Aktiv praktikantpolitik styrker rådgiver DTU Byg er tilfreds med sine

Boligselskabet Plus Bolig fremtidssikrer sine boliger med 475 fiberforbindelser
Boligselskabet Plus Bolig har indgået aftale med HEF Fibernet om levering af 475
fiberforbindelser. ”Grundevisen hos os er at give lejerne det frie valg. Med fiber kan lejerne selv
vælge sine tv-pakker, hvilket ikke er tilfældet med de nuværende løsninger, vi har. Samtidig er det
en billig løsning set med lejernes øjne”, siger Flemming Nielsen, der er it-ansvarlig i Plus Bolig.
Derudover giver fiberen flere muligheder med lynhurtigt og stabilt internet. ”Alle taler om, at vi skal
sikre borgerne adgang til de digitale løsninger. Vi gør noget ved det og sikrer vores lejere
ubegrænset hastighed langt ind i fremtiden”, siger Flemming Nielsen.
Peter Sperling, der er chefkonsulent i HEF Fibernet, fortæller, at det har været et godt forløb at få
aftalen i hus: ”Plus Bolig er et boligselskab, der fremsynet og visionært vil fremtidssikre lejernes
behov. Derfor har det ikke været til diskussion, om Plus Bolig skulle have fiber, men en dialog om
hvordan løsningen skulle være”.
Internet er en naturlig del af en bebyggelse
”Vi oplever generelt, at efterspørgslen efter fiberen stiger. Internet bliver efterhånden betragtet som
noget, der er lige så selvfølgeligt som el og vand. Det er med andre ord blevet en naturlig del af en
bebyggelse. Og her tager Plus Bolig skridtet fuldt ud i forbindelse med, at de opgraderer deres
lejeboliger”, siger Peter Sperling og tilføjer, at det er den første fiberforbindelse, HEF Fibernet
etablerer til bolig i Aalborg.
Fakta om fiber-boligerne
Det er 166 ungdomsboliger i det nye ungdomsbyggeri ”Beddingen” på havnen i Aalborg, der får
lagt fiber ind. Derudover er det 108 ungdomsboliger i Sankelmarksgade samt 198 lejligheder på
Tove Ditlevsens Vej, som får lagt fiber ind i forbindelse med renovering af lejlighederne. De øvrige
forbindelser er til det administrative personale. Alle forbindelser bliver 40/40 Mbit/s. Forbindelserne
bliver etableret fra efteråret 2012 og det næste halvandet år. Plus Bolig administrerer mere end
3.500 lejeboliger i Aalborg, Støvring og Farsø.
Kontakt
Flemming Nielsen, it-ansvarlig Plus Bolig, 9631 4151, fn@plusbolig.dk
Peter Sperling, chefkonsulent HEF Fibernet, 2224 8432, psg@hef.dk
Fakta om HEF Fibernet A/S
HEF Fibernet er et datterselskab til elforsyningskoncernen HEF, Himmerlands Elforsyning A.m.b.a., som
gennem årtier har leveret strøm til Himmerland. Visionen bag HEF Fibernet er at være den foretrukne
leverandør af digital infrastruktur i Himmerland og Aalborg for på denne måde at øge områdets værdi for
borgere og erhvervsliv samt sikre dets konkurrenceevne.
HEF Fibernet bygger et effektivt højhastigheds-kommunikationsnet af lyslederkabler, som kan
sikre private husstande, offentlige enheder samt det private erhvervsliv adgang til fremtidens
fiberbredbånd. Se i øvrigt www.heffibernet.dk.