TYLØ SAUNA - Sagatrim.dk

Rønshoved Højskole
Højskolen ved Flensborg Fjord
Sønderjyske
kulturskatte langs
Flensborg Fjord
– historiens vingesus i anglernes land
8. – 14. april 2015
Sønderjylland venter med nye livgivende foredrag og skønne ture i egnen.
Kom f.eks. med til den lille købstad Arnæs, der ligger så idyllisk ved Slien, og
som er opstået ved at 35 familier stak af fra hoveri og grundlagde denne lille
fine by. Vi besøger en lang række sønderjyske kulturskatte, og har især fokus
på anglerne. Det folk, der senere befolkede England.
Foredrag:
- Om besættelsestiden og retsopgøret efter 1945 – i anledning af 9. april
- Fra den danske sangskat - Om besættelsestidens digtere og sange
- Om Knud Rasmussen – vild og levende
- Om C.W. Eckersberg – vor store guldaldermaler
- Kunst og kultur til sønderjyderne i 1920
Studiekredse:
- Livet, tiden, samfundet – debat
- Sang og musikhistorie
- Origami - traditionel, japansk papirfoldning
Udflugter:
- Kransenedlæggelse og sang i anledning af 9. april
- Lyksborg Slot - en af Sønderjyllands skatte med alle historierne om
Christian d.9.
- Heldagstsur til Arnæs – Tysklands mindste købstad i anglernes fodspor
- I sporene på Eckersberg – smuk sejlads på Alssund samt besøg på Sundeved
og den frodige ø Als
Velkommen til en almen, klassisk, grundtvigsk folkehøjskole
Rønshoved Højskole er vel nok Danmarks flottest beliggende højskole.
Højskolen ligger ud til Flensborg Fjord midt i det bakkede morænelandskab,
der byder på skønne vandreture i store løvskove langs fjorden. Stedets
beliggenhed giver rige muligheder for udendørsoplevelser, der stimulerer og
inspirerer.
Rønshoved Højskole er en klassisk, grundtvigsk folkehøjskole, der er oprettet
helt tilbage i 1921 lige efter Sønderjyllands Genforening.
Vi er en af de få danske højskoler, som stadig er klassisk og almen.
Vi lægger derfor vægt på det almendannende, hvor sange fra
højskolesangbogen, gode fortællinger, morgensamlinger, foredrag og
fællesskabet er centralt placeret i hverdagen.
Velkommen til Rønshoved Højskole
– Højskolen ved Flensborg Fjord
Nina og Thue Kjærhus
Forstanderteam
Onsdag den 8. april
Ank. med tog til Gråsten Station 14.47. Herefter mulighed for bustransport til
højskolen
Kl. 15.30-17 Ankomst og indkvartering
Kl. 17.00
Velkomst og rundvisning i foredragssalen ved forstander
Nina Kjærhus
Kl. 17.45
Vin- og ølsalg fra skolens kiosk
Kl. 18.15
Aftensmad i spisesalen.
Kl. 20.00
Velkomstforedrag i foredragssalen ved Thue Kjærhus. Herefter kaffe og kage i pejsestuen.
Torsdag den 9. april
Kl. 07.15
Kl. 07.55
Kl. 08.00 Kl. 10.00 Kl. 12.00
Kl. 13.30
Kl. 17.30
Kl. 18.00
Kl. 20.00
Ingen morgenvandring
Morgenbuffet i spisesalen
Vi synger flaget op
Kransenedlæggelse og sang ved mindestenene for de faldne 9. april i Hokkerup. Vi går de 2 km frem og tilbage. Herefter
kaffepause.
Om besættelsestiden og retsopgøret efter 45 – i anledning af
9. april
Et traditionelt, grundtvigsk foredrag ved højskoleforstander,
debattør og forfatter Thue Kjærhus
Frokostbuffet i spisesalen
Eftermiddagstur til en af Sønderjyllands skatte: Lyksborg Slot
Dette smukke renæssanceslot er bygget oven på det tidligere
Cistercienserkloster – Ryd kloster. Vi får en flot guidet tur på dette
stamhus for den danske kongefamilie, syd for grænsen i
Sydslesvig. Vi hører om alle historierne, og vi tager kaffen
med. Husk pas
Vin- og ølsalg fra skolens kiosk
Aftensmad i spisesalen
Aftensamling. Om besættelsestidens digtere og
sange ved forstander Nina Kjærhus
Fredag den 10. april
Kl. 07.30
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00
Kl. 10.00
Kl. 12.00 Kl. 14.30 Morgenvandring for de friske
Vi synger flaget op
Morgenbuffet i spisesalen
Morgensamling i foredragssalen
Studiekredse. Vælg mellem:
Skotland - Min hjemstavn ved højskolelærer Ruairidh Tarvet
Det glemte nordiske land med de store bjerge og frodige Lochs.
