­-
stents frem, men selv i sværere tilfælde går det
utrolig let med Resolute Integrity, siger Jan Haupt.
Resolute Integrity er opbygget af en ubrudt
bølgeformet tråd i spiralform, hvilket gør stenten
fleksibel og tilpasningsdygtig i alle retninger. Med
et jævnt tryk kan stenten indføres selv i de smal­
leste og mest kringlede kar.
– Resolute Integrity tilpasser sig efter karrets
anatomi, hvilket gør den brugervenlig og nem at
placere på præcis det rette sted. Det gør, at sten­
ten ligger særdeles godt op imod karvæggen og
heler godt ind, samt at risikoen for, at den blottes
for trombocytter, reduceres væsentligt, siger Agneta
Johansson.
Langt de fleste af landets klinikker anvender
i dag medicinafgivende stents, da forskningen
viser, at denne type stent fungerer bedre ved res­
tenose eller blodprop og dermed reducerer beho­
vet for et fornyet indgreb. Resolute Integrity er
meget velegnet til alle typer patienter, men letter
behandlingen af patienter med lange smalle fors­
nævringer, som er almindeligt forekommende hos
blandt andet diabetespatienter.
Resolute Integrity
Resolute Integrity er Medtronics
nyeste stent til PCI-behandling. Den nye
stent er en unik kombination af Integrityplatformens brugervenlighed og Resolutes
enestående egenskaber. Resultatet er en
stent, som er uhyre let at indsætte, og som
afgiver medicin i lang tid, hvilket gør, at den
heler godt ind i karvæggen og samtidig
reducerer risikoen for inflammationer.
E
Jan Haupt og Agneta Johansson er begge overlæger på koronarenheden ved Sunderby sjukhus i Luleå.
En første evaluering viser, at den nye medicinafgivende stent, Resolute Integrity, fungerer perfekt
– også til patienter med lange smalle forsnævringer, som normalt er vanskelige at behandle.
10 |
Nye produkter
til perifer
intervention
E A K T U E L LT :
17 – 18 JANUaR, 2011
7th International Advanced Valve Repair Symposium,
St. Luc Hospital, Bruxelles.
26 – 28 JANUaR, 2011
1st Nordic Interstim™ Therapy workshop for Implanters,
på Steningevik.
27 – 28 JANUaR, 2011
Januarimötet 2011, World Trade Center i Stockholm.
16 – 19 FEBRUAR, 2011
The 4th International Conference on Advanced
Technologies & Treatments for Diabetes, London.
www2.kenes.com/attd/Pages/home.aspx
18. marts, 2011
Medtronic har opkøbt virksomheden Invatec
og udvider således produktsortimentet for behandling
af kranspulsåresygdomme og perifere karsygdomme.
Når det drejer sig om underbensintervention, er Invatec
markedsledende med flere innovative produkter.
Carelink Workflow Forum, World Trade Center,
Stockholm.
4 – 6 maj, 2011
Vårmötet 2011, Conventum i Örebro.
www.malmokongressbyra.se.
4 – 7 maj, 2011
HRS, San Francisco, USA. www.hrsonline.org
EUREKA, for øget medikoteknisk innovation
Invatec blev grundlagt for 14 år siden af en pro­
duktudvikler og en sælger fra henholdsvis Italien
og Tyskland. Deres koncept var at samarbejde
med læger og forskere for at udvikle produkter,
som kunderne virkelig havde brug for. I dag har
virksomheden 1.000 ansatte og tilbyder 38 pro­
duktfamilier med i alt 4.000 artikelnumre.
Katrin Røhde er global markedschef hos Invatec
og konstaterer, at virksomheden er nået så langt,
som det kan lade sig gøre med to private ejere.
– Medtronics opkøb er godt for begge parter.
De får et mere komplet udbud af især perifere pro­
dukter, og Invatec får mulighed for at få sine produkter
ud på et større marked.
Bred produktportefølje
I udbuddet fra Invatec er der både standardpro­
dukter og specifikke produkter til forskellige sær­
lige tilfælde. Ud over produkter til hjertet tilbydes
produkter til næsten alle perifere kar, for eksempel
nyrearterie, bækkenkar, lårarterie, halsarterie og
underbensarterie. Sidstnævnte er et område, hvor
Invatec er markedsledende takket være udvikling­
en af flere forskellige produkter.
Underbensintervention
– Vi har udviklet specifikke løsninger til forskellige
typer skader og til forskellige typer kar. Selvom
karrene i forskellige dele af kroppen nogle gange
kan forekomme at være helt ens, for eksempel
i størrelse, har de forskellige egenskaber og skal
derfor behandles forskelligt.
Til karrene under knæet har Invatec udviklet
lange balloner, der er meget fleksible. Ballonen er
meget tilpasningsdygtig og strækker ikke karret
ud, når den ekspanderes. De har også udviklet en
konisk ballon, som er større proksimalt og har mindre
diameter distalt, for at undgå dissektion.
– Vi tilbyder forskellige stentplatforme til under­benet, både med selvekspanderende stents og
med stents, der ekspanderes ved hjælp af ballon.
Katrin forklarer, at Invatec har været først på
markedet med alle disse nyudviklede produkter.
– Andre følger efter, men vælger ofte eksiste­
rende produkter, som synes at minde om vores. Da
karrene har forskellige egenskaber, bliver resultatet
ikke det samme. Det er årsagen til, at Invatec er
produktførende inden for området under knæet.
Medtronic Eureka er en europæisk
webbaseret portal, der skal bidrage til
at øge innovationen inden for mediko­
teknik. Portalen er en enkel indgang
for læger og opfindere til udbredelse
af deres ideer. Ved at indsende deres
ide via portalen får de den ­vurderet
af et team bestående af ­uddannede
­eksperter. Processen medfører en konsekvent ­strategi
for bedømmelse af ideer inden for alle Medtronics
terapi­områder. Feedback sker inden for 3 måneder efter
­indleveringen. Målet er at kunne tilbyde læger og deres
patienter nye behandlingsalternativer.
Europæiske læger har stået bag mange af de bane­
brydende medicinske behandlinger, der i dag anvendes
globalt. Den første implanterbare pacemaker blev for
eksempel udviklet i Sverige.
www.MedtronicEUreka.com
Medicinafgivende ballon
Invatec har introduceret en helt ny behandlings­
platform ved at tilbyde medicinafgivende balloner.
De findes til fire forskellige platforme: kranspuls­
årer samt de tre perifere områder underben, lår og
bækkenkar.
