1. No category

Emmerske
Efterskole
Årsskrift 2010
Emmerske Efterskole, Aabenraavej 14, 6270 Tønder
Tlf. 74724433
fax. 74725770
ee@emmerskeefterskole.dk
Hjemmeside: www.emmerskeefterskole.dk
INDHOLD:
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Årets gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Høstfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indvielse af Eksperimentarium . . . . . . . . . . . .
Fortsat byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset
Nyt fra skolevejleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lykken er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elevfoto 2009/2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Natur udeliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvad kan en læser med god læseforståelse . . . .
Uge 41 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Østrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elever fra 2000/2001 fortæller . . . . . . . . . . . .
Personalenyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tønderstævne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Besøg fra Nislevgård Efterskole . . . . . . . . . . . .
Personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elevliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Emmerske Efterskoles årsskrift - 13. årgang - 2010
Redaktion: Niels og Mette Johansen.
Foto:
skolens lærere og elever
Tryk:
Digeposten
2
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
......
3
4
8
9
10
12
14
15
16
18
19
20
22
23
24
25
26
28
29
30
Atter er der gået et år, det er fløjet af sted. Det er tid til at stoppe
op og gøre status.Vi prøver med årsskriftet at give lidt indtryk af
noget af alt det, der sker på skolen.
Vi lever også i en verden, hvor vi hele tiden udfordres. Den
verden, det samfund, vi uddanner vore elever til forandres med
lynets hast, sådan føles det.
Regeringen har sat som et af sine mål, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er uomtvisteligt, at efterskolen er en vigtig medspiller her.
Vi har på skolen lavet mange ændringer i de senere år, både i
undervisningen og de fysiske rammer.
Det har været spændende at være med i, at se rammerne forbedres, at se det fungerer. Udviklingen skal fortsætte, vi skal hele
tiden fremad. Dan Turell sagde: ” Allermest holder jeg af hverdagen.” Hverdage er der flest af, de binder højdepunkterne sammen. Men hverdagene må ikke medføre, at vi taber fart og stagnerer. Vi må aldrig slappe af, vi lever i en evig konkurrence, der
al mulig grund til at give sig selv fuldt ud hele tiden.Vi skal
værne om vores position som en eftertragtet skole, hvor eleverne
får et godt undervisningstilbud, hvor vi får styrket det hele menneske, og hvor den enkelte elev får gåpåmod og faglig styrke til at
fortsætte i en uddannelse!
Vi har et rigtig godt hold i år, der er en glad og positiv stemning på skolen. Gode medarbejdere der arbejder på samme hammel – vi skaber sammen med eleverne et godt efterskoleår. Det
mærkes under morgensangen, mange elever i weekenderne, ved
arrangementer, i spisesalen, ikke meget vrøvl på værelserne.
Dejligt!
Med ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår siger vi tak
for samarbejdet i det forløbne år til medarbejdere, elever, forældre, bestyrelse og skolekreds, PPR kontorer og andre samarbejdspartnere, der med interesse følger skolens virke.
Niels og Mette Johansen.
Årets gang.
Januar
I januar havde vi sne, masser af sne. En lang måned
med masser af undervisning og forberedelser til
lejrskolen i februar. Geografi, historie og biologiundervisning: Emnet Østrig.
Februar
Før lejrskolen holdt vi fastelavnsfest. En hyggelig
fest, godt organiseret af festudvalget.
April
Projektuge op til påskedagene. Desuden en enkelt
naturfaglig dag.
Maj
Prøver, mange gik til dansk og matematik, alle
afviklet i hallen.
Desuden skulle 9. og 10. årgang i praktik og det
var 8. årgangs tur til en uge på Teknisk Skole.
Tønderstævne, i år med dejligt vejr, gensyn igen
med mange venner fra de andre efterskoler.Vi fik
ingen første pladser i år, men gjorde os igen
bemærket i langbold.
Jette Lausten startede i køkkenet, Jette er uddannet køkkenleder, har været aktiv i foreninger med
unge mennesker og har en masse erfaring med sig.
Vi er meget glade for at have Jette på holdet.
En aften havde vi besøg af Lokalhistorisk
Forening. Igen en fremragende rundvisning af vore
elever.
Juni
Så er det snart slut, men først en teateruge. En
mulighed for dramaholdet for at vise vinterens og
forårets anstrengelser. En uge, hvor man arbejder
Østrig. Igen en fin lejrskole, hvor vi kom hjem
uden skader. Nemme, ivrige og trætte elever, en
god tur. I år havde vi også sne i Danmark, så vi var
ikke så snehungrende som andre år. Efter Østrig
fulgte vinterferien. Straks efter vinterferien skulle
8. årgang i praktik og 9. på Teknisk Skole. 10.
årgang gik i gang med OSO opgaven.
Marts
Så igen almindelig undervisning, desuden begyndende forberedelser til projektugen i april.Vi har
tre optaktseftermiddage til projektugen, det er rigtig godt at få tankerne ledt på vej. Hvad skal jeg
beskæftige mig med, hvordan skal det struktureres,
og hvem skal man arbejde sammen med? Desuden
forældresamtaler og ikke mindst: tilmelding til ungdomsuddannelserne.
med noget helt andet, spændende med lys, lyd og
masser af rekvistitter, hele skolen i gang. Samtidig
en uge, hvor man kan få snakket på kryds og tværs
og få de sidste gode oplevelser i et efterskoleår.
Trods mange vanskeligheder blev det igen en
god forestilling.
For at gul gang og den nye overetage skal blive
færdig til efterårsferien, skulle vi igang i juni. De
elever, der boede på gul gang, blev fordelt rundt på
værelser, hvor der var en tom seng, og de sidste
indrettede sig på sovesal i musiklokalet. Og der
råhygger de sig de sidste uger af skoleåret.
Ingen afslutning på et skoleår uden en afslutningsfest.
Juli
En måned, hvor mange tror, at alle medarbejdere
på en efterskole har ferie. Det har alle ikke! Der
bliver gjort hovedrent, der bliver malet, alle værelser gås igennem.Vi har en velholdt skole, det har vi
fordi eleverne passer på den, men sandelig også
fordi de ansatte i køkken og pedel sammen med
indkaldte hjælpere lægger et meget stort arbejde
her i sommerferien. I år byggede vi også, så der var
høj aktivitet hele sommeren ude og inde.
August
Skolestart.
Der er mange festdage i løbet af et skoleår. En af
dem er den dag, hvor eleverne strømmer til. Først
andenårseleverne. Gensynsglæde, ro, vi kender det
her – og så alligevel spænding, hvordan er de nye?
