Vis nyhedsbrev - News Side 1 af 15 Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus Tjekliste giver kirurgen tryghed Overtandlæge Martin Dahl i færd med at tjekke navn og CPR-nummer med sin patient Tandlægen har bidt sig fast i sikker kirurgi på Kæbekirurgisk Afdeling - Prøv at fortælle med dine egne ord, hvad det er, jeg skal gøre ved dig, siger kirurgen. - Du skal flytte min underkæbe lidt frem, siger den ældre herre, der ligger på operationsbordet, klar til at blive bedøvet. Overtandlæge Martin Dahl på Kæbekirurgisk Afdeling O, er ved at lave Tjek Ind med sin patient. Tandlægen kontrollerer navn, CPR-nummer, og at patienten har samme forestilling om indgrebet som han selv. Han spørger også sygeplejersker og anæstesifolk, om de forventer problemer med operationen. Nyhed for hele verden Sikker Kirurgi Tjeklisten kommer oprindelig fra WHO, Verdenssundhedsorganisationen. Den indeholder tre trin, Tjek Ind, Time Out og Tjek Ud, som hver udgør en fase af operationen, nemlig inden bedøvelse, inden kirurgen skærer, og inden patienten bliver kørt ud fra operationsstuen. WHO har afprøvet tjeklisten på næsten 4000 patienter over hele verden fra Canada til Indien. Det har givet resultater. Antallet af komplikationer og dødsfald efter operationer er faldet med mere end en tredjedel, efter at testholdene har taget tjeklisten i brug. Specielt i udviklingslandene har resultaterne været tydelige. Her er dødeligheden efter operationer blevet halveret. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 2 af 15 En mere tryg hverdag Det er primært kirurgen, der har ansvaret for, at tjeklisten bliver gennemgået hver gang, og at den bliver udfyldt korrekt. Martin Dahl skal blandt andet kvittere for, at sygeplejerskernes optælling af servietter og knive er korrekt før og efter operationen. - Trygheden ligger i, at jeg er sikker på, at personalet og patienten ved, hvad der skal ske, siger Martin Dahl, der aldrig starter en operation uden at have gennemgået tjeklisten først, også selv om han har rygende travlt. Med fra begyndelsen Indførelsen af tjeklisten er gået glat på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O. De ansatte var i forvejen vant til ”De fem trin”, som var tjeklistens forløber. Desuden er det en mindre afdeling, hvilket har betydet, at listen siden den 1. september nemt er blevet en del af hverdagen. Martin Dahl har selv oplevet, at tjeklisten kom til sin ret. Da han under Tjek Ind spurgte en patient, hvad han skulle opereres for, viste det sig, at han forventede at blive opereret i begge sider af kæben. Martin Dahl havde kun planlagt at operere i den ene side, og det betød at, han var nødt til ændre planer. - Vi undgår, at patienter vågner op og bliver skuffede, fordi de har haft andre forventninger, siger Martin Dahl. Læs mere om Sikker Kirurgi Tjeklisten på WHOs hjemmeside eller på www.patientsikkerhed.dk under indsatsområder. Du kan også se tjeklisten i brug på Region Midtjyllands hjemmeside. 11/10/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Michael Haarder Kaffe holder hospitalet vågent http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 3 af 15 Dilek Ergün er lige holdt op med at ryge, og derfor drikker hun tit en ekstra kop kaffe Kaffekopper bliver fyldt og tømt i tusindvis på Århus Sygehus hver måned - Det hele gik i baglås for mig i morges. Jeg kom en halv time senere end sædvanligt, fordi jeg gjorde alting i slowmotion. Sådan siger Dilek Ergün, der arbejder på befordringskontoret på Århus Sygehus, Nørrebrogade. Hun plejer at drikke to kander kaffe om dagen. Den første kande har hun som regel allerede tømt inden klokken otte om morgenen, cirka en halv time efter hun er mødt på arbejde, og i løbet af eftermiddagen ryger der gerne endnu en hel kande ned. 22.000 liter om måneden Hun er langt fra den eneste, der har et kærligt forhold til denne sorte, varme, koffeinfyldte væske. Alene på Århus Sygehus, Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade drikker ansatte, patienter og pårørende tilsammen omkring 22.000 liter kaffe om måneden. Det svarer rundt regnet til to fyldte tankbiler med kaffe. Denne formiddag er Dilek