Medlemsblad_1_ 2015.pdf
Stud.Jur. – nr. 1 • Marts 2012 Stud.Jur. TEMA: Skitur 2012 Årets første udgave af Stud.Jur. tager dig med på JD’s årlige skitur til Val Thorens. Se billederne og læs en studerendes beretning fra turen på s. 22. Nr. 1 • Marts 2012 • 67. årgang studieliv JD’s Processpil, s. 55 P perspektiv Interview med Anna Mee Allerslev, s. 11 aktuelt Ny bestyrelse i JD, s. 23 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet – københavns universitet Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail:stud.jur@jdku.dk Redaktion Redaktør: Redaktør: Ditte Lundberg Emil Spurr Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen Amalie Bang Jesper Holm Clara Cilius Rødgaard Gustav Krohn Schaldemose Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. jur@jdku.dk Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret. Afmelding: Send en email med navn og adresse til stud.jur-afmeld@jdku.dk VI UDVIKLER FREMTIDENS ADVOKATER... HVOR FAGLIGHED OG FORRETNINGSFORSTÅELSE GÅR HÅND I HÅND Vi har en stor vækstambition og holder aldrig op med at lede efter fremtidens talenter. LETT er blandt Danmarks største full-service-advokatvirksomheder med mere end 380 medarbejdere. Vi har kontorer i København, Aarhus, Kolding og Hamburg, hvorfra vi leverer rådgivning til det private erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Aarhus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Lett Advokatfirma lettkarriere.dk indhold stud. jur. • nr. 1 • Marts 2012 JD's skitur 2012 Verden venter studieliv s. 08 Student Volunteers – Velgørenhedsarbejde med en juridisk dimension s. 20 JD’s skitur 2012 s. 41 JD’s Processpil s. 57 FC Culpa Store Træningsdag – med stor succes! P perspektiv s. 11 Interview med Anna Mee Allerslev s. 16 Studiereformen af 2011 s. 27 En guide i networking s. 39Dansic s. 54 Europarådet indefra faste sider s. 05Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 30 Stud.Jur. anbefaler s. 33 JD informerer s. 34 Billeder fra studiet s. 46 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61Støttemedlemmer s. 62Kalender s. 63 JD’s bestyrelse aktuelt s. 23 Præsentation af ny bestyrelse s. 36 EU og det danske formandskab s. 52 Tidslinje – Udpluk af afgørelser fra de seneste 6 måneder leder Velkommen skrevet af Ditte Lundberg og Emil Spurr Et semester er overstået, et nyt er begyndt og Juridisk Diskussionsklub har fået en ny bestyrelse. Ligeledes har Stud.Jur. fået et ny redaktion. Ja, et velkommen må være på sin plads. Kalenderen siger 2012. Når et nyt år bydes velkommen, betyder dette også en velkomst til nye begivenheder. Vi tænker naturligvis først og fremmest på de fortsat underholdende og givende arrangementer, som JD afholder. Men vi tænker også på alt det andet, som skudåret 2012 kan bringe. Her kan nævnes de store fester, såsom sommer-OL i London og fodbold-EM i Polen/Ukraine, men også de små ting, såsom hvornår Mayaernes kalender udløber, og hvad årets bonusdag, d. 29. februar, har at byde på. Generelt er det vel sundt at glæde sig, så det er denne redaktion fast beslut- tet på at gøre. Den eneste ulempe er ventetiden. Du kan jo passende læse denne omgang af Stud.Jur., som f.eks. byder på et interview med borgmester for Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København, Anna Mee Allerslev. Stud.Jur. har også haft antennerne ude i lejren af førsteårsstuderende og fået svar på, hvad to af disse mener om den nye 2011-studiereform. Fra fest og farver til det danske EUformandskab. Stud.Jur. har nemlig haft en udsendt til at snuse lidt rundt i Studiestræde, hvor hun interviewede fire tilfældige studerende om hver deres forhold til EU. Ganske apropos, så er Stud.Jur. så heldige at have et eksternt redaktionsmedlem på praktikophold i Europarådet. Er det noget for dig? Så overse ikke side 36! Vi bringer endvidere artikel om JD’s nyeste skud på stammen, Student Volunteers. Leder du efter nye udfordringer i 2012, eller er du bare helt tosset med velgørenhed, så er Student Volunteers sandsynligvis noget for dig. Få mere information herom på side 8. Endeligt bringer dette Stud.Jur. en skudsikker guide i networking. Her kan læse om, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre, når du netværker. Ydermere bringes en underholdende reportage fra årets skitur, som gik til den franske vinterpendant til Sunny Beach, Val Thorens. Gå ej heller glip af lækre billeder fra skituren og årets første fredagsbar, som I kan finde midterst i bladet. Vi glæder os usigeligt meget til alt det, der ligger foran os i dette foreningsår. Undertegnede redaktører ser især frem til at lade de seks nye og syv tidligere bestyrelsesmedlemmer folde sig ud; naturligvis med Jer, kære læsere, i det absolutte højsæde. Hvis du har nye bidrag eller kommentarer til bladet, så skriv endelig til os på stud.jur@jdku.dk - din mening er meget velkommen! Stud. Jur. 4 – 5 S J Bliver din indre journalist holdt i juridiske lænker? Så kontakt Stud.Jur. med henblik på at blive en del af Stud.Jur.’s redaktion. Vi ønsker at udvide den nuværende redaktion med skrivelystne studerende, som ønsker at skrive om og præge den virkelighed som vi færdes i. Stud.Jur. har et oplag på 4.500 og udkommer til samtlige studerende ved Det Juridiske Fakultet. Såfremt dette har din interesse, beder vi dig skrive et par linjer om dig selv, og hvorfor du ønsker at blive en del af redaktionen til stud.jur@jdku.dk. Du er ligeledes meget velkommen til at stille spørgsmål på denne mail. Formandens meddelelser 1 - 2012 Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... fik en enestående mulighed for at holde festen på Nationalmuseet, og den lod vi ikke passere. Jeg kan i skrivende stund kun håbe på og formode, at festen vil udgøre fundamentet for en god og sjov aften for vores medlemmer, og dermed blive en succes. Vi vil i Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse i det hele taget bestræbe os på at give de studerende ved det Juridiske Fakultet mulighed for at blive stimuleret, såvel socialt som fagligt. Den 5. januar 2012 afholdt Juridisk Diskussionsklub sin ordinære generalforsamling, hvor der var lagt op til kampvalg om pladserne i bestyrelsen. Traditionen tro fik alle kandidater mulighed for at præsentere sig selv og deres ambitioner, og som tiltrædende formand var det en fornøjelse at mærke den entusiasme og opbakning omkring foreningens arbejde, der herigennem kom til udtryk. En ny bestyrelse blev valgt for foreningsåret 2012, og jeg føler, at vi stiller med et rigtigt stærkt hold, der er opsat på at gøre en masse gode ting for studielivet på Det Juridiske Fakultet. Når du læser det her, har vi faktisk længe været i gang med også at gøre det sjovt for dig at studere jura i 2012. Foreningen har fx lige været på skitur i Val Thorens med ca. 170 af dens medlemmer. Sneen var god, vejret var flot og deltagerne sørgede hele ugen for god stemning både på bakkerne og til after ski. Vi siger tak for en vellykket tur, som du kan læse meget mere om på side 20 i dette blad. Årets første fredagsbar er også blevet afholdt. Kantinen i Jurahus I var den 10. februar fyldt til bristepunktet af glade jurastuderende, som til tonerne af musik leveret af DJ Nybye på fineste manér fik sparket fredagsbar-sæsonen i gang. Semesterstartsfesten vil også være overstået, når dette blad udkommer. Vi Udover fester og fredagsbarer byder foråret således på LETT Culpa Cup, Jazz-aften og Karnov Bingo. Disse arrangementer må efterhånden gå under kategorien ”JD klassikere”, og vi håber, at de alle frembyder muligheden for en formentlig tiltrængt pause fra den ellers spændende jura-læsning. I forhold til faglige arrangementer går vi også et spændende forår i møde. Først er fremmest er der JD’s Karrieredag 2012. Her vil mere end 25 virksomheder og offentlige institutioner være repræsenteret, og vi håber, at dagen kan åbne dine og dine medstuderendes øjne for de muligheder, der er på arbejdsmarkedet både for færdiguddannede jurister, men også for stud.jur.’er. Derudover er der udsigt til nogle spændende studiebesøg. Skal du på udveksling, eller går du og overvejer, hvorvidt det er noget for dig, kan du tage til International Dag hos Gorrissen Federspiel, og høre om oplevelser og erfaringer i forbindelse med studieophold i udlandet fra deres medarbejdere. Leder du efter det perfekte job, men synes du arbejdsmarkedet arbejder imod dig? Kom til networking konference hos Plesner, og hør om hvordan du skaber et professionelt netværk og hvordan det kan styrke din karriere. tage udgangspunkt i en højaktuel højesteretssag om mediernes brug af optagelser med skjult kamera, hvor Lassen Ricard repræsenterer den ene part. I 2012 afholder Juridisk Diskussionsklub igen USA-tur. Turen går til New York og Washington D.C., og deltagerne på turen kommer gennem besøg hos blandt andet amerikanske advokatfirmaer og internationale institutioner til at opleve dele af det amerikanske samfund, som de ikke ville få mulighed for at opleve under normale omstændigheder. Vi glæder os til turen! Juridisk Diskussionsklub har i år i samarbejde med Plesner iværksat et nyt pro bono-projekt der hedder Student Volunteers. Som studerende kan man tilmelde sig projektet, og gennem arbejde for Plesner i forbindelse med et konkret velgørenhedsprojekt udvide sine juridiske kompetencer. Vi ser rigtig meget frem til at skyde projektet rigtigt i gang, og til at se det blomstre. Læs meget mere på side 8 i dette blad. Jeg håber, at du vil finde nogle af disse initiativer spændende, og at du vil bakke op omkring dem. Vi sætter altid stor pris på den interesse, JD’s medlemmer udviser omkring foreningens arrangementer. Endeligt vil jeg ønske dig god fornøjelse med læsningen af denne første udgave af Stud.Jur. i 2012, som blandt andet indeholder et spændende indlæg om networking, anmeldelser af den nye studiereform, aktuelt om det danske EU-formandskab og ikke mindst et vedkommende interview med den jurastuderende beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev. Med venlig hilsen Sune Høyer, Formand Er medieret lige dig, eller er du nysgerrig efter at blive introduceret for disciplinen, vil du helt sikkert få en masse ud af tage på studiebesøg om netop det emne hos Lassen Ricard. Besøget vil Stud. Jur. 4 – 7 S Studieliv Student Volunteers Student Volunteers -Velgørenhedsarbejde med en juridisk dimension skrevet af Gustav Krohn Schaldemose Student Volunteers er et nyt velgørenhedsprojekt, hvor jurastuderende og advokatfirmaet Plesner i samarbejde yder vederlagsfri jur idisk rådg ivning til danske hjælpeorganisationer. I stedet for at donere kontante beløb bidrager Student Volunteers med tid, engagement og juridisk ekspertise. Både Plesner og den studerende arbejder ulønnet, og derfor kan hjælpeorganisationerne spare omkostninger til juridisk bistand og i stedet bruge pengene på at gøre en forskel i samfundet. Stud.Jur. har talt med folkene bag projektet for at høre, hvad det går ud på, og hvordan du som studerende kan engagere dig og gøre en forskel. Ideen bag Student Volunteers Ideen til projektet blev født under et møde mellem JD’s bestyrelse og Ples ner. JD ønskede et forandret og forbedret pro bono projekt i stedet for den mere traditionelle indsamling, foreningen har holdt de sidste par år, og Ples ner søgte en mulighed for at indgå i et projekt, der både involverede stu de rende og velgørenhed. Dette fortæller partner med ansvar for HR og rekruttering i Plesner, Anders Friis, der sammen med den daværende JD formand, Linnea Klingberg-Jensen, har været drivkraften bag projektet. JD og Ples 8 – Marts 2012 støtter fattige eller marginaliserede personer eller grupper i Danmark. I tråd med dette sigter Student Volunteers mod hjælpeorganisationer, der udfører velgørenhedsarbejde i DanPROlagt BONO ner har sammen mange ressour mark. Det kan f.eks. være etablerecer i projektet, hvilket bl.a. har ført til, de organisationer som Red Barnet og at der i JD’s bestyrelse oprettet en Mødrehjælpen, men det kan også være PRO BONO JURIDISK er DISKUSSIONSKLUB særlig pro bono-post, der skal sikre, indvandrerorganisationer eller lokale PRO BONO kører JURIDISK DISKUSSIONSKLUB at projektet på skinner. Anders sportsforeninger. Dette fokus på lokalFriis fortæller, at parterne med Student samfundet er fastlagt ud fra devisen Volunteers har udviklet et format, der om, at det er her, Student Volunteskaber værdi for alle involverede. ”Vi ers for alvor kan gøre den største forkan på denne måde yde et væsentligt skel for lokalsamfundet, og Plesner har bidrag til samfundet på pro bono basis, afsat et betydeligt antal timer til firmasamtidig med at vi får inddraget de ets arbejde med CSR og til Student Vostuderende aktivt. I stedet for ”bare” lunteers hvert år. at donere penge kan Plesner med projektet anvende vores særlige ressource i form af kvalificeret juridisk viden til At være Student Volunteer glæde for velgørenhedsorganisation kræver derfor dit engagement, er, der har et behov for denne hjælp. din tid og dit juridiske arbejde, Udover velgørenhedsaspektet får de men til gengæld er gevinsten studerende, der melder sig som Student Volunteers, styrket deres juridiske stor - både for hjælpeorganisa kompetencer med praktisk erhvervsertionerne og for dig" faring”. " Lokalt fokus Student Volunteers har fokus på lokalsamfundet og på at anvende den viden og ekspertise projektets frivillige har til gavn for hjælpeorganisationer. Dermed følger projektet Plesners CSRstrategi, der blandt andet går ud på at anvende firmaets kernekompetence til fordel for mindre privilegerede i lokal samfundet og på at yde juridisk rådgivning til hjælpeorganisationer, der Konkret juridisk velgørenhedsarbejde Student Volunteers er skudt i gang, og de første opgaver for velgørenhedsorganisationer begynder forventeligt henover sommeren. Projektet er baseret på en mentorordning, hvor du som jurastuderende tilmelder dig via JD til ulønnet at bistå en advokat fra Plesner med at yde kvalificeret juridisk rådgivning til hjælpeorganisationer. Plesner arbejder som nævnt også ulønnet, og " Student Volunteers har fokus på lokalsamfundet og på at anvende den viden og ekspertise projektets frivillige har til gavn for hjælpeorganisationer" det juridiske arbejde kan bestå i alt fra at yde juridisk bistand til servicetjek af en hjælpeorganisations selskabsform over til skattetekniske og ansættelsesretlige problemstillinger, fortæller Linnea Klingberg-Jensen. Et konkret projekt starter med, at Plesner og JD henvender sig til en hjælpeorganisation. På baggrund af en forventningsafstemning med organisationen og en analyse af dens behov udarbejdes en aftale om, hvilke specifikke opgaver Student Volunteers er forpligtet til at levere. Anders Friis understreger, at Plesners arbejdsindstilling er den samme som ved opgaver for betalende klienter. ”Plesner garanterer at levere et produkt af samme høje kvalitet, som vi leverer til vores betalende klienter. Derfor er det også Plesner, der ultimativt har beslutningskompetencen i forhold til den juridiske rådgivning. Det betyder, at hjælpeorganisationen er sikker på et produkt af høj, professionel kvalitet, og samtidig får den frivillige studerende en erhvervserfaring på samme niveau som Plesners Legal Interns eller fuldmægtige forklarer Anders Friis. Når samarbejdsaftalen med hjælpeorganisationen er indgået, og arbejdsopgaverne specificeret, går det konkrete juridiske arbejde i gang. Det er her, de studerende kommer på banen. Til det konkrete projekt oprettes et team bestående af en advokat fra Plesner og en eller flere jurastuderende. De stu- derende udvælges