Stedbundne kystbyer. Kendskabsanalyse og nulpunktsmåling

Nyt fra
Bredalsparken
og Grenhusene
Maj 2012 62. årgang nr. 2
Redaktionens adresse:
Stof til bladet afleveres til redaktionen,
Berners Vænge 11, kld.
Udgiver: Afdelingsbestyrelsen
Redaktionen: Connie Weis, Finn
Andersen, Karin Degnebolig
Artikler: Redaktionen forbeholder
sig ret til at redigere indsendte artikler
og læserbreve. Navngivne artikler
dækker ikke nødvendigvis redaktionens
synspunkter.
Anonyme artikler optages ikke. Indlæg
m.v. kan evt. optages under mærke.
Distribution: Bladet uddeles til beboerne i Bredalsparken og Grenhusene
samt til Hvidovre Kommunalbestyrelse
og DAB. Sendes desuden til beboerbladsudveksling i Boligselskabernes
Landsforening.
Deadline: Stof til næste nummer af
bladet skal være indleveret til redaktionen senest d. 13. august 2012.
Tryk: Hellbrandt A/S
Oplag: Bladet udkommer 4 gange
årligt i 1650 ekspl.
Udgivelse: Næste nummer af bladet
udkommer medio september 2012.
Når sommersolen skinner
på havens blomsterflor
når gøgen stille kukker
og stæren under går
når harerne sig boltrer
på bondemandens jord
så er det skønt at leve
på vor lille jord
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
Lukkedage på Ejendomskontoret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Seniorklubben blev 25 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Seniorklubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Orientering fra afdelingsbestyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Vaskeristatus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Grenhus Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Tagudskiftning på Gurrevej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Fællesgrenen afholder loppemarked. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
TV i Bredalsparken og Grenhusene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Rejsegilde på ældreboliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Fornyelse af store træer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Bestyrelses- og udvalgsliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Ejendomskontoret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Klubber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Ældreskovtur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Høpsi Vøpsi Dagen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Lukkedage på Ejendomskontoret
Torsdag den 17. maj 2012 - Kr. Himmelfartsdag
Mandag den 28. maj 2012 - 2. pinsedag
Sommerferie
Aften lukket mellem kl. 17-18,
i ugerne 26 - 27 - 28
Onsdag d. 6. juni 2012
aftenlukket ml. kl. 17-18
3
Seniorklubben blev 25 år
Den 22. marts holdt seniorklubben 25
års fødselsdag. Det blev en festlig dag
med dejlig mad og hyggeligt samvær.
Men hvordan begyndte det hele?
I slutningen af 1986 blev afdelingsbestyrelsen kontaktet af tre beboere,
som mente, at der var behov for en
pensionistforening i Bredalsparken, og
man blev enige om at arbejde videre
med sagen. De tre initiativtagere
(Jørgen Møller Jacobsen, Hugo
Jensen og Svend Wester) indkaldte herefter interesserede beboere til
et orienteringsmøde i februar 1987.
Til mødet mødte der langt flere op,
end man havde turdet håbe på. Ja,
man kunne dårlig nok finde plads til
alle i lokalet Berners Vænge nummer
3. Der var stor tilslutning til ideen om
at starte en pensionistforening, og den
4
30. marts blev der afholdt stiftende
generalforsamling med godt tres deltagere. Klubbens navn blev Bredalsparkens Ældrecenter.
Klubben fik tildelt
lokale på
Hvidovrevej 302, et nedlagt vaskeri, som
havde været benyttet af en
ungdomsklub, og som var i en ikke
særlig god stand. Men ældrecenterets
medlemmer gik i gang med at sætte
lokalet i stand, og man gik på med
krum hals.
Man fik skaffet møbler og andet
inventar, og nogle måneder senere
kunne man holde indvielse.
Tilslutningen var stor, og i løbet af
kort tid var der ca. 100 medlemmer, så
pladsen var alt for trang, så allerede
året efter, blev lokalerne udvidet.
Aktiviteterne var mange, og blandt
andet var ældrecenteret med til at
starte jule-festen for bebyggelsens
pensionister.