Ergün en anelse pirrelig. Som en del af et mindre eksperiment har hun indladt sig på at bryde vanen bare for nogle enkelte timer. Ingen kaffe hele morgenen. - Jeg har det af helvede til. Jeg er ved at falde i søvn, siger hun, mens hun kniber øjnene sammen for at vise, hvor tunge hendes øjenlåg er. Hun har haft svært ved at holde koncentrationen, og alle hendes gøremål har taget længere tid end sædvanligt. Dilek er en inkarneret kaffefan, og hun drikker mere end 40 liter om http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 4 af 15 måneden, mens hun er på arbejde. Uimodståelig fristelse Det er ren tortur for hende at være med til interviewet. Hun har lige gjort dagens første kop klar, og den står foran hende på skrivebordet og damper. Det kribler i hende for at smage. Da hun endelig sætter et af sine tre personlige krus til munden og tager dagens første slurk, kommer hun med et saligt ”Uhmm”. Kroppen begynder igen at komme tilbage til sin normale tilstand. - Jeg har det bedre. Det overraskede mig meget, hvordan mit tempo blev sat ned, siger hun, mens hun tømmer sin første kop på mindre end fire minutter. 11/10/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Søren Braad Andersen Vores nye direktør hedder Gert Sørensen Hospitalsdirektør Gert Sørensen fra Regionshospitalet Randers og Grenaa bliver ny hospitalsdirektør på Århus Sygehus fra den 1. januar, 2011. Han har i fire år været en del af hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Han er 49 år og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. I sine år som hospitalsdirektør har Gert Sørensen ydet et vigtigt bidrag til, at Regionshospitalet Randers i dag står helt centralt i regionens akutplan, og at hospitalet står foran en udbygning, der i løbet af de næste år udvider hospitalet med en helt ny fælles akutmodtagelse. 11/10/10 Hanne Weibel Foto/grafik: Pia Crone Madsen Kantinen i bygning 19 får en ansigtsløftning http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 5 af 15 Madboden under kantinen i bygning 19 er trang, men effektiv. Det er tid til en tiltrængt ansigtsløftning for den store kantine i bygning 19. Det betyder, at du må finde dine godter et andet sted frem til starten af november. Med renoveringen kommer også et helt nyt kantinekoncept. Som plaster på såret sælger personalet fra kantinen mad i gangen lige under kantinen mellem klokken 11.30 og 13.30, og ellers kan Tunnelbixen, Madkiosken og DNC-kantinen hjælpe med at stille sulten. Renoveringen betyder også, at kantinerne på THG og i DNC-huset er lukket tirsdag og onsdag den 26. og 27. oktober, fordi personalet skal uddannes i det nye koncept. 11/10/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Michael Haarder De første 12 akutsygeplejersker på Århus Sygehus I alt fik 42 akutsygeplejersker fra Region Midtjylland og Region Nordjylland eksamensbevis på, at de er de første akutsygeplejersker. Det betyder, at de oven i en sygeplejeuddannelse har gået et år ekstra i skole for at få specialviden inden for akutområdet. Akutuddannelsen for læger og sygeplejersker er et af de første initiativer http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 6 af 15 i Danmark, hvor læger og sygeplejersker bliver uddannet sammen med fokus på at opnå specielle kvalifikationer og kompetencer i akutmedicin. 11/10/10 Charlotte Bilberg Ravn Hornhindebanken indvier nye lokaler Professor Niels Ehlers, der for mere end 30 år siden var med til at starte Hornhindebanken, holdt tale ved receptionen. Den 15. september indviede Hornhindebanken nye lokaler i kælderen under bygning 5A på Nørrebrogade. Siden Hornhindebanken i 1978 blev oprettet af professor Niels Ehlers, har banken haft til huse i et mindre laboratorium på Øjenafdeling J i bygning 10. Flytningen er et led i en omfattende modernisering, der indledtes i 2007. - Vi har fået nogle lokaler, der lever op til Lægemiddel-styrelsens krav. Samtidig arbejder vi nu i lyse og venlige omgivelser med nyt velfungerende udstyr. Den næste udfordring bliver at skabe mere fokus på vævsdonation, siger teknisk chef Kim Nielsen, der sammen med professor overlæge Jesper Hjortdal leder Hornhindebanken. Du kan læse en artikel om Hornhindebanken i seneste nummer af Magasinet Midt 11/10/10 Michael Haarder Foto/grafik: Michael Haarder Ny ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 7 af 15 Hans Skriver Jørgensen starter den 1. januar, 2011 som ny ledende overlæge ved Anæstesiologisk Afdeling. Han er 57 år og kommer fra en stilling som ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling på Regionshospitalet Randers. 