1. No category

Stud.Jur. — NR. 2 • Maj 2015
Stud.Jur.
Nr. 2
Maj 2015
70. årgang
TEMA: Kvinders valgret - 100 år
S
STUDIELIV
Retshistorie, ligestilling og status anno 2015.
Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på 100året for kvinders valgret og hylder kvinderne
samt de mænd, der gjorde det muligt.
P
PERSPEKTIV
Eksamensanekdoter s. 52
Vi har alle haft både gode og dårlige
oplevelser... Læs om nogle af dem her
100 år efter s. 8
Hvordan gik det til og hvem kan vi takke?
A
AKTUELT
Rundt om retten s. 24
Hvad sker der i den juridiske verden?
MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET – KØBENHAVNS UNIVERSITET
UDGIVER
Juridisk Diskussionsklub
Studiestræde 34
DK-1455 København K
Telefon:
(0045) 35 32 33 24
E-mail:stud.jur@jdku.dk
REDAKTION
Redaktør:
Redaktør:
Ida Nordholm-Carstensen
Tasi Louise Nørskov-Jensen
Ekstern redaktion:
Catrine Louise Bruhn
Charlotte Otken
Helene Fussing
Maria Thornby Tholstruphede
Niels Frederik Balling Larsen
Rasmus Korsgaard
Zacharias Grassmé Taj
DESIGN
Akkurat
TRYK
Kolofon Aps
Oplag: 4400
Stud.Jur.
Om bladet
Citering mv.
Generelt
Tryk & Papir
Stud.Jur. udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Det Juridiske
Fakultet ved Københavns
Universitet til samtlige studerende og ansatte.
Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud.Jur.
må gerne ske, blot det sker i
overensstemmelse med lov
om ophavsret og med tydelig kildeangivelse.
Materiale, kommentarer
samt ris og ros kan sendes
til stud.jur@jdku.dk
Stud.Jur. er produceret under miljøvenlige forhold og
trykt efter den internationale standard for miljøledelse.
Stud.Jur. er trykt på papir,
som er PEFC certificeret.
Afmelding: Send en e-mail
med navn og adresse til
stud.jur@jdku.dk
PLESNER CAMPUS 2015
Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk
Den 25.-28. august 2015 holder vi PLESNER CAMPUS
– et tilbud til jurastuderende, der gerne vil styrke deres faglighed og personlige netværk. Fire intensive
dage, der giver dig en enestående mulighed for at
prøve kræfter med livet som erhvervsadvokat.
Du agerer advokat for en virksomhed i et caseorienteret teamwork med personlige vejledere, og
du møder en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant,
Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur., Anders
www.karriere.plesner.com
Stahlschmidt, General Counsel hos Danfoss og Janus
Beyer, retoriker.
PLESNER CAMPUS vil give dig en unik mulighed
for at tilbringe tid med andre dygtige studerende
fra hele landet, som du både kommer til at bo og
arbejde sammen med. Der er indkvartering for alle
i hotellejligheder på Amerika Plads, få skridt fra
Plesners Kobbertårn.
Læs mere på karriere.plesner.com, og følg os på
Facebook og Instagram.
INDHOLD
STUD.JUR. - NR. 2 - MAJ. 2015
DE FASTE SIDER
s. 5Leder
s. 7Formandens
meddelelser
s. 40 Stud.Jur. anbefaler
s. 46Fakultetet
s. 51 JD informerer
s. 56 FC Culpa
s. 60 De 10 hurtige
s. 61Støttemedlemmer
s. 62Kalender
s. 63Bestyrelsen
P
Perspektiv
s. 8 100 år efter
s. 1660:40
s. 20 Den bedste
karrierestige
s. 28RettighedsAlliancen
s. 32 Barsel til mænd
s. 42 Ligestilling mellem
mænd og kvinder
anno 2015
s. 54 De første kvinder
4 — Maj 2015
S
Studieliv
s. 13 Student Volunteers
s. 36 De udsendte
s. 52Eksamensanekdoter
A
Aktuelt
s. 24 Rundt om retten
LEDER
EN STEMME
RIGERE – dét er
SKREVET AF
Ida NordholmCarstensen og
Tasi Louise
Nørskov-Jensen
helt sikkert
Kære medstuderende,
Et gammelt ordsprog lyder, at intet her i
livet er sikkert, udover at vi en dag skal
dø. Lidt interessante (nogle ville måske
sige hårde) ”words of wisdom”, men
ordsproget indeholder ikke desto mindre en vis sandhed. Idet vi holder vores
ottende kaffepause på Studiestræde,
er vi dog ret sikre på en del flere ting,
end at livet ikke varer evigt… Forårssemestret lakker så småt mod enden,
en længe ventet sommer er lige rundt
om hjørnet, vi skal skære (seriøst) ned
på kaffe, og så vi skal ned på Rådhuspladsen og stemme til folketingsvalg
senere på året. For 100 år siden havde
det sidste ikke været en mulighed.
Der er unægteligt sket mange gode
og beundringsværdige forbedringer
på ligestillingsområdet. Alligevel viser
nye tal, at mænd tjener 17 til 21 procent mere end kvinder. I artiklen ”Ligestilling mellem kvinder og mænd anno
2015” kan du få indblik i status på området i dag.
Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus
på 100-året for kvinders valgret.
Hvad sker der, når man møder op til et
møde med en baby på armen? Vores interview med RettighedsAlliancens to
kvindelige ledere giver dig svaret, og
fortæller samtidig nærmere om mødet
med en samarbejdspartner som en faglig person frem for blot et køn.
Artikeloverskriften ”100 år efter – vi
hylder kvinderne, og de mænd der gjorde det muligt” siger næsten sig selv:
Kvinder er fantastiske, men mænd er
mindst ligeså skønne. Få fortalt eller
genopfrisket historien om demokratiets udvikling i Danmark og lær prominente personligheder som Mathilde og
Frederik Bajer, Lisa Holmfjord og Rasmus Brygger bedre at kende.
Lønsedlen er muligvis større, men der
er et helt særligt område, hvor mændene faktisk er stillet ringere end kvinderne. Artiklen ”Barsel til mænd” tager
et nærmere kig på, hvordan mænd i
høj grad er ulige stillet, når det gælder
familieliv.
eller kvindens?” graver ned i fordommene om kvinder contra mænds vej
til tops, og undersøger, hvorvidt der
egentlig bliver gjort forskel på de to
køn i juraverdenen.
Kønsfordelingen på jurastudiet er efterhånden velkendt. Vi er en del flere
kvinder end mænd. Men hvad mener
vi studerende selv om det? I ”60/40”
har Stud.Jur. været på jagt efter jeres
holdning til overtallet af kvindelige
medstuderende.
Udover vores stemmeret, fejrer vi også,
at vi har klaret vores første semester
som nye (kvindelige) redaktører på
Stud.Jur. og Stud.Jur.-online. Vi har
fået sat gang i nogle nye projekter og er
enormt glade for den positive respons.
Vi glæder os til at vende tilbage endnu
stærkere efter ferien!
God sommer og
rigtig god læselyst!
1915 var et vigtigt år, som gjorde op
med en af samfundets vigtigste udfordringer. 100 år efter står vi muligvis
over for en noget anden én af slagsen.
”Den bedste karrierestige – manden
Stud.Jur. 2 — 5
JD ønsker
god sommer!
FORMANDENS MEDDELELSER
Kære medstuderende
og ansatte ved Det
Juridiske Fakultet...
Forårssemesteret er ved at være slut,
hvilket betyder, at vi alle skal til eksamen inden længe. Heldigvis betyder det også, at sommerferien står for
døren.
At studieåret er ved at være slut, giver anledning til at stoppe op og gøre
status samt reflektere en smule.
Det har vi i foråret gjort på særlig vis
i JD-regi.
JD’s bestyrelse besluttede sig for at
lave en brugerundersøgelse i form af
et spørgeskema, som ikke kun JD-medlemmer, men alle studerende, havde
mulighed for at besvare. Vi fik mange
gode og brugbare besvarelser.
Der skal ikke lægges skjul på, at undertegnede i flere år har haft på sinde
at få ”evalueret” foreningens arbejde.
Gør vi det rigtige? Gør vi det godt nok?
Og vigtigst af alt - er der noget, som vi
gør helt forkert? Det er, så vidt jeg ved,
første gang, at JD har ført sådan et initiativ ud i livet.
Brugerundersøgelsen viste, at Jurabaren, festerne og vores Karrieredag var
de tre arrangementer med den største
kendskabsgrad.
Dette overrasker vel egentlig ikke, da
JD er en forening, som ønsker både at
have en stærk faglig og social profil. Vi
oplever en stigende interesse for vores
faglige arrangementer, hvilket vi fortsat vil imødekomme.
Men kendskabsgrad er jo ikke nok
– det er kvaliteten og de studerendes
tilfredshed, som betyder noget for os.
Din tilfredshed!
Det kan jo være lige meget, hvis du
som studerende kender vores fester
men ikke har lyst til at deltage.
De mest populære arrangementer viste sig at være ”JD Gir’ Gratis Kaffe på
Risteriet”, studiebesøg og JD Cases.
Det var lidt overraskende, at vores
kaffe-deal i eksamensperioden er det
mest populære event. Men så igen…
En hyggelig (gratis) kaffepause med
sine medstuderende i løbet af eksamenslæsningen holder nok mange af
os i gang. Så det bliver vi ved med!
Det var naturligvis også dejligt at
se, at vores faglige arrangementer
som studiebesøg og JD Cases topper
på listen. Vi er glade for at kunne give
vores medlemmer og de studerende
noget igen.
Dét arrangement som vi har fået
mest blandet feedback på er vores fester, hvilket ikke kommer som nogen
overraskelse.
JD’s fester bliver næsten altid holdt
på en af Københavns natklubber. Dette skiller selvfølgelig vandene i forhold
til de studerende, som ikke bryder sig
om ”klubfester”, men som måske hellere vil have en mere dæmpet, intim og
afslappet atmosfære.
Man kunne derfor spørge sig selv –
hvorfor i alverden bliver vi så ved med
at holde fester på natklubber, hvor
priserne er højere end på den lokale
beværtning?
Årsagen er forholdsvis simpel. Vi
ønsker at holde studiefester. Med en
studiefest mener jeg, at der skal være
plads til alle de studerende, som har
lyst til at deltage. Det er ikke noget
princip, at vi skal holde fester på klubberne, det er bare dér, at der er plads
nok. Hvis vi kunne finde steder, der appellerede til samtlige studerende, ville
vi selvfølgelig holde vores fester dér.
Det skal der ikke herske nogen som
helst tvivl om. Derfor tager vi altid gerne imod dine forslag. Og vi lytter rent
faktisk også til dem(!)
Vores brugerundersøgelse indeholdte også et spørgsmål angående jeres
indtryk af JD som studenterorganisation og af JD’s bestyrelse.
Vi er utrolig glade for, at vores indsats
for et bedre studiemiljø bliver værdsat,
og at de studerende rent faktisk bemærker indsatsen. Det giver os kun
motivation til at gøre det endnu bedre.
At det så forbløffer mig, at nogle studerende tror, at JD’s bestyrelse engagerer sig i studiemiljøet alene for deres
CV’s skyld... Det er en anden og længere historie.
Jeg vil på den baggrund gerne takke for
alle de mange gode og konstruktive besvarelser, vi fik.
Efter sommerferien er alting ikke helt,
som det plejer – kravet om 30 ECTS
point træder i kraft for 2011-ordningen.
Nu SKAL alle studerende have tre (eller
to store) fag pr. semester.
Gad vide, om vi bliver bedre jurister
af at bruge mere tid med næsen i bøgerne end gennem vores praktiske
erhvervserfaring?
Juridisk Diskussionsklub takker for et
godt studieår , og vi glæder os til at
byde en ny årgang velkommen efter
sommerferien.
Held og lykke med jeres eksaminer og
rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Anders Lytzhøft-Olsen
Formand
Stud.Jur. 2 — 7
P
PERSPEKTIV
100 ÅR EFTER
100
ÅR EFTER:
Vi hylder kvinderne, og de
mænd der gjorde det muligt
Stemmeret er en selvfølgelighed i dagens Danmark. Det er noget, vi har. Men sådan har
det ikke altid været – i hvert fald ikke for os alle sammen. I år er det 100-året for kvinders
valgret, og derfor kigger Stud.jur i dette nummer nærmere på historien om kvinders
valgret. Hvordan gik det til, og – ikke mindst – hvem kan vi takke? Vi hylder kvinderne –
og de mænd, der gjorde det muligt.
SKREVET AF
Niels Frederik Balling Larsen
Den 5. juni 1915 underskrev Kong Christian X en ny Grundlov. I denne reviderede Grundlov havde man indføjet en
ganske kort men alligevel uhyre vigtig bestemmelse. Den
dagældende § 30 lød som følger: ”Valgret til Folketinget
har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit
25de Aar og har fast Bopæl i Landet,”. Set med nutidige øjne
er bestemmelsens indhold ikke videre chokerende, men for
datiden vidnede denne bestemmelse om, at der var sket en
enorm samfundsomvæltning, hvor man radikalt gjorde op
med det, der havde været hidtil.
Demokrati er folkestyre – og kvinder er også folk
Før 1915 var betingelserne for at opnå valgret nogle helt andre. Som det tidligere var lagt ud i Grundloven, havde kun
8 — Maj 2015
mænd over 30 med en vis indkomst og fast ejendom valgret
til Folketinget. Det betød, at kun 15% af befolkningen kunne
stemme ved folketingsvalg. Dermed havde 85% af befolkningen ikke mulighed for selv at vælge dem, der skulle repræsentere dem i Folketinget. Det gik især ud over kvinder,
men også tjenestefolk – såkaldt tyende – og uprivilegerede
mænd blev holdt uden for indflydelse. Dette var et problem
for et demokrati som det danske, der allerede i 1849 havde
fået sin første demokratiske forfatning.
