Hjertelungeredning
DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Nr. 5/ Dec. ’10 SUND MUND EN KOMPLET GUIDE TIL STÆRKE TÆNDER FOTO: PRESSEFOTO SMUKT SMIL SIGNALERER SUNDHED Ole Henriksen: For mig er det at have en sund mund en del af at leve sundt og passe på sig selv. En sund mund gør en stor forskel. Implantater Flere får bedre livskvaliteten med de rette implantater Mundtørhed Du kan få ødelagt dine tænder af mundtørhed OLE HOVGAARD, OVERTANDLÆGE, PH.D. 2 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER Bakterierne i munden skal jernes hver dag, der skal ikke mange overspringshandlinger til, før det får betydning for tændernes sundhed, og så er ’gode råd dyre’. VI ANBEFALER Ole Hovgaard Overtandlæge, ph.d. Det kræver omtanke og en god teknik! S tort set alle danskere børster tænder dagligt. Mange drømmer om et flot smil med en række funklende hvide tænder i fronten. Mange benytter gerne specielle tandpastaer forsynet med diverse løfter om et smukt smil eller tyer til mere voldsomme indgreb, der kræver både tid og mange penge. Men det er bare ikke altid, at vi kan stole på det, vi ser, og at pengene er givet godt ud. Behov for forebyggelse Selv om hvide tænder sender et signal om sundhed på samme måde, som solbrun hud har gjort det i mange år, og indtil for nylig er hvide tænder ikke automatisk lig med sunde og stærke tænder og en lækker og ren mund. Og selv om danskere overvejende har sunde og flotte tænder, har 92 % af voksenbefolkningen faktisk tandkødsproblemer, og 9 ud af 10 børster ikke tænderne optimalt, dvs. kommer ikke rundt alle steder i tandsættet eller laver slidskader. Konklusionen på den største undersøgelse nogensinde af befolkningens tænder og tandpleje- 1 vaner har da også afdækket, at der stadig er behov for forebyggende tandpleje i Danmark. Faktisk forholder det sig sådan, at 800.000 danskere sjældent får kigget deres tænder efter på en tandklinik. Desværre er der også en tendens til, at unge for at spare penge her og nu undlader den regelmæssige forbyggende undersøgelse, og det kan vise sig at blive en dyr strategi i det lange løb. På tandklinikken kan tandplejeren nemlig opdage tandsygdomme, der i flere faser ikke er synlige for det blotte øje eller kan mærkes. Ved at opdage problemområder i tide og forebygge kan man undgå ubehagelige og dyre behandlinger. Tandbørstning er ikke banalt Det behøver naturligvis ikke altid at være forbundet med tandsygdomme som huller i tænderne, tandsten, tandkødsbetændelse osv. at undlade de regelmæssige tandeftersyn. Det kræver ’bare’, at man er (ualmindelig) god og grundig til at børste sine tænder og bruge tandtråd og mellemrumsbørster, og det er altså slet ikke så nemt eller banalt, som man umiddelbart 2 kunne tro at børste sine tænder rene. De fleste har da også rigtig svært ved børste tænderne helt rene eller har steder i mundhulen, hvor de har svært ved at komme til med tandbørsten. Børst med omtanke Samtidig er der rigtig mange, der ikke har styr på tandbørsteteknikken, og lad mig slå det fast: Det kræver omtanke og en god teknik at børste sine tænder rigtig rene. Når man børster tænder, skal det gøres med omtanke. Det skal ikke gøres per refleks. Man skal være tilstede i handlingen. Det er fx bedre at børste tænder grundigt én gang hver dag end flere gange sjusket tandbørstning i løbet af dagen. Tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster skal helst bruges dagligt, men hver anden dag kan også gå an, hvis der ikke er begyndende huller eller tandkødsbetændelse. Den tid, du bruger på den daglige pleje af dine tænder, er den bedste investering i et smukt og langtidsholdbart smil, og din indsats kommer tifold igen både i tid og penge og sunde og stærke tænder. 3 Elisabeth Gregersen Formand for Tandplejerforeningen. TIPS TIL SUNDE TÆNDER ■■ Børst med en lille,blød tandbørste ■■ Være opmærksom på din børsteteknik,børst både tænder og tandkød ■■ Brug tandpasta med fluor ■■ Børst dine tænder systematisk ■■ Skift tandbørste jævnligt ■■ Børst hellere en gang grundigt hver dag end to gange mindre grundigt ■■ Tjek jævnligt selv din tandbørstning/mundhygiejne med farvetabletter ■■ Brug tandtråd eller mellemrumsbørster mindst hver anden dag ■■ Undgå daglig småspisning af sukkerholdige produkter SIDE 21 “Mundtørhed kan ødelægge tænderne fuldstændigt på mindre end et år, hvis man ikke er meget opmærksom, dvs. bruger receptpligtig tandpasta med særligt højt fluorindhold og går meget hyppigt til tandlægen.” Vi skaber succes for vores læsere! SUND MUND 5. UDGAVE, DECEMBER 2010 Direktør: Jakob Roos Redaktionschef: Anja Christensen Projektleder: Maja Lykke Møller E-mail: maja.lykke@mediaplanet.com Forretningsudvikler: Max Fjellström Layout & repro: Triin Metusalet Tekster: Elisabeth Gregersen, Helle Horskjær, Hans Henrik Rasmussen & Anne Kaae-Nielsen Distribueret med: Politiken Mediaplanet kontaktinformation: Fax: 33 18 81 29 E-mail: info.dk@mediaplanet.com Web: www.mediaplanet.com Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle. 4 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Hvordan passer du på dine tænder? Svar: ’Der er naturligvis den daglige tandpleje med tandbørstning og tandtråd, men så går jeg også til tandlæge fire gange om året. De hyppige besøg gør, at min tandlæge kan se, hvad jeg har behov for, også før det reelle behov opstår.’ ’At have en sund mund er en del af at leve sundt og passe på sig selv’ RÅD Hollywood tænder, neonlys og stakittet. Ole Henriksens tandsæt er blevet kaldt lidt af hvert i de år danskeren har været i spotlyset. Hans smil afslører da også en række snorlige, kridhvide tænder. ”Da jeg flyttede til Los Angeles fandt jeg en meget dygtig tandlæge, en tandlæge, som lagde vægt på, at mine tænder skulle se naturligt, pæne ud,” siger Ole Henriksen. Derfor fik han sine tænder rettet, og bleget. ”Jeg er en mand, der smiler meget, og for mig er det vigtigt at have smukke og vedligeholdte tænder. Med sit smil formidler man med det samme en dejlig kontakt til sine medmennesker.” Allerede som barn blev han opmærksom på, hvor vigtigt det er at passe på sine tænder. Hjemme i Nibe slæbte hans mor nemlig Ole Henriksen med til tandlæge flere gange om året. ”Hun lagde stor vægt på, at vores tænder skulle være sunde. Det var ikke kun, at vi ikke havde huller, vores tandkød skulle også være sundt.” Det skal Ole Henriksens tænder stadig, og i dag er det at have en sund mund, blevet en del af hans livsstil. ”For mig er det at have en sund mund en del af at leve sundt og passe på sig selv. En sund mund gør en stor forskel, og smukke tænder og et smukt smil betyder meget for mig,” fortæller Ole Henriksen, der åbnede sin første skønhedsklinik i 1975. Deler tandlæge med Brad Pitt For et smukt smil signalerer selvtillid og sundhed. Og det er vigtigt, især når man har et arbejde som Ole Henriksens. ”Smukke og vedligeholdte tænder gør, at man føler sig godt tilpas og så synes jeg også, at smukke tænder gør, at man ser yngre ud,” siger den 59-årige dansker, som bor i Los Angeles med sin amerikanske mand Lawrence. Dagligt møder man mennesker, som går højt op i at pleje og passe deres hud, men for Ole Henriksen er det mindst li- PROFIL Ole Henriksen ■■ Født: 13. april 1951 i Nibe ■■ Privat: Bor med sin mand Lawrence i Los Angeles ■■ Erhverv: Hudspecialist og kosmetolog. Han har en skønhedsklinik på 8622 West Sunset Boulevard i Beverly Hills ■■ Andet: Åbnede sin første skønhedsklinik i 1975 geså vigtigt at pleje og passe sine tænder. ”Det er en del af hele pakken. Jeg spiser sundt for den mad, vi spiser har også indflydelse på vores tænder, jeg motionerer, plejer min hud og selvfølgelig også mine tænder,” fortæller han. Fire gange om året besøger Ole Henriksen sin tandlæge. For ham handler tandpleje nemlig også om at forebygge. ”Jeg elsker at gå til tandlæge. Jeg får altid mine tænder renset, og så kigger min tandlæge på, hvordan mine tænder og mit tandkød ser ud. De hyppige besøg gør, at min tandlæge kan se, hvad jeg har behov for, også før det reelle behov opstår,” siger skønhedseksperten, der deler tandlæge med