1. No category

De stolte
skorstensfejere
I Aalborg er det 51-årige Jan Skovsgaard (tv.), 20-årige Daniel Mellerup og 56-årige Bjarne Rasmussen (th.), der renser midtbyens skorstene. Foto: Anne Vegeberg Hansen.
Det er på sin vis et håndværk som så mange andre. Men for skorstensfejerfaget er der stadig plads til 200 år gamle traditioner, der holder
en stor faglig stolthed i hævd for manden i sort med den høje hat.
Af Anne Vegeberg Hansen og Bo Bentsen
håndværksmæssigt fællesskab, lauget, der
satte reglerne for god opførsel, væremåde og
“Jobbet med den bedste udsigt,” lyder det gensidige ansættelsesforhold. med høj røst fra tagryggen på et villahus i
I dag er der omkring 600 fejere på landsplan,
Nørresundby. Med ret ryg og selvfølgelighed og de bliver alle uddannet fra den samme
står den 20-årige Daniel Mellerup sikkert i ti skole i Tønder. Det skaber en samhørighed og
meters højde og fører en lang line med en stolthed inden for faget, der adskiller sig fra
stålkost ned gennem skorstenen på det høje andre håndværkerfag.
hus. I horisonten kan han se solens stråler
reflekteret i Limfjorden, der er omringet af Skorstensfejeren er høj i hatten store, rygende fabrikker. I en lille baggård til Priorgade i det indre AalFra barnsben lærer vi sangen om den sort- borg ligger et mere end hundrede år gammelt,
klædte mand med høj hat og stige, der gik gråt hus gemt. Gennem to små tilsmudsede
en tur. Så kom han forbi et hus, hvor han en ruder kan man ane tre sortklædte mænd, der
pige ud af vinduet så og spurgte, om hun med spiser deres frokost i ly fra det hektiske byliv.
ham ville gå. Men i virkeligheden er der langt Over ruderne står der ‘Fejerne’ med skråskrift,
mere i jobbet, end hvad der står i en børne- og en hundrede år gammel fejekost er place­
sang. ret ærefuldt ovenfor. Skorstensfejerfaget kom til Danmark fra
Huset har gennem årtier huset byens skorTyskland for mere end 200 år siden. Med stensfejere. Her vaskede de sig og havde
sig havde de tyske håndværkere ‘Zünften’ - værksted. Tidligere var der op til 14 i det lille
traditionen, der organiserede håndværkerf- hus. I dag er der kun tre fejere til at dække
agene, som vi kender dem i dag. Den opdelte distriktet. Lærlingen Daniel Mellerup og de
håndværkerne i lærlinge, svende og mes- to garvede svende Bjarne Rasmussen og
tre, så man kunne se, hvem der ikke bare Jan Skovsgaard kan alle nikke genkendende
var udlært men også oplært i god opførsel. til den samhørighed, der stadig binder skor‘Zünften’ krævede, at man blev medlem af et stensfejerne sammen. 55-årige Jens Hellmers har de sidste ti år været skorstensfejermester i distriktet Aalborg midtby. Foto: Anne Vegeberg
Hansen.
Daniel Mellerup er stadig lærling, men med et halvt år tilbage af sin læretid fungerer han allerede som svend og kører alene rundt
til kunderne. Foto: Anne Vegeberg Hansen.
Bjarne Rasmussen har været skorstensfejer i 41 år og er
dermed den mest erfarne af Jens Hellmers’ fejere. Foto: Anne
Vegeberg Hansen.
“Hvis du har fire tømrerfirmaer i en lille by, og
en af tømrerne er en idiot, så er det ikke dem
alle, der er det. Sådan er det ikke med vores
fag - vi bliver lige som skåret over én kam,”
fortæller Daniel Mellerup. Han var kun 17 år, da han fandt ud af, at han
ville være skorstensfejer. I dag mangler han
blot
et halvt år som lærling, før han kan kalde
sig svend. Traditionen tro vil han modtage det
klassiske svendebrev og den symbolske sorte
hat, som er forbeholdt udlærte skorstensfejere. Daniel Mellerup fungerer allerede som
svend og kører derfor rundt alene. Hans uniform har også de guldknapper, som ligeledes
kun hører sig svendene til. Men hatten rører
han ikke:
“Jeg kunne aldrig drømme om at tage høj
hat på - ikke engang de der sorte plastikhatte
nytårsaften. Der er symbolik i det.” 56-årige Bjarne Rasmussen har været skorstensfejer i 41 år og er en af de to svende,
der er med til at oplære Daniel Mellerup. Han
understreger, at der er en del overtro inden
for faget: “Der er en tradition for, at en skorstensfejer ikke må købe sin egen hat. For så
falder han bare ned på et tidspunkt!” siger
han seriøst. Denne overtro gælder faget som helhed. Det
er ikke kun skorstensfejerne selv, men også
omverdenen der kobler overtroen til skorstensfejeren. I folketro er han i sig selv en
lykkebringer. Mange skorstensfejere bliver for
eksempel inviteret til bryllupper for at kysse
bruden, da det det skulle bringe held til ægteskabet, og Bjarne Rasmussen kan selv berette om situationer, hvor folk blot ville trykke
hans hånd.