Der var nu blevet
ganske god plads
efter udvidelsen
af klublokalerne,
men der var en
ulempe: lokalerne
lå i kælderetagen,
og efterhånden som
man bliver ældre,
bliver man også dårligere gående, så der
blev ledt med lys og lygte
efter nogle andre lokaler
uden trapper, og for nogle
år siden lykkedes det, så nu
bor Ældrecenteret, som har
skiftet navn til Seniorklub,
på Gurrevej.
Hermed et til lykke og held og lykke
med de næste mange år fra en, der
havde en finger med i starten.
5
Seniorklubben blev 25 år
Dødsfald
Vores formand Gerda Nordtoft for Seniorklubben er efter kort
tids sygdom afgået ved døden.
- Ære være hendes minde -
6
BREDALSPARKEN OG GRENHUSENES
SENIOR KLUB
Er du alene, eller trænger du bare til lidt hygge eller en
anderledes hverdag, så kontakt Senior Klubben.
Vi laver mange hyggelige ting sammen, som f.eks.:
Fastelavn
Biografture
Madpakke dage
Fødselsdagsfest
Banko
Senior Klubben holder til på Gurrevej 29-31 st.
Vores åbningstider er:
Mandag og tirsdag kl. 12.00 til kl. 16.00 · Onsdag lukket
Torsdag og fredag kl. 12.00 til kl. 16.00
MEDLEMSKONTINGENT 65 kr.
7
På gensyn!
Orientering fra afdelingsbestyrelsen
Møde den 13. februar 2012
Tagudskiftning Gurrevej:
Der er afholdt licitation på udskiftning
af taget på Gurrevej ulige numre og
alle bud var under det budgetterede
beløb. På grund af usikkerhed om betydningen af en række forbehold,
er entreprenøren endnu ikke valgt.
Undersøgelse af kældre efter
skybrud:
Der er aftalt besigtigelse med medarbejder fra Teknologisk institut den 14.
februar.
Dørtelefoner Hvidovrevej:
Prisoverslag er indhentet og der foretages en prøvemontering i en opgang
efter påske.
Tagudskiftning Sognegårds Allé
31-33:
Tagudskiftningen Sognegårds allé
31 – 33 er afsluttet.
Kældertrapper:
Reparationer af kældertrapper er midlertidigt stoppet på grund af vintervejret.
Varme Sognegårds Allé :
Der er problemer med varmeforsyningen på dele af Sognegårds allé.
Ejendomskontoret er i kontakt med
fjernvarmeleverandøren med henblik
på at hæve temperatur og tryk i forsyningen.
Varmt vand Berners Vænge:
På Berners Vænge har flere beboere
problemer med det varme vand.
Ejendomskontoret arbejder med
en udbedring, men resultaterne er
endnu ikke tilfredsstillende. Forkert
monterede vaskemaskiner/ opvaskemaskiner og blandingsbatterier kan
være med til at forværre problemet.
Bestyrelsen godkendte en eventuel
overskridelse af budgettet, for at få
løst problemmerne, som også skyldes
defekte ventiler og tilkalkede rør.
Priser for renovation:
Bestyrelsen har nedsat et udvalg
bestående af Henrik Berg, Børge
Jensen og Kim Andersen, som skal
se nærmere på Hvidovre kommunes
prispolitik for renovation.
Arbejde i det grønne:
Fældning af større træer er begyndt,
der tyndes ud i hegnet langs Hvidborgstien og der indhentes tilbud på
beskæring af æbletræer langs Arnold
Nielsens Boulevard.
Strømpeforing af kloak i Grenhusene:
Rådgiver er i gang med at udarbejde
udbudsbrev, hvorefter arbejdet sendes
i udbud.
Byggeri Hvidovrevej 234:
Fjernvarme er ført frem til bygningen
og der afholdes rejsegilde den 22.
februar.
Næste møde afholdes mandag den
5. marts.
8
Orientering fra afdelingsbestyrelsen
Møde den 5. marts 2012
Tagudskiftning Gurrevej:
Tømrerfirmaet Hegelund-Christensen
er valgt som hovedentreprenør og
beboerne er varslet om opstart.
Undersøgelse af kældre efter skybrud:
Teknologisk institut foreslår, at der tages en række luftprøver, for at fastslå
mængden af svampesporer i luften.
Kældertrapper:
Reparationer af kældertrapper er
genoptaget og afsluttes inden for cirka
10 uger.