stjerner som Brad Pitt, Angelina Jolie og Jennifer Aniston. Tandbørsten i guldetui Han indrømmer, at han bruger masser af penge på sine tænder, og det vil han fortsætte med. ”Jeg gør det med glæde, for det er en investering for mig.” Det er også en investering, når Ole Henriksen bruger tid på sine tænder til dagligt, og han understreger, at det kræver en personlig indsats, hvis man vil smile et kridhvidt smil af hans kaliber. ”Jeg børster mine tænder mindst to gange om dagen og så bruger jeg tandtråd og tandstikker, det er fantastisk,” siger han og fortsætter: ”Jeg masserer også mit tandkød. Det gør jeg med min finger og det gør jeg både morgen og aften.” Og i sin mappe har Ole Henriksen altid sin tandbørste. I et etui af guld. ”Når vi har spist, så tager jeg etuiet frem med min tandbørste, og så går jeg på badeværelset og renser tænder. Både Lawrence og vores venner griner af mig, men det er altså vigtigt for mig at få renset mine tænder med det samme,” fortæller Ole Henriksen. HELLE HORSKJÆR HANSEN red@mediaplanet.com DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DECEMBER ’10 · 5 5 SHOPPING, KULTUR OG TANDLÆGEBESØG Spar penge i Sverige På grund af den lave svenske krone er der mange penge at spare ved at køre en tur over broen.Især hvis du står foran at skulle have lavet større arbejder som broer,kroner eller lere fyldninger. 1 Få kultur med i handlen I samme omgang kan du få set lidt nærmere på broderlandet. For eksempel det imponerende Turning Torso højhus, hvis det er Malmö turen går til, eller nogle af de kulturelle tilbud . 2 De forstår dansk I Malmö indes der lere tandlæger, som int forstår dansk, ligesom nogle af dem taler dansk ganske pænt efter at have set og behandlet så mange danske tænder. De leste klinikker har også en dansk hjemmeside. 3 Standarden holder Uddannelsesniveauet er det samme,og man kan forvente samme standard på udstyret i Sverige som hos en dansk tandlæge.Både på tandlægernes egne hjemmesider og på sider som for eksempel avmintand.dk kan du læse mere om de enkelte klinikker. 4 Tag på cafe for pengene SMIL SKABER DEJLIG KONTAKT ’Jeg er en mand, der smiler meget, og for mig er det vigtigt at have smukke og vedligeholdte tænder. For med sit smil formidler man med det samme en dejlig kontakt til sine medmennesker,’ mener Ole Henriksen. FOTO: PRESSEFOTO Man kan selvfølgelig også bare vælge at bruge de penge, man har sparet, på en kop kafe eller en øl på en af de mange hyggelige cafeer, der indes i for eksempel Malmö. 5 HANS HENRIK RASMUSSEN red@mediaplanet.com 6 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER TIP 1 Peter Lindkvist Tandlæge. VEJEN TIL EN REN MUND Tandhalsene skal også være pæne Tandlæge Peter Lindkvist har i de sidste ni år arbejdet med såkaldte retraktioner, det vil sige, når tandkødet trækket sig tilbage, og han fortæller, at det er et område, som der i de senere år er kommet et stigende fokus på. UDSKIFT DIN TANDBØRSTE OFTE Hvis du vil have en god mundhygiejne, skal du skifte din tandbørste jævnligt. For en slidt tandbørste børster ikke ordentligt, og så kan en gammel, slidt tandbørste også være fyldt med bakterier. FOTO: SHUTTERSTOCK Tandbørsten skal skiftes hver tredje måned ■■Spørgsmål: Hvorfor skal man have ny tandbørste fire gange om året? ■■Svar: En slidt tandbørste kan ikke rense dine tænder ordentlig, så skift din tandbørste ud, når hårene begynder at sprede sig, og gør det mindst hver tredje måned. Har din tandbørste rundet de tre måneder eller stritter hårene vildt omkring,er det tid til at udskifte den. ”Hvis du vil have en god mundhygiejne, skal du skifte din tandbørste jævnligt. For en slidt tandbørste børster ikke ordentligt, og så kan en gammel, slidt tandbørste også være fyldt med bakterier,” fortæller formand for Tandlægeforeningen og praktiserende tandlæge,Susanne Andersen. Tandplejer og underviser ved tandplejeruddannelsen i Århus,Jette Noes, er enig. ”Når en tandbørste er slidt, kan den ikke jerne belægningerne ordentligt. Og er belægningerne ikke ordentlig væk, kan man få tandkødsbetændelse og huller - det, der kaldes caries,” forklarer hun. Kvinder passer bedre på tænderne I følge en dansk undersøgelse skifter over halvdelen af danskerne tandbørste hver tredje måned. Undersøgel- ”Når en tandbørste er slidt, kan den ikke fjerne belægningerne ordentligt. Og er belægningerne ikke ordentlig væk, kan man få tandkødsbetændelse og huller det, der kaldes caries.” Susanne Andersen Formand for Tandlægeforeningen og praktiserende tandlæge. sen viser også, at det især er kvinderne,der har nemmest ved at skille sig af med deres tandbørste,i hvert fald skif- ter 78 procent af kvinderne tandbørste ire gange om året mod 68 procent af mændene. De tal overrasker ikke for- FAKTA OM DÅRLIG ÅNDE ■■ Den ubehagelige lugt skyldes oftest dårlig mundhygiejne, eksempelvis mangelfuld tandbørstning. ■■ Tandkødsbetændelse og paradentose kan fører ofte til dårlig ånde. Derfor er det vigtigt med jævnlige, grundige tandrensninger. ■■ Hvis man lider af tørhed i munden, kan der også opstå dårlig ånde. ■■ Jo længere tid der er gået, siden man har spist, jo større risiko er der for dårlig ånde. ■■ Nogle typer af lægemidler kan også give anledning til dårlig ån- de. Det gælder specielt lægemidler, som bliver brugt til behandling af depression og andre psykiske lidelser. ■■ Det er vigtigt, at man sørger for at have en god mundhygiejne. Lad tandlægen hjælpe dig, og bliv instrueret i brugen af den rigtige tandbørste og børsteteknik. ■■ Tungen skal også holdes ren. Den kan du børste med en tandbørste eller rense med en speciel tungeskraber. ■■ Spørg tandlægen om råd, hvis du har problemer med dårlig ånde! ■■ Læs mere på www.tandlaegeforeningen.dk manden for Tandlægeforeningen, Susanne Andersen. ”Kvinder er generelt bedre til at passe på deres tænder. De går også hyppigere til tandlægen end mænd, og de er ofte mere fokuseret på forebyggelse,” siger hun. Suppler tandbørstningen med tandstik eller tandtråd For god mundhygiejne er ikke bare at skifte den slidte tandbørste. Det handler om at børste sine tænder ordentligt. ”Det er ikke nok at børste sine tænder to gange om dagen, så skummet står om munden på en, hvis man ikke børster dem rigtigt og børster dem, så de bliver rene.Og det er nemmere sagt end gjort. Når man har børstet sine tænder,kan man køre sin tunge rundt på tænderne, og så skal det helst føles på samme måde,som når man lige har fået renset tænder – ellers er der ikke børstet ordentlig rent,” fortæller Susanne Andersen. Hun anbefaler, at man får tandlægen til at vise, hvordan man skal børste sine tænder, og hvordan man skal bruge de hjælpemidler, som supplerer tandbørstningen som tandtråd, tandstikker og mellemrumsbørste. ”Der er en stor efterspørgsel på det, og jeg tager det som udtryk for en stigende, æstetisk bevidsthed.Vi kalder det æstetisk, fordi vi bringer det tilbage til de forhold, der har været der tidligere, ikke kosmetisk, for det indebærer jo en ændring,” siger han og tilføjer, at stigningen også hænger sammen med, at behandlingsmulighederne er blevet væsentligt bedre. Peter Lindkvist forklarer, at den relativt nye opmærksomhed omkring tandkødet er aledt af et generelt større fokus på, at tænder skal se så smukke ud som muligt. ”Der er mange, der inder forbilleder i udlandet. De ser deres hvide tænder og ønsker selv at få lavet deres. Når de så har det, så begynder de at se, at der kan være en disharmoni med hensyn til, hvordan tandkødet ligger, og der bliver det så aktuelt at tale retraktioner,” forklarer han. Retraktioner opstår ofte ved hjørnetænderne i overkæben og ved underkæbefortænderne, da det er der, hvor tandkødet typisk er lidt tyndere. ”Den helt store synder er for hård og uhensigtsmæssig tandbørstning. Grunden til, at der kommer retraktioner, når man børster for hårdt, er, at man laver små sår i tandkødet, og når de heler, skrumper såret, og tandkødet trækker sig op, uddyber han.” Korrekt tandbørstning er altså det, man selv kan gøre for at undgå retraktioner, og Peter Lindkvist anbefaler, at man køber en soft eller super soft tandbørste. Men retraktionerne kan også opstå af andre grunde, som man ikke selv er herre over. ”De kan opstå som følge af, at man har fået rettet tænder, hvis folk har gamle kroner med uheldige kanter eller ved lokale traumer. Det, der hos den ene, fører til retraktioner behøver ikke gøre det ved den anden, da der er forskel på, hvor sart tandkødet er, og på hvordan tænderne står.” Derfor anbefaler Peter Lindkvist, at man søger råd hos sin tandlæge, som kan overvåge, om man udvikler retraktioner. HELLE HORSKJÆR HANSEN HANS HENRIK RASMUSSEN red@mediaplanet.com red@mediaplanet.com 8 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER TIP 2 FLUOR BESKYTTER Behandling med fluor hos tandlægen og i tandpastaen beskytter emaljen. 