Lisbjerg - Skejby Terp - Kasted KVÆRNEN · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · 7. ÅRG. NR. 4 - NOVEMBER 2010 Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere årets sidste udgave af Kværnen. 370 nye boliger i Lisbjerg – lokalplan 828 Sædvanen tro er der lidt om lokalplaner, gammelnyt fra "Konen", Graa Mølles historie, Vestas, og megetmere. Samtidig med at dispositionsplanen for det nye Lisbjerg byområdes etape 1 er sendt i høring er den første lokalplan for et større boligområde fremlagt (høringsfrist 8. december). Sidst men ikke mindst et ønske om god jul og godt nytår til alle læserne. Planen kan findes på hjemmesiden: www.aarhuskommune.dk/lokalplaner På gensyn i 2011 Planen skal muliggøre første boligetape umiddelbart nord og nordvest for skole- og institutionsområdet. 370 nye boliger i Lisbjerg 1 Gode idéer søges... 2 Annonce 2 Hurra for et godt naboskab 3 Nu har vi en plan! 4 Hvordan sælger man en ny by... 5 Det blev opklaret 6 "Konens" sommerven... 6 Af Graa Mølles historie 7 En aften på bakken... 8 Annonce 8 9 3 arrangementer - Lisbjerg kirke Kværnens telefontavle 10 Lisbjerg Fritidsliv efterårssæson 11 Fælles juletræsfest... 12 Næste nummer af Kværnen: 8. årgang, Nr. 1, 2011 Omdeles senest søndag d. 6. marts 2011 Deadline er fredag d. 18 feb. 2011 Redaktionen mv. - Se side 2 Der er tale om etageboliger i op til 6 etagers højde fordelt i såkaldte storparceller med boligkarréer, der er beskrevet sådan: "Karrébebyggelsen skal opføres i aftrappede bygningshøjder således, at bebyggelsen bliver tættest og højest mod fordelingsvejen (vest for bebyggelsen) og lavest og mest åben mod skoleområdet." Det hedder videre: "Mod nordøst opløses karréstrukturen til fordel for punkthusbebyggelse i 3, 4 og 5 etager, som skal sikre en god overgang til landsbybebyggelsens lille bygningsskala og mere tilfældige bygningsplacering... Bebyggelserne forudsættes opført i et formsprog og materialevalg, som skal være homogent for hver sammenhængende karrédel og for hvert punkthus. Der fastlægges bestemmelser om materialevalg, som skal bidrage til at sikre den kommende bebyggelse et gedigent præg og en god patinering." Det er vigtigt at pointere, at karrébebyggelse ikke betyder én bebyggelsesform – her er mulighed for at både boligselskaber og private konsortier kan etablere sig, og altså også for en kombination af udlejningsboliger og ejer- boliger. At der er tale om et projekt, som vil forandre lokalområdet afgørende er tydeligt. Det kan være svært at se, hvordan overgang og sammenhæng mellem det nye byggeri og den eksisterende bebyggelse vil blive, men der er da tænkt på det og arbejdet med det i planen. Men er der nu også tænkt på det hele? Hvad med adgangsforholdene? Med tiden, men formodentlig ikke fra starten, vil vejbetjeningen af centerområdet med de planlagte boliger og med skole, daginstitutioner og klubber ske via bygaden fra Randersvej til Lisbjerg Parkvej og herfra ved en fordelingsvej vest for bebyggelsen. Den nye fordelingsvej er imidlertid ikke forbundet til de eksisterende Ølstedveje (Gl. Ølstedvej og ny Ølstedvej), som indtil videre er eneste forbindelse fra det eksisterende Lisbjerg til centerområdet med skole og øvrige institutioner. Så hvordan skal borgerne fra Lisbjerg komme til institutionerne eksempelvis, når de skal aflevere børn i børnehave eller skole? Ja, de skal vist tage turen gennem et par rundkørsler og finde ud på den nye Søften-Hinnerupvej. Herfra kan de nemlig komme på Lisbjerg Parkvej, som endelig giver adgang til den nye fordelingsvej. Det må der kunne gøres noget ved. Husk at høringsfristen er 8. december. Lars Wørts SIDE 2 · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · KVÆRNEN Andringer i dette nummer Annonce Som nogle sikkert vil bemærke er Kværnens kalender udgået. Dette skyldes at vi har haft lidt bevær med at fremskaffe materiale vedrørende arrangementer, datoer m.v. Susanne Butcher udstiller efter nytår ved kunst for alle i Ridehuset Århus. Redaktionsgruppen overvejer om den helt skal udgå i det nye år. Ligeledes overvejer vi en lille ændring i bladets layout og indhold. Få flere oplysninger på www.susannebutcher.dk Derfor spørger vi alle som evt. har nogle gode idéer til det nye års numre af Kværnen. Skulle læserne ligge inde med nogle forslag, vil jeg være meget interesseret i at høre nærmere. Send en mail med jeres idéer eller forslag til majeedlyth@privat.dk. Jeg vil så kigge på det hen over vinteren og fremlægge det for resten af redaktionsgruppen inden næste nummer i 2011. Mvh. Waleed Y. Majeed Kværnen KVÆRNEN udgives af LSTK fællesråd og omdeles til alle husstande i Lisbjerg, Gl. Skejby, Terp, Kasted og Ladefogedvej. Henvendelser til redaktionen vedr. artikler eller eventuelle ændringer skal ske på red@lstk.dk Tryk: Kopiexperten - Åbyhøj · Omdeling: Venlige mennesker i lokalområdet · Oplag: 1050 ex. Medlemmer Asbjørn Munch Hansen (ansvh.) asbjoernmunch@gmail.com 36 94 86 22 el. 20 12 31 42 Boris Sandvad bsan@aarhus.dk 86 23 16 79 Lars Wørts law@aarhus.dk 86 23 10 20 Wolfgang Weissschädel wolfgang@get2net.dk 86 23 16 43 Waleed Y. Majeed (layout) majeedlyth@privat.dk 86 10 93 47 Redaktion: e-mail: red@lstk.dk Yderligere oplysninger om nogle af arrangementerne kan findes på: www.lst-beboerforening.dk , www.kasted.dk , www.lstk.dk , www.glskejby.dk og www.terpcity.webbyen.dk Hvis du har lokalområdestof eller billeder til Kværnen, kan du henvende dig til redaktionen eller meget gerne selv skrive. Stoffet kan afleveres pr. mail eller på diskette skrevet i Word. Hvis det ikke er muligt, klarer redaktionen det tekniske. LSTK fællesråd LSTK fællesråd er fællesråd for Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted lokalområdet. Som medlem kan optages alle foreninger og institutioner i lokalområdet. Beboerforeninger i Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted er beboergrundlaget for fællesrådets virke. Fællesrådets formål og opgave er, at udvikle og koordinere det lokalt forankrede sociale og kulturelle liv i området. Fællesrådet understøtter derfor lokale sociale og kulturelle initiativer og aktiviteter. Fællesrådet bistår ved henvendelse til de kommunale myndigheder og byrådet. Fællesrådet er det samlede lokalområdes kontaktled til kommunale myndigheder og byråd. Forretningsudvalget har pr. 26. marts 2009 denne sammensætning: Lars Wørts, formand Tlf. 86 23 10 20 - Mail: law@aarhus.dk Peter Bjerring, næstformand Tlf: 86 23 04 86 - Mail: pb@lst-beboerforening.dk Asbjørn Munch Hansen, kasserer Tlf. 36 94 86 22 (fastnet) - Mail: asbjoernmunch@gmail.com Boris Sandvad Tlf. 86 23 16 79 - Mail: bsan@aarhus.dk Suppleanter: Liselotte Randrup og Wolfgang Weißschädel Henvendelser kan rettes direkte til ethvert medlem af forretningsudvalget eller til skolen, der fungerer som sekretariat for fællesrådet. Referater af repræsentantskabsmøder, forretningsudvalgsmøder m.v. udsendes til medlemmerne og kan læses på fællesrådets hjemmeside: www.lstk.dk KVÆRNEN · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · SIDE 3 Hurra for godt naboskab Da jeg i november 2009 blev opmærksom på, at Aarhus Kommune havde lavet ændringer til lokalplan 879, vedr. erhvervsområdet ved Hedeager og Herredsvej i Gl. Skejby og nu udbad sig et høringssvar, blev jeg noget overrasket. Primært fordi jeg ca. 16 mdr. inden da havde brugt en del tid på at skrive et høringssvar til det præcist samme område i Gl. Skejby. Det viste sig, at kommunen nu var i gang med at sælge alle grundene i lokalplansområdet til vindmølle-giganten Vestas, og derfor havde lavet mange ændringer i den gamle lokalplan, for at imødekomme en stor og vigtig potentiel køber. Efter en kort snak med Planlægning & Byggeri i Aarhus Kommune stod det klart for mig, at jeg, som en af de nærmeste naboer til grundene, måtte lave øvelsen igen. Jeg kontaktede derfor alle husstande i det østlige Gl. Skejby for at få et mandat til udtale mig på deres vegne, under forudsætning af, at de naturligvis fik mit høringssvar til gennemsyn og kommentering. Det samme gjorde jeg med Gl. Skejby Beboerforening, samtidig med, at jeg udsendte en e-mail på Skejbylisten, hvor man kunne gøre indsigelser mod processen, og evt. deltage aktivt i den. Det var der imidlertid ingen der ytrede ønske om. Jeg nærlæste lokalplan 879 og sammenholdt den punktligt med den gamle lokalplan, med henblik på præcist at kunne identificere forbedringer og forringelser for naboerne til området. Herefter lavede jeg en prioritering af de identificerede områder, så jeg stod klar til Davids kamp mod Goliat. Ultimo november udbad jeg mig et møde med Vestas’ byggeansvarlige, samt deres bygherre, dels for at forstå byggeriet og Vestas’ planer, dels for at diskutere lokalplan 879. De første møder med Vestas foregik pr. telefon, som jeg i øvrigt foretog fra mit kontor i Vietnam. Jeg anlagde en forholdsvis aggressiv tone, i forvisning om, at jeg nok ville få kamp til stregen af Vestas, omkring de mange indsigelser jeg havde fået listet og prioriteret. Imidlertid blev jeg lidt flov over min tilgang, da det viste sig, at folkene i Vestas var utrolig lydhøre og pragmatiske. Faktisk udviste de stor empati og for- ståelse for naboernes situation, ligesom de (til min meget store overraskelse) faktisk kendte den gamle lokalplan til fingerspidserne. Dvs. de havde et meget præcist billede af de forbedringer og forringelser vi stod over for som naboer – de var yderst godt forberedte, hvilket jeg har stor respekt for. Herefter skrev jeg mit første udkast til et formelt høringssvar til kommunen, og fik det godkendt hos alle naboer. Jeg sendte det til Vestas som oplæg til diskussion på vores første fysiske møde – og de sendte mig deres oplæg. Jeg var yderst positiv og motiveret til at holde det første fysiske møde med Vestas, primo december, på deres kommandocentral, midt i den kommende byggeplads. Det var såmænd i ”Sommerlyst”, hvor jeg har hentet børnene så mange gange. På mødet gennemgik vi min og deres liste, og fik identificeret de områder hvor der var enighed og uenighed, og hvor den nye lokalplan havde klare forbedringer i forhold til den gamle lokalplan. På bedste købmandsvis handlede vi om hvert område for sig – f.eks. om afskærmning af lys, dæmpning af støj, det grønne helhedsindtryk, trafikgener, ind- og udkørsler, hensyn til byggegener under byggeriet osv. osv. I løbet af et par timer var vi igennem alt, og Vestas havde mine krav med til bygherren, og jeg havde deres krav med, i min nye version af høringssvaret. Vi gav hinanden hånd på at holde det vi havde aftalt, og få dage senere sendte jeg mit høringssvar til høring på Skejbylisten – og fik kun positiv feedback. Herefter blev høringssvaret sendt til Aarhus Kommune, og jeg var naturligvis spændt på, om Vestas ville leve op til løfterne fra mødet, i deres eget høringssvar. Jeg måtte vente helt til den 27. januar 2010, med at få beskeden om, at Byrådet havde godkendt lokalplanen, inden jeg kunne læse den nye lokalplan i sin helhed, samt se Vestas’ høringssvar. Alt var som aftalt, og vi fik næsten alle vores krav og ønsker tilgodeset, og lokalplan 879 er alt andet lige bare bedre for naboerne end den gamle lokalplan. I tilgift fik vi ved fælles hjælp og snedighed oven i købet Aarhus Kommune til at frigøre hjørnegrunden (Herredsvej/Hedeager) fra bebyggelse, hvilket ville have ødelagt det grønne helhedsindtryk som Vestas laver omkring byggeriet, og det ville blive ufattelig grimt for de nærmeste naboer i Gl. Skejby. I stedet ligger grunden nu øde hen, og skal i fremtiden anvendes til busvendeplads. Min personlige holdning er, at vi ikke kan være utilfredse med Vestas som