Forældrebrev 2 september 2014.pdf
Juni 2012 Årgang 41 nr. 3 ISSN 0905-1635 BONAVISTAs stabelafløbning, lørdag den 26. maj i Marstal - sikke et fremmøde! Foto: Eric Erichsen REDAKTIONEN: Redaktør: Grafiker: Jollestof: Annoncer Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100 København Ø, Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv, 2200 København N, Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk, Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Heldagergårdsvej 19, 5700 Svendborg, Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk, Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Alexander Feirup, Brunsgårdvej 1, Nørlem, 7620 Lemvig, Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup, Bestyrelsesmedlem: Carsten Hvid, Brøndevej 33, Orø, 4300 Holbæk, Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive 1. suppleant: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S, 2. suppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge, Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Østjylland: Vacant Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev Ribe og Vadehavet: Jørn ”Jønne” Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn: Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing, Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 2275 5135 andrea@ts-skib.dk 2033 9162 layout@ts-skib.dk 5945 1015 / 2589 1080 ulf-brammer@dlgmail.dk 2728 7632, 2842 5626, 2148 7159 2484 2646, 2042 9058, 2279 5833, 2944 5013 5183 8751, 3045 5702, 4156 9013 4045 4839 teamdamstrup@gmail.com merete.ettrup@gmail.com kasserer@ts-skib.dk alexlist@hotmail.com karstenheide@mail.dk carstenhvid@gmail.com nielssohn@c.dk annettedres@hotmail.com emma-anne-jan@jubii.dk kirsten@hjort.eu poulpilegaard@3mail.dk 9813 2957 br@math.aau.dk 8634 4881 / 6129 4881 t.kirkegaard@mail.dk 9759 7300 / 5118 4354 tousgaard.fur@fibermail.dk 7458 4124 / 2143 4214 heeboell@email.dk 2140 0374 joernhansen@mailcity.com 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk 4181 2343 friluftshajen@live.dk 4970 8509 ingelise@brandt.mail.dk 5885 5446 / 6092 1504 kirst.mik.flem@mail.tele.dk 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@hus.dk 5665 0636 / 3022 1298 veritas5pak@live.dk 3254 3853 anvar@post.tdcadsl.dk 4085 6017 eric.erichsen@3f.dk 2823 4018 galleybenny@gmail.com 5174 0109, gretheoghenrik@gmail.com 2993 5695 pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev, 2148 7159 2147 9023, kasserer@ts-skib.dk sim@skivephs.dk REPRÆSENTANT I EMH Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa 4017 6132 nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING 3379 6060 Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg 2 5599 9518 4043 4899 (hverdage 8 - 16) Formanden har ordet TS-sekretariatet v/Lisbeth Møller Andersen Postbox 146, 5700 Svendborg Telefon: 7023 4049 e-mail: sek@ts-skib.dk Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlems annoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup (se bestyrelsen side 2) Medlemskontingent for 2012, kr. 350, Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. For uden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: • Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, • Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, • Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, • Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRTkr. 900, • Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 4 er 20. september 2012 Flot, meget flot, men hvad nu? TS pinsestævne i Marstal var en fantastisk oplevelse for mange tusinde mennesker, og for mange TS’ere en vigtig begivenhed på deres tidslinje. Sikke et syn at se en skonnert som BONAVISTA glide i vandet. Jeg får kuldegysninger og det helt store smil frem. Jeg har hørt tal som 5000 tilskuere? Det er da formidlingskultur, der er til at forstå (håber at vores kulturminister har set med!) Godt at Ærø står godt fast ellers havde den fået slagside af vægten af alle de folk. Personligt er jeg så fyldt af næsegrus beundring over hvorledes at Ebbes folk, Marstal og Ærø virkelig har forstået at udnytte denne chance for at gøre opmærksom deres dejlige ø. Godt Gået! Og så har I givet alle os TS’ere en helt unik oplevelse og nogle dejlige rammer, hvor vi kunne holde vores årlige TS stævne. En stor tak til Ebbes Værft, Marstal Søfartsmuseum, til Marstal og Ærø. I har ikke fortjent andet end god omtale fra os alle. Nu flyder BONAVISTA og hvor er den flot! Sikke smukke linier. Der mangler bare det sidste! Og hvor har jeg måtte besvare spørgsmålet om, hvad skal den bruges til, mange gange? Jeg ved det stadig ikke og jeg tvivler på at Nationalmuseet ved det. Og gad vide hvad den egentlig har kostet. Nogle siger 5 millioner og andre siger 25 millioner. VAR DER NOGEN SOM SAGDE 25.000.000 kr. ?? Som gammel ræv i flokken kan jeg undre mig over at Statens eget skib kan koste så meget, og at vi som private skibsejere må arbejde med ikke eksisterende budgetter. Er statens skibe i en anden klasse end vores private? Det kan nok være at politikerne kunne få mere skibsbevaring hos os private end hos Nationalmuseet. Ja tankerne er mange og spørgsmålene endnu flere? Jeg takker hermed den gamle formand for flot arbejde og vil sætte en støt kurs. ”Bide vind godt fuld.” ud i fremtiden. God medbør Lauge Damstrup, meget ny formand i TS 3 Beretning Af Poul-Erik Clausen, Formand, TS I sidste års beretning satte bestyrelsen som fokusområde på det forgangne år, opfølgning af det igangsatte politiske arbejde, bl.a. ved at vi gerne ville arbejde på tværs, og hente personer ind i dette arbejde uden for bestyrelsen. Endvidere ved fastholdelse af fokus på vore daglige udadvendte aktiviteter omkring vor forening og TS stander. og de forhindringer medlemmerne føler der er udfordringen på at vedligeholde vor TS flåde. Med de fremmøder der er på vore medlemsmøder, mærker vi tydeligt vigtigheden af mødernes afholdelse. Det er her at medlemmerne fornemmer, at der er mange praktiske ting og gøremål, man kan mødes og udveksle erfaringer om. Efterårsmødet i vest blev afholdt i Lemvig. Alexander Feirup havde sammen med Lemvig Træskibslaug lavet et program for os, omkring sikkerhed til søs. Her fortalte Fiskeriskolen om, hvorledes der undervises i sikkerhed til søs, hvorledes redningsøvelser udføres, og vi sluttede af med at der blev udløst et par redningsflåder. Flere af de fremmødte iklædte sig overlevelsesdragterne og De udadvendte sammenhænge Medlemsmøderne Personligt vil jeg nødigt undvære medlemsmøderne, for det er her at der dels er tid til de mange snakke med medlemmerne, og snakken kommer i gang om vor forening, og foreningens virke, Dirigent Steen Lykkebo åbner årest generalforsamling. Foto: Andrea Gotved 4 40 års jubilæum Lokalfolkene blev sendt hjem med informationer om, at vort 40 års jubilæum den 25 marts skulle afholdes og markeres lokalt, og at de kunne få yderligere informationer fra kommunikationsudvalget. prøvede kræfter med at komme op i redningsflåden. Det hele afholdtes i Lemvigs Træskibslaugs nye lokaler på havnen, og, et stort tillykke herfra, til de ildsjæle der her har opnået at få tag over eget hus. Vort forårsmøde i øst afholdtes i Gilleleje Ingelise Brandt havde sammen med Vilhelms Skibslaug, lagt sig i arbejdstøjet for at vi her skulle nyde dels Gilleleje havn, omgivelserne og museet. Med start ved å udløbet hvor Vilhelm ligger, fik vi en dejlig rundvisning en smuk solskinsdag, en øl i marinestuen, hvorefter vort medlemsmøde kom i gang. Vi kom vidt omkring med drøftelse af momsfritagelsen på foreningsskibe, rig og tovværk, søsikkerhed og fik motioneret en tur til museet, hvorfra vi fik mange indtryk, om livet i og omkring Gilleleje. Alle ved hvad zinkanoder er, men deres historie, og deres betydning i forbindelse med spændingsrækken i vore skibe fik skibsingeniør Arne Borghegn os fortalt alt om. Et yderst spændende indlæg fra en virkelig ekspert I TS bladet er begge møderne fyldestgørende refereret. Vore medlemsmøder er vigtige, og til de mennesker der har været involveret i disses afvikling skal der lyde en stor tak fra bestyrelsens side. Bestyrelsen vil også fremover have fokus på gennemførelse af medlemsmøder, hvor aktuelle emner for TS’s medlemmer vil være i fokus. Kommunikations- og strategi Som noget af det første vi gjorde i bestyrelsen i det forgangne år, var at nedsætte et kommunikations- og strategiudvalg, og til kolofonmødet havde vi forberedt et indlæg omkring dette arbejde og som vi gerne ville have tilbagemeldinger på, hvilket vi også fik. Pinsestævne 2014 i Flensborg Vi har i bestyrelsen valgt en åben informationspolitik, og ønskede grundet sidste års megen negative sprogbrug, at få en åben og bred saglig debat i forummet igen. Efter denne brede tilkendegivelse om for og imod Flensborg, blev der tilkendegivet med et meget stort flertal, at TS-Pinsestævnet skal afholdes i Flensborg. På bordene er der et forslag om nej til Flensborg, som vi skal stemme om. Fartøjsoptagelse Udvalget for fartøjsoptagelse havde lagt op til debat om, hvad kriteriet fremover skal være, for at skibe kan blive optaget i vor forening. I den forgangne periode var der flere der havde søgt optagelse, og kommet med mange forskellige forklaringer, på at de var et gammelt brugsfartøj. Tilbagemeldingerne fra lokalfolkene er blevet taget til efterretning, og bestyrelsen vil igangsætte en tilretning af optagelseskriteriet, med en evt. vedtægtsændring. Kolofonmødet Den 3. weekend i januar samledes lokalfolkene, udvalgsmedlemmer og andre TS repræsentanter i Ebeltoft. Og som tidligere år, til et møde som bestyrelsen ser frem til, for det er her, vi debatterer vor afsatte kurs, og i evt. givet fald korrigerer kursen. Skibsdage I vort nyligt udkomne blad nr. 2. maj 2012 skriver Karsten Heide i indledningen et citat fra nationalmuseets udgivelse om søfolk, ”Et skib var en skole. Her lærte ung af gammel” Og Karsten fortsætter, skibsdagenes overordnede mål, er at udveksle erfaringer ud i godt sømandskab. Fra denne talerstol skal der klart lyde, at det er ikke uden grund, at der i vore love i formålsparagraffen, er nedfældet bestemmelser om sikkerhed til søs og godt sømandskab, og at vi klart melder ud og signalerer, at TS er en forening hvor med- Momsfritagelse. Vi fik vendt momsfritagelsen, som nu er muligt for foreningsejede og drevne brugsfartøjer, debatteret fordele og ulemper. Og også fik vendt, at overgår skibet til en forening, så skal der huskes, at herefter ophører det personlige ejerskab, og ved salg fremover tilfalder pengene foreningen. 