M ag as in rgang 6. å jd s e det r u b r a m m e l ig e Nr. 22 december 2 01 2 om ed m a rk lige muligheder for alle – altid I job med nedsat syn Glæde over nye fleksjob-ambassadører Blev ansat på ti minutter Indhold Fleksicurity nr. 22, december 2012 – magasin om det rummelige arbejdsmarked Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Kommuner efterlyser flere socialøkonomiske virksomheder. side 4 Nye opgaver skabte fleksjob hos Museumstjenesten . . . . . . side 6 Klummen: Gang i socialøkonomien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Glæde over nye fleksjob-ambassadører. . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Skaber massevis af fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 I job på 10 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 „Vi kan ikke undvære Maja“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Fra fuld knald til fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Fire skarpe til fleksjobberen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Forsker i fleksjob. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 And the winners are... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Jeg glæder mig til arbejdet hver dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Fra ordinært job til fleks – på samme arbejdsplads . . . . . . . side 30 Med telefonen som arbejdsredskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side32 Ukuelig kok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side34 Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36 2 Uafhængigt af myndigheder, interesse organisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen I redaktionen: Mikael Hasle, Anne-Dorte Boa Kock, Morten Lund Forvarmeren på den store dieselmotor er startet. Finansloven for næste år indeholder mange vigtige ting – men set med mine øjne er en ting vigtigere end alt andet Sekretariat: Eva Maria Sloth Grafisk produktion: Huset Venture Tlf. 8628 3555 Oplag: 7.000 Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion 8738 2074 e-mail:redaktion@fleksicurity.dk Web:www.fleksicurity.dk Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Mikael Hasle Journalist Morten Lund Journalist Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør Anne-Dorte Boa Kock Journalist Eva Krukow Grafiker Fleksicurity nr. 22 2012 Fuld kraft frem Eva Maria Sloth Sekretær N Af Kjeld Søndergaard, Ansvarshavende redaktør emlig den passus i finansaftalen der indeholder beskrivelsen af en ny indsats for den socialøkonomiske branche i Danmark. En branche som vil rumme mange mulig heder for beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Flere kommuner, blandt andet Aarhus og København, har allerede vedtaget social økonomiske strategier der skal understøtte denne form for virksomheder. Og med ini tiativet i finansloven er der fyret grundigt op for kedlerne for udviklingen af denne nye sektor. En sektor som kan løse massevis af opgaver i vores samfund. En sektor hvor profit og indtjening til ejere ikke længere er det vigtigste, men hvor det sociale formål er i fokus. En socialøkonomisk sektor. Det som nu er besluttet er, at regeringen nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg, der undersøger barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomhe der og kommer med anbefalinger til dette. Og som skal udarbejde en definition af en ny særlig virksomhedsform under navnet socialøkonomisk virksomhed. Udvalget skal komme med en rapport midt i 2013, og al lerede i folketingsåret 13/14 skal der fore ligge et lovforslag. Det er simpelthen banebrydende for bran chen i Danmark! Beslutningen – sat sammen med CABI’s kortlægning af, hvordan social økonomiske virksomheder gør en kæmpe forskel på det rummelige arbejdsmarked – giver håb (læs mere inde i bladet). Håb om at der i denne nye branche herhjemme vil blive skabt nye fleksjob til de tusinder, der med den nye reform vil få brug for at kunne arbejde på nedsat tid. Kom bare an! Fleksicurity nr. 22 2012 3 Kommuner efterlyser flere socialøkonomiske virksomheder En god start kunne være at formulere en kommunal strategi for samarbejdet. Det er der kun 19 procent af kommu nerne i kortlægningen, der har, siger Ellen Jensen. Café Kaffegal i Aarhus er et godt eksempel på en socialøkonimisk virksomhed der gør en forskel på det rummelige arbejdsmarked. Socialøkonomiske virksomheder skaber job til udsatte borgere, og kommunerne forventer et stigende samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, ikke mindst som følge af den nye fleksjobreform. Det viser en ny kortlægning af socialøkonomiske virksomheder fra CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats E Tekst: Jakob Rom Johansen, kommunikationsmedarbejder, CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats t forsigtigt skøn er, at der i Danmark er mindst 300 socialøkonomiske virksom heder der gør en forskel på det rummelige arbejdsmarked. En socialøkonomisk virksom hed er eksempelvis Café Kaffegal i Aarhus, som skaber job på særlige vilkår til menne sker med psykisk sårbarhed. Cafeen har halvanden ordinær medarbejder og 12 på nedsat tid og dermed særlige vilkår. Et værktøj til at samarbejde Kortlægningen fokuserer særligt på sam arbejdet mellem landets kommuner og so cialøkonomiske virksomheder, og en rund spørge blandt kommunerne viser, at 66 % af de adspurgte kommuner samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. Og 58 % af disse forventer fremover et øget samarbejde. 4 Fleksicurity nr. 22 2012 – Kommunerne si ger, at de socialøko nomiske virksom heder kan dække et behov for at rumme nogle mennesker, det ellers er svært at tage hånd om på det ordinære arbejdsmarked Blandt de kommuner i kortlægningen, der ikke samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, svarer over halvdelen, at det skyldes, at de ikke har kendskab til socialøko nomiske virksomheder i deres lokalområde. – Med kortlægningen vil vi gerne give kom muner og socialøkonomiske virksomheder inspiration til, hvordan de kan komme hin anden nærmere og udvikle et samarbejde, de begge har fordel af. Og ikke mindst de mennesker, der har brug for beskæftigelse på særlige vilkår, siger seniorkonsulent hos CABI, Ellen Jensen, som har stået for kort lægningen. Kan rumme flere – Kommunerne siger, at de socialøkonomi ske virksomheder kan dække et behov for at rumme nogle mennesker, det ellers er svært at tage hånd om på det ordinære arbejds marked. En del kommuner mener endda, at der er behov for flere socialøkonomiske virksomheder, fortsætter hun. Reformen af fleksjob og førtidspension gør det muligt at oprette meget små fleksjob, hvor medarbejderen kun arbejder to til tre timer om ugen. Og her kan socialøkonomiske virksomheder komme til at spille en stor rolle, vurderer flere kommuner i kortlægningen. Den peger dog også på, at der er plads til for bedring i samarbejdet mellem kommunerne og de socialøkonomiske virksomheder, hvis potentialet skal forløses. – Kommunerne siger selv, at de skal blive bedre til at prioritere samarbejdet og udvide dialogen med de socialøkonomiske virksom heder, så man i samarbejde kan udvide det rummelige arbejdsmarked. En god start kun ne være at formulere en kommunal strategi for samarbejdet. Det er der kun 19 procent af kommunerne i kortlægningen, der har, siger Ellen Jensen. Skal kende de rette personer De socialøkonomiske virksomheder nævner desuden, at papirarbejdet er tungt, og at virksomhederne ofte må vente længe på at få udbetalt deres refusioner. Men de siger også, at samarbejdet går lettere, når først de kender de rette personer hos kommunen. – For de socialøkonomiske virksomheders vedkommende er udfordringen, at de skal blive bedre til at beskrive, hvad de er gode til. Kommunerne efterlyser desuden, at virk somhederne er mere lydhøre over for de ønsker og kravspecifikationer, kommunerne stiller. Og så er det ikke mindst vigtigt, at de socialøkonomiske virksomheder får udviklet nogle bæredygtige forretningsplaner, siger Ellen Jensen. – Alt i alt tyder det på, at der er potentiale i fortsat at samarbejde, hvis kommuner og socialøkonomiske virksomheder sætter sig sammen og aftaler, hvordan det skal foregå, slutter hun. Læs CABIs undersøgelse på www.fleksicurity.dk Fleksicurity nr. 22 2012 5 kort om Finn Sørensen Socialordfører MF/Enhedslisen Lisa Overgaard passer lageret hos Museums tjenesten treenhalv time om dagen: „Et varieret arbejde, der passer mig fint.