Hovedkonklusioner: DEFF Programgruppe B: Services til Studerende. Studierejse til Canada, april 2013. MEDLEMMER AF DEFF PROGRAMGRUPPE B 2011-2013: Karen Harbo (formand) Aarhus University Library Anne Sandfær (sekretær) DEFF Sekretariatet Thomas Vibjerg Hansen Aalborg Universitetsbibliotek Marianne Pedersen VIA Bibliotekerne Jane Rasmussen Statsbiblioteket Thomas Kaarsted Syddansk Universitetsbibliotek Mette Bechmann CBS Bibliotek Kira Stine Hansen Københavns Universitetsbibliotek, Natur- og Sundhedsvidenskab Tonie Asp Roskilde Universitetsbibliotek Thomas Skov Jensen DTU Bibliotek INSPIRATION: TORONTO: York University, Scott Library1 Ontario’s Council of Universities (OCUL)2 Contact North. Ontario’s Distance and Training Network3 VANCOUVER: University of British Columbia4 1  Koerner Library, Humanities and Social Sciences Division5  David Lam Management Research Library, Sauder School of Business 6 http://www.yorku.ca/web/index.htm http://www.ocul.on.ca/ 3 http://www.contactnorth.ca/ 4 http://www.ubc.ca/ 5 http://koerner.library.ubc.ca/ 2 1  Education Library7  Woodward Library8  Irving K. Barber Learning Centre9 Vancouver Public Library10 Inspiration fra canadiske biblioteks- og læringsmiljøer Indledning: DEFF programgruppe B skal, som beskrevet i DEFF strategien 2011-2016, inspirere ved at rammebeskrive indsatsområder, indenfor hvilke biblioteker i et samspil med uddannelsesmiljøer kan iværksætte eksperimenterende projekter, som kan føre til innovation (forstået som udvikling, der skaber øget værdi i praksis) af både biblioteksvirksomhed og uddannelse i Danmark. På den baggrund har Programgruppe B valgt i 2011-2013 at arbejde indenfor følgende tre indsatsområder: Indsatsområde 1: Uddannelsesbibliotekers integration i læringsmiljøerne Indsatsområde 2: Udvikling af kommunikation og markedsføring af tjenester og ressourcer – herunder brugerindsigt og forståelse af brugernes behov Indsatsområde 3: Nye kompetencer – flytte kompetenceperspektivet. I april 2013 tog DEFF programgruppe B på studietur til Canada med henblik på at studere andre perspektiver og praksisser i forhold til de tre ovennævnte indsatsområder. Gruppen valgte bevidst at gå nye veje; at søge inspiration i Canada, hvor der sker spændende pædagogiske tiltag i forhold til, hvordan virtuelle læringsmiljøer spiller sammen med det fysiske rum – og med biblioteker. Det væsentligste udbytte af turen knytter sig til, hvordan canadiske uddannelsesinstitutioner omsætter begrebet Learning Commons i praksis, og hvordan uddannelsesbiblioteker kobler til uddannelsernes virtuelle læringsmiljø, i praksis uddannelsernes Learning Management Systemer (LMS). Det er programgruppens opfattelse, at uddannelsesbiblioteker bør arbejde målrettet ud fra forståelsen om, at informationskompetence er en naturlig metodisk akademisk disciplin, der bør tilegnes af studerende og vejledere på lige fod med andre akademiske redskabsfag. John Unsworth beskriver allerede i sin artikel ”Scholary primitives” fra 200011, hvorledes forskellige akademiske retninger inden for Arts and Humanities 6 http://lam.library.ubc.ca/ http://education.library.ubc.ca/ 8 http://woodward.library.ubc.ca/about-woodward-library/ 9 http://www.ikebarberlearningcentre.ubc.ca/ 10 http://www.vpl.ca/ 11 Unsworth, John (2000). “Scholary primitives: what methods do humanities researchers have in common”. Symposium on Humanities Computing. 7 2 har fælles metodiske processer, der kan sammenlignes på tværs af teoretiske tilgange. Og han kommer med anbefalinger til, hvorledes bibliotekssystemer bør tage højde for dette sammenfald. Framing, discover, gather, create and share, er de processer, som ifølge Unsworth kendetegner forskningsprocessen. På University of British Colombia, Irving K. Barber Learning Centre 12 og York University Libraries13, så vi eksempler på, hvorledes der både strategisk og i praksis arbejdes ud fra ovenstående principper. Det gælder både i forhold til udarbejdelse af søgesystemer, tutorials, mv. – men også i forhold til undervisningsformater. De nævnte steder syntes, i vores optik, at dele synspunktet, at det virker logisk, at processer som disse ikke kun bør være styrende, når det gælder udvikling af systemer, men også med fordel kan overføres på undervisningsformater og formidling af metoder til kritisk og systematisk informationssøgning og videnindsamling. Uddannelsesbibliotekerne