1. No category

LungePatient.dk
69. årgang • nr. 6 • December 2011
BM
Julen
2011
:
l
e
d
d
e
s
e
k
s
n
Ø
SUNDERE
LUNGER
ge
Pa t i e n
t .d
k
Lun
STØT
LUNGESAGEN
F
MI
GE
ND
E
LU N
OR
EN
UP
ING EN BOSER
Udgivet af Lungeforeningen Boserup Minde
25 kr
Verdens Smukkeste Sørejse
Ring til os: 33 12 45 65
Grupperejser til Nordkap i 2012
12 dage inkl. fly og helpension
Afrejse 30/3, 13/5, 7/7, 20/8 og 21/12
fra
kr.11.490
2
LungePatient.dk BM-Julen 2011
s erfaring
mere end 100 år
www.NorskRejsebureau.dk
Tidsskrift for Lungehandicappede
Udgivet af
LungePatient.dk
Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg
Tlf. 64 72 13 57
E-mail:info@lungepatient.dk
E-mail:blad@lungepatient.dk
Hjemmeside: www.lungepatient.dk
Giro 408-7046
Landsformand:
Helge Petersen
Korsvang 3, 5610 Assens
Tlf. 64 71 42 73 mobil 40 81 70 31
E-mail: helge.petersen@mail.dk
hep@lungepatient.dk
Indhold
LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4
Julenovelle: Der er sket et mirakel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
Artikel om Strøjer Tegl og Strøjer Samlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Julenovelle: Fru Jensens Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Julekonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Utraditionel julepynt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Redaktionsudvalg:
Artikel om Juletræet med sin pynt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
Helge Petersen (ansvarshavende)
Birthe Petersen
Grethe Jørgensen
Madopskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24
Ferie-, kursus- og
rehabiliteringscenter
Boserup Minde, 5620 Glamsbjerg
Kontoret: tlf. 64 72 13 57
Mandag –torsdag kl. 9-15
Fredag kl. 9 - 13
Beboer: tlf. 64 72 11 54
Bomi-Parken
– Plejehjem og aktivitetscenter,
Gyldenrisvej 4, 2300 København S.
Administrationskontor: tlf. 32 47 92 00
Annoncetegning:
BM-Bladet, Skovkildeparken 23,
Virring, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 91 48 23
Tryk:
Øko-Tryk,
Borrisvej 5 B, 6900 Skjern
Tlf. 96 94 04 11
Oplag 25.000
ISSN 0901-7674
Bladet tilsendes alle medlemmer, der
optages gennem lokalforeningerne for
et kontingent af 180 kr. for 2012.
Hvor ikke andet er anført, er tekst og
billeder lavet af LungePatient.dk.
Livskvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26
Artikel om Sanderumgaards Romantiske Have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28
Julenovelle: Handskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32
Julekrydsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35
Artikel om Ferieture med LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
Ønsker du at støtte LungePatient.dk´s - arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . .39
Køb af gaver fra LungePatient.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Lokalafdelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
Glædelig Jul
Vi har alle en mening om, hvordan vi helst vil fejre julen. Det kan
være med gamle hyggelige traditioner. Det kan være, vi helst vil have
en stille og fredelig jul uden for meget halløj. Men på en eller anden
måde overgiver vi os alle og fejrer vinterens mørke tid med lys og
varme indendørs.
Samtidig glæder vi os til, at dagene efter den 21. december atter
begynder at blive længere.
LungePatient.dk ønsker alle en rigtig glædelig jul og håber, at læserne
vil få glæde af dette julehæfte.
Helge Petersen
Landsformand
LungePatient.dk BM-Julen 2011
3
LungePatient.dk
Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde
Patientforeningen har til formål at
sammenslutte alle lungehandicappede for herigennem at
fremme deres interesser,
og være med til at øge
den folkelige støtte
til arbejdet for de
lungehandicappede
og forebyggelse af
lungesygdomme.
Først og fremmest er vi en patientorganisation,
som arbejder for at
forbedre forholdene
for de mennesker, der er
ramt af lungesygdomme
i Danmark, hvor vi laver et stort
arbejde med oplysning om sygdommene samt foretager lungefunktionstest
rundt om i landet.
Vi har i det seneste år indledt et samarbejde med
Danmarks Lungeforening for deri gennem at forstærke
kampen for lungesagen.
LungePatient.dk
Vores organisation er 108 år gammel og består af 14
lokalafdelinger og landsforeningen, som ligger i Glamsbjerg på Fyn.
Landsforeningens sekretariat har til huse i foreningens
ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter, og i foreningens
blad kan du læse om nyheder og informationer.
Lungeforeningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter har åbent hele året. Her er der mulighed for at
komme på kursus f.eks. som iltbrugere og KOL-patient.
Desuden afholder vi kurser for netværksgrupper samt
pårørende, hvor alle har adgang. Der er også mulighed for at komme på ferie- og rekreationsophold samt
ferieture. Man kan endvidere komme på påske-, jule- og
nytårsophold i Glamsbjerg.
Lokalafdelingerne
Lokalafdelingerne tager sig af den direkte kontakt til
medlemmerne. De holder informationsmøder og rådgiver mange mennesker om lungesygdomme.
De arrangerer også møder, busture, bankospil og tombola m.m. Lokalafdelingerne ejer 24 feriehuse fordelt i
hele landet, og du kan søge om at leje deres feriehuse til
Anny Møller
meget rimelige priser.
4
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Hvis du er medlem og interesseret i at leje et af feriehusene, skal du søge om det inden den 15. marts, og du får
besked kort efter, om du har fået et feriehus.
I januarnummeret af BM-Bladet kan du se feriehusene,
deres beliggenhed og pris.
Meld dig ind i LungePatient.dk
Hvis du/I skulle være interesseret i at blive medlem af
patientforeningen eller være støttemedlem, kan man
tilmelde sig til landsforeningen eller lokalafdelingerne,
se telefonnumre og adresser på side 42, se også vores
hjemmeside www.lungepatient.dk
Lungefunktion
En persons lungefunktion vokser med de fleste mennesker, indtil de er omkring 25 år. Men det er også forskelligt fra menneske til menneske, hvor stor en lungekapacitet, man har. Lægerne mener, at omkring 15 % af
alle personer får KOL. For rygere får omkring 35 % KOL,
mens ex. rygere igen er nede på 15 %. For personer, der
ikke har røget, får omkring 8 % KOL. Man ved også, at
jo flere forskellige skadelige påvirkninger, en person er
udsat for, jo værre kan lungefunktionen være nedsat.
Nedsættelsen kan skyldes både forurening inden– og
udendørs. Hvis en person har betændelsestilstande – og
det kan både være i lunger eller i kredsløb – taber man
lungefunktion.
Diagnosen KOL kan kun
stilles ved måling af lungefunktionen
der var mange deltagere, virkede det ikke overfyldt.
Huset er godt egnet til store arrangementer. Køkkenet
havde kræset om maden, der var i top, så gæsterne fik
noget godt til ganen. Derfor er det vedtaget, at også
næste møde bliver afholdt i Glamsbjerg i 2013.
Kursuslokalet udlejer vi til forskellige formål både til små
og store arrangementer til rimelige priser.
Skal du have et møde eller andet arrangement, så
kontakt os for yderligere informationer og priser.
Se vores hjemmeside www.lungepatient.dk
Sygdomserkendelsen kommer først, når man opdager,
at man føler sig rigtigt forpustet og dårlig tilpas. Man
må så hurtigt kontakte sin læge eller lungeklinik og få
taget en lungefunktionstest. Testen måler, hvor stort
lungefunktionen er på det tidspunkt. På skemaet overfor kan man se lidt om lungefunktionen for almindelige
personer og ved rygestop. I skemaet er lungefunktionen
i procent vist i venstre side, mens personens alder er vist
på bundlinjen. Den grønne linje viser, at lungefunktionen falder med alderen. Når man er 75 år gammel, ville
lungefunktionen normalt være omkring 70 %. Der skulle
altså være masser af luft, også når man bliver gammel
under normale omstændigheder. Den røde linje viser
den faldende lungefunktion, hvis man er ryger og påvirkelig af røgens effekt. Ved rygestop falder lungefunktionen langsommere end, hvis man ryger.
Første gang i Glamsbjerg
For første gang blev der holdt repræsentantskabsmøde
på Boserup Minde i Glamsbjerg.
Der deltog 44 delegerede og 2 observatører i mødet.
På mødet blev landsformand Helge Petersen genvalgt
for de kommende to år. Det var et godt møde. Selv om
Repræsentantskabsmøde 2011
LungePatient.dk BM-Julen 2011
5
6
LungePatient.dk BM-Julen 2011
DER ER SKET ET MIRaKEL
aF a. th. Geertsen
ILLUSTRERET aF inGeBOrG stranGe-Friis
Fru Anne Ege sad med et brev fra udlandet i sine hænder. Det var noget uvant. Hun og hendes mand var
skovriderfolk under det store gods Egedal. De havde
godt nok en del familie og nogle gode venner, men der
var ikke lang vej mellem dem, så de kom ofte sammen
eller brugte telefonen, når de havde noget at dele med
hinanden. Fru Ege var derfor meget forbavset over brevet med det udenlandske frimærke. Hun undersøgte det
nøje, før hun åbnede det, men adressen var rigtig.
Beograd, Jugoslavien stod der på frimærket. Det blev
hun ikke klogere af. Det blev hun heller ikke af at se på
brevet. Der var fire sider, sirligt skrevet på et fremmed
sprog, som hun ikke kunne læse en stavelse af.
Men fru Ege var blevet nysgerrig, brevet skulle selvfølgelig oversættes. Om eftermiddagen skyndte hun sig til
byens skole for at spørge læreren til råds. Han rystede på
hovedet og måtte opgive at læse det fremmede sprog.
”Men jeg vil gerne få brevet oversat til Dem, hvis der
må gå lidt tid”; sagde han.
”Det må jeg finde mig i, selv om det ser spændende
ud”, sagde fru Ege. ”Men måske haster det heller ikke
med opklaring af gåden. Nu får vi se”.
Nogle dage senere fik fru Ege sit brev tilbage, ledsaget
af en maskinskrevet oversættelse. En skolepige havde
det med, da hun på hjemvejen skulle forbi skovridergården.
Fru Ege satte sig hen ved vinduet. En sær spænding
fik hendes hænder til at ryste en smule, da hun foldede
brevet ud og gav sig til at læse:
Beograd, 27. september 1947
Meget ærede fru Anne Ege!
Jeg, der er Dem ganske ukendt, må skrive til Dem og
takke Dem for det tøj, som jeg gennem Røde Kors har
modtaget fra Dem!
I frakkens lomme fandt jeg en seddel med Deres
adresse. Jeg takker Dem også meget for denne hilsen.
Den og tøjet fortæller mig, at der langt fra vort lidende
folk lever mennesker, som vil række os en hjælpende
hånd i vor nød.
Jeg kender kun lidt til Deres land, men har dog lært
lidt om Danmark. Og denne viden sammen med Deres
gave har tegnet et smukt billede for mit indre blik, et
billede af høj kultur og menneskelig forståelse over alle
landegrænser.
Vort folk har lidt meget under krigen, mange bærer på
dyb sorg, og fattigdom og nød er over os alle. Min far
faldt i krigen. Vi havde et lille gartneri uden for byen og
havde gode kår i fredens dage, men da far ikke vendte
hjem fra krigen, kunne mor ikke beholde gartneriet, der
også var meget ødelagt. Vi flyttede ind i et lille hus, og
mor gik ud og arbejdede, hvor hun kunne tjene til livets
ophold. Men for et år siden blev hun syg af tuberkulose
og måtte holde op med at arbejde for fremmede. Det
går stadig tilbage med helbredet. Vi er derfor meget
fattige.