Historikere og professorer har i de senere år gjort op med
opfattelsen af, at det, man indførte i 1849, var et fuldgyldigt demokrati. Demokratiet blev først rigtig demokratisk i
1915 med det, man kalder ’den egentlige grundlov’. Professor
i statskundskab fra Københavns Universitet, Tim Knudsen,
har om Junigrundloven fra 1849 udtalt, at »det er rent vrøvl
at tale om dansk demokrati i 1849. Det er utroligt, at det er
lykkedes at bilde den danske befolkning ind, at vi fik demokrati i 1849«. I forlængelse heraf fastslår historikeren Inge
Adriansen, at »det er først med grundloven fra 1915, at det
danske folkestyre bliver folkeligt«. Forskerne er altså enige
om, at vores demokrati ikke var et rigtigt demokrati før 1915.
Man var allerede i samtiden klar
over, at manglende valgret til den
største del af befolkningen var et
demokratisk problem, og der var
bred enighed om, at problemet
skulle til livs. Alligevel lå det ikke
lige for at sikre valgret til den brede del af befolkning, og det skulle
blive en lang og sej kamp, der kom
til at strække sig over flere årtier.
Den altoverskyggende hovedaktør
i denne kamp var kvindebevægelsen. Den danske kvindebevægelse siges at være opstået i 1871
med stiftelsen af Dansk Kvindesamfund. Foreningen blev stiftet
af Matilde Bajer, der også var foreningens første forkvinde, og selv
om der de følgende 35 år opstod
et utal af foreninger i kampen for
kvinders valgret, var Dansk Kvindesamfund den mest velfunderede,
hvorfor den også stadigvæk findes
den dag i dag.
Forfatningskamp
Men det var ikke kun Dansk Kvindesamfund og kvinder generelt, der var skyld i Grundlovsændringen i 1915. Bag behandlingen af Grundlovsforslaget stod et flertal af mænd, da det jo
udelukkende var dem, der var repræsenteret i Rigsdagen. En
af dem var Matilde Bajers mand, Frederik Bajer. Han var Folketingsmand for partiet Venstre, og han var den første mand,
der turde sætte kvinders valgret på det politiske program.
Det var Frederik Bajer, der var ophavsmanden, da spørgsmålet om kvinders stemmeret for første gang blev bragt til afstemning i Folketinget i 1886. Der var tale om et forslag om
at give skattebetalende kvinder stemmeret ved valg til Københavns Borgerrepræsentation. Året efter fremsatte han
igen forslaget – denne gang til at gælde hele landet. Forslaget blev over de næste 22 år genfremsat ikke mindre end 11
gange af politikere fra Venstre og Socialdemokratiet, men
forslaget blev ikke vedtaget. For mens der i Folketinget var
et bredt flertal for at give kvinder stemmeret, blev forslaget forkastet gang på
gang af Landstinget.
Landstinget bestod nemlig af folk fra
samfundets øverste lag, og de var ikke
så åbensindede over for de nye tendenser. I 1866 havde man indført privilegeret valgret til Landstinget, hvilket
betød, at man for at blive valgt skulle være ældre og mere velstående end
ved valg til Folketinget. Dette resulterede i den såkaldte ”forfatningskamp”,
der udspillede sig over tre årtier. Folketingets partier mente, at Rigsdagens to
kamre skulle lede landet i fællesskab,
men Landstinget, der havde Kongen på
deres side, afviste at vedtage lovgivning fra Folketinget, hvilket betød, at
Folketinget i denne periode reelt ikke
havde nogen indflydelse.
Forfatningskampen betød også, at landet reelt stod uden ledelse, hvilket ikke
var holdbart, og den fik derfor også en
ende i 1901, da Kongen efter et valg accepterede at udpege en Venstre-regering, som Folketinget havde godkendt. Indførelsen af dette
parlamentariske princip medførte et systemskifte, hvorefter Folketinget langt om længe fik noget at skulle have sagt.
Herefter kom der atter gang i debatten om kvinders valgret,
og første skridt på vejen blev taget i 1908, da kvinderne – nu
med Folketingets hjælp – fik stemmeret til kommunale valg.
Stud.Jur. 2 — 9
P
Herfra var vejen mod kvinders valgret ved valg til Folketinget og Landstinget ikke lang. Kvindebevægelsen oplevede i
disse år sin højeste tilslutning, og kvinders valgret var det
hedeste emne i dansk politik. I 1906 kom kvinders valgret
officielt på Dansk Kvindesamfunds program, og i 1907 oprettede man paraplyorganisationen ’Landsforbundet for
Kvinders Valgret’, der på få år nåede at få 12.000 medlemmer og 160 lokalafdelinger fordelt i hele landet. Til sammenligning har kun 3 ud af Folketingets nuværende 9 partier
over 12.000 medlemmer.
Kvindebevægelsen efter 1915
Den 5. juni 1915, da den nye Grundlov var underskrevet,
samledes op mod 20.000 kvinder foran Amalienborg til
Kvindebevægelsens hidtil største demonstration, for at vise
deres glæde over den nyerhvervede valgret. Dette var dog
det sidste man så til hovedparten af kvindeforeningerne, der
valgte at opløse sig selv, da deres erklærede mål om valgret
var opnået.
10 — Maj 2015
Som nævnt har Dansk Kvindesamfund dog fortsat deres
virke. Foreningen oplever imidlertid ikke samme høje tilslutning som for 100 år siden. På sit højeste havde Dansk
Kvindesamfund omkring 15.000 medlemmer fordelt på over
100 lokalforeninger, men i 2013 var tilslutningen faldet til
blot 500 medlemmer fordelt på 11 kredse. Ikke desto mindre kæmper foreningen videre, og den driver f.eks. et krisecenter for kvinder, ligesom den markerer sig i den offentlige
debat – bl.a. ved forkvinden Lisa Holmfjord. Hun har flere
gange været på banen omkring socialpolitik og erhvervspolitik. Hun har argumenteret for at indføre kvindekvoter til
bestyrelser, ligesom hun har givet tørre hug til den siddende
regerings partier, der endnu ikke har levet op til deres løfte
fra 2010 om 40% kvinder i de danske bestyrelser.
Udover de kvinder, der i dag arbejder for ligestilling, deltager flere mænd i stigende grad aktivt i kampen for ligestilling. Én af de mest markante mandlige forkæmpere er
Rasmus Brygger, der er en hyppig deltager i den offentlige
debat, og er kendt som tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom. Rasmus Brygger kalder sig selv feminist, og
har flere gange peget på, at for få mænd går aktivt ind i ligestillingsdebatten, selvom den også vedrører dem. Ifølge
ham, er ligestillingskampen i dag ikke kun kvindernes kamp,
og han har udtalt: ”For mig er feminisme en frihedskamp.
Det er en kamp for at alle - uanset om de er mænd eller kvinder - kan få lov til at leve det, liv de ønsker.”
Arven fra 1915
Sagerne i dag handler ikke om de helt grundlæggende rettigheder – de er sikret. Krav som flere kvinder i bestyrelserne blegner måske en smule i forhold til kampen om kvinders
valgret, men det betyder ikke, at disse krav ikke er væsentlige. Dette vidner måske bare om, at tiden er en anden, og at
kvinderne i dag har et andet udgangspunkt, hvorfra de kan
arbejde for at opnå nogle ting, som slet ikke var aktuelle i
1915.
Både Lisa og Rasmus gør et stort arbejde for at sætte ligestilling på dagsordenen 100 år efter, at ligestillingen vandt
sin største sejr, og for det fortjener de at blive hyldet. Alligevel er Lisa ingen Matilde Bajer og Rasmus ingen Frederik
Bajer – og heldigvis for det. Når vi i dag ikke har en Matilde
eller Frederik Bajer, er det, fordi det ikke står så galt til, at vi
har brug for sådanne pionerer.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er mere at
kæmpe for. Men takket være folk som Matilde og Frederik
Bajer, er der i dag ikke længere brug for folk som netop dem.
Dermed ikke sagt, at der ikke er brug for at kæmpe videre,
men den største kamp tog en række brave danskere op og
vandt for 100 år siden. I 1915 fik kvinderne valgret. Det er
værd at fejre. Derfor hylder vi de kvinder – og mænd – der
gjorde det muligt.
Stud.Jur. 2 — 11
PRÆCEDENS
ER NOGET,
MAN SKABER
Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens
i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel
advokatvirksomhed drives på. For eksempel med
uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse.
Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive
andre om at agere i en moderne virkelighed.
Og ja, vi har høje ambitioner på
kommende medarbejderes vegne.
horten.dk/karriere
S
STUDIELIV
STUDENT VOLUNTEERS
STUDENT
VOLUNTEERS
SKREVET AF
Marie-Louise Wincentz Klein
STUDENT
WHO?
Med en forudgående interesse for frivilligt arbejde, blev jeg
allerede på 1. semester opmærksom på muligheden for at arbejde som Student Volunteer i Plesner. I starten af 2. semester søgte jeg derfor om at blive en af de 10 jurastuderende,
som ville få muligheden for at arbejde frivilligt i et semester.
Student Volunteers bygger på et samarbejde mellem Plesner og Juridisk Diskussionsklub. Jurastuderende fra Københavns Universitet får her mulighed for pro bono at udføre
juridisk rådgivning for udvalgte danske hjælpeorganisationer. Rådgivningen varetages af en advokat eller en advokatfuldmægtig fra Plesner samt to jurastuderende. Arbejdet
som Student Volunteer er altså frivilligt arbejde med et fagligt fokus, som giver mulighed for at komme vidt omkring i
den juridiske disciplin i løbet af de op til 60 timer, der fordeles over semesteret.
Student Volunteers viste sig derfor at være alt det jeg havde
håbet på - og mere til.
FÅ INDFLYDELSE
Student Volunteers tiltalte mig i høj grad, idet jeg ville få muligheden for at udvikle mig både fagligt og personligt. Jeg
har i flere år være særligt interesseret i at udføre frivilligt
arbejde og tage ansvar i samfundet, men det var svært at beslutte, hvorledes jeg bedst kunne bidrage og gøre en forskel,
med lige præcis de kvalifikationer og egenskaber jeg besidder. I forbindelse med mit tidligere studie oprettede jeg en
skole i slummen i New Delhi i Indien og udviklede her en bæredygtig strategi, således at skolen kunne fortsætte med
at fungere, også efter vi tog afsked. På samme måde skulle
Student Volunteers vise sig at være en måde, hvorpå jeg ville
få mulighed for at udnytte min juridiske baggrund og viden
til at støtte danske hjælpeorganisationer og samtidig udvikle mig inden for en bred palet af juridiske discipliner.
Stud.Jur. 2 — 13
S
”REMEMBER THAT THE
HAPPIEST PEOPLE ARE NOT
THOSE GETTING MORE, BUT
THOSE GIVING MORE”
DET PRAKTISKE FORLØB
Opgaverne som Student Volunteer favner bredt, alt afhængigt af hjælpeorganisationernes behov. Derfor er arbejdet i
høj grad projektorienteret, således at der arbejdes fokuseret
med en problemstilling ad gangen.
Den første opgave jeg fik tildelt som Student Volunteer var
fra Scleroseforeningen. Her blev vi bedt om at udarbejde et svar på en forespørgsel fra Scleroseforeningen, som
ønskede at vide, hvorvidt en række tiltag mellem en stor
erhvervsdrivende samarbejdspartner og Scleroseforeningen i fællesskab ville indebære markedsføringsretlige udfordringer. Det viste sig at være en udfordring i det hele
taget at forstå spørgsmålet. Vi skulle både kunne se problemet fra foreningens side og have et vist kendskab til markedsføringsloven, for at kunne anvende den på problemet.
Som Student Volunteer arbejder vi heldigvis sammen to og
to, hvorfor der er god mulighed for at supplere hinandens
kompetencer.
De advokater vi samarbejder med er meget dedikerede og altid villige til at hjælpe. Efter hver opgave
bliver der givet god og konstruktiv feedback,
hvorfor man som Student Volunteer altid føler, at arbejdet bliver værdsat.
14 — Maj 2015
H. JACKSON BROWN JR.
GRIB CHANCEN!
Jeg vil til enhver tid anbefale andre at blive Student Volunteers. Arbejdet gør det muligt både at investere i udviklingen af egne kompetencer og samtidig blive en aktiv del af
et værdifuldt fællesskab af Student Volunteers, advokater,
fuldmægtige og studerende i Plesner. Det er desuden videnskabeligt bevist, at der er en direkte sammenhæng mellem
frivilligt arbejde og lykke, både på individniveau og på samfundsniveau. Dette er bl.a. udtrykt gennem det faktum, at
danskerne er et af de folkefærd, der yder mest frivilligt arbejde i forhold til indbyggertal, og desuden på verdensplan
betragtes som de lykkeligste. Jura er et studie, der særligt
kan bruges til at ændre og forbedre samfundsforhold, hvorfor deltagelse i et projekt som Student Volunteer giver muligheden for at have en positiv indflydelse på samfundet og
samtidig lægger op til personlig og akademisk udvikling.
P
PERSPEKTIV
60/40
60
40
SKREVET AF
Zacharias Grassmé Taj
Det er den generelle tendens, at der optages flere kvinder
end mænd på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet har kønsfordelingen mellem antal optagede bachelorstuderende været stort set uændret de sidste
fem år. Omkring 60% er kvinder og selvsagt er omkring
40% mænd.
Har man været til en jurabar, er man ikke tvivl om, at der er
flere kvinder end mænd på jurastudiet. 60/40 er tallene som
de fleste studerende slynger ud, når de skal kommentere på
emnet. 60/40 må være de gyldne tal. Fordelingen af optagede kvinder og mænd på den juridiske bacheloruddannelse
følger de generelle tal på KU.
Vi på jurastudiet er altså ikke spor anderledes end den generelle tendens, når det kommer til kønsfordelingen blandt de
16 — Maj 2015
studerende. Men hvad betyder fordelingen egentligt? Er det
noget, som reelt gør en forskel for studiet?