fra et særligt kartotek med alle de studerende, der har tilmeldt sig Student Volunteers. I udvælgelsen lægges der bl.a. vægt på, om den studerende har haft relevante fag i forhold til det konkrete projekt. Derudover bestræber Plesner og JD sig på, at så mange som muligt får lejlighed til at indgå i et projekt. Når teamet er sammensat, påbegyndes det juridiske arbejde for hjælpeorganisationen. Som Student Volunteer vil du sidde hos Plesner og udføre de specifikke juridiske opgaver. Du samarbejder altid med en af Plesners advokater i opgaveløsningen, og den studerende og Plesner sikrer i fællesskab, at hjælpeorganisationerne modtager juridisk rådgivning af allerhøjeste kvalitet. Det giver dig som studerende de bedste muligheder for at styrke dine kompetencer. Kun velgørenhed? Student Volunteers er et projekt, der kommer hjælpeorganisationerne til gode. Men er JD og Plesners engagement et udtryk for et reelt ønske om at yde hjælp til velgørenhedsorganisationer, eller ligger der andre hensigter bag? Konfronteret med dette spørgsmål svarer Anders Friis, at projektet både tilgodeser de studerende, der melder sig som Student Volunteers, samt i høj grad hjælpeorganisationerne. Derudover lægger hverken JD eller Plesner skjul på, at projektet har værdi for dem også. I sidste ende handler det dog om at hjælpe velgørenhedsorganisationerne. Hvad kræver det af dig? Det vigtigste for at blive Student Volunteer er din motivation. Projektet er drevet af folk med lyst til at gøre en forskel, og det drive skal du også have. Derudover skal du have bestået første årsprøve på jura. Det ses helst, at du er på sidste år af bacheloren eller er kandidatstuderende, og dine karakterer har ikke betydning, understreger både Anders Friis og Linnea Klingberg-Jensen. Du tilmelder dig som Student Volunteer ved at skrive en kort ansøgning til JD. Ansøgningen skal indeholde en motivation for, hvorfor du gerne vil deltage i projektet. Derudover skal ansøgningen indeholde kontaktoplysninger, angivelse af hvilket semester du er på, samt hvilke fag du allerede har taget, og dem du påtænker at tage. Endelig skal du angive, hvornår du har undervisningstimer på fakultetet, så det kan koordineres med planlægningen af det konkrete projekt. Herefter bliver du optaget i det kartotek, som JD og Plesner udvælger fra. Som Student Volunteer forpligter du dig til at deltage i projektet i seks måneder med mulighed for ad flere omgange at ansøge om forlængelse med seks måneder ad gangen. Den samlede arbejdsindsats for en Student Volunteer forventes at udgøre 60 timer på seks måneder. En del af arbejdet forventes at blive projektbaseret, hvorfor det er muligt, at arbejdet skal udføres i kortere koncentrerede perioder. Det ugentlige timeantal kan derfor variere. Stud. Jur. 1 – 9 Studieliv Student Volunteers At være Student Volunteer kræver derfor dit engagement, din tid og dit juridiske arbejde, men til gengæld er gevinsten stor – både for hjælpeorganisationerne og for dig. Givende velgørenhedsarbejde for alle parter Når et konkret projekt er færdigt, udarbejder Plesner individualiserede anbefalinger til de enkelte Student Volunteers. Anbefalingen er dit bevis på, at du har fuldført et vigtigt velgørenhedsarbejde og samtidig fået relevant erhvervserfaring til at krydre dit CV med. Anders Friis opsummerer Student Volunteers således: ”At gøre en forskel for hjælpeorganisationerne via Student Volunteers kræver en dedikation fra den studerende. Du skal afsætte tid til projektet, og du skal ville arbejde frivilligt. Indsatsen har et større omfang, end hvis du blot vælger at støtte hjælpeorganisationerne ved „at putte en halvtredser i indsamlingsbøssen.“ Til gengæld får du også mere i form af personlig udvikling og en unik mulighed for at prøve de kompetencer af i praksis, som du lærer på studiet.” For at tilmelde dig eller for at få flere informationer om projektet, kontakt Anne Cathrine Brorsen, ansvarlig for JD’s nyoprettede pro bono post på mail: annecathrine@jdku.dk. Du kan også læse mere på www.jdku.dk og på karriere.plesner.com, hvor der findes en udførlig beskrivelse af projektet. 10 – Marts 2012 PRO BONO PRO BONO JURIDISK DISKUSSIONSKLUB PRO BONO JURIDISK DISKUSSIONSKLUB Hvad er Student Volunteers? Et samarbejde mellem JD og Plesner, der går ud på at tilbyde vederlagsfri juridisk rådgivning til udvalgte danske hjælpeorganisationer. Frivillige jurastuderende bistår professionelle advokater fra Plesner med at udføre det juridiske arbejde, som den pågældende hjælpeorganisation har behov for. Hvem kan deltage? Alle jurastuderende, der har bestået første årsprøve, og som har motivationen til at udføre velgørenhedsarbejde. Får du løn? Nej. Ideen med projektet er, at arbejdet udføres pro bono, dvs. uden salær. ”Lønnen” er, at du gør en forskel ved at hjælpe andre, samtidig med at du udvikler dine juridiske kompetencer og får erhvervserfaring fra et Danmarks førende advokatkontorer. Konkret modtager du en individualiseret anbefaling fra Plesner efter et endt projekt. Hvor meget tid tager det? Du forpligter dig til at arbejde 60 timer fordelt på seks måneder. Hvordan tilmelder du dig? Du sender en ansøgning til Anne Cathrine Brorsen fra JD på annecathrine@ jdku.dk. Ansøgningsfristen er den 15. maj. 2012. Hvor får du mere information om projektet? På www.jdku.dk eller ved at skrive til JD’s pro bono-ansvarlige Anne Cathrine Brorsen på annecathrine@jdku.dk. Du kan også læse mere på karriere.plesner. com, hvor der er en udførlig beskrivelse af projektet. P Perspektiv Interview med Anne Mee Allerslev Interview med Anna Mee Allerslev Borgmesteren der aldrig sover skrevet af Jesper Holm Klokken er lidt i halv fem en torsdag eftermiddag, da jeg parkerer cyklen foran Københavns Rådhus og går mod den tunge, gamle trædør ind til den store sal på rådhuset. Eftermiddagen er afsat til en halv times interview med borgmesteren for integration og beskæftigelse, Anna Mee Allerslev. Måske man kender hende fra tiden som formand for DJØF Studerende – eller måske man snarere kender hende for den radikale valgkampagne, hvor veninden smed tøjet til fordel for en plads til Anna Mee i borgerrepræsentationen. Jeg tænker, at jeg sikkert er lige på nippet til at komme dumpende – en anelse forsinket og fortravlet – ind til vores aftale. Det viser sig heldigvis ikke at være tilfældet, og jeg kan roligt tage plads i stolen uden for Anna Mees borgmesterkontor. Borgmesteren sidder til møde men er snart færdig, får jeg at vide. Lidt efter kommer endnu e n person ind af døren. Han har en aftale med borgmesteren efter mig klokken fem, og jeg ser derfor hurtigt min tid til et interview forsvinde midt i borgmesterens travle og overbookede kalender. Der går dog ikke lang tid, før Anna Mee kommer ud fra sit møde og tager imod mig – og nej, borgmesteren har på ingen måde for travlt til at tage imod studiebladets udsendte. Lad interviewet begynde. Det er ikke ligefrem masser af fritid, der har præget Anna Mees tilværelse. Med en bachelorgrad i både statskundskab og jura, en påbegyndt kandidatgrad i jura, en næstformandspost i Radikal Ungdom, en formandspost i DJØF Studerende og senest en borgmesterpost i Københavns Kommune siden 1. januar 2011 efterlader det et indtryk af en travl – ja nærmest hyperaktiv –studerende, der dårligt nok har haft tid til den obligatoriske skønhedssøvn. Hvad har fået dig til at kaste dig over en bachelorgrad i både statskundskab og jura? Da jeg var færdig efter gymnasiet overvejede jeg flere forskellige uddannelser. Jeg startede med at overveje økonomuddannelsen, men da jeg på et tidligt tidspunkt fik at vide, at det var en klar fordel at være decideret glad for tal, gik jeg hurtigt væk fra den tanke. Jeg syntes derimod, at statskundskab var en god blanding Stud. Jur. 1 – 11 Perspektiv Interview med Anne Mee Allerslev af flere ting, og det blev derfor statskundskab, jeg kastede mig over i første omgang. Juraen var til gengæld et godt redskab til at løse nogle mere konkrete problemstillinger, og jeg tog derfor også efterfølgende en bachelorgrad i jura. Havde du gjort dig nogen overvejelser om, hvad du gerne ville bruge uddannelserne til? Nej, jeg havde ikke nogen konkrete planer med uddannelserne. Statskundskab valgte jeg egentlig bare af ren og skær interesse. Statskundskab giver nogle unikke, grundlæggende kompetencer som for eksempel evnen til at identificere problemstillinger. Jura giver derimod nogle konkrete redskaber til at løse problemstillingerne, så med de to uddannelser i bagagen var det en god kombination. " Med en bachelorgrad i både statskund skab og jura, en påbegyndt kandidatgrad i jura, en næstformandspost i Radikal Ungdom, en formandspost i DJØF Studerende og senest en borgmesterpost i Københavns Kommune siden 1. januar 2011 efterlader det et indtryk af en travl – ja nærmest hyperaktiv –studerende, der dårligt nok har haft tid til den obligatoriske skønhedssøvn." Hvad synes du generelt karakteriserer jurastuderende? Jeg oplevede ret hurtigt, at jurastuderende er meget eksamensorienterede. Til undervisningen blev der tit spurgt, om et specifikt emne var eksamensrelevant eller ej. På det punkt er der stor forskel på jura og statskundskab. Hvor studerende på statskundskab i høj grad lærer tingene af interesse, er studerende på jura mere interesserede i at lære tingene for i sidste ende at opnå en god karakter til eksamen. Men samtidig er jurastuderende også ekstremt disciplinerede og ambitiøse – hvilket i virkeligheden nok både er en styrke og en svaghed på samme tid. Hvor meget socialt liv blev der plads til, da du læste jura? Min grundlæggende indstilling er, at det sociale liv er meget vigtigt, men jeg har nok været social på en anden måde end de fleste andre på jurastudiet. Jeg husker ikke at have været medlem af Juridisk Diskussionsklub, og jeg var heller ikke fast gæst til fredagsbarerne. Men nogle af min bedste venner er fra jurastudiet, så det sociale liv på studiet har ikke været helt fraværende for mit vedkommende. Er din manglende deltagelse i det sociale liv noget, du fortryder i dag? Hvis der er én ting, jeg skulle gøre om ved min tid på jurastudiet, skulle det være det sociale liv. I dag ville jeg nok 12 – Marts 2012 " Hvis der er én ting, jeg skulle gøre om ved min tid på jura studiet, skulle det være det sociale liv. I dag ville jeg nok have deltaget i højere grad, end jeg gjorde på daværende tidspunkt. have deltaget i højere grad, end jeg gjorde på daværende tidspunkt. Men jeg kender samtidig mange mennesker fra både det politiske liv, kollegietiden, arbejdet i DJØF Studerende og fra gymnasietiden, så det er svært at være lige social alle steder. På dét punkt har jeg nok sat mit sociale liv lidt ”i system” for at nå det hele. Du var 26 år, da du blev valgt til borgmester i København – hvilke fordele og ulemper har din alder haft? Mange personer i det politiske liv ser dig i første omgang som meget ung, hvilket kan have sine klare ulemper. Men samtidig kan det have sin styrke, fordi især ældre medarbejdere og kolleger af den grund ikke har ”paraderne” lige så meget oppe, som hvis jeg havde været på samme alder som dem. En anden ting, som især medierne hæftede sig meget ved, da jeg blev udnævnt til borgmester, var mit køn. Jeg kom således til at fremstå i medierne som den ”unge kvinde”, der var blevet borgmester. Det var en lidt pudsig tilgang fra mediernes side, synes jeg. Hvordan bruger du din jurauddannelse i hverdagen som borgmester? Mange af mine medarbejdere og kolleger i min forvaltning er enten statskundskabere, økonomer eller sociologer. Jeg har derfor gavn af at kende til juraen, især fordi en stor del af det forvaltningsmæssige arbejde relaterer sig til juridiske regler. " Hvad vil du gerne bruge din juridiske baggrund til senere i arbejdslivet? Først og fremmest vil jeg gerne gøre min juridiske kandidatuddannelse færdig. Men derudover har jeg ingen konkrete planer for arbejde eller politik i fremtiden. Jeg tror på, at det er godt for det politiske system, at politikerne veksler mellem det politiske arbejde og et arbejde ude i det offentlige eller i erhvervslivet. Det giver en god vekselvirkning mellem det politiske og det faglige. Så jeg kan sagtens forestille mig i en periode at skifte den politiske karriere ud med et almindeligt arbejde. Det må tiden vise. Jeg tror på, at det er godt for det politiske system, at politikerne veksler mellem det politiske arbejde og et arbejde ude i det offentlige eller i erhvervslivet. Det giver en god vekselvirkning mellem det politiske og det faglige. Stud. Jur. 1 – 13 ‘‘ Tænk, at jeg i så ung en alder, har et arbejde, hvor jeg skal bruge mit hoved så meget Stud.jur. Kom med først i feltet Som jurastuderende hos Horten får du direkte adgang til at lære fra erfarne advokater og fuldmægtige med ekspertise inden for en lang række specialer. Vi har fokus på din faglige udvikling og giver dig mulighed for at prøve kræfter med (arbejds)livet på et travlt advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Læs mere på horten.dk/jurastuderende. MWBe educated i M&A Fast ejendom Konkurs og rekonstruktion 30. august - 1. september 2012 www.mwbe-educated.dk Advokatpartnerselskab P Perspektiv Studiereformen af 2011 Studiereformen af 2011 Stud.Jur har haft antennerne ude hos de nye førsteårsstuderende, som er kommet under 2011-reformen. To studerende fortæller her om, hvordan de har oplevet den nye reform, herunder de nye undervisningsformer og læringsteknikker. En studerendes oplevelse af den nye reform skrevet af Christian Hegaard Liborius Efter en forhåbentlig veloverstået første eksamen på jurastudiet falder det naturligt at vurdere den store studiereform, der trådte i kraft samtidig med den nye årgang af jurastuderende. Som nyudklækket student var det med store forventninger, jeg så frem til at begynde på Københavns Universitet. På universitetet var det devisen om ansvar for egen læring, der herskede. Her slap man for den overdrevne pædagogik, der gjorde, at gymnasiefagene druknede i metode, teknik og endeløst gruppearbejde frem for fagligt indhold. Universitetet var ærligt på den måde, at man selv skulle styre sit faglige liv, og resultatet kom så ved en vurdering af det faglige niveau ved eksaminerne. Eller det troede jeg. Mine forventninger var nemlig opbygget ganske uden tanke for studiereformer. 2011 Studiereformen var endda en helt særlig én. For 16 – Marts 2012 at mindske frafaldet blev hele måden at tænke juridisk undervisning på ændret. For første gang blev der introduceret fast gruppearbejde. Alle seminarhold blev delt op i fire grupper, og disse grupper danner rammen om al undervisning. Forberedelse til seminarholdene bliver gjort i grupper, hvor man diskuterer næste lektions pensum og forbereder sig til den case, der skal fremføres. Gruppearbejde er nemlig uundværgeligt, hvis man vil være en god jurist forstås. Og det er ikke nok med sporadisk gruppearbejde, nej alt skal laves i gruppen og godkendes af gruppen. " I stedet for ansvar for egen læring som det stadig officielt hedder – nu præsenteret som en nyhed – er det snarere ansvar for andres læring, der er i centrum. I teorien er denne løsning også fin. Der er dog et par grunde til, at den ikke fungerer i virkeligheden; for det første af rent praktiske årsager. 