1. No category

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk
og Narrativ Terapi og Konsultation
1
SYSTEMISK
NARRATIVT
FORUM
JANUAR 2015
6
3D eksternalisering
12
Jaakko Seikkula
og åben dialog
Vi har endnu engang fornøjelsen af at bringe en artikel
fra forskningsgruppen
danskstok.dk
20
STOKs årsmøde 2014
Klip fra udvalgte stunder og deltagere
19
Workshop:
David Epston
Dansk Forening for
Systemisk og Narrativ
Terapi og Konsultation
b@danskstok.dk
LOKALE
KONTAKTPERSONER
Susan Harnow
Nordjylland
BESTYRELSEN
(formand)
Kontorvej 49,
2860 Søborg
40 23 60 14
susan@danskstok.dk
Dorte Nikolajsen
(kasserer –
indmeldelse
og kontingent)
61 36 41 01
dorte@danskstok.dk
Eva Glück Cadan
24 76 62 53
eva@danskstok.dk
John Gurnæs
20 92 91 95
john@gurnaes.dk
Signe Bergman
Johansen
41 11 81 88
signe@danskstok.dk
Lisa Romlund
41 18 21 00
lisa@danskstok.dk
Jørgen MalmkjærMørch
30 31 11 02
jorgen@danskstok.dk
Claus Lindekvist
(1. suppleant)
Kirsten Bakholm
30 52 74 40
kbh@jammerbugt.dk
Vestjylland
Mette Westergaard
21 68 69 76
mette_west@hotmail
Østjylland
Pia Harboe Andersen
97 98 13 94
ph@koppf.dk
Sydjylland
Dorthe Beck
Frederiksen
50 48 47 11
dbf@aabenraa.dk
Fyn
Cathrine Dejgaard
62 23 48 45
cathrine.dejgaard@
svendborg.dk
København
Helge Thomsen
21 17 57 71
ht@helgethomsen.dk
Sydsjælland
Judith Klitgaard
55 96 94 50
judithklitgaard@yahoo.
dk
Bornholm
Solvejg Rosenkilde
Nielsen
56 49 65 62
rosenkil@tiscali.dk
MEDLEMSKAB
OG PRISER
Personligt
medlemskab 650,Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende 350,-
Sambo 300,(oplys sambos navn)
Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i
husstanden.
Kontingentet
indbetales på:
Reg.nr.: 1199
Kontonr.: 0004568826
v. Dansk forening for
Systemisk og Narrativ
Terapi og Konsultation.
Samtidig sender du en
mail til indmeldelse@
danskstok.dk, med datoen for din indbetaling.
SYSTEMISK
NARRATIVT
FORUM
Ansvarshavende redaktør:
Susan Harnow
Bladudvalg:
John Gurnæs, Susan Harnow
Materiale sendes til:
susan.harnow@gmail.com
Materiale sendes som vedhæftet fil
på e-mail. Annoncer som PDF-fil og
artikler i Word. Artikler skal ledsages
af et foto i høj opløsning og en kort
beskrivelse af forfatteren.
Annoncepriser for medlemmer:
1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side: 4.500 kr.
2.250 kr.
1.125 kr.
500 kr.
Priser for ikke-medlemmer
forhandles.
Hjemmeside:
www.danskstok.dk
Webmaster:
Jørgen Malmkjær-Mørch
webmaster@danskstok.dk
Deadline for næste nummer:
1. marts 2015
Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt
mv., være os i hænde inden deadline.
Bladet udkommer 4-6 uger efter
deadline.
Oplag: 500 stk.
Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk
og Narrativ Terapi og Konsultation.
Grafisk design og layout:
Appetizer.dk · Simon Johnsen
Tryk:
CS Grafisk
ISBN 1600-2954
2
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
INDHOLD
6
20
3D eksternalisering
STOKs årsmøde 2014
I HVERT NUMMER
BØGER
ARTIKLER
4
4
6
Formandens klumme
Bøger til inspiration
En stor tak for sidst!
27Lokalt
Sydjylland
Sydsjælland
31 Kursuskalender 2015
FORENINGEN
3D eksternalisering
Jeg sad sammen med Jens på 10
år. Vi skulle tale om den vrede der
nogen gange besøgte ham, om
hans familie og hvordan han i det
hele taget trives. Men Jens havde
rigtig svært ved at fortælle, selv
om han gerne ville.
12 Jaakko Seikkula og
19Workshop:
David Epston
20 STOKs årsmøde 2014
Åben dialog
Vi har endnu engang fornøjelsen
af at bringe en artikel
fra forskningsgruppen
Klip fra udvalgte stunder og deltagere
22 Referat fra Generalforsamling
24 Formandens beretning
26 Økonomi: Resultat
32 Workshops 2015
3
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
FORMANDENS
KLUMME
Susan Harnow
Formand for
STOK
EN STOR
TAK FOR SIDST!
ÅRSMØDET 2014 blev
et helt særligt årsmøde:
Vi tog imod over 180
deltagere, vi fik problemer
med at have tilstrækkeligt
med værelser, således at
nogen måtte sove andre
steder i Svendborg, og nogen blev simpelthen afvist!
Det blev en succes,
og succes-vanskeligheder
som STOK ikke har haft i
mange år.
3 store oplægsholdere: Eia Asen fra England,
William Madsen fra USA og
Katrin Bernstad fra Sverige, som forelæste på højt
niveau og fangede alles
opmærksomhed.
Tilbage står Eia
Asens helt særlige evne
til at arbejde med børn og
familier på en legende og
eksperimenterende måde,
hvor håbet om forandring
aldrig forsvinder ud af syne
til trods for hvor svære
betingelserne er, William
Madsens insisterende
ide om at møde mennesker i øjenhøjde og altid
forhandle og samarbejde
omkring relationen, så den
4
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
bliver så magtfri som mulig
og især Katrin Bernstads
rørende oplæg om arbejdet med de helt små børn
og deres forældre, og om
hvor afgørende det er at få
genetableret denne første
afgørende relation.
Tilsammen var alle
oplæg en demonstration
af stor praksis, hvor håbet
om nye muligheder aldrig
lades ude af syne og hvor
modet og engagementet
til at finde nye muligheder
i behandlingstilgangen
aldrig glipper.
Som tilskuer kunne
man nogle gange tænke:
Det er ikke blot teori, det er
også store personligheder,
hvis arbejde ikke lige lader
sig kopiere. Men det er
også fremvisning af, hvordan behandlingsarbejde
kan nærme sig en kunstart,
hvor masser af års erfaring
blandes med modet til
konstant at bringe sig selv
på tynd is i en evig søgen
efter at gå nye veje.
Og denne inspiration
kan man kun blive ydmyg
over at blive en del af.
Alle oplæggene er
videooptaget og ligger
til fortsat inspiration og
fordybelse på hjemmesiden – til brug for STOKs
medlemmer.
3 store workshops
med udvalgte upcoming
danske stjerner: Tilde
Westmark og Anne Stærk,
Kasper Hanghøj og Nina
Boelsgaard, som bjergtog
deltagerne i hver deres
workshop om arbejdet med
børnene i familierne, de
vrede unge og om hvordan
vi skaber sammenhæng i
anbragte børns liv
Og 11 workshops fra
medlemmer med meget
engagerede bud på ny
praksis, hvor alle kunne
finde ny inspiration.
En generalforsamling,
hvor bestyrelsen fik stor
anerkendelse for deres
arbejde, og hvor alle i bestyrelsen, som var på valg,
havde lyst til at fortsætte
arbejdet og fik opbakning
fra medlemmerne til det.
Og for første gang i
flere år fik vi nye medlemmer til vores udvalg – en
stor tak for det.
Som et medlem sagde
under afslutningen: ”Jeg
har faktisk ikke kedet mig
på et eneste tidspunkt
– det må man jo egentlig
påregne, men det er overhovedet ikke sket i år.”
Som et andet medlem
sagde: ”Årsmødet var så
godt, at det kalder på et
gensyn.”
Bestyrelsen er høj af
begejstring og faktisk også
lidt undrende. Så vi har
sendt et spørgeskema ud
til jer om hvad der lige præcis gjorde dette årsmøde
til et rigtigt godt årsmøde.
Hjælp os med at udfylde
det, så vi kan skabe flere
store årsmøder.
Bestyrelsen skal
mødes til januar igen og
arbejde med planlægning
af kommende års tema,
det kommer I til at høre
mere om.
Hermed takker bestyrelsen af for i år og ser
frem til det kommende
STOK år.
Et godt og håbefuldt år til
alle STOKs medlemmer!
Susan Harnow
BØGER
TIL INSPIRATION
Organisatorisk
medlemskab
ORGANISATORISK
medlemskab giver nye
og tankevækkende bud
på, hvordan vi kan skabe
bedre liv i de organisationer, vi er en del af. Ved at
se os selv som organisatoriske medlemmer – med de
rettigheder og forpligtelser,
der følger med – kan vi styre uden om faldgruberne,
der slører vores fokus på
organisationens egentlige
formål, dens kerneopgave.
Mange
steder drukner
hensynet til
kerneopgaven
i udviklingsindsatser uden
relevans. Hvordan prioriterer
vi klogere, så
den intensive
og ufokuserede summen
erstattes af arbejdsro og
et klart fælles fokus? Hvordan kan vi sørge for, at vi
mødes som professionelle
og medansvarlige aktører
på den organisatoriske
spillebane?
Bogen henvender sig
til alle ansatte – ledere,
medarbejdere, tillidsrepræsentanter, HR-konsulenter
osv. – og giver en lang
række konkrete råd til at
fremme det organisatoriske medlemskab, fx:
• Husk, at organisationen er til for kerneopgavens skyld.
• Husk, at du er ansat –
ikke indsat
• Værn om andres organisatoriske værdighed.
• Styrk den
erkendelsesteoretiske indsigt.
• Sørg for, at
kompetenceudvikling og læring
er organisatorisk
nyttigt.
• Arbejd omhyggeligt med positionering.