1 UNDGÅ SYRESKADER SODAVAND SKADER PH-værdien i en sodavand svinger fra ca. 2,4 til 3,5, og det er ligegyldig, om det er alm. eller light. 2 PH-VÆRDIEN ER VIGTIG Emaljen på tænderne bliver opløst ved en PH-værdi på 5,5 eller derunder. De fleste vil nok gerne slippe for oplevelsen af at bide ned i skeen med det klæbrige materiale, når de skal have lavet aftryk til en ny tandkrone. Og det er nu blevet muligt via en ny metode, hvor man laver tandkroner ved hjælp af digitalt aftryk og 3D-modellering. 4 UNDGÅ KRONISKE SKADER Når tandmaterialet er væk, er løbet desværre kørt. Men en af de ting, der virkelig hjælper, er en ændring i adfærd med hensyn til valg af drikke. 3 Det daglige syrebad ødelægger tænderne ■■Spørgsmål: Hvad laver de værste syreskader, en hel Cola på én gang eller en enkelt tår? ■■Svar: Det er det samme. Det er antallet af slurke, ikke mængden, det kommer an på. her i ungdomsgruppen. At sidde ved computeren og tage en slurk hvert kvarter.Det svarer til,at tænderne ligger i konstant syrebad, og det er lige så slemt som at drikke en hel laske hvert kvarter.” Syreskader er et stigende problem herhjemme. En nylig undersøgelse viste således, at 14 % af de 14-16-årige har syreskader, såkaldte erosioner af tandemaljen. Overtandlæge Ulla Pallesen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fortæller, at sodavand, og særligt cola,her er den helt store synder. ”Sodavand og cola er nok det værste Værst for de unge Ulla Pallesen Overtandlæge Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Mens det er drengene, der er mest tilbøjelige til at få den ovennævnte slags syreskader, er der til gengæld en anden form, som oftest indes hos pigerne,fortæller Ulla Pallesen. ”Det er den gruppe,der lider af bulimi. De kan have nogle meget slemme syreskader, fordi det er mavesyren, der kommer op, og den ætser langt mere end cola. For ældre mennesker kan det også være mavesyren, der er problemet, men her er det i form af sure opstød, noget som gravide også kan lide af.” Syreskader er dog værst for de unge. Får man syreskader allerede i en tidlig alder, er man meget dårligt rustet til at imødegå det slid, der uundgåeligt kommer på tænderne resten af livet. ”Mister man emaljen, kommer man ind til tandbenet, og det er ikke så modstandsdygtigt og forsvinder lettere ved slid.Det kan også være meget følsomt og bliver lettere misfarvet,” forklarer Ulla Pallesen og tilføjer, UNDGÅ SYRESKADER ■■ Begræns indtaget af cola, sodavand, saft og juice (også lightprodukterne). ■■ Undgå mange, små slurke over lang tid og at skvulpe rundt i munden. Brug evt. sugerør, så drikken ikke rammer tænderne. ■■ Drik helst sammen med et hovedmåltid, da maden virker neutraliserende. Ikke mellem måltiderne. ■■ Børst ikke tænder lige efter, du har drukket læskedrikke, spist noget syrligt eller kastet op. ■■ Undgå også at børste lige inden. at det kan blive en dyr fornøjelse: Nogle unge ender med at få plast og porcelæn på alle tænderne,og det kan koste op mod 60-100.000 kr. Beskyt i tide Derfor handler det om at beskytte sine tænder fra det sure, og Ulla Pallesen anbefaler,at man undgår overdrevent indtag af cola, juice, saftevand og citrusfrugter.Og så skal man ikke børste tænder lige bagefter,man har spist eller drukket det sure, for der er tænderne ætset på overladen, og så børster man endnu mere af tanden væk. Man må heller ikke børste lige inden, for det jerner den hinde,der sidder på tænderne,og gør dem mere sårbare. ”Tandbørstning er selvfølgelig rigtig, rigtig godt. Men ikke lige inden eller lige efter,” understreger Ulla Pallesen. HANS HENRIK RASMUSSEN red@mediaplanet.com Vælg det rette tandblegningsprodukt Trenden startede i USA, men også i Danmark er der nu stigende efterspørgsel på blegning og lignende i jagten på det perfekte smil. Æstetisk tandpleje har i de senere år vundet frem i Danmark. Folk ønsker i stigende grad, at deres tænder ikke bare skal være sunde,men de skal også se godt ud. Overtandlæge Ulla Pallesen fra Det Sundhedsvidenskabeli- ge Fakultet på Københavns Universitet fortæller, at det er en trend, der er kommet til os fra den anden side af Atlanten. ”Det startede jo i USA, og i dag er der så også mange danskere, som håber på at få det samme hvide smil, som de dagligt møder i ugeblade, på tv og i ilm,” siger hun. Blegning med måde er fint Den æstetiske tandpleje drejer sig primært om blegning og så i lidt mindre grad om plast- og porcelænsfacader. Ulla Pallesen fortæller, at af disse muligheder, er det blegning, der er mindst hård ved tænderne. ”Men det ætser lidt på tænderne, og man bør højst få det gjort hver 2. eller 3. år. Og det gælder kun, hvis man har en sund emalje. Ellers gælder det om at passe på, det der er tilbage,” understreger hun og tilføjer, at hun ligeledes er meget betænkelig Krone på en time med 3Dmodellering ved, at blegning bliver lige så udbredt og lettilgængeligt som i netop USA: ”I USA kan blegemidler fås i håndkøb,og det synes jeg er meget bekymrende, for det kan nemt tage overhånd, så man for eksempel begynder lige at give tænderne en tur inden festen fredag aften. Det kan tænderne ikke holde til.” ”Der er jo tusind fordele,” griner tandlæge Morten Worsøe til spørgsmålet om, hvad der ellers er smart ved den nye metode. Han fortsætter: ”En af de ting, der er anderledes er, at man kan lave det hele selv. Der skal ikke en tekniker inde over. Og før tog det en uge, men i dag tager det 1-2 timer. Derudover er præcisionsgraden også meget større, fordi man kan forstørre billedet op. Det kunne man ikke på den gamle måde, fordi det er et 1:1 aftryk. Og så slipper patienterne også for at bide sammen om skeen.” Lettere for patienten Morten Worsøe fortæller, at man netop oprindeligt begyndte med den nye teknik, fordi det var så meget lettere for patienterne. ”De behøves ikke at tage så meget fri fra arbejde, fordi de kan nøjes med et besøg i stedet for to, ligesom de kan nøjes med en bedøvelse frem for to og så videre. At det så også viste sig at være et så fantastisk og præcist redskab, det havde jeg næsten ikke troet,” siger han og tilføjer, at det også er billigere, så de kan konkurrere med svenske priser. Sjovere arbejde Og for Morten Worsøe handler det netop om at forbedre patienternes oplevelse. ”En tandlæge yder jo groft sagt en service, som ingen vil have. Det er derfor, man er begyndt at bruge laser, hypnose, akupunktur og så den her metode – det er simpelthen for at gøre oplevelsen så behagelig for patienten som mulig. Og vi kan jo se, hvor meget det virker på patienterne. Vi kunne tidligere have patienter, der dominerede en hel dag, fordi de simpelthen var så bange for at gå til tandlægen. Men i dag er det meget sjovere at gå på arbejde, og også for patienterne at gå til tandlægen.” HANS HENRIK RASMUSSEN HANS HENRIK RASMUSSEN red@mediaplanet.com red@mediaplanet.com 10 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER TIP Implantater styrker også livskvaliteten ■■Spørgsmål: Er flotte tænder udtryk for andet end naturligt held eller forfængelighed? ■■Svar: Flotte og gode tænder påvirker ikke alene tyggefunktionen. Også livskvaliteten får et løft, når det rette implantat erstatter mistede eller manglende tænder. ”Målinger af patienttilfredshed er blevet gennemført siden starten af 1990’erne, hvor tilfredsheden generelt var meget høj, fordi implantatbehandlede