Jeg kom ikke med i krigen, dertil var jeg for ung, så jeg
kunne passe min skolegang. I år fylder jeg 18 år og bliver
student. Jeg er begyndt på en uddannelse til læge, det
har længe været min store drøm, og vort folk trænger
hårdt til læger. Men nu ser det meget mørkt ud for mig.
Hvis jeg ikke får hjælp, må jeg opgive mit studium, for
da bliver jeg nødt til at tage arbejde for at hjælpe min
mor og min lillesøster, der er 12 år. Måske kunne jeg
skaffe mig et fattigt udkomme for mig selv under min
læsning, men min mor og søster har ingen mulighed for
at eksistere, hvis jeg ikke hjælper dem. Det er ikke alene
os der er fattige, det er vore naboer også, ja hele byen,
hele landet. Alle må klare sig som de kan, og mor har
ingen anden at stole på end mig.
Men jeg er meget ked af at skulle opgive mit studium.
Så må jeg tage arbejde ved jorden eller byggeri, og så
bliver jeg aldrig læge. Fremtiden ser da meget trist ud
for mig, for så kan jeg ikke tjene mit folk, som jeg gerne
ville.
Mon De kan hjælpe os i vor nød? Nu har De hjulpet
mig med tøj, og Deres hilsen får mig til at råbe til Dem.
Jeg ved ingen andre steder at sende min bøn.
Jeg beder Dem, at De ikke bliver vred over dette
nødskrig. Kan De ikke række os en hjælpende hånd, ville
jeg dog aldrig blive vred på Dem, og jeg beder Dem da
undskylde min bøn.
Med oprigtig tak og broderlig hilsen
Iven Pacaki, Skadarska 37 Beograd, Jugoslavien.
Fru Ege sænkede brevet og så ud i haven og videre ud i
skoven, hvor alt var skønt med brogede farver, belyst af
den synkende sol. Hvor har vi meget
takke for, sagde
Haven iat
Glamsbjerg
hun stille. Så læste hun brevet en gang til. Hun huskede
LungePatient.dk BM-Julen 2011
7
godt, at hun lagde en lap papir med hilsen til modtageren, da hun afleverede noget brugt tøj ved indsamlingen for længe siden. Hun havde gjort det efter en pludselig indskydelse med en flygtig tanke om, at en hilsen
måske kunne være som en solstråle på en mørk dag.
Om aftenen læste hun brevet for sin mand og deres
datter Karin, og de talte længe derom. De blev enige
om, at de ville prøve at hjælpe, men de var også klar
over, at hjælpen kunne de ikke være ene om.
”Hvad om det blev sognets opgave at hjælpe disse
mennesker. Det er jo næsten som et kald, der er givet
os”. Sagde fru Ege. ”Nej vi kan ikke få hele sognet til at
føle opgaven som et kald, og hjælpen skal ikke gøres
mulig gennem tiggeri,” mente hendes mand. Han sad
og grundede lidt, så sagde han:
”Men vi kan prøve om vi kan blive nogle få, der kan se
opgaven på samme måde som vi. Vi kan bringe et lille
offer for hjælp og forståelse mellem folkene”.
”Det er syn for dem, at de har det så ondt”, sagde den
femtenårige Karin.
”Du sagde et lille offer, men der skal jo mange penge
til”, sagde fru Ege stilfærdigt.
”Ja, Ja, det er jeg klar over, og dog tror jeg, opgaven
kan løses”, sagde skovrideren bestemt.
”Jeg vil tale med godsejeren, med fabrikant Bjerg og
doktor Fenger og med mange flere. Men jeg kan ikke
komme bort fra, at de med små midler skal have lov at
være med”.
”Ja, optimist har du altid været, mor, og når du først får
snakket dig varm plejer der også at ske noget,” sagde
skovrideren med sit lidt drilagtige smil.
”Ja for jeg synes det er både en opgave og en gave,
der er givet os,” sluttede fru Ege.
På den måde blev det begyndt, som siden skulle blive
til et helt eventyr, et eventyr i virkelighedens barske
verden.
Da først hjælpeaktionen var sat i gang, kom flere og
flere, der gerne ville være med.
Nogen tid efter fru Ege havde fået afsendt et pengebeløb, modtog hun atter et brev fra Iven Pacaki. Der
stod: Kære fru Anne Ege!
Mit hjerte er fuldt af tak! De hørte min bøn og sendte
mig en gave så stor, at jeg ikke kan takke Dem nok derfor. Jeg kan nu både fortsætte mit studium og hjælpe
min mor og søster.
Der er ingen fremgang i min mors tilstand, men nu kan
hun få bedre mad, og vi håber det kan hjælpe hende.
Mit studium går godt. Jeg er meget glad for at kunne
fortsætte mit arbejde ved universitetet og ser med håb
fremtiden i møde, fordi De lover at hjælpe os nu i denne
svære tid. Jeg skriver mere til Dem senere, og jeg skal
holde Dem underrettet om alt, hvad jeg modtager fra
Dem, så De kan være sikker på intet går tabt.
I tankerne rækker jeg Dem mine hænder og sender
fuld af glæde min oprigtige tak og hilsen Ivan Pacaki
Herefter gik hjælpearbejdet sin rolige gang måned
efter måned og videre år efter år.
8
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Hver måned kom rørende takkebreve fra Ivan Pacaki.
Men ud over takken fortalte de ikke meget om forholdene i det fremmede land. Engang fulgte dog et billede
med af hele familien.
Brevene blev læst af alle, der var med til at hjælpe. De
blev emner for samtaler, og mellem dem der støttede
hjælpearbejdet, voksede en helt ny samhørighed frem.
Skovriderhjemmet var hele tiden det samlende midtpunkt for kredsen. Her var åbne døre, og ildhu og varme
for den fælles opgave, som mødte enhver.
Efter et par års forløb kom et brev med budskab om,
at Ivans mor var død. Hans søster var derefter kommet
i huset hos gode mennesker og kunne nu klare sig selv
økonomisk.
Senere fortalte Ivan glædestrålende, at han havde fået
et legat, og nu manglede han kun den afsluttende eksamen. Når den var taget, var hans universitetsuddannelse
færdig. I dette brev var han fuld af håb.
Det brev vakte stor glæde i skovriderhjemmet, og derfra bredte den sig videre ud. Hjælpearbejdet blev fortsat
også det sidste år. Og så blev det atter sommer med ferie og rejser, især for dem, der kunne ryste skolestøvet af
sig. I skovriderhjemmet gik man og ventede på det brev,
der skulle fortælle, at Ivan Pacaki nu havde afsluttet sin
uddannelse som læge. Eksamen måtte være overstået.
Men det brev kom ikke. I stedet kom manden selv –
uanmeldt. En dag stod han uden for skovridergården og
betragtede den længe. Den var for ham næsten som et
lille palads eller en hovedbygning til et gods, omgivet af
skønhed og harmoni.
Han måtte tænke på sit skønne hjemland, hvor der
endnu var mange ruiner efter krigen, hvor meget var
præget af fattigdom sammenlignet med det, han så her
og havde set på rejsen.
Det var søndag. Stedet var omgivet af en næsten
højtidelig ro. Omsider gik han hen og tog i døren, den
var låst. Så gik han ind i haven og satte sig på en af de
morsomme stole, lavet af knudrede grene.
Lidt efter kørte en bil op for døren, og skovriderfamilien steg ud. Alle tre gik straks til haven. De havde set
der var en fremmed.
Ivan Pacaki rejste sig og gik familien i møde. Han skønnede, det var stedets folk. Han fik dog kun taget et par
tøvende skridt, men de styrede mod fruen.
”Jeg er Ivan Pacaki. Er De fru Anne Ege?” spurgte han
på dansk, men med fremmed accent.
”Ja, det er mig,” og fru Ege fik ikke sagt mere, for straks
greb Ivan begge hendes hænder, bøjede sig ned og
kyssede dem. Han prøvede ikke at skjule, at tårer fyldte
hans øjne. Nu vendte han sig til skovrideren for til sidst
at hilse på Karin.
”Velkommen!” sagde både skovrideren og hans kone.
”Tak, tak!” Mere blev det ikke til for Ivan liga straks.
De stod tavse og så på hinanden. Skovriderparret
ranke og statelige, men med ansigtet lysende af mildhed. Karin, ung og skøn i en lys kjole og med lyst hår.
Hun havde sænket blikket og fået et lidt forlegent udtryk. Også den fremmede Ivan Pacaki, høj og mørk med
et ansigt der udtrykte både smerte og lykke. I få sekunder måtte han tænke på sit eget hjem og forældrene der
nu begge var døde, al lidelsen og fattigdommen. Og
så stedet her og menneskene, det var som harmoni og
lykke omsluttede alt.
Omsider brød fru Ege tavsheden og spurgte:
”Taler du dansk Ivan?” Du hilste os jo på vores egen
sprog”.
”Ja, lidt. Jeg har det sidste halve år taget nogle informationer. Jeg havde længe planlagt rejsen til Danmark,
når jeg blev færdig med mit studium. Og så ville jeg
kunne tale med Dem.”
”Det er morsomt. Og eksamen forløb godt?”
”Ja nu er jeg læge og kan få arbejde nok, og så kan
jeg klare mig selv med penge. Det er alt sammen Deres
hjælp, jeg må takke Dem!”
”Vi har selv haft glæde af at hjælpe dig, Ivan. Men lad
os gå indenfor.” Ivan Pacaki blev på skovridergården i tre
uger. Han gjorde derfra et par små rejser for at besøge
to danske hospitaler. Den øvrige tid var han feriegæst
hos skovriderens. De kørte nogle ture for ham og viste
ham så meget af landet, som de nu kunne nå. Han kom
også til at møde en del af de mennesker, der havde været med i hjælpen til ham og hans hjem. Alle ville gerne
se ham og hilse på ”plejebarnet”.
Men især holdt han af at opholde sig i skovridergårdens have og færdes i de omliggende skove. Og da Karin
netop havde sommerferie på samme tid, blev det ofte
således, at de to unge var sammen. Det var også de to,
der bedst kunne tale sammen. Alle vanskeligheder med
sproget blev af dem overvundet med smil. De morede
sig begge af de fejltagelser og misforståelser, der nu og
da måtte forekomme. Således var alt godt. Hele familien
i skovridergården følte, at der var en egen glans over
dagene, mens de havde Ivan Pacaki som gæst. Hans
taknemlighed var stor, det lyste ud af hele hans væsen.
Hans hensynsfulde og fine væremåde greb alle.
Mest grebet blev dog Karin. Hun blev så betaget af
Ivan Pacaki, at hun somme tider var ved at tabe vejret
derover. Den sidste uge de var sammen, blev hun dag
for dag mere stille, og der kom et nervøst træk over
hendes tale og færd.
Om aftenen kunne hun ikke falde i søvn. Hun tænkte
på Ivan, og det bekymrede hende, at han skulle rejse
om så kort tid. ”Jeg elsker ham”, hviskede hun stille for
sig selv, hun måtte lade tankerne få den svageste lyd, så
hun kunne høre ordene. Og så føjede hun til: ”Jeg har
ikke elsket sådan før”.
Ivan var for sit vedkommende betaget af den lyse pige
fra den første dag. Og det blev ikke mindre, mens feriedagene gik. Men han var opdraget og skolet til at tænke
i realistiske baner. Det tvang han sig også til at gøre, når
kærligheden varmede sindet. De var vokset op i meget
forskellige omgivelser, i lande, der lå langt fra hinanden.
De havde kun kendt hinanden så kort, og han kunne intet kræve af de forældre, der kun havde dette ene barn,
men havde givet og givet til ham så uendelig meget.
