Brev til Thomas Gyldal Petersen.

Vis nyhedsbrev - News
Side 1 af 18
Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus
Århus Sygehus er og bliver et
åbent hospital
Ole Skov Carlsen arbejder som vægter på Århus Sygehus om natten
hver tredje uge, hvor han passer på hospitalet på alle måder
Der er fri adgang til mange af afdelingerne på Nørrebrogade, fordi
dørene står åbne – også om natten
Vinden bider, og det suser mellem de tunge, røde bygninger. Den eneste
lyd er et par knasende trin i den frosne sne. Der er spejlglat og mørkt.
Uhyggeligt vil mange mene, men ikke for vægter, Ole Skov Carlsen fra
afløserkontoret. Han er vant til at vandre alene rundt i hospitalets
tunneller.
Ole Skov Carlsen bliver sjældent forskrækket, men én gang kom han til
at nedlægge en læge, som han troede, var en tyv. Lægen stod på en
mørk stue lige på den anden side af en dør, og stak hovedet frem, da
Ole kom gående med sin lommelygte for at tjekke at rummet var tomt.
Svært at fange tyvene
- Min vigtigste opgave er at passe på vores patienter, personale og
sygehusets inventar. Det laveste, man kan gøre, er at stjæle fra en syg
person. I min optik er det værre end at røve en bank.
Ole Skov Carlsen har arbejdet som portør og vægter på Nørrebrogade i
22 år. Han møder klokken 21.30 og får fri klokken syv om morgenen.
I de mørke timer fungerer han både som vagt og pedel. Han låser døre,
der burde være låst og tjekker alle rum for ”uønskede elementer”, som
han udtrykker det.
De hjemløse, han møder, finder han ofte i tunnellerne i lune hjørner, og
de bliver smidt ud med det samme. Støder han på en indbrudstyv,
tilbageholder han ham og tilkalder politiet.
- Når vi fanger en tyv, er det en sand lykke, siger Ole Skov Carlsen.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 2 af 18
Det skyldes, at vægterne ikke har noget kameraovervågningssystem, og
derfor ved de ikke nøjagtigt, hvor tyven er på hospitalet, når en afdeling
kalder for at få hjælp.
Mange åbne døre
Ifølge vægternes statistikker er der omkring 80 sager om året, hvor en
vægter er stødt på et ”uønsket element”. Løsningen på det problem kan
være automatiske låsesystemer på alle døre.
- De uvedkommende gæster ville have sværere ved at komme ind, hvis
dørene blev låst automatisk, siger Ole Skov Carlsen.
På Tage-Hansens Gade låses alle yderdørene automatisk klokken ni om
aftenen, men det er ikke tilfældet på Nørrebrogade.
Det skyldes både, at de ansatte glemmer at låse dørene, når de går, og
der er mange døre, hvor det aldrig er blevet defineret, om de skal låses
og i givet fald af hvem.
Hospitalsledelsen har flere gange drøftet, om alle døre på Nørrebrogade
også skal låses elektronisk.
Den seneste beslutning er fra 2003 under tidligere sygehusdirektør Jørn
Koch. Dengang skulle alle afdelinger stemme om, hvorvidt Nørrebrogade
skulle låses om natten. Ti stemte for, og 18 stemte imod, og derfor
forblev hospitalet åbent. Men siden da har afdelingernes holdning
ændret sig.
- Jeg får flere og flere henvendelser fra afdelinger på Nørrebrogade, som
ønsker at få flere elektronisk låste døre. Fordi der ikke er en fælles
beslutning fra Hospitalsledelsen, tager vi én afdeling ad gangen, siger
Michael Baden Sørensen, der er sikringskoordinator i Teknisk Afdeling.
Hver dør koster omkring 20.000 kroner, og de afdelinger, der ønsker
automatisk låste døre, skal selv betale for dem.
I dag har DNC-huset, PET-centret, Lungemedicinsk Afdeling, Radiologisk
Afdeling, Teknisk Afdeling, hele bygning 3 og snart Onkologisk Afdeling
valgt at have elektroniske låsesystemer.
Ikke uden bagsider
Hospitalsledelsen har ikke planer om at ændre holdning til de åbne døre.
