1. No category

M
ag
as
om
jd s
e
det r u
b
r
a
m m e l ig e
ed
m a rk
Nr. 16 juni 2011
lige muligheder for alle – altid
Bijob til skæve eksistenser
Lavere løn til fleksjobbere
Flere fleksjob – hvordan ?
5.
ng
ga
år
in
Indhold
Fleksicurity nr. 16, juni 2011
– magasin om det rummelige
arbejdsmarked
Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
3
Partier enige om fleksjobreform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
4
Socialøkonomisk strategi på vej i Aarhus. . . . . . . . . . . . . . . side
6
Med FN-kasketten på... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
8
Nej tak til førtidspension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
Tema: Projekt Bybi
Det summer på Sundholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
Biavler in spe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18
Maxwells opskrift på socialøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20
Tema: Flere fleksjob – men hvordan?
Brug for flere socialøkonomiske virksomheder. . . . . . . . . . . side 23
Jobcentrene skal være mere kreative . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24
Uafhængigt af myndigheder, interesse­
organisationer og politiske holdninger vil
magasinet medvirke til at være debat- og
jobskabende inden for rammerne af det
rummelige arbejdsmarked.
Fleksicurity udkommer fire gange om året.
Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen
I redaktionen:
Mikael Hasle,
Anne-Dorte Boa Kock
Sekretariat:
Eva Maria Sloth
Der skal ikke skabes flere fleksjob. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side. 27
Ballerup stiller sociale krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28
Oplag: 7.000
Kampagne skal få flere personer med handicap i job . . . . . side 30
Kontakt:
Fleksicurity, Huset Venture
Stavtrupvej 34, 8260 Viby J
Telefon: redaktion 8738 2074
e-mail:redaktion@fleksicurity.dk
Web:www.fleksicurity.dk
Jobformidling via Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31
Vi vil gerne have job! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32
Hurtig sygesamtale skal hjælpe Tulip-medarbejdere . . . . . . side 33
Fleksjob på fabrikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34
Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36
Jeanett Dian Amonsen
Redaktionschef
Kjeld Søndergaard
Ansvarshavende redaktør
2
Fleksicurity nr. 16 2011
Mikael Hasle
Journalist
Anne-Dorte Boa Kock
Journalist/fotograf
Er det nu klogt
at spare?
Ansv. i forhold til presselovgivningen:
Kjeld Søndergaard
Grafisk produktion:
Huset Venture
Tlf. 8628 3555
Jobcentrene skal besøge arbejdspladserne . . . . . . . . . . . . . side 25
Hvad er en
god fleksjoblov?
Eva Maria Sloth
Sekretær
Eva Krukow
Grafiker
F
Af Kjeld Søndergaard,
Ansvarshavende redaktør
leksjoblovgivningen skal ændres. En rigtig
god fleksjoblov giver mennesker med han­
dicap en mulighed for at bidrage til sam­
fundskassen med den arbejdsindsats, den
enkelte nu engang besidder – til gavn for
dansk økonomi og for den enkelte. Er det
nu klogt at spare netop her?
Igennem mere end 10 år har vi i Huset Ven­
ture beskæftiget fleksjobbere. Vi om nogen
ved, at denne gruppe ansatte typisk har
mange års erfaring på det ordinære arbejds­
marked og ofte er fagligt meget dygtige. Men
pludselig har ulykken ramt – f.eks. i trafik­
ken eller på arbejdet – eller det kan være
en kronisk sygdom, der pludselig sætter en
stopper for et fortsat arbejde med de krav,
som et ordinært arbejde stiller. Mange fleks­
jobbere er gået ned med alvorlig stress og
er psykisk meget sårbare og skrøbelige. Alle
fleksjobbere har masser at give, men der skal
tages hensyn til dem – ellers knækker de.
Der er grund til bekymring i forhold til fremti­
dens fleksjobbere. En reform af området skal
ikke – som den der nu ligger – skabe færre
fleksjob og mere usikkerhed for den enkelte.
Usikkerheden i sig selv vil sende mange af
de ramte på førtidspension, og mange vil
få øget brug for lægehjælp og behandling.
Her er der nogle erfaringsbaserede overve­
jelser, som bør tænkes med ved de endelige
forhandlinger efter et folketingsvalg:
• Med værdighed. Når man rammes af ulyk­
ke eller sygdom bliver man sat uden for
et ordinært liv med arbejde, og dermed
er man i manges øjne stemplet og mar­
ginaliseret. En lavere løn til den enkelte
fleksjobber skal ikke bidrage negativt til
denne marginalisering, ved at fleksjob
bliver lig med lavindkomst.
• Det skal kunne betale sig. Minut til minutaflønning af fleksjobbere holder ikke i vir­
kelighedens verden. Så forsvinder alt for
mange fleksjob – for arbejdsgiverne mister
det økonomiske incitament til at oprette
fleksstillinger. Og selvom virksomheder
tager et socialt ansvar, så er det altså
pengepungen der tæller.
• Væk med bøvlet. Arbejdsgiveren skal frihol­
des for ansvaret og arbejdet med at udar­
bejde jobplaner og administrativt besvær
med såkaldte sociale kapitler. En reform
bør sikre, at både ansættelse og løbende
aflønning er så let som overhovedet mulig.
• Større rummelighed. I Danmark bryster
vi os af vores rummelige arbejdsmarked.
Fjerner man arbejdsgivernes økonomiske
interesse i at ansætte fleksjobbere, fjer­
ner man samtidig massevis af fleksjob.
Og så svinder det rummelige arbejdsmar­
ked hurtigt og sikkert ind. Vi skal den stik
modsatte vej, for om få år mangler vi af
demografiske årsager arbejdskraft i Dan­
mark og så er det vigtigt at også denne
arbejdskraftreserve er uddannet og klar.
•U
dvikler arbejdsevnen sig? Det er vigtigt
at holde øje med, hvorledes den arbejds­
mæssige arbejdsbegrænsning eller han­
dicappet udvikler sig. Et fleksjob tilkendes
på baggrund af en varig lidelse, som ikke
nødvendigvis er konstant. De fleste fleks­
jobbere oplever en forværring over tid, så
det er vigtigt ved genoptagelse af beretti­
gelsen at vurdere yderligere svækkelse. Er
myndighederne kun på vagt overfor even­
tuelle forbedringer i arbejdsevnen antydes
det, at der nok er snyd med i spillet - en
yderligere stigmatisering.
Allervigtigst er det at fastholde, at fleksjob­
ordningen er en arbejdsmarkedsforanstalt­
ning, der medvirker til at udvikle og fastholde
en attraktiv arbejdskraft. Det er hverken
kontanthjælp eller starthjælp.
Optakten til og vurderingen af berettigelsen
til fleksjob er en socialfaglig opgave, men er
man først tilkendt fleksjob, så hører man til
på arbejdsmarkedet. Så er man enten i ar­
bejde eller arbejdsløs.
Fleksicurity nr. 16 2011
3
Partier enige om
fleksjobreform
Ansættelse på ens
hidtidige arbejdsplads
vil blive stærkt
besværliggjort.
Reformen vil betyde lavere løn for fremtidens fleksjobbere,
og fleksjobbere under 40 år kan kun få et midlertidigt fleksjob.
D
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg
står bag reformen.
mindre. Det bliver dyrere for kommunerne
at sende folk på fleksjob. Over tid bliver det
endda endnu dyrere, siger han
– Kommunerne vil være langt mere forsigtige
med at visitere personer til fleksjob – meget
få kommuner vil fremover visitere borgere,
mener Hans Dankert fra LAFS.
med stærkt nedsat arbejdsevne, før man
når frem til at kunne få tilskud til lønnen. I
stedet vælger virksomheden sandsynligvis
at afskedige medarbejderen, mener LAFS.
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
er er sandsynligvis helt nye tider på
vej for fremtidens fleksjobbere og dermed
hele det rummelige arbejdsmarked i Dan­
mark. Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia
Christmas-Møller blev i midten af maj enige
om besparelser for 1,4 mia. kr. i fleksjob­
ordningen – som et led i 2020-planen. Re­
formen gennemføres, hvis partierne får et
flertal efter et folketingsvalg.
SF, De Radikale og Socialdemokraterne.
Efter dansk politisk skik og tradition skal
samtlige oprindelige forligspartier være
enige om en fornyet reform, men V, K, O
– og altså løsgængeren Pia Christmas-­
Møller – er blevet enige om en reform uden
de øvrige partier – reformen kan dog først
vedtages efter et valg, hvis partierne fort­
sat har flertal.
Dårligere løn
Det er decideret
usympatisk at
skære i en svag
gruppes livsgrund­
lag på den måde.
Den nuværende fleksjobordning er – ud
over de ovenstående partier – vedtaget af
4
Mona Striib, næstformand i FOA
Fleksicurity nr. 16 2011
Alle fleksjob oprettet efter reformen vil blive
anderledes end i dag, hvor fleksjobbere får
almindelig fuldtidsløn – typisk den laveste,
overenstkomstmæssige løn på arbejdsfel­
tet. Den nye reform vil betyde en indtægts­
nedgang for fleksjobbere. Fremover vil en
fleksansat få almindelig løn for de timer,
vedkommende kan arbejde, og løn på dag­
pengeniveau for de timer vedkommende
ikke kan arbejde. Derved sparer staten ud­
gifter i en tid, hvor de offentlige finanser er
hårdt pressede.
– Det er decideret usympatisk at skære i
en svag gruppes livsgrundlag på den måde,
­siger FOA’s næstformand, Mona Striib.
Ikke permanent
Samtidig vil personer under 40 år ikke kunne
få et permanent fleksjob i fremtiden. Tanken
bag er ønsket om, at fleksjobberens helbred
eventuelt kan blive bedre og dermed betyde,
at personen kan komme væk fra et støttet
job over i et ordinært.
– Men det er jo hul i hovedet. Man kan kun
få fleksjob, hvis man har varigt nedsat ar­
bejdsevne. Det er som om partierne bag
aftalen ikke ved, hvad varig betyder, siger
Mona Striib.
– Arbejdsgivere vil i mange tilfælde undlade
at ansatte en medarbejder på en midlertidig
ansættelseskontrakt. Og for den enkelte
er en midlertidig tilkendelse af et fleksjob
et usikkert grundlag for fremtiden. Vores
erfaring er, at folk får det bedre, når deres
situation er afklaret, og ikke når der til sta­
dighed hænger en trussel over hovedet på
dem om, at deres arbejdsliv skal tages op til
revision hvert femte år. Det er en ren illusion,
at den enkelte ansattes helbred pludselig
skal bedre sig. Blandt andet HK’s spørge­
skemaundersøgelse blandt fleksjobansatte
viser, at udviklingen i helbred og arbejdsevne
kun går en vej med tiden, nemlig mod en
ringere arbejdsevne, siger Hans Dankert,
formand for Landsforeningen af Fleks- og
Skånejobbere, LAFS.
