1. No category

DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Nr.1/Maj ‘10
FORSKNING OG
INNOVATION
5
TIPS
TIL STØRRE
VÆKST
F OTO: SØREN HYTTING
FÅ VÆKST MED
OFFENTLIG-PRIVAT
SAMARBEJDE
For en gennemsnitlig
i li forskningsf k
og udviklingsaktiv
d kl
k virksomhed
k
h
giver en krone ekstra investeret i forskning en meromsætning på 1,66 kroner,
siger videnskabsministeren.
Når du skal udvikle og implementere strategien
– få sparring og rådgivning
www.cfl.dk/strategi 2 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
UDFORDRINGER
På trods af det økonomiske tilbageslag og tabet af ca. 200.000 arbejdspladser er Danmark fortsat et rigt land. Men hvis vi fortsat skal klare os i den internationale konkurrence og fastholde vores velstand og velfærd, er vi nødt til i langt højere grad at styrke
offentlig-privat samarbejde om innovation og forskning som vejen til vækst og nye job.
VI ANBEFALER
Dr. Andrew
Morgan
Forskningsdirektør
hos Danisco.
SIDE 4
Samarbejde om forskning
giver vækst og nye job
i har gennem de senere år investeret
meget store ekstrabeløb i den offentlige forskning. Det
har været både vigtigt og nødvendigt.
Nu skal vi sætte alle kræfter ind på
at få mest muligt ud af den forskning, der gennemføres ved universiteterne og andre offentlige forskningsinstitutioner.
V
vere stigning i de danske virksomheders produktivitet. Det forringer
danske virksomheders overskud og
konkurrenceevne.
Nye analyser viser, at virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, har en højere produktivitet
per medarbejder end dem, som ikke gør. For en gennemsnitlig forsknings- og udviklingsaktiv virksomhed giver en krone ekstra investeret i forskning en meromsætning på
1,66 kroner.
Vejen til vækst og nye job
På trods af det økonomiske tilbageslag og tabet af ca. 200.000 arbejdspladser er Danmark fortsat et rigt
land. Men hvis vi fortsat skal klare
os i den internationale konkurrence
og fastholde vores velstand og velfærd, er vi nødt til i langt højere grad
at styrke offentlig-privat samarbejde om innovation og forskning som
vejen til vækst og nye job.
Det er især vigtigt, at vi får styrket
produktiviteten i dansk erhvervsliv.
Sammenlignet med de fleste andre
OECD-lande har vi en markant la-
Store gevinster ved samarbejde
Og de virksomheder, som udfører
forskning og udvikling i samarbejde
med de offentlige videninstitutioner, viser sig at have en markant højere produktivitet per medarbejder i
forhold til andre virksomheder. Der
er således store gevinster at hente
for virksomhederne ved et samarbejde med de offentlige videninstitutioner.
For at give det offentlig-private
samarbejde et skub fremad har rege-
ringen foreslået at afsætte 100 mio.
kr. årligt fra 2011 til en ny matchfond. Pengene skal bruges til at belønne de forskningsinstitutioner,
der tiltrækker forskningsmidler fra
virksomheder, fonde og privatpersoner.
Charlotte Sahl-Madsen
Videnskabsminister.
“For en gennemsnitlig forskningsog udviklingsaktiv virksomhed
giver en krone
ekstra investeret i
forskning en meromsætning på
1,66 kroner.”
Vi skal tænke kreativt
Ud over tilskyndelser til at styrke
samarbejdet skal vi også tænke kreativt, når det kommer til spørgsmålet om en mere effektiv videnspredning fra de offentlige forskningsmiljøer til erhvervslivet. Hvordan
bliver begge parter bedre rustet til
denne dialog? Kan der være behov
for at anvende nye formidlingsformer?
Samtidig er vi fra regeringens side klar til løbende at diskutere, om
vi har de optimale rammer for, at erhvervslivet og forskerne kan arbejde tættere sammen. Vi har helt enkelt ikke råd til, at muligheder for
vækst og nye job ikke udnyttes, fordi samarbejdsbetingelserne ikke er
gode nok.
“Innovation er nøglen til
vækst i omsætning og
overskud. Det skal ses
som en investering og
ikke en udgift. Og forbindelse mellem industrien, forskningsmiljøer og regeringer kan
være en stor hjælp.”
Vi skaber succes for vores læsere!
FORSKNING OG INNOVATION
1. UDGAVE, BØRSEN 2010
Direktør:
Jimmi Femö
Redaktionschef:
Anja Christensen
Projektleder:
Simon Grønlund Thomsen
Tlf.: 33 18 68 47
E-mail: simon.thomsen@mediaplanet.com
Forretningsudvikler:
Jeff Aksengor
Layout & repro:
Lii Treimann
Tekster:
Finn Asnæs
Distribueret med:
Børsen
Mediaplanet kontaktinformation:
Telefon: 33 18 68 40
Fax:
33 18 81 29
E-mail:
info.dk@mediaplanet.com
Web:
www.mediaplanet.com
Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores
læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet,
der motiverer dem til at handle.
FORCE Technology er en international teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed.
Vekselvirkning
mellem forskning
og erhvervsliv
Vi rådgiver og servicerer bl.a.
energi- og miljøsektoren, olieog gasindustrien, medicinal- og
fødevareindustrien, den maritime industri og den offentlige
sektor.
Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Rusland
og USA.
Som Danmarks største GTS-virksomhed understøtter FORCE Technology innovationen i danske virksomheder i en brydningstid. En tid hvor tågen letter, men hvor konkurrencen østfra bliver stadig mere videnintensiv.
Gennem vores omfattende teknologiske serviceforretning bringer vi den nyeste forskning ind i både små og store
virksomheders daglige problemløsning. Og vi bringer indsigten i virksomhedernes udfordringer ind i den offentlige
forskning. En vekselvirkning, der sikrer udviklingen af et stadig relevant og tilstrækkeligt teknologisk serviceudbud i
alle Danmarks regioner. En vekselvirkning der sørger for, at danske virksomheder hele tiden kan øge deres produkters
teknologi- og videnindhold.
FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Tlf. 43 26 70 00
forcetechnology.com
info@forcetechnology.dk
Innovationskonsortier giver adgang til forskning
Har din virksomhed brug for ny viden og inspiration?
I et innovationskonsortium kan I samarbejde med
højt kvalificerede forskere om et fælles projekt.
NÆSTE ANSØGNINGSFRIST ER DEN 6. SEPTEMBER 2010
Gennem et innovationskonsortium kan I som virksomhed
skabe jer et grundlag for fremtidig innovation. Samtidig
styrker I jeres netværk til forskere og andre virksomheder.
SÅDAN SØGER DU:
Er innovationskonsortier relevant for din
virksomhed?
Innovationskonsortier er relevant for alle virksomheder
med interesse i innovation. I innovationskonsortier deltager både store og små virksomheder. Det vigtigste er,
at I har høj kompetence på jeres område, har et konkret
udviklingsbehov og lyst og vilje til at indgå i et flerårigt
samarbejde med andre.
Definer dit projekt
Ideen til projektet skal tage udgangspunkt i et konkret
udviklingsbehov i jeres virksomhed. Der må dog ikke
være tale om egentlig produktudvikling. Ideen skal
kræve udvikling af ny viden og forskning.
Find de øvrige parter til konsortiet
Konsortiet skal bestå af de parter, der hver især kan bidrage til løsningen af problemet. Der er mange måder at
finde de relevante parter til konsortiet. Det kan anbefales, at tage udgangspunkt i jeres eksisterende netværk.
Det kan enten være universiteter, teknologiske serviceinstitutter eller andre virksomheden I tidligere har samarbejdet med. Det er også muligt at bruge sin brancheforening eller et af de nationale innovationsnetværk til at
finde relevante samarbejdspartnere.
Hvad koster det at deltage?
Tilskuddet til et innovationskonsortium udgør typisk
mellem 7-16 mio. kr. Tilskuddet gives til de deltagende
videninstitutioner.
Virksomhederne dækker selv deres egne udgifter. Virksomhedens udgifter består primært af medgået arbejdstid. Normalt udgør virksomhedernes udgift mellem 0,5-6 mio. kr. pr. virksomhed.
FAKTA OM INNOVATIONSKONSORTIER
Et innovationkonsortium skal bestå af mindst
to virksomheder, en forskningsinstitution og en
almennyttig rådgiver med fokus på videnspredning til danske virksomheder. Rådgiveren kan fx
være et af de godkendte teknologiske serviceinstitutter, men andre almennyttige rådgivere kan
også varetage rollen. Typisk består et innovationskonsortium af 4-7 virksomheder og 3-4 rådgivere og forskningsinstitutioner.
Konsortiets projekt skal vare 2-4 år. Projektet skal
resultere i, at der gennemføres højt kvalificeret
forskning med relevans for danske virksomheder.
Den opbyggede viden skal efterfølgende spredes bredt til dansk erhvervsliv - specielt de små
og mellemstore virksomheder.
Der gives op til 20 mio. kr. i tilskud pr. konsortium. Tilskuddet gives til de deltagende videninstitutioner. Virksomhederne dækker deres egne
udgifter. Virksomhedernes udgifter skal tilsammen skal være lige så store som de samlede udgifter i de videninstitutioner, der får tilskud.
Næste ansøgningsfrist til nye innovationskonsortier er mandag den 6. september 2010.
Find ansøgningsvejledning mv. på
www.innovationskonsortier.dk
Innovationskonsortiet I-GTS fokuserer på at udvikle
IT-løsninger, der vil gøre godstransport mere miljøvenlig
Tvis Vognmands Forretning og Henrik
Tofteng A/S er mellemstore virksomheder i deres branche og er begge med i
konsortiet I-GTS. Tvis Vognmands Forretning er med til at udvikle et fælles
IT-system, som skal bruges til at fordele
opgaver i grupper af vognmænd. De kan
f.eks. via systemet aftale, at den vognmand, der har en lastbil tæt på en bestilt
kørsel, tager turen, også selv om ordren
oprindelig gik ind hos en konkurrent.
Indehaver Ove Nordskov tror på, at det
kommende system vil betyde, at de samarbejdende vognmænd reducerer antallet af biler og derved sparer anskaffelse
og vedligehold - uden at miste omsætning vel at mærke.
IT styrer miljøfarligt affald
Henrik Tofteng er med i et udviklingsprojekt, som skal finde ud af, hvor me-
get brændstof der spares ved at køre
med det rette dæktryk. Firmaet er også
med i et projekt, hvor IT i samspil med
såkaldte RFID-tags skal bidrage til en
rationel håndtering af miljøfarligt affald
fra hospitaler. F.eks. kan en RFID-tag fortælle, når den affaldsbeholder, som den
sidder på, er ved at tære og skal skiftes.
Systemet kan også holde styr på, hvor
tit beholderne skal tømmes og afregne
med kunden.
Vognmænd er vant til at konkurrere hårdt,
men i innovationskonsortiet skal de dele
viden og resultater med hinanden. Det er
gavnligt for alle, mener Henrik Tofteng.
»Alternativt ville den enkelte virksomhed
selv tage fat på helt specifikke, kortsigtede projekter til gavn for virksomheden
selv. Vi ville sidde og gemme kortene for
VIRKSOMHEDER OPLEVER STORE GEVINSTER VED AT
DELTAGE I ET INNOVATIONSKONSORTIUM
En virksomhed, der har deltaget i et innovationskonsortium oplever i løbet af
de næste 10 år en værditilvækst, der er højere end for lignende virksomheder,
som ikke har været med i et samarbejde. Forskellen er et tocifret millionbeløb.
Det dokumenterer en ny analyse fra Copenhagen Business School.
Læs mere om analysen på www.innovationskonsortier.dk
hinanden og ikke få udviklet langsigtede
løsninger, som er tilgængelige for alle,«
siger Henrik Tofteng.
Han mener, at branchen skal bruge IT til
at få omkostningerne ned. I det arbejde
har vognmændene nytte af forskere og
teknologer:
»De kringlede hjerner på Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut
har altså en evne til at give tingene et
særligt tvist, så der kommer lidt flere vigtige aspekter med, end hvis vi selv skulle
finde på det hele,« siger han.
Innovationskonsortiet I-GTS har i alt ni
partnere og er igangsat i 2008. Projektet
afsluttes i 2012.
Tekst: Marianne Bom
Vognmandsfirmaet Henrik Tofteng er med i
et forsøg, der viser, hvor meget diesel man
sparer ved at køre med det rigtige dæktryk.
Chauffør Sasa Vukicevic og vognmand
Henrik Tofteng kan se dæktrykket på et display i førerhuset. Foto: Claus Bjørn Larsen
4 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
IAPLANET
NYHEDER
TIP
1
INNOVATION =
VÆRDIER,
VIDENSKAB
OG TEKNIK
OSpørgsmål: Hvad kan der
gøres for at fremme innovation i
Danmark?
OSvar: Vi skal ændre værdierne
og give medarbejderne øget frihed, og så skal vi blive bedre til at
overføre viden fra forskningsmiljøerne til virksomhederne.
Der er brug for ny vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Debatten
i medierne viser samtidig, at danske virksomheder ikke er tilstrækkeligt innovative. Men hvad er forklaringen på den manglende innovation, og hvor skal der sættes
ind?
Ole Fogh Kirkeby, professor,
dr.phil. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, er ikke i
tvivl om, at universitetsreformen
har ødelagt mange innovative miljøer på de højere læreanstalter.
”Hele den evalueringskultur, der
fulgte med reformen, modvirker
ganske enkelt innovation,” siger
professoren.
Ifølge Ole Fogh Kirkeby bygger reel innovation på værdier og
på ønsket om at gøre det bedre for
mennesker. Man kan ikke styre innovation, og man kan ikke fremme innovation ved at lege og skabe
kunstigt inspirerende miljøer.
Adgang til viden
Daniscos forskningsdirektør, Dr. Andrew Morgan, som har base i London,
peger på at det handler om at profilere
videnskab og teknik.
”Det er nøglen til at løse de udfordringer,vi står over for som samfund,”
mener han.
Derudover gælder det om at sørge for,
at dansk forskning fastholdes på højeste internationale niveau, hvilket formentlig kræver en bedre koordinering
mellem de fem danske universiteter.
Dernæst lægger Andrew Morgan
vægt på bevidstheden om,at innovation er nøglen til vækst i omsætning og
overskud. Det skal ses som en investering og ikke en udgift. Endvidere kan
forbindelse mellem industrien, forskningsmiljøer og regeringer være en
stor hjælp. Her er det regeringens rolle at hjælpe med at forme de nationale
prioriteter for forskning og udvikling
og være med til at skaffe finansiering
til det,der vedrører innovation.
”De britiske erfaringer med vidensDr. Andrew
Morgan
Forskningsdirektør
hos Danisco.
INNO
INNOVATION
NO
NOVA
OVA
VAT
TION
ON I
DANMARK
delings netværk og industriklubber
er,at de er gode til at smøre hjulene.Og
denne trevejs interaktion mellem industrier, forskning og regering, som
man har i UK,er et god benchmark.
Skal være enkelt
Generelt mener Andrew Morgan, at
øget samarbejde mellem virksomhederne og det offentlige kan øge innovationen. Specielt relevant er langsigtede og nyskabende projekter. Som
eksempel nævner han Det Strategiske
Forskningsråds støtte til store projekter med potentielle forretningsmæssige resultater som et positivt træk.