Dørtelefoner Hvidovrevej:
El firmaet Lindeskov starter montage
på Hvidovrevej 314 medio april.
Priser for renovation:
De øvrige boligorganisationer er inviteret til møde den 17. april i Bredalsparken, hvor mulighederne for en
fælles henvendelse vil blive drøftet.
Varmt vand Berners Vænge:
Der foretages udsyring af hovedvandledningen og dele af rørføringen i
blokkene udskiftes. Herefter undersøges det, om problemet er løst eller
om det er nødvendigt med flere tiltag,
som f.eks. mere rørudskiftning.
Parkering på butikstorvet:
Butikkerne klager over manglende
parkeringspladser på butikstorvet.
Bestyrelsen har derfor besluttet, at
fjerne 2 blomsterkummer, hvilket giver
2 pladser mere. Eventuel ordning med
private P vagter, som hos Lejerbo,
overvejes.
Byggeri Hvidovrevej 234:
For at forhindre ildebrand i at brede
sig, er der krav om at vinduer i en lejlighed skal have en vis afstand til vinduer i en anden lejlighed. Det betyder,
at de vinduer, som oprindeligt skulle
være i badeværelserne må sløjfes. Der
er afholdt et vellykket rejsegilde, med
mange gæster.
9
Høpsi vøpsi dag:
Høpsi Vøpsi dagen afholdes i år lørdag
den 18. august.
Ældreskovtur:
Ældreskovturen afholdes i år tirsdag
den 28. august
Styringsdialog med kommunen:
Repræsentanter fra bestyrelse, ejendomskontor og DAB har været til det
lovpligtige ”styringsdialogmøde” med
Hvidovre kommune. Mødet foregik
i en hyggelig stemning og bar præg
af, at der ikke er alvorlige problemer i
Bredalsparken og Grenhusne.
Næste møde afholdes mandag den
2. april 2012
Orientering fra afdelingsbestyrelsen
Møde den 2. april 2012
Tagudskiftning Gurrevej:
Der er etableret skurvognsby og arbejdet er så småt ved at starte.
Kældertrapper:
Reparationer foregår planmæssigt og
afsluttes snarest.
Varmt vand Berners Vænge:
For at undersøge, om de tiltag der
er gjort, har hjulpet, er der omdelt
spørgeskemaer til beboerne i nr. 1 til
15. Cirka halvdelen har svaret, og nogle
har oplevet forbedringer, mens andre
ikke har. Ejendomskontoret vil efter
påske tage kontakt til udvalgte beboere
for at undersøge problemernes omfang.
Byggeri Hvidovrevej 234:
Murerarbejdet er begyndt og resultatet
er umiddelbart flot.
10
Priser for renovation:
De øvrige boligorganisationer er
inviteret til møde den 17. april i Bredalsparken, hvor mulighederne for en
fælles henvendelse vil blive drøftet.
Lejerbo, Friheden og Hvidovre Boligselskab har meddelt at de kommer.
Afvanding fra altaner Arnold
Nielsens Boulevard
Der foretages en prøveopsætning på
en enkelt ranke. Tidspunkt er endnu
ikke fastlagt. Nedløb udføres i galvaniseret stål og arbejdet forventes at
kunne udføres fra lift.
Vaskeristatus
VASKERIER
Nu er det snart et halvt år siden, Miele
installerede det nye system til bestilling og betaling af vasketure. Der var
lidt indkøringsvanskeligheder, bl.a.
med nogle gamle maskiner som blev
udskiftet, men nu fungerer systemet,
som det skal.
I samtlige vaskerier vil der blive opsat
plakater med en vejledning i løbet af
maj måned.
TIDSBESTILLING
Du kan vælge at bestille tid i selve
vaskeriet, eller du kan også spare
gåturen og bestille tid over internettet.
Inden du kan benytte dig af vasketursbestillingen over internettet, skal du
forbi dit storvaskeri og hente et brugernavn og password.
Du får brugernavn og password ved at
trække en kvittering fra printeren, som
er den grå boks under skærmen. Brugernavn og password på kvitteringen består af en næsten skræmmende række
tilfældige tal og bogstaver, men du kan
ændre både brugernavn og password,
når du er logget ind på vaskeriet på
internettet.