Flere udgifter
Den nye reform betyder også, at kommuner­
nes udgifter til det enkelte fleksjob vil stige.
Fremover får kommunen kun 50 % i refusion
fra staten mod i dag 65 %. Efter fem år falder
refusionen til 30 procent. Denne refusion
vil få stor betydning for kommunernes lyst
til at visitere en borger til fleksjob, vurderer
arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
fra Aalborg Universitet:
– Der vil komme færre på ordningen, fordi
det økonomiske incitament for den enkel­
te kommune til at oprette fleksjob vil være
Færre fleksjob
Reformen betyder også, at det bliver svæ­
rere for den enkelte ansatte at blive på den
arbejdsplads, vedkommende er på, når ulyk­
ke eller sygdom indtræder, og arbejdsevnen
forringes.
– Ansættelse på ens hidtidige arbejdsplads
vil blive stærkt besværliggjort med den nye
reform. Der stilles krav om, at der forud
for ansættelse i fleksjob på den hidtidige
arbejdsplads skal være en karantæne på
minimum 12 måneder, hvor man skal have
været beskæftiget på virksomheden efter
overenskomstens sociale kapitler. At dette
vil ske, er en reel illusion. Ingen arbejdsgiver
vil have en medarbejder ansat i 12 måneder
Urummeligt arbejdsmarked
Både Henning Jørgensen og LAFS er ikke i
tvivl om, at arbejdsmarkedet bliver mindre
rummeligt i fremtiden.
– Det kommer ikke til at blive som hidtil;
arbejdsmarkedet bliver mindre rummeligt.
Aftalen vil betyde, at færre kommer på ord­
ningen, og det kan ikke undgå at skade det
rummelige arbejdsmarked, siger Henning
Jørgensen.
– Der tegner sig et billede af en reform, som
vil bidrage til, at fleksjobordningen på læn­
gere sigt vil blive alvorligt forringet, siger
Hans Dankert.
Den nye reform vil få virkning fra 1. januar,
2012.
Fleksicurity nr. 16 2011
5
Socialøkonomisk
strategi på
vej i Aarhus
Aarhus Kommune skal
forpligte sig til et tæt
partnerskab med de
socialøkonomiske
virksomheder.
Claus Thomasbjerg, byrådsmedlem, SF
S og SF foreslår ny udviklingsstrategi for Danmarks næststørste by.
F
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
or under et år siden vedtog politikerne i
København en strategi for, hvordan social­
økonomiske virksomheder kan udvikle sig.
København var dermed den første kommune
herhjemme, der fik en decideret opskrift på,
hvordan den socialøkonomiske branche kan
udvikle sig bedst muligt. Socialøkonomiske
virksomheder ansætter traditionelt mange
fleks- og skånejobbere og er virksomheder,
som har et socialt formål. Nu er en sådan
strategi også på vej i Århus Kommune.
Det er SF’s byrådsmedlem Claus Thomas­
bjerg og Socialdemokraternes Tatiana
Sørensen, der netop har sendt et beslut­
ningsforslag om emnet til byrådet.
– Strategien er vigtig, fordi den skal være
med til at skabe flere arbejdspladser for
mennesker på fleks- og skånejob gennem
øget socialøkonomisk vækst. Og en social­
økonomisk strategi er især vigtig nu, fordi
det rummelige arbejdsmarked i disse år er
blevet voldsomt presset som følge af lav
6
Fleksicurity nr. 16 2011
økonomisk vækst, siger Claus Thomasbjerg,
der er formand for socialudvalget i Aarhus
Kommune.
Tæt partnerskab
Forslaget handler blandt andet om, at Aarhus
Kommune skal forpligte sig til et tæt partner­
skab med de socialøkonomiske virksomhe­
der. Dette skal blandt andet ske, når kom­
munen køber ind – kommunen skal forpligte
sig til, at et større kommunalt køb af varer
og tjenester skal ske hos socialøkonomiske
virksomheder. Og derudover skal socialøko­
nomiske virksomheders indgang til Aarhus
Kommune lettes, så de får en øget vejledning
og information om deres muligheder, når det
for eksempel gælder kommunale udbud.
Ingen konkurrenceforvridning
– Det er vigtigt at sige, at vi med forslaget
ikke ønsker at skabe et konkurrencefor­
vridende tiltag over for de almindelige virk­
somheder. Indsatsen er et vigtigt supplement
til de almindelige private virksomheder, der
samtidigt selv kan skabe flere markeder med
en styrket socialøkonomisk vækst. Målet
er overordnet at styrke social- og beskæfti­
gelsesindsatsen og skabe større fokus på
socialøkonomiske virksomheders betyd­
ning for velfærdssamfundet, siger Claus
Thomasbjerg.
Starten af det nye år
Når byrådet har behandlet sagen den 8. juni,
bliver sagen sendt i magistraten, hvorefter
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold
og Beskæftigelse udarbejder en strategiog handlingsplan. Strategien lander sand­
synligvis på byrådets bord i starten af det
nye år, hvorefter Aarhus Kommune – hvis
forslaget vedtages – går i gang med at rea­
lisere planen.
Fleksicurity nr. 16 2011
7
Med FN-kasketten på…
Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, har opnået en plads i FN’s
handicapkomite. Det er den højeste position, en dansker med handicap nogensinde
har opnået. Og han har store ambitioner med sin nye post.
Stig Langvad er skandinaviens nye medlem
af FN’s handicapkomite.
54
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
-årige Stig Langvad sidder i
kørestol efter en knallertulykke i 1973. Han
er lam fra brystet og ned, og hans arme fun­
gerer dårligt, så han har en handicaphjælper,
der hjælper ham med alt døgnet rundt. Men
hans hoved fungerer godt – rigtig godt. Han
har masser af ambitioner, visioner og planer
for arbejdet med at forbedre vilkårene for
mennesker med handicap. Og nu har han
fået en vigtig, international post, der giver
ham endnu en position at virke fra. I forve­
jen er han formand for Danske Handicapor­
ganisationer, der repræsenterer mere end
320.000 mennesker.
18 anerkendte handicapeksperter
FN’s internationale handicapkonvention blev
vedtaget i FN den 13. december 2006, og i
8
Komiteen arbejder for at forbedre forholdene for handicappede i hele verden.
Fleksicurity nr. 16 2011
maj 2009 underskrev Danmark konventionen,
der fastlægger, at handicappede skal have
lige muligheder og rettigheder målt i forhold
til raske borgere. For at overvåge at de lande,
der har underskrevet handicapkonventionen,
nu også lever op til vilkårene, har FN nedsat
en komite, der består af 18 internationalt an­
erkendte og uafhængige handicapeksperter
– og heriblandt altså Stig Langvad.
100 års erfaring
– Som dansk medlem af handicapkomiteen
kommer jeg med Danmarks 100-årige er­
faring med udvikling og forbedring af han­
dicappolitik. Jeg vil særligt kunne bidrage
med en bred viden om alle former for han­
dicap og deres udfordringer, internationalt
samarbejde, udviklingsbistand og styrkelse
af repræsentationen af personer med han­
dicap forskellige steder i samfundet, siger
Stig Langvad.
Forpligtende rapport
De 100 lande, der har ratificeret FN’s handi­
capkonvention, forpligter sig til regelmæssigt
at sende rapporter til handicapkomiteen.
Her skal regeringerne redegøre for, hvor
langt man er kommet med at etablere lige
muligheder for handicappede. Første rap­
port skal afleveres to år efter, at landet har
vedtaget konventionen, og herefter hvert
fjerde år. Danmark skal aflevere sin første
rapport den 23. august i år.
Komiteens medlemmer gennemgår herefter
landenes rapporter og indhenter eventuelt
yderligere oplysninger fra landet selv og an­
dre kilder end regeringen i det pågældende
land. Stig Langvad, der er indtrådt i komi­
teen 1. januar i år, bliver en del af dette ar­
bejde. Han kan dog ikke deltage i arbejdet
med den danske rapport, da rapporten fra
medlemmernes egne lande gennemgås af
komitemedlemmer fra andre nationer.
Dansk afsmitning
Som medlem af komiteen skal Stig Langvad
læse landenes rapporter og komme med for­
slag og generelle kommentarer til at styrke
konventionens gennemførelse i de enkelte
lande, og kommentarerne vil også ofte kunne
anvendes i andre lande.
– Det er klart, at netop jeg har helt særlige
forudsætninger for at kunne udføre dette
arbejde. Og arbejdet med forholdene for
mennesker med handicap rundt i verden vil
jo også få en dansk afsmitning – også fordi
mit medlemskab af komiteen i sig selv giver
fokus og vægt, siger Stig Langvad.
Undersøgelser og klager
Komiteen kan også sætte undersøgelser i
gang, hvis dens medlemmer får mistanke
om alvorlige brud på rettigheder for personer
med handicap. Og desuden tager komiteen
sig af klager fra borgere i de lande, der har
underskrevet den såkaldte tillægsprotokol,
der åbner mulighed for, at borgerne kan an­
vende handicapkomiteen som klageinstans,
såfremt alle nationale klagemuligheder er
udtømt. Danmark har dog endnu ikke tiltrådt
denne tillægsprotokol.
Komiteen mødes to gange årligt i Geneve.
Jeg kommer med
Danmarks 100-årige
erfaring med udvik­
ling og forbedring af
handicappolitik.
Fleksicurity nr. 16 2011
9
Nej tak til
førtidspension
Stress og udbrændthed ender med en langtidssygemelding for Dorthe Nielsen.
Selvom læge og socialrådgiver råder hende til at tage imod en førtidspension
siger hun nej tak. Den 56-årige kvinde insisterer på at være en del af
arbejdsmarkedet og bidrage med sin faglighed, til hun fylder 60.
H
Tekst og foto:
Anne-Dorte Boa Kock
vis jeg var jeg endt som førtids­
pensionist, var jeg aldrig blevet rask, siger Dorthe
Nielsen - en vital og sprudlende kvinde, som netop
er fyldt 60 år. På trappen udenfor for det røde Pippi
Langstrømpe-hus står flere hold Nike-løbesko par­
keret.
– Jeg har lige været til „I Form“s kvindeløb og min
tid (10 km på 1 time og 8 minutter) var okay, siger
Dorthe Nielsen med bred københavnsk accent.
Hendes smil når helt op i de smalle grå-blå øjne.
Duften af nymalede kaffebønner breder sig i træ­
huset, og snart bliver hjemmebagte boller hentet
ud af ovnen. Et hoppende egern i trækronen uden
for vinduet tager et øjeblik hendes opmærksomhed.