5 Fra bestyrelsen skal der lyde en tak til den samlede redaktion på bladet, Andrea Gotved, Jesper Rossing, og Ulf Brammer. Til Svend Bulow tak for dine mange fine tegninger af de nyoptagne skibe. Forslag: Også tak for de mange gode indlæg til bladet, vi glæder os over de indlæg vi modtager og opfordrer medlemmerne til fortsat at bidrage til et godt blad. Uden en kasserer virker en forening ikke, og som aktiviteterne øges i vor forening, så øges kasserens arbejde også. Vi er en forening hvor der årligt tilgår nye skibe i vort register, og der meldes også om skibe der flages ud. Det samme kan vi sige om medlemstilgangen og alt dette betyder en hel del arbejde, der heldigvis i dag kan styres elektronisk. Det er vigtigt at vi har en person der har dette som sin store interesse, At have styr på medlems- og fartøjsregisteret det kræver sin mand, og når så regnskab og økonomi hører under samme hat, så kræver det ikke 2 mænd, men en person der bevarer overblikket, det har vi i Egon. lemmerne sætter godt sømandskab højt, og at vore skibe sejler rundt med en høj grad af sikkerhed. TS s bestyrelse har besluttet, at skibsdagene er en væsentlig aktivitet i vor forening, og støtter op om skibs dagenes afholdelse. Et væsentligt tema i skibsdagene er sikkerhed til søs, hvilket vi i bestyrelsen klart bakker op om. Derfor opfordrer vi til, at der i skibsdagene tages emnet ”sikkerhed til søs” op. Vi kan ikke bakke nok op om dette vigtige emne. Skibsdagene afvikles i år i sommerferien, således at så mange af vore medlemmer og deres skibe kan deltage i dagene. Med dagenes placering gives der mulighed for at få planlagt, at skibsdagene bliver en del af sommerens feriesejlads. Skibsdagene holdes i år i forbindelse med den nordiske kystkulturuge der holdes i Ebeltoft. I uge 28. Udgangspunktet for næste års placering har hidtil været, at skibsdage afholdes på skift rundt om i landet, som vor egen pinsestævne bliver og bestyrelsen vil tage spørgsmål op om, hvorvidt skibsdagene skal være en fast tradition på Fejø, eller om det skal placeres forskellige steder i landet. Hjemmesiden I efteråret 2009 besluttede bestyrelsen at iværksatte et projekt ”ny hjemmeside”. Vi iværksatte det fordi, der siden slutningen af 90’erne havde været 4 forskellige personer inde over og dermed 4 forskellige teknologiske platforme. Webmasteren kommer fra bestyrelsen, og Egon meldte sig, og med bestyrelsen som sparring opsattes en mission, hvor vision, formål, strategi, m.v. blev opsat. Den skal understøtte og lette de administrative rutiner for bestyrelsen og sekretariatet. Den skal bringe relevante nyheder. Den skal være et informativt og brugbart værktøj for medlemmerne. Den skal skabe interesse for bevaring af resterne af den sejlende maritime kulturarv. Den skal være forum for videndeling om alle forhold vedrørende bevaringsarbejdet. I 2010 blev Lisbeth ansvarlig for den del der vedrører frihavnsoversigten, og Merete tager sig fra 2011 som web-redaktør af Nyhedssiden, Aktiviteter og Skibe til salg. Indtil der findes en anden løsning vil Egon fortsat være web-redaktør, og tage sig af de sider, som ikke administreres af Lisbeth og Merete. Den daglige drift Vort sekretariat har travlt, i og med at vi har øget vore aktiviteter, så bliver der mere arbejde til sekretariatet, og dette arbejde styres og udføres af Lisbeth. Arbejdet omkring afholdelse af bestyrelsesmøder, pinsestævner, skibsdage, og bestyrelsens aktivitetsplan, har Lisbeth virkelig fået styr på, og fra os alle skal du have ros for denne indsats. Vort TS blad formidler budskaberne ud, og temaerne og emner der skrives om i bladet, beviser at vort blad har sin fulde berettigelse. At der er mennesker bag bladet vidner den fejl der desværre opstod, da vor gode redaktør, havde misforstået informationerne om Luna af Århus, og sat den i bladet under nyoptagne fartøjer. En fejl der desværre gav nogle dønninger og uro, men jeg skal herfra beklage fejlen og bede om tilgivelse på redaktørens vegne. Vi har et blad som er værd at læse, et blad der spænder vidt omkring, og når jeg vender tilbage til blad nr. 2, så er det fordi der også i dette blad er mange forskelligartede artikler og fortællinger. 6 En stor tak herfra til de af vore medlemmer, der har hjulpet Ulf med bogen, og Sven Bülow tak igen for dine skitser. Jeg vil også her lige nævne Arne Gotveds bog om Nyhavn og om træskibene, and the old ships. Ikke at det er TS, der er med i bogens udgivelse, men TS har støttet med et økonomisk beløb i forbindelse med udgivelsen. Hjemmesiden vil være under konstant udvikling – gerne med bidrag til indhold fra medlemmerne. Ser vi på antallet af besøgende, så har interessen for at kigge forbi ts-skib.dk været konstant stigende. De sidste 12 måneder har der været 59.000 kig. De løbende opgaver Kommunikation og strategi Bestyrelsen har i det forgangne år arbejdet på at opnå mere omtale i medierne og styrke den interne kommunikation med foreningens medlemmer. Ud fra et ønske om at skabe en konstruktiv og målrettet kommunikation, der også udnytter foreningens ressourcer bedst muligt, udarbejdede bestyrelsen en kommunikationsstrategi og nedsatte et kommunikationsudvalg, der løbende arbejder med kommunikationsopgaverne ud fra de retningslinjer, bestyrelsen havde tilsluttet sig i strategien. Kommunikationsudvalget blev i første omgang sammensat med formanden, bestyrelsens kommunikationsansvarlige og de 2 redaktører af hhv. Blad og web. Dette for at få skabt fundamentet for det fremtidige arbejde. Senere er udvalget udvidet med Ole Buus fra Frederikssund og Anette Dres fra Nyhavn i forbindelse med konkrete opgaver. Udvalget har holdt 5 møder i det forgangne år. Et af bestyrelsens første beslutninger for at fremme kommunikationen i foreningen var at lægge bestyrelsens referater ud på hjemmesiden, så alle kan følge med i bestyrelsens arbejde og beslutninger. Udvalget lavet oplæg til bestyrelsen omkring fejring af foreningens jubilæum den 25. marts. Målet var at bruge jubilæet til at skabe opmærksomhed omkring foreningen og udvalget udarbejdede dels et inspirationskatalog til lokalforeninger og skibsejere og dels en artikel, der let kunne bruges lokalt eller af de enkelte skibsejere, til at få omtale i lokale medier. Det blev til meget fin aktivitet og omtale landet rundt og desuden til en artikel i Politiken. Foreningens webside ts-skib.dk har i løbet af året fået ny forside i ønsket om at fremhæve de aktiviteter, der sker på hjemmesiden. I det hele taget har de to redaktører på hjemmesiden løbende udviklet på de mange undersider. Udvalget har også ønsket at linke stærkere mellem hjemmesiden og foreningens Facebook profil, og blandt andet henvise på Facebook, når der er nye historier på hjemmesiden. Vi opfor- Ansvarsområderne er uddelegeret i bestyrelsen, og mange af de løbende opgaver, der kommer undervejs løses ad-hoc. Med indtrædelse af Merete Ettrup og Niels Sohn i bestyrelsen fik vi personer ind, hvis styrkeområder og spidskompetencer vi klart har manglet i bestyrelsen: at formidle kommunikation ud til vore medlemmer og omverden, og synliggørelse af TS ved de 3 store stævner, vort eget pinsestævne, Fyn rundt og Limfjorden rundt. Lad mig nævne: På sidste års generalforsamling blev bestyrelsen opfordret til at mod betaling, at give medlemmerne mulighed far at købe busseronner med TS-logo på. Dette tilbud blev lagt på nettet, og der var en del efterspørgsel. T-shirts blev designet og lagt ud på nettet, hvorfra en del er blevet solgt og her ved dette stævne er der efterspørgsel på tshirts, ikke kun fra vore medlemmer, men også turisterne der kommer forbi her ved stævnet. Vi har fået udarbejdet en ny folder om TS, som er delt ud rundt om i landet. Vor hjemmeside er nu ved at være med helt fremme med sidste nyt, og at opnå at den er let overskuelig, ved jeg har været et mega stort arbejde for vor web-master. Hjemmesiden er der hvor bestyrelsen fremover vil informere om de løbende opgaver. Det udadrettede arbejde Udgivelser Ulf Brammer har været den bærende kraft, bag den håndbog i vedligehold af åbne træbåde og joller som TS udgav i forbindelse med Kolofonmødet. Håndbogen kan hentes ned på vor hjemmeside, hvilket vi har valgt i bestyrelsen i samråd med Ulf. Bogen / hæftet skal være gratis for alle, også ikke TS medlemmer 7 drer til at blive ven med TS på Facebook. Her kan du også følge med i relevante aktiviteter og historier fra træskibsmiljøet. Udvalget har også arbejdet med foreningens synlighed og arbejder på en mere langsigtet strategi for skabe bevågenhed omkring den sejlende kulturarv. Opbygning af et politisk netværk har høj prioritet for udvalget og målet er at gå strategisk og grundigt til værks. Til dette arbejde har Ole Buus tilbudt sin hjælp og erfaringer i netværksarbejde til foreningen, hvilket vi gerne vil sige en stor tak for. Eric Ericsen og Anette Dres fra Nyhavn har gennem alle årene været rigtig gode til at få historierne ud over rælingen og de har også bidraget med gode ideer og erfaringer som inspiration for kommunikationsudvalgets arbejde. Endelig har kommunikationsudvalget i forbindelse med et par artikler samarbejdet med Skibsbevaringsfonden. I fællesskab med Ole Vistrup og Jes Kroman har vi oplevet behovet for at skaffe flere fakta om skibene og dem, der sejler med dem. Hvor mange gæster oplever hvert år en tur på vandet med et gammelt træskib? Hvilken betydning har træskibene for turistbureauer og alle andre end os, der har valgt et liv med dem? Mange spørgsmål har vi ikke kunnet svare på og Skibsbevaringsfonden igangsatte en større undersøgelse, som kommunikationsudvalget også medvirkede til at gennemføre. Undersøgelsen er der kommet en række gode og brugbare resultater ud af, som er blevet præsenteret i artikelform i flere aviser og desuden indgår i argumentationen overfor politikere og andre relevante beslutningstagere. De næste mål vil være, at få udnævnt et medlem for hver medlemsnation til Cultural Council og at få en årsrapport fra hvert land, idet det er utrolig vigtig at være orienteret om, hvad der sker i de enkelte medlemslande. Dernæst arbejdes der stadig på, at få etableret et europæisk maritimt atlas. Til syvende og sidst er der i marts udkommet en ny EMH-Newsletter, som kan downloades på EMH-hjemmesiden og som er redigeret af Ole Vistrup. EMH EMH har i marts 2012 holdt møde i Working Group i Chatou ved Paris/Frankrig. På dette møde blev et papir om ”EMH i fremtiden”, som EXCOM har formuleret, diskuteret og vedtaget, der samler visioner, formål og opgaver. Ligeledes blev spørgsmålet om en revision af EU-direktivet 2009/45 ang. sikkerhed