1. No category

Lisbjerg - Skejby
Terp - Kasted
KVÆRNEN · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · 9. ÅRG. NR. 4 - NOVEMBER 2012
Stierne i ådalen ved Terp
Fællesrådet i Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted (LSTK) har
fra Landsbyforeningen Terp modtaget og videreformidlet nedstående brev omkring Terp kirkesti,
hvor der redegøres for mulighederne og udfordringerne for de gamle kirkestier i vort område. Det er
alle områdets beboere og mange andre, der benytter stierne og derfor har det interesse for Fællesrådet
og således noget vi gerne vil bakke op omkring.
Brevet er sendt til rådmand Benyamin Simsek
Vedrørende stierne i ådalen ved Terp
I fortsættelse af vore samtaler om vedligeholdelsen af stierne, der
forbinder Terp med Mollerup Skov, Lisbjerg og Egå Engsø, vil vi
hermed nærmere redegøre for problemstillingerne i relation til
pleje og vedligeholdelse af stierne. Bestyrelsen for landsbyforeningen har på en markvandring noteret sig følgende forhold:
1. Terp-Egå Engsø: Stien er den nyeste af stiforbindelserne
– åbnet 2008 – og den bedste, anlagt med stabilgrus og
stenmel. Stien benyttes af rigtig mange; naturvandrere,
kondiløbere og cyklister, både som cykelmotion og som cykelsti
i stedet for at cykle på Elstedvej til Lystrup. Stien er velegnet
for kørestolsbrugere og folk der bruger ganghjælpemidler,
samt for familier med barne- og klapvogne.
Problem: Stiens kantbevoksning klippes ikke. Det betyder at
især bynke og brændenælder vælter ud over stien og generer
færdselen. Problemet tiltager i hele vækstperioden. Stien er på 4
år blevet smallere på grund af den manglende klipning.
2. Kirkestien Terp-Lisbjerg: Stiens nuværende tracé (bortset fra forlægningen ved motorvejen) blev fastlagt ved en
deklaration i 1899. Det er en trampesti, hvis fremkommelighed
er stærkt afhængig af græsklipning og naturpleje. I slutningen
af 70’erne blev der på østsiden plantet læhegn og på vestsiden
rønnebærtræer for at skabe en allé. Stien har mange brugere,
såvel motionister som beboere i Terp og Lisbjerg.
Problem: Stien er blevet klippet én gang i 2012. På strækningen
fra motorvejen til moseområdet på halvdistancen, har slåenbuske
gennem flere år bredt sig ud over stien, hvorved stiens trace
nu er rykket ca. 150 cm længere mod vest. På hele
strækningen strækker grene fra de store træer sig ud over
stien. Ved moseområdet, er stien oftest sumpet og vanskelig
at færdes på med normalt fodtøj. Et lag sand eller stabilgrus
ville gøre underværker.
3. Kirkestien Terp-Mollerup: Efter udsagn fra folk, der er
barnefødt i Terp i årene omkring 1940, antages stien at have
eksisteret i hvert fald fra midten af 1920’erne. Det er dog
ikke utænkeligt, at stien er anlagt umiddelbart efter stien
Terp-Lisbjerg, idet der dengang lå flere gårde på sydsiden af
Egåen, som har tilhørt Lisbjerg Sogn. Stien går til Mollerup Skov.
Problem: De senere år er stien ikke regelmæssigt blevet vedligeholdt med græsslåning. Endvidere er stiforløbet blevet obstrueret
af en grundejer ved stiens start i Terp. Trods det, at stien nu er
udmatrikuleret, er problemet med obstrueringen ikke ophørt,
ligesom vedligeholdelsen i forhold til græsklipning er mangelfuld.
Stien bruges af motionister, naturvandrere og mountainbikere.
De tre ovenfor omtalte stier indgår i kortoversigten, udarbejdet
af Aarhus Kommune. Kort, der er opstillet forskellige steder bl.a.
ved p-pladsen ved Viengevej. Her angives en kort rute, der går
til Mollerup Skov via Terp og en længere rute til Lisbjerg
skov, også via Terp. Vi er vidende om, at stierne benyttes af
mange mennesker i nærområderne, dvs. Skejby-området især fra
østsiden af Randersvej og Lystrup, Elev og Lisbjerg. Dette falder
i god tråd med Aarhus Kommunes Forslag til Miljøhandlingsplan 2008-11, hvor det bl.a. anføres ”at skabe en god adgang
til bynære landskaber uden mere biltrafik, vil på en enkel
måde forbedre bybefolkningens rekreative muligheder og give
bedre adgangsvilkår for de lette trafikanter herunder også
gående. Især overgangszonen mellem by og land rummer
mulighed for nye oplevelser, motion og frisk luft i hverdagen
tæt på boligen”.
Herudover er stierne velegnede til at indgå i det naturnetværk,
som er beskrevet i Kommuneplan 2009 (Forslag til hovedstruktur),
hvor området tillige er udpeget som muligt naturområde.
De tre stier giver, sammen med stien omkring Egå Engsø,
en enestående mulighed for rekreativ udfoldelse i et historisk
landskab. Lisbjerg-stien med udsigt over hele ådalen fra Ny
Mølle til Lystrupvej inkl. engsøen. Mollerup-stien med passage
gennem enge, golfbane og skov og endelig stien til engsøen
langs nyanlagt naturgenopretningsområde. For Lisbjerg- og
Mollelrupstiens vedkommende ville det være rart at kunne
færdes på dem uden regnbukser og gummistøvler.
Med baggrund i foranstående, ønsker bestyrelsen for Landsbyforeningen Terp at fællesrådets forretningsudvalg opfordrer
Aarhus kommune til på kort sigt, at sikre de nævnte stiers
vedligehold og pleje og, på længere sigt, at implementere
visionerne, omtalt i Miljøhandlingsplanen og Forslag til hovedstruktur som beskrevet ovenfor.
Med venlig hilsen
Wolfgang Weissschädel - formand
(Se svaret fra Aarhus Kommune på side 3)
SIDE 2
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
INDHOLD:
Stierne i ådalen ved Terp (se også svaret på side 3)
1
INFO - Indhold, Redaktionen og LSTK fællesråd
2
Pleje af Terp Kirkesti - svar fra Aarhus Kommune
3
Fotoudstilling i Sognegården
3
Social tagedie i Skejby
4
den sociale tragedie - fortsat
5
Historien om fællesrådene og Aarhus Kommune
6
Fællesrådet - Siden sidst
7
Arrangementer i Gl. Skejby Kirke
7
Konen i skoven - Regn og regn og atter regn...
8
Arrangementer i Lisbjerg Kirke
8
Kværnens Telefontavle
9
Arrangementer fra Gl. Skejby Beboerforening og LST
9
Lisbjerg har fået sin egen garnforretning
9
Kulturcenter på Lisbjergskolen 2012-2013
10
Kirkerne og Kulturcenteret præsenterer
10
Nyhedsbrev - Lisbjerg Fritidsliv
11
Fernisering i Sognegården torsdag d. 31. januar
12
Juletræsfest på skolen - tilmelding m.v.
12
Næste nummer af Kværnen:
10. årgang, Nr. 1, 2013
Omdeles senest senest den 9. marts.
Deadline er den 13. februar.
·
KVÆRNEN
KVÆRNEN udgives af LSTK fællesråd og
omdeles til alle husstande i Lisbjerg, Gl. Skejby,
Terp, Kasted og Ladefogedvej.
Henvendelser til redaktionen vedr. artikler eller
eventuelle ændringer skal ske på red@lstk.dk
Tryk: Trykkeriet Allé Huset
Oplag: 1125 eksemplarer
Omdeling: Venlige mennesker i lokalområdet.