Stress og udbrændthed lurer
Dorthe Nielsen var som helt ung ansat i HK i Kø­
benhavn – uddannet som engelsk-tysk korrespon­
dent. Igennem sit arbejdsliv har hun ikke altid været
opmærksom på at passe på sig selv og sit stress–
følsomme sind. To små børn, bestyrelsesarbejde
og et ægteskab med en psykisk skrøbelig mand
sætter sine spor. Da Dorthe Nielsens daværen­
de mand dør af leverkræft, oplever hun for første
gang i sit liv at blive slået voldsomt ud af kurs. En
skattegæld vælter hende omkuld midt i sorgen og
hendes nye arbejdsplads (AOF) er præget af mas­
sefyringer og nedskæringer. Dorthe Nielsen var på
det tidspunkt 51 år.
10
Fleksicurity nr. 16 2011
Nyt job
– Jeg var superglad for mit nye arbejde med at
hjælpe arbejdsløse på rette køl hos AOF. Jeg brugte
helt nye sider af mig selv og følte, at det var meget
meningsfuldt for mig at støtte og udvikle selvværd
hos mennesker, som har det svært. Derfor var det
en voldsom stressfaktor for mig at vide, at det hele
kunne slutte hver gang vi nærmede os den første
i måneden.
Voldeligt overfald
En oplevelse med en voldelig og psykisk syg kursist
får voldsomme konsekvenser for Dorthe Nielsen.
– Jeg blev truet på livet. Han kom farende imod mig
med en brødkniv i hånden og skreg: „Du skal dø,
din forbandede kælling – du skal ikke bestemme
over mig mere!“. En af min kvindelige kursister var
hurtig til at ringe til politiet – og indtil betjentene
ankom var jeg i en eller anden form for choktil­
stand, hvor jeg forsøgte at redde mit eget liv ved
at tale ham til ro.
Langtidssygemelding
Dorthe Nielsen var ramt af stress i forvejen – så
oplevelsen med den psykisk syge mand slog hende
i gulvet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde
over. I tre år var hun sygemeldt, og både læge og
sagsbehandler opfordrede hende til at tage imod
en førtidspension.
Fleksicurity nr. 16 2011
11
Kamp mod førtidspension
– Det vil være bedst for dig, sagde de omsorgsfuldt
– men tanken om at synke dybere og dybere ned
i angst og lediggang fik mig til at sige nej tak. Jeg
var jo glad for at undervise, og jeg fik megen fin re­
spons fra mine kursister, fortæller Dorthe Nielsen.
– Hvorfor skulle jeg så gå hjemme og være på over­
førselsindkomst? Som 56-årig ville jeg gerne yde
noget mere til samfundet, og efter en vis vedhol­
denhed og argumentation, fik jeg i 2006 bevilget et
fleksjob. Jeg ringede til virksomheden Huset Ven­
ture ved Århus og blev inviteret til en samtale. Da
jeg gik hjem, var det med et stort smil og udsigt til
et interessant job som underviser af ledige fleks­
jobbere. Det var det bedste, der kunne ske for mig.
Hvorfor skulle jeg så
gå hjemme og være på
overførselsindkomst?
Mere modgang
En forårsmorgen i 2007 opdager Dorthe Nielsen,
at et modermærke på maven har ændret form og
farve. Den øgede fokus på modermærkekræft i me­
dierne gør hende bekymret, og hun får hurtigt aftalt
en konsultation hos en hudspecialist i Randers.
12
Fleksicurity nr. 16 2011
– Der er ikke noget i vejen – det ser helt normalt
ud, siger lægen, der kigger overbevisende på mo­
dermærket gennem sin lup. Så Dorthe tager hjem
igen med sindsro og tro på, at alt er godt.
Noget er rivende galt
Den kommende tid holder hun øje med det sår, der
nærmest er dannet i huden, og pludseligt en dag
begynder modermærket at bløde.
– Jeg blev forskrækket og insisterede på at få en
„second opinion“ hos en ny, velrenommeret hud­
læge i byen. Hun sagde med det samme: „Det er
kræft – det er jeg sikker på. Du skal på hospitalet
med det samme!“
På Århus Universitetshospital får Dorthe Nielsen
taget en vævsprøve og besked på at gå hjem og
afvente svar inden for tre uger.
– Det kunne jeg simpelthen ikke vente på. Jeg var
rystende bange og insisterede på at blive opereret
med det samme.
Nyd resten af dit liv
Under operationen fjerner kirurgen en stor luns kød,
som omkranser det syge væv, og Dorthe Nielsen
bliver tilbudt en efterfølgende samtale, som skal
kortlægge hendes fremtidige behandling.
– Lægen var meget formel. Han sagde: „Du har
den allerfarligste form for kræft, og du kan godt
regne med, at den har bredt sig. Gå hjem og få det
bedste ud af dit liv“ – altså underforstået: det du
har tilbage! Og så sagde han: „Gør det du altid har
drømt om NU!“ Min mand og jeg var dybt rystede. Alt
stod stille. Det var fuldstændig uvirkeligt. Vi havde
jo masser af fremtidsplaner sammen, og nu skulle
hele vores liv tages op til revision.
Åndelig vejledning
Dorthe Nielsen er ude af sig. Hun er plaget af angst
og uro. I huset i Langå går hun grædende og rådvild
rundt om sig selv, når hendes mand er på arbejde.
En sygemelding er uundgåelig. Dorthe er ude af
stand til at varetage sit arbejde som underviser.
Gennem en psykolog får hun kontakt til en medi­
tationsgruppe i Risskov ved Århus.
– Min mand og jeg er spirituelt interesserede, er
vegetarer, dyrker yoga og meditation, og i Risskov
blev jeg introduceret til Amma, en åndelig mester,
som bor i sin Ashram (afsidesliggende bolig, refu­
gium, red.) i Indien. Tusindvis af mennesker fra hele
verden tager hvert år kontakt til denne kvinde for
at søge råd og helbredelse. Det samme gjorde jeg
– og det har absolut været et vendepunkt i mit liv.
Helbredelse og selvindsigt
Dorthe Nielsen og hendes mand rejser først til
Schweiz for at møde deres åndelige vejleder, Amma.
– Jeg fik et råd af hende om at gå i naturmedicinsk
behandling i Indien. Så vi pakkede rygsækken og
gik gennem et meget krævende 6-ugers udrensel­
sesprogram med flere timers massage hver dag
med varm olie og med kostændring og forskellige
former for terapi. Det har vi gjort hvert år nu i tre
år, og jeg er nu erklæret rask, siger Dorthe med et
alvorligt blik.
Jeg er glad for, at jeg holdt fast
i mig selv og nægtede at få
førtidspension.
– Jeg går selvfølgelig stadig til kontrol – men jeg
har fået noget visdom, som bringer balance i mit liv.
De daglige løbeture, meditationen og vores priori­
tering af økologiske fødevarer er alt sammen med
til at jeg nu, som 60-årig, kan trække mig tilbage
fra arbejdsmarkedet og nyde mit otium.
Taknemlig for fleksjob
Dorte Nielsen er lykkelig over, at hun fik fem ekstra
år på arbejdsmarkedet.
– Jeg er glad for, at jeg holdt fast i mig selv og næg­
tede at få førtidspension. Det har været en gave at
kunne give noget til andre mennesker og bruge mig
selv på en god måde. Det har haft stor betydning for
min helbredelse, tror jeg. Og nu får jeg tid til at passe
alle mine blomster og grøntsager – og mine dejlige
børnebørn i København. Det føles godt og rigtigt.
Fleksicurity nr. 16 2011
13
Tema: Projekt Bybi
Det summer på
Sundholm
En god ide, en socialøkonomisk tankegang og et ukueligt ”drive” har givet
Projekt Bybi en flyvende og en forrygende start i København. Nu summer hon­
ningbierne fem forskellige steder i byen, og ledige får helt nye muligheder for
meningsfyldt arbejde.
Tekst: Mikael Hasle,
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
Oliver Maxwell er manden bag
Projekt Bybi i København.
onningbien er en truet art i hele
Europa – primært på grund af pesticider, sygdomme
og klimaforandringer. Derfor er det sikrere for bierne
at være i storbyen, for her er der ingen bønder, der
sprøjter med giftige og miljøfarlige sprøjtemidler,
samtidig med at der er masser af blomster i parker,
haver og altankasser.
Bæredygtig biavl
Den ægte danske bihonning af ren nektar er ved at
blive udkonkurreret af billige honningtyper fra Kina
og Mexico – og det er ærgerligt, mener fagfolk og
ægte honningelskere.
Englænderen Oliver Maxwell er 33 år, antropolog og
ophavsmand til Projekt Bybi, der nu er i fuld gang med
at introducere 3.000.000 nye indbyggere i storbyen.
Projektet har til formål at udnytte de miljømæssige,
sociale og økonomiske fordele ved bæredygtig biavl
og honningproduktion i København. Det skal ske
ved at skaffe flere bier til byen og oplyse borgerne
14
Fleksicurity nr. 16 2011
om, hvordan de kan passe bedre på miljøet ved at
passe på bierne.
Ingen offentlig støtte
Bybi er organiseret som en socialøkonomisk virksom­
hed, som skal stå for opstilling af bistader og for ind­
samling, slyngning og salg af honning. I modsætning
til mange andre socialøkonomiske virksomheder er
Bybis drift uafhængigt af offentlig støtte – projek­
tet finansieres via partnerskaber og af sponsorer.
– Vi har blandt andet fået støtte af forskellige lokale
fonde, som har finansieret vores udstyr, og af Akti­
vitetscenter Sundholm, som stiller lokalerne gratis
til rådighed for os, fortæller Oliver Maxwell.
– Til gengæld tilbyder vi arbejde til brugere eller
beboere fra Sundholm. Vi oplærer dem som biav­
lerassistenter, så de senere kan skabe sig et ud­
komme som selvstændige biavlere. På den måde
kan de være med til at videreføre den danske hon­
ningproduktion.
Fleksicurity nr. 16 2011
15
Tema: Projekt Bybi
Mød naturen i storbyen
– En af vores ideer er at få bymennesket til at møde
naturen gennem bierne, og der er noget tiltalende
ved tanken om, at de ’vilde’ mennesker passer den
vilde natur. Vi vil gerne dele vores fascination af bi­
erne med Københavns befolkning. Vores bigård her
på Sundholm har allerede haft besøg af skoleklas­
ser, og vi kan mærke, at den massive mediedæk­
ning af Bybi-projektet har skabt stor interesse. Det
er ret overvældende, siger Oliver Maxwell og smiler.
Michael Pedersen,
professionel biavler
Hvis vi skaber job til tre
tidligere hjemløse, er
jeg godt tilfreds.