sværere at få. Det giver også en stolthed.” Bjarne Rasmussen griner lidt for sig selv og
fortæller, at Daniel skal forberede sig på, at
når han først er udlært skorstensfejer, er der
ingen vej tilbage. Han vil altid være kendt som
skorstensfejeren, selv om han måske senere
hen bliver mekanikere eller lastbilchauffør.
Daniel smiler og nikker. Han bliver allerede
kaldt ’skorstensfejeren’ blandt sine venner og
svarer altid sin telefon med udtalelsen ”skorstensfejeren”.
Traditionerne sikrer fagstolthed Ikke alle traditioner inden for skorstensfejerfaget handler om overtro. For eksempel
foregår svendeprøvens ceremonielle del på
mange måder stadig i sin oprindelige form.
Der kræves stadig stilhed, når skorstensfejernes øverste myndighed, Oldermanden,
åbner for ‘Laden’ – en kiste, der indeholder
fagets gamle klenodier. De nyudlærte svende
modtager det traditionsrige svendebrev, der
stadig står på både dansk og tysk, samt en
høj hat fra deres mester ved overrækkelsen
som bevis på, at de nu kan kalde sig svende.
Skorstensfejermesteren Jens Hellmers, der
har Daniel, Bjarne og Jan i sin stald, forklarer
i sit hjem i Nørholm, lidt sydvest for Aalborg
midtby, at det er forholdsvis simpelt at bevare
traditioner i et fag, hvis opgaver og opbygning ikke ændrer sig synderligt. Men der er
også en vilje til at bevare dem: “Nogle af traditionerne, synes jeg, er gode,
fordi de er med til at bevare en fagstolthed.
Meget af det, du laver som skorstensfejer,
skal du ikke tænke over. Op ad stigen, op ad
tagtrinene, kosten ned i et hul, op igen, ned
ad stigen, ind, sod i spand, farvel fru Jensen,
næste! Det er alt det andet, der gør det inte­
ressant i længden,” forklarer han og fortsætter: “Et svendebrev, en høj hat og en anerkendelse af at blive svend giver en ung lærling
et mål. Traditionerne er med til at give arbej­
det det ekstra.” Han understreger samtidig,
at hvis en lærling har taget sin svendeprøve,
før læretiden er overstået, må han vente med
at få brev og hat til evigt eje - det beholder
mester indtil da.
Daniel Mellerup har hørt meget om sven­
deprøven og ser spændt frem mod sin egen: “Det virker som om, at jeg skal optages i
en kult på grund af alt hemmelighedskræmmeriet. Men jeg glæder mig da til at se, hvad
det er. Man siger, at det er en af de fedeste
oplevelser, du kan få, fordi det simpelthen er
så specielt. Bare svendebrevet er jo nærmest
et maleri.”
Alt står og falder med tilliden “Jeg er kommet til at sætte et lille mærke på
væggen. Det er jeg altså forfærdeligt ked af,”
siger han. “Ved du hvad? Jeg har to små børn. Det her
er sådan nogle vægge, der kan vaskes af,”
svarer hun og smiler. “Jamen, så er jeg et stort barn. En voksenbaby,” siger han høfligt og grinende. Hun
griner tilbage. I det høje villahus i Nørresundby er Daniel
‘Skorstensfejeren’ bliver éns identitet
kommet indenfor. Han har renset kundens
Jan Skovsgaard på 51 er den anden svend, brændeovn, efter han er blevet færdig på tagder oplærer Daniel. Han har kun været skor- et. Ved et uheld har han lavet en plet af sod
stensfejer i otte år. Tidligere var han smed, og på væggen. han kan godt mærke forskellen på de to fag: Kontakten med kunder er en stor del af at
“De kan slet ikke sammenlignes. Skorstens- være skorstensfejer. Skorstensfejeren komfejerfaget er et meget stolt fag i forhold til at mer på besøg i folks hjem mindst én gang
være smed. Svendebrevet i sig selv er meget om året, og det stiller krav til omgangstonen.