For at komme ind på vaskeriets
hjemmeside skal du logge ind på
www.bredalsparken.dk.
Der finder du et link til vaskeriet i højre
side af skærmen. Når du først er inde
på vaskeriet, kan du bogmærke/lave
genvej til det i Chrome, Firefox, Internet Explorer eller hvad din internetbrowser nu hedder. På den måde
11
slipper du for at logge ind på www.
bredalsparken.dk hver gang, du skal
ind på vaskeriets hjemmeside.
Du skal logge ind på www.bredalsparken.dk første gang, fordi det er den
eneste måde, vi kan sikre, du kommer
ind på det rigtige vaskeri.
Hvis du ikke er tilmeldt Bredalsparkens
internet, kan du spørge en nabo, om
han eller hun vil være venlig og sende
et link til vaskeriet.
VASKERISTATUS
Når du er logget ind på et vaskeri på
internettet, kan du se status på vaskemaskinerne. Vasketiderne er dog kun
vejledende, da det ikke er alle vaskemaskinerne, der kan kommunikere
med internet-serveren. I øjeblikket
er det ikke muligt at se status på alle
maskinerne, men det kommer senere.
Miele er i gang med at opdatere
softwaren og når det er sket, vil der
komme et link mere på vores hjemmeside, så man både kan komme ind i
stor- og klatvaskeriet.
Grenhus-Nyt
Beskærings- og oprydningsdag.
Traditionen tro blev der afholdt
oprydnings- og beskæringsdag den
sidste søndag i marts. Efter den
kraftige beskæring og udtynding,
der havde fundet sted i løbet af
vinteren, var det begrænset, hvad
der var tilbage at beskære.
Der var heldigvis heller ikke så
meget at gøre med hensyn til
oprydning, men til gengæld kunne
vi nyde det gode forårsvejr. Vi
mødes igen til næste år samme tid
samme sted, men nummeret med
den afsluttende suppe udgår. I år
var vi så få til suppespisningen, at
udvalget har besluttet, at den del
af arrangementet udgår.
Strømpeforing.
I april er alle brønde blevet besigtiget
og registreret som grundlag for de
tilbud, der efterfølgende er blevet
indhentet, og som udvalget tager
stilling til i midten af maj. Arbejdet
forventes igangsat i begyndelsen af
august, og nødvendig beboerinformation bliver selvfølgelig udsendt.
De fedtbrønde, som på baggrund af
registreringen anbefales udskiftet,
bliver udskiftet i forbindelse med arbejdet. I forbindelse med udførelsen
af strømpeforingen af kloakken fra
fedtbrønd til køkkenvask skal man
have adgang til boligens køkken.
12
Udvendig maling.
Malerarbejde hører foråret til, og
runden med udlevering af maling
til dem, der skal have malet hus,
dørparti eller pergolaer er overstået, så på nuværende tidspunkt
er de udvendige malerarbejder
sikkert i fuld gang.
I år skal der også males garageporte samt nogle carporte og
cykelskure. De implicerede beboere får direkte besked.
Hvorfor hedder det en skade?
Grenhusene er hjemsted for
mange duer og skader, og ikke alle
er lige glade for dem. I den forbindelse er udvalget blevet spurgt om,
hvorfor fuglen hedder en skade –
er det fordi, den gør skade?
Fuglen har sit navn på grund af
dens lange og spidse hale. Skade
er svensk dialekt og betyder spids
eller hale.
13
Tagudskiftningen på
Gurrevej ulige nr.
Så kom vi i gang med
opstarten til det nye tag
på Gurrevej ulige numre.
Vi startede her i marts
med opstilling af arbejdspladsen og stilladset fra
nr. 1 til 57 som vil være
der, hvor vi vil starte med
det nye tag, efterisolere
og nye vinduer.
Det er beregnet at vi skal
bruge ca. 105.000 stk.
tagsten til hele opgaven.
Det må forventes at der
bliver nogen støj og støv
på hverdage i byggeperioden, så vi håber på
forståelse fra beboerne,
der så senere kan glæde
sig over det nye tag samt
vinduer og god isolering.