Garanti for ren honning
Michael Pedersen er professionel biavler, og det er
ham, der har avlet de mange nye københavnere på
Lolland. Han er tilknyttet Bybi som projektleder, og
vil gerne aflive den frygt og bekymring, som mange
har for honning produceret i en storby.
– Mange tror, at forureningen i en storby vil få effekt
på honningen, men det interessante er at bierne fil­
16
Fleksicurity nr. 16 2011
trerer affaldsstoffer og forurening fra i deres krop.
Honningen skal bruges til at fodre den nye genera­
tion af bier, så nektaren og produktet er helt rent,
fortæller Michael Pedersen.
Social indsats er ikke primær
Mange socialøkonomiske virksomheder har til ho­
vedformål at skabe arbejde til mennesker på kanten
af samfundet. Sådan er det ikke hos Bybi, fortæller
Oliver Maxwell.
– Vores primære formål er at skabe en bæredygtig
biavl og honningproduktion i København, og det at
vi beskæftiger brugere fra Sundholm er et middel
til at nå det mål.
– Vi melder klart ud: vi kan ikke løse alle sociale
problemer. Vi kan ikke redde det danske samfund,
men vi kan sætte nogle ringe i vandet. Vi gør alt
vi kan for at skabe gode sociale og miljømæssige
effekter, ikke bare i vores egen virksomhed, men
også hos dem vi samarbejde med. Vi håber bare,
at vores lille projekt med tre til fem tidligere hjem­
løse medarbejdere vil inspirere andre til at tænke
anderles.
Bistaderne i København er placeret på: Kongens
Nytorv, Bella Center, Lundbeck, Carlsberg og Sund­
holm.
fakta
Sundholm
•S
undholm blev oprettet af Københavns Kommune i 1908 som
tvangsarbejdsanstalt. Der var tilknyttet hospital og værksteder
og plads til lidt over 1.000 husvilde og fattige beboere
•F
ørst i 1960 blev betegnelsen ændret til forsorgshjem, men
arbejdstvangen holdt først op i 1976. Sundholm blev målrettet
hjemløse med misbrugsproblemer
• I 2000 blev Sundholm ændret fra totalinstitution med madordning, sygeafdeling og herberg til herbergscenter, der rummer
korterevarende botilbud til ca.100 beboere, en sygeplejeklinik
og et plejekollektiv for alkoholdemente med plads til 48
•K
øbenhavns Kommune driver forskellige aktiverings- og
beskæftigelsestilbud for hjemløse og andre socialt udsatte
på Sundholm
Fleksicurity nr. 16 2011
17
Tema: Projekt Bybi
Biavler in spe
Bjørn Ambjørn er 54 og har i mange år været uden for arbejdsmarkedet. I dag er han
biavlerassistent i Projekt Bybi og oplever en ny glæde ved at være en del af samfundet.
Tekst af: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
jørn Ambjørn drikker kaffe og spi­
ser leverpostejmadder sammen med kollegerne fra
Projekt Bybi på Sundholm. Miljøet er nyt og kulturen
en anden end den kendte, men Bjørn trives – han
er afslappet og smilende og vil gerne fortælle om
sit nye liv som biavlerassistent.
Nedtur og arbejdsløshed
Bjørn Ambjørn er uddannet edb-assistent. Da op­
gaverne for edb-assistenter blev overtaget af an­
dre faggrupper, måtte Bjørn tage til takke med job
som sygehjælper og rengøringsassistent. Til sidst
blev han sygemeldt, langtidsledig og havde svært
ved at finde tilbage til arbejdsmarkedet igen. Bjørn
endte på bistandshjælp.
Beskæftigelsesprojektet lukkede
Kommunen anviste Bjørn til beskæftigelsesprojek­
tet ’Grundlæggerne’, som udførte maleropgaver i
offentlige bygninger – et job Bjørn godt kunne li’:
– Vi kunne se, der var en mening med det ,vi lave­
de, og det var dejligt at ha’ noget at stå op til hver
morgen, fortæller han.
Men beskæftigelsesprojektet lukkede.
– Der gik rod i det hele. Nogen ville udvide det til
at omfatte mere end 30 mand, og nogen syntes,
projektet var dårligt, så det blev lukket.
Assistent – ikke praktikant
Da Bjørn blev tilbudt en plads som praktikant i by­
honningprojektet, var han umiddelbart tiltrukket af
ideen. Men ikke af titlen!
– Som bistandsklient er man altid praktikant eller
sådan noget midlertidigt noget, siger han og griner,
18
Fleksicurity nr. 16 2011
– mine kolleger og jeg ville gerne have et rigtigt job
og en rigtig titel.
Jobbet i Projekt Bybi blev straks omdefineret til
’biavlerassistent’ – en uddannelse i praktisk biavl.
Senere kan assistenterne arbejde selvstændigt som
biavlere. Og under den professionelle biavler Mi­
chael Petersens vinger lærer de alt om bier og biavl
– en helt ny verden for de tidligere bistandsklienter.
– Jeg får min bistandshjælp som sædvanligt, for­
tæller Bjørn Ambjørn, og derudover tjener jeg 251
kroner om ugen, som man må som bistandsklient.
Det er ikke meget, men jeg får så meget andet godt
i det her job!
Jeg får så meget andet
godt i det her job.
Synlighed og identitet
På vej til bigården på Sundholm får en flok skolebørn
øje på Bjørn klædt i fuld beskyttelsesdragt. „Hej,
Bjørn“ råber de enstemmigt gennem gitterhegnet
til Sundholm.
– Det er da sjovt, at børnene kan genkende mig,
siger Bjørn og smiler bredt og hilser glad tilbage.
– Skolerne er ret interesserede i vores biprojekt og
denne her klasse var på besøg forleden.
– Det giver da stolthed og værdighed at kunne et
„håndværk“ som biavl jo er – en værdighed, som
er svær at holde fast i som bistandsklient, der la­
ver ingenting.
Fleksicurity nr. 16 2011
19
Tema: Projekt Bybi
Maxwells opskrift
på socialøkonomi
Med sine mange års erfaring inden for socialøkonomi har Oliver Maxwell
nogle meget klare holdninger til virksomhedsformen.
Han har sammenfattet dem i seks karakteristika.
Tekst af: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
rojektet Bybi er bygget på de erfaringer,
Oliver Maxwell har gjort sig i mere end ti år.
De erfaringer har han sammenfattet til en
tjekliste, som også andre sociale entrepre­
nører kan lade inspirere af:
1. Et klart, socialt eller miljømæssigt formål:
– Man skal have en god ide, et godt formål,
siger Oliver. Det kan være socialt, miljømæs­
sigt eller sundhedsrelevant – og det skal
være til at forstå for andre. Vores formål er
at få flere bier i København.
2. Et produkt man sælge til en
bestemt kunde.
– Produktet skal hænge sammen med for­
målet. Vores produkt er københavnsk byhon­
ning, men selvfølgelig skal man bruge flere
bier for at lave mere honning.
3. Gennemsigtighed.
– Hvis man kigger på en socialøkonomisk
virksomhed udefra, skal man kunne se, hvor­
dan den økonomisk hænger sammen. Det
skal være tydeligt, at der ikke er en ejer, der
skraber pengene til sig.
– Det skal simpelthen være gennemsigtigt,
hvordan man tjener sine penge til lønninger
20
Fleksicurity nr. 16 2011
og de andre udgifter. Hos os er konstruk­
tionen et kooperativ, for den virksomheds­
form er demokratisk og gennemsigtig.
Det skal være
tydeligt, at der
ikke er en ejer,
der skraber
pengene til sig.
4. Partnerskaber.
– Socialøkonomiske virksomheder skal ska­
be partnerskaber i alt hvad de gør – og man
skal hele tiden være opmærksom på, at part­
nerne også føler, at de får noget ud af det.
– Her hos os har vi fået støtte og gratis hjælp
fra mange forskellige virksomheder – fra
grafisk arbejde til juridisk bistand – og til
gengæld har partnerne fået den gode hi­
storie og et nyt netværk.
– For eksempel fik vi lov til at sætte en bi­
gård op på taget af Bella Center. Det giver
dem en rigtig god historie at fortælle – og vi
kan så sælge honningen til deres ansatte.
Alle får noget ud af det.
5. Innovative principper.
– Som socialøkonomisk iværksætter skal
man spørge sig selv, hvad der gør ens pro­
jekt anderledes, og hvordan det gør projektet
stærkere. Bybi har for eksempel den sociale
dimension med at beskæftige brugere fra
Sundholm. Vores formål er stadigvæk at
skaffe flere bier til byen – men måden vi
gør det på er jobskabelse til marginalise­
rede grupper.
– Man kan også sige, at vores demokratiske
struktur og vores måde at oprette og vedlige­
holde netværk på er innovative.
6. Lokal forankring.
– Den lokale forankring i en by, et lokalsam­
fund eller i en målgruppe holder hele pro­
jektet sammen, rent fysisk. Sådan en lokal
forankring giver en klarhed om, hvem mål­
gruppen er – og den gør det også nemmere
at måle projektets udvikling. En anden fordel
ved den lokale forankring er, at den gør det
nemmere at finde samarbejdspartnere og
finde ud af deres behov.
fakta
Oliver Maxwell – en socialøkonomisk ildsjæl
•3
3-årige Oliver Maxwell er uddannet antropolog (med udmærkelse) fra
University of Durham i 2001 og har beskæftiget sig med socialøkonomi
siden studietiden.
•U
dviklingsantropolog i 2002 – og har siden beskæftiget sig med
socialt udviklingsarbejde
•S
om rådgivende antropolog med base i Vietnam har Oliver Maxwell
arbejdet med blandt andre Verdensbanken, Fauna and Flora
International – og han hjalp Brighton Kommune med at udarbejde
en strategi for sociale entreprenører.
•O
liver har også uddannet sociale entreprenører i at opbygge partnerskaber
med private virksomheder, og da han kom til Danmark, blev han ansat
som konsulent i Center for Socialøkonomi.
I dag arbejder Oliver Maxwell på fuld tid som direktør for Bybi-projektet,
hvor han har visioner om at introducere biavl for handicappede i 2012.
Fleksicurity nr. 16 2011
21
?
Tema: Flere fleksjob – men hvordan?
Dansk Handicap Forbund:
Flere fleksjob
– men hvordan?
Brug for projekter og flere
socialøkonomiske virksomheder
Af Jeanett Dian Amonsen
I seneste nummer af Fleksicurity for­
talte vi, at antallet af arbejdsløse fleks­
jobbere er det højeste nogensinde, og
at antallet stiger hastigt. Nu sætter vi
fokus på om det er muligt – midt i en
krise – at skabe flere fleksjob på det
danske arbejdsmarked. Fleksicurity
har spurgt en lang række handicapfor­
eninger og organisationer – du kan se
nogle af deres svar på de næste sider.