7 mennesker skal finde tid til gruppearbejde, hvor alle kan. Jura er et fuldtidsstudium, men som virkeligheden er, skal der ofte arbejde til, før det kan løbe rundt, hvilket selvsagt er mere end kompliceret at få passet ind sammen med dagligt gruppearbejde ud over undervisningstimerne. Fleksibiliteten forsvinder med I stedet for ansvar for egen læring som det stadig officielt hedder – nu præsenteret som en nyhed – er det snarere ansvar for andres læring, der er i centrum" " En blanding af den casebaserede undervisning med den gammeldags kateterundervisning, med sidstnævnte som den bærende del, vil i min optik være det mest optimale" den nye reform. Det er nu ikke længere muligt at læse om aftenerne dagene før undervisningen, fordi alt skal være læst lang tid i forvejen, for at det kan vendes i gruppen før lektionen. Jeg vil overlade det til læserens fantasi at overveje, hvorledes skriveprocessen af gruppeafleveringer tager sig ud. Det er de praktiske problemer. Det vigtigste aspekt er i mine øjne dog selve undervisningen. Med den nye casebaserede undervisning skal eleverne undervise hinanden ved at anvende det gennemlæste materiale. En god ide, hvis ikke det var for de få undervisningstimer, vi har. Når vi har to timer om ugen til hvert fag, får man så maksimalt udbytte af, at underviseren underviser, eller ved at eleverne underviser? Med eleverne ved tavlen i hovedparten af tiden risikerer vi en situation, hvor blinde leder blinde. Vi undervises af nogen, der har læst præcis det samme som os, og derved har de samme juridiske forudsætninger som os. De kompetente undervisere bliver reduceret til sidelinien, hvor den primære opgave er at få halet relevante aspekter ud af dem, der fremlægger. Eksemplificeret ved en situation i un- dervisningen hvor en medstuderende spurgte underviseren: ”Vil du uddybe emnet?” hvortil svaret fra underviseren lød; ”nej, jeg stiller bare kritiske spørgsmål”. At lade studerende, hvis eneste forudsætning er 10-20 sider i lærebogen, undervise, er at gå på kompromis med fagligheden. Dette kan ikke undgås, da studerende uværgeligt vil mangle underviserens erfaring, både med at undervise og med selve pensum. Betyder det, at alt i den nye reform er skidt? Nej slet ikke, for eksempel er afviklingen af fagene forkortet til en halvårlig periode, en ændrig der sikrer øget fokus og overskuelighed, og noget jeg " har hørt ældre årgange ytre sig positivt om. Derudover er casebaseret arbejde med pensum godt som supplement til den almindelige undervisning, og arbejdet med pensum medvirker til en øget forståelse af det faglige. Problemet er bare, at det nu har indtaget hovedrollen frem for rollen som et supplement. En blanding af den casebaserede undervisning med den gammeldags kateterundervisning, med sidstnævnte som den bærende del, vil i min optik være det mest optimale. Alt i alt frygter jeg, at den nye studiereform vil munde ud i at den juridiske standard hos min egen årgang vil være lavere, end den kunne have været. Med eleverne ved tavlen i hovedparten af tiden risikerer vi en situation, hvor blinde leder blinde" Stud. Jur. 1 – 17 Perspektiv Studiereformen af 2011 Studieteknik & læringsproces – en copy/paste fra RUC? skrevet af Rasmus Grønved Nielsen Fra selvstudium til gruppearbejde Det er nok gået de færreste forbi, at jurastudiet på Københavns Universitet har fået en ny studieordning. Færre er vistnok klar over, hvor radikal forandringen i virkeligheden er. Der tale om en væsentlig omstrukturering både af studiets form og indhold. 2011-reformen siges at være baseret på den nyeste pædagogisk-didaktiske forskning. I store træk har studiet bevæget sig fra at være et traditionelt selvstudium til at være et gruppebaseret »learning by doing«-studium. Store ændringer møder som regel en vis modstand, og i tråd hermed har der været rejst en potent kritik af 2011-ordningen. I denne artikel vil jeg med udgangspunkt i det nye fag Studieteknik og læringsproces bidrage til en konstruktiv kritik. Ufrivillig useriøsitet Ifølge Det Juridiske Fakultets fagkatalog har Studieteknik og læringsproces til hensigt er »at etablere en studieteknisk og -metodisk referenceramme, der kan danne udbytterigt afsæt for såvel gruppebaseret som individuel læring«. Faget med dets 2,5 ECTS-point bestås ved at deltage i minimum 75 % af un- 18 – Marts 2012 dervisningen og ved at udarbejde en »gruppekontrakt« suppleret af en individuel studieplan. Jeg har som jurastuderende på 1. år haft fornøjelsen af at prøve faget på min egen krop. I den første time skulle studiegrupperne konkurrere om at bygge det højeste tårn af rå spaghetti ved at bruge skumfiduser (ja, du læste rigtigt). I en senere time skulle vi tegne nogle figurer ud fra beskrivelser, én person i studiegruppe gav af en tegning, vedkommende havde fået udleveret. På en ellers seriøs universitetsuddannelse virker sådanne arrangementer unægtelig malplaceret – også selv om der naturligvis er en mening med dem. Det er et i vidt omfang et faktum, at Studieteknik og læringsproces ikke bliver taget seriøst blandt studerende. Det er en skam, da fagets intention er velment, men samtidig ganske forståeligt når man ser på, hvordan undervisningen bliver eksekveret. De ovenfor beskrevne elementer af undervisningen står i skarp kontrast til den seriøsitet, de fleste forbinder med en universitetsuddannelse. Studieteknik og lærings- proces bryder med den universitære tradition, hvilket ikke nødvendigvis er dårligt, men det er imidlertid uden tvivl beklageligt, at faget virker ufrivilligt useriøst. "Indholdet af Studieteknik og læringsproces minder i bemærkelsesværdig grad om det koncept, Roskilde Universitets Center (RUC) er kendt og berygtet for" Metaforik på jurastudiet Pensummet til Studieteknik og læringsproces må anses for ejendommeligt i kontekst af en juridisk uddannelse. En af de første tekster, vi skulle læse til undervisningen, var Per Fibæk Laursens artikel Hvorfor er læringsbegrebet kommet i centrum? Teksten er en metaforisk analyse af forskellige læringsbegreber i pædagogisk sammenhæng (ja, du læste rigtigt – igen). Mange undrede sig, da de pligtopfyldende havde læst den 14 sider lange tekst om forskellige lærings-metaforer. Hvad laver en tekst om metaforik og " Studieteknik og læringsproces bryder med den universitære tradition, hvilket ikke nødvendigvis er dårligt, men det er imidlertid uden tvivl beklageligt, at faget virker ufrivilligt useriøst" pædagogik i det obligatoriske pensum til den juridiske bacheloruddannelse? Tværfaglighed er naturligvis ikke i sig selv noget onde, men dén tekst var grunden til at talrige studerende bevidst prioriterede ikke at læse resten af fagets pensum. Det er svært at finde den røde tråd! En copy/paste fra RUC? Udover den ovennævnte artikel består pensum af en række tekster om gruppearbejde under titler som Procesledelse og konflikthåndtering og Problemorienteret projektarbejde. Indholdet af Studieteknik og læringsproces minder i bemærkelsesværdig grad om det koncept, Roskilde Universitets Center (RUC) er kendt og berygtet for. På RUC’s hjemmeside står, at RUC baserer sig på »problemorienteret projektarbejde, deltagerstyring og medejerskab«. Disse elementer er nærmest identiske med indholdet af de ovennævnte artikler. Eftersom at Studieteknik og læringsproces er intimt forbundet med 2011-studieordningen, kan kritikken af faget i mine øjne til en vis grad bru- ges analogt på selve ordningen. Sat på spidsen kan man sige, at min årgang jurastuderende ufrivilligt er endt med at studere under RUC-lignende tilstande. RUC baserer sig på visse karakteristiske didaktiske principper, som – indtil nu – har adskilt sig fra mere traditionelt universitære principper. Det er solidaritet og gruppearbejde frem for selvstændighed og selvstudium. Men er man ikke gået for vidt ved i den grad at »plagiere« RUC-konceptet? Har man ikke bevæget sig fra den ene ekstrem (selvstudium) til den anden ekstrem (RUC)? Og burde man ikke hellere søge et sted midt imellem for på den vis at bevare en balance mellem reform og tradition? Det kan tilføjes, at der er et beklageligt modsætningsforhold mellem Studieteknik og læringsproces og selve 2011-ordningen. I fagets målbeskrivelse står under første punkt, at man skal kunne »definere personlige læringspræferencer«. Men hvad så hvis min læringspræference er selvstudium? Det harmonerer ikke med det påtvungne gruppearbejde! Opsummering og konstruktivitet Min kritik af det nye fag Studieteknik og læringsproces kan opstilles i tre hovedpunkter: 1) fagets eksekvering indebærer, at det opfattes som useriøst, 2) visse pensumtekster forekommer malplacerede i juridisk kontekst samt 3) den mere principielle kritik af den påfaldende lighed mellem fagets indhold og RUC-konceptet. En kritik bør naturligvis kunne bruges konstruktivt. Som sagt er fagets intention nok velment, men der bør arbejdes på at få Studieteknik og læringsproces tættere forbundet med de andre fag og den juridiske tradition i almindelighed. Da faget kan siges at befinde sig i en metasfære af vores uddannelse (man skal lære at lære), kunne det endog overvejes, om det overhovedet bør være et regulært fag med tilhørende ECTS-point. Kunne faget ikke i stedet indarbejdes som en del af studiestartsforløbet? Ovenstående meningstilkendegivelser er et udtryk for skribenternes egne personlige holdninger. Stud.Jur. modtager gerne modsvar samt øvrige debatindlæg på: stud.jur@jdku.dk. Stud. Jur. 1 – 19 S Studieliv JD's skitur 2012 JD's skitur 2012 skrevet af Natalie Benard Hvad der skulle vise sig at blive den vildeste skitur, jeg nogensinde har været på, begynder fredag morgen den 27. januar. Vejret er et par grader under frysepunktet. Jeg er lige blevet sat af på Vor Frue Plads, et par Ecart guider snupper mine tasker, inden jeg når at få set mig om. Jeg spejder udover pladserne og ser mange spændte, genkendelige ansigter. It’s on! Mine venner og roommates på skituren har allerede reserveret gode pladser i det, der skulle vise sig at være en luksus-dobbeltdækker-bus. Sæderne kan komme vildt langt tilbage, og der er et velfungerende højttaleranlæg, som bliver benyttet til at give os live opdateringerne fra semifinalekampen, som de danske håndboldherrer spiller i EM. Der er oven i købet lækre goodiebags med kondomer, forkølelsessårplaster(god kombi de to, ikke sandt?), Woman eller M!, slik, mm., til os alle. Turen forløber smertefrit, og vi ankommer i perfekt tid! Min veninde og jeg har ikke bestilt liftkort til om lørdagen, fordi vi ville falde på plads og lande stille og roligt. Vi går en tur og får tjekket byen ud. Hvilket glædeligt gensyn! Der er ikke noget smukkere end den kridhvide sne, det sexede sprog, franske delikatesser, pateer, vin og god ost! Hvor havde jeg savnet den lækre knasende lyd sneen giver, når man træder på den med sine store støvler! Det hav af glinsende bril- 20 – Marts 2012 lanter som opstår, når solens stråler rammer sneens overflade af iskrystaller. De betagende kolossale bjerge der omgiver en – de samme bjerge som lyser koboltblå op om natten, når man er på vej hjem fra byen. Vi beslutter os for at bruge dagen i et wellness og poolområde, hvor vi får løsnet op i de forkrampede muskler efter den 24 timers lange bustur. Himmelsk! rundt for at finde et sted at se kampen. ALT er fyldt op! Til sidst får vi klemt os ind på danskerbaren, Cafe Snesko, og til alt held har vi et par venner, der står på stole. Vi får på denne vis lov til at bevidne danskerne løbe af med guldet fra en god position – stemningen er sydende på det lille sted, hvor der er så proppet, at fadøl blev sendt gennem lokalet fra hånd til hånd, mens betalingen blev sendt rundt i kopper. Senere på dagen får vi tildelt vores 4-mands værelse. Der er alt hvad der skal være, og størrelsen er glimrende. Det skulle blive vores safeplace den næste uges tid. Nogle aftener køber vi ind i supermarkedet og laver selv god middag. Det er virkelig hyggeligt at bo med sine gode venner. Alle fra jura bor på samme hotel, og vi går ofte på visit hos hinanden. Om aftenen står det på JD bowling. Vi er en gruppe på ca. 10 personer, der får tildelt baner ved siden af hinanden. Derudover får vi udleveret billetter til fadøl. Vi havde siddet og varmet op, inden vi tog derned, men selvom min tilstand var lettere ustabil, var mit første kast en klokkeklar strike! Fadølsbilletterne synes aldrig at rende ud. Det blev den fuldeste bowlingaften, som jeg nogensinde har været til. Nøgleorderne var rodeo på bowlingkuglemaskinen, liggende kast, kast med hovedet mellem benene, fald på banerne samt ballade på danse - og skydespillemaskiner. Sent på eftermiddagen er der finale i EM herrehåndbold. Jeg går fanatisk op i sådanne sportsbegivenheder, så min veninde og jeg løber hele Val Thorens Om mandagen afholder Ecart deres picnic. En sådan picnic plejer at være en nogenlunde stille begivenhed med mad og drikke i rolige hyggelige om- givelser. Det er dog ikke tilfældet med denne picnic. Maden, drikkevarerme og set-uppet er tæt på perfekt. Pludselig bliver det tilkendegivet over højttalerne, at DJ Casper Christensen kommer på. Casper Christensen er åbenbart så meget too cool 4 school, at han ikke har lyst til at sige et enkelt ord i mikrofonen – det er først sidst i arrangementet, at jeg egentlig finder ud af, at det ikke er en eller anden random DJ, der er navnebror med Casper Christensen, som venderne pladerne. Selvom musikken er lidt sløj, ender det med en kæmpe fest på snedansegulvet, hvor der bliver sprøjtet champagne udover alle, mens folk vælter rundt i sneen. Mandag aften ender vi på diskoteket Malaysia. Det første der møder dig udefra, er 3 gigantiske sorte mænd foran et lille skur. Du træder ned af trapperne og bliver forbløffet over, at der kan ligge et så stort underjordisk sted lige under, hvor du står på ski om dagen. Der er en god fest, med ild i sambucabaren. Live- Stud. Jur. 1 – 21 Studieliv JD's skitur 2012 ˇˇ Douce på toppen af Plein Sud-stoleliften. Folk begynder stille og roligt at søge ind på den store åbne træterrasse foran bjælkehytten med den store altan. Til venstre for mig er et stort VIP område med farverige fatboys. På altanen er en DJ ved at gøre klar til at vælte stedet på bjerget. Han starter skarpt ud. Jeg har aldrig i mit liv hørt så hårdt elektronisk musik. Bassen får ALT til at vibrere og håret til at rejse sig. Han mishandlede bogstaveligt talt højttalerne. Jeg følte bassen varme hele kroppen. Navnet er DJ Pone. Han er en fransk DJ, der er med i en gruppe ved navn Birdy Nam Nam. for opvarmningen for 90’er temafes ten på en bar ved navn Baramix. Det starter stille og roligt ud, men efter at have fået lidt indenbords i det gode selskab kommer der virkelig gang i en fantastisk fest med boyband musik og Spice Girls! Den fortsætter hele natten på Malaysia, hvor Jurafolkene virkelig lyser op i mørket. I et hav af knæklys ser jeg velkendte glade mennesker fra Jura, der tramper løs til elektronisk musik til kl. 5 om morgenen. Ligegyldigt hvor på det enorme sted jeg sætter mine fødder, er der juragodtfolk at danse med. Hvor er det fedt at mærke et sådant sammenhold! Det er onsdag. Min veninde og jeg er taget ud på ski alene. Vi kører i Meribel området og er helt alene på flere pister. Stilheden, de betagende bjerge og den fuldstændig urørte pist med et tykt lag puddersne. Wow! Efter DJ Pone kommer vores egne glade Rune RK på. Han spiller behagelige mainstream danske og udenlandske numre, og stemningen peaker. Vi står stift i skistøvlerne på et af bordene og fistpumper løs i timevis. Det var en helt genial eftermiddag. Jeg har aldrig oplevet en federe afterski! Hjemrejsen var forfærdelig. Vi var stuvet sammen i en lille skolebus. På en eller anden måde var det bare ikke så væsentligt, for jeg smilede ved tanken om ugen, der var gået. Med hjem havde jeg fantastiske minder for livet. Der er kun en ting tilbage jeg mangler at formidle. Tag med næste år! Efter en vidunderlig formiddag på ski tager vi hen et sted ved navn La Folie En af de aftener i Val T jeg sjældent vil glemme, er torsdag aften. JD står bandet giver den gas, og dj’en fører dig igennem natten med ørehængere. Tirsdag =Tømmermænd. Alle i vores lejlighed er færdige efter den vilde aften dagen forinden, så ingen kommer ud og stå på ski. Det sneede heldigvis virkelig meget, sigtbarheden var bare på et par meter – så vi gik heldigvis ikke glip af en god skidag. Dagen bruger vi på at grine af en 3 timer lang voksenfilm, mens jeg forsøger at lave pandekager på en stålpande. En tilsyneladende meget vanskelig opgave. Om aftenen tager vi dog alligevel ud. Vi beslutter os for at tage den lidt mere med ro og hopper på den hyggelige cafe snesko for at drikke fadøl. 