® ® Thrombelastografi (TEG ) Introduktion til Koagulation, ® Hæmostase og TEG P.I. Johansson, S.R. Ostrowski, J. Stensballe Blodbanken, Rigshospitalet. Version 4.0. TEG 1 Blodbanken Thrombelastografi (TEG) er en fuldblodsanalyse der kan identificere de forskellige dele af den hæmostatiske proces og derved identificere forskellige årsager til koagulopatier. Udfra TEG resultatet gives forslag til behandling med blodkomponenter og/eller hæmostatiske lægemidler med det mål at normalisere hæmostasen og reducere behovet for blodtransfusion. TEG resultatet kan aflæses på en computerskærm i real tid ved patienten (operationsstue, intensiv afdeling etc.), og validerede behandlingsalgoritmer forefindes. TEG® er implementeret i Region Hovedstadens Blodbank som analyse til at identificere koagulopatier hos blødende patienter samt styre den transfusionsmedicinske behandling. TEG 2 Balanceret hæmostase Risiko for blødning/ trombose før, under og efter kirurgi? Kirurgisk blødning eller koagulopati? Balanceret Hæmostase... . . . er kontrolleret aktivering af koageldannelse, der standser blødning uden at medføre patologisk trombedannelse (trombose) og med efterfølgende koagelopløsning… ● Det hæmostatiske system består af: Koagulationssystemet der leder til koageldannelse, det naturlige antikoagulationssystem der forhindrer at koageldannelser sker systemisk, samt det fibrinolytiske system, der sørger for opløsning af koaglet. Disse systemer balancerer hinanden, og sikrer at der ved karskade dannes et koagel, der stopper blødningen. Samtidig sikrer antikoagulationssystemet, at koagulationen ikke sker systemisk, men kun ved karskaden. Når karskaden er helet, sørger det fibrinolytiske system for at opløse koaglet og derved forhindre patologisk trombedannelse. Systemerne er således aktive samtidig, men med forskellig styrke, ved forskellige tidspunkter. TEG 3 Indhold 5 Den hæmostatiske proces 6 Koageldannelse 7 Hæmostase og trombin generering 1. 8 Hæmostase og trombin generering 2. 9 TEG® Analyse 10 TEG® Profil 11 Trombin generering og TEG® 12 Trombin generering og TEG® (Koagulationsfaktorer) 13 Trombin generering og TEG® (Trombocytfunktion) 14 TEG® Analyse 15 Behandlingsalgoritme 16 TEG® og blodtransfusioner 17 TEG® profiler og koagulopati 18 Normal Hæmostase 19 Forsinket koageldannelse 20 Heparin Effekt 21 Lav Trombocyt Funktion 22 Hyperfibrinolyse 23 Hyperkoagulabel med øget fibrinolyse 24 Hypokoagulabel - overt DIC 25 Hypokoagulabel – ikke DIC 26 TEG® Normal - Blødende Patient 27 TEG® og rutine laboaratorieanalyser 28 TEG® Referencer - Blødning 29 CASE 1: Faldtraume 30 CASE 2: Post partum blødning 31 Prøvetagning 32 Aflæsning af TEG® Analyse TEG 4 Den hæmostatiske proces Initiering Enzymatisk del Koagulationsfaktorer Koagulation Koageldannelse Thrombin Trombocyt (TRC) del Aktiverede TRC Fibrin Koagel Fibrinolyse Koagelopløsning tPA Fibrinolytisk del Koagel opløsning Den enzymatiske del (1) og trombocytdelen (2) leder sammen til koageldannelse. Den fibrinolytiske del (3) opløser koaglet. Enzymatisk del: Initiering af koagulation. Afhænger primært af koncentrationen af koagulationsfaktorer men også TRC funktionen TRC del: Trombin generering på aktiverede TRC danner fibrin fra fibrinogen. Fibrin binder til TRC, og danner koaglet. Afhænger af TRC antal/funktion, koag. faktorer og fibrinogen Fibrinolytisk del: Opløser koaglet. Afhænger af fibrinstruktur i klottet og tPA (tissue Plasminogen Activator) fra endothelceller På de aktiverede trombocytter samles aktiverede koagulationsfaktorer og dette leder til kraftig trombin dannelse (Trombin burst). Størrelsen af trombin bursten er afhængig af nærvær af aktiverede trombocytter og koncentrationen af koagulationsfaktorer. Trombin spalter fibrinogen til fibrin, der sammen med