Tang skal blive til biogas Vilde diskussioner om ejerskab til elnet Solrød Kommune vil hente tang fra stranden og omdanne det til biogas. Også rester fra industriproduktion er involveret. Side 15 Nyhedsbladet Dansk Energi NR. 15 · 16. december 2013 Masser af bæredygtig biomasse fra skove Side 4 Trends: Den sidste benzinbil til salg i 2035 Side 12 LYSTEMA: Gadelys med LED går sin sejrsgang Side 7-11 FOTO: BRITTA PEDERSEN/POLFOTO EN ER GI Berlin, Hamborg og andre tyske byer diskuterer rekommunalisering af elnet. Folkestemningen trodser magthaverne. Side 18 Der blæser nye vinde i energisektoren. CGI hjælper din virksomhed med forandringsprogrammer, der styrker din position på fremtidens energimarked. Kontakt Christina Jørgensen på tlf. 25 18 89 02 eller læs mere på cgi.dk/energi. LEDER FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Energieffektiviteten i vores samfund og kvaliteten af vores elnet er i topklasse Af Anders Stouge / vicedirektør / Dansk Energi Høj kvalitet kræver en indsats Oktorberstorm: Færre var uden el, og de var det i kortere tid end i 1999 (Antal kunder med strømnedbrud) Da jeg svømmede konkurrencesvømning i mine yngre dage, var der ingen tvivl. Hvis der ikke blev trænet og gjort en aktiv indsats, blev præstationen dårligere. Det gælder også i forhold til det danske elnet. Her kan vi heller ikke leve med at være passive og så tro, at vi kan holde vores fornemme niveau. Tænker og handler vi ikke aktivt, mister vi det glimrende udgangspunkt, vi har i dag. 500.000 100 400.000 300.000 Elnet i verdensklasse 10 200.000 100.000 2016 2014 2012 2010 2008 2006 2004 2002 2000 1998 1996 0 Gennemsnitligt antal timer uden el per nedbrud BARSKE BODIL. Danmark har i efteråret været ramt af to store stormvejr. I alt var 70.000 danske elkunder uden strøm under stormen Bodil i starten af december. I gennemsnit var afbruddet på 25 minutter. Udgangspunktet er rigtig godt. Det blev tydeligt i den forgangne uge, da World Economic Forum kom med en benchmark på alverdens energisystemer. Ud af 18 indikatorer var Danmark helt i topklasse på to ting: Energieffektiviteten i vores samfund og kvaliteten af vores elnet. Begge dele har vi som energisektor store aktier i. Den type undersøgelse viser tydeligt, at det ikke kan tages for givet, at der er strøm i kontakten 99,996 procent af tiden. Det kræver handling. Et andet og mere håndgribeligt eksempel var under stormen i slutningen af oktober. Her var der kun 4% Så stor en andel af den globale høst af træ til industrielle formål vil gå til at dække Europas behov for træpiller i 2020. Tallet fremgår af publikationen ’Biomasse til energi – derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas’. Læs mere på www.danskenergi.dk/biomasse og www.danskfjernvarme.dk EN ER GI 2 109. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) 35 300 400 www.danskenergi.dk Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: 35 300 470 E-mail: jto@danskenergi.dk ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster 1.098 kr. incl. moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: 96 44 45 05 Fabriksvej 6, 9490 Pandrup E-mail: danskenergi@mailmak.com Telefon: 96 44 45 05 E-mail: danskenergi@mailmak.com et begrænset antal fejl i distributionsnettet, selv om stormens rasen var fuldt på højde med decemberstormen i 1999. For 14 år siden sad rigtig mange danskere uden strøm ikke bare i timevis, men i dagevis. I mellemtiden er store dele af distributionsnettet blevet kabellagt, hvilket gav bonus den 28. oktober. En beregning viser, at det danske samfund sparede 380 mio. kr. i forhold til stormen i 1999, alene fordi mængden og længden af strømafbrud er reduceret markant. Der skal investeres – og investeres rigtigt Den slags resultater kommer ikke uden investeringer. Her har der fra politisk hold været et klart ønske om at få kabellagt lavspændingsnettet. Kigger vi fremad, står vi også overfor store investeringer. Ikke bare fordi den løbende fornyelse af nettet tegner til at blive mere omfattende. Men også fordi ny teknologi gør det muligt at udnytte kapaciteten bedre fremfor bare at gøre kablerne tykkere. Det er der penge i for samfundet på sigt. Den slags smarte investeringer kræver dog, at vi reviderer reguleringen. Som det er i