1. No category

Skorstensfejeren
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
December
2012
19. årgang
4
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Ansvarshavende redaktør:
Lars Larsson
Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk
47 72 12 42
Temadag i vort naboland
Redaktionelt stof, annoncer/adressering:
Sendes til Lars Larsson
larsson@skorstensfejeren.dk
Copyright:
Citater er tilladt med angivelse af kilde.
Brug af artikler aftales med redaktøren.
Tryk: PoBe sats & repro, 6430 Nordborg
74 45 06 70 - pobe@bbsyd.dk
ISSN 1396-0091
Oldermand:
Keld Lützhøft Jensen
Rugvænget 16, 4100 Ringsted
57 67 01 48 - skorstensfejeren@sol.dk
Sekretariatet/Skorstensfejerdata:
Vibeke Klitaa Jacobsen
Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte
60 16 20 20 - lauget@skorstensfejeren.dk
www.skorstensfejerlauget.dk
www.skorstensfejerdata.dk
Vestre afdeling:
Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand
Kastanieallé 37, Nykøbing Mors
97 72 46 56 - jcs-mors@mail.dk
Østre afdeling:
Formand: Tom Høeg Andersen
Bredevej 103, 2830 Virum
45 85 52 06 - hoeg@skorstensfejeren.dk
Hovedkasserer:
Hugo Stjernholm
Grønningen 30, 7550 Sørvad
97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk
Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret
Formand: John Clemmesen
Mellemvej 3, 6430 Nordborg
73 49 00 03
clemmesen@skorstensfejeren.dk
Fagteknisk Udvalg
Formand: Kim Laue Christensen
Odensevej 3, 5600 Fåborg
28 11 56 81 - stonemaker@stofanet.dk
Skorstensfejerskolen/EUC Syd
Plantagevej 35, 6270 Tønder
74 12 42 42
Faglærer Finn Hansen
51 31 48 89 - fh@eucsyd.dk
Faglærer Michael Siwertsen
51 31 48 79 - misi@eucsyd.dk
www.skorstensfejerskolen.dk
Begravelseskassen
Hugo Stjernholm
97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk
Indhold
Temadag hos kolleger i Skåne............. 2
Fakta om gulpladebiler......................... 4
Bestyrelsesmøde i Østre Afdeling...... 5
Nye svende............................................. 7
Nye brændeovne.................................... 9
Skorstensfejerlaugets Miljøteam......... 10
Bakspejlet............................................... 11
En uddannelsestur til Sverige.............. 14
Farlige situationer................................. 18
Nekrolog over Palle Lund Andersen... 20
Mærkedage............................................. 20
Spørgsmål til designationskoderne.... 21
Skorstensfejeren 4/12
Kredsens ordfører, Christer Bjelk Malø, byder velkommen
Temadag hos kolleger i
Skåne-Blekinge len
(SSR. 9. kretsen)
Den 9. november var vi inviteret til at
udstille ”Fejertex” skorstensfejerbeklædningsprodukter hos vore svenske
kollegaer i Skåne-Blekinge len på Åhus
Strandhotel.
Sammen med en halv snes andre
udstillere havde vi indtaget udstillingslokalet og var klar til at modtage
de ca. 100 deltagere, mestre, svende og
lærlinge. Jeg havde fået lov til at deltage
i den faglige del af programmet sammen
med kollegerne.
Mødet blev åbnet af kredsordførende
Christer Bjelk Malø, som bød velkommen til kollegaer og udstillere, hvorefter
udstillerne fik mulighed for at præsentere deres firmaer i 3 minutter hver.
Herefter var temaet nye rensningsmetoder af både skorstene og ventilationskanaler. For denne del stod skorstensfejermester Hans Lundquist, som
også er medejer at firmaet Fluetec AB,
som forhandler dette engelske produkt
med roterende værktøj, hvor man kan
rense skorstenene nede fra med fleksible stænger, som man klikker sammen,
efterhånden som man arbejder sig op
i skorstenen. For at undgå, at det hele
støver til nede ved renselemmen, lukkes
2
ved renselemmen med en skumgummipude med et grenrør gennem, hvor
stængerne føres gennem det ene rør,
mens det andet er tilsluttet en støvsuger.
Der er endda mulighed for at montere en
kameralygte på stængerne. Rensning på
denne måde er af meget høj kvalitet.
Senere på dagen demonstrerede Hans
Lundquist en rensemaskine til ventilationskanaler fra restaurationskøkkener.
Denne maskine kan - udover at køre med
roterende børster både højre og venstre
om - tilføre kemikalier, som opløser
fedtet, men også spule med vand. Ved
denne teknik monteres en afløbsstuds
i bunden af ventilationskanalen til at
aflede vandet i en opsamlingstønde.