Knapt 15.500 fuldtidspersoner var i januar
2011 på ledighedsydelse (arbejdsløsheds­
understøttelse for fleksjobbere, red.). Det
er 1.200 mere end året før, og siden no­
vember 2008 er antallet af personer på
ledighedsydelse steget knapt 30 procent.
Der er 52.655 ansatte fleksjobbere i januar
2011 – det er en lille stigning i antallet af
stillinger, men da flere og flere godkendes
til fleksjob, stiger antallet af arbejdsløse.
Susanne Olsen
– Landsformand for Dansk Handicapforbund
– mener, at der er brug for flere
socialøkonomiske
virksomheder, der kan
ansætte fleksjobbere.
1. Er det muligt at skabe flere fleks og skånejob i Danmark lige nu?
Selvfølgelig kan mennesker med handicap
komme i arbejde, selvom der tales krise.
Loven i dag kompenserer for den enkeltes
nedsatte funktionsevne. Derfor er der ikke
tale om, at en medarbejder med handicap
skulle være mere dyr eller ’besværlig’ end
andre medarbejdere.
2. Hvordan kan flere komme i arbejde
inden for det rummelige arbejds
marked?
Først og fremmest er det vigtigt, at man fra
politisk hold beslutter ikke at forringe de gode
kompensationsordninger, som eksisterer i
dag. Den nuværende fleksjobordning er en
unik ordning, som sikrer, at borgerne kom­
penseres for deres nedsatte arbejdsevne, så
virksomhederne ikke har en ’ekstraudgift’ ved
at ansætte mennesker med handicap. God
og tilstrækkelig kompensation er forudsæt­
ningen for at få mennesker med handicap
’med om bord’.
Dernæst skal arbejdsgivere blive opmærk­
somme på, at også de har et socialt ansvar.
Alle virksomheder har en interesse i, at der
fortsat er et udbud af dygtige medarbejdere.
Om få år bliver der af demografiske årsager
færre hænder og dermed et stigende pres
på dem, der kan bidrage. Derfor er det også
i virksomhedernes interesse at behandle
medarbejdere godt og inkludere alle – ellers
vil systemet få svært ved at hænge sammen.
22
Fleksicurity nr. 16 2011
I Dansk Handicap Forbund ved vi, at man
bedst kan få handicappede mennesker ud
på arbejdsmarkedet med den personlige og
’håndholdte’ indsats, hvor man opbygger det
enkelte menneske og hjælper med at skabe
kontakten til virksomhederne. Dette er svært
for et kommunalt jobcenter, som har tidspres
og økonomiske begrænsninger. Både for le­
dige fleksjobbere og førtidspensionister, som
ønsker at komme i arbejde, er der behov for
særskilte projekter, som er adskilt fra det of­
fentlige system, og som først og fremmest
tager det enkelte menneske alvorligt.
De socialøkonomiske virksomheder og andre
civilsamfundsprojekter synes at have held
til at få bygget borgerne op. Det skyldes til
dels, at de sætter ’sagen’ i første række (da
profitmaksimering ikke er det primære mål).
Dermed tager de det enkelte menneske al­
vorligt, mens de opererer på markedsvilkår,
hvilket skaber realistiske arbejdsforhold, som
medvirker til at opbygge borgerne.
Dette er ekstremt vigtigt, og det er det, som
adskiller denne virksomhedstype fra me­
ningsløse projekter, hvor indholdet har ka­
rakter af ’beskæftigelsesterapi’.
Vi har set flere eksempler på, at borgere med
handicap har begyndt deres arbejdsliv med
en periode i en socialøkonomisk virksomhed,
og at de herefter er rykket ud i andre private
virksomheder.
3. Har I ideer til, hvordan dette
kan gøres ?
At bevare de helt afgørende kompensations­
ordninger, som vi kender i dag.
At etablere civilsamfundsprojekter/socialøko­
nomiske virksomheder i hele landet, som kan
varetage den afklaring og opbygning af den
enkelte borger, som de kommunale jobcen­
tre i dag har svært ved at løse.
At få virksomhederne til at forstå, at de har
et medansvar, og at de har en interesse i at
finde kvalificeret arbejdskraft – mens den
endnu er tilgængelig.
At få opbygget selvtillid hos mennesker med
handicap, så de i højere grad bliver opsø­
gende, og får mod på at kaste sig ud i net­
værksskabende aktiviteter. Derfor er det
også glædeligt, at Danske Handicaporga­
nisationer nu medvirker i en kampagne om
motivation, som netop fokuserer på dette.
4. Har erhvervslivet i en krisetid et
socialt ansvar for mennesker med
begrænset arbejdsevne?
Ja, virksomhederne har et ansvar, da de er
afhængige af – og lever af – arbejdskraft,
og tager man kompensationsordningerne
i betragtning, så er det udgiftsneutralt for
virksomhederne at ansætte mennesker med
begrænset arbejdsevne.
Fleksicurity nr. 16 2011
23
?
Tema: Flere fleksjob – men hvordan?
HjerneSagen:
Gigtforeningen:
Jobcentrene skal
være mere kreative
Jobcentrene skal besøge
arbejdspladserne
Direktør i HjerneSagen,
Lise Beha Erichsen, mener at en
del virksomheder opgiver at ansætte
folk i fleksjob på grund af bureaukrati.
1. Er det muligt at skabe flere fleks- og
skånejob i Danmark lige nu?
Ja, netop på grund af besparelserne i virk­
somhederne er der nu åbnet for områder,
hvor der ikke længere er ordinære fuldtids­
job, men hvor virksomheden har brug for
ansatte på halv tid – eksempelvis førtids­
pensionister eller fleksjobbere.
Et eksempel er en tidligere højt placeret se­
kretær på en arbejdsplads, som efter en hjer­
neskade blev ansat i fleksjob i en idrætshal.
En række administrative opgaver blev ikke
løst, og der var ikke råd til en fuldtidssekre­
tær. Hallederen så muligheden for at få en
kvalificeret arbejdskraft ind til at varetage
opgaverne 15 timer om ugen.
Eller en tidligere regnskabsassistent, som
efter en ulykke og følgeskader i hjernen fik
ansættelse i et fleksjob hos en privat hånd­
værker, som tidligere havde haft en fuld­
tidsmedarbejder og efterfølgende havde
forsøgt at klare det administrative arbejde
selv. I stedet ansatte han den tidligere regn­
skabsassistent i et fleksjob, og hun har tilret­
telagt sit arbejde sådan, at hun har 2 timers
arbejde, 1-1½ times hvile og yderligere 2
timers arbejde på sit job alle hverdage og
til alles tilfredshed.
2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden
for det rummelige arbejdsmarked?
HjerneSagen mener, at det stiller krav til
jobcentrenes kreativitet og viden om de en­
kelte brancher i lokalområdet. Endvidere er
der behov for en afbureaukratisering af områ­
det, så det bliver simpelt og nemt at ansætte
24
Fleksicurity nr. 16 2011
en person i fleksjob eller job med løntilskud
til førtidspensionister, og der er behov for, at
kommunerne er mere servicemindede over
for borgere og virksomheder. For eksempel
er sagsbehandlerne i jobcentrene ofte ikke
fagligt kvalificerede til at give de rigtige råd
og den rigtige vejledning i forbindelse med
etableringen af og fastholdelse i fleksjob,
og derfor bliver bureaukratiet og ventetiden
ofte tungt og langsommeligt.
Dette skaber en mangel på den fleksibilitet,
det danske arbejdsmarked ellers er kendt
for, og derfor bliver det en barriere i ansæt­
telsen af personer i fleksjob eller job med
løntilskud for førtidspensionister.
Når sagsbehandlingen bliver langsommelig
og tung, frygter HjerneSagen, at en del virk­
somheder vil opgive at ansætte folk med
handicap i fleksjob eller job med løntilskud
til førtidspensionister, da det bliver for be­
sværligt.
HjerneSagen anbefaler derfor, at der ses på
muligheden for at opkvalificere sagsbehand­
lerne i jobcentrene, gøre papirarbejdet elek­
tronisk og lave nogle tydelige vejled­ninger
til virksomhederne i stil med for eksempel
socialtengagement.dk. Det væsentlige er,
at det ikke er virksomhederne selv, der skal
være opsøgende – de skal have oplysnin­
gerne serveret.
3. Har I ideer til, hvordan dette kan gøres?
Skab et forum hvor borger og virksomheder
kan mødes. Det kan jobcenteret eventuelt
være initiativtager til.
Lene Witte – direktør i Gigtforeningen
– ser gerne, at flere kommuner benyt­
ter sociale klausuler, der kan hjælpe
fleksjobbere ind på arbejdsmarkedet.
• Jobcenteret kan med fordel invitere de
forskellige brancher i lokalområdet til en
drøftelse af deres arbejdskraftsituation
og herunder også informere dem om mu­
ligheden for ansættelser af personer i
fleksjob og job med løntilskud for førtids­
pensionister.
• Jobcenteret skal sikre, at der er en eller to
navngivne personer, virksomhederne og
borgerne kan henvende sig til – offentlig­
gør det i lokalavisen.
• Jobcenteret kan invitere til jobmesse, hvor
borgere og virksomheder kan møde hin­
anden.
• De større vikarbureauer kan også være
en mulighed for at sikre et match mellem
virksomheder og borger. Jobcenteret kan
her være med til at klæde vikarbureauerne
bedre på og trække på deres netværk.
1. Er det muligt at skabe flere fleks- og
skånejob i Danmark lige nu?
Det er usikkert. Vi mener, at med de nye
stramninger på fleksjobområdet risikerer
vi at udtømme ordningen for dens egentlige
indhold – blandt andet ved at fastsætte et
loft for tilskuddet (som er et brud på kompen­
sationsprincippet) og ved at tidsbegrænse
bevillingen af fleksjob.
Loftet og tidsbegrænsningen vil gøre fleks­
jobberens forsørgelsesgrundlag usikkert.
Men en tidsbegrænsning er også til gene
for arbejdsgiveren, som jo ikke kan vide,
hvorvidt medarbejderen er på arbejdsplad­
sen om fem år eller ej.
2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden
for det rummelige arbejdsmarked?
Det afhænger meget af fremtiden for fleks­
jobordningen. Det er helt afgørende at bevare
udgangspunktet og grundlaget for ordnin­
gen, som er kompensationsprincippet. Det
er det, der gør denne ordning enestående.