Dagen før han skulle rejse, bad han Karin om at gå
med til Egebjerg, skovens udsigtshøj. Han ville se landet
derfra endnu engang, sagde han med et underfundigt
smil. ”Men det er bedre når vi er to. Glæderne skal deles
med en eller flere,” føjede han til.
Og Karin gav ham ret med et smil, der halvvejs lignede
gråd. De gik vejen til højen side om side uden at tale
ret meget, og for Karins vedkommende blev det kun til
korte sætninger eller enstavelsesord.
Ivan måtte hele tiden finde på, hvad der skulle tales
om. Da de havde aset sig op på højens top, stod de lidt
og så ud over landet, som det lå der i mørke skove og
marker i grønt og gult. De hvide huse og gårde lyste i
solen. ”Vi vil sidde og se lidt på dette skønne land, og så
har jeg bestemt, at jeg vil sige noget til dig, Karin, før jeg
rejser tilbage til mit eget land og til mit folk,” sagde Ivan.
Så skubbede han Karin blidt til sæde på den umagelige bænk, der var lavet af knudrede egegrene, og satte
sig ved hendes side.
”Når jeg rejser hjem i morgen, vil jeg tage med mig
minder om mennesker, jeg elsker, og om dage, jeg aldrig
kan glemme,” sagde Ivan langsomt.
”Jeg kommer igen, når jeg næste år får min store ferie,
og hvis du så genser mig med samme glæde, som jeg vil
møde dig med, Karin, ja så kan vi tale helt ud om vores
fremtidsvej. Er du enig med mig i det, Karin?”
”Ja du må råde,” hviskede Karin, mens tårer løb ned ad
hendes kinder.
Da brast alle de snusfornuftige skranker, Ivan havde
gået og bygget op om sin kærlighed. Han lagde armen
om den lyse pige og kyssede hende.
Da de gik hjem, var det for dem begge, som om de
blev båret af en stor lykke.
”Nu gør det ikke noget, vi skal skilles,” sagde Ivan. ”Vi
har livets bedste glæde med os.”
Karins ansigt lyste af smil, og der var ikke den mindste
gråd deri. Næste dag kørte skovriderfamilien Ivan til
toget. De sagde farvel og vinkede. Ivans sidste ord var:
”Jeg er så glad. Der er sket et mirakel.”
LungePatient.dk BM-Julen 2011
9
Rekonstrueret langhus
10
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Strøjer Tegl
Når mursten og Ferrarier bliver til en smagfuld cocktail i det sydfynske landskab
Vedstaarup Teglværk på Sydfyn er et af Danmarks mest
moderne teglværker, som gennem de sidste 150 år har
produceret mursten, kirketegl og klinker til hele Danmark.
Vedstaarup Teglværk
Teglværket i det sydfynske landskab har gennem årene
udviklet sig både teknologisk og produktmæssigt. Det
betyder, at der i dag produceres et meget varieret produktsortiment med mange forskellige og spændende
murstensvarianter. En mursten i dag er ikke ensbetydende med farven rød eller gul, de blå- og grådæmpede sten er blevet et hit hos forbrugerne. Mange af de
huse, der i dag bliver bygget skal være unikke, og det
betyder, at murstenene i dag skal matche forbrugernes
krav til farve og form.
kører alle ugens 7 dage, hvor man får det optimale ud af
det, idet ovnen står og brænder hele natten.
Strøjer Tegl
Foruden et kvalitetsløft på de færdige produkter har
teglværket løbende implementeret en højteknologi, der
gør at Vedstaarup Teglværk er et af de mest miljøvenlige
og moderne teglværker i Danmark. Robotterne styrer en
stor del af produktionen, og de tunge løft er overtaget
af maskiner. Det betyder, at ganske få ansatte kan fremstille 120.000 tons mursten om dagen. Produktionen
”Strøjer Tegl” er fra 1. januar 2011 det nye handelsnavn
for Vedstaarup Teglværk. ”Vi valgte fra årsskiftet at gå
egne veje”, som ejer Jørgen Strøjer så ganske kort udtrykker det. Han driver teglværket i femte generation,
og det passer ifølge Jørgen Strøjer bedre til virksomheden at stå på egne ben. Teglværket var indtil årsskiftet
en del af Egernsund Tegl, der varetog salg og marketing
for 4 teglværker.
Alle produkter, der ruller ud fra værket på Fyn markedsføres og sælges under navnet ”Strøjer Tegl”. Et
navn, der i byggebranchen ønsker at være synonym
med nytænkning og innovation. En del ressourcer bliver
derfor brugt på at produktudvikle, så kvaliteten af mursten i fremtidens byggeri er så høj, som overhovedet
muligt. At være nytænkende og innovativ er noget, Jørgen Strøjer er kendt for på flere områder, end indenfor
mursten og tegl. Han har nemlig gennem de sidste 45 år
samlet en af Danmarks mest imponerende bilsamlinger
– Strøjer Samlingen.
Lej feriehus
i hele
Danmark!
www.dansommer.dk
e-mail: booking@dansommer.dk
Tlf. 86 17 61 22
LungePatient.dk BM-Julen 2011
11
12
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Strøjer Samlingen
Så hvordan mursten og biler kan blive til
den smagfulde cocktail på Sydfyn, det er
på begge områder fascination af teknik
og formgivning.
Strøjer Samlingen kan besøges på adressen Vedstaarup Teglværk, Bogyden 12,
5610 Assens.
Se evt. mere på www.strojersamlingen.dk
Samlingen er ukendt i den brede offentlighed, men
kendere, samlere, royale og racerkørere er helt bekendt
med, hvad der gennem sig i den arkitektoniske perle
ved siden af teglværket. Den store interesse for biler har
Jørgen ikke fra fremmede, det var hans far Thorvald, der
startede bilsamlingen, der her i 2011 rummer mere end
70 drømmebiler i topstand.
Strøjer Samlingen er bred, den indeholder unikke
biler, som kongelige biler, Le Mans biler, Grand Prix og
racerbiler. Biler, der ikke findes i noget stort antal, men
som kører rundt med en god historie, en spændende
ejer eller måske har den været anvendt til et særligt formål, som den koksgrå Aston Martin, der var med i James
Bond filmen ”Die another day”.
De besøgende kan også se nyere sportsvogne, som
Lamborghini Murcielago, Bentley Continental GT, samt
en stribe af Ferrarier fra 1969 til 2002. De mere moderne
biler i samlingen tiltrækker især opmærksomheden fra
det yngre publikum, mens en gammel Rolls-Royce fra
1930’erne og en Bugatti fra 1920’erne appellerer til det
mere modne publikum.
LungePatient.dk BM-Julen 2011
13
Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt™
Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret
metode til respirationstræning. Træningen kan
let integreres i selv en travl hverdag.
Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der
lider af:
• KOL
• Astma
• Bronkitis
• Lungefibrose
• Cystiskfibrose
• Lungebetændelse
DukanvælgemellemetkompletPep/Rmt
træningssætbeståendeafenmaske(fåsi5
forskelligestørrelser),8forskelligemodstande
ogventil(taskemedfølger)ellerenPEPfløjteog
modstandeefteregetvalg.
Ring til os på
4371 3377
FordelevedbådePep/Rmttræningssættetog
PEPfløjten:
• Nematanvende
• Hurtigatmontereogafmontere
• Træningkanudføres,nårdetpasserdig
• Nematrengøre
• Modstandenkanjusteresitaktmeddit
behov
Dinbehandlingskalforegåviaegenlæge,men
dueraltidmegetvelkommentilatkontakteos
påtelefon 4371 3377meddinespørgsmål
Besøg os på www.astratech.dk
77970-DK-1109 Pep-Rmt advertisemenet 184 x 260 + 3 mm fra Astra Tech.indd 1
14
LungePatient.dk BM-Julen 2011
14-09-2011 12:49:53
Fru Jensens Jul
Nu står julen atter for døren i gamle Fjordby. Kig blot ud
af vinduet, eller gå en tur i byens gader, så er der ingen
tvivl. Alle steder er der pyntet op med guirlander, juletræer og julehjerter. I butikkerne er der pyntet med den
sidste nye mode i julepynt, og alle varerne er fristende
stillet frem, for nu skal der sælges gaver, juleknas og andet godt, for der skal helst sælges mere end sidste år. Til
at lokke flere penge ud af folks lommer bliver der spillet
julemusik fra butikkernes højtaler. Jo, de forretningsdrivende ved godt, hvad der skal lokke folk til, og så er vi
endda kun lige i begyndelsen af november. Overalt er
der en skubben og jagen for at få gaver og julesul købt
inden jul, så alle mennesker er allerede godt stressede.
Midt i dette juleræs var der noget, som ikke rigtig
stemte. Folk var allerede begyndt at tale om det, for i fru
Jensens fine gamle legetøjsbutik, som lå på hjørnet lige
overfor kirken og torvet i et smukt bindingsværkshus
fra 1700-tallet, var der stadig brunt papir for vinduerne.
Hun plejede normalt også at have pyntet nu, så nu gik
der rygter om i byen, at fru Jensen måske havde lukket
sin butik.
Men inde bag det brune papir gik fru Jensen og glædede sig til netop denne jul, for hun havde meget
travlt. Det var hendes sidste jul i legetøjsbutikken, for
nu havde hun nemlig drevet den i 50 år, så var det på
tide at stoppe, og det skulle være på rigtig gammeldags
julemaner, særlig nu, hvor hele familien havde sagt ja
til at komme og fejre julen sammen med hende. Et lille
skår var der dog i hendes glæde. Hendes ene barnebarn
havde hun ikke set siden han var 5 år, da hans mor var
omkommet ved en trafikulykke. Hun anede ikke, hvor
han var henne i verden, da faderen hurtigt efter ulykken
var flyttet med barnebarnet til USA. Hun havde forsøgt
at finde dem, men uden held.
Hun var engang blevet spået, at der skulle komme et
tegn, således at netop denne sidste jul i butikken, skulle
blive den bedste jul nogensinde, og det var første gang,
hun virkelig troede på en spådom, for hun kunne mærke
helt ind i sjælen, at der måtte ske noget. Og ikke nok
med det! Den gode fru Jensen var en meget bestemt
dame, som også havde sin egen mening om, hvordan
julen skulle være. Det gjorde derfor ikke noget, at hun
selv hjalp lidt til, og hun havde en idé, som skulle sættes
i gang på netop den dag, der var blevet spået hende, at
hun skulle få tegnet!
Lige i udkanten af byen ligger det store indkøbscenter.
Ja, det har nu eksisteret godt 3 år. Stort og flot er det. I
centeret ligger der også en stor legetøjsforretning, hvor
ejeren længe har været i gang med at forberede julesalget efter alle kunstens regler. Han begyndte allerede
omkring 1. oktober, for nu skulle der tjenes penge, rigtig
mange penge!! At gamle fru Jensen så ud til at ville
holde op, hvilket han selv kunne se fra sin lejlighed lige
overfor, ja så var grundlaget for, at julen ville give en
ekstra god omsætning, lige det, der skulle til for at vriste
penge ud af folk, og gerne mange flere end sidste år.
Herregud, regningen ville jo først komme til januar, og
det var jo heldigvis ikke hans problem. For ham gjaldt
LungePatient.dk BM-Julen 2011
15
det blot om at kunne prale med, at hans fortjeneste blev
større end sidste år, og julen kun ren og skær forretning.
Hjemme hos ham selv skulle der kun være et meget lille
juletræ samt den sædvanlige julegave til konen, og det
var da også kun for hendes skyld, han i det hele taget
beskæftigede sig med julen. Børn havde de ikke fået, og
han selv var fuldstændig ligeglad med julen og alle dens
nisser, lys og juletræer.