Og så kommer de, myldrende med tasker, kufferter,
dyner, cykler, skolen bliver FYLDT.
Den første tid er altid forvirrende. Hvor skal
man være, der bliver taget en masse prøver og
efterhånden kommer holdene på plads. Det sker
stort set den første uge, derefter starter valgfag, og
vi er i gang. Men der er meget nyt, der skal huskes,
og det trætter.
Hvordan en elev oplever skolestarten, skriver
Pernille om: ”Jeg forventer af mig selv, at jeg blver
bedre fagligt & at jeg ikke er så pjattet i timerne.
Men jeg forventer også at skolen hjælper mig til at
blive bedre, men det skal være min egen indsats,
der skal gøre det. Og jeg håber, at jeg ikke kommer
til at føle mig sådan ubrugelig og dum i timerne.
Søndag og mandag var jeg lidt genert og usikker, fordi jeg ikke kendte nogen. Men der gik ikke
så lang tid, før jeg begyndte at snakke med folk.
Tirsdag og onsdag var gode dage, da snakkede jeg
med mange.Torsdag: ja i dag har det været en hyggelig dag ligesom de andre, det skal nok gå.”
Den første fællesbegivenhed er Tønder Festival.
Besøg på festpladsen, overværelse af lydprøver og
en tur i Visemølllen og Vandtårnet er faste programpunkter.
I august havde vi også en cykeltur mod vest.
Alle cyklede til Nolde Museet syd for grænsen.
Desuden besøgte vi et lille Digemuseum, hvor man
kan se, hvordan digebygningen har udviklet sig
gennem århundreder.
September
Den første weekend i september er der Tønderløb.
Vi havde mange deltagere i år, elever og voksne.
De fik en fin weekend med gode oplevelser.
I år har vi forskellige lande som tema for den
varme mad i en uge. I september var det Italien.
Det bliver knyttet sammen med lidt undervisning
om Italien. Andre ”madlande” uge i årets løb bliver
Tyskland, England og Frankrig.
Gammel Elevdag. Igen godt besøgt, dejligt at møde
gamle elever, der gerne vil fortælle, hvad de nu
laver.
Høstfest.
I september blev dette skoleårs første fest afholdt.
Og hvilken fest, et super festudvalg, der havde styr
på det hele. Underholdning, udsmykning, mad,
afviklingen af festen. Udvalget tog virkelig ansvar,
og alle havde en god aften.
Efterskolernes Dag.
Her ser vi en flok glade elever, der modtager
gæster. De viser rundt og alle de, der ikke er rundvisere er smilende og imødekommende ambassadører for deres skole i de forskellige arbejdende
værksteder. Igen og igen hører vi: Hvor er jeres
elever glade for deres skole, hvor var det en god
rundvisning.Tak for det.
Maja Martensen kom tilbage fra orlov.Vi havde
delt hendes timer mellem os, så det var dejligt at se
hende igen.Tak til Bjarne Østerlund, der trådte til
og tog sig godt af Majas fysiktimer
Oktober
Uge 41. Anderledes uge, den er beskrevet på side
20 og 21.
Sidste dag havde vi forældresamtaler, en hyggelig
eftermiddag, hvor elevernes indsats kommmenteres.
Dagen sluttede med gangturnering i høvdingebold.
Mærkeligt at lærerne ikke vandt.
November
Som november tit er, regn og blæst. Lygterne skal
frem. 10. årgang i brobygning og en teatertur til
Odense.
Desuden juleklip i alle klasser og julehygge, samt
indhentning og indpakning af pakker til pakkekalenderen i Oasen- så er det snart jul.
December
10. igen i brobygning, en kort måned, da vi holder
tidlig juleferie i år.
Indvielse af Eksperimentarium.
Den sidste dag før juleferien var en festdag.Vi indviede vores store tilbygning med to klasseværelser
og et kæmpe Eksperimentarium for Ordblinde.
I køkkenet var der travlhed, da der var tilmeldt
rigtig mange til julefrokost i hallen, så Birgit og
Heidi lavede sammen med deres elever flotte forfriskninger.Viceborgmester Peter Christensen holdt
indvielsestalen. Peter Christensen er formand for
Infoko Fonden, der har doneret 800.000 kr. til
Eksperimentariet.Vi er meget stolte over dette
lokale.Vi er også stolte over, at have modtaget de
mange penge, det er en stor anerkendelse af skolens
arbejde. Lokalet lever i det daglige op til alle forventninger, der bliver nu lavet mange spændende
eksperimenter.
Fortsat byggeri!
Vores ønske om, at kunne tilbyde eleverne de bedste faciliteter resulterede 2010 i byggeri af 6 nye
elevværelser. Nu tilbyder Emmerske Efterskole
udelukkende to sengsværelser.
Gul gang er blevet renoveret, der er kommet
nye lofter, gulve og vinduer, gardiner og centralstøvsuger. Ovenpå gul gang er der bygget en første
sal, der rummer den nye afdeling.
Der er ikke så langt fra tanke og ide til handling, så tegninger blev udarbejdet og ændret adskillige gange. Da vi var enige om indretningen, blev
tegningerne sendt til Tønder Kommune, projektet
sendt i udbud, licitation 14. april og første byggemøde 12.5. Det gik hurtigt, derefter byggemøde
hver onsdag, også i sommerferien. Byggestart 7.6.
Håndværkerne startede med at fjerne tag og loft
på gul gang, så de elever, der boede der, måtte flytte. Musik blev indrettet til sovesal, og der var ren
hygge resten af skoleåret. Der var fart på, da gul
gang skulle være færdig til starten af det nye skoleår. Eleverne var optaget, så der skulle være en seng
til alle 8.august, det var der også, men der var travlhed i sommerferien. Undervejs måtte der også
træffes beslutninger, for da vi så, hvordan tæpperne
så ud efter en omgang cementstøv, var det tydeligt,
at de ikke kunne rengøres.Vi lagde derfor også nyt
gulv i hele fløjen, det var ikke meningen fra starten. I den nye etageadskillelse ligger al teknikken,
alle rør og der er mange.
Taget er fjernet på gul gang, værelserne er tømt og stålskelettet, der skal bære den nye etage påbegyndt.
Der er lang vej endnu, bliver vi mon færdige? Vi kigger
op i den blå luft.
De nye værelser skulle være færdige til efterårsferien, vi havde aflevering 15. oktober. Flot klaret
på så kort tid.