nabo, selvom det bliver et kæmpe byggeri. Alternativet i den gamle lokalplan var potentielt mere skræmmende. Alt i alt har det været en fantastisk proces at samarbejde med Vestas. De har været helt åbne omkring deres initiativer, motiver og bevægegrunde – også dem der påvirker os i negativ retning. Samtidig har de haft stor fokus på det de kalder ”godt naboskab” – de har ikke lyst til negativ omtale i pressen eller i nabolaget pga. utilfreds naboer, der føler sig kørt over af Vestas eller kommunale procedurer. De kan godt forstå, at vi ikke vil have belyste facader om natten, og at vi ønsker P-pladsen beplantet til ukendelighed af træer og blomster, og meget mere... Det gode naboskab handler ikke blot om situationen efter byggeriet, men også om situationen under selve byggeriet, hvor Vestas udviser stor interesse for naboerne, og agtpågivenhed overfor de gener de er bevidste om, at de trods alt påfører lokalområdet i byggefasen. Det gælder både støj, støv og trafik. F.eks. bliver støjende weekendarbejde varslet i rimelig tid, ligesom den tunge trafik er ledt væk fra lokalområdet i nattetimerne, så vi kan få vores skønhedssøvn i Øst-Skejby. Processen har betydet, at jeg har fået sympati for Vestas og for projektet, og dermed har højt til loftet omkring min tolerance af byggegenerne – og mon ikke det var Vestas’ ambition fra starten? Jeg tror det – og det virker jo, så jeg hilser Vestas velkommen i Gl. Skejby. Jeg er sikker på en god og seriøs nabo, som siger hvad de gør, og gør hvad de siger – og så synes jeg da, at det er lidt cool, at en af verdens største vindmøllegiganter holder til i min baghave. Martin Ahler Gl. Skejby SIDE 4 · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · KVÆRNEN Nu har vi en plan! Dispositionsplanen for første etape klar til høringsfasen. Det nye Lisbjerg byområde har været på tegnebrættet siden 2002. Ambitionerne for den nye by har været høje, og det er i hvert fald én af forklaringerne på, at processen fra byplankonkurrencen i 2002 til den endelige dispositionsplan for første etape nu endelig er sendt til høring har været så lang. Planen – kommuneplantillæg nr. 9 – er udgivet som et resumé og kan læses i fuld længde på kommunens hjemmeside: www.aarhuskommune.dk/borger/ bolig-og-byggeri/kommuneplanlaegning. 1. etape, som dækker området vest for Randersvej og syd for Ølstedvej med centerområde og institutioner, udgør ca. 183 ha. til egentlige byformål (boliger, erhverv, service). Her forventes udviklet en bydel, der rummer 7-10.000 indbyggere. Store ambitioner De store ambitioner afspejles i byrådets markeringer af, hvad der skal karakterisere det nye byområde: Attraktive og varierede byggemuligheder med gode udsigtsmuligheder og høj tæthed, der kan tiltrække både visionære investorer og arkitekter, så der kan skabes en mangfoldig, bæredygtig og varieret by af høj arkitektonisk kvalitet. En bred vifte af erhvervsområder, som henvender sig til spektret fra udelukkende videnserhverv til lettere produktions- og serviceerhverv, så der kan skabes lokale arbejdspladser for en bred gruppe af fremtidige beboere. Offentlige servicetilbud af høj kvalitet, hvor der blandt andet fra start er bygget en fremtidssikret visionær skole med en lang række af tilbud for både områdets børn og øvrige brugere. En klar og fremtidssikret infrastruktur med både en højklasset kollektiv trafikbetjening, fremtidssikrede og smukke veje samt et sammenhængende stisystem. God tilgængelighed skal være en hjørnesten i planlægningen. Et meget attraktivt landskab med både store skovområder, en centralt beliggende landskabspark, en blå struktur med sammenhængende vandløb og søer, og et sammenhængende net af grønne kiler med højt naturindhold, som i videst muligt omfang giver boligerne udsigt over og let adgang til landskabet. Det er ikke en parcelhusby, kommunen har på tegnebrættet. Der skal bygges højt og tæt. Men vil folk bo sådan, og risikerer vi, at fremtidens ”parcelhusfolk” flytter udenfor kommunen, når de ikke kan købe en grund i Lisbjerg? Gode indkøbsmuligheder så det lokale handelsliv bliver et af områdets kendetegn, hvorved transportafstande minimeres og arbejdspladser skabes. Veldisponerede og tilstrækkelige idrætsarealer, som kan rumme en bred vifte af idrætstilbud som supplement til de rekreative muligheder, som tilvejebringes gennem de grønne kiler, der allerede findes i området og i kraft af Lisbjerg Skov og Egådalen. Hvordan vil kommunen sikre mangfoldigheden i den nye by mht. ejerforhold og social sammensætning? Det er jo blevet moderne at karakterisere og stemple hele byområder som ghettoer. Det er nok ikke det, planlæggerne har tænkt, men hvordan vil man styre udviklingen? Bliver det så til noget? Der er stadig et stykke vej fra overordnede planer til der faktisk bliver bygget boliger til de planlagte 7-10.000 indbyggere. Men dispositionsplanen er et nødvendigt skridt på vejen. Der kan ikke udarbejdes de nødvendige lokalplaner for byggeri af boliger, erhverv og service, før dispositionsplanen er endeligt vedtaget af byrådet efter høringsfasen, som er frem 8. december. At byplanafdelingen selv er utålmodig vidner fremlæggelsen, samtidig med dispositionsplanen, af den første lokalplan (nr. 828) for boligbyggeri i centerområdet med samlet 370 boliger. Det er uden tvivl både byrådets og byplanafdelingens intention, at nu skal der gang i byudviklingen. Så hvis borgerne i lokalområdet vil have indflydelse på den overordnede planlægning og på boligsammensætning og -udformning i den nye Lisbjerg by, ja, så er det nu. Hvad kan gå galt, og hvad kan der være af indvendinger? Hvordan sikrer kommunen, at der faktisk bliver tale om ”en mangfoldig, bæredygtig og varieret by af høj arkitektonisk kvalitet. Der skal findes investorer, som er indstillet på at honorere det høje arkitektoniske