Meget sigende, er vi tre mænd og seks kvinder tilknyttet
Stud.Jur-redaktionen. Man kan derfor kun gisne om, hvad
temaet for denne udgave af Stud.Jur havde været, hvis kønnene havde været mere ligeligt repræsenteret. Selv om det
kunne være fedt med lidt mere mandehørm til redaktionsmøderne, er der noget, der siger mig, at det nok alligevel ikke
havde ændret det helt store for denne udgaves tema.
For at se ud over egen næsetip, og i stedet sætte en finger på
pulsen, har vi i bedste DR-stil lavet en fuldstændig uvidenskabelig undersøgelse over, hvad de studerende egentligt
selv mener om kønsfordelingen her på studiet. Vi tog derfor
til torsdagskafé for at høre, hvad folk havde på hjerte:
”Jeg synes ikke, at
det gør noget for mig, at
der går flere piger end drenge
på studiet. Altså på mit hold går
der flere drenge end piger, og derudover så mødes man ikke rigtig på
tværs af de andre hold. Socialt føler jeg
ikke, at jeg som førsteårs studerende
som sådan møder super mange andre
studerende end dem, der går på mit
hold. Derfor mærker jeg ikke rigtig
kønsfordelingen ud over den, der
er på mit hold.”
BENJAMIN TURNER,
1.ÅR
”Jeg synes godt, at
man kunne mærke det,
da vi startede på studiet. I
forbindelse med rustur og andre
introarrangementer var der klart
flere piger end drenge. Men jeg synes ikke, at det er så slemt i forhold
til andre studier som fx sygeplejerskeuddannelsen, hvor der er langt
flere piger, eller DTU, hvor størstedelen af de studerende er
drenge.”
JULIANE TROND
REICH, 1.ÅR
P
”Jeg tror, at det
er en generel tendens,
at der i dag er flere kvinder end mænd, der starter på
langt de fleste videregående uddannelser. Så altså, jeg synes at
det er fint, men det ville da være
rart, hvis det var 50/50.”
DAGMAR SØNDERGAARD,
KANDIDAT
”Jeg ser det ikke som
noget stort problem. 50/50
ville selvfølgelig være det optimale, men jeg synes ikke, at det gør
det store. Nu går jeg på et hold med
markant flere piger end drenge, og med
risiko for at være lettere kønsgeneraliserende, kan man måske sige, at drenge er lidt
mere konkrete, hvor piger godt kan være lidt
mere flyvske. Det gør måske, at diskussionen lige bliver 5-10 min længere, når der
er flere kvindelige studerende på et hold.
Men altså, det bliver undervisningen jo
ikke dårligere af!”
ADAM HJELMAR, 1.ÅR
”Jeg mener først, at
kønsdominans bliver problematisk, når vi snakker en
fordeling på over 80/20, og ikke
ca. 60/40 som her på jura. Det er selvfølgelig ønskværdigt at have en ligelig
kønsfordeling, men endnu vigtigere er det,
at have de dygtigste og mest engagerede
medstuderende. Her oplever jeg mine kvindelige medstuderende som mindst lige så
kapable som de mandlige. Derudover kan
man som hankøn næppe fremsætte påstand om, at en lille overvægt af hunkøn til Jurabar er en dårlig ting.
MICHAEL PETER
HAUPTER, 3. ÅR
”Jeg synes, at det
er ærgerligt. Primært fordi jeg synes, at det gør meget
for stemningen, at der er drenge på
holdet - de tager lidt mere let på tingene. Piger kan måske godt have en lidt
mere stræberagtig tendens, og det synes
jeg ikke er godt for stemningen. Nu har jeg
selv gået i en gymnasieklasse, hvor der var
rigtig mange drenge, og det var noget
helt andet. Det var ikke fordi, man var
mindre seriøs, man havde det bare
lidt sjovere.”
EVA SNEPPEN, 1.ÅR
18 — Maj 2015
Add quality to
your career
We advise the most prominent corporates and organizations.
Does that appeal to you?
Find out more about open positions at
www.bruunhjejle.com
Stud.Jur. 2 — 19
P
PERSPEKTIV
DEN BEDSTE KARRIERESTIGE
B
E
N
D
E
D ERE STE
KA RI
ST
I
R
– mandensGE
eller kvindens?
SKREVET AF
Charlotte Otken
Vejen til tops er ikke noget at spøge med. Særligt ikke, hvis du er
kvinde. Eller hvad? For hvor stor er forskellen på at være mand og
kvinde, når man gør karriere i Danmark, og hvor mange fordomme har vi egentlig om kvindernes vej til toppen vs. mændenes?
Stud.Jur. har talt med to kloge hoveder, advokat og partner i
Plesner, Pernille Bigaard, og retspræsident ved Frederiksberg
Ret, Torben Goldin. Her er deres bud på, hvorvidt der egentlig
Pernille Bigaard
20 — Maj 2015
bliver gjort forskel på kvinder og mænd i juraverdenen, og hvordan de selv, som hårdtarbejdende jurister, har fået hverdagen
til at hænge sammen med en karriere, hvor der er fuld fart på.
Og så har de fortalt om deres mest interessante og tossede sager. For i en verden, der primært består af tunge bøger og uendelige mængder af paragraffer, har man også brug for en god
portion humoristisk sans - uanset, om man er kvinde eller mand.
Torben Goldin
Jeg tror, det gør sig gældende
for både mænd og kvinder, at vil
man bemærkes inden for sit job,
skal man turde stå frem, have
holdninger og være forberedt”
Pernille Bigaard
Hvad gjorde du, da du
var færdiguddannet?
PERNILLE: Da jeg som 23-årig var færdig
på universitetet, søgte jeg Justitsministeriet og blev ansat som dommerfuldmægtig,
men jeg fortrød og søgte i stedet en advokatfuldmægtigstilling, som jeg heldigvis
fik meget hurtigt.
TORBEN: Jeg søgte selv straks job, dels
hos et par advokater og dels i Udenrigsministeriet. Ironisk nok var det en studiekammerat, der var færdig et år før mig, og
som arbejdede i Justitsministeriet, der
lokkede mig til – også – at søge ind i ministeriets regi som dommerfuldmægtig.
Jeg fik straks stillingen, før jeg fik svar på
mine øvrige ansøgninger.
Hvordan er du nået til tops?
PERNILLE: Jeg ved ikke, om jeg er nået
til tops, men jeg er i hvert fald taknemmelig for, at jeg har nået de fleste af de
mål, jeg har sat mig. Jeg sætter mig ofte
meget konkrete mål og arbejder efter
dem. Og så har jeg været heldig at være
til stede på de rette tidspunkter.
TORBEN: Jeg havde lyst til at svare ”via bestikkelse”, men jeg tror, at det mere er en kombination af mange andre ting. Dels er jeg - mener jeg
da i alt fald selv - en nogenlunde habil jurist,
men derudover har jeg haft en meget bred uddannelse efter universitetet. Jeg har arbejdet
som dommerfuldmægtig og dommer, og derudover har jeg arbejdet både ved EF-Domstolen
og som udstationeret rådgiver ved Mozambiques Højesteret. Og så har jeg fået ledererfaring,
inden jeg blev præsident ved Retten på Frederiksberg i 2007, via job som administrerende dommer ved Retten i Gentofte og Retten i
Lyngby. Alt sammen kombineret med logisk og
humoristisk sans og en høj stress-tærskel.
Hvordan har du fået hverdagen
til at hænge sammen?
PERNILLE: Min mand er også advokat, så vi
har altid arbejdet meget. På den anden side har
vi også besluttet os for at have hjælp til at klare
de fleste praktiske ting derhjemme, så vi ikke
skulle bruge tid på det, når vi endelig var hjemme. Vi havde sammen med vores to – nu voksne – børn hele deres barndom stor gavn, og fik
meget hjælp, af deres bedsteforældre. Så havde vi mulighederne for at koncentrere os om
arbejdet på kontorerne og børnene hjemme.
Stud.Jur. 2 — 21
P
Antallet af kvindelige dommere vokser
hvert år. Den modsatte tendens gør sig muligvis
gældende i advokatverdenen, men det skyldes
– efter min mening – de voldsomme krav og
forventninger, man har til juristens arbejdstid”
Torben Goldin
TORBEN: Som dommer i Københavns Byret gik jeg under
navnet Speedy. Jeg har – mener jeg – altid været hurtig til
mit arbejde, herunder rimelig hurtigt at kunne overskue en
problemstilling. Og så har jeg forstået at kunne slappe af,
når der var tid til det og aldrig at tage mit job ”med hjem”.
Tennis, golf og musik har fyldt min fritid.
Er du nogensinde i løbet af din karriere blevet
bedømt i forhold til, at du var mand/kvinde?
PERNILLE: Ja, nogle gange. I min første ansættelse som advokatfuldmægtig ville min principal gerne have mig med til
præsentation hos sin største klient. Først bagefter fik jeg at
vide, at pågældende klient havde været meget betænkelig
ved, at min principal igen havde ansat en kvinde. Efterfølgende har jeg ikke mærket nogen særlig forskel. Jeg tror,
det gør sig gældende for både mænd og kvinder, at vil man
bemærkes inden for sit job, skal man turde stå frem, have
holdninger og være forberedt. I nogle situationer har det nok
været en fordel at være kvinde. Her tænker jeg på udpegning til råd, nævn mv., hvor der gerne skal udpeges to mænd
og to kvinder. Er der flere mænd end kvinder, er den procentvise chance for at komme med jo større.
TORBEN: Det mener jeg faktisk ikke. Jeg har i hvert fald ikke
selv oplevet det sådan. Det har heller ikke haft nogen betydning for mine afgørelser.
Hvad kan den danske ”juraverden”
gøre for at fastholde kvinder i faget?
PERNILLE: På de fleste advokatkontorer tror jeg, at der er
gode muligheder for kvinder. Barselsforhold mv. er fornuftige, men en problemstilling er selvfølgelig kvindernes mulighed for de "lejlighedsvise" lange arbejdsdage. Indenfor
mit arbejdsområde er det ofte sådan, at de mest spændende
sager kommer på skæve tidspunkter og er så store arbejdsmæssigt, at det vanskeligt kan lade sig gøre inden for en deltidsstilling. Omvendt tror jeg, at branchen kunne påvirkes
22 — Maj 2015
politisk, således at muligheden for at "betale" sig fra de
hjemlige pligter blev noget lettere for de unge familier og
dermed kvinderne.
TORBEN: Det er vist ikke svært. I dag er kvinderne langsomt
ved at sætte sig på langt størstedelen af de juridiske poster
inden for retsvæsenet. Antallet af kvindelige dommere vokser hvert år. Den modsatte tendens gør sig muligvis gældende i advokatverdenen, men det skyldes – efter min mening
– de voldsomme krav og forventninger, man har til juristens
arbejdstid. Krav, som meget let er uforenelige med et normalt familieliv. Jeg mener, at advokatbranchen bør gøre op
med disse krav og indføre en mere ”menneskelig” HR-politik. Såfremt man altså vil fastholde kvinder på væsentlige
advokatposter. Ellers får vi om få år en voldsom polarisering.
Mandlige advokater og kvindelige dommere. Et efter min
mening usundt skisma.
Hvad har været din sjoveste sag?
PERNILLE: Jeg har været så heldig at være med på mange
spændende sager, herunder Christian Rovsing konkursboet, Nordisk Fjer-sagen, IT-sagerne under en tidligere krise,
ejendomskrisen, som vi lige har været igennem og så selvfølgelig OW Bunker sagen, som vi bruger meget tid på nu.
TORBEN: Desværre er de fleste retssager faktisk ret sørgelige. Men jeg erindrer en sag, der drejede sig om erstatning for
en rejse til Alaska, som var arrangeret for lystfiskere. Erstatningskravet vedrørte erstatning for laks, der gik i forrådnelse, fordi rejsedeltagerne ikke blev afhentet på det tidspunkt,
der var stillet dem i udsigt. De sad bogstaveligt talt med deres døde laks i armene og vuggede dem, imens de kiggede
efter vandflyveren fra syd. De forklaringer, som blev afgivet,
f.eks. om fiskenes størrelse og planlagte middage, der nu gik
i vasken, var ubetalelige. Lystfiskere må besidde en særlig
form for humor…
VIL DU MED I retten?
KAMMERADVOKATENS SOMMERSKOLE
Få et unikt indblik i arbejdet som advokat, og prøv
på egen krop om advokatverdenen er vejen for dig.
Kammeradvokatens sommerskole er en tilbagevendende workcamp i august måned. I løbet af fire intensive dage skal du som deltager løse to cases, hvor
du aktivt involveres ved både at skulle prøve rollen
som forhandler samt procedere foran rigtige dommere i en fiktiv retssag.
Sommerskolen er din mulighed for at opnå indsigt
i arbejdet som advokat, før du selv skal vælge karrierevej.
Læs mere og søg via kammeradvokaten.dk/karriere. Sommerskolen er d. 17.-20. august 2015 og der er
frist d. 26. juni 2015.
Løft blikketTM
www.kammeradvokaten.dk
A
AKTUELT
RUNDT OM RETTEN
SKREVET AF
Helene Fussing
EUROPE VS. FACEBOOK
RUNDTOM
RETTEN
Privatlivet er efterhånden blevet en relativ størrelse. Debatten om overvågning raser, forargelsen vokser, og alligevel er
det de færreste af de knap 900.000 millioner daglige Facebook-brugere, der foretager sig yderligere. Der er som bekendt ofte meget langt fra ord til handling.
Den 27-årige jurastuderende Max Schrems fra Østrig har
imidlertid fået nok. Ret skal være ret, og Schrems vil have afklaret, hvor meget data det sociale medie egentlig registrerer, og om dette er i overensstemmelse med gældende ret.
Schrems søgte om aktindsigt i alle de oplysninger, Facebook
har gemt om ham, og modtog en fil på 1200 sider med data
om alt fra godkendte og afviste venneanmodninger til private chatsamtaler – også dem han selv havde slettet. Alt var
registreret.
