1. No category

Emmerske
Efterskole
Årsskrift 2009
Emmerske Efterskole, Aabenraavej 14, 6270 Tønder
Tlf. 7472 4433
ee@emmerskeefterskole.dk
Fax. 7472 5770
Hjemmeside: www.emmerskeefterskole.dk
INDHOLD:
Forord.............................................................................................................. 3
Årets gang........................................................................................................ 4
Østrig .............................................................................................................. 9
Rejsegilde........................................................................................................ 12
Nybyggeri........................................................................................................ 13
Personalenyt..................................................................................................... 14
Elevfoto 2008/2009 ......................................................................................... 16
Digitale hjælpemidler....................................................................................... 18
Smykker........................................................................................................... 19
Det rareste sted på skolen................................................................................. 20
Elever fra 1999/2000 fortæller ......................................................................... 21
Elevfoto fra Efterskolernes Dag ........................................................................ 25
Billeder fra 2009 .............................................................................................. 26
Skolens personale ............................................................................................. 27
Elevliste 2009/2010 ......................................................................................... 28
Teateruge ......................................................................................................... 30
Emmerske Efterskoles årsskrift - 12. årg 2009
Redaktion: Niels og Mette Johansen
Foto:
Skolens lærere og elever
Tryk:
Digeposten
Julen nærmer sig, det er tid for årsskrift.Vi håber igen
at kunne give læseren et indtryk af, hvad der foregår
på skolen. Det giver også anledning til at tænke lidt
over, hvad det er vi beskæftiger os med. Hvad er det
for en ramme, vi arbejder indenfor.
Det, at man befinder sig på en efterskole, det afgrænsede tidsrum, man er der, det er rammen. Hvem
udfylder rammen. Det gør de mennesker, der er der.
Det er dem, der hver især skal give noget af sig selv,
for at fællesskabet i rammen får indhold og værdi.
Hvordan gør man det? Der findes ikke enkle løsninger. Der er flere muligheder. En kunne være, at man
skal tænke på sig selv, kræve sin ret, slynge sandheder
af sted uden at tænke sig om, bruge magt, lave intriger
og sprede kulde omkring sig. En anden mulighed er,
at man kan møde andre med venlighed, tænke selv, tro
på at man kommer langt ved at tale sammen, være
ærlig og sprede lys og varme omkring sig. To forskellige muligheder med meget forskellige konsekvenser
for den enkelte og alle andre indenfor skolens rammer.
Skolen kan føles som en osteklokke, men det er en
skole, hvor man skal blive klogere på en række fag,
hos os især blive bedre til dansk. Samtidig må man
gerne blive klogere på livet og sin egen tilværelse,
både på skolen og derhjemme, både når man er sammen med andre og alene.
Efterskolen - rammen – osteklokken er et fantastisk
sted, hvor man kan blive klogere på rigtig mange ting.
Med ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår
siger vi tak for samarbejdet i det forløbne år til medarbejdere, elever, forældre, bestyrelse, skolekreds, PPR
kontorer og andre samarbejdspartnere, der med interesse følger skolens virke.
Niels og Mette Johansen
Årets gang
Januar:
Først et tilbageblik til den dag i 2008, hvor vi
fik juleferie. Efter afslutningen på skolen
skyndte vi os sammen med Margit Herkert
til Tønder, hvor Infoko Fonden gerne ville se
os. De skulle uddele penge. Infoko startede
som et arbejdsløshedsprojekt under
Sønderjyllands Amt, opgaven var at indtale
lydbånd, lydbøger og lydaviser til synshandicappede. Projektet blev en stor succes. Efter
en del år i amtslig regi, blev Infoko privat. I
den forbindelse opstod Infoko Fonden.Vi
havde fra skolen søgt et beløb til materialer
til det eksperimentarium for ordblinde, vi var
i gang med at planlægge. Stor var vor overraskelse – og glæde – da vi modtog en check
på kr. 500,000,-. Det er en stor anerkendelse
til det arbejde, der bliver udført på skolen.
Det er også en god økonomisk start på et
eksperimentarium.
Efter en dejlig juleferie startede skolen
igen. Men med visheden om, at lejrskolen
ventede forude. Forberedelserne til turen gik
så småt i gang. Alle elever fik udleveret et
træningsark med skigymnastik. En del idrætstimer blev brugt på at styrke de led og musk-
ler, der skulle i aktion i Østrig. Eleverne blev
opfordret til at hjælpe hinanden med at lave
øvelserne på værelset, før de gik i seng, men
det var ikke alle, der fulgte opfordringen.Vi
forberedte os også på anden måde på turen,
ruten blev studeret, benzinforbrug udregnet,
de forskellige landes geografi, historie og biologi gennemgået.
Gennem hele vinteren var der arrangement
i Oasen hver torsdag. I januar fortalte Linda
og Klaus om løbsk tale. De havde lavet et fint
foredrag sammen med talepædagog Birgit
Gram. Det er ikke let at skulle holde foredrag
for kammeraterne, men det lykkedes fint, der
var mange spørgsmål, og vi gik alle klogere
derfra.
Februar:
Fastelavnsfest, forlænget
weekend og så af sted.
Turen til Østrig gik
over alle forventninger,
det har Louise H og
Louise E skrevet en artikel om. Men her skal
brugsskole, Schackenborg og Esbjerg tekniske
Skole.
Et nyt valgfag: scoremad. Faget er meget
søgt, og der udvises stor kreativitet.
Marts:
Praktik og brobygning og start på projekt.
April:
Projekt – påske og naturfaglige dage.
Maj:
Gammel elevdag, praktik, OSO opgave og
Tønderstævne.
ikke undlades at bemærke, at vi ikke brugte
et stykke plaster, og vi var ikke en eneste
gang på skadestue/sygehus, det er aldrig sket
før!
Tak igen til alle elever og lærere for en rigtig fin tur.
Vel hjemme var der et par dages evaluering
og så vinterferie. Lige efter ferien havde vi
inspirationsdag med besøg på Gråsten Land-
Mike i praktik på Scackenborg.
Juni:
Skoleåret er snart
slut, de sidste uger
skal nydes. Dette
hold har været utrolig gode til at feste,
til at få arrangeret
festerne med gode
og festlige indslag.
Den sidste fest blev
introduceret på
denne måde.
Skoleåret sluttede
med teateruge.
5
Forestillingen blev vist for forældre St. Hans
aften, alle var inviteret til grillmad, bål og teater. Vejret var med os, det var en flot varm og
stille sommeraften, så vi kunne spise i det fri.
August:
Efter sommerferien gik byggeriet for alvor
igang, lærerværelset blev færdigt og taget i
brug.
6
Nye elever- det er altid spændende.
Hvordan er de, hvordan fungerer holdet.
Hvordan indtager de skolen, hvordan bliver
samarbejdet. De første dage i spisesalen er
meget stille, så stiger støjniveauet, og lidt efter
lidt finder vi sammen et acceptabelt niveau.
At eleverne har indtaget deres skole, ser vi
især, når de viser rundt. Når de føler, de er en
del af fællesskabet og siger vi.
September
Gammel elevdag er fra i år flyttet til september, derved undgår vi sammenstød med
konfirmationer. Mange elever fra 0809 lagde
vejen forbi og der var stor gensynsglæde.
Mens andenårseleverne hyggede sig med de
gamle elever, var førsteårseleverne i Givskud.
9.9.09. Maja overraskes på rådhuset.
Oktober:
Naturfaglig uge, dette skoleårs første emneuge. Nu er det snart slut med at spille fodbold
udendørs, cykellygterne skal frem.
November:
Kalendergaver og juletur til Odense Teater.
December.
Julehygge, kalendergaver i Oasen, julekalender og overpyntede værelser.
Vores bestyrelsesformand Søren Frederiksen
forlader desværre egnen, han skal være primusmotor i Skjern Å projektet. Det er alle
på skolen og i bestyrelsen kede af. Søren har
været formand for skolens bestyrelse siden
maj 2005. Søren har ledet bestyrelsesmøderne med ro og lune, han har vist os stor tillid,
altid været imødekommende og positiv overfor de ideer, der kom herfra.Vi ønsker held
og lykke med den nye tilværelse.
Margit Herkert er næstformand i bestyrelsen, hun bliver ny formand. Øvrige medlemmer i bestyrelsen er: Joan Hansen,
Marianne Garder, Nis Nissen og Claus
Hansen.