11/10/10 Hanne Weibel Foto/grafik: Pia Crone Madsen Alle på hospitalet får nye telefonnumre 29/11 Alle på Århus Sygehus får nye telefonnumre den 29. november. De fire første cifre i de nuværende telefonnumre 89 49 bliver ændret til 78 46. Eksempel på nyt telefonnummer: 89 49 23 25 bliver til 78 46 23 25 Vi beholder vores nuværende lokalnumre. Men vi skal vænne os at sætte http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 8 af 15 et 6-tal foran, fordi vi fremover vil have femcifrede lokalnumre: Eksempel på nyt lokalnummer: 23 25 bliver til 623 25 Ledere og udvalgte kontaktpersoner bliver i de kommende uger løbende informeret om, hvem der skal tage hånd om de mange praktiske ændringer, som vi skal have på plads i forbindelse med overgangen. Det sker på portalen Nye telefonnumre på Århus Sygehus (se også genvej i venstre kolonne på forsiden af AS-intra). Det er direktionen i Region Midtjylland, der har besluttet at oprette en fælles platform for telefoni for alle regionale arbejdspladser, fordi: stordriftsfordele giver besparelser vi kan ringe lokalt til kolleger i hele regionen vi får løst et presserende problem med, at vi mangler ledige numre på Århus Sygehus 11/10/10 Lotte Bilberg Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Kvinder med natarbejde kan ånde lettet op Forskere på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, dokumenterer, at der ikke kan påvises sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. Sygeplejersker, skifteholdsarbejdere, sosu-hjælpere og andre, der arbejder om natten, kan ånde lettet op. Et hold forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik dokumenterer, at der er ikke videnskabeligt belæg for, at risikoen for at få brystkræft stiger, hvis man arbejder om natten. I spidsen for undersøgelsen, hvis resultater netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte arbejdsmiljø-tidssskrift OEM, står overlæge Henrik Kolstad. Forskerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik har gennemgået ni store epidemiologiske undersøgelser om brystkræft og natarbejde, og konklusionen er klar. - Forskningen viser, at kvinder, der arbejder om natten, ikke skal være bekymrede for at få brystkræft på grund af deres natarbejde, slår Henrik Kolstad fast. Antagelsen om at natarbejde kunne være årsag til, at flere kvinder får brystkræft, bygger på en mistanke om, at arbejde i elektrisk lys om natten hæmmer døgnhormonet melatonin og dermed øger risikoen for at få brystkræft. Bekymringen for, at dette skulle være tilfældet, beror indtil nu alene på resultater fra dyreforsøg. De århusianske forskere har heller ikke kunnet påvise sammenhæng http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 9 af 15 mellem brystkræft og mange års natarbejde. - Der er ikke videnskabeligt belæg for at advare mod langvarigt natarbejde for at forhindre brystkræft. Risikoen for brystkræft stiger ikke med det antal år, man arbejder om natten, siger arbejdsmedicineren. Forskerne peger dog på, at der kan være andre grunde til at begrænse arbejde om natten. - For eksempel har natarbejde indflydelse på både søvn, velbefindende og socialt liv, siger Henrik Kolstad. 11/10/10 Alice Merete Krøger Masser af beton, sol og pølser Der var efterårssol og ristede pølser på betonen til rejsegildet. To måneder før planlagt stod parkeringshuset på Peter Sabroes Gade den 1. oktober klar til sidste afpudsning, inden 365 biler ved årskiftet kan finde plads der. En pølsevogn var blevet hejst på plads på første sal med kran dog havde besætningen valgt trappen. Der manglede heller ikke gyldne fadøl til de fremmødte ved rejsegildet. - Jeg har det godt i dag. Det er pragtfuldt at kunne levere p-pladserne hurtigere, end vi havde lovet. Og vejret har jeg da bestilt godt, ikke? spurgte bygherre Lauge Dehn, direktør i Hermod Ejendomme og ansvarlig for p-huset. 