“ Vibeke Risbo besøger museer over hele landet i sit arbejde som salgskonsulent for Museums tjenesten. Leder af Museumstjenesten Allan Risbo: „Vi leve rer meget specialiserede varer til danske museer.“ Nye opgaver skabte fleksjob hos Museumstjenesten Gang i socialøkonomien Halvdelen af arbejdspladserne i hovedkontoret hos Museumstjenesten i Viborg varetages af fleksjobbere A Tekst og foto: Morten Lund rbejdet her er så alsidigt, at jeg kan variere mine opgaver og arbejde i mit eget tem po. Det passer mig helt fint, siger Lisa Over gaard. Hun passer lageret, hvor hun blandt andet pakker de varer, Museumstjenesten, der har adresse i landsbyen Lysgaard ved Viborg, sælger til landets museer. Og hun håndterer et meget bredt varesortiment: Fra øl til pap kasser og fra graveskeer til kopismykker. Lisa Overgaard er uddannet mejerist, men i 2004 brækkede hun armen. Bruddet blev imidlertid ikke opdaget med det samme – med det resultat, at hun begyndte at løfte forkert og fik kroniske spændinger og ho vedpine. – I dag arbejder jeg treenhalv time om dagen. Og alt fungerer altså meget bedre, når du har noget at stå op til om morgenen. Museumstjenesten har eksisteret siden forfatter og leder af Viborg Museum Peter 6 Fleksicurity nr. 22 2012 Tekst: Finn Sørensen Seeberg startede den i 1976 – som leveran dør af varer til de danske museer. – Vi er etableret som en erhvervsdrivende fond, og ligger som sådan et sted midt imel lem offentlig og privat virksomhed, fortæl ler leder af Museumstjenesten Allan Risbo. – Det betyder også, at vores mål ikke er at tjene penge – faktisk får vi på puklen fra museerne, hvis vi pludseligt kommer ud med for stort et overskud: „Så betaler vi for me get,“ vil det lyde. Udvider sortimentet Ud over deciderede museumsartikler er Mu seumstjenesten – som noget relativt nyt – leveringsdygtig i en del andre serviceydelser til museerne: – Vi er også begyndt at sælge forsikringer til vores kunder – i samarbejde med TopDan mark – ligesom vi tilbyder at lave regnska berne for museerne. Vi sælger forskellige publikationer, og vi har vores eget forlag. De nye varer på hylderne hos Museumstje nesten er også grunden til, at Vibeke Risbo er blevet ansat som hovedkvarterets tredje medarbejder – ligeledes i fleksjob. – Mit primære arbejde er salgskonsulent i forhold til museumsbutikkerne, som også deltager på to årlige messer – men når jeg er hjemme, arbejder jeg også indimellem som sekretær. Vibeke Risbo havde et godt fleksjob hos Skoringen i Aars, inden hun kom til Museumstjenesten. – Det fungerede fint og der var stor forstå else på arbejdspladsen for min specielle si tuation. Alligevel valgte jeg at skifte job, da min mand luftede muligheden, fortæller hun. Ud over de fire medarbejdere i Lysgaard tæl ler Museumstjenesten yderligere fem med arbejdere der er fordelt ud over hele landet. Finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten betød et gennembrud for tan ken om socialøkonomiske virksomheder. Vi aftalte simpelthen, at vi vil „støtte udviklin gen af socialøkonomiske virksomheder, der løfter et socialt ansvar ikke mindst i forhold til det rummelige arbejdsmarked“. Aftalen definerer socialøkonomiske virk somheder, som „virksomheder hvis over ordnede formål er almennyttige frem for at opnå profit til sine ejere eller partnere, og som hovedsageligt anvender deres overskud til sociale formål“. Denne type virksomheder har været i vækst i de senere år, og alt tyder på, at interessen vil vokse, i takt med at arbejdsmarkedet bli ver stadig mindre rummeligt, og borgerne oplever tab af omsorg og indflydelse på alle niveauer. Det øger også det offentliges be hov for at styrke samarbejdet med denne type virksomheder. Men de nuværende selskabsregler står i ve jen for udviklingen af socialøkonomien. Det gælder skatte- og regnskabsregler, kapitalog formueregler og reglerne for kommuner nes samarbejde med sådanne virksomheder. Det først fornødne er derfor at få en lov der definerer en ny særlig virksomhedsform un der navnet „socialøkonomisk virksomhed“. Dét bliver opgaven for et udvalg der nedsæt tes i nær fremtid med henblik på afrappor tering i midten af 2013 og udarbejdelsen af lovforslag til behandling i folketingssamlin gen 2013/2014. Der bliver sat 25 mio. af i 2013 og 2014 til opgaven – penge som også skal bruges til at opbygge den fornødne ekspertise i Erhvervsog Vækstministeriet, som skal samordne indsatsen med Beskæftigelsesministeriet. Da vi gik i gang med finanslovsforhandlin gerne, havde vi ikke drømt om et så godt og konkret resultat, så vi kan kun takke rege ringspartiernes ordførere og erhvervs- og vækstministeren for samarbejdet. Her er virkelig noget der peger fremad, ikke mindst for et socialistisk parti, der gerne vil frem til et samfund, hvor økonomien ikke styres af profithensyn, men af menneskers behov for et godt liv, de selv har indflydelse på – enkeltvis og i fællesskab. Fleksicurity nr. 22 2012 7 Tema: Fleksjob-ambassadører Glæde over nye fleksjob-ambassadører Der skal nu ansættes to fleksjob-ambassadører i hver kommune – de skal åbne dørene ind til virksomhederne i kampen for nye minifleksjob Fleksjob-ambassadører skal arbejde for at der oprettes nye minifleksjob i mange forskellige brancher. D „ Tekst: Morten Lund er igangsættes forsøg i alle landets kommuner med ansættelse af mindst to fleksjobambassadører i hver kommune. Fleksjobambassadørerne skal skabe en kon takt mellem virksomheder og ledige fleksjob bere og via opsøgende og oplysende arbejde over for virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, ansættes og fastholdes i fleksjob.