Den ligestiller mennesker med nedsat ar­
bejdsevne med mennesker med alminde­
lig arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Det
betyder, at vi alle stilles lige, hvad angår
muligheder for at oppe­bære et forsørgel­
sesgrundlag på lige fod.
De arbejdsretlige regler overføres til ordnin­
gen ved at man – som ordningen er i dag
– tager udgangspunkt i den mindste over­
enskomstmæssige løn ved fastsættelse af
tilskud mv. Mulighederne for fleksjob skal
ikke afhænge af den enkeltes indkomst eller
alder, men af den enkeltes sygdomsforløb.
Og fleksjob skal sikre, at mennesker med
sygdom og handicap bevarer tilknytningen
til arbejdsmarkedet.
3. Har I ideer til hvordan dette kan gøres?
Vi vil foreslå, at man giver ansatte på jobcen­
trene mulighed for at tage med de enkelte
ud på arbejdspladserne for at udforme kon­
krete jobbeskrivelser i samarbejde med den
enkelte og arbejdsstedet. Det vil øge fokus
på de jobfunktioner, som den enkelte kan
varetage.
4. Har erhvervslivet i en krisetid over hovedet et socialt ansvar for mennesker
med begrænset arbejdsevne?
Erhvervslivet har naturligvis et ansvar, hvad
enten det er krisetid eller ej, selvom det kan
være vanskeligere at mobilisere dette ansvar
i krisetider. Et forslag kan være, at man ge­
nerelt indfører sociale klausuler både i det
private og i det offentlige erhvervsliv.
4. Har erhvervslivet i en krisetid over hovedet et socialt ansvar for mennesker
med begrænset arbejdsevne?
Naturligvis. Handicappedes rettigheder er
ikke afhængige af, om erhvervslivet/sam­
fundet befinder sig i en krise – jvf. også
handicapkonventionens artikel 3, hvor det
fremgår, at samfundet ikke må være dis­
kriminerende og skal sikre fuld og effektiv
deltagelse og inklusion i samfundslivet for
handicappede. Dette følges desuden op af
handicapkonventionens artikel 5.
5. Har I kendskab til initiativer i forhold til
fleksjobbere, som I synes fortjener
særlig opmærksomhed? Nej.
Fleksicurity nr. 16 2011
25
?
Tema: Flere fleksjob – men hvordan?
Dansk Arbejdsgiverforening:
Der skal ikke
skabes fleksjob
Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiver­
forening mener det er tvivlsomt om det
kan betale sig at skabe fleksjob.
26
Fleksicurity nr. 16 2011
1. Er det muligt at skabe flere fleks- og
skånejob i Danmark lige nu?
Det afgørende er, om vi igen evner at skabe
flere job generelt i Danmark. Private virk­
somheder, der har attraktive vilkår for at
udvikle sig i Danmark, vil også kunne skabe
job til personer, der har et helbredsproblem.
Klarer den private sektor sig ikke godt, så
vil rummet for at skabe job i den offentlige
sektor også være begrænset. I øjeblikket er
det ikke tilstrækkeligt attraktivt for private
virksomheder at producere og skabe job i
Danmark. Det vil også påvirke antallet af
job for personer med helbredsproblemer.
Prioritet nummer et er altså at skabe bedre
rammevilkår for private virksomheder.
Fleksjobordningen har betydet, at en sti­
gende andel af personer med handicap
eller længerevarende helbredsproblemer
modtager offentlige tilskud, men der er ikke
samlet set blevet flere job til personer med
handicap eller et længerevarende helbreds­
problem (se evt. DA, Arbejdsmarkedsrapport
2010, side 75).
2. Hvordan kan flere komme i arbejde
inden for det rummelige arbejdsmarked?
Det er ikke interessant at fokusere på at
skabe flere fleksjob. Fleksjob dækker over
en massiv offentlig støtte til job, som sand­
synligvis vil blive oprettet alligevel. Det der er
brug for, er job til mennesker med helbreds­
problemer. Det håndterer vi ganske godt i
Danmark. Næsten 400.000 medarbejdere
vurderes at være handicappede eller have et
længerevarende helbredsproblem. Godt 80
% af dem er ansat på ordinære vilkår. Det er
den form for beskæftigelse, vi skal øge i Dan­
mark. Herved undgår vi A- og B-hold blandt
medarbejderne. Mange medarbejdere ved
sandsynligvis ikke, at de har en kollega, der
er handicappet eller har et længerevarende
helbredsproblem.
4. Har erhvervslivet i en krisetid over hovedet et socialt ansvar for mennesker
med begrænset arbejdsevne ?
Fleksjobordningen koster samfundet 10
mia. kr. årligt, men det er tvivlsomt, om der
er kommet meget socialt engagement ud af
de mange penge. Derfor er det også posi­
tivt, at mange partier i Folketinget har talt
for en reform af fleksjob, som gør ordnin­
gen mindre attraktiv for den enkelte og for
virksomhederne.
3. Har du ideer til hvordan dette kan gøres ?
Det har stor betydning, at jobcentrene har en
tæt og kundefokuseret kontakt til virksom­
hederne. Jobcentre der evner at servicere
virksomhederne godt, vil typisk også opleve
virksomheder, der er åbne over for at ansæt­
te medarbejdere med helbredsproblemer.
Fleksicurity nr. 16 2011
27
?
Tema: Flere fleksjob – men hvordan?
fakta
Ballerup stiller
sociale krav
Hvad er en social klausul?
Sociale klausuler kan være med til at skabe flere fleksjobstillinger. De danske
kommuner har de seneste ti år i stigende grad benyttet muligheden for at stille
sociale krav til deres leverandører. Ballerup Kommune nordvest for København
har det seneste år arbejdet meget bevidst med at bruge sociale klausuler.
N
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
år der bliver gjort rent i Ballerup
Kommunes bygninger, så er personalet i
rengøringsfirmaet socialt ansvarligt sam­
mensat. For hvis personalet ikke er det – ja,
så havde firmaet aldrig fået lov at gøre rent
i bygningerne. Ballerup Kommune er en af
de danske kommuner, der stiller krav om
eksempelvis ansættelse af marginalisere­
de unge eller fleks-/skåneansættelser hos
en leverandør. Kommunen driver dermed
en socialt ansvarligt beskæftigelsespolitik,
når der købes ind, fortalte viceborgmester
Jesper Würtzen på Huset Venture Østs er­
hvervskonference den 8. april.
Det er vigtigt, at
arbejdsmarkedet
er rummeligt.
– Vi bruger sociale klausuler, fordi vi eksem­
pelvis ønsker at så mange unge som muligt
får en uddannelse og et job. Hvis ikke virk­
somhederne opretter pladserne af sig selv,
28
Fleksicurity nr. 16 2011
En social klausul kan for eksempel
sigte mod at ansætte et bestemt antal
medarbejdere på særlige vilkår eller at
formulere en etnisk ligestillingspolitik.
Formålet med sociale klausuler er at
gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.
Hårde og bløde klausuler
må vi hjælpe dem. Det er vigtigt, at arbejds­
markedet er rummeligt og tager hensyn til
såvel ledige som personer med begræns­
ninger i arbejdsevnen. Ved at stille krav til
leverandører får vi også den private sektor
til at påtage sig et socialt ansvar og bidrage
til at unge får en uddannelse, og til at der
også bliver plads til de lidt svagere borgere,
siger borgmester Ove E. Dals­gaard, Soc.dem.
forslag til formulering, så kommunen i dag
har et sæt sociale klausuler, der fungerer
bedst muligt i netop Ballerup Kommune.
Kommunen stiller i sin egen version blandt
andet krav om, at en mulig leverandør samar­
bejder med jobcenteret og ansætter en vist
antal unge. Kommunen forventer også, at
leverandøren har et passende antal fleksog skånejobbere.
To udbud det seneste år
Er flere fleks- og skånejobbere
kommet i arbejde efter jeres brug
af sociale klausuler?
– Det er endnu for tidligt at gøre op. Ud­
buddet af vores rengøringsenhed trådte i
kraft 1. januar, men medarbejdernes gamle
overenskomster løber først ud nu. Så det er
først nu, de sociale klausuler træder i kraft.
Den nye leverandør på vej- og parkområdet
starter først i juli, så vi må vente lidt endnu
med at se de konkrete resultater – men jeg
er sikker på, at de kommer, siger borgmester
Ove E. Dalsgaard.
Ballerup Kommune planlæger at bruge de
sociale klausuler på de store udbud fremover
– eksempelvis anlægs- og driftsentrepriser,
men også på andre serviceudbud som for
eksempel kørsel.
– I Ballerup Kommune har vi det seneste
år sat fokus på brugen af sociale klausuler,
siger Søren Krøigaard, direktør i Ballerup
Kommune.
Ballerup Kommune har brugt sin ret til at
bruge sociale klausuler ved to af kommu­
nens store udbud på det seneste – nemlig
rengøringsudbuddet og udbuddet vedrøren­
de vedligeholdelse af kommunens mange
grønne arealer.
Lokal model
Rummeligt arbejdsmarked
En social klausul vil typisk være et krav,
der indsættes i kontrakten på lige fod
med faglige og indholdsmæssige krav til
opgaven. Klausulen indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den,
der vinder opgaven. En social klausul
kan også være et krav i en intern kontrakt, altså kontraktstyring.
Når en kommune vil bruge sociale klausuler
kan den få råd og vejledning – blandt andet
hos Konkurrence- og Erhvervsstyrelsen. Bal­
lerup Kommune har valgt at indarbejde egne,
lokalt forankrede formuleringer i styrelsens
Ved hårde klausuler kan der stilles
meget konkrete krav til leverandøren om
at sikre, at den sociale forpligtelse
bliver overholdt. Det kan for eksem­
pel være et krav om, at der til
udførelse af opgaven skal ansættes
et vist antal personer på særlige
vilkår, eller at leverandøren skal
have praktikanter.
Kommunen kan også vælge en
blødere klausul, hvor leverandøren
blot skal tilstræbe at overholde
den sociale klausul. Det gør det
sværere for kommunen at vide, om
leverandøren gør sit bedste for at
nå målet.
Til gengæld kan den blødere formulering være et godt grundlag for
et tillidsfuldt samarbejde mellem
virksomheden og kommunen.
Borgmester i Ballerup, Ove E. Dalsgaard styrer en
kommune, der bevidst bruger sociale klausuler.
Fleksicurity nr. 16 2011
29
?
Tema: Flere fleksjob – men hvordan?
