Handlingsplan 2013 Handlingsplan 2013 Handlingsplan 2013 © 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk Indhold 1 Indledning 5 2 Dagtilbud for børn 6 3 Grundskole 8 4 Ungdomsuddannelse 9 5 Videregående uddannelse 11 6 Voksen- og efteruddannelse 13 7 Tværgående projekter 16 8 Internationale netværk 19 9 Oversigt over projekter 21 1 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har hermed glæden af at kunne præsentere sin handlingsplan for 2013. Handlingsplanen er behandlet af EVA’s bestyrelse og repræsentantskab. Handlingsplanen beskriver instituttets arbejdsprogram for det kommende år og har til formål at give vores interessenter samt skoler, institutioner og andre interesserede et indblik i vores kommende projekter og den sammenhæng, de indgår i. I lighed med tidligere år igangsætter vi i 2013 projekter både på dagtilbudsområdet og på alle uddannelsesområder – fra grundskole over ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til voksen- og efteruddannelse. Som tværgående institut har vi desuden en unik mulighed for at igangsætte projekter, der skaber ny viden om snitflader og overgange mellem og på tværs af uddannelsesområderne. Også i 2013 indeholder handlingsplanen derfor en række tværgående projekter, der skaber, indsamler og udveksler viden på tværs af uddannelsesområderne. En viden, der formidles dels i rapporter, notater eller artikler, dels gennem seminarer, gåhjemmøder eller lignende, som aktivt inddrager relevante interessentgrupper og enkeltpersoner. I handlingsplanen beskriver vi også de internationale netværk, vi i 2013 i særlig grad prioriterer at deltage i. Netværksdeltagelsen bidrager til at styrke vores position som nationalt videnscenter for international udvikling. Ud over at bidrage til den internationale udvikling inden for kvalitetsarbejde i uddannelsessystemet giver vores deltagelse i internationale netværk mulighed for at kvalificere og perspektivere de nationale indsatser og faglige debatter. Sidst i handlingsplanen findes en oversigt over projekter, som indgår i denne og den forrige handlingsplan. Yderligere oplysninger om tidligere projekter og publikationer findes på vores hjemmeside, www.eva.dk. Ud over de projekter, som fremgår af handlingsplanen, har vi en række faste opgaver, herunder akkrediteringer for Uddannelsesministeriet, SU-vurderinger for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, arbejdsmiljøvurderinger for Arbejdstilsynet og vurderinger af kurser og uddannelser for udlændinge for Ministeriet for Børn og Undervisning. Vi gennemfører derudover rekvirerede opgaver som indtægtsdækket virksomhed. På vores hjemmeside kan du læse mere om de rådgivningsopgaver og konsulentydelser, vi påtager os. Linda Nielsen Formand Handlingsplan 2013 Agi Csonka Direktør 5 2 Dagtilbud for børn Følgende projekter blev sat i gang på dagtilbudsområdet med handlingsplanen for 2012: • Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet • Årsrapporten Bakspejlet og webartikler • Erfaringsopsamling på fortællende dokumentation • Sprogvurderinger af treårige • Inklusion i praksis. Følgende to projekter videreføres i 2013: Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet Siden 2007 har EVA samarbejdet med Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) om at få udarbejdet en årlig kortlægning og kvalitetsvurdering af den skandinaviske forskning på dagtilbudsområdet. Ved udgangen af 2012 er seks års skandinavisk dagtilbudsforskning kortlagt og vurderet (2006-11). DCU’s kortlægning og vurderinger danner baggrund for årsrapporten Bakspejlet og databasen NB-ECEC (Nordic Base of Early Childhood Education and Care), der begge har til formål at skabe overblik over eksisterende forskning og at gøre forskning og forskningsresultater lettere tilgængelige for praktikere og interessenter på området. I 2013 vil dagtilbudsforskning publiceret i 2012 blive kortlagt og vurderet, og databasen NBECEC vil blive udviklet på baggrund af brugerundersøgelser. Kortlægning, vurdering samt udvikling og drift af NB-ECEC er i de seneste år blevet støttet af Kunnskapsdepartementet og Utdanningsdirektoratet i Norge og af Skolverket i Sverige. Bakspejlet Vi har i de seneste fem år udgivet magasinet Bakspejlet, og det vil vi fortsætte med i 2013. Bakspejlet formidler udvalgte resultater af den årlige forskningskortlægning og viden om vores evalueringer og undersøgelser på en inspirerende og handlingsrettet måde. Resultaterne formidles i kombination med praksiserfaringer fra dagtilbud. Magasinet henvender sig til ledere og pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Formålet med magasinet er at bidrage til en stærkere vidensbasering af det pædagogiske arbejde på dagtilbudsområdet. Der publiceres desuden fire andre formidlingsprodukter med udgangspunkt i forskningskortlægningen og -vurderingen. De henvender sig også til ledere og pædagoger på dagtilbudsområdet og offentliggøres på EVA’s hjemmeside. Med handlingsplanen for 2013 sætter vi desuden følgende projekter i gang: Fokus på læreplanstemaet natur og naturfænomener Loven om pædagogiske læreplaner fra 2004 har blandt andet til formål at sikre bredde i det pædagogiske arbejde med børnene. Siden vedtagelsen af loven har der dog i forskning, policy og praksis været tendens til at prioritere bestemte temaer, herunder især sprog, sociale kompetencer og udsatte børn. Disse prioriteringer betyder, at dele af læreplansarbejdet ikke i så høj grad belyses eller prioriteres som områder for udvikling. Natur og naturfænomener er et eksempel på et tema, der i begrænset omfang er genstand for opmærksomhed, og som tilsyneladende volder problemer for det pædagogiske personale og kun i begrænset omfang afspejler sig i børnenes interesser og kompetencer, når