Medlemmer
Asbjørn Munch Hansen (ansvh.)
asbjoernmunch@gmail.com
36 94 86 22 el. 20 12 31 42
Lars Wørts
law@aarhus.dk
87 13 58 55
Boris Sandvad
bsan@aarhus.dk
86 23 16 79
Wolfgang Weisßchädel
wolfgang@get2net.dk
86 23 16 43
Waleed Yacob Majeed
majeedlyth@privat.dk
86 10 93 47
Redaktion: e-mail: red@lstk.dk
Yderligere oplysninger om nogle af arrangementerne
kan findes på:
www.lst-beboerforening.dk, www.kasted.dk, www.lstk.dk,
www.glskejby.dk og www.terpcity.webbyen.dk
Hvis du har lokalområdestof eller billeder til Kværnen, kan du
henvende dig til redaktionen eller meget gerne selv skrive.
Stoffet kan afleveres pr. mail eller på diskette skrevet i Word.
Hvis det ikke er muligt, klarer redaktionen det tekniske.
LSTK fællesråd
LSTK fællesråd er fællesråd for Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted lokalområdet. Som medlem kan optages alle
foreninger og institutioner i lokalområdet. Beboerforeninger i Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted er beboergrundlaget
for fællesrådets virke.
Fællesrådets formål og opgave er, at udvikle og koordinere det lokalt forankrede sociale og kulturelle liv i området.
Fællesrådet understøtter derfor lokale sociale og kulturelle initiativer og aktiviteter. Fællesrådet bistår ved henvendelse
til de kommunale myndigheder og byrådet. Fællesrådet er det samlede lokalområdes kontaktled til kommunale
myndigheder og byråd.
Forretningsudvalget har pr. 24. marts 2011 denne sammensætning:
Birte Laursen, formand – Mail: laursen.birte@gmail.com
Asbjørn Munch Hansen, kasserer – tlf. 36 94 86 22 (fastnet). Mail: asbjoernmunch@gmail.com
Peter Bjerring, næstformand – tlf. 86 23 04 86. Mail: peter@bjerrings.net
Boris Sandvad – tlf. 86 23 16 79. Mail: bsan@aarhus.dk
Susanne S. Hansen tlf. 86 24 98 24. Mail: Susanne.s.hansen@sol.dk
Lars Wørts, suppleant - tlf. 87 13 58 55. Mail: law@aarhus.dk
Knud Larsen, suppleant - Mail: Knud.Larsen@agrsci.dk
Henvendelser kan rettes direkte til ethvert medlem af forretningsudvalget eller til skolen, der fungerer som sekretariat
for fællesrådet. Referater af repræsentantskabsmøder, forretningsudvalgsmøder m.v. udsendes til medlemmerne
og kan læses på fællesrådets hjemmeside: www.lstk.dk
KVÆRNEN
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
SIDE 3
Pleje af Terp Kirkesti - svar fra Aarhus Kommune
Birte Laursen
Formand for Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted fællesråd
Med hensyn til klipning af levende hegn langs stien, bestiller
Aarhus Kommune dette til udførsel snarest.
Den 30. oktober 2012
Natur og Miljø er umiddelbart positiv overfor forbedring af
stien ved evt. udlægning af stabilgrus. Stien forløber delvist
i et område, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, som
betyder, at der er hensyn, der skal varetages. Natur og Miljø
vil afklare mulighederne, så stien forhåbentlig kan forbedres
under samtidig hensyntagen til den lovpligtige beskyttelse af
moseområdet.
Pleje af Terp Kirkesti
Natur og Miljø takker for jeres henvendelse. Grundlæggende
er Natur og Miljø enige i betragtningen om vigtigheden af et
stisystem, der forbinder og samler lokalsamfundene i området,
samt øger de rekreative muligheder for borgerne.
1. Stien fra Terp til Egå Engsø
Stien er en privat fællesvej på privat jord, med brugsret for
alle. Stien er i dag ikke omfattet af den offentlige pleje. Aarhus
Kommune kan ikke pålægge en privat lodsejer at pleje en sti,
hvor offentligheden skal sikres adgang. Natur og Miljø vil tage
kontakt til lodsejeren for at afklare mulighederne ved plejen.
2. Kirkestien fra Terp til henholdsvis Lisbjerg og
Mollerup
Den manglende græsslåning skyldes en forglemmelse hos
entreprenøren. Dette er der taget hånd om, og græsset er nu
slået de tre gange, som påkrævet i kontrakten. Natur og Miljø
og entreprenøren er helt enige i, at det ikke gentager sig, og
at der fremover er øget fokus på at kontrakten overholdes.
Med hensyn til obstrueringen af stien i Terp, går Natur og Miljø
ind i sagen og ser på ke fysiske forhindre der måtte være og
vurdere hvad der skal til for at få stien farbar igen.
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek / Forvaltningschef Claus Nickelsen
Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
Fotoudstilling i Sognegården
Hvis du har et ærinde i Sognegården, vil du de næste
par måneder kunne se en række portrætter med
meget udtryksfulde ansigter.
Portrætterne er en udstilling som den 23 årige eventyrer
Lasse har udlånt til Sognegården i Lisbjerg. Da Lasse var 17 år,
sagde han til sin moder; "Når jeg som 18-årig bliver myndig,
vil jeg rejse ud i verden". Moderen slog det hen som en
fantasifuld drengedrøm. Kort efter at Lasse blev 18 år, forlod
han gymnasiet og tog sin rygsæk og sit kamera over skulderen og rejste ud i den store verden. Lasse har skrevet et lille
forord om sin udstilling:
Et lille forord:
I foråret 2007 fandt jeg mig selv i et indkøbscenter i den
amerikanske by Cleveland i Ohio, med et kamera over skulderen.
Over for mig sad en lettere forhutlet mand på kanten af et
springvand, ansigtet gemt bag hue, solbriller og skæg, og nød en
softice. Nærmest som en sidebemærkning nævnte jeg over for
en veninde, at det da egentlig kunne være skægt at tage et
portræt af ham. "Hvorfor gør du det så ikke," spurgte hun.
"Er du da en bangebuks?"
Jeg var 18, hun var køn og meget sød, og så var der jo ikke
meget, at skulle have sagt. Jeg var nødt til at gøre det. Den
dag, da jeg samlede mit mod og spurgte en komplet fremmed,
om jeg måtte tage hans portræt, var der noget der slog
gnister indeni.
I de følgende måneder rejste jeg rundt i de amerikanske stater,
alene med en rygsæk og et kamera, og overalt jeg kom, blev
jeg ved at støde ind i ansigter, der fascinerede mig. Hver gang
jeg gik ned ad gaden ville mine øjne, nærmest per instinkt,
afsøge menneskemængden efter udtryksfulde ansigter – jo mere
unikke, rynkede, arrede, beskidte eller vejrbidte jo bedre.
Da jeg efter nogle måneder vendte hjem til Danmark, var jeg
ikke alene en masse fantastiske oplevelser og venner rigere, men
havde også opbygget en hel samling af disse portrætter – og
serien "Amerikanske Portrætter" var født.
Dog gik der ikke længe, før jeg måtte af sted igen – denne
gang med kursen syd, og lidt tættere på hjem, nemlig Europa.
I løbet af en måned fik jeg, på trods af en uges sygdom, aflagt
ikke mindre end et dusin europæiske lande et besøg, og
anden del af min serie om verdens ansigter lå nu på bordet.
I årene siden er meget sket, både i mit liv som fotograf og
som menneske; jeg har rejst den vestlige verden tynd, har
set døden i øjnene i de norske fjelde, travet som et spøgelse
gennem de forladte byområder ved Tjernobyl-kraftværket og
vandret til verdens ende og tilbage, som billederne fra den
spanske Camino er bevis for. Jeg har mødt mange mennesker
og hørt mange historier – historier, som nogle gange er så
utrolige, at jeg ikke ved, om det jeg hører er sandt. Hvis I
for eksempel ser en ældre, cigar-rygende herre med fuldskæg
blandt portrætterne, kan jeg informere om, at han engang
har stået på en scene og spillet med selveste Frank Sinatra.