diskuteret, og dette er nu sendt til høring af EU-kommissionen. På sidste generalforsamling i EMH, blev TSs næstformand, Nis-Edwin List-Pedersen blev valgt til formand af Cultural Council i EMH. Der blev dengang aftalt, at al kommunikation skulle foregå via sekretariatet i Holland. Det har imidlertid vist sig, at være problematisk, idet sekretariatet arbejder frivillig og ikke råder over de fornødne kapaciteter. Derfor blev der i Chatou vedtaget, at det er formanden der direkte kommunikerer med medlemmerne. Vi har intensiveret samarbejdet med Skibsbevaringsfonden på informations- og kommunikationsområdet, hvilket bl.a. har resulteret i et antal artikler om vilkårene for skibsbevaringen i Danmark. I tilknytning hertil har der hos et antal interessenter, bl.a. skibsejere, museer og på turistområdet været gennemført en undersøgelse af skibenes ”herlighedsværdi”. Resultatet heraf skal være med til, at understøtte det fortsatte arbejde for at forbedre vilkårene for skibene, og belyse deres betydning for den almene befolkning, erhverv og håndværk, og som levende kulturhistoriske fortællere. Det intensive samarbejde har båret frugt, idet der inden denne måneds udgang fremsættes et lovforslag i Folketinget, fra DF om, at sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring. Skibsbevaringsfonden I denne generalforsamlingsperiode har John Walsted og Egon Hansen repræsenteret TS i Skibsbevaringsfondens bestyrelse, og med Johns flytning til sit nye arbejdssted i Norge, indvalgtes Svend Irgens-Møller Til John skal der lyde en tak for din indsats i SBF og held og lykke med dit arbejde i Norge Det er bestyrelsens strategi, at samarbejdet med Skibsbevaringsfonden fortsat skal sigte mod det fælles mål at sikre den fortsatte Skibsbevaring i Danmark. Bestyrelsen inviterede SBF formand Ole Vistrup og sekretariatsleder Jes Kroman til vort bestyrelsesmøde i november, hvor vi mødtes for at dels debattere vore politiske intentioner hver især, og for at finde fælles fodslaw. SBF fik fortalt hvor de gerne så, at TS medlemmerne kom på banen og betydningen af, at der blev fulgt op over for de folkevalgte En milepæl i arbejdet for at sikre den sejlende kulturarv, at der er fremsat dette lovforslag, og vi har bragt budskab videre om 8 lovforslaget til mange af vore medlemmer. Budskabet om at gå ud og påvirk de folketingsmedlemmer, som man kender, for at de kan forstå betydningen af dette lovforslag på den lange bane. Vi skal her også huske at minde lokalpolitikerne i de enkelte kommuner om lovforslaget. Billedudstilling Vore 2 billedudstillinger kommer vidt omkring, og vi kan glædes over, at udstillingen er blevet en succes, hvilket bl. a. kan ses ved at Lollands Kystkulturcenter og Bevaringsværft, har fået lavet deres egen sæt, som hænger nu konstant i deres klublokaler på Plutteøen. Limfjorden rundt Med Niels Sohns indtræden i bestyrelsen, har vi besluttet, at under årets Limfjorden rundt skal TS være synlige under hele sejladsen, og vi har forudsat at kunne trække på lokale ildsjæle i denne forbindelse. Pinsestævner Vore pinsestævner placeres på skift i Østdanmark og i Vestdanmark, hvor Storebælt er skillelinjen 2013 - Holbæk 2014 - Flensborg 2015 – Limfjorden 2016 – Nakskov 2017 - Horsens Kystkultur Rundt omkring i Danmark trækkes der på den viden som vi i TS besidder omkring værdierne i kulturarven. Nationalpark Mols Bjerge inviterede os i forbindelse planlægning af deres kulturpolitik i forbindelse med deres forpligtigelse over, at etablere små landingssteder langs kysten på Mols. Vort arbejde med at få etableret den blå rute langs kysten fra Århus til Ebeltoft var baggrunden for denne indkaldelse. I forbindelse med Kystdirektoratets konference i efteråret, fik jeg kontakt til friluftsrådet, som vi nu er blevet optaget i som Amedlem, og har derved lettere ved at søge midler herfra, til forskellige aktiviteter. Frihavnsordningen Stadig flere kommuner viser interesse for at få deres havne med i frihavnsordningen, og i forbindelse med kommunesammenlægningen ser vi en effekt, hvor kommunerne ønsker ens aftale for deres havne, så hvis en kommune ved sammenlægningen havde en TS-frihavn, så ser vi, at alle havnene i den nye kommune bliver frihavn. Bestyrelsen aflægger beretning. Foto: Andrea Gotved 9 Ved sidste generalforsamling var der 68 frihavne. Her ved generalforsamlingen i år er vi oppe på 71 Frihavne. Nogle få frihavne har haft status som ”delvis frihavne”. Gennem dialog er det lykkes at ændre de delvise frihavne til fuldgyldige frihavne. Således er der kun en enkelt havn, som fortsat er delvis frihavn. Frihavnsordningen er af stor værdi for TS-skibene og det er os magtpåliggende at have et godt samarbejde med frihavnene. Vi syntes at det er lykkedes med frihavnene. Dette har klart været en fordel for TS. TS bestyrelsen arbejder for, at frihavnsordningen også kommer til at gælde liggedage for de charterskibe, der er medlemmer af TS’ Præmier overrakt ved middagen lørdag aften i Ebbes Bådehal. Jomfuren, gik til ARON af Svendborg, Kristian Lund med begrundelsen om prisværdigheden, at de ud af private midler, vedligeholder ARON så smukt. Præmie: 4 krus + 4.000,- kr. i kontanter, skænket af Marstal Maritime Center, præmien skulle tildeles en ung TS person, der har overtaget eller købt et misligholdt skib, genoprettet det og vedligeholdt skibet på fortræffelig vis. Alexander Feirup, AASE af Lemvig fik præmien Præmie: en fender, fra Jeppes Værft, der blev tildelt ANNE MARIE af Roskilde, Henning Sanderhof, med begrundelsen, den altid noble måde, Henning Sanderhof repræsenterer TS på Præmie: en kasse med Ærø produkter, der blev overrakt FREJA af Kiel, med begrundelsen, at de i gennem mange år altid fremmøder med et smukt vedligeholdt skib til TS pinsestævnerne. Dieselpræmien, tildelt LOA af Ålborg, og MESTER af Rønne fra Bornholm. Fokusområde i den kommende periode Hvad har vi ikke nået i den forgangne periode, og hvad har vi nået, og hvilke fokusområder vil vi arbejde på? Vores mål om at etablere en politisk auktions- og baggrundsgruppe på tværs af bestyrelse og lokalfolk, og hentet fra vor medlemsskare, har vi ikke nået helt som forventet, men i vor strategi- og kommunikationsudvalgs arbejde er der berøring med dette arbejde. Det samme gør sig gældende for opgaven med at få lavet et kulturpolitisk handlingsprogram for TS, vort mål og vor samfundsmæssige betydning og dette tager vi med over til næste års fokusområde. Lovgivningsmæssigt, har vi fået et par tillægsgevinster i form af, vedtagelsen af momsfritagelse for værftsarbejder for forenings-ejede brugsfartøjer. Lovforslaget om at skibsbevaring skal sidestilles med bygningsbevaring, er ligeledes en tillægsgevinst. Tager vi erfaringerne fra det forgangne års arbejde med i de fremadrettede fokusområder i det kommende år, så hedder det opfølgning af det igangsatte politiske arbejde med fokus på: Det politiske arbejde for at sikre midler til den forsatte bevarelse af vor sejlende maritime kulturarv. Det vil ske i tæt samarbejde med Skibsbevaringsfonden. Synliggørelse gennem billedudstilling, udbredelsen af den nye folder om TS, bladet og hjemmesiden Samarbejdet i EMH for på europæisk plan at understøtte det landspolitiske arbejde for fartøjsbevarelsen. Forsat arbejde for det gode sømandsskab og sø sikkerhed gennem afholdelse af skibsdage, medlemsmøder og udbredelse af holdninger herom. Arbejde for forsat øgning i antallet af frihavne, herunder frihavnsordninger for charterskibene. Samarbejde med arrangørerne af veteranskibssejladser rundt om i landet, for at bruge disse stævner som platforme for udbredelsen af budskabet blandt politikere og befolkning om behovet for at forbedre vilkårene for skibene. Poul-Erik Clausen, Formand, TS 10 Forslag til en TS-resolution stilet til alle partier, der er repræsenteret i Folketinget og til Regeringen Generalforsamlingen for Træskibs Sammenslutningen – Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer opfordrer alle partier, der er repræsenteret i Folketinget, og den siddende danske regering til at sidestille skibsbevaringen med bygningsbevaringen i lighed med det, der er foreslået i lovforslag B 84, Samling 2011-12. Ikke mindst forårsaget af finanskrisen er store dele af de privat- og foreningsejede gamle skibe truet i deres eksistens, og der er fare for, at vi inden længe taber en stor del af den sejlende danske kulturarv, vi ellers i Danmark er så stolte af, på gulvet, hvis ikke der fra politisk hold sker noget, der kan afværge dette. Det er derfor ikke til at forstå, hvorfor skibsbevaringen ikke er ligestillet med bygningsbevaringen eller f. eks. med de regler, der findes for veteranbiler o.l. Det ville være en stor fordel, hvis ovennævnte lovforslag og en positiv diskussion om bevaringen af den danske sejlende kulturarv i en fart kunne samle et så bredt som muligt flertal på tinget, idet det her er tale om en sag, som burde samle alle politiske kræfter i Folketinget og i Regeringen. Fremlagt af TS-formandskabet og vedtaget af TS-generalforsamlingen i Marstal i pinsen 2012, hvor der var samlet ikke mindre end 84 bevaringsværdige medlemsskibe og en række joller. Poul-Erik Clausen, formand Nis-Edwin List-Petersen, næstformand Egon Hansen, kasserer 11 Referat fra Træskibs Sammenslutningens generalforsamling 27. maj 2012 i Marstal Af Lisbeth ... Generalforsamlingen blev indledt med ”Hvor smiler Fager den danske kyst”. Idet der er forventes punkter til afstemning, er deltagende medlemmer, i alt 150, registreret og har fået udleveret stemmesedler. Dirigenten har i samme anledning og efter aftale med bestyrelsen, nedsat et stemmeudvalg. Et forslag til resolution indgår i beretningen, men de to godkendes hver for sig. Dirigenten opfordrer til at medlemmerne, uanset udfaldet af generalforsamlingen, går fra generalforsamlingen som venner. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Sten Lykkebo som dirigent. Sten Lykkebo tager imod valget. Dirigenten konstaterer at generalforsamlingen er lovlig indvarslet. Oplæser dagsordenen som godkendes uden kommentarer. Arne Gotved spiller Hvor smiler fager den danske kyst, foto Annette Dres. 12 2. Beretning v. Formand Poul-Erik Clausen Formand Poul-Erik Clausen afgiver beretning. Beretningen er gengivet andet sted i bladet. Efter beretningen fremfører næstformand Nis-Edwin List-Petersen forslag til resolution stilet til alle partier i folketinget og til regeringen, om sidestilling af skibsbevaring med bygningsbevaring i lighed med lovforslag B84, Samling 2011-12. Resolutionen er lagt frem på bordene og gengivet andet sted i bladet. Beretning og resolution vil desuden kunne læses på hjemmesiden sammen med referatet fra generalforsamlingen. Efter beretningen giver dirigenten ordet frit for kommentarer. Anette Dres, LOTTE BRINCH: Roser bestyrelsesmedlem Merete Ettrup for at sætte fokus på arbejdet med kommunikationen. Merete har inviteret Anette med i kommunikationsudvalget. Kurt Wilkens opfordrer til at bestyrelsesreferater hurtigere lægges på hjemmesiden. Beder desuden formanden gentage baggrunden for, at Poul Erik Bugge trådt ud som lokalrepræsentant for Østjylland. Poul-Erik Clausen besvarer spørgsmålet, hvilket giver anledning til meningsudveksling om hændelsesforløbet. Svend Irgens-Møller, TS-repræsentant i Skibsbevaringsfonden minder om at vi argumenterer for kulturarv, at TS-skibene derfor skal dreje sig om kulturarv, ellers skyder vi os selv i foden. Hanne Hollnagel, GÅSEN efterlyser større støtte fra TS til Nyhavn som er i en vanskelig situation. Bemærker desuden, at pinsestævnet i Nyhavn ikke er nævnt i beretningen. Poul-Erik Clausen oplyser, at der for et år siden blev læst en resolution op om, at TS støtter Nyhavn. Poul-Erik Clausen har aftalt med Arne Gotved at støtten skulle hentes fra kystkulturen, men herfra var der ikke kræfter til afholdelse af den aftalte støtte til Nyhavn. Eric Ericksen, LOTTE BRINCH efterlyser den lovede opfølgning på forholdene for charterskibene. Poul-Erik Clausen oplyser, at det fortsat er bestyrelsens ønske at gøre noget for charterskibene. Eric Erichsen beder om en forklaring på EU 2009/45, omtalt af Nis-Edwin List-Petersen i forbindelse med arbejdet i EMH. Nis-Edwin List-Petersen oplyser, at det er et direktiv der omhandler sikkerhed for skibe, herunder TS-skibe for så vidt der er tale om passagerfart og dermed underlagt SOLAS-bestemmelserne. For TS-skibe der bruges til fritidssejlads gælder MOU, som er en aftale, hvor aftalelandenes nationale sikkerhedsregler gensidig respekteres og accepteres i den grænseoverskridende sejlads. Asker Nørlund takker bestyrelsen for det store arbejde i relation til finanskrise og debatten i pressen om risikoen for skibenes forfald og salg til udlandet. Asker Nørlund efterlyser i den forbindelse større synlighed fra formandens og næstformandens side. Poul-Erik Clausen svarer, at begge har arbejdet i deres politiske bagland og at formanden havde udarbejdet en politisk udtalelse, som efter aftale var sendt til kommunikationsudvalget til videre offentliggørelse. Udtalelsen var ikke sendt videre til pressen, hvilket formanden kun kunne beklage dybt. Dirigenten konstaterer herefter, at der ikke er flere kommentarer til beretningen som godkendes med 3 stemmer imod. Herefter er resolutionen til afstemning som godkendes med 1 stemme imod. 3. Regnskab v. kasserer Egon Hansen Kasseren redegøre for regnskabet som er lagt ud på bordene og desuden gengivet i blad 2. Kassereren fremhæver Arv: 318.000 kr. Udgifter: 498.000 kr. Egenkapital: 761.263 kr. Regnskabsresultat: 281.506 kr. Kassereren vil gerne have medlemmernes mailadresser og beder i den forbindelse skibsejerne gennemgå oplysningerne på fartøjslisten på hjemmesiden. Ændringer og supplementer sendes til kassereren. Da der ikke er kommentarer til regnskabet, går det til afstemning og godkendes med alle stemmer. 4. Indkomne forslag. Dirigenten orienterer om, at der er et forslag fra Poul Pilegaard, HJALM. Forslaget ligger på bordene. Dirigenten henstiller til, at punktet fremføres af forslagsstiller og herefter vil bestyrelsen argumentere. Poul Pilegaard, HJALM har som det eneste charterskib deltaget i pinsestævnerne i 20 år, fordi han syntes det er vigtigt. Poul Pilegaard opfordrer til at medlemmerne stemmer nej til at pinsestævnet holdes i Flensborg fordi han ikke syntes TS skal markedsføre dansk kulturarv i udlandet men i Danmark. Formand Poul-Erik Clausen indstiller til at sige nej til Poul Pilegaards forslag. Bestyrelsen har selv henvendt sig til Flensborg om pinsestævnet i 2014. Argumenterne er fremført og ligger på hjemmesiden. Flensborg har sagt ja og det vil være et tab 13 for TS’s troværdighed, hvis bestyrelsen efter generalforsamlingen må aflyse aftalen med Flensborg. Spørgsmålet om Flensborg blev diskuteret på sidste års generalforsamling og på kolofonmødet i år. Bo Rosberg, JENS KROGH oplyser, at der er i forvejen et stort kulturelt samarbejde mellem grænselandene og det vil være naturligt for TS at deltage i det samarbejde. Michael Rasmussen, ARKONA betragter Flensborg som en del af Danmark. Kurt Wilkens kan ikke stemme for Poul Pilegaards forslag idet et nej fra TS’s side vil signalere manglende evne til at kunne se ud over egen næse. Ole Buus, TRE VENNER er inviteret ind i kommunikationsudvalget. Det er vigtigt at trække på alle fælles kræfter. Skibene har trange kår og med forslaget fra folketinget og samtaler med politikere i korridorerne, er det nu vi skal vise hvad det for en værdi vi repræsenterer. Vi skal vise det samlede produkt ved stævnerne. Vi står med det hele i hænderne. Derfor skal vi blive i Danmark, selv om vi måske taber ansigt. Bjarne Kiholm, ny ejer af MAJSEN er til pinsestævne for første gang og har nydt at være med. TS har fået en stor modtagelse i Marstal og vil også få en stor modtagelse i Flensborg. Torkil Pugh, RIMOR pointerer at det ikke er politik men kulturarv vi taler om. Da der ikke er flere kommentarer, sender dirigenten forslaget om at sige nej til Flensborg, til skriftlig afstemning. Afstemningsresultatet er at 113 er imod forslaget. 31 er for og 3 stemmer blankt. Forslaget er derfor forkastet. de, samarbejdet med Skibsbevaringsfonden og etablering af flere ”puslepladser”. Poul-Erik Clausen er stolt af at være medlem af TS. Lauge Damstrup Brøndum, HAVGASSEN, har arbejdet på mange skibe og arbejder nu på en slæbebåd. LDB oplever, det går den gale vej og 40 år er ved at gå til spilde. Vi skal tro på fremtiden og få flere unge til at interesserer sig for skibene og få dem ind i foreningen. Vi skal passe på; holde uro inden for egne rækker og være en stærk forening udadtil. TS skal være seriøs og arbejde for at få de unge på søfartsskolen og navigationsskolen. Lauge Damstrup Brøndum vil arbejde for, at de unge kommer ind i vores bestyrelse. Opfordrer gentagende gange medlemmerne til at komme i køjen og få lavet nogle børn der kan overtage og sikre skibene fremover. LDB vil skabe samarbejde med erhvervslivet og støtte værfter, sejlmagerigerne, vindmøller m.fl. Det drejer sig om politik. Et af de store ting LDB vil satse på er, at skaffe penge til skibene. Foreslår at generalforsamlingen fremover holdes pinselørdag om formiddagen. Nis-Edwin List-Petersen oplyser at han trækker sig fra bestyrelsen i tilfælde af formandsskifte. NELP har dannet parløb med den nuværende formand og i tilfælde af formandsskifte, skal den nye formand have mulighed for at vælge en ny næstformand. Bestyrelsesmedlem Ole Brauner træder ligeledes tilbage i tilfælde af formandsskifte. Dirigenten sender herefter valget af formand til skriftlig afstemning. Lauge Damstrup Brøndum får 96 stemmer, Poul-Erik Clausen får 42 stemmer. 6 stemmesedler er blank og en stemmeseddel er ugyldig. Lauge Damstrup Brøndum er således valgt til formand for Træskibs Sammenslutningen. LDB takker for valget. 5. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Forslaget godkendt. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Som resultat af formandsvalget skal der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 1 bestyrelsesmedlem til 1 år. Bestyrelsen indstiller Karsten Heide, BONA GRATIA. Fra salen anbefales Alexander Feirup, AASE. Merete Ettrup indstiller Carsten Hvid. Generalforsamlingen godkender Karsten Heide og Alexander Feirup som bestyrelsesmedlemmer for 2 år og Carsten Hvid som bestyrelsesmedlem for 1 år. 6. Valg i henhold til § 7 Valg af formand: Dirigenten oplyser, at der er valg til formandsposten. Poul Erik Clausen tager imod genvalg. Til spørgsmålet om der er andre, melder Lauge Damstrup Brøndum sig. Dirigenten konstaterer, at der ikke er andre der stiller op og giver de to kandidater ordet for en præsentation. Poul-Erik Clausen, formand vil gerne tage 2 år til som formand, men accepterer hvis man ønsker kursskifte. Poul-Erik Clausen vil fortsætte med den kurs som er beskrevet i beretningen og godkendt. Det drejer sig om det politiske benarbej- Valg af suppleanter: Da Karsten Heide er valgt som bestyrelsesmedlem og Jens 14 Glindvad meddeler at han ikke genopstiller som suppleant, er begge poster ledige. Som suppleanter indstilles og vælges Anette Dres, LOTTE BRINCH og Jan Christensen, EMMA. Kasserer Egon Hansen ønsker på bestyrelsens vegne de nyvalgte tillykke og takker de afgåede Gert Iversen, Poul-Erik Clausen, Nis-Edwin List-Petersen og Ole Brauner for indsats og samarbejde. Dirigenten takker ligeledes de fratrådte og ønsker de nye tillykke med valget. Dirigenten takker for at generalforsamlingen er forløbet i god orden og minder om at bestyrelsesarbejde er frivilligt arbejde. Valg af revisor og revisorsuppleant: Kirsten Hjort genvælges som revisor. Poul Pilegaard vælges som revisorsuppleant. 7. Eventuelt. Annette Dres, LOTTE BRINCH foreslår, at præmieuddelingen sker under andre former end tilfældet var i år, idet det ikke var muligt at høre hvad der blev sagt på grund af akustikken. Giver desuden udtryk for håb om at TS får en lokalrepræsentant i Aarhus. Ole Vistrup, ANNA ELISE oplyser at forslaget om skibe sidestilles med bevaringsværdige huse 1. behandles i folketinget fredag. OV efterlyser kontakt til liberal alliance. Eric Erichsen, LOTTE BRINCH har kontakt til socialdemokraterne. Jens Riise Christensen opfordrer til at TS får mere kontakt til nicher som charterskibe, vikingeskibe, joller osv. Inviter dem med, så TS bliver så store som muligt. Otto Leth takker for arrangementet og oplevelsen i forbindelse med stabelafløbningen. Overrækker et billede af BONAVISTAs kahyt til museumschef Erik Kromann. Erik Kromann takker for besøget og byder velkommen en anden gang. Erik Kromann modtager stående applaus. Gert Iversen takker for samarbejdet omkring stævnet og kalder Christian Albertsen, Maritim Center Ærø til podiet hvor han modtager stort applaus. Christian Albertsen takker de mange frivillige for uden dem, var det ikke muligt. Carsten Hvid giver udtryk for et fantastisk arrangement. Savnede dog præsentationssejladsen. Egon Hansen takker Jens Glindvad for hans bidrag som suppleant. EH ønsker held og lykke med Lillebælt Værftet og håber bestyrelsen fortsat kan bruge værftet. Poul-Erik Clausen ønsker Lauge tillykke med valget. Takker for samarbejdet til den siddende bestyrelse og takker Lisbeth. 