Kampagne skal få
flere personer med
handicap i job
K
Tekst: Jakob Rom Johansen,
kommunikationsmedarbejder,
CABI – Center for Aktiv
BeskæftigelsesIndsats.
an man arbejde på en maskinsta­
tion, når man mangler en hånd? Og kan man
fungere på en arbejdsplads, hvis man har
en psykisk lidelse? Det kan man godt, men
det kræver et opgør med vanetænkning,
og at både virksomheder og personer med
handicap ser på muligheder frem for be­
grænsninger
Det er et af budskaberne i en stor kampagne
med navnet Søg job – evner i fokus, der i
maj blev sat i gang af Beskæftigelsesmini­
steriet, Danske Handicaporganisationer og
Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA)
SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd udgav i marts i år en rapport, der
viser, at beskæftigelsen blandt voksne per­
soner med handicap i 2010 lå på 47 procent,
mens tallet var 77 procent for personer uden
handicap.
Særlig udfordring for personer med
psykiske lidelser
Og selvom danskerne generelt er blevet mere
positive over for at have en kollega med et
handicap, så er der stadig barrierer - især
for personer med en psykisk lidelse. Rap­
porten fra SFI viser, at 56 procent ville have
betænkeligheder ved at have en kollega
med en psykisk lidelse. Det skal kampag­
nen gøre op med.
30
Fleksicurity nr. 16 2011
Under halvdelen af alle voksne med handicap er i
beskæftigelse. Det skal en ny, stor kampagne lave om på,
og gennem blandt andet karrieredage, arrangementer for
virksomheder og en inspirationsbank skal flere personer
med handicap hjælpes i job.
- Kampagnen skal rykke ved holdningerne
hos både personer med handicap, virksom­
heder og jobcentre. Alle skal fokusere på
ressourcerne hos personer med handicap
frem for på de barrierer, som eventuelt gør
det svært. For alle har ressourcer, og selvom
man har ADHD kan man godt have en HAeller HD-uddannelse, siger beskæftigelses­
minister Inger Støjberg (V).
I virksomhedernes egen interesse
Formand for VFSA og administrerende direk­
tør for servicegiganten ISS Facility Services
A/S, Maarten van Engeland, mener, at det er
i virksomhedernes egen interesse at åbne
dørene for personer med handicap. De har
slet ikke råd til at lade være.
- Virksomhederne står snart igen i en situa­
tion, hvor vi har brug for alle hænder og ho­
veder. Vi har hverken økonomisk eller men­
neskeligt set råd til ikke at give alle en fair
chance på arbejdsmarkedet, siger Maarten
van Engeland.
Ud over at påvirke virksomhedernes holdning
til at ansætte personer med handicap, så
handler kampagnen om at få personer med
handicap til at være mere aktivt jobsøgende.
Og endelig skal jobcentrene motiveres til at
hjælpe personer med handicap så effektivt
som muligt med at finde job.
Der er afsat 10 millioner kroner fra handi­
cappuljen til kampagnen, og blandt initiati­
verne er følgende:
• Karrieredage hos virksomheder for per­
soner med handicap
• Møder om jobsøgning for personer med
handicap
• Arrangementer hvor virksomheder kan
blive klædt på til at ansætte personer
med handicap
• En hotline til spørgsmål om handicap og job
• Hjemmesiden www.joboghandicap.dk der
skal tjene som inspirationsbank for virk­
somheder og personer med handicap
Kampagnens hjemmeside, www.evnerifokus.
dk, vil løbende blive opdateret om, hvor og
hvornår de forskellige arrangementer finder
sted. Her kan du også finde linksamlinger til
mere viden, og siden bliver opdateret med
kampagnens synlighed i medierne.
Hotline til spørgsmål om handicap og job
– hvad enten du er jobsøgende eller kom­
mer fra en virksomhed – finder du på www.
vidensnetvaerket.dk/evnerifokus.
Jobformidling via
Facebook
Som led i kampagnen Søg job – evner i fokus har
CABI åbnet hjemmeside, der skal inspirere virksomheder og jobsøgende med handicap til at finde
sammen. Samtidig eksperimenteres der med en
alternativ form for jobsøgning: jobformidling via
netværkssiden Facebook.
A
Tekst: Jakob Rom Johansen,
kommunikationsmedarbejder,
CABI – Center for Aktiv
BeskæftigelsesIndsats.
nne Vedsted Hansen har læst en­
gelsk og billedkunst på universitet og er i
dag ansat som fuldmægtig i den centrale
studieadministration ved Aarhus Universi­
tet – og så er hun ordblind. Men selvom hun
dagligt er nødt til at læse og skrive som en
del af sit arbejde, så klarer hun det med et
par små kneb.
Som hjælpemidler har hun en såkaldt itrygsæk, der indeholder et syntetisk tale­
program, der kan læse tekst op, og et med­
stavningsprogram, som de fleste kender fra
mobiltelefonens ordbog. Og med de hjælpe­
midler får hun hverdagen på arbejdspladsen
til at fungere.
Fokus på kvalifikationerne
Anne og hendes arbejdsgiver er to af de per­
soner, du kan møde i videofortællinger på
hjemmesiden www.joboghandicap.dk. Det er
en inspirationsbank, som er henvendt til virk­
somheder og til jobsøgende med handicap.
CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesInd­
sats og Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag
hjemmesiden, der er en del af kampagnen
Søg job – evner i fokus. Et af målene med
hjemmesiden er at få flere virksomheder til
at se, at det faktisk godt kan lade sig gøre
at ansætte personer med handicap, uden
at det behøver at være et stort problem.
– Det bør være ansøgerens kvalifikationer,
og ikke et eventuelt handicap, der er det af­
gørende, når der skal ansættes. Derfor har vi
samlet en hel stribe eksempler på virksom­
heder, der viser, at hverdagen sagtens kan
hænge sammen, selvom en medarbejder
har et handicap, siger Bente Nissen, CABI’s
temaleder for viden om handicap.
Handicap skal ikke stå i vejen
Samtidig er det også et mål med hjemme­
siden at give flere personer med handicap
inspiration, redskaber og mod på at være
mere aktivt jobsøgende.
– Nogle personer med handicap kan godt
komme til at lade deres handicap stå i vejen
for deres jobsøgning. Med videofortællingerne
vil vi gerne vise, at det godt kan lade sig gøre
at få et job og samtidig vise virksomhederne,
at det slet ikke er så svært at have en med­
arbejder med handicap, siger Bente Nissen.
Anne Vedsted Hansen havde i forvejen selv
fundet ud af, hvilke it-værktøjer hun skulle
have for at få dagligdagen til at køre, og hen­
des chef, områdeleder Jette Loll Pedersen, er
også fuldt tilfreds med at have Anne ansat.
– Jeg går ikke rundt og tænker på, at Anne er
handicappet, og at hun skal have specielle
hensyn. Tværtimod tænker jeg på Anne, som
jeg tænker på alle mine andre kollegaer, si­
ger Jette Loll Pedersen i videoen på www.
joboghandicap.dk
I job med Facebook
Inspirationsbanken har også sin egen side
på netværkssiden Facebook. Den hedder
Det halter med job og handicap, og her kan
Facebook-brugere hjælpe tre konkrete per­
soner med handicap til at finde et job.
På Facebook-siden stiller tre jobsøgende
deres CV til rådighed, og i en præsenta­
tionsvideo fortæller de om sig selv, hvad
deres handicap har af betydning for deres
arbejdssituation, og hvilke specielle hensyn
der eventuelt skal tages.
– Tanken bag Facebook-siden er at forsøge
at hjælpe nogle mennesker i job via netværk.
Her kan vi samle en masse forskellige, som
kan sprede ordet videre ud i deres eget net­
værk, og på den måde håber vi at matche
en jobsøgende med en arbejdsgiver, siger
Bente Nissen.
Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan
Facebook-siden fungerer, så gå ind på www.
facebook.com/dethaltermedjoboghandicap
og tryk „Synes godt om“. Du kan også invitere
dit netværk til siden. Selvom du måske ikke
selv skal ansætte, er der måske en i dit net­
værk, der står og mangler en medarbejder.
Fleksicurity nr. 16 2011
31
?
Tema: Flere fleksjob – men hvordan?
Vi vil gerne have job!
På Facebook-siden Det halter med job og handicap stiller tre personer med handicap deres CV til rådighed.
Til gengæld vil de gerne have et job. De tre jobsøgende med handicap skiftes jævnligt ud. Her kan du møde tre af dem:
Lars Rozek
Stinna Brinch Christensen
Lorenz Herbst
Lars har 26 års erfaring inden for håndværks­
branchen, hvor han har arbejdet som møbel­
snedker og bygningsarbejder.
Derudover har han en stor interesse for com­
putere og elektronik, og er god til at finde fejl
på maskiner og reparere dem.
Lars er stærkt hørehæmmet, men kommuni­
kerer fint på tomandshånd ved hjælp af mi­
mik, mundaflæsning eller med pen og papir.
I praksis har det ingen betydning for arbejdet.
Stinna er uddannet cand.mag i engelsk fra
Syddansk Universitet og har 10 års erfaring
fra foreningsverdenen. Hun har bestredet
poster som formand, bestyrelsesmedlem og
kasserer, og hun har arbejdet som redaktør.
Hun har erhvervserfaring fra servicevirksom­
heden ISS Facility Services.
Stinna er stærkt svagtseende og kan kun se
10 procent med venstre øje. Hun er berettiget
til hjælpemidler, som hun kan søge gennem
jobcenteret. Det koster hverken tid eller penge
for en arbejdsgiver.
Lorenz har gennem 35 år været specialar­
bejdsmand, og han har primært arbejdet som
sølvsliber og -polerer.
Lorenz er døv, men han kan sagtens begå sig
på en arbejdsplads via mimik, mundaflæsning
og ved at skrive på en blok.
Uddannelse
1982/08-1985/03: Håndværkerskolen,
København. Møbelsnedker, bygningssnedker og aluminiumsfacader.
Erhvervserfaring
2003/04-2011/01: Trapgraad A/S
Aluminiumsarbejde. Samlede vinduesrammer
og dørkarme i aluminium.
1990/02-2003/04: Erik Boisen A/S
Møbelfabrik. Samlede skabe, pudsede
og samlede skuffer.
1987/04-1989/10: Vadum Møbelfabrik A/S
Stolefabrik. Pudsede stole, lænestole og sofaer.
1986/04-1986/08: Nielsen & Sønner A/S
Bygningssnedker. Arbejdede med vindues­
karme og samlede vinduesrammer.
1985/08-1986/04: JNS Finans A/S
Bygningssnedker.
Samlede vindues- og dørkarme.
Uddannelse
2004/08-2011/02: Cand.mag. i engelsk,
Syddansk Universitet
2002-2003: Folkesundhedsvidenskab
– uafsluttet
1999-2000: Ergoterapeutuddannelsen
– uafsluttet
1998: Student, VUC Esbjerg
Erhvervserfaring
1999: ISS - Køjereder og rengøring af tog
1996-1998: ISS - Køjereder på Englands­
færgen
Begge job har givet mig god erfaring med ar­
bejdsmarkedet. Jeg var rigtig glad for dem, og
jeg havde mange gode kolleger. Herfra har jeg
lært at samarbejde med
mange typer af mennesker.