Nu sidder han på en faldefærdig kontorstol på en øde
parkeringsplads et sted i Milano, og ruller cigarer med sine
nikotin-gule fingre, og synger en serenade for enhver, som
gider lytte. Indtil han har lyst til at vende tilbage til musikkens
verden igen – for han sidder der kun, fordi han kan lide det.
Det er historier som denne, jeg gerne vil fange – og dele, i
alle dens afskygninger, så også andre kan opleve, hvad jeg
har oplevet.
Tak fordi I vil kigge med.
Lasse Damgaard Elholm
SIDE 4
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
KVÆRNEN
Social tagedie i Skejby
Natten til juleaftensdag omkom 5 mindreårige børn af
røgforgiftning. I et landarbejderhjem i Skejby omkom
5 mindreårige børn, mens deres forældre var på
arbejde natten til juleaftensdag i 1898.
Røgter Lars Svendsen og hans kone var stået op kl. 3
om natten for at gå på arbejde på den nærliggende
herregård for at malke køer. Moderen havde, inden
hun gik på arbejde, gjort klar til morgenmaden, og
havde lagt noget træ på kakkeloven, sådan at der
kunne være lidt lunt når børnene stod op.
Juleaftensdag sad Peter Sabroe alene på "Demokratens"
kontor, da der kom en meddelelse om, at en tragedie havde
fundet sted i Skejby. Bladet skulle tidligt i trykken den dag,
og det var vanskeligt at skaffe nærmere enkeltheder om
ulykken. Børnene havde været alene hjemme. Klokken 3 var
forældrene gået på arbejde på den nærliggende Kalkjærgaard,
og da de kom hjem kl 7.30 fandt de deres 5 hjemmeboende
børn døde af kulilteforgiftning. De tre største af børnene havde
tilsyneladende gennemgået store lidelser.
Peter Sabroe gik hele dagen og var optaget af den frygtelige
hændelse. Mens han egen kone, ligesom tusinder af
andre mødre kunne gå derhjemme og være optaget af at
skabe julehygge for familien, var der mange landarbejderfamilier, hvor der ikke var tid til denne slags. Her måtte
man tidligt op om morgenen, og begge måtte slide,
for at julegrøden og det sparsomme julemåltid kunne blive
sat på bordet.
Næste dag læste Peter Sabroe i en artikel fra et Højreblad
følgende kommentarer om ulykken:
"Den lærer os først og fremmest, med hvor liden Ansvarsfølelse Arbejderne sætter Børn i Verden. De ved, at de daarligt
kan ernære sig selv, men desuden avler de ikke blot Børn,
men skynder sig endog saa stærkt, at de tilsidesætter de
almindelige Hensyn til Hustruens og Moderens Sundhed,
altsammen gaaende ud fra, at kan de ikke selv klare disse
ulykkelige Smaa, saa maa det blive Samfundets Sag".
Det var for groft!! Peter Sabroe blev i den grad forarget
over, at denne artikel skulle komme til at fremstå alene
som sandheden efter den tragiske ulykke. Nu ville
han sætte sig for at fortælle sandheden! Han tog sin
cykel og kørte til Skejby, og dermed var begyndelsen til
en lang række artikler, som kom fra hans pen. Han tordnede
frem med artikler i bladet, som var med til at rejse den tids
største sociale debat, der gav genlyd over hele landet.
Næste dag var forsiden af "Demokraten" fyldt af beretningen om tragedien i Skejby. Peter Sabroe startede sin
artikel med, "Om en af vore Digtere havde taget sig
for at skildre Livet i Husmandshytten, og hans bog
sluttede med at skildre, hvorledes fem Husmandsbørn
satte Livet til, fordi Far og Mor om Morgenen var gaaet
på Arbejde, saa var der ingen Tvivl om, at hans
Skildring var blevet stemplet dels som overdreven, dels som Fantasi." Men virkeligheden overgik fantasien.
Senere brugte forfatteren Johan Skjoldborg historien i sin landarbejderroman "Gyldholm".
Peter Sabroe fortsatte i flere dage med at skrive om
tragedien i Skejby. Han skrev bl.a. "Manden, der af alle
betegnes som en flittig og ædruelig og dygtig Mand,
havde 260 Kr. i Aarlig Løn og Kost for sig selv paa
Gaarden, hvor han tjente". "260 kr. om Aaret. Det giver
kun 75 Øre om Dagen til Familiens syv Medlemmer".
"Nu er deres børn døde. Der er ingen der henvender sig
til forældrene for at hjælpe. Gårdmændene på egnen
viser ikke den mindste deltagelse. Lars Svendsen aner
ikke, hvordan skal skaffe midler til børnenes begravelse,
så han må gå til fattigvæsenet for at bede om hjælp".
Det skulle imidlertid vise sig at blive forhindret.
Peter Sabroe henvendte sig til arbejderne i Aarhus.
Han fik mobiliseret arbejderne til at samle penge ind
både til begravelsen og til at rejse en mindesten over
børnene. Pengegaverne strømmede ind til "Demokraten"
som stod for indsamlingen.
Der kom så mange bidrag ind, at Sabroe fik den ide, at
arbejderne i Aarhus skulle vise deres deltagelse ved
at møde op til begravelsen. – "Vi følger paa Søndag disse
Børn til deres sidste Hvilested. Vi mødes paa Søndag
foran Vennelyst og gaar til Skejby i sluttet Trop", skrev han.
KVÆRNEN
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
SIDE 5
den sociale tragedie - fortsat
Om søndagen var der en forfærdeligt snestorm, det
var koldt, og da Peter Sabroe kom til Vennelyst, var
han forberedt på, at der ikke kom ret mange. Det var
jo langt at gå til Skejby i dette vejr. Men da han kom
frem til Vennelystparken, var der forsamlet et par
tusinde mennesker, og på vejen til Skejby kom der
yderligere 500 flere til.
Da de nærmede sig Skejby Kirke blev Sabroe slået af forundring
over, hvor få mennesker der kom fra selve landsbyen, og at der
ikke var nogle af bønderne som havde hejst flaget på halv.
På samme tid som optoget nærmede sig Skejby kom
Pastor Krarup kørende i sin vogn fra Hasle. Da han
så flokken der kom marcherende, spurgte han en af
de lokale landarbejdere, hvad der foregik og hvor
alle de mennesker skulle hen. "Det er Socialisterne
fra Aarhus, og de skal samme Vej som De, Hr. Pastor".
Degnen i Skejby var en ung gårdmandssøn, og han var
meget forfærdet over, at optoget kom med de røde faner.
Han havde forbudt dem at tage fanerne med ind
i kirken. Men præsten svarede stille men bestemt, at disse
faner skal med ind i kirken. Det er gode mennesker som
bærer dem.
svarede Sabroe. "Sig det! Vi skal rejse en Mindesten paa
disse Børns Grav. Kom med ved afsløringen af den, og vi
taler begge to".
Samme vinter blev mindstenen afsløret, hvor både præsten og
Peter Sabroe talte. På mindestenen står der:
"Her Hviler Børnene af Røgter Lars Svendsen
og Hustru Ægteskab
Oscar Sigfred,
Herman,
Ellen Pauline,
Jensine,
Gerda Marie.
De fem kære Børn Kvaltes af Røg Juleaftens
Morgen 1898, under en ild, der opstod,
medens Fader og Moder vare paa Arbejde.
Fred med deres Minde!"
Foran kirken stod der 5 små barnekister. Arbejderne tog
4 af dem og bar dem ind i kirken, mens den 5. var så
lille at Lars Svendsen selv kunne bære den. Alle blev
dybt bevæget, da man så de 5 barnekister foran alteret.
Mange mennesker græd, og Lars Svendsen vendte
sig mod sin kone og sagde – "Se Mor, de Mennesker
føler med os."