Selvom beslutningen fra 2003 har nogle år på bagen, står ledelsen ved
sin politik om, at det skal være nemt for personale og patienter at
komme rundt på hospitalet.
- Vi har et åbent hospital – et åbent hospital for patienter og personale.
Det skal være let at komme rundt. Det gælder for eksempel for vores
hjertestopteam, vagthavende personale som læger, bioanalytikere og
anæstesisygeplejersker, siger chefsygeplejerske Kirsten Bruun.
Hun er dog klar over, at de åbne døre til tider kan give problemer.
- Vi har forståelse for, at der kan være personale, som føler sig utrygge
– derfor har vi også givet mulighed for, at de afdelinger, som ønsker det,
kan sikre deres afdelinger med tyverialarmer og låse ved egen
finansiering i et samarbejde med Teknisk Afdeling, siger hun.
Mere sikring på DNU
Søren Kvistborg, der er chef i Teknisk Afdeling og er med i arbejdet med
sikringen på Det Nye Universitetshospital forventer, at låste døre bliver
reglen på DNU.
- Vi er ikke langt nok endnu til at vide præcist, hvordan det bliver, men
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 3 af 18
jeg forventer, at sikringen bliver en helt anden. Vi får sandsynligvis
videoovervågning og en slags vagter, der runderer døgnet rundt, siger
Søren Kvistborg.
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Lise Bank Hornung
Glad mad og gode gæster i
kantinen
Maden hitter højt hos de fire gæster i den nye kantine på Nørrebrogade,
GASTRO-19.
Sprøde grøntsager og frihed til at mikse er nogle af de lækkerier, som
gæsterne sætter pris på i den nye kantine på Nørrebrogade, GASTRO19.
Summasummarum har spurgt fire sultne maver om, hvad de synes
om maden og indretningen.
Dorthe Leth, kvalitetskonsulent, Kvalitetsenheden (øverst til
venstre)
- Jeg synes det er rigtig, rigtig lækkert, og jeg får lyst til at gå herover
og købe mad. Jeg har ellers i lang tid haft madpakke med hjemmefra,
fordi jeg syntes, at maden ikke var særlig spændende.
Det ser utrolig lækkert ud, og der er masser af grønt og stor valgfrihed.
Man kan mikse sin tallerken, som man har lyst til, afhængig af hvor
sulten man er. Den største forskel fra tidligere er, at den er meget mere
grøn og lever bedre op til kostrådene.
Der er også sket et betydeligt kvalitetsløft i indretningen i forhold til
tidligere. Jeg synes buffeterne er pæne, møblerne er pæne, tingene
passer sammen i farverne, og lamperne er flotte i 70’er stil i stedet for
det der stramme, strømlinede sortt og hvidt.
Sven Duun Sørensen, IT-afdelingens mobilteam (øverst til højre)
- Jeg synes, det er rigtig lækkert på grund af alt det der grønne noget.
Der er ikke alt det fede mad med sovs og kartofler, hvor man efter en
middag var nødt til tage en lur. Det ser friskt ud.
Der er ikke så meget tung mad, og derfor føler man sig ikke overmæt,
når man går herfra. Før der stablede vi jo bare masser af kartofler og
kød op, men her bliver man mæt på en behagelig måde. En gang i
mellem må der gerne være rigtige frikadeller.
Indretningen er ikke noget specielt, men her er rart at være. Der er lidt
problemer med betalingen, fordi folk ved ikke, hvor de skal stå henne,
når de står i kø. Der er én kasse og to køer. Hvem kom først?
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 4 af 18
Niels Kirketerp, overassistent, Regnskabsenheden (nederst til
venstre)
- Maden ser fin og indbydende ud. Lokalerne er lyse og venlige, det giver
god stemning, uanset om det er morgenmad, frokost eller noget andet,
man spiser.
Før bar det en lille smule præg af, at det havde nogle år på bagen, men
jeg synes, det er vellykket.
Jeg kan ikke klage over maden. Den indfriede mine forventninger – den
både smagte godt, og så godt ud.
Louise Hansen, fysioterapeut, NIA (nederst til højre)
- Maden ser flot ud, og der er masser af forskelligt at vælge i mellem.
Der er mere farve på maden og større variation.
Pladsen er udnyttet så godt som muligt, med store borde og brede
gange, så man kan gå rundt og kigge.