Henne på rådhuset sad kommunalbestyrelsen med
borgmesteren i spidsen og glædede sig over, hvor
fint byen var blevet pyntet med granguirlander, lys og
julehjerter, og alt tydede på, at julehandelen ville slå alle
rekorder i år. Det havde i det hele taget været et godt
år, for folk var blevet mere flinke til at købe deres varer
i byen i stedet for at tage til hovedstaden. Jo, der var
fremgang i såvel små som store virksomheder og der
kom stadig nye til, og med det flyttede der flere folk til
Fjordby, så det så lyst ud for den lille købstad. En enkelt
lille hage var der dog ved det. Byens elværk var efterhånden blevet for lille til at kunne producere den strøm,
som byen med det stadig stigende erhvervsliv havde
behov for. Det var godt nok ved at blive udvidet samti16
LungePatient.dk BM-Julen 2011
dig med, at det skulle kobles på hovedstadens kraftværk
for det tilfælde, at byens eget elværk ikke kunne levere
nok, men det var ikke blevet færdigt endnu.
Nu nærmede den sidste søndag i november - 1. søndag i
advent - sig hurtigt. Byen handelsstandsforening havde
arrangeret et kæmpestort nisseoptog, som skulle gå
gennem byen med masser af musik, uddeling af julegodter til børnene og gløgg og æbleskiver til de voksne,
og ikke nok med det: Selveste julemanden skal komme
flyvende i helikopter og lande på markedspladsen,
hvorefter han skal køre i kane foran optoget gennem
hele byen og hen til torvet. Der skal han tænde det store
juletræ, og sammen med borgmesteren gennemgå den
store bog, som fortæller, om byens børn nu også har
været artige i det forgangne år.
Søndagen kom, hvor det store juletræ skulle tændes.
Det var en rolig søndag morgen. Vejret var gråt og det
var begyndt at sne med store fine totter som lagde sig
stille og blidt på jorden. De, der var gået til bageren efter morgenbrød talte om, at det for en gangs skyld nok
skulle blive hvid jul. Det var mange år siden, man havde
oplevet det.
Som dagen gik, kom der stadig mere sne, ja, der kom så
meget, at fortove og veje skulle ryddes. ”Jo”, sagde
folk, vi får helt sikkert en hvid jul i år”, og det satte
julestemningen betydeligt i vejret både hos børn
og voksne. Kun borgmesteren var bekymret, for
hvordan skulle julemanden kunne lande
i det vejr? Men de bekymringer kunne
han godt spare sig, for ved tretiden
om eftermiddagen klarede det op, og
julemanden ankom i fin stil. Alle var
glade over, at arrangementet lykkedes
så flot.
Optoget blev en stor succes. Træet blev
tændt og der blev sunget og spillet julesange. Pludselig blev der stille! Alle
vendte sig om og kiggede forbavset over mod fru Jensens butik,
for der skete noget, ingen
havde ventet. Der var kommet lys i den gamle legetøjsbutik, og der var noget
helt specielt ved det lys. Det
udstrålede en så vidunderlig varme, at selv de der stod
og frøs, kunne føle varmen
i sig. Da de gik hjem, tænkte
mange på den gode gammeldags
jul, hvor der var mere tid til at hygge sig, og hvor der
ikke var det stress og jag som nu.
Som dagene gik, kom der igen mere sne. Ja, ingen
kunne huske, at der havde været så meget sne de sidste
30 år, og det var nu for alvor ved at blive problematisk
for det lille elværk. Kommunalbestyrelsen var blevet indkaldt til møde på rådhuset, for noget måtte der gøres.
Der blev diskuteret frem og tilbage i lang tid, og pludselig var der en, der kom med et forslag, som gik ud på, at
man da bare kunne slukkede for julepynten. Det var der
naturligvis meget delte meninger om, og pludselig rettede borgmesteren sig op! Han havde siddet og tænkt
længe over problemet, og nu havde han fundet løsningen. ”Der er kun et at gøre”, sagde han, ”vi slukker for
al gadebelysningen, der hvor der er guirlander og juletræer, der lyser op, og samtidig beder vi de forretningsdrivende om at slukke for alle deres neonreklamer!”.
For, som han sagde: ”Nu da den gamle legetøjsbutik
var blevet så dejlig hyggelig med sin gammeldags juleudsmykning, kunne hele byen da sagtens få den samme
udstråling”. Sådan blev det, for alle blev omgående helt
enige om, at ideen var god.
Julen nærmede sig, og byens borgere vænnede sig
hurtigt til, at der ikke var så meget lys i byens gader, og
de glædede sig over, hvor hyggeligt der nu var blevet
over hele byen. Også legetøjshandleren fra centeret
kunne ikke lade være med at glæde sig, når han gik
hen over torvet forbi fru Jensens legetøjsbutik, og ofte
stoppede han op for at se på vinduerne. Han vidste ikke
rigtig
hvorfor,
men en
besynderlig
varme bredte
sig i hele kroppen og om hjertet, hver gang
han stod der
og kiggede på
vinduerne.
Det var nu blevet
lillejuleaften, og den
sidste arbejdsdag inden juleferien. Folk stod op til en
smuk og frostklar morgen. Inde bag vinduerne i forretningen så fru Jensen folk tage på arbejde, også manden,
hun så ofte havde set stoppe op foran hendes vinduer.
Der var et eller andet, der virkede bekendt, hun kunde
bare ikke finde ud af, hvad. Også denne morgen stoppede han op, og denne gang stod han særlig længe. Det
var, som om han ikke kunne få sig selv til at gå videre,
og da han endelig fik taget sig sammen, var det, som
LungePatient.dk BM-Julen 2011
17
om benene ikke ville lystre ham. Han snublede og slog
sit knæ så slemt, at han ikke kunne rejse sig op. Da fru
Jensen så det fra vinduet, kom hun hurtigt ud af døren
og løb hen for at hjælpe ham. Hun fik med helt unaturlige kræfter slæbt ham ind i sin stue ved siden af butikken, og skønt han protesterede voldsomt, begyndte hun
tage hans benklæder af, da hun kunne se, at de var helt
smurt ind i blod ved knæet.
Da hun havde fået dem trukket ned, stivnede hun
pludselig! Så hun rigtigt? Jo, der var et modermærke på
mandens lår, og hun genkendte det straks, da det havde
samme facon som den lille ø Læsø. Så kom tårerne, og
langsomt fik hun fremstammet: Ӂh min Gud, du er jo
Arne!”. Manden blev så overrasket, at han satte sig op,
så forbavset på fru Jensen og udbrød:. ”Hvor kender De
mit navn fra og hvorfor græder De?” ”Jamen du er da
søn af Hanne og Ole, og Hanne var min datter. Arne, du
er mit barnebarn” fremstammede hun, og mens tårerne
trillede ned ad kinderne, fik hun fortalt ham hele historien om, hvad der skete dengang, og hvorfor hun kunne
kende det modermærke på hans lår. ”Jeg har jo skiftet
ble på dig mange gange”, hikkede hun halvt i gråd og
halvt i latter.
Pludselig forstod han det hele. Han forstod med et,
hvad der havde gjort ham så kold, som han var, og varmen begyndte at strømme igennem ham, alt imens tårerne også trillede ned ad kinderne på ham. Han tænkte
på alt det, der var sket siden han var en lille dreng. Hvor
kold og intetsigende hele hans liv havde været.
”Nå, min dreng. Vi må vist nok lige se på det knæ, så
kan vi snakke om alt det andet bagefter” afbrød fru
Jensen glad, og bagefter blev der snakket meget og
længe om alt det, der var foregået de sidste mange år.
De glemte helt deres butikker, men dette her var jo også
meget mere vigtigt.
Hen på eftermiddagen havde hun også fået fortalt ham,
at hun hed Gerda, men han spurgte, om han ikke godt
måtte kalde hende for mormor, for han havde jo aldrig
før haft en mormor! Der var intet, hun ønskede højere,
og hun sagde lykkeligt, at han og hans kone skulle
komme over og fejre julen hos hende sammen med
resten af familien, og det kunne overhovedet ikke diskuteres, selvom han forsøgte, for han syntes ikke, han ville
trænge sig på, men det blev, som fru Jensen ønskede
det, for hun var også en meget stædig dame, som ikke
lige lod sig sige imod.
Juleaften blev der travlhed i fru Jensens køkken for der
skulle både and og flæskesteg på bordet, og så oven i
købet til to personer mere. Jo, fru Jensen glædede sig
også til at fortælle de andre familiemedlemmer, at nu
var hele familien samlet igen, og hun skuttede sig lidt,
for nerver var der trods alt en del af.
Hen på eftermiddagen var alle ankommet, undtagen to,
så hun var begyndt at blive lidt urolig, for tænk, hvis de
18
LungePatient.dk BM-Julen 2011
nu ikke kom! Nu havde hun jo forberedt de andre
og fortalt dem hele historien, og de var nu lige så
spændte som hun selv.
Lige før kl. 18.00 ringede det på døren. Endelig
kom de! Nu var alle samlet og glæden var stor.
Der blev snakket og leet under middagen. Her
blev det også bestemt, at Arne skulle havde
æren af at tænde juletræet, nu da han var
kommet tilbage til sin familie. Så blev der
danset om træet og delt julegaver ud. Kun
Arnes kone havde ikke købt nogen gave til
sin mand, og dog! Hun rejste sig op, så på
ham og sagde stille: ”Arne, jeg har ikke købt
noget til dig, men alligevel har jeg en
stor gave til dig. Du skal nemlig endelig være far. Om cirka et halvt år, har
lægen fortalt mig.” Det blev vistnok
den bedste julegave, der blev givet
denne juleaften.
Efter festlighederne, da alle
var taget hjem til sig selv igen,
sad fru Jensen længe i sin
lænestol. Mens hun lykkeligt
blundede, tænkte hun tilbage
på alt det, der var sket. Hvilken
jul! Hun tænkte på spådommen,
som var gået i opfyldelse, og
for hende var det den største gave, hun nogensinde
havde fået!
Michael Jørgensen
1995
Julekonkurrence
Tegn og mal dit drømmejuletræ
Find juletræerne
Find ud af, hvor mange små juletræer, der er gemt rundt omkring i bladet. Antal: _____
Inden jul sendes tegningen/løsningen ind til:
LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg.
Der trækkes lod om de indsendte tegninger/løsninger. Husk navn, adresse og alder.
Vinderne får direkte besked med præmien.
LungePatient.dk BM-Julen 2011
19
20
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Utraditionel julepynt
Forslag til hvordan børn selv kan lave pastaengle til juletræet
Du skal bruge
Sådan gør du
Vatkugle 10 mm
Pastarør
Pastasløjfer
Små pastabuer
Guldspray
Guldsnor
Stenbodsperler i guld
Lim
Lim en 10 mm vatkugle på et pastarør som hoved.
Lim en pastasløjfe bagpå som vinger.
Lim to pastabuer på som arme.
Få en voksen til at spraye englen med guldspray.
Lim en guldsnor bagpå til ophæng.
Sæt 22 stenbodsperler i guld på en snor.
Bind knude, så perlerne danner en krans.
Lim kransen på englens hoved som glorie.
LungePatient.dk BM-Julen 2011
21
22
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Juletræet med sin pynt
Til julen hører traditionen tro et juletræ
Blot for få hundrede år siden var grantræet ikke en del
af de danske skove, hvilket i dag er svært at forestille
sig. Ikke et eneste grantræ har sin oprindelse her i landet. Alle er indført – ofte endda fra fjerne horisonter.
Nordmannsgran, som vi kender som juletræet, stammer
fra Kaukasus-landene. Nobilisgran, som vi bruger til
juledekorationer, stammer fra det vestlige Nordamerika.