Ifølge Schrems har mængden af data karaktér af illegal masseovervågning. En massiv opbakning fra Facebook-brugere
fra hele verden har resulteret i et massesøgsmål mod Facebook. Der er bl.a. nedlagt påstand om, at dataindsamlingen
udgør en krænkelse af privatlivet, og at det sociale medie er
involveret i overvågningsprogrammet PRISM, som bl.a. benyttes af den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.
Facebook har ofte været beskyldt for masseovervågning og
uforsvarlig dataindsamling, men det sociale medie har hidtil
forholdt sig tavst. Netop derfor kan sagen blive ganske interessant, da det kan blive første gang, at Marc Zuckerberg og
hans milliardforetagne udtaler sig om anklagerne.
24 — Maj 2015
DIN ARBEJDSGIVER MÅ
LÆSE DINE PRIVATE E-MAILS
Vi bliver ved temaet om privatlivet og invasionen heraf. Højesteret har for nylig slået fast, at en arbejdsgiver i nogle
tilfælde er berettiget til at gennemgå dine private e-mails.
Sagen handlede om en medarbejder, som var blevet opsagt,
hvorefter virksomheden blev bekendt med forhold, som kunne tyde på, at medarbejderen havde videregivet fortrolige
oplysninger om virksomheden til sin samlever.
Medarbejderen rejste sag og krævede godtgørelse for tort
for krænkelse af privatlivet. Højesteret nåede indledningsvist frem til, at medarbejderens bortvisning havde været
uberettiget, da det ikke var godtgjort, at medarbejderen reelt havde tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse ved at videregive fortrolige oplysninger. Alligevel havde han ikke krav på
godtgørelse for tort, fordi virksomhedens mistanke om illoyal adfærd var berettiget.
Summa summarum – lad vær med at opføre dig illoyalt eller
give din arbejdsplads grund til mistanke herom! Det kan gå
hen og blive meget personligt…
BOMBEMANDEN I BOSTON
Det skabte forargelse og sorg verden over, da den kun
21-årige tjetjener Dzhokhar Tsarnaev og hans bror Tamerlan
Tsarnaev bombede målstregen til Boston Marathon i 2013.
Sidstnævnte blev skuddræbt af politiet ved efterfølgende
konfrontationer.
De hjemmelavede bomber resulterede i tre dræbte og 264
sårede. Yderligere blev en politibetjent dræbt i forbindelse
med efterfølgende optøjer.
På baggrund af et omfattende bevismateriale, er den overlevende 21-årige tjetjener blevet kendt skyldig i samtlige af de
30 tiltaleforhold, som anklageskriftet rummer.
For så vidt angår strafudmålingen, gør en række særlige
omstændigheder sig gældende. . Boston ligger i Massachusetts, hvor man afskaffede dødstraf flere år tilbage. I den
konkrete sag er det dog de føderale love, hvor dødsstraf er
en mulighed, som gør sig gældende. I medfør af disse kan
hele 17 af tiltaleforholdene udløse en dødsstraf.
Det forventes, at Tsarnaevs forsvarer vil ligge stor vægt på
den afdøde brors andel af skylden, som ifølge forsvareren
var hovedmanden bag angrebet. Den afsluttende del af retssagen, hvor det skal afgøres, om Tsarnaev skal dømmes til
døden og slutte sig til sin bror eller ej, har endnu ikke fundet sted…
Stud.Jur. 2 — 25
KARRIEREDAG
26 — Maj 2015
Stud.Jur. 2 — 27
P
PERSPEKTIV
RETTIGHEDSALLIANCEN
SKREVET AF
Catrine Bruhn
”… Det var nok lettere for os at introducere RettighedsAlliancens nye ansigt, fordi det var en ung kvinde, der gjorde det,
frem for en ældre herre … Der opstod et særligt rum, en mulighed for at gøre tingene på en helt ny måde…”
I et temanummer, der behandler 100-året for 1915-grundloven, og dermed også 100-året for danske kvinders stemmeret, har Stud.Jur. valgt at tale med to kvindelige ledere. De
arbejder hver dag i et krydsfelt af fagområder, bl.a. det juridiske, med forskellige brancher og endnu flere forskellige
personligheder.
Vi har talt med RettighedsAlliancens leder og talsmand, Maria Fredenslund ,og kommunikationschef Mikala Lene Poulsen om kvindelig ledelse, RettighedsAlliancens arbejde og
om at møde en samarbejdspartner som en faglig person
frem for blot et køn.
Maria, hvordan blev du leder for
RettighedsAlliancen? Og Mikala, hvordan
blev du kommunikationschef?
Maria: ”Jamen, det blev jeg, fordi jeg altid har arbejdet
meget med ophavsret og særligt med håndhævelsen af
ophavsretten. Det gjorde jeg især meget, mens jeg var
28 — Maj 2015
advokatfuldmægtig. Efter at være blevet advokat og have
været på barsel blev jeg pludselig spurgt, om ikke jeg havde
lyst til at overtage styringen og være sekretariatsleder for
den daværende ’AntiPiratGruppe’. På det tidspunkt, i 2011,
var organisationen blevet en del af en udvikling, hvor det
reelt var rigtig svært at håndhæve ophavsretten. Det eneste sted, man vandt sager om piratkopiering, var i retssalen. Alle andre steder oplevede man modstand, dels politisk,
dels fra brugerne, imod håndhævelsen af loven. Selv i retssystemet begyndte man at kunne mærke, at sager mod de,
der krænkede ophavsretsloven, blev mildere. På det tidspunkt var det udelukkende håndhævelse, som foreningen
handlede om, og der var kun jurister tilknyttet dette arbejde.
På den baggrund var det også ret tydeligt, at jeg enten måtte lukke og slukke for organisationen, eller prøve at finde en
helt ny måde at drive den på. Jeg valgte det sidste og tænkte,
at jeg ville prøve at vende op og ned på det hele, prøve noget
helt nyt. Det nye blev så bl.a. at spørge Mikala, om ikke hun
havde lyst til at være med til at prøve at udvikle og ændre
foreningen.”
Mikala: ”Altså, jeg startede jo som konsulent hos RettighedsAlliancen. Det blev først efterfølgende til en rolle som
kommunikationschef. Da RettighedsAlliancen gik fra at
være AntiPiratGruppen, til at skulle være RettighedsAlliancen, var en af de nye strategier, at man ville ansætte en, der
Der er ingen
tvivl om, at flere
af de kunstneriske brancher er
præget af mænd.
Det tror jeg bare
ikke nødvendigvis handler om,
at der er nogen,
der synes, det
skal være sådan, men mere
er noget historisk og kulturelt
betinget.”
Maria Fredenslund
Mikala Lene Poulsen
havde en kommunikationsbaggrund. Der skulle være en, der
stod for kommunikationen udadtil, og som skulle repositionere hele organisationen. AntiPiratGruppen havde fået sig
et relativt dårligt image, hvilket man gerne ville ændre på.”
indhold, som folk gerne vil have, og mange andre ting. Vores
hverdag i RettighedsAlliancen går ud på at identificere de
valgmuligheder, vi har. Vurdere, hvad vi kan gøre for at gå ind
og påvirke omfanget af piratkopiering.”
Kan I fortælle lidt om jeres arbejde –
hvordan er en typisk arbejdsdag hos
RettighedsAlliancen så i dag?
Hvad tror I, det betyder for
RettighedsAlliancens arbejde, at I er kvinder?
Tror I, der er nogle ting, der havde været
anderledes, hvis nu I havde været mænd?
Maria: ”Altså, det vi arbejder med i RettighedsAlliancen er
håndhævelse af ophavsretten og digital brugeradfærd. I den
forbindelse bruger vi en masse forskellige værktøjer. Det er
politisk arbejde, det er kommunikativt arbejde, og så er det
jura. Så RettighedsAlliancen er jo i dag en god kombination
af rigtig mange forskellige fagligheder. Det er ret essentielt,
at det er kombinationen af de forskellige ekspertiser, der gør
foreningen til noget helt særligt.”
Mikala: ”Vores arbejde handler på mange måder om hele tiden at prøve at forstå det råderum, vi har, dvs. de handlemuligheder, der ligger foran os. Det gør vi i det daglige ved
at lægge strategier og overføre dem til forskellige operative
aktiviteter. Hvis man har en udfordring, der handler om at
bekæmpe pirateri på internettet, så har man nogle valgmuligheder. Man kan gå ud og prøve at slå dem, der piratkopierer, i hovedet, man kan etablere tjenester som Spotify med
Maria: ”Det er et svært spørgsmål. For selvfølgelig har det
en betydning, at jeg er kvinde, i mit arbejde, ligesom det,
og min person, har det i mange andre sammenhænge. Sådan er det jo for alle. Så ja, det har helt klart en betydning at
være kvinde. I virkeligheden har det mange forskellige betydninger. Jeg synes dog ikke, at det er noget, der er entydigt
positivt eller negativt. Der er ingen tvivl om, at flere af de
kunstneriske brancher er præget af mænd. Det tror jeg bare
ikke nødvendigvis handler om, at der er nogen, der synes,
det skal være sådan, men mere er noget historisk og kulturelt betinget.”
Mikala: ”Jeg har heller aldrig oplevet det som en barriere som sådan. Der er dog en virkelighed, som man må tage
udgangspunkt i og forholde sig til, hvis man er kvinde. Kan
du huske, at der for nogle år siden var en række kvindelige
Stud.Jur. 2 — 29
P
FAKTA
RettighedsAlliancen
er en sammenslutning
af film-­, musik-, tekstog designbrancherne
RettighedsAlliancens RettighedsAlliancens og repræsenterer mere
end 100.000 danske
arbejde består også i at arbejde består
rettighedshavere.
afsløre de bagmænd,
i at oplyse
Foreningen
som distribuerer
og informere
kulturprodukter uden internettets brugere repræsenterer
bl.a. Dansk
at betale for dem og
om, hvordan
Skuespillerforbund,
på denne baggrund
man kan udnytte
underminerer
internettets mange Koda, Foreningen
af Danske
det kulturelle
muligheder og
Videodistributører
onlinemarked og
få adgang til
og mange andre
markedsmekanismerne eksempelvis film,
inden for de respektive musik eller litteratur fagforbund og
interesseorganisationer.
brancheområder.
på lovlig vis.
politikere (Gitte Seeberg, Henriette Kjær og Lene Espersen), meget på forhånd, at det på en eller anden måde bliver nemsom ofte blev set sammen og så hinanden privat? De blev jo mere at nå hinanden. Det er i øvrigt heller ikke noget, man
pludselig kaldt ’Kylle, Pylle og Rylle’ i medierne. Som kvinde oplever, at mænd gør. Det er sværere for en mand, i forhold
skal man nok være opmærksom på, at man kan havne i den til hans omgangskreds og netværk på arbejdspladsen, at
komme med en baby på armen, end det er
slags roller. Man kan let blive kategorisefor en kvinde. Netop af virksomhedskulturet. Jeg synes ikke, det er en barriere, men
...det kan være lidt relle årsager. For mig var det derimod meman skal som sagt bare være opmærksom
på det. Det er en del af en virkelighed. Hvis af et granatchok at kom­ get naturligt som kvinde at sige, at jeg har
man tager udgangspunkt i den virkelig- me til møder med en baby en baby og samtidig et job, som jeg synes
hed, er der omvendt også mange fordele i på armen. Når man gør er helt vildt spændende.”
at være kvinde i vores arbejde. Det var nok det, så har man ligesom
lettere for os at introducere RettighedsAl- chokeret så meget på for­ Mikala: ”Vi ser jo også en stærk tilvækst
liancens nye ansigt, fordi det var en ung hånd, at det på en eller an­ af unge kvinder i branchen rundt om os.
kvinde, der gjorde det, frem for en ældre den måde bliver nemmere Så der er så småt ved at ske en form for
herre. Vi gjorde på et meget tidligt stadie at nå hinanden.”
udligning. Man kan se, at rigtig mange
op med en fordom. Det kunne også have
kvindelige ledere er på vej, hvilket jeg syværet et opgør med myten om, hvem der begår pirateri, eller nes giver et rigtig godt klima. Hvem ved, måske kommer man
hvem der forvalter ophavsrettigheder. Der opstod et særligt snart så langt, at man slet ikke behøver at tænke over det?
Sådan, at man i højere grad bare kan koncentrere sig om
rum, en mulighed for at gøre tingene på en helt ny måde.”
at møde nogen, som man enten arbejder godt, eller mindre
Maria: ”Det er en god pointe. Lidt ligesom at det kan være godt, sammen med. En situation, hvor man bare bliver glad,
lidt af et granatchok at komme til møder med en baby på når man møder en dygtig samarbejdspartner, og er græskarmen. Når man gør det, så har man ligesom chokeret så katolsk i forhold til, hvilket køn personen har …”
30 — Maj 2015
Transaktion
[handling, hvorved man, især på en
forretningsmæssig måde, søger at
opnå et resultat]
Ved du hvor du skal sætte fingeren, for at opnå det bedst mulige resultat? Det ved vi hos Accura - og
vi kan lære dig det.
Vi er eksperter i transaktioner og hjælper erhvervslivet med at skabe resultater, når aktiver skal
handles - uanset om det er virksomheder, ejendomsporteføljer, rekonstruktioner, finansielle
instrumenter, rettigheder eller teknologi.
Vi søger løbende dygtige jurister. Hvis du er studerende, kan du søge ind hos os som sommerfuldmægtig
eller deltage i vores populære mentorprogram.
Enhver transaktion kræver drive, overblik og kunsten at spotte den lille detalje, som gør det hele
muligt.
Du kan starte med at læse mere på accura.dk eller besøge os på Facebook eller LinkedIn.
P
PERSPEKTIV
BARSEL TIL MÆND
Barsel
til mænd
SKREVET AF
Maria Thornbye Tholstruphede
I anledningen af 100-året for kvinders valgret må vi ikke
glemme mændene. Danmark var blandt de lande, der først
gav kvinder stemmeret, men på andre områder er Danmark
ikke helt så langt fremme. Dette gælder nemlig øremærket
barsel til mænd. Her ligger Danmark i bund blandt de andre
nordiske lande.