“ Sådan lyder formuleringen i den finanslov, regeringen er blevet enig med Enhedslisten om. Ideen om fleksjobambassadører får blandede kommentarer med på vejen – og et par nye ideer. FTF og 3F: God idé I FTF er man begejstrede, når talen falder på de nye fleksjobambassadører. FTF er hoved organisation for 450.000 offentligt ansatte. – Det er en rigtig god idé, siger konsulent hos FTF Jette Høy. 8 Fleksicurity nr. 22 2012 – Der kommer mere fokus på området, når virksomhederne bliver kontaktet af en fleks jobambassadør – i stedet for bare af „en fra kommunen“. Og det er der også særdeles god brug for. Der kommer mere fokus på området, når virksomhederne bliver kontaktet af en fleksjobambas sadør – i stedet for bare af „en fra kom munen“ Endnu mere uforbeholdent positiv er fag foreningen 3F: – Fleksjobambassadører er en rigtig god idé. Når kommunerne kan ansætte folk med netop det fokus, betyder det forhåbentligt, at endnu flere mennesker med nedsat ar bejdsevne kan komme ud på arbejdsmarke det – især giver det mulighed for en ihærdig indsats for folk, der kun kan arbejde meget få timer, siger socialrådgiver hos 3F Karin Pedersen. – Jeg er bange for, at modellen med fleks jobambassadørerne placeret i hver eneste kommune i praksis vil give problemer. Det er et uomgæn geligt krav, at vi skal blive bedre til at få fat i virksomhederne Kommunerne for små Formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad ser også positive signaler i an sættelsen af fleksjobambassadører. – Det er et uomgængeligt krav, at vi skal blive bedre til at få fat i virksomhederne – især når vi skal finde fleksjob til de svageste på arbejdsmarkedet, siger han. Men han tilføjer et par men´er: For hvem skal kontakte virksomheder som Grundfos og Vestas? De rækker langt ud over kommunegrænserne – og ingen virk somhed er interesseret i at blive rendt på dørene af mange forskellige aktører med det samme ærinde. Jeg tror ordningen vil fungere bedre, hvis vi lader fleksjobambas sadørerne dække et noget større område end en kommune, siger han. – Desuden er jeg også bange for, at jobcen trene ikke altid er klædt på til at møde virk somhedernes behov for råd og vejledning. Det vil være afgørende, at fleksjobambassa dørerne klædes på til at tale fleksjobbernes sag ordentligt, siger Stig Langvad. Forkert formulering I Dansk Arbejdsgiverforening lyder mere kritiske røster. – Det er måske lidt svært at se noget nyt i initiativet, siger underdirektør i Dansk Ar bejdsgiverforening, Erik Simonsen. Det har vel hele tiden været kommunernes opgave at finde beskæftigelse til fleksjobbere. Han medgiver dog, at alene den større be vågenhed, der ligger i fleksjobambassadø rernes arbejde, kan have en gavnlig effekt. – Hvis resultatet er, at færre mennesker ender på førtidspension, er det selvfølgelig positivt. Men hvis det betyder, at vi ansæt ter fleksjobbere, der kunne have passet et ordinært job, duer det ikke. – Overordnet mener jeg ikke, at kommu nernes opgave er formuleret tilstrækkeligt bredt. Det havde givet mere mening, hvis kræfterne blev lagt i at gøre kommunerne til mere attraktive samarbejdspartnere for virksomhederne generelt. Så skulle vi nok også kunne blive enige om at skaffe de eks tra fleksjob, siger han. Alene at sætte fokus på, at virksomhederne skal ansætte flere medarbejdere med nedsat arbejdsevne er ikke godt nok, siger han. Fleksjobambassadørerne ansættes til at løse opgaver der ligger ud over den normale opgaveløsning i kommunerne. Og der afsæt tes en pulje på 135 mio. kr. i 2013, 120 mio. kr. i 2014 samt 70 mio. kr. i 2015 til forsøg med fleksjobambassadører. Fleksicurity nr. 22 2012 9 Tema: Fleksjob-ambassadører Skaber massevis af fleksjob Med finansloven skal kommunerne ansætte fleksjob-ambassadører. De findes allerede – med stor succes – i Aars 71 10 Fleksicurity nr. 22 2012 Nederst: Lena Lynge og Ole Bach er fleksjobbe re – og arbejder på at finde jobåbninger til andre fleksjobbere i Vesthimmerland Kommune for nba consult. Med impone rende succes. Tekst og foto: Morten Lund mulige fleksjob i Vesthim merland og Mariagerfjord kommuner. Så meget er det indtil videre blevet til i løbet af de tre måneder, Lena Lynge og Ole Bach og deres to kollegaer i Mariagerfjord Kom mune har arbejdet. De er på vegne af konsu lentvirksomheden nba consult på jagt efter virksomheder, der vil ansætte fleksjobbere. – Vi henvender os til de lokale virksomheder og foreslår dem at ansætte en fleksjobber. Og generelt tager virksomhederne rigtig godt imod os – også selv om de måske ikke lige nu har mulighed for at ansætte en fleksjob ber, fortæller de, og understreger, at det er „mulige fleksjob“, de stamper op af jorden. – Vi finder jobåbningerne. Så er det op til det lokale jobcenter at matche virksomheden med den rigtige ansøger. Indtil nu – medio november – har de 71 så kaldte jobåbninger resulteret i 12 ansæt telser og yderligere 16 virksomhedspraktik ker, der forhåbentligt kan føre til en egentlig ansættelse. – Vi finder virksomhederne. Herefter kan det godt være en lang proces, inden det rette match er på plads. Det er jo ikke givet, at kommunerne råder over ledige fleksjobbere, der lige matcher et givet job, siger de. Lena Lynge og Ole Bach er selv ansat i fleks job – og kommer fra job som henholdsvis dagplejemor og pakkerileder. Niels Bach er chef for indtil videre fem fleksjobbere i nba consult. „Vi har kampag ner i foreløbig to kommuner. Men jeg regner med, flere kommer til, hvilket vil skabe job til flere fleksjobbere,“ siger han. Forskellige kommuner Arbejdet er organiseret i to forskellige kam pagner i henholdsvis Vesthimmerland og Ma riagerfjord Kommune – med det erklærede mål at finde 50 jobåbninger og 25 fleksjob. Ligesom nba consult netop har aftalt også at arbejde for fleksjobbere i Thisted Kommune. Og arbejdsvilkårene i de to første kommu ner har vist sig at være ganske forskellige, fortæller chefkonsulent Niels Bach: Vi henvender os til de lokale virksom heder og foreslår dem at ansætte en fleksjobber – I Vesthimmerland har det været relativt let at for os at komme i gang med arbejdet, fordi kommunen ikke selv havde beskæfti get sig ret meget med fleksjobberne, mens Mariagerfjord allerede havde plukket de lavesthængende frugter. Men indtil videre ser det ud til, vi nok skal nå i mål begge steder, siger han. Niels Bach har en fortid i arbejdsmarkedsaf delingen i Støvring Kommune og et år som jobcenterchef i Frederikshavn. – Men når du står uden for det kommunale system, kan du arbejde meget mere effek tivt – uden alle mulige bureaukratiske for hindringer, siger han. Fleksjobbere finder fleksjob Ideen til det målrettede arbejde for at finde åbninger for fleksjobbere stammer fra en landsdækkende informationskampagne om fleksjobordningen, som Beskæftigelsesmi nisteriet finansierede i 2009. – Det blev så til nba consult, hvor vi arbejder målrettet inden for et begrænset geografisk område. Arbejdet er derfor delt op i isolerede kampagner kommune for kommune. – Det første jeg gør i den aktuelle kommu ne er at finde frem til to-tre fleksjobbere, som bliver ansat hos mig. Således består nba consult for øjeblikket af mig – og fem fleksjobbere. Men jeg regner med, at flere kommuner kommer til. På længere sigt vil jeg gerne have gang i flere kommuner ad gangen. Og så vil antallet af fleksjobbere hos nba consult også vokse, siger han. Kriterierne for at blive ansat som fleksjob jæger hos nba consult er udadvendthed, en offensiv tilgang til arbejdet – og et stort lokalkendskab. – Det er alfa og omega, at mine folk kender de lokale virksomheder. Det giver en me get bedre kontakt, når de henvender sig og foreslår ansættelse af fleksjobbere, siger Niels Bach. Det er alfa og omega, at mine folk kender de lokale virksom heder. Det giver en meget bedre kontakt – Og først når jeg har ansat mine egne folk, går kampagnen for alvor i gang. For øjeblikket tæller nba consult tre fleks jobbere i Aars og to i Hobro. Og med et par stykker på vej i Thisted. Fleksicurity nr. 22 2012 11 Tema: Fleksjob-ambassadører I job på ti minutter Joan Larsen arbejder som fleksjobber seks timer fem dage om ugen i butikken på Uno-X-tanken i Hornum – med masser af kundesnak om bilvask og hotdogs. Joan Larsen er ansat i fleksjob på Uno-X-tanken i Hornum som resultat af nba consults arbejde. Selvom hun ikke selv kender konsulentfirmaet der fik skabt en jobåbning S Tekst: Morten Lund nakken går om franske hotdogs og vaskeprogrammerne i bilvasken. Klokken er frokosttid, og Joan Larsen har planmæs sigt travlt som eneste person bag disken til at tage sig af kunderne på Uno-X-tanken i Hornum i Himmerland. – Jeg har rigtigt mange stamkunder, der lige kigger ind for at få sig en hurtig frokost, fortæller hun. Joan Larsen har arbejdet som fleksjobber på tanken i knapt to måneder. To gode må neder, fortæller hun. – Jobbet passer mig perfekt. Jeg ekspederer i butikken, passer vaskehallen og sætter va rer på plads – opgaver jeg kan overkomme rent fysisk. 