de aktiverede trombocytter danner koaglet, hvorfor mangel på fibrinogen og/eller trombocytter og/eller koagulationsfaktorer leder til dannelse af et svagt koagel. Koncentrationen af trombin der dannes pr. tidsenhed påvirker styrken og stabiliteten i det dannede koagel. Den enzymatiske del er primært afhængig af koncentrationen af koagulationsfaktorerne. Denne proces leder til aktivering af trombocytterne. Herefter foregår resten af den hæmostatiske proces på de aktiverede trombocytter, der er lokaliseret til karskaden. Fibrinolyse leder til opløsning af koaglet, hvilket normalt kun sker efter at karskaden er helet. TEG 5 Koageldannelse FVIIa FXIIIa FXIII VIIIa, IXa Den hæmostatiske proces starter med at TF (vævsfaktor), som bl.a. findes under endothelet, kommer i kontakt med blod ved selve karskaden. Til TF bindes koagulationsfaktor VIIa (FVIIa), der cirkulerer i blodet, og dette leder til at en lille mængde trombin dannes (Enzymatisk del). Trombin er med til at aktivere trombocytterne, der fæster ved karskaden. På de aktiverede trombocytter fæstnes og aktiveres koagulationsfaktorer. Herved genereres en kraftig trombin dannelse (trombin burst), som således kun foregår lokalt ved skadestedet. Trombin spalter fibrinogen til fibrin, der forankrer trombocytterne i et fibrinnetværk, et koagel. TEG Trombin aktiverer også Faktor XIII (til FXIIIa), der krydsbinder fibrin strengene hvormed koaglets styrke kan øges op til 5 gange. Desto stærkere koaglet er, desto mere effektiv hæmostase opnås. Et koagel skal være så stærkt, at det kan modstå blodstrømmens kræfter og opretholde hæmostasen. 6 Hæmostase og trombin generering 1. Peak = Maximal trombin generation ttPeak = Tid til Peak 300 Peak Forholdet ttPeak 250 bestemmer koagelets stabilitet og hæmostatiske effektivitet Peak nM thrombin 200 Høj Peak Kort ttPeak Lav Peak Lang ttPeak 150 = = Stærkt koagel Svagt koagel 100 tt Peak 50 0 0 20 40 60 80 100 Minutes Måden som trombin dannes på påvirker styrken og stabiliteten af det dannede koagel. Desto højere koncentration (Peak), og desto hurtigere Peak nås (tid til Peak), desto kraftigere koagel bliver dannet. Et svagt koagel er resultatet af en lav koncentration af trombin dannet pr. tidsenhed. Et svagt koagel kan ikke modstå kraften af blodet, der fosser forbi og bliver derfor skyllet væk fra karskaden, medens et kraftig koagel kan modstå disse kræfter og derved holde karsystemet intakt. Baggrunden herfor er, at trombin aktiverer FXIII (der hjælper til at krydsbinde fibrin og giver styrke til koaglet) og TAFI (Trombin Activatable Fibrinolysis Inhibitor), der hæmmer fibrinolysen og dermed modvirker opløsning af koaglet. TEG 7 Hæmostase og trombin generering 2. Trombin generering afhænger af: • • • • • Koncentration af koagulationsfaktorer Trombocytantal- og funktion Hypothermi (patientens temp.) Acidose (patientens syre/base status) Lægemidler (behandling med følgende lægemidler) a. Antikoagulantia (Heparin, K-vitamin antagonister) b. Antitrombotika (ASA, NSAID, ADP eller GPIIb/IIIa receptor inhibitorer) Hypothermi og acidose reducerer koagulationsfaktor aktiviteten og trombocytreaktivitet og dermed også trombin genereringen. Heparin hæmmer aktiverede koagulationsfaktorer ved at forstærke virkningen af antitrombin. K-vitaminantagonister (Marevan) inhiberer syntesen af K-vitaminafhængige koagulationsfaktorer. Antitrombotika reducerer trombocytternes evne til at blive aktiverede hvilket begrænser binding af koagulationsfaktorer til dets overflade og dermed reduceret trombin generering. TEG 8 TEG® Analyse B. Blodet aktiveres og tilsættes en roterende kop, der er opvarmet til 37°C, hvori en pind nedsænkes. Pinden er fæstet i en wire, hvilket medfører at modstanden i blodet transmitteres udæmpet. Når koagulationsprocessen