og kvalitetsmæssige ambitionsniveau. Der er ikke tvivl om, at byplanafdelingen mener de findes. Højt og tæt, det lyder for nogen umiddelbart ligesom blokkene i Gjellerup eller Brøndby Strand eller... Dispositionsplanens udformning af den endelige vej- og trafikstruktur er én ting. Men der står jo ikke et færdigt byområde fra den første dag. Hvordan vil man i udbygningsprocessen sikre et vejnet og en trafikstruktur, der lever op til principperne om tilgængelighed til byområdet, til de enkelte boligområder og ikke mindst til institutionerne i området? Borgerinddragelse har i flere år haft høj politisk prioritet i Århus Kommune. Der har også i planlægningsforløbet indtil nu været arbejdet med inddragelse af beboerne i Lisbjerg. Det er også markeret, at borgerne skal inddrages i den videre planlægninsog udbygningsproces. Men det er ikke konkretiseret hvordan. Den sunde skepsis er på sin plads, og den kan i bedste fald medvirke til at undgå fejltagelser og forbedre planer. Det er den, der skal frem i høringsfasen frem til 8. december. Lars Wørts KVÆRNEN · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · SIDE 5 Hvordan sælger man en ny by – Lisbjerg skal markedsføres Ét er at lave en plan – den skal også realiseres. Og der kommer ikke en ny by på Lisbjerg Bakke, før der bliver solgt grunde og bygget på dem. Derfor er der også, som led i dispositionsplanlægningen af 1. etape, udarbejdet en skitse til markedsføringsstrategi, som kan ”skabe interesse for at investere, bo og arbejde i Lisbjerg.” I skitsen lægges der vægt på, at ”beboerne i Lisbjerg og de fremtidige indbyggere kan knytte et identitetsforhold til den nye by”. Markedsføring – i hvert fald i den skala, som der her er tale om – er ikke gjort ved at sætte grunde til salg. Det er snarere markeret, at det er værdier som bymæssig identitet, ”som byens borgere kan relatere sig til”, der skal sælge den nye by til de fremtidige borgere og virksomheder – eller ”brande” som det hedder på nutidsdansk/ -engelsk. Borgerinddragelse skal ikke bare være noget man taler om, og som planlæggerne gennemfører som en pligtbestemt nødvendig del af en planproces. I Lisbjerg skal den bidrage til markedsføringen. Ønsket og ambitionen er, at der ”fra nuværende beboere, repræsentanter fra det nye og ”gamle” Lisbjergs erhverv og andre interesserede borgere kommer forslag til markedsføring af Lisbjerg.” Det er værd at hæfte sig ved, at udvikling af bymæssig identitet i den nye by tænkes skabt ved kobling af det nye – dem der flytter til, og det der skal etableres – med ”det gamle”. Og det gamle er altså mere en stenalder, jernalder og vikingetid og mere end natur og skønne udsigter. Den nye by skal godt nok etableres på en bar mark med flot udsigt og fyldt med overpløjede gravhøje, men der bor mennesker i Lisbjerg med et liv og en kultur – de kan også være med til at sælge Lisbjerg og skabe den nødvendige bymæssige identitet og sammenhængskraft. Lars Wørts SIDE 6 · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · KVÆRNEN Det blev opklaret! I Konens gemmer ligger et gammelt avisudklip, hvor gammelt det er, er svært at bedømme, men de krøllede bogstaver afslører nu, at det sagtens kan være tæt på de hundrede år. Endvidere har han tilstået, at han natten mellem 4. og 5. ds. har stjålet en hesteplag på Tomevedgård på Sjælland, hvor han tidligere havde tjent. Plagen solgte han næste morgen til en hestehandler i Slagelse for 425 Kr. Derfra tog han over land til Aarhus, hvor han soldede omtrent alle pengene op, og han tog så med damperen til Kallundborg, hvor han blev anholdt. Emnet er desværre stadig ret så aktuelt. I medieme læser man dagligt om indbrud og tyverier, tyve der lister omkring for at 1a bytte fra biler og huse, og det også her i vort kvarter. Men bedre var det åbenbart ikke i gamle dage. Derom avisudklippet. December, julemåneden, står for døren. En mand klædt i rødt med en sæk på ryggen godt fyldt op med alskens gode sager pakket i det nydeligste julepapir, vil nu snart liste omkring ved vore huse for at putte julegaverne ned gennem husets skorsten. Han vil modsat ham tyveknægten, der drager af med “gave?’ fra vore hjem, igen i år være så hjertelig velkommen. Tyven fra Lisbjerg. Han stjal en hest på Sjælland. Den tidl. her i bladet omtalte Frederik Christesen, der sidder arresteret under Værløse-Tudse Herreder, har yderligere tilstået at have begået indbrudet hos købmanden i Lisbjerg den 2.ds., hvor han stjal pengeskuffen indeholdende 15 kr. Skuffen, som han kastede fra sig, blev senere fundet. Glædelig jul fra Konen i Skoven. Konen i skoven Konens “sommerven” på Skejbybakken! Så I den, bemærkede I den, den lille, seje solsikke i midterrabatten på Skejbybakken her i sommer. Tænk at stå der så alene i den magre, golde jord midt mellem de nyanlagte og ret så trafikerede kørebaner. vagt blev passeret. De gule “solstråler” fra solsikkens runde hoved vinkede igen, mener hun nok. Vi var venner. En dag midt på sommeren fanger Konens blik den lille vel nok kun halv meter høje, men stolte og strunke solsikkeplante i en midterrabat på Skejbybakken. Tænk at så sig ned der. Modigt må man sige. Døgnet rundt med bilos lige i hovedet. Stor blev den jo ej heller, men den var der. Konen hilste på, hver gang den lille ranke skille- En skønne dag var den væk, borte, den var der ikke! Ganske vist havde den taget sine efterårsfarver på, lysebrunt, lidt gyldent og gråt, den havde forberedt sig på at visne bort ved vinterens komme. Men en mandag morgen i oktober var den der ikke mere, intet af den var tilbage. Hjulspor afslørede dens skæbne. Den var kørt over! En bil på afveje havde alt for tidligt gjort det af med Konens herlige lille “solsikkeven” fra Skejbybakken sommeren 2010. Konen i skoven KVÆRNEN · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · SIDE 