3 gråhårede går ud og 3 brunhårede kommer ind. Lauge Damstrup Brøndum, nyvalgt formand i TS. Foto: Andrea Gotved 15 Præsentation af den nye bestyrelse Af Andrea Gotved Formand Lauge Damstrup Brøndum, skipper på Havgassen, bosiddende på Sydfyn. Lauge har en lang sejlerhistorie bag sig, der blandt andet tæller skibe som ELINOR, GEORG STAGE, Skoleskibet DANMARK, MIRA, FULTON, DEN STORE BJØRN, ELSE DORTHEA BAGER (nu ZAR), PALNATOKE OG SILVERMOON. Ud over de gamle træskibe har Lauge i mange år beskæftiget sig med udsatte unge – i kombination med sejleriet. Lauge brænder for vores skibe og vores unge – og vil arbejde ihærdigt for at være med til at skabe muligheder for at vi kan redde træskibsflåden så de unge har noget at overtage. Næstformand Merete Ettrup, styrmand/kvinde på åledrivkvasen CONCORDIA, bosiddende i Holbæk og formand for Holbæk Gamle Havns Beddinger. Merete blev valgt ind i bestyrelsen sidste år, og har siden været den drivende kraft bag stiftelsen af kommunikationsudvalget. Hun har ligeledes haft meget at gøre med mange af de skriverier der har været i landets aviser omkring TS’s 40 års jubilæum m.m.. Merete blev af en enig bestyrelse udpeget til næstformand. Den nye TS bestyrelse. Fra venstre: 1. suppleant Annette Dres, Bestyrelsesmedlem Niels Sohn, Formand Lauge Damstrup Brøndum, Bestyrelsesmedlem Alexander Feirup, Bestyrelsesmedlem Carsten Hvid, 1. suppleant Jan Christensen, Kasserer Egon Hansen, Bestyrelsesmedlem Karsten Heide, Næstformand Merete Ettrup. Foto: Andrea Gotved. 16 Kasserer Egon Hansen, gæstesejler på HJALM siden 1993, styrmand på TS’s pengekasse, bosiddende på Tuse Næs. Egon holder styr på finanserne, på medlemmer og skibe og er webmaster på hjemmesiden – har det forkromede overblik, altid engageret og lavet et utrætteligt og uvurderligt stykke arbejde for TS – vi skal være glade for at have ham i flokken. Han er desuden den ene af TS´s repræsentanter i Skibsbevaringsfonden. tonner, totonnner og Fultonner, det sidste som gæst på sejladsen der hed Gambrinus Cup og var forgænger til Limfjorden Rundt. Niels har desuden sejlet styrmandsafløser ombord på BONAVISTA under Per Thuesen. Til dagligt passer han biksen på Værftet i Skive, hvis han da ikke lige er nede ved vandet og sætte en rig på en sejlbåd eller færdiggøre en båd inde i hallen 1. suppleant Annette Dres, anpartshaver i LOTTE BRINCH, bosiddende i København. Annette er meget aktiv omkring Nyhavns Skipperlaug, og hun gør et altid utrætteligt stykke arbejde for at få træskibenes historie ud over kanten – og frem i medierne. Bestyrelsesmedlem Alexander Feirup, skipper på AASE, bosiddende i Lemvig. Alexander har siddet i bestyrelsen før, men måtte træde ud da hverdagen krævede mere tid – nu er der igen blevet tid til at gå ind i bestyrelsesarbejdet i TS – velkommen tilbage! 2. suppleant Jan Christensen, skipper på EMMA, bosiddende i Gislinge ved Holbæk. Har haft træbåd siden han var 12 år gammel, startende med skydepramme, joller, motorbåde, fiskekuttere og her på det sidste 2 hjemmeværnskuttere med MHV 73 EMMA som den sidste. Kom ud at sejle i 1964 med GEORG STAGE, derefter DANMARK og sejlede i 7 år med forskellige rederier. Tog en Sætteskipper og sejlede med BENTE IRENE fra Helsingør i små 20 år. Jan har været med til at få Holbæk Træskibslaug og Holbæk Beddinger op at stå. Bestyrelsesmedlem Karsten Heide, skipper på BONA GRATIA, bosiddende i Borup. Karsten har siddet som suppleant i en årrække, og har været en uvurderlig hjælp for bestyrelsen i bl.a. spørgsmål om uddannelse og sikkerhed, samt ved høringssvar. Karsten har sagt ja til at træde fuldt ind i bestyrelsen, det er en sikker gevinst! Bestyrelsesmedlem Carsten Hvid, bosiddende på Orø. Carsten er uddannet rebslager af Ole Magnus ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor han også var sejladsinstruktør og sejladsleder og hvorfra han stod ud med HAVHINGSTEN fra Glendalough. Pt. arbejder Carsten i Haugesund i Norge, som skipper og rebslager på verdens største vikingeskib DRAGEN HARALD HÅRFAGER. Carsten er valgt ind for et år. Bestyrelsesmedlem Niels Sohn, bosiddende i Skive. Hovedmand, tovholder og dommer i sejladsen Limfjorden Rundt. Niels har sejlet optimistjolle, europajolle, OK jolle, kvarttonner, halvtonner, trekvart17 De historiske skibe skal reddes nu! Af Merete Ettrup., næstformand TS, foto: www.ft.dk Uffe Elbæk Kim Andersen 500 kulturhistorisk interessante skibe og både, der stadig sejler i de danske farvande, er ikke engang tæt på at være en del af kulturministeriets ressort. Et kig på Kulturstyrelsens hjemmeside viser med al tydelighed, at den gamle søfartsnations kulturpolitik kun går ned til vandkanten. De bevaringsværdige skibes ejere har frem til i dag kæmpet deres egen kamp for at holde den sejlende del af vores forhistorie levende. Efterhånden som skibenes traditionelle opgaver med fragt, passagerfart og fiskeri ophørte, blev nye projekter søsat for at sikre indtægt til drift og vedligehold. Uden væsentlig politisk såvel som økonomisk støtte fra kulturpolitikken er det lykkes at bevare en unik historisk flåde af stadig sejldygtige skibe i Danmark. Men krisen kradser også i træskibsflåden og på landets små værfter. Behovet for politisk anerkendelse af den sejlende kulturarv har aldrig været større. Det handler ikke kun om økonomisk støtte, men også om at skabe opmærksomhed om de værdier, skibene giver tilbage til samfundet. Med Skibsbevaringsfonden som primus motor og i samarbejde med TS kommunikationsudvalget gennemførtes i vinter en undersøgelse om, hvorvidt der overhovedet er grund til at tro, at den sejlende kulturarv interesserer andre end os, der sejler i den. Folketinget førstebehandlede den 31. maj et beslutningsforslag, der sidestiller den sejlende kulturarv med fredede bygninger på land. Med få midler kan de historiske skibe få en tiltrængt håndsrækning og politikerne er efter 1. behandlingen villige til at se på problemerne. Egentlig er det ikke en ny historie, at den sejlende kulturarv er et overset kapitel i den danske kulturpolitik. Den maritime kulturarv varetages flot af landets søfartsmuseer, men de omkring Mai Henriksen 18 Der er jo ingen grund til at gå og være frustreret over, at skibene ikke er anerkendt, hvis der ikke er andre der syntes de er værd at anerkende! Resultatet af undersøgelsen har dannet grundlag for argumentationen overfor folketingets politikere, og det ser nu ud til at bære frugt. museer, Skibsbevaringsfonden gør et godt stykke arbejde, men vi har ikke penge nu og derfor kunne han ikke støtte forslaget. Lykkeligvis viste det sig, at beslutningsforslaget havde opbakning fra alle oppositionspartier, og at Socialdemokratiet – og senere i debatten også Kulturministeren – tog problemstillingerne alvorligt og anbefalede at arbejde videre med det i Kulturudvalget. Der er ikke givet garantier, men problemstillingen tages alvorligt og for første gang skal politikerne forholde sig til fremtiden for den sejlende kulturarv. Næste skridt i debatten tages den 13. Juni, når Skibsbevaringsfonden har foretræde for Kulturudvalget. Torsdag den 31. Maj 2012 behandlede Folketinget beslutningsforsalg B 84, stillet af Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Forslaget lyder: ”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at iværksætte tiltag, der i højere grad sidestiller skibsbevaring med bygningsbevaring. Der skal herunder omprioriteres midler til fordel for Skibsbevaringsfonden og gives muligheder for fritagelse for visse afgifter m.v. på skibsbevaringsområdet på linje med, hvad der eksisterer på bygningsbevaringsområdet i dag”. Link til beslutningsforslag B 84 og Folketingsdebatten den 31. Maj kan findes på www.ts-skib.dk Kulturminister Uffe Elbæk (R) åbnede diskussionen med det jeg vil tillade mig at kalde ’den sædvanlige svada’ om, at den maritime kulturarv varetages tilfredsstillende af de maritime Alex Ahrendtsen Jørgen Arbo-Bæhr 19 Dragør Baadeværft er blevet 100 år Af Eric Erichsen, TS lokalmand i Nyhavn hjalp til med det, selv om det var forbundet med stor livsfare. I dag er det hovedsaglig reparationer og forsikringsskader, værftet udfører. Men vi brænder stadige for at arbejde med ski- Dragør Baadeværft set fra bagsiden. Tæt på København ligger Dragør Baadeværft, hvor der er tilknyttet en kommunal beddingsvogn, som skibe op til 20 tons totallast kan blive sat på for en rimelig pris. Det har foreningsskibet LOTTE BRINCH benyttet sig af, og har for anden gang fået lavet store arbejder (130m bord, ni støtter og tre spanter) med støtte fra Skibsbevaringsfonden, og man kan se hele renoveringen på www.lottebrinch.dk. Bådebygger Dirch Petersen er 3. generation på værftet, der også ejes af Morten Østergaard. Alfred Jans startede det i 1912. Derefter blev Henrik Petersen ejer, så fulgte sønnen Erik Petersen, og i 1990 blev Dirch Petersen ejer af værfter, som i begyndelsen byggede træbåde til fiskere og lystsejlere. I nyere tid er værftet kendt for at have renoveret Dronningens ni meter lange vinterchalup, samt renovering af den berømte fiskekutter ELISABETH K571 (bygget i 1941), der under krigen sejlede jøder til Sverige. Dirch Petersens farfar, Henrik Petersen, Fra venstre Dirch, Anton, Erik, Morten, Reno, Emil og Rune. 20 Lokale beboere med tilknytning til Dragør Havn mødte talstærkt op. Dirch Petersen gennemgår skibstegninger for Henrik Pedersen. be i træ og holde det gamle håndværk ved lige, siger Dirch Petersen, og det gør vi da også med projekter som ELISABETH og LOTTE BRINCH. Vi har også en 48 fods-ketch fra Aarhusområdet, hvor der skal laves en del træarbejde. Seks personer er i dag ansat på værftet, herunder to lærlinge, der på den måde kommer til at arbejde med træskibe, og ikke blot lærer at røre det hele op i en spand for at lave glasfiberjoller. De to bådebyggere har i øvrigt altid boet i Dragør, og de har før sejlet sammen i x-79, hvor de blev danske mestre sammen i 1988. I dag har de noget mindre tid til at være aktive kapsejlere, da børn og job optager megen tid. Kilde: Dirch Petersen, samt www.baadbyg.com To glade bådebyggere fejrer 100 års jubilæet med den tidligere værftsejer i midten: Fra venstre Dirch Petersen, Erik Petersen (Dirchs Far) og Morten Nielsen. Dragørs borgmester, Allan Holst, deltog ved jubilæumsarrangementet 21 Aså Havn Af Vagn Thidenmann Kommer man sejlende i Kattegat langs den vendsysselseke kyst, er det måske en god ide at vende ind om Aså Havn. Her finder man en uspoleret gammel fiskerihavn –uden erhvervsfiskeri, men endnu ikke bebygget af de efterhånden