de starter i skolen. Handlingsplan 2013 6 Formålet med evalueringen er at afdække, hvordan dagpleje og daginstitutioner arbejder med natur og naturfænomener, samt at identificere barrierer og muligheder for udvikling af temaet. Evalueringen vil fokusere på, hvordan pædagoger og dagplejere arbejder med at skabe interesse for og viden om natur og naturfænomener hos børnene. Evalueringen vil hovedsageligt benytte sig af kvalitative undersøgelsesmetoder for at afdække konkret arbejde med læreplanstemaet i dagpleje og daginstitutioner. Evalueringen vil give dagtilbud og pædagogiske konsulenter inspiration til refleksion over egen praksis og muligheder for at udvikle temaet i kommuner og institutioner. Evalueringen vil desuden give viden om status for implementering af denne del af dagtilbudsloven og om, hvor og hvordan der kan være behov for at understøtte en yderligere udvikling af arbejdet. Samtidig vil projektet bidrage med eksemplarisk viden om arbejdet med et konkret læreplanstema, der kan være nyttig i arbejdet med de øvrige læreplanstemaer. Børneperspektiver i kvalitetsudvikling Igennem de seneste år har der både i forskningen og i praksis været et større fokus på at indtænke børns perspektiv på at være i dagtilbud. Pædagogers kompetence til at udvikle pædagogisk praksis med afsæt i børnenes udvikling og perspektiver er central for kvaliteten. Forskning viser, at en systematisk inddragelse af børneperspektiver på afgørende vis kvalificerer, videreudvikler og beriger pædagogisk praksis. Set i et internationalt perspektiv har vi i Norden en lang tradition for at anerkende børns oplevelser og erfaringer. Det afspejles bl.a. i lovgivningens krav om inddragelse af børneperspektiver i de obligatoriske børnemiljøvurderinger. Samtidig er der faglige og metodiske udfordringer forbundet med at inddrage børns perspektiver i forhold til både indsamling og fortolkning af data. Formålet med undersøgelsen er at indsamle erfaringer med inddragelse af børns perspektiver som en del af kvalitetsudviklingen i dagtilbud og på baggrund af dette udvikle et inspirationsmateriale. Projektet vil inddrage praktikere i afprøvning og udvikling af redskaber, der matcher netop deres børnegruppe. Erfaringer fra projektet vil være anvendelige for pædagoger, ledere og forvaltninger, der vil arbejde med at udvikle kvaliteten i dagtilbud med afsæt i børns perspektiver. Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner I de seneste år er der kommet et øget politisk fokus på kvalitet i dagtilbud, bl.a. fordi dansk og international forskning peger på, at dagtilbud af høj kvalitet har stor betydning for børns videre liv. Kvaliteten i danske dagtilbud sikres og udvikles af kommunerne gennem det pædagogiske tilsyn. Kommunerne fastsætter selv rammerne for tilsynet. Tilsynet er centralt i et kvalitetssikringsog kvalitetsudviklingsperspektiv og har på det specialiserede område været genstand for stor opmærksomhed. I 2010 undersøgte vi kommunernes kvalitetssikring og kvalitetsudviklingsaktiviteter i relation til dagplejen. I forbindelse med EVA’s forskellige undersøgelser på dagtilbudsområdet har vi mødt forskellige tilgange til organisering af tilsynet af daginstitutionerne, men vi har ikke gennemført en systematisk undersøgelse af det kommunale tilsyn med daginstitutionerne. Formålet med evalueringen er at afdække, hvilke tilgange til tilsyn kommunerne vælger, og hvilke ræsonnementer der ligger bag organiseringen af tilsynet. Evalueringen vil også afdække, hvilke initiativer der evt. iværksættes som opfølgning på tilsynet – både i forhold til de institutioner, hvor der i forbindelse med tilsynet er identificeret problemer i relation til den pædagogiske praksis, og i forhold til de institutioner, hvor der ikke er konstateret problemer. Evalueringen vil med afsæt i en kvantitativ afdækning af kommunale tilgange til tilsynet nærmere udforske udvalgte kommuners tilsynspraksis og opfølgning over for konkrete institutioner. Evalueringen vil give viden om kommunernes tilsynspraksis og identificere tilgange til at understøtte kvalitetsløft i de institutioner, hvor der er problemer i relation til den pædagogiske praksis. Resultaterne vil dermed kunne anvendes af bl.a. pædagogiske konsulenter som inspiration til udvikling af det kommunale tilsyn med kvaliteten. Handlingsplan 2013 7 3 Grundskole Med handlingsplanen for 2012 blev der efter aftale med formandskabet for Skolerådet sat følgende projekter i gang på grundskoleområdet: • Hvordan kan specialklasserækker medføre inklusion og synergi? • Lærernes brug af Fælles Mål • Sprogvurderinger og opfølgende indsatser i børnehaveklassen (udsættes til 2013). Følgende projekter blev sat i gang på eget initiativ i 2012: • EVA-dage på grundskoleområdet • Magasin for grundskolen. Følgende projekter sættes i gang i 2013 efter aftale med formandskabet for Skolerådet: • Undervisning på mellemtrinnet • Udviklingsprojekt om systematisk brug af data. Der igangsættes ikke projekter på eget initiativ på grundskoleområdet i 2013. Handlingsplan 2013 8 4 Ungdomsuddannelse Følgende projekter blev sat i gang på området med handlingsplanen for 2012: • Veje og omveje i uddannelsessystemet • Eksamens- og prøveformer på de gymnasiale uddannelser • Undervisningsdifferentiering på erhvervsuddannelserne. Desuden afsluttede vi første del af ”Effekter af gymnasiereformen”, som blev sat i gang med handlingsplanen for 2009. 