patienter som oftest var helt tandløse som udgangspunktet, og ik fastsiddende rekonstruktioner. Patienterne gik fra at have aftagelige proteser til fastsiddende tanderstatninger understøttet af implantater, og efekten var stor, både hvad angik tyggeeffekten og visse sansefunktioner. Hertil kom hele det psykosociale aspekt ved at man ikke kan tage tænderne ud, men at de sidder fast. Udviklingen har betydet, at man i dag ikke bare anvender implantater til at erstatte tænder hos tandløse patienter, men også som en erstatning for enkelte tænder hos delvist tandløse. I Danmark, hvor mange patienter kan have svært ved at få råd til større tandrekonstruktioner, understøtter man ofte aftagelige proteser med implantater, for at få dem til at sidde bedre fast,” indleder professor Klaus Gotfredsen, afdelingen for Oral Rehabilitering (Tandlægeskolen) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. IMPLANTATBEHANDLING kan ofte, men langtfra altid, give patienten et bedre udseende i tillæg til en bedre funktion, hvorfor mange patienter får større livskvalitet, forklarer Klaus Gotfredsen, professor, Afdelingen for Oral Rehabilitering (Tandlægeskolen) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. FOTO: PRESSEFOTO Patienter med implantater er tilfredse Især hvis patienten ikke tidligere har kunnet acceptere aftageli- ge proteser. De leste tandlæger er opmærksomme på de ofte ganske store psykosociale problemer, som mennesker med dårlige eller mang- IMPLANTATER 1 Implantater laves af titanium, der er et meget stærkt grund- stof. Titanium er i praksis uforgængeligt, og - hvad der er langt vigtigere i denne sammenhæng - forligeligt med menneskeligt væv. Implanter af titanium udstødes altså ikke af kroppens immunforsvar. Basis for implantatbehandlingen er iskruning af en eller lere titaniumaskruer, hvorpå tandlægen anbringer et forbindelsesled. Dette led kan enten påsættes en kunstig tand, eller dan- 2 ne basis for en bro med lere tænder. Mangler alle tænder kan 2 implantater i undermuinden og 4 i overmunden udgøre den faste basis for en fastsiddende protese, der for langt de leste fungerer lige så godt som faste tænder. 3 Behandlingen med implantater foregår på nøjagtig samme måde som så mange andre tandlægebehandlinger. Under bedøvelse skrues implantatskruen i der,hvor den gamle tandrod har siddet. Efter nogen tid vokser implantatet helt fast i kæben. 4 lende tænder kan gå rundt med. I de mest grelle tilfælde indebærer alene de æstetiske problemer, at mennesker holder sig inden døre, og kun går ud blandt den allernærmeste familie og venner. Det gælder også for mennesker med løstsiddende tandproteser, der ikke altid er lige velfungerende. ”Senest i 2004 blev der publiceret en større undersøgelse, der viste, at vi har 8% helt tandløse i Danmark, og i gruppen over 65 år var tallet over 50%, som havde en aftagelig protese. For de patienter, der har mulighed for at anvende implantater, og her mener jeg ikke kun økonomisk mulighed, viser vores undersøgelser, at de generelt er meget tilfredse med behandlingen. Og det er de stadigvæk, når vi har gentaget spørgeskemaundersøgelsen efter 3 og 5 år,” understreger Klaus Gotfredsen. Udseendet øger livskvaliteten Ifølge en ph.d.-ahandling fra Klaus Gotfredsens afdeling baseret på 60 patientinterviews, lægger patienter meget vægt på at få fastsiddende erstatning af manglende tænder. Også tændernes og tanderstatningernes indlydelse på ens udseende og tyggeefekt vægtes højt af patienterne. ”Udseendet kobles meget ofte til det psykosociale. Implantatbehandlinger kan i mange tilfælde, men langtfra altid, give patienten et bedre udseende i tillæg til en bedre funktion, hvorfor mange patienter får større livskvalitet ud af dette valg. Blandt de 60 patienter i undersøgelsen blev udseendet af tænder- 3 FORDELE VED IMPLANTATER ne nævnt som ét af de første emner af ret mange, uddyber Klaus Godtfredsen og tilføjer, at mange patienter er direkte love over deres udseende – især hvis de mangler tænder, eller disse er meget grimme. Derved risikerer man meget nemt at blive hæmmet i sine sociale kontakter. Gik i selvmordstanker Ulla Lindberg ik en delprotese, da der på grund af paradentose kun var seks tænder tilbage i overmunden og ire i undermunden. Men protesen var bestemt ingen succes for den tidligere Falckredder. ”Jeg var lov over mit udseende, og jeg gik og bed sammen, så venner og familie troede, jeg var sur. Hvis jeg blev inviteret ud ... jamen så jeg kunne ikke tygge maden. Det var så pinligt, for jeg skulle jo nærmest mose min mad. Psykisk var jeg ved at gå fuldstændig ned. Jeg tror, nej jeg ved, at jeg gik med selvmordstanker, for jeg tænkte: Jeg orker ikke det her mere. Jeg kan ikke det her. Jeg havde talt med min yngste datter om det, og jeg var virkeligt ude af den,” fortæller Ulla Lindberg. Et nyt fastsiddende implantat gav imidlertid Ulla Lindberg modet, og ikke mindst livet, tilbage. ”Til jul spiste jeg læskesteg med svær, og det havde jeg ikke kunnet i lere år. Det var fantastisk dejligt, ligesom det at tage en gulerod eller et æble, når jeg havde lyst. Jeg følte det som om – ja, jeg var lykkelig,” slutter Ulla Lindberg. MICHAEL FAHLGREN red@mediaplanet.com 12 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET EKSPERTPANEL Spørgsmål 1 Hvordan var dit liv, inden du fik lavet implantater? Spørgsmål 2 Hvordan var dit liv, efter du fik lavet implantater? Karen Hansen Stenløse Mogens Frandsen Århus Ellen Jakobsen København Mit liv inden, jeg ik implantater, var ikke morsomt. For ca. 30 år siden, ik jeg skåret af mine gummer i både over- og undermund, da jeg havde paradentose. Og så startede problemerne ellers, hvilket resulterede i utallige tandlægebesøg og kostbare operationer. Det var irriterende, at jeg hele tiden i mit arbejde skulle tage hensyn til tandlægebesøg og planlægge mine rejser efter tandlægeaftaler. Jeg er kunstmaler med eget galleri i Sydfrankrig og arbejder derfor en del af tiden der. En dag for nogle år siden læste min svigerinde, som er bosiddende på Tåsinge, og som kendte alt til mine tandproblemer, om en dygtig tandlæge,som kunne hjælpe mig. Min situation før indsættelse af implantater var præget af stor besvær med at spise ordentligt, når det ikke var lydende. Desuden var jeg noget tilbageholdende med at åbne munden for meget, da det ikke var noget pænt syn. Dette påvirkede mit humør ret meget i negativ retning. Jeg var ellers en ofte smilende person. Jeg holdt mig også tilbage fra at deltage meget i samtaler af samme grund.Alt i alt en meget negativ indvirkning på min livskvalitet. Dette blev selvfølgelig bemærket af mine omgivelser.Men det krævede selvfølgelig nogen overvejelse at tage skridtet og få gjort noget ved det. Jeg havde i mange år haft dårlige tænder. Jeg tænkte på det konstant og var så fokuseret på at undgå at vise mine grimme tænder frem, at det med tiden blev hovedformålet med min dag. En slags mission. Men det var et problem,for kunne jeg ikke åbne munden betød det, at jeg ikke kunne tale med mine kollegaer eller mine venner. Jeg spiste alene på kontoret og holdt automatisk op med at grine og opsøge sociale samlinger. Jeg blev kort sagt isoleret fra omverdenen. ”Kom ind med dine stumper, og gå herfra samme dag med dit eget lotte gebis”. Det var lige mig.Det tog hele dagen,men jeg kørte derfra om aftenen med mine egne lotte tænder. Hvilken lykke! Derefter kunne jeg bide i et æble, tage til middag hos venner uden at skulle tænke på, hvad vi mon ik at spise. Selv et læskesværd kunne jeg gufe i mig, og jeg kunne kysse min mand, uden at føle at tænderne faldt ud. Også mit selvværd steg, og jeg kunne smile til mine kunder og holde foredrag uden hånden for munden. Selvfølgelig er operationen dyr, men den er hver en krone værd, man vil aldrig fortryde det. Jeg er i dag en meget gladere person, som kan smile til verden. Min situation efter indsættelse af implantater er radikalt ændret til det bedre. Selve operationen fra start til slut var jo selvfølgelig ret omfattende. Det var også en overvindelse, da jeg i hele mit liv har lidt af