Jeg kan godt blive lidt forvirret over, at man skal stå i kø på begge sider.
Man ved ikke helt, hvor man skal stille sig. Jeg har tit været i kantinen i
bygning 10, og den er jeg måske lidt gladere for - men det er nok en
vanesag. I dag er jeg her, fordi jeg skulle hente en kørestol, og så lå det
lige på vejen.
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Michael Thiim Haarder
Vi skal spare 500 millioner
kroner
Region Midtjylland skal spare i alt en halv milliard kroner i 2010-2013.
Du kan læse mere om baggrunden for besparelserne i
pressemeddelelsen fra Region Midtjylland.
Sparekravene betyder blandt andet, at der er generelt ansættelsesstop
for alle typer ledige stillinger, hvor en ansøger ikke har fået bindende
tilsagn inden den 8. december. For administrative stillinger gælder
stoppet for ansøgere, der ikke har fået bindende tilsagn inden 24.
november.
Det er dog muligt at få dispensation fra Hospitalsledelsen. Direktionen
kan give dispensation for administrative stillinger og Hospitalsledelsen
for andre stillinger.
Alle ansøgninger om dispensation skal sendes til HR-afdelingen, Århus
Sygehus, Esther Marie Warming, estwar@rm.dk, tlf. 2969 2137.
Læs mere om det generelle ansættelsesstop ved at klikke her, eller gå
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 5 af 18
ind på HR-portalen eller Regionens intranet.
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Nyt telefonsystem er udsat for
hele Århus Sygehus
Hospitalsledelsen har besluttet at udsætte overgangen til nyt
telefonsystem for hele Århus Sygehus indtil sommeren 2011 efter
samråd med Region Midtjylland.
Sikkerhed for patienter har 1. prioritet
- Regionshospitalet Viborg har flere gange oplevet, at telefonerne har
været nede, siden de kom over på det nye telefonsystem 1. oktober i år.
Derfor vælger vi at udsætte overgangen, indtil vi er sikre på, at
problemerne er løst.
- Vi prioriterer ganske enkelt sikkerheden for patienterne højest, siger
funktionsleder Michael Jensen, Driftsafdelingen, der har ansvaret for
indførelsen af telefonsystemet på Århus Sygehus.
Du kan læse mere på AS-intra under "flere nyheder" eller ved at klikke
her: Ustabil drift af telefoni er en uacceptabel situation for Århus
Sygehus
Samsø Sygehus får dog nye telefonnumre, fordi de har fået IP- og
mobiltelefoner. Se hele nummerlisten ved at klikke her eller i nyheden
"Samsø Sygehus får nye telefonnumre", som du finder under "flere
nyheder" på AS-intra.
09/12/10 Lotte Bilberg
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 6 af 18
Århus Sygehus er bedst til det
meste
Århus Sygehus er bedst til det meste
Uanset om det drejer sig om sjældne kræftformer, gigtlidelser eller
apopleksi får patienterne landets bedste behandling på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus.
Det er læserne af Dagens Medicin, der sammen med fagfolk har kåret de
hospitaler, hvor patienterne inden for en række specialer modtager den
bedste behandling.
På 12 områder kåres Århus Sygehus til landets bedste, mens ni områder
får en andenplads. Dermed er hospitalet det sted, hvor flest specialer
ligger i top. Samlet er Århus Sygehus det næstbedste danske hospital
efter Skejby.
Radiologisk Afdeling på Århus sygehus kåres for første gang som
Danmarks bedste. Afdelingen undersøger hvert år 130.000 patienter og
spiller en central rolle inden for kræftbehandling.
Ledende overlæge Thomas Christiansen og oversygeplejerske Nina Hjort,
Radiologisk Afdeling mener, at kåringen er en kombination af dygtige
medarbejdere, høj faglig standard og indførelse af de mest avancerede
CT-scannere.
- Personalet er i stand til at bevare et højt fagligt niveau, selv om
aktivitetsniveauet er steget meget. De er også gode til at omstille sig til
de mange nye behandlingsformer og den nyeste avancerede teknologi,
siger Thomas Christiansen.
Radiologisk Afdeling har egen forskningsenhed og har indført en
struktur, hvor ledelsen er kommet tættere på personale og patienter.