Skotland har netop haft en afstemning om løsrivelse fra England.
Litteratur
En studiekreds for dig, som har lyst til at komme bag om H. C.
Andersen og hans tekster. Vi vil læse et af de gode gamle eventyr,
nemlig ”Den lille havfrue”. Hvad siger eventyret os i dag? En
studiekreds ved forstander Nina Kjærhus
Frokostbuffet i spisesalen
Den store fortælling ved Birgitte Arendt: Knud Rasmussen –
vild og levende
Om myten Knud Rasmussen: ”Han hørte urmenneskets indre
stemme og drog af, når den kaldte”
Kl. 17.30
Kl. 18.00 Kl. 20.00 Om helten Knud Rasmussen: ”Den frie, aristokratiske modige
ener. Helten, der dementerede den flade gennemsnitlighed –
uden at gøre sig rig på den”
Om mennesket Knud Rasmussen: Manden ”hvis latter gik foran
ham”. Ham, der om nogen ejede ”festens gave” med glubende
appetit på kød, kvinder og sne.
”Giv mig vinter og giv mig hunde – så kan I beholde resten”
sagde han. Samtidig var han paradoksalt nok fremmed i livet,
spændt ud mellem to vidt forskellige verdener både geografisk
og personligt. Helgen var han ikke – heldigvis.
Vin- og ølsalg fra skolens kiosk
Aftensmad i spisesalen
Haarløvs forsamlingshus - samtaler, debat og meningers mod.
Krydret med gode højskolesange
Lørdag d. 11. april
Kl. 07.30
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00
Kl. 17.30
Kl. 18.00
Kl. 20.00
Morgenvandring for de friske
Vi synger flaget op
Morgenbuffet i spisesalen
Heldagstsur til Arnæs i anglernes fodspor
Vi kører sydpå til den lille købstad Arnæs, der ligger på nordsiden
af Slien og som kun har 350 indbyggere. Den er dermed den
mindste købstad i Tyskland - en såkaldt sønderjysk flække. Hele
byen består i princippet af en enkelt cirka 800 meter lang
hovedgade, tæt bevokset med smukke lindetræer, og er utrolig
hyggelig.
Byen blev anlagt i 1667 af en gruppe udflyttere fra Kappel,
der ikke ville være livegne for herremanden på gården Røst. Cirka
100 kappelborgere valgte derfor med tilladelse af hertug
Christian Albrecht, der regerede i de gottorpske dele i Slesvig,
at starte et nyt samfund. Handel og fiskeri fik velstanden til at
vokse bl.a. med handel med Hovedstaden København. Derfor fik
byen navnet ”Lille København”. Vi vil se nærmere på dette lille
samfund, som i dag stadig er velfungerende med et lille værft,
fiskeri, cafeer og ikke mindst en utrolig romantisk kirke – bygget
under sloganet: Vi er alle i samme båd. Dvs. vi er alle flygtet fra
hoveriet, og er dermed i samme situation.
Husk pas.
Vin- og ølsalg fra skolens kiosk
Aftensmad i spisesalen
Aftensamling. Den gode samtale.
Herefter kaffe og kage omkring pejsen
Søndag d. 12 april
Ingen morgenvandring i dag
Kl. 07.55
Vi synger flaget op
Kl. 08.00
Morgenbuffet i spisesalen
Kl. 09.00 Foredrag om C.W. Eckersberg – Danmarks store
guldaldermaler ved højskolelærer Jimmi Ekløv
Eckersberg, den danske malerkunsts fader, voksede op få
kilometer fra højskolen, og den senere så kendte marinemaler
sad allerede som barn og tegnede skibe ved Alssund.
Vi hører om hans kunstneriske liv fra hans barndomstegninger
her fra egnen, over læreårene i Flensborg, årene hos Thorvaldsen
i Rom – til han endte som professor på Kunstakademiet i København.
Foredraget er som sådan en flot optakt til turen i eftermiddag.
Kl. 12.00
Frokostbuffet i spisesalen
Kl. 14.00
Eftermiddagstur i sporene på Eckersberg
Vi har i formiddagens foredrag hørt om personen Eckersberg,
der er født her i Sønderjylland på Sundeved i den lille landsby
”Blåkrog”. Vi kører forbi hans fødehjem og sejler med den lille
færge ”Bitten Klausen” over Alssund til den frodige ø Als og ser
nærmere på Eckersbergs kendte altertavle i Havnbjerg kirke – et
af vor egns særlige kulturelle skatte. Vi kører, hen over den
prinsesseagtige ø Als, hjemad mod skolen, og har kaffen med.