Efter efterårsferien kom så de store flyttedage,
34 elever flyttede værelser, det tog to gange to
timer, så var det på plads, men inden foregik en del
forhandlinger! Alle kan nu bo på to mandsværelser,
det er rart, det giver mere ro. Det er nyt for os at
I sommerfer ien ble
v to små klasselokaler slået
blev
sammen til et.
have en første sal med værelser, og der kom desværre et uforudset krav fra brandmyndighederne.Vi
skulle have et ABA anlæg. Et nyt brandanlæg, der
sender besked direkte til brandværnet, hvis der opstår brand et sted på skolen, eller der er røgudvikling.Vi har fået sat følere op OVERALT, toiletter,
små depoter, kontorer, ja overalt. Det var ikke med
i budgettet!
I foråret 2010 blev vi fra Efterskoleforeningen
opfordret til at deltage i et stort anlagt udviklingsprogram under Region Syd. Regionsrådet har afsat
80 millioner kroner til at bakke op om regeringens
målsætning om at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelser. I vores region er især frafaldet på
erhvervsuddannelserne alt for stort. Efter en række
indledende møder, der skulle fastslå, hvordan man
bedst muligt udnyttede midlerne, blev resultatet to
projekter, hvor alle ungdomsuddannelser samt afleverende skoler kunne byde ind.
Vi sendte denne ansøgning, og er nu med som
eneste efterskole. Det bliver spændende, hvad der
kommer ud af alle anstrengelserne.
Ansøgning om at blive partner i projekt
”Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset” under Syddansk
Uddannelsesaftale.
Emmerske Efterskole er en efterskole for
normaltbegavede unge med læse- stavevanskeligheder.
Vi ligger i regionens sydvestligste hjørne,
3 km øst for Tønder.
Vi har 85 elever fordelt på 8., 9. og 10.
klassetrin.
I 10. årgang har vi de senere år arbejdet
med at udvikle et særligt tilbud til vore elever. Vi samarbejder med EUC Tønder om et
forløb med meritgivende brobygning.
Brobygningsforløbet starter i august/september, eleverne undervises på EUC Syd
hver tirsdag.
Undervisningen fortsætter 20 tirsdage
året igennem.
De første timer er teori, resten foregår på
henholdsvis produktionslinjen samt mad til
mennesker.
12
Af meritgivende fag kan nævnes
Dansk på F niveau.
Eleverne starter på Teknisk Skole, og
undervisningen følges op i dansktimerne på
efterskolen. Eleverne kan indstille sig til
dansk prøve på F niveau.
Desuden undervises i hygiejne, førstehjælp, brand og kurser ude i værkstederne.
Der erhverves hygiejnebevis, førstehjælp,
brand samt enkelte kurser.
Når en elev består et fag får han/hun
merit for faget.
Det er lærerne fra erhvervsskolen, der er
ansvarlige for tilrettelæggelsen af den del af
undervisningen der sikrer, at eleverne kommer igennem det pensum, der kræves.
Lærerne fra Emmerske Efterskole følger
hjemme på skolen op på undervisningen fra
Teknisk Skole og tilrettelægger undervisningen på holdet, så den understøtter de krav,
der stilles fra Teknisk Skole.
Formål:
• At hjælpe eleverne godt i gang med
deres videre uddannelse.
• At forberede eleverne på den undervisningsform, der findes i det videre uddannelsesforløb.
• At øve projektarbejdsformen.
• At give eleverne kendskab til undervisningsmiljøet på teknisk skole.
• At fastholde elevernes motivation for
undervisningen på deres 10. skoleår og i
en efterfølgende ungdomsuddannelse.
Lykkes det så?
Målt på karakterer og bestået - ikke bestået - ja. Trods elevernes store faglige vanskeligheder i dansk består alle. Alle får hygiejnebevis og i år var karaktergennemsnittet
i dansk 9,5, godt hjulpet af 7 12 taller - ja
det virker!
Fra vores nuværende 10. årgang fortsætter 56% på Teknisk Skole på en erhvervsuddannelse, 30% på HG, 6% på HTX og
6% på landbrugsskole.
Og hvad er det så der virker?
Det vil vi gerne forske i.
Vi får vore elever fra hele landet, de samles
som en lidt vingeskudt flok i august, alle
medbringer deres del af nederlag i det danske skolesystem. Alle har store vanskeligheder i dansk.
De møder to lærere, der formår at få eleverne samlet til et hold, til en sammentømret klasse.
Lærerne har faglig kompetence, de har et
godt samarbejde med lærerne på teknisk
skole. De har også et godt undervisningssamarbejde indbyrdes. Men især vil vi fremhæve deres relationskompetence, de formår
at knytte tætte relationer til eleverne, de forstår at give eleverne lyst til det, de altid har
haft svært ved. De tager mange snakke på
sengekanten, de involverer sig i hver enkelt
elev, de er til at stole på, de giver eleverne
tryghed.
verden en ungdomsuddannelse er, fratages
de en del af denne usikkerhed. De finder ud
af, at der også er nogle ting, jeg kan bidrage med her. Her er en plads til mig.
Vi sørger for at timerne på brobygning er
fordelt med lige dele teori og praksis. Vi
bygger hele tiden på, at der er ting, der er
svære og ting, der falder lettere. Mange af
vore elever har gavn af deres praktiske
evner i værkstedsfagene.
Usikkerheden omkring uddannelsesvalg
falder. Det, at man kan starte på sin uddannelse, og vide at de fag, hvor der er store
vanskeligheder, er overstået, hjælper.
Vi giver dem også andre værktøjer, der
afhjælper de faglige problemer i dansk.
Med denne model – som vi gerne vil udvide
– styrker vi overgangen fra grundskole til
ungdomsuddannelse. Vi vil være med til at
udvikle redskaber, der kan bruges til at fastholde eleverne i ungdomsuddannelserne.
Lisbeth Gotthardsen
Lærer
Thomas Gläser
Lærer
Niels og Mette Johansen
forstanderpar
Samtidig er de muren, der kan spilles op
ad, de er entydigt lederne i klassen. De
viser med hele deres væremåde, at her har
vi et fælles projekt, og det skal lykkes!
Lærerne arbejder til stadighed med at
styrke elevernes selvtillid. De arbejder med
at sammensætte grupper, så eleverne oplever at hjælpe hinanden på mange forskellige måder. Lærerne bestemmer gruppe sammensætningerne. Der er klare regler i
klassen og på skolen, det giver ro til
undervisning. Der er en fast målsætning:
I skal alle bestå, men alle følger ikke
samme vej til målet. Ingen er i tvivl om
forventningerne, der er hurtig feedback
og konstant og kontant vejledning. Alt
dette er grobund for en kolossal læring.
Vi har som kostskole store fordele af
at have eleverne hele døgnet. Men vi har
også en flok unge, der er meget usikre
på deres fremtidige rolle i samfundet.