begynder dannes fibrinstrenge, der binder pinden til den roterende kop. Herved begynder pinden at bevæge sig, og i takt med at pind og kop bliver kraftigere bundet til hinanden gennem koaglet, bliver pindens udsving større. Herved fås et mål for den maksimale styrke og afspejler stabiliteten af koaglet. A. TEG er en analyse, der udføres på fuldblod (citratglas), hvormed samtlige komponenter af betydning for koagulation og fibrinolyse er tilstede, og hvor koageldannelse og opløsning, d.v.s hele den hæmostatiske proces, undersøges. Hvis koaglet efterfølgende begynder at opløses, løsnes bindingerne mellem kop og pind, hvorved pinden igen begynder at bevæge sig mindre i takt med at blodet bliver mere flydende. (se figur næste side). TEG 9 TEG® Profil Den hæmostatiske proces Koagulation Fibrinolyse LY R 1. 2. Angle 3. MA Ved TEG analyse kan de forskellige dele af den hæmostatiske proces aflæses grafisk på computerskærmen. Maksimal Amplitude (MA) afspejler den maksimale styrke i koaglet og er afhængig af fibrindannelse og især trombocytfunktion. Lavt MA = svagt koagel, Højt MA = stærkt koagel. R er tiden fra analysen startes til udsvinget af pinden er 2 mm og afspejler tiden fra start af koagulation til de første fibrin strenge mellem kop og pind er dannet. R er især afhængig af koncentrationen af koagulations faktorer; men også trombocytfunktionen. Ly30 afspejler hvor meget af koaglet, der er opløst af det fibrinolytiske system 30 minutter efter MA er opnået. 1. Pinden står stille og koppen roterer (før den første fibrindannelse). 2. Pind og kop svinger maksimalt = maksimal binding mellem kop og pind = MA = koaglets maksimale styrke Vinklen (Angle) af TEG profilen afspejler hvordan styrken i koaglet øges over tid og er afhængig af koagulationsfaktorer, trombocytter og fibrinogen der omdannes til fibrin. Det er fibrin og trombocytter, der sammen danner koaglet. 3. Pinden står stille og koppen roterer (koaglet er fuldstændig opløst af fibrinolysen) TEG 10 Trombin generering og TEG® • TEG • Der er korrelation mellem trombin-dannelse målt ved Trombin Antitrombin (TAT) komplex og TEG profil Abnorm TEG profil = abnorm trombin generering TAT • Der er en direkte korrelation mellem hvor meget trombin, der dannes pr. tidsenhed (Trombin Burst) målt ved Trombin-Anti-Trombin (TAT) komplekser og TEG kurven. Herved illustrerer TEG kurven trombin genereringen hos patienten, og beskriver hvorvidt denne er kraftig nok til at danne et koagel, der er stærkt nok til at opretholde normal hæmostase. Patologisk lav trombin dannelse resulterer i ændringer i TEG kurven fra det normale til et svagere koagel, og derved øget risiko for blødning. (Se næste side) TEG 11 Abnorm lav trombin generering medfører mindre effektivt koagel = øget risiko for blødning. Trombin generering og TEG® (Koagulationsfaktorer) 350 Lav faktor koncentration = Sen og lav trombin generering = Svagt koagel 300 thrombin (nM) Høj faktor koncentration = Tidlig og høj trombin generering = Stærkt koagel 250 200 150 100 50 0 0 10 20 30 40 time (min) A A C B C A. Normal koncentration og funktion af koagulationsfaktorer = tidlig og kraftig trombingenerering = stærkt koagel B. Nedsat koncentration af koagulationsfaktorer = langsommere og svagere trombingenerering end i figur A. C. Kraftig nedsat koagulationsfaktorkoncentration = meget langsom og svag trombingenerering (f.eks. hæmofili, heparinbehandling, vitamin K antagonist behandling.) Når koncentrationen af koagulationsfaktorer bliver kritisk lav (< 20-30%) dannes ikke tilstrækkelig med trombin til at aktivere trombocytterne, hvorfor koageldannelse påvirkes negativt. (lang R tid, lav Angle og lav MA). TEG 12 Trombin generering og TEG® (Trombocytfunktion) A ! B C Trombin dannelsen sker på de aktiverede