22 – Marts 2012 18 b in u l nsk NGO o i s I kus OV B 8.00 i s i 1 D N isk l KAR ril kl. d i Jur rer ti 18 ap ine. . er pill ! vite dag d s kant s r t s ané mier , tor huse m s ræ d g a lda tiske p ille me e Jur m g s p ig o gam nta at s od om fa ne til dvend eller g På ingo kom e nø r er h l vi b er ve er ikk graffe a e l g Al elding til par . er o t m b d l g i i a a t pl dsk end ille p ken nødv s il e er t t ikk n ta kon k s Hu n! nge a r r e a .dk bar nde jdku e ! r t l@ d rø mø ved l danie l l e å V ti m rgs ettes ø p r S t nte me A Aktuelt Præsentation af ny bestyrelse Præsentation af ny bestyrelse Sune Høyer, 24 år, 4. års studerende 2012 bliver mit tredje år som medlem af Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse. I år varetager jeg posten som formand, og det er min ambition, at Juridisk Diskussionsklub fortsat skal leve op til sit formål, som er at skabe et sjovt og spændende studiemiljø for de jurastuderende ved KU. Dette vil ske gennem en lang række af såvel sociale som faglige arrangementer af sædvanlig høj kvalitet. Jeg ser frem til et foreningsår med nye udfordringer og til samarbejdet med den nye bestyrelse. Sarah Klaper, 22 år, 2. års studerende Efter at være blevet genvalgt til JD’s bestyrelse er jeg nu blevet betroet posten som PR-ansvarlig. Dette indebære blandt andet opdateringen af JD´s hjemmeside, samt udarbejdelsen af PR – materiale til foreningens mange aktiviteter. Derudover, står jeg også for at indhente annoncører til Stud.Jur. Som PR –ansvarlig er det desuden min fornemmeste opgave, at opdatere og udvide JD’s generelle PR udadtil. Jeg glæder mig til endnu et forenings år, og ser frem til at se jer, til årets mange arrangementer. Mathias Tronier, 24 år, 3. års studerende Ved generalforsamlingen i januar blev jeg genvalgt til mit andet år i JD's bestyrelse. I det forestående bestyrelsesår skal jeg besidde posten som kasserer. I den funktion er det min fineste opgave, at sørge for at Juridisk Diskussionsklub opretholder en sund økonomi og dermed fortsat kan finansiere det stadigt udvidende udbud af arrangementer. Eftersom at en sund økonomi ikke er givet, er et stadigt tættere samarbejde med revisor og det eksterne bogholderi særligt vigtigt. Min indsats vil derfor i høj grad kredse om plejen af disse forhold for at opnå det optimale resultat for foreningen og dermed i sidste ende for dig som medlem. Kristina Klem, 22 år, 3. års studerende Dette år bliver mit 2. år i JD’s bestyrelse efter genvalg ved seneste generalforsamling. Sidste år havde jeg fornøjelsen af at stå for at arrangere studiebesøg, og i år har jeg fået betroet posten som JD cases-ansvarlig. Vi lancerede det nye koncept JD Cases sidste år, som erstattede de tidligere Workshops. JD Cases er tænkt som et supplement og som inspiration for de studerendes faglige udvikling og afholdes i forbindelse med eksamen. Det er min ambition at skabe en masse gode Cases, som vi som studerende kan nyde godt af. Jeg ser frem til endnu et sjovt og udfordrende bestyrelsesår. Sofie Dreyer, 22 år, 2. års studerende Efter et lærerigt år på posten som international ansvarlig, ser jeg frem til endnu et bestyrelsesår med spændende udfordringer. Jeg vil i år varetage posten som støttemedlemsansvarlig. Jeg vil stå for den primære kontakt til foreningens støttemedlemmer, hvis samarbejde og støtte er altafgørende for foreningens arrangementer og virke. Jeg ser frem til at udvikle og udvide dette samarbejde. Jeg vil derudover være medarrangør af bl.a. sommerens studietur til USA og årsfesten. 24 – Marts 2012 Anne Cathrine, 22 år, 4. års studerende Jeg har i år været så heldig at få mulighed for at besætte den nyoprettede post som Pro Bono Ansvarlig. Mit arbejde vil primært omhandle vores nye projekt ”Student Volenteers”. Projektet er med til at skabe rammerne for jurastuderende til at støtte danske hjælpeorganisationer ved Pro Bono-arbejde i samarbejde med nogle advokater fra vores samarbejdskontor, Plesner. Jeg glæder mig til at få skudt projektet i gang og jeg håber på stor tilslutning. Du kan finde yderligere information her i bladet og på www.jdku.dk. Jeg ser frem til et rigtig spændende bestyrelsesår. Mikkel Vibe, 25 år, 4. års studerende Efter både et og to bestyrelsesår med mange spændende udfordringer er det med glæde, at jeg kan se frem mod endnu et år i JD-trøjen. I bestyrelsen besidder jeg endnu engang posten som foreningens klubmester. Denne fine titel dækker over, at jeg har det overordnede ansvar for at arrangere og afvikle foreningens fester. På denne front skal jeg sikre, at JD's fester forbliver de bedste studiefester i København. Fester som studerende på tværs af hold og årgange har glæde ved at deltage i. Jeg glæder mig til at se jer allesammen i et forenings år, der byder på rigtigt mange gode arrangementer! Ditte Lundberg, 22 år, 3. års studerende Jeg skal som nyudnævnt bestyrelsesmedlem varetage posten som redaktør på Stud.Jur sammen med min medredaktør Emil Spurr. Jeg håber på at kunne bringe et frisk pust til bladet og samtidig videreføre dets høje standard. Det er mit mål at udarbejde et spændende og vedkommende blad, som både er underholdende og informativt. Jeg ser frem til et godt år og håber på, at I glæder jer til at få de næste numre af Stud. Jur. ind af døren! Daniel Askbo, 31 år, 4. års studerende Jeg har været så privilegeret, at blive indvalgt i JD’ bestyrelse i år, og har taget udfordringen som JD’ eventansvarlige. Denne post indebærer, at det er mig, som primært planlægger de mange forskellige arrangementer, herunder Jazzaften, Karnov-bingo, JD’ Karrieredag (d. 15. marts) samt debatarrangementerne. Jeg tilsigter åbenhed og nytænkning, hvilket betyder, at hvis I har forslag eller kommentarer til et event, er disse altid velkomne. Jeg ser frem til glæde flest mulige af vor medlemmer med spændende events. Emil Spurr Madsen, 21 år, 2. års studerende Jeg er i år blevet valgt ind i bestyrelsen og har efter eget ønske fået tildelt posten som redaktør på Stud.Jur sammen Ditte Lundberg. Jeg er meget opsat på at gøre mit ypperligste for at efterkomme først og fremmest mine medstuderendes ønsker. Personligt har jeg bl.a. ambitioner om, Stud.Jur fortsat skal bringe spændende interviews ved hver udgivelse. Jeg ser frem til et forhåbentlig begivenhedsrigt år med masser at skrive om. Anders Lytztoft, 20 år, 1. års studerende Som nyudnævnt bestyrelsesmedlem og 1.årsstuderende er jeg utrolig glad for at være kommet med i Juridisk Diskussionsklub. Jeg har fået ansvaret for fredagsbarerne. Som 1.årsstuderende er fredagsbaren den institution, som jeg har stiftet størst bekendtskab med siden jeg startede på studiet. Jeg ønsker at føre traditionen videre og bibeholde fredagsbaren som en institution, hvor der er plads til at man kan lægge de akademiske tøjler lidt på hylden. Jeg ønsker at bevare den store glæde og entusiasme for fredagsbaren på jurastudiet. Jeg ser derfor frem til at afholde de mange fredagsbarer sammen med jer. Johannes Malmvig Jensen, 21 år, 2. års studerende Som nyvalgt bestyrelsesmedlem, har jeg fået ansvaret for afholdelsen af JD's studiebesøg. Min opgave er at arrangere relevante og spændende studiebesøg hos et varierende udvalg af virksomheder og arbejdspladser for jurister. Håbet er, at disse studiebesøg kan bidrage som faglige indspark og give oplysning om de forskellige karrieremuligheder, som uddannelsen giver mulighed for. Samtidig er min ambition også at lade dem omhandle nogle relevante emner af mere generel karakter, som kan være til glæde og gavn for jer. Jeg ser frem til et godt år i JD’s bestyrelse med en masse gode arrangementer. Alessandro Traina, 27 år, 5.år Som studerende med en international baggrund, er det oplagt for mig at varetage posten som international ansvarlig. Vigtigst for mig er, at vores medlemmer også får glæde af JD, når de befinder sig langt væk fra studiestræde 34. Det er derfor min ambition at bistå vores medlemmer på deres studierelaterede udlandsophold med nye tiltag, der skal iværksættes i løbet af 2012. Derudover er der fortsat vores internationale middage to gange årligt, hvor studerende indskrevet på det juridiske fakultet kan møde udvekslingsstuderende fra netop det land de skal rejse til. Vi ses på fredag! Stud. Jur. 1 – 25 International Dag Skal du læse i udlandet? Kom til International Dag og hør om oplevelser og erfaringer fra jurastuderende og advokatfuldmægtige, der har været på studieophold i Australien, England, Frankrig og USA. I samarbejde med Juridisk Diskussionsklub inviterer Gorrissen Federspiel til International Dag onsdag den 21. marts 2012, kl. 16.00 – 17.30 med efterfølgende reception. Arrangementet foregår hos Gorrissen Federspiel, H. C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V. Du tilmelder dig via www.jdku.dk Se programmet på www.gorrissenfederspiel.com/udland P Perspektiv En guide i networking En guide i networking skrevet af Emil Spurr Kend dine networking-værktøjer Ude i cyberspace finder man talrige platforme og sociale medier, som i højere eller lavere grad har networking som øjemed. Her fremhæves de, som er mest oplagt at være aktiv på. Der er ingen undskyldning for ikke at være på LinkedIn. Denne sociale netværksplatform fungerer som et sted, hvor man kan fremvise sine kvalifikationer, herunder ikke alene uddannelse og jobs, men også anbefalinger skrevet af dine tidligere arbejdsgivere og tidligere klienter. LinkedIn giver dig mulighed for at netværke med forhenværende, nuværende og måske endda kommende kollegaer. Det giver mulighed for se, hvor dine forbindelser karrieremæssigt befinder sig, hvem de har i sit netværk, og dermed i bund og grund hvem, der er dit potentielle netværk. LinkedIn har desuden en velfungerende søgefunktion og en grupperumsfunk- I dagens Danmark er det nærmest umuligt at overvurdere værdien af et godt netværk. Det er først og fremmest den hurtige og behagelige vej til et job nu og her, men det er også et sikkerhedsnet; dit netværk kan meget muligt være baggrunden for, hvor du sidder om 10, 20 eller 30 år. I det følgende gives en guide til networkning. tion, hvor man kan diskutere samfund, idéer og slå jobs op. F.eks. har DJØF et grupperum, hvor man kan finde opslag såsom: Headhunter: ”Vi besætter 3 ud af 4 stillinger via LinkedIn” - Er din profil synlig? og Konkrete tips og eksempler til CV. Facebook behøver ikke den store præsentation. Så denne fremstilling vil blot gøre opmærksom på faldgruberne. Først og fremmest bør en facebookprofil i denne skribents øjne være lukket for uvedkommende. Hvis man oven i købet tænker sig om en ekstra gang, inden man sender noget ud i cyberspace eller lader sig tagge i alle billederne fra sommerhusturen, så er man relativt godt dækket ind for eventuelle misforståelser. Når det er sagt, så ved de fleste udmærket godt, at Facebook ind i mellem også er et fjolle-medie, og der er derfor heller ikke nogen grund til at gå all in på inkognito-stilen Det vil måske komme bag på nogen, at blogging nævnes i denne sammenhæng. Blogging i sig selv er ikke et splinternyt fænomen, men det opsigtsvækkende er, at det ikke længere kun er utilfredse snakkesjatoller, politikere og andet godtfolk, som blogger, men i højere grad den helt almindelige dansker. Derfor kunne det være en mulighed at bryde ind i denne industri med en blog, som placerer dig i en niche og derfor giver dig et ekstra forspring. Husk at en god blog er tidskrævende, og at bloggeren er yderst udstillet for hård kritik alt efter hvilket emne, der blogges om. Endeligt skal man ikke glemme de mere gammeldags og konservative networking-midler. Stud. Jur. 1 – 27 Perspektiv En guide i networking En guide i networking Visitkortet. Ligesom jeg ikke kan komme udenom at nævne visitkortet, kommer jeg heller ikke udenom at nævne, at det er en af de mere old school måder at skabe forbindelser på. Fordelen ved et visitkort er, at det på mange måder er forretningsverdenens grand old man og derigennem har en vis tjenestealder i branchen. En ulempe er, at man kan komme til at signalere, at man ikke helt holder trit med den teknologiske udvikling. Håndtrykket. Vi befinder os uden for de sociale mediers rækkevidde; eller snarere inden for så kort en rækkevidde, at sociale medier ikke har nogen relevans. Et godt håndtryk er en sikker vej til at efterlade et stærkt indtryk, og samtidig er et håndtryk en sjælden adgang til at kunne føre en kort mundtlig præsentation af sig selv face to face med hvem som helst. Er indtrykket godt, kan det være en vej til flere møder og længere møder. Bidrag Det, man typisk får ud af sit netværk, er jobmuligheder, chancer for at komme ind i nye netværk, alskens tilbud etc. 28 – Marts 2012 I den forbindelse er det uhyre vigtigt, at man selv bidrager så meget, som man kan. Dette skyldes, at jo mere du bidrager med i dit netværk, desto større sandsynlighed er der for, at du på et tidspunkt også selv bliver hjulpet. Af samme årsag giver det heller ingen mening at holde regnskab med, hvem og hvor meget du har bidraget med for så senere at forvente at få det hele igen. Når det er vigtigt, at man bidrager så meget, som man kan, og at dette gøres uden skrupler over, om man nogensinde får den hjælp ”igen”, så er det lige så vigtigt at understrege, at man skal time sine bidrag og indholdet af disse. Hvis man skal styrke sit netværk gennem bidrag, så skal den hjælp, man giver, også være brugbar for modtageren. I modsat fald risikerer man at blive opfattet som irriterende. Nogle mennesker vil gerne give gode råd hele tiden, men hvis modtageren ikke er interesseret i det, er det ikke noget reelt bidrag. Hold networking og venskab adskilt Endeligt skal det understreges, at en god networker holder networking og familie /nære venskaber adskilt. Da networking meget let kan opfattes som en overfladisk noget-for-noget-kultur, kan det være farligt ikke at kende dens besøgstid i familierummet. Det er selvfølgelig hverken nyt eller farligt at få hjælp fra venner og familie til det meste, herunder også networking, men det er nyt og kan blive et problem, hvis en arbejdsmarkedsbetinget tilværelse med stort og velplejet netværk flyder ind i forskellige private sfærer. Når relationer skaber resultater Et godt netværk kan hjælpe dig med at finde et attraktivt job. Men det kræver en aktiv indsats at skabe værdifulde relationer. Deltag på Plesner og JD's konference den 29. marts og lær, hvordan du målrettet og strategisk arbejder med dit karrierenetværk. Du møder direktør Ole Bach Andersen, der fortæller om, hvordan du bedst udnytter LinkedIn i forbindelse med networking og jobsøgning, og advokat Christian Th. Kjølbye, der giver dig et indblik i, hvordan du som erhvervsadvokat skaber værdifulde netværk og får gavn af dem i dagligdagen. Fordi der skal også være plads til fornøjelse... TAK FOR SIDST! For 6. år i træk blev LETT Culpa Cup afviklet i Nørrebrohallen i søndags, og det var som sædvanlig en dag fuld af god stemning, forplejning og spænding til det sidste. LETT og JD vil gerne sige tak for sidst og på gensyn til næste år. LETT er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi yder full-service-advokatrådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi skaber resultater gennem samarbejde og tætte relationer. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Aarhus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Lett Advokatfirma lettkarriere.dk Stud.Jur. anbefaler 30 – Marts 2012 01 02 Kaf’ Bar 9 App: Vivino Denne nye, superhygge lige kaffebar på Antonigade 9 i indre København kan på det højeste anbefales. Tag ind og hils på ejerne, Rasmus og Mikkel, som selv står bag disken. Her kan du få alt fra en klassisk cortado til en Jet Fuel (filterkaffe med espresso), og er du ikke kaffetørstig, så prøv deres varme æblemost – den ta’r kegler. Med Vivino app’en kan du blive den helt store vinkender. Hent den og begynd at sikre dig mod at bruge flere hundrede kroner på dårlig vin. Med Vivino kan du tage billeder af etiketten på vinflasken, hvorefter app’en fra en database med mere end 400.000 anmeldelser vil downloade en profil på netop den flaske vin. 05 06 Kings of convenience Andreas Gursky på Louisiana Koncert i Vega – Kings of Convenience optræder i VEGA to dage i træk med to forskellige sæt; "A-Sides" og "B-Sides" henholdsvis den 15. og 16. april. Kings of Convenience er kendt for at være et fantastisk liveband, fordi duoen formår at skabe en intimitet på scenen, der inviterer publikum med helt ind i deres skrøbelige univers. Da bandet sidst gæstede Danmark, var det på Roskilde Festival i 2010, hvor de tog både publikum og anmelderne med storm. Skynd jer at købe billetter! Louisiana kører indtil den 13. maj en udstilling med den tyske stjernefotograf, Andreas Gursky. Gurskys billeder er i kraft af deres visuelle mesterskab en insisteren på billedets enorme fascinationskraft og et moderne bud på, hvad skønhed kan være. Andreas Gurskys fotografier er kunstens svar på ekstremsport. Tag en søndag væk fra bøgerne, tag et smut til Humlebæk og udvid din kulturelle horisont. › › 04 03 Student Volunteers Fatberris. com Er en musikblog, som lægger gratis og hamrende god musik ud på nettet til dig og mig. Musikken som lægges ud, er alt fra dyb techno til afslappende ballader. Fælles for alt musikken er, at det mere eller mindre er undergroundtracks, som man ikke lige hører på The Voice. Hvis du er heldig, lægger drengene bag bloggen et smækkert Lulu Rouge set ud torsdag aften, der fint kan være dit weekendtema! 07 Er JD’s nye Pro Bono-ordning, hvor jurastuderende og Plesner i samarbejde yder gratis juridisk rådgivning til danske hjælpeorganisationer. Formålet med Student Volunteers er velgørenhedsarbejde, dvs. vi hjælper vores klienter ved at spare omkostninger til juridisk bistand og i stedet bruge pengene på at gøre en forskel i samfundet. Læs mere om projektet på jdku.dk, eller gå på karriere.plesner.com, hvor der ligger en grundig beskrivelse. PRO BONO 08 PRO BONO JURIDISK DISKUSSIONSKLUB PRO BONO JURIDISK DISKUSSIONSKLUB Jonathan Safran Foer: Ekstremt højt og utrolig tæt på Hovedpersonen, den 9 år gamle Oscar, mister sin far ved tvillingetårnenes kollaps i New York 11. september 2001. En nøgle efterladt af faderen sender Oscar rundt i New York for at finde den lås, der måske giver mere indsigt i faderens liv. Denne underholdende og rørende roman er netop blevet filmatiseret. Nå at læse bogen inden du ser den i biografen! Ryan Gosling Magen til mandigt øjengodt skal man lede længe efter! Ryan Gosling er og bliver et af verdens mest sexede mandfolk. Da han til og med også har en god dosis skuespillertalent, er der derfor ingen undskyldning, for ikke at spendere tid på at se film, hvor Ryan indgår. D. 15. marts er han premiere-aktuel i The Ides of March, hvor han spiller overfor George Clooney. Allerede derfor må den ses! Stud. Jur. 1 – 31 TAG MED PÅ USA-TUR TILMELDING STARTER DEN 22. MARTS KL. 12.00 VED AT SENDE EN MAIL TIL USA2012@JDKU.DK Efter en succesfuld USA tur i 2010 derfor blive reguleret herefter. arrangerer JD igen i år en tur til USA for Prisen inkluderer som minimum: • Fly t/r 34 heldige og hurtige JD medlemmer. Vi flyver først til New York hvor v i • Hostel i 14 dage spenderer et par dage i byen der aldrig • Transport mellem New York og sover, hvorefter vi drager til spændene Washington Washington. Tjek www.jdku.dk for • Transport mellem lufthavn og datoer og et nærmere program. hostel Prisen er sat til et maksimum beløb Vi har allerede mange spændende besøg på 8.000 kr. men vi håber på og regner og seværdigheder i tankerne, som vi stærkt med, at denne pris vil falde i gerne vil opleve. Vi kan garantere for, takt med, vi får samlet sponsorater og at turen bliver en succes og både bliver legater sammen til turen og prisen vil sjov og lærerig. TILMELDING STARTER TORSDAG D. 22 MART KL. 12.00 og sker ved at sende en mail til usa2012@jdku.dk med følgende oplysninger: • Fulde navn • Adresse • Telefonnummer • CPR-nr. • Pas nr. Pladserne bliver besat efter ”først til mølle” princippet. OBS: Du skal være medlem af Juridisk Diskussionsklub, for at kunne tilmelde dig turen. Flere oplysninger kan findes på: www.jdku.dk – arrangementer studierejser – USA-tur – Vi ser frem til en uforglemmelig USA tur 2012 Sofie Dreyer og Kristina Klem JD informerer JD informerer skrevet af Kristina Klem – JD Case ansvarlig JD’s Karrieredag 2012 Juridisk Diskussionsklub byder torsdag d. 15. marts alle jurastuderende velkommen til Karrieredag i Alexandersalen i Bispetorvet 1-3. Dagen starter kl. 10:00 med velkomst i Alexandersalen. Kl. 10.15 vil den første workshop starte, mens anden runde starter ca. kl. 11.00. Kl. 11.30 åbner karrieremessen i Alexandersalen, hvor mere end 30 aftagere af jurastuderende og juridiske kandidater vil være repræsenteret. Vi glæder os til at se jer! Fredagsbar I dette semester afholdes endnu en række legendariske fredagsbarer henholdsvis d. 16/3, 30/3, 13/4, 27/4. Har du lyst til at give en hånd med bag baren på en af de førnævnte datoer, skal du kontakte Anders på anders@ jdku.dk. Studiebesøg hos Gorrissen Federspiel Kom til International Dag og hør om oplevelser og erfaringer fra jurastuderende og advokatfuldmægtige, der har været på studieophold i Australien, England, Frankrig og USA. Bliv klogere på hvordan du forbereder dig på studieopholdet og hør nærmere om på hvilken måde et studieophold eller arbejdsophold i udlandet styrker din karriere. Arrangementet foregår den 21. marts 2012, kl. 16.00 - 17.30. Tilmelding skal ske på www.jdku.dk. Konference om networking hos Plesner Et godt netværk kan hjælpe dig med at finde et attraktivt job. Men det kræver en aktiv indsats at skabe værdifulde relationer. Deltag på Plesner og JD’s konference og lær hvordan du målrettet og strategisk arbejder med dit karrierenetværk. Arrangementet vil bl.a. omhandle brugen af LinkedIn i forbindelse med networking og jobsøgning samt værdiskabende networking som erhvervsadvokat. Studiebesøg om medieret hos Lassen Ricard Tirsdag d. 10. april afholdes studiebesøg om medieret hos Lassen Ricard. Besøget vil give indblik i de forskellige aspekter af medieretten, herunder bl.a. mediernes ansvar og ytringsfrihed. Arrangementet berører fx en konkret højesteretssag om mediernes brug af optagelser med skjult kamera. For mere information og tilmelding besøg www.jdku.dk. Karnov Bingo Onsdag d. 18. april inviterer Juridisk Diskussionsklub igen til en omgang Karnov Bingo i Jurahusets Kantine. Traditionen tro vil der være en masse lækre præmier, et hav af øl og en underholdende Quiz-master. Stud. Jur. 1 – 33 Billeder fra Årets skitur 34 – Marts 2012 Billeder fra semesterets første fredagsbar Stud. Jur. 1 – 35 A Aktuelt EU og det danske formandskab EU og det danske formandskab - Betyder det noget? skrevet af Clara Cilius Rødgaard ”EU”; en størrelse det som jurastuderende i 2012 er umuligt at slippe udenom. Hver gang man tænder for tv’et, er der nyt fra Bruxelles, aviserne er spækket med informationer om gældskrise og Grækenland, samtidig med at det meste lovgivning, og dermed pensum, i høj grad bygger på EU-retsakter. Men hvor meget tænker vi over EU i vores hverdag, og hvad vil det egentlig sige, at Danmark har formandskabet? Stud.Jur. har talt med de studerende og undersøgt, hvilke tanker de gør sig om gældskrise, formandskab og Unionen generelt. Danmark overtog formandskabet for EU fra Polen den 1. Januar 2012. Det er ti år siden, vi sidst havde formandskabet, og det er nok de færreste af os, der ikke er klar over, at situationen i EU ser noget anderledes ud i dag end dengang. Dels fordi Unionen er blevet ti medlemslande rigere siden 2002, men også fordi Europa befinder sig en dyb økonomisk krise, der for alvor sætter medlemslandenes samarbejdsevner på prøve. At få de 27 medlemslande til at samarbejde, indgå aftaler og kompromisser bliver en af de opgaver, der hviler på Danmark som formandskabsland, og det er klart, at det bliver sværere i dag, end det var i 2002, hvor Anders Fogh Rasmussen kunne udtale ordene ”Ladies and Gentlemen – we have an agreement”, at byde ti nye medlemslande velkommen i EU. At være formandskabsland er dog altid en unik mulighed for at være med til at præge den vej, EU skal bevæge sig og sætte et fingeraftryk på EU’s fremtid – og noget kunne tyde på, at det er vigtigere end nogensinde at få lagt en plan for EU. 36 – Marts 2012 Europa i arbejde Begreber som ”Merkozy” og billeder af brændende biler i Athens gader kan til tider få en til at tænke, at EU efterhånden ikke er meget andet end en kriseramt institution på vej mod afgrunden. Og det er da også klart, at håndteringen af gældskrisen vil ligge som et overordnet tema for formandskabet, også selvom ”Europagten” ikke formelt er et af de arbejdsområder, det danske formandskab skal beskæftige sig med. ”Europa i arbejde” hedder programmet for det danske formandskab. En titel Og det er da også klart, at håndterin gen af gældskrisen vil ligge som et overordnet tema for formandska bet, også selvom ”Euro pagten” ikke formelt er et af de arbejdsområder, det danske formandskab skal beskæftige sig med der klart signalerer, at man netop har fokus på, at EU skal bevæge sig ud af krisen, og som samtidig leder tankerne hen på andet end strejker og voldelige sammenstød. Programmet tilkendegiver fire prioriteter for formandskabet: Et ansvarligt Europa, et dynamisk Europa, et grønt Europa og et sikkert Europa. De fire prioriteter handler i bund og grund alle om at skabe den vækst og fremdrift, der er nødvendig for at Europa kan komme videre og ikke fastholdes i krisen. I grove træk skal dette gøres gennem en ansvarlig økonomisk politik, styrkelse af det indre marked, bæredygtighed og fastholdelse af international gennemslagskraft. Hele Danmarks formandskab? I en introduktionsvideo til EU-formandskabet udtrykker politikere, at det ikke bare er regeringens formandskab, men hele Danmarks formandskab. Forman den for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, siger at hun håber, at formandskabet kan være medvirkende til, at vi danskere tænker mere over EUspørgsmål. Men gør vi egentlig det? Betyder det andet, end at der var blå flag på busserne en enkelt dag, at Danmark har formandskabet? Stud.jur. har talt med jurastuderende på forskellige årgange for at høre, om de tager ejerskab for formandskabet og hvilke tanker og holdninger, de egentlig har til EU. Navn: Anders Trebbien Daugaard Årgang: 3 år Hvad er din generelle holdning til EUsamarbejdet? Jeg er meget positivt indstillet overfor unionen. EU har i mine øjne en enormt stor berettigelse, ikke mindst historisk og økonomisk. Jeg går gerne i EU sokker. Når du tænker ”EU” lige for tiden, hvad tænker du så? Græske finanser, Tobinskat og Angela Merkel Hvilke tanker har du gjort dig omkring det danske formandskab? Jeg ser det ikke som noget spektakulært, men det er da en god mulighed for at promovere nogle ideer om hvilken retning unionen skal gå i. Hvad har du hørt/læst om formandskabet? Bl.a. at ni EU lande, herunder ikke Storbritannien, har sendt et brev til det danske formandskab, hvori man anmoder om, at EU går videre med ideen om en Tobinskat. Hvis du kunne bestemme, hvad skulle Danmark så sætte på dagsordnen, mens vi har formandskabet? Den enkelte medlemsstats ansvar overfor unionen. Samtidig ville det være fint at høre mere om EU’s udenrigspolitiske indsats og hvad den skal bestå i. Hvordan tror du fremtiden kommer til at se ud for EU? Det ved jeg ikke, men en føderal stat er ikke lige om hjørnet. Navn: Daniel Loft Rasmussen Årgang: 2 år Hvad er din generelle holdning til EUsamarbejdet? Jeg er virkelig positiv overfor EU-samarbejdet. Man glemmer hurtigt, at samarbejdet faktisk har medført de ting, som man nyder mest. Det er fx afskaffelsen af paskontrollen, den lette internethandel over grænserne og den fælles europæiske identitet som jeg deler med unge i alle EU-lande. Når du tænker ”EU” lige for tiden, hvad tænker du så? Gældskrisen først og fremmest. Det er en meget kompleks situation, som er svær at overskue. Der er så mange modsigende kommentarer, at jeg ikke en gang tror på, at økonomerne ved hvordan EU’s økonomiske fremtid ser ud. Hvilke tanker har du gjort dig omkring det danske formandskab? Efter den nye konstruktion EU har fået efter Lisabon traktaten, så tvivler jeg på, hvor stor en indflydelse det danske formandskab i realiteten har for EU's fremtid. Jeg tror, at der er en uforholdsmæssig stor fokusering på formandsskabet i Danmark, fordi vi – som sædvanlig – navlepiller. Hvad har du hørt/læst om formandskabet i medierne? Jeg følger med i så mange medier som overhovedet muligt og har læst, hørt og set masser om formandsskabet. De mål formandsskabet har stillet op, er umulige at være uenige i - men især fokusering på videreudvikling af det indre marked er jeg stærkt tilfreds og enig med dem i. Hvordan tror du fremtiden kommer til at se ud for EU? Jeg håber, at den er lys. Danmark skal til stadighed have råd til vores frie uddannelse, frie sundhed og en værdig alderdom. Svenskerne har både de pæneste og sødeste piger i EU. Ingen paskontrol til svenske piger, der vil til Danmark, tak. Stud. Jur. 1 – 37 Aktuelt EU og det danske formandskab Navn: Ida Kjølbye Årgang: 4. år (2. semester på kandidaten) Hvad er din generelle holdning til EUsamarbejdet? Jeg har alle dage været stor tilhænger af EU-samarbejdet, idet jeg mener, at styrkerne og fordelene ved samarbejdet, herunder den fælles valuta og etableringen af det indre marked, klart overskygger de eventuelle forfatningsmæssige betænkeligheder, der er ved en sådan suverænitetsafgivelse. Hvor meget interesserer du dig for EUsamarbejdet? Jeg interesserer mig kun i den udstrækning, at jeg følger med i de store tiltag og problemstillinger, der også dækkes i nyhederne. På det rent EU-retlige plan er jeg lidt mere miljøskadet og synes således det er spændende, når der bliver afsagt en ny principiel afgørelse, der får betydning for dagligdagsforholdene her i Danmark. Hvilke tanker har du gjort dig omkring det danske formandskab? Jeg har ikke gjort mig nogle uddybende tanker om de egentlige resultater af formandskabet, men jeg har blot tænkt at det bliver et vanskeligt formandskab præget af den finansielle krise, og det bliver derfor sværere at opnå gunstige resultater eller aftaler, som vi har set det ved tidligere formandskaber. 