talrige moderne attraktive boliger langs kajkanten. Men stemningen er den samme som for få år siden, og træskibe er velkomne. De vækker minder om de gode gamle dage, og lidt nostalgi skader ikke. På havnen findes alle nødvendige faciliteter, incl. handicap- toilet og hjertestarter, og så er der Arne Hjelms Fiskerimuseum, som nok er et besøg værd. Syd for den søndre mole og det gamle bådebyggeri strækker sig en fin badestrand, og der er gratis lånecykler, hvis man vil bevæge sig ind i landet. Den 21. og 22. juli er der jazzmusik på havnen, og adskillige boder med nærproducerede madvarer fra lokalområdet er linet op på kajen. Havnen tilbyder træskibe gratis liggeplads i havnen disse to dage, hvis man skulle finde ind. 22 Godt sømandskab for damer Navigationskursus på Nokken 2012 Tekst og foto Annette Dres For enden af Islands Brygge ligger som en oase tæt på storbyen det dejlige fristed Nokken med mange skønne kolonihavehuse, et slæbested, en bådebro med skønne skuder samt kulturhuset Nefaen, der fungerer som værksteds- og aktivitetsrum og senest stjerneobservatorium for områdets kolonihave- og sejlerfolk. Fra januar til maj 2012 har der hver tirsdag aften været afholdt kursus i godt sømandskab og navigation, primært for damer! En blandet deltagerskare Karsten Heide, skipper på BONA GRATIA, har været tovholder på temaaftnerne, hvor deltagerskaren har spændt fra motorog jollesejlere til folk, der har været på jordomsejling. Forudsætninger og forventninger til studiekredsens indhold har givet Karsten en udfordring, som han har løst på bedste vis! Brug af pejlekoafas . Dønninger fra Skibsdage på Fejø Flere personer med tilknytning til TS har deltaget. Således har Søren og Wiebke – der tog duelighedsbevis i praktisk sejlads under Skibsdagene på Fejø i 2010 på det gode skib KRISTIAN – bestået eksamen, så nu har smakkejollen FRIGGA en befaren besætning! Susan og Helle ”Harry”, der er tilknyttet ANNA MØLLER, har bestået den teoretiske del af duelighedsprøven, så Frits med flere kan forvente kvalificeret modspil på kommende sejladser! Hvem skal vige? Erfaringsudveksling og hjemmeflid Fællesspisning som indledning til aftenernes forløb, gerne krydret med skibshistoriske betragtninger og udveksling af erfaringer, har været en god opstart på undervisningen, hvor pensum fra Duelighedsbogen har været gennemgået. For deltagere i studiekredsen, som har ønsket at afslutte forløbet med prøve i teoretisk duelighed, har det krævet en del hjemmearbejde – dels med læsning af pensum, men også med løsning af navigationsopgaver, som lærer Karsten efterfølgende har rettet og kommenteret – og hvis ønsket gennemgået på flipoveren. 23 Hvor lander vi mon? Hvordan reagerer et skib, der lægges til kaj ? Herlig kursusafslutning En skøn forårsaften, hvor den teoretiske del af prøven foregik i Nefaen, den mundtlige del i Kim og Helles hus, og i Gert og Hannes hus, var der varme og hygge i vente. Alle, der aflagde prøve, bestod – derefter blev der hygge, og kontakter blev skabt, så nye gaster kunne sejle med som gaster og navigatører til TS-pinsestævnet i Marstal. Anskuelighedsundervisning Karsten Heide er en dygtig underviser. Dels er der teoretisk gennemgang på tavlen og overhøring i søvejsregler, men skønt af undervisningen afveksles med praktiske opgaver på søkortet, hvor hjemmelavede modelfartøjer med uforskammede ophæng af diverse signaler og vindpile sætter tankerne i sving, og omsætter teori til ”praksis”. Der har været praktiske opgaver med Karstens uundværlige pejlekompas, så alle har lært at anvende dette, og ”quizopgaver” med skibssignaler bordet rundt har aktiveret alle. Stor tak til Helle på Nokken, der har været tovholder på projektet, og Kim for varme og husly i Nefaen! Glade kursister har bestået eksamen! 24 BONAVISTA - En fantastisk oplevelse Stabelafløbningen pinse lørdag 2012 – og lidt om forhistorien Tekst og tegning: Arne Gotved Citat fra en rundsendt mail i Nyhavns Skipperlaug: Men masterne vokser som bekendt ikke ind i himlen – og der var da også en berettiget bekymring i vores kære forening, hvilket gav sig udslag i følgende åbne brev til den daværende kulturminister: Hej til jer der af uforklarlig årsager ikke så BONAVISTA løbe ud efter endt restaurering, er her chancen: (og så henvises til http://www.tv2fyn.dk/article/355339 og 355389) En fantastisk dag, fantastisk stemning, fantastisk vejr, det gode vejr skyldes, siger Erik B. Kromann, at Vorherre sejlede som jungmand på Genesaret sø. En oplevelse jeg ikke gerne ville have været foruden, jeg tror aldrig nogensinde at der har været så mange mennesker på Marstal havn og at alle var så glade, store forventninger og godt vejr får alle til at smile. Kassetænkning i Kulturministeriet Landsforeningen Træskibs Sammenslutningen afholdt i pinsen sin årlige generalforsamling og 30 års jubilæum. (2001 i Helsingør) Generalforsamlingen vedtog enstemmigt og med alle stemmer følgende udtalelse: ”Træskibs Sammenslutningen påskønner Kulturværdiudvalgets erhvervelse af skonnerten Bonavista og overdragelse af skibet til Nationalmuseet, men protesterer over at midlerne til skonnertens omfattende restaurering skal afholdes af Skibsbevaringsfondens sparsomme bevillinger til at støtte det private kulturelle fartøjsbevaringsarbejde. Bonavistas restaurering vil beslaglægge mellem et og to års bevilling til Skibsbevaringsfonden. Træskibs Sammenslutningens generalforsamling værdsætter at Kulturministeriet støtter det private kulturhistoriske skibsbevaringsarbejde med den ene hånd, men protesterer over at pengene inddrages til museumsarbejder med den anden hånd. Kulturværdiudvalgets gode beslutning må nødvendigvis resultere i en særbevilling til Nationalmuseet eller Skibsbevaringsfonden til den ønskede restaurering af Bonavista.” Helt enig - det var en stor og uforglemmelig oplevelse, med en kæmpe folkelig opbakning der har sendt dønninger langt ind på Christiansborg, hvor fremtiden for den sejlende kulturarv netop debatteres. Dette blads skibsportræt er et nostalgisk mindebillede af BONAVISTA som de ældre i foreningen husker den, og som den så ud da den endte under hammeren på Bruun Rasmussens maritime auktion i 2000, hvor det højeste bud forventelig kom fra udlandet. Et salg til udlandet blev efterfølgende forhindret af Kulturværdiudvalget der købte skonnerten til Nationalmuseet, så den fortsat kunne forblive under Dannebrog som del af vores sejlende kulturarv. Så langt så godt - det var højt og flot – endelig viste Staten kontant opmærksomhed, og tilkendegivet bevågenhed, for de maritime sejlende kulturværdier som Træskibs Sammenslutningen i årevis havde kæmpet for. 25 Men sådan skulle det ikke gå. Kulturministeriets årlige bevilling til Skibsbevaringsfonden var på det tidspunkt 5 millioner kroner, og da man i kulturministeriet på den ene side godt kunne se at Skibsbevaringsfonden ikke skulle støtte Statens skibe, og på den anden side mente at 5 millioner var et passende årligt beløb til den samlede kulturbærende fartøjsbevaring i Danmark – ja så var løsningen at Skibsbevaringsfondens årlige bevilling blev beskåret med 1,6 millioner som Nationalmuseet fik til BONAVISTA - hokus pokus. Og tiden er gået og går. I det åbne brev blev anslået at restaureringen ville svare til mellem et og to års fondsbevilling – (i alt op mod 10 millioner) – men i dag kan vi opgøre den foretagne beskæring til 11 år gange 1,6 millioner – knap 18 millioner – og festen er langtfra slut. be med de fredede bygninger – på en måde allerede er praktiseret. BONAVISTAs 30 millioner i Marstal svarer stort set til omkostningerne til restaureringen af den fredede Søbogård i den anden ende af Ærø, hvor der nu er lige så lidt originalt materiale tilbage i de gamle udbygninger, som der i dag er i BONAVISTA, men det er en anden historie. ’At tænke sig’ i dagbladet POLITIKEN ville sikkert omskrive navnene til ’Nybogård’ og ’Nuovavista’ hvis den humoristiske spalte ellers fandt på at rette søkikkerten mod Ærø. Men der er begge steder investeret solidt i at bevare og formidle vores fælles kulturarv på fornemste vis – til fælles glæde for alle der værdsætter historien. Herfra kan kun ønskes al mulig lykke for BONAVISTA og fremtiden, i håbet om at skonnerten får bjerget lidt af sin gamle sjæl med sig. BONAVISTA er godt nok løbet af stablen, og efter sigende er der foreløbig brugt omkring 30 millioner. Lige nu er kassen er tom, og både maskineri, aptering og rigning mangler. Der er lang vej igen – og der skal skaffes mange penge endnu inden restaureringen er færdig. Set fra denne signaturs skibsdæk er projektet højt og flot, og det skal nok blive færdigt så længe den store optimisme er intakt. Det er bestemt ikke de mange penge der gør ondt, men udelukkende at mange af dem bliver taget et forkert sted. Lørdagens søsætning med ca. 6000 tilskuere, og 250.000 besøgende under restaureringen på beddingen er det hele værd. Og mere til, hvis begivenheden medvirker til at forståelsen for den sejlende kulturarv bliver opprioriteret på tinge, og BONAVISTAs søsætning på den måde bliver et vendepunkt i den årelange kamp for bedre vilkår for det private fartøjsbevaringsarbejde. Hvis denne kommentar skal slutte med en overordnet bemærkning til omsorgen for ’kulturarven’ til lands og til vands, bliver det med en cadeau til Ærø, hvor Træskibs Sammenslutningens gamle ønske - at få sidestillet de bevaringsværdige ski26 27 Over Stillehavet med Yukon 5:5 Tonga – Sydney Af Cæcilie Blinkenberg vet. Det tonganske folk er kendt som nogen af de største mennesker i verden, og med det samme tænker man overvægtige mennesker, men det var de overhovedet ikke. Selvfølgelig var der enkelte eksempler, men ikke sammenlignet med polynesierne i Fransk Polynesien hvor den vestlige ”fast food” indflydelse tydeligt kunne ses. Nej de kære tonganere er bare ret store i kropsbygningen, og venlige er de. Alle hilste på én, ung som gammel, på fortovet, i butikken, fra haverne, på markedet, fra ladet af bilen osv. alle med store brede hvide smil fyldt med guldtænder. Tonga er et fattigt land med rustne biler der er ”syet” sammen med tov og gaffa tape og et beskidt og forurenet gadebillede, men trods det er de rige på kultur, noget som jeg synes man kunne mærke at de ønskede at vedligeholde. Gasterne afmønstrede, Ola rejste hjem og min kære fader, kom her ud for at sejle med til Tasmanien. Opholdet på Tonga bød ikke på så meget vedligehold som ønsket, da vejrguderne valgte at sende en masse regn til os og i store mængder, men Vi ankom Tongatapu, hovedøen i Tonga øgruppen, den 05.07.11. Vi lå kun for kaj en halv