7
Fra sommerferien har vi ligget i byggerod.
Der har været trafik med byggematerialer,
masser af håndværkere og jordarbejde.
Indimellem har vi kigget på hinanden og
tænkt vores, hele skolen rystede, når de store
bulldozere stampede jorden, hvor der senere
er asfalteret. For enkelte elever har det været
svært at holde opmærksomheden ved dansk,
når der kørte store entreprenørmaskiner
udenfor. Så er det godt med gardiner!
Men til foråret, når alt er færdigt, der er
plantet og græsset atter er grønt vil vi glæde
os over et nyt dejligt område.Vi er overbevist
om, at mange elever vil opholde sig der, når
det ikke regner. Samtidig får vi to nye flotte
klasseværelser og et naturfagslokale. Og så må
vi ikke glemme lærerværelset, som vi nyder
hver dag.
Før efterårsferien fik vi igen besøg af
Infoko Fondens bestyrelse, de holdt møde
hos os.Vi havde atter søgt, og var igen utrolig
heldige.Vi får i forbindelse med indvielsen af
Eksperimentariet en ny check, denne gang
på kr. 300.000,-.
Ind mellem alle de nævnte begivenhederne
er hverdagene. Hverdage, hvor morgensang,
skema, middagsmad, post, besøg på hinandens
værelser, lektier og aftenshygge fylder dagen.
Det er på disse hverdage, mange af de traditioner, der er med til at gøre et efterskoleår
specielt, ligger. Det er på hverdagene, der er
ro og fred til at komme videre med opgaverne. Både de konkrete og de mere langsigtede,
der har med personlig udvikling at gøre. Det
er her vi møder eleverne med det, vi mener
8
et efterskoleår skal indeholde, det er her vi
har fat i det svære ord - - dannelse. Blandingen af anderledes dage og hverdage får et
efterskoleår til at gå op i en højere enhed.
Østrig
Fredag/lørdag d. 30 og 31. januar
Hele turen startede med, at vi alle måtte
mødes nede i Oasen, hvor vi blev råbt op
holdvis, og så måtte vi gå ud i busserne. Den
ene bus var en dobbelt dækker, og den anden
var en almindelig bus, hvor der også var
nogle elever fra en anden skole.
Louise E og jeg sad sammen i bussen.Vi
hyggede os og spiste slik.
Efter at vi havde kørt i nogle timer, og
holdt nogle pauser, var nogle ved at være
trætte og andre var meget friske, desværre.
Men nogle fik da lidt søvn, selvom at det er
svært at sove i en bus.
Vi kom til vores hotel ca. kl. 09:00 hvor vi
fik at vide, at vi skulle stille vores ting ned i
en kælder, for vi kunne ikke få vore værelser
endnu, først ved en kl. 14:00.
Bagefter skulle vi op og have morgenmad.
Vi fik rundstykker med pålæg og Nutella.
Der var ikke så meget at vælge imellem.
Efter vi havde spist skulle vi klæde om til
ski tøj. Det skulle vi gøre nede i kælderen. Så
skulle vi gå op i spise salen og få 20 euro og
sygesikringsbeviserne udleveret.
Bagefter skulle vi med ski bussen hen til
det sted, hvor vi skulle havde vores ski ting.
Da vi havde fået vores ski udstyr skulle vi
tage ski liften op på bjerget. Der var et dejligt
vejr, da vi kom op på bjerget. Da vi skulle på
skiene, var det lidt svært i starten.
Mig og Louise havde ikke stået på ski før,
så det var noget nyt for os.
Vi skulle i ski skole.Vi skulle tag hen til den
grønne bakke, og så skulle vi køre ned af den.
Når vi kom ned, ville ski lærerne gribe os.
Det gik godt for mig, men for Louise H
gik det ikke så godt. Hun kunne ikke bremse
og ski lærerne greb hende ikke. Hun kørte
lige i mellem Thomas og nogen ski stave.
Hun landede i noget sne.
Bagefter blev vi delt op i grupper efter,
hvor gode vi var. På holdene lærte vi noget
om hvordan man stopper, drejer og pløjer.
Det gik rigtig godt for mig, men ikke for
Louise H. Hun kunne ikke bremse på den
måde, de lærte os. Efter en lang dag oppe i
bjergene, kørte vi ned igen med ski liften.
Da vi kom hjem til vores hotel, fik vi lov
til at hente vores ting.Vi fik et nummer til
vores værelse. Der skulle vi gå op. Men de,
der havde boet på vores værelse før, havde
ikke afleveret nøglen, så vi kunne ikke kom
ind. Der gik ikke så lang tid, så kunne vi
komme ind. Vi fik redt vores seng, bagefter
skulle vi ned og spise.Vi fik forret, hovedret
og dessert.
Da vi havde spist, gik nogen på værelset,
andre gik rundt for at se, hvor de forskellige
boede. Da klokken blev 9 sagde læren vi
skulle gå i seng.
Søndag d. 1. februar.
Vi skulle op kl. halv 8.Vi skulle være klædt
om til ski tøj, når vi skulle ned og spise. Efter
at vi havde spist gik vi uden for. Nogen skød
snebolde efter hinanden og andre gav hinanden vasker . Efter en halv times tid kom ski
bussen for at hente os.
Det gik hurtigere med at hente ski i dag.Vi
tog ski liften op. Da vi kom der op, var vejret
ikke særlig godt. Det blæste og sneede. Men
vi skulle alligevel i ski skole. Jeg tog med de
andre ud, mens Louise H blev ved børnebakken. Der var der nogen af vore lærere, der
underviste i at bremse.
Efter lidt tid spurgte en af lærerne, om vi
9
ville med over på den grønne bakke. Det
sagde jeg ja til. Der var også andre, der tog
med der over. Jeg skulle aldrig vært taget
med over på den grønne. Jeg havde ikke lært
at bremse endnu.
Så jeg var nød til at sætte mig ned to
gange. Efter en tur tog jeg hen til børnebakken igen.Ved 12 tiden begyndte de andre at
komme hen for at spise.
Efter vi havde spist, tog vi igen af sted.
Louise H blev sammen med nogle andre tilbage. Efter vi havde stået på ski en hel dag,
tog vi ned igen, og tog bussen hjem.
Efter vi havde spist spillede Linda og jeg
kort. Louise H var sammen med nogen andre
oppe på værelset.Vi fik aftenskaffe og gik i
seng.
Mandag d. 2. februar
I dag skulde vi have det samme at spise, som
vi havde fået de andre dage.
Da vi havde spist, gjorde vi os klar, og så
gik vi udenfor. Der var mange der kastede
sne efter hinanden.Vi skulle med bussen,
men der var også en anden skole, som måtte
med den sammen bus, så vi ventede til næste
omgang.
Vi kom lidt senere denne morgen, så der
var megen kø ved liften, fordi den var lukket,
da der skulle drikkevarer op på bjerget.Vi
kom til at stå i ca. 10 minutter. Da der endelig blev lukket op, gik der lidt hurtigere. Da
10
vi kom der op, var vejret sådan ok, men det
blæste lidt.
Louise H stod på børnebakken det meste af
dagen, sammen med Melanie.
Melanie hjalp Louise H, med at lære at
bremse, men det gik ikke særlig godt til at
starte med. For hun fløj ned i en orange
måtte hele tiden. Louise W var ude at stå på
nogen af de sjove bakker. Hun var den eneste
pige, der var med. Hun havde det rigtig sjovt.
Tiden var gået så hurtig, at de lige pludselig
skulle ned. Det var en af de sjoveste dage på
turen. Da vi kom ned, kørte bussen hjem
igen.Vi fik af vide, at vi skulle pakke vores
ting, vi skulle være ude om, morgenen.
Senere på aftenen skulle vi mødes nede i
kælderen, hvor vi fik saft.Vi fik også at vide,
hvordan næste dag skulle foregå.
Efter det måtte vi gå op på vores værelser,
for at rydde det meste op.
Derefter var det godnat.
Tirsdag d. 3. februar
Louise H havde fået det dårligt om natten.
Hun kunne næsten ikke pakke sine ting.Vi
andre pakkede vores ting og gjorde klar til,
og vi skulle ud at stå på ski.
Vi skulle stille vores ting ude på gangen,
når vi var færdige med at pakke.
Mette kom for at se, om vi havde gjordt
ordentligt rent.Vi fik det sammen at spise til
morgen mad. Da vi var færdig med at spise,
skulle vi gå ned i kælderen med vores ting.