5-6 år gammel, men ansættelsen hos Uno-X et det første rigtige fleksjob, hun har haft. – Jeg har været på et par kurser og virksom hedspraktikker. Men det er først nu, det er blevet alvor, fortæller hun. Jeg kendte dem i forvejen, så jeg troppede selv op – og var ansat i løbet af ti minutter Første fleksjob Joan Larsen lider af fibromyalgi kombineret med andre gigtgener. Fleksjobbevillingen er ringede hende op og foreslog hende at skrive til forpagterne af Uno-X-tanken. – Men jeg kendte dem i forvejen, så jeg trop pede selv op – og var ansat i løbet af ti mi nutter, fortæller hun. Kender ikke konsulentfirmaet Til gengæld kendte – og kender – hun ikke noget til nba consult, der i første omgang fandt frem til jobbet. – Måske ikke så mærkeligt, siger chef for konsulentvirksomheden Niels Bach. – Vi arbejder først og fremmest med virk somhederne og kommunerne, så de enkelte fleksjobbere behøver sådan set ikke at stifte bekendtskab med os. Dog holder nba con sult informationsmøder for 20 potentielle fleksjobbere ad gangen i de tre kommuner. Ansættelsen kom i stand, efter at en sags behandler fra Vesthimmerlands Kommune ’Like’ Fleksicurity på Facebook Her er masser af plads til debat – Fleksicurity er Danmarks ene ste magasin om det rummelige arbejdsmarked. Vi fortæller de gode historier om virksomheder der ansætter fleks- og skånejob bere – i håb om at vi kan inspirere andre på arbejdsmarkedet til at være mere rummelige. Har du en god ide til en arbejdsplads vi skal besøge, så skriv det på vores væg eller send en mail til redaktion@fleksicurity.dk. Vores Facebook-side hedder „Fleksi curity – magasinet om det rummelige arbejdsmarked“. 12 Fleksicurity nr. 22 2012 @ Få Fleksicurity på mail Nu kan du vælge at få Fleksicurity tilsendt på mail. Gå ind på vores hjemmeside, fleksicurity.dk, og meld dig til – her kan du vælge at få magasinet elektronisk og/eller pr. post. På hjemme siden er der i øvrigt hver dag nyheder om det rummelige arbejds marked. Du kan altid kontakte redaktionen på mail-adressen redaktion@fleksicurity.dk. Fleksicurity nr. 22 2012 13 „Vi kan ikke undvære Maja“ Ung pige med Downs syndrom skaber glæde hos MidtVask på Skejby Sygehus D Tekst: Anne-Dorte Boa Kock Foto: Morten Lund et kan godt svare sig at kæmpe, siger Jane Speedtsberg med et stort smil, og det gjorde Majas mor. Jane Speedtsberg er oldfrue hos MidtVask Service på Skejby Sygehus. Og hendes hjerte banker for „mennesker på kanten“, og sær ligt dem der har brug for ekstra støtte for at kunne være på arbejdsmarkedet. Og da hun hørte om Maja Jensen med Downs syn drom, sagde hun straks ja til at få hende i en uges praktik. Alle elsker Maja – Alle skal ha´ en chance for at være på arbejdsmarkedet. Og da jeg hørte fra Majas mor, at det var et krav, at hendes datter havde et arbejde for at bo på Job kollegiet i Brabrand – jamen, så var der ingen betænkeligheder fra min side. Og Maja har vist sig at være en kæmpegave for os alle sammen. Hendes personlighed og den arbejdsindsats hun kommer med er uvurderlig. Og jeg er sikker på, at alle her i huset vil skrive under på, at Maja er en stor bonus for virksomheden, siger Jane Speedtsberg med et stort smil. 14 Fleksicurity nr. 22 2012 Jane Speedtsberg, oldfrue hos MidtVask Service, Skejby Sygehus. – Tidligere kunne vi godt have en hård tone her på MidtVask Linnedcentral. Det stop pede, da Maja kom for 4 ½ år siden. Så dan taler vi simpelthen ikke til en pige med Downs syndrom og heller ikke til hinanden mere. Nu henvender vi os til hinanden på en ordentlig måde, og det er rigtig godt for arbejdsklimaet. Gode kolleger Maja Jensen er 24 år. Hun har et aktivt liv med badminton, svømning og zumba i fri tiden. Men arbejdet hos MidtVask betyder meget. Maja har vist sig at være en kæmpegave for os – Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Jeg sæt ter hægter i alle gardiner og forhæng – for de kan ikke gå i rullemaskinen, hvis der er hægter i. Og så gør jeg alle vuggerne i stand til de små nyfødte babyer. Det synes jeg er et dejligt arbejde, siger Maja Jensen og smiler. – Og så laver vi meget sjov med hinanden herinde. Jeg skal tit ud at rejse, og når jeg så fortæller, at jeg skal på ferie, siger alle: „Nej, det går bare ikke. Du kan ikke få fri Maja – vi kan ikke undvære dig!“ Det bliver jeg glad for at høre, siger Maja med et stort smil. Lyserødt vækkeur Ved Majas arbejdsbord står et bemærkel sesværdigt stort vækkeur. Og det er ikke bare til pynt. Jane Speedtsberg fortæller: – Energiniveauet hos mennesker med Downs syndrom dykker i løbet af en arbejds dag som hos alle andre mennesker. Men i modsætning til „normalt“ fungerende ansat te, som tager en kop kaffe for at få energi, så falder Maja i søvn. Det går jo ikke – og så fik vi en snak om det. Og vi fandt den løs ning sammen, hvor Maja, de dage hvor hun er træt, sætter vækkeuret til at ringe med jævne mellemrum. Og det fungerer fint, siger Jane Speedtsberg. Maja Jensen sætter hægter i gardiner hos MidtVask Service. – Vi stiller store krav til vores „anderledes“ ansatte, og sådan bør det også være. Der er ikke nogen der bliver sygeliggjort her – uanset om man har Downs syndrom eller har haft en blodprop. Man udfører et stykke arbejde på lige vilkår med alle andre. og der er vi bare nødt til at kende vores egne begrænsninger, siger Jane Speedtsberg. – Vi kunne ikke have to „Majaer“ ansat i afdelingen. Det ville pludselig være „os“ og „dem“, hvis vi havde to med Downs syndrom. Grænser for rummelighed Jane Speedtsberg holder foredrag med titlen „Det Sociale Kapitel“, hvor hun fortæller om sit arbejde med særligt udsatte. – Mange spørger mig: „Jamen, er det ikke hårdt?“ Og jeg må bare svare med et run gende „Nej“. For man får så meget tilbage den anden vej. Det er utroligt givende at have med „anderledes“ mennesker at gøre. Det har en stor positiv effekt på en hel ar bejdsplads – at skulle vise hensyn og „tune“ sig ind på sine kolleger. Og Maja, hun har i hvert fald vist sig at være en gevinst for en hel arbejdsplads. Selvom oldfrue Jane Speedtsberg er en fav nende leder, så er hun samtidig realist. Hun lægger ikke skjul på, at der er grænser for rummeligheden på en arbejdsplads. Vi stiller store krav til vores „ander ledes“ ansatte Foredrag om rummelighed – Du kan kun tage hånd om en vis procentdel ansatte, som kræver et særligt nærvær. Det er man bare nødt til at erkende. Og vi får da mange henvendelser om jobmuligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet – Fleksicurity nr. 22 2012 15 Fra fuld knald til fleksjob Tanya Løvschall arbejdede både som fuldtidssælger og bartender, da hun blev påkørt med piskesmæld til følge. I dag er hun instruktør og receptionist i fleksjob hos Fitnessdk F Tekst og foto: Morten Lund or fem år siden blev Tanya Løvschall påkørt bagfra, da hun holdt stille ved Ringgaden i Århus. Omkostningen var et piskesmæld i nakken, der både kostede hende jobbet som kørende sælger og endnu et job som bartender i byen. I dag har hun sin daglige gang hos Fitnessdk i Frisko-bygningen, hvor hun både er instruktør, når fitnessgæsterne skal lære stedets maskiner at kende og receptionist og børnepasser i centret. En af fordelene ved at have den brede