Venligst
Vedligeholdelsesudvalget
14
Fællesgrenen
Kære beboere i bredalsparken / grenhusene
vi afholder loppemarked
Loppemarked
I Grenhusene søndag d. 3. juni 2012 fra kl. 10.00 - 16.00
En stand, som koster 50 kr. kan bestilles på ejendomskontoret i åbningstiden på tlf.: 36 78 34 02
Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 16. maj 2012
På denne dag ville der kunne købes kaffe,
toast, pølser, øl og vand i fællesgrenen.
Nu har du chancen for at få ryddet op i dit skur/kælderrum,
tjene en skilling og oven i købet få en hyggelig dag.
Derfor reserver allerede nu søndag d.3. juni 2012.
Med venlig hilsen
AKTIVGRUPPEN
NB! Der må kun sælges mad og drikkevarer fra Fællesgrenen
15
TV i Bredalsparken og Grenhusene
Der er desværre stadig nogle beboere,
der har problemer med antennesignalet. I langt de fleste tilfælde er det
stadig beboernes egne installationer,
der er skyld i problemerne.
UDSTYR
Der er mange, der har flere tv tilsluttet
antenneanlægget. Det kan man også
godt, men antenneanlægget er kun
dimensioneret til ét tv, så hvis du oplever problemer med antennesignalet,
skal du altid først prøve at se, om det
virker med kun et tv tilsluttet. Hvis
der ikke er nogen problemer, når der
kun er tilsluttet et tv, skal du have en
antenneforstærker. Husk at forstærkeren og eventuelle fordelere skal være
HF-tætte.
Antennekablet mellem stikket på væggen og tv’et skal være dobbeltskærmet
med faststøbte stik. Man kan relativt
let komme til at beskadige de indre
dele af antennekablet. Derfor må
kablet ikke ligge et sted, der er meget
16
varmt, i klemme under soklen på et
skab, i klemme i en dør eller lignende.
Kablerne kan heller ikke tåle at blive
bøjet for meget, så jo mindre man
bøjer kablet jo bedre er det, og det må
aldrig bukkes mere, end det kan følge
ydersiden af en typisk tekop.
Det er også bedst, hvis kablet ikke er
for langt, da det kan give problemer,
hvis overskydende kabel bliver rullet
pænt op. Hvis du er i tvivl, om dit
kabel er i orden, kan du eventuelt låne
et antennekabel af IT-gruppen til at
teste med. Vi udlåner kun kablet om
tirsdagen, så ring først og hør om det
er hjemme.
Hvis du skal ud og købe et nyt antennekabel, skal du sikre dig, at du kan aflevere kablet tilbage, hvis det viser sig
ikke at virke, for der bliver solgt mange
dårlige kabler. Desværre kan man ikke
se på et kabel, om det er godt eller
dårligt, og prisen er heller ikke nogen
indikation på, om det er godt eller
dårligt. Du kan evt. gå efter Youseegodkendte kabler, men vi har hørt, at
det heller ikke altid er en garanti for,
at kablet er i orden.
SORTERING
Nogle beboere oplever, at programmerne nogle gange skifter plads.
Det er ikke noget IT-gruppen har nogen
indflydelse på, da Bredalsparken ikke
længere har sin egen hovedstation.
Kemp & Lauritsen har været ude og
måle anlægget igennem og siger, at
der ikke er noget galt med Bredalsparkens anlæg eller det signal, Yousee
leverer. Så skulle man tro, at fejlen lå
længere ude i systemet hos Yousee,
men de siger, at det ikke er deres signal, der er noget galt med.
Da problemet tilsyneladende er periodisk og det langt fra er alle, der oplever
problemerne, kan vi desværre ikke rigtigt komme videre med det. Problemet
kan dog ofte afhjælpes ved at gå ind i
tv’ets indstillingsmenu og slå automatisk sortering af kanalerne (LCN) fra.
INDSTILLING
For dem der ikke selv kan finde ud af at
indstille deres tv, har vi lavet en aftale
med Kemp & Lauritsen. Hvis du vil
have hjælp til indstillingen af tv’et, skal
du selv betale udgiften til teknikeren,
og du skal være opmærksom på, at
der ikke er nogen garanti for, at Yousee
ikke ændrer i kanalerne, lige efter
teknikeren har været der, så pengene
dermed er spildt. Vi kan desværre
ikke gøre noget ved det, da vi ikke har
nogen indflydelse på, hvad Yousee
gør med antennesignalet. Du kan få
oplyst de nærmere betingelser og hvad
det koster ved at ringe til 7741 5151 og
trykke på 2 for at blive viderestillet til
Ncore-support..