Erhvervserfaring
1990/10-2010/06: Fredericia Sølv
Sølv- og pletsliber. Hjemsendt da firmaet gik
konkurs i juni 2010.
1977/11-1990/10: Brdr. Hejls Sølv- og
Pletvarefabrik A/S
Sølv- og pletsliber og polerer.
1976/01-1976/12: Fredericia Motorkompagni
A/S (Lada)
Autolakerer.
1973/06-1975/06: Cohr Sølvvarefabrik
Sølvsliber.
Hurtig sygesamtale
skal hjælpe
Tulip-medarbejdere
Souschef Jesper Lorenzen hjælper de sygemeldte på Tulips fabrik i Faaborg med at
fortsætte arbejdslivet. Efter en dags fravær tager han en sygesamtale med den ansatte.
Hans funktion var en stor hjælp for Helle Marvig Hansen.
M
Tekst: Anne-Mette Gyldenløv,
freelancejournalist,
Foto: Per Gudmann
estersvend og souschef, Jesper
Lorenzen, har som en del af sit job en vigtig
funktion på sin virksomhed. Det er nemlig
ham, der har en personlig samtale med alle
medarbejdere, der har haft en sygedag.
– De kommer op på mit kontor, hvor vi snak­
ker om, hvad de har fejlet. Så spørger jeg
altid, om deres sygdom skyldes forhold på
arbejdspladsen, og om der er noget, vi kan
gøre anderledes, siger Jesper Lorenzen.
Kollegial hjælp
Han ser ikke sit job som en kontrolfunktion,
men som en hjælp til kollegerne og en måde
at være opmærksom på, om de måske har
private problemer, som påvirker dem.
– Det er en god måde at finde ud af, om der
er noget, vi skal være opmærksomme på.
Det kan være en skilsmisse eller dødsfald
i den nærmeste familie. Så ved jeg, at her
er en kollega, der skal gøres lidt ekstra for,
siger Jesper Lorenzen.
Han har været på flere kurser om sikker­
hed, sygefravær og stress. Han har også en
mentor-uddannelse, der sammen med et
32
Fleksicurity nr. 16 2011
stort netværk gør ham i stand til at hjælpe
medarbejderne bedst muligt.
Hensyn til helbred
En del af hans funktion er også at hjælpe
medarbejderne med at komme igennem det
kommunale system. Senest har han hjulpet
Helle Marvig Hansen med at få et fleksjob,
der tilgodeser hendes helbred.
Det var min første
opgave at hjælpe
Helle.
– Det var min første store opgave at hjælpe
Helle. Hun har ikke skulle tænke på det med
kommunen, for det har jeg taget mig af. Vi
har holdt samtaler hver uge, og sagsbehand­
lingen gik hurtigt, siger Jesper Lorenzen.
– Hendes sygdom blev min første store op­
gave, og det er gået rigtig godt. Hun er mit
svendestykke, siger han.
Jesper Lorenzen glæder sig over at kunne hjælpe
sygemeldte kolleger, så de kan fastholde deres
arbejde.
Fleksicurity nr. 16 2011
33
Fleksjob på fabrikken
Leddegigt kunne have sat en stopper for Helle Marvig Hansens 30 år på
Tulips fabrik i Faaborg. Men arbejdspladsen tog selv et ansvar, da hun
blev syg, og har sammen med kommunen sikret Helle et fleksjob.
En sygesamtale med ledelsen var starten på at kunne blive på Tulip.
I
I sit lille etiketteringsrum arbejder Helle Marvig Hansen 20 timer
om ugen. Sammen med mestersvend Jesper Lorenzen har hun
fundet frem til, hvad hun kan holde til.
Tekst: Anne-Mette Gyldenløv,
freelancejournalist,
Foto: Per Gudmann
et rum fyldt af ruller med etiketter sidder
52-årige Helle Marvig Hansen ved compu­
teren og taster tal ind. En rulle bliver sat på
maskinen, og 200 etiketter er klar til brug.
– Hvis du for 10 år siden havde sagt, jeg i
dag ville sidde ved en computer, så havde jeg
sagt, du var tosset, siger Helle Marvig Han­
sen.
Hun har leddegigt i hele kroppen, men det
forhindrer hende ikke i at komme på arbejde
hver dag.
– Selvom jeg har ondt, kan jeg næsten ikke
lade være med at komme på job, for mit ar­
bejde passer til mig. Og så for at være sam­
men med kollegaerne, smiler hun.
Jeg regnede ikke
med, jeg kom
her mere.
Ondt i leddene
I over 30 år har hun arbejdet på Tulip i Fa­
aborg. Men så begyndte smerterne.
34
Leddegigten i Helle Marvig
Hansens hænder truede med at
sende hende ud af arbejdsmarkedet, men Tulip skruede
et fleksjob sammen til hende.
Fleksicurity nr. 16 2011
– Jeg hævede op og fik meget ondt. Jeg faldt
om af træthed, når jeg kom hjem. Når det var
værst, var det i både hænder, fødder, knæ,
håndled og skuldre – på en gang, forklarer
Helle Marvig Hansen.
En sygemelding var uundgåelig. – Jeg reg­
nede ikke med at komme her mere, for jeg
kunne ikke holde til arbejdet.
Ingen slåskamp
Allerede efter en sygedag kom hun til sam­
tale med mestersvend Jesper Lorenzen. Han
taler med de sygemeldte på fabrikken om,
hvorfor de er syge, og hvad han og virksom­
heden kan gøre for at hjælpe dem videre.
– Helle kom op på mit kontor til en samtale
ligesom alle andre, og så snakkede vi om
hendes problemer. Det stod hurtigt klart,
at vi måtte finde en løsning, der var mere
skånsom, siger Jesper Lorenzen.
Med sygdommen begyndte også en kamp
med kommunen om Helle Marvig Hansens
fremtidige arbejdsliv. Her trådte Jesper
­Lorenzen til og blev bindeleddet mellem
hende og kommunen, så Helle kun skulle
fokusere på sin sygdom.
– Det føltes rigtigt godt at kunne hjælpe
Helle. Det var en sag, jeg gik meget op i, for
jeg ville gerne hjælpe hende så meget som
muligt gennem hele forløbet, siger Jesper
Lorenzen.
Sammenstykket fleksjob
Han, tillidsmanden og Tulip testede, hvor
mange arbejdstimer Helle Marvig Hansen
kunne holde til og fik oprettet et 20-timers
fleksjob til hende. Jobbet er sammenstykket
af opgaver, der tidligere har ligget på forskel­
lige medarbejdere. Blandt andet etiketopsæt­
ningen, som en mestersvend før tog sig af.
Alle steder burde
have sådan en
som Jesper.
– Min skræk var at skulle et andet sted hen
i arbejdsprøvning, så jeg er lykkelig for at
kunne blive. Jesper har været en stor hjælp,
fortæller Helle Marvig Hansen.
– Alle arbejdspladser burde have en som Jes­
per. Uden ham ved jeg ikke, hvor jeg havde
været i dag. Jeg er ikke færdig med at gå på
arbejde endnu.
Fleksicurity nr. 16 2011
35
Siden
sidst...
Handicaphus opføres
Hjælp til at finde skånejob
Opførelsen af handicaporganisationernes nye
domicil ved Høje-Taastrup i Storkøbenhavn
er i gang.
Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og
Villum Fonden har gjort det økonomisk muligt
at skabe verdens mest tilgængelige kontor- og
konferencehus. Når huset står færdigt, vil det
være det første kontorbyggeri, der stræber ef­
ter 100 procent tilgængelighed for alle. Danske
Handicaporganisationer er en paraplyorganisa­
tion for 32 selvstændige handicaporganisatio­
ner med i alt 320.000 medlemmer. I det nye
domicil i Taastrup samles 17 organisationer
med omkring 265 ansatte. Godt en femtedel
af de ansatte har et handicap.
Hvis man kan og vil, må man gerne arbejde lidt,
selvom man er på førtidspension. I et nyt projekt
vil det lokale beskæftigelsesråd i Furesø Kom­
mune hjælpe førtidspensionister med at finde
et løntilskudsjob – det der før hed et skånejob.
Tilbuddet fra Furesø Kommune går ud på at
hjælpe den enkelte borger med at finde et job
og etablere den rette ordning med arbejdsgive­
ren. Løntilskudsordningen er fleksibel i forhold
til jobtyper, arbejdstider og helbredsmæssige
hensyn. Vilkårene i det enkelte job aftales med
arbejdsgiveren
En af Europas bedste
Afslag var ok
Vestre Landsret har afgjort, at Herning Kom­
mune var i sin fulde ret til ikke at ansætte en
spastisk lammet socialrådgiver. Socialrådgive­
ren følte, at afslag på et job var udtryk for urime­
lig forskelsbehandling på grund af hans fysiske
handicap. Han krævede sammen med blandt
andet Dansk Socialrådgiverforening en erstat­
ning på 200.000 kroner. Men Vestre Landsret
vurderede, at Jobcenter Herning havde ret til
ikke at ansætte manden – dels på grund af en
bedre kvalificeret ansøger og dels at manden
var helt nyuddannet.
sidst...
Hvem læser Fleksicurity?
Redaktionen oplever for tiden et boom i antallet af abonnenter – en udvikling, vi naturligvis hilser
velkommen. I runde tal fordeler de nu 6.000 abonnenter sig i følgende kategorier:
Kommunale jobcentre/beskæftigelsesafdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200
Byrådsmedlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.450
Regionsrådsmedlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200
Virksomheder i de regionale netværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.000
Andre virksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375
3F-afdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Private abonnenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275
Biblioteker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Anden aktør-virksomheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250
– plus diverse andre abonnenter, så vi når de 6.000.
Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk
og få bladet leveret fire gange om året – gratis.
Udgiveradresseret
maskinel magasinpost
id-nr. 42600
Siden
Autisme Center Vestsjælland (ACV) er igen i
år blevet kåret som en af Europas bedste ar­
bejdspladser. Begrundelsen er blandt andet
tillid til medarbejdernes evner og lyst til at løse
opgaver. Great Place to Work Institutes liste
over Europas bedste arbejdspladser 2011 er
netop offentliggjort. Mange hundrede arbejds­
pladser fra en lang række europæiske lande
deltager i konkurrencen, hvor ACV kommer ind
som nummer 14 i kategorien for de bedste,
små og mellemstore arbejdspladser (50-500
ansatte). På den nationale liste over Danmarks
bedste arbejdspladser ligger ACV på en 7. plads.