tandlægeskræk. Det har min tandlæge fuldstændig lavet om på ved sin dejlige rolige facon og store kompetence. I dag regner jeg det ikke for noget at gå til tandlæge. Samtidig er jeg nu i stand til uden problemer at spise, hvad jeg vil. jeg behøver heller ikke at tænke over, hvad det er, da tandsættet nu kan klare det hele.Jeg har ligeledes fået et meget pænere smil,end jeg havde før.Så nu ’lufter’ jeg gerne mit tandsæt.Det har også bevirket en klar forbedring af mit generelle humør og min selvtillid.Jeg har kort og godt fået min livskvalitet tilbage. Det er de bedste penge jeg har investeret i mig selv. Fokus på implantater! Da jeg på et tidspunkt ikke kunne holde det ud mere, betroede jeg mig til min søster. Hun havde neto p læst om implantater i avisen, og inden jeg så mig om, havde vi kontaktet en specialist. Det viste sig at blive den bedste beslutning i mit liv. For efter at have fået lavet implantater er mit liv ændret totalt. Jeg har fokus et helt andet sted. Jeg taler i dag meget med mine medmennesker og elsker at grine højt. Jeg er blevet et socialt menneske og åben på en helt anden måde. Man kan sige, at der er sket en stor forandring af både mit ydre og mit indre! DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DECEMBER ’10 · 13 INSPIRATION TIPS Implantater er en god løsning Moderne implantater og operationsmetoder, og ikke mindst planlægning via digital 3D gør det muligt i lere og lere patienttilfælde at ahjælpe løse tænder og gebis, der ikke sidder fast. Stort set alle kan få implantater.Aldersgrænsen nedadtil er 18 år.Væksten skal være afsluttet, inden implantater sættes i kæbebenet, idet de ikke følger med væksten. Unge mennesker, som har fået slået fortænderne ud, må derfor vente med implantater, til de er fyldt 18 år. I mellemtiden må de gå med en lille smileprotese eller ætsbro som midlertidig erstatning for de manglende tænder. VIDEN OM TANDKRONER 1. Tandkronen fungerer populært sagt som en slags spændebånd, der beskytter den mod yderligere skader. 2. Tandkødet danner en krave omkring tandhalsen, skilt fra denne af en kløft, gingival pochen. 3. Tandkronen har en lille titaniumskrue, som erstatter roden af en manglende naturlig tand, hvorved det er en kunstig tandrod. 4. Tandroden fastholder tandkronen på en så stabil måde, at den kan stå imod det enorme pres fra kæberne, når man tygger maden. 5. Knoglevævet er organiseret i en fast del og en elastisk del. 14 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER TIP Sådan børster du bedst dine tænder ■■Spørgsmål: Hvilken tandbørste, tandpasta, tandtråd og mellemrumsbørste skal du vælge? ■■Svar: Det er ofte et personligt valg, fortæller tandplejer Fabienne Leth-Petersson. Men læs neden for, hvilke af hendes råd, der passer på dig. Når det gælder valget af de redskaber,du skal bruge til at holde dine tænder rene, er der en jungle af tilbud, og det der er rigtigt for din nabo er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Der er dog en hovedregel, som alle kan gå efter, når de skal vælge tandbørste, fortæller tandplejer Fabienne Leth-Petersson. ”Tandbørsten skal være blød og ikke for stor – man skal kunne komme til. Og så skal den have tætsiddende børster. Hvis man vælger en elektrisk tandbørste, anbefaler jeg en med et lille hoved, og som er genopladelig, da de har en kraftigere motor.” Morgen og aften Fabienne Leth-Petersson anbefaler de elektriske til folk,som måske på grund af gigt eller lignende kan have fordel af det store håndtag og af ikke selv at skulle gøre arbejdet. lers har man ikke været rundt alle vegne. ”De fleste mener nok, at de børster i to minutter, men to minutters tandbørstning føles faktisk som ret lang tid, og tager man tid på folk, børster de fleste i under et minut.” Brug mellemrumsbørste TANDBØRSTEN skal være blød og ikke for stor – man skal kunne komme til. Og så skal den have tætsiddende børster, råder tandplejer Fabienne Leth-Petersson. FOTO: PRESSEFOTO Elektriske tandbørster er også meget velegnede til patienter med mange huller eller fyldninger og/eller paradentose. ”Det bedste er desuden, at der børstes hver morgen og aften,” siger hun og tilføjer, at forbavsende mange danskere kun børster én gang om dagen. ”Og der skal ’tegnes’ små cirkler med tandbørsten, så børsterne lige akkurat når tandkødet, og så skal man ikke trykke for hårdt.” Hun siger desuden, at tandbørstningen skal tage mindst to minutter, for el- Der er dog de steder, hvor tandbørsten ikke kan nå ind. Særligt mellemrummene er vigtige, for som Fabienne Leth-Petersson siger: ”En tand har fem flader, og hvis man ikke går ind i mellemrummene, svarer det til kun at vaske fingre på tre fingre på hver hånd.” Her er der en hob af hjælpemidler at vælge imellem.Tandtråden er som hovedregel bedst og udgangspunktet for de fleste. Fabienne Leth-Petersson fortæller,at den skal være flad,ikke for tyk, og så er det lettest at bruge, hvis den er vokset. Og så skal den ikke bare ned og op igen, den skal lige ned i tandkødslommen og så rundt om tanden. Er man imidlertid faldet fra tandtråden, som mange nok er, kan tandstikken bruges, og den skal være trekantet og af fleksibel plast. Den er dog ikke nok, hvis man har problemer med huller, og her nævner hun i ste- 4 DEN GODE TANDBØRSTNING det mellemrumsbørsten som en rigtig god,og lidt overset,løsning. ”Der er ikke så mange,der bare samler dem op på Apoteket,men jeg synes, at der er flere og flere, der begynder at bruge dem,efterhånden som de er blevet instrueret i at bruge dem.De er glade for dem og holder fast ved dem.” Også til børn Endelig er der tandpastaen, og her er det vigtigste, at den indeholder fluor. ”Tandsundheden blev markant forbedret efter krigen, da fluorholdig tandpasta blev allemandseje, og det er en god idé ikke at skylle mund bagefter tandbørstningen, da man så beholder fluoren derinde,” siger Fabienne Leth-Petersson. Hun anbefaler,at man putter en klat på størrelse med en god ært på, mens børn skal nøjes med en på størrelse med deres nyklippede fingernegl. ”Og de behøver ikke bruge børnetandpasta, bare de får en lille mængde. Så slipper man også for at skulle vænne ens 6-årige fra at bruge børnetandpasta som smager af tutti-frutti.” Find den rigtige mellemrumsbørste Få hjælp til at vælge mellemrumsbørste af din tandplejer eller tandlæge. ”Mellemrumsbørster gør godt rent og er rigtig gode,” siger tandplejer Fabienne Leth-Petersson. Selv om mellemrumsbørster har været fremme længe,er der ikke mange,der bruger dem,fortæller hun. ”Men de patienter,vi har,som har fået instruktion i at bruge mellemrumsbørste, er typisk blevet utroligt glade for at bruge den.” Det er vigtigt at få den rigtige størrelse,og ofte vil det være nødvendigt med to forskellige størrelser. ”I reglen bruger man de store mellemrumsbørster til kindtænderne og de små til fortænderne. Den rigtige størrelse skal give følelsen af, at man møder lidt modstand, men uden at den er for svær at få igennem.Det kan være vanskeligt selv at bedømme, og derfor er det en god idé at få råd på klinikken, og det bedste er, at få en tandplejer til at måle dine mellemrum,” råder Fabienne Leth-Petersson. Hun anbefaler især mellemrumsbørsten til dem, der er faldet fra tandtråden, eller til paradentosepatienter, hvor mellemrummene er så store, at det er svært at få dem rene med tandtråd. HANS HENRIK RASMUSSEN HANS HENRIK RASMUSSEN red@mediaplanet.com red@mediaplanet.com 16 DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET PROFESSIONELT INDBLIK 4 Hjælp dit barn med at børste tænder indtil det er mindst 10 år gammelt, og spar på sukkeret. Sådan lyder to gode råd fra Anne Kaae-Nielsen, der til daglig behandler børnetænder i Herlev. TANDTILSKUD OG TANDFORSIKRINGER Den offentlige støtte Hjælp til tandbørstningen P Dit barn er født ind i den kommunale tandpleje, og du og dit barn vil derfor automatisk blive indkaldt til besøg på den tandklinik, der ligger i nærheden af, hvor I bor. Når I kommer på klinikken, gør vi meget ud af at vurdere, hvordan det går med den daglige tandbørstning, og vi hjælper meget gerne med instruktion,vejledning og