Til metoden hører også en kompressor, hvormed man kan bruse kemikalier
direkte på f.eks. emfang. Filtrene vaskes
i opvarmede kar, som kan tilkøbes.
Produktet hedder ”Tegras”, og man
kan finde det på Youtube, hvor man demonstrerer anvendelsesmulighederne.
F.eks. på denne adresse:
www.youtube.com/watch?v=tY2sW2_
ncQE - eller blot Tegras
LL
Temadag i vort naboland
Deltagere ved temadagen
Kredsens banner
Hans Lundquist demonstrerer rensemaskinen fra Tegras
3
Skorstensfejeren 4/12
Annoncer
Logo på bilen
FAKTA
om logo på gulpladebiler
Fra første januar 2013 skal der stå firmanavn
samt CVR-nummer på alle gulpladebiler med
en vægt under fire tons totalvægt (gælder ikke
biler med papegøjeplader).
Logoet kan i visse tilfælde erstatte firmanavn,
hvis firmanavnet indgår i logoet.
Oplysningerne skal fremgå på begge sider af
bilen i en farve, der klart afviger fra bilensfarve. Bogstaver og tal skal være mindst tre
cm høje.
På biler over 3,5 tons skal firmanavnet være
mindst 10 cm højt.
Oplysningerne må ikke stå på skilte, der kan
tages af.
Læs mere om reglerne på www.skat.dk
Overtrædelse af reglerne koster ca. 5000 kr.
SKORSTENSFEJERTØJ
Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi!
Skorstensfejertøj
i den velkendte kvalitet
fra Grenaa Dampvæveri.
Produceret i Danmark.
Leveringstid 8 dage.
For yderligere oplysninger kontakt:
Vivi Klattrup
Havrevænget 20, 4690 Haslev
56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17)
vivijankl@gmail.com
www.skorstensfejertoej.dk
Skorstensfejeren 4/12
4
Organisatorisk nyt
Bestyrelsesmøde i Østre Afdeling
Onsdag den 7. november mødtes
bestyrelsen fra Østre Afdeling.
På mødet blev et af punkterne
på dagsordenen temadagen den
25. april med svende og lærlinge
evalueret, og alle var enige om, at
det havde været en god dag.
Kvalitetssikringen, som jo
er en løbende proces, blev også
diskuteret, ligesom der blev set
lidt ud i fremtiden med drøftelse
af lauget som organisation, og
hvordan strukturen kunne se ud i
fremtiden.
På dagsordenen var endnu et
punkt: Valg af sekretær i afdelingen. Her blev Rene Tausø Bak,
Tune, valgt.
På mødet havde vi en rigtig god
og positiv debat, hvor vi kom vidt
omkring.
LL
5
Skorstensfejeren 4/12
Annonce
Skorstensfejeren 4/12
6
Nye skorstensfejersvende
Skorstensfejerlauget ønsker til lykke med veloverståede prøver
Fra venstre: Elev & (læremester): Per Johanson (Tommy Christensen, Viborg) Jes Frøsig Pedersen (Jørgen Keis, Lystrup)
Steffen Dan Bryde (Søren Bryde, Jægerspris) Kenny Tang Antiller (Per Kjær Jensen, Fredericia) Stefan Brügmann (Kim
Rømer, Rønne) Morten S. Hansen (Torben Yde Johansen, Spøttrup) Kasper Degn (Frank Sørensen, Ebeltoft) Christoffer
Bührmann (Martin Nielsen, Helsingør) Jacob Bülow Kindvig (Ivan Severin Johansen, Hårlev) Kasper Lehman Rømer
(Kim Rømer, Rønne) Christian S. Hansen (Bjarne T. Pedersen, Esbjerg) Martin E. Langevang (Anders Ruben, Skovlunde)
Steffen Aasø Madsen (Peter Hansen, Rudkøbing) Jens Stub Rømer (Ivan Severin Johansen, Hårlev) Jonas B. Schmidt
(Murel, Nykøbing Falster) Tor Marcus Lauridsen (Mikkel Lauridsen, Skanderborg) Brian Bo Andersen (Keld Lützhøft
Jensen, Ringsted) Jan Andersen (Ricki Brønnum, Hals).
Jes Frøsig Pedersen og Christoffer Bührmann deltager i svendeprøverne i juni 2013.
På Møn behøver man kun at lære at feje én skorsten…
derefter kan man dem alle.
Naturligvis kan fruerne være forskellige af gemyt!
7
Skorstensfejeren 4/12
Annonce
Du kan nu styre din brændeovn via fjernbetjening og selv vælge ønsket varmeniveau.
Brændeovnen vil desuden selv give besked, når der skal lægges mere brænde på,
ligesom den vil fortælle, hvor meget brænde, der skal lægges på.