Efter at have sunget "Lyksalig, lyksalig hver Sjæl som har fred",
holdt præsten en kort ligprædiken. "Naar Herren har taget disse
Børn herfra, saa kan vi være sikre paa, at Han har gjort det for
det bedste. Børnene har det godt, hvor de nu er. Det er jo ofte
saadan, at fattige Mennesker ikke ved, hvad de skal stille op med
deres Børn. Det Spørgsmaal behøver disse forældre ikke at rette i
dette Tilfælde. Deres Børn holder Jul hos Vorherre".
Efter at præsten havde forrettet jordpåkastelsen og forsamlingen
havde sunget "Dejlig er jorden", bad Peter Sabroe om at måtte få
ordet. Præsten var bange for at Peter Sabroe ville skabe problemer, men Sabroe beroligede ham.
Peter Sabroe stod op på graven og takkede forsamlingen på
forældrenes vegne. "I den Deltagelse, maa dog ikke alene ses
Medfølelse med den enkelte Familie, der er saa haardt ramt af
Ulykken, men Medfølelse med alle de levende Kammerater til de
Smaa, der døde her. Thi vi maa vide , at de også lider under Fattigdommens Tryk og trænger til Hjælp. Alle vi Smaafolk tænker i
dette Øjeblik paa de fem døde Hyttebørn og paa alle de levende
Proletarbørn, hvis Lod i Livet er den samme som de Dødes. Vi
gaar fra denne Begravelse med det faste og vistnok kristelige
Forsæt at ville arbejde for, at Livet fremtidig må kunne leves
lykkeligere og bedre i Landarbejdernes Hjem. Præsten har talt i
Kirken. Jeg som lægmand har følt Trang til at sige: Det danske Folk
vil ikke taale, at Tusinder af flittige Medborgere lever et saa kummerligt Liv, at en Ulykke som denne kan siges at være en Følge af
social Elendighed".
Da optoget forlod kirkegården kom Pastor Krarup hen til Sabroe
og takkede ham for de smukke og rigtige ord. Og han føjede
til: "Meget af det burde jeg jo have sagt...". – "Men sig det!"
- "Det er," sagde Sabroe ved mindestenens afsløring "den
første sociale Mindesten, som er rejst i dette Land.
En saadan Mindesten vil have kulturhistorisk betydning.
Den vil til sene Tider minde om de Hoveriforhold, under
hvilke Landarbejderne levede i 1898".
Peter Sabroe omkom 15 år senere ved en togulykke ved
Bramminge, kun 46 år gammel. Den 26. juli 2013 er det
100 år siden.
Journalisten og agitatoren rejste land og rige rund for at tale
børnenes og de fattiges sag. Han havde en drøm om en
bedre verden. Han var utrættelig i sin kamp. Han havde
ført et livs kamp for børnenes sag, mod mishandling af børn
på børnehjemmene, mod udnyttelsen af de fattige børns
hårde fysiske arbejde og mod prygleriet i skolerne, som dengang forekom i den almindelige dagligdag. Hans arbejde og
engagement førte, ofte under stor dramatik, til store
resultater med mere ordnede forhold.
Alligevel kan man idag overveje, når vi igen og igen i medierne
hører de mest groteske historier fortalt om overgreb på børn,
overveje om den drøm Peter Sabroe havde, om en bedre verden
for de sagesløse børn, er gået i opfyldelse. Eller om mishandlingen
af børn blot har fået et andet, men lige så grimt et ansigt.
Boris Sandvad
Kilde: Peter Sabroe Børnenes Ven
SIDE 6
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
KVÆRNEN
Historien om fællesrådene og Aarhus Kommune
Hvorfor har vi fællesråd i Aarhus Kommune?
Svaret på det spørgsmål tager afsæt i en proces,
der har varet i 42 år.
nyttigt forum for dialog. Efter en høring i 1995 i samtlige
fællesråd, havde borgmesterens afdeling en indstilling klar til
byrådet bl.a. med følgende indhold:
Vi skal tilbage til kommunesammenlægningen den 1. april 1970.
Den blev besluttet på overvejelser truffet af Kommunallovskommissionen, der havde arbejdet med emnet i otte år.
Den blev nedsat den 18. december 1958 og havde sine
indstillinger klar i starten af 1966. På kommissionens anbefaling
blev der ved lov nedsat en Kommunalreformkommission som
skulle føre anbefalingerne ud i livet. Kommunalreformen i 1970
havde forinden udløst mange diskussioner om borgerindflydelse og nærdemokrati. Mange var bekymrede for om der nu
blev for langt til beslutningstagerne. Antallet af kommuner
blev reduceret fra 1386 til 277 og 1.109 kommuner
blev nedlagt. Mange mente, at det måtte medføre en
svækkelse af nærdemokratiet.
Fællesrådenes formål er, at støtte en bred vifte af foreninger
mv. i det lokale område, samt at være områdets talerør
overfor kommunen.
Det skete også i Solbjerg, hvor man havde velfungerende
lokale samarbejdsformer. Dem ønskede man at videreføre i
den nye struktur. Derfor dannede man – og det var ungdomsskoleinspektør Edward Pedersen, der fik idéen – Foreningernes
Fællesråd, som skulle være en paraplyorganisation for Solbjergegnens fritidsaktiviteter. Men det udviklede sig til noget mere,
idet Foreningernes Fællesråd hurtigt fik en koordinerende
rolle og også styrkede kommunikationen på lokalt plan og i
forhold til kontakten til magistratsafdelingerne i Aarhus
Kommune. 18 år senere, i 1988, tog fællesrådet navneforandring
til Solbjerg Fællesråd.
Det indstilles, at der udpeges faste kontaktpersoner i magistratsafdelingerne. Disse formidler kontakten mellem den pågældende
afdeling og fællesrådene.
Endvidere indstilles det, at der vedtages en fast procedure om,
at afholde to seminarer om fællesråd i hver byrådsperiode.
Endelig indstilles det, at borgmesterens afdeling i samarbejde
med et antal fællesrådsrepræsentanter udarbejder og udsender
et informationshæfte med generel information om fællesrådsarbejdet i Aarhus Kommune.
Det blev også vedtaget, at økonomisk støtte til fællesrådene
afsættes i forbindelse med byrådets vedtagelse af årets budget.
Dermed blev rammerne fastlagt for det samarbejde, der stort
set er gældende i dag. Tidligere lå ansvaret for samarbejdet i
borgmesterens afdeling. Men i dag er det Teknik og Miljø, der i
det daglige administrerer kontakten til fællesrådene. De juridiske
og økonomiske opgaver løses af borgmesterens afdeling.
Solbjergs initiativ blev naturligvis iagttaget af andre lokalområder.
Gennem 80’erne og 90’erne dannes stort set alle de øvrige fællesråd i kommunen., hvor der nu er over 40 i alt. I samme periode
etableredes en lang række beboerforeninger, som sammen med
grundejerforeningerne og institutionerne, udgør grundlaget for
fællesrådenes arbejde.
Fællesrådenes øverste myndighed er repræsentantskabet, der
består af de enkelte medlemsorganisationer. Hver medlemsorganisation kan deltage i repræsentantskabsmødet med et
begrænset antal deltagere. Det er typisk 2-3 medlemmer pr.
organisation, der har adgang. Af fællesrådets vedtægter fremgår, hvor mange repræsentanter medlemsorganisationerne må
sende. Fællesrådets daglige opgaver varetages af forretningsudvalget, hvortil der er valg hvert år.