Bagefter skulle vi gå ud og vente på ski bussen.
Louise H havde glædet sig meget til i dag,
for nu kunne hun bremse, så hun kunne stå
noget mere på ski. Og så blev hun syg.
Da vi kom op i bjergene, gik Louise H
ind på cafeteriet. Hun lagde sig på en bænk
og faldt i søvn. Da Louise W havde stået på
en ski i en time med Uffe, skulle de ind og
spise. Louise H lå og sov. Efter Louise W
havde spist kom Uffe og spurgte, om jeg ville
med ham Michael, Thomas, Maja, Lisbeth.
Jens, og Mikael ned af bjerget, helt ned til
byen, hvor liften starter. Det ville jeg gerne.
Det var rigtig sjovt.
Da jeg kom op igen, stod jeg på ski sammen med Frederik resten af tiden.
Frederik var rigtig god til at stå på ski, han
var også rigtig sjov. Da ham og jeg stod i kø
til T liften, stod vi helt stille og lige pludselig
sagde Frederik “ jeg vælter” og lige pludselig
lå han ned i isen, det så bare så sjovt ud. Der
var også et andet tidspunkt, hvor vi var oppe
på en af de store bakker. Der væltede han i
sneen med hovedet først. Det var bare den
sjoveste dag.
Da alle var kommet ned skulde vi aflevere
vores ski ting nede i et rum.
Da alle havde afleveret skitingene, måtte vi
gå over i Spar og handle ind til turen hjem til
Emmerske. Da bussen endelig var kommet,
tog vi med den hjem.
Derefter fik vi at vide, hvordan aftenen ville
foregå. De fleste var trætte, da vi skulle spise
aftensmad, og var bare glade for, at vi skulle
hjem igen.
Niels sagde, hvem der måtte gå ud for at
tage deres ting, og stille dem ind i bussen.
Efter at alle var kommet ind i busserne, kørte
de til Danmark.
På turen hjem var der ikke så mange, der
larmede, for de var nærmest alle trætte, men
folk lagde sig først til at sove, da vi havde
holdt den første og den sidste pause.
Onsdag d. 4. februar
Næsten morgen var vi ved Emmerske.
Da vi havde været ovre med vores ting på
værelserne ,skulle vi spise morgen mad.
Østrig turen har været den bedste tur, vi
nogen sinde har været på, og den vil vi ikke
glemme.
Skrevet af Louise Hjort og Louise Eskildsen
11
12
Byggeri
I årsskriftet 2008 fortalte vi om Emmerske
Efterskoles byggeplaner. Byggeplanerne realiseres i år i et byggeprojekt startende med
tegninger i foråret 2009, licitation den 11.4.,
bestyrelsens godkendelse 18.5. og første byggemøde 29.5.
Det trak imidlertid ud med byggetilladelsen, så tidsplanen måtte laves om. Den
29.7. kom byggetilladelsen, og vi var lettede.
Jordarbejdet begyndte og håndværkerne kom
hurtigt i gang.
Projektet indeholder udvidelse af lærerværelset (er færdiggjort), naturvidenskabsbygning med eksperimentarium i stueetagen og
to klasselokaler til 10. klasse på første sal.
Desuden et stort asfalteret område med en
stor aktivitetsbane med bander, så der er
mulighed for at spille fodbold, håndbold, basket, rulleskøjter m.m. Aktivitetsbanen er i
forhold til de oprindelige tegninger drejet 90
grader, så vi kan bevare fire træer, og den bliver til dels indhegnet af et efeuhegn på trådnet. Vi glæder os til, at projektet er færdigt, så
vi kan tage de nye lokaler og bane i brug.
Samtidig har vi fået et rigtig dejligt område
mellem den nyeste værelsesfløj og den ældre
del af skolen, det hele hænger bedre sammen
nu. Tak til arkitekt, ingeniør og håndværkere,
samarbejdet har fungeret upåklageligt. De
ugentlige byggemøder har været meget positive, tidsplaner er overholdt og samarbejdet
på byggepladsen har været rigtig godt.
13
Personalenyt
Der har i det forløbne år været to skift i personalegruppen. Berit Johansen valgte i februar at vende tilbage til sit tidligere job med
undervisning af voksne ordblinde. Det var
vanskeligt at forene familielivet med en efterskolelærers skiftende arbejdstider. Ærgerligt,
da vi nød at have Birgit blandt os.Vi blev
enige om at dele Berits hold og vagter
mellem os i den resterende del af året, og så
ansætte en ny lærer efter sommerferien. Det
gav et roligere forløb for eleverne og betød
en større arbejdsbyrde for de ansatte. Efter
sommerferien startede Birgit Clausen. Birgit
underviser i dansk, matematik, engelsk og
hjemkundskab. Birgit er faldet godt til på
skolen, og vi nyder samarbejdet med hende.
I køkkenet sluttede Mette
Michelsen i starten
af sommerferien.Vi
har i flere år vidst,
at Mette gerne ville
hjem og hjælpe i
forældrenes virksomhed. Mette har
arbejdet på skolen i
7 år, hun var meget
afholdt af elever og
personale.Vi ønsker Mette held og lykke i
det nye arbejde og savner hende her.
I køkkenet er Annika Sørensen nu ansat
som køkkenassistent. Annika er uddannet på
Beredskabsskolen i Tinglev. Annika var meget
spændt på, at skulle have elever med i arbejdet i køkkenet. Det kan være meget forvirrende. Der sker mange ting på en gang, men
det har Annika vænnet sig til nu, Annika går
til opgaven med godt humør.
På kontoret hos
Inger er Irma
Aganivic startet i
praktik. Irma skal
være hos os frem til
sommerferien, og
hun er i fuld gang
med at lære alle de
forskellige funktioner, der er på et
efterskolekontor.
14
Birgit Clausen:
Som ny lærer på
Emmerske Efterskole, er jeg blevet bedt
om at præsentere
mig i årsskriftet.
Jeg hedder Birgit
Seistrup Clausen.
Jeg er 40 år og bor
i Tønder sammen
med min mand og
vores fire børn på 7, 10, 12 og 14 år.
Jeg blev færdiguddannet som lærer i sommeren 2009, så både lærerjobbet og efterskolelivet er nyt for mig. Foruden læreruddannelsen har jeg også en uddannelse som korrespondent i engelsk og spansk, og har desuden
arbejdet 10 år som postbud. I dette skoleår
underviser jeg i dansk, matematik, engelsk og
hjemkundskab.
I min fritid nyder jeg at være sammen med
familie og venner, samt at følge med i mine
børns sport, som er håndbold og fodbold.
Herudover træner jeg et mikrohold i håndbold i Tønder SF.
Jeg ser frem til mange gode oplevelser her
på skolen, samt til et godt samarbejde med
elever, forældre og kollegaer
Annika Sørensen:
Jeg begyndte som
køkkenassistent på
Emmerske Efterskole august 2009.
Jeg har følt mig vel
modtaget af såvel
elever som skolens
øvrige ansatte.
Sammen med min
mand og mine 3
børn bor jeg i Stade ved Tinglev.
I 2007 blev jeg færdig uddannet som ernæringsassistent på Beredskabstyrelsens Tekniske
Skole i Tinglev. Derudover har jeg bl.a. arbejdet på plejehjemmet i Bylderup-Bov, Hos
Hartmann i Tønder og hos Klosterparken i
Løgumkloster. Jeg har længe villet arbejde på
en efterskole, som jeg nu også er blevet
meget glad for. Min fritid tilbringer jeg sammen med min familie og venner. Med børn,
hus, have og husdyr er der også altid nok at
se til.
Her i november er
Maja Martensen
gået på barselsorlov.
Maja skal føde
omkring årsskiftet. I
Majas stilling har vi
ansat Mette
Falkenhøj som barselsvikar. Mette har
samme linjefag som
Maja.
Jeg hedder Mette
Falkenhøj, jeg er 34 år. Jeg bor sammen med
min mand i Esbjerg. Jeg begynder som lærer
på Emmerske Efterskole den 23. nov 2009,
som barselsvikar for Maja.
Jeg blev færdiguddannet fra Ribe
Statsseminarium i juni 2007. Herefter blev
jeg ansat på Gram Efterskole, hvor jeg underviste i matematik, idræt, fysik/kemi og biologi. Jeg har nu søgt nye udfordringer, og derfor skal jeg nu starte lærer på Emmerske
Efterskole, hvor jeg skal undervise i engelsk,
matematik, idræt og valgfag.