er en oplagt ressource og samarbejdspartner i forhold til at sikre læring indenfor mange af de skitserede processer. Men det vil også være relevant at inddrage supplerende kurser, der varetages af andre lokale udbydere, som eksempelvis kurser i skrivevejledning, kurser i brug af LMSsystemer, etc. Hovedkonklusioner En konklusion af studieturen er, at etablering af Learning Commons giver en logisk ramme for ovennævnte tværfaglige samarbejde lokalt på en uddannelsesinstitution. En anden konklusion er, at der er et stort potentiale i at knytte uddannelsesbibliotekernes informationsressourcer og -services tættere til uddannelsernes virtuelle læringsmiljøer og Learning Management Systemer (LMS). Dels, for at understøtte læring, videntilegnelse og undervisningsplanlægning, dels, for at øge brugen af bibliotekernes informationsressourcer og -services. Nedenfor følger en række konkrete tiltag i de canadiske biblioteks- og læringsmiljøer. Tiltag, som vi finder umiddelbart lader sig omsætte i danske FFU-bibliotekers praksis – enten som inspiration til den daglige drift og som potentiale for udviklingsprojektvirksomhed. Biblioteket som naturlig del af det virtuelle læringsmiljø På de canadiske universiteter vi besøgte, hørte vi, at sker et skred hen imod at anvende LMS-baseret undervisning på nye måder; hybrid learning med vægtede dele af tilstedeværelsesundervisning og digitalt styret undervisning. Hybrid learning kan i yderste konsekvens resultere i the flipped classroom, hvor studerende overværer forelæsninger digitalt og udelukkende kommer på universitet for at diskutere med underviser og medstuderende, og for at samarbejde. Massive Open Online Courses (MOOCs) er også en 12 13 3 http://www.ikebarberlearningcentre.ubc.ca/ http://www.library.yorku.ca/cms/learning-commons/ form, der vinder frem. I disse nye former skal bibliotekerne finde deres naturlige plads i samarbejde med undervisningsmiljøerne. På University of British Columbia erfarede vi konkret, at bibliotekerne er tænkt ind i skabelsen af universitetets fælles virtuelle undervisningsrum, og også i koordineringen af forskellige software. Eksempler er LMS koblet med referencehåndtering og biblioteket som leverandør af indhold, herunder informationsressourcer, til faglige forløb. Man ønsker altså at give biblioteket en rollebeskrivelse i LMS og derved integrere biblioteket i de enkelte kurser, således at biblioteket kan pushe et relevant udsnit af informationsressourcer og bibliotekskontaktpersoner til de rette studerende og undervisere på de rette kurser på de rette tidspunkter. Yderligere vil man arbejde med bibliotekets rolle som undervisersupport, så det kan blive enkelt for underviserne at finde og uploade links eller læringsobjekter om f.eks. søgestrategi, referencehåndtering eller plagiering til kursusmateriale. Ligesom det skal være enkelt for biblioteket at pushe relevante services som f.eks. ’book en informationsspecialist’ eller databaseintroduktioner ud på LMS. En trend er også, at enhver form for undervisning, der skal udprøves, skal kunne bestå the senate test. Det betyder, at hele den studerendes produktion i form af eksamener, afleveringer, diskussionsdeltagelse og tests i forbindelse med et kursus skal kunne genfindes. Dermed vil the senate, det råd, som en studerende kan klage over sin bedømmelse til, kunne revurdere en karakter. Dette er endnu et argument for at bibliotekernes udbud af læringsobjekter, i det omfang læringsobjekterne skal indgå som en fast del af de studerendes undervisning, skal opbygges i samme miljø som de studerendes øvrige undervisning. Delkonklusion Denne tætte integration mellem bibliotekernes virtuelle ressourcer og services og uddannelsesinstitutionernes virtuelle læringssystemer er i sin vorden i Danmark. Et meget stort antal uddannelsesinstitutioner i Danmark implementerer netop nu den nyeste generation af LMS, hvor den faglige og administrative kommunikation mellem uddannelse og studerende vil foregå i fremtiden. Her mødes de studerende om deres faglighed i fremtidens virtuelle læringsmiljø. Ligesom en række danske universiteter tilbyder uddannelsesforløb gennem MOOCs. Dette felt bør danske uddannelsesbiblioteker udforske. Studierejsen til Canada inspirerede til projektansøgningen E-læring, informationsressourcer og biblioteksservices, fremsendt af et bredt konsortium af uddannelsesbiblioteker til DEFF i efteråret 2013. Learning Commons Begrebet Learning Commons er kendt fra lærings- og uddannelsesmiljøer i England, USA og Canada. 