– Vi har påvist, at risikoen for restenose i under­
benet falder fra 70 til 30 procent ved hjælp af en
medicinafgivende ballon. Det betyder, at patienten
slipper for mange nye besøg, og at det er en om­­
kostningseffektiv behandling.
Medicinen, der anvendes til ballonerne, er
Paclitaxel, et velafprøvet lægemiddel, der er meget
lipofilt og derfor hurtigt optages af karvæggen.
Hård test for cyklister med diabetes
i MTB-løbet Birkebeinerrittet
Det var koldt, og regnen stod ned, da mere end 14.000
cyklister kørte de godt 90 kilometer i barsk fjeldterræn
mellem Rena og Lillehammer i Norge i slutningen af
august.
– At cykle under disse ekstreme forhold og ­samtidig
have styr på sine glukoseværdier er en meget stor
udfordring. Uden kontinuerlig glukosemåling i kombi­
nation med en monitor, hvor rytterne hele tiden kunne
følge deres værdier, ville dette løb have været umuligt
at gennemføre for en diabetiker, mener Øystein Eriksen,
­formand for diabetikerforbundet i Sør-Trøndelag. Læs
mere på: troendelagdiabetes.no/sidemeny/klart_vi_kan_/
Stor interesse for Nordic Spinal Cord
Stimulation Meeting
Ordforklaring
Dissektion: brist i arterievæggens inderste lag.
Lipofil: fedtopløselig.
I midten af september blev der arrangeret en event
i Stockholm, hvor godt 30 læger/implantatører fra hele
Norden mødtes for at stifte bekendtskab med de ­seneste
studier og blive opdateret omkring nye teknikker til
­rygmarvsstimulering. Ud over erfaringsudveksling var
der også en række autoriteter, der var indbudt som fore­
læsere. Medtronic præsenterede sit seneste produkt –
Restore Sensor – en helt ny smertestimulator til patienter
med kroniske neuropatiske smerter, hvor et ­accelerometer
registrerer forandringer i kropsbevægelserne og auto­
matisk leverer det rette niveau af smertelindring. Hjerteklap med
unikke egenskaber
Medtronic har opkøbt ATS, som blandt andet har udviklet en mekanisk hjerteklap med unikt
design. I og med at de trombocytter og tromber, der dannes i en mekanisk klap, effektivt
­skylles bort af den velrettede blodstrøm gennem klappen, reduceres risikoen for tromboser.
– ATS Medical er kendt som en førende virksomhed,
når det drejer sig om produkter og service til hjerte­
kirurgi, for eksempel hjerteklapper og udstyr til
kryoablation. Medtronics opkøb af ATS Medical
betyder, at vi kan tilbyde et godt supplement til
hjerte-kar-divisionens produktportefølje, siger
Henrik Brücker Larsen, hjerteklapspecialist hos
Medtronic i Norden.
ATS’ mekaniske hjerteklapper markedsføres nu
af Medtronic. Kaj-Erik Klaaborg, hjertekirurg på
Skejby Sygehus, har benyttet dem i snart et år.
– Indtil videre har vi udført cirka 40 implanta­
tioner, fortæller han.
– Den vigtigste grund til, at vi vælger ATS, er
den lave gradient. For de aktuelle patienter med
aortastenose er det vigtigt med en fin profil på
den mekaniske hjerteklap. Jo lavere gradienten er,
desto bedre aflastes hjertet, som har måttet
pumpe hårdt i lang tid.
I Sverige er ATS-klappen blevet anvendt de
seneste fire år, og i dag anvendes den regelmæssigt
på fem af de store hjerteklinikker.
”Open pivot”-hjerteklappen
Den mekaniske hjerteklap fra ATS har et unikt design
og enestående kliniske egenskaber. Den første meka­
niske hjerteklap fra ATS blev implanteret i 1992, og
frem til i dag er der udført mere end 200.000 implan­
tationer over hele verden. Klappen blev CE-mærket
i 1996 og fik FDA-godkendelse i år 2000.
ATS’ mekaniske hjerteklap er den første på
markedet med en åben hængseltap – den sidder
oven i købet på en udbugtning – mens andre
fabrikater af klapper med dobbelte klapflige har
en løsning, hvor hængseltappen gemmes i et hul­
rum i klaphuset. Udbugtningen gør, at de trombo­
cytter og tromber, der dannes i en mekanisk klap,
effektivt skylles bort af blodstrømmen, også i om­­
rådet omkring selve hængseltappen. Designet gør
også, at der bliver mindre forskel i blodstrømmen
i forskellige dele af karret, hvilket betyder, at den
såkaldte shear stress reduceres.
Mindsket risiko for trombose
Kliniske data viser, at den effektive gennemskylning
i ”open pivot”-hjerteklappen mindsker risikoen for
tromboser (TE-rate, andel af tromboembolier).
Efter implantation af en mekanisk klap gives der
altid livslang blodfortyndende behandling. I kraft
af, at klappens konstruktion giver en mindsket
­risiko for tromboser og embolier, er der en poten­
tiel mulighed for at sænke INR-niveauet. Flere
­studier viser, at reduceret INR ikke giver øget frek­
vens af emboli eller tromboser, hvilket er en fordel
for patienter med svingende INR-niveauer.
– Hængseltappens design ser ud til at indebære,
at vi kan reducere antikoagulationsbehandlingen
og gå ned i INR-værdi, hvilket er en fordel for
patienten, siger Kaj-Erik Klaaborg.
I kliniske studier viser det sig, at summen af TErate og blødningsandel er mindre end to procent
pr. patientår, hvilket er meget lavt i forhold til
andre mekaniske hjerteklapper med dobbelte
klapflige.
Det betyder så igen, at overlevelsesraten hos
patienterne er høj. Tre studier med 10-års-resul­
tater viser en overlevelse hos aortapatienter efter
Medtronics opkøb af ATS Medical
betyder, at vi kan tilbyde et godt
supplement til hjerte-kar-divisionens
produktportefølje.
Henrik Brücker Larsen, hjerteklapspecialist hos Medtronic i Norden,
glæder sig til at kunne præsentere den nye hjerteklap på flere hjertecentre.
12 |
ti år på henholdsvis 84,7 procent, 84,8 procent og
75 procent. Der findes ét studie med 15-års-resul­
tater, og det viser en overlevelsesprocent på 59,1.
Endnu en fordel ved ”open pivot”-hjerteklappen
er, at de fleste patienter ikke forstyrres af klaplyden.
Flere studier viser, at så mange som 80 procent
angiver, at de knap nok eller slet ikke hører nogen
lyd fra klappen.