Skorstensfejeren 4/12
8
Nye brændeovne giver bedre varme
Nye brændeovne
Markedets første intelligente brændeovn
justerer selv varmen. Ovnen er udviklet af Hwam A/S, som har formået at
kombinere brændeovnens hygge med
den moderne teknologi, der giver jævne
temperaturer, mindre brændeforbrug og
et bedre indeklima i de kolde måneder.
Med Hwams nye system, Autopilot IHS,
er vanskelighederne med optænding,
overfyring og meget høje temperaturer
fortid, og man behøver ikke længere
vælge mellem en funktionel varmekilde
og den hyggelige brændeovn. Den styres
via en fjernbetjening, der har fem varmetrin, hvor man vælger efter behov.
Det betyder, at der for første gang
nogensinde findes en brændeovn, som
ved hjælp af moderne teknologi er i
stand til konstant at regulere lufttilførslen, så forbrændingen tilpasses det
varmeniveau, man har indstillet den
til, uden at man selv behøver regulere
luften og holde øje med ovnen. Det gør
brændeovnsoplevelsen til en anden,
fordi man nu har den jævne varme, som
giver et godt indeklima samtidig med,
at man kan nyde den hygge, som kun en
brændeovn kan skabe.
Ovnen er desuden en god nyhed for
både pengepungen og miljøet, fordi
den automatiske temperaturregulering
forhindrer overfyring og giver brændeovnselskere mulighed for at bruge ovnen
mere effektivt. Mange lægger nemlig
nyt brænde på allerede, så snart flammerne dør ud, og det er for tidligt.
Følger man i stedet indfyringsalarmerne på fjernbetjeningen, kommer
brændet ind på det rigtige tidspunkt.
Derved kan man reducere forbruget af
brænde med op til 50% sammenlignet
med en Hwam brændeovn uden Autopilot IHS.
Autopilot IHS og ovnen er integreret
og sælges samlet. Brændeovnene kan
købes landet over, og nærmeste forhandler kan findes på www.hwam.dk
For yderligere information:
Direktør Stefan Hvam Pedersen,
tlf. 20 28 58 48 eller shp@hwam.com
9
Skorstensfejeren 4/12
Skorstensfejerlaugets Miljøteam
Skorstensfejerlaugets Miljøteam
Af Skorstensfejermester Henrik B. Jensen, Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg
Miljøstyrelsen og Skorstensfejerlaugets
Miljø- og Fagtekniske udvalg har gennem sensommeren og efteråret holdt en
række møder med henblik på Rygestopguide for brændeovns-kampagne,
som løber af stabelen torsdag den 29.
november. Man forventer, at kampagnen
skal køre frem til 1. april 2013.
Top-Down
Kampagnen ligner i princippet den kampagne, der kørte sidste vinter, nemlig
med de fire råd om at:
• tænde op på en helt ny måde
• brug af kun tørt træ
• sørge for rigelig luft til
forbrændingen
• tjekke, at røgen en næsten usynlig
Brændeovns-homeparties
I modsætning til den forrige kampagne
adskiller den kommende sig ved, at man
denne gang vil tilbyde at komme med
gode råd om korrekt optænding helt
hjem i danskernes stuer.
17 skorstensfejermestre optræder i
den forbindelse som Skorstensfejerlaugets nye miljøteam, der tager ud på besøg til ”brændeovns-homeparties”, hvor
en ejer har inviteret en gruppe af naboer,
venner eller kolleger hjem for at få vist
kunsten at fyre korrekt op i en brændeovn og på den måde mindske udslippet
af partikler med helt op til 80%.
For at gøre brændeovnsejere opmærksomme på muligheden for disse
homeparties, har Miljøstyrelsen og
Skorstensfejerlauget udarbejdet et postkort, som vi vil opfordre skorstensfejerfagets udøvere til at uddele til potentielle
værter ved vores tilsynsbesøg.
Skorstensfejeren 4/12
Seniorrådgiver og journalist Christian Hovard-Jessen i samtale med Charlotte von Hessberg.
Desuden optræder jeg i såkaldte OBS
på landsdækkende TV, hvor jeg gør opmærksom på muligheden for at få besøg
af Skorstensfejerlaugets Miljøteam.
Skorstensfejerlaugets Miljøteam til
kommunikation- og medietræning
Den 21. november deltog Miljøteamet
i kommunikations- og medietræning i
Langeskov på Fyn.
Lotus Heating Systems havde været så
venlige at stille lokaliteter til rådighed.
Deltagerne på dagen var:
• Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen.
• 17 skorstensfejermestre fordelt fra
hele landet.