Finansieringen af et projekt om
modermælk oligosaccharider på DTU
og andre universiteter er et godt eksempel. Det er centralt i dette samarbejde at gøre det enkelt. Virksomhederne har for travlt til at engagere sig i
komplicerede projekter,og det er nødvendigt med dette engagement, hvis
samarbejdet skal blive en succes.
”Men det er samtidigt nødvendigt
at forstå og acceptere, at virksomheder har brug for en pay-back, når de
går ind i samarbejder med det offentlige,” slutter Andrew Morgan.
FINN ASNÆS
red@mediaplanet.com
4"."3#&+%&5
.&--&.%&5
0''&/5-*(&0(
%&513*7"5&
,3ˆ7&3&/
&,41&35
%")-FSFUBEWPLBUëSNBNFEFOMBOHIJTUPSJF.FOEFUH‘SPTJLLFTU‘WFEF7JUŽOLFSVOHUPHBOEFSMFEFTPHIPMEFS
USBEJUJPOFSOFJIŽWETBNUJEJHNFEBUWJLPOTUBOUGPSOZFSPT4PNWJSLTPNIFEFSWJMJEUQÇUWŽSTmQÇìFSFNÇEFS7JFS
NFEBSCFKEFSFGPSEFMUQÇLPOUPSFSJ%BONBSL7JFSJLLFKVSJTUFSJHBNNFMEBHTGPSTUBOEmWJMŽHHFSJLLFBGTUBOE
UJM LVOEFSOF WJB BSSPHBODF FMMFS VGPSTUÇFMJHF SBQQPSUFS 7J USPS EFSJNPE QÇ BU LFNJ FS FO WJHUJH KVSJEJTL JOHSFEJFOT PH
OŽSIFEMJHFTÇ7JFSUŽUQÇLVOEFSOFCÇEFHFPHSBëTLPHNFOUBMUmEFULPNNFSEFSCFESFM‘TOJOHFSVEBG
-*(&5*-4"(&/
"BMCPSH]&TCKFSH])FS OJOH], ‘ CFOIBWO]7JCPSH]X X XEBIMMBXEL
Advokatf irma
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
MAJ 2010 · 5
Virksomhed får
adgang til meget
ny viden
Design Partners er et godt
eksempel på, at en lille virksomhed kan få en mere innovativ og konkurrencedygtig virksomhed ved at samarbejde med en offentlig forskningsinstitution.
EKSEMPEL
Partner Thomas Langvad Jensen,Design Partners, fik adgang til en hel
masse ny viden, som man normalt
ikke har adgang til, og som han slet
ikke vidste eksisterede, da han indgik samarbejde med et jysk universitet om at revurdere sin virksomheds
strategi. Målet var at blive skarpere
på virksomhedens kompetencer, og
gøre virksomheden mere innovativ
og konkurrencedygtig.
Strategiprojektet er støttet af
Forsknings & Innovationsstyrelsen.
Det betyder, at Thomas Langvad Jensen får adgang til den ny viden, uden
at betale den pris, det ville have kostet, hvis han skulle have købt ydelsen hos et privat konsulentfirma.
”Vores omkostning ved projektet
var,at vi skulle betale 100.000 kr.kontant eller at vores medarbejdere skulle levere 166 timer á 600 kr. til projektet,” siger Thomas Langvad Jensen.”
INNOVATION ER EN INVESTERING
Innovation er nøglen til vækst i omsætning
og overskud. Det skal ses som en investering og ikke en udgift. Forbindelse mellem industrien, forskningsmiljøer og regeringer er
en afgørende. Her er det regeringens rolle at
hjælpe med at forme de nationale prioriteter
for forskning og udvikling og være med til at
skaffe finansiering til det, der vedrører innovation. På billedet CBS Dalgas Have.
Thomas
Langvad Jensen
Partner i Design
Partners.
Commercial potentials
RSS service
Each patent is described by its commercial
potentials. Contact
details to the owner
research institution
are also listed.
A RSS feed keeps you
updated on each new
published patent and
patent application.
PATENT
Danish Patent Exchange | www.patentexchange.dk | www.patentbors.dk
Skarpere virksomhed
Projektet har vist, hvordan vi skal
agere og handle, og der blev lagt meget vægt på de bløde ideer, oplyser
Thomas Langvad Jensen.
”Vores udbytte af projektet er, at vi
har afdækket, at vi har mange flere
produkter på hylderne, end vi troede.
Derudover er vi blevet meget skarpere til at kommunikere, hvad vi kan,
og hvad vi kan tilbyde vores kunder.
Endelig er vi blevet bedre rustet til at
gå ud og møde vores kunder med oprejst pande i disse krisetider,” siger
Thomas Langvad Jensen.
Selvom Thomas Langvad Jensen
er glad for samarbejdet med universitetet, og de gratis ydelser han har
modtaget, er han betænkelig ved den
konkurrence disse tilbud påfører de
kommercielle konkurrenter. Men
han mener dog, at der bør være plads
til den slags støttede tilbud.
Forskningssamarbejde øger produktiviteten
Virksomheder der deltager
i forskningssamarbejde tjener mere end andre virksomheder, viser ny rapport.
O En ny rapport fra CEBR viser, at
virksomheder, der deltager i Innovationskonsortie-ordningen, har
et større overskud end tilsvarende
virksomheder, der ikke deltager, oplyser analysedirektør Jens Anders
Kovsted,CEBR.
Innovationskonsortie-ordningen
er en ordning under Rådet for Teknologi og Innovation, som støtter
samarbejde mellem virksomheder
og videninstitutioner.
Større fortjeneste
Hovedkonklusionen er, at de virksomheder, som har deltaget i ordningen, har haft større vækst i bruttofortjenesten og i antallet af medarbejdere end tilsvarende ikke-deltagende virksomheder.
Endvidere viser analysen,at effekten er lavere for virksomheder med
en bruttofortjeneste på under 150
mio.kr.end dem med en større bruttofortjeneste end 150 mio.kr.
Forøgelsen af bruttofortjenesten
er ca. 20 mio. kr. over en tiårs periode for hver deltagende virksomhed.
Programomkostningerne er ca. 3
mio.kr.pr.virksomhed.
red@mediaplanet.com
IPeuropAware is financed by the CIP programme, DG Entreprise and Industry of the
European Commission
The Patent Exchange consists of patents and
published patent applications from public
Danish research institutions.
Selve ansøgningsprocessen var, ifølge Thomas Langvad Jensen, ganske ubureaukratisk. Design Partners
skrev ansøgningen sammen med en
af universitetets medarbejdere.
”Vi brugte to mandedage til ansøgningsprocessen, og hele projektet
skal være afsluttet på fire måneder,”
siger partneren.
Selve arbejdet er, ifølge Thomas
Langvad Jensen, meget lavpraktisk.
”Vi arbejdede med virksomhedens
vision, læringsstil og hvilke udfordringer og muligheder vi har.”
INNOVATIONSKONSORTIE-ORDNINGEN
FINN ASNÆS
FOTO: TAO LYTZEN
INNOVATION
REQUIRES IP
Nem ansøgningsproces
KORTE NYHEDER
Få hjælp til at komme videre med din idé?
Åbne Faciliteter er stedet, hvor du kan få hjælp til at prøve din idé af.
Du præsenterer din idé for en gruppe af rådgivere med forskellige
kompetencer - vi hjælper dig med at få den gennemført!
•
•
•
Er der et marked for ideen?
Hvordan skal den beskyttes?
Hvor kan du få udarbejdet en prototype?
Næste arrangement er 10. juni fra kl. 17.00 til 19.00.
Slagteriet - Udviklingspark Vejle, Havneparken 2, 7100 Vejle.
Ring til Vejle Erhvervsudvikling på telefon 76 81 19 00 og book en
tid – se mere på www.veu.dk
6 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
DIAPLAN
NET
NYHEDER
TIP
2
UDNYT
UDN
UD
DNYT
YT
REGIONALE
NETVÆRK
LEDELSE
På jagt efter
det gode
projekt
Ledelse i innovative vidensorganisationer handler først om fremmest om
at opfylde medarbejdernes
behov for spændende og
udfordrende arbejde.
Krav om effektiviseringer og reduktion af omkostningerne betyder, at både de private og offentlige organisationer er under pres,
og at der skal udvikles nye innovative forretningsprocesser, mener Nicolaj Ejler, underdirektør
hos Rambøll Management Consulting.
Procesinnovation
REGIONALE NETVÆRK
Ved at etablere netværk
mellem universiteter og
offentlige virksomheder,
mellem forskellige lande
i en region, kan der nås
mange fordele. Bl.a. fordi
man kan samle viden og
forskningsresultater og
systematisere informationer. Derved øges den
samlede viden, og alle gøres mere effektive og innovative.
FOTO: AALBORG SYGEHUS
Regionale netværk styrker
forskning og innovation
OSpørgsmål: Hvilke fordele
kan man opnå ved at etablere
netværk mellem universiteter og
offentlige virksomheder mellem
forskellige lande i en region?
OSvar: Man kan samle viden og
forskningsresultater og systematisere informationerne. Derved
øges den samlede viden, og dermed gøres alle mere effektive og
innovative.
”Værdien ved det interregionale samarbejde består først og
fremmest i, at den
inspiration samarbejdet giver, gør hver
enkelt af deltagerne
mere innovative.”
SHOWCASE
KASK Innovation er et eksempel på
et regionalt netværk. Her indgår regionerne omkring Kattegat/Skagerrak regionen i et netværk. Projektet
er centreret om de videnmiljøer, der
er omkring sundhedsvæsenet og de
store universitetshospitaler i Oslo
regionen, Gøteborg regionen og Aalborg/Århus regionen.
Formålet med projektet er, ifølge
Kjeld Lisby, innovationschef og daglig leder af Innovationsklinikken,
gennem et grænseoverskridende
samarbejde at udnytte de erfaringer
og den viden, der er på sygehusene,
og som findes i de organisationer,
der er knyttet til sektoren, med hensyn til forretningsudvikling, forskning og innovation.
Partnerne skal i fællesskab opbygge en infrastruktur for udvikling og
innovation og kommercialisering af
forskning. Projektet vil føre til både
øget innovationsgrad, mere effektivitet og besparelser, mener Kjeld
Lisby.
”De forskellige regioner har for-
Colin Murphy
Professor ved Næringslivskontoret på Universitet for miljø- og biovidenskab i Norge.
skellige styrkeområder.Derved giver
samarbejdet en ekstra værdi. Aalborg Sygehus udvikler bl.a. innovative værktøjer og opbygger en fælles
database, mens Gøteborg er rigtigt
gode til at arbejde med kvalitetssikring. Dermed supplerer vi hinanden
godt, fordi vi er relativt forskellige,
men har en fælles målsætning og
ikke mindst ønsker at arbejde med
FAKTA
O Ved at etablere regionale
grænseoverskridende netværk
får man adgang til meget ny viden, som gør de enkelte partnere
i netværket mere effektive og innovative. Resultatet er nye produkter, nye arbejdsmetoder og
mulighed for etablering af nye
virksomheder.
O Gennem opbygning af fælles
infrastruktur har hver enkelt partner i netværket mulighed for kommercielt at udnytte informationerne og derved tjene flere penge.
O Ved at samle partnere i netværket, som har forskellige spids-
kompetencer, supplerer de hinanden godt, og det gør samarbejdet
mere dynamisk.
O Udover udveksling af konkret
viden medvirker samarbejdet i regionale netværk også med inspiration for hver enkelt deltager.
O Ved at dele viden mellem regionernes videncentre får hver
enkelt deltager adgang til mere ny
viden og dermed bedre mulighed
for at formidle viden til det lokale
erhvervsliv i form af undervisning,
kurser og etablering af nye samarbejds- og/eller forskningsprojekter.
at løse konkrete problemstillinger,”
siger Kjeld Lisby.
Nyttig information
Colin Murphy er professor ved Næringslivskontoret på Universitet
for miljø- og biovidenskab i Norge.
Han er også med i KASK netværket.
Hans rolle er at overføre viden fra
forskningsmiljøet til virksomhederne i Norge og videreformidle de
norske erfaringer til de øvrige parter i samarbejdet..
Netværkssamarbejdet i KASK
fungerer, ifølge Colin Murphy, ikke sådan, at de norske universiteter
forventer, at de skal løse opgaver direkte for de danske virksomheder.
Men møderne mellem de forskellige parter i netværkssamarbejdet
giver inspiration. Og den viden og
inspiration kan så formidles videre til de norske virksomheder, fx i
form af undervisning og kurser.
Colin Murphy mener, at værdien
ved det interregionale samarbejde
først og fremmest består i, at den
inspiration samarbejdet giver, gør
hver enkelt af deltagerne mere innovative.
Ifølge Colin Murphy giver KASK
projekterne bedre muligheder for
at formidle den samlede viden via
kurser og undervisning og udvikling af nye forskningsprojekter.
Endvidere kan samarbejdet give
mulighed for at etablere nye opstartsselskaber.
Det, man gør i den offentlige sektor, passer godt med det, man gør
i den private sektor, mener Nicolaj Ejler. Lean er eksempelvis udtryk for den procesinnovation,
man gennemfører i begge sektorer.
”Det er imidlertid ikke alle steder, det er lige enkelt at forenkle
og indføre nye processer. I nogle ministerier er det fx nødvendigt med en nulfejlskultur for at
sikre juridisk korrekt behandling af borgerne, og der er således
helt andre krav til dokumentation. Det kan gøre det vanskeligt at
ændre forretningsgange og processer,” siger Nicolaj Ejler.
Spændende opgaver
I en innovativ organisation har
man brug for at skabe en entreprenørkultur, mener Nicolaj Ejler. Det kræver at ledelsen går
fra en nulfejlskultur til en kultur, hvor man accepterer fejl, når
der udvikles nye processer. Der er
brug for en kultur, hvor der er vilje til at handle hurtigt og afprøve
nye systemer.
Rent ledelsesmæssigt er der,
ifølge underdirektøren, ikke den
store forskel på offentlige og private vidensorganisationer. Det
er den samme type medarbejdere, der er i de to sektorer. De stiller høje krav til at arbejde med
spændende opgaver. Der er kamp
om det gode projekt.
Samtidig står ledelsen over for
en kæmpe udfordring, når den
skal sikre den nødvendige videndeling i organisationen. Den kan
vælge mellem en systembaseret model eller en personbaseret
model. Den systembaserede model er meget ressourcekrævende
med hensyn til disciplin og systematik, mens den personbaserede kræver, at medarbejderne
står til rådighed og har tillid til
hinanden.
”Begge metoder har både fordele og ulemper, men erfaringen
viser at man skal vælge en af modellerne. Hvis de blandes bliver
resultatet dårligere,” slutter Nicolaj Ejler.
FINN ASNÆS
FINN ASNÆS
red@mediaplanet.com
red@mediaplanet.com
GLOBAL INNOVATION PÅ MENUKORTET
Aalborg Universitet styrker erhvervslivets
udvikling gennem globalt samarbejde
I et hidtil uset samarbejde mellem tre danske innovationscentre i Silicon
Valley, Shanghai og München samt Eksportrådet i Udenrigsministeriet
og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bidrager Aalborg
Universitet til en kraftig styrkelse af dansk erhvervsliv.