dag, i byen Nuku’alofa for at indklarere og provianterede. Da det var klaret skyndte vi os ud til en lille ø, Pangaimotu, lige uden for byen, hvor vi smed anker. En fin lille ø der kunne gås rundt på knap en halv time, afhængig af hvor mange skaller man samlede på vejen! På øen lå Big Mama’s yacht club. En lille hyggelig yacht club med restaurant/bar, vandtaxa service og en fin terrasse sammenbanket af diverse stykker træ, i alverdens længder og tykkelser. Big Mama selv, var en stor hyggelig tongansk kvinde med farverige saronger, røde læber og et grin der kunne høres tydeligt – helt ud til vor ankerplads. Denne dejlige lille ø blev vores base det meste af opholdet på Tonga, bortset fra et par smut ture langs kaj i Nuku’alofa. Tonga var et rigtig spændende sted, med interessante mennesker og kultur. Tonga er delt op i tre øgrupper bestående af 176 øer i alt, og er det sidste og eneste kongedømme i hele Stilleha- 28 hørt at det netop nu, i august, skulle være hval sæson i vandene rundt om Tonga, så alle krydsede fingre for at vi måske ville få et glimt eller to af et par hvaler, men ingen af os havde forventet at se det vi så. Pukkelhvaler overalt! ”Hvaler to streger om styrbord, hvaler agten for tværs, hvaler tværs, hvaler der og der og der”! Det er primært pukkelhvaler der kommer op nede fra Antarktis for at føde og tage sig af deres kalve, i de varmere vande rundt om Tonga. Pukkelhvaler har et godt ry for at være nogle rigtige ”crowd pleasers” og det var de. Det ene kraftspring efter det andet, halvt ude af vandet, helt ude af vandet, plasken med halen, vinken med finderne osv. Der var to specifikke episoder med pukkelhvalerne som står yderst klart i min i solskins pauserne fik vi dog lakeret lidt her og der og syet lidt på klyveren, som var begyndt at gå op i sømmene. Min far og jeg lejede to cykler og tog af sted på en to dages tur, ud for at se lidt nærmere på øen Tongatapu. Trods cyklernes kvalitet, som var af lettere tvivlsom karakter! rustne, uden gear og lettere flade, cyklede vi der ud af. Gennem landsbyer, forbi kirker (i massevis), gennem kokospalme plantager, forbi diverse turist ”sites” som vi dog lettere elegant hoppede over, forbi træer fyldt med tonganske kæmpe flagermus, langs kysten og før vi havde lagt mærke til det, havde vi trampet os igennem 5060 km den første dag og 40 km den anden dag. Så godt 100 km blev det til i alt, det rimelig godt, synes jeg selv, med tanke på både cyklernes og vejenes kvalitet! Det var en god tur, det er altid godt at få bevæget benene lidt, som jo kan være lidt begrænset på et 16 meter dæk. Den 01.08.11 var det kongen af Tonga’s fødselsdag og vi mønstrede det nye hold gaster; Sten, Gitte, Bent og Lars (Lars som har været med siden Tahiti). Byen var fuld af glade og festklædte mennesker, kæmpe optog med mange musikkorps og Yukon var på ny fyldt med danske aviser, rugbrøds blandinger og forventnings fulde mennesker. Afgangen fra Tongatapu blev udsat et par dage, da vejrguderne igen ikke helt var med os og vejrudsigten sagde; vind lige i snotten! Men den 04.08.11 kunne vi hive ankeret op, sætte sejlene og lægge kursen nordover godt 100 sømil til øgruppen Ha’apai. Vi havde både læst og 29 hukommelse; den ene var da der ret efter opankring, ved øen Ounukuhihifo i Ha’apai øgruppen, fik besøg af to hvaler. En mor og en kalv tog en hel runde omkring skibet, ganske tæt på, måske bare lige for at se hvem vi var? Hvem ved? Jeg skyndte at tage mit kamera om halsen og kravle op i vantet, jeg fik nogle rigtig gode billeder og et fantastisk udsyn, men jeg ærgrer mig nu lidt over at jeg ikke tog maske og snorkel på i stedet og hoppede i vandet. Den anden episode var da vi på vej ind til øen Lifuka, kom sejlende og næsten alle mand stod på fordækket og kiggede på hvaler, og pludselig ud af ingenting kom en pukkelhval op, ikke mere en tyve/tredive meter på bagbord bov og lavede et ”head slap” – et hoved plask, hvilket indebærer at hvalen kommer lodret op at vandet med næsten halvdelen af kroppen og falder derefter forover i et kæmpe plask. Fascinationen var stor og kæberne hang i et stort ”WOW”, men hurtigt kom vi på andre tanker: hvor er den nu? Er der nogen der kan se den? En hval næsten på størrelse med Yukon så tæt på, skal man også have en vis respekt for, men vi så den først igen på længere afstand, så om det var ren opvisning eller markering af territori- um, det finder vi nok aldrig ud af, men flot det var det. Den 08.08.11, efter et par dages ø hopning i Ha’apai øgruppen, sejlede vi til byen Pangai, på øen Lifuka, for at udklarere fra Tonga. Vi sagde farvel til Tonga i en fantastisk solnedgang med den markante silhuet af vulkanen Kao i forgrunden og selvfølgelig en masse pukkelhvaler. Efter fire dage, 4-500 sømil, østlige vinde, en blanding af dejlig sejlads og mindre dejlig motor sejlads, nåede vi til Fiji. Vi smed krogen ud for Fijis gamle hovedstad; Levuka, på øen Ovalau. Det meste af den første dag gik med indklarering med myndighederne og en hurtig lille gåtur i den hyggelige by. Vi havde bare et par dage til at nå og opleve øen, så min far og jeg lejede to cykler og tog af sted i silende regn! Cyklerne var, sammenlignet med dem vi lejede på Tonga, i udmærket stand. To gode mountainbikes, så det tegnede jo meget godt. Men! Da vi var nået en tredje del rundt om øen, faldt der en skrue af min cykel, en meget vigtig skrue som holdt hele kædesystemet sammen! Og det var selvfølgelig på vej ned af en stor bakke. Vi prøvede at lede efter den, men jeg havde ingen idé om hvor på 30 cyklen gik i stykker? Den 15.08.11 hev vi ankeret op og lagde os langs kaj, toppede tankene op med vand og diesel, udklarerede skibet og så var det afgang Fiji. Turen fra Fiji til New Caledonia var en regnfuld fornøjelse og det dejlige varme Stillehavs vejr og bikinier blev skiftet ud med uldne sweatere og regntøj! Vi var desværre kommet lidt bag ud i vores tidsplan, så vi måtte hjælpe med maskinen det meste af vejen. Kursen blev lagt vest over og efter 798 sømil, godt syv dage, vind fra både sydvest, sydøst, østsydøst og nordøst og en enkelt fisk, kunne vi smide trosserne i land i Port du Sud Marina i byen 656Nuomea – New Caledonia. Fire dage i Nuomea: vaskede tøj, syede sejl, provianterede, var på internet, malede skanseklædning, afmønstrede gaster, påmønstrede nye gaster: en familie på fem fra Melbourne, toppede tankene op med vand og diesel og så af sted. Det var ikke så meget vi nåede at se af Nuomea, men det gjorde egentlig heller ikke så meget, for den mindede mest om en hvilken som helst større by i Frankrig! Efter lidt over et halvt års sejlads imellem Stillehavets eksotiske øer, havde jeg vænnet mig til at hilse bakken den var faldet af, så det var et meget lille håb for at finde den igen. Så vi begyndte at trække og kort efter kom vi forbi et hus hvor vi kunne se nogle mennesker. Vi gik op til dem og præsenterede vores problem. Kom kom sagde manden i huset, så vi tog hele cyklen med op på terrassen. Først fandt han en gammel rusten cykel frem for at se om det var nogle skruer eller bolte som kunne passe, det var det ikke. Så prøvede han at ringe efter nogen som kunne give os et lift tilbage til byen, det var der heller ikke. Så prøvede han at ringe til en som måske kunne komme forbi og fikse den. Imens alt det foregik kom det ene familiemedlem efter det andet hjem. Det var søndag, en dag som alle Stillehavs øboere holder hellig og bruges kun til kirkegang og det mest nødvendige arbejde, som for eksempel madlavning. Det nærmede sig frokost og moren i huset insisterede på at vi skulle spise med, i denne del af verden er det en fornærmelse at sige nej tak hvis man bliver budt på mad. Så vi sagde ja tak. Et langt tæppe blev lagt ud på gulvet og derpå fordelt tallerkner og mad. Hele familien, som talte omkring en ti elleve styk, satte sig på gulvet omkring. Imens vi sad og spiste kom faderens chef forbi med en skrue og vupti så var cyklen fikset. Vi spiste færdig, takkede for gæstfriheden og undskyldte forstyrrelse på en hellig søndag, og valgte at vende om og cyklede tilbage til byen. Cykelturen blev ikke som forventet, og der blev da også sagt et par enkelte bandeord da cyklen havarerede, men i stedet fik vi en stor kulturel oplevelse. Det at blive inviteret ind hos en lokal fijiansk familie og opleve deres ubetingede gæstfrihed, er ikke noget man oplever hver dag, så måske var det meget godt 31 på alle man mødte på vejen, for det gør man, det ren venlighed. Men en enkelt gåtur gennem Nuomeas gader, gav mig lidt af et chok! Jeg søgte alles øjne, klar til et smil og en hilsen, men alle slog øjnene i jorden eller kiggede væk, ikke en eneste hilste!! Det var så mærkeligt, men så tænkte jeg mig lidt om og kom i tanke om at det er helt normalt i Europa. I Europa er det jo faktisk unormalt at hilse på alle man møder og meget mærkeligt at se hverandre i øjnene. Hvorfor mon det? Er vi bange for fremmede? Og hvordan skal jeg dog klare mig når jeg på et tidspunkt vender hjem til dk? Den 26.08.11 forlod vi Nuomea og sejlede til den nærliggende bugt Maa, for at anker op et par dage og give de nye gaster et par dage til at vende sig til rytmen og rutinerne ombord, før vi skulle ud på det længere stræk til Australien. I den lille bugt fik vi en lille smagsprøve på New Caledonien natur; en bade tur i det lettere kolde vand og en lille gåtur op ad et par stejle bakker fyldt med kæmpe edderkopper! Den 29.08.11 lettede vi anker og sejlede tilbage til Nuomea for at udklarere skibet og om aftenen samme dag var vi klar til afgang. Atter engang lagde vi kursen vest på og tog ud på det sidste ben, på lidt over 900 sømil, mod vores mål – Australien. Vejret bød på alt fra vindstille til vindstød af kuling styrke. Efter ni dage med et par søsyge gaster, børn og lego over alt, chokoladekager, stjerneklare nattevagter, solskinsdage, skydage og delfiner, ankom vi, tidlig om morgen den 07.09.11 til Coffs Har- bour – Australia! Flagene blev hejst, ballonerne pustet op og kagen sat på bordet. Det var en fed, og lidt mærkelig, følelse at kunne sætte fødderne på dette store land efter så mange sømil. Vi kæmpede noget med de Australske myndigheder, men efter en uge med masser af mails, breve og dokumenter frem og tilbage, kunne vi sejle videre mod Sydney. Hvilket i øvrigt også passede med at et lavtryk med vind fra syd havde passeret og vinden var gået i nord igen. Efter en lille sejlads på to dage, langs den flotte Australske østkyst, kunne vi den 16.09.11 smide trosserne i land i Sydney og erklære Stillehavet for krydset! Panama, Las Perlas, Coco