• Geelmuyden.Kiese, Skandinaviens
største partnerejede virksomhed inden
for strategisk kommunikationsrådgivning. Dagens undervisere kom fra dette
firma og var:
• Karen Lykkebo, rådgiver, journalist og
erfaren foredragsholder. Karen har bl.a.
været chefredaktør i Allerkoncernen,
samt tilrettelægger på TV2.
• Christian Howard-Jessen, journalist.
Ansat som seniorrådgiver i Geelmuyden.
Kiese. Han har desuden været journalist
på Jyllands-Posten og DR og kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen.
10
• Lasse Meldgaard Bloch, journalist.
Lasse er kreativ direktør og seniorrådgiver i Geelmuyden.Kiese, hvor han
har ansvaret for medietræning. Lasse
har blandt andet arbejdet som journalist
på TV-Avisen og forbrugermagasinet
Kontant.
Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen
Skorstensfejerlaugets Miljøteam
om at tænde korrekt op
fra toppen i brændeovnen, kan vi og landets
brændeovnsbrugere gøre
en afgørende forskel på
miljøet i Danmark.
At fjerne helt op til
80% af partikel-udledning ved denne optændingsform er ganske enkelt revolutionerende, og
skulle nogen være i tvivl
om detaljerne, er man
velkommen til at kontakDer bliver lyttet til seniorrådgiver og journalist
Lasse Meldgaard Bloch fra Geelmuyden.Kiese. te Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg.
Dagens træning
Lad det være sagt med det samme: Det
var intet mindre end en helt fantastisk
dag! At blive undervist af nogle af landets, ja, Skandinaviens dygtigste medietrænere var en stor oplevelse.
Jeg tror, at mine kolleger er enige med
mig i, at det er én af de største AHAoplevelser, vi har haft i vores efterhånden mange år inden for faget.
Alle tog medietræningen yderst seriøst, og det var en oplevelse at se, med
hvilken ildhu alle gik op i de opgaver,
der blev tildelt.
Vi blev delt op i tre grupper.
I TV-gruppen er det meningen, at de
deltagende mestre skal kunne gå på
direkte tv med en lokalpolitiker vedr.
kampagnen. Her blev vi filmet, hvor
hver deltager fik ét minut til at fortælle
direkte til kameraet om det nye optændingsbudskab. Alle gjorde det rigtig
godt, når man tænker på, hvilket pres der
ligger på en, så snart kameraet snurrer.
I de andre grupper blev der især lagt
vægt på attitude og fremtoning i forbindelse med de homeparties, vi skal
deltage i.
Jeg vil hermed sige mange tak til alle,
der deltog på denne dag, og ikke mindst
tak til Lotus, der lagde lokaliteter til.
Vigtigt budskab
Det er Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg
og Miljøteamets store ønske, at samtlige
af fagets udøvere bakker op om denne
kampagne. Ved hjælp af vores viden
Traditionel optænding giver ofte røg
Når man tænder op i bunden af ovnen,
afbrændes hele brændemængden på én
gang. Der kan derfor opstå områder
med lavt indhold af ilt og ufuldstændig
forbrænding. Desuden vil de første
flammer blive afkølet af de store brændestykker, som ligger ovenover.
Varmen fra den afkølede flamme er
tilstrækkelig til, at træet begynder at
afgive tjæregasser, men ikke tilstrækkelig til at afbrænde gasserne. Tjæregassen vil derfor helt eller delvist passere
uforbrændt op igennem skorstenen og
forurene omgivelserne med partikler
(også kaldet PAH’er).
Løbende afbrænding af gasserne
Med top-down-metoden derimod får
man løbende afbrændt gasserne i takt
med, at ilden breder sig nedad og får
fat i de store brændestykker. Ingen af
gasserne undslipper brændeovnen ved
denne metode. Til gavn for miljøet og
til gavn for brændeovnsejerne.
Bakspejlet
Året går på hæld, og det giver anledning
til at se tilbage på, hvad der er hændt.
Udbudssagen
Vi har fået medhold i udbudssagen,
hvor klagenævnet for udbud afsagde
kendelse om, at landets kommuner ikke
er pligtige til at sende danske skorstensfejerdistrikter i udbud.
Kongres
Den 13. - 14. september afholdtes laugets kongres på Hotel Nyborg Strand.
Her havde vi informationsdagen, hvor
vi havde flere spændende emner på
programmet og selve kongresdagen,
hvor der var en meget positiv debat ved
alle punkter.
Valgene forløb med stort set genvalg
over hele linien, så der må jo have været
tilfredshed med tillidsfolkene.
Et nyt tiltag er, at miljøudvalget har
fået den naturlige kobling til fagteknisk
udvalg.