• Skab koordineret
engagement
Systemteori og
Didaktik
DIDAKTIKBEGREBET har
i de senere år spredt sig
fra grundskoleområdet til
hele uddannelsesfeltet, fra
børnehaven over gymnasiet til de videregående
uddannelser. Det har desuden forgrenet sig i undergenrer i forhold
til fag, typer af
undervisningsaktiviteter og
teknologier og
medier. Der har
derimod været
mindre fokus
på didaktikkens
forskellige
traditioner og
videnskabelige
forudsætninger.
Denne bog præsenterer didaktikken i en
systemteoretisk belysning.
Systemteorien indbyder
til nye perspektiver på
undervisning og læring og
samspillet mellem dem.
Siden 1990’erne har der
været en stærk optagethed af elevernes læreprocesser, som nærmest har
betydet en tabuisering af
undervisningsbegrebet.
Men som bogen viser,
ligger der også didaktiske
overvejelser til grund, når
man underviser
med fokus på læring og elevernes
egne læreprocesser. Den systemteoretiske tilgang
giver mulighed for
at tænke læring
og undervisning
ud fra ikke en
enten-eller-skematik, men som
et både-og. Bogen henvender sig til bachelor- og
kandidatuddannelserne i
uddannelsesvidenskab og
pædagogik, de pædagogiske masteruddannelser
samt til faget almen didaktik på læreruddannelserne.
Skrivning og sprog i terapi
DETTE ER en bog om sprog,
skrivning og terapi; om
hvordan det at skrive breve i
et terapeutisk forløb skaber
nye synsvinkler og nye muligheder i klienters liv. Ideen
er, at vi forfatter os selv i
samtale med andre.
Den terapeutiske process
Den terapeutiske samtale
skaber en særlig tekst, som
Penn kalder en deltagertekst, idet klient og terapeut bygger den sammen
gennem brugen af skrivning
som den centrale del af den
terapeutiske proces. Klienter
lærer at skrive fra nye og
anerkendende positioner og
ændrer dermed
deres livshistorie i
processen.
Skrivning og
sprog
Selve skrivehandlingen åbner for, at
betydninger eller
erfaringer, der har
været ignoreret el-
ler uudtalt, atter kan deltage
i fortællingen. Penn beskriver
det, som at klienter udvider
deres stemmer.
Indlevende imaginationer peger på
sprogets uendelige samskabende
muligheder, dets
magt og magi.
Brugt terapeutisk
i f.eks. familieterapi, ved relationelle traumer eller
kronisk sygdom,
opløses de fast-
låsende mønstre og lader ny
mening blomstre.
Bogens opbygning og målgruppe
Altid med udgangspunkt
i den konkrete situation
præsenterer Penn os for
den mangfoldighed af rige
ideer og praksisser, som hun
indlevet og kreativt anvender og videreudvikler. Særligt
centralt står Gregory Bateson, Milanogruppen, Mikhail
Bakhtin, Tom Andersen og
Kenneth Gergens arbejder.
5
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
EKSTERNALISERING
AF
RIKKE RUBY
Rikke Ruby 40 år, uddannet pædagog, Diplom i psykologi,
Psykoterapeut fra SIF, MPF.
Ansat ved rådgivningsteam Nord, Haderslev kommune. Samtaler ud fra
servicelovens §11.1, 2 og 3, samt vejledning og sparring med lærer og
pædagoger. Har tidligere arbejdet i Familiehuset i Haderslev kommune.
Derudover egen terapeutiske praksis med fokus på samtaler og foredrag.
6
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
3D EKSTERNALISERING
Jeg sad sammen med Jens på 10 år. Vi skulle tale om den
vrede der nogen gange besøgte ham, om hans familie og
hvordan han i det hele taget trives. Men Jens havde rigtig
svært ved at fortælle, selv om han gerne ville.
VI FØDES med evnen til
at indgå i kommunikation,
men uden et verbalt sprog.
Vi har anlægget til at udvikle
det. Hvilket sprog vi udvikler
afhænger af de nærmeste
omsorgspersoner. Hvor stort
vores ordforråde bliver, og
hvor nuanceret vi kan beskrive situationer afhænger også
af det samspil vi kommer til at
indgå i.
Vi er født med evnen til
at registre lyst og ulyst, og
med evnen til at udtrykke
de to polariteter. Evnen til at
nuancere og sprogliggøre det,
vi mærker, afhænger af de
relationer vi bliver en del af.
Jævnligt møder jeg i min
praksis børn, unge og voksne
der har svært ved at sætte
ord på, og forklare sig mere
nuanceret end lyst/ulyst. Så
selvom vi taler det samme
sprog, kan vi ikke få en fælles
sproglig platform. Hvis jeg
skal være disse mennesker
behjælpelige er jeg nød til at
være kreativ i mødet og finde
andre platforme for mødet
end den sproglige.
Jeg har i mange år benyttet mig af billedsprog samt
tegning. Min oplevelse er
dog, at det ikke er alle børn,
der kan finde ud at tegne. De
bliver optaget af at tegne
rigtig, at de tegner grimt ect.
Derfor har jeg forsøgt mig
frem for at finde en fælles
platform der kan beskrive det
de oplever, men som ikke er
så sprogafhængig.
Jens er 10 år, han bor
sammen med sine forældre,
storbror og lillesøster. Jens
har rigtig mange konflikter
med dem alle sammen. Det
ender ofte med, at han bliver
skældt ud og Jens er i opposition og græder.
Vi er født
med evnen
til at registre lyst og
ulyst, og
med evnen
til at udtrykke de
to polariteter
Der har været en underretning om vold i hjemmet.
Det har socialrådgiveren
undersøgt med negativt
resultat. Forældrene vil gerne modtage samtaler med
henblik på at bedre samspillet i hjemmet. Derfor skulle
jeg tale med Jens og hans
familie.
Med inspiration af Michael
White (White, 2011), specielt
med fokus på eksternalisering. Fornagys mentaliseringsbegreb (Bateman, 2010),
samt teknikken fra gestaltterapiens stolearbejde har jeg
opfundet 3D eksternaliseringen som en metode til at
hjælpe børn med at udtrykke
sig. Der kan bruges LEGO
figurer, playmobil figurer,
figurer fra dukkehus eller
andre tilsvarende figurer. De
anvendte pingvin figurer er
fundet i TIGER-butikken.
7
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
Muligheder
Der er mange muligheder med
3d Eksternaliseringen, også
flere end jeg her lister op
• At hjælpe barnet til at
synliggøre overfor forældre, sig selv og terapeuten,
hvordan barnet oplever,
at familiemedlemmerne
er positioneret i forhold til
hinanden(Harre, 2014).
Eksternalisering er
en metode
fra den
narrative
terapi
”Mentalisering og sprogtilegnelse udvikler sig gennem en proces, hvor det
ene så at sige forudsætter det andet: den fremspirende metaliserings-
• At danne et fælles 3. der
kan give et afsæt for yderligere snak og udforskning.
• At støtte barnets evne og
mulighed for at udtrykke
sig.
• At udforske de forskellige
relationer i familien.
• Øve perspektivtagning/
cirkularitetsforståelse.
• Barnet kan spille sig selv
og andre via objekterne.
Metoden er særligt velegnet
til børn der mangler ord til at
udtrykke det, de oplever og
føler. Kendskab til følelsesmæssige tilstande samt udvikling af et ordforråd, der kan
beskrive dem, forudsætter at
forældrene har mødt barnet
afstemt og med markerede
spejlinger (Hagelquist, 2012).
Børn, der ikke har oplevet en
afstemt og mentaliserende
FIGUR 1
8
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
tilgang hos deres forældre,
har ofte rigtig svært ved at
fortælle og beskrive. Dette er
yderligere beskrevet af Allen
(2010) gennem hans mentaliseringsbegreb. Mentalisering
er kort beskrevet evnen til
at se sig selv udefra og den
anden indefra. Det gælder
følelser, tanker, grunde, intentioner mm.
kapacitet, der kommer til
udtryk i forbindelse med
fælles opmærksomhed, er
nødvendige forudsætninger for sprogtilegnelse;
samtidig er fremvæksten af en fuldt udviklet
repræsentationel teori
om det mentale afhængig
af stadig mere udviklede
sproglige færdigheder.”
(Bateman, 2010)
Eksternalisering er en metode
fra den narrative terapi.
Michael White opfandt det
i forbindelse med arbejdet
med børn med encoprese.
3D EKSTERNALISERING
Han kaldte den ufrivillige
afføring for sneaky pooh –
snigende pølle. Derved gav
han den sit eget liv noget,
der lå udenfor barnet. Han
opdagede, hvordan dette gav
børnene og deres forældre en
mindre problematisk adgang
til at tale om det ellers ofte
tabubelagte emne. Det satte i
særdeleshed børnene fri til at
kunne se på ”pøllens” effekt
og funktion og det blev nemmere at finde ud af hvordan
de kunne snyde/overvinde/
besejre pøllen.
”Eksternalisering er en
tilgang til terapi, der
tilskynder folk til at
tingsliggøre og sommetider personificere de
problemer, de oplever som
undertrykkende. I den
proces bliver problemet til
en selvstændig helhed og
dermed til noget eksternt
for den person eller relation, der oplever problemet.” (White, 2006)
Eksternalisering og eksternaliserende sprogbrug er en
understøttelse af tænkningen
omkring konstruktionismen
(Gergen, 2011). Eftersom ”det”
der er, er relationelt, eksisterer det kun eksternt. Klienten
støttes gennem eksternaliseringen og det eksternaliserende sprogbrug i at se på ver-
Det er vigtigt at overveje hvilken
formulering der bruges, da
måden opgaven stilles på vil give
forskellige svar
denen og samspillet som en
konstruktion. En konstruktion
hvor klienten kan positionere
sig anderledes i fremtiden.
Sprogbrug
Selve udforskningen af relationsopstillingen er baseret på
et eksternaliserende sprogbrug (Morgan A. , 2005). Det
kan være nemmere for barnet
at bevæge sig frit rundt i
relationerne og bruge sin
viden om relationerne, når der
ikke tales direkte om barnets
relation med de andre. Ved
eksternaliserende sprogbrug
minimeres skyld/skam og
rigtig/forkert temaerne ofte.
Fremgangsmåde
Jeg beder Jens stille familien
op, fig. 1. Han fortæller, at
de står sådan, fordi de også
står sådan derhjemme. Mor
er i køkkenet, far på kontoret
og børnene på værelserne.