FEJLMELDING OG PAKKESKIFT
På Yousees hjemmeside kan du finde
oplysninger om kendte fejl, varsling af
afbrydelser samt hvilke tv-kanaler der
pt. er i de forskellige pakker.
17
Hvis du har problemer med nogle
af Yousees tillægsprodukter, f.eks.
Ekstrakanaler og Yousee Plus eller hvis
du ønsker at bestille nogle af disse
ting, skal du kontakte Yousee. Du kan
ringe til support på 7741 5151 og taste 1
for at blive viderestillet til Yousees.
Hvis du vil skifte tv-pakke eller have
oplyst prisen på tv-pakkerne, skal du
kontakte Ejendomskontoret eller DAB.
Hvis der er sne eller pixeleringer i
billedet, hvis du ikke kan modtage en
kanal, der skulle være i den tv-pakke,
du har valgt eller hvis du skal have
hjælp til indstilling af tv’et, bedes du
kontakte Ncore hos Kemp & Lauritsen.
Vær opmærksom på, at du selv skal
betale for teknikerbesøget, hvis det
viser sig, at fejlen ligger i din egen kabling. Du kan ringe til 7741 5151 og taste
2 for at blive viderestillet til Ncore.
Hvis du ikke kan få hjælp nogen af de
ovenstående steder, kan du prøve at
kontakte IT-gruppen, så skal vi se hvad
vi kan gøre, men vi kan ikke garantere, at vi kan løse dit problem. Ofte
vil vi henvise dig til at kontakte os om
tirsdagen hvor vi som regel har bedre
mulighed for at hjælpe.
Rejsegilde på ældreboliger
Der har været afholdt rejsegilde på
vores nye ældreboliger, der er under
opførelse på hjørnet af Hvidovrevej og
Brostykkevej.
Rejsegildet er normalt forbeholdt
Bygherre og entreprenør, arkitekt samt
håndværkere.
Hvidovre Avis havde imidlertid bragt
en lille notits, hvori det fremgik at der
blev budt på pølser samt drikkevare,
18
så en stor del af de måske kommende
lejere til de nye boliger var mødt op.
Det opfatter vi som bestyrelse i Bredalsparken/Grenhusene som et meget
klart udtryk for den store interesse der
er for det nye byggeri.
Det blev en meget hyggelig stund for
alle deltagere, og de taler der er tradition for ved en sådan lejlighed, blev
hermed genstand for en væsentlig
større opmærksomhed.
Byggeriet udføres i gedigne klassiske
materialer, med udgangspunkt i den
eksisterende, og bevaringsværdige
Bredalsparken.
Der anvendes den nyeste generation
af vinduesprodukter, kombineret med
facader udført i kulbrændte mursten
samt gule tagtegl.
Indvendig vil boligerne blive forsynet
med meget dagslys, og fremstå med
lyse vægge samt gulve i bøgeparket.
Boligerne udformes som elevatorbetjente opgangshuse. Samtlige
boliger får en altan.
19
Fornyelse af store træer
I løbet af april måned har ejendomsfunktionærerne plantet en række nye
store træer som led i den løbende
fornyelse af træbestanden i Bredalsparken.
Flere gange om året gåes bebyggelsens
store træer efter for at vurdere om
sundheden er i orden. For nogle af
træarterne er det fuldt tilstrækkeligt
at tage et blik på træernes grene,
kvistenes knopper og blade, mens det
ved andre typer kan blive nødvendigt
at lave en boreprøve.
Ved den metode skruer man et slankt
rørformet bor ind i stammen og når
man skruer boret ud igen får man selve
borekernen med.
På den kan man med rimelig stor
sikkerhed fastlægge, om et træ er
sundt eller om det er begyndt at blive
svækket.
I vinterens løb har en del af de over
50-60 år gamle træer måttet lade livet,
og så må der plantes nye til erstatning.
Bredalsparken er kendt indenfor det
grønne fagområde på grund af sit parkpræg og sin gradvise fornyelse af træer
og buske.