gode råd. Det handler nemlig om at forebygge, at der opstår huller og andre mundsygdomme. Hvis der opstår et hul, har vi fokus på at standse videre udvikling af huller. Derfor lægger vi vægt på at motivere til og instruere i tandbørstning. Tandbørstning Du skal børste tænder på dit barn to gange om dagen fra den første tand er synlig i munden. Kvaliteten af den daglige tandbørstning er vigtig for at dit barn kan lære de gode vaner, og selv vil kunne sørge for at have sunde tænder og mund gennem resten af livet. På klinikken foretager vi en individuel vurdering af, hvornår dit barn har behov for at komme til tandpleje igen. Du skal som forælder børste dit barns tænder hver dag indtil 10-12 årsalderen. Indtil da kan du ikke regne med at barnet selv kan mestre at børste tænderne helt rene.Start overgangen med at lade barnet børste før eller efter, at du har børstet. Gå her- efter over til at barnet får ansvaret for den ene tandbørstning om dagen. Når dit barn selv har overtaget tandbørstningen, er det vigtigt, at du følger op,og hvis du synes det kniber for dit barn at børste tænderne rene, kan den kommunale tandpleje hjælpe til med at give dit barn undervisning i tandbørstning. Når du børster dit barns tænder, er det vigtigt at du kan se, hvor du børster. Sørg for et godt lys, og hold læberne lidt væk, så du kan se, at tandbørsten børster alle lader på tanden. Find dit eget system, og fortæl gerne barnet om det, da det jo selv skal overtage ansvaret for tandbørstningen senere. Brug en blød tandbørste, der ikke er for stor.De bløde børster er føjelige og kommer bedre til i en lille mund, og så slider den ikke så hårdt på tænderne. Brug en tandpasta, der indeholder luor og som dit barn kan lide. Det er en god ide kun at lade dit barn spytte det overskydende tandpasta ud efter tandbørstningen, og ikke skylle efter med vand. Derved bliver den gode luor i munden i en periode. Hvis der er noget du er utryg ved, eller noget der ser anderledes ud, er du altid velkommen til at kontakte din kommunale tandklinik.Personalet på de kommunale tandklinikker er eksperter i børn og unges tænder, og vil gerne rådgive og vejlede dig. VIDEN “Husk, at det er dig som forælder, der grundlægger de gode vaner, som dit barn skal have resten af livet!” Begræns sukkerindtaget Slik, kager, sodavand og saft smager godt, og er også en del af børns liv. Vi Anne Kaae-Nielsen Tandlægernes Nye Landsforening. anbefaler, at man holder én slikdag om ugen. Barnet skal drikke vand og mælk til daglig og sodavand og saft skal kun serveres til festlige lejligheder. Sukkeret i sodavand og saft giver huller i tænderne og syren i sodavand ætser overladen på børnenes tænder. Den overlade, der er ætset væk bliver aldrig gendannet og mangler den, kan barnet få meget følsomme og svagere tænder. Tandregulering I den kommunale tandpleje vurderer vi også, om dit barn har brug for at få en bøjle på tænderne. Det er Sundhedsstyrelsen, der har fastlagt hvilke fejl i tandstillingen, der bør behandles. Vurderingen sker typisk, når barnet er mellem 10 og 12 år, ahængig af hvor mange tænder dit barn har skiftet. Hvis dit barn har brug for en bøjle, vil du og dit barn blive indkaldt til en samtale og få gennemgået behandlingen, inden den iværksættes. Når dit barn bliver 18 år, udskrives det automatisk fra den kommunale tandpleje til en privatpraktiserende tandlæge, som I selv vælger. På klinikken foretager vi en afsluttende undersøgelse, og alt relevant materiale sendes til den nye tandlæge. Det er vigtigt, at den unge fortsætter den regelmæssige tandpleje, som er grundlagt i den kommunale tandpleje. Husk, at det er dig som forælder, der grundlægger de gode vaner, som dit barn skal have resten af livet! I Danmark indes lere muligheder for at få økonomisk hjælp til tandlægeregningen.For det første er der i en række tilfælde mulighed for at ansøge det ofentlige om støtte. Det kan f.eks. være, hvis du lider af tandproblemer efter kræftbehandling eller som følge af en ulykke. Det er desuden værd at huske,at den almindelige tandlægestøtte gælder i hele EU. 1 Sygeforsikring Medlemskab af den private forsikring Sygeforsikringen Danmark vil desuden give tilskud til tandlægeregningen. Størrelsen af tilskuddet er ahængig af typen af dit medlemskab,men går lige fra små tilskud ved rutineeftersyn til tilskud på et par tusind ved større operationer. 2 Lån Derudover indes der også forskellige private udbydere af særlige lån til tandbehandling. En tandlægeregning på 10.000 kroner vil herigennem for eksempel kunne betales med 373 kr. om måneden i 36 måneder.Fordelen ved at låne pengene kan være,at der bliver råd til den rigtige operation nu i stedet for mange, i sidste ende dyrere,lappeløsninger. 3 Tandforsikring Endelig er det også muligt at tegne en speciik tandlægeforsikring, som dækker fra 60-80 % af tandlægeregningen. Man kan selv bestemme selvrisikoen, og præmien fastsættes efter alder – jo ældre man er,jo dyrere. 4 18 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET TIP NYHEDER Undgå paradentose med den rette forebyggelse ■■Spørgsmål: Hvad er nogle af advarselssignalerne på, at du er på vej til at få paradentose? ■■Svar: Tandkødet hæver, bliver rødt, og du oplever blødning ved tandbørstning, fortæller tandlæge Henrik Gutte Koch. Tandlæge Henrik Gutte Koch har mange års erfaring i behandling af paradentose, og han fortæller, at den typisk først mærkes, når tænderne begynder at blive løse. ”Paradentose gør nemlig ikke ondt, men den vil altid være startet som betændelse i tandkødet. Betændelsen medfører, at det støttevæv, der omgiver tænderne, dvs. tandkød, ibre og den omgivende knogle, langsomt nedbrydes, og du kan udvikle paradentose. Så opdager du blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning, kan det være et forvarsel om, at der er parodontose i optræk, og du bør straks opsøge tandlægen,” anbefaler han og tilføjer, at en undersøgelse fra Tandlægehøjskolen viste, at 92% af voksne har problemer med tandkødet. Henrik Gutte Koch peger også på, at din tandlæge eller tandplejer ved undersøgelse med sonde og regelmæssige røntgenbilleder vil opdage en begyndende paradentose tidligt i forløbet, hvor de så kan opfordre dig til forebyggelse og behandling. 5 FOREBYG PARADENTOSE lære. For det er nemlig noget, der skal læres. ”Renhold af tænder er noget man skal lære, lige som at køre på cykel. Det er helt karakteristisk, at patienter fokuserer meget mere på hjælpemidlerne end på det basale: Det at se og forstå, hvor belægningerne indes, og lære at jerne dem. Man vil hellere købe sig fra det: ’Skal jeg bruge den ene eller den anden type tandtråd, skal børsten være hård eller blød, er en elektrisk tandbørste at foretrække?’, alt imens skidtet gror på tænderne,” siger han. Behandlingsformer Har man først fået paradentose skal der dog også professionel behandling til. Primært er det den tilskudsberettigede specialrensning, man sætter ind med. Men Henrik Gutte Koch forklarer, at der i de senere år også er kommet nyere behandlingsformer til. ”Nye behandlingsprincipper er undervejs, og en del tandlæger og tandplejere fortæller om positiv efekt af laserbehandling og et nyt behandlingsprincip, der er baseret på lysaktiveret desinfektion.” Men i første omgang gælder det altså ifølge Henrik Gutte Koch om at lære at børste så godt som muligt – ligesom dengang du lærte at cykle. Forebyggelse skal læres Og netop forebyggelsen er ifølge Henrik Gutte Koch det vigtigste at HANS HENRIK RASMUSSEN red@mediaplanet.com FAKTA OM PARADENTOSE ■■ Paradentose skyldes bakterier. ■■ Den smitter ikke. ■■ Den er en folkesygdom, som rammer næsten alle. ■■ Den kan både forebygges og behandles. ■■ Den er normalt en voksensygdom, men findes også i en sjæl- den, aggressiv ungdoms-version. ■■ Det kan også ramme tandimplantater (det kaldes peri-implantitis). ■■ Den rammer lige hyppigt mænd og kvinder. ■■ Den forværres især af rygning, sukkersyge og dårlig mundhygiejne. FORKERT FOKUS Patienter fokuserer mere på hjælpemidlerne end på at forstå, hvor belægningerne findes, og lære at fjerne dem, siger tandlæge