Jens er omhyggelig med, at
alle vender blikket væk fra
cirklen.
Ved eksternaliserende
sprogbrug
minimeres skyld/
skam og
rigtig/forkert temaerne ofte
Det er vigtigt at overveje hvilken formulering der
bruges, da måden opgaven
stilles på vil give forskellige
svar. ”De her figurer skal
forestille jeres familie, prøv at
stille dem op” – Jeg tænker
det er en meget neutral
formulering, der giver barnet
frit slag til at stille op, som
det først falder det ind. ”De
her figurer skal forestille jeres
familie, prøv at stille dem
som du tænker jeres familie
ville stille sig, hvis de var…..
her/derhjemme/i haven/hos
bedste” ect. En formulering,
der giver mulighed for at
kigge på barnets oplevelse
af familiens positionering alt
efter konteksten.
Mens barnet stiller
figurerne op, ser terapeuten
til. Bliver de bare placeret
eller nøje drejet, så de kigger
i en bestemt retning? Er der
nogle figurer, der er sværere
at få til at stå rigtig end andre? Alle disse observationer
kan efterfølgende bruges til
9
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
udforskningen. Det er vigtigt,
at terapeuten hele tiden
husker, at der ikke kan drages
konklusioner på baggrund af
opstillingen. Det er barnets
tanker, der er afgørende for
tolkningen af opstillingen.
(Morgan, 2011).
Udforskningen
Det er muligt at spørge om
stort set alt. Terapeuten
beder barnet fortælle, hvilke
personer figurerne repræsenterer, og hvorfor de er placeret, som de er. Hvis barnet af
sig selv begynder at fortælle,
kan terapeuten for en stund
lunte efter og se, hvor historien fører hen. Hvis barnet kom-
mer væk fra relationerne med
figurerne, kan samtalen drejes tilbage til figurrelationerne
med cirkulære spørgsmål. Der
tales primært om figurernes
relation til hinanden ud fra en
cirkulær forståelse (Ølgaard,
2009). Der kan søges yderligere inspiration hos (White,
2011) samt Karl Tomm (Tomm,
1992)
•
Det er altid
en overvejelse værd,
om forældrene skal
deltage i
samtalerne
•
•
•
•
takt med hinanden?
Er de for tætte/for langt
væk/tilpas/er der for
mange andre familiemedlemmer imellem?
Hvad gør det/gør det
noget?
Hvorfor kigger de den vej
de gør?
Hvad får de øje på?
Hvad mangler de at se?
Placering af figurerne
Interaktionen
Ofte begyndes der med selve
placeringen af figurerne.
•
•
•
•
•
•
•
Hvorfor står de som de
gør?
Kan de lide at stå sådan?
Har de den ønskede kon-
Hvad laver de sammen?
Laver de nok/for lidt eller
tilpas sammen?
Hvad har de lyst til?
Hvis A gør ….hvad gør/
siger/føler/tænker B så?
Ønsker
Jeg undersøger også altid om
der skulle være ønsker om
andre relationer.
•
•
•
•
•
Hvis det skulle være anderledes, hvordan skulle
de så stå?
Hvad vil det give mulighed for?
Hvad siger de til at blive
flyttet?
Hvordan kunne det blive
muligt for dem?
Hvad kunne xx gøre?
Jeg forsøger at spørge ind
til relationerne, men det
er svært for Jens at svare.
Jens har beskrevet, at der
er mange konflikter. Han
har svært ved at beskrive,
hvornår de har det hyggeligt
sammen. Jeg får en hypotese
om at der er for lidt samvær og nærvær i familien,
FIGUR 2
10
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
3D EKSTERNALISERING
men jeg kan ikke få det af
eller bekræftet gennem min
udforskning af 1. opstilling.
Derfor beder jeg Jens stille
familien op, som han tænker,
de skulle stå, hvis de skulle
have det bedre sammen, end
de har nu. Det fører til fig.2.
Jens har også svært ved at
beskrive præcist, hvad der
skal til, for at fig. 2 kan blive
en realitet. Men han har givet
et ønske, som jeg i samarbejde med forældrene kan
arbejde videre med.
Dobbeltopstillinger
Nogen gange har barnet
brug for at bevare den første
opstilling, mens der arbejdes
med andre opstillinger. Det
kan også bruges, når der
arbejdes med skilsmisseproblematikker. Her bliver det
muligt for barnet at arbejde
med de ofte meget forskellige
relationer, det skal indgå i hhv.
hos mor og far, specielt når
der er kommet nye kærester
og bonus søskende til.
Forældreinddragelse
Det er altid en overvejelse
værd, om forældrene skal
deltage i samtalerne. Fordelen
ved at de deltager er, at de
kan støtte barnet emotionelt
ved deres blotte tilstedeværelse og praktisk ved at kunne
tilbyde ord, meninger, handlin-
BIBLIOGRAFI
Bateman, A. F. (2010).
Mentalisering i klinisk praksis.
Hans Reitzels Forlag.
Gergen, K. j. (2011). social
konstruktion ind i samtalen
(1.udgave, 7 oplag udg.).
Dansk psykologisk forlag.
Hagelquist, J. Ø. (2012).
Mentalisering i mødet med
udsatte børn. Hans Reitzels
Forlag.
Harre, B. D. (2014).
Positionering: diskursiv
produktion af selver (1.udgave,
1.oplag udg.). Mindspace.
Morgan, A. (2005). Narrative
samtaler (1.udgave, 4.oplag
udg.). Hans reitzels forlag.
Morgan, M. W. (2011). Narrativ
terapi med børn og deres
familier (1.udgave, 3oplag
udg.). Akademisk forlag.
Tomm, K. (1992). Refleksiv
udspørgen som middel til
at fremme selvhelbredelse.
Forum (2,3,4).
White, M. (2011). Kort
over narrative landskaber
(1.udgave,4.oplag udg.). Hans
Reitzels Forlag.
Ølgaard, B. (2009).
Kommunikation og
økomentale systemer
(3.reviderede udgave, 3.oplag
udg.). Akademisk forlag.
ger og lignende når det kniber
for barnet. En anden fordel
er, at forældrene ser barnet
arbejde og at de derved opnår
indsigt i det, der bøvler for
barnet. Det kan give familien
et nyt fælles afsæt/forståelsegrundlag i deres videre
familiearbejde.
Nogle af ulemperne kan
være, at barnet bliver mindre
fri i udforskningen, fordi det
godt ved, hvordan mor og far
gerne vil have familiebilledet
præsenteret, og derfor ikke
taler frit. At forældrene måske
har svært ved at lade barnet
tale, men tager over. At
forældrene får behov for, at
korrigere barnet ”sådan, var
det heller ikke”. At forældrene
ikke evner at tilsidesætte
egne følelser, mens barnet
arbejder.
Forældrene til Jens får
tilbagemeldingen fra vores
samtale. De er overrasket
over den oplevelse af familien Jens har givet udtryk
for. Gennem vores samtale
går det dog op for dem at
mange af deres tidligere
hyggestunder er forsvundet.
Nogle er forsvundet fordi
Jens er blevet ældre, men en
del er forsvundet i takt med
at konflikterne flyttede ind
hos familien. I samarbejde
genfinder vi hyggestunderne,
og andre gode ideer så forældrene har et idekatalog til
samvær med hjem. Familien
arbejder sig langsomt tilbage, så nærvær, omsorg og
samvær igen kom i fokus.
11
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
Vi har endnu engang fornøjelsen af at bringe en artikel
fra forskningsgruppen:
JAAKKO
SEIKKULA
OG ÅBEN DIALOG
AF
M AT S W I D S E L L
M U LT I V E R S I T E T E T
12
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
JAAKKO SEIKKULA
DENNE ARTIKEL følger
den samme struktur som
artiklen om Robert Whitaker
i Systemisk Forum 4/2014.
Artiklen er også en direkte
forlængelse af Whitakers
påstand om, at den så kaldte
Laplandsmodel har de bedste
resultater, når det gælder behandling af psykisk sygdom,
hvilket udefra et farmakologisk perspektiv, handler om
modellens begrænsede brug
af psykofarmaka, særligt
psykosemedicin (neuroleptika). Jeg vil præsentere Jaakko
Seikkula og hans arbejde med
Laplandsmodellen, hvor man
arbejder med Åben Dialog
og Netværksarbejde. En
præsentation kan gøres på
mange måder, da modellen
har eksisteret i 30 år. Jeg vil
tage udgangspunkt i den del,
der handler om de fremragende resultater, man har med
at reducere skizofreni. Det
er måske dette aspekt, som
Laplandsmodellen er mest
kendt for. Disse resultater
fortæller både historien om
modellens tilkomst og udvikling og nogle af de vigtigste
momenter, som ligger til grund
for Seikkulas arbejde. Det
skal i retfærdighedens navn
siges, at Seikkula ikke var
alene om at udvikle modellen,
idet han har samarbejdet med
mange kollegaer i arbejdet
med den. Dog er det ham,
som har skrevet flere bøger
om behandlingen og er blevet
den, der er kommet til at personificere Åben dialog.
Som bagrund til denne
artikel har jeg brugt forskellige kilder. I 2009 fik jeg mulighed for at komme på studiebesøg på Keropudas sygehus
sammen med en personalegruppe fra Hørsholm kommunes socialpsykiatri, og
jeg har interviewet Jaakko
Seikkula i forbindelse med
den danske familieterapiuddannelses 20-årsjubileum i
juni i år. Jeg vil også bruge de
tre bøger, der er oversat til
dansk. Den første er Seikkula
alene forfatter til, de to andre
bøger har Tom Erik Arnkil som
medforfatter. Arnkil skriver
hovedsagligt om sit arbejde
med foregribende dialoger,
og denne model kommer jeg
ikke ind på i denne artikel.
Det skal dog understreges, at
begge modeller har dialogen
som det vigtigste element.
De tre bøger er:
Åben dialog og netværksarbejde (1), Sociale
netværk i dialog (2) og Åben
dialog i relationel praksis (3).
Det er den sidste bog jeg
særligt vil referere til, når det
gælder det dialogiske princip..