I kommunens bevarende lokalplan for
Bredalsparken er der således også
fastlagt retningslinjer for, hvordan der
skal plantes nye træer, når der fjernes
nogen.
Alm. eg plantet ved bagsiden af
garagegårdene udfor Arnold
Nielsens Boulevard.
Fortsætter på side 22
20
Søjleformet eg også kaldet pyramideeg.
2 stk. plantet på græsstykket på Hvidborgstien
mellem Hvidborg og Gurrevej lige nr.
21
Fornyelse af store træer
Det er et planlægningsarbejde, som
bestyrelsens Grønt Udvalg tager sig af
i samarbejde med DAB’s landskabsarkitekt.
Det er en stor fordel, at det er bebyggelsens egne ejendomsfunktionærer,
der udfører plantearbejdet, for så er der
ingen træer, der bliver glemt, når der
senere skal vandes i tørre perioder.
Vi håber beboerne tager godt imod
de nye træer.
Med venlig hilsen
Grønt Udvalg
22
før
efter
23
BESTYRELSES- OG UDVALGSLISTE
Bestyrelse
Karen Bengtsson
Arn. Nielsens Blv. 143,1.tv
Tlf.: 3649 3481
Flemming Nyrop
Grenhusene 56
Tlf.: 3649 2769
Finn Andersen
Gurrevej 36, 2.tv
Tlf.: 3649 77 57
Henning Davidsen
Grenhusene 22
Tlf.: 3649 6620
Lene Rasmussen
Cl. Petersens Alle 27 1.tv
Tlf.: 29 61 00 11
Bo Østergaard
Cl. Petersens Alle 25 st.th
Tlf.: 51 59 20 04
Vibeke Nielsen
Sognegårds Allé 37 1. tv.
Tlf.: 3649 2995
Henrik Berg (Formand)
Hvidovrevej 304, 2.tv
Tlf.: 3649 42 39
Connie Weis
Arn. Nielsens Blv. 101
Tlf.: 36 78 73 20
Udvalg
Bladudvalg: Connie Weis (f), Finn Andersen
Grenhusudvalg: Børge Jensen (f), Jimmy Andresen, Gitte Andersen,
Bo Volfing, Flemming Nyrop, Henning Davidsen
Grønt Udvalg: Karen Bengtsson (f), Connie Weis,
Vibeke Nielsen, Lene Rasmussen
Soku-/Kollektivudvalg: Connie Weis (f), Vibeke Nielsen, Bo Østergaard,
Henning Davidsen, Jimmy Andreasen
Vedligeholdelsesudvalg: Flemming Nyrop (f), Henning Davidsen, Connie Weis,
Finn Andersen
Byggeudvalg ældreboliger: Henrik Berg (f), Børge Jensen, Connie Weis,
Vibeke Nielsen
IT-gruppen: Jesper Bjerg, Kennet Bjerg, Lars Simonsen,
Jonas Bundgaard, Gert Skjoldborg, Stephen Durhuus, Morten S. Tøstesen
Det er muligt at få besvaret spørgsmål vedrørende IT og Bredbånd på Berners
Vænge 18 kld. hver tirsdag ml.l kl. 18.30-21.00.
Eller man kan ringe alle hverdage ml.kl. 18.30-21.00 på tlf. 77 41 51 51
weekend ml.kl. 13.00 –15.00
24
EJENDOMSKONTORET
Berners Vænge 26 st.th, 2650 Hvidovre
Tlf.: 36 78 34 02
VAGTTELEFON Tlf.: 51 35 78 50
Vagthavende ejendomsfunktionær kan kontaktes i akutte tilfælde såsom svigt i
el-forsyningen, sprængte vandrør, oversvømmelser, manglende varmeforsyning
eller lignende.
Den vagthavende ejendomsfunktionær vil foretage det fornødne for at forhindre
yderligere skader og forsøge at genetablere el-, varme– og vandforsyning. Vagthavende kan endvidere rekvirere assistance fra andre funktionærer, fra eksterne
håndværkere eller rednings-/sikringstjenester.