dag, bliver et netselskab økonomisk straffet for at investere i smart teknologi og hardware for at drive elnettet mere optimalt. Købes der derimod tykkere kabler, er reguleringen paradoksalt nok mindre restriktiv. Det giver ikke mening. Hverken politisk, for selskabet eller for de kunder, som i sidste ende skal betale for forskellen mellem en smart og en mindre smart investering. Når vi nu alligevel kigger på reguleringen af elsektoren, skal det både kunne betale sig at investere – og at investere smart. Det skal vi lykkedes med, når ambitionen er at holde et elnet af tårnhøj kvalitet uden at overinvestere. Selv om oktoberstormen var en beklagelig anledning, blev vi her mindet om, at investeringer gør en forskel. De kommer ikke af sig selv, og derfor skal både sektor og politikere arbejde målrettet på at skabe de rigtige rammer, så vi er klar til fremtidens udfordringer. Politisk Tvekamp Britta Thomsen vs. Bendt Bendtsen Skal vi i Danmark og i EU sørge for at udnytte de skifergasressourcer, der ligger i undergrunden? Side 20 Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S’ Mediaservice Telefon (+45) 76 10 11 56 E-mail: nh@rosendahls.dk Layout og opsætning WOER|GREGORIUS ApS Telefon: 33 32 44 42 www.gregorius.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. www.kls.dk Kontrolleret oplag 3.344 eks. i perioden 1.7. 2012-30.6. 2013 ISSN: 1903-7503 No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. KORT NYT Hospitaler med større energiregninger Mange danske hospitaler er begyndt at fokusere på energiforbruget. I 2011 brugte de danske hospitaler ifølge tal fra Danmarks Statistik 1,5 mia. kr. på naturgas, fjernvarme og el mod 830 mio. kr. i 2005. Selvom flere hospitaler har taget de første skridt mod en mere energioptimeret drift, så er der langt igen. Svaret kan være - påpeger Schneider Electric i en pressemeddelelse - energiledelse og integrerede, tekniske løsninger, der vil give store besparelser i installationsfasen, ved renovering og i den løbende drift. Det er særligt elforbruget på de danske hospitaler, der er steget. Fra 2005 til 2011 er udgifterne til el steget med 68 procent. I 2011 brugte de danske hospitaler lige over 1 mia. kr. på el mod 466 mio. kr. i 2005. Læs mere på www.schneider-electric.com MINISTER ÅBNER HURTIGLADESTATION. Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) har i selskab med adm. dir. Lars Bording fra CLECER indviet en hurtigladestation, der står hos Shell i København SV. Samarbejdet mellem Shell og CLEVER muliggør hurtig opladning af de nye tyske elbiler fra Volkswagen og BMW. Åbningen af den nye hurtigladestation er også startskuddet til CLEVER’s udrulning af 50 nye hurtigladestationer til Combo2, der er det stik, der er foreslået som europæisk standard til hurtigopladning af elbiler, og som VW og BMW følger. CLEVER har et landsdækkende ladenetværk af hurtigladestationer, men indtil november 2013 har der kun været elbiler med CHAdeMO hurtigopladning på markedet i Danmark. FOTO: JAMES THISTED Starthjælp til biler i vinterkulde Når nattefrosten sætter ind, står tusinder af danskere i en dum situation. Bilen vil ikke starte. Men der er håb forude: En hjemmelader, som forinden er opladet med el fra stikkontakten, tilsluttes bilens batteri. Motoren starter, og bilen er køreklar. Starthjælpen er en lille kuffert, der indeholder et batteri af typen bly-svovlsyre. Batteriet er forseglet og skal derfor ikke vedligeholdes. På kufferten findes et ladekabel med stikprop til 230 V samt to kabler med klemmer til bilens batteri. Rød klemme til pluspolen og sort klemme til minus. Vægt 8 kg, pris 800 kr. og LED-belysning til brug i den mørke tid. Billigere og dyrere modeller findes også. Starthjælp har længe været brugt af autoværksteder og redningskorps, men prisen har indtil nu været på flere tusinde kroner. FDM anbefaler, at man hjemmelader ens batteri ca. en gang om måneden (schou). Læs mere på www.ftz.dk, www.biltema.dk og www.fdm.dk Lyspunkt for eksporten fra mindre firmaer Danske banker og virksomheder - også på energiområdet - har taget en SMV-garanti fra EKF (tidligere Eksportkreditfonden) til sig. I løbet af de første ni måneder af 2013 har EKF stillet garantier til små og mellemstore virksomheder for over 100 mio. kr. Det