I min fritid spiller jeg fodbold i FC King
George, hvor jeg også fungerer som holdleder. Endvidere bruger jeg en del tid på
kunstskøjteløb. Her er jeg hjælpetræner for
klubbens løbere, og tidligere har jeg været
dommer til konkurrencer under Dansk
Skøjte Union. Desuden kan jeg godt lide at
løbe og styrketræne. I efteråret 2008 gennemgik jeg en instruktøruddannelse indenfor
fitness.
Jeg ser frem til at starte på Emmerske
Efterskole.
15
Emmerske Efterskole
16
2008 - 2009
17
Indenfor de sidste par år
har der været fart på
udviklingen af de digitale
hjælpemidler til
skrivning og læsning
Det betyder at alle elever har fået bedre mulighed for at kunne følge med i undervisningen.
Det bedste er selvfølgelig at kunne læse teksten
selv, men hvis en alderssvarende tekst er for
svær lige nu, så kan computeren oplæse teksten.
Det betyder, at undervisningen i større grad
flytter sig fra træning i afkodning til elevens
læseforståelse.
Altså:
• Har jeg forstået, hvad teksten handler om?
• Kan jeg besvare arbejdsspørgsmålene til
teksten?
• Kan jeg fortælle andre om teksten?
• Kan jeg skrive et referat af teksten?
• Kan jeg selv lave spørgsmål til teksten?
• Og som det sidste nye så kan jeg med
Dictus lettere og hurtigere nedskrive det, jeg
dikterer, hvis jeg taler tydeligt og programmet er trænet rigtigt.
Cd-ord6
Det er muligt at få læst alle tekster op på
computeren med Cd-ord6 både i dansk og
engelsk.
Det er muligt at få hjælp til at stave ord med
Cd-ord’s ordforslag både i dansk og engelsk.
Ordforslagene kan tilpasses til den, der skriver
med alternative forslag. Det gør, at mange af
vores elever oplever markant fremgang i stavning, når de anvender programmet.
Du kan se videoer, der fortæller om de for-
18
skellige profiler og hvordan du kan installere
dem på Cd-ord.
http://sites.google.com/site/eewebsider/
opsaetning-af-cd-ord6
Cd-ord7
I Cd-ord7 bliver det muligt at gemme en tekst
som mp3. Det vil sige, at du kan kopiere
mp3’en til din mobiltelefon og gå en tur,
mens du ”læser med ørerne”.
Oplæsning med highlight i pdf. Dvs. Cdord7 kan benyttes med Adobe Reader og
Acrobat fra version 8.
Dictus
Det er muligt at diktere til computeren med
Dictus, så computeren skriver det, man siger.
Dictus er netop kommet i en ny version, som
vi oplever er væsentligt bedre end den første
version.
Det er første år, vi arbejder med Dictus.
Umiddelbart kan man sige, at Dictus er god til
at skrive breve med, fordi det er den sprogmodel, Dictus er trænet til at bruge. Selv om
Dictus har 65.000 ord, så er der stadig en del
ord, som Dictus ikke kender. Disse ord kan tilføjes til Dictus ved at opdatere den personlige
brugerprofil. Her er det en meget stor fordel,
hvis de tekster man tilføjer, er skrevet i det
sprog man plejer at bruge. Det giver den bedste genkendelse. Det er selvfølgelig også vigtigt
at øve sig i at diktere, dvs. tale tydeligt og 3-4
ord af gangen. Efter de første 14 dage har man
en bedre fornemmelse af, hvornår man kan
sætte tempoet op. Dictus kan bedst genkende
lange ord, som f.eks. “undervisning”. Dictus
har sværere ved korte ord f.eks. ”I”, når ordet
ikke dikteres i en sætning.
”Unge skriver løs med IT”
I skoleåret 0809 deltog Emmerske Efterskole i
projektet ”Unge skriver løs med IT”. Projektet satte fokus på, hvordan man bedst undervi-
ser eleverne i brugen af Cd-ord. Det var et
lærerigt forløb for hele efterskolen, hvor både
elever og lærere fik dybere indsigt i, hvordan
man bedst udnytter Cd-ord.
Emmerske Efterskole har deltaget i konferencen Ord09.dk, der handlede om læsevanskeligheder. På konferencen blev resultatet fra
projektet ”Unge skriver løs med IT” fremlagt.
Projektet resulterede bl.a. i, at der bliver lavet
et undervisningsmateriale, som bygger på de
erfaringer, som alle de deltagende lærere har
gjort. Erfaringerne med at bruge internettet i
projektet var gode, derfor undersøges det nu,
om specialefterskolerne for ordblinde kan tilrette testen fra internettet, så vi kan have
glæde af den i fremtiden.
FarvOrd
Når man starter med at skrive, er det ofte
svært at sætte punktum i en tekst.Ved hjælp af
det gratis program FarvOrd, som virker i
Microsoft Word og OpenOffice, er det nu
muligt at få farvet udsagnsord i nutid og datid
i forskellige farver. Det gør det noget lettere
for eleverne at sætte punktum uden at skulle
spørge læreren.
Se intro video her:
http://sites.google.com/site/farvord/
Denne tekst er skrevet med Dictus
Mikael Galmar, 22.10.09
Du kan læse og se videoer om programmerne,
som er nævnt i denne artikel på de følg. links:
Alle mine websider samlet
http://sites.google.com/site/eewebsider/
FarvOrd http://sites.google.com/site/farvord/
Profiler I Cd-ord6
http://sites.google.com/site/eewebsider/
opsaetning-af-cd-ord6
Dictus http://www.pdc.dk/dk/dictus/
(Virker på dansk XP og dansk Vista 32bit)
Cd-ord6 http://www.mikrov.dk/sw7534.asp
Smykker – et kvartårsfag.
I smykkeværkstedet fremstiller eleverne armbånd,
halskæder, brocher, fingerringe, øreringe, slipesenåle
og … kun fantasien sætter grænser. Der er mulighed
for at arbejde med materialer så som sølv, kobber,
perler, gummi, læder, cernit …. Nogle af smykkerne
fremstilles af halvfabrikata – andre helt fra bunden,
f.eks. fremstiller eleverne selv små sølvringe, som
saves op og sættes sammen til kæder i forskellige
mønstre. Et arbejder der kræver stor præcision og
tålmodighed.
Heidi H. Østerlund.
19
Det rareste sted
på skolen
Jeg synes, at værkstedet
er et dejligt sted at
være. Der er mange
folk der lave ting der
over i værksted. Man
kan snakke med alle
over i værksted. Jeg
synes, at alle hjælper
hinanden, når man har
brug for det. Henrik
Det rareste
sted på
skolen er
fodboldbanen. Her
er vi en
masse, der
spiller fodbold. Det
er sjovt og
hyggeligt, for vi elsker alle at spille det, og
man får en masse nye venner. Man kan vælge
det som valg fag og om aftenen, når vi skal
spise, kan man få lærerne til at sige, at der er
fodbold efter stilletimen.
Andreas
Det her er det nye lærerværelse. Det er bare
blevet rigtig flot, og man sidder rigtig skønt i
de nye sofaer, vi er blevet rigtig glade for
disse to sofaer og det flotte bord med blomster på. Det passer rigtig godt til dette rum,
her inde sidder alle lærerne til møde og
snakker om, hvad der sker med alle eleverne.
Anna
Jeg elsker at ligge i min seng og slappe af
efter alle mine timer. Jeg sover helt vildt godt
i den, efter alle de timer, jeg har haft hele
dagen. Hvis man har ondt i ryggen, så er det
dejligt at slappe af, og man får nogle gode
drømme i denne seng. Det er også hyggeligt
at sidde med vennerne eller med gæster og
snakke inde på værelserne. Der er nok af
plads, selv om man er mange på værelset.
Ida
Her i værkstedet er det rareste sted at være.
Man kan gå der over selv om aften, men det
er også rart at være der med nogle andre fra
skolen. Der kommer ikke så mange derover,
men det er sjovt at være der.
Hans
Det rareste sted på skolen er for mig fællesarealerne, når jeg er sammen med vennerne. Der er altid en masse mennesker, der vi
har det altid sjovt, og der er altid en masse at
lave eller snakke om, så fællesarealerne er
altid det sjoveste og bedste sted og være.