7 Af Graa Mølles historie Den 29. juni 1863 får Jens Christian Troldahl skøde på Graa Mølle af svigermoderen Maren Rasmusdatter. Der er her i Kværnen tidligere fortalt om hvordan den gode Maren udnyttede sin aftægt på Graa Mølle. Jens Christian Troldahl var en meget driftig landmand. I 1867 blev sogneforstanderskabet ophævet og afløst af sognerådene. Jens Christian Troldahl var i nogle år sognerådsformand for Hasle-Skejby-Lisbjerg sogneråd, og det kan læses af forhandlingsprotokollen, at møderne ofte blev holdt i Graa Mølle. Hans Broge i Århus. Hans Broge har hjulpet Troldahl både med rede penge og varer fra købmandsgården. Hans Broge har givetvis en naturlig interesse i at få fat på Graa Mølle som et aktiv i sin købmandsvirksomhed. Broge havde på et tidligere tidspunkt forsøgt at få fat på Ny Mølle ved at tage pant i møllen som følge af et tilgodehavende hos mølleejer P.E. Steenholdt. Jens Chr. Troldahl var tilsyneladende en dygtig landmand. Han havde en særdeles god besætning og hentede mange præmier hjem fra dyrskuer i Århus og Randers. Efterhånden kniber det imidlertid for Troldahl at klare sine forpligtelser. Den meget hårde aftægtskontrakt med svigermoderen sammen med de mange munde der skulle mættes på møllen. I 1870 var der i alt 26 mennesker der havde deres daglige gang på Graa Mølle. Måske har Troldahl's også levet en herskabelig husførelse. Der var bl.a. ansat lærerinde til børnene, og der boede også tre kvindelige slægtninge på møllen. Troldahl er på et tidspunkt også kommet i kløerne på storkøbmanden Efter fallitten flyttede Jens Chr. Troldahl til Ålborg med hele familien, hvor han drev en del kreaturhandel. Sammen med svigersønnen Peder Kjeldsen der var gift med den ældste datter, oprettede de en kreaturkommisærforretning i Newcastle upon Tyne i England under firmanavnet ”Troldahl og Kjeldsen”. Peder Kjeldsen omkom ved en ulykke i Hamborg 1914. Mette Marie, Jens Chr. Troldahl’s kone, døde 30. sept. året efter at de flyttede til Ålborg. I 1867 gennemførte man i Danmark den første kommunalreform. Den anden kommunalreform kom som mange vil huske i 1970 og den tredje var Lars Lykke Rasmussens strukturreform i 2006. I forbindelse med den første kommunalreform blev Jens Christian Troldahl sognerådsformand for Hasle-Skejby-Lisbjerg sogneråd, og det ses af forhandlingsbogen at møderne ofte blev hold i Graa Mølle. I 1869 købte han en gård i Lisbjerg, - matrikel nr. 6 den gamle tinggård – som han udstykkede, og en del af jorden blev lagt under Graa Mølle. Samtidig købte han jord på Trige præstegårdsmark og byggede gården Trolleborg, som han solgte videre i 1875. lader enken Karen Pind som i 1896 opretter en blomsterforretning på Søndergade 30 i Århus. Karen Pind dør på Randers Kloster i 1914. I Ålborg kom Troldahl til at betyde meget for Indre Mission i Ålborg, hvor han i mange år var foreningens formand. Han var også primus motor for opførelsen af Vor Frelsers Kirke i Ålborg. Hans Broge, købmand. Født 4. dec. 1822, død 25. marts 1908. Købmand i Århus 1847-1908. Ejer af Gråmølle, Gammelgård og Bustrup. Medlem af borgerrepræsentationen og byrådet i Århus 1857-70. Medlem af Rigsrådet 1865-66. Fotograf Eckardt, Frederikke Kathinca Alvilde Kilde: www.danskebilleder.dk Troldahl døde den 6. januar 1903, og blev begravet ved sin hustrus side på Ålborg kirkegård, hvor Indre Mission har rejst en mindesten over ham. Jens Chr. Troldahl fik 7 døtre og 3 sønner. Sønnerne udvandrede, så der findes angiveligt ingen efterkommer her i landet som har videreført slægtsnavnet. En forhenværende skoleinspektør Troldahl i Hellerup har købt navnet, idet hans oldemor i sit første ægteskab var gift med en bror til Jens Chr. Troldahl. Det går stadig tilbage for Troldahl. Han belåner 3 huse som han ejer i Lisbjerg og i 1874 belåner han ejendommen i Trige. Troldahl er i 1879 nødsaget til at bortforpagte Graa Mølle til sin svigersøn Christian Pind som er søn af jægermester J. Pind på Tustrup i Hørning sogn på Djursland. I 1880 erklærer Grosserer Hans Broge Troldahl fallit og overtager Graa Mølle. Christian og Karen pind må også forlade Graa Mølle, dog vist nok først i 1882, men nogle få år senere dør Christian og efter- Boris Sandvad SIDE 8 · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · KVÆRNEN En aften på bakken – for længe siden Vejret var lunt denne tidlige aftentime. Det var lørdag den 23. september 1899. Laurits og Alvin var på vej op ad kirkestien mod Lisbjerg. De havde begge arbejdet på Graa Mølle, men året før, på æ skywtdaw den 1. november, var Alvin blevet ansat på Mollerupgaard. Laurits arbejdede fortsat på Graa Mølle. De havde kendt hinanden i flere år - lige siden Alvin startede på Søften Skole i 4. klasse, hvor også Laurits var elev. Selv om de nu arbejdede på hver sin gård, sås de ofte når aftenmalkningen var overstået og dyrene fodret. Både i Lisbjerg og i Skejby, mødtes de med andre unge fra gårdene i området. På vej op ad bakken mod Lisbjerg talte de om det forestående århundredskifte. ”Tror du, vi kan finde ud af at skrive nittenhundrede og nittenhundredeogen, når vi kommer dertil?” spurgte Laurits. Det mente Alvin blot var en vanesag, men han var enig i, at det ville være underligt lige i starten. Men en stor aften, det ville det blive, sagde han og berettede, at hans søster i Silkeborg havde fortalt, at Silkeborg ifølge en lov af 7. april 1899 var blevet udnævnt til købstad. Dette skulle ske med virkning fra årsskiftet og derfor havde kommunen besluttet, at rådhuset skulle illumineres nytårsaften og at borgmesteren i den anledning ville holde en tale til byens festende folk. Da de var nået næsten op til Lisbjerg, vendte Laurits sig om og kiggede ned over ådalen. ”Det er nu en flot udsigt, man har her fra”, sagde han og pegede mod sydøst, ud mod bugten. Det erklærede Alvin sig