er lige så meget som 2011 og 2012 tilsammen. Garantien hjælper danske virksomheders udenlandske kunder med at låne penge, der udelukkende kan bruges til at købe varer og services i Danmark. ’SMV-garantien har fået et markant gennembrud i år. Danske banker har i år lånt penge til danske virksomheders kunder i blandt andet Estland, Australien, Uganda, Thailand og Sydafrika. Det har sikret stribevis af nye ordrer til danske SMV-virksomheder’, siger direktør Anette Eberhard i en pressemeddelelse. Læs mere på www.ekf.dk Ingen udfordringer er for store - eller for små. Jeg kan hjælpe jer! Mit fundament er en mangeårig erfaring som leder indenfor energiområdet, hvor jeg bl.a. har arbejdet med: • Forretningsudvikling • Risikostyring • Energihandel og regulatoriske forhold. Ved løsning af opgaverne kan jeg trække på et stærkt netværk i energiverdenen. Jeg arbejder indenfor 2 hovedområder: • Udvikling af jeres forretning fra ide til implementering. - Konkrete projekter følges helt til dørs. Centervej 2A DK- 6000 Kolding leif@wicon-consulting.dk www.wicon-consulting.dk +45 27 11 04 71 Leif Winum Cand. oecon. • Analyser af rammer og trends på energimarkederne. - Rådgivning indenfor el, fjernvarme og naturgas. ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 3 POLITIK OG REGULERING Dansk skov øger væksten Op af den danske skovbund gror nye muligheder for skovejere, der kan få styrket økonomi og blive en vigtig brik i energisektorens grønne omstilling. AF EVA TINGKÆR Dansk skov har længe levet en stille tilværelse som et frirum for mountainbikere, motionsløbere, jægere og naturnydere, men den grønne omstilling af energisektoren kan give nye forretningsmuligheder for skovejerne. Bogstaveligt talt betyder den grønne omstilling af energisystemet, at de danske skove vokser - en udvikling, der i bedste fald kan resultere i, at dansk skov i 2020 dækker ti procent af det danske energiforbrug, viser en ny rapport fra Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Det kan skabe nye arbejdspladser, lyder vurderingen fra Dansk Skovforening. - Der har nogle steder været en opgivende holdning til træproduktion. Skov har af samfundet været italesat som en kulisse for at have det rart og tage på skovtur. Nu er vi på vej tilbage til et sted, hvor skoven kan gøre endnu mere gavn og endnu vigtigere, skovejeren har flere muligheder for at afsætte sit træ, siger Marie-Louise Bretner, forstfuldmægtig i Dansk Skovforening. Flere job på vej At bruge træ til energiformål har bidt sig fast, og dansk skov leverede i 2012 ca. 1,8 millioner ton træflis til danske kraftvarmeværker. Det svarer til en levering af ca. 190 lastbiltræk flis om dagen 365 dage om året. Det beskæftiger omtrent 800 mennesker. Ved at øge dansk skovs produktion af energitræ kan det vokse med yderligere 700 nye danske job, vurderer Dansk Skovforening. - Det sidste halvandet år er det gået stærkt med en stigende interesse for at øge produktionen på de eksisterende skovarealer, siger Steen Riber, der er divisionsdirektør i Hededanmark. Selskabet, der beskæftiger 1.000 mennesker, er ledende leverandør af pleje, udvikling og serviceydelser til blandt andet skov og park i både Danmark og de baltiske lande. - Vi arbejder primært med at øge produktionen til energi på kulturarealerne. Vi har lavet modeller og økonomiske beregninger, der viser, hvordan det er muligt for skovejeren at øge produktionen af træ til energi, uden at det går ud over produktionen af træ til træindustrien ved helt enkelt at ændre på vores måde at tilplante skovarealerne på. Det er derudover væsentligt, at denne produktionsforøgelse heller ikke går ud over de øvrige ydelser, som skoven leverer som rent grundvand og rekreative arealer - nok nærmest tværtimod, siger Steen Riber. Selvom dansk skovbrug har været ramt af dårlige priser på råtræ og interessen for øget træproduktion har været nedadgående gennem mange år, er den teknologiske udvikling i skovbruget gået lige så stærkt som i andre erhverv. - Dette gælder ikke mindst flisproduktionen, hvor produktiviteten løbende er steget så meget, at prisen for oparbejdning i kroner stort set har været uændret siden midt-80’erne. Det er på trods af, at dieselforbrug udgør en væsentlig andel af omkostningerne. Eksempler på