Jeg vil starte med en
påstand og et spørgsmål til
denne påstand:
I det vestlige Lapland i Finland i 2005 giver man 2-3mennesker per 100 00 indbyggere
per år diagnosen Skizofreni
til forskel fra i 1970´erne, da
33 per 100 000 indbyggere
fik denne diagnose? (3 s. 207)
Hvordan kan det være?
På sygehuset i
firserne
er man
begyndt at
interessere sig for
at arbejde
med familieterapi
Der er mange svar og forklaringer på dette spørgsmål, og
jeg starter med den historie,
vi fik fortalt, da vi var på besøg på Keropudas Sygehus.
I to dage fik vi at høre om,
hvordan Laplandsmodellen er
vokset frem de sidste tredive
år, og vi fik også mulighed
for at tage del i nogle åbne
dialog-samtaler med patienter, hvor de fleste samtaler
foregik hjemme hos patienterne. På finsk!
Jeg mødte Seikkula
første gang til en workshop
1997, hvor han og Jukka
Altonen fra Åbo psykiatriske
afdeling fortalte noget, der
nok skal defineres som en
skrøne. Denne historie fik vi
også fortalt i Tornio:
Historien om Pekka
og hans søster
På sygehuset i firserne er
man begyndt at interessere
sig for at arbejde med familieterapi. I den forbindelse har
man undersøgt om patienterne har pårørende, som ikke
har været en del af behandlingen, da denne primært
har været individcentreret
ud fra traditionel psykiatrisk
praksis. Man begynder med
at kigge i Pekkas journal for
at se, om han har pårørende
og finder ud af, at han har
en søster, som er omtalt i
journalen fra den gang Pekka
blev indlagt for 50 år siden.
Personalet finder hendes telefonnummer og ringer hende
op og siger: ”Goddag, vi ringer
fra Keropudas sygehus. Vi har
13
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
en patient her, Pekka, som vi
mener, er din bror, passer det?
–Jo, svarede søsteren. –Ja,
han har jo været indlagt her i
mange år, og vi vil høre om du
har lyst til at komme og tale
med os og Pekka om, hvordan
det var, den gang han blev
indlagt? – Ja, siger søsteren,
jeg har ventet på at I skulle
ringe. ”
Jeg spørger Seikkula, om
det passer, at denne skrøne
er noget, de har fortalt om, og
som illustrerer den tankegang
man fik, om at begynde se
pårørende som en resurse,
ikke som en belastning som
var og stadig nogen gang er
tilfældet.
”Jo, siger Seikkula, det
passer. Det er en historie,
som vi brugte. Der var så
mange patienter, som var indlagt i mange år, og vi var nødt
til at gøre noget for, at de
ikke skulle blive på hospitalet
resten af deres liv.”
Det første skridt
mod Åben dialog
Med denne historie kommer vi
til det første svar på det indledende spørgsmål. I begyndelsen af firserne gennemgik
sygehuset et skift mod en
familieterapeutisk retning.
I forbindelse med vores
studiebesøg på Keropudas
Sygehus fortæller psykolog
Markku Sutela, at de havde
fået penge til at videreudvikle sygehuset, så de kunne
fastholde deres position i
konkurrencen med de nærliggende kommuner i kampen
om arbejdspladser. Der var
14
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
cirka 350 indlagde patienter
per år. Tanken var, at man
skulle involvere de pårørende
og gøre sygehuset til et familieterapicentreret sygehus. Nu
skulle man tilbyde familieterapi til alle patienter.
Familieterapiens
opgang og fald
Dog var der nedslående resultater af familieterapien. Kun
5-10 % deltog i denne form
for behandling. Man arbejdede med systemisk familieterapi inspireret af blandt andet
Milanoteametes arbejde. Der
var noget i denne model, som
ikke rigtigt passede sammen
med familiernes forventning.
Man fik at vide, at familierne
følte sig overset og diskvalificerede i spørgsmål om deres
kompetence som familie. Var
der andre muligheder, hvor
man kunne bruge familiens viden på en konstruktiv måde?
I stedet for, at det psykiatriske team udarbejder analyser
og behandlingsplaner på
behandlingskonferencer i forvejen, begynde man at lytte
til patienten selv, familien og
andre personer i patientens
nærhed. Lytte til hvilke ideer
de havde. Planerne blev nu
lavet undervejs efterhånden
som behandlingen forgik. I
stedet for at se en familie
som et system, som man
gjorde i systemisk familieterapi, inviterede man ”samlingen af de mange relationer”
(3, s.62). Hospitalet søgte
inspiration og fik kontakt
med folk fra Åbo psykiatriske
afdeling, hvor man arbejde-
Med tiden
erstattes
familieterapien 1984
af et åbent
netværksfokuseret
arbejde
de med familieterapi under
ledelse af professor Yrjö Alanen igennem mange år, som
blandt andet arbejdede med
familier i USA i slutningen af
halvtredserne.
Fra familiesystem til
samling af alle relationer
Man fik via andre kanaler
kendskab til netværksarbejde, det vil sige, at se hver
enkelt person som en del
af et større netværk. Dette
netværk kan dreje sig om
familiemedlemmer, venner,
kollegaer og andre resursepersoner, der kan bidrage
med konstruktive løsninger
i kraft af deres kendskab til
patienten og dennes historie.
Med tiden erstattes familieterapien 1984 af et åbent
netværksfokuseret arbejde,
et skridt som blev vigtigt for
udvikling af Åben dialog som
vi kender den nu, inspireret af
Der var så mange
patienter, som var
indlagt i mange år,
og vi var nødt til at
gøre noget for, at de
ikke skulle blive på
hospitalet resten af
deres liv
JAAKKO SEIKKULA
At have en åben indstilling og
lytte til hvad folk siger og prøve
at forstå dem i stedet for at finde
årsager eller tegn på sygdom
Åbo psykiatriske afdeling som
gjorde det samme året før. (2,
s 41)
Hvilke personer indgår
i patientens netværk som
kan blive en del af behandlingen? Man inviterer disse til
et åbent behandlingsmøde,
hvor alle får mulighed for at
sige, hvad de har på hjerte
vedrørende patienten og får
mulighed for at lytte til de
andres synspunkter. Dette
behandlingsmøde skal gerne
etableres hurtigst muligt,
da en henvendelse til det
psykiatriske system, hvad
enten det drejer sig om et sygehus, et ambulatorium eller
distriktspsykiatrien, oftest er
et resultat af en eller anden
form for krise.
Tidlig intervention
som respons på krise
Her er det næste svar på
spørgsmålet i indledningen:
En henvendelse betragtes
som et ønske om hjælp i en
krisesituation. At familiens
søn eller datter har fået en
psykose ses ikke som et sygdomstegn men som en kraftig
reaktion på noget i familien,
der er svært at håndtere. Det
vil sige, at man ikke begynder
at patologisere reaktionen
som et symptom på sygdom.
At se sin søn eller datter pludseligt optræde helt mærkeligt
og tale uforståeligt er et chok
for mange forældre, ofte er
voldsomme følelser eller adfærd i spil, som lammer familien. Derfor er det væsentligt,
at hele familien bliver involveret i behandlingen, ikke for at
den skal behandles, men for
at familien kan få hjælp til at
håndtere krisen. Det er dem,
der er tættest på patienten
og dermed kan bidrage til
”løsningen” af krisen. Dette
holdningsskift er en af de
mest væsentlige funktioner
i Åben dialog, siger Seikulla
på mit spørgsmål, om hvad
han mener karakteriserer
modellen. ”At have en åben
indstilling og lytte til hvad folk
siger og prøve at forstå dem
i stedet for at finde årsager
eller tegn på sygdom. Det er
også den største udfordring.
Jeg har set mange dygtige klinikere, som alligevel begynder
at analysere og blive eksperter. Det er nok det, der er
det vanskeligste at lære sig i
Åben dialog”, siger Seikulla.
At familiens søn
eller datter
har fået en
psykose
ses ikke
som et sygdomstegn
Omorganisering af
psykiatrien
I den traditionelle psykiatri
bliver et menneske med
psykotiske oplevelser ofte
indlagt, diagnosticeret og
ordineret psykosemedicin.
Laplandsmodellen fraviger
denne tradition, da den ikke
ser krisen som et sygdomstegn (symptom), ikke ser
patienten enkeltvis som
den syge, ikke indlægger
patienten på et psykiatrisk
afsnit, hvis det kan undgås
og venter med psykosemedicin, helst mindst 30 dage.
Man kan dog give anden
angstdæmpende medicin
eller sovemedicin, da folk i
krise ofte har fået for lidt
søvn og hvile.
Alternativet er den
hurtige indgriben, den tidlige
intervention, der tilbyder
patienten og familien et
møde indenfor 24 timer,
gerne den samme dag hvis
det er muligt. Der er altid 2-3
personale i døgnvagt, der er
parat til at møde familien for
en første kontakt. Det er en
bestræbelse at mindst en af
disse er med i hele behandlingsforløbet for at garantere kontinuiteten, i stedet
for som i den traditionelle
psykiatri, at patienten bliver
flyttet mellem forskellige
afsnit og til efterbehandling
i fx distriktspsykiatrien. Den
afgørende forskel er altså,
hvordan man organiserer
psykiatrien som en konsekvens af de ovenstående
ideer om behandling.
15
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
En ikke-vidende
position er ønskværdig,
men hvordan gør man
det?
En vigtig og grundlæggende
ide til, hvorfor denne organisering er nødvendig, er næste
svar på spørgsmålet. De
erfaringer man fik, da man
begyndte at arbejde med netværk, som beskrevet ovenfor
var, at samtaler, der virker
undersøgende på en nysgerrig måde, var langt mere
effektive og anderkendende.
Man må som personale være
i dialog med dem, man skal
arbejde sammen med. For at
ændre sin rolle som ekspert
til en rolle, hvor man samarbejder på en ligeværdig måde,
er det nødvendigt at organisere samtalerne i dialogform,
sådan at det bliver muligt for
alle at komme til orde. Hvis
man skal undgå ekspertrollen,
er det en forudsætning, at de
medvirkende i netværkssamtalet føler sig lyttet til, fordi
de er unikke i deres position,
eller som Seikkula kalder det
i sin seneste bog, at give den
Anden ubetinget accept. (3,s
116). Det betyder i praksis, at
alle er unikke i deres tilgang
til problematikken og må respekteres for dette. Seikkula
er her særligt inspireret af
den russiske lingvist Mikhail
Bakhtins idéer om de mange
stemmer, polyfoni, der altid
findes rundt om hvert menneske, og den jødiske filosof
Levinas ide om den etiske forpligtelse over for den Anden.