trombocytter. A. Ved lav trombocytfunktion (trombocytopeni eller trombocytopati) dannes kun lidt trombin og få byggeklodser (trombocytter) aktiveres til koaglet, MA er lav = svagt koagel. B. Normal trombocytfunktion medfører normal trombin dannelse, MA er normal = normal koagelstyrke. C. Meget høj trombocytfunktion giver høj trombin dannelse, MA er høj = kraftig koagelstyrke. Normal enzymatisk del af koagulationen er nødvendig for at aktivere trombocytterne og for at generere trombinbursten. Normal trombocytfunktion er nødvendig, for at koagulationsfaktorerne skal kunne samles og generere trombinbursten. Normal trombocytfunktion er nødvendig for at opnå normal styrke i koaglet. TEG 13 TEG® Analyse Definitioner Normalværdier R = Angle = MA = LY30 = R Angle MA LY30 Faktor funktion Koagelkinetik Koagelstyrke/Trombocytfunktion Fibrinolyse 30 min efter MA Koagulation Koagulation = = = = 3 - 8 min 55 - 78º 51 - 69 mm 0-8% Fibrinolyse LY R Angle MA Der findes normalværdier for samtlige TEG® parametre, fra raske bloddonorer. Hvis fibrinolyse IKKE er til stede skal den enzymatiske del af koagulationen (R) normaliseres først. Hvis dette ikke stopper blødningen og TEG® profilen indikerer lav trombocytfunktion (MA) skal trombocytter indgives så koagelstyrken (MA) bliver normal. Det anbefales at de forskellige parametre gennemgås systematisk. Ved klinisk blødning startes behandling i henhold til behandlingsalgoritmen. (se side 16). er vigtigt at indskærpe ! Det at hos ikke aktivt blødende Hyperfibrinolyse (LY30) kan ikke behandles med blodprodukter, men skal straks behandles med tranexamsyre. patienter skal abnorme TEG® værdier ikke automatisk korrigeres Behandling på baggrund af prøvesvar, på computerskærm ved patienten, kan påbegyndes indenfor 10 min. efter at prøven er afleveret i blodbanken. (se næste side). Ved spørgsmål kontakt blødningsvagt via lokal blodbank (hele døgnet!) TEG 14 Behandlingsalgoritme Behandlings-algoritme Ved manglende behandlingseffekt eller spørgsmål Kontakt Blødningsvagten via lokal blodbank Behandlingsalgoritmen er valideret hos kirurgiske og intensivpatienter. ! Normal TEG® og pågående blødning indikerer kirurgisk årsag til blødning, såfremt pt. ikke får antitrombotika eller har en adhæsionsdefekt - se side 25. 1. Princippet er, at R skal korrigeres først med frisk frosset plasma (FFP) for at sikre, at tilstrækkelig trombingenerering kan finde sted. 2. Såfremt dette ikke mindsker klinisk blødning og MA er lav, skal MA korrigeres med trombocytkoncentrat (TK) i henhold til skema. Husk at både FFP og trombocytter indgives som bolus. Hyperfibrinolyse (LY30) kan ikke ! behandles med blodprodukter, men skal behandles med tranexamsyre. Målet med behandlingen er at ! opretholde en normal hæmostase- 3. Såfremt FFP og trombocytter heller ikke korrigerer blødningen, bør ny TEG® prøve analyseres. Såfremt isoleret lav Angle ses, skal denne behandles med FFP. TEG evne, evalueret v. TEG, indtil blødningen er bragt til ophør. 15 TEG® og blodtransfusioner Der skal tryk på! Hos patienter med klinisk blødning og patologisk TEG® profil skal administration af FFP og/eller TK foregå som bolus indgift. Anvendelse af trykmanchetter reducerer antallet af virksomme trombocytter med 5-10%, hvilket er acceptabelt for at opnå ønskværdig hæmostatisk effekt i en svært blødende patient, der ellers ikke får gavn af de trombocytter der indgives. For at korrigere koagulopatier kræves at koncentrationen/funktionen af koagulationsfaktorer og trombocytter kommer over et kritisk niveau, for at hæmostase skal kunne opnås. Hos patienter med livstruende/ massive blødninger kan Level 1 system med fordel anvendes til indgift af FFP sammen med SAG M, medens trombocytter indgives via separat IV adgang og med trykmanchet. TEG 16 