enig i, men tilføjede: ”Man kan altså se endnu mere fra Kongsbjerg”. Og så tilføjede han: ”Men udsigten herfra vil man kunne nyde i al fremtid efter at Rasmus Mikkelsen Kajhøj har deklareret at stien stedse skal opretholdes som skole- og kirkesti”. ”Har han da det”? spurgte Laurits. ”Ja”, svarede Alvin, ”her mellem Lisbjerg og Terp. Det var sådan en slags julegave til egnen, han har lavet en erklæring den 21. december 1898, hvor han forpligter fremtidige ejere at bevare stien i en bredde af tre alen”. ”Vi har gået på den sti de sidste mange år, ligesom på stien mellem Terp og Mollerup, men den sti er ikke særlig behagelig efter tø. Da ligger der tit vand over stien”, tilføjede Alvin. Det kunne Laurits godt huske efter den foregående vinter. De var begge enige om, at stien gjorde stor gavn, fordi man derved sparede at skulle gå helt ud til Randersvej for at komme til Lisbjerg. ”Hvad skal du lave nytårsaften?” spurgte Laurits Alvin. Det havde Alvin endnu ikke planlagt, men han vidste allerede nu, at han ikke havde fri nytårsaftensdag. Først efter malkningen kunne han begynde at fejre nytårsaften. ”Vi kunne jo tage her op til Lisbjerg og sætte roelygter op”, fortsatte Laurits. ”For at skræmme nattegængere, er det det, du vil?” sagde Alvin. ”Ja”, svarede Laurits, ”men vi kan vel også træffe nogle af pigerne og gøre en fest!” Derved enedes de, da de begge mente, at de syv kilometer ind til Aarhus var alt for langt at gå en nytårsaften. Det ville i bedste fald tage 1½ time at komme derind og mindst 2½ time, at komme hjem igen. wolfgang w. Laurits og Alvin og deres dialog er opdigtet. Øvrige navne og oplysninger er faktuelle. ANNONCE Kunstudstilling i Lisbjerg Sognegård. Søndag den 14. november var der fernisering på udstillingen ”Jette Holm, Ikoner og akvareller”. Pænt fremmøde vidner om, at Jette Holm er en anerkendt kunstner, som oven i købet bor i Lisbjerg. Jette Holm har malet i ca. 30 år og er bl.a. uddannet på Billedværkstedet Søkilden ved Ry, og på Århus Kunstakademi. På udstillingen i Lisbjerg Sognegård viser Jette Holm koptiske og etiopiske ikoner. Nogle er malet på træ med tempera og bladguld, andre på lærred. Endvidere viser Jette Holm en række store, lyse akvareller. Motiverne er hentet fra rejser til Lofoten, Tyrkiet og Alperne, samt Danmark, hvor især vestkystens farver har inspireret Jette Holm, som har været sognepræst i Løkken. Udstillingen kan ses i Kirkekontorets normale åbningstid (mandag-fredag, kl. 9 -13; torsdag kl. 16-18). Det er også muligt, at se udstillingen 1. søndag i advent, den 28. november, hvor der serveres gløgg og æbleskiver i Lisbjerg Sognegård, umiddelbart efter Gudstjeneste ”De ni læsninger” i Lisbjerg Kirke, kl. 16.00. KVÆRNEN · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · SIDE 9 3 flotte arrangementer i Lisbjerg kirke Julekoncert i Lisbjerg kirke Familiegudstjeneste i 3.s.adv. - 12 december er Lisbjerg kirke med der julekoncert i guitaristen og sangskriveren Lisbjerg kirke kl.16.00 Torben Wahlstrøm Vi skal høre det Århusianske kor Arosantus som havde 25 års jubilæum i 2009, hvor de bl.a. opførte John Rutter's Requiem sammen med musikere fra Århus Symfoniorkester. I 2008 deltog koret ved opførelsen af Händels Messias i Århus Domkirke sammen med en række andre kor. Nils Holgersens forunderlige rejse genfortælles. Søndag den 6. februar er der familiegudstjeneste i Lisbjerg kirke kl. 14. Ved julekoncerten i Lisbjerg synger koret 2 satser fra Dvoráks messe i D-dur for kor og orgel, satser af Mendelsohn og Niels La Cour og der vil selvfølgelig også være kendte advents- og julesalmer i forskellige arrangementer så vi kommer i den helt rette julestemning. Koret ledes af Per Skriver (siden 2003), som er organist ved Skt. Markus Kirke i Århus. Han har givet talrige koncerter både som orgelsolist, cembalist, akkompagnatør og dirigent og har komponeret mange værker for bl.a. kor. Ved koncerten medvirker også organist Jesper Thimsen. Mere om Arosantus på: www.arosantus.dk Guitaristen og sangskriveren Torben Wahlstrøm vil genfortælle historien om Nils Holgersens forunderlige rejse krydret med sine egne sange. For 100 år siden sendte Selma Lagerløf (som modtog Nobelprisen i litteratur for romanen i 1909) drengen Nils Holgersen ud på en lang rejse. Han var blevet forvandlet til en lille nisse og blev båret af en hvid gase, der sammen med en vildgåseflok fløj hele vejen fra Skåne til Lapland og hjem igen. Men hvordan var det nu lige med ham Nils? Hvorfor blev han forvandlet og hvordan bliver han menneske igen? Ja hvad vil det egentlig sige at være menneske? Kirkekoret medvirker, der er fællessalmer og efter den stemningsfulde gudstjeneste vil der være kaffe i våbenhuset. Vokalensemblet CONCERT CLEMENS Søndag den 27. februar kl.16.00 er der koncert i Lisbjerg Kirke med vokalensemblet Concert Clemens, som vil opføre velklingende engelsk musik fra det 20.århundrede af bl.a. Herbert Howell, Benjamin Britten og F.H. Harris. Concert Clemens blev stiftet i 1997 og er siden 2003 blevet ledet af Carsten Seyer Hansen som er kantor ved Århus Domkirke. Ensemblet består af 16 sangere fra det århusianske kormiljø heriblandt mange uddannede sangere og koret udmærker sig ved at være blandt de allerbedste i Danmark. Mere om Torben Wahlstrøm og Nils Holgersens forunderlige rejse på: www.torbenwahlstrom.com Vel mødt til nogle dejlige koncerter. Birgitte W-W Der er gratis adgang til koncerten Man kan se mere på: www.concertclemens.dk SIDE 10 · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · KVÆRNEN Kværnens Telefontavle Erhverv ABR, Arkitekt, Bygge- og Rådgivningsfirma, Randersvej 374, 1., Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Assurance Forum, forsikringsmægler, Randersvej 335, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. BJ Biler, mekaniker, v. Bent Jonassen, Elevvej 20, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. BK Maler v/ Janne Rasmussen, Bymandsvej 20, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Clinique Velvære, fod- og zoneterapi, Ølstedvej 2B, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. DK Benzin, Randersvej 346, Lisbjerg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Franske Autodele, Holmstrupgårdvej 192, 8210 Århus V. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Galleri Lotte Linnet, Nedergårdsvej 39, Gl. Skejby - www.lottelinnet.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Galleri Magenta, Elstedvej 51, Terp, 8520 Lystrup - www.gallerimagenta.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S, Elevvej 84, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Gert Helbo, frilandsgartner og maskinstation, Elevvej 62, Lisbjerg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Jala Helsekost ApS, Nedergårdsvej 7, Gl. Skejby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. KRUSE Entreprenør & Konstruktør v/ Claus Kruse, Smoven 9, Lisbjerg - www.krusebyg.dk . . . . . . . . . . . .tlf. Kunstmageren.dk, K. og J. Buhl, Revelhøjvej 11, Kasted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Køre-Center Århus, køreskole, Nedergårdsvej 40 C, Gl. Skejby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Køreskole Nord, Randersvej 325, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Leo Brøgger, Lampeforretnigen Stjernepladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Oliefyr-1, Randersvej 348, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Susanne Butcher, Billedkunstner, Nedergårdsvej 79 Skejby, 8200 Aarhus N. www.susannebutcher.dk . . . .tlf. Terp Maskinudlejning v. Svend Erik Kristensen, Elstedvej 36, Terp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Tilstand & Energi, Randersvej 374, 1. Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .tlf. Tømrermester Søren Birkeland, Bymandsvej 34, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Århus Nord Camping, Randersvej 400, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Institutioner Børnehaven Gimlehøj, Lisbjergvej 15, - kontor: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Børnehuset Rønnebo, Elevvej 14, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Caritas, plejehjem, Graham Bellsvej 2, Gl. Skejby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Gl. Skejby kirke, graver Asbjørn M. Hansen, Kirkely 3, Gl. Skejby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Kasted Kirke, graver Claus Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Kriminalforsorgen Pensionen Skejby, P.O. Pedersensvej 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Lisbjerg - Skejby - Terp Lokalarkiv, Randersvej 384, Lisbjerg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. – Åbent den 1. og 3. torsdag i hver måned (undt. Juli), fra kl. 16 til 18. E-mail: ebn.jhn@privat.dk Lisbjerg sognegård og kirkekontor, Lisbjergvej 15A, Århus N. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .tlf. Kirkekontoret er åbent mandag til fredag 9.00 til 13.00. Torsdag tillige 16.00-18.00. Lisbjerg Beboerhus, Randersvej 384, Lisbjerg – kontakt Peter Bjerring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Lisbjerg Fritids- og juniorklub, Lisbjergvej 13, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mobil 30 55 98 66 / tlf. Lisbjerg kirke, graver Pia Bluhm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Lisbjergskolen, Lisbjergvej 15, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Lokalcenter Bjørnshøj, Gartnerparken 1-5, Trige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Lokalcenter Skelager, Skelagervej 33, Århus N . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Lyngåkollegiet, Graham Bellsvej 4, Skejby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Lyngåskolen, Karavana og Neurohuset, Graham Bells Vej 1, Skejby, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. SFO på Lisbjergskolen, Lisbjergvej 15, Lisbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SFO: 0. – 2. årg. tlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SFO: 3. – 4. årg. tlf. Sognepræst Karin Rank Gottlieb, Langeløkke 14, Tilst (Kasted K.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Sognepræst Lars Lindgrav (kbf), Tilst Østervænge 1, Tilst (Kasted K.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Sognepræst Torben Brink (kbf), Marie Belows Vej 14, Lisbjerg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Tilst-Kasted Kirkekontor, Havkærvej 9, Tilst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Tilst-Kasted Lokalhistoriske Arkiv, Tilst bibliotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. Tilst-Kasted Ungdomsklub, Tåstumvænget 8, Tilst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tlf. nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: 86 86 86 86 29 86 86 86 29 86 86 97 23 86 40 86 86 86 28 86 40 87 86 23 23 23 12 27 23 10 78 46 23 23 37 20 24 20 23 16 23 56 23 29 42 23 00 21 18 27 00 28 95 48 00 11 12 10 70 50 94 17 89 13 21 04 59 08 11 72 00 13 00 26 00 00 44 41 77 81 61 16 50 94 16 52 20 29 52 87 44 33 nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: 87 87 86 20 61 72 86 13 13 78 12 76 55 23 58 83 51 31 11 78 16 42 89 11 42 82 60 62 nr.: 87 13 58 36 nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: nr.: 29 87 30 87 87 87 86 86 87 87 86 86 86 86 86 86 85 13 62 13 40 40 10 10 13 13 24 24 23 24 24 24 13 84 09 58 87 87 98 99 58 58 42 15 12 18 15 10 84 41 99 55 00 00 33 33 29 33 70 51 32 81 88 79 Ovenstående liste er en lokal telefonliste, der forhåbentlig er nyttig at have ved hånden. Ved eventuelle rettelser og tilføjelser til, eller fjernelser fra listen; bedes man henvende sig til redaktionsgruppen, se side 2 for kontakt. KVÆRNEN · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · SIDE 11 Kværnens kalender Lisbjerg Fritidsliv efterårssæson Vi er kommet godt i gang med indeværende sæson. Foreningen fylder efterhånden godt op i hallen på skolen. De to børnebadmintonhold, 0.