Ud over radiologi er Århus Sygehus bedst til lungekræft (sammen med
Skejby), tarmkræft, kræft i centralnervesystemet, geriatri, reumatologi,
dermatologi, akutmodtagelse, klinisk biokemi, patologi, neurologi og
arbejdsskader (sammen med Odense og Bispebjerg)
Cheflæge Anne Thomassen er ikke overrasket over hæderen.
- Vi er stolte over at så mange af vores afdelinger er danmarksmestre.
Vi har et fantastisk dygtigt, hårdtarbejdende og engageret personale,
der hver dag gør en stor indsats for patienterne og for til stadighed at
udvikle nye behandlinger. Det er fuldstændig velfortjent, at disse
afdelinger fremhæves som Danmarks bedste. Men i virkeligheden har
samtlige afdelinger på Århus Sygehus en væsentlig andel i denne hæder.
Langt de fleste patientbehandlinger i dag går på tværs af mange
afdelinger. Det forudsætter et rigtig godt og tæt samarbejde mellem
personalet, siger Anne Thomassen.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 7 af 18
Bedst til kræftbehandling
Århus Sygehus er sammen med Skejby landets suverænt bedste
kræfthospital. Dagens Medicin kårede 19. november Århus
Universitetshospital som danmarksmester i kræftbehandling.
Cheflæge på Århus Sygehus, Anne Thomassen, glæder sig over
hæderen.
- Det skal tilskrives et helt enestående engagement hos vort personale
med at levere den fagligt bedste behandling, med respekt og omsorg, i
et veltilrettelagt forløb for den enkelte patient, siger Anne Thomassen.
Læs mere ved at klikke her eller under "flere nyheder" på AS-intra,
"Århus Universitetshopsital danmarksmester til kræftbehandling".
09/12/10 Alice Krøger
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Klor har standset tarmbakterie
på Århus Sygehus
Syv patienter blev i sensommeren smittet med tarmbakterien
Clostridium difficile CD027 under indlæggelse på forskellige afdelinger på
Århus Universitetshospital.
Derfor startede en intensiv kamp for at forhindre yderligere
smittespredning. En del af inddæmningsstrategien var grundig rengøring
med klor, hvilket nu har virket.
I den seneste halvanden måned er der ikke dukket nye tilfælde op, og
derfor ophæves inddæmningsstrategien nu.
Læs mere om inddæmningen af tarmbakterien CD027
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
P-plads foran bygning 2A, NBG,
spærret i uge 50
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 8 af 18
Fra mandag den 13. til fredag den 17. december vil parkeringspladsen
ved bygning 2A, NBG være spærret på grund af levering og montering af
en ny pavillon - Pavillon 01Z.
Årsagen er, at bygningen skal samles af store bygningsdele med loft,
vægge og gulve.
Hospitalsgaden ved og omkring bygning 2A vil kortvarigt være helt
afspærret.
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Michael Haarder
Verdens største diabetesprojekt
på Århus Sygehus
Projektet skal sikre patienterne et liv med mindre
medicin, færre komplikationer og større livskvalitet i
flere år
Hanne Mortensen fra Hadsten blev den første patient, der deltog i et
diabetes-forskningsprojekt, som ventes at blive det største i verden.
Det skete 10. november, og Hanne Mortensen blev dermed første brik i
et spil, der skal ende med at sikre hver enkelt patient et liv med mindre
medicin, færre komplikationer og større livskvalitet i flere år.
Men der er også stort behov for forbedringer.
- Diabetikere lever gennemsnitligt 12 år kortere end ikke-diabetikere, og
sukkersyge koster hver dag samfundet cirka 86 millioner kroner, siger
en af lederne af det nye center, professor Jens Sandahl Christiansen,
Århus Sygehus.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 9 af 18
Det er lykkedes at rejse over 40 millioner til projektet, blandt andet fordi
det skal kaste lys over den kombination af arv og miljø, som forårsager
diabetes, fordi det skal skabe tættere kontakt mellem hospitalssystemet
og de praktiserende læger, og fordi forskningsmulighederne er store.
- Vi samler mange nationale kræfter med hver deres ekspertise for at
optimere og individualisere behandlingen, siger Jens Sandahl
Christiansen.