2. del af projektet gennemføres i 2014. Med handlingsplanen for 2013 sætter vi følgende projekter i gang: Ledelse på erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne består af indbyrdes meget forskellige uddannelser. De enkelte uddannelser har i høj grad deres egen kultur, der afspejler forskellige faglige traditioner og interesser samt forskellige arbejdsmarkeder. Samtidig gælder det, at uddannelserne tilrettelægges i et spændingsfelt, hvor de på den ene side skal sikre, at Danmark har en veluddannet faglært arbejdsstyrke af højeste kvalitet, og på den anden side skal bidrage til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. De overordnede regler og rammer for erhvervsuddannelserne er meget fleksible. Fleksibiliteten i rammerne giver mulighed både for at rumme mange forskellige uddannelseskulturer og for at håndtere de forskellige krav og udfordringer, uddannelserne er stillet over for. Men fleksibiliteten og kompleksiteten stiller samtidig store krav til ledelsen på de skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Med denne evaluering sætter vi fokus på ledelsen på erhvervsuddannelserne i forlængelse af de evalueringer af ledelse, EVA tidligere har gennemført i andre dele af uddannelsessystemet, senest i det almene gymnasium. Fokus i evalueringen er på ledelse af uddannelserne, og det centrale niveau er uddannelseschefen eller tilsvarende. Formålet med evalueringen er at belyse, hvordan lederne opfatter deres ledelsesopgaver og deres ledelsesrum, og hvilke forhold de ser som særlig betydningsfulde i denne sammenhæng. Konkret skal evalueringen belyse følgende spørgsmål: Hvilke muligheder og udfordringer skaber den stadig mere komplekse institutionsstruktur, der kendetegner området, i forhold til ledelse af uddannelserne? Hvordan sikrer lederne kvaliteten af undervisningen, og hvordan håndterer de balancen mellem at skabe sammenhæng på tværs af de enkelte uddannelser og samtidig give rum for den forskellighed, der kendetegner uddannelserne? Hvordan håndterer de kravene om på en gang at være inkluderende og samtidig sikre, at de færdiguddannede har de bedst mulige kompetencer? Og hvordan arbejder de med at omsætte de fleksible rammer og regler til en velfungerende praksis på skolen? Uddannelseschefen samarbejder både opad og nedad i organisationen, og evalueringen vil derfor basere sig på data indsamlet blandt lærere, uddannelsesledere og uddannelseschefer samt topledere. Evalueringens resultater vil kunne anvendes af uddannelseschefer, der skal udvikle deres ledelsesrolle, og af de topledere, der skaber rammerne for ledelse af uddannelserne. Gymnasiernes håndtering af en heterogen elevgruppe En stadig større andel af en årgang vælger en gymnasial uddannelse. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolen er lidt lavere nu end tidligere, og gymnasielærerne oplever en større spredning blandt eleverne. Samtidig er der som konsekvens af målsætningen om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, stort fokus på at Handlingsplan 2013 9 fastholde de elever, der starter. Skolerne adresserer denne problemstilling bl.a. gennem et skærpet fokus på trivsel og opbakning om den enkelte elev – både i regi af gennemførelsesvejledning og blandt klassens lærere. Nogle skoler er begyndt at arbejde med niveaudelte hold på baggrund af fx screening af eleverne. Men der er mindre fokus på, hvordan udfordringen håndteres i selve undervisningen. Med denne evaluering ønsker vi at skabe viden om, hvordan skolerne håndterer opgaven med at tilgodese en voksende elevgruppe med differentierede forudsætninger og behov. Hvordan udmøntes bekendtgørelsernes krav om, at skolerne tilrettelægger undervisningen under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger (§ 73 i stx-bekendtgørelsen, § 59 i hhxbekendtgørelsen og § 55 i htx-bekendtgørelsen)? Fokus vil være på undervisningssituationen. Evalueringen retter sig mod lederne, der skal rammesætte undervisningen, og mod lærerne, der kan få inspiration til at tilrettelægge en undervisning, der tager hensyn til en differentieret elevgruppe. Evalueringen tænkes gennemført med inddragelse af observationer på udvalgte skoler med efterfølgende samtaler med elever, lærere og ledere. Handlingsplan 2013 10 5 Videregående uddannelse Følgende projekter blev sat i gang på området med handlingsplanen for 2012: • Uddannelsesinstitutionernes arbejde med ECTS-point • Virtuelle uddannelsesforløb Ud over projekterne i handlingsplanen har vi fortsat akkrediteringsvurderingerne af nye og eksisterende erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, af nye VVU- og diplomuddannelser og af eksisterende kunstneriske uddannelser. Arbejdet med akkrediteringerne fortsætter i 2013, og med handlingsplanen for 2013 sætter vi derudover følgende projekter i gang: Praktikkens læringsrum I størstedelen af den videregående uddannelsessektor er praktik en vigtig del af uddannelserne. Pr. 1. august 2009 blev der indført obligatorisk praktik på minimum tre måneder på erhvervsakademiuddannelserne og minimum seks måneder på professionsbacheloruddannelserne. Også på flere universitetsuddannelser er praktik blevet et uddannelseselement med ECTS-point på lige fod med andre mere traditionelle uddannelseselementer. Praktikken på de videregående uddannelser har således i de senere år fået en langt mere central placering og større politisk bevågenhed som et vigtigt element i uddannelserne. Der er dog ingen systematiske undersøgelser af, om praktikken fungerer som et optimalt læringsrum, hvor de studerende møder praksis og kan reflektere over koblingen mellem teori og praksis. Ligeledes er der ingen samlet viden om, hvorvidt de studerende får et tilfredsstillende læringsudbytte af praktikken. Det overordnede formål med evalueringen er at undersøge og vurdere, hvorvidt praktikken rent faktisk fungerer som et alternativt læringsrum til den teoretiske undervisning, og om de studerende opnår de ønskede læringsmål. Evalueringen vil derfor indsamle viden om praktikkens tilrettelæggelse, form og læringsmål på tværs af den