TEG® profiler og koagulopati Normal Hypokoagulabel - lav koag. faktor koncentration Hypokoagulabel trombocytopeni/pati Hyperfibrinolyse De forskellige koagulopatier resulterer i et begrænset antal TEG® profiler med karakteristisk udseende. Sammen med den kliniske viden om den pågældende patient (anamnese, blødningskinetik), kan korrekt behandling derefter indsættes. TEG 17 Hyperkoagulabel Hyperkoagulabel m. øget fibrinolyse Hypokoagulabel dilution eller overt DIC Det er meget vigtigt altid at holde TEG resultatet op mod det kliniske billede, og ikke behandle patienten på TEG profilen alene. Normal Hæmostase Normal Hæmostase Den enzymatiske del af koagulationen (R) er normalt mellem 3-8 min. Trombocyt og fibrinogen delen af koagulationen afspejles i Angle (normal mellem 55-78 grader) og i MA (normalt mellem 51-69 mm), hvor hovedparten af MA, den maksimale koagelstyrke, afgøres af trombocytfunktionen og det resterende af fibrin netværket. Den fibrinolytiske del afspejles i LY30 (normal <8 %) TEG 18 Forsinket koageldannelse Blødende patient Forsinket koageldannelse Forsinket koageldannelse afspejles ved lang R. Endvidere kan lav Angle og MA ses, der indikerer, at hastigheden hvormed koaglet dannes er langsom. Lang R og lav Angle er resultat af mangel på koagulationsfaktorer og derved svag trombin generering. Ved mistanke om heparinisering skal der endvidere køres TEG® i heparinase kop (se næste side). Det er vigtigt at sammen! holde den kliniske viden om patienten med TEG® resultaterne. Tilstanden kan skyldes dilution, heparin eller K vitamin antagonistbehandling der reducerer/ hæmmer trombin genereringen. Behandling ved dilution er FFP, ved heparinisering indgives Protamin. K Vitamin antagonist reverteres med Protrombin komplex koncentrat eller FFP. TEG 19 Heparin Effekt Heparinase kop Standard kop Heparin Effekt Forskellen i R værdi mellem sort og grøn profil repræsenterer således heparin-effekten. Påvirkningen af heparin (ufraktioneret eller lavmolekylært) på den hæmostatiske proces afsløres ved en TEG® prøve, hvor heparinet neutraliseres ved at analysere prøven i en kop, der indeholder heparinase (blå kop) (her det grønne TEG®-spor) og denne kan så sammenlignes med standard prøven, hvor heparin effekt ses. (Det sorte TEG®-spor). TEG Såfremt meget heparin er til stede, påvirkes også Angle og MA, da trombin burst ikke kan ske, hvorfor disse begge bliver lavere end normalt. TEG® giver på denne måde en mulighed for at se “igennem” heparin effekten. 20 Lav Trombocytfunktion Blødende patient Lav trombocytfunktion Såfremt R er lang OG MA er lav, skal den enzymatiske del af hæmostasen korrigeres med FFP først, idet en korrektion af den enzymatiske del normaliserer trombocyt aktiveringen. Såfremt ingen klinisk effekt ses af FFP-transfusionen skal trombocytter indgives i henhold til behandlingsalgoritmen. Normalt står trombocytterne for størstedelen (ca. 80%) af koagelstyrken (MA) og de resterende ca. 20% skyldes fibrin. Den blødende patient, vist i figuren foroven skal have trombocytter da disse vil øge MA og derved styrken af koaglet. R er normal (som ! Såfremt i dette tilfælde), kan trombocytter indgives alene dvs. uden at FFP først indgives. Lav trombocytfunktion ses ved trombocytopeni samt ved trombocytopati (Bernard-Soulier sdm Glanzmann's eller ved behandling med GPIIb/IIIa inhibitorer (ReoPro) der hæmmer trombocytternes evne til at danne koaglet). TEG 21 Hyperfibrinolyse Blødende patient Hyperfibrinolyse ! Hyperfibrinolyse (Ly30 > 8%) kan IKKE korrigeres med blodprodukter, men kun ved at indgive antifibrinolytiske lægemidler såsom tranexamsyre. Hyperfibrinolyse kan ses ved store traumer (massiv vævsskade), obstetriske katastrofer, reperfusionsfase ved hjerte, lever- og karkirurgi samt efter