Gennemtænkt udførelse
Der er flere forskellige versioner af klappen, med
forskellig type syring, afhængigt af hvor den skal
implanteres. Standardklappen er den allermest
almindelige variant, også i Norden. Den implante­
res intra-annullært, det vil sige det samme sted
som den fjernede aortaklap, og opleves som
meget enkel og sikker at implantere.
I Danmark har man i de fleste tilfælde benyttet
den variant, der går under navnet AP-design
(advanced performance). Den implanteres supraannulært umiddelbart oven for det sted, hvor den
fjernede klap sad. Dermed kan den mekaniske
klap være større og give mindre modstand til
blodstrømmen, hvilket er særlig vigtigt for patienter
med et lille eller svækket hjerte.
– Efter at have brugt samme type klap i årtier
har folk selvfølgelig deres synspunkter, når man
skifter til en ny, konstaterer Kaj-Erik Klaaborg.
– Vi har set, at det er vigtigt at vælge den rigtige
størrelse, hellere vælge en mindre end at risikere
at skulle presse klappen ind. Hos patienter med
store kar er det ikke noget problem, det er hos
patienter med små kar eller ved reoperation, at
det gælder om at være opmærksom på dette.
Klappens hæmodynamik er vældig god, det vil
sige, at flowet er godt, og trykfaldet er lavt, hvilket
er med til at aflaste hjertet. I et nyligt gennemført
studie vises det, at ingen af klapperne med
AP-design viste nogen alvorlig grad af Patient pro­
sthesis mismatch (PPM), og ved standardklapper­
ne havde kun et fåtal alvorlig PPM.
Ordforklaring
INR: International Normalized Ratio, b
­ lødningstendens,
terapikontrol ved behandling med koagulations­
hæmmende midler.
PPM: begreb, som viser, at det effektive strømningsareal
pr. kvadratmeter patientflade er under 0,85 cm2/m2.
Alvorlig PPM er under 0,65cm2/m2.
Gradient: trykfaldet over hjerteklappen.
Den vigtigste grund
til, at vi vælger ATS,
er den lave gradient.
For de aktuelle
patienter med aorta­
stenose er det vigtigt
med en fin profil
på den mekaniske
­hjerteklap.
Kaj-Erik Klaaborg, hjertekirurg på Skejby
Sygehus, har benyttet ”open pivot”-hjer­
teklappen fra ATS siden starten af 2010.
| 13
CGM-måling giver diabetes­
patienter bedre kontrol og
færre komplikationer
Med kontinuerlig glukosemåling (CGM) bliver det glykæmiske
mønster tydeligere, og diabetespatienter kan lettere forstå sammenhængen mellem livsførelse og glukoseniveauer, hvilket giver dem
bedre kontrol og en mere effektiv håndtering af deres diabetes.
Kontinuerlig glukosemåling indebærer, at glukos­
eniveauet måles kontinuerligt, og der beregnes en
gennemsnitsværdi hvert femte minut. Det sker ved,
at en sensor, der måler glukoseindholdet, appliceres
subkutant på maven, og disse informationer sendes
derefter videre enten til en insulinpumpe/ekstern
monitor, som viser værdierne i realtid, eller til en
særlig modtager, der registrerer værdierne med
henblik på senere analyse. Resultatet fra målingen
giver svar på, hvor velkontrolleret patientens dia­
betes er. I analysen kan patienten kontinuerligt
følge sine værdier og se tendenser på forskellige
tider af døgnet, samt hvordan han eller hun reagerer
på mad og fysisk aktivitet. En anden stor fordel
ved CGM er, at risikoværdierne kan opdages i tide,
og at behandlingen kan tilpasses bedre.
synes, det er et godt hjælpemiddel til at give styr
på deres blodsukkerværdier. Jeg synes, at CGM er
et udmærket diagnostisk værktøj, som giver et
godt helhedsbillede over hele døgnet. Det inde­
bærer en stor tryghed for patienten, og næsten
alle får en aha-oplevelse, når de ser deres værdier
dokumenteret, konstaterer Kirsten Nørgaard.
Nyt studie om kulhydratberegning
Det seneste produkt til CGM-måling fra Medtronic
er iPro2, som er en modtager af glukoseværdier.
Det unikke ved iPro2 er dels, at den er retrospektiv
og anvender en algoritme til beregning af måle­
værdier, som giver meget pålidelige værdier, dels
at den er blindet under anvendelsen, hvilket inde­
bærer, at patienten ikke ser sine værdier og dermed
ikke har mulighed for at påvirke sine blodsukker­
værdier ud fra resultaterne i måleperioden. iPro2
lagrer alle glukoseværdier i en uges tid, derefter
downloades værdierne i en internetbaseret soft­
ware, hvor de præsenteres grafisk.
Eftersom iPro2 er et relativt nyt produkt på
markedet, har Kirsten Nørgaard og hendes kolleger
kun nået at teste den i et par uger. Men i løbet af
efteråret påbegynder hendes klinik et større studie,
som 72 type 1-patienter med dårligt styret diabetes
skal indgå i. Formålet med studiet er at lære patien­
terne kulhydratberegninger – det vil sige, at
patienten skal lære at beregne mængden af kul­
hydrater i forskellige levnedsmidler. Det sker i kom­
bi­nation med en individuel algoritme i pumpen,
så insulinmængden på den måde kan reguleres
mere præcist. I studiet vil iPro2 blive anvendt til at
vurdere, hvor godt metoden fungerer. Resultatet
fra studiet vil blive præsenteret i sommeren 2011.
– Den store fordel ved iPro2 i denne type studier
er, at måleværdierne er skjult for patienten, og at
han eller hun ikke kan påvirke forløbet ud fra måle­
resultaterne. Hver patient vil få foretaget målinger
i seks dage, og senere sker der en opfølgning sammen
med den ansvarlige læge, fortæller Kirsten Nørgaard.
Halvdelen af patienterne bruger CGM
Kirsten Nørgaard arbejder på Endokrinologisk
Afdeling på Hvidovre Hospital. Hun har lang erfa­
ring med diabetesbehandling, både i sin rolle som
overlæge og i kraft af, at hun selv har haft diabetes
i mange år. Hendes afdeling, som er en af de ti
største i Danmark, behandler omkring 700 patienter
med type 1 diabetes og 1.500 patienter med type
2 ­diabetes. Kirsten Nørgaard fortæller, at antallet
af ­diabetespatienter, der får insulinpumpebehand­
ling, hele tiden stiger – for otte år siden var der
kun omkring 100 personer i hele Danmark, der
blev behandlet med pumpe – i forhold til godt
1.700 patienter i dag. På Hvidovre er der cirka 100
patienter, der anvender insulinpumpe.