38 – Marts 2012 Hvis du kunne bestemme, hvad skulle Danmark så sætte på dagsordnen, mens vi har formandskabet? Da jeg dels er enig i formandskabets prioriteter, dels ikke ved bedre, så synes jeg at en fremtidssikring af euroen, vækstskabelsen og i det hele taget en stabil europæisk økonomi er det vigtigste punkt på dagsordenen i øjeblikket. Hvordan tror du fremtiden kommer til at se ud for EU? Jeg tror at medlemslandene fortsat vil afgive mere suverænitet og flere beføjelser til EU, der således pålægges at løse nogle meget store og komplekse spørgsmål, som vi helt sikkert ikke er stødt på før. Imidlertid tror jeg, at EU de næste år vil blive styrket, netop i kraft af genoprettelsen efter finanskrisen, så vi vil se et endnu mere handlekraftigt og magtfuldt EU. Navn: Louise Brammer Årgang: 3. år Hvor meget interesserer du dig for EUsamarbejdet? Jeg synes, at EU er spændende, og jeg prøver så vidt muligt at holde mig orienteret. Hvilke tanker har du gjort dig omkring det danske formandskab? Formandskabet er jo en ret unik mulighed for at sætte fokus på danske mærkesager, og det skal regeringen naturligvis udnytte fuldt ud. Når det er sagt, er der imidlertid tale om en ret bunden opgave i forhold til den økonomiske krise og Europagten. Hvad har du hørt/læst om formandskabet? Generelt synes jeg faktisk ikke, at der har været så meget fokus på formandskabet. Hvis du kunne bestemme, hvad skulle Danmark så sætte på dagsordnen, mens vi har formandskabet? Jeg synes ungdomsarbejdsløshed er et af de største problemer, som Europa står overfor. Derfor er det vigtigt, at Danmark i langt højere grad er med til at sætte fokus på vækst og beskæftigelse, hvis ikke vi skal tabe en helt generation på gulvet. Og så har Villy Søvndal jo meget rigtigt påpeget, at ”the ice is melting at the poles” – mere fokus på det! Hvordan tror du fremtiden kommer til at se ud for EU? Finanskrisen har jo unægteligt fremprovokeret lidt af en overlevelseskamp for euroen og i det hele taget placeret EU ved en korsvej. Jeg tror nu, at EU som institution er stærk nok til at overleve krisen, og at vi i fremtiden vil se et endnu stærkere EU. P Perspektiv Dansic Har jura en social og innovativ fremtid? Internationalt er ”social innovation” allerede en del af løsningen på nogle af samfundets sværeste sociale og miljømæssige problemer. De kommende år vil der opstå nye markeder, når samfundet organiseres anderledes og inddrager sociale entreprenører, sociale virksomheder og partnerskaber dannet på tværs af de traditionelle private, offentlige og frivillige sektorer. Men hvad betyder det for juriststanden? Der er et voksende behov for jurister, der i deres fremtidige arbejdsliv sætter fokus på både indvirkning på samfundets sociale udfordringer samt økonomisk profit. Social Innovation Social innovation betyder – kort sagt – nye ideer, produkter, ydelser, organisationer eller forretningsmodeller, der fokuserer på at løse sociale eller miljømæssige problemer i samfundet. Man taler typisk om tre områder, hvorigennem social innovation får sit virke; sociale entreprenører, sociale virksomheder og socialt innovative partnerskaber. Sociale entreprenører og sociale virksomheder arbejder målrettet for at løse et socialt problem. Et eksempel herpå er Allehånde Køkken, der ansætter og uddanner unge døve inden for den gastronomiske verden med henblik på at give dem en plads på det ordinære arbejdsmarked. Allehånde samarbejder desuden med Jobcentre og kommuner om at opnormerings- og afklaringsforløb for unge døve med det mål enten at få dem i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det geniale ved sociale virksomheder er, at de formår at se muligheder, hvor andre ser kriser, og det gør social innovation til et væsentligt bud på, hvordan et samfund kan udvikle sig på trods af udfordringer. Hvad kræver det af Jura? Denne nye samfundsudvikling, sætter nye krav til det juridiske fag. Ikke kun på grund af nye selskabsformer og partnerskaber, der skal bruge juridisk støtte, men fordi der er også indenfor jura er et uudnyttet potentiale i at tænke socialt innovativt. Det betyder, at fremtidens jurister skal tænke lige dele over deres sociale og økonomiske indvirkning på samfundet. De fleste vil sikkert hurtigt tænke på Pro Bono arbejde, men det behøver det ikke være. Det kunne også være, at man skabte sig en niche som jurist, og arbejder udelukkende med rådgivning af socialt udsatte borgere. Det er ikke længere et spørgsmål om hvorfor man skal arbejde med en social profil. I dag er det et spørgsmål om hvordan samfundet kommer videre, og her er jurister vigtige aktører. Jurastuderende Lasse Zobel har taget springet, og beskæftiger sig dagligt med social innovation. Han blev inspireret til dette under sit semester i USA. Han fandt bevægelsen af social innovation spændende fordi: ”Det er en helt ny måde at anskue samfundet på. Herhjemme tænker vi ikke så ofte vores individuelle rolle ind i forhold til en do-good tænkning. Det var nyt for mig, at vi alle kan være med til at løse relevante problemer.” Det er ikke længe re et spørgsmål om hvorfor man skal arbej de med en social profil. I dag er det et spørgsmål om hvordan samfundet kommer videre, og her er jurister vigtige aktører. Lasse synes det var interessant at se traditionelle businessfolk (konsulenter og kapitalfondsejere) gå nye veje ved at hjælpe med at løse problemer globalt og i lokalsamfund. ”Rollen som advokat er vigtig i den sammenhæng, fordi man agerer dels advokat, dels strategisk samarbejdspartner. Det er egentlig helt traditionelle ydelser med kan hjælpe med, men med et større socialt sigte. Klientens behov er lidt anderledes fordi sociale virksomheder ofte er lidt mere økonomisk sårbare i deres forretningsmodel.” Det var appellerende for Lasse at core business og do-good kan mødes. ”Som Stud. Jur. 1 – 39 Perspektiv Dansic advokat vil man ligesom alle andre gerne tjene til føden, men her kan man samtidig gøre det med et socialt fokus. Det er spændende.” Flere eksempler på Social Innovation i Danmark I Danmark findes der allerede nogle gode eksempler på social innovation, der som sagt, kan være alt lige fra gode ideer, til produkter eller sociale virksomheder med bæredygtige forretningsmodeller. Allehånde er, som tidligere beskrevet, et eksempel herpå, men der findes flere. For eksempel Baisikeli, der arbejder hen imod at udvikle cykelindustrien i udviklingslandene. Cykler er vigtige i fattige områder, fordi de giver billigere og bedre transportmuligheder. Mennesker, der lever i fattigdom, kan øge deres indkomst og få adgang til uddannelse og sundhedspleje ved hjælp af cykler. I Danmark indsamler Baisikeli brugte cykler og sender dem til Mozambique og Sierra Leone, hvor de bliver repareret og solgt. Alle udgifter i Danmark er finansieret gennem to cykelhandlere i København, så alle de penge der tjenes i Afrika, kan geninvesteres i at udvikle de forskellige workshops til at producere deres egne cykler. Et af de nyeste skud på stammen i Danmark er Den Sociale Kapitalfond, der støttes af blandt andet TrygFonden. Den Sociale Kapitalfond er stiftet af Lars Jannick Johansen og investerer i sociale iværksættere og virksomheder, der løser sociale problemer ved at drive forretning. De hjælper virksomhederne med at vokse, så de kan hjælpe flere mennesker – og skabe størst mulig social effekt. Når investeringer tilbagebetales, geninvesterer vi kapitalen i nye sociale iværksættere. 40 – Marts 2012 DANSIC Efter at Lasse Zobel kom hjem, stiftede han sammen med Steffen Thybo Møller en studenterorganisation, DANSIC, der har til formål at sætte fokus på social innovation i Danmark, som et middel til at komme ud af de kriser, vi som samfund står overfor. DANSIC er en frivillig, studenterdrevet, non-profit organisation, der fungerer som platform for sociale entreprenører. DANSIC ønsker at inspirere til nye ideer, motivere til opstart og videreudvikling af sociale virksomheder samt at engagere ledere på tværs af de traditionelle sektorer til nye samarbejder. Organisationen arbejder målrettet mod at kunne afholde en årlig heldagskonference. Den første af disse, DANSIC12, blev afholdt den 8. marts 2012 i København. DANSIC12 var bygget op omkring paneldebatter og velforberedte workshops, som havde til formål at inspirere, udfordre og udforske potentialet for social innovation. Siden organisationen blev stiftet i juli 2011 i København, har der været stor opbakning omkring initiativet, fra blandt andre uddannelsesminister Morten Østergaard, der har støttet DANSIC med denne erklæring: “Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard, bakker op om gennemførelsen af DANSIC12 med den overbevisning, at DANSIC12 vil bidrage positivt til at fremme social innovation, iværksætteri og entreprenørskab blandt studerende i Danmark samt styrke samspillet mellem de videregående uddannelser og erhvervslivet med henblik på at skabe nye innovative løsninger på de (globale) udfordringer, som vi står overfor, samt fremtidig vækst.” Bag DANSIC står et ambitiøst og mangfoldigt team af studerende fra blandt andet DTU, CBS, KU og RUC. De arbejder sammen med det til fælles, at de tror på, at det betaler sig at gøre en forskel. S Studieliv Processpil 2011 Processpil 2011 skrevet af Katrine Westhausen Gottlieb Mine stænger ryster, så selv en brasiliansk sambadanserinde ville blive misundelig. Inden for de sidste 10 minutter har jeg mindst 17 gange fortrudt valget af de høje hæle, mine alt for stramme bukser, og den lyse silkeskjorte, der klistrer til kroppen, som befandt jeg mig midt i Amazonas jungle. Bag den store tunge dør ligger Højesterets gamle retssal. Snart vil Højesteretspræsident Børge Dahl, samt Højesteretsdommerne Marianne Højgaard Pedersen og Jens Peter Christensen i en sal fuld af tilhørere lytte til min procedure. Det er finalen i årets obligationsretlige processpil. Processpillet er arrangeret af Kromann Reumert i samarbejde med Juridisk Diskussionsklub og forløber over en periode på ca. to måneder. Kromann Reumert udarbejder en case, der skal løses af de fire hold med hver ca. seks deltagere. Hvert hold bliver tilknyttet et advokatkontor, hvor gruppen kan få processuel vejledning under hele forløbet. Casen er skrevet over en virkelig retssag, og holdene skal gennem forløbet udarbejde henholdsvis en stævning og et svarskrift forud for den endelige procedure, der traditionen tro afholdes i Højesteret. Jeg fik mulighed for at skrive en stævning og et svarskrift med vejledning fra kompetente jurister, der har stor erfaring med retssagsbehandling. Ydermere blev der afholdt to workshops hos Kromann Reumert i henholdsvis formueret og procesret. Man tilbringer meget tid sammen på de enkelte hold og møder derigennem nogle nye engagerede studerende. Desuden sætter det ens samarbejdsevner på en prøve, hvilket for de fleste af os ikke sker gennem undervisningen. Det var en kæmpe oplevelse at få lov til at træde ind i Højesterets smukke lokaler. At stå foran tre af landets dygtigste dommere med massere af tilskuere og fremføre den sag, som jeg og mine holdkammerater havde brugt så meget tid på. Dommerne havde en række spørgsmål, og langt de fleste af os blev afbrudt meget tidligt i vores procedure. Afbrydelserne gjorde, at jeg var nødt til at tilpasse min procedure løbende, selvom den var renskrevet mindst 10 gange og indøvet ned til mindste detalje. Jeg repræsenterede sagsøgte, og mens sagsøger fremførte sin procedu- Man kan spørge sig selv, hvorfor man investerer sin tid i et processpil – det er der mange gode grunde til. På studiet træner de os hovedsageligt i den juridiske teori. Man finder hurtigt ud af, at der er langt fra den virkelige verden til det vi bliver præsenteret for i maj måned på Peter Bangs Vej. Desuden giver processpillet en god fornemmelse af, hvordan et sagsforløb fungerer. Stud. Jur. 1 – 41 Studieliv Processpil 2011 re, skrev jeg løs som gal for at rette min egen til. Jeg ændrede flere steder i den, tilføjede kommentarer til de domme, som modparten nævnte, så jeg var sikker på, at jeg fik kommenteret på alle sagsøgers pointer. Dommernes spørgsmål var ikke direkte juridiske, men vedrørte snarere anvendelsen af jus på den konkrete tvist: ”Hvorfor bærer din klient ikke risikoen for, at dokumentet er bortkommet?”, ”Hvorfor er aftalen ikke indgået ved kontraktens underskrivelse?”, ”Har tinglysning nogen materiel betydning for parternes aftale?”. Vi var forberedte på, at der kunne komme spørgsmål fra dommerne, men da jeg stod ved processkranken var det næsten som en eksamen på tværs af en række fag; aftaleret, erstatningsret og proces på én gang. Jeg forsøgte at lytte godt efter, før jeg gik i gang med at besvare spørgsmålene og stoppede ikke med at tale, før Børge Dahl kom mig i møde med et smil og et ”tak”. Som Napoleon har sagt: ”selv den bedste plan overlever ikke mødet med fjenden”. Jeg valgte at følge denne strategi ”Årets case – kort fortalt” Årets case omhandlede salget af en fast ejendom. Sagsøgte, Godtfred Lund, havde solgt den naturskønne ejendom, Borgerly, med tilhørende jagtret. Jagtretten havde gennem næsten 100 år været kontinuerligt udlejet. Mads Skjern erhvervede ejendommen, men fik ikke adkomst til jagtretten, der retmæssigt tilkom ejeren af naboejendommen, Brydesø Slot. Den juridiske problemstilling omhandlede herefter, hvorvidt Godtfred Lund havde handlet erstatnings pådragende ved at sælge ejendommen uden den tilhørende jagtret, samt hvorledes et eventuelt erstatningskrav, vedrørende en løbende ydelse på ubestemt tid, skulle opgøres. 42 – Marts 2012 eller mangel på samme og ændrede i min procedure løbende og forsøgte at flette svaret på spørgsmålene sammen med min næste pointe. Der er mange gode grunde til at melde sig til processpillet. I sommer blev godt 800 studerende optaget på det Juridiske Fakultet. Vi udgør efterhånden en hel hær af paragrafryttere. Hvis du synes, det kunne være spændende at få sat al den juridiske teori ind i en praktisk kontekst og få en fornemmelse af, hvordan man kan arbejde med jura i den ”virkelige verden”, så meld dig til et processpil. Man vælger selvfølgelig selv, hvor meget tid og hvor mange kræfter man vil lægge i arbejdet med at forberede sagen, og det kan godt lade sig gøre at finde tid til det ved siden af studium, eksamen og arbejde. Så efter små 10 minutters procedure kunne jeg sætte mig ned og overlade ordet til den næste procedør. Min puls nærmede sig langsomt et stabilt stadie – det første møde med Højesteret var overstået, og vi overlevede allesammen. INTELLIGENTE MENNESKER KEDER SIG ALTID. Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt med den lille omskrivning af “aldrig”. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har din opmærksomhed, kunne du jo læse mere om vores knap så kedelige arbejdsområder på www.bruunhjejle.dk. PLESNER CAMPUS 2012 Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk Den 28.