Mændene er i høj grad ulige stillet, når det gælder familielivet. Vi ser, at det oftest er mændene, der mister børnene
ved skilsmisser, og det er mændene, der fortsat arbejder,
mens moderen går hjemme og knytter et stærkt bånd til
barnet. Et bånd og et forhold hvis opbygning manden ofte
går glip af.
Mændene lades i stikken
I Danmark er der formelt ligestilling mellem kønnene, hvilket betyder, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder og muligheder. Der er blevet kæmpet mange kampe, for
at kvinderne skulle opnå samme rettigheder som mændene, men den øremærkede barsel er en ligestillingskamp, som
endnu står for døren.
Hvad siger tallene?
I Danmark lyder barselsreglerne, at moderen kan gå på barsel fire uger før fødslen og op til 14 uger efter. Det er i samme periode, at faderen har de to ugers øremærket barsel.
Herefter kan forældrene frit fordele de resterende 32 ugers
forældreorlov mellem sig, enten så de begge går hjemme
samtidig eller i forlængelse af hinanden.
Danmark har de svageste orlovsrettigheder for fædre i Norden. I Danmark er kun to ugers barsel øremærket til fædrene,
mens resten skal forhandles med henholdsvis arbejdsgiveren og barnets mor.
I denne periode tager kvinderne de fleste barselsuger, mens
kun lidt over hver tredje fader benytter sin orlov til at gå
hjemme hos barnet.
32 — Maj 2015
OM
BARSELS­
ORLOV I
­DANMARK
1983: Barselsorlov forlænges
fra 14 til 24 uger. Mænd får
adgang til at holde fædre­orlov
i forbindelse med barsel.
Muligheden for delt
forældreorlov åbnes.
Island er det land i Norden, der har
den mest radikale barselsorlov til
fædre. Når deres barselsorlov er endeligt gennemført i 2016, får hver
af forældrene fem måneders barsel,
hvoraf kun to er til deling. På Island
kan man også se, at jo mere øremærket barsel man gradvist har indført til
mænd, jo mere barsel holder fædrene.
Det er altså ikke svært at se, at fædres rettigheder er vidt forskellige
blandt de nordiske lande, hvor de på
Island har fem måneders øremærket
barsel og i Danmark blot to uger.
Hvad vil en ændring medføre?
En forlængelse af mandens øremærkede barsel ville være et stort skridt i
retning mod en lige fordeling af kvinder og mænds rettigheder på et så
basalt område som familielivet. En
ligestilling af barselsrettigheder vil
betyde en fundamental ændring på
mange områder i samfundet. Familierollerne vil blive anskuet anderledes,
ligesom børnenes syn på kønsrollerne vil ændres. Det kan ikke udelukkes,
at også arbejdsmarkedet vil få et nyt
ændret syn på fædre, som også ønsker, og nu kan, gå hjemme ved deres
børn. Mændenes syn på rollen som far
vil formentlig ændre sig i takt med, at
kvinder også får et andet syn på manden. Vigtigst af alt vil barnet kunne få
et tættere forhold til sin far.
1984: Mænd
får adgang til at
holde barselsorlov.
Loven giver fædre
ret til at holde to
ugers fædreorlov
umiddelbart efter
fødslen samt ret
til at tage orlov i
op til 10 uger fra
barnets 15.-24. uge i
stedet for moderen.
2002:
Barselsperioden
forlænges til i alt
52 uger. Faderen
har ret til to
ugers fravær fra
arbejdet indenfor
de første 14 dage
efter fødslen.
De resterende
32 uger kan
fordeles mellem
forældrene.
Jf. Tal fra Danmarks Statistik
Stud.Jur. 2 — 33
P
Mænd har lige så meget ret som kvinder til at forlade arbejdsmarkedet som en naturlig forlængelse af dét at få børn. Det
kan også bevirke, at arbejdsgiveren får et nyt syn på de kvinder, som er 30 år og barnløse, hvis denne ved, at kvinden tilknyttes arbejdsmarkedet hurtigere efter fødslen, i og med
faderen kommer til at tage en længere barsel.
Årsag til den manglende øremærkning
Men hvorfor indføres øremærket barsel så ikke (bare)
af politikerne? Det har været et meget omdiskuteret emne gennem de sidste par år, og det har
endda været en del af regeringsgrundlaget.
Alligevel har man endnu ikke øremærket
mere barsel til mænd af frygt for at få barslen til at virke som tvang frem for et frivillig valg. Endvidere mener mange, at
staten ikke skal blande sig i, hvordan
forældrene vælger at dele barselsorloven mellem sig. Ligestillingen
kan risikere at komme til udtryk
34 — Maj 2015
som kontrol, når den bestemmer, hvor meget barsel forældrene skal holde.
Det er derfor svært at gøre op med de traditionelle kønsroller. Det er bevist, at barselsorlov påvirker karrieren, og som
vi ser i Danmark, er det stadig kvinderne, der er mere tilbøjelige til at vælge karrieren fra.
Om det er fordi mændene ikke finder bleskift attraktivt, eller om det er fordi kvinderne sidder
tungt på barslen, ja så taler tallene for sig selv
- mænd holder meget lidt barsel. Men som
man kan se på Island, er det ikke en umulig
opgave at få mænd til at holde barsel, hvis
bare man øremærker dem rettigheden til
det. Noget kunne tyde på, at den øremærkede ”mandebarsel” kræver en blåstempling på arbejdsmarkedet, før
fædrene for alvor får interessen op
for at holde længere barsel.
Legal trainee
Legal trainee
Kontakt
Har du spørgsmål til legal
trainee ordningen, er du
meget velkommen til at
kontakte HR konsulent
Rikke-Louise Klarskov på
3525Kontakt
2975 eller hr@rl.dk
Kontakt
Har du spørgsmål til legal
Hartrainee
du spørgsmål
til legal
ordningen,
er du
Rønne
& Lundgren
trainee
er tilduat
megetordningen,
velkommen
Tuborg
Havnevej
19 til at
meget
velkommen
kontakte
HR konsulent
kontakte
HR
konsulent
2900Rikke-Louise
Hellerup Klarskov på
Rikke-Louise
på
3525 2975 Klarskov
eller hr@rl.dk
3525 2975 eller hr@rl.dk
Tel Rønne
3525
2535
& Lundgren
E-mail
info@rl.dk
Rønne
& Lundgren
Tuborg
Havnevej 19
2900Havnevej
Hellerup 19
Tuborg
2900 Hellerup
Tel
3525 2535
info@rl.dk
TelE-mail3525
2535
E-mail info@rl.dk
www.rl.dk
www.rl.dk
Legal trainee hos Rønne & Lundgren
Høje ambitioner og en spændende hverdag
Hos Rønne & Lundgren giver vi dig mulighed for at begynde
Legal trainee
trainee
hos
Rønne
&&Lundgren
advokatkarrieren
allerede
under
jurastudiet.
Legal
hos
Rønne
Lundgren
Høje ambitioner og en spændende hverdag
Høje ambitioner og en spændende hverdag
Vi tilbyder et struktureret legal trainee forløb, hvor vi stilRønne
& Lundgren
giver
dig mulighed
for at
begynde
lerHos
krav
til dig
fra starten,
ogvi hvor
du arbejder
med
mange
Hos
Rønne
&
Lundgren
giver
vi
dig
mulighed
for
at
begynde
advokatkarrieren allerede under jurastudiet.
elementer
af advokatkarrieren,
inkasso, udarbejdelse af
advokatkarrieren
allerede under bl.a.
jurastudiet.
notater
og juridiske
redegørelser,
sagsbehandling,
deltagelse
Vi tilbyder
et struktureret
legal trainee
forløb, hvor
vi stilVi
tilbyder
et
struktureret
legal
trainee
forløb,
hvor
vi stiller
krav
til
dig
fra
starten,
og
hvor
du
arbejder
med
mange
i klientmøder og forberedelse af retssager.
ler
krav til dig
fra starten, og hvor
du arbejder
med mange
elementer
af advokatkarrieren,
bl.a. inkasso,
udarbejdelse
af
elementer
advokatkarrieren,
inkasso, udarbejdelse
notater ogaf
juridiske
redegørelser,bl.a.
sagsbehandling,
deltagelseaf
Som
legalogtrainee
hos
Rønne af
& Lundgren
er du sikret
en udnotater
juridiske
redegørelser,
sagsbehandling,
deltagelse
i klientmøder
og forberedelse
retssager.
vikling,
du kanog
anvende
i din fremtidige
karriere som advokat.
i klientmøder
forberedelse
af retssager.
Som legal trainee hos Rønne & Lundgren er du sikret en udvikling,
du trainee
kan anvendeRønne
i din fremtidige
karriere
som
advokat.
Som
legal
& Lundgren
er du
sikret
en udLæs
mere
om Rønnehos
& Lundgren
og legal trainee
ordningen
på
vikling, du kan anvende i din fremtidige karriere som advokat.
vores
hjemmeside.
Læs mere
om Rønne & Lundgren og legal trainee ordningen på
vores
hjemmeside.
Læs
mere
om Rønne & Lundgren og legal trainee ordningen på
vores hjemmeside.
S
STUDIELIV
DE UDSENDTE
ALLY TO
GOOD
–
NIGHTMARE TO YOU!
Praktik i Eksportrådet, Den Danske Ambassade i Tokyo, Japan
SKREVET AF Tokyo er en fascinerende by med mangahelte, Hello Kitty-lir,
Anne Cathrine
uovertruffen mad og 79 smagsvarianter af Fanta – min favoDahlgaard
ritsmag er på nuværende tidspunkt Fanta Hip-Hop, men jeg
Hansen
har endnu ikke smagt Fanta The Mystery Fruit eller Fanta
Genius Energy.
Japansk manga har givet os mange bad-ass helte,
men ingen som Goku fra Dragon Ball Z. Goku besidder egenskaber, som kun de færreste tør drømme
om: Hår, der altid sidder perfekt, og kræfter som er
magiske og mystiske. I tegneserien karakteriseres
Goku dog også ved sin store naivitet. Han interesserer sig kun for det, som umiddelbart påvirker
ham, hvorfor han i nogle kampe står uforberedt
og derved taber.
36 — Maj 2015
Efter snart fire måneder i praktik ved Den Danske Ambassade i Tokyo har jeg opdaget, at jeg, ligesom Goku, har været
en smule naiv. Tidligere agerede jeg som om verden drejede
sig rundt om jura, og når min bror, som er økonom, sagde
andet, kiggede jeg på ham, missede med øjnene og sagde
”og hvem tror du så kommer og redder din r** i retten?” Til
middage kunne jeg indvende, at en ny dom gjorde det muligt
at få 458 kr. tilbage i SKAT i stedet for blot 378, og hvis der
blev akavet stille, kunne jeg altid komme med denne sætning: ”Any reference in these regulations to a regulation is
a reference to a regulation contained in these regulations”
(The Banking Act fra 1979).
Jurastudiet gør os law’esome, og studiet giver os mange
kompetencer, som gør, at vi kan ”vinde kampene”, men vi
skal samtidig have blik for andre fagdiscipliner. Praktikophold i Eksportrådet giver indblik i udenrigstjenestens mange opgaver, og forståelse for, hvordan juraen spiller sammen
med bl.a. økonomi, salg og marketing. Som praktikant har
jeg udarbejdet markedsanalyser for danske virksomheder,
hvilket har givet mig et indblik i, hvordan synergier mellem det japanske og danske marked bedre kan udnyttes
kommercielt.
Ved identificering af muligheder og potentielle samarbejdspartnere er Eksportrådet med til at hjælpe danske
virksomheder med at få adgang til det Japanske marked,
som målt i BNP er det fjerde største i verden. Goku er en
bad-ass helt, men hans naivitet og selvtilstrækkelighed
gør, at Goku til tider misser målet. Mine erfaringer i Eksportrådet har givet mig en bredere forståelse for de udfordringer, virksomheder står over for. Det gælder særligt de
mere kommercielle aspekter af samhandel. En god juridisk
embedseksamen giver os som udgangspunkt Goku-potentiale, men uden en holistisk forståelse for verden rammer
vi ikke plet.
Tag i praktik - jeg kan varmt anbefale det.
Stud.Jur. 2 — 37
Takke
liste
Academic Books
Accura
Atlas Bar
Bar 7
Bech-Bruun
Big Apple
Bruun & Hjejle
Butchers
Café Fiol
Carlsberg
Coffee Sweden
FC Culpa
French With Benefits
Gorm’s
Henrik Dam
Henrik Gram
HIVE
Horten
Jacob Graff Nielsen
Joe and the Juice
Juicy
Karnov
Kjeld Hemmingsen
Kromann Reumert
Krølben
La Galette
Mads Bryde
Madsen (Pedel)
Mainstream
Ma Poule
Moalem Weitemeyer Bendtsen
Paludan Bogcafé
Palæo
Peter Mortensen
Plesner
Riccos Kaffe
Risteriet
Resso Espressobar
Rodeo
Rønne & Lundgren
Sct. Peders Bageri
Sund sandwich
The Donut Shop
Vangsgards
Weekendavisen
ZEN
Karnov
Bingo
38 — Maj 2015
Mød os
på Facebook
Hos Gorrissen Federspiel benytter vi vores
stærke internationale relationer til at levere
værdiskabende rådgivning. Vi beskæftiger
exceptionelt talentfulde jurister og søger
løbende dygtige jurastuderende, der tænder
på indsigt og udsyn. På vores Facebook-side
kan du læse mere om livet som stud.jur. eller
advokatfuldmægtig hos os.
www.facebook.com/gorrissenfederspiel
STUD.JUR. ANBEFALER
1 2 3
KØDBYENS
MAD &
MARKED
Sommeren er ved
at være over os, så
hvad er bedre end
at besøge Kødbyens mange stande, hvor
man kan købe ferske varer
og færdiglavet mad, som
kan nydes ved langborde.