Miljøudvalget
Miljøudvalget har etableret et miljøteam
bestående af 17 skorstensfejermestre
fordelt over hele landet, som for nylig
har været på medietræningskursus i
samarbejde med miljøstyrelsen.
Kvalitetssikring
Kvalitetssikringen er en løbende proces,
som hele tiden skal opdateres. Det vil
vi arbejde mere med i 2013. Kvalitetssikringsbesøgene er i gang i vest og vil
køre i øst i det nye år.
Redaktionen ønsker hermed alle en god
jul og et godt nytår.
Lars Larsson
Rådgiver og journalist Karen Lykkebo
interviewer Jens Brandt
11
Skorstensfejeren 4/12
Skorstensfejeren 4/12
12
Annoncer
13
Skorstensfejeren 4/12
Trykdifferencemåling på svensk manér
En uddannelsestur til Sverige
Af skorstensfejermester John Clemmesen, Nordborg
Lars Larsson havde arrangeret et besøg
hos vores kollega, Hans Lundquist, i
Trelleborg. Her kunne vi gøre, hvad vi
gennem den senere tid har talt meget
om, nemlig at sammenligne uddannelser
med vores nabolande med henblik på
at plukke de bedste elementer i uddannelserne hos vore kolleger i landene
omkring os.
Skorstensfejermester Christian Bast var den, der lettest lod sig lokke til forsøgene.
Hans er meget engageret i det, han
laver, og han har rigtig godt styr på den
teoretiske side. Han er udover sit daglige
virke også med i fagteknisk udvalg og
beskæftiger sig også med uddannelsesområdet.
Vi fik rigtig megen nyttig viden omkring differencetryk i forbindelse med
ildsteder og bygninger med hjem, og den
viden vil blive implementeret i vores nye
efteruddannelseskursus og dermed også
I Sverige trykprøver man skorstenene,
inden de må tages i brug. Uden at gøre
det meget teknisk tester man, om skorstenene overholder 20 pa.
Vi mener, det er blevet meget aktuelt
efter, at ildstederne er blevet langt mere
effektive i de senere år. Fagskolen er
lige nu ved at lægge sidste hånd på et
nyt efteruddannelseskursus omkring
forebyggelse af forgiftninger.
Hans Lundquist viste os en simpel
måde at teste skorstenene på. Trykprøven tager ikke mere end en halv til en
hel time, og hvis vi sammen med en
trykdifferencemåling kan sikre liv og
værdier, er det vel en oplagt opgave at
tilbyde vore kunder for deres egen sikkerhed.
Skorstensfejeren 4/12
14
blive en del af uddannelsen.
Den svenske tilgang til at redde liv og
værdier ud fra målinger på skorstenen
og ildstedet er nok blevet mere og mere
aktuel også herhjemme. Vi kender jo
efterhånden alle sammen situationer,
hvor ildstedet ikke fungerer optimalt.
Ved en trykdifferencemåling kunne vi
allerede på tidspunktet for skorstens- og
ildstedsanmeldelsen få vished for, om
funktionskravet reelt kan opfyldes.
Trykdifferencemåling på svensk manér
Den teoretiske gennemgang måtte alle dog deltage i. Fra venstre ses Lars Larsson, Christian Bast, Tom Høg Andersen og Hans Lundquist.
John Clemmesen gemmer sig bag kameraet.
Fagligt udvalg vil under alle omstændigheder arbejde videre med den
viden, vi har fået i Sverige til gavn for
nye kurser. Det er klart, at vi skal have
vendt de faglige aspekter med de øvrige
udvalg og naturligvis også skolen.
Trykdifferencemåling er ikke kompliceret og kræver ikke måleudstyr, der
koster formuer, så alle har mulighed for
at være med. Samtidig er det ikke svært
at forklare en husejer fordelene ved at få
taget en sådan måling, da den jo sikrer
husets beboere.
Vi så gerne, at denne del blev obligatorisk i forbindelse med skorstens- og
ildstedsanmeldelsen i nær fremtid. En
arbejdsopgave, der kan redde liv og
værdier for meget små penge, kan kun
være i alles interesse.
Jeg vil gerne takke Hans og konen
for deres gæstfrihed og deres vilje til
at dele ud af de erfaringer, der er høstet
på området i de senere år hos dem. Jeg
er overbevist om, at vi i Danmark gan-
ske snart får udstyr og kompetencer til Også i Sverige må fruen, Pia, give en hånd med.
Alt i alt en rigtig spændende tur i det
gavn for vore kunder og branchen i det
sydsvenske, der virkelig gav os alle fire
hele taget.
Der er ingen tvivl om, at vi kommer en solid viden omkring trykdifferencetil at bruge en del elementer af de sven- målinger, og hvordan man også kan lave
ske erfaringer i vores uddannelse snart. ildstedsanmeldelser.