Martin Thomsen
Morten Engel
Jeg tog 8. og 9. Klasse på
Emmerske Efterskole. Derefter
fortsatte jeg med 10. på 10.
Vest. Den klarede jeg fint, det
var dejligt. Umiddelbart efter
10. kom jeg i lære som elektriker. Jeg har ikke brugt kompenserende hjælpemidler under
min uddannelse til elektriker.
Jeg har gået på skole i Hadsten. Da jeg var udlært,
fortsatte jeg i samme firma og var der i 7 år. Nu er
jeg så startet i et andet elektrikerfirma. Her er
flere store kunder, fabrikker og større virksomheder. Jeg har lige monteret pc i en række trucks.
Det er især de mere indviklede installationer, der
interesserer mig, intelligente kredsløb i huse, alt
omkring programmering af systemer og alarmer,
at få de forskellige systemer til at passe sammen.
Jeg er meget glad for mit fag, og har villet være
elektriker lige siden jeg var i praktik i 7. Klasse. På
efterskolen var jeg også i praktik som elektriker og
blev bekræftet i, at det skulle være min fremtid.
Vivi Sandø Hansen
Da jeg var på efterskole, var
det min store drøm at blive
smørrebrødsjomfru. Jeg var
også i praktik i en smørrebrødsforretning. Så det var helt
naturligt at søge på Teknisk
Skole i Esbjerg. Her tog jeg
køkkenlinjen med speciale i
smørrebrød. Derefter flyttede
jeg til København, hvor jeg havde fået læreplads
hos Kokken og Jomfruen. Der var jeg så nogle
måneder, men da min prøvetid var udløbet, blev
jeg fyret. Der var nok for stor forskel på vores
mentaliteter, men en af begrundelserne var, at jeg
var ordblind. Jeg flyttede så tilbage til Esbjerg,
hvor jeg arbejdede i Bilka i deres Bistro bare som
almindelig opvasker. Da jeg var lige knap 18 år tog
jeg på højskole i Brande, der gik jeg i et år. Jeg
lærte en masse, og var det godt at gå på efterskole,
så var det endnu bedre på højskole, det skulle alle
prøve. Jeg har været så glad for det, at jeg nu har
søgt arbejde deroppe som lærer, jeg går og venter
på svar, men det vender vi tilbage til. Da jeg var
færdig på højskolen tog jeg tilbage til Esbjerg og
tog 10. klasse på VUC. Det gik rigtig godt, jeg fik
meget fine karakterer, bl.a. 10 i dansk. I mellemtiden var mine forældre blevet skilt, og jeg flyttede
op til Thisted, hvor min mor nu bor. Her tog jeg
en HG, jeg startede på butikslinjen med henblik
på, at komme i butikslære. Det var dog ikke mig,
så jeg skiftede til erhvervslinjen med speciale
indenfor økonomi og revision. Da jeg var færdig
med min HG, flyttede jeg til Horsens, hvor min
far bor nu. Her var jeg heldig, jeg fik arbejde på
Industrimuseet, hvor jeg var kustode, viste folk
rundt, underviste skoleelever og lavede grafiske
ting til udstillingerne. Så søgte Skat lige pludselig
elever, så søgte jeg ind til dem og fik pladsen som
revisionselev på Skattecenter Horsens. For en
måned siden blev jeg uddannet som revisorassistent med speciale i skat. Nu er jeg lige flyttet til
Holstebro over til min kæreste, for desværre er der
ansættelsesstop indenfor Skat. De nedlægger
mange stillinger, så der er ikke rigtig håb for en
nyuddannet. Derfor håber jeg at få stilling hos en
revisor i nærheden af Holstebro. Tilbage til stillingen i Brande, som jeg håber at få. Der skal jeg
så undervise i dansk og matematik samt holde
foredrag om Skat: Hvorfor vi skal betale skat,
hvordan man udfylder en selvangivelse, og hvordan det virker med alle de muligheder der er med
TastSelv. Mens jeg var i lære, var jeg en del ude på
folkeskoler og efterskoler og undervise i Skat og
TastSelv. Jeg har haft egen lejlighed siden jeg var
17, så det har indimellem været nødvendigt at leve
på en sten. Mens jeg har gået i skole, har jeg fået
SU.
Diana Lørup Larsen
Efter Emmerske tog jeg 9. klasse på Broagerland Efterskole,
derefter på Sommersted
Efterskole, hvor jeg tog 10. Så
gik det ikke længere, så måtte
jeg stoppe med efterskoler,
men så tog jeg på handelsskole
og tog HG1. Jeg ville være
dekoratør, så jeg fortsatte et år i
Svendborg på dekoratørskole. I Svendborg boede
jeg på kollegium og fik SU. Derefter var jeg i lære
som dekoratør i et par år, men desværre blev jeg
uenig med min arbejdsplads et halvt år inden jeg
var færdig. Derefter arbejdede jeg med forskellige
ting i et par år, indtil jeg blev enig med mig selv
om, at jeg ville forfølge min oprindelige drøm om
at blive frisør. Mens jeg arbejdede for at tjene
penge, begyndte jeg at søge læreplads som frisør,
og det er ikke let. Jeg fik en læreplads i Odense,
tog grundforløbet og skal nu snart på fjerde skoleophold. Uddannelsen tager 4 år, så jeg mangler
stadig to. Jeg er meget glad for dette valg, jeg er i
en salon med 8 ansatte. Mens jeg søgte læreplads
fandt jeg ud af, at det ikke nytter bare at sende de
standardansøgninger, man lærer at skrive på handelsskolen, dem får du ikke job på. Det gælder om
21
at være kreativ, at vise sin kreativitet i ansøgningen
og så aflevere den personligt. Jeg bor i lejlighed
her i Odense, så med en elevløn skal man være
omhyggelig med økonomien, budgettet er stramt.
Hans Chr. Nielsen
Efter Emmerske gik jeg i gang
med den fri ungdomsuddannelse i Odense. Jeg var heldig
at få 2 år på den fri uddannelse,
inden den blev afskaffet. Jeg
kikkede meget efter de muligheder der var i Odense indenfor lyd, som jeg gik i gang med
at arbejde med nede på efterskolen. Jeg brugte en minidisk rekorder, hvor jeg
eksperimenterede med at optage en tromme. Så
spille noget indover. Det blev så optaget på en
anden minidisk, på den måde lægge mere og mere
på. Så jeg tænkte, at sådan noget producerhalløj,
det ville jeg gerne i gang med. I den frie ungdomsuddannelse kunne man tage 20 ugers forløb i
et lydstudie. Man kunne max være det samme
sted i to perioder. Der var jeg så i et lydstudie, der
hed Backstage, som nu er lukket. Det var et lillebitte lydstudie med to teknikere og en underviser.
Et studie, der havde fået lov til at være en del af
den fri ungdomsuddannelses pakke. Da jeg var
færdig der gik jeg videre til det der hedder
Neoland Recording, et meget meget større sted
med 4 lydstudier, et mere prof studie. Der var jeg i
ca. halvandet år. Efter den fri ungdomsuddannelse
fortsatte jeg deroppe. Jeg betalte selv for nogle
kurser og lavede nogle jobs deroppe for at have
råd til det. Det var primært det, jeg brugte den fri
på, det var musik og lyd og lydstudier. Jeg fik jo
aldrig taget min 9. På Emmerske, så jeg tænkte, at
en 9. klasse måtte jeg nok hellere få. Så jeg gik på
VUC og tog 9. på et år, med et godt resultat.
Derefter hang jeg lidt ud og lavede lidt musik,
men fandt egentlig ud af, at det nok ikke var det.