Bakhtin havde skrevet om
den russiske forfatter Dosto-
16
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
Man må som personale være i
dialog med dem, man skal arbejde
sammen med. For at ændre sin
rolle som ekspert til en rolle, hvor
man samarbejder på en ligeværdig
måde, er det nødvendigt at
organisere samtalerne i dialogform
jevskijs bøger, der særligt er
prægede af mange dialoger
mellem personerne i romanerne, og Seikkula synes at disse
beskrivelser minder om det,
der foregår i netværksmøder.
De mange stemmer er dem,
der skal lyttes til i et netværksmøde for at få så mange perspektiver som muligt.
At lytte til disse erfaringer,
ideer, følelser og fortællinger
gør det muligt at tale om det,
der ikke har været muligt at
tale om tidligere.
Netværksmøder, nu med
reflekterende processer
Her kommer vi til næste del
svar: Personalets rolle er her
at respondere og reflektere
over, hvad de har hørt familiemedlemmerne tale om, og
på den måde gøre det mindre
farligt at tænke tanker om
vigtige og vanskelige ting,
sådan at det bliver muligt
tale om for alle involverede
Personalets rolle
er her at
respondere
og reflektere over,
hvad de har
hørt familiemedlemmerne tale
om
på mødet. Seikkula siger, at
dette er den vigtigste helende
komponent i behandlingen.
”Jeg mener, at det at gøre det
muligt at tale om det som
ikke har haft ord tidligere, er
den vigtigste helbredende
komponent”, svarer Seikkula
da jeg spørger ham, om hans
forklaring til at åben dialog
har den effekt den nu har. En
meget vigtig forudsætning for
dette er, at gøre det muligt
at få tilgang til væsentlig
information om disse vanskeligheder. Jeg har tidligere
nævnt ideen om at undgå
psykosemedicin. ”Det er vigtigt at holde vinduerne åbne”,
siger Seikkula metaforisk, og
ikke lukke for den information,
der kommer via hallucinationer. Det er min holdning, at
hallucinationer altid er fortællinger om noget, der er sket.
Dette får man ikke tilgang til,
hvis man begynder at give
psykosemedicin, som har en
JAAKKO SEIKKULA
reducerende effekt af disse
erfaringer. Det betyder ikke,
at man skal finde frem til hvad
der er sket, men at man skal
lytte til oplevelsen og hjælpe
personen med at sætte ord
på oplevelsen sådan, at den
kan tales om”.
Behandling af psykose
med netværk i stedet for
psykosemedicin
Disse ”symptomer” er oftest
uforståelige til at begynde
med, men med tiden giver de
mere og mere mening, da de
bliver sat ind i den kontekst,
familien befinder sig i. Da personalet og efterhånden også
andre i netværket, begynder
at reflektere over hvad de
hørt, og når netværksmødets
mødeleder stiller spørgsmål
til de deltagendes udsagn
og beder om uddybelser,
begynder der at dannes meningsfulde billeder, episoder
kan genfortælles, uenigheder
som tidligere har været alt for
vanskelige og farlige at tage
op kan nu italesættes, andre
løsninger kan vokse frem.
Et netværksmøde har
en eller to mødeledere, og de
har her en vigtig opgave i at
sørge for at dialogerne holdes
i live, sådan at samtalerne
ikke får monologisk form. Et
eksempel på monolog er, når
deltagere begynder at konkurrere om den rette måde at
forstå problemet på, eller den
rette og eneste måde at løse
problemet på. I stedet er det
opgaven for mødelederne at
stille uddybende spørgsmål
om, hvorfor det er en god ide,
hvilken forskel det vil gøre,
hvis man gør det på den og
den måde, sådan at forslagsstillerens hensigt med forslaget bliver kendt. Det er muligt
at denne person har vigtig
information, som de andre
ikke har, og som derfor ikke
forstår forslaget som noget
andet end, at det er personens ønske om at bestemme.
Derfor er det nødvendigt at
så klart som muligt fortælle,
hvad der er hensigten med
netværksmødets fremgangsmåde. Seikkula og Arkil giver
et eksempel på, hvad det kan
ske, når konteksten for mødet
er uklar. (2, kapitel 2)
Hvor blev
skizofrenien af?
Det sidste svar på spørgsmålet i indledningen handler om,
hvad skizofreni er for noget.
Hvis det var en sygdom i
medicinsk forstand, burde
den være rimligt konstant på
samme måde som diabetes, kræft eller gigt rammer
nogenlunde lige mange
mennesker hvert år. Når det
gælder antallet af førstegangs psykoser har antallet
været faldende. Jeg stillede
spørgsmålet om, hvordan det
kan være muligt. Seikkula
fortæller, at beregninger af
hvor mange der har været
i kontakt med psykiatrien
sekundært, fx som pårørende
eller i anden form som naboer
etc. drejer sig om cirka 70
000 mennesker gennem de
sidste 25-30 år. Det er de år,
Laplandsmodellen har eksisteret. ”Mange mennesker har
I stedet er
det opgaven
for mødelederne at
stille uddybende
spørgsmål
derigennem fået en positiv
oplevelse af, at det er muligt
at gøre noget ved psykologiske vanskeligheder. Dette
har betydet, at flere kommer
i kontakt med psykiatrien
på et tidligere tidspunkt end
før. Den gennemsnitlige tid
før man opsøgte hjælp var
tidligere 6 måneder, nu er det
3 uger. Gennemsnitsalderen
for førstegangs psykoser
var tidligere 26 år, nu er den
20. Det betyder, at vi får
fat i dem meget tidligere.
Det har gjort at antallet af
førstegangspsykoser også
er blevet mindre, hvilket er en
unik udvikling internationalt.
På denne måde har vi lykkes
med at reducere antallet af
patienter, vi er lykkes med at
finde dem tidligere, og det
har betydet, at problemerne
relativt set ikke er vokset
sig store og blevet kroniske,
hvilket har gjort det nemmere
eller muligere at arbejde med
psykosen.”
Der er mange forskningsrapporter, der dokumenterer
effekten af Laplandsmodelen, både når det gælder resultater såvel som metoder.
Da man evaluerede resultatet i halvfemserne, fandt
man syv hovedprincipper til
at vejlede i Åben dialog (3,
s. 69). Det var: 1) umiddelbar
hjælp; 2) socialt netværksperspektiv; 3) fleksibilitet og
mobilitet; 4) teamets ansvar;
5) psykologisk kontinuitet; 6)
tolerance over usikkerhed og
7) dialogorientering. Jeg vil
afslutningsvis komme ind
på det sidste princip.
17
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
Dialog: Respekt for
den unikke Anden
Den seneste bog, Åben dialog
i relationel praksis, beskriver Laplandsmodellen på en
inspirerende og informerende
måde. På samme måde som
i de to tidligere bøger får vi
mange eksempler på, hvordan
modellen er vokset frem.
Vi kan læse om vellykkede
tilfælde men også om mange
vanskeligheder, der undervejs
har bremset eller umuliggjort
arbejdet. Det er således
ikke en dans på roser, men
et hårdt pionerarbejde med
alt, hvad der hører til. Tvivlen
om man nu gør det rigtige,
forvirring når det ikke virker
efter hensigten, gode idéer
som må smides ud, da de
ikke fungerer med familierne.
Seikulla er af den opfattelse,
at for at en psykiatri skal
fungere godt, skal den være
dialogorienteret. Det dialogiske er ikke en særlig psykoterapeutisk teknik, men noget
der karakteriserer mennesket
fra fødslen. Vi lever i dialoger,
vi tænker i dialoger. På den
måde er et dialogisk perspektiv noget af det mest naturlige, man kan have, og det er
nok en af grundene til at Åben
dialog har den effekt, det har.
Det er en måde at være på,
som alle mennesker har en
direkte erfaring med.
Forskellige former
for forskning
At man kan reducere skizofreni på den måde, som er
fortalt ovenfor er et resultat
18
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
af organiseringen. Når man
skal forske i effekten af en
praksis, kan man gøre det på
(mindst) to måder: Enten gennem organiserede forsøg med
kontrolgrupper, kaldet RCT,
eller man kan lave naturalistiske undersøgelser, hvilket
betyder, at man undersøger
den eksistereende virkelighed. Seikkula er kritisk overfor
den første model og giver
mange argument for dette. (3,
kap 9). Som alternativ mener
han, at aktionsforskning er at
foretrække. Også her er dialogorienteringen i fokus. Han
beskriver forskellen i holdning
på denne måde. (3, s 224)
Seikulla
er af den
opfattelse,
at for at en
psykiatri
skal fungere godt,
skal den
være dialogorienteret
”Den fremherskende model skelner tydeligt mellem
subjekter (leverandører) og
objekter (modtagere) på alle
niveauer:
FØLGENDE BØGER
ER BRUGT:
Jaakko, Seikkula: Åben dialog og
netværksarbejde, Hans Reitzels
forlag 2008
Jaakko Seikkula og Tom Erik Arnkil:
Sociale netværk i dialog, Akademisk
forlag 2008 (desværre udsolgt fra
forlaget)
Jaakko Seikkula og Tom Erik Arnkil:
Åben dialog i relationel praksis,
Akademisk forlag 2014
Der er også en dvd lavet af David
Mackler som kan ses i sin helhed på
you tube, søg under Open dialogue.
• Klienterne er objekter
for intervention, fagpersoner er subjekter
• Fagpersonerne er objekter for udviklingsaktiviteter, forskerene og
udviklerene er subjekter.
• De lokale aktører er objekter for udbredelsen,
de centrale myndigheder
er subjekter.
En dialogisk tilgang forudsætter subjekter med hinanden på alle niveauer:
• Klienterne er medproducenter af ydelsen og
dens virkninger.
• Fagpersonerne er medforskeren og medudviklere af praksis.