15
Skorstensfejeren 4/12
Skorstensfejeren 4/12
16
Annoncer
17
Skorstensfejeren 4/12
Annoncer
Farlige situationer
Stålskorsten
Ved installationer, hvor der er monteret
en stålskorsten oven på ildstedet, har vi
gentagne gange ved vores besøg konstateret, at inderkernen i startsektionen er
sunket ned i forbindelsesrøret. Dette har
medført, at isoleringen i startsektionen
er blotlagt.
Fejlen blev konstateret ved, at der
kom isolering med op ved fejning samt
at der var tæring ved samlingen mellem
skorsten og forbindelsesrøret.
En sådan fejl medfører en øget risiko
for brandspredning ved en eventuel
skorstensbrand.
Skorstensfejeren 4/12
18
Kondenserende oliefyr
Hvis kunden havde kontaktet os med
henblik på at få en ildstedsanmeldelse,
kunne følgende være undgået:
Vi blev tilkaldt af en kunde, der fortalte, at hele huset lugtede af røg. Da vi
ankommer til ejendommen, kunne vi
konstatere, at de havde fået monteret
et nyt kondenserende oliefyr, de ikke
havde fået tilmeldt.
Vi kunne konstatere, at aftrækket
ikke var monteret korrekt. Aftrækket
var ikke samlet mellem kedlen og plastforingen, idet den gabte ca. 7 mm. Dette
medførte, at forbrændingsluften blev
blandet med frisklufttilførslen.
Konsekvensen af denne installation
var, at børnene i huset blev indlagt til
observation for kulilteforgiftning. Det
kunne være endt meget værre.
Ovenstående illustrerer vigtigheden
af vores arbejde med at afværge forgiftningsfare. Det er meget vigtigt, at vi
husker at måle i friskluftforsyningen for
at konstatere, om foringen er tæt, når vi
skal udstede en ildstedsanmeldelse.
Christian Bast
Skorstensfejermester i
distrikt Stenløse & Slangerup
Eschfoe kongres i Pörtchach – Østrig
19
Skorstensfejeren 4/12
Nekrolog
Min bedste ven og kollega gennem
mange år - Palle Lund Andersen - er
død den 01.08.12. - 77 år gammel.
Palle var uddannet civiløkonom, og
han arbejdede i hele sit voksenliv med
systemudvikling. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Palle i
mange år. Vort samarbejde begyndte, da
han blev ansat som direktør på Silkeborg
Datacentral sidst i 70’erne. Her lærte
jeg Palle at kende som en intelligent og
velovervejet systemudvikler. Han var en
ildsjæl, der kunne få arbejdsglæden til
at blomstre i organisationen.
I 1981 etablerede Palle og jeg virksomheden KHI-Data, som i høj grad
blev starten på brug af IT-systemer i
skorstensfejerbranchen. Når jeg tænker
tilbage på opstarten af KHI-Data, kan
jeg huske, at der var et stort arbejde
forbundet med installation af hver eneste
skorstensfejermester. Først skulle vi registrere alle skorstensfejerens manuelle
kartotekskort på EDB, og dernæst skulle
skorstensfejeren uddannes til at bruge
systemet på en måde, så systemet blev
en medvirkende årsag til en rationel
og moderne drift af skorstensfejerens
virksomhed. Det var lige i Palles ånd
at sætte gang i dette projekt. Palle var
en flittig mand, og han arbejdede meget
ihærdigt og vedholdende på skorstensfejerprojektet, selv om det til tider var
meget arbejdskrævende.
Skorstensfejeren 4/12
Palle har i høj grad været med til at
sætte sit præg på, at skorstensfejerne
i dag kan drive moderne og effektive
virksomheder. Det blev en hjertesag
for Palle og én af KHI’s fornemmeste
opgaver at sørge for, at alle skorstensfejermestre i Danmark skulle anvende
EDB. Det var også hans store ønske,
at alle skulle være tilfredse brugere af
KHI-Datas systemer.
Palle var en jovial og hyggelig mand,
som elskede god mad og selskabeligt
samvær. Han blev en værdsat gæst hos
mange skorstensfejere. Jeg er sikker på,
at mange af jer husker Palle nærmere
som en god ven end som en IT-leverandør, selv om han naturligvis også var en
respekteret samarbejdspartner, som man
altid kunne regne med.
Jeg glemmer aldrig, hvordan Palle og
jeg kørte rundt i hele landet og besøgte
skorstensfejermestrene. Når vi kom
hjem, var bilen fyldt med manuelle
kartotekskort, som skulle registreres
på EDB. Efterfølgende har vi ofte
tænkt på, at stort set alle ejendomme i
Danmark, som har skorstene/ildsteder,
er registreret og sat i system hos os. Da
systemudviklingen blev overdraget til
Skorstensfejerlauget i 2006, var det således de fleste af Danmarks skorstensfejermestre, som samlet kunne overdrages
til Skorstensfejerlauget.