Det skal bemærkes, at vagten kun må benyttes i akutte situationer, og at henvendelser om almindelige vedligeholdelsesopgaver, som for eksempel dryppende
vandhaner, ”løbende” toiletter og lignende, fortsat skal ske til ejendomskontoret
inden for normal åbningstid. Den vagthavende ejendomsfunktionær har kompetence til at afvise at yde assistance og i stedet henvise beboerhenvendelser
til ejendomskontoret.
Du kan ringe til vagthavende på tlf.: 51 35 78 50
E-mail: ejendomskontor@hab-bredalsparken.dk
Kontor- og telefontid:
Mandag - fredag ml. kl. 08.00 - 11.00
Kontortid (ikke telefon):
Onsdag ml. kl. 17.00 - 18.00
Ejendomsleder Ejendomsmesterass. Kontorassistent Kontorassistent Kim Andersen
Anders Stecher-Hansen
Karin Degnebolig
Tanja E. Mahler
Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB) Tlf.: 77 32 00 00
Finsensvej 33, 2000 Frederiksberg, E-mail: dab@dabbolig.dk
Man kan kontakte Cirque kundeservice i forbindelse
med fejlmelding af telefon på tlf.: 70 22 03 04
25
KLUBBER I BREDALSPARKEN
Billardklubben, Berners Vænge 19
Formand: Henning Nielsen, Sognegårds Alle 33, 1.th. tlf.: 36 78 62 31
Bredalsparkens Dartklub ”Tab og Vind”, Hvidovrevej 308
Formand: John Rasmussen, Cl. Petersens Alle 25,1.th. tlf.: 36 78 92 44
Bredalsparkens Vinklub, Gurrevej 79
Formand: Mogens Jørgensen, Gurrevej 67 A, tlf.: 36 78 60 13
Bredalsparkens Seniorklub, Gurrevej 31
Design Færdige, Berners Vænge 18
Formand: Irene Maiböll, Berners Vænge 17, tlf.: 36 49 33 74
Hobbyklubben 36, Gurrevej 36
Formand: Flemming Petersen, Hvidovrevej 318, 1.th, tlf.: 61 26 91 85
Klub 13, Gurrevej 13
Formand: Flemming Christensen, Arn. Nielsens Blv. 177,2.th. tlf. 36 49 32 57
Motionsklubben i Bredalsparken, Arn. Nielsens Blv. 155
Formand: Per Skov, Gurrevej 169 A, tlf.: 40 47 86 50
Nyttehaveforeningen Spiren, bag Gurrevej 137 - 203
Formand: Ken Henriksen, Berners Vænge 34, 2. tlf.: 28 18 48 30
Pensionist Bridgeklub, Gurrevej 6
Formand: Grete Christensen, Berners Vænge 9, 1.tv. 36 78 99 19
Petanqueklubben, Cl. Petersens Alle 25
Formand: Flemming Andersen, Hvidovrevej 316, 3.th. tlf.: 36 78 05 74
Rullestuen, Gurrevej 193
Formand: Margit Brems, Cl. Petersens Alle 21, 2.th tlf.: 36 47 07 65
26
BREDALSPARKEN OG GRENHUSENE
ÆLDRESKOVTUR 2012
Den årlige skovtur for pensionister og efterlønnere
går i år til Reersø Kro.
Der vil som sædvanlig komme nærmere
meddelelse om afgangstidspunktet, billetsalg, pris m.m.
SÆT X I KALENDEREN
TIRSDAG DEN 28. AUGUST
Se efter på opslagstavlerne i august måned om billetsalg.
27
TIL BØRN I
BREDALSPARKEN og GRENHUSENE
Høpsi Vøpsi Dagen
SÆT X I KALENDEREN
LØRDAG DEN 18. AUGUST
Igen i år vil vi komme med mange sjove aktiviteter på den store
plæne ved Arnold Nielsens Boulevard (nr. 107-159).
Der vil være forlystelser for alle alderstrin.
HOLD ØJE MED JERES OPSLAGSTAVLER I OPGANGEN.
Her vil vi holde Jer orienteret med tidspunkter for salg af billetter
i august måned. På billetten du køber, vil du modtage:
Popcorn - Candyfloss - Slush ice - pølser - slik.
Glæd Jer, det bliver igen i år en
DEJLIG OG SJOV HØPSI VØPSI DAG !!!!