Han er meget glad for, at det er lykkedes at rejse de mange penge og
peger på, det også har haft betydning, at projektet på sigt giver
mulighed for hurtig implementering af ny viden i behandlingen.
- Diabetesforskning er i forvejen et af de områder, hvor danske forskere
er med helt fremme
internationalt, og med det nye center får Danmark muligheden for at
udbygge denne styrkeposition, siger Jens Sandahl Christiansen.
Projektet finansieres af bl.a. Det Strategiske Forskningsråd, universiteter
og regioner.
Hanne Mortensen opdagede sin diabetes tilfældigt
Hanne Mortensen er 60 år og nu på efterløn efter et arbejdsliv i
servicebranchen. Hun opdagede først for få måneder siden, hun havde
diabetes, og prøvede i starten at klare sig med diæt og en medicin. Det
var ikke nok, så hun blev indlagt et døgn til udredning, og nu er hendes
situation, at hun må sprøjte sig med insulin to gange i døgnet.
– Det har jeg det meget blandet med. Jeg synes, det er et overgreb på
min krop, siger hun.
Hanne Mortensen må i dag leve meget regelmæssigt med fem måltider
dagligt. – Gør jeg ikke det, kommer jeg til at svede og ryste, som om
jeg havde feber, siger hun.
Fakta
I 2007 var der 240.358 diagnosticerede diabetes-patienter i Danmark
(Det nationale Diabetesregister).
Hver dag rammes 65 voksne danskere af Type 2 Diabetes, og det
skønnes, at knap en halv mio. danskere enten har forstadier til
sygdommen eller allerede har udviklet sygdommen uden selv at vide
det.
En fremskrivning af en simpel model medfører 600.000 patienter i 2025
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Michael Haarder
TV-optagelser på Skadestuen
Afdelingslæge Søren Deutch med TV holdet fra B-film under de
indledende optagelser til "Alarm 112 - Skadestuen".
Onsdag gik filmselskabet B-film i gang med de første optagelser på
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 10 af 18
Skadestuen, til en ny omgang programmer i serien ”Alarm 112
Skadestuen”. Der vil i denne omgang blive produceret otte udsendelser,
hvoraf den ene halvdel foregår på Odense Universitets Hospital, og den
anden del på Århus Sygehus.
På Århus Sygehus vil TV-holdet følge afdelingslæge Søren Deutch og
reservelæge Allan Poulsen i deres arbejde.
- Når vi deltager i dette projekt, er det primært for at vise lægernes
arbejde. Både der, hvor det går godt, men også hvor det gør ondt, siger
skadestuechef Bent Erling Lindblad forud for dagens optagelser.
Udsendelserne produceres i samarbejde med TV2 og forventes klar i
starten af det nye år.
09/12/10 Michael Thiim Harder
Foto/grafik: Michael Thiim Haarder
Skal Århus Sygehus staves med
Aa?
Skal Århus Sygehus skifte Å ud med Aa for at følge den nye stavemåde
på byens navn? Og hvis hospitalet skal skifte navn, hvornår skal det så
ske?
De spørgsmål drøftede hospitalsledelsen på sit møde tirsdag den 23.
november. Her blev det besluttet, at Århus Sygehus skal staves med Aa,
hvis Århus Universitetshospital skal staves med Aa. Derfor venter Århus
Sygehus nu på, at Kontaktudvalget for Århus Universitetshospital
beslutter en stavemåde for hospitalet.
Under alle omstændigheder skal alle adresser, hvor bynavnet indgår,
skrives med Aa fra nytår. Det gælder for eksempel alle visitkort,
kontaktkort og adresser på hjemmesiden.
Læs mere om Hospitalsledelsens beslutning her eller i deres nyhedsbrev
nummer 11 .
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
10.000 kroner til ekspertsygeplejerske på Afd. V
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 11 af 18
Sygeplejerske Gunhild Brandt Andersen var tydeligt rørt og måtte tørre
en tåre, da hun fik overrakt legatet af indstifteren tidl. overlæge Lone
Astrup.
Det kom helt sikkert som en overraskelse, da sygeplejerske Gunhild
Brandt Andersen 17. november blev tildelt et forsknings- og rejselegat
på kr. 10.000.
Legatet blev indstiftet, da overlæge Lone Astrup efter mange års
ansættelse på Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V gik på
pension.
- Gunhild er afdelingens ”ekspert-sygeplejerske” i forhold til de
patienter, der har neuroendokrine tumorer. Hun har været med til
at opbygge vores ambulatorium og hendes indsats har været til stor
glæde for både patienter og personale, siger afdelingssygeplejerske
Runa Hentze i dagens anledning.
09/12/10 Michael Haarder
Foto/grafik: Michael Haarder
Slut med lønsedler på papir fra
nytår
Ansatte på Århus Sygehus vil fra 1. januar ikke længere få deres
lønseddel i en kuvert og på papir.
Efter nytår kommer lønsedlen digitalt - til den postkasse, du får, når du
tilmelder dig nemID.
Du kan læse mere om, hvordan du holder styr på dine elektroniske
lønsedler på www.borger.dk, eller på AS-intra - flere nyheder - Lønsedler
på papirform udgår ved årsskiftet.
Læs mere: Din lønseddel bliver digital
09/12/10 Lise Gustavsen Hornung
Foto/grafik: Lise Bank Hornung
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 12 af 18
Har du noget på hjerte, så
bidrag til revysucces
Revygruppen søger kreative ildsjæle, der har lyst til at bidrage med
tekster til den kommende revy 2011.
Går du med en lille forfatter gemt i maven og har du noget på hjerte, så
modtager revygruppen gerne forslag til sangtekster eller sketches.
Forslagene skal sendes til helelase@rm.dk senest mandag 3. januar.
Hvis teksten bliver udvalgt, modtager forfatteren to revybilletter (uden
spisning) efter eget valg.
09/12/10 Lotte Bilberg
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Claus Thomsen ny cheflæge på
Århus Sygehus
Claus Thomsen bliver ny cheflæge på Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 13 af 18
Det sker 1. marts 2011, hvor hospitalets nuværende cheflæge Anne
Thomassen går på pension.
- Vi har oplevet Claus Thomsen som en fantastisk kompetent centerchef
og sparringspartner for Hospitalsledelsen. Han har et stort kendskab til
Århus Sygehus og er tilmed godt inde i realiseringen af Det Nye
Universitetshospital. Claus vinder fuldt fortjent stor respekt, hvor han
befinder sig, og når vi skulle sige farvel til Anne Thomassen, er det en
stor glæde at vide, at hun bliver afløst af en leder af samme format.
Gert Sørensen og jeg glæder os meget til samarbejdet med Claus, siger
chefsygeplejerske Kirsten Bruun.
Læs hele nyheden på Regionens intranet
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Pia Crone Madsen
Millioner til forskning i sunde
stoffer i rødvin
Overlæge Steen Bønløkke Pedersen, MEA, THG er blevet tildelt 19
millioner kroner af Det Strategiske Forskningsråd til et 4-årigt
forskningsprojekt i stoffet resveratrol.
Stoffet, som blandt andet findes i rødvin og bær, virker beskyttende mod
overvægt, hjerte- karsygdomme og åreforkalkning.
Det er de positive virkninger af stoffet, som Steen Bønløkke Pedersen i
samarbejde med forskere fra SDU, RUC og Aarhus Universitet skal
undersøge nærmere over de næste fire år.
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Pia Crone Madsen
Thomas Pazyj bliver
hospitalsdirektør i Randers
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 14 af 18
Centerchef Thomas Pazyj, Servicecentret, er udnævnt til ny
hospitalsdirektør for Regionshospitalet Randers og Grenaa.
Thomas Pazyj har været leder af Servicecentret for Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus siden centret blev oprettet i 2006.
Han medbringer desuden en solid ledelseserfaring fra blandt andet DSB,
Godsterminalen i Århus, AMU Center Randers og Danske Fragtmænd
Sjælland A/S. Thomas Pazyj tiltræder stillingen i Randers d. 1. januar
2011.
- Regionshospitalet Randers og Grenaa får en meget innovativ leder, der
altid tænker på brugeren og på helheden. Hans indstilling og samarbejde
med klinikken er præget af holdningen: Hvad kan Servicecentret gøre
for dig? Thomas forstår på en positiv måde at bruge hospitalets gode
ressourcer bedst muligt. Det bliver et tab for Århus Sygehus at sige
farvel til ham, men vi ønsker ham og Regionshospitalet et stort tillykke,
siger cheflæge Anne Thomassen på hospitalsledelsens vegne.