Ved stille og roligt at blive ført ind i den
13
Nyt fra skolevejleder.
For alle på skolen er det vigtigt, at vi
forbereder/uddanner vore elever, så de kan få en
ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at vi giver eleverne mod og selvværd, så de er klar til at fortsætte
i en uddannelse.Vi arbejder her på skolen meget
med udslusning, alle er i praktik og alle er en tur
omkring forskellige ungdomsuddannelserne i løbet
af et skoleår. Desuden har vi - som lige omtalt vores meritgivende brobygning i 10.
Hvor fortsætter vore elever så?
Det viser nedenstående oversigt, alle fortsætter
på en uddannelse eller i en 9. eller 10. klasse.
9. klasse på almindelig skole
10. klasse
10. klasse almindelig efterskole
Anden ordblindeefterskole
Ungdomsklasse
Særlig tilrettelagt ungdomsudd.
Landbrugsuddannelsen
Handelsskole
Teknisk skole
HTX
Emmerske Efterskole 10. / 11.
1
13
2
6
1
2
3
7
13
1
26
Fra en fællestime:
Hvad er vigtigt for min fremtid og hvad er ikke vigtigt.
Det kan sætte tanker i gang.Vi har prøvet og her er et bud.
15
16
17
Portræt af et valgfag.
Natur udeliv er et populært kvartårsfag.
Om indholdet skriver Thomas Gläser:
Vi sejler i kano, fisker i henholdsvis søen ved
Toftvej og Vidåen, ved broerne ved St. Emmerske
og Korntved samt flyver med drager.Vi har set
naturfilm og film om anvendelse af kano og har
beskæftiget os lidt med teori indenfor naturemner
med relation til vores lokale placering - herunder
"Sort Sol", diger og snæbelprojekt.Vi har "tørtrænet" kast med spinder, og vi vedligeholder vores
udstyr.
Hvad kan en læser med god læseforståelse?
I denne tekst redegøres for, hvad læsere med god læseforståelse gør, og hvad
læseren selv kan gøre for at få en bedre læseforståelse.
Læsning = afkodning * forståelse
Den traditionelle afkodning af skriftsprog sker med
øjnene. I dag kan en computer med talesyntese
oplæse tekst dvs. at afkodningen kan være auditiv med ørene.
Dette er meget positivt, for læsere med afkodnings-vanskeligheder, men der opstår også nye
udfordringer.
Hvad forventes den lyttende læser at kunne, når
afkodningen nu beherskes ved hjælp af computeren?
Uanset om teksten kommer ind via øjnene eller
ørene, så er det afgørende om læseren forstår indholdet af teksten.
Videnskab kan fortælle os noget om, hvad det er
læseren med god læseforståelse kan.
En læser med god forståelse:
• Kan lave inferenser / følgeslutninger dvs.
”læse mellem linjerne”
• Kan vælge den mest hensigtsmæssige læsestrategi ud fra læseformålet og kontrollere
egen forståelse (metakognition)
• Har kendskab til forskellige genre og deres
særlige struktur.
• Kan aktivere baggrundsviden
• Har et godt ordkendskab
• Har en velfungerende arbejdshukommelse
At opsummereiii betyder, at give en meget kort
sammenfatning af det væsentligste i teksten.
Det er den korteste form i forhold til:
Resumé = kort gengivelse af teksten med egne
ord i selvvalgt rækkefølge.
Referat = Lidt længere gengivelse af en tekst, med
tekstens egne ord i den rækkefølge, der kommer i
teksten.
Ud fra det ovenstående bliver det tydeligt, at det
langt fra er nok at lytte passivt til en oplæst tekst.
Hvis der skal opstå en læseforståelse, så er det nødvendigt, at læseren er aktiv: før, under og efter.
En begyndervanskelighed ved tekst lytning er ofte,
at det kan være svært at huske teksten. Ofte er det
fordi læseformålet er uklart for læseren. Hvad er
det læseren skal lede efter undervejs i læseprocessen?
Den største enkeltdel, som indvirker på læserens
læseforståelse, er om læseren har kendskab til tekstens indhold i forvejen. Derfor er det vigtigt at
arbejde med at tydeliggøre læserens baggrundsviden, før teksten læses. Det har også den fordel, at
det bliver tydeligt, hvor teksten adskiller sig fra læserens nuværende viden.
i
Hvad er det for en proces som læseren skal igennem for at opnå en god forståelse?
”Et meget udbredt metakognitivt program er
Recibrocal Teaching, der er udviklet af Palinscar og
Brown. I Recibrocal Teaching undervises eleverne i
at anvende følgende strategier i deres læsearbejde:
• Forudsige, hvad teksten omhandler.
• Stille spørgsmål til teksten.
• Løse forståelsesproblemer i svære eller
uklare dele af teksten.
• Opsummere tekstens hovedpunkter.”
i
Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, kap. 3 lettere
omskrevet
ii
Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, kap. 4 s39
iii
”Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer” af Mette Henriksen & Martin
Holm, læsevejledere, Skolen på la Cours Vej,
Frederiksberg forklaring af ordene: ”opsummering”, ”resumé” og ”referat” fra
http://www.undervis.dk/index.htm
ii
19
En anderledes uge…
I uge 41 havde vi naturfaglige dage – dage fyldt
med oplevelser og udfordringer.
Mandag stod på en ca. 12 km. kanosejlads. For
nogle en grænseoverskridende oplevelse, for andre
(færre end forventet) også en våd og kold oplevelse, som krævede både udholdenhed og samarbejde.
Efter igen at have fået fast grund under fødderne
blev nogle elever og pakkede sammen, mens de
øvrige spadserede tilbage til skolen. Her ventede
boller og varm kakao.
Tirsdag stod den på masser af pedaltramp. Her
cyklede vi til Emmerlev med det formål at besøge
hjortefarmen der, et besøg der bød på rundvisning
i slagteriet, overværelse af hvordan man flår skindet
af en kronhjort, samt en tur i traktortrukket vogn
ud på markerne blandt de ca. 250 krondyr. Derpå
cyklede vi på diget, langs vadehavet, ned til Vidå
Slusen, hvor de medbragte madpakker blev fortæret
i strålende solskin. Herfra satte vi os for 3. gang på
cyklerne for, via Møgeltønder, at vende næserne
hjemad.
Onsdag var der forskellige aktiviteter på skolen.