vifte af ar bejdsopgaver er, at hendes arbejdsdag giver hende mulighed for både at gå, stå og sidde, fortæller hun. – Jeg trækkes stadig med hovedpine, koncentra tionsbesvær og hukommelsesproblemer efter min ulykke. Jeg arbejder 20 timer om ugen – det er lige i overkanten af, hvad jeg kan klare, men det er ok. Sagsbehandleren „også træt“ Det er halvandet år siden, Tanya Løvschall fik til kendt sit fleksjob hos Fitnessdk, hvor hun allerede trænede i forvejen. Forud gik et længere forløb, hvor hun først var fast besluttet på at vende tilbage til sine gamle job og sin gamle tilværelse. Hun fandt dog ud af, at hun ikke kunne arbejde mere end halv tid – uanset ambitionerne. – Men det var ganske svært at overbevise kom munen om, at det var min virkelighed. Først da jeg for egen regning fik hjælp fra en advokat lykkedes det. Inden fleksjobbet endelig faldt på plads, var hun i to arbejdsprøvninger. Jeg arbejder 20 timer om ugen – det er lige i overkanten af, hvad jeg kan klare, men det er ok – Da jeg fortalte min sagsbehandler, at jeg ikke kunne gå op i tid, fik jeg bare at vide, at hun „da også var træt, når hun kom hjem fra arbejde“, for tæller Tanya Løvschall. Andre sagsbehandlere var dog lettere at tale med, pointerer hun. – Også hos Fitnessdk var der dog kolleger, der i starten bare syntes, jeg var forkælet, når jeg gik tidligt hjem. Og de kunne jo heller ikke se mine skader: Jeg er smilende og udadvendt, når jeg er på arbejde. Og kollegaerne ser selvfølgelig ikke, at jeg tager stærk smertestillende medicin – og ofte går hjem og sover, siger hun. Tanya Løvschall er den eneste fleksjobber hos Fit nessdk. Tanya Løvschall instruerer Ann Bett Kirkebæk i brugen af maskinerne hos Fitnessdk: – Jeg laver individuelle programmer for gæsterne i centret, fortæller hun. 16 Fleksicurity nr. 22 2012 Fleksicurity nr. 22 2012 17 4 skarpe Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock til fleksjobberen Diana Meyer er 37 år, og hun har været fleksjobber siden 2005. I næsten lige så lang tid har hun været kassedame hos REMA 1000 i Stavtrup ved Aarhus, og hendes chef, købmand Lise Leander, sætter stor pris på hendes arbejde Hvordan skaffede du dig dit fleksjob? Jeg havde arbejdet nogle år i Føtex, men jeg stressede for meget over arbejdet, så jeg skiftede til en blomsterbutik. Da jeg blev visiteret til fleksjob, hjalp min sagsbehandler mig med at finde jobbet her i REMA 1000. – og til hendes kollega Ditte-Marie Rosenstand er 23 år, og hun er elev i REMA 1000. Hun har arbejdet sammen med Diana i to år Hvordan er det at arbejde sammen med en kollega som er fleksjobber? Når man kender hinanden godt, er det nøjagtigt det samme som at arbejde sammen med de andre kolleger. Hvad består dit arbejde i? Hvordan fungerer fleksjobberne på din arbejdsplads? Jeg sidder mest i kassen, men i stille perioder fylder jeg også tobak, spiritus og andet i nærheden op. Vores hverdag går helt fantastisk, og der er overhovedet ingen gnidninger. Hvad betyder det for dig at have et fleksjob? Tager du særlige hensyn til Diana? Det betyder meget, for jeg gider ikke gå hjemme. Butikken er lige flyttet, så vi har fået dobbelt så mange kunder – og det er hårdt. Men min chef, Lise, er opmærksom på, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Jamen, jeg kender jo hendes skånebehov – og her i butik ken er vi rigtigt gode til at hjælpe hinanden. Hvad er den største udfordring i dit arbejde? Bestemt ja! Kan din arbejdsplads – efter din mening – bruge flere fleksjobbere? Jeg skal selvfølgelig passe på mig selv, men selve arbej det er rutine. 18 Fleksicurity nr. 22 2012 Fleksicurity nr. 22 2012 19 Forsker i fleksjob Lars Aagaard gik ned med stress og depression – men han har kæmpet sig tilbage til den akademiske verden på Aarhus Universitet L Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock ars Aagaard er biolog. Det er hans ni år ældre tvillingebrødre også. Født og opvokset i Lemvig med en inspirerende biologilærer i folke skolen. – Jeg har altid sagt, at jeg var den i familien der først fik ideen til at læse biologi, siger Lars Aaga ard og smiler. – Men mine brødre er ni år ældre end mig – så det holder nok ikke helt. Han griner. Næsten to meter høj og solbrændt efter en god sommer og mange timer på golfbanen. Det er svært at se, at han har været ved at forlade denne verden. At han har måt tet kæmpe sig tilbage til livet. At han har været der ude hvor der ingen vej er tilbage. Og så alligevel. Drømmestudiet I 90’erne kører studiet på Århus Universitet på skin ner for den unge vestjyde. Han og nabopigen på kollegiet bliver forelskede, gift og får tre børn med et par års mellemrum. Lars’ kone bliver læge, han bliver biolog – alt er godt. Lars Aagaard vælger at skrive en ph.d. i molekylærbiologi, og familien flyt ter to år til Los Angeles på et forskningsophold. 20 Fleksicurity nr. 22 2012 – Inden vi rejste til USA, var vi klar over, at vi ville flytte væk fra Århus og ud i grønne omgivelser, når vi kom hjem igen. Vi begyndte at søge efter byg gegrunde og fandt et attraktivt sted i Ry som vi købte, mens vi boede i Los Angeles. Og min kone og min far, som er arkitekt, tegnede i fællesskab vores drømmehus. Jeg arbejdede i døgndrift for at følge tidsplanen. Begyndte kl. 6.30 om mor genen og sluttede kl. 22 Hjem til arbejdspres Byggegrunden i Ry lå klar, da familien i 2007 vendte tilbage til Danmark, og Lars Aagaard kunne se frem til fem måneders orlov fra universitetet. Familien havde entreret med en murermester fra Lemvig som sammen med Lars skulle realisere husprojektet. Fleksicurity nr. 22 2012 21 Flouriserende celler. – Hænderne er skruet rigtigt på, vil jeg i al beske denhed sige om både mig, mine brødre og min far. Så jeg var overhovedet ikke nervøs for at kaste mig ud i et selvbyggerprojekt. Problemet var bare, at jeg også skulle skrive og publicere en række faglige artikler efter mit ophold i USA. Jeg blev pludselig presset, og samarbejdet med murermesteren kørte skævt. Min arbejdsdag begyndte kl. 6.30 om mor genen og sluttede kl.22 og jeg havde ikke en eneste fridag i tre måneder. Overhørte kroppens signaler Lars Aagaard ser stort set ikke sine børn. Hans kone kører hver aften ud på byggepladsen med takeawaymad fra den lokale slagter. – Vi fik aldrig talt sammen. Der lå også et karriere mæssigt pres i forhold til Århus Universitet – hvor jeg selv skulle søge fondsmidler til at samle en forsk ningsgruppe. Min krop sitrede, når jeg kom hjem, og jeg overhørte fuldstændigt faresignalerne. Jeg var alvorligt stresset og blev bare ved med at ar bejde som en gal. Kroppen sagde fra allerede den første uge på byggepladsen. Og pludseligt en dag faldt jeg om. Kollapsede midt mellem murstenene. 