Henrik Gutte Koch. FOTO: PRESSEFOTO Blåt gel og rødt lys imod paradentose Lysaktiveret desinfektion er den nyeste teknologi inden for behandling af paradentose, og den har mange fordele for patienterne, fortæller tandlæge Susanne Dalsgaard. Tandlæge Susanne Dalsgaard, der har arbejdet med paradentosebehandling i 19 år har store forventninger til den nye behandlingsform ”Lysaktiveret desinfektion”. Susanne Dalsgaard Tandlæge med 19 års erfaring i paradentosebehandling. Smertefri behandling uden risiko for at udvikle resistens ”Kort fortalt er princippet, at der lægges en blå gel op i tandkøds- lommerne. Gelen klæber til bakterierne og efter få sekunders belysning med en rød LED lampe, udvikles energi, som påvirker ilten i tandkødslommerne. Ilten dræber så øjeblikkeligt et stort antal af bakterierne i tandkødslommerne,” forklarer hun. Metoden kan anvendes lokalt, hvor betændelsen forekommer. Det er desuden smertefrit, og man udvikler ikke resistens over for behandlingen. Godt supplement Det kan være en stor udfordring, at få jernet alle sygdomsfremkaldende bakterier fra tandkødslommerne med almindelig tandrensning. Men med denne lysaktiverede desinfektion som supplement til tandrensningen, får vi tandlæger nemmere ved at skabe balance i regnskabet mellem ’de gode og de uønskede mikrober’ i patientens mund. Og når der er så meget fokus på det regnskab, skyldes det, at vi fra den nyeste forskning ved, at det er vigtigt at være i en bakteriel balance, hvor immunsystemet ikke overbelastes og kroppen dermed undgår at blive ramt af en lang række almene sygdomme som fx hjertekarsygdomme, endocarditis, diabetes II, cancer, allergi, lungeinfektioner og gigt,” slutter Susanne Dalsgaard. HANS HENRIK RASMUSSEN red@mediaplanet.com 20 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER TIP 6 INGEN SMERTE OG BLØDNING MED LASER ■■Spørgsmål: Hvad er nogle af fordelene ved at blive behandlet med laserteknologi frem for konventionel behandling? ■■Svar: Næsten ingen smerte, ingen blødninger, ofte ingen bedøvelse og i det hele taget mere skånsomt, fortæller tandlæge Talat Qadri, der har skrevet afhandling om laserteknologi. nelle behandling ofte sys efter indgrebet, mens mine patienter kan gå direkte fra tandlægestolen og tilbage til deres normale hverdagsliv. Blot et par dage efter vil de også kunne børste tænderne normalt igen. Det er ikke muligt efter en normal paradentosebehandling,” forklarer han. Sårene læges bedre To former for laser Den svenske tandlæge Talat Qadri siger lige ud, at når man først er begyndt at bruge laser, kan man ikke vende tilbage til de gamle metoder: ”Laserteknik er meget mere skånsomt. Patienten slipper for blødninger, behøver ofte ingen bedøvelse, føler næsten ingen smerte under behandlingen, bivirkningerne er små og sårene heler hurtigere end ved konventionel behandling.” Talat Qadris speciale er paradentosebehandling, og her forklarer han, at den traditionelle behandling med skalpel lider af en række ulemper i forhold til en behandling med laserteknologi. ”Man kan ikke skære lige så præcist med en skalpel, og derfor vil man ødelægge mere af det raske væv end med en kirurgisk laser. Patienten må derfor ved den traditio- seren som ikke kan borre, men som er velegenet til paradentosebehandling, da der sjældent behøves bedøvelse, og da bivirkningerne er små. Diodelaseren der er mindre kompliceret og derfor billigere, og som kan anvendes både inden for kirurgi og til paradentosebehandling. Talat Qadri fortæller, at der inden for tandlægevirksomheden indes to kategorier for laserteknologi: terapilasere og de kirurgiske laser. ”Terapilasere har været brugt siden 1970’erne, og den videnskabelige dokumentation er rigtig god; over 4000 studier. De kirurgiske lasere er nyere. De første kom frem i slutningen af 90’erne og har udviklet sig meget. Prisen er stadig meget høj, men er man først begyndt at bruge dem, kan man ikke tænke sig at gå tilbage til de gamle metoder.” Terapilaseren, der internationalt kaldes ’Low Level Laser’, kan stimulere cellerne, så lægningsprocessen fremskyndes, mens de kirurgiske lasere tæller tre typer. Erbium-laseren som kan bruges til at borre med og desuden i mange tilfælde som erstatning for skalpellen. Neodym-la- Der indes derudover en række lidelser, hvor laserteknologi er den eneste mulige behandlingsform, forklarer Talat Qadri. ”Det gælder for eksempel nerveskader og sår i mundhulen og svælget, der opstår ved strålebehandling af kræft. Studierne i min ahandling viser desuden, at terapilaser også kan bruges som tillæg til den normale paradentosebehandling, og at det får sårene til at læges bedre,” siger han, men tilføjer: ”Jeg tror dog, det ideelle er i første omgang at give en behandling med kirurgisk laser og dernæst følge op med en række behandlinger med terapilaser for at stimulere lægningsprocessen.” HANS HENRIK RASMUSSEN red@mediaplanet.com LASER MOD PARADENTOSE DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Mundtørhed kan ødelægge tænderne på under ét år DECEMBER ’10 · 21 11 SÅDAN KAN DU LINDRE MUNDTØRHED 1 Drik rigeligt med væske, gerne 2-3 liter om dagen,og drik hyp- pigt. Strålebehandling, kemoterapi, medicin mod psykiske sygdomme og Sjøgrens syndrom er de væsentligste årsager til mundtørhed, der kan medføre talebesvær og mistede tænder. VIDEN ”Det er et problem for mange, og for dem, der er hårdt ramt, er det et kæmpe problem,” siger overtandlæge, ph.d. Ole Hovgaard om de mennesker, der lider af mundtørhed. ”Det er ikke bare et lille ubehag. Livskvaliteten kan blive væsentligt forringet: Mund og svælg snører sig sammen efter selv kort tids tale, og smagen af maden ændres fuldstændigt. Samtidig oplever mange at ellers gode tænder smuldrer væk.” Årsagerne til mundtørhed LASERTEKNIK MERE SKÅNSOM Med laserteknik slipper patienten for blødninger, behøver ofte ingen bedøvelse, føler næsten ingen smerte under behandlingen, bivirkningerne er små, og sårene heler hurtigere end ved konventionel behandling, forklarer Tandlæge Talat Qadri. Ole Hovgaard forklarer, at mundtørhed kan opstå som følge af den gigtlignende sygdom Sjøgrens syndrom, medicinering med psykofarmaka, kemomedicin, eller strålebehandling for kræft i mund og hals, som ødelægger spytkirtlerne. ”I dag er der forbedrede metoder til at afskærme kirtlerne under strålebehandlingen, og det taler jo for, at der skulle blive færre patienter. Men omvendt lever man heldigvis i dag længere efter kræften er behandlet Ole Hovgaard Overtandlæge, ph.d. pga. forbedrede behandlingsmetoder, og man er også blevet bedre til at diagnosticere kræften tidligere. Dermed bliver der lere borgere med svær mundtørhed.” Kemoterapi kan også medføre mundtørhed, men her er generne mindre og spyttet vender tilbage efter behandlingen. Mulighed for tilskud Mundtørhed gør slimhinderne røde og sarte, og den vil sprække nemt, så man får sår i munden og på læberne. Mundtørre patienter får derudover hurtigt udviklende caries. Det skyldes, at spyttet har en selvrensende efekt, og når den hører op, bliver tænderne tørre, og mad og sukkerstof klistrer sig til dem. Samtidig ændres den naturlige bakteriesammensætning i munden fuldstændigt. Ole Hovgaard peger på, at man kan bruge forskellige midler som for eksempel kunstigt spyt, men at det vigtigste er at holde en god mundhygiejne og få hyppige tandlæge eftersyn. ”Hvis man ikke er meget opmærksom, dvs. bruger receptpligtig tandpasta med særligt højt luorindhold og går meget hyppigt til tandlægen, kan tænder fuldstændigt ødelægges på mindre end et år,” siger han. Ole Hovgaard fortæller også, at der, for kræftpatienter eller patienter med Sjøgrens syndrom er mulighed for at ansøge om tilskud fra det offentlige til behandlingen for mundtørhed. Ansøgning herom skal rettes til bopælsregionen. 2 Sut på små stykker is,eller spis små stykker frugt. Hold munden fugtig ved at skylle og væde munden tit, f.eks. ved at drikke danskvand, mild citronte,kamillete eller almindeligt vand. 3 4 Brug en lille forstøver til at spraye mundhulen med vand. Sukkerfrit tyggegummi, sukkerfri pastiller, tyggetabletter og sugetabletter kan anvendes til at stimulere spytsekretionen. 