Fra regionalt til nationalt og globalt
Selv om Aalborg Universitet er et regionalt universitet har en stor del
af forskningen både national og global rækkevidde, hvad flere og flere
nordjyske virksomheder er ved at få øjnene op for. For her er det muligt
at styrke innovationen, og dermed den nødvendige konkurrenceevne.
– De tre innovationscentre har på mange måder samme vision og mål
som os: Nemlig at skabe en platform for virksomhedernes udvikling, og
udgøre en ramme, hvori virksomhederne kan møde investorer og andre
vidensinstitutioner, fortæller chefkonsulent Jørn Kristiansen, AAU-Innovation under Aalborg Universitet.
Markedet er globalt
Den globale verden, der i dag er en realitet, vil ofte betyde at en god idé
der fødes i Aalborg programmeres i Ukraine, hardwaren udvikles i Kina,
og pengene kommer fra en investor i Californien. Og det hele markedsføres fra Hjørring.
– Det sker oftere og oftere. Derfor har vi etableret et fælles matchpoint
mellem Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet og Aalborg Universitet i de tre innovationscentre. Med en fælles platform kan virksomheder i Region Nordjylland, forskere og studerende, samt ikke mindst
netværk mellem forskere og virksomheder, have et mødepunkt, hvor
arbejdet tilrettelægges med maksimalt udbytte for øje, uddyber Jørn
Kristiansen.
Viden flyder begge veje
Selvom mange gode ideer opstår i Aalborg, så står Danmark samlet set for en lille
del af den globale videnproduktion. Derfor er det en afgørende forudsætning for
Danmarks fremtidige vækst og konkurrenceevne at indgå i internationalt samarbejde om forskning og innovation. Her indtager innovationscentrene en
vigtig rolle.
– Baggrunden for at etablere et samarbejde med Aalborg Universitet
er at give universitetet og regionens virksomheder lettere adgang til
international viden og netværk. Med deres lange tradition for vidensamarbejde med erhvervslivet er Aalborg Universitet en oplagt
samarbejdspartner for os, forklarer chefkonsulent Pia Starbæk
Szczepanski, Eksportrådet, Udenrigsministeriet.
Understøtter kommercialisering af ny viden
– Samarbejdet har også til formål at understøtte kommercialisering af ny viden og teknologi i de udenlandske innovationsmiljøer. Innovationscentrene skal bruges som platform
for markedsføring af danske innovative styrkepositioner
i udlandet med sigte på at generere øget indtjening for
dansk erhvervsliv. Endelig giver samarbejdet med Aalborg
Universitet os en langt bedre indsigt i de forsknings- og
erhvervsmæssige kompetencer i region Nordjylland, og
sætter os i stand til at levere mere værdifuld rådgivning
til forskere og virksomheder herfra, uddyber Pia Starbæk
Szczepanski.
– Vi ønsker med dette samarbejde at gøre det endnu mere
attraktivt for nordjysk erhvervsliv at indgå i netværk med
Aalborg Universitet, fordi vi har så meget at tilbyde virksomhederne: At møde verden, møde nye investorer, og møde ny
viden. Vi har at gøre med en meget konkret ”trædesten”: når
først flybilletten er bestilt er resten også på plads, slutter Jørn Kristiansen.
Fredrik Bajers Vej 5 · Postboks 159 9100 Aalborg
Telefon 99 40 9940 · aau@aau.dk · www.aau.dk
AU
AARHUS
UNIVERSITET
BRUG FOR NYE LØSNINGER?
– ETABLER ET VIDENSAMARBEJDE MED AARHUS UNIVERSITET
Overførsel af viden og teknologi til erhvervslivet har høj prioritet på Aarhus Universitet. Med en ny og fælles hovedindgang for erhvervslivet vil universitetet gøre samarbejdet med offentlige og private virksomheder endnu bedre og mere smidigt.
– Vores mål er at fungere som en slags tolke, der binder erhvervslivet og forskerne bedre sammen, siger Flemming Kobberøe Fink, centerdirektør for Technology Transfer & Entrepreneurship
(TTE), som er den centrale enhed på Aarhus Universitet, der bl.a. fremmer og understøtter forskningssamarbejder mellem universitetet og erhvervslivet.
Oversættelses- eller tolkningsopgaven skal tages helt bogstaveligt, forklarer han.
– Ansatte i en lille eller mellemstor dansk virksomhed taler typisk ikke samme sprog som en
forsker. Derfor kan de ikke forklare forskerne, hvilken viden og hvilke kompetencer de har brug
for. Ofte kan de måske ikke engang forklare det over for sig selv. Men det kan vi hjælpe med.
Vi kan lave en behovsafdækning og en kompetenceafklaring for virksomheden og derefter få
skabt et match med de relevante faglige miljøer på universitetet. Endelig kan vi hjælpe med at
lave en samarbejdsaftale i et sprog, som både forskerne og erhvervslivet kan forstå, siger Flemming Kobberøe Fink.
Tydelig hoveddør
“Hvor er hoveddøren?” er et spørgsmål, man kan høre fra folk, der vil i kontakt med universitetet.
Når det gælder erhvervslivet, er svaret i dag klokkeklart. Døren er Technology Transfer & Entrepreneurship, som siden nytår er blevet styrket med flere aktiviteter under sig. Det gælder blandt
andet AU OutReach, der tidligere stod for erhvervssamarbejder på Det Humanistiske Fakultet,
men som nu tilbyder kurser og vidensamarbejder i regi af hele universitetet.
– Det er ikke sådan, at vi sidder og venter på, at telefonen skal ringe. Universitetet og AU
OutReach skal selv være opsøgende, når det gælder kontakten til erhvervslivet, forklarer projektleder Lars Frølund.
AU OutReach tilbyder aktuelt kurser inden for emnerne Kreativitet og Innovation, Organisation
og Ledelse, Adfærd og Kommunikation samt Velfærd og Sundhed. Desuden kan virksomheder
og organisationer via AU OutReach købe forskningsbaseret rådgivning og hjælp til at finde den
rigtige viden og den rigtige forsker i forhold til deres ønsker og behov.
Yderligere info på www.outreach.au.dk eller mail til Lars Frølund: lf@outreach.au.dk
8 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
INSPIRATION
GRUNDFORSKNING
Ren
indendørsluft
sparer penge
Inspireret af grundforskning udvikles ny luftrensningsmetode, der sænker
energiforbrug i bygninger.
Matthew Johnson har udviklet et
luftrensningssystem CleanAir, der
for nyligt er patenteret, og den første prototype er sat i gang med at
rense ildelugtende luft i Danmarks
første CO2-neutrale offentlige byggeri, Green Lighthouse på Københavns Universitet.
OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE
Samarbejde mellem offentlige og
private virksomheder kan fremme
idéudviklingen og den forretningsmæssige udnyttelse af ideerne. Det
kræver imidlertid, at parterne lærer
hinanden at kende, og at samarbejdet ikke bliver for bureaukratisk. Og
hvis man så kan finde det krydsfelt,
hvor behov og teknologi passer sammen, kan der komme forretning ud
af det.
FOTO: ISTOCKPHOTO.COM
Vejen fra idé til forretning
OSpørgsmål: Hvordan får virksomheden mest effektivt udviklet
en idé til forretning?
OSvar: Det gør den ved at undersøge, om der er konkrete
kunder, som her og nu vil give
penge for produktet eller serviceydelsen, og om man er den rigtige til at udvikle ideen.
SAMARBEJDE
KØBENHAVN
Der er mange, der har gode forretnings- og produktideer. Det er bare
ikke alle ideerne, der bliver realiseret og bliver til en god forretning. Jon
Wulff Petersen,CEO hos TTO,har stor
erfaring med at hjælpe universiteter
og virksomheder i hele Europa med
at vurdere, om ideer har kommercielle muligheder, og hvordan man
bedst muligt får gjort ideen til en god
forretning.
To spørgsmål
Når man bliver konfronteret med en
idé, skal man først afklare, om der er
et reelt behov, forklarer Jon Wulff Petersen. Det gør man ved at stille to
grundlæggende spørgsmål.
”Første spørgsmål er, om der er et
reelt behov, dernæst om det lige netop er mig, der skal løse det,” siger Jon
Wulff Petersen og fortsætter:
”Når man vurderer behovet for
den nye idé, er det ikke nok, at man
kan sandsynliggøre,at der er et generelt behov i samfundet. Her skal man
tænke på, at den nye løsning skal
konkurrere med alle andre løsninger og teknologier. Derfor er en markedsrapport uinteressant. Den bedste måde at afklare, om der er et reelt
behov, er at finde ud af, om der er et
”Når man vurderer
behovet for den nye
idé, er det ikke nok,
at man kan sandsynliggøre, at der er
et generelt behov i
samfundet.”
hvorfor det lige netop er mig, der
har den baggrund og de kompetencer, der skal til. Situationen er normalt den, at der altid er en række forskellige aktører, der arbejder med de
samme problemstillinger. Og derfor
er det vigtigt at være helt sikker på,
at man har de krævede forudsætninger, så man kan realisere ideen med
succes.
Jon Wulff Petersen
CEO hos TTU.
Samarbejde mellem offentlig
og privat
antal kunder, som er villige til at bruge penge på at købe ydelsen.”
Med hensyn til spørgsmålet om
man er den rigtige til at løse problemet, mener Jon Wulff Petersen, at
det er nødvendigt at gå i dybden med,
FAKTA
O Når Idé skal gøres til forretning, er første trin af undersøge,
om der er et reelt behov for den
ydelse, ideen handler om. Det er
ikke nok at vise behovet i en markedsrapport. Man skal finde et antal konkrete kunder, der vil tage
penge op af lommen for at købe
ydelsen.
O Vurder, om du er den rigtige
til at realisere ideen. Find svar på
spørgsmålene, hvorfor netop du
har udviklet ideen, og hvorfor netop du har de nødvendige kompetencer til at realisere den.
O Afdæk om der er konkurre-
rende løsninger eller teknologier
på vej, som bedre løser problemet.
O Samarbejde mellem private
og offentlige organisationer kan
fremme udviklingen af teknologi
og forretningsmodel.
O Hvis ideen bygger på samarbejde mellem en offentlig og privat
virksomhed, er det formålstjenligt,
at samarbejdet bygger på godt
kendskab mellem parterne og tillid til hinanden. Hvis det bliver for
bureaukratisk og alene baseret på
jura, er det hæmmende for idéudviklingen.
I debatten om innovation er det ofte nævnt, at samarbejde mellem offentlige og private virksomheder kan
fremme idéudviklingen og den forretningsmæssige udnyttelse af ideerne.
Her gælder det, ifølge Jon Wulff Petersen, om at parterne lærer hinanden at kende og at samarbejdet ikke
bliver for bureaukratisk. Og hvis man
så kan finde det krydsfelt, hvor behov
og teknologi passer sammen, kan der
komme forretning ud af det.
”Ideelt set vil det være mest effektivt, hvis fx universiteter og virksomheder samarbejder uden jura. Problemet er bare, at man ofte oplever, at en
af parterne snyder på vægten, og så
skal man bruge mange ressourcer på
at løse problemet ad juridisk vej. Derfor er det vigtigt, at man opbygger
et tillidsskabende samarbejde, og at
man lærer at forstå hinanden,” slutter Jon Wulff Petersen.
Grundforskning bag luftrenser
Matthew Johnson fik ideen til den
banebrydende opfindelse, mens
han arbejdede på et grundforskningsprojekt på Kemisk Institut,
Københavns Universitet, hvor han
er lektor. Han var i færd med at undersøge, hvordan jordens atmosfære renser sig selv for forurenende stoffer ved hjælp af naturlige
processer. Pludselig indså han, at
processerne kunne trækkes ned på
jorden og ind i vores huse, hvor det
kunne rense den indendørs luft i
hjem og kontorer.
”Hvert sekund pumper vi luft
ind i vore bygninger. Luft der er for
kold, for varm eller for fugtig. Og så
bruger vi millioner af kilowatt på
at behandle luften. Så hvorfor ikke
bare rense den luft, vi har inde, og
som allerede har den perfekte temperatur?,” spørger Matthew Johnson.
Dette er et tydeligt eksempel på,
at grundforskning har et kommercielt perspektiv, og at der er gode
muligheder for innovation, hvis
man overfører viden fra forskningen til en kommerciel enhed.
Massive energibesparelser
Opvarmning og nedkøling af bygninger, forbruger i dag omkring en
sjettedel af al energi på jorden.Med
CleanAir systemet kan der spares
op til 25 procent af den energi, vi
bruger i bygninger.
Når Johnson siger, at CleanAir
systemet fungerer lige som atmosfæren selv, er det helt bogstaveligt,99.9 procent af al forurening er
en eller anden form for kulbrinte
eller kulhydrat. Atmosfæren renser sig selv, når en kombination af
sollys og naturligt forekommende
stoffer påvirker disse sporgasser
til at brænde eller klumpe sig sammen i partikler, som falder tilbage
på jorden. Nøjagtigt den samme
kombination anvender CleanAirsystemet.
FINN ASNÆS
FINN ASNÆS
red @mediaplanet.com
red@mediaplanet.com
Mette
Herlev
Bettina
Balselv Sørensen
Susanne
Svendsen
Michael
Reeslev
Trine
Winterø
Gitte
Kjeldsen
MTIC er en del af Region Midtjyllands
satsning”Erhverv og sundhed” med
en bevilling på kr. 35 mio. over 3 år med
støtte fra Vækstforum og EU’s strukturfonde. MTIC blev etableret på initiativ
fra BioMedNet – en forening af bio- og
medtech virksomheder i Region Midtjylland. Læs mere på www.mtic.dk
Danmarks Bio & MedTech Accelerator
– målrettet kommercialisering
MedTech Innovation Center (MTIC) har eksisteret i godt et
år, og arbejder med forretningsudvikling af bio- og medtech
produkter og innovationer fra virksomheder, hospitaler og
vidensinstitutioner i Region Midtjylland.
Ingen projekter har samme behov
Vi gør os umage med at møde projekterne, der hvor de er
– dermed er vores tilgang til projekterne også forskellig fra
projekt til projekt. Fælles er dog, at vi styrker projekterne
på deres forretningskritiske områder – hvad enten det er
forretningsmodellen, patentrettigheder, det regulatoriske/
reimbursement, det kommercielle eller noget helt andet.
I tæt samarbejde med projekterne finder vi ud af, hvor deres
svage led er. Først derefter kan vi finde, og stille, den rette
specialistviden – national eller international – til rådighed.
Sådan en proces kræver, at vi kender projekterne godt og
arbejder på tværs af værdikæden – men altid med fokus på
at få produkterne på markedet. F.eks.:
s Scouting – vi har besøgt mere end 50 bio- og medtech
virksomheder i Region Midtjylland, for at lære dem at kende,
samt finde ud af, hvilke kompetencer og projekter der er i
virksomhederne. Det er én af grundstenene til at få etableret et godt netværk.
s Proof of Concept - en ekspert fra den internationale lægemiddelindustri har hjulpet med at lave præklinisk udviklingsplan for potentielt nyt lægemiddel.
s P
roduktudvikling – igangsætning af standardforløb for
udvikling af nye kommercielle produkter i en mindre medtech virksomhed.
s Business plan - ekspert i internationalisering og strategisk
markedsføring har bidraget til strategien bag introduktionen
af en ung virksomheds produkter på det globale marked.
s V
ækststrategi – erfaren, kommerciel kapacitet har hjulpet
med udvikling og implementering af ny langsigtet vækstog selskabsstrategi for en etableret medtech virksomhed.
s Potentiel exit – screening af markedet for corporate finance institutioner, der kan positionere virksomhed til mulig exit.
s Netværk/Masterclasses – Vi har mobiliseret et netværk
af erfarne kapaciteter med international erfaring inden for
forretningsudvikling, finansiering og kommercialisering.
Fælles for dem er, at de har en meget praktisk tilgang til
det ”at lave” forretning. De har prøvet det før, de kender
værdien af et godt netværk – og har alle lyst til at dele ud
af deres viden.
MTIC bidrager til at løse de største
udfordringer for innovationskraften
Skal Danmark fremover have en chance i den globale konkurrence, skal vi målrettet opsamle den viden og forskning,
der findes både nationalt og internationalt. Vi skal udnytte
det højteknologiske dealflow konstruktivt, til at skabe nye
produkter.
Det betyder, at vi skal være skarpe til at sortere idéerne og
fokusere på de idéer, der reelt kan føre til produkter, vækst
og velfærd i sundhedsvæsnet. Det er vigtigt, meget tidligt i et
projekts ”liv”, at involvere de rigtige fagfolk. Og vi skal turde
”lukke” de idéer ned, der ikke har kommercielt potentiale,
for at sikre, at kapitalen bliver brugt effektivt.
Bio- og medtech produkter kræver et komplekst sæt af
kompetencer, og det er essentielt at en virksomhed, tidligt i
processen, kan se potentialet i et projekt – og er villig til at
investere og bidrage til udviklingen af produktet og efterfølgende salg og markedsføring.
Det er nødvendigt at tænke og arbejde på tværs af værdikæden – og forstå de forskellige forretningsmodeller, så muligheden for at få reelle kommercielle succeser på markedet
bliver optimeret. Det er bl.a. her MTIC sætter ind.
Tueager 1, 8200 Århus N / +45 8993 5100 / info@mtic.dk / www.mtic.dk
”Med mere og mere outsourcing fra
de større bioteknologiske selskaber
i farmaindustrien betyder nærværet
meget, for man sender ikke længere
alt til Kina eller Indien. Derfor er
det vigtigt at man har adgang til
troværdige samarbejdspartnere, som
både er dedikeret og besidder de rigtige
kompetencer.”
Niels Skjærbæk
Løsninger for Farma og Biotek
Hurtigere på markedet med nye produkter! Det er nærmest et mantra, men med
CRO-virksomheden Bioneers serviceydelser er det muligt at øge konkurrenceevnen ved at bringe nye produkter og
terapier hurtigere på markedet.
Bioneer kan være medvirkende til at
styrke Danmark som foregangsland til
tidlig kommercialisering af biomedicinsk
teknologi og biomedicinske produkter
ved at styrke kundernes konkurrenceevne gennem facilitering af projekter i
de tidlige faser.
– Vores kernekompetence ligger i at accelerere innovative ideer op til at blive
kommercielt anvendelige teknologier.
Enten i form af decideret produktudvikling helt fra grunden, eller gennem
deltagelse i kommercialisering af vores
kunders eksisterende teknologi, fortæller business development manager Niels
Skjærbæk, Bioneer A/S.
Dækker hele Europa
Takket være en særdeles veluddannet
og erfaren medarbejderstab er Bioneer
i stand til at tilbyde kunderne en både
fleksibel og dedikeret allokering af de
nødvendige ressourcer til at løse enhver
opgavetype inden for virksomhedens
arbejdsområder.
– Kunderne kommer i dag fra det meste
af Europa, og det er primært de immunologiske modeller samt proteinproduktion dette marked efterspørger. Det
handler meget om prædikative modeller
til accelerering og udvikling af nye lægemidler for farma- og biotekbrancherne,
fastslår Niels Skjærbæk.
Bioneer A/S · Kogle Allé 2 · 2970 Hørsholm
Tlf. 45 16 04 44 · Fax 45 16 04 55 · bioneer@bioneer.dk · www.bioneer.dk
Bioneer arbejder med
· Proteinproduktion:
Bakteriel og mammal celle
produktion – fra procesudvikling
til oprenset produkt.
· Fra aktivt stof til indgivelse:
Lægemiddelkarakterisering,
analyse og formuleringsudvikling.
· Immunologiske modeller:
In-vitro modeller til forudsigelse af
immunregulerende effekter af stoffer.
· Biomarkører
· Mammal celle teknologi:
Stamceller, produktion, cellulære
assays og teknologiudvikling.
· Og meget mere:
Service inden for molekylær- og
mikrobiologi, mikroskopi samt
konsulentopgaver.
10 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
TIP
INSPIRATION
Spørgsmål: Hvem får gavn af, at danske virksomheder etablerer en
forsknings- og udviklingsafdeling i Kina, og hvor er de største faldgruber??
Svar: Alle parter får glæde af dansk etablering i Kina i form af markedsadgang for danskerne og adgang til viden og talent for begge parter. Men
man skal være opmærksom på de store kulturforskelle.
3
MULIGHEDER
MUL
UL
LIG
IGH
GHED
EDER I
KINA
Samarbejde med Kina gevinst for begge parter
UDVIKLING I UDLANDET
SHANGHAI
For 15-20 år siden etablerede danske virksomheder sig i Kina for at få adgang til
billig produktionskapacitet. Sådan er det
ikke i dag. Nu er der yderligere en række
grunde til at etablere virksomhed i Kina.
De væsentligste er for at få adgang til det
kæmpe kinesiske marked, der ikke nødvendigvis efterspørger de samme produkter og løsninger, som efterspørges i
Europa og for at få adgang til talent og
viden inden for forskning og udvikling,
som kan styrke virksomhedernes evne
til at udvikle og markedsføre nye løsninger i en global verden, forklarer Claus
Lønborg, direktør for Innovation Center
Danmark i Shanghai i Kina.
”Når man taler med danske virksomheder, er det først som begrundelse 5 eller 6, at de nævner billig arbejdskraft
som grunden til, at de vil være til stede i
Kina,” siger Claus Lønborg.
Vores center er et fælles initiativ mel-
lem Eksportrådet i Danmark under
Udenrigsministeriet og Ministeriet for
Videnskab,Teknologi og Udvikling.
Formålet er, oplyser Claus Lønborg,
at styrke danske virksomheders og organisationers muligheder for at drive succesfuld forskning og innovation
i en international sammenhæng samt
at markedsføre Danmark som et vidensamfund.
Enormt behov
Grunden, til at det kan være meget udbytterigt for alle parter at etablere sig i
Kina, er, ifølge Claus Lønborg, den voldsomme udvikling i området. Den massive økonomiske vækst betyder, at der opstår en række behov for nye produkter og
løsninger.
Se engang på de udfordringer, der opstår, når 1,3 mia. mennesker i stadig stigende grad får adgang til køleskabe, aircondition, biler m.v. Belastningen inden
for både energi og miljø er massiv, og nye
grønne teknologier er et område, hvor
der vil være stigende efterspørgsel.
Et andet område er, ifølge Claus Lønborg, ældrepleje. Der er snart 130 mio.
ældre kinesere, der har brug for pasning
og pleje. Og i Kina, der i mange år har
ført en et-barns-politik, kan man ikke
forvente, at børnene i fremtiden vil kunne passe de gamle. Derfor er Kina interesseret i at lære om og udvikle løsninger, der støtter op om ældrepleje.
PROFIL
Claus
Lønborg
O Direktør,
Innovation
Center Denmark i
Shanghai
O Tidligere job:
Marketing direktør IBM Danmark
A/S, Salg- og
marketingchef,
Rockwool
Markedschef
Arla Foods
O Uddannelse:
INSEAD, IMD (International Institute for Management Development) - Business
Program, Syddansk Universitet
Brug netværk
De virksomheder, der ønsker at etablere
sig i Kina, bør være opmærksomme på,
at sprog, kultur og forretningsførelse er
meget forskellig fra Danmark. Hvis man
som virksomhed vil i gang i Kina, vil det
være en god ide at trække på de erfaringer, andre har gjort, og i det hele taget
benytte sig af de netværk, der allerede er
bygget op i Kina, mener Claus Lønborg.
”De virksomheder, der har noget at
byde ind med eller ønsker adgang til kinesisk viden og innovation, kan kontakte et eksisterende netværk, som så kan
hjælpe med at afdække mulighederne
og åbne døre for dem,” forklarer Claus
Lønborg.
Han gør samtidig opmærksom på muligheden for at deltage i nogle af de programmer, som tilbydes med udgangspunkt i lokale behov og muligheder. I
2010 er der blandt andet fokus på bæredygtigt byggeri, lydteknologi, innovationsprocesser inden for bio-tech samt
inden for vandmiljø.
Kopieringsspøgelset dukker ofte og
med god grund op i den danske debat,
når talen går på Kina og innovation. Tør
man indgå samarbejde af frygt for at ens
produkter bliver kopieret? Her må man
gøre op, om man mener, at fordelene
står mål med risikoen. Her har virksomheder som Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk, Novozymes og en række andre vurderet, at fordelene er større end ulemperne, oplyser Claus Lønborg.
FINN ASNÆS
red@mediaplanet.com
g
Enhver risiko rummer en mulighed
Test om du er klar til eksport
Teknologisøgning
Vores hotline giver gratis indledende rådgivning
om internationalisering Innovation Teknologisøgning
Ambassader
Teknologisøgning
Innovation
Nedbrydning af handelsbarrierer
Vi hjælper 150 virksomheder til nye markedsmuligheder om ugen
Teknologisøgning
Strategisk rådgivning.
Opbygning af
Sourcing
relationer
Gratis hotline.
Strategisk rådgivning.
Eksportforberedelse.
Toldregler
Partnerskaber
Investering
Eksporten af dansk cleantech til det Gratis
hotline.
amerikanske marked er vokset med 17 procent
Konkurrentanalyse
Ambassader
relationer
Eksportforberedelse.
Innovationscentrene giver direkte
INNOVATIONSCENTER adgang til den nyeste
SILICON VALLEY internationale viden
Videnssamarbejde
Konkurrentanalyse
Nedbrydning af
handelsbarrierer
Anti-korruptionsrådgivning
Innovation
Sourcing
Netværk
Toldregler
Sourcing Investering
Toldregler
Agentsøgning
Partnerskaber
Gratis
hotline
Risikostyring
Agentsøgning
Sourcing
Eta
Vi skabe
funge
Eks
mereks
Vi åbner døren
til din globale
Hver markedsplads
Innovation
3 . dag
hjælper vi en dansk virksomhed
Netværk til innovation
Teknologisøgning
INNOVATIONSCENTER Inn
giver direkte a
MüNCHEN nyeste intern
Test om du
er klar til
eks- Netværk til
port innovation
Innovationscent
Nedbrydning af Konkurrentanalyse
Innovation
handelsbarrierer
Teknologisøgning
Agentsøgning
Strategisk rådgivning.
Eksportforberedelse
Eksportforberedelse.
Strategisk rådgivning.
Globale Muligheder
Nedbrydning af handelsbarrierer
Markedsovervågning
Agentsøgning
Partnerskaber
Opbygning
af relationer
Sourcing
Gratis hotline
Netværk
Strategisk rådgivning.
Opbygning
af relationer
Til stede
i 86
lande
M
CSR-rå
Marked
Konkurrentanalyse
Eksportforberedelse. Har du
Innovationscentrene giv
direkte adgang til den ny
internationale viden Strategis
Investering
Toldregler
Strategisk
rådgivning.
Agentsøgning
Partnerskaber
Opbygning af relationer.
Tekn
Eksportforberedelse.
Gratis hotline.
Etableringsrådgivning
Strategisk rådgivning.
Opbygning
af relationer
Agentsøgning
Overvågning af lovgivning
Risikostyring
Toldregler
Nedbrydning af
handelsbarrierer
Investering
Globale Muligheder
Risikostyring
Vi åbner døren til din globale
Sourcing
Toldregler
analyse
Strategisk rådgivning
Sourcing
Gratis
hotline Opbygning af
Test om du er klar til eksport
Netværk
Eksportforberedelse
Enhver risiko rummer en
Internationale in
Opbygning
Markeds af relationer
Eksportforberedelse.
Globale Muligheder
Strategisk rådgivning.
Internationale
innovationsnetværk
Etableringsrådg
Innovation
Anti-korruption
Konkurrent
Nedbrydning af ha
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
MAJ 2010 · 11
4
GODE RÅD TIL ETABLERING AF FORSKNING I UDLANDET
Børge
Diderichsen
Vice President, and
head of Corporate
Research Affairs i
Novo Nordisk.
Formålet
Klargør, hvad der er formålet med etableringen. Det
kan være for at styrke markedsadgangen på det kinesiske
marked, understøtte produktionsfaciliteter, få øget adgang til viden,
talent og innovation, spare lønomkostninger.
1
Fordele
Analyser hvor det er mest
fordelagtigt at etablere sig
i Kina. Shanghai er der,
hvor de fleste farma og biotekvirksomheder etablerer sig, og det område med den hurtigste økonomiske vækst.I Beijing,hvor Novo Nordisk etablerede sin forskningsafdeling i 1998, er man derimod tættere på det politiske magtcentrum.
2
Kvalificeret arbejdskraft
Ansæt kvalificerede kinesere på de ledende poster,
så får man bedre kontakt
med det lokale system og får mere
goodwill.
3
UDBYTTE I KINA
Grunden, til at det kan være meget
udbytterigt for alle parter at etablere sig i Kina, er, ifølge Claus Lønborg, direktør for Innovation Center Danmark i Shanghai i Kina, den
voldsomme udvikling i området. Den
massive økonomiske vækst betyder,
at der opstår en række behov for nye
produkter og løsninger.
Indsigt i kulturen
Man skal sætte sig ind i
den lokale kultur og respektere den, og man skal
arbejde med danskere og kinesere
som ligeværdige parter.
4
FOTO: INNOVATION CENTER DENMARK
Til stede i 86 lande Opbygning
Bliv en del af de 1.000 virksomheder der årligt
deltager i fælles eksportfremstød. Test om du er klar
du er klar
Strategisk Testtilom
eksport
rådgivning Innovation
af relationer
til eksport
Opbygning Gratis hotline Innovation CSR-rådgivning
Agentsøgning
ableringsrådgivning af relationer Eksportforberedelse Nedbrydning af handelsbarrierer
e
n mulighed
nnovationsnetværk
Innovation
Konkurrentanalyse Globale Til stede i 86 lande
sportfremstød giver virksomhederne Muligheder
sport på 1,8 mio. kr. Opbygning Markedsanalyse
Teknologisøgning
Innovation af relationer.
Vores hotline giver gratis indledende
er markedsmuligheder og
erer som problemknuser.
Gratis hotline
novationscentrene
adgang til den
ationale viden
Eksport
Agentsøgning
Markedsanalyse Agentsøgning rådgivning om internationalisering.
dsovervågning
Toldregler
Nedbrydning
af handelsbarrierer
Sourcing
trene giver direkte adgang til den nyeste internationale viden Forskning
ådgivning
Partnerskaber
Enhver risiko rummer en mulighed
Vi åbner døren til din globale markedsplads
styr på dine leverandører? I Kina er der 200 millionbyer i 2020
Netværk
Strategisk
rådgivning.
Gratis
hotline.
Teknologisøgning
Innovation
Markedsovervågning
i 86 lande Kommerciel innovation INNOVATIONSCENTER
markedsplads Til stedeGratis
hotline
om du er
ver Test
klar til eksport
yeste Eksportforberedelse
nologisøgning
sk rådgivning
Teknologisøgning
Strategisk rådgivning
Gratis hotline
Netværk
givning
nsrådgivning
tanalyse
ndelsbarrierer.
Indien uddanner Forskning SHANGHAI
300.000 ingeniører Teknologisøgning
om året Netværk
Videnssamarbejde
Eksportforberedelse.
Strategisk rådgivning.
Opbygning af relationer.
Gratis hotline.
Sourcing
Gratis hotline.
Opbygning af
relationer.
Nedbrydning Opaf handels- bygning
barrierer. af relationer.
Nedbrydning
af handelsbarrierer.
Opbygning af relationer
Etableringsrådgivning
Overvågning af lovgivning
Innovation
Gratis hotline.
Vi
åbner
døren
til din globale
markedsplads
Teknologisøgning
Netværk
33 92 05 00
Har
du styr
Vores
hotline på dine levegiver randører?
gratis indledende
Gratis hotline.
Teknologisøgning
Partnerskaber
12 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
INSPIRATION
VIRKELIG INNOVATION
Sådan gøres
en virksomhed
innovativ
Virksomheder, der skal
overleve på længere sigt,
skal løbende udvikle deres
forretningsmodel. De skal
være reelt innovative og ikke bare gennemføre småforbedringer.
TREDOBLING AF OMSÆTNING
Copenhagen Seafood er et eksempel på en virksomhed, der har
udviklet sin forretning idé. En udvikling der, ifølge fiskevirksomhedens direktør Stefan Vendelbo
Andersen, har resulteret i en tredobling af omsætningen på tre år.
FOTO: COPENHAGEN SEAFOOD
Hele værdikæden
Udvikling og revurdering af
forretningsmodellen giver vækst
OSpørgsmål: Hvordan kan
virksomheder arbejde på løbende at udvikle og revurdere deres
forretningsmodel?
OSvar: Det kan de ved aktivt
at deltage i forskningsnetværk,
hvor de kan hente inspiration og
afprøve ideer.
FORRETNINGSMODEL
KØBENHAVN
Copenhagen Seafood er et eksempel på en virksomhed, der har udviklet sin forretningsidé. En udvikling der, ifølge fiskevirksomhedens direktør Stefan Vendelbo
Andersen, har resulteret i en tredobling af omsætningen på tre år.
Oprindelig var Copenhagen Seafood en grossistvirksomhed på Fisketorvet i København, der solgte
frisk fisk til restauranter og kantiner. I dag eksporterer virksomheden også fisk og producerer detailpakket fisk til detailhandlen.
Kvalitet
Baggrunden for udviklingen er, at
kvaliteten på den friske fisk, der lå
i detailhandlen, ifølge Stefan Vendelbo Andersen, var kritisabel, og
at der derfor var gode muligheder
ved at udvikle dette segment.
Derefter rykkede man virksomheden hjem til Thy og opkøbte et
røgeri i Nyborg. Den nye strategi indebærer også, at virksomheden nu er i færd med at udvikle en
række innovative produkter. Strategiudviklingen og udviklingen
af de nye produkter gennemføres
i samarbejde med et netværk af
private virksomheder og en forskningsinstitution, som har bygget
netværket op.
Et samarbejde, Stefan Vendelbo
Andersen mener, han har meget
glæde af. Hvis virksomheden får
nye ideer, kan de vendes i netværket, og de teoretiske vurderinger
kan indgå i beslutningsprocessen.
Forskningsinstitutionen medvirker med test og udvikling af nye
løsninger, der blandt andet skal
resultere i produkter med længere
holdbarhed, end man tidligere har
set i branchen.
Brugerdreven forretningsudvikling
Et andet eksempel er Sky Watch
projektet. Projektet er en del af et
offentligt-privat netværk og udviklet i samarbejde med access2innovation, oplyser Jacob Ravn,
som blandt andet er forsker og
projektleder på access2nnovation.
Baggrunden for Sky Watch er
samarbejdet med Folkekirkens
Nødhjælp, der havde behov for udstyr, der kunne effektivisere minerydningsarbejde i blandt andet
Afrika. De havde brug for udstyr,
der kunne identificere potentielt minerede områder.
O Virksomheder har brug for løbende at vurdere deres strategi, hvis
de hele tiden skal have en optimal
konkurrenceevne. Ud fra disse vurderinger kan strategien tilpasses og
udvikles.
O Ved at indgå i et samarbejde
med andre virksomheder og forskningsinstitutioner kan processen tilføres nye synspunkter og mere viden. Dermed er der mulighed for en
mere innovativ fornyelse af forretningsstrategien.
O Hvis netværket giver mulighed
for en grundig analyse af kundernes
tielt er miner. Herved kan man optimere minerydningen med 35 %.
1
2
4
Til at løse den opgave
har man udviklet en lille helikopter som med avanceret styring og kamera, autonomt
kan flyve ind over minefelter. Helikopteren sender levende billeder
til en bærbar computer, som
analyserer dem og udpeger
de områder, hvor der poten-
behov, og netværket samtidig har
kendskab til hvilke virksomheder, der
har de nødvendige kompetencer forbedres mulighederne for at opnå et
godt resultat.
O Hvis de afdækkede behov ligger udenfor de forretningsområder de implicerede virksomheder
ønsker at gå ind i, så kan videreudviklingen ske i et nyt selskab
som nogle af de involverede parter
kan etablere. Og her kan det være en fordel at hente ny kapital og
eventuel ny viden til den nye virksomhed.
Her er Henrik Kærgaards vejledning:
Tænk ikke for snævert. Det
er ikke nok at analysere
hvordan et enkelt produkt kan
gøres bedre.
Tænk hele værdikæden med.
Det er vigtigt, at alle medarbejdere er helt bevidste om, at de
skal tænke innovation i hele værdikæden fra produktet skabes
indtil kunden får opfyldt sine behov.
Det er vigtigt, at ledelsen tager nogle strategiske valg og
beslutter retning og prioritering.
Ingen kan rumme alt, man må
derfor satse på nogle områder og
vælge andre fra.
Det skal være ok at stille
spørgsmål ved alt. Man kan
ikke være innovativ i en virksomhed, hvor alt kører efter bogen.
Alle skal tænke på at gøre tingene
bedre. Og man skal være ambitiøse, og ikke bare tænke i fem procent forbedringer, men på at gøre
det dobbelt så godt eller tre gange
så godt.
Start den innovative proces
ved at samle nogle grupper
af mærkelige mennesker til at
stille spørgsmål – sæt dem sammen i en rundkreds. Gerne med
deltagelse af ’fremmede’ folk fra
fx NGO’er eller andre aktører.
Gennemfør systematiske divergerende analyser ’ud afboksen’. De fleste analyser er konvergente. Det er svært at tænke
divergent. Men det er nødvendigt
for at være innovativ.
Derefter etableres en klassisk business case på de gode ideer, der er opstået.
Der er brug for ledelsens opbakning hele vejen hvis det
skal lykkes – også når det ser rigtig rodet ud!
3
Helikopter identificerer minerede
områder
FAKTA
Danske virksomheder tror de er
innovative, men det passer ikke,
mener Henrik Kærgaard, udviklingschef hos Niras.
”Vi skal lære at tænke ud af boksen, og ikke bare gennemføre forbedringer, der gør virksomheden
fem procent bedre. Det er de fleste
virksomheder nemlig ret gode til.
Vi skal have større ambitioner og
satse på grundlæggende innovative løsninger, der kan gøre virksomheden dobbelt så effektiv eller
tre gange så effektiv,” siger udviklingschefen.
5
Udvikling i tæt samarbejde med danske virksomheder
Udstyret er uviklet i tæt samarbejde med danske virksomheder,
der har de nødvendige kompetencer i robotteknologi, computerinterface etc. Arbejdet har ledt
til etableringen af virksomheden
Sky Watch, som også har identificeret potentielle markeder inden
for vindmølleindustrien, miljø
og beredskab, oplyser Jacob Ravn.
6
7
8
FINN ASNÆS
FINN ASNÆS
red@mediaplanet.com
red@mediaplanet.com
International Center for Innovation
Danmark kan ikke leve af innovation …
… men vi kan leve af strategisk forretningsmodelinnovation – i netværk til det globale marked
de
re
ske
for
U/
Andre
r
nce
pete
videnskom Fo
f
ere
sk
or
Fors
kn
ing
s
ter
lta
su
re
AA
r
sæ sker
rlig
v
ed
m n
e
id
Forskningsspor
Fysisk og elektronisk platform for projektstyring og kommunikation
Innovationsforløb i netværkene
els
e
se r o g
rvic
es
Do
k
yd
je r
te
id
um
rk
tø
lv
en
Væ
tat
io n
www.iciaau.dk
ci a
Kompetencerne samles hos ICI
Ikke nødvendigvis alle ideer til forretningsmodeller er
bæredygtige på det globale marked. Derfor er det
nødvendigt med en skarp og kompetent screening
af ideerne i et tæt samarbejde mellem de bedste
kompetencer i industrien og vidensinstitutionerne.
Personer og virksomheder fra industrien, som tidligere har prøvet og kender vejen til det globale marked, samt universiteterne og GTS-institutionerne er i
stand til sammen at bidrage til, at forretningsmodellerne får den videnstyngde, fremdrift og momentum
– som vil kunne sikre overlevelse på det globale marked. Samtidig er virksomhederne og forskningsinsti-
ICI lab er en fælles platform, som er skabt for de
bedste forskere og virksomheder, der reelt ønsker
at skabe fremtidens forretningsmodeller. Målet er
at tiltrække de bedste forskere og virksomheder så
kompetencerne samles, mens forskerne løbende
studerer, hvordan den strategiske forretningsmodelinnovation kan ske mest effektivt og mest efficient!
Spe
Ny forskning fra Finland viser med alt tydelighed, at
man ikke nødvendigvis skaber vækst og nye arbejdspladser ved at ligge øverst på OECD’s Innovationsbarometer. Man kan ligge højt på input til innovation,
og samtidigt ligge meget lavt på output – hvilket vil
sige kommercialisering af ideerne til nye forretninger.
Samtidig skal det globale aspekt tænkes tovejs.
Danmark lider ingen skade ved at flytte virksomheder til udlandet – virksomhederne kan få masser af
arbejdspladser i Danmark, selvom salgsdelen og noget af produktionen ligger i udlandet. Med virksomheder placeret rundt omkring i verden får vi den nye
viden, som er så vigtig at trække hjem til Danmark
– viden som er ”brændstof” til at vi kan innovere og
udvikle os.
e
’’Der er nødvendigvis nødt til at være balance mellem innovation af de nye forretningsmodeller og
kommercialisering for at innovationen får succes.’’
– Peter Lindgren
Det er præcist det, som ICI arbejder med – balancen
mellem at få ideerne til fremtidens nye globale forretningsmodeller, samt at sikre at disse bliver bragt
frem til det globale marked.
tutionerne nødt til at erkende, at man er afhængig
af, at væksthusene og kommunerne bliver endnu
dygtigere til hurtigt og løbende at spotte relevante
virksomheder, som kan bidrage og give værdi til
udviklingen af forretningsmodeller. De bør være ”øjnene” ude i lokalområderne, der ved hvor virksomhedskompetencerne er.
And
re
De vigtige netværk
For at danske virksomheder og forskere kan overleve og udvikle sig i den globale konkurrence er det
grundlæggende nødvendigt at styrke samarbejdet i
netværk. Vi skal sørge for, at flere forskellige kompetencer bliver bragt sammen og i spil uden smålig
skelen til intern konkurrence. Vi bør styrke vores innovationskraft ved at invitere andre virksomheder og
andre vidensinstitutioner, der ikke ligner os selv, ind i
innovationen. Målet må være at skabe mere strategiske, komplekse og videnstunge forretningsmodeller
til det globale marked – der er sværere at kopiere.
Det nytter ej heller at have meget viden – hvis der
ikke er nogen, der kan få nytte og værdi af den.
Delt
ag
en
– Vi kommer ingen vegne med en bevidstløs innovation. Vi skal naturligvis styrke innovationen, men vi
skal gøre det på andre måder. Vi kan ikke leve af at
få gode idéer, fortæller ICI Centerleder Peter Lindgren, International Center for Innovation ved Aalborg
Universitet.
en
r
Netvæ
rkspartnere / Underleverandøre
Re
lev
an
www.ici.aau.dk
/Ê1,"* Ê1 "
Internationalt Center for Innovation · Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Fibigerstræde 16 · DK-9220 Aalborg · Sekretariat tlf: 99 40 71 11 · Fax 98 15 30 40 · www.ici.aau.dk
/…iÊÕÀœ«i>˜Ê,i}ˆœ˜>
iÛiœ«“i˜ÌÊ՘`
Investing in your future
14 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
IAPLANET
NYHEDER
TIP
Patenter inspirerer
til innovation
OSpørgsmål: Hvordan kan patenter styrke virksomhedens innovation?
OSvar: Det kan de ved at afsløre
områder, hvor der er plads til nye
innovative produkter.
Patentovervågning har udviklet sig fra
at være en defensiv konkurrentovervågning til at indgå i innovationsafdelingens strategiske processer, forklarer Arne Kraglund,patentchef hos Rockwool.
”Den traditionelle opfattelse er, at patenter er et resultat af innovation, men
brugt rigtigt er de også en kilde til innovation.Tidligere overvågede vi, hvad der
var på vej hos konkurrenterne,” siger patentchefen og fortsætter:
”I dag arbejder vi mere offensivt. Patentanalyser er nu en del af udviklingsarbejdet. Når vi starter et projekt, er der
en patentekspert med i projektgruppen.
Hun skal indgå i den innovative proces
ved at levere inspiration fra patentlitteraturen, undersøge om vejen er fri og
være med til at samle ideer op.”
Samler ideer op
Ifølge Arne Kraglund er patentlitteraturen,det sted hvor den nyeste teknologiske udvikling viser sig først.
”Det betyder, at vi ved hjælp af patentsøgning kan afgøre, om der er løsninger på de problemer, vi arbejder
med. Vi kan fx spotte en lille innovativ
virksomhed,som har løst problemet,et
godt udgangspunkt for at snakke samarbejde, partnerskab eller evt. køb,” siger patentchefen.
Patentanalyser bruges også i strategiarbejdet til at identificere områder,
hvor nye patenter kan understøtte de
4
STYR
R IINNOVATION
NN
NNO
NOVAT
VA ION
VATI
VA
MED PATENT
forretningsmodeller,der satses på.
”I samarbejde med de,der har ansvar
for forretningen og for udvikling, kortlægger vi det område, vi vil ind på. Det
allerede kendte giver os mulighed for
at udvikle nye produkter,som vi via patentbeskyttelse kan have for os selv et
stykke tid,” siger Arne Kraglund.
Som et eksempel på, hvordan patentlitteraturen kan effektivisere udviklingsarbejdet, nævner Arne Kraglund,
et internt innovationsseminar, hvor
en brainstorming gav 10-15 gode ideer.
”Parallelt hermed lavede vi en patentsøgning, der viste, at der reelt kun
var en ny ide. Derfor er det vigtigt at
FAKTA
O Moderne patentovervågning
handler dels om passiv overvågning
af, hvad konkurrenterne udvikler, og
om egne patenter bliver krænket.
Dels om proaktive analyser for at afdække på hvilke områder, der er stor
aktivitet på patentområdet, og hvor
der ikke er ret meget aktivitet.
O Den proaktive patentovervågning betyder, at patentafdelingen
bliver en aktiv deltager i virksomhedens strategiprocesser, og at den
kan inspirere udviklingsafdelingen til
nye projekter.
O Udviklingsprojekterne bli-
ver betydeligt mere effektive, når
der deltager patenteksperter i projektgruppen. Det skyldes, at patenteksperten kan afdække, om der allerede er udviklet løsninger, der kan
anvendes.
O Patentmedarbejderen kan
hjælpe udviklingsafdelingen med
at afdække nye uopdyrkede udviklingsområder, og dermed generere
nye projekter.
O Patenteksperterne kan være
med til at frasortere produktideer,
som ikke er reelle nyheder, men produkter andre allerede har udviklet.
Når man investerer i teknisk udvikling eller udvikling af processer, design, brand eller et logo, er det omkostningskrævende i Danmark.
For at beskytte sin investering
mod kopiering er det en god idé at
registrere patenter, design, varemærker eller logoer.
1
Valg af strategi
Inspirerer
udviklingsafdelingen
Carsten Faltum
VP for R&D hos Coloplast.
BEDSTE TIPS
Beskyttelse
bruge patentlitteraturen til inspiration i udviklingsarbejdet i stedet for at
bruge ressourcer på at genopfinde det
kendte,” fastslår Arne Kraglund.
Søren Wolf
Patent manager hos Coloplast.
4
Patentafdelingen hos Coloplast har også to funktioner. Man varetager, ifølge
patent manager Søren Wolf, Coloplast,
den traditionelle passive overvågning
af konkurrenter og patentkrænkelser.
Men man orienterer sig også ift.fremtiden ved at tegne et kort over hvilke områder, hvor der er mange aktører og stor
patentaktivitet og de hvide områder,
hvor der ikke sker så meget med hensyn
til patenter.
”Der hvor der er hvide områder kan vi
så analysere, om der er et marked, og vi
vurderer, om der kan udvikles tekniske
løsninger. Derved kan vi gøre vores udviklingsafdeling meget skarpere,” siger
Søren Wolf.
”For Udviklingsafdelingen betyder
den nye aktive patentovervågning, at vi
er blevet meget bedre til at styre og perspektivere teknologiudviklingen på basis af den viden,vi har,” siger VP for R&D
hos Coloplast,Carsten Faltum.
Konkret har Coloplast aktivt startet
udviklingsprojekter og ændret porteføljen,oplyser Carsten Faltum.
”Vi er blevet meget mere bevidste
om,hvad vi vil,og hvad vi kan,og så har
det været med til at forbedre kvaliteten af samarbejdet mellem patent- og
udviklingsafdelingen,” slutter Carsten
Faltum.
FINN ASNÆS
red@mediaplanet.com
Den IPR-strategi, virksomheden vælger, bør baseres på den konkurrencesituation virksomheden er i.
Det, der er afgørende for strategien, er, hvor mange konkurrenter
der er, om det er et modent marked, hvor lang levetid produktet
har, hvor mange kopister der er.
Endvidere skal man vurdere om
det er tekniske nyskabelser, design eller et varemærke, der skal
beskyttes.
2
Forretningsmæssig
fundering
Det er vigtigt at IPR-strategien er forretningsmæssigt funderet. Man
skal tage fat i indholdet af IPRstrategien ud fra den forretning,
man ønsker at beskytte.
3
Organisatorisk
placering af IPRfunktionen
Man bør overveje den organisatoriske placering af
IPR-funktionen.Grundfos
har valgt at lægge patenter i den
tekniske organisation, da de er
meget tekniske og øvrig IPR i juridisk afdeling, fordi IPR ofte giver
anledning til juridiske konflikter.
4
KILDE: LARS R. ENEVOLDSEN, INNOVATION DIRECTOR,
GRUNDFOS.
Professionel implementering af patentovervågninger
Patentinformation bør være en del af enhver virksomheds Business Intelligence løsning. Og det behøver ikke at være dyrt eller kompliceret at holde
sig opdateret. Vores løsninger starter ved kr. 300,per måned* og kræver ingen software ud over en
internetbrowser eller et email-program.
Vi har stor erfaring med implementering af patentovervågninger i både store og små organisationer,
og da det er vigtigt for os at kunne tilbyde en professionel løsning, har vi valgt at samarbejde med
Minesoft Ltd., som er en af verdens førende leverandører af patentinformationssystemer. Vi står for
den praktiske implementering og drift af overvågningen, og Minesoft leverer softwaren og hostingen. Vi tager gerne en uforpligtende snak med jer
for at drøfte jeres specifikke behov.
I Guardian IPC arbejder vi til dagligt med forretningsorienteret patentrådgivning til både små og
store virksomheder. Vi lægger vægt på at kende
vores kunder og deres forretning godt for at kunne
yde den bedste patentrådgivning. Dertil opererer
vi med attraktive og gennemsigtige priser for at
give jer optimal budgetsikkerhed.
Læs mere på vores hjemmeside www.gipc.dk
* Binding i 12 måneder. Oprettelsesgebyr kr. 1.500,- excl. moms.
Guardian
Intellectual Property Consulting
Telefon 70 27 53 63 · Fax 70 27 53 62 · mail@gipc.dk · www.gipc.dk
Sætter København – samt Danmark og Øresundsregionen – på det finansielle verdenskort
Med etablering af Copenhagen Finance IT Region
(CFIR) sættes der fokus på arbejdet for innovation
og vækst i krydsfeltet mellem finans og it.
Faktisk er der ikke så stor forskel mellem finans og it, som
mange måske går rundt og tror, og det er præcis, hvad de 14
organisationer bag CFIR gerne vil vise. Projektet er etableret
som et langsigtet klyngeudviklingsprojekt med deltagelse af
branche- og erhvervsorganisationer, universiteter, fagforeninger samt netværksorganisationer.
– Vi bygger på en tanke om at bringe universiteter og virksomheder sammen med andre relevante organisationer for at skabe netværk og kontakter, som tilsammen skaber ekstra værdi.
For når man samles om en fælles dagsorden, i dette tilfælde
København som metropol inden for finans og it, har man et
overordnet mål, hvorunder man kan arbejde med specifikke
projekter, forklarer sekretariatschef Christian Michelsen, Copenhagen Finance IT Region.
Jørgen A. Horwitz, direktør for Finansrådet, som er én af organisationerne bag Copenhagen Finance IT Region, påpeger
CFIR-samarbejdets store potentiale for værdiskabelse og arbejdspladser:
– Finanssektoren rummer mange attraktive og værdiska-
bende arbejdspladser, som vi ønsker at sætte fokus på. Hvis
vi fortsat vil have et velfærdssamfund, skal vi finde frem til de
ting, der kan skabe vækst , og jeg mener, at dette område rummer mange muligheder. Hvis vi er dygtige, og dygtigere end
konkurrenterne andre steder i verden, er der store muligheder,
siger Jørgen A. Horwitz, direktør for Finansrådet.
Skaber værdi og arbejdspladser
Copenhagen Finance IT Region blev officielt etableret for et
års tid siden. Idéen blev født lige før finanskrisen satte ind, og
på trods af de ulemper, den har medført, er arbejdet med at
udvikle konkrete projekter med en reel værdi – blandt andet i
form af arbejdspladser – fortsat ufortrødent.
– Jeg er meget glad for, at alle deltagende virksomheder på
trods af finanskrisen har bakket op om projektet og været villige til at lægge ressourcer i de forskellige konkrete projekter.
Det betyder, at vi om 3-5 år kan have en potentiel konkurrencefordel frem for vore konkurrent-regioner i udlandet, fastslår
Jørgen A. Horwitz.
Netværk som indgang til samarbejde
Et af de konkrete indsatsområder er at skabe netværk mellem
virksomheder og forskere. - Ved at samle de rette personer om
konkrete temaer bygger vi flere broer mellem finans og it og
forskere, og lægger dermed fundamentet til flere samarbejder
om forskning og innovation, slutter Christian Michelsen.
$%.%52/0‰)3+%5.)/.
Amaliegade 7 · 1256 København K
Telefon 33 70 10 00 · cfir@cfir.dk · www.cfir.dk
$EN%UROPISKE&OND
FOR2EGIONALUDVIKLING
Vi investerer i din fremtid
Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet og Professor Finn Kensing,
Københavns Universitets Center for IT Innovation. Foto: Jeppe Carlsen
Kom ud af krisen
– boost din innovation
2
+,%)(%.++(-+,%-#/#--+%(/3+-/#!-#!-
&'(-(6+,%&&3!!$+,*-(-,-+-!#
,.+/0 5+-&%-+)(#,%)/+/6!(#(!,/3+%-4$
%(+.!-#&-")&4$'*-(-%-#/#--(
#$+,+("
6+('#&"/+!(!/# #(+(0+,.&--+
1*6('6+&-#)*-+-'/#(
)'$+,(./3+()! +'-##!%)(%.++(-+,
*-(-%-#/#--+
Gennem Øresund Food får du adgang til:
#(!-#&/)+,%.((-+*6)! 6
(,(%)'"/)+((,.+/0 5%("$3&*
$+'-,-0+%*+).%-./#%&#(!(
% %!
#,#$%*#$
$-.
$%#&"
) t
t
t
t
t
Innovationsværktøjer og - metoder
Bredt vidensnetværk
Forskere i Danmark og Sverige
Danske og svenske virksomheder
Internationale kontakter
"'$"%!
((("%!
Kontakt: www.oresund.org/food – tlf. 3334 3465
16 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
APLA
ANET
TIP
NYHEDER
5
NYE
N
NY
YE
E
FORRETNINGSMULIGHEDER
4
HELLE CARLSENS
BEDSTE TIPS
Advokat (H)/Partner, Dahl Advokatfirma
Offentlig-privat
partnerskab er
ikke uden begrænsninger
OFFENTLIG-PRIVAT
SAMARBEJDE
Udfordringer på velfærdsområdet kan klares effektivt ved at tage afsæt i brugernes behov og inddrage
virksomheder i udviklingen af løsningen, forklarer
Line Groes, projektkonsulent hos Innovation Center
Copenhagen.
FOTO: BJARKE ØRSTED (STR)
Dating inspirerer til innovation
OSpørgsmål: Hvordan kan
man skabe nye forretningsmuligheder gennem samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder, som bedre
opfylder brugernes behov?
OSvar: Det kan man ved at afdække brugernes behov sammen med de offentlige aktører,
og så finde private virksomheder,
der har kompetencer til at udvikle
nye løsninger.
SHOWCASE
Line Groes, projektkonsulent hos Innovation Center Copenhagen, har erfaring med at matche kommuner og
private virksomheder for at løse udfordringer på velfærdsområdet. Det
kan gøres effektivt ved tage afsæt i
brugernes behov, og inddrage virksomheder i udviklingen af løsningen.
Kloge på problemerne
Derfor handler det, ifølge Line Groes,
om at blive klogere på problemet og
udfordre fordomme og antagelser.
Som et eksempel, nævner Line Groes
et af de igangværende projekter.
Nogle Kommuner ønsker at udvikle hjemmeplejen, således at borgerne
bliver mere selvhjulpne. Et eksempel
er støttestrømper. Mange ældre mennesker kan ikke komme ud af sengen
før hjemmehjælperen er kommet, da
de skal have støttestrømper på. Det
trækker mange ressourcer, samtidig
med at de ældre oplever brud i hverdagen.
”Udviklingen af en
patientkuffert er
et godt eksempel
på offentlig-privat
samarbejde.”
Mikkel Hemmingsen
Direktør for regional udvikling i Region
Syddanmark.
Behovet kan man afdække i felten
sammen med hjemmehjælpere.
I samarbejdet med kommunerne foretager man behovsafdækningen, hvor
der lægges vægt på, hvor potentialet
for selvhjulpenhed ligger, samt hvor
den ældre har længsler efter at kunne
klare mere selv,forklarer Line Groes.
”Herefter er det så opgaven at finde
en privat virksomhed, der har kompetencer til at udvikle en ny løsning,
der matcher behovene,” siger Line
Groes.
Ny viden
Virksomhedens rolle er at udvikle en
FAKTA
O Ved sammen med kommuner
at analysere fx velfærdsproblemer
helt ned til det personlige plan,
kan man ved at koble private virksomheders kompetencer med de
kommunale problemer udvikle nye
teknologiske løsninger til gavn for
begge parter.
O Ved at indgå i et sådant samarbejde får den private virksomhed
adgang til meget detaljerede brugeroplysninger, som danner baggrund for innovationen.
O Den private virksomhed betaler selv for udviklingen af prototypen, men får adgang til at teste
den hos den samarbejdende kommune.Kommunen er ikke forpligtet til at købe det nyudviklede produkt, men da det dækker et konkret behov er der flere kommuner,
som er potentielle købere.
O En af de største barrierer i projektet er, at kommunerne har mistillid til de private virksomheder, og
de har svært ved at forstå, at private virksomheder kan tjene penge på deres viden.
O Virksomhederne har svært ved
at forstå, at de selv skal betale for
udviklingen uden sikkerhed for, at
den første køber er der.
prototype, som de kan teste i living
labs,dvs.direkte hos borgerne.
Virksomhedens udbytte af projektet er, ifølge Line Groes, at virksomheden får brugerindsigt og derved en
mulighed for at udvikle mere træfsikre produkter.
Blandt de barrierer, Line Groes er
stødt på, når man udvikler nye løsninger, er forskellige kulturer. Kommunerne skal vænne sig til, at de private skal tjene penge.På den anden side skal de private vænne sig til at løbe
en risiko ved at investere i udvikling
uden at være sikret en ordre.
Træning i hjemmet
Udviklingen af en patientkuffert er
et godt eksempel på offentlig-privat
samarbejde, oplyser Mikkel Hemmingsen, direktør for regional udvikling i Region Syddanmark.
Med teleteknologiske kufferter kan
patienter genoptrænes i eget hjem.Via
specialdesignede computere forbundet til medicinsk udstyr kan patient
og behandler kommunikere med hinanden online via en videoskærm. Patienten kan modtage hyppigere, overvåget træning, og det sundhedsfaglige personale sparer transporttid.
Patientkufferten er udviklet af en
privat virksomhed og testes i Odense Kommune. Det vurderes at den
ny teknologi vil kunne give Odense
Kommune en årlig besparelse på 3,3
mio. kr.
FINN ASNÆS
red@mediaplanet.com
Det potentiale, som et samarbejde mellem private og
offentlige myndigheder har
for erhvervslivet, er undergivet nogle retlige begrænsninger, fordi offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke er sat i verden for
at tjene penge.
I meget kort form er nedenfor
gengivet nogle af de vigtigste regler, som man skal være opmærksom på, når et sådan samarbejde
overvejes indgået:
Offentlige myndigheder
kan indgå i samarbejder
med private erhvervsvirksomheder om bl.a. udvikling og
salg af know-how eller produkter
efter reglerne i lov 548/2006 om
kommuners udførelse af opgaver
for andre offentlige myndigheder
og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.
1
Af lovens § 3 fremgår, at
kommuner og regioner
kan deltage finansielt og
ledelsesmæssigt i selskaber, der
driver virksomhed med fortjeneste for øje, og som bygger på kommunal eller regional viden oparbejdet i hhv. kommunen og regionen i forbindelse med løsning af
lovlige opgaver for disse eller videreudvikling af sådan viden.
2
Loven giver kun under
visse omstændigheder de
omfattede offentlige
myndigheder adgang til at indgå i
sådanne former for erhvervsvirksomhed. Selskaberne skal have begrænset ansvar. Dvs. deltagelse i
en virksomhed, som drives som et
interessentskab, er ikke mulig efter denne lov.
3
Selskaberne må ikke drive
anden form for erhvervsvirksomhed, og selskaberne skal for minimum 25 %’s vedkommende både i relation til selskabets kapital og stemmerettigheder være i private hænder.
Højst 25 % af omsætningen over
3 år må hidrøre fra salg til andre
end kommuner/regioner.
4
C4Pain er et resultat af den sundhedsteknologiske forskning på Aalborg Universitet. Virksomheden gennemfører i dag kliniske afprøvninger for den internationale farmaceutiske industri inden for smerteområdet. Der er oprettet laboratorier, som hører til de mest avancerede i verden inden for området.
Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI), Aalborg Universitet: Fra sundhedsteknologisk grundforskning til anvendt forskning
SMI blev etableret i 1993 som et Center of Excellence inden for sundhedsteknologisk grundforskning
og oprettede i 1997 en dedikeret forskerskole. Centret medvirker til uddannelse af civilingeniører inden
for sundhedsteknologi samt kandidater inden for idræt og medicin.
Centret er i dag verdens førende inden for sit felt med ca. 100 forskere og ph.d.-studerende fra hele
verden og har implementeret en succesfuld innovationsstrategi. ”Vi har opbygget velfungerende samarbejder med ca. 30 internationale videnstunge virksomheder. Det er en win-win situation, da vi samarbejder med kompetente forskere fra industrien, ligesom industrien får adgang til vores nyeste viden.
Det er med til at øge vores videnskabelige produktion samt bidrager årligt med ca. 30 mio. DKK i
ekstern finansiering” udtaler professor, dr. med., ph.d. Lars Arendt-Nielsen, der er direktør for SMI.
SMI-innovation arbejder på etablering og håndtering af offentlige-private partnerskaber, og Charlotte Villadsen, der er leder af SMI-innovation, udtaler: ”Forskernes førende internationale positioner
gør, at SMI til stadighed får henvendelser fra industrien med ønske om samarbejde, og vi sikrer dermed, at forskernes patenter udnyttes og nye virksomheder etableres.”
Seneste tiltag er etablering af Aalborg University Health Science and Technology Park, der med
omdrejningspunkt i SMIs forskning yderligere ønsker at styrke offentlige-private partnerskaber.
”Adgang til højtuddannet arbejdskraft og forskning i verdensklasse giver en helt unik mulighed for
at styrke den igangværende industrielle cluster-dannelse i Region Nordjylland inden for det sundhedsteknologiske område,” slutter Lars Arendt-Nielsen.
C4Pain: Fra forskning til virksomhed
Et af SMIs kompetenceområder er smerteforskning med udvikling og anvendelse af højteknologiske
bio-markør-platforme. Smerte-bio-markørerne er meget værdifulde for den farmaceutiske industri,
fordi man på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen kan forudsige, om et præparatet virker eller ej.
”Det koster op mod 6-7 mia. DKK at udvikle et nyt smertelægemiddel. Vores teknologi og viden kan
dels optimere selve udviklingen, dels forkorte udviklingstiden og dermed reducere omkostningerne
betydeligt,” udtaler Lars Arendt-Nielsen, der har været med-initiativtager til den nyetablerede virksomhed C4Pain (www.C4Pain.com).
C4Pain er en højt specialiseret forskningsbaseret CRO (Contract Research Organisation) inden for
kliniske lægemiddelafprøvninger fra fase I til fase IV .
Klinikchef og CEO i C4Pain, speciallæge, ph.d. Hans Christian Hoeck, siger: ”Via samarbejdet
med Aalborg Universitet har vi unik adgang til den nyeste viden inden for smerteområdet. C4Pain har
udviklet sig til en kæmpe succes-historie. Vi har oparbejdet en kontraktportefølje, der involverer lægemiddel-afprøvning for store udenlandske farmaceutiske virksomheder. C4Pain er et direkte bevis på,
hvordan SMI er i stand til at sætte Aalborg Universitet såvel som hele Region Nordjylland på verdenskortet. Det tiltrækker kapital, som igen kan omsættes til arbejdspladser og yderligere knopskydning.”
Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI)
Fredrik Bajers Vej 7 · 9220 Aalborg · Tel. 99 40 88 67 · cvi@hst.aau.dk · www.smi.hst.aau.dk
sŝůĚƵǀčƌĞĚĞů
ĂĨĞŶƐƵŶĚŚĞĚƐƚĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ
ŵŝůůŝĂƌĚŝŶĚƵƐƚƌŝ͍
0HGLF1HW
ůŝǀŵĞĚůĞŵĂĨ
ŽŐĨĊ
ĂĚŐĂŶŐƟůĂŶŵĂƌŬƐĨƆƌƐƚĞƉƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞůůĞ
ŶĞƚǀčƌŬŽŐǀŝĚĞŶƉŽƌƚĂůĨŽƌƵĚǀŝŬůŝŶŐĂĨ
ƌŽďŽƩĞƌŽŐĂƵƚŽŵĂƟŽŶƟůƐƵŶĚŚĞĚƐƐĞŬƚŽƌĞŶ
Tectra er den tværgående enhed for teknologioverførsel etableret af Region
Hovedstaden og servicerer alle regionens hospitaler samt psykiatrien og er placeret på
Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Tectra udgør bindeleddet mellem opfinderne på den ene side og samarbejdspartnerne, virksomhederne, på den anden side.
Tectra har tre hovedfunktioner:
,ǀĂĚĞŶƚĞŶĚƵĞƌĞŶǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚ͕ĞƚŚŽƐƉŝƚĂů͕ĞŶ
ǀŝĚĞŶŝŶƐƟƚƵƟŽŶĞůůĞƌŶŽŐĞƚŚĞůƚłĞƌĚĞĞƌDĞĚŝĐEĞƚ
ĚŝŶƵŶŝŬŬĞŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌĂƚǀčƌĞŵĞĚƟůĂƚƉƌčŐĞ
ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶĂĨĞŶĂĨĨƌĞŵƟĚĞŶƐŵŝůůŝĂƌĚŝŶĚƵƐƚƌŝĞƌ͘
1. Erhvervsmæssig nyttiggørelse af opfindelser, herunder patentering og kommercialisering samt selskabsetablering.
^ŽŵŵĞĚůĞŵĨĊƌĚƵďů͘Ă͗͘
ͻ E ĞƚǀčƌŬƟůŬŽŵƉĞƚĞŶƚƐƉĂƌƌŝŶŐŽŐƐƚƆƌƌĞǀŝĚĞŶŽŵ
ƌŽďŽƚͲŽŐĂƵƚŽŵĂƟƐĞƌŝŶŐƟůƐƵŶĚŚĞĚƐƐĞŬƚŽƌĞŶ
3. Strategiske og understøttende initiativer,
der skal forbedre vilkårene for kommercialisering og samarbejde med erhvervslivet.
ͻ
og dækker følgende hovedarbejdsområder:
ͻ
ĚŐĂŶŐƟůƉƌŽũĞŬƚƐĂŵĂƌďĞũĚĞƌ͕ŬŽŶĨĞƌĞŶĐĞƌ͕
ǁŽƌŬƐŚŽƉƐŽŐĚĞůƚĂŐĞůƐĞŝǀŝĚĞŶƌĞũƐĞƌƟůŶĂƟŽŶĂůĞ
ŽŐŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐͲŽŐƵĚǀŝŬůŝŶŐƐŵŝůũƆĞƌ
ƐĂŵƚƚŽŶĞĂŶŐŝǀĞŶĚĞǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŽŐŚŽƐƉŝƚĂůĞƌ
& ĂŐƐƉĞĐŝĮŬŬĞƚƌĞŶĚƌĂƉƉŽƌƚĞƌ
DĞůĚĚŝŐŝŶĚŶƵƉĊ
ǁǁǁ͘ŵĞĚŝĐŶĞƚ͘ŶƵ
ĞůůĞƌŬŽŶƚĂŬƚŶĞƚǀčƌŬƐĂŶƐǀĂƌůŝŐŚƌŝƐƟĂŶ<ůŝƚ:ŽŚĂŶƐĞŶ
ƉĊϮϬϱϴϱϬϲϵĞůůĞƌĐŬũΛƌŽďŽĐůƵƐƚĞƌ͘ĚŬ
2. Rådgivning om forsknings- og udviklingsaftaler.
· Evaluering af nye opfindelser herunder udarbejdelse af markedsanalyser.
· Medvirker ved etablering af nye start-up
selskaber.
· Servicering af hospitalsdirektionerne med
beslutningsgrundlag i forbindelse med stillingtagen til overtagelse af opfindelser og
forskningsaftaler.
· Forhandling af aftaler med potentielle licenstagere blandt virksomheder.
· Udarbejdelse af licensaftaler, aktionæroverenskomster m.v. samt forsknings- og udviklingsaftaler.
· Forbedring af det generelle vidensniveau
om nyttiggørelse af forskning på regionens
hospitaler og opbygning af netværksrelationer til og mellem hospitalerne.
· Opbygning af netværksrelationer til den
regionale biosundhedsindustri og andre
relevante parter, eksempelvis innovationsmiljøer, venturekapitalbranchen, virksomheder m.m.
Tectra består af 11 medarbejdere og behandler årligt omkring 30 nye opfindelser
og 450 af taler. Medarbejderne har specialiserede kompetencer inden for naturvidenskab, forretningsudvikling, patentering,
juridisk rådgivning, opstart af biotekvirksomheder samt et omfattende internationalt netværk inden for venturekapital og
farma- og biotekindustri.
Læs mere om Tectras ydelser på www.regionh.dk/tectra
Tectra · COBIS · Ole Maaløes Vej 3 · 2200 København N
Telefon 38 66 69 25 · Fax 38 66 69 49
18 · MAJ 2010
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
PROFESSIONELT INDBLIK
INITIATIVER
Medarbejderne er selve kernen i innovationsgennemførelsen. Det er afgørende, at medarbejderne
har de nødvendige muligheder og rammer for at kunne bidrage til innovationen. Der kan være en
tendens til, at al for effektiv lean-arbejde fører til meget effektiv drift, men ingen plads eller
mulighed for at deltage i innovationsarbejdet.
Sådan
skaber du en
innovationskultur
Få innovation til at lykkes
nnovation omtales stadig som det,
der skal ”redde” Danmark fremover, og der er iværksat innovationsfremmende foranstaltninger
af forskellig art igennem de sidste
mindst 20 år. Der gives store summer til etablering af forskningsprojekter, iværksættere og andre områder, hvor det forventes, at det vil skabe mere innovation og derigennem
forbedre landets og virksomhedernes
konkurrenceevne. Alligevel ser vi, at
innovationstakten i landet er dalende i sammenligning med de lande, vi
normalt måler os med. Hvad kan det
skyldes og hvad kan vi gøre for at ændre på det?
Et tema,som bliver overset,er ledelsens rolle. I offentligt regi er der sat en
del lederudvikling i gang for offentlige ledere primært på diplomledelsesniveau. Og det er godt at få styrket de
grundlæggende ledelseskompetencer,
så lederne bliver bedre til personale- og
driftsledelse. Der bevilges også mange
penge til forskningsprojekter og lignende for at fremme innovationen.
Men nogle af disse midler burde øremærkes til udvikling af ledelseskompetencer specielt målrettet
håndtering og fremme af innovation.
Det kræver nemlig fokus på særlige
kompetencer at sikre, at der sker innovation, og at det fører gode resultater med sig.
Der er nogle helt grundlæggende
betingelser, der skal være opfyldt, for
at arbejdet med innovation fører til
gode resultater.
I
Følgende bør fremhæves:
Strategisk fokusering, kunde-/borgerinddragelse, fastlæggelse af
mål og rammer for medarbejderne,
strukturering af hele innovationsprocessen og lederens vedholdenhed
og fokus på at skabe resultater. Generelt kræver det et højt og vedvarende energiniveau hos alle involverede
parter at få innovation til at lykkes.
Strategisk bevidsthed
Det viser sig, at de ledelser, der
har en stærk bevidsthed om, inden
for hvilke områder, de gerne vil have innovationen til at ske, har større succes med at gennemføre den,
end andre. Det kræver tydelighed
og vedvarende kommunikation om
strategien. En måde at sikre den tydelighed på er også at være bevidst
om de strategiske fravalg, ledelsen
bevidst foretager. Desuden stiller det
krav til, at strategien virker motiverende for medarbejderne og er med
til at skabe energi og engagement.
SUCCES
“Det viser sig, at
de ledelser, der
har en stærk bevidsthed om, inden for hvilke områder, de gerne vil
have innovationen
til at ske, har større succes med at
gennemføre den,
end andre.”
Kunder/borgere
Der er ikke specielt svært at få idéer,
og idéerne kan komme alle vegne fra.
En hyppigt overset gruppe er kunder
og borgere. Sandsynligheden for at
få succes med innovation øges markant, når kunderne og borgerne involveres ikke bare i idégenereringen,
men igennem hele innovationsforløbet. Det er en ledelsesopgave at sørge
for, at kunderne/borgerne inddrages,
så de får mulighed for at påvirke de
produkter og ydelser, de skal aftage.
Medarbejderforhold og -kompetencer. Medarbejderne er selve kernen i
innovationsgennemførelsen. Det er
afgørende, at medarbejderne har de
nødvendige muligheder og rammer
for at kunne bidrage til innovationen. Der kan være en tendens til,at al
for effektiv lean-arbejde fører til meget effektiv drift, men ingen plads eller mulighed for at deltage i innovationsarbejdet. I de værste eksempler,
ser vi dette suppleret med særlige tiltag, der har til formål at kompensere.
Set med en helhedsorienteret synsvinkel, skaber det blot yderligere ineffektivitet, og de dygtigste ledere
formår at indrette driften, så den lader plads til den nødvendige balance mellem at være effektiv og at være eksperimenterende. Der skal være
rum til at medarbejderne kan anvende tid på at få, viderebringe og arbejde med idéer og deltage i innovationsprojekter, der hvor deres kompetencer kan hjælpe projektet videre.
Struktur, resultater
og vedholdenhed
Ledelsen skal sørge for, at innovation foregår i en fastlagt proces for
at sikre, at gode idéer samles op og
realiseres, så der kommer konkrete
resultater af arbejdet. Det kræver at
ledelsen holder fokus på at skabe resultater og er engageret og vedholdende i arbejdet med at få innovation til at lykkes.
Jens Holmgren
Udviklingschef, CfL Center for Ledelse
Den største barriere for
innovation på en arbejdsplads er en svag innovationskultur – det vil sige en
fælles holdning om, at nytænkning er nøglen til succes, og at fejlslagne innovationsprojekter er nyttig
læring.