Men Aarhus er ikke den eneste kommune, hvor nærdemokratiet
er blevet styrket gennem oprettelsen af fællesråd. I mange andre
kommuner er tilsvarende organisationer opstået i kølvandet på
kommunalreformen i 1970. Men langt de fleste, om ikke alle, bliver ikke kaldt fællesråd, men lokalråd. I Aarhus bliver fællesrådene
først og fremmest involveret i kommune- og lokalplaner. Institutionsområdets, både ældre- og børneinstitutionernes, interesser
varetages som hovedregel af forskellige råd. For plejehjemmenes
og lokalcentrenes vedkommende er det ældrerådet, mens skolerne og børneinstitutionerne har deres Børn- og Ungeudvalg
eller forældrebestyrelser til at følge udviklingen. Men det kan dog
også ske i samarbejde med fællesrådene, især når lokalplanerne
omhandler dannelse af nye bydele.
Som allerede beskrevet i en tidligere udgave af Kværnen,
blev LSTK Fællesråd skruet sammen i vinterhalvåret 91/92.
Uinteressant er det ikke, at det var en dagsinstitutionsleder,
der fik idéen, når det tages i betragtning, at institutionerne
jo allerede havde deres egen forum. Ligeså interessant er
det, at LSTK Fællesråd i mange år havde en skoleleder
som formand. Det siger meget om institutionernes centrale
rolle i et lokalområde. De udgør på mange måder et
fundament for de sociale og kulturelle aktiviteter i området.
Før LSTK blev etableret havde såvel Skejby som Kasted dannet
deres beboerforeninger. Og i 1998 blev Landsbyforeningen
Terp dannet. Disse foreningsdannelser matcher til fulde de
intentioner, som ligger i fællesrådsstrukturen.
Lokalrådene i andre kommuner har de samme opgaver, men
der er ofte endnu flere emner, der arbejdes med. Her kan
turisme og erhvervsfremme, borgerbetjening og pasningstilbud
og skoledistrikter ofte være indeholdt i lokalrådenes sagsområder. De fleste lokalråd kan optage emner/ sager og indstille
disse til behandling i den kommunale forvaltning.
Med den udvikling som fællesrådsstrukturen har gennemgået i
Aarhus og som lokalråd i de øvrige kommuner, er det utænkeligt
at forestille sig borgerinddragelse og dialog uden fællesråd
eller lokalråd. En af styrkerne ved fællesrådene i Aarhus er, at
partipolitiske paroler ikke indgår i rådenes struktur. Mens
samarbejdsformen med kommunen nu kører på skinner, bør
nogle fællesråd måske styrke dialogen mellem medlemsorganisationerne. Her er der for nogle fællesråds
vedkommende mulighed for at optimere og dermed
styrke fællesrådets position.
Fællesrådene i Aarhus Kommune har alle udarbejdet standardvedtægter, foreskrevet af kommunen. Heri er bl.a. beskrevet
mindstekravene til dagsordenspunkter til det årlige repræsentantskabsmøde. Det er nemlig forudsætningen for at kunne
modtage tilskud fra kommunen. Hele fællesrådsstrukturen og
samarbejdet med Aarhus Kommune er udviklet op gennem
80’erne og 90’erne, hvor både politikere og embedsværket
indså, at det var en god model for borgerinddragelse og et
Wolfgang Weissschädel
KVÆRNEN
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
SIDE 7
Fællesrådet - Siden sidst
Fællesrådet har siden sidst arbejdet med følgende:
Møde afholdt (i Lisbjerg) med Grethe Skriver Jensen, Ingeniør
– Byggemodningen, hvor hun fortalte mere om planerne for
det nye Lisby, og vi viste hende, hvilke trafikale forhold vi har
i lyskrydset på Randersvej / Elevvej.
Sammen med alle fællesråd fra Nord-århus deltaget i møde
hos Trafik og Veje (med afdelingsleder Trine Buus Karlsen).
På dette møde gennemgås alle de anlægsprojekter Trafik og
Veje har på deres liste, og de bliver justeret med fællesrådenes
ønsker. Vi har flere punkter på listen – blandt andet forlængelse
af cykelstien på elevvej, så den går helt hen til krydset samt
bedre cykelforhold på skolevejene i Kasted.
På baggrund af et notat fremsendt af LSTK til Trafik og Veje
omkring de trafikale udfordringer vi har i vores område, fik vi efter
ovenstående møde et særmøde med Trafik og Veje.
Resultatet af dette møde blev en del konkrete punkter, som
vi løbende tjekker følger op med kommunen (listen indeholder blandt andet "Ændring af signalet ved krydset Randersvej/
Elevvej, ændring af signalet ved krydset Søftenvej/Lisbjerg Parkvej,
markering af skolevej ved begge ovenstående kryds)
4.000 blomster er nu sat i jorden
Som vi skrev i sidste nummer af Kværnen, så har vi ansøgt og fået
tilsagn om 4.000 blomsterløg. Flittige hænder har været i gang
med spade og arbejdshandsker, og vi håber på at vi til foråret kan
se en masse påskeliljer og krokus i både Kasted og Lisbjerg.
Forventninger til opgaver i den kommende periode
Vi forventer at komme til at arbejde med følgende områder i den
kommende periode:
Alle vil gerne være med i den fælles kalender, så nu mangler vi
bare det praktiske – så det skal vi arbejde videre med.
Der er ligeledes enighed omkring fælles skiltning af arrangementer i Sognegården, beboerhuset, skolen m.v. Så vi arbejder også
videre med det praktiske omkring det.
Opfølgning på listen over punkter til kommunen
Indgivelse af de høringssvar der måtte komme
Og selvfølgelig de punkter du / I måtte komme med, så hold jer
ikke tilbage.
Afsendelse af notat (fra Landsbyforeningen Terp) til rådmand
Bünyamin Simsek omkring visioner og planer for Terp kirkesti
(Se omtalen på forsiden samt svaret på side 3)
Deltagelse i Trafik og Vejes årlige efterårsmøde, hvor emnet
var budgetforliget og konsekvenser for de lokale område.
Som I kan se har vi en del kommunikation med forskellige
afdelinger hos kommunen, og vi skubber på, der hvor vi
kan for at få vores ønsker iværksat. Vi er blevet vel modtaget i
alle afdelinger, og vi fortsætter med at følge op, og håber at
se en masse handlinger i den kommende periode.
Birte Laursen
Arrangementer i Gl. Skejby Kirke
Julekoncert i Gl. Skejby kirke - Onsdag d. 19. dec. kl.19.30
Den traditionsrige julekoncert i Skejby kirke byder i år på en
behagelig blanding af gamle og nyere klassiske hits.
Coro Cordis har eksisteret i 11 år og har sunget i mange
spændende sammenhænge primært i og omkring Aarhus.
Vores yndlingsrepertoire er dansk og fransk kormusik fra det
20. århundrede, men vi forsøger altid at kombinere det med
andet godt fra den umådeligt store korskat. Coro Cordis
består af få, men dygtige unge sangere, som formår at give
det brede repertoire et enigt og personligt præg.
Dirigent Kristine Poulsgaard Tjørnholm har beskæftiget sig
med kor på alle mulige måder, både som sanger og korleder.
I øjeblikket leder hun ud over Coro Cordis den rytmmiske
vokalgruppe, Voicebox, ligesom en lille skare 9-13 årige går
til rytmisk børnekor hos Kristine på Musikskolen Laura.
Arr.: Gl. Skejby Menighedsråd
Så hvad enten man er til Mozart eller Duruflé, dansk eller
engelsk julemusik, muntert tempo eller højtidelig adstadighed,
saftevand eller gløgg, så bør man kunne få en dejlig oplevelse
at varme sig på denne sidste onsdag inden jul. Koncerten er
gratis og varer ca. en time.
Gl. Skejby Kirke - Torsdag d. 31. Januar kl. 19.30:
Koncert med Tune it
Arr.: Gl. Skejby Menighedsråd
SIDE 8
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
KVÆRNEN
Regn og regn og atter regn, det gi’r mangen "pyt" på vejen
En ret så våd sommer har vi at tænke tilbage på her
i år. Solen har ikke fået lov at sende sine varme,
gyldne stråler ned til os i ret mange timer eller dage,
den var savnet. Nu tager efteråret over og skoven
falmer, går fra det grønne til de så mange gyldne
nuancer og man mener, som man jo gør hver eneste år,
at det i år er det flotteste man nogensinde har oplevet.