22 Fleksicurity nr. 22 2012 Indlagt på intensiv Lars Aagaards kone får ham bragt hjem til den le jede lejlighed. Han kommer i bad – men besvimer på badeværelsesgulvet. ling til udredning. Mistanken om både sukkersyge og en hjernesvulst bliver afkræftet, og Lars bliver sendt hjem med sovepiller og besked om ikke at arbejde så meget. Det endelige kollaps Helt tilfældigt kommer Lars’ kone kørende i modsat retning og får alameret politiet. Sammen får de Lars bragt tilbage til hospitalet – nu på en lukket afdeling. Voldsom psykose Medicinen har ingen effekt og efter nogle uger flygter Lars fra hospitalet – Min kone ringer 112. Jeg kan ikke få vejret og hy perventilerer. Ambulancefolkene tror, at det er et anafylaktisk chock og giver mig adrenalin – hvilket forværrer min tilstand voldsomt. Mit hoved føles firehundrede grader varmt – det er som om, det er ved at sprænges. Lars Aagaard bliver bragt til intensivafdelingen på Silkeborg Sygehus og videreført til medicinsk afde – Min familie henter mig på hospitalet, og vi kører direkte til Lemvig til fødselsdag. Jeg har det for færdeligt og føler, at jeg dør flere gange den dag. Ligger på et børneværelse med min søster ved min side som prøver at berolige mig. Men angsten har fuldstændigt fået overtaget. Lars Aagaard bliver indlagt på psykiatrisk afdeling på Silkeborg Sygehus og sat i behandling med anti depressiv og antipsykotisk medicin. Medicinen har ingen effekt, og efter nogle uger flygter Lars fra ho spitalet til fods fra Silkeborg til Ry – en strækning på 25 kilometer. – På et tidspunkt blaffer jeg og fabler om bygge pladsen til chaufføren. Jeg er stærkt psykotisk og tror, at jeg er en frelser der ved, hvordan livet skal leves. Og jeg vil for alt i verden tilbage til Ry og bygge hu set færdigt. Langsomt begynder arbejdslivet og miljøet på Århus Universitet at trække – De måtte fiksere mig og sætte mig i tung anti psykotisk behandling. I syv uger kunne jeg intet. Og da jeg blev udskrevet var jeg hverken i stand til at gå eller cykle. På byggepladsen i Ry har venner og familie taget over. Lars Aagaard er sygemeldt og befinder sig i en medicindøs i det næste halve år. Fleksicurity nr. 22 2012 23 Langsomt begynder arbejdslivet og miljøet på Århus Universitet at trække i Lars Aagaard. Han forsøger at vende tilbage til Instituttet i to dage, men må opgive. – Det gik slet ikke. Det jeg normalt er ekspert i, gen terapi, var pludselig sort snak. Som at høre japansk. Jeg havde mistet mine kognitive evner fuldstændigt. Lars bliver indlagt på Psykiatrisk Hospital i Ris skov i en uge. Skilsmisse Angstanfaldene dukker stadig op med jævne mel lemrum. Og bomben falder, da Lars’ kone juleaften 2009 meddeler, at hun vil skilles. – Det rev tæppet væk under mig – fuldstændigt. Jeg kunne ikke mere... kunne ikke klare flere nederlag. Lars Aagaard må bo alene i det nybyggede hus i over et år før det bliver solgt. Hans kone og børn er flyttet. Arbejdsprøvning Lars Aagaard bliver sendt i en række arbejdsprøvnin ger for igen at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Han er på enzymvirksomheden Danisco, på et træ værksted og på ferskvandsmuseet Aqua. Efter kort tid hvert sted må Lars Aagaard opgive. Han er ved at besvime af træthed og får det dårligere psykisk. Unikt jobtilbud Efter et års kamp får Lars Aagaard bevilget et fleksjob, og 1. marts 2012 træder han ind ad døren på Biomedicinsk Institut – Jeg gik også i gang med en uddannelse som green keeper, hvor jeg skulle møde klokken fire om morge nen. Det kunne jeg slet ikke klare. Og i den proces gik det op for mig, at jeg skulle tilbage til mit gamle fag på universitetet – det er jo det, jeg brænder for. Lars Aagaard i sit laboratorie på Biomedicinsk Institut i Aarhus. 24 Fleksicurity nr. 22 2012 Det jeg er ekspert i. En grundlæggende viden der bare skulle graves frem og skærpes lidt efter lidt. I 2011 tilbyder en professor fra Biomedicinsk Insti tut Lars en halvtidsstilling som forsker og studievej leder. Han vil få sit eget laboratorium og ansvaret for fem studerende. – Det er et kæmpeløft for mig at få det tilbud. Det er en unik chance for mig, at der er brug for mig i denne stilling. Men selvom en psykiater i lokalpsykiatrien i Silkeborg skriver en klokkeklar diagnose på min sygdom – og Århus Universitet står med et jobtilbud til mig – vil kommunen ikke bevilge et fleksjob. Jeg kæmper for min sag med flere forskellige sagsbe handlere og får en ny lægeudtalelse. Jeg ved, at det er det rigtige for mig at vende tilbage til mit fag. Forsker på fleksjob Efter et års kamp får Lars Aagaard bevilget et fleks job, og 1. marts 2012 træder han ind ad døren igen på Biomedicinsk Institut. Det får skelsættende be tydning for hans sygdom. – Der er to udslagsgivende faktorer for, at jeg har fået det godt igen. Mine angstanfald er slut, og jeg har fået mit gamle job på universitetet igen. Men det har taget mig næsten fem år at rejse mig, og det har været virkeligt hårdt arbejde. Lars kan i dag være far for sine tre børn, med alt hvad det indebærer med madpakker, skolearran gementer og ferier. Han har aldrig turdet tro på, at det var muligt at vende tilbage til et velfungerende liv – hverken privat eller arbejdsmæssigt. Tilbage til livet – Jeg er lykkelig for, at mine børn har fået deres far igen, og at jeg har kunnet vende tilbage til den akademiske verden. Jeg nyder at have med unge mennesker at gøre – at vejlede dem. At skrive ar tikler, analysere data og søge fonde. Instituttet har været fantastisk forstående, og jeg er dybt taknem melig for, at jeg er blevet vist så stor tillid. Jeg kan få lov til at yde det, jeg kan – også selvom det ikke er hele pakken. Biomedicinsk Institut på Aarhus Universitet. Fleksicurity nr. 22 2012 25 And the winners are... Virksomhedsnetværk for Social Ansvar (VFSA) uddelte sine to People´s Prize ved det store CSR Award Show i Sønderborg V Tekst og foto: Morten Lund i ser i dag, at virksomheder fra alle bran cher, fra by og land og i alle størrelser be gynder at tænke i socialt ansvar. Målgrup perne er meget forskellige, fra unge til ind vandrere. Men vi oplever, at vi kan skabe et arbejdsmarked, der også har plads til ellers marginaliserede mennesker, sagde Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, da han åbnede dette års CSR Award-show i Alsion i Sønderborg. To dage midt i novem ber havde samlet spidser fra hele verden omkring temaet „social ansvarlighed“. Og selve prisuddelingen, der bød på 14 priser i forskellige kategorier, indledtes med VFSA´s to Peoples Prize – rummelighedspriser – til virksomheder med under og over 100 an satte. Prins Joachim ønskede Gråsten Plejecenter tillykke med årets rummelighedspris for virk somheder under 100 ansatte. Øens Murerfirma A/S kunne tage People´s Prize for store virksomheder med hjem fra CSR Award-show´et i Sønderborg. Skuespillerne Connie Nielsen og Rasmus Botoft styrede prisuddelingen som værter ved aftenens show. To prisvindere I kategorien „under 100 ansatte“ gik årets pris til Gråsten Plejecenter for deres store sociale engagement og stærke samarbejde med det lokale jobcenter. „Gråsten Plejecen ter emmer af stolthed og arbejdsglæde, og der arbejdes ud fra et mantra om, at alle mennesker er gode til noget, når bare de får lov at vise det,“ hedder det i begrundelsen. Prisvinderen blandt de store virksomheder blev Øens Murerfirma A/S for virksomhe dens særligt aktive tilgang til arbejdet med socialt ansvar. „Den sociale ansvarlighed er en naturlig del af virksomhedskulturen, og der arbejdes i Øens Murerfirma målrettet imod, at alle der vil, skal have en chance. Øens Murerfirma er en foregangsvirksomhed, der går langt for at fastholde og motivere deres medarbejdere, og tjener i høj grad til inspiration for andre virksomheder,“ lyder en del af begrundelsen. 