For at fremme en innovationskultur
er det ikke nok med ord i form af peptaler, visioner og værdisæt – der skal
handlinger til.Her er en række initiativer ledelsen kan tage:
Sørg for, at ledelsen viser, at den
tager innovation alvorligt – at
den lytter til alle ideer, prioriterer innovationsprojekter og kan svare ja på
punkt 2-5.
Sørg for, at alle ved, hvor de skal
gå hen med en ide, og hvordan
de skal arbejde med den – ellers forbliver den let i hovedet. Har I et system for idehåndtering og guidelines
for arbejde med ideer?
Sørg for, at der er tid og ressourcer til at arbejde med innovation – ellers kommer nye ideer blot
oven i alt andet og bliver et irritationsmoment. Har I et innovationsbudget og afsat tid til at den enkelte
kan arbejde med nye ideer?
Sørg for at ideer og innovation
bliver belønnet – man får som
regel, hvad man betaler for. Har I et
incitamentsystem for innovation og
er innovation en del af MUS?
Sørg for at måle succesgraden af
innovationerne – intet er mere
motiverende end succes, men den skal
kunne dokumenteres. Har I et innovationsregnskab?
1
2
3
4
5
KILDE: MIKAEL R. LINDHOLM, DIREKTØR I INNOVATIONINSIDE
International Master in Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS)
The LAICS Master centres on innovation and leadership from a ‘real-world’, practice-based and social skills perspective – it will enable you and your company
to navigate in a complex environment and to establish the organisation, business opportunities and external relations you need in order to succeed…
Company enrolments to date - amongst others:
"BSIVT6OJWFSTJUZ)PTQJUBM"SLJUFNB$BSMTCFSH#SFXFSJFT$PMPQMBTU$08*%BOGPTT
7FOUVSFT%BOJTDP%BOJTI"SDIJUFDUVSF$FOUSF%3%FWPUFBN$POTVMUJOH%O#/03%POH
&OFSHZ%4#'BMDL(BCSJFM)VTCBOLFO/PSXBZ
)-"SDIJUFDUT)PMTUFCSP,PNNVOF+VTUJUT
NJOJTUFSJFU,.%,“CFOIBWOT,PNNVOF.BFSTL0MJFPH(BT/PLJB/PWP/PSEJTL/3,
/PSHF1FOTJPO%BONBSL1PTU%BONBSL3BNC“MM*OGPSNBUJL3FHJPO4KMMBOE3PDIF(.#)
(FSNBOZ
3PDLXPPM*OUFSOBUJPOBM4$,,4LBUUFNJOJTUFSJFU5%$.PCJMF5FMFOPSE/PSXBZ
5PQ%BONBSL6OJWFSTJUZPG$PQFOIBHFO6OJWFSTJUZ)PTQJUBM-VOEBNPOHTUPUIFST
t
A5IF-"*$4.BTUFSJTAUIFFEVDBUJPO
XIFOJUDPNFTUPJOOPWBUJPO*UEBSFTUP
NPWFCFZPOEUSBEJUJPOBMUIJOLJOHBOEMPPLT
BUJOOPWBUJPOGSPNOFXBOEEJGGFSFOUBOHMFT
oUIJTJTFYUSFNFMZJOTQJSJOH-"*$4IBTHJWFO
NFBDPNQSFIFOTJWFWJFXPGJOOPWBUJPOBOE
QSPDFTTNPEFMTDSFBUJWJUZCVTJOFTTNPEFMT
BOEQTZDIPMPHZBOEPGIPXQFPQMFJOUFSBDU
5IFXIPMFQBDLBHFTPUPTQFBL#VUUIF
NPTUJNQPSUBOUPVUDPNFPGBUUFOEJOHBOE
HSBEVBUJOHGSPNUIFDPVSTFJTQSPCBCMZUIBU
XFDBOUTUPQMPPLJOHGPSOFXPQQPSUVOJUJFT
XIFSFWFSXFHP
Jesper Hyhne Petersen,
Innovation Consultant, Danmarks Radio
tA5IF-"*$4.BTUFSIBTHJWFONFUIF
DPVSBHFUPXPSLXJUIJOOPWBUJPOJOBMMJUT
DPNQMFYJUJFT*UIBTHJWFONFJOTJHIUJOUP
XIBUJOOPWBUJPOBDUVBMMZJTBOEUIFWBMVF
JUJTDSFBUJOH'PSNFJUXBTUIFCFMJFGUIBU
UIFQIZTJDBMTQBDFBOEBSDIJUFDUVSFXJUIJO
UIFIFBMUITFSWJDFDBODPOUSJCVUFUPBCFUUFS
GVODUJPOJOHIFBMUIDBSFTZTUFN-"*$4IBT
HJWFONFUPPMTGPSBOBMZTJOHBOEXPSL
JOHXJUIJOOPWBUJPOQSPDFTTFTBTXFMMBT
NFUIPETGPSTUSBUFHJDCVTJOFTTEFWFMPQNFOU
oXIJDIIBTSFTVMUFEJOUIFFTUBCMJTINFOUPG
NZPXODPNQBOZ
Pernille Weiss Terkildsen,
CEO, ArchiMed
tA5IFVOJRVFGFBUVSFPGUIF-"*$4
.BTUFSJTUIBUJUJTWFSZQSBDUJDFCBTFEBOE
IBOETPO8FBEESFTTSFBMDIBMMFOHFTBU
XPSLBOEDSFBUFUBOHJCMFPVUDPNFT*IBWF
DPEFWFMPQFEBOJOOPWBUJPOUSBJOJOHDPVSTF
XJUIJONZDPNQBOZXIJDIIBTBMSFBEZCFO
FåUUFEPWFSFNQMPZFFTJO%FONBSLBOE
BCSPBE8FIBWFBMTPDSFBUFEBOJOOPWBUJPO
OFUXPSLGPSFNQMPZFFTUPBJSJEFBTBOETFFL
GFFECBDL5IJTIBTCFFOFYUSFNFMZFGGFDUJWF
JOUFSNTPGBEWBODJOHUIFJOOPWBUJPOQSPD
FTTFToFTQFDJBMMZXIFOGBDJOHSFTJTUBODFBU
NJEEMFNBOBHFNFOUMFWFM
Ole Vilster,
Senior Manager SW Concepting, Nokia
For more information: )JMEF#PMMFO1SPHSBNNF$PPSEJOBUPSIJMEF!MBJDTOFU
Accepting applications for study start - September 2010
Accepting applications for study start - February 2011
Visit our website: XXXMBJDTOFU
INNOVATIONSNETVÆRK
Find forskere og andre virksomheder
til dine innovationsprojekter
Virksomheder har ofte svært ved at finde vejen ind til den helt rigtige forsker, som
kan hjælpe med deres udviklingsbehov. I innovationsnetværkene kan virksomhederne
møde forskere, GTS-institutter, offentlige organisationer og andre virksomheder med
interesse for innovation inden for de samme faglige områder.
Er der nogen muligheder for, at min virksomhed kan gøre brug af robotteknologi og
automatisering? Er der mon ikke andre små fødevareproducenter, som har brug for at
udvikle professionelt udseende etiketter på deres produkter, hvor oplysningerne er
lovgivningsmæssigt korrekte? Hvordan mon livet og behovene ser ud for vores målgruppe om 5-10 år? Er der mon nogen på universiteterne, som forsker i det, som vi har
brug for til at udvikle vores produkt? Det er nogle af de spørgsmål, som Videnskabsministeriets innovationsnetværk hjælper virksomhederne med at få svar på.
”Det at der er mennesker, der kobler os med andre mennesker, er utroligt vigtigt. Det
er en alt for stor opgave for en virksomhed som vores at følge med i, hvad der foregår
på universiteterne. Vi ville aldrig være gået den vej, hvis vi ikke var tilknyttet et innovationsnetværk.”
(Citat: Driftsdirektør Lars Arndt, inco Danmark).
Innovationsnetværkene har fokus på at skabe og omsætte forsknings-, udviklings- og
teknologibaseret viden til innovation og vækst i Danmark ved at give virksomhederne
lettere adgang til den viden, der produceres på universiteter, GTS-institutter og i internationale forskningsnetværk – og det virker! Alene sidste år udviklede 408 virksomheder nye produkter eller ydelser gennem deres deltagelse i innovationsnetværkene,
ligesom 466 virksomheder fik nye ideer til innovation.
Mange forskellige aktiviteter
Innovationsnetværkene er åbne for alle interesserede og fremmer på hver deres område videndeling og innovation. Innovationsnetværkenes vigtigste formål er at skabe
rammer for, at virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner kan udveksle
viden og indgå i samarbejdsprojekter. De tilbyder mange forskellige aktiviteter, som
virksomhederne kan indgå i. Gennem konferencer, events, faglige netværk og workshop skaber de mødesteder for virksomheder og forskere. Samtidig kan de hjælpe
med at formulere idéer, ansøgninger, gennemføre innovationsprojekter og med det
administrative arbejde, der er forbundet med samarbejdsprojekter.
Men netværksdeltagelsen giver også virksomhederne andre fordele, som kan føre til
hurtigere innovation og udvikling, f.eks. adgang til samarbejdspartnere blandt andre
virksomheder og mulighed for at dele omkostninger og risici ved udviklingsprojekter
og adgang til viden om nye teknologier, nye trends og nye kundesegmenter på deres
område – fx ved at netværkssekretariatet henter viden hjem fra andre lande.
Hvilket netværk passer til Jeres behov?
TEMAOMRÅDE
NAVN PÅ INNOVATIONSNETVÆRKET
Informations- og kommunikationsteknologi INFINIT - Innovationsnetværk for informationsteknologi
KONTAKTPERSON
MAIL
TELEFON
Arne Skou
ask@cs.aau.dk
99 40 88 51
Animation Hub
Viggo Johannes Jensen
vjj@animwork.dk
87 55 49 00
Oplevelsesøkonomi og turisme
Innovationsnetværket for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi
Jens F. Jensen
jensf@hum.aau.dk
99 40 90 28
Produktion, nye materialer
AluCluster
Leif Guldborg Høyerby
lgh@alucluster.com
73 74 30 40
Innovationsnetværket for Livsstil - Bolig og Beklædning
Betina Simonsen
betina@moebelcenter.dk
96 16 62 00
Lydteknologi
Jan Larsen
lj@imm.dtu.dk
45 25 33 51
Innovationsnetværket for Dansk Lysteknologi
Michael A. Andersen
ma@elektro.dtu.dk
40 59 52 99
Innovationsnetværket PlastNet
Dorte Walzl Bælum
dwb@plastcenter.dk
36 97 36 00
RoboCluster
Bjarke Nielsen
bjarke.nielsen@robocluster.dk
65 50 44 55
Fødevarer, primær erhverv
Food Network – Fødevaresektorens innovationsnetværk
Britt Sandvad
bs@vifu.net
96 12 76 28
Energi
Innovationsnetværket for Biomasse
Lars Visbech Sørensen
lvs@agropark.dk
89 99 25 00
Offshore Center Danmark
Peter Blach
pb@offshorecenter.dk
36 97 36 70
VE-NET
Eva Ryberg
Eva.ryberg@teknologisk.dk
72 20 13 17
Innovationsnetværket for Miljøteknologi
Jørn Rasmussen
jar@dhigroup.com
45 16 92 00
Partnerskabet Vand i byer
Karsten Arnbjerg Nielsen
kan@env.dtu.dk
45 25 14 50
BioPeople
Per Spindler
pesp@adm.ku.dk
35 32 70 96
LEV VEL – innovation til ældre
Marlene Haugaard
mh@vhhr.dk
30 10 80 80
UNIK – Innovative løsninger til kronisk syge
Dorthe Kjær Pedersen
dorthe.pedersen@robocluster.dk 24 98 41 55
og bæredygtigt byggeri
Henriette Hall-Andersen
hha@teknologisk.dk
72 20 22 41
Transport
Transportens Innovationsnetværk
Steen Sabinsky
ssa@maritimecenter.dk
33 33 74 88
Service
Innova
va
ati
tio
ion
onsnet
ett væ
etvæ
v rket Service Platform
Innovationsnetværket
Stina Vrang Elias
sve@dea.dk
33 42 66 00
Innovva
vationsnetværk
rket for Kommunikation og Markedsføring
Innovationsnetværket
Per Østergaard
poe@sam.sdu.dk
65 50 32 35
Miljø
Sundhed/medico
Byggeri
INNOBYG –Innovationsnetværket for Energieffektivt
)PV4LK*VTT\UP[`¶HSPMLZJPLUJL
JS\Z[LYSVJH[LKPUUVY[O+LUTHYR^P[O
HZ[YVUNWYVÄSL^P[OPUIPVTLKPJHS
LUNPULLYPUNTLKPJHSKL]PJLZHUK
HKLKPJH[LKMVJ\ZVUI\ZPULZZHUK
HWWSPJH[PVUKL]LSVWTLU[
^^^IPVTLKJVTKR
0UUV]H[P]L)\ZPULZZ,U]PYVUTLU[
)PV4LK*VTT\UP[`PZHSPMLZJPLUJLJS\Z[LYJVUZPZ[PUN
VMJVTWHUPLZ^P[OTVYL[OHULTWSV`LLZ
(HSIVYN<UP]LYZP[`HUK(HSIVYN/VZWP[HS
>VYSK*SHZZ*VTWL[LUJL
)PV4LK*VTT\UP[`PZYLHK`[VOLSW`V\HJJLZZ[OL
^VYSKJSHZZJVTWL[LUJLZ^P[OPU!
‹ 4V[VYJVU[YVSHUKUL\YVYLOHIPSP[H[PVU[LJOUVSVN`
‹ 7HPUYLZLHYJOHUK[LJOUVSVN`
‹ 4LKPJHS0UMVYTH[PJZ
‹ 4LKPJHS+LJPZPVU:\WWVY[
‹ ;LSLTLKPJPUL
‹ )PVTLKPJPUL
‹ :WVY[Z:JPLUJL
‹ 4LKPJPUL
‹ )PVHUKUHUV[LJOUVSVN`
8\HSPÄLK>VYRMVYJL
,HJO`LHYZ[\KLU[ZNYHK\H[LMYVT(HSIVYN
<UP]LYZP[`^P[OPU[OLHYLHZ!/LHS[OJHYLOLHS[O
PUMVYTH[PJZTLKPJPUL^P[OPUK\Z[YPHSZWLJPHSPaH[PVU
IPVTLKPJHSLUNPULLYPUNHUKPUMVYTH[PJZWO`ZPJZ
UHUV[LJOUVSVN`HUKJSPUPJHSZJPLUJLHUK
[LJOUVSVN`:[\KLU[Z^P[OPUZWVY[ZZJPLUJLHUK
TLKPJPUL^PSSNYHK\H[L^P[OPUHML^`LHYZ
)PV4LK*VTT\UP[`
;OL*P[`VM(HSIVYN
)V\SL]HYKLU
+2 (HSIVYN
;LS PUMV'IPVTLKJVTKR
^^^IPVTLKJVTKR
U[LY
L
*
H
S
S
JOP)L
L
;
K
L
UK4
-
H
Y
J
U
:
K
r
U
VZW
WrZ[H
)LZ¥N
Q
TH
N
V
4(%%52/0%!.5.)/.
AALBORG HOSPITAL
4HE%UROPEAN2EGIONAL
$EVELOPMENT&UND
0U]LZ[PUNPU`V\YM\[\YL