hjertestop. Hyperfibrinolyse skal kun korrigeres såfremt der er blødningsproblemer. TEG 22 Hyperkoagulabel med øget fibrinolyse Blødende patient Hyperkoagulabel med øget fibrinolyse - er en tilstand af ekstrem koagulationsaktivering der karakteriseres af en hyperkoagulabel tilstand med kort R, høj Angle og MA fulgt af tidlig koagelopløsning = høj Ly30. Når hyperkoagulabel fibrinolyse ses hos en aktiv blødende patient anbefales at Blødningsvagten kontaktes via lokal blodbank. Trombocytter og koagulationsfaktorer forbruges, eftersom koaglerne der dannes hurtigere end normalt, opløses umiddelbart. Ubehandlet leder denne tilstand til en hypokoagulabel tilstand. TEG Tranexamsyre er ! OBS!! KONTRAINDICERET til disse patienter 23 Hypokoagulabel – overt DIC Blødende patient Hypokoagulabel 1. Ved overt DIC har patienten en svær forbrugskoagulopati der, såfremt patienten ikke har en alvorlig blødning, ikke skal behandles med FFP og/eller trombocytter, idet disse kun understøtter forbrugstilstanden. En hypokoagulabel tilstand er kendetegnet ved: Lang R (lav koagulationsfaktor funktion), Lav Angle (lav trombingenerering) og Lav MA (lav trombocytfunktion) Hvis denne tilstand identificeres hos en aktiv blødende patient anbefales at Blødningsvagten kontaktes via lokal blodbank. Dette kan skyldes: 1. Overt DIC (forbrugskoagulopati) eller 2. Svær fortyndningskoagulopati. TEG 24 Hypokoagulabel, ikke DIC Blødende patient Kirurgisk patient, ikke DIC Når R er lang, kan Angle og MA være lave, fordi trombocytterne ikke aktiveres tilstrækkeligt på trods af normal trombocytfunktion. Når FFP (koagulationsfaktorer) indgives, bliver trombocytterne aktiveret og Angle og MA normaliseres. Såfremt Angle og MA ikke normaliseres efter FFP indgift, og patienten fortsat bløder, skal trombocytter indgives. Samme profil som ved overt DIC men dette er en kirurgisk patient med svær blødning, der ikke er optimalt transfunderet med FFP og TK – hvilket illustrerer, hvorfor det er vigtigt at patientens kliniske tilstand inddrages i TEG® tolkning. Her ses lang R, lav Angle og lav MA. Primærbehandling er, kirurgisk at lukke karskaden OG, transfusionsmedicinsk at etablere normal hæmostatisk evne, dvs. normal TEG. Den enzymatiske del korrigeres først dvs. ved at indgive FFP og såfremt patienten fortsat bløder, indgives trombocytter. TEG 25 TEG® Normal - Blødende Patient TEG® Normal - Blødende Patient Udeluk adhæsionsdefekt (trombocytterne fæster ikke til karvæggen) • Indgiv FFP (1-2 port.) der indeholder von Willebrand faktor (vWF) som binder trombocytterne til endothelet Udeluk anti-trombotisk medicin • Tjek journal - Clopidogrel (Plavix®), Prasugrel? ASA (Magnyl® mv.)? GPIIb/IIIa inhibitor (Reo-Pro®, Integrillin®)? NSAID (Ipren, Persantin® mv.)? • Såfremt ja - Kontakt Blødningsvagt via lokal blodbank Hvis begge ovenstående muligheder er udelukket - KIRURGISK ÅRSAG til blødning TEG 26 TEG® og rutine laboratorieanalyser TEG® og rutine laboratorieanalyser Rutine koagulationsanalyser såsom INR, koagulationsfaktor II,VII,X og aPTT bestemmer alene koagulationsfaktoraktiviteten i plasma, og tager ikke højde for bl.a. koagulations-proteiners interaktion med trombocytter, trombinbursten samt den afledte koagelstruktur/styrke, hvorfor de ikke er klinisk relevante. Ligeledes afspejler trombocyttallet intet om trombocytternes funktionelle evne, hvorfor værdien heraf er begrænset. D-dimer er forhøjet både ved plasminaktivering og fibrinudfældning og er således ikke kun et tegn på øget fibrinolytisk aktivitet og kan derfor ikke bruges til at identificere hyperfibrinolyse. TEG® parametrene beskriver de funktionelle komponenter i dannelsen af koaglet (fibrin og trombocytter) i fuldblod hvorfor resultatet af analysen giver information om hvorvidt patienten har en