Rødgranen – et af vores almindeligste skovtræer er heller ikke oprindelig i Danmark, men blev indført omkring
1730. De gamle vikinger og vores forfædre i middelalderen kendte således ikke til granskoven – udover hvad de
måske havde set i udlandet.
I dag dyrker danskerne så mange grantræer, at vi sælger juletræer i tusindvis til både nordmænd, svenskere
og tyskere. Nu er nåletræerne en integreret og uundværlig del af skoven, og mange dyre- og fuglearter har
knyttet sig hertil.
Kunstigt grantræ
Giver juletræet flere sorger end glæder, kan løsningen
været et kunstigt juletræ, som i dag fås i mange størrelser. Træet, kan stå så længe man ønsker, og afgiver ikke
dufte. Inden træet pakkes ned efter jul, er det en god idé
at bruse det godt over med vand, så støv og eventuelle
allergifremkaldende stoffer ikke bliver gemt til næste
år. Træet opbevares støvfrit, eksempelvis i en pose eller
kasse. Det kan gemme på en masse støv på de mange
tusinde ”grannåle”.
Levende lys
De levende lys oser, og det kan godt betale sig at investere i elektriske lys, der ikke generer lungerne.
Hvilket juletræ skal man så vælge. Det er der mange meninger om. Og som lungesyg har man endda en ekstra
overvejelse, man kan være nødt til at gøre. Nemlig, et
træ uden duft! Skimmelsvampe på juletræer kan give
mennesker med skimmelsvampeallergi reaktioner fra
næse og lunger, når træet bliver bragt ind i stuen. Desuden dufter grantræer jo, og det kan genere mennesker
med følsomme luftveje og astma. Træerne indeholder
harpiksstoffer, der giver den velkendte granduft. Det
kan være de stoffer, der udløser symptomerne.
Rødgranen
Det klassiske grantræ for rigtig mange mennesker.
Træet fylder stuen med duft. Den er busket og har
mange grene, der kan hænges julepynt på. Desværre
drysser træet hurtigt, så træet holder kun ganske kort
tid.
Nordmannsgranen
Der er tale om en ædelgran, hvilket betyder, at den
holder længere på nålene, end rødgranen. Træet dufter
ikke så meget og er normalt også dyrere. Træet er som
regel mere symmetrisk i opbygningen, så man får tit et
pænere træ.
Blågranen
Det er et nyt og moderne træ, der har en særpræget blågrøn farve. Nålene holder bedre end rødgranen. Træet
sætter et andet præg på julen, og nålene er ikke bløde,
så de stikker.
LungePatient.dk BM-Julen 2011
23
Tigertoast
Black Tiger rejen er uden sidestykke kongen over alle rejer. Den er ualmindelig fast i kødet og har en
let sødme i smagen. Og så er den utrolig anvendelig i madlavningen på et utal af måder
2 personer
Fair Fisk black tiger rejer, rå, 175 g
4 skiver brød eller toast
100 g friske asparges
2 spsk. mayonnaise (evt. hjemmerørt)
1 spsk. frisk dild
1 tsk. kapers
1 spsk. citronsaft
Rist brødet ganske let. Blanchér aspargesene kort. Kom
tiger rejerne i kogende vand med en knivspids salt. Skru
ned for blusset og lad dem simre i 3 min. Si vandet fra
og lad rejerne afkøle. Bland mayonnaisen med friskhakket dild, hakkede kapers og citronsaft. Smør brødet
med mayonnaiseblandingen og anret med asparges og
tigerrejer.
Mayonnaise
Hjemmerørt mayonnaise
1 pasteuriseret æggeblomme
1 tsk. Dijon sennep
1 spsk. vineddike
1 dl. oliven- eller vindruekerneolie
Salt og peber
24
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Rør æggeblomme, Dijon sennep og vineddike sammen.
Tilsæt olien langsomt i en tynd stråle og pisk kraftigt (en
stavblender kan anbefales), indtil det er tyknet til en fast
masse. Smag til med salt og peber.
Fisk med cashewnødder
Kødet fra fisken Pangasius kan sammenlignes med søtunge.
Fisken har fast lyst kød, med en let og meget lækker smag
2 personer
1 pk. Hverdagsfisken 300 g (Pangasius)
150 g nudler
1 stk. rød chili
1 tsk. ingefær
2 stk. forårsløg
1 spsk. tomatpuré
400 ml kokosmælk
2 spsk. fiskesauce
50 g grønne bønner
2 dl vand
1 spsk. friske mynteblade
40 g ristede cashewnødder
1 spsk. raps- eller majsolie
Salt
Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem stå i 5
min.
Lad dem derefter dryppe af i en sigte.
Varm olien op i en tykbundet gryde, svits finthakket
chili, friskrevet ingefær og grofthakket forårsløg ganske
kort. Tilsæt kokosmælk, tomatpuré, groftskårne bønner,
fiskesauce og vand. Læg låg på, og lad det simre i 2 min.
Skær fisken i store stykker, og kom den i gryden.
Lad det simre ca. 5 min.
Anbring nudlerne i små skåle, hæld sauce over, og pynt
med mynteblade og ristede cashewnødder.
Revisor
Carlo Andreasen
Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J
Tlf. 86 11 27 16
Sponsoreret
LungePatient.dk BM-Julen 2011
25
Livskvalitet
af Karen Keinicke Cand. Psych. Aut.
Det er ikke hvordan, du har det – men hvordan du tar´ det
langt bedre? Finder fordelene er større end ulemperne
ved at ryge?
Din personlighed er dannet under dine første leve år
sammen med din familie. Her har du grundlagt din evne
til at være god ved dig selv, være ansvarlig og få tillid til
andre udenfor dig selv. Om du søger hjælp, rådgivning,
oplysning og behandling og måden du gør det på, er
grundlagt i din familie og dens måde at fungere på.
Senere kan du ændre lidt på dette mønster gennem dit
voksne liv og dets muligheder.
- Er vi optimistiske eller det modsatte. Er vi en type, som
har brug for at snakke om tingene, eller vender vi problemerne indad?
- Tager vi ansvaret for os selv, eller er vi vant til at se situationerne, som noget der opstår…… og som jeg ikke
kan ændre på.
- Er vi gode til at rumme en svær følelsesmæssig situation og accepterer den, eller har vi brug for at reagere
her og nu med at råbe, true, snakke, græde højlydt?
Vi har hver vores måde at håndtere kriser og svære
livssituationer på. Du kan eller skal ikke reagere som de
andre. Du har lov til at være dig selv. Men måske kan din
måde at gøre det på have ulemper, som du har set eller
Navn:
Adresse:
By:
Tlf.
E-mail:
Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57.
Du kan også maile til os på info@lungepatient.dk
Foto: Roberto Fortuna
26
LungePatient.dk BM-Julen 2011
k
E
ND
MI
F
OR
Ønsker nærmere oplysninger
Pa t i e n
t .d
GE
Ønsker at blive medlem
Postnr.:
ge
LU N
Medlemskab
Lun
Psykologen kan ikke ændre på, hvordan du har det –
men måske nok hjælpe med til at ændre din måde at
reagere på overfor sygdommen og dens følger. Hjælpe
med at skille tingene fra hinanden i f.eks. et område,
som du har indflydelse på – og et andet, hvor du ikke
kan få eller har indflydelse.
Din måde at tænke om din situation på, skaber nogle
bestemte følelser i dig, som igen skaber flere tanker,
som igen påvirker din opfattelse af, hvordan du tror, du
vil få det.
Alt er aldrig håbløst, men følelsen af håbløshed kan
være overvældende og fylde dig og dine nærmestes oplevelser af at hverdagen synes uoverskuelig. Men følelser er kun følelser, og de kan styres gennem den måde,
vi tænker på. En form for terapi, som nogle psykologer
arbejder ud fra kognitiv terapi. Her arbejder man med
tankerne og de mønstre, de ofte har.
Når der opstår sygdom hos os selv eller vores nærmeste, så reagerer vi på den situation, ud fra den personlighed vi nu har. De forsvarsmekanismer vi automatisk
plejer at bruge til at passe på os selv i svære situationer,
bliver også her taget i brug. Har vi tendens til at kæmpe
for at ændre på situationen – eller har vi for vane at
flygte væk/undgå virkeligheden. Undersøger vi mulighederne for selv at ændre på, eller søge indflydelse på
den nye situation? Eller lader vi stå til og undgår måske
at tage medicinen, og synes cognac smager og virker
EN
UP
ING EN BOSER
er ved at få øje på. Det er her, at psykologen kan
være til hjælp. Man skal selv ville en forandring,
for at den kan finde sted, psykologen kan kun
være en medspiller. Det kan være til stor hjælp,
at der er et medlem af familien eller en ven, som
støtter, kører og måske går med første gang til
samtalen hos psykologen. Har man det meget
dårligt og har mistet håbet om, at nogen kan
hjælpe en, kan det være svært selv at aftale et
møde og møde op.
Hele livet sker der forandringer, både på vores
personlige plan i forhold til fysik og psyke, men
også på det ydre plan i den tilværelse vi er en
del af. Der sker ændringer, enten vi er barn, ung,
voksen eller ældre. Bedst, som vi synes, nu går
det hele godt, sker der ændringer alligevel, måske nogle nye triste ændringer. Der kommer nye
muligheder, men der kommer også nye begrænsninger.
Dem, vi har indflydelse på og kan kontrollere,
kan vi med nød og næppe nå at forholde os til. I
disse år sker der mange omvæltninger i samfundet, som har indflydelse på vores hverdag. Det
har vores hjerne faktisk svært ved at følge med i.
Kommer der for mange kontroltab/chokerende
oplevelser i løbet af få år – som sygdom, tab af
arbejdsevne, tab af nære pårørende og venner,
udefrakommende ændringer som er ubehagelige, kan vi blive ængstelige og kan have brug for
rådgivning og måske terapi hos en psykolog. Livstruende sygdomme, som overvindes, giver ofte
ængstelighed på mere generelt plan bagefter. Ca.
30 % udvikler stress og depression.
Stress er ikke forbundet med at have travlt. Det
opstår, når vi er optaget af at leve op til vores
egne eller andres forventninger, eller dem vi tror,
vi selv eller de andre har. Hvis vi ikke har ressourcer og kræfter til at gøre dette, udvikles der stress.
Denne kemiske reaktion som finder sted i hjernen, gennem bl.a. det vi tænker, gør kemien skæv,
og vi vil få symptomer på mistrivsel. For eksempel
forandres søvn, spisning, hukommelse og koncentration. Vores måde at opfatte os selv og vores
muligheder ændrer sig. Vi begynder også at tillægge andre mennesker uheldige aspekter. Vi kan
ikke så nemt træffe beslutninger om vigtige og
især uvigtige forhold. Hjernen har brug for både
medicinsk og terapeutisk hjælp. Det er medicin,
som øger mængden af serotonin i hjernen, der
skal til, og omtales som ”lykkepiller”. De mennesker, som har brug for dem, oplever oftest en stor
lettelse over at kunne fungere igen via dem.
Normalt gør vores fysik, at vi kun langsomt bliver ældre. Herved er det lettere at omstille sig til
ændringerne. Men når fysikken og vores lunger
begynder at svigte og vores jævnaldrende ikke
har det på samme måde, så er det sværere at acceptere sine nye begrænsninger. Når den fysiske
tilstand forhindrer os i at udfolde os i arbejds-,
familie-, og fritidslivet, så har vi mistet noget, som
kræver en omstilling indeni os.