Vi havde besøg af 4 fysikstuderende fra Århus
Universitet, som lavede et flot fysikshow for eleverne. I fysikshowet var der både musik, ild, bulder og
brag samt en smule teori. Herudover fik eleverne
testet deres kondition med en bip-test. Desværre
viste testen, at der er plads til forbedring, hvad kondition angår. Desuden fik vi inspiration til bedre
kost og mere motion fra en tv-udsendelse med
20
Chris Macdonald. Om eftermiddagen havde vi
besøg af naturvejleder Ivar Gram, som holdt et
spændende foredrag om dyrelivet i og omkring
Vadehavet.Ved foredraget blev eleverne inddraget
som hovedpersoner i form af sæler og fugle på fornøjelig vis.
Torsdag gik turen til eksperimentariet Phänomenta
i Flensborg. Phänomenta gav rig mulighed for at få
afprøvet forskellige færdigheder. Eleverne var
meget interesserede i de forskellige aktiviteter. Efter
at have indtaget den medbragte frokost på stedet,
var der mulighed for at gå en tur i Flensborgs gågade. Midt på eftermiddagen kørte busserne igen
mod Emmerske Efterskole, hvor der ventede en
forfriskning.
For lærerne har det været en fornøjelse at opleve,
at dagene har været præget af hjælpsomme, glade,
positive og - sidst på dagen – meget trætte, rødkindede elever.
Fredag. Skolernes motionsdag.
Eleverne blev sendt af sted på tid og cyklede først
1,5 km ud til en løberute på 3,4 km, videre på
cykel til Soldaterskoven, hvor der endnu var en
løberute på ca. 2,4 km, hvorefter turen gik videre
på cykel hjem til skolen og tidtageren. Alt i alt ca.
18 km gratis motion på tid.
Alle elever gennemførte i fin stil, en god måde
at slutte en fantastisk anderledes uge af på.
Lisbeth, Heidi og Birgit.
21
Elever 2000 til 2001.
Anders Simonsen.
Efter et år på Emmerske
kom jeg til Kragelund
Efterskole, der tog jeg 9. 10.
tog jeg på et 10. klassecenter,
Kløften i Haderslev. Efter
skolen arbejdede jeg et halvt
år på en maskinstation og
blev bekræftet i, at jeg gerne
ville uddanne mig til landbrugsmaskinmekaniker. Efter
jul startede jeg på EUC Syd
og tog grundforløbet. Jeg fik en læreplads og blev
uddannet. Jeg er glad for den uddannelse, den giver
mange muligheder. Efter endt læretid skulle der ske
noget. Jeg kendte en, der importerede traktorer fra
Tyskland og henvendte mig til ham. Der blev jeg
ansat som mekaniker. En dag skulle vi aflevere en
stor traktor til en maskinstation på Sydsjælland, og
jeg kørte med. Inden vi havde forladt maskinstationen på Sjælland, havde jeg fået arbejde der. Jeg flyttede så og begyndte på maskinstationen, der passede ca. 900 ha. Efter en tid blev jeg forvalter der.
Men desværre gik maskinstationen konkurs. Da
havde jeg besluttet, at der igen skulle ske noget
andet. Jeg ville gerne kombinere min landbrugsmekanikeruddannelse med en egentlig landbrugsuddannelse og henvendte mig til Asmildkloster
Landbrugsskole. Fordi jeg har min anden uddannelse kan jeg få en del merit i landbrugsuddannelsen.
Men en del praktik skal der til, derfor er jeg lige
nu i Minnesota i USA sammen med en kammerat.
Her er jeg i praktik. Det er en farm på 12000
acers, ca. 6000 ha. Jeg får dansk elevløn, der er skattefri, da jeg er her over et halvt år.Vi dyrker majs,
sukkerroer, hvede, soja og solsikker. Jeg arbejder her
til 1. december og planen er så, at jeg holder jul
herovre hos en onkel. Sammen med min kammerat
har jeg været på en 3 måneders tur gennem Texas,
Grand Canyon, Route 66, Las Vegas, Los Angeles,
Sacramento og staten Washington.
Jeg er meget glad for at arbejde på farmen, der
er ejet af far og søn.Vi snakker naturligvis engelsk,
det er ikke noget problem.Vi bor i et
Farmerhome. Det er en slags mobilhome, men med
3 lejligheder med hver tre værelser. Her bor vi 6
ansatte, heraf to danskere. Der er 12 til 15 danske
elever i området. Når vi har travlt, kommer der
mange løsarbejdere, der er de samme, der kommer
år efter år.
Dennis Mai Larsen.
Efter 2 år på Emmerske, tog
jeg til Dybbøl Efterskole, det
var ok. Efter 10. vidste jeg
ikke rigtig, hvad jeg skulle.
Derfor tog jeg på Bov
Produktionsskole. De havde
en grøn linje, som jeg godt
kunne lide. Herfra kom jeg
en uge i praktik hos en landmand, derefter tilbage til produktionsskolen på landbrugslinjen. Jeg fik mod på at begynde en landbrugsuddannelse, eller i første omgang at arbejde på en
gård. Jeg kom så tilbage til det sted, hvor jeg havde
været i praktik og var der 1 ? år, før jeg tog på
landbrugsskole.Tilbage igen til yderligere et praktikophold, derefter landbrugsskole og sidste praktiksted blev i Uge. Hele tiden med køer og markarbejde. Jeg har nu det grønne bevis, en fuld landbrugsuddannelse.Vil jeg engang have min egen
gård, kan jeg bygge ovenpå den uddannelse, men
det har jeg ikke planer om lige nu. Efter endt
uddannelse skulle der ske noget andet. Jeg trak
frinummer til militæret, men meldte mig frivilligt
til Garderhusarerne i Slagelse.Vi har heste derhjemme, og det har altid interesseret mig at ride.
De første 3 måneder kom jeg igennem den almindelige militæruddannelse, og derefter var det heste
og ridning. Hvis man ikke kan ride, lærer men det.
Og kan man ride, bliver man meget dygtigere.Vi
red dressur, og jeg kom til de kongelige stalde og
var bl.a. med til at ekskortere Dronningen i forbindelse med hendes 70 års fødselsdag.
Garderhusarerne har den længste tjenestetid, et år.
Det har været en rigtig sjov periode, jeg flyttede
til Slagelse, boede på Kasernen og fik mange nye
kammerater og lærte i det hele taget en masse nye
folk at kende.
Jeg kunne godt have forlænget min kontrakt,
men så betød det udsendelse, og det havde jeg ikke
behov for.
Nu er jeg flyttet tilbage og bor på en nedlagt
ejendom i Vilsbæk. Jeg hjælper min nabo, der er
landmand, engang imellem. Men ellers kunne jeg
godt tænke mig at arbejde på et lager i Padborg.