koagulopati, der har indflydelse på den funktionelle hæmostase. TEG® er følsom for både kvalitative og kvantitative forandringer i trombocytter, koagulationsfaktorer og i fibrinolysen, samt ændring i disse i relation til den kliniske tilstand (acidose, fortynding, forbrug etc.). TEG 27 TEG® Referencer - Blødning TEG® reducerer transfusionsbehov og behov for reoperation ved kompleks hjertekirurgi Shore-Lesserson et al. Anesth Analg 1999, Royston et al. Br J Anaesth 2001 TEG® reducerer transfusionsbehov ved levertransplantation Kang Y. Liver Transpl Surg. 1997 TEG® prædikterer transfusionsbehov hos patienter med traumer Kaufmann et al. J Trauma. 1997; Plotkin et al. J Trauma 2008 TEG® identificerer, som eneste analyse, specifikt fibrinolyse som årsag til blødning Salooja et al. Thrombelastography. Blood Coagul Fibrinolysis 2001; Levrat et al. Br J Anaesth 2008, Schöchl et al. Crit Care 2010 TEG® identificerer akut traumatisk koagulopati Carroll et al. Transl Res 2009; Johansson et al. SJTREM 2009 TEG® identificerer kirurgisk årsag til postoperativ blødning Johansson PI. ISBT Science Series 2007 TEG® vejledt transfusionsbehandling reducerer mortaliteten hos massivt blødende patienter med 35% Johansson & Stensballe. Vox Sang 2009 TEG® anbefales af internationale guidelines til at monitorere koagulopati og styre transfus. medicinsk behandling af blødende patienter Roissant et al. Crit Care 2010 TEG 28 CASE 1: Faldtraume 1. Ankomst - Blødning 2. Efter tranexamsyre - Fortsat blødning 3. Kirurgi afsluttet- Hæmostase Cyklist, højresvingsulykke Prøve 1. Patienten ankommer svært blødende, systolisk blodtryk 60 mm Hg. TEG® viser primær fibrinolyse med Ly30 på 91%. Prøve 2. 10 min. efter indgift af tranexamsyre viser normal TEG®, patienten fortsat svært blødende, hvilket indikerer kirurgisk årsag til blødning. Prøve 3. 2 timer efter ankomst. Patient transfunderet med 30 SAG M, 28 FFP og 12 TK. TEG viser normal hæmostaseevne og der er kirurgisk hæmostase. Patienten overflyttes til ITA. TEG 29 CASE 2: Post partum blødning 2. Efter 60 minutter - Fortsat blødning 1. Ankomst RH - Blødende 3. Indgift af 2 TK ekstra - Fortsat blødning 4. ICU - Hæmostase Post partum blødning Prøve 1. Patienten ankommer til Rigshospitalet efter fødsel på lokalsygehus med massiv blødning og systolisk blodtryk på 70 mm Hg. Prøve 2. Indgift af 10 SAG M, 10 FFP, 4 TK medfører normal koagulationsevne uden fibrinolyse - dog fortsat blødning. Prøve 3. Yderligere 2 TK indgives, da kirurg afviser kirurgisk årsag til blødning. Prøve 4. Efter resektion af blødende lever hæmangiom komplet hæmostase. TEG 30 Prøvetagning Prøvetagning: Blodprøve til TEG® tages i citratglas [voksen 3,5 ml; børn 1,8 ml] (m. lyseblå prop), mærkes m. patientnavn, CPR-nummer og bringes sammen med udfyldt - og underskrevet rekvisition til Blodbanken umiddelbart og senest 60 minutter efter prøvetagning. Det er vigtigt at fylde glasset korrekt og undgå evt. heparin i prøven (hvis prøven tages fra drop, kasseres de første 10 ml blod). TEG 31 Aflæsning af TEG Analyse Aflæsning af TEG® analyse: TEG analysen kan aflæses på computer på operationsstuen, traumestuen eller intensiv afdeling, og åbnes som beskrevet nedenfor: 1. Dobbeltklik på TEG® ikon på skrivebord. 2. Marker relevant database og opdater 3. Marker ”Site Administrator” under Brugernavn. 4. Password: teg – klik OK 5. Marker “Temporary Operator” - klik Logon 6. Klik på Patient og identificér patientens CPR nummer 7. ”Marker CPR nummer” - klik ”done” Pågældende patients TEG® analyser vil herefter fremkomme i rækkefølge efter hvornår prøverne er analyseret med den seneste analyse vist først. Ved problemer eller ved behov for vejledning i tolkning og behandling kontakt lokal blodbank Version 4 01.06.11 TEG 32
© Copyright 2025