Er du vild med et koncept
som Torvehallerne, er dette lige noget for dig!
ROSKILDE
FESTIVAL
Det siger vel sig selv?
Roskilde Festival er
muligvis den bedste
måde at starte sommerferien ud på. Især
i år, hvor der er noget for enhver
smag, herunder Paul McCartney, Pharell og Bikstok. Og hvis
man ikke er til musik, så er der
jo altid opvarmningsdagene,
der i kraft af store mængder øl
og lange sommernætter plejer
at være en lige så stor attraktion som musikdagene.
STUD.JUR.
ANBEFALER
Selvom ­
Distortion ligger midt i eksaminerne,
kan den københavnske
streetfestival ikke undslippe Stud.Jur’s liste.
Distortion foregår igen i år på Vesterbro, Nørrebro og på Refshaleøen, hvor programmet vil stå på
musik og god stemning (og forhåbentligt godt vejr). Vi glæder os
allerede!
IKKE
40 — Maj 2015
DISTORTION
4 5
ORANGE IS
THE NEW
BLACK –
SÆSON 3
Har du ikke allerede set de to første
sæsoner af denne
anmelderroste serie, så er det
bare med at komme i gang!
Komedieserien handler om et
kvindefængsel, og omhandler
alt lige fra kriminalitet til kærlighed – alt sammen imellem
kvinder. Sæson 3 har premiere
d. 12 juni, og kan streames på
Netflix!
THE JINX:
THE LIFE AND
DEATHS OF
ROBERTS
DURST PÅ HBO
En søn i en af de rigeste familier i New York bliver over
en årrække beskyldt for tre forskellige mord og frikendt for alle
tre – lyder som fiktion ikk? Men det
er skam den sandfærdige historie
om den nu 70-årige Robert Durst,
der måske/måske ikke har tre mord
på samvittigheden. En god overspringshandling i læsetiden, og da
serien kun er på 6 afsnit, er det ikke
den værste tidsrøver.
6
BILLIG
MÅDE AT
SLUKKE
KAFFETØRSTEN!
Man kan købe
kogende vand og medbringe eget pulverkaffe på café
Øjeblikket på Diamanten og
spare virkelig mange penge
på kaffe.
Kom afsted!
IKKE AT STEMME
SÅ KOM OP AF SOFAEN
OG UDØV DEN RET, SOM
BÅDE KVINDER OG MÆND
HAR HAFT I 100 ÅR!
Stud.Jur. 2 — 41
P
PERSPEKTIV
LIGESTILLING
Ligestilling mellem
mænd og kvinder
anno 2015
SKREVET AF
Rasmus Korsgaard
I 1939 blev den første kvindelige jurist ansat i et ministerium
ifølge en beretning, som gengives i ’Betænkning vedrørende
ligestilling’ fra 1972. Det var en dag, som var værd at fejre. Sådan gik det ikke. Den kvindelige jurist blev modtaget
af sine kolleger, som alle var klædt i sort tøj og slips. Ligestilling anno 1939 eksisterede som begreb, men det var ikke
noget, som vakte udpræget begejstring blandt mændene. I
hvert fald ikke i det ministerium, hvor den kvindelige jurist
satte sine fødder den første dag.
For nylig skabte en kvinde i et ministerium igen hurlumhej.
Kvinden indtog dog en noget anden rolle end kvinden i 1939.
Denne kvinde er nemlig kronprinsesse i det store regeringsparti, som er ledet af en kvindelig statsminister. Hun rykkede fra et tungt ministerium, Beskæftigelsesministeriet,
til et endnu tungere og prestigefyldt ministerium, Justitsministeriet. Det var ikke selve rokaden, eller det forhold at
det var en kvinde, som nu skulle besætte den øverste stilling i Justitsministeriet, som skabte dårlig stemning. Det
var Mette Frederiksens kontante måde at være på, som ikke
faldt i god jord hos de ansatte i departementet. Herudover
blev departementschef i justitsministeriet, Anne Kristine
Axelsson, som er uddannet jurist, forflyttet, hvilket ifølge
rygterne heller ikke var den mest populære beslutning, idet
Anne Kristine Axelsson var en vellidt departementschef i
Justitsministeriet.
Kvinderne haler ind på mændene
Der er unægteligt sket mange forbedringer siden 1939. I
hvert fald i forhold til kvindelige jurister og politikere er der
taget kvantespring ligestillingsmæssigt. Udgangspunktet
var selvsagt ikke det bedste, hvorfor mangel på fremskridt
42 — Maj 2015
også havde været deprimerende. Selvom Nina Bang i 1924
blev Danmarks første kvindelige minister, gik der mere end
20 år, inden den næste minister, Fanny Jensen, blev udpeget.
Det skete i 1947. Og selvom der i dag er mange kvindelige
ministre og folketingspolitikere, er der stadig en overrepræsentation af mænd.
Zoomer man ind på erhvervslivet, er der også sket forbedringer. Det er dog stadig sådan, at der er klart flere mænd end
kvinder, som sidder i danske bestyrelser. Lov om kvinder i ledelse og bestyrelser, som trådte i kraft 1. april 2013, forsøger
at ændre på dette ved at pålægge danske virksomheder pligt
til at udarbejde politikker omkring bl.a. sammensætningen
af bestyrelsen.
Et af de parametre, der ofte bliver målt på i forhold til at vurdere ligestilling mellem mænd og kvinder, er lønnen. Helt
generelt viser nye tal, som fremgår af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, at mænd i gennemsnit tjener 17 til 21
procent mere end kvinder. Denne udvikling har ikke ændret
sig mærkbart i 10 år.
Brancheanalyse
Kvindelige og mandlige jurister i det offentlige tjener nogenlunde det samme, hvis man renser tallene for arbejdsområde
og anciennitet. Kigger man på advokatbranchen, er billedet
et noget andet. Her tjener mændene en del mere end kvinderne – faktisk i underkanten af 10.000 kr. mere hver måned.
For at forstå, hvorfor mandlige advokaters lønningspose er
tungere end kvindernes, kan det være relevant at se nærmere
på hvilke job hhv. mandlige og kvindelige jurister bestrider.
Stud.Jur. 2 — 43
P
Brancheforeningen Danske Advokater foretog i 2012 en analyse af den årgang af jurister, som dimitterede i 2000. En
lignende analyse er – så vidt vides – ikke foretaget siden.
Formålet var at følge dimittenderne på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen viste, at 52 procent mandlige dimittender
og 28 procent kvindelige blev ansat i advokatbranchen.
Interessant i denne sammenhæng er, at der i undersøgelsen henvises til en tidligere undersøgelse, som viste, at 70
procent af landets jurastuderende havde ytret ønske om at
opnå ansættelse i advokatbranchen. Af en eller flere grunde
kom kvinderne altså ikke ind i den branche, som de tidligere
havde et ønske om at være en del af.
De seneste 25 år har der været et flertal af kvindelige dimittender fra jurauddannelserne i Danmark. År 2000 var ingen
undtagelse. Her var der igen et flertal af kvindelige dimittender. Ud af de 672 dimittender i 2000, var det hele 95,2
procent som var i beskæftigelse i 2002. Så hvor tog de kvindelige dimittender hen?
Den offentlige sektor tog en stor del af dem. Den offentlige
sektor beskæftigede i 2012 ca. 46 procent af dimittenderne
fra 2000. Heraf var 31 procent mænd mod 58 procent kvinder. Den andel – både hvad angår beskæftigelsen og fordelingen mellem mænd og kvinder - var i øvrigt nogenlunde
konstant siden 2000.
Det samme billede tegner sig ikke i advokatbranchen, hvor
dimittenderne fra 2000 løbende skiftede væk fra advokatbranchen, herunder særligt til andre private virksomheder.
Fra 2003 til 2011 forlod ca. 5,9 procent hvert år advokatbranchen, dvs. et samlet fald på 42 procent. Imidlertid var
frafaldet blandt kvinderne en smule højere end blandt mændene. I 2003 til 2011 var det ca. 5,5 procent af de mandlige
dimittender fra 2000, som hvert år forlod advokatbranchen.
Dette tal var tilsvarende for kvinderne ca. 6,5 procent.
endnu (14 mænd og 5 kvinder), men man må formode, at der
også i fremtiden vil komme flere kvindelige dommere på alle
niveauer.
At advokatbranchen beskæftiger flere mænd end kvinder,
siger ikke nødvendigvis noget om, hvorfor der er en stor
forskel på løn mellem mænd og kvinder. Imidlertid kan det
være med til at forklare, hvorfor flere mænd end kvinder
kravler til tops i advokatbranchen. Når udvalget fra start var
større og løbende relativt forøges, vil der også være flere
mænd, som når endestationen i lønmæssig forstand i advokatbranchen. Den station hedder partner, og den er der
ikke så mange, som når. Særligt er der få kvinder, som bliver
partnere i et af de større danske advokatfirmaer. En brancheanalyse fra 2010, udarbejdet af Berlingske Business Magasin, viser, at der i Danmarks 10 største advokatfirmaer var
over 500 partnere. Af disse var det alene 15 procent, som
var kvinder.
I en branche, hvor lønniveauet er særdeles progressivt, og
hvor lønnen på partnerniveau i de større advokatfirmaer
godt kan snige sig op på flere millioner om året, vil det selvsagt have betydning for gennemsnitslønnen.
Kulturelle normer fra fortiden
Der er dog også andre forklaringer på forskellen i løn mellem mænd og kvinder. I det private er der, i højere grad end
i det offentlige, mulighed for at forhandle om lønnen. Det
høres ofte, at mænd forlanger mere til lønforhandlinger end
kvinder.
Men formentlig er der også nogle kulturelle normer, som er
en hindring for kvinder. Således er det påfaldende, at mænd
aldrig bliver spurgt om, hvordan de dog kan få et hektisk arbejdsliv til at harmonere med børn. Om det spørgsmål har
statsminister Helle Thorning-Schmidt ofte svaret i interviews: ”Hvorfor fik Lars Løkke Rasmussen eller Anders Fogh
Rasmussen aldrig det spørgsmål?”
I øvrigt er det værd at bemærke, at der bliver udnævnt flere og flere kvindelige dommere,
herunder særligt til byretterne.
Denne tendens er dog ikke
helt nået til Højesteret
Man kan
også
diskutere,
hvorvidt virakken i Justitsministeriet havde fået samme omtale, hvis det havde været en mandlig minister,
som havde sat sit sine embedsfolk på plads. Måske var
episoden blot blevet tilskrevet den mandlige ministers lederevner. Ofte opfattes Corydon som en benhård forhandler,
mens Mette Frederiksen oftest omtales som ’skrigeskinken’.
Selvom der i dag formelt set er ligestilling, også rent juridisk,
er det stadig sådan, at der reelt ikke er ligestilling. Endnu.
44 — Maj 2015
„
Kickstart din karriere
som stud.jur. hos os
Er du blandt de bedste i feltet og på jagt efter et studiejob hos et af Danmarks førende
advokatfirmaer? Vi søger netop nu ambitiøse og skarpsindige bachelorstuderende til
vores team i København.
Læs mere og søg på: www.lett.dk/jobs
LETT Advokatpartnerselskab
lett.dk • lett@lett.dk
DET JURIDISKE
FAKULTETS SIDER
STUDENTERORGANISATIONERNE
VIDNER OM MASSER AF LIV
Interview med ”Fru studiemiljø”
AKA Karen Riskær fra Studievejledningen
MØD JURIDISK VINKLUB
Hvis du interesserer dig for vin og hygge,
og du kan lide at møde nye mennesker
– så er studenterorganisationen
Juridisk VinKlub noget for dig
BYD VELKOMMEN TIL
FORENINGEN ARGUMENT
Foreningen Argument er en ny
studenterorganisation med fokus på juristers
rolle i samfundet. Vi tog 5 spørgsmål med
til Jens og Markus fra den nye organisation
46 — Maj 2015
STUDENTERORGANISATIONERNE
VIDNER OM MASSER AF LIV
Inden for det sidste års tid, er der dukket fire nye studenter­
organisationer op i studiemiljøet på JURA. Det er Juridisk VinKlub,
­Juridisk Jagt- og Skytteforening, foreningen Argument og senest
Progressive Jurastuderende. Det er skønt! Og vidner om et levende
studiemiljø, siger Karen Riskær. Vi har talt med "Fru Studiemiljø"
om det at være en studenterorganisation.
ØKONOMISK STØTTE, ORGANISERING
OG MØDER MED DEKANEN
Fakultetet støtter organisationerne økonomisk. Kravet for at
modtage støtte er, at organisationerne skal lave aktiviteter,
der er for alle studerende på Fakultetet.
PARTNERSKABSAFTALER – DET ER BLEVET LETTERE
Karen Riskær står for det direkte arbejde med organisationerne: ”Jeg mødes med dem én gang om året, hvor vi laver en
partnerskabsaftale. Det er sådan en ’hvad vil I gerne opnå i
løbet af året'-snak. Det er meget bekræftende, for der får jeg
indblik i, hvad de forskellige organisationer arbejder med”,
fortæller Karen.
”Der er nogle krav til, hvornår man kan være en studenterorganisation ved fakultetet”, fortæller Karen Riskær. ”Jeg skal
se nogle vedtægter, med en beskrivelse af et formål bl.a. for
at sikre, at organisationen arbejder seriøst . Og det er vigtigt, at organisationen laver arrangementer, der er åbne for
alle studerende. Det må ikke være en lukket klub. Og hvis det
formelle er i orden, så laver vi en partnerskabsaftale, hvor de
har mulighed for at få økonomisk støtte. De bliver også inviteret med til ’Dekanens studenterforum’ to gange om året.
Det er møder med dekanen og prodekanen – og en unik mulighed for at få en direkte dialog med uddannelsesledelsen
om, hvordan det går. Vi er jo en del af det samme fakultet, og
et godt studiemiljø er et fælles projekt. Derfor er det så vigtigt at få de studerendes blik på tingene”.