26 Fleksicurity nr. 22 2012 Fleksicurity nr. 22 2012 27 Jeg glæder mig til arbejdet hver dag Sabina Knudt har flyttet sin arbejdsplads fra et beskyttet værksted til et skånejob på en „rigtig“ arbejdsplads Leder af Værkstedet Elmegade i Vejen, Martin Jørgensen og medarbejder i værkstedet Stefan Falk Iliasoff. J Tekst og foto: Morten Lund eg har fået det bedre, efter jeg er begyndt at arbejde hos Løvbjerg. Jeg nyder min fritid mere – og glæder mig til at komme på arbejde, siger Sabina Knudt. Indtil for en måned siden havde hun sin ar bejdsdag i det beskyttede værksted på El mevej i Vejen, inden hun blev ansat hos su permarkedet Løvbjerg. Sabina Knudt er ud viklingshæmmet – og en af de første syv fra værkstedet der er kommet i lønnet arbejde i en „rigtig“ virksomhed. – Vi samarbejder med foreningen LEV om at få de bedst fungerende af vores folk ud i er hvervslivet, fortæller værkstedsleder Martin Jørgensen. – I første omgang meldte 13 sig som interes serede, og det er altså lykkedes at skaffe job til syv. De første arbejder i dag typisk mellem 20 og 25 timer om ugen. Vi er allerede godt i gang med den næste gruppe som vi regner med kun vil være i stand til at arbejde to-tre formiddage om ugen, siger han. Positivt erhvervsliv Generelt har det lokale erhvervsliv i Vejen taget godt mod henvendelser om at ansætte udviklingshæmmede i løntilskudsjob, fortæl ler Martin Jørgensen. – Vi samarbejder med Landsforeningen LEV om projektet. Og det ser ud til at det er let tere at få virksomhederne i tale, når det ikke er en kommunal medarbejder, der henvender sig, siger han. – Vi ansatte egentlig ikke folk, da vi fik en henvendelse om Sabina. Men efter nogle måneder i praktik, havde hun bevist, at hun var en god arbejdskraft, så hun har fået lov til at blive, siger chef for Løvbjerg, Finn Olsen. Selvværd og penge Der er flere grunde til, at en del udviklings hæmmede gerne skal flytte deres arbejdsdag fra et beskyttet værksted til en rigtig arbejds plads, fortæller konsulent hos LEV Lars Dam gaard Hansen. Kommunen vil spare måske over 200.000 kroner pr. udviklingshæmmet der får arbejde – Først og fremmest fordi vi kan se, at de i den grad blomstrer op, når de får et rigtigt job og en arbejdsidentitet – når de oplever, at de kan noget, og at der er brug for dem, siger han. De bliver mere selvhjulpne. Og de res selvværd får et ordentligt boost. – Det er bedre at arbejde her end på værk stedet. Og så har jeg også væsentligt flere penge mellem hænderne, siger Sabina Knudt. Som ansat med løntilskud kan Sabina Knudt tjene op til 65.000 kroner om året oven i sin pension. Kommunale besparelser Og også for kommunerne er det en god idé: Kommunen vil spare måske over 200.000 kro ner pr. udviklingshæmmet der får arbejde frem for beskæftigelse på et beskyttet værksted. Dog kan Martin Jørgensen godt se en stilfær dig bagside af medaljen. – Vi siger farvel til de bedst fungerende. Det giver problemer i forhold til de arbejdsopgaver, vi har påtaget os i værkstedet. Men det er ikke et større problem, end vi kan løse det. Når de dygtigste forsvinder, er der andre der bliver de dygtigste – og viser sig at have talenter, vi ikke hidtil kunne se, siger han. Holder kontakt Et vigtigt element i projektet er også, at de udviklingshæmmede, der kommer ud på ar bejdspladserne, ikke bliver isolerede. – Og det er en risiko, siger Lars Damgaard Hansen. – Disse mennesker vil have relativt svært ved at tage sociale kontakter fra arbejdspladsen med hjem. Derfor er det vigtigt, at de holder fast i deres etablerede kontakter. – Jeg spiser stadig morgenmad på værkste det i Elmegade hver morgen, fortæller Sabina Knudt. Jeg kommer der lidt i otte – inden jeg skal møde på arbejde hos Løvbjerg. Flere kommuner i gang Lars Damgaard Hansen har lignende projek ter i gang i en række kommuner inden for sit syddanske pastorat. Og han har et overordnet samarbejde med en række landsdækkende virksomheder, siger han. – Der gør det lettere at komme til en McDo nald’s eller en Føtex og bede dem om at an sætte en medarbejder med løntilskud. LEV´s engagement i arbejdet med de udvik lingshæmmede koster hverken kommunerne eller de beskyttede værksteder noget. Lands foreningen LEV er en privat landsdækkende forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede. Sabina Knudt fylder blandt andet varer på hylderne i supermarkedet Løvbjerg. „Hvis jeg ikke kan finde ud af det, spørger jeg bare en kollega,“ fortæller hun. 28 Fleksicurity nr. 22 2012 Fleksicurity nr. 22 2012 29 Fra ordinært job til fleks – på samme arbejdsplads Else Smidt Jensen fik fleksjob på samme arbejdsplads, som hun havde været ansat i som rask J Tekst og foto: Morten Lund eg er meget stædig! siger Else Smidt Jen sen. Mere som en konstatering end som forklaring på, at der skulle gå fem år fra hun fik konstateret sklerodermi – en bindevævssygdom som sammen med gigt betyder gangbesvær og hævede led – til hun søgte fleksjob. Siden nytår har hun passet sit gamle job som service assistent på Aarhus Universitetshospital – men i fleks job med en 22-timers arbejdsuge fordelt på fire dage. – Jeg oplevede, at sygdommen blev stadigt værre. Derfor endte det med et fleksjob, siger hun. – Mine arbejdsopgaver er også blevet en smule an derledes. De tunge rengøringsopgaver har jeg ikke længere. Ud over arbejdet som serviceassistent er Else Smidt Jensen også stadig tillidsmand og sidder med i det lokale samarbejdsudvalg. Godt sted for fleksjobbere – Men min nedsatte arbejdstid har faktisk ikke noget at sige i forhold til mine kolleger – eller på sygehuset generelt. De kan godt forstå, at jeg har brug for sær lige hensyn. Og vi har altid været gode til at hjælpe hinanden. Århus Universitetshospital beskæftiger i alt 209 fleksjobbere – og der kommer hele tiden flere til. – Der går faktisk ikke en måned, uden vi ansætter en ny medarbejder i fleksjob, siger personalekonsulent Jasper Holm fra hospitalets HR-afdeling. 30 Fleksicurity nr. 22 2012 – Det fleste fleksjobbere er medarbejdere, der af en eller anden årsag ikke længere kan klare et fuldtids job, men som vi gerne vil fastholde i beskæftigelse. Men vi ansætter også fleksjobbere „udefra“. – Forudsætningen for, at vi kan tælle så mange fleks jobbere, er en stor velvilje hos de enkelte afdelings ledere. Og de er rigtigt dygtige til at se muligheder, når der skal konstrueres særlige job, der rummer de nødvendige skånehensyn, siger han. Før Else Smidt Jensen selv blev syg, var hun selv med til at få oprettet et par fleksjob på sin arbejdsplads. Alting tager længere tid Ud over sit arbejde på sygehuset træner Else Smidt Jensen regelmæssigt både i motionscenter og med en fysioterapeut. – I dag kan jeg ikke gå eller cykle så langt som tid ligere – til gengæld går jeg til fitness. Men jeg laver meget de samme ting i min fritid, som jeg altid har gjort. Bare lidt mindre – og så tager ting noget læn gere tid i dag, siger hun. Fritiden går blandt andet til håndarbejde – trods stive fingre – og havearbejde. – Men først sidst på eftermiddagen. Når jeg lige kom mer hjem, skal jeg først hvile mig. Men nu er børnene flyttet hjemmefra, så det går, siger hun. Min nedsatte arbejdstid har faktisk ikke noget at sige i forhold til mine kolleger – eller på sygehuset generelt Fleksicurity nr. 22 2012 31 Med telefonen som arbejdsredskab Telehandelshuset i Høje Taastrup bygger på synshandicappedes talegaver. Umiddelbart kan man ikke se, at Telehandelshuset er en speciel virksomhed. Men hov – er hans skærmbillede ikke en hel del større end normalt? Og der ligger en hund! V Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock i er kommet på besøg i den socialøko nomiske virksomhed Telehandelshuset, som ligger klos op ad Høje Taastrup Station i en tidligere bankfilial. Virksomheden blev i 1995 grundlagt som en træningsvirksomhed for telemarketinguddannelsen på Instituttet for Blinde og svagsynede. Den dynamiske erhvervskvinde Connie Hasemann, som har en fortid i it-branchen, har været med fra starten og virksomheden beskæftiger i dag 20 medarbejdere, hvoraf 12 er synshan dicappede, som arbejder 25-30 timer om ugen. Fem af de ansatte er fleksjobbere. Telehandelshuset beskæftiger