De tre skorstensfejere holder til i et lille gårdhus. der kaldes
‘Fejerne’ i dit indre Aalborg. Huset er mere end 100 gammelt
og har altid huset byens skorstensfejere. Foto: Anne Vegeberg
Hansen.
Skorstenfejernes bælte illustrerer deres kendetegn - hat, stige
og kost. Foto: Anne Vegeberg Hansen.
Du skal være klar til at tackle mennesket, du
møder, når du træder ind i folks hjem. “Vi skal lære at mærke, hvad det er for nogle
mennesker, vi kommer ind til. Vi skal vente
med at sige noget, før vi ved, hvad det er for
nogle kunder,” forklarer skorstensfejermester
Jens Hellmers. Både han og Bjarne Rasmussen har prøvet at komme ind til en dame, hvor
manden er død kort forinden. Så må de tage
den tid, det tager at få snakket, og det er det
gode ved faget. De har tiden til det. Jens Hellmers understreger, hvor vigtigt
det er, at der bliver snakket med kunderne.
Vigtigst af alt gælder det om at få skabt tillid
fra kunderne. Ellers kan faget ikke overleve.
Det bidrager uniformen også til, fordi den
ska­ber genkendelighed: “Det er vigtigt for os, at der er tillid til, hvem
vi er. Det er vores styrke, men samtidig vores
akilleshæl. Jeg kan ikke tåle at miste den.
Vi lever af den, og det er derfor en meget
stolt tradition i vores fag,” forklarer han og
påpeger, at kunden ikke kan se det produkt,
som skorstensfejerne leverer. Man er simpelt­
hen nødt til at stole på, at han gør sit arbejde
rigtigt. selv meget indadvendt, før han kom i lære
som
skorstensfejer. Det har ændret sig med
tiden. Bjarne Rasmussen har været væk fra
faget nogle gange, men han bliver ved med
at vende tilbage. Han savner altid kunderne,
som, han mener, gør jobbet varieret: “Der er ikke to kunder, der er ens. Jeg
synes, det er et varierende arbejde, og når
vi kommer ud til kunderne, så snakker vi om
alverdens ting. Når vi så går derfra igen, kan
vi ikke huske, hvad vi har snakket om,” siger
han og smiler skævt. Jens Hellmers er enig og understreger, at
man skal være af en bestemt støbning for at
klare jobbet. Man skal både affinde sig med
arbejdsopgaverne, der ikke ændrer sig synderligt, og at man arbejder meget alene: “Jeg tror, der skal en meget bestemt personlighed til at holde ved det. Vi skal være
sådan lidt småskøre for at synes, at det er
enormt spændende.”
Skorstensfejernes støbning De høje krav til kundekontakten sætter yderligere krav til éns personlighed, hvis man
skal kunne klare jobbet. Daniel Mellerup var
Svendebrev eller Gesellenprüfungs Beugnis. De nybagte svende får stadig deres bevis på både dansk og tysk. Foto: Anne Vegeberg Hansen.
Skorstensfejeren gik en tur
:/: Nej, det må du ej, min tøs :/:
Tekst af Hans-Henrik Ley
:/: Pigen ud af vinduet sprang :/:
Skorstensfejeren gik en tur
Skorstensfejeren gik en tur
gik en tur
Skorstenfejeren gik en tur
:/:Skorstenfejeren efter hende :/:
Så kom han forbi et hus
Så kom han forbi et hus
forbi et hus
Så kom han forbi et hus
:/: Pigen ud af vinduet så :/:
:/: Pige, vil du med mig gå? :/:
:/: Jeg må spørge min moder ad :/:
:/: Moder. må jeg med ham gå? :/:
:/: Du må spørge din fader ad :/:
:/: Fader. må jeg med ham gå :/:
:/: Så kom de til Afrika :/:
:/: Så fik de to tvillinger :/:
:/: Barnevognen var for lille :/:
:/: Så fik de en abekat :/:
:/: Abekatten det var dig :/:
:/: Og så rejste de hjem igen :/:
:/: Og nu er historien slut :/: