1. No category

1/3
Danske Lærerorganisationer International
Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
DLI-NOTAT
Bilag 4.1
2/10 2014
NSL
Status for TTIP og uddannelse
Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab
EU og USA’s forhandlinger om frihandelsaftalen TTIP omfatter også uddannelsesområdet, men som det fremgår af
nærværende notat, er det en begrænset del af uddannelsesområdet der forventes at blive omfattet. Det er særligt
relevant at bemærke, at al uddannelse der modtager nogen form for offentlig finansiering ikke omfattes af aftalen.
EU-Kommissionen har bekræftet dette i forbindelse med forskellige møder, på sin hjemmeside og det fremgår også af
en lækket version af EU’s forhandlingsoplæg dateret 30/6 2014. Bemærk at forhandlingsoplægget ikke er offentligt og
at den lækkede version (naturligvis) ikke er bekræftet.
EU’s aktuelle forhandlingsoplæg om uddannelse i TTIP
I Kommissionens forhandlingsoplæg fra den 30/6 2014 har Kommissionen lagt op til følgende formulering
af, hvad der generelt er undtaget fra TTIP’s anvendelsesområde på uddannelsesområdet.
Formuleringen lyder:
1, 2, 3) The EU reserves the right to adopt or maintain any measure with regard
to education services which receive public funding or State support in any form,
and are therefore not considered to be privately funded (CPC 92) and with
regard to privately funded other education services (CPC 929).
Ud fra formuleringen er al offentlig finansieret uddannelse inklusiv delvis finansieret uddannelse undtaget
fra TTIP, mens privat finansieret uddannelse er omfattet. Dette gælder dog ikke kategorien ”other
education services”, der som helhed er ekskluderet fra TTIP.
Rent praktisk opdeles uddannelsessektoren i TTIP, som i andre handelsaftaler, efter FN’s CPC-system.1
Inden for systemet er kategorierne i uddannelsessektoren ”Primary school incl. Preschool”, “secondary
education”, “higher education”, “adult education” og “other education”.
Illustrativt kan omfanget af TTIP’s anvendelsesområde forklares således:
1 CPC står for Central Product Classification, opdeler sektorer og subsektorer efter nummerindeling. CPS 929 henviser
fx til ”other education services”.
Side 1 af 3
Danske Lærerorganisationer International
Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage
B-1210 Bruxelles
+32 2 224 06 70
dli@dlint.org
www.dlint.org
2/3
Danske Lærerorganisationer International
Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
DLI-NOTAT
Rent teknisk betyder ovenstående, at Kommissionen i forhandlingsoplægget forbeholder sig retten til at
regulere offentlig finansieret uddannelse uden hensyn til TTIP’s regler, herunder most-favored-nation,
market access og national treatment-reglerne.2 Kommissionen tager dog ikke forbehold for at regulere den
privatfinansierede del af uddannelsessektoren, hvorfor denne sandsynligvis vil blive omfattet af TTIP. Dette
er dog ikke noget nyt, da netop denne del af uddannelsessektoren allerede er omfattet af GATS.3
I forhold til den kategori som omfatter ”other education services”, har EU taget fuldstændigt forbehold for
både offentligt og privat finansierede ydelser. Dette er sandsynligvis begrundet med, at det er uklart, hvad
denne kategori indeholder, hvorfor et generelt forbehold er det mest fornuftige. Netop kategorien ”other
education services” har været en kategori, USA har haft stor interesse i, og Kommissionen har også forud
for forhandlingsoplægget haft en høring i medlemsstaterne om netop det område. Det ser dog ud til, at
høringen er faldet således ud, at området ikke bliver omfattet af TTIP-aftalen.
Definitionen af offentlig uddannelse
I TTIP - ligesom i andre internationale handelsaftaler - skelnes der på uddannelsesområdet mellem
offentligt- og privatfinansierede tilbud. En af de store bekymringer, der især har været rejst fra ETUCE’s
side, er, at det er uvist hvornår en uddannelsesservice karakteriseres som offentligt finansieret modsat
privatfinansieret (og omfattet af TTIP). I forhandlingsoplægget fra maj 2014, så formuleringen for hvad der
var undtaget fra TTIP’s anvendelsesområde, således ud:
1, 2, 3) The EU reserves the right to adopt or maintain any measure with regard
to publicly-funded education services (CPC 92) and with regard to privately
funded other education services (CPC 929).