-”Vi kan også sagtens mødes eller mailes udover dette ene
møde. Jeg tror, det er blevet mere gennemskueligt, hvad
fakultetet kan hjælpe studenterorganisationerne med, og
hvordan de kommer i kontakt med os. Der er i hvert fald
masser af aktivitet. Og det er fedt at kende de studerende og
tale med dem om deres gode idéer”.
STUDIEMILJØPULJEN – TIL DEM, DER
IKKE ER SÅ ORGANISEREDE
Har man ikke lyst til at organisere sig med vedtægter og det
hele, men har man bare fået en god idé, der kunne være sjov
at føre ud i livet, er der andre veje at søge fakultetet om at
støtte ideen, fortæller Karen Riskær.
Fakultetets ”gamle” studenterorganisationer som ELSA,
Forenede Jurister og Juridisk Diskussionsklub er også meget aktive i arbejdet for et godt og levende studiemiljø. Disse organisationer gør en stor indsats med fx fredagsbar og
aktiviteter for internationale studerende, hvilket fakultetet
også støtter med større beløb.
Der findes nemlig også en Studiemiljøpulje med 80.000
gode, danske kroner, der uddeles en gang om året.
Der er engagement i de studerende på Det Juridiske Fakultet. Studievejleder, Karen Riskær, der er fakultetets ankermand for studenterorganisationerne, fortæller, at antallet af
organisationer på de to år, hun har fået lov til at arbejde med
studiemiljøet, er gået fra 5 til 11. Og nu så snart 12.
”Den pulje skal gå til nogen, der har en fået en idé, der kan
gøre godt for studiemiljøet på JURA. Studenterorganisationerne er velkomne til at søge, men vi håber på, at der også
kommer andre ansøgere. Puljen er skøn at have fordi den
giver mulighed for at støtte de lidt anderledes idéer, der er
opstået her og nu. På den måde har vi som fakultet endnu en
mulighed for at støtte de studerende - og det er jo dem, som
er eksperter på, hvad et godt studiemiljø er”, slutter Karen
Riskær.
Stud.Jur. 2 — 47
MØD JURIDISK VINKLUB
Andreas, Daniel og Emil har det tilfælles, at de alle interesserer sig for
vin. Den fælles interesse førte i 2013 til, at de oprettede studenterorganisationen Juridisk VinKlub. Ideen opstod, da de tre venner en aften fik
et glas vin:
”Vi vidste, at der fandtes en stor VinKlub på CBS. Så vi kontaktede formanden for CBS Wine og fik et par tips og tricks”
Det er efterfølgende gået stærkt for vinklubben. Siden deres første vinsmagning i maj 2014, har de afholdt fire vinsmagninger. Derudover har
de fået 700 aktive følgere på Facebook og de mærker en stadig større
tilslutning til deres projekt. Selv mener de, at grunden kan være en kombination af glæden ved vin og muligheden for at møde nye mennesker:
”Vi fokuserer meget på, at det skal komme ud til alle, og at det skal være
hyggeligt, mens det holder et vist fagligt niveau. Man skal have mulighed
for at snakke med folk fra hele studiemiljøet og fra forskellige hold og årgange. Det skal ikke bare være druk”
UDSOLGTE ARRANGEMENT PÅ 24 TIMER
Da Juridisk VinKlub senest åbnede dørene var det til arrangementet ’Vin
& Vildt’ i samarbejde med Juridisk Skytte- og Jagtforening. Ideen med
arrangementet var, at Juridisk Skytte- og Jagtforening skulle levere maden, som Juridisk VinKlub kunne tilpasse en vinmenu efter.
”Det var simpelthen så hyggeligt. Vi fik sat to langborde op med levende
lys. Vi skaffede det fedeste lokale, der hedder Munkekælderen. Det er et super fedt sted. Det hele gik op i en højere enhed”.
Udover den gode mad og vin, blev der holdt oplæg af vinkenderen Lars
fra Winecompany. Arrangementet blev udsolgt på 24 timer og blev så
stor en succes, at drengene roligt kan love at ’Vin & Vildt’ ikke er blevet
afholdt for sidste gang.
48 — Maj 2015
NU KAN VI TÆNKE SJOVERE OG STØRRE
Selvom det går godt for Juridisk VinKlub, har de
stadigvæk ambitioner om at udvikle deres studenterorganisation. Udover at fortsætte med at
holde vinsmagninger, ønsker vinklubben også at
samarbejde med andre foreninger samt at deltage i konkurrencer.
”Den økonomiske støtte fra det Juridiske Fakultet
er noget der virkelig hjælper på ambitionerne. Vi
kan godt mærke, at fakultet rigtig gerne vil gøre
rigtig meget for studenterorganisationerne. Det
er noget, der kommer til at give ro på klubben, fordi vi ikke kun behøver at forhandle priser. Nu kan
vi også begynde at tænke sjovere og større”
Læs mere om Juridisk VinKlub og se billeder fra deres
arrangementer på facebook.com/JuridiskVinKlub
BYD VELKOMMEN TIL
FORENINGEN ARGUMENT
INTERVIEW MED JENS OG MARKUS
FRA FORENINGEN ARGUMENT
HVORDAN FUNGERER SAMARBEJDET
MED DET JURIDISKE FAKULTET?
HVAD ER FORENINGEN ARGUMENT?
"I Foreningen Argument vil vi forsøge at skabe en bevidsthed "Fakultetet har allerede gjort meget, blandt andet ved at give
om, hvilke roller jurastuderende har mulighed for at vareta- os økonomisk støtte og stille lokaler til rådighed. Det er dejge i samfundet, når vi er færdiguddannede. Mange jurastu- ligt at have et lokale at holde arrangementer i, så vi ikke skal
derende går målrettet efter at få arbejde på advokatkontorer sidde i hjørnet på en cafe. Det synes vi var overvældende,
for vi vidste slet ikke, at det var en mulighed. Fremadrettet
og i det private erhvervsliv, fordi det er de jobs, der er mest
prestige i. Men i virkeligheden synes vi, at der er ligeså me- håber vi på, at professorer fra fakultetet vil deltage i vores
get prestige i at bruge juraen som redskab til at ændre noget arrangementer og bidrage med viden."
i samfundet. Det vil vi gerne skabe opmærksomhed omkring
HVAD KAN STUDERENDE GØRE FOR, AT
– for eksempel ved at starte nogle politiske arrangementer."
FORENINGEN KAN BLIVE EN SUCCES?
HVORDAN KOM I PÅ IDEEN?
"Jurastuderende kan bidrage med deres juridiske viden om
samfundet og finde nogle problemstillinger, som vi kan ar"Vi har faktisk talt om det siden forrige sommer. Men Markus
tog på udveksling, så vi rykkede en opstart af organisatio- bejde videre med og bruge til vores arrangementer. Hvis
nogle studerende synes, det virker spændende og har nogle
nen til foråret. Da Markus kom hjem, og jeg havde været på
CSS (Center for Sundhed og Samfund) for at læse meritfag, fede ideer til arrangementer, så er man meget velkommen til
oprettede vi foreningen. Vi havde håbet om at lave arrange- at komme og byde ind. Vi forsøger jo at vække dem, der deler
menter allerede her til foråret, men det viste sig at være for det samme syn på juraen som os. Vi vil gerne bidrage til, at
man forholder sig kritisk til den jura, samfundet anvender."
ambitiøst. Så vi er i stedet gået i gang med at planlægge
arrangementer til næste semester. Det er også lettere at få
HAR I ET KOMMENDE ARRANGEMENT?
folk til at komme ud, når man planlægger i god tid."
"Vi har lige fået bekræftet det første arrangement. I slutningen af september kommer Claus Oxfeldt, der er formand for
Politiforbundet. Han vil tale om det danske politis fremtid.
Det kommer blandt andet til at handle om terrorangrebene
og det danske politi generelt. Vi synes, det er meget relevant
at beskæftige sig med politiet, specielt set i forhold til, at vi
på JURA blandt andet beskæftiger os med strafferet. Claus
Oxfeldt har nogle interessante tanker om, hvad politiet skal,
og hvordan de håndhæver loven."
Stud.Jur. 2 — 49
JD INFORMERER
JD INFORMERER
SKREVET AF
Ida Nordholm-Carstensen
JD Cases
For en jurastuderende betyder sommer
ikke kun sol og varme, men også læsesal og eksaminer. For at få alle så godt
igennem eksamenstiden som muligt,
afholder JD endnu engang en række
eksamensrelevante JD-cases i maj og
juni. Der vil blive afholdt cases i både
bachelor – og kandidatfag, og i begge
tilfælde er det dygtige jurister fra vores
støttemedlemmers advokatkontorer,
som står for gennemgangen af semesterets vigtigste pensum.
Hvis du vil have opsummeret pensum
samt prøvet kræfter med en række
praktiske eksempler, så hold øje med
vores hjemmeside og Facebook for
tilmelding.
Gratis kaffe i eksamensperioden
Har du også svært ved at holde øjnene
åbne, når du læser til eksamen? Og er
det ekstra svært uden en regelmæssig
kop kaffe? Så er JD’s tilbud lige noget
for dig!
JD gentager succesen og byder igen på
gratis kaffe i hele eksamensperioden.
Så tag dit studiekort og sidemanden
fra læsesalen i hånden, og nyd en tiltrængt pause fra bøgerne.
Sommerfest
Eksaminerne har heldigvis en udløbsdato i midt juni, og det skal fejres.
JD inviterer derfor til sommerfest d. 26.
juni, hvor der vil være rig mulighed for
endelig at nyde solen, hygge sig med
vennerne – og ikke mindst – drikke sig
en kæp i øret!
Så kom og glem eksaminerne, tag en
svingom og ønsk jeres medstuderende
en god sommer.
Vi glæder os til at se jer!
Stud.Jur. 2 — 51
S
STUDIELIV
EKSAMENSANEKDOTER
A trip down
SKREVET AF
Tasi Louise Nørskov-Jensen
Den fantastiske danske sommer er lige om hjørnet, men før vi
kan give os i kast med smarte solbriller, irriterende bikinistreger, kolde drikkevarer og lange lune nætter, er der lige en enkelt ting, vi skal have overstået først… Eksamen!
Vi har alle haft både gode og dårlige oplevelser med vores eksaminer, og selvom vi altid håber på det bedste, er det langt
fra en garanti for et godt resultat. Stud.Jur. har været ude og
samle et par eksamensminder – både gode og mindre behagelige. Vi håber på, at I om fem minutter kan ånde lettet op
over ikke at være ”den eneste”, eller at I kan få lidt mere motivation til at give den en ekstra skalle i den altid pressede
eksamensperiode.
God fornøjelse!
3. ÅRS
Jeg ved ikke helt, om jeg skal fortælle den her historie. Den irriterer nok de fleste. Men jeg var engang
så tidspresset (og doven) til en eksamen på andet år,
at jeg i stedet for at læse op på hele pensum, bare
skimtede gamle eksamensopgaver igennem. Som i
alle gamle opgaver. Min plan var at finde ud af, hvilke
emner jeg med sikkerhed ikke ville få en opgave i, så
jeg kunne forberede mig på de andre. Og det lykkedes sgu! Jeg læste op på ét emne, og det var dét, som
jeg fik.
4. ÅRS
Skatteretseksamen 2014…… Det var
håbløst. Alle husker vist, hvordan Facebook-gruppen for jurastuderende på KU
kogte helt over. Men dét gjorde netop eksamen til en okay oplevelse alligevel. Jeg
var ikke alene, vi var alle i samme båd. Det
var ikke bare mig, som følte, at jeg kunne have
brugt syv timer mere. Det var virkelig rart.
52 — Maj 2015
1. ÅRS
Nu har jeg ikke haft så mange eksaminer endnu,
men jeg klarede mit første semester helt okay.
Jeg var virkelig nervøs, især over erstatning og
kontrakt, og mit humør var all over! Jeg følte, at
der var et eller andet helt fundamentalt,
som jeg enten misforstod eller bare
ikke fattede. Men et par dage
inden eksamen følte jeg, at
jeg pludselig ”knækkede
koden”. Jeg fik stadig ikke
den højeste karakter, men
det var bare en virkelig god
”aha” oplevelse!
memory lane
2. ÅRS
Jeg glemmer aldrig min første mundtlige eksamen på 1. år af studiet. Jeg har altid haft
problemer med mundtlige eksamener. I folkeskolen og i gymnasiet. Jeg hader dem. Jeg
kan møde 100% forberedt op, og så alligevel gå helt i sort, så snart jeg træder
ind i lokalet. Jeg trak et emne, som jeg
egentlig havde ret godt styr på, men
jeg var mundlam. Min lærer og censor
sad bare og kiggede underligt på mig.
Jeg fik mælet sammenlagt ti ord. Det
var forfærdeligt!
4. ÅRS
Altså…. Jeg er en af dem, som har overset et spørgsmål til den skriftlige eksamen.
Jeg troede selv, at det var gået pisse godt.
Det var det så ikke. Jeg skulle måske have
overvejet, hvorfor jeg var den eneste på Peter
Bangs Vej, som var færdig på 2,5 time. Det her
er anonymt, ik?
3. ÅRS
”Du skal ikke kunne det her,
men jeg spørger lige alligevel”.. Det nåede min lærer at
sige fire gange under en af
mine mundtlige eksamener
sidste år. Det kan godt være,
han ikke mente, at jeg skulle
kunne svaret, men den akavede tavshed som fyldte hele
rummet, når jeg jo selvfølgelig ikke kendte svaret, var forfærdelig. Det slog mig helt ud
af kurs. Og det var svært at starte
op igen bagefter.. ӯh, det ved jeg
ikke, men NU skal du bare høre, hvad
jeg godt ved”. Akavet.
Stud.Jur. 2 — 53
P
DE
FØRSTE
KVINDER
PERSPEKTIV
DE FØRSTE KVINDER
SKREVET AF
Ida Nordholm-Carstensen
I anledning af 100 året for kvinders
valgret er det vist i sin ret at portrættere disse seje – og første - kvinder!