Som velfortjente afbræk i arbejdslivet
tog Palle sig tid til at rejse rundt i verden. Han fik bl.a. store rejseoplevelser
i Australien, hvor han besøgte sin søn
Mads. Han var på safari i Tanzania med
sine børn og barnebarnet Andreas.
Palle trak sig endeligt ud af firmaet 1.
juli 2007. Palle kom dog hyppigt forbi
på KHI, og til det sidste interesserede
han sig for, hvordan det gik ”hans”
skorstensfejere.
Når jeg taler med skorstensfejere i
dag, er der ingen tvivl om, at Palle var
afholdt og respekteret. Det glæder både
mig og Palles efterladte børn Mads, som
bor i Australien, hvor han sælger danske
møbler - og Pernille, som bor på Frederiksberg, og arbejder på Frederiksberg
Hospital.
Æret være Palles minde.
Inge-Lise - KHI-Data
20
Mærkedage
Helmuth 90 år
Den 1. december kunne vores
tidligere oldermand
Helmuth Asmussen
fejre sin 90 års fødselsdag.
Helmuth ophørte som oldermand for
24 år siden og er efterfølgende blevet
udnævnt til æresmedlem af Skorstensfejerlauget.
Helmuth er ”still going strong”, og vi
nyder stadig hans selskab bl.a. ved de
sociale arrangementer, der foregår i forbindelse med hovedbestyrelsesmøderne
og svendeprøverne i Tønder.
Vi er mange, der er glade for, at
Helmuth stadig har lyst og kræfter til at
være en del af sammenholdet.
Skorstensfejerlauget ønsker dig
tillykke med fødselsdagen.
På laugets vegne
Keld Lützhøft Jensen
Spørgsmål til designationskoderne
Prøv dig selv
Nedenstående spørgsmål og svar er
fabrikeret af Skorstensfejerlaugets
Fagtekniske udvalg i 2012. De skal
betragtes som vejledende, og der kan
forekomme konkrete situationer, hvor
man skal have fat i standarden for helt
at kunne afgøre, om en opstilling er
rigtig udført. Endelig vil vi bemærke,
at en producent eller en importør ikke
må lave sin egen kode.
Kodesystemet udspringer af fælleseuropæiske standarder, som alle skorstensfejermestre bør have adgang til,
og standarderne revideres med jævne
mellemrum.
Man køber standarden hos Dansk
Standard i Charlottenlund.
Fortsat fra forrige nummer.
DRIFTFORM
14. Hvad er driftform?
Svar: Den måde, røggasserne opfører
sig på! Hvis røggasserne kondenserer i
aftrækket, er driftformen våd (W). Hvis
røggasserne ikke kondenserer i aftrækket, er driftformen tør (D).
15. Hvordan kan man vide, om driftformen er våd (W) eller tør (D)?
Svar: Ved at se på den daglige drift!
Ofte kan man på forhånd få en fornemmelse ved at se på det tilsluttede ildsted.
En brændeovn giver med en rigtig lysning og et godt isoleret aftræk sjældent
våd drift, men det kan forekomme.
Et nyere oliefyr giver som regel våd
drift. Nyere fastbrændselskedler kan
give våd drift.
16. Kan man bruge et aftræk mærket
D til våd drift?
Svar: Nej! Ved våd (W) drift er belastningen anderledes end ved tør (D) drift,
og hvis fabrikanten ikke i sin designationskode har angivet, at et bestemt
aftræk kan tåle våd drift (W), må det
ikke bruges.
17. Kan man bruge et aftræk mærket
W til tør drift?
Svar: Måske! Det kommer an på, om
producenten af aftrækket har løst problemet med at gøre aftrækket tæt, så
kondens ikke løber ud af samlingerne
og samtidig kører med en høj temperatur (T), og han har taget højde for den
øgede afstand fra aftrækket til brændbart materiale. Til dato er udvalget ikke
bekendt med produkter, der har denne
egenskab.
18. Hvem bestemmer, om aftrækket
skal være D eller W mærket?
Svar: Det er driftformen, der bestemmer! Det bør være sådan, at installatøren
gør sig disse overvejelser ved at se på det
tilsluttede ildsted, aftrækkets højde og
placering. Se i øvrigt spørgsmål 15.
19. Hvad sker der, hvis et aftræk ændrer
driftform f.eks. fra tør (D) til våd (W)?
Svar: Aftrækket kan blive ødelagt og har
ikke længere sine egenskaber i behold!