De tager dog ikke folk ind lige nu. Jeg er tilmeldt
et vikarbureau og er en del ude, desuden arbejder
jeg fast hver lørdag hos H.P.Terkelsen i Padborg.
De ringer også efter mig, når de mangler folk, så
det går fint. Måske skal jeg tilbage til landbruget,
bare ikke lige nu.
23
Jacob Helt.
Efter et år på Emmerske
Efterskole, det var 10. klasse,
kom jeg på grundforløb på
Teknisk Skole i Tønder.Vi var
et par, der kørte frem og tilbage fra Bojskov ved Gråsten,
hvor mine forældre bor. Jeg
ville gerne være vvser, og
havde en læreplads i Ullerup
allerede før Teknisk Skole.
Der fortsatte jeg så i praktik og blev udlært som
VVSer og blikkenslager. Jeg er meget glad for at
have et arbejde, hvor jeg får lov at bruge mine
hænder. Da jeg var udlært, fik jeg arbejde hos en
anden mester og var der et par år, hvor jeg mest
udførte blikkenslagerarbejde.
Derefter arbejdede jeg et par år i København,
rejste frem og tilbage i weekender. Det var i de år,
hvor alle jyske håndværkere kunne få arbejde i
København, super tider og gode penge at tjene.
Nu har jeg været 1 1/2 år i Bravida. Det er
Danmarks største VVS og EL firma. Jeg kører
service, tager ud og skifter vandlåse, ordner badeværelser samt laver tagrender, kort sagt meget forskelligt. Lige nu er vi i gang på Blans Slagteri, hvor
vi laver en del nyt. Jeg er meget tilfreds med mit
arbejde. Jeg bor i Graasten, hvor jeg sammen med
min kæreste har købt et murermesterhus. Det går
jeg og restaurerer lidt. Det er meningen, at vi skal
bytte med mine forældre om nogle år, de har et
nedlagt landbrug. Lige nu laver jeg børneværelse,
da vi venter barn i november. Det er min plan at
tage kloakmesteruddannelsen i løbet af de næste år.
Men først skal jeg være far.
Personalenyt.
Som nyansat på Emmerske Efterskole vil jeg gerne
præsentere mig i årsskriftet.
Jeg hedder Jette Lausten, er 43 år, bor i Sejerslev
ved Højer, er gift med Søren og har 3 børn på
18,15 og 11 år.
Jeg blev ansat på skolen 1.5.2010 som køkkenassistent og timelærer. Jeg er uddannet køkkenleder og har virket som dette i det kommunale i 15
år og 2 år på Skærbæk Kursus og Fritidscenter. Jeg
har altid gerne villet arbejde på en efterskole og
nyder rigtig meget samværet og omgangen med de
unge mennesker på Emmerske.
Jeg er en glad, udadvendt kvinde som elsker lidt
spræl i gaden.
Min fritid går med løb, fitness, revy, læser meget,
lokalhistorie og lidt slægtsforskning. Derudover er
jeg frivillig hjælper i idrætsforening mm. Med børn
og mand er der sport, skoler, hus og have, der skal
følges med i og er der mulighed for en dans, siger
jeg aldrig nej.
Jeg vil gerne arbejde for efterskolens værdier og
lægge mine kræfter der, hvor de kan bruges og
føler mig godt modtaget af elever, ledelse og de
øvrige kollegaer.
Camilla Frederiksen
24
Jeg hedder Camilla. Jeg kommer oprindelig fra
Gallehus ved Møgeltønder.
Efter 10 klasse på Højer Efterskole tog jeg et år
til Australien. Jeg er uddannet pædagog, men arbejder nu som køkkenmedarbejder her på Emmerske.
Jeg bor til daglig i Ballum sammen med min
kæreste, vi er i gang med at renovere vores gamle
stråtækte hus. Som hobby samler jeg på
gamle/antikke brugsgenstande. Når jeg skal slappe
af, læser jeg en bog af Johannes Møllehave eller en
god krimi. Jeg er spinninginstruktør og har hold
tre gange om ugen. Jeg bruger også meget tid i
min have, som jeg er ved at anlægge i bedste mormor stil. Jeg elsker at være kreativ og lave eksperimenterende mad.Vi har en stenovn i køkkenet, så
jeg kan lave mad som i gamle dage. Om sommeren
bliver al mad lavet i haven på bålet. Det er vigtigt
for mig, at de unge på Emmerske får en god oplevelse i vores køkken.
Nyt fra bestyrelsen.
Sidste år forlod Søren Frederiksen bestyrelsen, da
han flyttede til Ringkøbing. Søren Frederiksen var
formand for skolen, denne post overtog næstformanden, Margit Herkert.Ved generalforsamlingen
blev Eivind Underberg Hansen valgt som nyt
bestyrelsesmedlem. Margit Herkert fortsatte som
formand.
Eivind Underberg Hansen:
Jeg er gift med Agnes, og vi har 4 børn, Cathrine
på 11 år, Agnethe på 14 år, Asger på 17 år, og
Carina på 20 år.Vi bor i Rødekro by i et parcelhus, og vores hobby er dans, som vi går til to gange
i ugen. Desuden følger vi vores børns fritidsinteresser, som er gymnastik, håndbold, spejder, m.m.
Min skoletid i Hellevad Skole og Rødekro
Skole var ikke det sjoveste, da jeg blev meget mobbet. I Hellevad Skole fik jeg specielundervisning,
hvor jeg var ude af nogle idrætstimer og andre
timer, som jeg godt kunne lide.
Jeg tog også 10. klasse for bedre at kunne klare
min læretid. Dengang var jeg overhovedet ikke
åben om min ordblindhed, men jeg kunne se at
den var gal, da jeg altid havde halvdelen som fejl i
mine ord diktat.
Jeg følte mig mindre værd, og andre havde den
holdning, at jeg bare var dum.
Jeg er udlært som landbrugsmaskinmekaniker på
Års Erhvervsskole. Dengang var der ikke så meget
bogligt, men mere praktisk i værkstedet. Så det var
ikke så svært for mig, men i dag er der rigtigt
meget bogligt, så der er meget brug for hjælpemidler til at skrive og læse.
Efter min læretid, kom jeg hjem på maskinstationen. Der kunne jeg vise, at jeg havde evne til at
gøre en forskel. Jeg har været med til at udvikle
forskellige maskiner.Vi var de første, der byggede
snitter på en presse.Vi var også de første, der lavede
en sortjordsnedfælder. Så jeg har altid kunne regne
den ud. Det gav stor selvtillid, som jeg havde
meget brug for. Her var pludselig noget, jeg var
meget god til.