HELLE
THORNINGSCHMIDT –
DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE
STATSMINISTER
MADELEINE
ALBRIGHT –
USA’S FØRSTE
KVINDELIGE
UDENRIGS­MINISTER
ANGELA
MERKEL –
TYSKLANDS
FØRSTE KVINDE­
LIGE FORBUNDSKANSLER.
BODIL
DYBDAL –
FØRSTE DANSKE KVINDELIGE
HØJESTERETSDOMMER.
Det danske folk
har forskellige meninger om hende,
men uanset politisk
overbevisning kan
man ikke komme
udenom, at Helle
Thorning-Schmidt
i 2011 blev Danmarks første og
hidtil eneste kvindelige statsminister
– det er godt gået!
Jura og politik hænger tæt sammen, og
derfor finder Stud.
Jur. endnu en politisk personlighed
værd at nævne. Udover at være professor med speciale i
politiske forhold i
Rusland og forkæmper for bedre forhold
i Østeuropa, udpegede Bill Clinton hende i 1993 til USA’s
FN-ambassasør, og i
1997 blev hun USA’s
første kvindelige
udenrigsminister.
Sej kvinde, der ikke
kun ville frem i verden, men som også
forsøgte, at gøre den
til et bedre sted.
Det tyske folk kalder
hende “Mutti”, og
hun bliver anset for
at være verdens mest
magtfulde kvinde.
Man skulle være
et skarn, hvis man
ikke gjorde plads til
Tysklands forbundskansler, Angela
Merkel, i rækken af
historiens sejeste –
og første – kvinder!
Efter at være blevet cand.jur. i 1926,
arbejdede Bodil
Dybdahl i Justitsministeriet fra 1933.
54 — Maj 2015
Herefter fulgte hun
karrieren som byrets – og landsdommer, indtil hun i
1953 blev Danmarks
første kvindelige
højesteretsdommer. Et stort skridt
for dansk retshistorie, og endnu
en kvinde, som er
værd at hylde!
FOTO: LINDBERG IMAGE
Hos
Lassen Ricard
er der udsyn
og højt til loftet
Amaliegade 31, DK-1256 København K
www.lassenricard.dk
C
FC CULPA
FC Culpa
– frirummet og kærlighedens legeplads
SKREVET AF
Asbjørn Reissmann
I FC Culpa finder man mere end 80 fodboldspillere klædt i
hvidt. Man finder mere end 160 fodboldstænger, som gang på
gang lægger det københavnske fodboldmiljø ned. Man finder
mere end de lækkerbiskener af detaljer, der bliver lavet dagligt på træningsbanen. Man finder mere end hattricks og saksesparksmål. Man finder selv meget mere end glæden over en
sejr i weekenden. I FC Culpa finder man noget eksistentielt
for enhver jurastuderende – noget, der både letter hverdagen,
men muligvis også besegler ens skæbne.
Jura kan være én lang konkurrence, hvor man bliver målt og
vejet, fra man starter til man slutter – både eksternt og internt. Den skrappe censor med høgenæsen og brillerne
hvilende dybt nede på næseryggen vurderer ens nervøse præstation til eksamen, mens man selv måler sig opad sine medstuderende; Ham, der lige har kværnet tredje sæson af Suits
og allerede er klar til at spadsere ind på hjørnekontoret hos en
af de store, eller hende, som begyndte at læse op til semesterstarten i midten af juli.
Elektroniske visitkort i form af LinkedIn-profiler skal man
selvfølgelig også bruge tid på. De er naturligvis en essentiel
bestanddel af enhver jurastuderendes profil, og hvis man ikke
har skrevet en lang smøre på engelsk om sine meritter, samt
ansøgt gud og hvermand, kan man ligeså godt vinke farvel til
det søde liv. Så er man slet ikke nede med de fede, smart i en
fart eller noget som helst andet.
56 — Maj 2015
Jurastudiet kan derfor godt trænge til lidt kærlighed. Lidt frirum. Frirum fra de jakkesætsbærende kæmpe kanoner til fredagsbaren, der med en smøg i den ene hånd og en blomsterøl
i den anden blinker indforstået, efter de har fortalt om den seneste ”get outta town”-nyhed på UfR, mens man selv måske
bare står med to pils i hver hånd og tænker: ”Er du også pjattet med DJ Mustard?”
Heldigvis kan studiet tilbyde det frirum. Frirum fra det Sisyfos-projekt, vi alle har kastet os ud i (læse, læse, læse, gå til
eksamen, se det hele trille ned igen – en ligning, der kandiderer til at være løsningen på Stephen Hawkings søgen efter den
universelle sandhed). Frirummet hedder FC Culpa.
De fleste lærte i de små folkeskoleklasser, at hvis man ville
have hjemmespiret karse på sin æggemad og ros fra mor, så
handlede det om at sætte sin karsebakke i det bedste frirum
i vindueskarmen, hvor karsen kunne udfolde sig frit og rigtig
hygge sig i solen. Det frirum har FC Culpa sikret sig på studiet.
Og som karsen i vindueskarmen, spirer kærligheden i Culpa.
Culpa-kærlighed
Som nogle af de grundlæggende sandheder i denne verden,
findes beskrivelsen af forholdet mellem sidelængderne i en
retvinklet trekant ved pythagoras’ læresætning og pi som forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. I samme
kategori falder det faktum, at Thomas Helmig kunne (har allerede) score(t) din mor, hvis han ville, og at Danmarks Drenge
Kunne du tænke dig
at spille i FC Culpa?
Transfervinduet lukker aldrig i FC Culpa.
Vi tager derfor altid imod nye spillere.
Det eneste, der kræves af dig er, at
du har dit gode humør med.
Både pigeholdet og herreholdene træner hver
onsdag klokken 18.00 i Valby Idrætspark.
For nærmere info kan klubbens
promoveringsansvarlige kontaktes:
Jakob Bjelbo: 28 55 06 91 / jb@fcculpa.dk
Derudover kan de enkelte holds trænere kontaktes:
1. holdet: Asbjørn Reissmann:
31 39 05 95
2. holdet: Jakob Liebetrau:
71 77 02 08
3. holdet: Rune Morthorst:
40 21 00 44
Pigeholdet: Natascha Skjaldgaard: 28 58 04 74
med Søren Poppe og Sofie Lassen-Kahlke er den bedste VMsang, der endnu er lavet. Med andre ord indiskutable sandheder. De seneste begivenheder tyder på, at endnu en sandhed
skal føjes til listen.
Det startede med Rasmus Rønne. Rønne, der efter 13 år som
indskrevet på KU fik sin kandidat i starten af 2015, er en legende i FC Culpa, og som enhver anden sand legende trådte han
de fodspor, andre senere skulle følge i. Rønne var den første
træner for FC Culpas ypperligste hold. Pigeholdet. Som træner er intimsfæren naturligt brudt, og Rønne skulle da heller
ikke være træner længe, før han fandt sit livs kærlighed i pigespilleren Betina. Kærligheden var gengældt, og de to er i
dag forlovet.
Spring til 2013, hvor Anders Larsen og undertegnede – i folkemunde Body2000 – overtog trænertjansen. En duo, der mest
af alt vil blive husket for deres ihærdige forsøg på at indføre
fællesbad efter kamp og træning. Forsøget blev et nederlag
blandt mange successer på trods af trænernes guldtale til pigernes ambitioner: ”Ulrik Wilbek gik i bad med kvindelandsholdet, og de vandt guld ved EM samt OL-guld i Atlanta”.
Det blev desværre ikke til fællesbad og OL-guld, men til to
gange oprykning og faste forhold til begge trænere. Vi fandt
kærligheden på grønsværen, blandt pigerne klædt i de hvide
spillerdragter. Samme farve som den uskyldsrene brudekjole,
omend der ikke er meget gudfrygtig eller kirkelig stemning til
en Culpa-fest. Som bonusinfo blev Ulrik Wilbek gift med kvindelandsholdets målvogter Susanne Munk i 1994.
Spring til i dag og den nye trænerduo Martin og Natascha.
Førstnævnte har endnu engang bekræftet det, som alle altid
har vist: Kærligheden findes i Culpa. Martin og Natascha blev
udnævnt som trænere ved starten af efterårssæsonen 2014,
og det har kun taget storcharmøren fra Langeland 9 måneder at finde sin kærlighedsbaby i Ida fra holdet. Om Natascha
finder kærligheden på holdet er unægteligt en kende mere
usandsynligt end i de ovenstående tilfælde, men alt kan som
bekendt ske, så længe bolden er rund, og sandheden om Culpas kvindehold står ved magt.
Det er umuligt at sige, om sandheden udspringer af den naturligt tætte konktakt mellem spiller og træner eller den enkelte piges stålsatte vilje til at komme i startopstillingen, men
det er sikkert og vist, at FC Culpa i sandhed er kærlighedens
rugekasse på et hektisk jurastudie.
Konklusionen er derfor klar: Hvis du trænger til et frirum og
muligvis et skud kærlighed, så tøv ikke. Døren står åben i FC
Culpa.
Hovedsponsor
for FC Culpa
Stud.Jur. 2 — 57
SEMESTERSTARTSFESTEN
58 — Maj 2015
STUDIEBESØG HOS
ANKLAGEMYNDIGHEDEN
Stud.Jur. 2 — 59
DE10HURTIGE
DE 10 HURTIGE
Merethe Stagetorn
Karriere:
1965:
1965-67:
1965-92:
1977:
1980:
1983:
1992:
2014:
Supplerende foretagender:
Cand.jur. fra Københavns Universitet
Fuldmægtig hos Kammeradvokaten
Ekstern lektor ved Københavns Universitet
Stiftede sit eget advokatfirma ’Stagetorn & Wenzel’
(i dag ’Stagetorn Wenzel Lund Poulsen’)
Beskikket forsvarer
Møderet for Højesteret
Censor ved Københavns Universitet
Udgav sammen med Birgitte Wulff selvbiografien ”Jeg har
ikke noget til gode hos Vorherre”. Har desuden tidligere
udgivet flere juridiske lærebøger.
1978-89: Ejer af konditori
La Glace
(nu overtaget af
datteren Marianne)
SKREVET AF
Charlotte Otken
1
Hvorfor startede du på jura?
Min far var retsassessor ved Københavns Byret,
og jeg kendte ikke andre med videregående
uddannelse. Derfor valgte jeg jura.
2
Hvilket fag havde du under dit
studieforløb størst passion for?
Det var folkeret, hvor jeg slugte Alf Ross’ bøger og
havde store drømme om en international karriere.
3
Hvad var drømmen som jurastuderende?
Den var ikke så konkret, måske fordi jeg
var så optaget af meget andet.
4
Hvordan husker du det at komme
igennem eksamensperioderne?
Eksamensperioderne var spændende, og det viste
sig senere, at jeg er god til at arbejde under pres.
5
Tre ord som beskriver din tid på jura?
Inspirationen til at dykke koncentreret ned
i forskellige emner, ét ad gangen.
60 — Maj 2015
6
Hvornår oplevede du din første
professionelle succes?
Da jeg som 22 årig blev bedt om at holde et foredrag
i Juridisk Forening om efemere rettigheder.
7
Hvad husker du som den bedste tid i din karriere?
Tiden efter at jeg blev beneficeret – og var klar
over, at her skulle mit professionelle liv leves.
8
Hvornår oplevede du dit første
professionelle nederlag?
Tjah, som forsvarsadvokat er der meget, der kan
betegnes som nederlag, men jeg har gjort mit bedste.
9
Hvis du skulle give et godt råd til dig selv som
nyuddannet jurist, hvordan skulle det så lyde?
Glæd dig over at have så varieret en uddannelse
og dermed også et spændende arbejdsliv.
10
Hvem er din ”juridiske superhelt”?
I min grønneste ungdom var landsretssagfører
Jette Hecht Johansen meget populær. Desværre
nåede jeg aldrig at have en sag med hende.
E
STØTTEMEDLEMMER
Eksklusive støttemedlemmer
Advokatpartnerselskab
KALENDER
FORÅR 2015
05MAJ
5.
JD CASE I CIVILPROCES 7.
STUDIEBESØG HOS HORTEN 8.
JURABAR 12.
JD CASE I KONKURRENCE – OG MARKEDSFØRINGSRET
21.
JD CASE I SIKKERHEDS – OG KREDITORRETTIGHEDER
22.
JD CASE I OBLIGATIONSRET 28.
JD CASE I EU-RET 06JUNI
3.
JD CASE I CIVILPROCES 4.
JD CASE I SKATTERET 4.
JD CASE I FORVALTNINGSRET 26.
SOMMERFEST Bemærk:
Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med
www.jdku.dk for evt. ændringer.
Her finder du også yderligere information om de enkelte programmer.
62 — Maj 2015
JDs BESTYRELSE 2015
Formand
Anders Lytzhøft Olsen
anders@jdku.dk
Kasserer/næstformand
Philip Jørsboe
Støttemedlemsansvarlig
Jacob Maimin Weil
PR-ansvarlig
Thea Stensgaard Juul
philip@jdku.dk
jacob@jdku.dk
thea@jdku.dk
JD Case-ansvarlig
Laura Krabbe
Pro Bono-ansvarlig
Adrian Fritze Simonsen
Klubmester
Jeppe Aasted Due
laura@jdku.dk
adrian@jdku.dk
jeppe@jdku.dk
Stud.Jur.-redaktør
Tasi Louise Nørskov-Jensen
Stud.Jur.-redaktør
Ida Nordholm-Carstensen
Studiebesøgsansvarlig
Anna Haldbo Michelsen
tasi@jdku.dk
ida@jdku.dk
anna@jdku.dk
Eventansvarlig
Mads Høegh
Eventansvarlig
Line Rom
Gottschalck-Andersen
Jurabar-ansvarlig
Anders Reckendorff
mads@jdku.dk
line@jdku.dk
andersreckendorff@jdku.dk
K
Du vil uDvikle os.
og vi vil uDvikle Dig.
velkommen til.
kromannreumert.com/karriere
Henrik Thal Jantzen
Partner