Det er netop det, skorstensfejeren ofte
ser ved gamle, murede skorstene, hvor
f.eks. et nyt oliefyr opsættes, og røgtemperaturen falder.
KORROSION
20. Hvor mange korrosionsklasser er
der?
Svar: Der er 3! Det er nævnt efter våd og
tør drift i dessignationskoden, det er angivet som V1-V2 eller V3. Der kan også
stå 1-2 eller 3, men det er altid det, der
angives efter driftformen W eller D.
21. Hvad betyder det, hvis der i stedet
står VM?
Svar: At aftrækket ikke er korrosionstestet! Et VM aftræk må i Danmark kun
bruges, hvis det er lavet af en bestemt
stålkvalitet i en bestemt tykkelse. Aisi
316 L stål (L50) skal være mindst 0,4
mm tykt. - Aisi 316 stål (L40) skal være
mindst 1 mm tykt. BR 10 8.5.3.2 angiver
nærmere retningslinier.
22. Hvad kan V1 bruges til?
Svar: V1 må bruges til naturgas, gas og
petroleum med meget lavt svovlindhold
< 50 mg/m3 og ikke andet!
23. Hvad må V2 bruges til?
Svar: Som i V1, men derudover også
21
til olie og petroleum, der har højere
svovlindhold. Desuden til træ, men kun
i pejse og andre åbne ildsteder!
24. Hvad må V3 bruges til?
Svar: V3 kan anvendes til alt brændsel!
Men undersøg altid, om temperaturklassen (T) også er i orden til det enkelte
ildsted.
Hvis et bestemt brændsel f.eks. giver en
røgtemperatur over 400° målt i røggassen, så hjælper det ikke, at aftrækket er
V3 mærket. Da skal aftrækket være T
mærket til højere temperatur.
25. Må man bruge et V2 aftræk til V1
drift?
Svar: Ja! Man kan bruge V3 som V1 eller V2, men man må aldrig gå den anden
vej. Det er producenten, der bestemmer.
Såfremt en producent vælger at V2
mærke sit aftræk, skal man respektere
dette.
MATERIALE
26. Hvad betyder bogstaver og tal efter
korrosionsklassen?
Svar: Koden angiver hvilket materiale,
der er brugt til aftrækket!
27. Hvilke materialer findes der?
Svar: Der er mange forskellige. De begynder med L.
L10 er aluminium og bruges meget til
gasaftræk. - L11 er det, vi kalder sort
jern. - L40 og L50 er det, vi støder oftest
på, men der findes mange typer.
De er nævnt i forskellige standarder
1856-1 og 1856-2. Materialerne er ikke
de samme i de to standarder, men se selv
efter. De står under punkt 6.7.2 i 1856-1
og 6.5.1 i 1856-2.
Det er ikke de samme materialer, der er
nævnt som brugbare.
28. Kan man anvende andre materialer end de nævnte?
Svar: Ja og nej! Hvis man seriefremstiller, skal man bruge de nævnte materialer.
Laver man en enkelt stålskorsten og kun
én, skal producenten kunne bevise, at de
valgte materialer er egnede, og der skal
foreligge en dokumentation herfor.
BR 10 8.5.3.4 Fortsættes i næste nr.
Skorstensfejeren 4/12
Annoncer
Fri mig for mærker, der stiger lige så raskt,
som sneen falder.
Skorstensfejeren 4/12
Redaktionen siger mange tak
til alle laugets lærlinge, svende, kontordamer og mestre
samt medhjælpende hustruer
for året, der rinder ud.
Tak til alle annoncørerne, der
med flotte annoncer er med til
at gøre vort fagblad aktuelt og
interessant.
Forhåbentlig ses vi mere regelmæssigt i det nye år.
Glædelig jul og godt nytår.
På laugets vegne, LL.
22
Efteruddannelse
Vigtigt,
når man skal på
efteruddannelse:
Tilmelding kun via
www.efteruddannelse.dk
VEU- og befordringsgodtgørelse
kun via www.efteruddannelse.dk
(kan søges fra første kursusdag)
Kost og logi skal forudbestilles
ved skolehjemsleder
Kim Andersen.
Tlf. 51 31 55 21 eller pr. mail:
kian@eucsyd.dk
Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg
74 45 06 70 pobe@bbsyd.dk
Deadline
for næste nummer:
15. februar
og følgende:
15. maj
15. august
15. november
SKORSTENSFEJERDATA LEVERER IT-LØSNINGER OG SYSTEMER TIL
DANMARKS SKORSTENSFEJERMESTRE.
RÅDGIVNING • HJEMMESIDER • WEBSHOP
23
Skorstensfejeren 4/12
Returadresse: Lars Larsson, Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk
Skorstensfejeren 4/12
24