denne tekniske udvikling ses blandt andet i fældeaggregater og flishuggersystemer, forklarer Steen Riber. Pionertræer driver væksten Udviklingen er blandt andet drevet af at lade såkaldte ammetræer eller pionertræer øge væksten i skoven. Udfordringen for skovejere har hidtil været, at det koster penge at fjerne træer, og da der ikke tidligere var afsætning på træ fra udtyndinger, har det ikke været attraktivt at plante dem. Men nu arbejder en lang række danske skovbrug med at supplere skoven med pionertræer, som vokser kraftigt, og som ikke kan bruges til tømmer, men som kan bruges til flis til kraftvarmeværker. - At bruge træ til energi giver jo mulighed for, at man kan lave en bedre bevoksning, idet den type bevoksninger både har et højt plantetal – det er godt for kvaliteten af det træ, der skal blive tømmer og giver samtidig et afkast tidligt i bevoksningens levetid, forklarer Marie-Louise Bretner. Ellers er træproduktion en langsigtet affære, hvor der kan gå 50-100 år, før man fælder træ til tømmer. Samtidig øger pionertræerne skovens generelle CO2-optag. Ifølge forskere på Københavns Universitet lagrer dansk skov i dag under fem millioner tons CO2 om året, og det kan vokse til seks millioner tons i 2020 ved at producere mere træ til flis til kraftvarmeværkerne. Afventer politiske signaler Selvom det tegner lyst, tøver nogle skovejere med at satse penge på træ til energiformål. - Det handler om fremtidstro. Der mangler nogle signaler fra politikerne om, hvad deres tanker er på energiområdet. For det tyndingstræ, vi bruger til energi, kan ikke bruges til andet. Der er derfor en reel risiko for at miste mange penge, og derfor ser folk det lige an og vejrer stemningen på Christiansborg, forklarer Marie-Louise Bretner. I Skovforeningen afventer man derfor både den biomasseanalyse og fjernvarmeanalyse, som er en del af den analysevifte, energiforliget indeholder. Analyserne forventes at blive offentliggjort inden årets udgang. ØGET VÆKST. Den nye skovdyrkningsmodel giver en forøgelse af den samlede vedmasseproduktion i skovene. Københavns Universitet, Skov & Landskab, har beregnet, at man med velkendte dyrkningsmetoder kan øge mængden af træ til energi fra ca. 11 PJ i dag til ca. 26-33 PJ om året i 2050 uden at reducere udbuddet af råvarer til træindustrien eller begrænse mulighederne for at bevare og udvikle skovenes biodiversitet. LÆS MERE PÅ www.hededanmark.dk og www.danskskovforening.dk Udnyttelse af flis giver en sundere skov Energibranchen efterspørger mere træ – til glæde for skovene, fastslår Johannes Carlsen, bestyrelsesformand for Frestrup Plantage på 75 hektar i Sønderjylland. AF EVA TINGKÆR 4 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 Nyhedsbladet: Hvordan oplever I den større efterspørgsel på træ til energiformål? - Det er en positiv udvikling, at flis som produkt er kommet ind i billedet. Hvor man tidligere i forbindelse med en udtynding af skoven lod trætoppe og grene fra træ til tømmer blive liggende i store bunker på skovbunden, fordi det kostede penge at køre væk, så bliver det i dag hentet og fliset. bevoksningspleje, og det får vi en sundere skov ud af. Det giver en pænere kultur, der også kræver mere genplantning. Det er selvfølgelig en meromkostning, som vi gerne vil have forrentet, og det lykkes ved at sælge det som flis. De penge, der kommer ud af det, går til genplantning. Grundlæggende betyder det, at skoven går i nul. Alternativet ville være en underskudsforretning. Nyhedsbladet: Gør I noget anderledes end før? - Efter stormen i 1999, hvor vi mistede en del af skoven, fik vi det råd af HedeDanmark at sælge træ til flis. I forbindelse med genplantningen lavede vi også en såkaldt powerkultur af lærkehybrider, der er ammetræer, der bliver fliset. Det betyder også, at vi har en sundere beplantning end før. - Når vi kan afsætte træ til flis, går vi tidligere ind i med Nyhedsbladet: Hvad kunne du ønske dig fremover? - Jeg kunne da godt ønske mig at kunne stole på den politiske vilje, der er til at satse på flis som energikilde. Det er blevet en væsentlig del af det, at have en skov, og jeg håber, at det fortsat vil blive prioriteret, siger Johannes Carlsen. POLITIK OG REGULERING Danmark må designe kriterier for bæredygtig biomasse