– Næsten halvdelen af vores patienter med
insulinpumpe bruger også regelmæssigt CGM og
14 |
CGM er et glimrende
diagnostisk værktøj,
som giver et godt
helheds­billede over
hele døgnet. Det
indebærer en stor
tryghed for patienten.
Kirsten Nørgaard, overlæge på Hvidovre Hospital i Danmark.
Overlægen Kirsten Nørgaard og
­diabetessygeplejersken Merete
Meldgaard arbejder sammen på
Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre
Hospital, som behandler over 2.000
diabetespatienter hvert år.
Mange anvendelsesområder for iPro2
Ud over sit studie kan Kirsten Nørgaard se en
række anvendelsesområder for iPro2. For ældre
patienter med type 2-diabetes kan iPro2 fungere
som et vældig godt pædagogisk hjælpemiddel, da
det hos denne gruppe kan være svært at måle glu­
koseværdien flere gange i løbet af samme dag.
iPro2 kan også være nyttig i de tilfælde, hvor der er
en diskrepans mellem patientens egne målevær­
dier og HbA1C, den test, der bruges til at tolke
blodsukkerkontrollen eller gennemsnittet af vær­
dierne over en længere periode. Eftersom iPro2
viser de faktiske værdier hele døgnet, får man
adgang til et vældig godt diskussionsgrundlag,
hvor lægen og patienten i fællesskab kan finde
frem til årsagerne til diskrepansen, og hvordan de
skal gå videre i behandlingen. iPro2 kan også
benyttes, når insulinbehandlingen skal justeres for
type 2-patienter, samt til at øge motivationen for
patienter med dårligt styret diabetes.
– Kontinuerlig glukosemåling burde være til­
gængelig for alle diabetespatienter som et pæda­
gogisk hjælpemiddel, når sygdommen er brudt
ud, eller ved ustabil diabetes. Det er altid godt at
sætte sig ned sammen med patienten og se, hvor­
dan værdierne ser ud, og finde frem til årsagerne
til svingninger, siger Kirsten Nørgaard.
Fakta om iPro2
iPro2 er et diagnostisk CGM-system,
der gør det muligt for sygeplejepersonale
hurtigt og enkelt at få indsigt i glykæmiske
mønstre. iPro2 lagrer alle glukoseværdier
i en uges tid, hvorefter værdierne downloades
til en internetbaseret software, hvor de
præsenteres grafisk. Det nye CGM-system
har blindede informationer, hvilket betyder,
at patienten ikke får kendskab til værdierne
i måleperioden og dermed ikke har mulig­
hed for at påvirke sine blodsukkerværdier
ud fra resultaterne af målingerne.
E
| 15
Norsk studie er påbegyndt:
Deep Brain Stimulation
ved svær epilepsi
Erik Tauboll, Bjørnar Hassel,
Helle Herrman samt
Line Sveberg Röste.
16 |
Det studie, vi skal gennemføre, løber
over tre år, og vi regner med at inkludere
cirka 40 voksne patienter.
Helle Herrman
På Oslo universitetssykehus er der påbegyndt et studie om effekten
af Deep Brain Stimulation (DBS) hos patienter med refraktær epilepsi.
Anledningen til påbegyndelsen af studiet var de gode resultater,
der kom ud af det amerikanske multicenterstudie SANTE, som også
dannede baggrund for, at FDA godkendte DBS som behandlingsform til epilepsi.
Det norske studie ledes af den neurologiske afdeling
på Oslo universitetssykehus i tæt samarbejde med
afdelingerne for kompleks epilepsi (AKE) og neuro­
kirurgi. Studiet er et såkaldt randomiseret dobbelt­
blindet studie, hvor formålet blandt andet er at se,
hvordan anfaldsfrekvensen og -intensiteten forandrer
sig over tid efter en DBS-implantation. Patientens
oplevede livskvalitet, kognition og psykiske helbred
er også elementer, som man finder vigtigt at eva­
luere i studiet. Einar Heminghyt, neuropsykolog
(AKE) og Kåre Osnes, psykiater (psykosomatisk
afdeling/AKE) er ansvarlige for denne del af studiet.
– Der findes patienter med svær epilepsi, som
ikke bliver hjulpet af de behandlinger, der findes
i dag, for eksempel medicinering, operation eller
stimulation af vagusnerven, siger Helle Herrman,
neurolog og overlæge på AKE. Disse patienter får
mange og svære anfald, hvilket gør deres liv
meget besværligt, ofte i en sådan grad, at de knap
vover sig uden for en dør.
– Det studie, vi skal gennemføre, løber over tre
år, og vi regner med at inkludere cirka 40 voksne
patienter. I april implanterede vi den første patient
med en DBS-neurostimulator fra Medtronic.
Mere end en halvering af anfaldsfrekvensen ifølge SANTE-studiet
Efter en tremåneders placebofase viste SANTEstudiet, at anfaldsfrekvensen for patientgruppen,
der havde fået DBS-stimulation, faldt med 40,4
procent, sammenlignet med 14,5 procent for kontrol­-
gruppen. Alle deltagere i studiet fik implanteret en
neurostimulator, men kontrolgruppens stimulator
blev ikke slået til. 2-årsopfølgningen viste senere,
at anfaldsfrekvensen fortsatte med at falde til i snit
56 procent, og at 14 patienter (12,7 procent)
havde været anfaldsfri i mindst seks måneder.
– De positive resultater fra SANTE-studiet og
flere mindre studier gjorde, at vi ønskede at fore­
tage dette studie, siger Line Sveberg Röste, over­
læge på den neurologiske afdeling ved Oslo uni­
versitetssykehus. En anden medvirkende årsag er
desuden, at vi på sygehuset har lang erfaring med
DBS til andre typer sygdomme som essentiel tremor,
dystoni og Parkinsons. På The American Epilepsy
Society’s seneste årskongres nævnte man, at det
ser ud til, at forbedringen af bl.a. anfaldsfrekvensen
fortsætter, også efter to år.
Det er vigtigt at studere anfaldsfrekvens,
- intensitet og livskvalitet
I de første seks måneder skal cirka halvdelen af
patienterne ikke have deres stimulator slået til –
udvælgelsen er randomiseret. Derefter slår man
stimulationen til ved et nyt besøg.
– Hvis en operation vurderes at være den bedste
behandlingsmetode for en patient, går vi ind og
fjerner det område, der forårsager epilepsien, siger
Helle Herrman. For at kunne indgå i studiet er det
derfor et absolut kriterium, at muligheden for
operation er udelukket. Patienterne må heller ikke
have opnået adækvat effekt af medicinering eller
vagusnerve-stimulation. Vi vil også være sikre på,
at patientens anfald er epileptiske og ikke psyko­
gene. Der må heller ikke foreligge kontraindika­
tioner for implantationsindgrebet.
– Vi vil se på anfaldsfrekvensen i de tre måneder
inden implantationen, fortsætter Helle Herrman.
Desuden vil vi vurdere patienterne neurologisk og
psykiatrisk før implantationen – deres mentale
helbred skal være normalt. Patienterne må ikke
ændre deres medicinering i løbet af de tre måneder,
der går forud for implantationen.
Reversibel teknik med få bivirkninger
– Jeg tror, at DBS er et godt alternativ til resek­
tionskirurgi, siger Helle Herrman. DBS-teknikken
har også den fordel, at den er reversibel, det vil
sige, at vi simpelthen kan slå stimulationen fra,
hvis der kommer en bedre behandlingsform.
– Så vidt vi kan se ud fra SANTE-studiet, har
behandlingsformen få bivirkninger – hvilket er meget
vigtigt for patienterne. Meget af den medicin,
patientgruppen må tage, har store bivirkninger.
Hvis det lykkes os at reducere en anfaldssituation
med 50 procent, har det en dramatisk betydning
for patientens liv
Ordforklaring
SANTE: Stimulation of the Anterior Nucleus of the
Thalamus for Epilepsy.
DBS vEd epilepsi
Gennem implantation af to ­elektroder,
en på hver side af den forreste del af
­thalamus (Anterior Nucleus), og ­stimulation
med elektriske impulser fra en neuro­
stimulator kan epileptiske anfald undgås
hos patienter med svær ­epilepsi.
Behandlings­formen kaldes Deep Brain
Stimulation (DBS) og har været dokumenteret
siden 1996.
E
| 17
Ny RestoreSensor:
Ny teknik ved rygmarvs­
stimulation mod kroniske
neuropatiske smerter
Sahlgrenska Universitetssjukhus i Göteborg er et af de to første
­hospitaler i verden, der har implanteret Medtronics pulsgeneratormodel RestoreSensorTM til rygmarvsstimulation. Stimulatoren
indeholder nyskabende funktioner, der automatisk regulerer
­stimulationen efter patientens bevægelser og kropsstillinger.
Carl-Joel Johansson faldt i 2005 ned fra et byggestil­
lads og fik knust begge håndled. Følgen blev et liv,
hvor han tog smertestillende medicin i store mæng­
der for at lindre den voldsomme smerte, han oplevede.
Fra 140 smertestillende tabletter om
ugen til slet ingen
I marts 2010 fik Carl-Joel implanteret en rygmarvs­
stimulator. Kliment Gatzinsky, der er specialist i neurokirurgi og overlæge på Sahlgrenska Universitets­
sjukhus i Göteborg samt på Stavanger Universitets­
sykehus, udførte implantationen. Inden Carl-Joel
Johansson havnede i neurokirurgien på Sahlgrenska,
havde han gennemgået en række mislykkede hånd­
ledsoperationer.
– Forskellen blev som nat og dag, siger CarlJoel Johansson. Før implantationen tog jeg op til
140 smertestillende tabletter om ugen – bagefter
har jeg ikke taget én eneste. Den kraftige medici­
nering gjorde mig sløv og resulterede også i, at jeg
mistede taleevnen, fik søvnproblemer og havde
svært ved at koncentrere mig.
– Smerterne er der stadig konstant, men med
stimulatoren kan jeg lindre dem. Hvis jeg mærker,
at smerterne er på vej, slår jeg stimulatoren til med
min fjernbetjening. Smertelindringen sker med det
samme. I stedet for smerte får jeg en intens for­
nemmelse af mikroskopiske bobler i armene.
Stimulationen ændres automatisk efter
patientens bevægelser og kropsstilling
RestoreSensor har et indbygget såkaldt accelero­
meter, som registrerer Carl-Joel Johanssons krops­
stilling og bevægelser. Stimulationen tilpasses
derefter automatisk efter disse informationer –
noget, som patienten tidligere selv har skullet
tage sig af med sin fjernbetjening. Alle stillings­
ændringer og bevægelser registreres og kan senere
aflæses af sygeplejepersonalet.
– Rygmarvsstimulationen har unægtelig gjort
underværker for Carl-Joel, siger Kliment Gatzinsky.
Og for mig som læge og forsker er registrerings­
funktionen uhyre betydningsfuld. Nu kan jeg endelig
se sort på hvidt, hvor meget patientens aktivitets­
grad har ændret sig, og hvordan bevægemønstret
Nu kan jeg endelig
se sort på hvidt,
hvor meget patientens
­aktivitetsgrad har ændret
sig, og hvordan
bevægemønstret ser ud.
Kliment Gatzinsky er specialist i neurokirurgi og overlæge
på Sahlgrenska Universitetssjukhus i Göteborg samt på
Stavanger Universitetssykehus.
18 |
ser ud. Desuden kan jeg se, hvordan stimulations­
niveauet forandres over tid. Tidligere har vi måttet
nøjes med at gå ud fra patientens subjektive
opfattelse.
Stadig bedre stimulation med tiden
For at give den bedst mulige smertelindring i alle
kropsstillinger er det muligt at programmere den
nye nervestimulator med op til 16 individuelt testede
stimulationsprogrammer. Nervestimulatoren er også
forsynet med et batteri, som oplades ved, at man
placerer en oplader over stimulatoren uden på huden.
– Jeg behøver kun at oplade stimulatoren hver
anden måned, siger Carl-Joel Johansson. Med
fjernbetjeningen kan jeg justere stimulations­
niveauet, hvis jeg har brug for mere smertelindring.
Jeg har slået smertestimulationen fra om natten,
men har den slået til i en time, inden jeg går i seng.
Om morgenen vågner jeg tit på grund af smerter,
men jeg er udsovet. Tidligere sov jeg for det meste
i intervaller på to timer. Mellem intervallerne tog
jeg smertestillende tabletter og forsøgte at lindre
smerterne i håndleddene med varme.
– For et stykke tid siden lagde Kliment et pro­
gram ind, som automatisk øger stimulationen
efter to minutter, hvis jeg går en tur eller svømme­
træner. Det gør, at jeg slipper for at få eftervirk­
ninger af gåture eller anden motion.
– En stigning i aktivitetsgrad på 10–20 procent
betyder uhyre meget for en patients livskvalitet,
siger Kliment Gatzinsky. Vi ser også, at den auto­
matiske stimulation fungerer bedre med tiden, når
patienten lærer, hvilken stimulation der føles
bedst i forskellige kropsstillinger.