Kl. 17.30
Vin- og ølsalg fra skolens kiosk
Kl. 18.00
Aftensmad i spisesalen
Kl. 20.00
Aftensalon omkring pejsen med samtaler og åbning af
højskolens lille bar
Mandag den 13. april
Kl. 07.30
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00
Kl. 10.00
Morgenvandring for de friske
Vi synger flaget op
Morgenbuffet i spisesalen
Morgensamling i foredragssalen
Studiekredse
Livet, tiden, samfundet
Vi sætter fokus på et aktuelt emne og debatterer og krydser
klinger om det
Sang og musikhistorie
Fællessange fra højskolesangbogen samt et strejftog med vore
store komponister
Origami - papirfoldning
Til dig der er dygtig på hænderne. Prøv det traditionelle,
Kl. 12.00
Kl. 14.30
Kl. 17.30
Kl. 18.00
japanske papirhåndværk. Uden brug af lim laver vi traner,
roser, lamper …. og hvis du er dygtig endnu flere særlige
figurer. Kun din fantasi sætter grænser. Traditionel japansk
origami har været praktiseret siden Edo-æraen (1603-1867) . Vi
hænger vore flotte værker op og bruger det som ekstra pynt til
festaftenen.
Frokostbuffet i spisesalen
Foredrag ved historiker og fortæller Jørn Buch, Haderslev:
Kunstnergaven til Sønderjylland – kunst og kultur til
sønderjyderne i 1920
I januar 1921 blev der på Charlottenborg i København lavet
en udstilling med titlen ”Gave fra dansk kunst til Sønderjylland
1914-18”. Udstillingen indeholdt værker som dels var gaver fra
danske kunstnere til Sønderjylland, men udstillingen viste også
værker, som blev indkøbt af en dertil nedsat komité.
Allerede i januar 1914 var sønderjyske foreninger i Kongeriget
gået i gang med en indsamling til støtte for dansk kunst og
kultur blandt den dansksindede del af den prøjsiske provins.
Foredraget vil gøre rede for kunstnergavens komplicerede
historie og vise en lang række af de berømte og smukke billeder
og andet, som udgjorde kunstnergavens hovedværker, bl.a. af
Joakim Skovgaard, Tuxen, Anna Ancher, Slott-Møller.
Kunstnergaven blev efter Genforeningen spredt, men samlet i sin
helhed en enkelt gang på Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder
i 1995 - i anledning af 75-året for Genforeningen.
Vin- og ølsalg fra skolens kiosk
Festmiddag der går over i en hyggelig aften med ”Gæt en
højskolesang” og andet godt
Tirsdag d. 14. april
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00
Ingen morgenvandring
Vi synger flaget op
Morgenbuffet i spisesalen
Morgensamling i foredragssalen
Herefter afsked og afrejse, så man kan tage med bussen fra
højskolen kl. 9.30 og med toget fra Gråsten station kl.10.06.
Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet
Praktiske oplysninger
Tilmelding
Du tilmelder dig nemt på vores hjemmeside www.ronshoved.dk under ”Korte
kurser”.
Hvis du ikke har internet, har du muligheden for at udfylde vedlagte tilmeldingsblanket og sende den til højskolen. Efterfølgende vil du få tilsendt en bekræftelse
og betalingsopgørelse.
Tilmelding er bindende, hvilket betyder, at vi ikke kan refundere pengene ved afbud.
Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring ved f.eks. Europæiske
Rejseforsikring.
Priser
Dobbeltværelse pr. person uden bad:
3.395,-kr.
Enkeltværelse pr. person uden bad:
4.095-kr.
Dobbeltværelse pr. person med eget bad:
4.095,-kr.
Enkeltværelse pr. person med eget bad:
4.795,-kr.
Kontoret hjælper dig gerne med at finde en makker, så du for det første kan
spare de penge som et enkeltværelse jo koster ekstra, men også for at du kan
få muligheden for at lære en ny at kende.
Beløbet dækker kost & logi inkl. linned og håndklæder samt alle udflugter og
programsatte punkter.
På dette kursus vil der kun være få værelser til rådighed med bad på gangen.
Rejsen med offentlig transport til Rønshoved: Vi ligger tæt på IC-linien. Der
købes togbillet til Gråsten. Det tager 2½ time fra Århus og 3½ time fra København (med direkte tog hver 2. time). Fra Gråsten tager bussen (nr. 110) kun 15 min.
Vi kan også tilbyde at hente dig med vores bus i Gråsten med togankomst
ca. kl. 14.56. Prisen vil være 50,-kr, som du betaler direkte til chaufføren i bussen.
Det samme kan vi tilbyde på hjemrejsedagen med togafgang ca. kl.10.06.
Rønshoved Højskole
Højskolen ved Flensborg Fjord
www.ronshoved.dk info@ronshoved.dk Tlf. 7460 8318