RTM Insurance Brokers A/S Side 1 af 3 RTM NYHEDsbrev nr. 06/2011 Læs i dette nummer: - Nyt ansigt i RTM - RTM golfdag - Netbank - Danica’s kunder er åbenbart til markedsrente - Nordea Liv og Pension belønner kunder, der skifter deres garanti ud - Transportforsikringsbetingelser - Topdanmark taber sag om erstatning - Lang vej til gennemsigtighed - Købstædernes Forsikring på opkøbsjagt - ARKEN Nyt ansigt i RTM RTM har ansat Ulrik Eriksen som forsikringsrådgiver. Ulrik har i en årrække arbejdet hos Nordflex Assurance. Ulrik har fået direkte telefon nummer 4357 5107 og ue@rtm.dk som mail-adresse. RTM golfdag RTM holder golfdag den 02. august 2011 i Korsør. Golfdagen er både for golfspillere og for ikke-golfere. Program kan rekvireres og tilmelding kan ske hos Christoffer Rexen på direkte telefon nummer 4357 5110 eller på mail cr@rtm.dk. Netbank Flere forsikringsselskaber tilbyder efterhånden netbank-forsikring som forskellige add-on løsninger til allerede løbende forsikringer, i nogle tilfælde som gratis-dækning og i andre tilfælde mod en tillægspræmie fra cirka DKK 600 til DKK 800 årligt. Dette nye forsikringsprodukt dækker naturligvis netbank-risikoen – ofte med en begrænset dækningssum – men ultimativt må man foretrække en egentlig kriminalitetsforsikring, som dækker væsentligt bredere mod en vifte af underslæb, besvigelser, bedrageri, hacking etc. Danica’s kunder er åbenbart til markedsrente Danica’s to markedsrenteprodukter Danica Balance og Danica Link vinder frem i stor stil. I Danica’s regnskab fremgår det, at det er produkterne Danica Balance og Danica Link, der er yderst populære. Indbetalingerne er vokset med 23% til DKK 2.900.000.000. Det skriver Børsen i en artikel den 10. maj 2011. De to pensionsprodukter udgør 58% af de samlede indbetalinger i Danmark. Danica’s samlede markedsandel udgør cirka 27%. Set i forhold til markedsandel er markedsrente mere fremtrædende i Danica end i noget andet pensionsselskab. Det er almindelig kendt, at pensionsselskaberne ønsker kunderne over i markedsrenteprodukter i stedet for det traditionelle miljø med belastende rentegarantier, men at det sker i så stor stil, er ny viden. RTM Insurance Brokers A/S Greve Centervej 90, DK-2670 Greve International Insurance Brokers and Risk Consultants Tel. +45 4353 1444 Fax. +45 4353 1447 CVR-nr. DK-18 74 65 49 www.rtm.dk e-mail: mail@rtm.dk RTM Insurance Brokers A/S Side 2 af 3 RTM mener, at markedsrente er et rigtig godt alternativ til den traditionelle depotrente, men det er vigtigt, at det er medarbejderens behov, der styrer rådgivningen og ikke pensionsselskabets indtjening. Nordea Liv og Pension belønner kunder, der skifter deres garanti ud Nordea Liv og Pension har besluttet at give kunder under 57 år en god grund til at skifte deres 3,5%-4,5% garanti ud med en garanti, der sikrer, at man som minimum får sine penge tilbage. Kunder under 57 år med en bonus på mere end DKK 10.000 har fået tilbuddet. Nordea opfordrer deres kunder til at skifte over til deres Vækstpensionsprodukt fra Gennemsnitsrente. Ud over at lokke med højere afkast, så siger Nordea tak for at slippe for garantien med en kontantbelønning på over DKK 10.000. Beløbet er individuelt. Det er helt op til kunden selv at vælge og Nordea har valgt at sende brevene direkte ud til kunderne uden at give pensionsmæglerne besked om, hvilke kunder der skal rådgives. Det er op til den enkelte, om man ønsker at skifte til Vækstpension, men RTM håber da, at man vil søge rådgivning, så man får den bedste rådgivning, baseret på den enkeltes behov. RTM har ikke nogen generel holdning til, om man skal vælge den ene eller den anden løsning, men man skal tænke sig godt om. Markedsrenteprodukter er helt sikkert et attraktivt alternativ, men det skal passe til kundens situation. Pensionsselskabet kompenserer ikke for manglende søvn, hvis man er blevet påvirket til at træffe et investeringsvalg, som giver søvnløse nætter. Transportforsikringsbetingelser Typisk etablerer man danske forsendelser på udvidede danske betingelser, som minder om en ”All Risks” dækning og internationale forsendelser tegnes på Institute Cargo Clauses (A), fordi disse betingelser er internationalt kendte. Efter den seneste ændring af Institute Cargo Clauses (A) vil man kunne opleve, at