-2.årg. og 3.-4.årg., er fyldt op. GAMMEL SKEJBY Gymnastikken har 17 trofaste tilmeldte. Volleyholdet lider lidt, de er ikke altid spillere nok, Gl.sågar Skejbyopfordret Beboerforening Øl-smagning tirsdag, den 2. november 20.00 de har noglehar fraplanlagt gymnastikholdet i at deltage, da træningen er ligekl. efter! følgende arrangementer: Kom og hør om det lokale minibryggeri Halloween søndag, den 31. oktober af deres spændende øl. Baneleje Wintercoat og ikke mindst få nogle smagsprøver Vi lejer en del baner ud, men der er stadig ledige tider. aften ved halvottetiden og frem. Nye tiltag Latin Dance, først annonceret som Zumba, er blevet et tilløbsstykke over alsørge forventning. Beboerforeningen vil desuden for ost Før start var holdet overtegnet, så vi måtte oprette ventelister! Vi opfordrer til at ryster man bevæger sig ud imed hvadog snacks. kan Arrangement foregårDet Kirkely 4. 40 kvinder danser, og vrikker vrikkes hver torsdag. er både Entré. Gl. Skejby, ved halvottetiden, såat der er størst sjovt og lærerigt. Vi overvejer oprette to hold næste efterår. mulighed for at få en fælles oplevelse. Mindfulness er et koncentreret forløb i bla yoga, meditation og nærværstræning over 8 gange i november og december. Med meget fin tilslutning. Vi overvejer pt. at sætte et Det op er ved en finevt. tradition her koncentreret i byen, Banko den 18. november kl.Man 19.00. hold igenattilblive foråret, et mere forløbtorsdag, over nogle få weekender. kan læse mere om Mindfulness på vores hjemmeside. Og man er velkommen til at skrive hvor man pynter op i haven med bl.a. udskårne Få en hyggelig aften i Lisbjerg Beboerhus medtil vores email, om man er interesseret i ovenstående. græskar med lys i og tager familien under armen dine naboer og vind spændende præmier. ogfor gårde pålidt opdagelse i byen. Påtilkendegivelser gensyn! Badminton ældre børn er et ønske. Vi mangler lidt flere fra unge der kunne være interesserede. Desværre blev det opslåede basketballhold for 9-12 årige ikke til noget grundet manglende tilslutning. Vi forsøger igen på et senere tidspunkt. Evt. med en workshop som startskud. Tøj Det er nu muligt at bestille træningsdragter med Lisbjerg Fritidsliv logo på ryggen og eget navn på brystet, til en meget fordelagtig pris. De første er lige kommet fra trykken, så hold øje med nogle børn og voksne der bærer dem. De kan bestilles på hjemmesiden. Næste leverance er efter jul. LST KASTED Arrangementer i LST beboerforening: Arrangementer fra Kasted menighedsråd. Kontakt Lisbjerg Fritidsliv er en ung, lille forening. Vi har oprettet hold og aktiviteter der var Onsdag 18.00: efterspørgsel efterd.i 08-09 voresklnærområde. I bestyrelsen har viIngen selvoplysninger. ideer til nye tiltag, men vi vil ALTID gerne ihøre fraBeboerhus andre borgere om nye aktiviteter eller arrangementer vi Fællesspisning Lisbjeg kan Menu: lave. Der masser af råderum og fantastiske faciliteter den Lisbjergskole. Følg evt. på med på:nye www.kasted.dk Chilier con carne med salat og brød. Ydermere vil vi i foreningen være meget aktive og tydelig i opbygningen af det nye byområde i Lisbjerg. Det19.00 er jo- 22.00: enestående at der udvikles en ny by, hvor der allerede Fredag d. 08-10 kl. er skole Børnediskotek og institutioner og forhåbentligt et velfungerende foreningsliv når der udbygges. for 0. - 5. klasse På nuværende er vores lokalområde (Lisbjerg, Terp, Kasted, Gl.Skejby) stort rent i Lisbjerg geografisk, men ikke Beboerhus ret stort befolkningsmæssigt. Lisbjerg Fritidsliv vil være synlig til div. Borgermøder om udbygningsplaner og i igangsættelsen af det nye kulturcenter på Lisbjergskolen. Fredag d. 05-11 kl. 19.00: ærter i kan Lisbjerg Er man Gule nysgerrig manBeboerhus finde oplysninger om hold, aktiviteter og ledige badmintonbaner på vores hjemmesidde: www.lisbjergfritidsliv.dk Og spørgsmål sendes til: lisbjergfritidsliv@gmail.com Lørdag d.kan 27-11 og søndag d. 28-11: Julemarked i Lisbjerg Beboerhus Venlig hilsen Torsdag d. 02-12: På vegne af bestyrelsen Anne Raahauge Julebanko i Lisbjerg Beboerhus SIDE 12 · LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD · KVÆRNEN Fælles juletræsfest på Lisbjergskolen Alle børn, søskende og forældre i hele lokalområdet inviteres til juletræsfest Onsdag d. 15. december kl.15.30 til 17.30 Julefesten foregår på skolens torv og eftermiddagens program er følgende: 30.30 Lucia-optog fra trappen på 1.etage, rotunden, og ned til torvet 16.00 Fælles dans omkring juletræet 16.20 Æbleskiver, gløgg og saft. Forskellige aktiviteter på torvet – ansigtsmaling, tegne/klippeværksted, "muse- station", sanglege omkring træet med nissepiger 16.40 Julemanden kommer på besøg med sin sæk 17.15 Aktiviteterne begynder at lukke 17.30 Julefesten slutter og oprydning begynder Vi ser frem til et par hyggelige timer sammen med børn og voksne fra hele lokalområdet. I år har vi lavet nogle nye tiltag hvor vi forsøger at tilgodese både vuggestue-, børnehaveog skolebørn på bedste vis. Julemanden har selvfølgelig, hovedsageligt, sunde ting i godteposen. Af hensyn til traktementet vil vi gerne vide hvor mange I kommer. I kan aflevere nedenstående slip i Rønnebo, Gimlehøj eller skolens kontor, senest torsdag d.9.12. eller tilmelde jer på marwi@aarhus.dk, majli@aarhus.dk, lis@aaks.aarhus.dk Prisen er 25 kr. pr. voksen. Børn gratis. Betaling foregår ved indgangen på dagen. Barnets navn: ______________________________________________________________________________ Vi kommer: antal børn ________________________ antal voksne ________________________
© Copyright 2024