sig med te lemarketing i bred forstand: – Vi laver primært mødebooking for vores erhvervskunder, siger Connie Hasemann, og så laver vi fundraising for en lang række velgørende institutioner som for eksempel Læger uden Grænser, Verdensnaturfonden, Diabetesforeningen og Dansk Handicap Idræts-Forbund. Synshandicap en fordel – Når man laver telemarketing- og kunde serviceopgaver, er det faktisk en fordel at have et synshandicap, fortæller Connie Ha 32 Fleksicurity nr. 22 2012 semann, og hun uddyber den lidt overra skende melding: – Vores ansatte kan – af gode grunde – ik ke gennemføre en telefonsamtale efter et færdigt manuskript, som andre i branchen normalt gør. Det betyder, at de kan koncen trere sig om samtalen og være 100 procent nærværende. Det kan samtalepartneren selvfølgelig mærke, og det giver en meget bedre samtale. Stor succes med uddannelse En del af telehandelshusets dagligdag er uddannelse af telemarketingkonsulenter, en uddannelse som er målrettet mennesker med synshandicap eller andre funktions nedsættelser. Uddannelsen er en blanding af teori og både intern og ekstern praktik – og den kan tage op til to år. Uddannel sesforløbet skræddersys individuelt ud fra den enkeltes kompetencer, og omkring 75 procent af de studerende får arbejde efter endt studium. – En del af de studerende får job her hos os, fortæller Connie Hasemann. Selvom krisen kradser, har vi en god, stabil kundekreds, og derfor kan vi ansætte folk. Erobrede studerende tilbage Connie Hasemann kan fortælle om en stu derende, hun ansatte, som allerede havde et job på hånden: Når man laver tele marketing- og kun deserviceopgaver, er det faktisk en for del at have et syns handicap – En af vores studerende havde netop afslut tet sin uddannelse med et halvt års ekstern praktik. Praktikvirksomheden var så begej strede for ham, at de tilbød ham arbejde – og det sagde han ja tak til. – Vi kunne imidlertid godt bruge en konsu lent med hans kvalifikationer, så dagen før han skulle begynde sit job, spurgte jeg ham, om han ikke hellere ville arbejde for os. Efter en tænkepause accepterede han mit tilbud, og vi føjede endnu en dygtig medarbejder til vores stab. – Det viser kvaliteten af vores uddannelse, smiler Connie Hasemann. Bedre forløsning af potentialet Det har længe været et ønske i Telehan delshuset at få virksomhedens store mar kedspotentiale fuldt forløst - og takket være en investering fra Den sociale Kapitalfond på to mio. kr. ser det nu ud til at kunne lykkes. – Vi leverer kvalitet i topklasse til konkurren cedygtige priser, siger Connie Hasemann, og pengene skal bruges til at sikre fremtiden. – Vi skal have ansat endnu flere synshan dicappede medarbejdere. I Telehandels huset har vi store ambitioner for fremtiden – vi vil vokse og gøre mere for flere, slutter direktøren. Connie Hasemann, direktør i Telehandelshuset. Fleksicurity nr. 22 2012 33 Ukuelig kok Hans Struer lod ikke en alvorlig øjensygdom stå i vejen for beskæftigelse I Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock mange år arbejdede nu 59-årige Hans Struer som kok og køkkenchef på blandt andet flere SAShoteller – tilværelsen kørte som på skinner. Men så begyndte synet pludseligt at blive dårligere: – Mit syn forsvandt næsten totalt på bare to år, fortæller Hans og fortsætter: – Jeg havde fået en øjensygdom, som hedder nethindeløsning og som ikke kan helbredes. Nye græsgange Efter denne svære konstatering måtte Hans finde nye græsgange – han kunne ikke længere fungere som køkkenchef – og efter nogle job som kok lod han sig omskole: – Jeg tog en ny uddannelse som levnedsmiddeltek niker, for der kunne jeg bruge meget af min faglig hed som kok, fortæller Hans. Han fik job på Rigshospitalet, hvor han i en årrække stod for egenkontrollen i køkkenet – men i 2004 var det slut, Hans blev fyret. Utraditionel Hans blev visiteret til fleksjob men ville ikke finde sig i at gå ledig – så han tog en utraditionel me tode i brug: – Hvem andre end de store fagforbund kan hjælpe ledige med at finde et fleksjob, filosoferede Hans – og han førte tanken ud i virkeligheden: – Jeg skrev til formændene for de store fagforbund og bad dem hjælpe mig med at finde et job, siger 34 Fleksicurity nr. 22 2012 Telehandelshuset beskæftiger 20 ansatte. Hans, som blev noget overrasket, da han faktisk fik et svar på sin henvendelse: – Efter 14 dage fik jeg et venligt svar fra HK; de henviste mig til Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), som tilbyder erhvervsrettede uddannelser for sin målgruppe. Hans blev visiteret til fleksjob men ville ikke finde sig i at gå ledig – så han tog en utraditio nel metode i brug På den måde kom Hans i kontakt med Telehandels huset – som er undervisningsvirksomhed for IBOS. Andre kompetencer Da han blev ansat som telemarketingskonsulent, skulle Hans finde andre kompetencer frem end dem, han brugte som køkkenchef: – Som køkkenchef er man vant til at folk gør det, man siger. Men i mit job her i huset har jeg lært også at lytte til, hvad folk siger til mig – og det er noget nyt, smiler Hans. Fleksicurity nr. 22 2012 35 Siden sidst... „Søg job“-kampagnen nåede i mål Arbejdsfællesskaber en mangelvare Hvis personer med handicap skal ud på ar bejdsmarkedet, er det nødvendigt, at de i hø jere grad fokuserer på egne evner. Derfor var et af formålene med kampagnen Søg job – evner i fokus, som løb af stablen fra maj 2011 og ca. et år frem, at hjælpe personer med handicap til at blive bedre til at søge job. CABI har nu evalueret kampagnen og konstaterer, at det mål er nået. En stigende andel af befolkningen bliver eks kluderet af det fællesskab, som betyder mest for menneskers identitet og selvtillid: arbejds markedet. Derfor er der brug for langt flere af de social økonomiske virksomheder, siger Bjarne Pe tersen, direktør for Center for Socialøkonomi. 12 måneders ansættelse før fleksjob Hvis din arbejdsevne nedsættes, kan din ar bejdsgiver ikke længere fastholde dig på ar bejdspladsen i et fleksjob. Ifølge regeringens reform af fleksjobordningen må virksomhe der først tilbyde et fastholdelsesfleksjob, når medarbejderen har været ansat mindst 12 måneder i et skånejob uden offentligt tilskud. Danske og udenlandske studerende strøm mer til fag på Copenhagen Business School og Roskilde Universitet med titler som „Social Entrepreneurship“ og „Not For Profit Manage ment“. I det hele taget oplever uddannelses institutionerne en hastigt voksende interesse for fag og uddannelser, som gør de studerende i stand til at arbejde med bæredygtighed og social ansvarlighed. Virksomheder tester nye fleksjob CABI fusionerer Virksomheder som Grundfos, Nykredit og Falck melder sig nu på banen for at afprøve, hvor dan regeringens nye fleksjob på helt ned til to timer om ugen kan fungere i praksis. De er alle medlemmer af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), og i den kommende tid vil de, sammen med de øvrige virksomhe der i VFSA, afprøve ordningen. Det nuværende Center for Aktiv Beskæftigel sesIndsats fusionerer med Virksomhedsnet værk for Socialt Ansvar (Vinsa) og indgår et tæt partnerskab med Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA). De tre organisationer har samarbejdet i en årrække, og går nu sam men for at skabe en større sammenhæng og effektivitet i samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. sidst... Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk. Få bladet på mail fire gange om året – gratis. Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr. 42600 Siden Socialt iværksætteri er blevet hipt