Inden længe drysser de farvede blade, nogle endda i liflig
dans gennem luften til vindens melodi, mod jorden, og måske
rammer nogle af dem en mudret skovsti og danner derved
dække for skovgæstens sko eller støvler. Jo, de gør gavn i hele
skoven også som vinterdække for de mange anemonestængler
og skovmærkespirer, der så kan ligge lunt og godt, ventende
på forårets komme.
Så galt som i Lystrup gik det heldigvis ikke her i vores "Kværnområde." Vi har dog haft vores vandproblemer på Elevvej
gennem årene. Svinget havde det jo med at stå under vand,
når et kraftigt tø eller regnvejr ramte her. Men ikke i år. Nu har
det så sandelig stået sin prøve, er godt og grundigt blevet
afprøvet af "sommervejret" i det herrens år 2012.
De "tre vise mænd" fra Østjylland, der hin meget kolde
kyndelmissedag blev set, stå og se meget tænksomme ud
ved kanten af "søen" i svinget på Elevvejen, har tænkt
tanker, der ved handling har givet os et sving, der nu kun
er med pytter, der kan forceres selv i et par travesko uden
derved at risikere at skulle gå hjem med "svup" i skoene.
Efter så mange år med "vand-i-sving" problemer lykkedes det
i år at ta' svinget så godt som tørlagt. Dejligt!
Konen har nu måttet ændre mening med hensyn til vanddybden i pytterne i svinget. Passerede til fods forleden, efter
en dag med heldagsregn, og kunne konstatere at "pytdybden"
var mere end man kunne klare i et par sko. Vand vil nu ikke
løbe opad.
Konen i Skoven.
Arrangementer i Lisbjerg Kirke
Lisbjerg kirke – Søndag d. 3. februar kl. 17.00:
Spaghettigudstjeneste
f.eks. Mussorgskys "Udstillingsbilleder", Bachs "Johannespassion",
Brahms "Haydn-variationer" m.m.
Lisbjerg kirke – uge 8 i 2013 : Der starter et nyt hold
babysang op i Lisbjerg Kirke i uge 8
Kontakt Kirkekontoret i Lisbjerg for tilmelding og yderligere
oplysninger inden da.
De 4 medlemmer af Kvartetten er Henriette Jensen (sopransaxofon), Florián Navarro (altsaxofon), Michael H.Lund (tenorsaxofon) og Kasper Hemmer Pihl (barytonsaxofon). Alle er
uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.
Julekoncert i Lisbjerg
Kirke søndag d. 9. dec.
kl.19.30.
I år gæster Jutlandia
Saxophone Quartet
Lisbjerg Kirke:
"Julen er vel den tid der
knytter mest musik til sig
– særlige toner der på
forunderlig vis skaber
julestemning.
Der er gratis adgang. Arr.: Lisbjerg Menighedsråd
"De Ni Læsninger"
1. søndag i advent – 2.dec. kl.19.30 i Lisbjerg kirke:
Ved årets Ni Læsninger deltager Kamma Bidstrup (sang) og
Per Sørensen (sang) samt Christine Toft Kristensen (organist).
Vi skal høre musik af bl.a. Bach og Händel og vi skal lytte til
orgelmusik som leder os ind i juletiden. Sammen skal vi
naturligvis synge skønne adventssalmer.
Kamma Bidstrup er uddannet diplomsanger fra DJM i 2003.
Foruden at synge lied- og kirkekoncerter er hun kirkesanger
samt underviser ved Løgumkloster Kirkemusikskole.
Ved et tilfælde faldt vi for
et par år siden over nogle
rumænske julemelodier, der var bearbejdet af komponisten
Bela Bartók og vi blev fascineret af den iboende julestemning,
på trods af at melodierne var os fremmedartede og ukendte.
Per Sørensen har, som kirkesanger, gennem mange år sunget
sammen med menigheden i Skejby og Lisbjerg kirker ved
gudstjenester, bryllupper og begravelser. Ligeledes har han
sunget solo ved forskellige lejligheder i kirkerne og sognegården.
Per Sørensen er til daglig gymnasielærer.
Det gav os inspirationen til at sammensætte et juleprogram med
repertoire bestående af kendt julemusik iblandet meget ukendt
julemusik. Koncerten rummer musik af komponister som
bl.a. Tchaikovsky, Bach, Messiaen, Bartók, John Frandsen m.fl."
Christine Toft Kristensen er konservatorieuddannet organist fra
DJM i 2010. Foruden at være organist ved Tranbjerg kirke
leder hun børnekor ved Langenæs og Lukas kirker samt
underviser ved Løgumkloster kirkemusikskole.
Jutlandia Saxophone Quartet blev etableret i 1996 af tre af
ensemblets nuværende medlemmer. I årene der fulgte udviklede
Kvartetten sig hurtigt til et af de mest aktive ensembler i det
danske musikliv, foruden koncertturneer til Norge, Sverige,
England, Tyskland og Japan med koncerter i kirker, musikforeninger, festivaler, koncerthuse – ja, selv kongehuset har
haft bud efter ensemblet.
Alle er velkomne til en stemningsfuld gudstjeneste.
Repertoiret spænder vidt; fra det originale repertoire for saxofonkvartet til dristige bearbejdelser af store klassiske værker, som
Birgitte W-W – Organist i Skejby og Lisbjerg kirker
KVÆRNEN
·
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
SIDE 9
Telefontavle
Institutioner
Børnehaven Gimlehøj - kontor:
tlf.: 87 13 58 42
Børnehuset Rønnebo
tlf.: 87 13 83 89
Caritas, plejehjem
tlf.: 86 78 51 11
Gl. Skejby kirke, graver Asbjørn M. Hansen tlf.: 20 12 31 42
Kasted Kirke, graver Claus Nissen
tlf.: 61 76 11 82
Kriminalforsorgen Pensionen Skejby
tlf.: 72 55 78 60
Lisbjerg - Skejby - Terp Lokalarkiv.
tlf.: 86 23 16 62
– Åbent den 1. og 3. torsdag i hver måned (undt. Juli),
fra kl. 16 til 18. E-mail: ebn.jhn@privat.dk
Lisbjerg sognegård og kirkekontor.
tlf.: 87 13 58 36
Kirkekontoret er åbent mandag til fredag 9.00 til 13.00.
Torsdag tillige 16.00-18.00.
Lisbjerg Beboerhus
For udlejning, kontakt LST’s udlejningstelefon tlf.: 29 85 13 84
eller send en mail til leje@lst-beboerforening.dk.
Lisbjerg Fritids- og juniorklub
tlf.: 87 13 84 41
Mobil
30 55 98 66
Lisbjerg kirke, graver Pia Bluhm
tlf.: 30 62 09 99
Lisbjergskolen
tlf.: 87 13 58 55
Lokalcenter Bjørnshøj
tlf.: 87 40 87 00
Lokalcenter Skelager
tlf.: 87 40 87 00
Lyngåkollegiet
tlf.: 86 10 98 33
Lyngåskolen, Karavana og Neurohuset
tlf.: 86 10 99 33
SFO på Lisbjergskolen SFO: 0. – 2. årg.
tlf.: 87 13 58 29
SFO: 3. – 4. årg.
tlf.: 87 13 58 33
Sognepræst Karin Rank Gottlieb
tlf.: 86 24 42 70
Sognepræst Lars Lindgrav (kbf)
tlf.: 86 24 15 51
Sognepræst Torben Brink (kbf)
tlf.: 86 23 12 32
Tilst-Kasted Kirkekontor
tlf.: 86 24 18 81
Tilst-Kasted Lokalhistoriske Arkiv,
Tilst bibliotek
tlf.: 86 24 15 88
Tilst-Kasted Ungdomsklub
tlf.: 86 24 10 79
Arrangementer fra Gl. Skejby
Beboerforening og LST
Erhverv
ABR, Arkitekt, Bygge- og Rådgivningsfirma
Assurance Forum, forsikringsmægler
BJ Biler, mekaniker, v. Bent Jonassen
BK Maler v/ Janne Rasmussen
Clinique Velvære, fod- og zoneterapi
DK Benzin, Randersvej 346, Lisbjerg
Franske Autodele.