14 Det forstås ikke alene som et fysisk rum, men også som en strategisk tænkning, hvor flere læringsunderstøttende parter i en uddannelsesinstitution, arbejder sammen om at understøtte de studerendes læringsevner og akademiske kompetencer. Det kan f.eks. være pædagogiske enheder, skriveog studiecentre, it-support, studieadministrative enheder, karrierecentre og biblioteker. 14 4 http://www.educause.edu/library/resources/7-things-you-should-know-about-modern-learning-commons Tænkningen bygger på en helhedsforståelse af den studerende, som betyder, at de studerende har brug for, at de mange forskellige former for understøttelse ikke fremstår som fragmenterede enheder, men som et sammenhængende servicetilbud. Etablering af et Learning Common giver en logisk ramme for et sådan tværfagligt samarbejde lokalt på universitet. Det kan antage en fysisk form, men det kan også parallelt antage en virtuel form, hvor der skabes et fælles virtuelt læringsrum for flere forskellige læringsunderstøttende funktioner. I alle tilfælde er udvidelsen af samarbejdet med andre læringsenheder på universiteterne med til at understrege og legitimere bibliotekets centrale rolle som samarbejdspartner i både læringsunderstøttelse og undervisning- og forskningsforløb. Grundlæggende handler det altså om at skabe et tværfagligt og tværinstitutionelt læringsmiljø, hvor forskellige udbydere af kurser og vejledning kan agere ud fra en fælles fysisk og/eller virtuel platform. Organisationens interne siloer nedbrydes og det sikres, at brugerne samles omkring tematiseringer og ikke omkring den administrative organisering af kursusudbydere, serviceenheder eller bestemte målgrupper. Et centralt punkt i Learning Commons er peer-to-peer tankegangen. Studentermedarbejdere uddannes af de respektive enheder, der deltager i Learning Commons, således at de både er fagligt kompetente, men samtidig kan tilføre vejledningen det særlige, at de kender brugernes læringssituation fra sig selv og derfor meget let kan sætte sig i deres sted. Flere steder, f.eks. på York University og University of British Columbia er universitetsbiblioteket et omdrejningspunkt for arbejdet med at rekruttere, uddanne og supervisere studentermedhjælperne. Learning Commons : York University og University of British Columbia På University of British Columbia kom etableringen af Learning Commons, som et resultat af et organisatorisk ønske om at etablere et tidssvarende læringscenter, konkret og størst er denne tænkning realiseret i Irving K. Barber Learning Centre. Dette handlede ikke i første omgang om biblioteksudvikling. Helt kontant ønskede man, at bøger skulle ud af bibliotekerne og erstattes af studiepladser. Der var studenterprotester mod på denne måde at lukke biblioteker, men i realiteten brugte de studerende allerede de konkrete rum til at studere i. De studerende har imidlertid stadig mulighed for at få hjælp til informationssøgningen og anden læringsunderstøttelse i Irving K. Barber Centre, men der skelnes på UBC organisatorisk mellem Learning Commons og Library Services. Det er ikke helt tilfældet på York University, hvor York University Libraries har taget organisatorisk ansvar i forbindelse med etablering af Learning Commons og hvor et af de største biblioteker, Scott Library, lægger fysiske rammer til. York University Libraries driver dog i et samarbejde med universitetets Career Centre, Learning Skills Centre og Writing Centre15. David Lam Management and Research Library udbyder i et partnerskab med Business Carrier Centre, sammested, workshops med fokus på carrier databases og academic research. Dette under mantraet, det rette indhold skal tilbydes til rette tid på rette sted. Tilbuddet er ikke integreret i uddannelsesprogrammet, men udbydes til gengæld i et tæt samarbejde med Business Carrier Centre. Kursustilbuddet indebærer flere møder samt tilbud om sparring i forbindelse med opgaver i marketing og business writing. Som et pilotforsøg har man indsamlet de studerendes bibliografier, udarbejdet i forbindelse med opgaverne. Pilotforsøget inkluderer skræddersyede research guides udbudt gennem en website og 15 5 http://www.library.yorku.ca/cms/learning-commons/ analysen af brugen foregik via Google Analytics. De studerende havde kun i 