Efter få år blev jeg kørselsleder på maskinstationen. Det var en stor udfordring da jeg skulle skrive
ordrer.Hvis jeg skulle skrive noget ud af huset, var
jeg nød til at have en til at gøre det.
I 1994 overtog jeg sammen med min Bror Eilif
Langelund Maskinstation hvor vi er tredje generation. At være selvstændig kræver en stor arbejdsindsats, så i den periode var der ikke muligt at få
tid til at gå på kursus.
Sidst i 90erne købte vi vores første vindmølle,
og i 2004 købte vi den første i Tyskland, som er en
2 megawatt RePower. Det var en kompliceret
affære, så med den viden vi fik med købet af vindmøllen, startede vi et nyt selskab sammen med Jan,
der skulle formidle tysk vindmølle til danskerne. Så
næsten alt min broders tid gik med vindmølle. Så
jeg var ved at få for stor en arbejdsbyrde på
maskinstationen.
Så den 1-4 2008 tog vi tre medarbejdere med i
ejerkredsen, så jeg skulle ikke længere være kørselsleder. Men så skulle jeg tage mig af forsikringerne,
varekøb, lave tilbud til licitationerne, bankerne, og
meget andet. Så det var meget mere der skulle
læses og skrives, og det var et af de områder, jeg
ikke var god til. Men jeg var heller ikke så meget
bundet mere.
I sommeren 2008 på dyrskuepladsen i Aabenraa,
havde VUC en stand med deres mobile klasselokale. Jeg var inde på standen, for jeg var parat til at
modtage hjælp, der kunne hjælpe mig i min hverdag.
VUC i Aabenraa var utroligt fleksibel til at lave
et undervisningsforløb der passede til mig. Jeg var
glad for de 4 timers undervisning i ugen, for jeg
kunne mærke en forskel. Min lærer kunne også
mærke den begejstring, hvormed jeg kom til
undervisningen.Ville i dag nødigt undvære CD-
25
ord til at skrive og læse med, så alt i dag bliver
skrevet på computer. Kan nu skrive læserbrev uden
andres hjælp.
Bestyrelser
Med i skolebestyrelsen på Rødekro Skole i min 4.
periode nu som formand.
Med i bestyrelsen på Emmerske Efterskole
Med i bestyrelsen: Rødekro Vandværk (med ca.
2700 forbruger)
Formand i Venstre Rødekro
Med i kommuneforening Venstre Aabenraa
Venstres Europaudvalget i Syddanmark
Venstres netværksgrupper i børn og skole
Med i SydEnergis repræsentantskab
26
En glad formands strøtanker
I 2 år har jeg været så heldig at have deltaget i skolens dagligdag herunder ikke mindst at følge processen omkring diverse nybyggerier. I 2oo9 blev
der opført en bygning indeholdende et stort dejligt
faglokale i stueetagen og 2 klasselokaler på 1.sal.
Det var en stor mundfuld, men flot resultat. Ud
over nybyggeriet blev der anlagt en ny multibane
som eleverne er rigtig glade for. Ud over til fritidsaktiviteter bruges den også i idrætstimerne.
Desuden blev lærerværelset udvidet og renoveret.
Det var hårdt tiltrængt. Efter således at have fokuseret på faglokaler var tiden nu kommet til elevfaciliteterne.Tremandsværelser er nok ikke det mest
optimale. Hvad gør man så, når man ikke vil indskrænke skolens grønne områder? Jo man bygger da
bare en 1. sal på en bestående elevfløj. Denne overbygning blev færdig op til efterårsferien. Det færdige resultat har fuldt ud indfriet vore forventninger.
Undervejs har der selvsagt været mange byggemøder. Det har været en god oplevelse at følge den
positive dialog mellem byggeriets forskellige parter.
Byggerierne er nu færdige og taget i brug. Stort til
lykke til skolen med de nye faciliteter.
I år var jeg besøgende på Efterskolernes Dag.
En elev stod ved indgangen og bød velkommen.
Det var dejligt at mærke den gejst og det engagement eleven lagde for dagen under den efterfølgende rundvisning. Godt gået EE.
Margit Herkert
Rengøringen tjekkes!
Sidste år besøgte vi i september Nislevgaard
Efterskole på Fyn.Vi var inviteret til idrætsdag og
havde en herlig dag med solskin hele dagen. I år
var det så vores tur. Her på skolen blev der lagt et
fint program, alle hold blev dannet, og vi var klar!
Men denne gang spillede vejret os et puds, regnvejr. Der måtte i hast ændres på indholdet. Alle tog
det med godt humør, og det blev – som det ses af
billederne- en god dag.
Skolens personale
ULLA BLÆDEL
BJARNE BRUVIK
BIRGIT CLAUSEN
LIS CHRISTENSEN
HANS FRANK
Ulla underviser i år i dansk,
matematik, fællestime og
drama. Desuden passer Ulla
biblioteket.
Bjarne underviser i år i dansk,
matematik, fællestime og
metal.
Birgit underviser i dansk,
matematik, engelsk
og hjemkundskab.
Lis holder skolen ren
og arbejder i køkkenet.
Hans er pedel.
LISBETH
GOTTHARDSEN
BRITTA HEICK
HANSEN
Lisbeth underviser i år i dansk,
brobygning, drama, engelsk og
idræt.
Britta er køkkenleder.
MIKAEL GALMAR
THOMAS GLÂSER
Camila arbejder i køkkenet
CAMILLA
FREDERIKSEN
Mikael underviser i år i dansk,
matematik, musik, idræt, edb
og sang.
Thomas underviser i dansk,
brobygning, matematik,
natur-udeliv, idræt, håndbold
og engelsk.
INGER
JØRGENSEN
NIELS JOHANSEN
METTE JOHANSEN
Niels er forstander og underviser i år i svømning, vikartimer,
bordtennis
og fællestime.
Mette er skolevejleder,
viceforstander og underviser i
år i svømning, vikartimer og
fællestime.
JETTE LAUSTEN
OLE PETERSEN.
Jette arbejder i køkkenet og
underviser i bagning
og scoremad.
Ole er pedelmedhjælper.
NINNE KRÜGER.
UFFE MADSEN
Inger er sekretær.
Ninne underviser i år i dansk,
matematik, fællestime, zumba,
idræt og håndarbejde.
Uffe underviser i år i dansk,
matematik, engelsk, fysik, løb,
badminton og idræt.
MAJA
MARTENSEN
HEIDI H.
ØSTERLUND
LENHARD
VODDER
Maja underviser i matematik,
engelsk, fysik, fodbold og
idræt.