11/10/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Michael Haarder Hospitaler i Århus inddæmmer farlig tarmbakterie Tre patienter på Skejby og én på Århus Sygehus har fået konstateret CD027. Patienten på Århus Sygehus er formodentligt smittet på Skejby. Hospitalerne har sat en række tiltag i værk for at inddæmme bakterien. Hospitalerne i Århus har inden for den seneste måned haft fire tilfælde af tarmbakterien Clostridium difficile i den særlige variant, der kaldes CD027. Bakterien kan give svær diarre hos især kronisk syge patienter, og er resistent overfor flere typer antibiotika. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 10 af 15 Tilsyneladende har den ene patient bragt smitten fra et københavnsk hospital til Skejby, hvor der menes at være sket smittespredning til de øvrige tre patienter. Indtil i år har der kun været et enkelt tilfælde på hospitalerne i Region Midtjylland, hvor en patient er blevet smittet med CD027, mens Hovedstadsområdet har et stort og længerevarende udbrud af CD027. De fire tilfælde på Skejby kan være de første tegn på en spredning i Århus Universitetshospital. Derfor har hospitalerne iværksat forskellige tiltag for at få en eventuel spredning inddæmmet. Tiltagene er beskrevet i en inddæmningsstrategi, som Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Skejby har udarbejdet i samarbejde med ledelserne på de berørte afdelinger. Strategien kan findes i e-dok under Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Skejby eller ved at klikke her. 11/10/10 Lise Bank Hornung Stress kan gøre dig forkølet Det ikke kun efterårskulden, der kan få dig til at nyse. Stress øger risikoen for at blive ramt af blandt andet forkølelse. Ny forskning fra Århus Sygehus bekræfter, at der er sammenhæng mellem stress og forkølelse. - Stressede personer har mere end dobbelt så høj risiko for at blive forkølede eller ramt af influenza sammenlignet med ikke-stressede personer, siger professor, dr.med. Bobby Zachariae, Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus. Han og en medarbejder har sammen med en forsker fra University of Pittsburgh foretaget en systematisk gennemgang af alle eksisterende undersøgelser af høj videnskabelig kvalitet, og forskningen er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Psychosomatic Medicine. Forskningen viser en klar sammenhæng mellem stress og modtageligheden for sygdomme i luftvejene. Man har længe ment, at stress kan svække immunsystemet og på den måde gøre os til lette ofre for infektioner. Det bekræfter forskningen, der bygger på undersøgelser af flere end 8000 deltagere. Forkølelse og influenza kan være livstruende for svækkede personer og er blandt de mest almindelige årsager til, at folk melder sig syge fra arbejde. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 11 af 15 - Vores resultater kunne tyde på, at hvis man forebygger stress, så vil antallet af sygedage kunne nedbringes, siger Bobby Zachariae. 11/10/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Ken Kragsfeldt 75.000 i hædersgave for forskning Akmal Akmed Safwat blev den stolte modtager af en hæderspris for sin indsats for kræftforskning. Overlæge, ph.d. Akmal Akmed Safwat fra Onkologisk Afdeling D modtog i september en hædersgave på kr. 75.000 fra William Nielsens Fond. Han fik hædersprisen for sin store internationale forskningsindsats inden for kræftområdet. Han har blandt andet forsket i skånsom strålebehandling og i muligheden for at angribe tumorstamceller med skræddersyede antistoffer rettet direkte mod kræftcellerne. 