2 ud af 14 tilfælde brugt bibliotekets ressourcer, hvilket tyder på et behov for at kurserne intensiveres. I forbindelse med støtte til business writing udarbejder biblioteket writing tutorials. David Lam Library begyndte i 2011 at arbejde lokalt med læringscenter tanken i mindre målestok. De havde kun fire terminaler, et pilotkursus, og undervisernes åbenhed var helt afgørende for at de kom i gang. Læringscenteret indeholder også et medielaboratorium. Laboratoriet bliver bl.a. brugt når en underviser beder studerende om at aflevere opgave i form af en videopræsentation af en virksomhed. Der er filmstuderende i biblioteket, som i denne forbindelse vejleder de business-studerende. Chapmann Learning Commons, University of British Columbia 16 rummer en multi-service-desk og bygningen har årligt 1,7 millioner brugere. Tre personer står for ledelse og koordinering af Chapmann, hvortil kommer 90 studentermedarbejdere, som på et år registrerer 11.000 drop-in aktiviteter. Der er særlige fysiske afsnit, hvor der er drop-in support. F.eks. writing-support, Coaches Corner, hvor ældre studerende coacher andre studerende, én til én, i forhold til f.eks. tidsforbrug og notatteknik. Et beslægtet set-up, om end i en mindre skala, findes på Scott Library17, hvor der tilbydes drop-in assistance i forhold til writing, research and learning, både individuelt og i form af workshops. Her forestås funktionen af en komite bestående af de samarbejdende parter fra biblioteker, skrive- og læringsenheder, hvor formandskab, koordination og administration varetages af York University Libraries assisteret af en række studenter ambassadører. Både på Chapmann Learning Commons og Scott Library bakkes funktionerne op af god web baseret information. Research Commons På University of British Columbia i Vancouver opererer Koerner Library18, med konceptet FIREtalks, der er en af grundpillerne i bibliotekets Research Commons program. Universitetets studerende inviteres til en gang om måneden at dele og diskutere faglige emner med deres medstuderende, med Koerner Library som en neutral og inspirerende ramme. Biblioteket promoverer de enkelte FIREtalks, sørger for at rammer og teknik er i orden, men bestemmer ikke over hverken emner eller oplægsholdere. Derimod er det op til de studerende at byde ønsker til indhold og temaer. Hver session består af en række korte præsentationer efterfulgt af en diskussion, hvor alle deltager bidrager med viden og holdninger til det aktuelle emne. Disse workshops er udviklet efter ønske fra de studerende, der under deres specialeproces følte sig isoleret, og havde lyst og brug for at dele deres refleksioner med andre medstuderende. Tendens til isolation og ensomhed blandt studerende er ikke kun et fænomen i Canada, det er også et velkendt problem her i Danmark – også på vore egne uddannelsesinstitutioner. Undersøgelser foretaget af Dansk Magisterforening og DJØF19 viser, at en stor procent del af de studerende betegner sig selv som 16 http://www.ikebarberlearningcentre.ubc.ca/facilities/chapman-learning-commons/ http://www.library.yorku.ca/cms/learning-commons/assistance/ 18 http://koerner.library.ubc.ca/ 19 DJØFs studielivsundersøgelse. 2011: http://www.djoef.dk/presse-ogpolitik/forside/presse/pressemeddelelser/~/media/Documents/Djoef/S/Studielivsunders%C3%B8gelse%202011.ashx 17 6 værende ”ensom og stresset”. For de ph.d. studerendes vedkommende anfører 38 %, ”at de synes, det er en ensom proces”(DM.2011:13) og hele 33 % svarer, at de har overvejet at droppe uddannelsen fordi de føler sig ensomme og isolerede på ph.d.-studiet. (DM.2011:10). Der synes altså også i Danmark at være grundlag for at yde en indsats på denne front, i særdeleshed rettet mod ph.d. studerende. Delkonklusion Der synes at være tegn på, at flere danske uddannelsesbiblioteker er begyndt at arbejde proaktivt og strategisk med Learning Commons tanken. Ønsket om styrke studerendes informationskompetence sammenholdt med opfattelsen af informationskompetence som en naturlig metodisk akademisk disciplin, der bør tilegnes af studerende og vejledere på lige fod med andre akademiske redskabsfag, giver bibliotekerne en rolle som en vigtig lærings- og samarbejdspartner for uddannelsesinstitutionernes øvrige læringsunderstøttende parter. Dansk Magisterforenings PhD-undersøgelse. 2011: http://www.dm.dk//~/media/Nyheder/Phdundersoegelse.ashx?tttt=2 7