Jeg var en god teknikker, men ikke så god til at
spille og synge og sådan nogen ting, det var også
hårdt at producere for andre band. Det handlede
rigtig meget om alkohol og rock and roll, det var
lidt et hårdt liv. Jeg ville gerne tjene noget mere
og lave noget mere struktureret arbejde, det kunne
jeg ved at blive mere selvstændig og gå i gang
med det, jeg var bedst til, at lave kunst. Så gik jeg i
gang med det, og det gik ikke så godt, forstået på
den måde, at jeg ikke rigtig kunne tjene penge på
det. Så forsøgte jeg med uddannelse som social og
sundhedshjælper. Jeg arbejde på et plejehjem et års
tid. Mens jeg var i gang med den uddannelse blev
jeg ringet op fra Ungdomshuset i Odense. Det
22
er et kommunalt værested/ungdomshus på 5 etager her i Odense, med en masse foreninger. Jeg
skulle undervise i grafik og lay out. Det har jeg
altid lavet meget af med Photoshop og hjemmesider, så det faldt mig let. Det er nu min base, jeg
har 14 timer om ugen og sideløbende kan jeg
arbejde med min kunst. Jeg søger ind på Kunstakademierne. Det er et årligt projekt, hvor jeg skal
have 5 nye værker hvert år. Jeg kalkulerer i min
årsplan med, at jeg skal have lavet 5 koncepter, der
passer ind i de regler og rammer, der er for optagelse. Det er ikke lykkedes endnu, men jeg klør
på.Via Ungdomshuset har jeg et dejligt atelier
nede ved Odense Havn. Jeg sælger billeder, men
det går langsomt. Det går ikke så nemt, men det
går. Jeg har haft mulighed for at blive fuldtids i
Ungdomshuset, men har takket nej, for jeg vil
gerne have mulighed for at lave de andre ting ved
siden af. Jeg har været meget glad for, at den fri
ungdomsuddannelse eksisterede, da jeg stoppede
på efterskolen. Den har givet mig en masse kompetencer, mulighed for at lære de lidt skæve ting,
der interesserede mig, og på en måde, hvor der var
et sikkerhedsnet under.
Jacob Risom Viuf
Jeg var to år på EE, derefter
tog jeg 10. årgang på Store
Andst. Derefter startede jeg på
grundforløb som landbrugs- og
maskinmekaniker på Esbjerg
Tekniske Skole. Jeg har vidst, at
jeg ville den vej siden jeg gik i
femte klasse. Det har altid
interesseret mig. På teknisk
skole fik jeg en computer til hjælp, den havde jeg
meget gavn af, det var ikke så let at klare. Jeg fik
lidt ekstra hjælp til noget af det boglige. På de
næste skoleforløb klarede jeg mig med gode kammerater og computeren. Jeg var blevet lovet en
praktikplads hos Holst Sørensen i Ribe. Der havde
jeg arbejdet som arbejdsdreng i alle ferier de sidste fire år, og jeg var der også i praktikken under
grundforløbet. Der blev jeg så udlært som landbrugs- og maskinmekaniker. Mens jeg var i lære,
boede jeg hos mine forældre. Jeg er fortsat i firmaet og har taget næsten alle kurser indenfor Case
traktorer. De sidste to år har jeg kørt som montør,
primært med Case traktorer. Det er et meget frit
og selvstændigt arbejde, men også ansvarsfuldt. Jeg
kan også reparere andre landbrugsmaskiner, da jeg
under min læretid kørte meget med ældre svende
og af dem lærte jeg en masse. Jeg er meget glad
for mit fag, det er utrolig interessant og afvekslende. Jeg er glad for det, jeg laver, men jeg ved da
ikke om jeg skal videre.Til vinter skal jeg på
iværksætterkursus. Måske kunne jeg tænke mig at
blive selvstændig engang. Jeg har ikke helt overblik
over, hvor meget administrativt, der er i det.
Derfor skal jeg på kursus. Jeg har købt hus i
Jenvedlund, så der er ikke så langt til arbejde, der
er cirka 20 km.
Rasmus Nis Jakobsen
Jeg gik på EE et år. Derefter
tog jeg på teknisk skole og
begyndte som mekaniker. Jeg
søgte længe læreplads men
opgav til sidst at finde en læreplads som mekaniker. Så
begyndte jeg som arbejdsdreng
hos en entreprenør. Det var
meget spændende og jeg tænkte, at det kunne jeg da godt blive ved med. Så jeg
tog uddannelsen som struktør. Jeg startede på
teknisk skole igen, denne gang i Horsens.
Skoledelen var ikke det nemmeste, den boglige
afdeling var ikke den sjoveste. Det resulterede også
i, at i stedet for at bruge 4 år, så brugte jeg 5 år på
det. Men det gik da, indimellem med en hel del
hjælp fra de andre elever. Min mester havde fuld
forståelse for, at den boglige del ikke lige faldt mig
så let.Vi skulle igennem, så måtte vi tage det som
det kom.Vi fik det til at fungere, også at jeg skulle
lidt ekstra på skole. Da jeg var færdig udlært blev
jeg hos min mester i en tre måneder. Derefter
søgte jeg til en lokal belægningsmand i Ry, hvor
jeg bor nu. Jeg var hos ham et års tid, og nu går
jeg fyret p.g.a. finanskrisen. Jeg håber, der snart
kommer noget arbejde, men de, jeg har snakket
med, mener vi skal på den anden side jul. Arbejdet
som struktør er hårdt. Det kostede et par nye
korsbånd under uddannelsen, det dur ikke at kravle for meget på knæ uden beskyttelse! Desuden er
der tunge løft, det er hårdt. Men heldigvis er der
flere og flere hjælpemidler til de tunge ting, og
efterhånden som de falder i pris, kommer de også
ud til de små firmaer. Jeg er glad for mit fag og
ved ikke helt, hvad jeg ellers skulle give mig til.
Jeg er blevet gift, bor i Ry og har en datter på 18
måneder. Jeg har også haft en søn, han blev 7½
måned gammel. Han blev syg, men lægerne ville
ikke rigtig høre på os, så det endte med, at han
sov stille ind i sin barnevogn. Senere viste det sig,
at han havde haft meningitis. Det var nedtur. Der
er dage på året, der ikke er lette at komme igennem. Det har ikke været lige nemt altid efterfølgende, men det går bedre. Jeg har fået bearbejdet
en masse.Vi har en dejlig datter, hvor alt bare fungerer som det skal, det hjælper.
Birgitte Nielsen
Jeg var på Emmerske i 8. klasse, derefter gik jeg på
Ladelund Efterskole i 9. Og
120. Klasse. Ladelund er en
almindelig efterskole, og det
gik fint. Jeg var med på første
elevhold der, og det var rigtig
sjovt at være med til at starte
en ny skole. Efter 10. Kom jeg
på social- og sundhedsskolen i Esbjerg, hvor jeg
tog grundforløbet til social og sundhedshjælper,
jeg tog social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Jeg søgte så som assistent, men inden jeg startede
på skolen, hoppede jeg ud, for jeg syntes jeg var
for ung. Jeg ville allerede have været sygeplejerske,
da jeg var 22 år, det var lidt for hurtigt. Så arbejdede jeg en tid som social- og sundhedshjælper.
Jeg havde nattevagt sammen med en sygeplejerske,
vi kørte ud fra plejehjemmet. Så har jeg arbejdet
meget med børn og unge, på fritidshjem, i børnehaver og vuggestuer. Nogle af jobbene var vikariater, jeg flyttede fra Ribe til Vejle sammen med
min daværende kæreste. Der arbejdede jeg på plejehjem og i en børnehave. Efter et par år i Vejle
flyttede jeg til Århus og gik i gang med pgu
uddannelsen, jeg ville gerne arbejde med børn, og
derfor læse til pædagog. Men det droppede jeg ud
af, for jeg ville hellere bo i København og jeg
kunne ikke få overflyttet min uddannelse til
København. Derfor fandt jeg et arbejde i
København og lige nu bor jeg i København på
Østerbro og arbejder i en børnehave. Jeg startede
med at flytte herover uden at have arbejde, så jeg
kørte fra institution til institution og spurgte, om
de manglede nogen medhjælpere. Jeg ahr så haft
vikariater og stillinger, hvor de lige manglede en.
Men nu arbejder jeg fast i en børnehave. Jeg har
ikke travlt, men jeg har lyst til at tage uddanenlsen
som pædagog, måske kan jeg gennem min
arbejdsplads få en merituddannelse. Jeg bor i
andelslejlighed sammen med min kæreste. Jeg er
glad for at bo i storbyen, men jeg kan nu godt
savne det lidt mere rolige Jylland.
Henrik Antoni Jensen
Efter to år på Emmerske
Efterskole begyndte jeg på
landmandsuddannelsen. Jeg
startede med at være i praktik
herhjemme hos min far et år.
Så var jeg på Gråsten
Landbrugsskole i to måneder,
derefter herhjemme igen i fem
måneder, skole igen. Derefter
23
fik jeg arbejde oppe ved Varde på en svineejendom
i et år. Derefter fik jeg arbejde nede ved Tinglev
med 70 køer og en malkerobot. Der fandt jeg ud
af, at jeg bedst kan lide at arbejde med køer, jeg
var nødt til at prøve begge dele, så jeg kunne
finde ud af, hvad jeg ville have selv engang. Når
jeg arbejdede med svin, var jeg forkølet hele tiden.