videregående uddannelsessektor. Her vil der være særlig fokus på at undersøge og vurdere, hvilke typer opgaver og aktiviteter de studerende beskæftiger sig med i praktikforløbet, og hvilken rolle kontaktpersoner og praktikvejledere spiller for de studerendes læring. Evalueringen vil især benytte kvalitative undersøgelsesmetoder, som går tættere på problemstillingen på udvalgte uddannelser. Det kan fx være fokusgruppeinterview med studerende og interview med praktikvirksomheder og aftagere. Evalueringen vil give viden, som kan kvalificere uddannelsesinstitutioners og praktikvirksomheders arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og kvalitetssikre praktikken, så den fungerer hensigtsmæssigt og bidrager til de studerendes forståelse af praksisfeltet og kobling af teori og praksis. Desuden vil evalueringen kunne bidrage med viden til eventuel justering eller præcisering af praktikkens bekendtgørelsesfastlagte formål, læringsmål m.m. Nye undervisningsformer En lang tradition for holdundervisning og forelæsninger ændrer sig hastigt på de videregående uddannelser. Der anvendes mange ressourcer på pædagogiske udviklingsprojekter, nye undervisningsformer og undervisningsmidler for at imødekomme den enkelte studerendes læringsstil og for fortsat at sikre forløb med en høj grad af indlæring, tæt samspil mellem studerende og undervisere og et aktivt studiemiljø. Formålet med projektet er at evaluere og formidle innovative undervisningspraksisser, det vil sige tilfælde, hvor institutionerne har gjort sig erfaringer med at gentænke uddannelsers tilrettelægHandlingsplan 2013 11 gelse, organisering og undervisning. Evalueringen vil analysere konkrete undervisningspraksisser og vurdere dem i forhold til undervisernes pædagogiske målsætninger og erfaringer samt de overordnede politiske målsætninger for de videregående uddannelser og de perspektiver, som initiativerne optegner for uddannelserne. Evalueringen vil være baseret på kvalitative dataindsamlingsmetoder som fx redegørelser fra institutionerne og institutionsbesøg. Evalueringen skal styrke undervisere og pædagogiske lederes overvejelser, når de tilrettelægger uddannelse og undervisning for de studerende, og i formidlingen af resultaterne vil der derfor blive lagt stor vægt på brugerperspektivet. Handlingsplan 2013 12 6 Voksen- og efteruddannelse Følgende projekter blev sat i gang på området med handlingsplanen for 2012: • Evaluering af Voksen- og efteruddannelsescentre (VEU-centre) • AMU for flygtninge og indvandrere – indsatser og barrierer for deltagelse • VEU-centre og vækst Med handlingsplanen for 2013 sætter vi følgende projekter i gang: VEU til de ”unge voksne” ufaglærte De unge ufaglærte er en udsat gruppe på det danske arbejdsmarked, fordi udviklingen på arbejdsmarkedet går i retning af færre ufaglærte job. Nogle unge, der nu befinder sig i aldersgruppen 25-30 år, fravalgte måske uddannelse under højkonjunkturen, fordi det var let at få job, mens andre aldrig fik en ungdomsuddannelse. I dag har de en usikker beskæftigelsessituation, og mange er berørt af ledighed. Der er dog tale om en gruppe med meget forskelligartede behov, men fælles for dem er, at de vil være på arbejdsmarkedet mange år endnu, og at deres muligheder på arbejdsmarkedet kan forbedres gennem en målrettet VEU-indsats. Evalueringens formål er at undersøge VEU-indsatserne for ufaglærte i aldersgruppen 25-30 år og vurdere, om og hvordan indsatserne kan styrkes for denne gruppe. Da der er tale om en sammensat gruppe, kan der være brug for forskellige tiltag målrettet forskellige segmenter af gruppen, fx unge med lyst til en faglært uddannelse, unge med svage almene kvalifikationer, tosprogede unge eller unge med negative skoleerfaringer. Evalueringen vil have fokus på VEU-institutionernes aktiviteter såvel som samarbejdet og samspillet mellem relevante lokale aktører. Samtidig vil projektet give et overblik over indsatsen for målgruppen på landsplan, hvad angår både almen og erhvervsrettet VEU. Dataindsamlingen vil ske via en registerundersøgelse suppleret med kvalitative oplysninger fra VUC’er, jobcentre og centrale VEU-udbydere. På den måde kan evalueringen give relevant ny viden til de politiske beslutningstagere, som skal vurdere, om VEU-indsatsen for de unge voksne ufaglærte er tilstrækkelig og har det rette fokus. Samtidig kan evalueringen give inspiration til de enkelte udbydere, til jobcentre og til andre lokale og regionale aktører. Fra ufaglært til faglært Knap en million danskere på arbejdsmarkedet mellem 20 og 64 år har ikke en erhvervsfaglig, kompetencegivende uddannelse. Samtidig er den generelle tendens på arbejdsmarkedet, at jobmulighederne for ufaglærte indskrænkes. Mange ufaglærte vil derfor være i risiko for mange jobskift eller for at blive ramt af ledighed. Analyser af fremtidens arbejdsstyrke viser, at der frem mod 2020 vil opstå en massiv mangel på uddannet arbejdskraft. Manglen på uddannet arbejdskraft kan ikke alene løses ved, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. For at sikre en arbejdsstyrke, der kan matche virksomhedernes behov, er det nødvendigt at videreuddanne de grupper, der allerede er på arbejdsmarkedet. En del af løsningen på denne samfundsmæssige udfordring er at sikre, at flere ufaglærte opkvalificeres til faglærte. EVA vil med denne undersøgelse belyse overgangen fra ufaglært til faglært. Det gør vi ved at sætte fokus på ufaglærte voksne, der gennemfører et kompetenceløft svarende til faglært, og på Handlingsplan 2013 13 ufaglærte, der overvejer at uddanne sig til faglært, men som endnu ikke har påbegyndt et uddannelsesforløb. Formålet med undersøgelsen er først og fremmest at opnå større viden om, hvilke personlige og institutionelle faktorer der