Kun én ud af ti EU-love når forbi Folketinget
Leder: Dansk demokrati under pres fra EU TTIP-kritikken glimrer ved sit fravær på Borgen Læs mere side 4 EU sætter Grundloven ud af spil Indkaldelse til landsmøde 2015 Sven Skovmand analyserer på side 5. Se mere på side 7 Læs mere på side 2 Temanummer: EU og demokrati Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 3 – Juni-juli 2015 Kun én ud af ti EU-love når forbi Folketinget 90 procent af alle EU-love gennemføres administrativt og bliver derfor aldrig behandlet i eller diskuteret af Folketinget. Enormt demokratisk problem, advarer eksperter. // Sidste år implementerede Danmark 165 direktiver fra EU på alverdens politiske områder. En optælling fra Justitsministeriet viser, at kun hver tiende af disse EU-love nåede forbi Folketinget, inden de var implementeret i den danske lovgivning. 90 procent af EU-lovene gennemføres administrativt gennem ministerielle bekendtgørelser og cirkulærer og udsættes derfor hverken for parlamentarisk kontrol eller politiske drøftelser. Denne udemokratiske og udenomsparlamentariske måde at implementere EU-lovgivning på er et stort demokratisk problem, vurderer eksperter. ”Det er en demokratisk bekymrende udvikling, at man nu gennemfører mere end 90 procent via bekendtgørelser og ikke via lov,” siger professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen til Politiko. Stigning i manglende kontrol Antallet af administrativt implementerede direktiver er ifølge professoren steget betragteligt de senere år. I 2004 viste en opgørelse fra ’Magtudredningen’, at det dengang var 70 procent af EU’s direktiver, der blev gennemført uden om Folketinget. ”Der er sket et skred de seneste ti år, og det betyder, at implementeringen af stadigt mere EU-lovgivning kører uden om parlamentarisk kontrol,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen til Politiko. »Der eksisterer ikke klare retningslinjer for, hvornår et EUdirektiv skal indføres i Danmark via lov, og hvornår det er tilstrækkeligt med en bekendtgørelse.« Hun slår samtidig fast, at EU-lovgivningen i stigende grad bevæger sig ind på indenrigspolitiske områder, som bør ligge under parlamentarisk kontrol fra Folketinget. ”Vi har en udvikling i retning af, at EU bevæger sig mere og mere ind på områder, som traditionelt har været indenrigspolitiske, og det kalder i sig selv på mere demokratisk debat og parlamentarisk kontrol.” Ingen retningslinjer Der findes for nuværende ingen klare bestemmelser for, hvordan et 90 procent af alle EU-love bliver til dansk lov uden at Folketinget så meget som kaster et blik på dem. (Foto: Wikipedia) EU-direktiv skal behandles – og derfor heller ingen klare retningslinjer for, hvornår direktiver skal implementeres via lov eller om embedsmændene i de relevante ministerier kan nøjes med at indføre direktivet gennem en bekendtgørelse eller en Der eksisterer ikke klare retningslinjer for, hvornår et EU-direktiv skal indføres i Danmark via lov, og hvornår det er tilstrækkeligt med en bekendtgørelse. Ifølge Justitsministeriet er det tætteste, vi kommer på retningslinjerne for Folketingets ageren i forhold til EU-lovgivning, den såkaldte ’Vejledning om Lovkvalitet’. Af den fremgår det klart og tydeligt, at retningslinjerne som hovedregel skal afgøres af Folketinget. Men vejledning lægger samtidig op til, at kan ofte kan være nødvendigt at overlade fastsættelse af regler til administrationerne, fordi det sikrer en hurtig og smidig implementering. ”Folketinget skal ikke belemres” Justitsministeriet forklarer på baggrund af opgørelse over administrativt indførte EU-love, at der i de fleste tilfælde er tale om ” teknikaliteter, som det vil være besværligt at belemre Folketinget med”. Men den forklaring køber medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, ikke. Hun mener, at de mange direktiver, der indføres uden kontrol og debat, har betydning for en helt masse almindelige mennesker. ”Den uendelige strøm af love, der kommer fra EU, er rigtig nok meget ofte meget tekniske. Men de har jo stadig enorm betydning for borgere og virksomheder. Derfor er det hul i hovedet, at sige, at det ikke er værd at belemre Folketinget med den slags småting,” siger hun. Ikke godt nok Rina Ronja Kari mener samtidig, at der er brug for en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan Folketinget og centraladministrationen agerer, når der kommer nye EU- direktiver. ”Det største problem er jo sådan set, at der ikke er nogen, der har overblik over, hvad vi siger ja til, hvordan EU-lovene implementeres og om vi eventuelt overimplementerer direktiverne. Derfor skal vi have undersøgt til bunds, hvad der er op og ned. Og hvordan vi sikre, at vi får den nødvendige demokratiske kontrol med indførelsen af EU-love,” siger Rina Ronja Kari og fortsætter: ”Vi kan jo ofte ikke hindre, at EU indfører absurde regler. Det sker hele tiden. Derfor er det utroligt vigtigt, at Folketinget behandler alle EU-love på en demokratisk og fornuftig måde. Og selvfølgelig ikke kun én ud af ti. Det siger sig selv.” 2 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015 Leder: Demokratiet i Danmark under hårdt pres // Politikere og andet godtfolk fremhæver ved enhver lejlighed, at Danmark er et af verdens bedste demokratier, som beskrevet i grundloven. Dette vil jeg stille et stort spørgsmålstegn ved, da Grundloven mere eller mindre er sat ud af kraft. I Grundlovens § 3 står der: Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget. Dette er ikke sandt længere, da 90% af vores lovgivning bliver direkte og indirekte dikteret af EU, gennem direktiver, forordninger og henstillinger. Den udøvende magt er hos kongen. Altså skal alle love i Folketinget underskrives af kongen. Det vil sige at 90% af vores love er grund lovsstridige, da de ikke er vedtaget af Folke tinget, men af EU. Den dømmende magt er hos de danske domstole. Nej, de er tilsidesat af EU-Domstolen, som har forrang over for alle nationale domstole. Grundlovens § 20 beskriver, at suverænitetsafgivelse kun kan ske ved, at et 5/6 flertal i fol- ketinget beslutter det – ellers skal der udskrives folkeafstemning. Vi ser gang på gang den paragraf blive brudt, da vores meget EU-venlige partier i samråd med deres egne jurister konstatere, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, hvorefter 5/6 godken- »Justitsministeriets jurister har meldt ud, at Bankunionen ikke er suverænitetsafgivelse til trods for, at kontrollen med bankerne overdrages til EU.