Nye funktioner afføder nye ønsker
– Siden den første implantation af RestoreSensor har vi
foretaget yderligere tre på Sahlgrenska og én på Sta­
vanger Universitetssykehus, siger Kliment Gatzinsky.
Før implantationen tog
jeg op til 140 smertestillende
tabletter om ugen – bagefter
har jeg ikke taget én eneste.
Carl-Joel Johansson
– Jeg ser frem til en yderligere udvikling af regi­
streringsfunktionen. I dag kan vi aflæse patientens
kropsstilling og aktivitetsgrad pr. døgn, for eksempel
33 % liggende, 20 % stående, 15 % stående aktiv og
32 % siddende. Det ville være endnu mere værdi­
fuldt, hvis vi kunne se tilsvarende data pr. time, og
hvilken tid på døgnet det drejer sig om.
Automatik, der letter hverdagen
Prøvestimulation er vigtigt
Et indbygget accelerometer registre­
rer patientens kropsstilling og bevægelser.
Stimulationen tilpasses derefter automatisk
ud fra disse informationer.
E
Ved at foretage en test i nogle uger
kan den behandlende læge hurtigt se,
om stimulationen virker. Patienten får
implanteret en elektrode et relevant
sted i epiduralrummet bag ved rygmar­
ven. Elektroden kobles derefter til en
ekstern nervestimulator, hvor patienten
selv kan regulere stimulationen.
– Mindst 50 procents smertereduktion
betragter jeg som et vellykket testresul­
tat, siger Kliment Gatzinsky. Desuden
skal effekten gerne vare ved en times
tid, efter at stimulationen er slået fra. I
Carl-Joels tilfælde virkede prøvestimula­
tionen godt.
E
Automatisk
positionsfølsom
amplitudeændring
Amplituden tilpasses efter kropsstillingen
elektrode
RestoreSensor kan genoplades via en oplader, som
patienten selv placerer på huden over stimulatoren.
d min
d
d maks
| 19
Bevaret bevægelighed i
nakken med diskusprotese
En udskiftning af båndskiven mellem to halshvirvler med Bryan
­diskusprotese gør det muligt for patienten at bevæge nakken, i mod­
sætning til ved en traditionel artrodese. I Island er protesen blevet
flittigt anvendt i godt tre år. De største fordele forventes at komme
i fremtiden, når patienternes behov for nye operationer reduceres.
Den islandske rygkirurg Björn Zoëga uddannede
sig og arbejdede i Sverige i ti år. I år 2000 var han
med til at implantere Bryan diskusprotese på Sahl­
grenska Sjukhus i Göteborg som led i et studie.
– Protesen var endnu ikke på markedet, og vi
så blandt andet på, hvordan den helede ind i benet.
Vi arbejdede sammen med kirurgen Vincent Bryan
fra Seattle, der har designet protesen.
Björn Zoëga flyttede tilbage til Island, men er
jævnligt kommet tilbage til Sahlgrenska for at følge
op på de patienter, der blev opereret for ti år siden,
og han har konstateret, at resultatet har været godt.
I løbet af disse år er der også gennemført flere stør­
re studier, både i USA og Europa, som viser, at Bryan
diskusprotesen giver mindst lige så godt et resul­tat
som en artrodese. For visse undergrupper, for eksem­
pel yngre patienter, giver Bryan et bedre resul­tat. Der
er således evidens for, at diskusprotesen gør nytte.
i Island for at se, hvordan protesen passer på yngre
patienter, 20–50 år, med cervikal diskusprolaps.
Indtil nu har vi opereret næsten 150 patienter,
fortæller Björn Zoëga.
Aron Björnsson er en af de neurokirurger, der
udfører operationerne sammen med Björn Zoëga.
– Vi vælger at operere relativt unge patienter
med denne metode, for at de med bevaret
bevægelighed mellem hvirvlerne forhåbentlig
slipper for senere at få en diskusprolaps oven eller
neden for indgrebet, forklarer Aron Björnsson.
– Det har vist sig, at de, der har allermest nytte
af operationen, er dem, der har svære nervesmer­
ter i armen på grund af diskusprolaps, indskyder
Björn Zoëga. Op til 90 procent af dem kommer sig,
mens andelen er noget lavere for dem, der kun har
ondt i nakken.
Projekt i Island
Ikke en eneste fejl eller et eneste problem med
selve operationen har de opdaget i løbet af disse
Tilfredse patienter
– For godt tre år siden startede vi et projekt her
Skal af
titanlegering
Porøs
titanoverflade
Fleksibel
yderskal
af polyurethan
Kerne af
polyurethan
20 |
år, hverken infektioner, forskubning af protesen
eller andet, man kunne frygte. Patienterne er meget
tilfredse. De har et normalt bevægemønster i nakken
dagen efter indgrebet og kan i løbet af nogle uger
vende tilbage til arbejdet og andre daglige gøre­
mål. Dette skal holdes op imod de seks ugers,
nogle gange op til tre måneders, ro, der anbefales
ved en traditionel operation.
– Den allerstørste fordel ved Bryan diskuspro­
tesen forventer vi dog at se i fremtiden, siger Aron
Björnsson. Takket være bevægeligheden tror vi, at
der bliver færre patienter, der senere får problemer
med halsryggen og nerverodssmerter.
Der er mange solskinshistorier at fortælle. Én
handler om en 40-årig sømand, der ikke kunne
arbejde i tre måneder på grund af diskusprolaps
og svære smerter i armen. Han tog hjem dagen
efter operationen, og ved kontrollen efter seks
uger var han kommet sig helt.
– Efter seks måneder forsøgte vi at få fat i ham,
men da var han ud for Rusland og fiskede efter
tobiskonge, et af de tungeste job, man kan have,
og alt fungerede perfekt.
Et andet eksempel er en 35-årig kvinde, som
interesserede sig for løb, blandt andet havde hun
gennemført flere maratonløb. Efter at have fået
diskusprolaps med smerter i armen blev hun ope­
reret og fik en Bryan diskusprotese. Også hun tog
hjem fra hospitalet dagen efter indgrebet. Hun
BRYAN® Cervical Disc SysteM
Diskusprotese af titan og
polyurethan. Placeres mellem halsh­
virvlerne som erstatning for en skadet
båndskive. Er konstrueret for at gøre
det muligt at bevæge nakken på en
naturlig måde, også efter operationen.
E
Vi vil gerne foretage
flere opfølgninger af
hver patient, da
behandlingen er forholdsvis ny, men det er
svært at få dem herind
til kontrol, fordi de har
det så godt.