11/10/10 Michael Haarder Nem besked om patienttilfredshed Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser, i daglig tale kaldet LUP’en, er et årligt hit: Undersøgelsen er patienternes svar på, hvad de synes om hospitalet, og den behandling de har fået, og den bliver læst flittigt. Ikke mindst i kvalitetsafdelingerne og hos afdelingsledelser er den en bestseller. Informationerne er lagt ud på InfoRM, der er Region Midtjyllands informationssystem for især ledelserne, og her er data gjort fleksible og overskuelige for den enkelte bruger, som med få klik kan få de data, netop hun eller han har brug for. Du kan læse mere om LUP'en på Region Midts koncern-intra under kommunikation 11/10/10 Michael Haarder Nyt tema: "Snak sammen - det http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 12 af 15 kan gøre dig rask" Patienter kan få meget ud af hinandens selskab, når de er indlagt. På aarhussygehus.dk kan du i det nye tema læse og se video om, hvordan man nemmere kan blive rask ved at tale med nogen, der er i samme båd. Se temaet her Sidder du med en idé, eller er der noget, du gerne vil vide mere om, så ring eller skriv til Lise Bank Hornung på 89 49 37 69, lisehorn@rm.dk. 11/10/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Forskning i sygepleje styrkes Annelise Norlyk Annette Thurah Forskningsenheden for Sygepleje har ansat to nye adjunkter, klinisk sygeplejespecialist ph.d. Annelise Norlyk og klinisk sygeplejespecialist ph.d. Annette Thurah. De to nye adjunkter skal være med til at udvikle og styrke Forskningsenheden for Sygepleje, hvis kerneopgaver er forskning, rådgivning og brobygning mellem hospital og universitet. Annette Thurahs forskning har fokus på gigtpatienter og deres adfærd i forhold til behandling med gigtmedicin. Annelise Norlyks forskning har fokus på accelererede operationsforløb set fra patienternes perspektiv. 11/10/10 Alice Merete Krøger Foto/grafik: Pia Crone Madsen Nyt fra DNU http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 13 af 15 PÅ DNUs hjemmeside kan du blandt andet læse Regionsrådsformand Bent Hansens svar på Ekstra Bladets artikel om spild af rådgivningpenge til byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Skejby. Du kan desuden læse interne nyheder om byggeriet. Avis om Fagligt Fællesskab-Akut ude nu I avisen kan du læse om, hvor langt byggeriet af DNU er nået. Innovationsdag om Forsyningsby DNU må undvære en forsyningsby med blandt andet vaskeri, køkken og apotek på grund af nedskæringer. Med en innovationsdag skal der ses nærmere på, hvordan man kan sikre rent tøj og mad til patienterne uden en forsyningsby. Konsekvensen af at fjerne 15.000 m2 Budgettet for DNU er skåret fra mere end 13 milliarder kroner ned til 6,4 milliarder. Det betyder, at der er skåret 15.000 m2 fra byggeriet. Det går blandt andet ud over pladsen til undervisning og forskning. Er vi gode nok til at innovere i DNU DNU skal have et innovationstjek. 11/10/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: DNU Stribe http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 14 af 15 Det var nok Maibrits tendens til at overdrive, der fik lægen til at fatte mistanke. 11/10/10 Ken Kragsfeldt Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Nyt om navne 25 års-jubilarer Afdelingssygeplejerske Hanne Sørensen, jubilæum den 1. oktober 2010 Ortopædkirurgisk Afd. E Serviceassistent Anne-Grete Olesen, jubilæum den 22. oktober 2010, Ortopædkirurgisk Afd. E Sygeplejerske Heidi Hedemann Andersen, jubilæum den 1. oktober 2010, Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L Sygeplejerske Lene Møjbæk, jubilæum den 6. oktober 2010, Anæstesiologisk afd. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 15 af 15 Social og sundhedsassistent Jethe Catherina Anne Henriksen, jubilæum den 1. oktober 2010, Kirurgisk Afd. P Lægesekretær Susanne Marie Skakkebæk, jubilæum den 1. oktober 2010, Onkologisk Afd. D 40 års-jubilarer Serviceassistent Flemming Bliesmann, jubilæum den 13. oktober 2010, Ortopædkirurgisk Afd. skadestuen Sygehusportør Christen Maagaard Nielsen, jubilæum den 12. oktober 2010, Servicecentret, Midtvask, 11/10/10 Anita Kragsnæs Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen. Redaktionssekretær: Journalist Alice Krøger. Idéer og kommentarer til nyhedsbrevet sendes til journalistpraktikant Lise Hornung på lisehorn@rm.dk. Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle linje. Siden er sidst opdateret 18. maj 2009 Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010-10-13 http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 13-10-2010
© Copyright 2024