Hvis du synes, du har et godt liv, er du sikkert god
til at leve i nuet, tage ansvar for at skabe den gode
dag for dig selv med netop det indhold, som passer til dine kræfter i dag. – Det er næsten umuligt
for en person, som har en lungesygdom, idet
dagene kan være meget forskellige, uden at det
kan forudsiges. Men det er din evne til at styre og
træffe beslutninger, som er til gavn for dig, som
øger din livskvalitet.
Det er oftest forbundet med skyld eller skam
at stille krav og kræve særbehandling ud fra en
usynlig sygdom. Det kræver en del selvtillid at fortælle andre om, hvordan livet ser ud, set indefra,
hvor der er skiftende begrænsninger hele tiden.
Har du en tendens til at lade dig styre af, hvad du
tror eller ved, at omgivelserne kræver eller forventer af dig, bliver du utilfreds. Så oplever du måske,
at du lider, og det er synd for dig. Så kan du nemt
falde for at bebrejde andre og dig selv, at livet er
så svært og umuligt. Så kommer de negative tanker og de ubærlige følelser. Herved bliver dagen,
ugerne m.v. triste, og du genskaber situationen.
Vil man bryde dette mønster, gælder det om at
lægge mærke til, hvad man tænker og så flytte fokus, når tankerne ikke kan blive til en god beslutning. Se på noget bestemt, lyt til noget konkret,
få øje på hvor mulighederne er for at øve indflydelse. Find de opløftende situationer frem og lad
dem fylde noget mere i hverdagen. Snak mere
med de mennesker omkring dig, som du bliver i
godt humør af at være sammen med.
Skru ned for tiden du snakker med triste mennesker. Læg mærke til når du selv udbreder dig
med selvmedlidenhed. Det får dig kun til at ende
som ensom og med rynker. Selvmedlidende
mennesker har altid været en belastning at holde
kontakt med… om det så er vores mor/far, ven
eller nabo. At isolere sig er ofte vejen til yderligere
opgiven og smerter af både fysisk og psykisk art.
De har samme baggrund.
Foto: Roberto Fortuna
LungePatient.dk BM-Julen 2011
27
Sanderumgaards
Romantiske Have
Sanderumgaard er en fynsk herregård beliggende 12 km sydøst for Odense,
mellem Fraugde og Davinde landsbyer. Sanderumgaard drives som traditionelt
land- og skovbrug med et samlet areal på 900 ha. Godsets jorde er beliggende
både i Odense og Kerteminde kommuner. Godsets historie kan føres tilbage til
1400-tallet, hvor Odense fjord gik helt ned til dette område. En stor del af godsets område er således gammel drænet fjordbund, og man mener, det er derfra,
Sanderumgaard har fået sit navn
Hver dag suser tusindvis af biler, på den fynske motorvej
mellem Langeskov og Odense, forbi en af Fyns mange
dejlige herregårde, Sanderumgaard. Motorvejen skærer
igennem den frodige landbrugsjord, og hvis man kigger
op og ser sig omkring midt i farten, vil man få øje på bølgende marker,
flotte skovpartier og den smukkeste allé
Foto: Roberto Fortuna
der fører ned til et helstøbt herregårdsanlæg i historicistisk stil.
Her findes et åndehul så smukt og romantisk som
noget sted, man kunne ønske sig.
Foto: Roberto Fortuna
28
LungePatient.dk BM-Julen 2011
En herregård med et 200 årigt romantisk haveanlæg,
der nu efter flere års restaureringsarbejde, er åbnet op
for publikum. En have, der emmer af kultur, symbolik og
historie.
Historien begynder i 1794.
Frederik VII har på Christiansborg netop afskediget sin
nære ven og højt betroede Hofmarskal Johan von Bülow
efter mange års tro tjeneste. Detroniseret vælger Johan
Bülow at forlade København og slå sig ned på Fyn, på
Foto: Torben Eskerod
sit nyerhverve gods Sanderumgaard. I mange år har han
interesseret sig for haver og beslutter sig nu for at skabe
sig sit eget lille paradis fjernt fra hoflivets mange intriger. Johan Bülow har fulgt med i den sidste nye mode
inden for haveanlæg, nemlig den engelske romantiske
landskabelige havestil. Det bliver starten på en drøm i
det fynske.
storie, kunst og videnskab samt en uudtømmelig energi
og en god økonomi, udgjorde det den perfekte forudsætning for at skabe et spændende haveanlæg.
Haven, som Johan Bülow skaber over de næste 20 år,
bliver enestående. Et mesterværk inden for havekunsten, og en hyldest til datidens idealer om kunstnerisk
virksomhed, fordybelse og sansernes nærvær.
Johan Bülow var ikke professionel ud i havekunsten,
men som så mange andre med aristokratisk baggrund
på hans tid, var han veluddannet, meget belæst og
inspireret af datidens store tænkere.
Dette, kombineret med en stor interesse indenfor hi-
Den romantiske landskabelige have havde sit indtog i
Danmark i slutningen af 1700-tallet.
Lulu Salto Steffensen skriver i sit pragtværk Danmarks
Havekunst II: ” Der er en sammenhæng mellem oplysningstidens borgerliggørelse og den romantiske haves
udbredelse. Den formelle franske
have hørte til feudalisme, hofliv og
aristokrati. Den engelske landskabelige havestil hørte sammen med
demokrati, sansernes nærvær og
retten til at tænke selv.”
En romantisk have er en stemningshave, hvor virkemidler som lysthuse,
monumenter, grotter og obelisker,
er med til at iscenesætte den ufordærvede natur. Hvor lys og skygge,
beplantninger og vand inspirerer
og vækker den besøgendes nysgerrighed og sindsstemninger. Hvad
gemmer der sig rundt om hjørnet?
Hvor førere denne snoede stil os
hen? Hvad er symbolikken i dette
monument?
LungePatient.dk BM-Julen 2011
29
Johan Bülow sørger for at dokumentere sit livsværk.
Han skriver livet igennem dagbog og laver udførlige
plantelister. Han får tegnet et kort over haven og sidst
men ikke mindst, besøger både malere, tegnere og
digtere haven, som dermed bliver udødeliggjort igennem kunsten.
”Hvor dunkelt er det mellem disse Grene;
En enkelt Fugl i Træet bygger Rede,
Hvor möket sine vinger taus udbrede,
Som mellem Gravenes Grönsvær Gravens Stene.
Vi vandre vil i Skoven ind alene;
Hvo, som vil finde den, maa först jo lede.
Det dybe Mörke vil sig vel adsprede,
Naar Solen sender sine Straaler rene.
En lille Hytte bag de de dunkle Grene
Sig reiser hisset, bygt af simpelt Leer:
En Eneboer har vist Bolig der,
Som flygted bort fra Byens hugne Stene.
Der kan han sidde nu i Skoven ene,
Thi Sværmens vilde larm ei kommer her;
Mens Verdenslivet bruser fjernt og nær,
Han bede kan paa Fromheds Vinger rene”.
30
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Disse linjer skriver Digteren Mathias Winther, om hytten
”Tankefuld” omkring 1823.
”Tankefuld” var en af de hytter, Johan Bülow fik bygget
i sin have, og som stadig står i dag.
Symbolikken omkring Tankefuld udspringer sig af
det frimureriske tankesæt. Johan Bülow var, tilskyndet
af Frederik VI, frimurer, og det var vigtigt for ham at
Susanne og Erik Vind talte om, hvor spændende det
ville være at føre haven tilbage til den fordums pragt, og
åbne den op for gæster. Noget, der ikke var helt fremmed for Susanne, da hun er barnebarn af Nonni og Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. De åbnede Egeskovs have
op for gæster, som nogle af de første herregårdsejere i
Danmark. Et initiativ Susanne altid har set op til med stor
beundring.
omsætte sine frimureriske tanker og idealer i sin have.
Digtet, som i øvrigt er på 40 vers i alt, illustrerer på glimrende vis, hvad den Romantiske have tilbyder sin besøgende. Fordybelse, indsigt, og eftertænksomhed.
Johan Bülow dør som en lykkelig mand i 1828, og familien Vind, en gammel dansk uradelsslægt, køber herefter
Sanderumgaard.
Knap 200 år og 5 generationer senere er det de nuværende ejere, Susanne og Erik Vind, der bor på Sanderumgaard. Da familien flyttede dertil i 1992, var Johan
Bülows gamle have i en sørgelig forfatning. De mange
pavilloner var næsten forsvundet, kanalerne groet til og
de mange slyngede stier forsvundet i skov.
Takket være flere fonde, bl.a. fonden RealDanias generøse bidrag, kunne Susanne og Erik Vind i 2006 begynde
det store restaureringsarbejde. Plantelister, dagbøger og
malerier er blevet gransket tæt, og ud fra det efterladte
historiske materiale er det lykkedes at genskabe og
nyfortolke store dele af den 15 ha. store have. Arbejdet
er foregået i tæt samarbejde med Landskabsarkitekt
Charlotte Skibsted og HedeDanmark Odense.
Det var med glæde og stolthed for Susanne og Erik
Vind, at H.M. Dronningen ville forestå indvielsen af
haven den 25. maj 2010.
I dag er det muligt at komme på en guidet tur rundt i
haven med foredrag om havens historie og det store
restaurerings projekt samt efterfølgende få servering af
kaffe og kage.
Man kan også vælge at besøge haven på egen hånd.
Du kan læse mere på www.sanderumgaard.dk
Den sunde måde at sidde på®
Hvad du ønsker skal du få
Med en farstrup hvilestol får du siddekomfort i særklasse. Stolen er tilpasset dig. Vi tager os altid god
tid til at analysere din siddestilling – uanset om du
besøger en af vores butikker eller om stolebussen
ruller ud til dig.
Nærmeste forhandler,
brochurer eller besøg
af stolebussen ring
63 83 83 83
Gl
æd
eli
gj
ul
Cantate
www.farstrup.dk
LungePatient.dk BM-Julen 2011
31
Handskerne
aF GeOrG V. BenGtsOn
Det var dagen før lillejuleaften. Sidst på dagen. Ganske
præcis en time over lukketid. Den unge, blonde ekspeditrice i handskemagasinet åndede lettet op, da den sidste
kunde gik mod døren.
Det havde været en lang, en utrolig lang og slidsom dag,
der havde givet ømme fødder og lægge, en lammende
træthed og borende smerte i baghovedet.
Nu tænkte hun kun på at få ryddet op, at få de mange
snese handsker lagt i de rigtige æsker og få æskerne stillet på deres rigtige plads. Alt skulle være parat til næste
morgen.
Og så ville det være vidunderligt at komme hjem, drikke
en kop stærk te og ligge ned, bare ligge ned, slappe helt
af og komme lidt til sig selv.
Men skæbnen ville det anderledes.
Endnu inden ekspeditricen havde nået at lukke døren
efter sin ”sidste” kunde, myldrede en lille velklædt ældre
dame med et bestemt træk om munden frem og satte
skulderen mod dørens glasrude. Hun var så belæsset
med pakker, at kun skulderen og bagdelen var til hendes disposition.
”Lille De” sagde hun indsmigrende til blondinen. ”Lad
mig slippe ind. De er min sidste chance. I morgen er det
for sent”.
Ekspeditricen pressede udmattet et lille smil frem og
lukkede døren op, idet hun indvendig bad til, at det
måtte blive en lille, nem og hurtig ekspedition. Men
hendes menneskekundskab advarede hende: Typen
kunne være farlig.
Damen sejlede frem til disken, befriede sig med et ryk
for pakkerne og sank om i den nærmeste lænestol med
et dybt suk. Hun bemærkede ikke ekkoet fra den anden
side af disken
Den unge blonde ekspeditrice fik anledning til at sukke.
Dagens sidste kunde hørte til den type venlige, ældre
damer, der indleder en konversation med almindeligheder om vejret, priserne og de mange mennesker
for derefter at gå over til at præsentere deres familie i
detaljeret nærbilleder.
