Troværdig salgskonsulent Til at styrke vores salg til beboerforeninger søger vi en tillidsvækkende salgskonsulent. Dine primære opgaver bliver salg af internet og tv til bolig-, andels- og grundejerforeninger. Den ideelle ansøger har en baggrund med salg af tekniske løsninger, kombineret med viden om beboerforeninger. Vigtigst er dog, at du har en interesse for internettets muligheder nu og på sigt. Du får ansvaret for at opbygge, udbygge og vedligeholde stærke kunderelationer til beboerforeninger. Dette sker primært ved, at du iværksætter daglige salgsaktiviteter, herunder mødebooking, mødeafholdelse, udarbejdelse af tilbud samt afholdelse af informationsmøder. Med reference til chefkonsulenten vil du arbejde ud fra kontoret i Aalborg, hvor du i samarbejde med engagerede kolleger skal medvirke til at vækste virksomheden. Du er passioneret i forhold til salg af kvalitetsprodukter og har erfaringer med beslutningstagere på alle niveauer. Det er ikke afgørende, hvilken branche du har erfaring fra. Det vigtigste er, at du er i stand til at læse kunden, danne dig et overblik og være på forkant i forhold til at skabe den optimale afsætning af vores produkter. Som person er du initiativrig, struktureret og målrettet, og via din naturlige gennemslagskraft er du en dygtig og konstruktiv samarbejdspartner – både internt og eksternt. Du skal være indstillet på, at en del af salgsarbejdet kan foregå uden for normal kontortid. Til gengæld tilbyder vi en stilling i en fremtidsrettet branche, som altid er i bevægelse. Du får rig mulighed for at sætte dit eget præg i en organisation, der giver plads og ansvar. Arbejdsmiljøet er uformelt, og du kommer til at arbejde sammen med dedikerede og kompetente kolleger og samarbejdspartnere. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Peter Sperling psg@hef.dk, 9936 9622 eller HR-assistent Bettina Grøfte bgr@hef.dk, 9936 9724. Ansøgning samt relevante bilag bedes sendt til bgr@hef.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende. HEF Fibernet, Nord Energi og Nyfors har pr. 1. januar 2013 lagt fiberaktiviteterne sammen i Bredbånd Nord A/S. Bredbånd Nord leverer stærke fiberforbindelser, som giver adgang til fremtidens kommunikationsnetværk med markedets hurtigste internetforbindelse, billig telefoni samt IP-tv af meget høj kvalitet – leveret i en og samme løsning. Med en stadig voksende kundeportefølje af såvel private som erhvervskunder, har Bredbånd Nord opbygget en solid position, hvor selskabet servicerer flere end 15.000 kunder i Nordjylland.
© Copyright 2024