har betydning for, at man tager springet fra ufaglært til faglært for at belyse, hvor uddannelsessystemet kan spille en befordrende rolle set fra deltagernes perspektiv. Undersøgelsen vil bestå af tre hoveddele. En registerundersøgelse, der kortlægger, hvor mange ufaglærte der opnår faglært status, og hvilke forhold der øger sandsynligheden for at tage springet. En spørgeskemaundersøgelse med fokus på at kortlægge barrierer og indsatser, der har betydning for at tage springet, samt en kvalitativ undersøgelse, der udfolder de faktorer, der har haft en særlig betydning henholdsvis for at tage springet eller for beslutningen om ikke at gøre det (endnu). Undersøgelsen giver et vigtigt input til udbyderne og det politiske niveau om, hvilke tiltag der fremadrettet bør prioriteres, for at flere ufaglærte kan opnå faglært status. Voksenpædagogiske miljøer De seneste år har det i læringsmiljøer inden for VEU-området været diskuteret, hvordan de voksenpædagogiske miljøer bliver påvirket af udviklingen i deltagersammensætningen. På mange VUC’er udgør de ’unge voksne’ nemlig en stadig større gruppe, og på mange erhvervsrettede institutioner har man uddannelser for unge og voksne i blandede miljøer. Der er således stor forskel på alder, modenhed, motivation og livs- og erhvervserfaring blandt deltagerne i voksen- og efteruddannelse. Hvad betyder det for de pædagogiske læringsmiljøer, og hvordan påvirker det de voksnes lyst til at uddanne sig? Undersøgelsens overordnede formål er at belyse, hvad der kendetegner et godt voksenpædagogisk miljø. Mere konkret vil projektet søge svar på, hvilken betydning de pædagogiske miljøer har for voksnes deltagelse i almen og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Hvilke faktorer ved de pædagogiske miljøer fremmer og mindsker de voksnes lyst til at deltage i voksen- og efteruddannelse? Og hvordan oplever de voksne de aldersblandede miljøer? Undersøgelsen vil afdække dette ved en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i voksenuddannelser og ved supplerende kvalitativ dokumentationsindsamling, fx institutionsbesøg. Undersøgelsen vil præsentere eksempler på pædagogiske læringsmiljøer, der opleves som attraktive af de voksne, og identificere, hvilke faktorer der er afgørende for at tiltrække og fastholde voksne deltagere. Er det fx de samme forudsætninger, der skaber et godt miljø for de ’unge voksne’ som for de mere modne voksne? Projektet skal munde ud i en rapport og en konference, hvor undersøgelsens resultater fremlægges for personer, der arbejder på almene og erhvervsrettede institutioner. Desuden formidles resultaterne af undersøgelsen i en eller flere artikler i dagspressen og/eller fagpressen. Danskuddannelse til voksne udlændinge Kommunerne skal tilbyde grundlæggende danskuddannelse til voksne udlændinge med det formål at give dem de nødvendige dansksproglige forudsætninger for at klare sig i job, i uddannelse og som borgere i Danmark. Retten til uddannelse gælder i en tidsbegrænset periode på ca. tre år efter ankomsten til landet. Danskuddannelserne udbydes i praksis af sprogcentrene m.fl. efter overenskomst med kommunerne. Uddannelserne har gennemgået en større udvikling, hvor målgruppen blandt andet er blevet mere differentieret. Samtidig bliver der sat spørgsmålstegn ved, om alle udlændinge får et tilstrækkeligt udbytte af danskuddannelserne til at komme videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Fx peger VEU-rådet på, at ikke alle udlændinge opnår tilstrækkelige dansksproglige færdigheder i løbet af deres treårsret til danskuddannelse til at kunne påbegynde andre uddannelsestilbud. Det er også en erfaring inden for både avu, AMU og FVU, at udlændinge ofte ikke har de grundlæggende sproglige forudsætninger for at nå målene i uddannelserne. Handlingsplan 2013 14 Formålet med evalueringen er at vurdere, om danskuddannelse til voksne udlændinge i tilstrækkelig grad sikrer, at målgruppen får de rette sproglige forudsætninger for at søge videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, herunder om udbyderne er i stand til at tilgodese forskellige behov hos deltagerne. Samspillet med øvrige almene uddannelsestilbud vil også indgå i vurderingen. Herudover vil evalueringen belyse, hvordan udbyderne arbejder med kvalitetssikringen af undervisningen, og hvordan kommunerne fører tilsyn med danskuddannelserne. Evalueringen vil blive gennemført på baggrund af redegørelser fra udbydere, en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne og besøg med interview. Evalueringen kan anvendes af Ministeriet for Børn og Undervisning til at vurdere kvaliteten af danskuddannelserne, herunder om uddannelserne sikrer et tilstrækkeligt udbytte i forhold til at integrere voksne udlændinge i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derudover kan evalueringen give udbyderne af danskuddannelse til voksne udlændinge inspiration til fortsat kvalitetsudvikling af danskuddannelserne. Handlingsplan 2013 15 7 Tværgående projekter Følgende tværgående projekter blev sat i gang med handlingsplanen for 2012: • Veje til udvikling af praksis • Efteruddannelse for lærere og pædagoger Med handlingsplanen for 2013 sætter vi følgende projekter i gang: Kvalitetssikring på tværs De styringsmæssige rammer for kvalitetssikring har udviklet sig uafhængigt af hinanden i de forskellige dele af det offentlige uddannelsessystem. Erhvervsuddannelserne fik allerede tidligt en kvalitetsbekendtgørelse med krav om årlige selvevalueringer på hver enkelt institution, og en tilsvarende model er siden blevet indført på gymnasieuddannelserne. Kravene til dagtilbud og folkeskolen går i vid udstrækning via kommunerne, fx om kvalitetsrapporter for hvert skolevæsen. På det videregående område er