5 6 På apoteket eller på hospitalet kan du få ’kunstig spyt’. Lav en gel af vand og husblas i den konsistens, der passer dig, og smør det på mundens slimhinder. 7 Smør mundhulen med en spiseskefuld vegetabilsk olie. Det kan især hjælpe om aftenen. Mandelolie har en mild og behagelig smag. 8 9 Træk vejret gennem næsen (når det er muligt). Smør vaseline eller pomade på 10 læberne,så de ikke revner eller udtørrer. Undgå eller mindsk dit forbrug 11 af alkohol, kafe og cigaretter, da det forværrer mundtørheden. HANS HENRIK RASMUSSEN FOTO: PRESSEFOTO red@mediaplanet.com KILDE: KRÆFTENS BEKÆMPELSE/GIGTFORENINGEN 22 · DECEMBER ’10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER TIP 7 HJÆLP TIL TÆNDERSKÆREN Flemming Finøen Formand for Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere og klinisk tandtekniker. Få tjekket tandprotesen TÆNDERSKÆREN ÅRSAG TIL HOVEDPINE ”Jeg vågnede i mange år op med knaldende hovedpine, fordi jeg skar tænder, og var nødt til at spise piller for at kunne fungere i hverdagen. Samtidig satte min kæbe sig ind i mellem fast og det var rigtigt smertefuldt, forklarer den 38-årige sangerinde, Nanna Larsen. handlingen af tænderskæren om natten, men de udgør ikke en definitiv behandling,” fortæller Faramarz Jadidi. Tandproteser og mad - i langt de fleste tilfælde er det ikke en dårlig kombination - men der er tilfælde, hvor tandprotesen ikke sidder rigtigt. Og det kan føre til, at man ikke tygger maden ordentligt. ”Det er vigtigt, at man tygger sin mad ordentligt, og har man en tandprotese, der ikke sidder ordentligt, kan det ikke lade sig gøre,” fortæller formand for Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere og klinisk tandtekniker, Flemming Finøen og opfordrer til, at man får tjekket sin tandprotese jævnligt hos en klinisk tandtekniker. Højere livskvalitet Rør i kæben Nanna Larsen fik sin første bideskinne, da hun var teenager, dem har hun haft fem af siden. ”De hjalp, for jeg gik fra at have hovedpine næsten hver dag til at have hovedpine 10 til 15 dage om måneden,” siger hun. Men Nanna Larsens livskvalitet blev forbedret endnu mere den dag,hun fik en specialkonstrueret bideskinne. Sammen med fysioterapi holder den nemlig hovedpinen væk og kæberne på plads. ”Jeg har bare bedt om, at noget måtte ske, for det har virkelig været et helvede. Nu er jeg afslappet i kæberne,når jeg vågner, og jeg har ikke hovedpine mere end fem til seks dage om måneden. Jeg føler, at jeg kan se frem til et liv med højere livskvalitet nu,” fortæller den albumaktuelle sangskriver om apparatet,der,mens hun sover,stimulerer hendes kæbemuskler til at holde op med at skære tænder. For bliver maden ikke tygget ordentligt, så bliver næringsstofferne heller ikke optaget som de skal, og det kan, især for ældre mennesker, være et problem. Men der findes muligheder for at komme problemet til livs. ”Det er muligt at få et implantat - et kunstigt rør ind i kæben, hvor protesen så bliver klikket på. Det kan være en stor hjælp,” siger Flemming Finøen og understreger, at der også findes cremer, som bedre kan fastholde en tandprotese. Ifølge Flemming Finøen, at det nemlig langt bedre at have en tandprotese, som sidder fast end egne dårlige tænder. ”Mange frygter den dag, de skal have tandprotese, men der er ikke noget at frygte. Man kan tygge maden og tale klart med en tandprotese, der sidder som den skal, og det gør langt de fleste altså,” siger han. I dag er det meget udbredt med tandproteser, de er bedre og de muligheder, som er for at fastholde en protese, er meget moderne. ”Jeg har rigtig mange patienter, der ikke kan forstå, at de ikke har fået tandprotese noget tidligere, for det fungerer rigtig godt for langt de fleste,” fortæller den kliniske tandtekniker. FOTO: PRESSEFOTO Fem procent af befolkningen skærer tænder om natten ■■Spørgsmål: Hvilke konsekvenser kan det have at skære tænder? ■■Svar: Tænderne bliver slidt ned, og det kan medføre kronisk hovedpine og skader på læber og tunge. I dag findes der flere muligheder for art mindske problemet. Du er lige vågnet og hovedet dunker. Og selvom det er otte timer siden, du gik i seng, er du langt fra udhvilet. Kender du det scenarie? For omkring fem procent af den danske befolkning skyldes det, at de skærer tænder om natten. ”Tænderskæren er et hyppigt forekommende fænomen i befolkningen, og hos dem,der skærer tænder,optræder det normalt 30-60 gange hver nat fra få sekunder til op mod 10-20 sekunders varighed,” fortæller Faramarz Jadidi, der har forsket i tænderskæren på Tandlægeskolen i Århus. Kronisk hovedpine Ikke alle ved, at de skærer tænder, men om morgenen kan de mærke det,fordi de er ømme eller stive i kæberne eller tyggemusklerne. ”Når man bider kraftigt sammen og gnider tænderne mod hinanden, kan der opstå hvinende, gennemtrængende og ubehagelige lyde. Og hvis man skærer tænder kan det føre til,at tænderne bliver nedslidte,det kan føre til skader på læber og tunge og give nakke/ansigtssmerter og kronisk hovedpine,” siger Faramarz Jadidi. handlingsmetoder. Med skinnen i munden slider man nemlig på den hårde akryl i stedet for på tænderne. ”Undersøgelser har konkluderet, at bidskinner er et godt supplement til be- Slider ikke på tænderne ■■ Som behandling mod at skære tænder anbefaler mange tandlæger en bideskinne. Men for mange er bideskinnen ingen hjælp, fordi den kun forhindrer, at tænderne bliver slidt ned. ■■ En dansk opfindelse - et lille apparat, hvor man sætter en elektrode i tindingen - kan få tyggemusklen til at slappe af ved at sende impulser til hjernen. ■■ Ved hjælp af elektriske stød reducerer apparatet den natlige kæbeaktivitet med 50%, for hver gang kæben laver en unødvendig tyggebevægelse, sendes en elektrisk impuls til tyggemusklen, der får den til at slappe af. Nanna Larsen er en af de danskere, der har skåret tænder om natten. ”Jeg vågnede i mange år op med knaldende hovedpine, og var nødt til at spise piller for at kunne fungere i hverdagen. Samtidig satte min kæbe sig ind i mellem fast og det var rigtigt smertefuldt,” forklarer den 38-årige sangerinde,Nanna Larsen. Hurtigt blev hun tilbudt en bideskinne, som også er en af de mest brugte beFaramarz Jadidi Forsket i tænderskæren på Tandlægeskolen i Århus. HJÆLP TIL TÆNDERSKÆREN KILDE: PROFESSOR PETER SVENSSON OG FORSKER FARAMARZ JADIDI FRA TANDLÆGESKOLEN I ÅRHUS. HELLE HORSKJÆR red@mediaplanet.com 800.000 danskere har tandprotese I Danmark er tandproteser en stor hjælp for mange mennesker. Protesen erstatter alle eller dele af tænderne og de første tegn på, at man skal have protese, viser sig oftest i 40 års alderen I gamle dage blev det kald et gebis.I dag bliver det kaldt en tandprotese. ”En helprotese er en protese, som erstatter alle tænder i en kæbe, og en delprotese er en protese, som erstatter nogle tænder,” siger formand for Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, og klinisk tandtekniker, Flemming Finøen. Han skønner, at 800.000 danskere har enten hel- eller delproteser i Danmark. ”Det,vi ser, er, at det er flest med dårligste indkomst - dem der befinder sig i den laveste sociale klasse - som får tandproteser.Oftest er tandproteser so- cialt betinget eller skyldes paradentose,” fortæller Flemming Finøen. Behovet for at få tandprotese viser sig oftest i 40 årsalderen. ”Det er både mænd og kvinder, men helt generelt er der flere kvinder, som har tandproteser,fordi de lever længst,” siger han. Men fælles for mænd og kvinder er,at tandprotesen kræver tilvænning. Det er vigtigt, at tandprotesen passer og sidder rigtigt. Så få den kontrolleret jævnligt. ”Når man mister sine tænder eller nogle af dem, så føler mange, at de mister en del af deres identitet. Rigtig mange er også nervøse for,om de nu får nogle kunstigt udseende plastiktænder,” forklarer Flemming Finøen og understreger,at i dag bliver en tandprotese lavet så gennemført,at det er svært at se forskel på ’rigtige og falske’ tænder. HELLE HORSKJÆR HANSEN HELLE HORSKJÆR HANSEN red@mediaplanet.com red@mediaplanet.com
© Copyright 2024