”Hvad må jeg vise Dem, frue?” afbrød blondinen venligt
og forsøgte at skjule sin utålmodighed.
Jo da! Hele familien skulle have handsker i år, havde hun
bestemt. Onkel Erik, fætter Kaj, hendes tre gifte døtre og
de fire børnebørn såvel som hendes to søstre.
32
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Ekspeditricen trak vejret dybt og kastede et orienterende blik over disken og gulv. En del af det der stod
fremme, kunne anvendes. Hvor heldigt, hun ikke havde
nået at rydde op.
”Skal vi begynde med herrerne” foreslog hun, idet hun
med matematisk præcision brød ind i en diminutiv
pause.
Kunden nikkede, men fortsatte ufortrødent med en
omstændig beskrivelse af familiemedlemmernes såvel
positive som negative karakteregenskaber.
Den unge ekspeditrice gjorde sin pligt og lidt til.
Hun skubbede de ømme fødder, hovedpinen og oprydningen i baggrunden og forsøgte med korte, præcise
spørgsmål at finde frem til det, den gamle dame ønskede.
Hun sparede sig ikke. Gang på gang hentede hun ny
sortimenter frem fra de øverste hylder på reolen. Op ad
stigen. Ned ad stigen. Igen! Igen! Igen!
Efter en lille times tid var det hele overstået, men da var
såvel den gamle dame som blondinen segnefærdige.
Damen sank med et tilfreds suk ned i lænestolen, mens
ekspeditricen med de ømme fødder gav sig til at pakke
handskerne ind, hvert par i sin æske! Julepapir, julebånd
og sløjfe.
Uden hensyn til tidspunkt og træthed blev papiret
glattet og foldet skarpt og præcist. Sløjfen blev bundet,
elegant, struttende og klippet til.
”Vær så god frue. Og vær så god, her er regningen”.
Den gamle dame betalte og fik ved ekspeditricens hjælp
alle pakkerne på disken stablet op på armene. Hun satte
sig i bevægelse mod døren med et fraværende udtryk i
ansigtet.
Det gik langsommere og langsommere. Pludselig standsede hun, vendte sig mod blondinen, der stod parat ved
døren, og udbrød med et stort forklaret smil:
”Jeg har glemt en! Åh, det var da godt, jeg kom i tanke
om det”.
Ekspeditricen fandt et lille bitte falmet smil frem og
hængte det tøvende ud:
”Er der noget jeg kan hjælpe fruen med?”
Den gamle dame bakkede først hen til disken, hvor hun
skød pakkerne fra sig.
”Ja, kære lille De. Det er lige bestemt noget, De kan
hjælpe mig med. Det er en gave til en ung pige på Deres
alder. Jeg ved ikke, hvad hun ønsker og heller ikke, hvad
der klæder hende. Men de må kunne hjælpe mig”.
Den gamle dame sank ned i lænestolen og trak handskerne af under dyb eftertanke.
”Lad mig nu se! Hun er ikke særlig høj, men hun er moderne, en virkelig nydelig … æh smart pige, hedder det
vist. Men smarte piger har jo deres egne meninger om,
hvad der klæder dem. Hvad tror De en pige på Deres
alder kunne ønske sig i handsker, når der ikke skal tages
hensyn til prisen?”
”Det er nok individuelt, frue, men…”
”Vær så rar og vælg som om det var til Dem selv. Jeg er
for træt til at tænke mere”.
”Ja”, føjede hun undskyldende til, ”det er langt over lukketid, og jeg ved godt jeg har været frygtelig besværlig”.
Blondinen trak forskellige kasser frem og præsenterede
de nyeste og dyreste modeller i ungpigehandsker.
”De er henrivende”, mumlede den gamle dame, ”men
næsten for elegante, ikke?”
”De unge damer kan lide dem sådan”, smilede ekspeditricen og glemte for et øjeblik sin træthed og hovedpine, medens hun kærtegnede det bløde skind.
”Enhver ung pige vil blive lykkelig for at eje sådan et par
handsker”. Hun føjede forsigtigt til:
”men prisen er jo rigtignok også…”
”Pyt med prisen”, sagde den gamle dame og trak sin
pung frem.
”Jeg tager Deres ord for, at den unge pige bliver glad for
gaven. Pak dem blot ind og giv mig regningen”.
Blondinen fjernede prissedlen og pakkede ind: æske,
papir, bånd, sløjfe, klippe – klip og vær så god frue og
vær så god, her er regningen.
Ved fælles hjælp lykkedes det endnu en gang at få pakkerne stablet op, og den unge blondine ilede til døren.
Kunden lagde forsigtigt fra, vendte sig trippende og
sigtede mod udgangen.
”Lykkedes det mon denne gang?” tænkte ekspeditricen,
men pludselig var det hende der standsede kunden.
Undskyld, frue! De har glemt en pakke på disken. Det er
endda de dyre handsker, De købte sidst”.
Den gamle dame vendte sig mod ekspeditricen med et
strålende smil og rystede på hovedet:
”Nej, kære lille De. Jeg har ikke glemt noget, men det var
rigtignok lige ved. Pakken der er til Dem. Jeg har Deres
ord for, at De kan lide handskerne. Tak for Deres tålmodighed og glædelig jul, lille De!”
Den gamle dame sejlede gennem døren og forsvandt i
mængden, der hastede forbi.
Den unge pige stod med pakken i hånden og stirrede.
Genskinnet af den gamle dames smil lyste endnu på
hendes ansigt. Hun gik hen til disken og skrev: ”Julegave
fra ukendt kunde”. Så lagde hun pakken i sin taske og
begyndte nynnende oprydningen.
LungePatient.dk BM-Julen 2011
33
Høje Taastrupvej 42 • 2630 Taastrup
Tlf. 44 92 35 44
34
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Julekrydsord
Sendes til:
LungePatient.dk · Old Gyde 74 · 5620 Glamsbjerg - mærket “Julekrydsord”, senest den 15. januar 2012
eller via e-mail: krydsord@lungepatient.dk - Vinderne får direkte besked.
Løsningen indsendt af:
1. præmie 150 kr.
Navn:
2. præmie 75 kr.
Adresse:
Postnr.:
3. præmie 50 kr.
By:
LungePatient.dk BM-Julen 2011
35
Ferieture med LungePatient.dk
LungePatient.dk har hvert år ferieture for medlemmer
Vi benytter vores ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg som base for ferien. Herfra tager vi på ture ud i
det ganske land. Det er ikke alle med en lungesygdom eller andet handicap, der kan komme rundt i landet og opleve
de forskellige steder. Så derfor er en ferietur med LungePatient.dk en rigtig god løsning.
Ferieturen er tilrettelagt, så alle kan være med. Ind imellem er der brug for en hjælpende hånd, og der er altid en til
at hjælpe, hvor der er brug for det. Ferieturen begynder om mandagen, hvor man samles til frokost. Her mødes man
med de andre gæster, og man får information om, hvordan ugen skal forløbe.
Turene i år gik til Glücksburg i Tyskland, Ladbyskibets Museum nær Kerteminde og til Naturama i Svendborg.
Tur til Kerteminde
Tur til Tyskland
Turen til Glücksburg Slot i Tyskland gik over Sydfyn til
Bøjden. Hvor vi sejlede fra Bøjden til Fynshav. Herefter
kørte vi den skønne tur
langs med Flensborg fjord
og videre over grænsen til
Tyskland. Vi kom til
Glücksburg Slot ca. kl. 11,
her spiste vi vores medbragte frokost ude i det
fri, vejret var godt, og vi
havde det hyggeligt. Kl.
12.30 havde vi en guidet
rundvisning på Slottet, det
var meget interessant at
høre om slottet og familierne op igennem tiderne,
ca. kl. 15 kørte vi videre. Vi
fik provianteret i grænsebutikken på vejen hjem.
Vi kom til Glamsbjerg igen
kl. 17.30, hvor aftensmaden blev serveret efter en
pragtfuld dag.
36
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Turen til Ladbyskibets
Museum ved Kerteminde,
der kunne vi se højen ved
Vikingemuseet Ladby
og opleve den unikke
vikingeskibsgrav, hele
turen rundt var også
guidet med en fortælling
om tiden fra dengang. I
kælderen kunne man se
rekonstruktionen af det
vikingeskib, som kaldes
Ladbyskibet. Derfra kørte
vi ind til Kerteminde, hvor
vi spiste en dejlig stor
wienerschnitzel, efter
middagen kørte vi videre
til Fyns Hoved.
Her havde vi et ophold, hvor vi kunne nyde den pragtfulde udsigt, naturen og den friske luft ved vandet.
Herefter gik turen tilbage til Glamsbjerg.
Tur til Svendborg
Bankospil
Turen gennem Naturama i Svendborg var en fantastisk
rejse, hvor vi så naturens dyr, både til vands på jorden og
i luften. Også på denne tur havde vi en guide med rundt
til at fortælle om de forskellige dyr, det var helt livagtig,
fordi det var med lyd på fra dyrene og hele oplevelsen
fra solopgang til solnedgang, lyset varierede o.s.v. Ja,
det var helt fantastisk. Efter rundvisningen kørte vi en
tur rundt i Svendborgs gamle bydel og havneområdet,
inden vi skulle ud at spise frokost på Hotel Christiansminde. Derefter gik turen gennem det fynske landskab
hjem til Glamsbjerg.
Onsdag var der hele dagen afslapning på terrassen. Og
vi kunne nyde den gode mad fra Boserup Mindes køkken. Om aftenen havde vi bankospil om de mange fine
gaver, som var sponsoreret af de handlende i Glamsbjerg.
Efter en uge med mange gode oplevelser og godt selskab i hinandens samvær, var det hjemrejsedag lørdag
efter en pragtfuld uge.
Vi takker de handlende i Glamsbjerg for støtten
til vores arbejde.
LungePatient.dk BM-Julen 2011
37
Ny antistatisk AeroChamber
Plus* Flow-Vu*
Dokumenteret med mere end 300 in-vitro/in-vivo stuider 1
ComfortSeal maske
Flow-Vu* indikator
- Blød maske uden latex i anatomisk
design, hvilket gør at masken sidder
tæt med minimalt tryk
– bevæger sig med vejrtrækningen.
Flow-vu indikatoren bevæger sig med
vejrtrækningen når masken sidder korrekt
Antistatisk
– hvilket sikrer optimal lungedeponering af
medicinen. AeroChamber Plus* Flow-Vu* er
klar til brug lige ud af pakken. Den skal IKKE
primes eller vaskes inden brug
Flow Signal fløjte
– fløjter hvis man trækker
vejret for kraftigt eller hurtigt.
Det er vigtigt at trække
vejret normalt, dvs. roligt og
langsomt, når man
anvender spacer
Universelt bagstykke
- alle typer inhalationsprays kan anvendes til
AeroChamber Plus* Flow-Vu*
www.aerochamber.dk
1 Study summary. AeroChamber Brand of Valved Holding Chambers. Februar 2011
38
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Denmark
TEVA Denmark
Parallelvej 10,
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. : 4498 5511
www.tevapharm.dk
Ønsker du at støtte
LungePatient.dk´s arbejde?
Du kan støtte lungesagen på forskellig vis
En anden mulighed er oprettelse af
et gavebrev. Det er en 10 årig aftale,
- information om lungesygdomme
via nye brochurer, bøger og BMBladet
- opretholdelse af foreningens ferie-,
kursus- og rehabiliteringscenter i
Glamsbjerg
- 14 lokalafdelinger fordelt i hele
landet
- lokalafdelingerne har feriehuse,
som udlejes på meget favorable
vilkår til medlemmerne
- legater til økonomisk trængende
patienter
Gaver til LungePatient.dk kan fratrækkes på selvangivelsen ifølge
ligningslovens paragraf 8A. Du kan
højst fratrække 14.500 kr., og de
første 500 kr. medregnes ikke. En
gave på 1.000 kr. giver altså ret til
et fradrag på 500 kr. Vi indberetter
automatisk beløbet til SKAT.