• De lokale aktører er
i dialog med aktører
andre steder og med
centrale myndigheder
som tilrettelægger og
partner. ”
At introducere en dialogcentreret praksis er således
ikke et spørgsmål om at
arbejde med en særlig teknik
eller metode, men noget der
kræver en radikal forandring
af institutioner, videnskab
og praksis. Det er den store
udfordring for fremtidens
psykiatri, hvis den vil gøre
noget seriøst for at modvirke
kronifisering af menneskers
psykosociale lidelser. Åben
dialog har mange bud på
hvordan det kan lade sig
gøre. Hvornår er det Danmarks tur?
WORKSHOP
DAVID EPSTON
25.-26. FEBRUAR I KØBENHAVN
Narrativ terapi i eventyrland:
Nye muligheder i arbejdet med unge og deres familier
DETTE ER EN variant blandt
mange andre narrative tilgange til unge og deres familiers
problemer. Den opstod ved
et ’lykkeligt’ tilfælde og førte
til et projekt sammen med
David Marsten og Laurie
Markham(Los Angeles)og
Lisa Johnson(Australien), der
videre førte til en række publikationer. Dette projekt blev af
en forældre til en ung beskrevet som ’at fortælle historier
baglæns’.
Men der er også lidt mere i
denne praksis, i og med at den
foreslår at vende det konventionelle medicinsk-psykologiske
STED
TID
TILMELDING
PRIS
interview på hovedet. I stedet
for at spørge ’Hvad er problemet?’, for så efterfølgende at
beslutte sig for hvad der skal
ordineres og gøres i forhold til
problemet, lyder det i forhold til
en ung og hans familie: ’ Jeg
vil gerne fra hver enkelt af jer
vide noget mere om, hvad i vil
stille op imod et hvilket som
helst problem, der pludselig
ville besætte dig(henvendt til
den unge). Når det står klart
vil vi komme tilbage til at tale
om problemet. Jeg kan forsikre
jer om, at dette ikke betyder at
jeg er ligeglad med problemet
uanset hvordan det viser sig’.
Der er noget kreativt over
dette format, hvor den unge
familien og terapeuten ’rotter
sig sammen’ for at undersøge,
hvordan den unges ’eventyrlighed’ kan engageres i forhold til
problemet. Jeg er vedvarende
overrasket over de resultater
en sådan anderledes narrativ
kurs fører med sig.
Før workshoppen vil deltagerne
få tilsendt eksempler på ’case
stories’ som vi har publiceret,
så deltagerne kan forberede
sig på ’at forestille sig nye muligheder’ i deres eget narrative
arbejde.
København (Sted vil afhænge af deltagerantal)
25-26 februar 2015
STOK’s hjemmeside/Tilmeldingsfrist : 24/1 2015
2900kr. medl. /3450 kr. ikke-medl.– incl. forplejning
19
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
Den altid populære bogcafe
leveret af Atheneum
Eia Asen var hovedoplægsholder på årsmødet og talte om betydningen af evnen til mentalisering. Han
viste undervejs i sit oplæg
nogle videoklips, hvor han
til fulde demonstrerede
sin evne til aldrig at opgive
håbet om forandring og
muligheden for fortsat at
kunne udvikle sin evne til
mentalisering.
STOKS
ÅRSMØDE
2014
Årsmødet var velbesøgt og bød på
spændende hoved oplægsholdere,
workshops og masser af erfarings
udveksling. Her får I klip fra
udvalgte stunder og deltagere
Pauserne skal ikke undervurderes
undervejs i årsmødet
20
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
William Madsen var 2. hovedoplægsholder fra USA og talte om
arbejdet med multi stressede
familier udfra en løsningsfokuseret tilgang – om aldrig at
glemme at forhandle samarbejdet med familierne og sætte sig
i deres sted.
Medlemmerne indfinder sig til
årsmødets generalforsamling og gav
god feedback til bestyrelsen om det
fortsatte arbejde i foreningen
Katrin Bernstad var
den 3. hovedoplægsholder fra Victoria
Gården i Sverige og
talt om betydningen
af tidlige tilknytning
og det svære og mirakuløse arbejde med
forældre og små børn
Inger Nordeide fra Metropol, studie vejleder på Diplom uddannelsen i Familieterapi var også gæst
på STOKs årsmøde
Eia Asen
Medlemmerne indfinder sig til
årsmødets start
21
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
GENERALFORSAMLING
4
R E F E R AT
Generalforsamling
FORELÆGGELSE
OG GODKENDELSE AF REVIDERET
REGNSKAB
STOK
14. november 2014
1
VALG AF DIRIGENT/
MØDELEDER
Thorkil Olsen, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.
2
VALG AF REFERENT
Charlotte Sommerfeldt
3
FORELÆGGELSE
OG GODKENDELSE
AF FORMANDENS
BERETNING
Bestyrelsen blev præsenteret. STOKs forkvinde
Susan Harnow fremlagde
sin beretning ved bl.a at
fortælle, at der er påbegyndt en ny tradition på
22
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
baggrund af sidste generalforsamling om at knytte
tættere kontakt mellem
lokalgrupperne og bestyrelsen, hvorfor der har
været afholdt et heldagsmøde med lokal grupperne.
Hensigten er at holde fast
i en rød tråd og fremstå
som én samlet forening.
Bladet fungerer godt
og har fundet sin form.
Bladet mangler medlemsbidrag, praksis artikler
efterspørges.
Kurser har været afviklet og været en succes, der
er fortsat brug for hurtigere tilmelding i rette tid.
Forskningsudvalget
gav løfte om at skrive i
hvert blad, hvilket den har
levet op til.
Video optagelser af
oplæg fra årsmøde med
videre lægges på hjemmeside, hjemmesiden er
fornyet og udviklet.
Foreningens underskud indhentet og foreningen STOK står godt på
sine økonomiske ben.
Der er brug for nye og
flere kræfter til at fortsætte foreningens arbejde.
Kommentarer:
Der blev udtrykt tilfredshed
med bestyrelsen arbejde
og alles indsatser. Der var
positive tilkendegivelser
om et højt niveau i kvaliteten af forskningsudvalgets
arbejde, lokalgrupperne
oplevede ny glæde og inspiration ved fælles møde
mellem bestyrelse og lokalgrupperne. Der blev udtrykt
glæde ved et godt fokus
og mangfoldig faglighed
til årsmødet, og der blev
påpeget at løft af foreningen viser sig på alle flader i
foreningen.
Beretningen blev
godkendt.
Regnskabet blev delt ud
og gennemgået i hovedtræk. Foreningen har i alt
ca 360 medlemmer, det
individuelle medlemskab er
faldet i år. Ny rabatordning
giver interesse for, at der
deltager flere fra samme
institution til årsmødet.
Overskud er på ca kr
65.000
Vi genererer fortsat
overskud ved årsmødet. I
år flere deltagere end budgetteret, ca 70-75 flere.
Vi kan overveje at sende repræsentant til nordisk
konference.
Det er også en overvejelse om udgifter til porto
kan nedbringes, evt ved at
udgive bladet som e-blad.
Kommentarer:
Der blev udtrykt, at vi ikke
skal have for stort overskud.
Den årlige opkrævning
af medlemskab følger kalenderåret, hvorfor der blev
udtrykt ønske om at ændre
opkrævning af medlemskab til før årsmødet, fordi
flere medlemmer melder
sig ind lige før årsmødet
og opkræves igen i januar.
Susan svarede at ændring
af opkrævningstidspunkt
forudsætter en beslutning
bl.a om overgangsfase.
Regnskabet godkendt.
5
FASTSÆTTELSE AF
KONTINGENT SAMT
BUDGET FOR NYT
REGNSKABSÅR
Budgettet er lavet ud fra
regnskabet, der er ikke lagt
op til kontingent ændringer
Godkendt.
6
FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER
Ingen.
7
BERETNING FRA
UDVALGENE
Bladudvalget består af
Susan Harnow og John
Gurnæs. Klavs Lindequist
meldte sig som medlem af
bladudvalget.
Ønske om at få praksis
artikler, f.eks kortlægning
af systemiske arbejdspladser og genindførsel af f.eks
praksis speakers corner.
Præsentation af kursusoplæg, eftercollage fra
kursus eller årsmødeoplæg.
Udvalget overvejer om
bladet skal være et e-tidskrift, et forslag kunne være
at indholdsmæssigt større
blade udgives som e-blad,
mens mindre blade trykkes
almindeligt. Der er indledt
samarbejde med Sverige
og Norge om udveksling af
vore blade.
der er lagt artikler op.
Man kunne overveje
e-udgivelser i relation til
institutions- støttemedlemskaber.
Brug facebook mere,
f.eks til annoncering af
artikler og arrangementer.
Kursusudvalg består af
John Gurnæs og Anne
Saxtorph.
Trine Skytt Gregersen,
Nanna Dagmar Nikolajsen,
begge psykologistuderende fra Ålborg, samt Pia
Parbo Andersen meldte sig
til kursusudvalget.
Fokus for udvalget har
været at introducere nye
folk, som f.eks ikke har været i Danmark før, samtidig
veksle med kendte, hvorfor
Dr. Asen blev inviteret.
Der er problemer med,
at der ikke er nok tilmeldinger og at tilmeldinger
kommer i 11. time.
Udvalget ønskede en
drøftelse af omfanget af
kurser.
besen og Kasper Hanghøj.
Udvalget har mødtes tre
gange årligt om interessante emner indenfor
forskning og evidens.
Projekterne er p.t narrativ praksis i børne-unge
psykiatrien, anbringelser
statistisk set og Svend
Åge Rasmussen om medforskning,
Nye medlemmer er
velkomne.
Årsmøde udvalget består
af Jørgen Malmkjær, Dorte
Nikolajsen, Signe Bergman
Johansen, Lisa Romlund og
Eva Cadan,
Udvalget opfordrede til
at årsmødets workshops
evt gentages i lokal grupperne, da der var så mange
tilmeldte workshops, som
blev afholdt samtidigt.
Udvalget vil arbejde
med evt at sende et spørgeskema ud for at få et
viden om, hvorfor der har
været så stor tilmelding på
årsmødet i år.