Jeg kunne ikke tåle at gå inde i de lukkede svinestalde. Efter et år i Tinglev fulgte endnu et skoleophold, modul 2. Derefter var jeg ude ved Ribe
og arbejde hos en, der har mange kartofler. Der
var jeg også et år, og derefter på en anden ejendom derude, hvor de havde 250 køer, og hvor vi
selv lavede alt markarbejdet. Efter det kom jeg tilbage til den første gård i nærheden af Ribe med
kartofler og der hjælper jeg stadigvæk i dag. De
sidste tre forår har jeg kørt gylle ud der, 30.000
m3 om året. De kører også ud for andre, og da jeg
kender alle stederne, er det praktisk at det er mig,
der gør det. Her til vinter er det tre år siden, jeg
fik det grønnne bevis. To måneder inden jeg fik
det grønne bevis lavede min far og jeg I/S, det
kører i 5 år, så kan vi evt. forlænge et år ad gangen. Derefter kan jeg overtage og min far kan så
arbejde for mig.Vi har 150 køer og har haft en
medhjælper i halvandet år, men her i vinter passer
vi det selv, min far og jeg, så skal vi have en medhjælp til foråret igen. Om det skal være en dansker
eller en udlænding igen, ved vi ikke helt endnu.Vi
har haft en mand fra Ukraine, han taler ikke
dansk, kun lidt engelsk, så mit engelsk er blevet
noget bedre. Jeg var ikke god til det før, men det
går nogenlunde nu. Jeg bor i et af vore huse sammen med min kæreste og to børn. Sidste år købte
jeg en gyllevogn på 22 m3 med kran på sammen
med en kammerat, så jeg har faktisk to I/S.Vi har
et lille firma sammen, min kammerat og jeg, vi
kører gylle for andre, det giver en bedre indtægt
end at have køer.Vi får stadig flere opgaver, så når
vi er to, kan vi næsten køre hele døgnet, men det
kræver en medhjælp herhjemme. Her har vi søgt
om at udvide til 200 køer, men det tager lang tid
at få tilladelse, så den venter vi på.Vi har malkestald, men jeg vil gerne have robotter. Hvis vi får
tilladelse til at udvide, vil jeg gerne have tre robotter. Vi skal ikke bygge ret meget for at få plads til
yderligere køer, vi har alle vores kvier i ”pension”
et andet sted, så det giver plads.
Peter F. Marcussen
Mens jeg var elev på Emmerske, var jeg i praktik
hos Brdr. Freiberg. Der fandt jeg ud af, at jeg ville
være brolægger og arbejde indenfor entreprenørbranchen. Jeg fandt en læreplads hos Lindhøj og
24
Geertsen i Kolding. Jeg gik i
lære lige med det samme. Der
er jeg stadigvæk. Jeg klarede
dansk på teknisk skole, matematikken gik også godt,
uddannelsen tog 4 år.Vi er 11
mand i firmaet, og vi har en
stor omsætning. Mit speciale
er belægning, så alle spørgsmål,
der kommer om belægning,
går videre til mig.Vi er to brolæggere i firmaet.Vi
arbejder med sten af alle slags. Lige nu udvider vi
et lyskryds i Haderslev.Vores område dækker Vejle,
Midddelfart og hele Sønderjylland. Jeg har hus i
Skodborg ved Vejen og min kæreste og jeg venter
barn til februar. Det glæder jeg mig til. Jeg er godt
tilfreds med min tilværelse, glad for min arbejdsplads, så jeg regner med at blive der mange år
endnu.
Morten Pedersen
Jeg gik i niende klasse på
Emmerske, derefter tog jeg til
Sine i Løgumkloster. Det gjorde jeg først og fremmest, fordi
jeg spillede meget håndbold,
og der kunne jeg få en masse
idræt. Jeg gik på håndboldlinjen. Men der var jo også boglige timer, det var ikke altid
nemt, men jeg fik hjælp. Det var et dejligt år. Efter
10. klasse flyttede jeg til Haderslev for at gå på
håndboldakademiet, og samtidig startede jeg på
bygge og anlæg på EUC Syd, Haderslev. Det blev
en travl tid. Jeg tog grundforløbet, fik så en læreplads som tømrer i Christiansfeld. Samtidig trænede vi håndbold 4 gange om ugen. Jeg boede på
kollegium i Haderslev. Der skulle jeg så betale
husleje, det første år var økonomisk hårdt, da der
ikke var nogen indtægt. Jeg spillede på Team
Haderslev. Senere flyttede jeg til Sønderborg,
arbejdede stadig i samme firma, men jeg arbejdede
i København. Dvs. ugen igennem i København og
så forlænget weekend hjemme, det gav gode
penge. Jeg har også været 3 måneder i Østrig, hvor
jeg stod på ski om dagen og arbejdede i en bar
om aftenen. Så jeg er blevet rimelig god til at stå
på ski. Nu er jeg flyttet til Padborg, arbejder stadig
som tømrer, nu i Åbenrå. Jeg spiller håndbold i
Tinglev, i HH Sønderjylland.Vi ligger nummer et
i Jyllandsserien. Pt. Er min tid booket rimeligt ud,
jeg har en gammel drøm om at blive arkitekt, men
ser tiden an, jeg kan ikke overskue at skulle til at
læse igen, drømmen er på standby, så vi må se.
Næsten alle elever er klar til at modtage gæster. I år er elevtrøjerne blå, lærerne havde foreslået en flot grøn farve,
men der rejste sig et ramaskrig kom blandt eleverne, den gik de bare ikke i! Denne her bliver til gengæld brugt.
Efterskolernes dag er altid en festdag med mange besøg og glade elever, der stolte viser deres skole frem.
Efterskolernes Dag
26
Skolens personale
BJARNE BRUVIK
ULLA BLÆDEL
LIS CHRISTENSEN
BIRGIT CLAUSEN.
HANS FRANK
Bjarne underviser i år
i dansk, fællestime og
metal.
Ulla underviser i år i dansk,
matematik, bagning, fællestime og drama. Desuden
passer Ulla biblioteket.
Lis holder skolen ren og
arbejde i køkkenet.
Birgit underviser i dansk,
matematik, engelsk og
hjemkundskab.
Hans er pedel.
LISBETH
GOTTHARDSEN
THOMAS GLÂSER
MIKAEL GALMAR
Mikael underviser i år i
dansk, matematik, musik,
idræt, edb og sang.
BRITTA HEICK
HANSEN
NIELS JOHANSEN.
Thomas underviser i
dansk, matematik,
natur-udeliv, idræt,
håndbold og engelsk.
Lisbeth underviser i år i
dansk, matematik, brobygning,
drama, engelsk og idræt.
METTE JOHANSEN
Mette er skolevejleder,
viceforstander og underviser i år i idræt, svømning,
vikartimer og fællestime.
OLE PETERSEN.
Ole er
pedelmedhjælper.
INGER
JØRGENSEN
Britta er køkkenleder.
Niels er forstander og
underviser i år i idræt,
svømning, vikartimer,
bordtennis og fællestime.
NINNE KRÜGER
UFFE MADSEN
Inger er sekretær.
Ninne underviser i år i
dansk, matematik, fællestime, motion og trivsel,
idræt og håndarbejde.
Uffe underviser i år i
dansk, matematik, engelsk, løb og idræt.
MAJA
MARTENSEN
ANNIKA
SØRENSEN
KIRSTEN
THOMSEN
HEIDI H.
ØSTERLUND
LENHARD
VODDER
Annika er køkkenassistent, arbejder i køkkenet
og lidt i rengøring.
Kirsten er køkkenassistent
og arbejder i køkkenet.
Heidi underviser i år
i dansk, maleri,
matematik og engelsk.
Lenhard underviser i år
i dansk, matematik, engelsk, billedkunst og træ.
Maja underviser i
matematik, engelsk,
fodbold, idræt.
