Pressemeddelelse Børn af forældre med spiseforstyrrelser risikerer selv at blive syge Når far eller mor har en spiseforstyrrelse, påvirker det barnets forhold til mad og krop. Samtidig glemmes barnet i indsatsen og får derfor ikke den nødvendige hjælp. Det betyder, at der er en stor risiko for, at børnene selv ender op med en psykisk sygdom. Det viser en ny undersøgelse fra Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade, der er baseret på kvalitative interviews med børn af forældre med spiseforstyrrelser. Mens mor kaster op Når mor hele tiden tæller kalorier, altid går på toilettet efter aftensmaden for at kaste op eller slet ikke spiser, er det for børnene en normal del af hverdagen. Det betyder, at de ikke lærer, hvad det vil sige at have et sundt og afslappet forhold til mad. Et af børnene fra undersøgelsen fortæller: ”Jeg kan huske, at jeg det meste af min barndom tit har været på forskellige slankekure. Når jeg kom hjem om aftenen, skulle jeg fortælle min mor alt, hvad jeg havde spist, og så blev det skrevet ned i en lille bog. Og så fortalte hun mig, om det var ok, eller om jeg havde spist for meget eller for lidt.” (Pige, mor med anoreksi). Når et barn vokser op med en forælders atypiske adfærds- og handlingsmønstre, ved barnet ikke, at det er unormalt og stiller derfor ikke spørgsmål. Konsekvensen er, at mange af disse børn selv får et anstrengt forhold til mad, også som voksne. Derudover udvikler børnene et lavere selvværd, og nogle får selv en spiseforstyrrelse. Et af børnene, der selv er i behandling for anoreksi, fortæller: (Min mor sagde til mig, at) jeg skulle til at passe på min vægt, og jeg skulle på slankekur. Og jeg tog det til mig. Udseende betyder alt for mig i dag.” (Pige, mor med anoreksi). Hvor er hjælpen henne? Kun de færreste børn i undersøgelsen har fået tilbudt hjælp fra det etablerede system, før de selv har udviklet en spiseforstyrrelse eller anden alvorlig psykisk lidelse. Det ses også i de tilfælde, hvor forælderen har modtaget behandling for spiseforstyrrelsen. Børnene svigtes således ikke blot af den syge forælder, men også af andre pårørende og fagpersoner. I psykiatrien skal man til at opfatte børn som pårørende. Det er opsigtsvækkende, mener formanden i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS, Anne Minor Christensen: ”I LMS møder vi børn, hvis forældre har en spiseforstyrrelse, og vi ser, at nogle af dem selv har udviklet et forvrænget kropsideal og forstyrrede spisevaner. Hvis risikoadfærden opdages i tide, kan man sætte ind med hjælp, der måske kan forhindre barnet i at udvikle en spiseforstyrrelse. Derfor bør især lærere oplyses grundigt, så de kan spotte risikoadfærden. Samtidig bør der udarbejdes klare handleplaner på fx skoler i tilfælde af, at en elev har spiseforstyrrelsesproblematikker i hjemmet.” Kontakt For yderligere information om undersøgelsen eller kontakt til casepersoner: Sociolog, leder af ViOSS Sabine Elm Klinker, 3520 0446, sk@vioss.dk. For udtalelser fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS: Generalsekretær Steen Andersen, 2684 1068, LMS@spiseforstyrrelser.dk.