kravene til institutionernes interne kvalitetsarbejde kombineret med en mangeårig tradition for ekstern kvalitetssikring – i øjeblikket i form af akkrediteringer af nye og eksisterende uddannelser. De forskelligartede krav hænger naturligvis sammen med karakteristika på hvert uddannelsesområde, men et samlet blik på tværs giver også et billede af, at de gældende rammer i vid udstrækning er historiens drivtømmer. Der er krav, som måske mere afspejler de politiske prioriteringer på tidspunktet for deres vedtagelse end aktuelle ønsker til en effektiv kvalitetssikring. Derfor er det relevant med denne evaluering at gøre status over de lovgivningsmæssige rammer for kvalitetssikring på tværs af uddannelsesområder – fra dagtilbud og folkeskolen over erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser til de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelse. Evalueringens formål vil være at vurdere aktualiteten af de lov- og bekendtgørelsesfastsatte krav til det lokale niveau med henblik på at pege på inspirationsmuligheder på tværs og formulere anbefalinger til videreudvikling. I evalueringen vil vi bl.a. analysere forskelle og ligheder mellem uddannelsesområderne, med hensyn til hvilke formål og kvalitetsopfattelser kravene afspejler, og hvilke aktører, metoder, emner/genstande, tidsintervaller, afrapporteringsformer, internationale referencer mv. der indgår i kravene. Samspillet mellem tilsyn og kvalitetssikring på de enkelte områder vil også indgå i projektet. Dokumentationsindsamling vil foregå via deskresearch og interview med nøglepersoner. Evalueringen henvender sig primært til de centrale myndigheder og andre interessenter, der kan bruge resultaterne som inspiration i forbindelse med fremtidigt reformarbejde. Evalueringens resultater vil forhåbentlig også kunne bidrage til en mere generel debat om balancen mellem national styring og lokal ansvarlighed i arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelser og undervisning. Vellykkede overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser Den politiske målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, har betydet, at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse har været i fokus gennem de senere år. Fokus har især været på vejledningen og selve overgangen ”fra dør til dør”, mens der har været mindre fokus på, hvordan de kommer ud ad døren i grundskolen, eller hvordan de kommer ind ad døren på den ungdomsuddannelse, de har valgt. Dette projekt fokuserer netop på, hvordan de kommer ud af døren i grundskolen, og hvordan de bliver forberedt på overgangen til ungdomsuddannelser. Handlingsplan 2013 16 Igangværende og tidligere evalueringer har haft fokus på Ungepakke 2, herunder UU-centrenes rolle samt uddannelsesparathedsbegrebet, men de har ikke haft selvstændigt fokus på udskolingens betydning for elevernes overgang. EVA har tidligere lavet undersøgelser med fokus på udskolingen (10.-klasser, erhvervsklasser mv.). EVA har også gennemført en række regionalt baserede workshopper for forskellige aktører, der arbejder med overgangen til ungdomsuddannelserne i praksis. Disse workshopper pegede på behovet for mere viden om området. Denne evaluering har til formål at belyse indholdet og tilrettelæggelsen af udskolingen i grundskolen og vurdere dens betydning for elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Evalueringen vil fokusere på flg. spørgsmål: • Hvordan sikres samarbejdet mellem skolen og UU-vejlederen, og hvordan sikres en tilstrækkelig sammenhæng mellem forskellige vejledningsaktiviteter på den ene side og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (det timeløse UEA-fag) og undervisningen i øvrigt på den anden side? • Hvordan fungerer de forskellige brobygningsaktiviteter og kontakten mellem udskolingen og de uddannelser, udskolingen skal forberede til? • I hvilket omfang er elevernes uddannelsesparathed til ungdomsuddannelserne et succeskriterium i tilrettelæggelsen af udskolingen? • Hvilken rolle spiller folkeskolens afgangsprøver i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne? Evalueringen forventes at inddrage både kvalitative og kvantitative metoder og vil henvende sig til både lærere og vejledere, der arbejder med elever i udskolingen i praksis, og til uddannelsesplanlæggerne, der fastlægger de overordnede regler og rammer for udskolingen i grundskolen. Optagesystemet til de videregående uddannelser Det eksisterende optagesystem til de videregående uddannelser indebærer, at en stor mængde ansøgere hvert år kan fordeles på uddannelser og institutioner i løbet af kort tid og efter forholdsvis gennemskuelige kriterier. Alligevel giver systemet og dets grundelementer ofte anledning til diskussion. Det gælder fx de forskellige karakterbonusordninger, der indebærer, at nogle dimittender kan forhøje deres karaktergennemsnit, det gælder fordelingen i optaget på hhv. kvote 1- og kvote 2-ansøgere, og det gælder sondringen mellem generelle og specifikke adgangskrav. De specifikke adgangskrav blev skærpet i 2005, hvor gymnasiereformen samtidig betød, at eleverne allerede i midten af 1. g skal vælge, hvilke fag de ønsker at afslutte på hvilke niveauer. Et mismatch mellem den enkelte students studieretningsvalg og de specifikke adgangskrav til videregående uddannelse kan være medvirkende til stigningen i søgningen til gymnasiale suppleringskurser. Evalueringen skal analysere og vurdere det nuværende optagesystems betydning for overgangen til de videregående uddannelser. Evalueringen fokuserer på to overordnede spørgsmål: Hvad betyder optagesystemets indretning for de gymnasiale uddannelser, fx mht. valg af studieretning og valgfag? Og i hvilket omfang sikrer optagesystemet, at de videregående uddannelser