Galleri Lotte Linnet - www.lottelinnet.dk
Galleri Magenta - www.gallerimagenta.dk
Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S
Gert Helbo, frilandsgartner og maskinstation
KRUSE Entreprenør & Konstruktør
v/ Claus Kruse - www.krusebyg.dk
Kunstmageren.dk, K. og J. Buhl
Køre-Center Århus, køreskole
Køreskole Nord
Leo Brøgger, Lampeforretnigen
Lisbjerg Auto & Elektro / Jonas Sejersen
Oliefyr-1
Aut. El-installatør Johan Poulsen
Susanne Butcher, Billedkunstner
www.susannebutcher.dk
Terp Maskinudlejning
v. Svend Erik Kristensen
Tilstand & Energi
Tømrermester Søren Birkeland
Tømrermester Martin Lemming
Århus Nord Camping
Lisbjerg Garn
lange ende.
Pris pr. plade: 15 kr., 3 plader 40 kr. Vi plejer at være rigtig
mange, så det er en god ide at komme i god tid.
Arr: LST-Beboerfoening
tlf.: 28 56 21 29
tlf.: 86 23 04 52
tlf.: 40 29 59 87
tlf.: 87 42 08 44
tlf.: 31 33 24 60
tlf.: 86 23 11 33
-
fat
i
den
I har måske lagt mærke til skiltet?
- Og, jo, den er god nok! Lisbjerg
har fået sin egen garnforretning.
Nytårskoncert den 11. jan. kl. 19.30,
medlemmer af Skejby beboerforening 175 kr. ikke medlemmer
200 kr. tilmelding Hans Erik Edvardsen. Vi har 25 billetter og først
til mølle princippet gælder! Arr.: Gl. Skejby Beboerforening
Julebanko - Tors. den 6. dec. kl. 19.00 i Lisbjerg Beboerhus
Vi skal selvfølgelig igen i år have julebanko. Der spilles i alt 20 spil.
Du kan vinde ænder, stege, julekurve, snaps og chokolade. Der
er også sidegevinster. I pausen sælges æbleskiver, gløgg, øl/vand
og amerikansk lotteri.
tlf.: 23 20 70 16
tlf.: 86 24 50 50
tlf.: 40 20 94 94
tlf.: 86 23 17 16
tlf.: 86 16 89 52
tlf.: 26 23 01 67
tlf.: 86 23 13 20
tlf.: 26 27 31 07
Lisbjerg har fået sin egen
garnforretning
GL. SKEJBY BEBOERFORENING
Banko den 13. nov. kl. 19.00 i Lisbjerg forsamlingshus.
Arr.: Gl. Skejby Beboerforening
LST-BEBOERFOENING - Julearrangement
Søndag d. 2. dec. kl. 15.00 - 16.30 i Lisbjerg Beboerhus.
Vi laver Beboerhuset om til julecafe med julemusik og der kan
købes gløgg, varm kakao, æbleskiver og vafler. Kl. 16 kommer
julemanden og tænder juletræet udenfor beboer
tlf.: 86 23 00 72
tlf.: 86 23 21 00
tlf.: 86 23 18 13
tlf.: 86 12 27 00
tlf.: 29 27 00 26
tlf.: 86 23 28 00
tlf.: 86 10 95 00
tlf.: 86 78 48 44
tlf.: 29 46 00 41
tlf.: 86 23 11 77
tlf.: 86 23 12 81
Den ligger på Larsmindevej 6B og
indehaveren hedder Heidi Thorsager.
Følg skiltet langs carporten og ned i kælderen. Her finder du
en lille hyggelig butik med garn, opskrifter, strikkepinde og
knapper og venlig betjening.
Forretningen har også egen hjemmeside: www.lisbjerggarn.dk
Åbningstider:
Mandag
15.30 – 17.00
Fredag
14.30 – 18.00
Lørdag
10.00 – 14.00
Hvis åbningstiderne ikke passer en kan Heidi evt. overtales til
at åbne butikken ved at ringe eller sms'e på tlf.: 30 22 26 41
SIDE 10
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
KVÆRNEN
Kulturcenter på Lisbjergskolen 2012-2013
Vi har haft en god start på kulturcentereftermiddage og
– aftener. Ved det første arrangement i september var vi ca. 85
personer til spisning. Det slog alle hidtidige rekorder!
Det håber jeg de vil fortsætte med, men ALLE borgere i
området har mulighed for at sætte en aktivitet i gang. Skolen
har ikke ressourcer til at sætte personale på hver gang.
Vi kan se et mønster i Sognegårdens aktiviteter med børnegudstjenester med deltagelse af kor og minikonfirmander.
De følgende gange byder børnehaven ind med noget
(Se skema).
Det betyder at mange forældre kommer og deraf vælger rigtig
mange at blive og spise. Praktisk og smart for familierne og
meget hyggeligt for os alle.
Tilberedelsen af mad foregår under kyndig styring af Lars,
Inspektøren, og en del melder sig til at hjælpe. Stemningen
i køkkenet er altid god, mange børn synes også det er sjovt
at hjælpe. Vi er ved at være klar til at lave to madhold. Det er
oftest de samme der hjælper, så lad dig ikke afskrække af at
der skal laves mad til mange, det har nogle andre styr på!
Det glæder mig at vi på matriklen kan have et så godt
samarbejde.
Hallen/dansesalen bliver altid flittigt benyttet. Det kreative
indslag har de sidste gange i sidste sæson og ved det første i
denne sæson, hovedsageligt blevet varetaget af to store elever
fra skolen, Signe og Vita.
Vi ses til kulturcenter
Hilsen
Anne Raahauge,
Kulturkoordinator
Datoer - Forår 2013
Torsdag d. 31. 01
Kl.16.30 Eftermiddags aktiviteter
Biblioteket åbner
Kreativt værksted
Bålhus - bage boller eller/og varm kakao
Hallen/dansesalen
Kl. 18.00 Mad
Kødboller i
tomatsovs m. ris
og salat
19.00 Aften aktiviteter
Filmklubben for voksne:
The Artist
Kl. 18.00 Mad
Menu følger.
19.00 Aften aktiviteter
Filmklubben for voksne:
Niceville
Fernisering i Sognegården af maleriudstilling ved Susanne Butcher
(se bskrivelse på side 12)
Onsdag d. 27. 02
Kl.16.30 Eftermiddags aktiviteter
Biblioteket åbner
Kreativt værksted
Hallen/dansesalen
Børnegudstjeneste m/spirekor
i Sognegården ved sognepræst
Charlotte Frouvne Nayberg i Sognegården
(Se beskrivelse nedenunder)
Kirkerne og Kulturcenteret præsenterer
I samarbejde med kulturcentret indbyder vi til fortælling
og aktivitet i sognegården:
Klokken 18.00 er der fællesspisning på skolen sammen med
kulturcenteret, hvor alle er velkommen, husk tilmelding.
Onsdag den 21. november klokken 17.00:
Nu er det snart adventstid hygge og stearinlys. Vi skal have
dekoret flotte adventslys, og høre lidt om hvad advent egentlig
betyder. Spirekor og kirkekor kommer og lærer os en god
salme når der skal tændes lys i december.
Arrangører: Sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg og menighedsrådene.