27
Elevliste 0910:
Anders
Andreas
Andreas
Andreas
Anna
Anna
Anne-Sofie
Bjørn
Camilla
Camilla
Caroline
Casper
Casper
Christian
Christian
Christian
Christoffer
Daniel
Dennis
Emmelie
Esben
Glen
Hans
Hans
Heidi
Helene
Henriette
Henrik
Ida Maria
Jannick
Jannik
Jaqueline
Jesper
Johannes
Jonas
Josefine
Julie
Karsten
Kasper
Kevin
Klaus
Lars
Lars
Lars
Lasse
Lisa-Maria
Louis
Louise
Mads
Mads
Magnus
28
Torp
Løjtskolegade 7b
Carstensen
Skarrevvej 84
Hylleborg
Bodumvej 12
Kristensen
Rosenbakken 79
Christensen Bodumvej 3
Knudsen
Forbrovej 10
Nielsen
Lokesvej 16
Wilkenskjeldt Trenevej 26
Eckeroth
Uge Aallegade 13
Schmidt
Vyffsvej 11
Sørensen
Hedebakken 16
Kjeldsen
Tulipanvej 1
Køhling
Kirkegade 30
Christensen Lundsmarkvej 72
Ibsen
Ubjergvej 5
Nordtorp
Vestermarken 40
Christensen Jernbanevej 40
Friis
Holmvej 5
Pedersen
Hammelev Bygade 57
Koch
Skyttevej 84
Qvist-Jakobsen Kallemosen 38, 2. th
Luff
Borg 36
Ahlgren
Højen 11
Jepsen
Østergade 17
Hansen
Klovtoftvej 11
Henriksen
Ulriksalle 81
Belling
Søren Lundsvej 15
Jessen
Saksborgvej 74
Paulsen
Villegårdsvej 12
Frederiksen
Hybenvænget 38
Steffensen
Tevringvej 10
Christiansen Bølåvej 11
Siebert
Skansen 5
Mortensen
Haderslevvej 13
Nielsen
Stjernevej 48
Kjærgaard
Fyrrelunden 83
Brogaard
Danasvej 6
Jacobsen
Sildal 40
Jensen
Damhusvej 10
Pedersen
Terkelsbøl Bygade 84
Hansen
Branderupvej 24
Christensen Skovgyden 10
Hansen
Kongsbjergvej 1
Nielsen
Strandvej 15
Schleemann Østergade 23 a
Blomstergreen Holmbjerggårdsvej 27
Wilhelmsen Ballumvej 69
Winther
Ludvig Andresensvej 36
Ebbesen
Algade 43
Ludvigsen
Nydamvej 8
Madsen
Digevej 9
6200 Aabenraa
6200 Aabenraa
6230 Rødekro
6100 Haderslev
6230 Rødekro
6771 Gredstedbro
6100 Haderslev
6400 Sønderborg
6360 Tinglev
6000 Kolding
6710 Esbjerg
6900 Skjern
6230 Rødekro
6760 Ribe
6270 Tønder
6430 Nordborg
4340 Tølløse
6200 Aabenraa
6500 Vojens
6760 Ribe
6200 Aabenraa
6261 Bredebro
9900 Frederikshavn
6392 Bolderslev
6630 Rødding
6270 Tønder
5600 Faaborg
6372 Bylderup bov
6270 Tønder
6360 Tinglev
6780 Skærbæk
6360 Tinglev
6240 Løgumkloster
6510 Gram
6300 Graasten
6705 Esbjerg Ø
7400 Herning
6510 Gram
6240 Løgumkloster
6360 Tinglev
6240 Løgumkloster
5642 Millinge
6240 Løgumkloster
6261 Bredebro
6200 Aabenraa
7000 Fredericia
6280 Højer
6270 Tønder
6780 Skærbæk
6400 Sønderborg
6280 Højer
74617109
74617781
74698626
73694044
29608461
75431834
74535653
74433313
60806151
75566232
22357152
29283416
74666506
75443242
74724543
21749063
59194348
74687267
61464669
21629457
22278646
74711374
98484606
74646313
74552694
74723828
62601951
74622786
74642763
74754560
74648002
74745263
74821099
28440714
75450348
41162039
74826568
74743772
74643136
74745020
62681219
74744191
74789498
74685043
75560595
20145898
73720400
74757770
50403261
74789216
Maiken
Malene
Mark
Martin
Martin
Martin
Martin
Martin
Martin
Martin
Martin
Martin
Michael
Michael
Michael
Mie
Mike
Mikkel
Morten
Nanna
Patrick
Per
Phillipp
Rasmus
Rasmus
Ria
Rikke
Robert
Simon
Stine Lykke
Tanja
Tommy
Winnie
Thye
Jessen
Sørensen
Argjagardi
Clausen
Frimurer
Knudsen
Knudsen
Mandau
Rasmussen
Schrøder
Thomsen
Lemmiche
Lund
Vodder
Jensby
Wonsild
Greve
Krogh
Horn
Holmberg
Toft
Quedens
Jakobsen
Smidt
Jensen
Jakobsen
Sørensen
Klausen
Jensen
Bruun
Skaarup
Petersen
Frørup Skovvej 18
Saksborgvej 74
Stenløkke 57
Gl.Vardevej 36, 2. Th
Persillevænget 8
Borups Alle 180 st tv
Egevej 10
Vestergade 8
Vendekobbel 6
Mølbyvej 15
Hærvejen 24
Vejstrupvej 12
Sønder Tobølvej 3
Abildvej 4
Rønnebærparken 104
Dybbøl Bygade 5
Norgesvej 6
Vellerupvej 39
Hjelmrode 8
Søndervang 19
Hindhøjen 74
Timmelsvang 10
Almevej 7
Irisvej 13
Aarøsundvej 60
K.l.Knudsensvej 23
Sysselhaven 12
Bøgehusvej 25
Skovfennen 4
Irisvej 9
Søholm 43
Lykkesholm 36
Søparken 9
6070
6372
6400
6700
6360
2400
6330
6200
6100
6760
6330
5882
6710
6100
6760
6400
6100
6534
6200
6840
8382
6520
3400
6600
6100
6261
6051
6360
6780
5500
6100
2690
6630
Christiansfeld
Bylderup bov
Sønderborg
Esbjerg
Tinglev
Kbh nv
Padborg
Aabenraa
Haderslev
Ribe
Padborg
Vejstrup
Esbjerg
Haderslev
Ribe
Sønderborg
Haderslev
Agerskov
Aabenraa
Oksbøl
Hinnerup
Toftlund
Hillerød
Vejen
Haderslev
Bredebro
Almind
Tinglev
Skærbæk
Middelfart
Haderslev
Karlslunde
Rødding
74568726
74762786
74427818
61779424
74643214
38884159
74676733
60132055
30558797
75443444
74673951
29605199
75116651
74584758
51323196
74488712
74523823
74694542
51720485
75270585
86910641
73830387
48254299
75367363
74522730
74783592
75561743
74648226
74753595
64411801
74576005
28400836
20833241
29
Teateruge
Alle sejl var sat til. Dramaholdet havde øvet
siden januar. Planerne var store, frustrationerne
undervejs ligeså, men er det ikke altid sådan
det er? Resultatet blev godt, skuespillerne
leverede en flot forestilling. Der blev lavet flotte kulisser. Store problemer med bedstemors
seng i Rødhætte blev løst. En flot trappe til
scenen blev hurtigt fremstillet i værkstedet.
Syværkstedet fremstillede flotte kjoler, balletkostumer, pingviner og meget mere.
I år havde vi valgt, at dramaholdet i den sidste
uge før premieren, skulle have støtte fra hele
skolen. Vi ville lave en stor forestilling og slutte en emne/dramauge på St. Hans aften med
forestilling for forældre og samtidig fejre St.
Hans med bål og grillmad.
Det blev en fantastisk uge, hvor alle arbejdede
hen mod kulminationen tirsdag aften.
Dramaholdet havde mange ideer vinteren
igennem. Det endte med Emmerske talent
Show. Der var rigtig mange talenter. Ikke kun
på scenen, men også bagved. I systuen, i
malerværkstedet og overalt på skolen, hvor
eleverne virkelig tog fat.
Der blev ryddet op i alle gemmer, Bedehuset
30
blev kalket, en masse
sten blev taget op og
sat på paller bag hallen. Der blev gjort
klar til det nye byggeri. Tit mødte man
en elev, der spurgte,
hvad kan jeg nu gøre?
Så lediggang, som
man tit kan opleve,
når en teateruge er i
gang, var der ikke
noget af.
GAMMEL ELEVDAG
Søndag den 12. september 2010
fra kl.12.00-16.00
Husk at tilmelde dig
senest 2. september
Udfyld vedlagte girokort tydeligt med navn
og adresse - det bruges som kartotek