faktisk optager de studerende, som har den største sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen og for at kunne varetage de funktioner, som uddannelsen uddanner til? Evalueringens datagrundlag vil omfatte bidrag fra både gymnasier og videregående uddannelser og fra såvel (kommende) ansøgere som dem, der arbejder med optagesystemet, som fx vejledere og uddannelsesplanlæggere. Evalueringen vil henvende sig både til uddannelsesinstitutioner, der arbejder med fx at udvikle nye optagesystemer til kvote 2-ansøgere, og til uddannelsesplanlæggere, der fastlægger de overordnede regler og rammer for optagesystemerne til de videregående uddannelser. Ligeledes vil ungdomsuddannelsesinstitutionerne kunne bruge evalueringen i deres arbejde med studieretninger og studieretningsvalg. Køn på tværs De seneste år har der været et stigende fokus på køn som en betydende forskelsmarkør for børns og unges adfærd. I daginstitutioner og skoler eksperimenteres der med kønsopdelte aktiviteter ud fra en forestilling om, at netop køn er af betydning for børns læringsevner, præferencer, modenhed mv. I offentligheden italesættes i stigende grad et ”drengeproblem”, i relation til at Handlingsplan 2013 17 drenge klarer sig dårligere i skolen og i mindre grad end piger gennemfører en uddannelse. Der hersker mange forestillinger og myter om kønnets betydning for læring og uddannelse, og den offentlige debat er ofte præget af grove generaliseringer. Projektet har til formål at bidrage til en kvalificering af den offentlige debat om kønnets betydning for læring og uddannelse. På baggrund af eksisterende data og undersøgelser søges svar på spørgsmål som: Hvordan håndteres kønnets betydning i daginstitutioner og skoler? Hvad kendetegner de drenge og piger, som ikke får – eller falder fra – en ungdomsuddannelse? I hvilket omfang er køn en afgørende faktor i forhold til, hvordan børn og unge klarer sig i uddannelsessystemet? Projektet vil munde ud i mindre artikler, debatmøder mv. Metodeværktøjskasse på EVA.dk EVA får i stigende grad henvendelser fra praktikere på dagtilbuds- og uddannelsesområdet, der efterspørger forskellige former for metodisk rådgivning eller metodiske værktøjer. For at imødekomme dette behov på en mere systematisk måde etablerer vi derfor i 2013 en metodeværktøjskasse for praktikere på EVA.dk. Metodeværktøjskassen kan ses som et element i EVA’s kapacitetsopbyggende aktiviteter, og den henvender sig til praktikere inden for dagtilbud og uddannelse. Metodeværktøjskassen kan bidrage til at understøtte nogle af de metodiske udfordringer, som vi ofte møder blandt praktikerne. Visionen med værktøjskassen på EVA.dk er, at det kan blive et forum, hvor praktikere kan søge information og inspiration, hvis de sidder med en metodisk udfordring. Derudover kan brugerne indsende ønsker om, hvilke metodiske udfordringer der skal behandles. Værktøjskassen vil bestå af forskellige produkter, der giver viden om både kvalitative og kvantitative metoder. Værktøjskassen markedsføres via nyhedsbrev og ved eksterne EVA-arrangementer. Handlingsplan 2013 18 8 Internationale netværk Vi følger den internationale udvikling ved at deltage i netværk af organisationer, der arbejder med uddannelse, evaluering og kvalitetsudvikling. Derudover deltager vi i en række aktiviteter i samarbejde med nationale og internationale organisationer, og vi prioriterer at have en tæt kontakt til evalueringsinstitutioner i andre lande. Deltagelsen i netværk har til formål at styrke vores position som nationalt videnscenter for den internationale udvikling på dagtilbuds- og uddannelsesområdet. Desuden giver netværksdeltagelsen os mulighed for at formidle danske forhold og succeser og dermed bidrage til den internationale udvikling på området. I 2013 vil vi prioritere en aktiv rolle i følgende netværk: Dagtilbud for børn ICSEI-netværk om Early Childhood Education and Care ICSEI (International Congress of School Effectiveness and Improvement) er en international organisation, der har eksisteret i mere end 40 år, hvor politikere, embedsværk, forskere og praktikere fra hele verden mødes én gang årligt. Organisationen har traditionelt haft fokus på skoleområdet, men med det øgede globale fokus på værdien af dagtilbudsområdet som arena for tidlige indsatser i forhold til at sikre børns udvikling, læring og dannelse som samfundsborgere er der i regi af ICSEI i 2009 etableret et ECEC-netværk (Early Childhood Education and Care), hvor vi varetager netværksledelsen. Kongressen og netværket giver os indblik i international forskning og globale trends og strømninger samt mulighed for erfaringsudveksling om kvalitetsudvikling i feltet mellem policy, forskning og praksis. Nordic Network on ECEC Det nordiske netværk består af deltagere fra de nordiske landes ministerier og statslige evalueringsinstitutioner, der beskæftiger sig med dagtilbudsområdet. Netværket mødes en til to gange om året med henblik på at udveksle viden om og erfaringer med nordiske tiltag inden for området samt at opnå mulighed for koordinering af evalueringer og undersøgelser de nordiske lande imellem. Vi deltager i netværkets møder bl.a. med oplæg om resultater fra vores undersøgelser og evalueringer. EECERA – Special Interest Group on Young Children’s Perspectives Den årlige europæiske konference om uddannelsesforskning EECERA (European Early Childhood Education Research Association) har eksisteret i godt 20 år. I regi af EECERA er der etableret flere netværk (SIG’s, Special Interest Groups), hvor vi deltager i et netværk om inddragelse af børneperspektiver. I netværket deltager forskere fra de europæiske lande samt New Zealand og Australien. Gennem deltagelse i netværket får vi opdateret viden om eksisterende og kommende