Hvad skal der ske med klubhuset? Det er nu langt om længe lykkedes Lejre Kommune og Forsikringsselskabet at blive enige om en plan for genopbygningen af Hvalsø IF’s klubhus efter branden, der fandt sted natten til langfredag i år. Håbet er, at et forbedret klubhus kan stå klar, når vi tager hul på forårssæsonen i april 2015. Hvem der skal stå for genopbygningen er endnu ikke besluttet, da byggeriet først skal i udbud. Planen er dog, at arbejdet kan påbegyndes mellem den 1. november og den 15. november, hvis ikke vinteren lægger for mange hindringer i vejen for byggeriet. Læs mere på: www.hvalsoeif.dk Lejrelandsholdet og borgmester Touborg indvier ny kunstgræsbane i Hvalsø Der er inviteret til fodbold og fest, når Lejre Kommunes nye kunstgræsbane i Hvalsø bliver indviet fredag aften den 3. oktober. Alle medlemmer af Lejre Kommunes fodboldklubber er inviteret til begivenheden, ligesom naboerne til banen og andre fodboldelskere kan komme forbi, når festen starter fredag d. 3. oktober kl. 17.00. Borgmester Mette Touborg åbner officielt banen kl. 17.00, når hun klipper snoren over ind til det godt 7.000 m2 store kunstgræstæppe. Banen er blevet til i rekordfart. Indvielsen sker kun syv måneder efter, at bestyrelsen i Hvalsø IF sendte ansøgningen om at etablere en bane i Hvalsø til den nye kommunalbestyrelse. Banen har kostet 3 mio. kr. at anlægge. Kampboldene til de to opvisningskampe er sammen med 98 andre bolde sponsoreret af Nykredit i Roskilde. Aftenens sportslige højdepunkt bliver en kamp mellem et udvalgt hold af talentfulde drenge fra Lejre Kommune mod HBKøges førstehold i U13 drenge. Kampen fløjtes op kl. 17.45. Lejrelandsholdet er et udvalgt hold af drenge fra Lejre kommunes fodboldklubber, som på dagen skal se om de kan bide skeer med de dygtige HB-Køge drenge, som til dagligt spiller i Øst 1-rækken, som er en fælles række med de bedste københavnske og sjællandske hold. Før ungdomsspillerne indtager banen, vil et hold af kommunalpolitikere spille en showkamp mod et udvalgt hold af bestyrelsesmedlemmer fra kommunens fodboldklubber. Følgende 16 spillere er udtaget til Lejrelandsholdet 1. Tobias Bøje Lund - Saaby Fodbold. 2. Magnus Nørholm - Saaby Fodbold. 3. Lukas Ruben Christoffersen - Saaby Fodbold. 4. Ruben Alexander Strømsmoen Kriegsbaum - Saaby Fodbold. 5. Victor Antonsen – FC Lejre 6. Malthe Holmbjerg – FC Lejre 7. Christian Wenckens – FC Lejre 8. Christian Jørgensen – FC Lejre 9. Andreas Bredahl – Hvalsø IF 10. Daniel Thiesen – Hvalsø IF 11. Benjamin Austin – Hvalsø IF 12. William Christtreu – Hvalsø IF 13. Mads Grenick – Kirke Hyllinge 14. Nikolai Hinnum – Kirke Hyllinge 15. Jacob Egholm – Kirke Hyllinge 16. Sebastian Lynggaard – Kirke Hyllinge Læs mere på: www.hvalsoeif.dk
© Copyright 2024