disse vilkår faktisk dækker bredere end de udvidede danske betingelser, specielt ved skader forvoldt ved forkert stuvning, pakning etc. og det kan derfor være formålstjenligt, at man hos transportforsikringsselskabet kræver at være dækket i forhold til det bedste sæt forsikringsbetingelser. Topdanmark taber sag om erstatning Topdanmark Forsikring er i en principiel retssag blevet dømt til at betale erstatning til en mand, der var blevet syg efter en færdselsulykke. Manden var uden arbejde, da ulykken skete, men han havde tegnet en privat forsikring mod arbejdsløshed, der gav ham ret til DKK 6.000 om måneden i 12 måneder. Denne betaling stoppede dog, da han blev syg efter færdselsulykken og dermed ikke længere stod til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorefter han krævede erstatning af Topdanmark Forsikring, der var forsikringsselskab for den person, som var skyld i ulykken. Lang vej til gennemsigtighed Åbenhed om pensioner kom på dagsordenen i 2005. Det var økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der tog emnet op på Forsikring & Pension’s årsmøde, hvilket førte til, at branchen i 2007 fremkom med en 18-punktsplan. Pensionsbranchen er flere gange blevet kritiseret for langmodighed og kort før årsskiftet fik SF gennemført et lovforslag om mere åbenhed. Derfor vil alle pensionskunder pr. den 01. juli 2011 kunne få tal for årlige omkostninger i procent henholdsvis DKK. Desuden skal alle kommercielle selskaber offentliggøre en omkostningsmåler på deres hjemmeside, et krav der også vil omfatte arbejdsmarkedskasserne fra nytår. RTM Insurance Brokers A/S Greve Centervej 90, DK-2670 Greve International Insurance Brokers and Risk Consultants Tel. +45 4353 1444 Fax. +45 4353 1447 CVR-nr. DK-18 74 65 49 www.rtm.dk e-mail: mail@rtm.dk RTM Insurance Brokers A/S Side 3 af 3 Købstædernes Forsikring på opkøbsjagt Købstædernes Forsikring er klar til at opkøbe små lokale forsikringsselskaber og udtaler: ”Hvis Tryg føler sig for fin, bukker vi os gerne efter nogle millioner DKK.” Dermed melder man sig klar til at redde en række små forsikringsselskaber, der kan komme i klemme med Solvens IIreglerne. Tryg Forsikring har afvist enhver tanke om at opkøbe Solvens II-ramte konkurrenter. ARKEN Kunstmuseet ARKEN har åbnet udstillingen ANSELM REYLE. Der er fortsat mulighed for at se UTOPIA-udstillingerne, Olafur Eliasson samt ARKEN’s permanente samling. ANSELM REYLE er den første museumsudstilling med kunstnerens værker i Danmark. Udstillingen viser spændvidden i Reyles arbejde og præsenterer i alt 22 værker – herunder maleri, skulptur og collage samt en stedsspecifik neon-installation, skabt specielt til ARKEN’s udstilling. Derudover har Reyle indarbejdet værkerne i et spektakulært rumforløb, bygget op af storskrald og skrot, som strækker sig gennem alle udstillingens rum. I sin helhed giver udstillingen et omfattende indblik i Reyles kunstneriske produktion. ANSELM REYLE-udstillingen er åben indtil den 14. august 2011. RTM er medlem af Erhvervsklub ARKEN og derfor kan vi tilbyde dig fribilletter. Ønsker du at besøge Kunstmuseet ARKEN for at se ANSELM REYLE samt UTOPIA, har vi et antal fribilletter til rådighed og du er velkommen til at rekvirere billetter hos Christoffer Rexen på direkte telefonnummer 4357 5110 eller via e-mail cr@rtm.dk. 29. juni 2011/RTM/Jimmy Juul RTM Insurance Brokers A/S er blandt de førende danske forsikringsmæglere i håndteringen af erhvervslivets forsikringer og pensionsordninger. Vi samarbejder med den internationale forsikringsmæglergruppe JLT Network, som i dag er den største engelskejede Lloyds-broker. Vi sørger dagligt for de individuelt tilpassede forsikringsløsninger, som er bydende nødvendige for at undgå faldgruber i virksomhedernes forsikringsdækninger. I Norden er RTM en del af NUB, Nordic United Brokers, bestående af NorthEdge AS i Norge, Howden AB i Sverige og Howden OY i Finland. Vi udsender RTM NYHEDsbrev en gang om måneden som en del af vores service og for at give vores kunder et indblik i det aktuelle forsikringsmarked. RTM Insurance Brokers A/S Greve Centervej 90, DK-2670 Greve International Insurance Brokers and Risk Consultants Tel. +45 4353 1444 Fax. +45 4353 1447 CVR-nr. DK-18 74 65 49 www.rtm.dk e-mail: mail@rtm.dk
© Copyright 2024