Rygkirurg Björn Zoëga og neurokirurg Aron Björnsson
på Landspitali i Reykjavik, Island, har med succes
anvendt Bryan diskusprotese i mere end tre år.
begyndte at løbetræne efter seks uger og løber nu
på samme måde som før.
– Vi vil gerne foretage flere opfølgninger af
hver patient, da behandlingen er forholdsvis ny,
men det er svært at få dem herind til kontrol, fordi
de har det så godt, fortæller Björn Zoëga.
Problemfri operation
De to læger er enige om, at operationen ikke er
vanskelig at udføre, men anderledes. Der er andre
faktorer og andre former for instrumenter end ved
en traditionel operation. Instrumenteringen har
udviklet sig, siden Björn Zoëga var med til at fore­
tage indgrebene for ti år siden.
– Nu er det et enklere indgreb med færre trin.
En tredje generation af instrumenter er på vej, og
vi fik lejlighed til at prøve prototypen i foråret. Det
betyder, at det bliver endnu enklere, hurtigere, sik­
rere og lettere at reproducere proceduren fra ope­
ration til operation.
Indgrebet udføres på tilsvarende måde som en
traditionel artrodese, det vil sige, at man går ind
forfra og fjerner båndskiven og diskusprolapsen i
nakken. I stedet for at indsætte et knoglestykke
eller knoglestykke og plade, som bevirker, at den
øverste del af nakken bliver stiv, sætter man Bryan
diskusprotese ind mellem hvirvlerne.
– Jeg har selv altid syntes, at det ville være
logisk ikke at foretage en artrodese. Tidligere var
jeg ikke meget for at sætte en fiksering ind mellem
hvirvlerne, men lod i stedet arvæv danne sig mellem
dem, siger Aron Björnsson.
– En implantation af Bryan diskusprotese på ét
niveau tager mellem 45 og 60 minutter.
Nogle enkelte gange har de indsat proteser på
to niveauer ved det første indgreb, og nogle få
patienter er blevet opereret to gange.
– De havde fejl på to båndskiver fra begyndel­
sen. Vi havde håbet på at slippe for at operere på
næste niveau ved at indsætte Bryan diskusprotese
på ét niveau.
BRYAN® Cervical Disc System
incorporates technology developed
by Gary K. Michelson, MD
Øvelse giver sikrere
operation af
kraniebasis
De to neurokirurger Kåre Fugleholm og Lars Poulsgaard fra
Rigshospitalet i København har taget initiativ til et meget
populært tredageskursus i kraniebasiskirurgi, hvor de deler
ud af deres erfaringer til læger fra hele verden.
I september afholdes ”Copenhagen Skull Base Course”
for anden gang. 24 neurokirurger fra tretten for­
skellige lande var heldige at få lov at deltage,
ventelisten var lang. Kåre Fugleholm og Lars
­
Poulsgaard havde indbudt tre undervisere fra
England og en fra Frankrig, som afholdt kurset
sammen med dem.
– Kraniebasiskirurgi er et meget specialiseret
område. Ingen patient ville acceptere at blive ope­
reret af en kirurg, der kun foretager nogle få ind­
greb om året. Derfor vælger man i stedet at samle
operationerne på nogle få kirurger. Her i København
har vi på den måde udviklet ekspertkundskab på
området.
– Vi vil gerne dele ud af den kundskab og har
valgt at gøre det i form af et kursus.
Gode forudsætninger
Der findes en række forudsætninger, der skal
opfyldes, for at et kursus af denne type skal være
af størst tænkelig nytte for deltagerne.
– Vi mener, at den bedste måde at udvikle sine
færdigheder på er at få mulighed for at omsætte
de teoretiske kundskaber til praktisk øvelse med
det samme. Derfor indgår der både forelæsninger,
demonstrationer og praktiske øvelser i kurset.
– Der skal findes en gruppe undervisere, der øns­
ker at dele ud af de erfaringer, de har samlet.
– Nogen skal have doneret deres krop, for at
den skal kunne bruges til uddannelse, så indgre­
bene kan udføres på menneskehoveder. Det er en
forudsætning, for at kirurgerne skal kunne udvikle
deres færdigheder, uden at deres patienter risikerer
at lide skade.
– Det er også nødvendigt, at nogle leverandører
stiller udstyr af forskellig slags til rådighed, for at
kurset kan gennemføres på en god måde.
I vores tilfælde har blandt andre Medtronic været
meget velvillige og stillet op med operationsudstyr.
Positiv respons
Evalueringen viser, at deltagerne er meget tilfreds
med kurset, hvilket også forklarer den lange venteliste.
– Der er ikke mange steder, hvor man har så
godt udstyr og så gode forhold som her. Selvom
det er os to, der har taget initiativet til kurset, ­kræves
der mange menneskers samarbejde, for at hele
arran­
gementet skal lykkes, siger de to læger
ydmygt. Samtidig påpeger de, at de gerne vil have
styr på meget af det praktiske i forbindelse med
kurset, så de kan være sikre på, at kvaliteten bliver
den bedste.
Mange nerver og blodkar går ud gennem kranie­
basen. De sammenligner det med at gå i et mine­
felt. Hvis en tumor sidder under hjernen, er det
trods alt bedre at gå ind gennem kraniebasen end
at gå gennem hjernen.
Jo mere erfaring man har med anatomi, jo bedre
kan man undgå at skade strukturerne. For patienten
er det vigtigt at blive opereret af en, der har forud­
sætninger for at få bedre resultater, og dermed få
færre problemer efter operationen.
Ordforklaring
Kraniebasis: gulvet i kraniehulen, består af pandebenet,
kilebenet, sibenet, tindingebenet og nakkebenet.
Der er ikke mange steder,
hvor man har så godt udstyr
og så gode forhold som her.
Neurokirurgerne Kåre Fugleholm og Lars Poulsgaard
fra Rigshospitalet i København har arrangeret to
­kurser i kraniebasiskirurgi og planlægger det næste
til september 2011.
22 |
Francis Fezeu fra Cameroun har uddannet sig til læge
og neurokirurg i Europa. Nu lærer han mere om kranie­
basiskirurgi på Københavns Universitetshospital.
At være med
i planlægningen,
deltage i diskussioner
og assistere ved
­operationer giver
stor kundskab.
Bidrager til udvikling
Neurokirurgen Francis Fezeu fra Cameroun har et tre m
­ åneders
”observer fellowship” på Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet
i København. Gennem deltagelsen i de daglige aktiviteter udvikler
han sine teoretiske og praktiske færdigheder i det håb, at han
­efterhånden får mulighed for at anvende dem i Cameroun.