Mindegaver
Ved dødsfald kan det være et ønske fra afdøde eller de pårørende,
at deltagere ved begravelsen eller
bisættelsen giver et bidrag til LungePatient.dk i stedet for blomster.
Dette kan gøres ved at skrive det i
dødsannoncen. Vil man betænke
lungesagen og LungePatient.dk
i den forbindelse, kan det gøres
ved at indsætte beløbet på giro
408-7046. Husk at anføre navn på
afdøde samt navn og adresse på
nærmeste pårørende. Efterfølgende
sender vi et takkebrev til nærme-
Ring til landsforeningens kontor på
telefon 64 72 13 57 og hør nærmere
om de enkelte muligheder for at
støtte lungesagen og LungePatient.
dk i arbejdet for patienter med
lungehandicap. Du er også velkommen til at indsende nedenstående
kupon, så kontakter vi dig.
Se også vores hjemmeside
www.lungepatient.dk
Ønsker at give en pengegave
Ønsker yderligere informationer om patientforeningens arbejde
k
Pa t i e n
t .d
Ønsker at støtte LungePatient.dk og deres arbejde med et gavebrev
OR
F
ge
GE
Ønsker at høre nærmere om oprettelse af et testamente
LU N
E
Gavebrev
Bidrag og gaver
LungePatient.dk – anvender
midlerne således:
ND
Man kan f.eks. betænke LungePatient.dk i sit testamente. Ethvert
menneske kan oprette et testamente. Så bestemmer man selv,
hvad der skal ske med det, man
efterlader sig. Det giver ro i sindet at
vide, hvad man vil gøre, og det er en
lettelse for de efterladte i en tung
situation. I testamentet kan arvebeløbet øremærkes til bestemte ting.
Man kan efterlade LungePatient.dk
eller en af lokalafdelingerne nogle
penge, og det har stor betydning
for vores arbejde. Man kan få vejledning i forbindelse med oprettelse af
et testamente på landsforeningens
kontor, eller man kan rekvirere en
brochure om, hvordan man kan
betænke vores patientforening.
ste pårørende med oplysning om,
hvem der har bidraget med mindegaver.
MI
Testamente
der betyder, at man hvert år indbetaler et fast beløb til LungePatient.
dk. Hele beløbet kan fratrækkes på
selvangivelsen ifølge ligningslovens
paragraf 12.
Lun
Gaver betyder meget for LungePatient.dk´s arbejde for at hjælpe og
støtte de lungesyge. Et bidrag til
lungesagen uanset størrelse er med
til at hjælpe mennesker med lungesygdomme.
EN
UP
ING EN BOSER
Navn:
Adresse:
Postnummer: By: Telefon:
E-mail:
Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57.
Du kan også maile til os på info@lungepatient.dk
LungePatient.dk BM-Julen 2011
39
Salg og demo:
Stamholmen 153
2650 Hvidovre
88304400
Salg og service siden 1932.
Vi tilbyder målrettede og driftssikre løsninger til vores kunder.
Vores udvalg af maskiner
spænder fra den lille printer til
enkelmandskontoret over til de
store produktionsmaskiner.
Vores service er landsdækkende, og vi servicerer altid selv
vores installationer.
Kontakt os, og hør hvad vi kan
gøre for dig - ofte kan du skifte
til en ny maskine med højere
kvalitet og endnu støre driftssikkerhed uden større ekstraudgifter.
Opdager indbrud,
brand, gas og vand
Service & adm.
Bestil Falck Alarm nu
på 70 10 40 80
eller www.falck.dk
Esrum Søvej 5A
3080 Tikøb
44730300
Skønne feriedage
ved Sharm el-Sheikh
Trænger du til en ferie med sandstrande, saltvand og sol på kroppen,
er Sharm el-Sheikh det rigtige valg. Det Røde Hav har gode muligheder
for at dykke og snorkle, og bagefter kan du tage på opdagelse i Egyptens
fortid blandt pyramiderne i Cairo eller Kongernes Dal i Luxor.
F.eks. Ghazala Beach Hotel, kat. 3+
Afrejse 8/12, 1 uge
Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00
40
LungePatient.dk BM-Julen 2011
3.849,-
Gul trafikvest 25 kr.
Indkøbspose 25 kr.
Kuglepen 5 kr.
Sweatshirt 299 kr.
T-shirt 99 kr.
Regnjakke 199 kr.
Kikkert 99 kr.
Fingerpulsoximeter 995 kr.
Ovennævnte ting kan bestilles og købes
på landsforeningens kontor tlf. 64 72 13 57 eller på mail: info@lungepatient.dk
Læs mere om informationsmaterialer på www.lungepatient.dk
Følgende kan gratis bestilles:
- Hvem er LungePatient.dk?
- At leve med en lungesygdom. Pjece om den lungehandicappedes vilkår. 32 s.
- Boserup Minde, – ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter
- Brochure om lungesygdomme. 28 s.
- Kursuskatalog
- Arv, gave og testamente
- Ansøgningsskema til Den Blå Nål
- Rund etikette med landsforeningens navn og logo
LungePatient.dk BM-Julen 2011
41
LOKALAFDELINGER
KØBENHAVNS AFDELING
Kontor
Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup
Tlf. 35 35 88 81 - Tlf. tid, torsdag
kl. 12 - 15. Bank: Reg.nr. 0165
konto nr. 8655-612-700
E-mail: bm-kbh.afd@mail.dk
www.lunger.dk
Kasserer
Lis Ullits
Baldersvej 12, 8920 Randers NV
Tlf. 86 43 89 60
Formand
Anne-Lise Nerving
Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup
Tlf. 32 51 61 53
RIBE AMTS AFDELING
Kasserer
Susanne Overbye
Alkmaar Alle 40, 2791 Dragør
Tlf. 32 94 61 51
Formand
Erik Pedersen
Løgstørvej 4, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 13 10 79
LOLLAND-FALSTER AFDELING
Kasserer
Erna Schack
Spurvevænget 9, 6760 Ribe
Tlf. 75 42 09 37
Bank: Reg.nr. 0693
konto nr. 2815632809
Formand
Peder Pedersen
Reimersgade 11, 4900 Nakskov
Tlf. kontoret 54 90 26 71
Tlf. privat 54 92 16 41
Tlf./Fax 54 95 16 41
Kasserer
Berit Pedersen
Bresemanns Allé 43, 4900 Nakskov
Tlf. 54 92 14 43
NORDFYNSK AFDELING
Kontor
Toldbodgade 5-7
5000 Odense C.
Man. kl. 14 - 17, Tlf. 66 11 04 47
Giro 648-1671
E-mail: bm-nordfynsk@mail.dk
Formand
Frede Jensen
Brobæklunden 135, 5260 Odense S
Tlf. 66 15 75 52
Kasserer
Jørgen La Cour
Rugårdsvej 664, 5210 Odense NV
Tlf. 23 46 91 63
NORDVESTJYDSK AFDELING
Giro:900-9795
www.bm-ribeamt.dk
SYDFYNS AFDELING
Bank: Reg. nr. 0861
konto nr. 8130468226
Formand
Grete Nielsen
Krøyersvej 28, 5700 Svendborg
Tlf. 62 21 82 24
Kasserer
Henning N. Nielsen
Bülowsvej 53, 5700 Svendborg
Tlf. 62 22 44 59
SYD- OG MIDTSJÆLLANDS
AFDELING
Bank: Reg.nr. 1551
konto nr. 6480330
Formand
Lene Jakobsen
Ådalsvej 6, Vallø, 4600 Køge
Tlf. 56 26 79 38
Kasserer
Willy Jeppesen
Ragnhildgade 20, st. th., 2100 Kbh. Ø
Tlf. 39 27 03 26 eller 21 43 79 63
Bank: Reg.nr. 9312
konto nr. 0000186538
SØNDERJYDSK AFDELING
Formand
Lizzi Andersen
Kongevejen 53, Jegindø, 7790 Thyholm
Tlf. 97 87 93 50 eller 41 44 01 47.
Formand
Thomas Rasmussen
Arnkær 7, 6310 Broager
Tlf. 20 83 58 83
Kasserer
Leo Lykholt
Fjordvej 46, Knud, 7860 Spøttrup
Tlf. 97 56 19 62
RANDERS AFDELING
Kontor
Jyllandsgade 3 C, i kld., 8900 Randers C,
Tlf. 86 42 08 92 eller 41 66 06 44
Torsdag kl. 16 - 18.
E-mail: kontoret@bm-randers.dk
www.bm-randers.dk
Bank: Reg.nr. 9335
konto nr. 3310300216
42
Formand
Erik Søgaard
Brorsonsvej 8, 8981 Spentrup
Tlf. 86 47 74 61
LungePatient.dk BM-Julen 2011
Giro: 544-8115
Kasserer
Claus Helweg
H. P. Hansensgade 3,1., 6200 Aabenraa
Tlf. 29 82 56 14
VEJLE AFDELING
Bank: Reg.nr. 9209
konto nr. 4960957127
Formand
Lisbeth S. Ipsen
Golfsvinget 6, 7000 Fredericia
Tlf. 87 53 80 55
Kasserer
Finn Sørensen
Åstræde 10, 7100 Vejle
Tlf. 75 83 79 46
VENDSYSSEL AFDELING
Bank: Reg.nr. 9190
konto nr. 236-58-73057
Formand
Jørn Schmidt
Trindelvej 34, 9990 Skagen
E-mail: lajschmidt@skagennet.dk Tlf. 98 44 41 83
Kasserer/sekretær
Grethe Jørgensen
Thorvaldsensvej 2, st. tv.
9700 Brønderslev, Tlf. 36 92 18 94
E-mail: gre@c.dk
www.lungepatientvendsyssel.dk
VESTSJÆLLANDS AFDELING
Giro: 506-3604
Formand
Ove Hansen
Dyrehovedgårds Allé 33, st.,
4220 Korsør, Tlf. 58 37 13 17
Kasserer
Hans Jørgen Christensen
Halsskov Tværvej 10, 4220 Korsør
Tlf. 58 37 47 68
AALBORG AFDELING
Bank: Reg.nr. 9374
konto nr. 2460224031
Formand
Jan Simonsen
Gammelholmvej 7, 9541 Suldrup
Tlf. 40 31 09 07
Kasserer
Lars Hjørringgaard
Bygaden 67 C, 9200 Aalborg SV
Tlf. 26 21 00 29
Kontortid tirsdag kl. 16 - 20
ÅRHUS AFDELING
Bank: Reg.nr. 2318
konto nr. 6873189450
Kontor
Skovvangsvej 220 kld., 8200 Århus N,
Tlf. 86 10 58 43
Onsdag kl. 16.30 - 18.00
Formand
Per Rasmussen
Capellavej 11, 8270 Højbjerg
Tlf. 26 44 73 35
Kasserer
Helga Gisladottir
Glentevej 4, 8370 Hadsten
Tlf. 86 23 04 22
LungePatient.dk BM-Julen 2011
43
310337 · Vang Rasmussen A/S · September 2011 · Resp 11.53698D
KOL
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en kronisk lidelse,
som man skal leve med resten af livet.
Med den fornødne viden, den rette behandling og støtte fra familie og
venner, kan du alligevel leve et fuldt og indholdsrigt liv med KOL.
AstraZeneca A/S · www.astrazeneca.dk
310337 KOL Annonce 184 x 260.indd 1
20-09-2011 08:15:36