forskningsprojekter og resultater, ligesom det giver mulighed for metodisk sparring og erfaringsudveksling om inddragelse af børneperspektiver i EVA’s evalueringer. Grundskole og ungdomsuddannelse Nordisk skolenetværk Vi er medlem af Nordisk skolenetværk, et netværk for nordiske institutioner, der gennemfører evalueringer og analyser på skoleområdet. Netværket bliver brugt til tværgående drøftelser af Handlingsplan 2013 19 fælles temaer som kvalitetssikring, test og afgangsprøver, deltagelse i internationale undersøgelser, metodeudvikling m.m. Desuden nedsættes der efter behov arbejdsgrupper, ligesom netværket indimellem fungerer som ramme om fælles projekter. EVA deltager desuden i en række internationale konferencer – ofte med oplæg – i regi af: • ICSEI (The International Congress for School Effectiveness and Improvement) • EQAVET (European Quality Assurance in Vocational Education and Training) • EERA (The European Educational Research Association) • NORDYRK (Nordiskt yrkespedagogiskt och yrkesdidaktiskt nätverk). Videregående uddannelse ENQA EVA er fuldgyldigt medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education). ENQA er en sammenslutning af europæiske evalueringsorganisationer inden for videregående uddannelse og er det væsentligste internationale netværk på det videregående område. Sammenslutningen spiller en central rolle i Bologna-processen. Vi deltager aktuelt i tre tværnationale grupper i ENQA-regi: en arbejdsgruppe, som har fokus på evalueringsorganisationernes interne kvalitetssikring i forlængelse af forventningerne i de europæiske standarder og guidelines for kvalitetssikring; en anden arbejdsgruppe, som arbejder med impact af ekstern evaluering, og et forum for erfaringsudveksling mellem evalueringsorganisationer om auditering og institutionsakkreditering. EQAR EVA er optaget i det europæiske register over kvalitetssikringsorganisationer, EQAR (European Quality Assurance Register). EQAR er oprettet af en række centrale europæiske aktører inden for videregående uddannelse, herunder ENQA, og på foranledning af de europæiske ministre for videregående uddannelser. Ved at være medlem af både EQAR og ENQA har EVA fuld international anerkendelse som evalueringsinstitut. ECA Vi deltager i ECA (European Consortium for Accreditation), et netværk for europæiske akkrediteringsinstitutioner inden for videregående uddannelse. Netværket har særlig fokus på vidensdeling og gensidig læring blandt evalueringsorganisationer, der arbejder med akkreditering af videregående uddannelser. Fra 2011 har vi haft plads i ECA’s ledelsesgruppe. Vi deltager i ECA’s arbejdsgrupper om henholdsvis brugen af mål for læringsudbytte i akkrediteringer, institutionsevaluering og -akkreditering og Qrossroads, som er en europæisk database over alle positivt akkrediterede uddannelser. NOQA Vi deltager i NOQA (Nordic Quality Assurance Network in Higher Education), som er et netværk for nordiske institutioner, der arbejder med kvalitetssikring inden for videregående uddannelse. Netværket har som hovedformål at udarbejde et fælles årligt projekt, og resultaterne af projektet formidles efterfølgende til europæiske kvalitetssikringsorganisationer og uddannelsesinstitutioner. INQAAHE Vi er medlem af INQAAHE (International Network for Quality Assurance Agencies in Higher Education), en verdensomspændende sammenslutning af institutioner, der arbejder med evaluering og kvalitetssikring på det videregående uddannelsesområde. INQAAHE afholder en stor konference hvert andet år og et mindre seminar de øvrige år. Vi deltager i konferencerne. Handlingsplan 2013 20 9 Oversigt over projekter Oversigt over projekter i 2012-2013 Område og projekt År Dagtilbud for børn: Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet 2012 Årsrapporten Bakspejlet og webartikler 2012 Erfaringsopsamling på fortællende dokumentation 2012 Sprogvurderinger af treårige 2012 Inklusion i praksis 2012 Skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet 2013 Bakspejlet 2013 Fokus på læreplanstemaet natur og naturfænomener 2013 Børneperspektiver i kvalitetsudvikling 2013 Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner 2013 Grundskole: Hvordan kan specialklasserækker medføre inklusion og synergi? 2012 Lærernes brug af Fælles Mål 2012 Sprogvurderinger og opfølgende indsatser i børnehaveklassen (udsættes til 2013) 2012 EVA-dag for alle kommuner 2012 Et magasin for grundskolen 2012 Undervisning på mellemtrinnet 2013 Udviklingsprojekt om systematisk brug af data 2013 Ungdomsuddannelse: Effekter af gymnasiereformen 2012 Veje og omveje i uddannelsessystemet 2012 Eksamens- og prøveformer på de gymnasiale uddannelser 2012 Undervisningsdifferentiering på erhvervsuddannelserne 2012 Ledelse på erhvervsuddannelserne 2013 Gymnasiernes håndtering af en heterogen elevgruppe 2013 Videregående uddannelse: Uddannelsesinstitutionernes arbejde med ECTS-point 2012 Virtuelle uddannelsesforløb 2012 Praktikkens læringsrum 2013 Nye undervisningsformer 2013 Fortsættes næste side … Handlingsplan 2013 21 … fortsat fra forrige side Voksen- og efteruddannelse: Evaluering af voksen- og efteruddannelsescentre (VEU-centre) 2012 AMU for flygtninge og indvandrere – indsats og barrierer for deltagelse 2012 VEU-centre og vækst 2012 VEU til de ”unge voksne” ufaglærte 2013 Fra ufaglært til faglært 2013 Voksenpædagogiske miljøer 2013 Danskuddannelse til voksne udlændinge 2013 Tværgående projekter: Veje til udvikling af praksis 2012 Efteruddannelse af lærere og pædagoger 2012 Kvalitetssikring på tværs 2013 Vellykkede overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser 2013 Optagesystemet til de videregående uddannelser 2013 Køn på tværs 2013 Metodeværktøjskasse på EVA.dk 2013 Handlingsplan 2013 22