« der og vedtager det hele – traktater, direktiver og så videre og så videre. Lissabon-traktaten er et godt eksempel på dette, da alene det, at EU-Domstolen har forrang for nationale domstole er – eller burde være – suverænitetsafgivelse. Alle de samme EU-venlige partier påstår også, at EU ikke blander sig i arbejdsmarkeds politik og respekterer Den Danske Model. Det passer selvfølgelig ikke. EU har fastsat, at Danmark kun kan forlange, at udenlandske firmaer skal betale en mindsteløn for at overholde overenskomsterne. Senest har Justitsministeriets jurister meldt ud, at Bankunionen ikke er suverænitetsafgivelse til trods for, at kontrollen med bankerne overdrages til EU. Lige nu forhandler EU og USA om en handelsaftale (TTIP) for lukkede døre. Der er dog kommet lidt frem om indholdet, bl.a. at der skal nedsættes en uafhængig domstol til at mægle mellem firmaer og enkelte lande, hvis der opstår tvister. Domme, der bliver afsagt her af private domstole, kan ikke ankes. Når vi den 5. juni fejrer grundloven, grundlaget for vores demokrati, er det en sandhed med store modifikationer. Takket være EU. Af Ole Nors Nielsen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU NYT FRA PARLAMENTET EU VIL HAVE MERE TEKNOKRATI Af Henrik Bang Andersen EU-TOPMØDE OM BÅDFLYGTNINGE // Migration og flygtninge har stået højt på den europæiske dagsorden i l foråret ikke mindst på grund de 900 bådflygtninge, der i april druknede i Libysk farvand ud fra Lampedusa. I slut april afholdte EU’s statsog regeringsledere et ekstraordinært topmøde for at iværksætte nye initiativer, så man kan undgå fremtidige katastrofer. Faktum er, at hvad enten om man kan lide det eller ej, så migrerer og flygter folk. Det har vi gjort siden menneskets begyndelse og det vil vi fortsætte med, så længe der findes knaphed og krige i verden. Og presset på de europæiske grænselande bliver større og større. At andet faktum er, at EU på mange måder bærer et stort ansvar for bådkatastroferne i Middelhavet. EU’s traditionelle løsning på at håndtere migrations- og flygtningestrømme har været at bygge stadigt højere mure i form at et militariseret grænseværn og ved at alliere sig med diktatorer, der har været villige til at holde migranter og flygtninge væk fra EU’s grænser. Men som historien har vist, så kan ingen mur – lige meget hvor høj den end er – forhindre folk i at forsøge flugten. Det eneste EU’s grænseværn reelt har gjort er at tvinge flygtninge ud på stadigt farligere ruter over Middelhavet for at komme til Europa. Ofte er resultatet en menneskelig tragedie, som den vi så i april. Dertil kommer, at EU’s regeringer og virksomheder groft udnytter det afrikanske kontinent for naturressourcer og arbejdskraft. Dermed er Europa med til at skabe betingelserne for de krige og ekstremister, som folk flygter fra. Desværre var der intet fra EU-topmødet, som tog hånd om de egentlige problemer. Det mest konkrete der blevet vedtaget på EU-topmødet var en tre-dobling af budgettet til FRON- TEX-missionen Triton. I pressen forsøgte EU-toppen at sælge beslutning som en livereddende indsats. Men Triton’s formål er ikke at redde liv. Triton har først og fremmest til formål at bevogte EU’s kystgrænse. Mange ulykker sker desuden i libysk farvand og er dermed langt uden for rækkevidden af Triton, som patruljerer inden for den italienske 30 mils sø-grænse. Som supplement til medlemslandenes, EUROPOL’s og FRONTEX’ indsats mod trafficking-netværk, forslog EU-topmødet en militær operation mod menneskesmuglere i Libysk farvand, hvilket EU’s udenrigschef arbejder for at få gennemført i FN-regi. Problemet med sådan en mission er at den uundgåeligt vil komme til at koste civile menneskeliv. Mange smuglere anvender nemlig helt almindelige fiskerbåde til menneskesmugling, så hvordan vil man kunne kende forskel? // EU-kommissionen ønsker at gøre op med ”bøvlet bureaukrati” og skabe bedre lovgivning for befolkningen. Det er svært at være imod disse ting. Men kigger man bag PR-kampagnen for EU-kommissionens nye dagsorden kaldet ’bedre regulering’, så gemmer der sig en teknokratisk dagsorden, der handler om, at eksperter og virksomhedsrepræsentanter skal kunne blokere for lovgivning, der måtte udfordre private virksomheders vilkår – for eksempel nye og strammere miljø- og sundhedskrav eller sociale hensyn. Kommissionens vil bl.a. have oprettet et nyt teknokratisk organ ’regulatory scrutiny board’, som skal bestå af eksperter, der skal godkende alle nye forslag til lovgivning, før de kan fremsættes. Umiddelbart lyder det som en god ting, at Kommissionen vil lægge bånd på sig selv. Så laver den mindre skade. Men forslaget betyder reelt at det bliver lobbyister og eksperter, som er endnu længere væk fra demokratiske kontrol, der kommer til at træffe beslutningerne. Kritikerne af ’bedre regulering’ frygter desuden, at disse eksperter primært bliver repræsentanter fra det private erhvervsliv. Det er i hvert fald tendensen fra sammensætningen af Kommissionens eksisterende ekspertgrupper, som rådgiver Kommissionen i udarbejdelsen af ny lovgivning. Det er ikke nogen hemmelighed, at Kommissionen synes, at demokratiet er besværligt. Derfor indeholder ’bedre regulering’ nye forslag som kan tage livtag med demokratiet. Hvis EU-parlamentet eller medlemslandene skulle være så frække at ændre Kommissionens oprindelige lovforslag, så skal Kommissionen kunne trække i nødbremsen og kræve en vurdering af, om ændringerne indebærer ’unødvendige’ byrder for det store erhvervsliv. Vurderes byrderne at være for store, rulles de tilbage til Kommissionen oprindelige forslag. Medlemslandene skal desuden afholde sig fra at gå foran. Når medlemslandene implementerer EU-lovgivningen, skal de afholde sig fra at udbygge lovgivningen med yderligere regler, fordi det ofte betyder ekstra omkostninger og byrder for virksomhederne. Hvis medlemslandende alligevel gør det, skal de stå skoleret overfor Kommissionen og give en god forklaring. Folk i Bevægelse – Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk Redaktion: Jens Bomholt, jens.bomholt@europarl.europa.eu. Ansvarshavende: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 4 er den 28. august. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa. 3 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015 AJOUR Den europæiske fagbevægelse er meget bekkymret for de planer om en ny lovgivningsmodel i EU, som Kommissionen for nylig præsenterede, fastslår generalsekretær Bernadette Ségol. LIBYEN AFVISER FORSLAG FRA EU Foto: Flickr.com U-kommissionen vil sænke E antallet af druknede bådflygtninge ved at reducere antallet af både. Derfor foreslår EU, at man blandt andet ødelægger smuglerbådene med en militær indsats i libysk farvand. Libyens ambassadør i FN, Ibrahim Dabbashi, stiller sig dog meget kritisk: ”Den libyske regering er ikke blev konsulteret af EU. De har ikke fortalt os, hvilken militær indsats, de vil sætte i vores farvand, så det er meget bekymrende.” Kilde: Jyllands-Posten ENGLAND SKAL TIL VALG OM EU EU foreslår ny udemokratisk lovgivningsmodel Under titlen ”Bedre Regulering” vil EU-Kommissionen ændre markant på den måde, EU lovgiver på i dag. Men forslaget er både udemokratisk, farligt og teknokratisk, advarer organisationer og fagbevægelse. Af Jens Bomholt, pressemedarbejder // Fremover skal et ekspertpanel – uden en eneste folkevalgt eller anden politisk aktør – nikke ja til et lovforslag, før det kan fremsættes til behandling i EU. Sådan ser fremtiden ud, hvis det står til EU-Kommissionen, der i slutningen af maj præsenterede en helt ny lovgivningsmodel under navnet ”Bedre Regulering”. Ud over ekspertpanelet, der altså får magt til at kvæle nye lovforslag, hvis de skønnes at være byrder for eksempelvis erhvervslivet i Europa, vil Kommissionen også centralisere mere af lovgivningsmagten hos sig selv i stedet for hos Ministerrådet og EU-Parlamentet. Det skyldes, at Kommissionen er utilfreds med de mange ændringsforslag, som især Parlamentet stiller til de lovforslag, Kommissionen præsenterer. EU-toppen ønsker derfor en model, hvor Kommissionen kan trække i nødbremsen, hvis Parlamentet eller Ministerrådet skulle driste sig til at ændre radikalt på Kommissionens lovforslag. Deprimerende kurs Endelig ønsker Kommissionen med ”Bedre Regulering” at afholde medlemslandene fra at udbygge EU-lovgivningen med yderligere regler og bestemmelser, fordi det ofte betyder omkostninger og reguleringsmæssige byrder for virksomheder. Overordnet set er det en meget deprimerende kurs, Kommissionen har slået ind på, mener medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari. ”Det er svært at være imod flotte ord som bedre regulering og mindre bøvl. Men kigger man bag PR-kampagnen, så gemmer der sig en teknokratisk dagsorden, der handler om at eksperter og virksomhedsrepræsentanter skal kunne blokere for lovgivning, der måtte udfordre virksomheders vilkår – for eksempel »Kommissionen er utilfreds med de mange ændringsforslag, som især Parlamentet stiller til de lovforslag, Kommissionen præsenterer.« nye og strammere miljø- og sundhedskrav eller sociale hensyn. Det er helt uacceptabelt,” siger hun. Ingen hensyn til sociale forhold Den opfattelse deler man i store dele af den europæiske fagbevægelse, hvor paraplyorganisationen ETUC hurtigt var ude med en krads kritik af Timmermans og Kommis sionens nye lovgivningsdagsorden. ”Jeg er meget skeptisk over for at give såkaldte eksperter en meget større rolle i EU-lovgivningen. Konesekvensanalyser er ikke bare ”tekniske”, men er politiske anbefalinger baseret på begrænsede kriterier som ”omkostninger” for erhvervslivet uden at tage hensyn til sociale goder,” siger generalsekretær i den europæiske fagbevægelses sammenslutning, Bernadette Ségol. Hun forventer dog i samme ombæring ikke, at Kommissionen lykkes med sine radikale planer. ”Jeg tror ikke Kommissionen slipper af sted med at begrænse demokratisk valgte politikeres ret til at ændre lovforslag i den ”bedre regulerings” hellige navn,” siger hun. Låser medlemslandene ETUC frygter også, at Kommissionens nye lovgivningsmodel vil gøre det sværere for medlemslande at gå foran og sikre bedre miljøbeskyttelse eller arbejdstagerrettigheder end de minimumsstandarder, som EU traditionelt lægger op til. ”Kommissionen anklager medlemsstaterne for at gå for langt, når de implementere EU-lovgivningen. Når den gør det, gør de minimumstandarder til maksimum, og det svækker alle sociale fremskridt,” påpeger Bernadette Ségol. Den bekymring deler LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, der følger Kommissionens afreguleringsdagsorden meget tæt. ”I Danmark kan vi for eksempel ønske at fastlægge et højere niveau af miljøbeskyttelse og arbejdsmiljøregler. Men Kommissionens forslag vil uundgåeligt føre til, at man oftere blot vil vælge at følge minimumsstandarden fra EU. Det risikerer at føre til et lavere beskyttelsesniveau af blandt andet arbejdstagere i Danmark,” siger hun. Farvel til miljøbeskyttelse Denne bekymring fik også hurtigt en lang række miljø- og forbrugerorganisationer i Europa til at kritisere forslaget om ”Bedre Regulering”. ”Som resultat af en stærk lobbyisme fra et stærkt erhvervsliv planlægger Kommissionen at svække, forsinke og eliminere miljømæssige standarder fremover”, siger Magda Stoczkiewicz, der er direktør for miljøorganisationen Friends of the Earth. Planerne om ”Better Regulation” er en del af Kommissionens omfattende REFIT-program, som igen er en afløber af det såkaldte Stoiber-udvalg. Alle tiltagene har været kritiseret over en bred kam for at medføre deregulering af forbrugerog arbejdstagerbeskyttelse. Siden har Kommissionen på en stort anlagt høring bebudet, at man ønsker at genstarte den sociale dialog i EU og dermed inddrage de sociale partnere meget mere i lovgivningsarbejdet. Men det harmonerer dårligt med ”Better Regulation”, der går den helt modsatte vej, påpeger Marie-Louise Knuppert fra LO. ”EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har ved flere lejligheder understreget, at han ønsker at styrke den sociale dialog i Europa. Det gør man ikke ved at sætte spørgsmålstegn ved de aftaler, der er demokratiske resultater af selv samme sociale dialog, siger Marie-Louise Knuppert. fter det engelske parE lamentsvalg varsler den engelske statsminister David Cameron, at England inden for de næste to år skal stemme om, hvorvidt de fortsat skal være en del af EU. Det forlyder, at en godkendelse af afstemningen vil blive inkluderet i Dronningens tale d. 27. maj. Der går ligeledes rygter om, at afstemningen allerede kan finde sted til næste år. Kilde: The Guardian EU: LOVGIVNING MÅ IKKE SKADE VIRKSOMHEDER U-Kommissionen har set sig E sur på den mindsteløn, som den tyske regering har indført for chauffører, der kører på tyske landeveje. Kommissionen mener, at mindstelønningerne er uforenelige med den frie bevægelighed. Tyskland har lovfastsat chaufførmindstelønnen som et værn mod den stigende sociale dumping, der findes på transportområdet i hele Europa. Det er første gang, at EU direkte går i kødet på et nationalt lønspørgsmål. Kilde: EUObserver.com FÆLLES DIGITALT INDRE MARKED TRUER OPHAVSRETTEN U vil lave ét stort digitalt E fællesmarked, hvor alle digitale barrierer nedbrydes. En lang række danske producent-organisationer som Dansk Journalistforbund, Forlæggerforeningen, KODA og mange andre advarer mod EU-planerne. Det vil ifølge organisationerne rive tæppet væk under ophavsretten i Danmark og føre til døden for den kulturelle mangfoldighed i Danmark. Kilde: Forlæggerforeningen 4 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015 EU-Parlamentet er mere TTIP-kritisk end Christiansborg EU-medlemskabet betyder, at danske politikere og regeringen er stoppet med at have en selvstændig politik på afgørende internationale spørgsmål som TTIPforhandlingerne med USA. I stedet bakkes der blindt op om EU-Kommissionen. Rina knokler for ISDS-afvisning Af Henrik Bang Andersen, politisk rådgiver // EU-Parlamentet er en vigtig platform for Folkebevægelsen, fordi vores plads i parlamentet tjener som et talerør for vores budskaber og kritik af unionssamarbejdet. Pladsen i parlamentet er med til at gøre Folkebevægelsen interessant for journalister og offentligheden imellem valgene og imellem folkeafstemningerne. Men nu og da sker det, at vi også kan bruge vores plads i parlamentet til at forsvare lønmodtagere mod EU’s dårligdomme gennem vores parlamentariske arbejde i EU-parlamentet. Det har for eksempel været tilfældet under de igangværende forhandlinger mellem EU og USA om den nye transatlantisk frihandelsaftale – også kaldet TTIP – som Folkebevægelsens landsmøde sidste år vedtog at prioritere kampen imod. Sværdslag om TTIP TTIP er noget, som i langt højere grad deler vandene i EU-Parlamentet, end det er tilfældet på det EU-begejstrede Christiansborg. Blandt Christiansborg-politikerne hersker der en opfattelse af, at TTIP er et ubetinget gode – det gælder også blandt erklærede EU-skeptiske partier som DF. I EU-Parlamentet er TTIP-forhandlingerne et af de mest omdiskuterede spørgsmål, som næsten alle parlamentariske udvalg er involveret i. Sværdslagene går ikke bare på tværs af de klassiske politiske grupperinger, men også på tværs af udvalgene. Selv blandt de europæiske socialdemokrater er der intern konflikt om TTIP-linjen. Betyder det så, at europæiske socialdemokrater er mere ’fornuftige’ og mere EU-kritiske end danske socialdemokrater? Nej, selvfølgelig ikke. Når dele af de europæiske socialdemokrater er splittet på TTIP, skyldes det, at de er blevet tvunget til det, idet fagbevægelsen i andre lande som Tyskland, Frankrig, Spanien og Portugal er langt mere kritisk overfor TTIP end deres skandinaviske venner. »TTIP er noget, som i langt højere grad deler vandene i EU-Parlamentet, end det er tilfældet på det EUbegejstrede Christiansborg.« I Danmark har toppen af dansk fagbevægelse – anført af Dansk Metal – bakket helhjertet op om TTIP og deres venner i regeringen. ISDS er den store synder Når det er svært for fagbevægelsen i andre europæiske lande at æde TTIP, skyldes det især den kontroversielle ISDS-mekanisme. ISDS (Investor to State Dispute Settlement) er en mekanisme i TTIP-aftalen, som giver multinationale virksomheder ret til at sagsøge vores statskasse, hvis demokratiet indfører lovgivning, som måtte indebære en begrænsning af virksomhedernes forventede profit. ISDS eksisterer allerede i mange inve sterings- og frihandelsaftaler, men i vores del af verden har vi endnu ikke haft de store oplevelser med ISDS. Til gengæld er det noget, man kender alt for godt i udviklingslandene. For eksempel har Danmark en investeringsaftale om ISDS med Algeriet. Den aftale har danske Mærsk brugt til at sagsøge befolkningen i Algeriet. For tidligere kolonilande er kontrollen med naturressourcer ikke bare en af de største udfordringer, det er også et vigtigt symbol på landenes frihed og selvstændighed. For at fejre 50-året for Algeriets selvstændighed indførte regeringen en skat på udenlandske selskabers ekstraordinære profitter på olieudvinding i landet for at sikre at en del af værdien også tilfaldt Algeriets befolkning. Den højere beskatning var dog for stærk tobak for Mærsk, som efterfølgende brugte ISDS-aftalen til at sagsøge Algeriet ved en lukket særdomstol. Et forlig blev indgået, som betød, at Algeriet måtte udbetale 5 milliarder kroner i erstatning til Mærsk. ISDS er også aktuel, når det gælder kampen for reallønsstigninger. I 2012 lagde det franske selskab Veolia sag an mod Egypten og krævede ca. 750 millioner kroner i erstatning, bl.a. fordi mindstelønnen i Egypten var blevet hævet. Veolia står for affaldshåndtering i storbyen Alexandria, og den højere løn, mener Veolia, forringer investeringen i en sådan grad, at det strider mod en aftale mellem Frankrig og Egypten. ISDS forrykker altså på radikal vis forholdet mellem marked og demokrati. Derfor har Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, arbejdet ihærdigt for at få begravet ISDS. Rina er blevet udpeget af sin politiske gruppe som TTIP-ordfører i udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender. Selvom det ikke er lykkedes Rina at få vedtaget en afvisning af TTIP-forhandlingerne som sådan, så er det lykkedes hende at få vedtaget en beslutning om, at EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg afviser ISDS-mekanismen: ”Inklusionen af enhver form for private særdomstole i TTIP må afvises”, lyder det i vedtagelsen. Det er en lille sejr, men det er trods alt en sejr, som kan være med til at binde MEP’erne i beskæftigelsesudvalget til at stemme nej til TTIP, når parlamentet skal tage endelig stilling til den færdigforhandlede aftale. TTIP-forhandlingerne forventes gennemført i løbet af 2015. Derefter skal aftalen godkendes af den amerikanske kongres og EU-parlamentet. Det er uvist om aftalen skal ratificeres i de enkelte EU-lande. Står det til EU-Kommission, vil man helst undgå en ratificeringsproces i alle 28 medlemslande. Husk at vise din modstand mod TTIP. Skriv under på www.stop-ttip.org Tiden er løbet fra EU-mastodonten Af Thorkil Sohn // Det kan være svært at overskue alle detaljer i Danmarks lange forhold til EU. Men enhver kan overskue hovedlinjen. Det er kun gået én vej. EU har fået mere og mere magt. ”Danmarks selvstændighed” og ”vort folkestyre” kan snart være tomme udtryk uden indhold. Men den pris er værd at betale, siger nogle. EU sikrer os fred ovenpå to verdenskrige og oven i købet økonomisk tryghed. Så der står vi. Med ”Danmarks selvstændighed” og ”folkestyre” på den ene side og ”fred” og ”velstand” på den anden side. Fire værdier, som de fleste finder positive. Derfor er mange sønderrevet i deres indre. Tankerne indbyrdes forsvarer og anklager hinanden. En eftertænksomhed hos den almindelige mand, der rager himmelhøjt op over mange politikeres skråsikre holdninger. Og som giver sig udslag i, at folkeafstemninger om EU-spørgsmål er valggysere. Mange tror og håber, at problemerne kan afhjælpes ved en reform af EU. Den forbundsstat, som opsluger landene, kan rulles tilbage og erstattes af et ægte og demokratisk samarbejde mellem Europas fædrelande. På den måde kan både selvstændighed og folkestyre samt fred og velstand bevares. Meget tyder desværre på, at det vil gå disse reformister, som det gik musen, der lod sig æde af katten, for at reformere den indefra. Mere og mere tyder tværtimod på, at EU, trods alle gode bestræbelser, slet ikke magter at sikre fred og velstand. Der er social elendighed i store områder af EU. Mange EU-politike- re mener, at problemerne kan løses, bare vi får ”mere” union, mere af den medicin, som hidtil kun har gjort sygdommen værre. Den yderli- »Mere og mere tyder tværtimod på, at EU, trods alle gode bestræbelser, slet ikke magter at sikre fred og velstand.« gere magtesløshed, som dette vil medføre, kombineret med den bitre nød, kan føre til det modsatte af fred, nemlig indre uro og vold. Folkebevægelsen mod EU har som sit mål at frigøre Danmark fra EU og i stedet satse på alternativer, f.eks. nordisk samarbejde, en samarbejdsaftale med EU og en opprioritering af arbejdet i andre internationale organisationer. Og indtil Danmark kan blive frit igen, vil Folkebevægelsen forsøge at afbøde de værste følger af EU’s politik. Ingen ved, hvad fremtiden bringer. Vil Storbritannien stemme sig ud af EU? Vil EU føre til nye kriser? Eller vil EU vise sig at være svaret på vore store problemer? Enhver må gøre op med sig selv. Jeg er desværre sikker på, at EU ikke er den rette vej. Er vi slået ind på en forkert vej, da er den mand mest fremsynet, som først foreslår, at vi vender om. I en globaliseret verden med hastige ændringer i forholdene er det ingen naturlov, at mastodonter klarer sig bedst. Det kan tænkes, at et mindre land hurtigere og mere hensigtsmæssigt kan tilpasse sig situationen. Det er uden tvivl værd at afprøve. 5 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015 EU har sat Grundloven ud af kraft EU-rettens forrang sætter grænser for vores lovgivning. Den eneste måde, hvorpå Grundloven igen kan komme i højsæde som øverste lovtekst, går gennem en dansk udmeldelse af EU. Af Sven Skovmand, ansvarshavende redaktør // »Den bedste og dyreste lov, vi har, hedder Grundloven. Navnet fortæller, at den er grunden, stenene, cementet, fundamentet under lovenes hus. Hvis grunden skrider under huset, er det galt fat. Hvis Grundloven bliver taget fra os, hvis den bliver sat ud af kraft, eller hvis vi selv svigter og glemmer den, så mister vi noget af det kostbareste og værdifuldeste, som vi danske ejer…« Ja, sådan sagde forfatteren Martin A. Hansen i et af de radioforedrag, der efter hans død blev samlet af Gyldendal i bogen »Af folkets Danmarkshistorie«. Ingen drømte dengang om, at Grundloven skulle blive tilsidesat. Ikke af militær magt som under den tyske besættelse, men af højtstående embedsmænds og politikeres ligegyldighed over for Danmarks interesser. Grundloven består stadig på visse områder. Den beskytter os – endnu – mod politimæssige overgreb og krænkelse af ytringsfriheden. Men den er ikke længere grundlaget for vores lovgivning. Det er EU’s traktater og EU’s domstol i Luxembourg. Det blev slået fast i Lissabon-traktaten, hvori det i erklæring 17 blandt andet står: »Konferencen erindrer om, at traktaterne og den ret, der vedtages af Unionen på grundlag af traktaterne, i overensstemmelse med Domstolen for Den Europæiske Unions faste retspraksis har forrang frem for medlemssta- ternes ret… Den omstændighed, at princippet om fællesskabets forrang ikke medtages i den nye traktat, ændrer ikke på nogen måde ved dette princip…« Love, der vedtages efter Grundlovens regler, kan altså når som helst erklæres for ugyldige, hvis EU har eller får andre bestemmelser. Hvordan er det gået så vidt? Princippet om EU-rettens forrang bygger på en dom fra EU-Domstolen i Luxembourg fra 1964 i sagen »Costa mod ENEL« Da de danske »Men Grundloven er ikke længere grundlaget for vores lovgivning. Det er EU’s traktater og EU’s domstol i Luxembourg.« vælgere i 1972 skulle tage stilling til EU, fik de intet at vide om denne dom. Det gjorde de heller ikke ved de følgende folkeafstemninger. Og Lissabon-traktaten, hvor det rent faktisk kom til at stå, fik de ikke lov til at stemme om. Juristen Erik Siesby erklærede ganske vist i 1972, at dommen var så vidtgående, at man ikke kunne nøjes med en afstemning efter § 20, men måtte ændre Grundloven, hvis vi skulle være medlem af EU. Men regeringen erklærede blot, at den ikke havde anerkendt EU-traktaterne får mere og mere forrang over Grundloven.” (Foto: Folketinget/Thorkild Jensen) dommen, Og da man forsøgte at få Højesteret til at erklære folkeafstemningen for ugyldig, nægtede retten at røre ved sagen. Det ville kræve, at sagsøgerne havde direkte interesse i loven, sagde man. Og overholdelsen af demokratiske principper kunne tydeligvis ikke betragtes som en »direkte interesse«! Det må retfærdigvis siges, at Højesteret siden har ændret opfattelse på dette punkt. Nu er det bare for sent. For hvor EU kunne have fortsat uden problemer, selvom danskerne havde sagt nej i 1972, var en dansk tilslutning nødvendig for at gennemføre Lissabon-traktaten. Og alle vidste, at en folkeafstemning om traktaten med næsten 100 procent sikkerhed ville føre til et dansk nej. Derfor måtte Højesteret imod al sund fornuft erklære, at en afstemning efter § 20 var i overensstemmelse med Grundloven. Hvad gør vi? Vi skal naturligvis fejre Grundloven den 5. juni. For selv om den ikke bliver overholdt, er den dog stadig et vidnesbyrd om en tid, hvor vi selv rådede over vores folkestyre, og hvor EU ikke fandtes. Og selv de mest ivrige EU-tilhængere har det dårligt med at erklære Grundloven for ligegyldig. Men ønsker vi at genindføre demokratiske tilstande og leve op til Martin A. Hansens ord, er det nødvendigt, at vi kommer ud af EU. Det er også det, vi må sige den 5. juni. 80 ÅR: TILLYKKE TIL OLE KRARUP Af Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær // Den 17. marts rundede den mangefacetterede Ole Krarup 80 år. Det er ikke en tør juraprofessor, vi har med at gøre her – tværtimod er Ole blevet knyttet til en række sager igennem årene. Man kan sige, at Ole har været samfundets advokat, før han i 1994 blev Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet, hvor han repræsenterede os med eftertryk i 12 år, indtil en ulykke i 2006 desværre forhindrede ham i at fortsætte. Som beskrevet i det hæfte, Folkebevægelsen i 2006 udgav, så har Oles fingeraftryk i Parlamentet ikke været brugt til at styrke unionen og dens institutioner og dermed undergrave det danske folkestyre. Fingeraftrykket har vist sig på en række andre områder i forsvaret af miljøet, retssikkerheden, forbru- gerne, fagbevægelsen, kunstnerne og ikke mindst det nationale demokrati – oftest i modstrid med holdningerne hos det store flertal i EU-parlamentet, som han selv har beskrevet i bogen ”Fingeraftryk – 10 fortællinger fra Europa-Parlamentet”. Det har været i god overensstemmelse med Oles store samfundsindsats også før han blev MEP. Samfundets advokat i f.eks. forsvar for Christiania, indsatsen mod A-kraft eller i sagen om Øresundsbroen for Greenpeace, indsatsen for udviklings-og andre miljøorganisationer og ikke mindst hans popularitet i fagbevægelsen som en kapacitet inden for arbejdsret og forsvar for faglige rettigheder. Ole har altid været EF/-EU-modstander og været med siden 1972. Det har ikke mindst præget Oles kæmpeindsats i forbindelse med retssagerne om unionen i sidste halvdel af 90erne og senest i forbindelse med Lissabon-traktaten. Og mange husker Ole og hvordan han brændte rent igennem i afslutningsdebatten på tv forud for Maastricht-afstemningen i 1992 og gav daværende statsminister Poul Schlüter en juralektion for åben skærm. Nej, kedeligt er det ikke, når Ole folder sig ud. Med udtryk som argumentresistent eller notorisk fremadskridende kværulantforrykthed, skallesmækkende mimoser og en række andre udtryk har Ole gang på gang sat liv i debatten. Og så er Ole oveni et imødekommende og varmt menneske. Så vi vil gerne gentage et stort tillykke med fødselsdagen fra hele Folkebevægelsen. 6 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015 GRUNDLOVSDAG GRUNDLOVSDAG I RIIS SKOV GRUNDLOVSDAG I KØBENHAVN Fredag den 5. juni 2015 Mødet begynder kl. 13 på Tumlepladsen ved Ferdinandspladsen Reserver dagen, medbring madkurven og tag i skoven Talere: – Rina Ronja Kari (Medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU) – Kirsten Normann Andersen (Formand for FOA i Århus) – Det Røde Kor synger Fredag 5. juni Sted: Gammel Torv i København Program: Med forbehold for ændringer • 13.30-13.45 Velkomst ved Lars Østergaard og derefter Sebastian Dorset, der bliver konfrencier. • 13.45-14.00 Christian Juhl, MF for Enhedslisten • 14.00-14.20 Musik ved Arne Würgler • 14.20-14.35 Sebastian Dorset giver den gas • 14.35-14.55 Musik ved Arne Würgler • 14.55-15.10 Johanne Langdal Kristiansen, Retsforbundet • 15.10-15.30 Musik ved MC Einar og Kuntakt • 15.30-15.45 Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. • 15.45-16.30 Musik ved MC Einar og Kuntakt GRUNDLOVSDAG PÅ FYN Fredag 5. juni, kl. 14.30 Sted: Amfiscenen, Brandts Klædefabriks Scene, Odense Program: • 14.30-14.55: Velkomst ved Lisa M. Bentzen, skuespiller og derefter musik • 14.55-15.10: Jeppe Nevers, historiker; ”Hvad er demokrati?” • 15.20-15.35: Ole Nors Nielsen, Folkebevægelsen mod EU; ”Verden er meget større end EU” • 15.45-16.00: Kristina Stoltz, forfatter; ”Asylpolitiken er uanstændig” • 16.10-16.25: Jens Jonatan Steen, Tænketanken CEVEA; ”Stigende ulighed og stigende fattigdom” • Musik afslutning Arrangører: Folkebevægelsen mod EU og Frit Norden GRUNDLOVSMØDE PÅ BORBJERG MØLLE KRO Fredag 5. juni 14:00-17:00 Sted: Borbjerg Møllevej 3, 7500 Holstebro I år er der fokus på to aktuelle forhold: 100-års jubilæet for grundloven af 1915 (kvindernes valgret) og Danmarks forhold til EU set i grundlovens lys. Talere: – Inge-Marie Tryde Martensen fra Nordisk Alternativ og EU-parlamentskandidat. – Thorkil Sohn fra retsforbundet og Folkebevægelsen mod EU. Der vil være mulighed for kommen- KALENDEREN tarer og debat. Vi vil synge 4–5 gode sange fra højskolesangbogen og nyde kroens servering; idet der kan købes kaffe med brød og øl og vand i pausen mellem de to taler. Arr. støttes Europanævnet og af Folketinget (pulje vedr. grundlovs jubilæet). Alle er velkomne! Mvh. arrangørerne: Midt og Vestjyder mod EU under folkebevægelsen mod EU og Retsforbundet i Ringkøbing og Viborg Amter. GRUNDLOVSDAG I STRANDBYPARKEN Fredag 5. juni 14:00-16:00 Sted: Strandbyparken, Esbjerg Mød Dennis Kristensen, formand for FOA og Preben Kristensen fra Folkebevægelsen mod EU – Musikalsk underholdning ved Valther Mathiasen og Jan Iversen. GRUNDLOVSMØDE VED GUDHJEM Fredag 5. juni Sted: Grundlovsmøde i Holkadalen ved Gudhjem Arrangører: Folkebevægelsen mod EU-Bornholm og Enhedslisten Bornholm Talere: – Landssekretær i Folkebevægelsen mod EU: Poul Gerhard Kristiansen. – Medlem af Folketinget for Enhedslisten: Henning Hyllested. – Lokal taler fra Enhedslisten-Bornholm: Niclas Fick. Tidspunktet for mødet er ikke endeligt fastlagt, men det bliver sandsynligvis kl. 15:00. Jylland Esbjerg Foreningernes dag i Esbjerg Tid: Lørdag 5. september Sted: Esbjerg Det er foreningernes dag i Esbjerg – vi er med! Det skal du også være! Møde i Esbjerg Tid: Onsdag 30. september Sted: Esbjerg Møde med valg af delegerede og efterfølgende offentligt møde. København København NV Medlemsmøde Tid: Mandag 5. oktober 19:00-21:00 Sted: Nordvest Bogcafe, Frederikssundsvej 64 Medlemsmøde med valg til landsmødet, og diskussion af situationen for EU-modstanden efter folketingsvalget. Fyn Odense Evaluerende møde om konference Tid: Lørdag 8. august 19:30-21:30 Sted: Huset i Absalonsgade, Odense Evaluerende møde efter konference om Bankunionen. Bornholm Mød Folkebevægelsen mod EU ved Folkemødet i Allinge den 11.-14. juni. Læs på næste side en oversigt over de fire events, vi afholder i vores telt, og se, hvornår den traditionelle fodboldkamp mod Europabevægelsen finder sted. Sjælland Roskilde Sommermøde torsdag 18. juni 18:00-20:30 Sted: H/F Roarsgave 15, 4000 Roskilde Vi starter med lidt grillmad og herefter vil Lave Broch fortælle om retsudtagelsen, og hvordan vi skal kæmpe for at bevare den. Haslev Haslevkomiteen afholder medlemsmøde Tid: Torsdag 18. juni 19:30-21:00 Sted: Haslev bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev – mødelokale 2 Haslevkomiteen holder sit kvartals lige medlemsmøde med planlægning af kommende aktiviteter! Hillerød EU-KRATI Af Jørgen Bitsch Sommerfest tirsdag 30. juni 18:0021:00 Sted: Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød i haven Sommerfest med overdådig kulinarisk menu og politisk snak. Søborg Medlemsmøde mandag 5. oktober 19:00-21:00 Sted: Mødelokale 2, Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220 Medlemsmøde med valg af delegerede til landsmødet 2015. Roskilde Møde til forberedelse af landsmøde. Tid: Torsdag 8. oktober 19:00-21:00 Sted: Enhedslistens lokaler, Skt. Pedersstræde 1E, 4000 Roskilde Her skal vi snakke om landsmødet den 24.-25. oktober og vælge delegerede. Vi skal også planlægge det fremtidige arbejde. Deadline til Kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 4 er den 28. august. 7 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015 SÅ KALDER LANDSMØDET IGEN TVÆRPOLITISK EU-MODSTAND PÅ FOLKEMØDET Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator, Folkebevægelsen mod EU // Folkebevægelsen og vores europæiske venner i Europeans United for Democracy (EUD) er igen i år med på Folkemødet på Bornholm, der løber af stablen 11-14. juni. I år har vi fået en stand, der er centralt placeret på Cirkuspladsen. Her vil interesserede kunne få sig en snak om EU, EU-modstand og alternativer til EU. Der vil også blive afholdt fire events: – Et debatmøde om TTIP mellem Folkebevægelsens MEP Rina Ronja Kari og Europabevægelsens næstformand Jens Boe Andersen, der også er EU-chef i Dansk Metal. Det sker lørdag den 13/6 kl. 15 – En spørgekonkurrence om retsforbeholdet med Lave K. Broch om fredagen den 12/6 kl. 12.30 – Et møde om EU og demokrati med landssekretær Poul Gerhard Kristiansen i samarbejde mellem Folkebevægelsen og Retsforbundet. Det er lørdag formiddag kl. 11.30 – Et møde om bankunionen med Allan Vesterlund, der finder sted søndag den 14/6 kl. 11.30. Derudover er der selvfølgelig den årlige fodboldkamp mod Europabevægelsen (13/6 kl. 13). Folkebevægelsen mod EU har vundet de to seneste år, men i år har Europabevægelsen fået forstærkninger bl.a. fra regeringen ved udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Det bliver derfor en rigtig spændende kamp i år, som vi kalder ”Kampen om Europa”. Vi regner stærkt med en ny sejr til EU-modstanden! Udover disse aktivitet vil repræsentanter for Folkebevægelsen mod EU f.eks. Rina, Lave og Allan deltage i events andre steder på Folkemødet. Informationer om disse events kan fås i Folkebevægelsen mod EU og EUD’s stand (som hedder ”C24”). Vi håber, at du kigger forbi, hvis du er med på Folkemødet! // Folkebevægelsen mod EU holder sit landsmøde i Københavnsområdet den 24.–25. oktober 2015. Adressen ligger endnu ikke helt fast, men den vil blive annonceret på vores hjemmeside – og i næste nummer af Folk i Bevægelse – så hurtigt som overhoved muligt. Dette års Landsmøde vil blive præget af den kommende folkeafstemning og kampagnen om retsforbeholdet, men også emner som TTIP og bankunionen vil være temaer. Og vi skal også diskutere spændende oplæg om Folkebevægelsen mod EU’s fremtid, som et udvalg fik som opgave på landsmødet sidste år og som der har været til debat blandt medlemmerne især på den møderække, som er holdt i maj og som fortsætter i juni måned. Så der er nok at diskutere, når vi skal samles til Landsmøde 2015! Husk afholdelse af møder i komiteerne til valg af delegerede, så jeres medlemmer får mulighed for indflydelse. Meget foreløbig dagsorden for Landsmødet: 1.Åbning 2. Politisk, parlamentarisk, organisatoriske beretninger 3.Landsmødeudtalelse 4. Fremtidigt arbejde og årsplan 5. Uddeling af dansk og international træskopriser 6. Regnskab 2014 og budget for 2016. Valg af revisorer 7. Indkomne forslag herunder fastsættelse af kontingent 8. Valg af ny landsledelse 9.Eventuelt Tidsfrister – Forslag til kandidater til landsledelsen: fredag den 9. oktober – Indkomne forslag: fredag den 9. oktober – Ændringsforslag til vedtægter: fredag den 9. oktober – Frist for tilmelding af delegerede og gæster: torsdag den 15. oktober Antal delegerede Husk, at alle komitéer har ret til at sende 5 delegerede til landsmødet. Hertil kommer, at komitéer med mere end 100 betalende medlemmer derudover har ret til at sende 1 ekstra delegeret for hver 50 betalende medlemmer over 100. Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede. Herudover er gæster – uden stemmeret – meget velkomne, men til samme pris som delegerede. Altså kr. 350 i landsmødegebyr og betaling for måltider. Såvel delegerede som gæster har ret til rejserefusion. Foto: Kista Bianco Kjær FOLKE BEVÆGELSENS AKTIVE 1. MAJ // Vi var i Aalborg, Esbjerg og på Bornholm. Vi var i København, Roskilde, Århus, Odense og Skive. Folkebevægelsen afholdt arrangementer ikke mindre end 11 steder til 1. maj i år. Folkebevægelsen var med til alt fra boder til oplæg på bogcaféer. Vi fik delt materialer ud til 1. maj markeringer, og der var god stemning på trods af det noget ustadige vejr. Til venstre et billede fra Folkebevægelsens bod i Fælledparken i København. Foto: Aage Christensen TAK FOR BIDRAGENE – VI SKRUER OP FOR KAMPAGNEN // Det er dejligt at se, hvor mange som giver bidragene – store som små. Alle er lige velkomne og er med til gøre vores kampagner endnu stærkere – og endnu bedre. Lige nu står vi midt i en kampagne om retsforbeholdet. Men selv om den har prioritet, står den ikke alene. TTIP og bankunionen fylder også i billedet – sammen med det almindelige politiske arbejde. Det stiller store krav til vores ressourcer: Vi skal deltage over alt og gøre den nødvendige indsats. Men allerede nu oplever vi stor vilje til at deltage i debatten og kampagnen fra alle i bevægelsen og bevægelsens venner. Vores materialer forsvinder hurtigt og bliver uddelt i kampagneuger, ved husstands- uddelinger eller blot ved at give materialet til venner, bekendte og kolleger. I dette forår har det betydet, at mere end 200.000 stykker materiale er blevet uddelt allerede. Det er meget flot! Siden nytår og frem til 13. maj er der kommet ca. 140.000 kr. ind i frivillige bidrag. Det er vi glade for, men for at holde gryden i kog må vi igen appellere til jeres offervilje for den fælles sag. Derfor vil vi opfordre til fortsatte økonomiske bidrag. Bidragene kan indsættes på vores konto i Folkesparekassen reg. nr. 9860 konto 0000025100. På forhånd rigtig mange tak. Og god Grundlovsdag til alle! BRUG RETSFORBEHOLDSDISKUSSIONEN – SKAF FLERE MEDLEMMER Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Med jeres hjælp lykkedes det at overopfylde vores målsætning om af få 1000 nye medlemmer ind i perioden fra landsmødet 2012 til valget sidste år. Det er stadig flot. Men der er stadig plads til endnu flere medlemmer selv om det er længe siden, Folkebevægelsen har haft så mange medlemmer i kartoteket. Det er klart, at der har været en afmatning siden valget, men alligevel har vi fået 139 nye medlemmer siden 25. august 2014. De 139 medlemmer fordeler sig på følgende komiteer: Region Hovedstaden: 67 Indre By/Christianshavn 2 Frederiksberg6 Østerbro5 Nørrebro8 Amager/Amagerland8 København NV 3 København SV 1 Valby4 Rødovre1 Vestegnen5 Hvidovre3 Brønshøj-Husum3 Vanløse2 Ballerup1 Gentofte/Gladsaxe/Lyngby4 Hørsholm1 Helsingør1 Halsnæs1 Hillerød1 Birkerød2 Farum1 Frederikssund3 Bornholm1 Region Sjælland: 20 Roskilde5 Vestsjælland3 Holbæk2 Kalundborg1 Køge3 Haslev3 Lolland-Falster3 Region Syddanmark 18 Odense6 Assens2 Svendborg4 Kolding1 Haderslev1 Esbjerg4 Region Midtjylland 21 Skive1 Århus10 Odder1 Silkeborg2 Viborg1 Djursland3 Randers3 Region Nordjylland 13 Aalborg-Nørresundby3 Jammerbugt3 Brønderslev3 Hjørring3 Frederikshavn1 Der er stadig plads til NYE MEDLEMMER Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K JEG VIL MED! q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for medlemskab frem til 31. december 2015 q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse) Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen 0893 Sjælland USF B Postnr.By + + + 10435 + + + Adresse Folkebevægelsen mod EU Navn Tlf.nr.E-mail Ved indmeldelse: FødselsdatoUnderskrift God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller g ode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf.: 35 36 37 40. // Medlemmerne kom i en stærk strøm i de sidste måneder op til EU-parlamentsvalget den 25. maj. Det betyder, at vi ikke bare opfyldte landsmøde 2012’s målsætning om 1.000 nye medlemmer inden valget, men overopfyldte det. Den 25. august var resultatet 1.137 nyindmeldelser. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi gentager succesen med et kampagnetilbud, hvor man kan blive medlem for 50 kroner. Nu helt frem til 31. december 2015!! Det er et tilbud, som er til at forstå, og vil give gode muligheder for nye medlemmer til at stifte bekendtskab med Fol- kebevægelsen mod EU og det arbejde, vi laver – og hvad det vil sige at være med i kampen mod EU’s konstante indblanding i flere og flere områder. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er dit svar NEJ, så er det Folkebevægelsen mod EU, du skal være medlem af. Spørg i din vennekreds, din familie, på din arbejdsplads eller på dit studie og giv tilbuddet. På den måde kan de også være med i den organiserede EU-modstand. Den konsekvente og tværpolitiske EU-modstanderbevægelse. Vær hele tiden beredt med hvervemateriale. Kampagnetilbud stadig gældende Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463 (Foto: Wikipedia) Med bankunionen afgiver Danmark handlefrihed. Og dermed suverænitet. Nr. 3 – Juni-juli 2015 Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Det siger Finn Østrup, professor i økonomi ved Copenhagen Business School, CBS. ”Det er selvfølgelig afgivelse af suverænitet i virkelighedens verden, det kan der ikke herske tvivl om,” siger han. Den vurdering skyldes, at dansk deltagelse i bankunionen vil gøre centralbanken i Frankfurt, ECB, til øverste bankmyndighed i Danmark. Som øverste myndighed vil ECB overtage magten over banktilsyn og oprettelsen og nedlæggelsen af danske banker. Regeringens analyse af bankunionens konsekvenser anerkender da også, at Danmark afgiver handlefrihed, hvis vi bliver en del af bankunionen. Det skyldes, at Danmark ved en deltagelse i bankunionen giver ECBs Styrelsesråd – hvor Danmark ikke er repræsenteret – mulighed for på egen hånd at tage de såkaldte ”makroprudentielle værktøjer” i brug. Disse finansielle værktøjer kan bruges til at styre dansk finanspolitik uden om danske myndigheder. Den Europæiske Centralbank vil dermed få afgørende magt over vigtige dele af Danmarks økonomiske politik. Men dette tab af handlefrihed og det faktum, at ECB bliver øverste bankmyndighed i Danmark er altså ifølge juristerne i ministeriet ikke lig med suverænitetsafgivelse. Og derfor skal bankunionen ikke til folkeafstemning eller vedtages af et 5/6-flertal i Folketinget. Beslutningen om dansk deltagelse kan tages af et simpelt Folketings-flertal. »Det er selvfølgelig afgivelse af suverænitet i virkelighedens verden« Ifølge Justitsministeriets jurister afgiver Danmark ikke suverænitet, hvis vi går med i EU’s bankunion. Men det har intet med virkelighedens verden at gøre, påpeger flere professorer. // Dansk deltagelse i EU’s bankunion betyder ikke afgivelse af suverænitet. Så klar lød meldingen fra juristerne i Justitsministeriet, da regeringen i april fremlagde deres analyse af bankunionen og en eventuel dansk indtræden. Men det er en vurdering, der kun bunder i ren jura og paragrafgymnastik, og som intet har med virkelighedens verden at gøre.
© Copyright 2024