Island, Galapagos, Marquesas, Selskabsøerne, Tonga, Fiji, Australien. Sikke en rejse, mit hoved er fyldt til randen med oplevelser, billeder og minder. Godt 9800 sømil, 228 dage, flere hundrede timer til rors, lige så mange bakstørne og toiletrengøringer, anker ned, anker op, sejl op, sejl ned, kokospalmer, hvide sandstrande, flyvefisk i stimer, hvaler, delfiner, skildpadder, hammerhajer, ækvator dåb, muslingeskaller i alverdens farver, turkist vand, stejle vulkan øer, dybe atoller, sol opgange, sol nedgange, frugtmarkeder, venlige lokale og brede smil, snorkling, pandekager, vandreture, cykelture, vandfald, stjerneklare nattevagter, og jeg kunne blive ved. Alt i alt har det været en fantastisk tur, som jeg vil mindes med et smil på læben, resten af mit liv. God vind til jer alle. 32 PisPotCup hos TSA i Århus Med venlig hilsen fra Torben Andersen. TSA. PisPotCup, hvad er nu det? Det er et tilbud om at deltage i TSA´s efterårskapsejlads i den sidste weekend i Århus Festuge. Nogle kan måske huske at have hørt om sejladsen før, men der har været stille udadtil de sidste år. Indadtil har vi trimmet organisation og arrangement, og her i 2012 vil vi gerne invitere alle TS-skibe til at deltage. Sejladsen foregår Lørdag den 8. september, med udgangspunkt i Århus Træskibshavn. Denne lørdag er den sidste i Århus Festuge, og det vil være en rigtig god ide at kombinere sejladsen med at besøge festugen. Der er selvsagt ikke plads til mange store TS-skibe i træskibshavnen, men vi vil forsøge at skaffe plads så godt vi kan. Resten af Århus Havn ligner nærmest Shanghai da det gik voldsomst til, byggekraner overalt, så alle skibe opfordres til at kontakte havnen angående plads. Selve sejladsen er speciel derved, at der ikke sejles efter handicap og måleregler. Derimod gælder det om at sejle taktisk og udnytte vind og skib, så man får udsejlet så lang en distance på fire timer som muligt. Der er defineret en række punkter i Århus Bugt, som man sejler imellem, og det allervigtigste er næsten at komme over mållinjen til tiden, da der er et sindrigt og brutalt straffesystem til dem, der kommer for sent. De detaljerede regler vil være at finde på TSAs hjemmeside, og vil naturligvis blive gennemgået grundigt inden sejladsen. På den måde kan meget forskellige skibe sejle mod hinanden. Vi har dog lavet 3 kategorier, store skibe, mellem skibe og små skibe. Sidste år deltog skibe fra størrelse skonnert til jolle. Efter sejladsen er der almindelig havnehygge og forhåbentlig musik, mens der regnes på resultaterne. Og om aftenen er der præmieuddeling, og spisning for dem der har meldt sig til. På TSA´s hjemmeside vil der dukke en mulighed op for at tilmelde sig til spisning. Deadline er 2 dage før, ellers kan vi ikke magte opgaven. Vi håber i TSA at se rigtig mange gæster i år, og vil i hvert fald gøre hvad vi kan, for at skabe en god og hyggelig dag for de af jer, der kommer. 33 Invitationer LIMEFJORDEN RUNDT – for 25. gang! Sejladsen ”Limfjorden Rundt 2012” løber af stablen mandag den 10. september 2012, hvor alle skibene mødes i Løgstør. Kapsejladsen består af 5 etaper. 1 . etape sejles tirsdag den 11. september 2012 fra Løgstør til Thisted. 2 . etape sejles onsdag den 12. september 2012 fra Thisted til Struer. Sejlads vest om Mors. 3 . etape sejles torsdag den 13. september 2012 fra Struer til Nykøbing. 4 . etape sejles fredag den 14. september 2012 fra Nykøbing til Fur. Sejlads nord om Fur. 5. etape sejles lørdag den 15. september 2012 fra Fur til Skive. Programmet ligner sig selv – men rygtet siger at i år, hvor der er 25. års jubilæum for sejladsen, der kan vi forvente noget ud over det sædvanlige! Program og tilmelding på www.limfjordenrundt.dk 34 NYHAVNS KAFFEKOP 2012 Lørdag d. 25/8 afholdes Nyhavns Kaffekop, hvor alle TS-skibe er velkommen til at deltage. Sejladsen afsluttes ved Flakfortet, hvor der efterfølgende er fællesspisning og hygge. Vi reserverer kajplads, så skibe – mod egenbetaling - kan overnatte til søndag. FYN RUNDT Fyn rundt starter i år i Kerteminde og slutter i Svendborg.. Kerteminde 22/7 Middelfart 23/7 Assens 24/7 Sønderborg 25/7 Faaborg 26/7 Svendborg 27/7 Program Skippermøde på WOTAN kl. 10.00 Broåbning kl. 11.00 Sejlads rundt om Middelgrunden og Flakfortet Fællesspisning på Flakfortet kl. 17.00 Uddeling af præmier I Kerteminde vil der ankomme skibe både lørdag den 21. juli og søndag den 22. juli (de fleste ankommer søndag). Tilmeldingerne strømmer i øjeblikket og vi kan byde velkommen til både nye og gamle deltagere. I år kan vi sige velkommen til to store svenske skonnerter som deltager får første gangbegge har dansk fortid. Og et ”goddag igen” til FULTON som atter deltager et nogle års pause. Praktiske oplysninger Spisebilletter kr. 125 pr. person - medbring selv service Drikkevarer kan købes til rimelig pris / medbring gerne selv! Gæsteskibe kan ligge i Nyhavn fredag aften. Grundet spærretid kan broen først åbnes efter kl. 18.00. Sømandshjemmet Bethel i Nyhavn har morgenbuffet til rimelig pris. Toilet og bad (kr. 20.00) kan benyttes på sømandshjemmet. Der er åbent hele døgnet. Fairplay udvalget og dommerpanelet arbejder ihærdigt på dette års udfordringer! For program og tilmelding – www.fyn-rundt. dk VEL MØDT – NYHAVNS SKIPPERLAUG! Tilmelding til havnefoged Jimmy på BIRGITTE HELLE, 21658375 / annettedres@hotmail.com. Tilmelding senest mandag den 20/8, www.nyhavns-skipperlaug.dk Fortsættes på side 37 35 G L A S L SKIB TI Kvasen Kathrine Petersen (OUYG) er bygget ved J. Ring-Andersen Skibsværft i Svendborg i 1945 til fragt af levende ål. Skibsbevaringsfonden vil lægge vægt på købers ideer for skibets anvendelse i en formidlingssammenhæng. Skibet sælges ”as is” ved kaj i Hobro og med udstyr som beskrevet i egen salgsopstilling. Der påhviler et 1. prioritets pant i skibet på kr. 100.000. Skibet har følgende dimensioner: LOA: 21,64 m B: 5,56 m Drægtighed: 59,23 brt Fremdrift: Gardner diesel 8 cyl, 113 kW Salgssum: højeste bud over kr. 100.000 kontant. Skibet har status som bevaringsværdigt fartøj. Der foreligger en restaureringsplan for skibet, som køber forpligter sig til at følge. Køber skal kunne fremlægge en realistisk plan for skibets oplægning og restaurering, herunder budgetter og finansiering. Salgsprospekt, aftale om besigtigelse og vilkår for køb kan fås ved henvendelse til: v/dir. Jes Kroman, Telefon 55 99 95 18 / 25 78 95 18 · Mail: kontor@skibsbevaringsfonden.dk 36 Fortsat fra side 35 SKIBSDAGE 2012 i Ebeltoft uge 28/2012 - dagene 9. juli - 13. juli 2012. For 3. år i træk arrangerer TS Skibsdage. I år er det i Ebeltoft, hvor der samtidig afholdes Nordiske Kystkulturdage og DFÆL´s sommerstævne. Skibsdagenes overordnede mål er at udveksle erfaringer ud i godt sømandskab. I år er hovedtemaerne ”Sejlads med joller” og ”Elementer af skipperuddannelse”. Intentionerne med skibsdagene og de overordnede forhold kan du læse om i TS-blad 2/2012. Alle interesserede uanset rang, stand, alder og køn er velkomne. Desuden vil det være muligt: at aflægge praktisk duelighedsprøve (kr. 200) at deltage i et førstehjælpskursus (kr. 200). at deltage i morgen Yoga Der er 3 daglige måltider. Prisen pr. dag vil udgøre ca. kr. 100. Betaling sker ved ankomst og registrering. Mere info samt tilmelding m.m. se www.ts-skib.dk VEDLIGEHOLD af JOLLER 10-25 fod Smakkejoller – sjægte oselvere – hækjoller og travaljer vil vedligeholdes – SKAL vedligeholdes. Se det som en fornøjelse! Prøv det! Læs om det! TS har det! Til fartøjsejere og fartøjsrepræsentanter Hent selv hæftet på www.ts-skib.dk Brug fartøjslisten på www.ts-skib.dk til formidling af oplysninger om dit skib. Få et billede med og oplys din korrekte mailadresse. TS-bestyrelsen eller Skibsbevaringsfonden har ind imellem brug for at kontakte/informere fartøjsejerne, og så er det ærgerligt, at kun halvdelen har oplyst en mailadresse. Desuden pynter det gevaldigt med et billede af dit flotte fartøj. Klik ind på http://ts-skib.dk/fartoejer/ fartoejsliste.html og find dit fartøj. Hvis der mangler billede og mailadresse, eller du har andre korrektioner, så informer pr. mail til kasserer@ts-skib.dk Navnestandere Så blev det heldigvis sommer! Jeg syr naturligvis stadig til jeres skibe selvom vejret er til udendørs aktiviteter. Skriv eller ring. De bedste hilsner fra Egon Hansen, TS-fartøjsregistreringsafdelingen m.v. Ring eller mail og få et tilbud. Asta Graunbøl Tlf: 2852 6326 mail: asta_graunbl@yahoo.dk 37 Alle former for fartøjer modtages i kommission. Vi har mange ventende købere i vort kartotek til mange forskellige former for fartøjer. Ring uforbindende til os og hør nærmere. De får altid reel betjening. Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau 56 50 68 41 - 40 45 69 41 Kom til Aalbæk Vi elsker træskibe Mød os på www.cmskibe.dk (mellem Skagen og Frederikshavn) Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri sponserer havneafgiften i Aalbæk havn det første døgn for alle træbåde, der gæster havnen. www.kurt-soerensen.dk kurt@kurt-soerensen.dk Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk Tlf: 9848 9202 38 Aktivitetskalender 2012 info og data bedes sendt til andrea@ts-skib.dk JULI 09. – 13. 11. – 14. 22. – 27. 22. – 27. 28. TS–Skibsdage i Ebeltoft Nordiske Kystkulturdage i Ebeltoft Øhavet Rundt Fyn Rundt Fejø kapsejlads med Zeeboot, Bodstedt www.ts–skib.dk www.smallshiprace.dk www.tattart.com www.fyn–rundt.dk www.fejoedrivkvaselaug.dk AUGUST 04. – 05. 06. – 08. 17. – 19. 17. – 19. 25. Rødbyhavn 100 år Hajkutter Regatta Nysted – Rostock Træf Fjordens Træbåde Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads Nyhavns Kaffekop www.ts–skib.dk www.hajkutter.dk www.vikingeskibsmuseet.dk www.sjaegt.dk www.nyhavns–skipperlaug.dk SEPTEMBER 07. – 10. Kurs Aalborg 08. – 10. Maritim Festival i Løgstør 10. – 15. Limfjorden Rundt www.limfjordenrundt.dk www.muslingebyen.dk www.limfjordenrundt.dk OKTOBER 12. 27. – 28. www.kulturnatten.dk www.ts–skib.dk Kulturnat. Aktiviteter på veteranskibe i Nyhavn. Medlemsmøde AKTIVITETSKALENDER 2012 – UDLAND JULI 01. – 07. 05. – > 17. – 22. Vinden Drar på Rågö 26/8 Tall Ships Race Ålands Sjødagar www.vinden–drar.org www.sailtraininginternational.org www.sjokvarteret.com AUGUST 02. – 05. 06. – 08. 09. – 12. 30. – > 2/9. Risø Trebåtfestival Hajkutter Regatta Nysted – Rostock Hanse Sails Kongelig Classic, Flensburg – Aabenraa www.trebatfestivalen.no www.hajkutter.dk www.hansesail.com www.kongelig–classic.com DECEMBER 26. Grogtörn www.museumshafen–flensburg.de 39 Afsender: Træskibs Sammenslutningen v. kasserer Egon Hansen Engbjerget 4 4300 Holbæk 40
© Copyright 2025