Kommentarer:
Lokalgrupperne
Kommentarer:
Der blev udtrykt, at der
stadig er brug for og opbakning til, at STOK har et
kursustilbud, for at holde
fast i det systemiske-narrative.
Der blev foreslået
at gå i dialog med Dansk
Psykologforening om at
få godkendt kurser, da
det vil øge tilmeldingen og
samtidig være en reklame
for STOK og medlemskab
af STOK.
Der var en ide om at
slå kursus- og forskningsudvalgene sammen.
Forslag om at bladet udgives tre gange årligt mod
fire gange som nu, og at
der kan henvises til STOKs
hjemmeside, hvor og når
Forskningsudvalget består
af Mats Widsell, Laura
Tang Jensby, Magnus
Brammer, Mads Bonde Ub-
Bornholm: Line fra Christiansø træder ind,
København: Tovholder
Helge Thomsen og fire
medlemmer.Der har været
afholdt bl.a workshops
med Kasper Hanghøj og
Laura Tang Jensby.
Nordjylland, Tovholder
er Kirsten Bakholm, 19
privatmedlemmer, alligevel
3x2 arrangementer årligt,
vil bruge facebook noget
mere.
Østjylland, Pia Parbo
Andersen, i støbeskeen
med nye arrangementer,
Sydsjælland, Judith
Klitgård, Susanne og Lisa
indtrådt, 2 årlige arrangementer
Syddanmark, Dorthe
Beck, 3 arrangementer, 33
medlemmer
Fyn, Katrine har trukket sig, Louise Højvang
indtrådt som tovholder
Vestjylland, Mette
Westergård trækker sig,
tovholder fremover Lilli
Christensen, ønsker flere,
der er interesse.
Signe Bergman og Eva
Caldan tilbyder sparring til
lokalgrupperne.
8
VALG TIL KASSERER
Dorte Nikolajsen genopstiller og blev valgt.
9
VALG TIL BESTYRELSE
John Gurnæs og Jørgen
Malmkjær på valg, genopstiller og blev valgt.
10
VALG AF BESTYRELSESSUPPLEANTER
Begge genvalgt
Klavs Lindequist, klavs@
lindequist.dk, 28430367
11
VALG AF TO
REVISORER
Begge vil gerne fortsætte.
12
EVENTUELT
Der var en oplysning om, at
Epston kommer til Danmark inviteret af kursusudvalget, og at der overvejes
simultantolkning.
23
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
FORMANDENS
BERETNING
Susan Harnow
Formand
STOK
STOKS
fremtid
Året 2014 er i høj grad blevet et konsoliderende år
for STOK. Bestyrelsens arbejde er gået ind i en fase,
hvor vi har overblik og overskud, og hvor opgaverne
løses enklere.
BESTYRELSEN, som
består af Lisa Romlund, Dorte
Nikolaisen, Jørgen Malmkjær-Mørck, Eva Glück Cadan,
Signe Bergman, John Gurnæs
og undertegnede, mødtes
som vanligt til vores årlige
seminar i januar og planlagde
årets arbejde og udviklede
årsmødets tema.
Årsmøde:
Vi har i årets løb været
optaget af børns rolle i det
behandlingsmæssige arbejde
24
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
og optaget af hvilken rolle,
vi som professionelle spiller i
forhold til samfundsudviklingen og kravene til familier og
børn i dagens Danmark.
Vi vil fortsat gerne forsøge at udfordre os selv og
dernæst jer på forståelser og
handlemuligheder.
De lokale kontakt
personer:
I år har vi indledt en ny tradition, hvor vi har mødtes til et
heldagsmøde med de lokale
kontaktpersoner.
Vi vil fortsat gerne
forsøge at
udfordre os
selv og dernæst jer
Vi ser de lokale kontaktpersoner som vigtige formidlere af STOKs arbejde ud til
praktikkerne ud i lokalområderne.
Vi har stadig en gruppe
af arbejdssomme folk, der
formår at etablere fyraftensmøder med oplægsholdere,
der kan samle nye og mere
etablerede medlemmer til
udveksling af praksis med
henblik på inspiration og
refleksion.
Det har været vigtigt for
os at knytte tættere kontakt
mellem bestyrelse og kontaktpersoner, således at vi på
denne måde kunne få endnu
bedre fornemmelse af det
lokale arbejde og der kunne
blive en tydeligere rød tråd
mellem bestyrelsens arbejde
og de lokale arrangementer.
Nogle kontaktpersoner har
syntes, at det var et stort
ansvar konstant at skulle
få ideer til oplæg, og at det
kunne være svært at generere nye ideer.
På vores fælles seminar
brugte vi de lokale kontakt
personer til sparring på årsmødets tema til vores videre
arbejde, og de lokale kontaktpersoner kunne bruge temaet
til fyraftensmøder, som kunne
pege i retning af årsmødet.
Det blev et godt møde,
som er omdøbt til en tradition.
Som af kontakt personerne
sagde afslutningvis: Dette
møde gør det tydeligt, at vi
er en samlet forening og ikke
små foreninger i foreningen!
Bestyrelsens arbejde
i årets løb:
Bestyrelsen har mødtes 4
gange derudover og har jo
især vores faste omdrejningspunkter for øje:
•Bladet
•Kurserne
•Forskningsgruppen
• Og løbende det
kommende årsmøde
Bladet:
Bladet fungerer godt og er i
en genkendelig form. Vi har en
fortsat vision om, at bladet
kan understøtte kurser og
årsmøde med præsentation
af oplægsholdere og kommende kurser.
Vi har som en stadig
udfordring at skaffe bidragsydere og er især optaget af
indhente praksisartikler, der
understøtter de mere teoretiske artikler.
Vi har forsøgt at bruge
det tætte samarbejde med de
lokale kontaktpersoner til at
kunne prikke praktikere, men
det er ikke let for os.
Vi kan også stadig bruge
hjælpende hænder – redaktionen er lille og har kun bestået af John og Susan.
Kurser:
Kurserne har i 2014 været
en succes. VI har gennemført
kurser med David Nylund og
Eia Asen med stor tilslutning
og rigtig gode tilbagemeldinger.
Vi forsøger stadig at afholde kurser både på Sjælland
og i Jylland.
Vi har en evig udfordring
med jer medlemmer i forhold
til at jeres tilmeldinger i god
nok tid! Vi er meget bevidste
om kun at gennemføre kurser,
der kan gennemføres uden
At være
med til at
lave bestyrelsesarbejde giver
ny viden,
netværk
og en oplevelse af at
være med
til at sætte
udvikling i
gang
økonomiske tab, og vi har
hver gang aftaler med kursusholder om at kunne aflyse,
hvis der er for få tilmeldt. Vi
har forsat brug for jeres hjælp
med tilslutning til kurserne.
Forskningsgruppen:
Forskningsgruppen, som er
vores nyeste udvalg, gav sig
selv det opdrag, at de ville
bidrage med artikler til hvert
blad, det er stort set lykkedes for dem, og vi har nu på
hjemmesiden fået etableret
et direkte link til disse artikler,
som kan bruges til undervisning og videre formidling.
Hjemmesiden:
Siden sidste årsmøde er det
lykkedes at videre udvikle
hjemmesiden med en video
platform, således at vi har
oplæg liggende, som medlemmer kan logge sig på til
yderligere fordybelse. Således
ligger der optagelser fra Paolo
Bertrando og Sarah Walters
fra sidste år, og vi forestiller
os fortsat at udvikle denne
platform.
Vi har også et håb om at
de lokale kontaktpersoner
vil overveje at optage de
forskellige oplæg, således at
det lokale også kan inspirere
på landsplan.
Økonomi:
Økonomisk står det efterhånden godt til i STOK. Vi har
indhentet underskud, vi har
afleveret balancerende regnskaber og i år kan vi aflevere
et pænt overskud – sådan i
runde tal omkring 70.000 kr,
og kan allerede for nu se at
dette årsmøde alene vil gene-
re et stort overskud.
Foreningen STOK står på
denne baggrund godt på sine
ben.
Hjælp udbedes:
Ikke desto mindre må vi også
insistere på jeres hjælp!
Bestyrelsen har i de senere år både været bestyrelse og udvalg og begynder at
blive ramt af en vis metaltræthed. Vi har taget et langt
sejt træk, som har betydet
overblik og overskud.
Nu har vi imidlertid også
brug for nye kræfter, der både
kan inspirere med ideer og
tanker og hjælpe til fortsat
udvikling af STOK.
STOK har godt af udskiftning og ventilering, og fremfor
alt må besætningen gerne
afspejle medlemmerne, og
måske er der lidt for mange
grå hår?
Det er meget vigtigt at
understrege: Man skal altså
hverken være uddannet journalist, økonom eller forsker
for at være med. Man skal
bare gerne være engageret,
villig til at bidrage og interesseret i samarbejde, så er det
allerede erfaringen, at så kan
vi rigtig meget tilsammen.
At være med til at lave
bestyrelsesarbejde giver ny
viden, netværk og en oplevelse af at være med til at sætte
udvikling i gang.
Vi håber på jeres bidrag
til STOKs fortsatte arbejde
Tak for i år – det er forsat
en fornøjelse!
Susan Harnow
25
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
ØKONOMI
Dansk forening for
Systemisk og
Narrativ Terapi og
Konsultation
Resultat
for perioden 1/10-2013 - 30/9 2014
Regnskab
2013/14
Budget
2013/14
Regnskab
2012/13
Budget
2014/15
304.906
78.516
163.000
32.300
14.349
82
4.835
597.988
300.000
42.000
75.000
37.000
4.000
458.000
301.130
42.411
253.350
37.000
6.501
314
4.356
645.062
305.000
75.000
25.000
30.000
4.000
439.000
185.925
109.184
114.815
66.248
11.872
25.000
3.393
6.935
9.054
532.426
180.000
50.000
109.000
42.000
15.000
25.000
4.500
1.000
8.000
21.000
455.500
179.389
190.750
108.650
41.920
14.391
25.000
4.639
12.588
16.227
19.109
612.663
190.000
115.000
67.000
12.000
25.000
4.000
7.000
7.000
12.000
439.000
65.562
2.500
32.399
-
INDTÆGTER:
Kontingent
Årsmøde 2013
Kursus
Annoncer
Kursregulering, værdipapir
Renter, netto
Andre indtægter, copydan
Indtægter i alt
UDGIFTER:
Systemisk forum
Kursus
Fokus på familien
møder Bestyrelsen
Annoncer, kurser
Regnskabsassistance
Porto og gebyr
Kontor og edb
Kontingenter/internat. Sam.