Dette gav anledning til en række bekymringer, da netop “publicly funded” er en uklar definition. I Danmark,
såvel som på europæisk plan, er uddannelsessystemet sammensat af en række forskellige former for
finansiering, som illustrativt kan beskrives således:
Offentlig finansiering
Privat finansiering
Uddannelse
Blandet finansiering
Øvrig finansiering
(fx arbejdsplads)
De meget forskellige finansieringsstrukturer som findes både på nationalt og europæisk plan, giver
anledning til bekymring, da det skaber gråzoner, hvor det er uvist, hvor meget privatfinansiering der skal til,
før bægeret tipper over, og uddannelsesservicen bliver betragtet som privat.
Most-favored-nation-reglen (MFN) handler om, at hvis en nation giver et land i en handelsaftale ret til at komme ind
på markedet, skal alle andre parter have den samme ret. Market access-reglen handler om adgangsbarrierer til markedet
herunder fx kvoter. National treatment-reglen stiller krav om, at man ikke må diskriminere udenlandske firmaer.
3 General Agreement on Trade in Services, som er den aftale der foreligger i WTO-regi på området.
2
Side 2 af 3
Danske Lærerorganisationer International
Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage
B-1210 Bruxelles
+32 2 224 06 70
dli@dlint.org
www.dlint.org
3/3
Danske Lærerorganisationer International
Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
DLI-NOTAT
I det nye forhandlingsoplæg, dateret den 30/6 2014, har Kommissionen lavet en væsentlig præcisering af
netop dette forhold, som ud fra sekretariatets vurdering indskrænker gråzoneområdet væsentligt.
Formuleringen er - modsat den fra maj 2014 - væsentlig mere præcis og udvider fundamentalt området
for, hvornår noget anses som offentligt finansieret.
Den nye formulering, der også er præsenteret i starten af notatet, er:
1, 2, 3) The EU reserves the right to adopt or maintain any measure with regard
to education services which receive public funding or State support in any form,
and are therefore not considered to be privately funded (CPC 92) and with
regard to privately funded other education services (CPC 929).
Ud fra denne formulering er det umiddelbart alle former for uddannelse, som modtager offentlig
finansiering eller statsstøtte i nogen form, som undtages fra TTIPs anvendelsesområde. De private
uddannelsestilbud er stadig omfattet af TTIP men dog ikke med ændret retstilling, i forhold til det vi
allerede kender fra GATS. Konklusionen må derfor umiddelbart være, at der skal rigtigt meget til før, at
uddannelse, som modtager skattekroner, bliver en del af TTIP.
Forudsat at ovenstående formulering bliver en del af en endelig TTIP-aftale, ser retsstillingen umiddelbart
ud til at blive bedre end den gældende retsstilling i GATS, hvor der ikke er samme præcisering af
sondringen mellem privat og offentlig finansieret uddannelse.
Ratchet-klausul
Ratchet-klausuler er klausuler, der automatisk binder et liberaliseringsinitiativ. Såfremt
uddannelsessektoren omfattes af ratchet-klausulen, vil det angiveligt betyde, at eksempelvis en
fuldstændig privatisering (dvs. helt uden offentlige midler) af de danske universiteter ikke i fremtiden kan
blive omgjort uden udbetaling af kompensation for berørte virksomheder. Det er uvist, hvordan TTIP
kommer til at behandle dette emne, men i forhold til TISA-forhandlingerne4 finder ratchet-klausulen ikke
anvendelse på ”publicly-funded education”.
Trade in Services Agreement (TISA) refererer til navnet på den multilaterale aftale, som parallelt med TTIP bliver
forhandlet imellem 23 signifikante medlemmer af WTO. Af parter er bl.a. EU, USA, Australien og en række asiatiske
lande.
4
Side 3 af 3
Danske Lærerorganisationer International
Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage
B-1210 Bruxelles
+32 2 224 06 70
dli@dlint.org
www.dlint.org