Heidi underviser i år i dansk,
matematik, maleri, smykker,
matematik og engelsk.
Lenhard underviser i år i
dansk, matematik, engelsk, billedkunst og træ.
29
Elevliste 1011
Alberte
Anders
Andreas
Anne Sofie
Bo
Bøje
Camilla
Casper
Cebrina
Cecilie
Christian
Christian
Christoffer
Christoffer
Daniel
Esben
Frederik
Freja
Glenn
Hans
Henning
Henrik
Jan Eric
Jannick
Jannik
Jeppe
Jeppe
Jeppe
Jeppe
Jesper
Jesper
Jesper
Jessica
Johannes
Jonas
Jonas
Jonas
Jørgen
Kasper
Kerstin
Kim
Klaus
Laust
Lena
Lena
Louis
Mads
Mads
Mads
Mads
Malene
Marius
Mark
Martin
Mathias
Michael
Mie
30
Fyhn
Dall
Hylleborg
Nielsen
Muis
Van der Meer
Schmidt
Kjeldsen
Jæger
Kellner
Christensen
Ibsen
Rasmussen
Riess
Møller
Qvist-Jakobsen
Lindgren
Kristensen
Luff
Ahlgren
Jensen
Drøhse
Christensen
Frederiksen
Steffensen
Gregersen
Juhl
Lindtofte
Sch.-Boisen
Andersen
Fuglsbjerg
Hansen
Heick
Mortensen
Christensen
Iversen
Nielsen
Madsen
Paag
Buss
Kjær
Hansen
Nielsen
Burgwaldt
Juhl
Wilhelmsen
Jørgensen
Ludvigsen
Mikkelsen
Sørensen
Jessen
Jensen
Sørensen
Mandau
Tolbøll
Vodder
Jensby
Nygade 59
Finsensvej 39
Bodumvej 12
Lokesvej 16
Renbækgårdsvej 12
Skærbækvej 27
Vyffsvej 11
Tulipanvej 1
Vestergade 55 1.tv
Præsteskoven 9
Lundsmarkvej 72
Ubjergvej 5
Ejby møllevej 64 lejl 16
Hybenhaven 221
Vennemosevej 25
Kallemosen 38, 2.Th
Bøffelkobbelvej 25
Lykkevej 1
Borg 36
Højen 11
Gl.Tøndervej 9
Hjellevadvej 4
Fjordkobbel 19
Hybenvænget 38
Tevringvej 10
Sejmosevej 3
Gammelmark 7
Ellipsen nr 4
Hejsager Strandvej 117
Blommehaven 6
Lyngbyvej 85
Aabenraavej 22
Taksvej 5
Haderslevvej 13
Østre villavej 7
Engen 20
Stjernevej 49
Luneparken 5
Vårhøj 6
Dybbølsten 4
Thrigesvej 36
Branderupvej 24
Grønnevej 5
Højbjergvej 71
Hokkerupvej 12
Ballumvej 69
Ginegårdsvej 3
Nydamvej 8
Klovtoftvej 36
Stokbrovej 24
Saksborgvej 74
Forsomhovej
Stenløkke 57
Vendekobbel 6
Søparken 23
Rønnebærparken 104
Dybbøl Bygade 5
6650 Brørup
6760 Ribe
6230 Rødekro
6100 Haderslev
6780 Skærbæk
6520 Toftlund
6000 Kolding
6900 Skjern
8660 Skanderborg
6200 Aabenraa
6760 Ribe
6270 Tønder
5220 OdenseSsø
5240 Odense Nø
6270 Tønder
6200 Aabenraa
6400 Sønderborg
6200 Aabenraa
6261 Bredebro
9900 Frederikshavn
6534 Rangstrup
6240 Løgumkloster
6300 Graasten
6360 Tinglev
6780 Skærbæk
6440 Augustenborg
6630 Rødding
7000 Fredericia
6100 Haderslev
4390 Vipperød
8472 Spurup
6780 Skærbæk
6000 Kolding
6510 Gram
7323 Give
6270 Tønder
6300 Gråsten
6070 Christiansfeld
6300 Gråsten
6400 Sønderborg
6100 Haderslev
6240 Løgumkloster
6720 Fanø
6261 Bredebro
6340 Kruså
6280 Højer
6240 Løgumkloster
6400 Sønderborg
6630 Rødding
6715 Esbjerg N
6372 Bylderup bov
6870 Ølgod
6400 Sønderborg
6100 Haderslev
6630 Rødding
6760 Ribe
6400 Sønderborg
Mikkel
Mikkel
Morten
Nanna
Natascha
Nicklas
Nicolai
Nicolai
Patrick
Peder
Pernille
Philip
Rasmus
Rasmus
Rasmus
Rasmus
Rikke
Rikke
Sara
Simon
Stefan
Thomas
Thomas
Thor
Tjorven
Zenia
Callesen
Rørup
Andersen
Horn
Jepsen
Dall
Nørregaard
Toft
Pisalita
Hansen
Nielsen
Daka
Christensen
Gubi
Jakobsen
Smidt
Jakobsen
Kruse
Clausen
Nielsen
Meier
Appel
Hundebøl
Larsen
Dau-Schmidt
Damkjer
Slotsbakken 33a
Varnæsvej 159
Arnumvej 3
Søndervang 19
Overgade 41
Frederikm.Vænget 33
Færgevej 37
Thulevej 8
Hoptrup Hovedgade 63
Ballevej 2
Blegindvej 10
Skælskør Landevej 46
Rovedvej 9
Strucks Allé 80 F 1.
Irisvej 13
Aarøsundvej 60
Sysselhaven 12
Nørrebyvej 10
Mimersvej 32
Tøndervej 10
Hipholm 6
Haverbækvej 8
Hustedgade 33
Varminglundvej 12
Schulstr. 3
Villavej 1
6300 Graasten
6200 Aabenraa
6520 Toftlund
6840 Oksbøl
5492 Vissenbjerg
5610 Assens
6100 Haderslev
6715 Esbjerg n
6100 Haderslev
6500 Vojens
8362 Hørning
4200 Skælskør
6600 Vejen
6270 Tønder
6600 Vejen
6100 Haderslev
6051 Almind
6771 Gredstedbro
6100 Haderslev
6500 Vojens
6200 Åbenrå
6520 Toftlund
6650 Brørup
6760 Ribe
25876 Ramstedt
6800 Varde
31
GAMMEL
ELEVDAG
Søndag den 4. september 2011
fra kl. 12.00 til 16.00
Husk at tilmelde dig
senest 22. august 2011
Udfyld vedlagte girokort med navn og adresse
- det bruges som kartotek.