Lokale arrangementer
Udgifter i alt
Resultat for året
BALANCE PR. 30/9-2014
Aktiver:
Bank indestående
Værdipapirer
Tilgodehavede fra annonce
Aktiver i alt
Passiver:
Skyldige omkostninger:
Aflyste kurser
Honorar Susan Hart
Skyldig leje kursus
Kontingent
Sys. Forum nr. 4
Egenkapital:
Primo
Årets resultat
Passiver i alt
26
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
218.766
185.997
20.250
425.013
6.300
12.000
45.000
296.151
65.562
63.300
361.713
425.013
200.693
171.648
15.500
387.841
9.900
29.790
21.000
12.000
19.000
91.690
263.752
32.399
387.841
LOKALT
SYDJYLLAND
STOK Sydjylland inviterer
til workshop
Årsmødet 2014 – indtryk og nye skridt i praksis
HAR DU LYST til at genbesøge eller opleve inspirati-
STED:
Rådgivningsteam Nord, Moltrupvej 1, 6100 i Haderslev
onen fra årsmødets hovedoplægsholdere?
På fyraftensmødet vil vi dele vores indtryk fra Eia Asens
oplæg om ”mentaliseringsbaseret systemisk arbejde
med familier”, William Madsens oplæg om ”samarbejdsbaseret arbejde med børn og familier” og Katrin Bernstadts oplæg om ”behandlingsarbejde med spæde og
små børn”.
Vi vil invitere til dialog om, hvordan disse indtryk kan inspirere os til nye skridt i vores praksis med børn, familier
og professionelle samarbejdsparter.
TID:
Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 17.00 – 19.30
OPLÆGSHOLDERE:
Vibeke Koch, specialpædagog og Dorthe Beck
Frederiksen, psykolog
Nærmere information hos kontaktpersonen for
STOK Sydjylland:
Dorthe Beck Frederiksen, dbf@aabenraa.dk eller
50484711
27
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
LOKALT
SYDSJÆLLAND
8. OKTOBER
Endnu en velbesøgt
og berigende aften i
STOK Sydsjælland
SOM Judith Klitgaard præsenterede
i sidste nummer af bladet, var aftenens tema TRAUMEBEHANDLING
I ET FAMILIEPERSPEKTIV v. Mette
Mørk Nielsen fra Fønix, - en traumebehandlingsenhed under Familie og
Ungehuset i Odense.
Det blev en aften, som gav
undertegnede stof til eftertanke på
flere niveauer, og jeg vil indlede mit
resume af Mettes inspirerende oplæg ved at henvise til Kenneth Gergen, som jeg mødte på en workshop
i København i juni måned. Han opfordrede til, at vi nogen gange stiller
os udenfor og kigger på, hvornår der
er brug for det ene - modernistiske
tilgange - og hvornår for det andet et postmodernistisk perspektiv.
Alle taler om traumer, alle taler
om mentalisering, alle taler om evidens. Det er ikke nyt, det er fremherskende diskurser i tiden. Det særligt
forfriskende for mig ved aftenens
oplæg var Mettes vekslen og bevægelse mellem helikopterperspektivet
og denne ”bølge”, når hun talte om
disse temaer. Der findes ingen manu-
28
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
aler, ingen enkeltstående teknik eller
metode, gentog hun flere gange, som
han rumme hele det komplekse felt,
som arbejde med traumatiserede
børn udgør. Hun havde gennemgående fokus på mentalisering som en
kontekstbestemt og dynamisk størrelse, som er på spil hos alle parter i
terapilokalet; hun talte om nødvendigheden af tværsektorielt samarbejde, og hun understregede, at
traumatiserede børn ikke kan heles i
traumatiserede organisationer. Så vi
professionelle skal ha styr på vores
egen baghave, pointerede hun.
Mette beskrev rammen for
arbejde på Fønix med STORM-modellen (Janne Østergaard Hagelquist):
Sikkerhed, Traumer, Opbyg evner,
Ressourcer og Mentalisering. Hele
det system, som barnet/den unge
bevæger sig i, medtænkes i arbejdet.
Det understreges, at sikkerhed og
mentalisering kommer først og sidst;
uden disse elementer vil de øvrige
behandlingselementer være uvirksomme.
Igennem en beskrivelse af,
hvordan den tre-delte hjerne - san-
se-, føle- og tænke/ refleksionshjernen - fungerer, fortalte Mette
videre gennem fagligt genkendelige
eksempler fra sin egen hverdag og
med en befriende humor, hvordan
tilknytnings- og udviklingstraumer
kan be- gribes og be-handles. De
teknikker, der på Fønix sættes i værk
i forhold til mestring af traume- efterreaktioner springer alle ud af en
mentaliseret tilgang og et ÅBENT
sind (model: Janne Østergaard
Hagelquist): et Åbent, Balanceret,
Empatisk, Nysgerrigt (ikke-vidende)
og Tålmodigt møde med barnet er
forudsætning for behandling og valg
af konkret teknik og metode, - af
hvilke hun nævner Triggeranalyse,
Kriseplaner, Mindfullness, Neurofeedback og Theraplay.
Vær opmærksom på, hvad vi
taler om og hvordan, vi taler om det,
sagde Ken Gergen på workshoppen
i juni. Mette vidste, hvad hun talte
om, og hun var bevidst om, hvordan
hun talte om det. Hendes oplæg bar
præg af hendes store indsigt, hendes høje etik og faglighed og hendes
levende formidling af den forståelse
og det brede perspektiv, som er
grundlaget for arbejdet med og omkring traumatiserede børn på Fønix.
Hendes formidling var reflekterende,
når hun inviterede til åben dialog omkring egne og andre(-s) perspektiver
og erfaringer, - mens hun samtidig
understregede kompleksiteten og
det u-mulige i at finde EN METODE,
som evident sender traumatiserede
familier raske ud i den anden ende.
Stor tak til Mette Mørk Nielsen.
A N N ONCER
29
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
A N NONCER
SYSTEMISK
NARRATIVT
FORUM
ANNONCEPRISER FOR
MEDLEMMER:
1/1 side:
1/2 side:
1/4 side:
1/8 side:
4.500 kr.
2.250 kr.
1.125 kr.
500 k.r
(B: 175 x H: 252 mm)
(B: 175 x H: 123 mm)
(B: 85 x H: 123 mm)
(B: 85 x H: 58 mm)
Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.
Besøg
danskstok.dk
Hjemmesiden har fået et løft, og giver bedre
overblik over STOKs aktiviteter. Det er nu også
mere enkelt at melde sig ind i foreningen og at
tilmelde sig kurser og årsmøde.
Hjemmesiden skal også være arkiv for artikler,
der har været bragt i bladet, således at det
bliver nemt for jer at dele dem med andre eller
bruge dem til oplæg eller undervisning.
Se det nye www.danskstok.dk
30
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
KURSER
Dansk forening for
Systemisk og
Narrativ Terapi og
Konsultation
Kursuskalender
2015
FEBRUAR
4.-6.
Børne- og ungegrupper modul I
Terapi & Supervision og Kbhs. Kommune
M A RT S
9.
PITSTOP på inpraxis med
Svend Brinkmann
inpraxis
16.
Intro til narrative samtaler
17.
Narrativ Supervision
19.-20.
Narrativ Traumebehandling
19.-20.
Narrativ Traumebehandling
26.-27.
DISPUK Snekkersten
MAJ
27.-28.
Alle kan tale om traumer
28.-29.
Børne- og ungegrupper modul II
Narrative Perspektiver
Børne -og ungegrupper modul II
Terapi & Supervision og Kbhs. Kommune
Terapi & Supervision /Ingelise Nordenhof
JU NI
17.
Seksuelle overgreb
18.-19.
Narrative Rejser:
Navigering af livets v
Narrative Perspektiver v Anne Saxtorph
Narrative Perspektiver v Anne Saxtorph
DISPUK, Århus
DISPUK, Snekkersten
Narrativ Praksis - Jannike Fogh
SEPTEMBER
1.-2.
Visuel Tavlepraksis
30.
Hvordan taler man med børn
om problemer
Narrative Perspektiver / DISPUK
DISPUK, Snekkersten
APRIL
14.-15.
Narrativ konfliktmægling
15.-17.
Børne- og ungegrupper - modul I
28.-29.
Narrative Børnegrupper
Narrative Perspektiver v Anne Saxtorph
Terapi & Supervision /Ingelise Nordenhof
OKTO BER
8.-9.
Alle kan tale om traumer
22.-23.
Mentalsering med narrative toner
DISPUK, Snekkersten
Narrative Perspektiver v Anne Saxtorph
Narrative Perspektiver v Anne Saxtorph
31
SYSTEMISK NARRATIVT FORUM
Dansk forening for
Systemisk og
Narrativ Terapi og
Konsultation
STOKS WORKSHOPS
2015
STOK’s workshops 2015 er klar!!!! Reservér datoer:
KØB
EN
18-19.
maj
2015
20-21.
VN
HA
ÅR
H
KØB
EN
US
25-26.
februar
2015
(NB. på denne workshop vil vi eksperimentere
med direkte ’ord for ord’ oversættelse,
så vores medlemmer der føler sig usikre
på to dage på engelsk, også kan deltage.
Medlemmer der ikke føler denne usikkerhed
vil opleve en intensivering af oplæggene bl.a.
i kraft af at workshoppens hastighed sænkes,
så flere detaljer når at blive ’synlige’)
maj
2015
William
Madsen
KØB
EN
oktober
2015
Sted, titel og workshop beskrivelse
kommer i næste nummer.
Paulo
Bertrando
Venlig hilsen
Stok’s kursusudvalg
Sæt allerede nu kryds i kalenderen
STOKS ÅRSMØDE
13 -14. NOVEMBER
2015
VN
HA
28-29.
VN
HA
David
Epston