Klokken 18.00 er der fællesspisning på skolen sammen med
kulturcenteret, hvor alle er velkommen, husk tilmelding.
Arrangører: Sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg og menighedsrådene.
Onsdag den 27. februar klokken 17.00:
Børnegudstjeneste i sognegården. Vi skal høre om hyrden der
mistede sit får, og bagefter gudstjenesten er det os, der må
på jagt i sognegården efter får.
Torsdag den 21. marts klokken 17.00:
Vi holder påske optakt for de yngre børn, med fortælling og
sange - Spire og kirkekor medvirker.
Vi graver de kreative talenter frem og laver påskepynt alt efter
temperament, alder og evner.
Klokken 18.00 er der fællesspisning på skolen sammen med kulturcenteret, hvor alle er velkommen, husk tilmelding.
Arrangører: Sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg og menighedsrådene.
KVÆRNEN
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
SIDE 11
NYHEDSBREV
Lisbjerg Fritidsliv - start på en ny sæson - efterår 2012
Lisbjerg Fritidsliv(LFL) er kommet godt i gang med den nye
sæson. Vi har flere nye tiltag med meget fin tilslutning.
Klippekort og flexhold
Til 3 aktiviteter – Gymnastik, Effekt/Pilates og Latin dance. Dvs.
man kan deltage i op til 3 akt. i løbet af ugen, alt efter tid og
lyst. Den mere fleksible ordning var et ønske fra brugerne og det
betyder, at der er flere på holdene i år. Det kan vi li’!
Guitarundervisning
Eneundervisning eller et lille hold – Rasmus tider var overtegnet
i løbet af kort tid. Hvis der er ønsker, kan det fortsætte efter jul.
Badminton – ungdom
Vores børne- og unge badmintonhold er fyldt op, særligt de
ældste er kommet godt med i år. Vi har i denne anledning
tilmeldt 5 hold til turnering. Det har bevirket, at vi i foreningen
har investeret i holdtøj, lyseblå bluser og sorte shorts.
Dem glæder vi os til at se i brug. Det har betydning for
børnene og de unge, at de ser ens ud til stævner.
Tøj med logo
Man kan bestille tøj med foreningens logo på ryggen. Sorte
softshell jakker med broderet logo på ryggen, til ca. 400kr. Og
træningsdragter med trykt logo på ryggen og evt. navn. Vi tager
desværre først imod bestillinger til træningsdragter efter jul, da
der kommer en ny kollektion.
Håndbold
Efter jul starter vi pigehåndbold, fra 6-8 år. Der har været efterspørgsel og nu har vi en forælder der gerne vil være instruktør. Vi
kender endnu ikke dag og tidspunkt, men det kommer snarest på
plads. Hold øje med hjemmesiden.
Har du ønsker eller gode ideer til aktiviteter eller begivenheder,
så skriv endelig til vores mailadresse, som er:
lisbjergfritidsliv@gmail.com
Vil glæder os til at møde dig på skolen til aktiviteter eller læse din
eventuelle e-mail til os.
Hilsen
Bestyrelsen i LFL
Mindfulness workshop
Lørdag d. 2. februar kl. 10 - 16
En mindful dag med nærvær og fordybelse.
Mindfulness er træning i at være bevidst til stede og
nærværende i det nu, der er, uden at dømme.
Gennem forskellige øvelser og meditationer får du mulighed
for at fordybe dig i mindfulness og nærværstræning.
Du får erfaring med, hvad nærvær er og hvordan du selv
i forskellige situationer i din hverdag kan skabe større nærvær
og indre ro.
Dagen vil veksle mellem teori og praksis:
- Mellem oplæg om, hvad mindfulness er, forskellige elementer
i mindfulness og inspiration til, hvordan du kan bringe
mindfulness ind i din hverdag.
- Og mellem øvelser og meditationer, der indgår i det otte
ugers mindfulness forløb bl.a. kropsscanning, yoga og
forskellige meditationer, hvor du får rig mulighed for at
træne evnen til nærvær og indre ro.
Workshoppen giver dig mulighed for at deltage på Mindfulness
for fortsætter - holdet. Pris: 395 kr.
Mindfulness for fortsættere
Et forløb på tre aftener fra februar til maj.
Forløbet er for dig, der har deltaget på et otte-ugers mindfulness
forløb eller på anden vis har erfaring med mindfulness og ønsker
at træne evnen til nærvær, fordybe dig i forskellige meditationer,
få inspiration til din praksis eller måske til at få taget hul på at
meditere igen, hvis du er kommet væk fra det.
Forløbet vil hovedsageligt bestå af guidede øvelser og meditationer, hvor du får mulighed for at fordybe nærværet gennem
yoga og andre kropslige øvelser samt gennem forskellige
meditationer fra det otte-ugers mindfulness forløb.
Der vil være mulighed for sparring omkring din praksis eller
til at få startet en praksis igen.
Datoerne er:
onsdag d. 20. februar
torsdag d. 4. april
onsdag d. 15. maj
Alle aftener er fra kl. 19.00 til 21.00. Pris: for alle aftener 375 kr.
Mindfulnessunderviser: Mie Glud Pedersen - Mindfulnesslærer og psykomotorisk terapeut, dap • www.mindfulnessogkrop.dk
Har du spørgsmål til "workshop"/"fortsættere" er du velkommen til at kontakte Mie på tlf. 51 21 15 25 eller mie@mindfulnessogkrop.dk
SIDE 12
·
LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD
·
KVÆRNEN
Fernisering i Sognegården torsdag d. 31. januar
Lokal Billedkunstner Susanne Butcher udstiller i Lisbjerg sognegård fra
torsdag d. 31. januar frem til torsdag d. 28. februar 2013.
Fernisering finder sted torsdag d. 31. januar 2013 kl. 17.00-19.00, hvor
sognegården byder på et glas vin. Alle er velkomne.
Susanne Butcher der bor i Gl. Skejby, har arbejdet som professionel kunstner på fuld tid
siden 2008 efter en længere periode med tilløb.
Susannes malerier er farvemættede og udtryksfulde og vi ville have givet en smagsprøve
her i bladet, hvis vi trykte i farver.
Gå i stedet et smut igennem Sognegården når i alligevel har et ærinde på skolen.
Udstillingen viser de seneste af Susannes malerier og pasteller.
Red.
Fælles juletræsfest på Lisbjergskolen
Alle børn, søskende og forældre i hele lokalområdet inviteres
til juletræsfest torsdag d.13. december fra kl. 15.30 til 17.30.
Julefesten foregår på skolens torv og eftermiddagens program
er følgende:
15.30
16.00
Lucia-optog fra trappen på 1.etage, rotunden, og ned til torvet
Fælles dans omkring juletræet
16.20
Æbleskiver, gløgg og saft. Forskellige aktiviteter på torvet
og billedkunsttorvet – ansigtsmaling, tegne/klippeværksted,
"muse- station", sanglege omkring træet med nissepiger
16.40
Julemanden kommer på besøg med sin sæk
17.15
Aktiviteterne begynder at lukke
17.30
Julefesten slutter og oprydning begynder
Vi ser frem til et par hyggelige timer sammen med børn og voksne
fra hele lokalområdet. Julemanden har selvfølgelig, hovedsageligt,
sunde ting i godteposen.
Af hensyn til traktementet vil vi gerne vide hvor mange I kommer.
I kan aflevere nedenstående slip i Rønnebo, Gimlehøj eller SFO
senest tirsdag d. 11.12. eller tilmelde jer på lis@mbu.aarhus.dk
Kun 1 tilmelding pr. familie - Pris: 25 kr. pr. voksen. Børn gratis.
Betaling foregår ved indgangen på dagen.
Vi kommer!
Barnets/børnenes navne + institution: ___________________
________________________________________________________________
Antal børn: _____________
Antal voksne: _____________
Husk at aflevere i Rønnebo, Gimlehøj eller SFO'en senest tirsdag d. 11. december!