-31. august 2012 afholder vi PLESNER CAMPUS – et tilbud til jurastuderende, der gerne vil styrke deres faglighed og personlige netværk. Fire intensive og interaktive dage, der i et campuslignende miljø vil give dig en enestående lejlighed til at agere som erhvervsadvokat og teste dig selv af. PLESNER CAMPUS vil – udover det stærke faglige indhold – give dig en unik mulighed for at bo sammen med andre dygtige studerende fra hele landet. Der er således indkvartering for alle i hotellejligheder på Amerika Plads. Du vil igennem forløbet være advokat for en virksomhed i et case-orienteret teamwork med personlige vejledere. Du vil møde en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant, Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur, Anders Stahlschmidt, General Counsel hos Danfoss og Janus Beyer, retoriker. Tilmeld dig på karriere.plesner.com. Læs mere fakultetets sider det juridiske Fakultets sider – marts 2012 46 – December 2011 • Hvad cand.jur(ister)? •En forsmag på livet som amagerkaner •Nyt kollegium for jurastuderende – flytter du ind? En forsmag på livet som amagerkaner I 2016 flytter Det Juridiske Fakultet til KUA, på Amager, hvor studerende og medarbejdere for første gang samles under ét og samme tag. Det virker unægteligt som langt ud i fremtiden, men du kan allerede nu være med til at forme det kommende Juridiske Fakultet. For at undersøge hvordan den fysiske indretning af et undervisningslokale kan være med til at understøtte de studerendes samarbejde og dialog om opgaver og konkrete cases, har fakultetet indrettet et undervisningslokale i BISP (BISP 213) med fleksible borde og stole og ekstra whiteboard. Projektet hedder ”Kloge m2” og erfaringerne fra projektet skal bruges som input til indretningen af de fremtidige undervisningslokaler på Amager. Før var Bisp 213 et traditionelt undervisningslokale med borde på række, rettet mod underviseren. De er nu erstattet af fem store gruppeborde med hjul og med mulighed for at folde bord ene sammen. Det gør rummets indretningsmuligheder uendelige. Som et forsøg er bordene nu placeret i en vifteopstilling, men såvel studerende som undervisere opfordres til at afprøve alternative opstillinger efter behov. De studerende har taget de nye borde til sig, og den umiddelbare feedback har været positiv: ”Hver gang vi laver gruppearbejde i andre lokaler, hvor vi har en almindelig bordopstilling, rykker vi selv på bordene, så vi får ét gruppebord. Bordene her er rigtig, rigtig gode” (Julie, 2. semester) Fleksibiliteten i rummet understøttes også af 30 nye stole, hhv. 15 på hjul og 15 uden. Stolene er de såkaldte funktionsstole, dvs. at hele stolen kan dreje uafhængigt hjulene. Feedback, ja tak For at projektet bliver en succes, er det nødvendigt at de studerende, der har undervisning i rummet, giver feedback. I lokalet er der en kinabog, hvor man på gammeldags maner kan komme med feedback, stille spørgsmål og skrive om sine erfaringer med lokalet. Lige ledes er der blevet oprettet en gruppe på Facebook, hvor der er muligt at skrive ris og ros. ”Kloge m2” blev skudt i gang i uge 6. Udover feedback fra de studerende og underviserne vil der også i løbet af forårssemesteret blive foretaget observationer af, hvordan de studerende og underviseren bruger rummet og de fleksible møbler. Erfaringerne fra projektet vil bliver brugt som input til indretningen af KUA3. Stud. Jur. 4 – 47 fakultetets sider KUA3 bliver levende Har du husket at søge? Er du interesseret i at følge opbygningen af KUA3, hvor Det Juridiske Fakultet i 2016 samles, er der i Vandrehallen i BISP indrettet et showroom, hvor du kan følge udviklingen. Vandrehallen bliver løbende opdateret. Fokus på studiemiljøet Københavns Universitet har igen i år afsat en studiemiljøpulje til at styrke det sociale og faglige studiemiljø. Det er tid til at søge NU! Har du en god ide til, hvad der kan forbedre studiemiljøet på fakultetet, kan du søge om midler til at føre det ud i livet. Ansøgningsfristen er den 10. april kl. 12.00, og du kan læse mere om studiemiljøpuljen og hvilke kriterier dit projekt skal opfylde på: www.studiemiljoe. ku.dk/studiemiljoepulje/ Fakultetet forsøger hele tiden at udnytte de fysiske rammer så godt som muligt og derigennem forbedre studiemiljøet. Fakultet har netop investeret i nyt inventar til de ni grupperum i BISP på 4. sal. Helt konkret er der blevet indkøbt store, nye borde til samtlige lokaler med en strømskinne i midten, så man ubesværet kan få opladet sin computer. Derudover er der blevet indkøbt nye stole, og der vil blive sat nye lamper og whiteboard op. Det nye inventar til grupperummene vil blive installeret umiddelbart efter uge 8. Nyt kollegium for jurastuderende – flytter du ind? I løbet af marts bliver der også installeret trådløst internet på hele fakultetet. Vil du være en af de første beboere på Collegium Juris? Vil du have muligheden for at præge kollegiet og være med til at udvikle et inspirerende internationalt miljø? Vil du vide mere om grupperummene i BISP eller på resten af fakultetet, kan du finde mere information på: www.jura.ku.dk/grupperum Det Juridiske Fakultet er initiativtager til et helt nyt og moderne kollegium, Collegium Juris, der åbner dørene for beboere til efteråret. Kollegiet ligger tæt ved Sankt Hans Torv på Nørrebro. Med det nye og moderne kollegium vil fakultetet styrke den internationale dimension af jurauddannelsen; både fagligt, sprogligt og kulturelt. Kollegiet skal huse både internationale og danske studerende. Livet på kollegiet skal tilskynde faglige diskussioner og gensidig kulturel interesse. Det skal være et udviklende og lærerigt miljø, hvor internationale kompetencer bringes i spil, og hvor netværk opstår. Hen over sommeren vil der være ansøgningsfrist. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en hjemmeside. Du finder et link i KUnet under ”udvalgte studienyheder”, når hjemmesiden går i luften ultimo marts. 48 – Marts 2012 Kursusfag, Kompetencer, Karriere – karriereforberedelse for studerende på 6. semester Fakultetet inviterer alle stude rende på 6. semester til karriere forberedende dag med fokus på kompetencer og valg. Inden længe skal du vælge kursusfag på kan didatuddannelsen. Hvad betyder dette valg for din fremtidige karrie re? I løbet af dagen får du redskab er, som kan hjælpe dig til bedre at træffe valg, og der vil være fokus på, hvordan de valg, du træffer, kan kobles sammen med dine overvej elser om kompetencer og karrie redrømme. For at kvalificere debatten om kompetencer og valg har fakultet et allieret sig med et karrierepa nel, som deltager hele dagen. Se programmet for dagen: http://jura. ku.dk/kompetencer/ Tid og sted: Onsdag den 18. april 2012, klokken 9.00-14.00, Alexan dersalen, BISP. VIGTIGT: Dagen er kun for stude rende på 6. semester. Der er kun begrænsede pladser og tilmelding er nødvendig: http://jura.ku.dk/ kompetencer/ Hvad cand.jur(ister)? Interview med ph.d., videnskabelig assistent, Kristian Cedervall Lauta. Siden 2. klasse har det stået fuldstændigt klart for Kristian Lauta, at han skulle være jurist. Senere hen vaklede han dog mellem at gå ad juristvejen eller i en mere litterær retning. Valget af jurastudiet handlede for Lauta ikke om jobsikkerhed, men mere om at åbne for så mange døre som muligt: ”Jura er et værktøj til at forstå samfundet og forstå verden omkring os, og derfor giver jura mulighed for at gå ind ad nogle rigtige spændende døre til arbejdslivet og meget forskelligartede døre”. Entreprenøren På jurastudiet var det fag som statsret, folkeret og menneskerettigheder, der fangede Lautas interesse, men det var i specialeskrivningen, at han fik øjne ne op for uddannelsen som ph.d. Han skrev speciale om ”statslig nødret”, og man kan se en vis kontinuitet mellem hans speciale og hans ph.d., hvor han har forsket i ”nødret i håndtering af naturkatastrofer”. Lauta valgte ph.d.uddannelsen, fordi den bl.a. gav ham mulighed for at fordybe sig: ”Jeg vil gerne arbejde med noget, der er dødspændende, og da jeg var færdig (som cand.jur., red) tænkte jeg, at det gav mig mulighed for at fordybe mig og samtidig bruge tiden der var nødvendig, til at dykke ned i noget, som var spændende og hellige mig det”. Stud. Jur. 1 – 49 fakultetets sider Udover tiden til at fordybe sig har Lauta også oplevet fakultetet som en spændende arbejdsplads, der har meget at tilbyde: ”Som ph.d.-studerende kan du få støtte til at rejse ud i verden og besøge de dygtigste forskere. Man får en platform at skrive fra, som åbner døre til bl.a. ministerier, udenlandske universiteter og private virksomheder”. Lauta beskriver ph.d.-uddannelsen som et entreprenørprojekt: ”Det at være ph.d.-studerende er at være sin egen, lille entreprenør. Du træder ind i et rum, som er din egen byggeplads. En almindelig hverdag som ph.d.-studerende er en dag, hvor man går ind og bygger en lille del mere”. projekt, og de kan foregå i så forskellige dele af verden som USA, Asien eller i fakultetets kantine. Fælles for dem alle er, at du stifter bekendtskab med dedikerede og specialiserede mennesker fra hele verden, som er med til at give uddannelsen et internationalt format. Du har samtidig løbende kontakt til en fast vejleder gennem hele uddannelsen. En typisk dag som ph.d.-studerende At skulle beskrive en typisk dag som ph.d.-studerende er ikke nogen let opgave, da ikke to dage er ens. I den første tid som ph.d.-studerende brugte Lauta meget tid på at opbygge et netværk – lokalt såvel som internationalt. I løbet af ph.d.-uddannelsen deltager du også i en del kurser, som har relevans for dit En fremtidsoptimist Lauta drømmer om en fremtid som forsker ved Det Juridiske Fakultet. Når man har arbejdet med en ph.d., får man svar på mange ting, men det rejser samtidig nye spørgsmål, som Lauta gerne vil forske videre i. Han arbejder i øjeblikket på at få støtte til hans videre forskning. 50 – Marts 2012 Udover at søge fondsmidler arbejder Lauta som videnskabelig assistent ved det nystartede grundforskningscenter ved Det Juridiske Fakultet, iCourts. Det er det første juridiske grundforskningscenter, og centret skal studere fremkomsten og udvikling af internationale domstole. Centeret skal forske over de næste syv år med Mikael Rask Madsen som centerleder. Hvis du vil læse mere om ph.d.-uddannelsen, kan du læse om Det Juridiske Fakultets ph.d.-skole på, www.jura.ku.dk/ phd Vil du vide mere om grundforskningscenteret, ICOURTS, kan du læse om det på www.jura.ku.dk/icourts Hannes Snellman Copenhagen. Be part of our Nordic success story. With more than 300 professionals in Copenhagen, Stockholm, Helsinki, Moscow and St. Petersburg, Hannes Snellman has a strong position in the Nordic region within transactions and dispute resolution. We are continuing our expansion in Copenhagen and are looking for talented new law graduates and assistant attorneys to join our team in Copenhagen. www.hannessnellman.com/Copenhagen A Aktuelt Tidslinie Tidslinje - Udpluk af afgørelser fra de seneste 6 måneder skrevet af Okan Olgun August Skud i lufthavnen. En 76-årig nordmands haglgevær gik pludselig af, da en bagagemedarbejder lagde våbenkassen op på en bagagevogn. Både et fly og en lufthavnsmedarbejder blev ramt af hagl. Han blev straffet med 4 måneders fængsel. Juli Storsvindler. En 39-årig mand fra Gentofte har groft og systematisk bedraget mere end 75 danske virksomheder for fladskærme, hårde hvidevarer, møbler og musikanlæg. Han blev idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel. Injuriesag mod tidligere minister. Sagen vedrørte nogle udtalelser, som en tidligere minister fremkom med i forhold til en talsmand for Muslimernes Fællesråd. Ministeren blev frifundet for at have krænket talsmandens ære ved blandt andet at have kaldt ham ekstremist. Derimod er ministeren fundet skyldig i overtrædelsen af straffelovens § 267, da ministeren fremkom med udtalelser om, at talsmanden går ind for stening. Straffen blev fastsat til bøde på 20.000 kr. 52 – Marts 2012 Fars ruskevold. En 36-årig far udsatte sit barn for meget farlig vold. Første gang brækkede barnets kraveben. Efterfølgende er barnet blevet slået og rystet, så der kom blå mærker i hovedet, på kroppen og på halsen. Han blev idømt 5 års fængsel. September Rockersagen. Sagen vedrørte 16 personer med tilknytning til AK-81’s og HA’s afdelinger i hhv. København og Ishøj. Brian Sandberg og 14 andre rockere fik tilsammen 135 års fængsel for drabsforsøg i bandekonflikten. Den berusede kabinechef. På arbejde under en flyvetur fra Rhodos til Billund var en kabinechef stærkt beruset. Promillen var på 2,25. Besætningsmedlemmer må højst have en promille på 0,20. Han blev idømt 30 dages fængsel. Oktober Firkløveren. En politipatrulje forsøgte at stoppe en bil med fire unge. Firkløveren fik travlt med at smide en kniv, en maskinpistol, et oversavet jagtgevær og ammunition ud ad vinduet, før bilen blev stoppet. Den ene fik 2 år og 8 måneders fængsel, mens de tre andre fik 2,5 års fængsel. November Omfattende sexmisbrug af otte børn. 48-årig mand dømt for blufærdighedskrænkelse, anden kønslig omgængelse end samleje med børn under 12 og 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed og under anvendelse af trusler, tvang og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Tiltalte blev fundet skyldig i 24 forhold og straffet med fængsel i 7 år. Stjal over 200 cykler. En 58-årig mand stjal mere end 200 cykler og barnestole, der blev solgt videre via internettet. Han blev idømt 160 timers samfundstjeneste. December Afpresning fra bande. Fem mænd var tiltalt for afpresning i en grillbar. Medarbejderne blev truet med kniv samt trusler om at grillbaren ville blive brændt ned, hvis de ikke betalte 10.000 kr. i ’beskyttelsespenge’. To af de tiltalte blev dømt til henholdsvis 6 og 8 måneders fængsel. Amagermanden. Tiltalte blev fundet skyldig i to drab, et forsøg på ildspåsættelse under sådanne omstændigheder, at andres liv blev udsat for overhængende fare, to forsøg på voldtægt, to voldtægter, syv tilfælde af anden kønslig omgængelse end samleje. Straffen blev fastsat til fængsel på livstid. Stud. Jur. 1 – 53 P Perspektiv Europarådet indefra Europarådet indefra skrevet af Amalie Bang Stud.Jur’s udsendte skribent er for tiden ved at prøve kræfter med et praktikophold ved Den faste danske Repræsentation ved Europarådet i Strasbourg. I det følgende kan man bliver klogere på hvad Europarådet egentlig er for en størrelse, hvad man oplever som praktikant og hvordan den første uge på jobbet er forløbet. Europarådet I 1948 dannedes Europarådet med Danmark som et af de stiftende medlemslande. I dag er der 47 medlemslande fra hele Europa. Herunder kan nævnes lande som Aserbajdsjan og BosnienHercegovina, som man normalt ikke ser i EU-sammenhænge. Europarådet er heller ikke en del af EU, men en selvstændig international organisation, der nok er mest kendt for oprettelsen af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. Europarådets mål er, som det beskrives i statutten: “…to achieve a greater unity between its members for the purpose of safeguarding and realizing the ideals and principles which are their common heritage and facilitating their economic and social progress.” Europarådet beskæftiger sig derfor med en række forskellige områder som for eksempel demokratiudvikling, diskrimination, ligestilling, korruptionsbekæmpelse, minoritetsbeskyttelse og kultur. Faktisk er det eneste, man ikke beskæftiger sig med, militær og trosspørgsmål. I dag er Europarådets vigtigste rolle arbejdet med den Europæiske Menneskerettighedskonventi- 54 – Marts 2012 on og medlemsstaternes overholdelse af denne. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en vigtig medspiller, og Domstolen er gennem det seneste årti nærmest blevet bombarderet med sager. Praktikanternes arbejde Som praktikant ved Den faste danske Repræsentation oplever man en arbejdsdag, der indebærer alt andet end at tage kopier og lave kaffe (okay, måske en lille smule kaffe i ny og næ). Den danske Repræsentation er en af de mindste i Europarådet. Faktisk er der “ skerettighedsdomstol. Som praktikant har man til opgave at tage noter til alt det (vigtige), der bliver sagt. Hovedopgaven er at spotte, hvad Danmark kan have en interesse i. Efter mødet skal der nemlig skrives en indberetning med hovedpunkterne og konklusionerne, som sendes hjem til Udenrigsministeriet. Ud over møderne i ministerkomiteen er der hver uge møder i de underliggende arbejdsgrupper. Dette kan være menneskerettighedsudvalget, demokratiudvalget mv. Hver især holder de styr på et bestemt område og rapporterer om dette til Ministerkomiteen. I dag er Europarådets vigtigste rolle arbejdet med den Europæiske Menneske rettighedskonvention og medlemsstaternes overholdelse af denne” kun to faste medarbejdere og to praktikanter. Selvom Danmark som regel overholder menneskerettighederne og er et ganske velfungerende, demokratisk land, skal Repræsentationen holde sig orienteret om stort set alle de sager, som er på dagsordenen i Europarådets regi. Med 47 medlemsstater er det selvsagt ikke nogen lille opgave. Derfor spiller praktikanterne en stor rolle i det daglige arbejde. Alle de 47 medlemsstaters repræsentanter mødes hver onsdag i Ministerkomiteen. Her diskuteres alt fra sports- og kulturprogrammer til forholdet mellem Rusland og Georgien, ytringsfrihed i Ungarn og den kommende reform af Den europæiske Menne- Når der ikke er møder, sidder man som praktikant på Repræsentationens kontor og skriver indberetninger eller laver research til kommende møder. Det kan også ske, at man bliver bedt om at finde oplysninger om et lands holdning til en verserende sag, eller måske bliver man bedt om at ringe til et dansk ministerium for at finde ud af, hvem der har brug for oplysninger om et af Europarådets arbejdsområder. Den første uge Min første uge som praktikant viste sig at være helt anderledes, end hvad jeg før min adkomst havde regnet med. Jeg kom til Strasbourg mandag den 30. ja- “ Som praktikant har man til opgave at tage noter til alt det (vigtige), der bliver sagt. Hovedopgaven er at spotte, hvad Danmark kan have en interesse i. Efter mødet skal der nemlig skrives en indberetning med hovedpunkterne og konklusionerne, som sendes hjem til Udenrigsministeriet” nuar med toget fra Paris, hvor jeg har været på Erasmus-ophold det sidste halve års tid. Det var lidt af en overraskelse at stige på toget i Paris’ lune vintervejr og to en halv time senere ankomme til Strasbourg og noget, der lignede en snestorm. Jeg kæmpede mig gennem sneen hen til min nye lejlighed med alt for mange tunge bøger (og sko) i kufferten. Da jeg nåede frem, mødtes jeg med Catrine, den tidligere praktikant. Hun var utrolig sød og nåede på 30 minutter at give mig instruktioner i tackling af alt fra vaskemaskine til gnavne underboer. Derefter skulle vi til afskeds/velkomstmiddag hos ambassadøren med den anden ”gamle” praktikant Rikke, min nye praktikantkollega Troels og Repræsentationens anden faste medarbejder. Selv for en selskabspapegøje som mig var det lidt overvældende at skulle omstille sig fra livet som parisisk studerende til rollen som juridisk praktikant på under fire timer. Ambassadøren fortalte mig, at jeg var den yngste praktikant, han nogensinde havde haft, og lige som jeg var ved at få nervøse trækninger over, om jeg nu kunne leve op til forventningerne, spurgte han mig, hvad jeg egentlig vidste om romersk militærhistorie. Det var ved den lejlighed, at det for første gang slog mig, at det vist ikke ville blive et helt almindeligt praktikophold. Jeg mumlede noget om romerret og skyndte mig at putte en frikadelle i munden, hvilket viste sig at være et fornuftigt træk. Jeg fik nemlig et fint lille foredrag om ovennævnte emne, og så blev jeg jo det klogere. Tirsdag morgen var første arbejdsdag. De to gamle praktikanter var der stadig og brugte det meste af dagen på at lære os op. Jeg fik en introduktion til et overvældende antal mapper indeholdende papirer fra diverse af Europarådets udvalg. Derefter fik jeg lov at se, hvordan de gamle praktikanter og ambassadøren udarbejdede en indberetning til Udenrigsministeriet, og dagen endte med, at vi alle sammen spiste kage og hørte historier om hverdagen på Repræsentationen. Onsdag morgen skulle jeg til mit første møde i ministerkomiteen. Jeg var meget spændt og lidt nervøs over at skulle tage noter til 47 medlemsstaters indlæg på fransk og engelsk om sager om ytringsfrihed, tortur mv. Heldigvis blev jeg varmt modtaget, idet mange af de andre landes ambassadører og praktikanter straks kom hen og sagde velkommen. Notetagningen gik også ganske godt, men det er lang tid siden jeg har været segnefærdig kl. otte en onsdag aften. Torsdag var jeg til et møde i demokratiudvalget, og resten af dagen sad jeg på kontoret og forsøgte at sætte mig ind i de forskellige sager. Om aftenen var det isnende koldt, og vi blev kørt hjem af ambassadøren, som brugte køreturen til at fortælle mere om Europarådets opgaver. Senere på aftenen var vi inviteret til den hollandske praktikants fødselsdag, hvor vi mødte flere af de andre praktikanter og et par unge diplomater, som alle var utroligt søde og imødekommende. Fre- “ Ambassadøren fortalte mig, at jeg var den yngste praktikant, han nogensinde havde haft, og lige som jeg var ved at få nervøse træk ninger over, om jeg nu kunne leve op til forventningerne, spurgte han mig, hvad jeg egentlig vidste om romersk militærhistorie” dag fik jeg igen tid til at lære lidt om mit nye job, og både ambassadøren og repræsentationens anden medarbejder gav sig tid til at svare på spørgsmål og fortælle om relevante emner. Jeg har nu været på Repræsentationen i snart tre uger og føler stadig, at jeg har fået den mest interessante arbejdsplads med kompetente, engagerede og sympatiske kollegaer. Så hvis du nogensinde skulle overveje at blive praktikant, så tag til Den faste danske Repræsentation ved Europarådet i Strasbourg! Stud. Jur. 1 – 55 Rådgiver for dansk og internationalt erhvervsliv? (Som jurastuderende bør du vælge ACCURA) ACCURA er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. I vores domicil i Hellerup er vi 190 medarbejdere, heraf 110 jurister. Blandt vores forretningsområder er køb og salg af virksomheder, fast ejendom, bank og finansieringsret, kapitalmarkedsret, selskabsret, arbejds- og ansættelsesret, konkurrence- og udbudsret, immaterialret og teknologi, samt rekonstruktion og insolvens. ACCURA Academy sikrer, at medarbejderne hos ACCURA er blandt advokatbranchens bedste rådgivere. Vores nye katalog på 80 sider er sprængfyldt med spændende kurser og uundværlig videreuddannelse. Læs mere om ACCURA på www.accura.dk S Studieliv FC Culpa Store træningsdag - med stor succes skrevet af Jeppe Nylander Den 9. februar holdt FC Culpa Store Træningsdag, hvilket gav mulighed for, at nye uslebne såvel som slebne diamanter kunne få mulighed for at stifte bekendtskab med jurastudiets fodboldhold og de sociale rammer, der præger dette. Som et af flere nye ansigter viste Tobias Fromberg sig under FC Culpas faner. Redaktionen fra FCCulpa.dk har snakket med ham. På trods af en indædt kulde, der under normale omstændigheder ville afholde de fleste fra at møde op til udendørs fodboldtræning, var fremmødet imponerende stort i anledning af FC Culpas Store Træningsdag den 9. februar. En herlig blanding af gamle og ikke mindst nye ansigter prægede omklædningsrummet inden træningsstart 19:00, og stemningen bar i særdeleshed præg af forventningsglæde over udsigten til en træning med mange nye spillere. Der blev givet og taget på træningsbanen, men ikke desto mindre var humøret i top, og spillerne så da også tilfredse ud, da de efter endt træning kunne nyde lidt mad og drikke i ly for kulden i omklædningsrum 7, hvor culpaspillerne har deres faste tilholdssted. En af de nye spillere var Tobias Fromberg, der læser jura på andet semester. Store Træningsdag, der var hans første træning i FC Culpa, gjorde et godt indtryk, og han er generelt positivt stemt overfor klubben efter at have deltaget. Hvordan var din oplevelse af store træningsdag? Til Store Træningsdag var der mange, som trodsede kulden og mødte op. Selve træningen bestod primært af småspil på et afgrænset område og kamp på syvmandsbane. Desuden var der en enkelt løbeøvelse, og endelig var der fem minutters styrketræning. De forskellige øvelser skabte variation, hvilket medførte, at man ikke gik død i en øvelse, mens det forhold, at der var trænere, sikrede en vis gejst gennem hele træningen – også i den mindre ambitiøse gruppe. Efter træningen mødtes holdet i et opholdsrum, hvor der var indkøbt øl, sodavand og pizza til lejligheden, hvilket var super hyggeligt, og det gav os alle mulighed for at lære de andre mulige holdkammerater bedre at kende. Jeg var fuldt tilfreds med arrangementet, både mht. det sportslige og sociale. Når man benytter store dele af dagen på læsning, var det fedt at komme ud og spille lidt bold, og jeg vil helt sikkert komme igen. Hvad synes du om det fodboldmæssige niveau til træningen? Til Store Træningsdag kunne man vælge mellem to grupper, som trænede hver for sig. Den ene gruppe bestod af de mere garvede fodboldspillere, mens anden gruppe var for mindre ambitiøse spillere. Undertegnede valgte at deltage på sidstnævnte hold, der primært bestod af spillere fra 3.-holdet og 2.-holdet (der går under navnet ”det moralske førstehold”). Samlet kan det siges, at opdelingen skabte ét hold på et niveau, hvor alle kan være med, samt et hold med et mere udfordrende niveau. Hvordan var faciliteterne til arrangementet? FC Culpa havde de faciliteter, som man kan forvente til en god fodboldtræning; Pumpede bolde, overtrækstrøjer, kegler, drikkedunke etc. Selve træningen foregik på Valby Idrætsparks kunstgræsbaner, hvor holdet havde reserveret en 11-mandsbane. Stud. Jur. 1 – 57 Studieliv FC Culpa Culpa går for at sætte det sociale aspekt i højsædet - kan du nikke genkende til dette efter at have deltaget i træningen? Mit indtryk af FC Culpa er, at holdet går meget op i det sociale. Der var en god stemning under træningen, hvor der blev taget godt imod os nye, som endnu ikke kendte så mange på holdet, og jeg fik hurtigt følelsen at være en del af holdet. Mentaliteten på holdet var super god. Hvis man blev offer for en tunnel eller lignende (hvilket selvfølgelig ikke var tilfældet for undertegnede), blev det taget med et smil – i værste fald måtte man høre en venligsindet, drillende kommentar. Yderligere har holdet forskellige sociale arrangementer uden for træningsbanen bl.a. en opstartsfest i slutningen af februar. Holdet virker som en god måde at blive en del af et unikt kammeratskab og få nye relationer fra hele studiet. Kunne du tænke dig at spille i FC Culpa? FC Culpa tager selvfølgelig imod nye spillere med åbne arme, idet vores transfervindue aldrig lukker. Det eneste der kræves af dig, er, at du har dit gode humør med. Træning foregår indtil 31. marts på kunstgræs hver torsdag klokken 19.00 i Valby Idrætspark. Fra 1. april går vi på græs og træner herefter hver tirsdag og torsdag fra kl. 18.00. For nærmere info kan klubbens promoveringsansvarlige kontaktes: Alexander Bind: 21 12 78 92 Derudover kan de enkelte holds trænere kontaktes: 1.holdet:Mark Nakai: 60 15 61 23 2.holdet:Peter Olesen: 20 87 90 17 3.holdet:Peter Nielsen: 40 96 40 56 Pigeholdet: Cecilia Sørensen: 60 66 69 73 www.fcculpa.dk ”Like” os på Facebook! FC Culpa NEWS Kommende arrangementer Som en klub der fokuserer på at forene fodbold med det sociale er der en række arrangementer ved siden af træningerne om torsdagen og kampene i weekenden. Blandt disse arrangementer skal fremhæves opstartsfesten den 25. feb., ligesom FC Culpa selvfølgelig også stiller med et hold i Culpa Cup, der afholdes den 11. marts Nørrebrohallen. Den sportslige fremtid Allerede nu er der arrangeret træningskampe for alle klubbens hold, så alle hold er form- og spillemæssigt klar til en ualmindelig pointhøst, når slagene skal slås fra den 1. april. Vi træner som nævnt hver torsdag på kunstgræs 58 – Marts 2012 omklædt til kl. 19.00 inden vi i april går på græs og herefter træner to gange ugentligt, tirsdag og torsdag omklædt til kl. 18.00. FC Culpas pigehold FC Culpas pigehold har, ligesom den øvrige del af klubben, haft opstart i februar. Cheftræneren, Cecilia Sørensen, gør hvad hun kan for at stable nogle gode træningspas på benene, så også pigeholdet er klar til den kommende sæson, der byder på mange spændende kampe. Ligesom det er gældende for herreholdene, er der på pigeholdet stor fokus på at forene fodbolden med det sociale, hvorfor der stræbes efter at træningen både er seriøs, men også sjov. vi noterer JD noterer at det er blevet forår, og det er vi glade for at vi er glade for JD’s nye bestyrelse at bestyrelsen i foråret står for en masse arrangementer at et af disse arrangementer var LETT Culpa Cup at der ikke blev udvist megen culpa af JD-medlemmerne på pisterne i Val T at JD-medlemmerne var talrige til semesterstartsfesten at semesterstartsfesten indebar druk og spas til den helt store guldmedalje at det danske håndboldherrelandshold vandt en guldmedalje ved europamesterskaberne at Europa befinder sig i en finanskrise at Wall Street lægger finanskrisen bag sig at JD-medlemmer vil betræde Wall Street i NY at dette skyldes at JD arrangerer en tur til NY og Washington at NY er byen der aldrig sover at nogen der heller aldrig sover, er JD-medlemmer i eksamensperioder at der ikke er flere eksamensperioder i denne omgang at der bliver givet et væld af omgange til fredagsbaren at fredagsbaren altid emmer af god stemning at JD vil forsøge at skabe god stemning resten af året 60 – Marts 2012 støttemedlemmer Eksklusive støttemedlemmer Advokatpartnerselskab Untitled-2 1 Standardstøttemedlemmer 14/11/08 13:51:09 kalender Forår 2012 03 Marts 04 April 21. International Dag hos 04. Studiebesøg om 29. Konference om network- 14. Fredagsbar Gorrissen Federspiel ing hos Plesner 30. Fredagsbar medieret hos Lassen Ricard 18. Karnov Bingo 27. Semesterets sidste fredagsbar Bemærk: Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte arrangementer. jds bestyrelse 2012 Formand Sune Høyer Sune@jdku.dk Kasserer/ næstformand Mathias Tronier Støttemedlems ansvarlig Sofie Dreyer Mikkelsen PR-ansvarlig Sarah Klaper sofie@jdku.dk sarahklaper@jdku.dk Pro Bono ansvarlig Anne Cathrine Brorsen Klubmester Mikkel Vibe annecathrine@jdku.dk mikkel@jdku.dk Eventansvarlig Daniel Askbo Stud.Jur. Redaktør Emil Spurr daniel@jdku.dk emil@jdku.dk Fredagsbaransvarlig Anders Lytzhøft Olsen Studiebesøgs ansvarlig Johannes Malmvig Jensen International ansvarlig Alessandro Traina anders@jdku.dk johannes@jdku.dk alessandro@jdku.dk mathias@jdku.dk JD Case ansvarlig Kristina Klem kristina@jdku.dk Stud.Jur.-redaktør Ditte Lundberg ditte@jdku.dk Juridisk Diskussionsklub • Bispetorv 1-3 • DK-1455 København K ER N PART OKAT RADV SENIO KAT ADVO TIG MÆG FULD ENT STUD FIK du IKKE MØDT OS PÅ karrieremessen? FÅ OVERBLIK OVER DINE KARRIEREMULIGHEDER PÅ KAMMERADVOKATEN.DK/KARRIERE Hos os arbejder vi med sager, der er principielle og har vidtrækkende betydning for det danske samfund. Og det er ikke mindst de samfundsmæssige perspektiver, der er med til at gøre vores arbejde spændende. Samtidig tilbyder vi vores medarbejdere et internt talentprogram, der indeholder udviklingsmuligheder inden for faglige, ledelsesmæssige, forretningsmæssige og personlige kompetencer. Alt sammen for at sikre, at vi er en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi er en privat virksomhed, der arbejder professionelt og målrettet på at være den bedste advokat for staten. Vores primære rolle vil altid være at sikre, at lov og ret overholdes. Vi løfter et stort ansvar, og vi løfter i flok. Scan koden og læs mere Løft blikketTM www.kammeradvokaten.dk
© Copyright 2025