Læs mere på Regionens intranet
09/12/10 Henrik Fink Isaksen
Foto/grafik: Pia Crone Madsen
Spørgeskema om Magasin MIDT:
vind et weekendophold
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 15 af 18
Magasinet MIDT bringer denne gang historier om innovatører, der
spænder ben for andre, flyvende læger og fordommene om offentligt
ansatte.
Og så kan du deltage i lodtrækningen om et weekendophold for to, hvis
du tager dig tid til at besvare en læserundersøgelse.
Du finder læserundersøgelsen på magasinets hjemmeside på
www.magasinetmidt.rm.dk
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Sine Claudell
Tilbud til ansatte: Massage og
motion
Nu kan du tilmelde dig en række nye sundhedstilbud som for eksempel
massage eller motion.
Du kan læse mere om de nye tilbud på portalen Sundhed og trivsel.
Du finder en genvej til portalen på forsiden af AS-intra.
09/12/10 Hanne Weibel
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Hospitalsledelsens nyhedsbrev
nummer 14 og 15
Hospitalsledelsens nyhedsbrev nr. 14 og 15 er udkommet.
I nummer 14 kan du blandt andet læse om:
Pris på e-mail konsultationer
Kommunikation med patienterne via e-post
Ombudsmanden: Journalføring er lægers ansvar
Prioritering af ansøgninger til apparaturpuljer
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 16 af 18
I nummer 15 kan du læse om:
Ny sparerunde er en realitet
Skal hospitalet følge byens stavemåde?
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Jørgen Schøler ny cheflæge på
Horsens og Brædstrup
Region Midtjylland har ansat Jørgen Schøler Kristensen, 55 år, som ny
cheflæge på Regionshospitalet Horsens og Brædstrup.
Jørgen Schøler Kristensen kommer fra en stilling som ledende overlæge
for Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus,
og har siden 1. august i år været konstitueret cheflæge i Horsens.
Læs også Region Midtjyllands pressemeddelelse på regionens
hjemmeside under nyheder.
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Pia Crone Madsen
Hospitalsapotekets nyhedsbrev
I årets sidste nyhedsbrev kan du læse om ændringer i insulinsortiment
og -rekommandationer. Se også, hvornår hospitalsapoteket har åbent,
og prøv kræfter med en julequiz om synonymer for medicin.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 17 af 18
Nyhedsbrevet fra Hospitalsapoteket Århus kan du finde under "flere
nyheder" og "Nyhedsbrev fra Hospitalsapoteket Århus".
09/12/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Michael Thiim Harder
Frank Farsø Nielsen stopper som
ledende overlæge
Frank Farsø Nielsen, ledende overlæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling E
har besluttet at forlade sin stilling per 1. januar 2011.
- Håndteringen af de økonomiske vilkår har gennem årene fyldt stadig
mere af min tid som ledende overlæge – efterhånden næsten al tid. Jeg
har derfor valgt, at jeg fremover i højere grad vil anvende mine
ressourcer på den lægefaglige opgave og faglig ledelse, forklarer Frank
Farsø Nielsen.
Hospitalsledelsen og ledelsen af Kirurgisk Center har besluttet at tage
Frank Farsø Nielsens beslutning til efterretning, og har i betragtning af
hans store faglige indsigt og ledelseseserfaring bedt ham varetage
ledelsen af afdelingens sektor for traumatologi
Læs hele pressemeddelelsen her, eller gå ind på AS-intra - flere nyheder
- "Frank Farsø Nielsen stopper som ledende overlæge".
09/12/10 Alice Krøger
Foto/grafik: Michael Thiim Haarder
Stribe
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 18 af 18
Efter at Steen fik 19 millioner til forskning i resveratrols gavnlige
virkninger, blev han og de andre forskere mere og mere glade for, at det
var netop i rødvin, at stoffet befandt sig.
09/12/10 Ken Kragsfeldt
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus.
Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen.
Redaktionssekretær: Journalist Alice Krøger. Idéer og kommentarer til
nyhedsbrevet sendes til journalistpraktikant Lise Hornung på
lisehorn@rm.dk.
Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende
redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle
linje.
Siden er sidst opdateret 18. maj 2009
Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010-12-10
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010