– Det vil tage tid at gennemføre dette. Jeg vil også
skabe kontakt til nogle centre i Europa, hvor spe­
cialister fra Cameroun kan udvikle sig, på samme
måde som jeg kan gøre det nu. Jeg vil arbejde et års
tid i Europa og fortsætte med at uddanne mig,
men med tiden vil jeg vende tilbage til Cameroun.
– For at kunne arbejde som neurokirurg i et land som
Cameroun skal man være ekstra dygtig, forklarer han.
Mange faktorer gør, at der stilles helt andre
krav til en læge der. Patienterne kommer ofte til
hospitalet sent i sygdomsforløbet, fordi de først
har konsulteret de traditionelle medicinmænd.
Patologerne har ikke de bedste forudsætninger
for at stille en præcis diagnose. Lægen må diskutere
økonomiske spørgsmål med patienten for at sikre,
at hospitalet får betaling. Udstyret ved operationen
er ikke af samme standard som under lægens uddan­
nelse. Desuden kan strømmen forsvinde midt
under operationen!
– Det er et privilegium for mig at få dette sti­
pendium. Her udføres der tre eller fire kraniebasis­
operationer om ugen. At kunne være med i plan­
På Københavns Universitetshospital udføres der
megen neurokirurgi på højt niveau, også set i en
international sammenhæng. Kåre Fugleholm og
Lars Poulsgaard tænkte, at det ville være meget
værd for læger fra lande i den tredje verden at
kunne deltage i arbejdet i en periode.
– De savner ofte mulighed for at uddanne sig
på et avanceret niveau, og på denne måde kan vi
bidrage til udviklingen, siger Kåre Fugleholm.
Stipendiet skal gå til en uddannet neurokirurg,
som er interesseret i kraniebasiskirurgi og ønsker at
starte eller udvikle neurokirurgien i sit hjemland.
Francis Fezeu er den første stipendiat, og tanken
er, at stipendiet skal være årligt tilbagevendende.
Medtronic støtter stipendiet, lægerne på hospitalet
vælger stipendiaten og gennemfører uddannelsen.
Ordforklaring
FESS: functional endoscopic sinus surgery.
lægningen, deltage i diskussioner og assistere ved
operationer giver stor kundskab. Desuden er der
adgang til et godt bibliotek med litteratur.
– Jeg har deltaget i kurset om kraniebasiskirurgi
og fik lejlighed til at lave praktiske øvelser. Senere
skal jeg på et kursus om FESS, operationer i næse
og bihuler.
Francis Fezeu er engageret i flere forskellige
organisationer, som på forskellig vis arbejder for at
forbedre mulighederne for god sygepleje i Cameroun.
Ikke mindst gælder det om at få politikerne til at
forstå behovet for faciliteter og udstyr, det er ikke
nok bare at sende unge til Europa for at uddanne
sig. Desuden er der brug for en almindelig forsi­
kring, der gør, at patienterne har råd til at få den
behandling, de behøver.
Tilbagevendende stipendium
| 23
posttidning B
Avsändare:
Medtronic Danmark A/S
Arne Jacobsens Alle 17
2300 Copenhagen S
DENMARK
Tina er en af
vores helte
Med Global Hero vil Medtronic vise, hvordan medikoteknik kan
få mennesker med kroniske sygdomme til at sprænge grænser
og nå deres mål. Alle, der søger om at blive en Global Hero,
har en eller anden form for kronisk sygdom, for e­ ksempel
­hjertesygdom, diabetes, rygskade, kroniske smerter eller
­neurologisk sygdom. Fællesnævneren er, at alle benytter
sig af en form for medikoteknisk hjælpemiddel.
I alt deltog der over 18.000 løbere i de to
løb, Medtronic Twin Cities Marathon og
Twin Cities 10 Mile Race i Minneapolis
i USA, som løb af stabelen den 3. oktober.
Tina Bergström fra Finland var en af
årets 25 Global Heroes, som løb 16 km
i tiden 1:37:13.
Der er brug for inspirerende
forbilleder, der kan bevise,
at en kronisk sygdom
ikke behøver at være
en begrænsning.
Om Tina Bergström
Alder: 38
Profession: Farmaceut
Bopæl: Uden for Vasa i Finland
Familie: Mand og to sønner på 6 og 10 år
www.medtronic.dk
Hvordan gik det til, at du søgte om at
blive Global Hero?
– Det var min diabetessygeplejerske,
der gav mig et tip, og jeg syntes, det
lød som en sjov ide. Jeg har søgt to
gange tidligere, men er ikke kom­
met med, så i år var det tredje gang,
lykkens gang. Det er selvfølgelig
vigtigt at vise andre, at det kan
lade sig gøre at leve et normalt liv
på trods af en kronisk sygdom, og
ikke at lade den forhindre én i at
gøre ting, man godt kan lide. Jeg
har altid været glad for at rejse
og har været på mange lange
rejser til blandt andet USA og
Thailand, og trods min sygdom
har det aldrig været noget pro­
blem.
Hvordan har insulinpumpen
påvirket din sygdom?
– Pumpen har forandret mit
liv! Jeg fik min diabetes for næsten præcis 30 år
siden, og det er fantastisk, hvordan behandlingen
for diabetespatienter er blevet udviklet i disse år.
Jeg fik min første pumpe i 2001, og den medførte
virkelig en stor forandring af mit liv. Jeg troede
ikke, der ville være så stor forskel mellem traditio­
nel behandling og behandling med pumpe. Jeg
behøver ikke at planlægge så meget som tidligere
og kan træne så meget, jeg vil, uden problemer.
Under længere løb plejer jeg at bruge sensor for at
have bedre styr på blodsukkerniveauet og for at
slippe for at stikke mig undervejs.
Hvor meget har du trænet til Global Hero?
– Jeg er en helt almindelig motionist, der løbetræ­
ner for at få motion og have det godt. Normalt
træner jeg tre gange om ugen, og hvert år forsøger
jeg at løbe et eller flere halvmaratons for at holde
træningsmotivationen oppe. Så jeg har ikke trænet
mere, end jeg plejer, i år.
Er du tilfreds med din indsats?
– Jeg er utrolig tilfreds! Og jeg opmuntrer virkelig
flere til at søge om at blive Global Hero, for der er
brug for inspirerende forbilleder, der kan bevise, at
en kronisk sygdom ikke behøver at være en
begrænsning. En god livskvalitet er helt igennem
mulig med de hjælpemidler, der findes i dag.
Læs mere om Global Hero på:
www.medtronic.com/2010globalheroes