Holland, Belgien og Storbritannien har trukket de første streger til kriterier for bæredygtig biomase. Flere grønne organisationer opfordrer til, at Danmark også skaber kriterier. OK, bare vi ikke skal opfinde vores egen dybe tallerken, lyder det fra energiselskaberne. AF EVA TINGKÆR Hvis man sukker efter, at EU skal levere fælles bæredygtighedskriterier for biomasse, kan man regne med, at det bliver et langt suk. Kriterierne skulle være præsenteret i marts 2012 og er blevet udskudt gang på gang. Og det ser ikke ud til, at de er lige om hjørnet, for næste år vælger EU’s borgere et nyt parlament, og EU-kommissionen står til udskiftning. - Det forlyder, at der er stor intern uenighed i EU-kommissionen om bæredygtighedskriterier for biomasse, og der er ikke nok tid nu til at stille forslag inden valget næste år, siger Gemma Toop, der er ekspert i biobæredygtighed i den Londonbaserede rådgivningsvirksomhed ECOFYS. Alternativer til fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier blev derfor et centralt debatemne på Dansk Energis konference om bæredygtig biomasse den 3. december. Her forklarede Gemma Toop, at en række EU-medlemslande som Holland, Belgien og Storbritannien er gået i gang eller allerede har udarbejdet kriterier for bæredygtig biomasse. Desuden er en stribe europæiske energiselskaber herunder DONG Energy og Vattenfall gået sammen om en certificeringsordning for træpiller i alliancen Sustainable Biomass Partnership. - I vores europæiske alliance for bæredygtig biomasse står vi for 70 procent af det europæiske marked for træpiller. Derfor bliver vores kriterier en de facto standard for markedet. Vi har besluttet at følge Storbritanniens kriterier for bæredygtig skovdrift, der er de mest strikse, forklarede Michael Schytz, der er senior business developer i DONG Energy og ansvarlig for energiselskabets indkøb af biomasse. Hent inspiration i Storbritannien Med udgangspunkt i den lange ventetid på Sustainable Biomass Partnership …samler DONG Energy, GDF Suez, Vattenfall, Drax, E.ON. Eggborough og RWE i en alliance for at udforme en certificering for produktion og indkøb af træpiller. Certificeringsordningen ventes at træde i kraft i 2014. DONG Energy mener, at bæredygtig biomasse kræver: •at skov bliver genplantet •at biodiversitet bliver bevaret •at vandressourcer bliver beskyttet •at indkøb kun foretages i lande med relevant regulering og lovgivning for skovbrug på plads •at træ, der ellers bruges til tømmer, bliver brugt til biomasse FÅ SVAR OM BÆREDYGTIG BIOMASSE. Træ til energiformål indbringer en typisk amerikansk skovejer en tredjedel af prisen sammenlignet med tømmer. Den type fakta samt svar på hvorfor bæredygtig biomasse er en nødvendig del af et grønnere energisystem, giver Dansk Energi og Dansk Fjernvarme i den fælles folder ’Biomasse til energi’. Folderen kan hentes gratis på www.danskenergi.dk/biomasse EU-kriterier blev danske bæredygtighedskriterier efterspurgt på biomassekonferencen. - Vi havde helst set fælles kriterier, men det har ikke været muligt. Danmark er det eneste af de træpilleimporterende lande i EU, der ikke har lavet nationale kriterier, og det skal vi nok se på snart. Dybest set er det den eneste måde, der kommer kriterier. Det kan også sikre, at vi i gennem nationale processer har indflydelse på bæredygtighedskriterier, siger Jakob Fjalland, seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden. Dansk Energis bestyrelse vil gerne lave en frivillig branchestandard baseret på samarbejdet i Sustainable Biomass Partnership, og Dansk Energi vil gerne arbejde for danske kriterier også. - Når nu vi ikke kunne få fælles EU-kriterier, arbejder vi for nationale kriterier, men det er vigtigt, at vi ikke opfinder et nyt system. I stedet skal vi se på, hvad der allerede er gjort for eksempel i Storbritannien, så vi prøver at ensrette kriterierne, forklarer Kristine van het Erve Grunnet, chefkonsulent i Dansk Energi. I forbindelse med energiforliget fra marts sidste år arbejder Energistyrelsen i øjeblikket på en analyse af mulighederne for brug af bæredygtig biomasse. Den ventes at blive offentliggjort i starten af 2014. LÆS MERE PÅ Storbritanniens bæredygtighedskriterier Storbritanniens kriterier indbefatter, at biomassen skal komme fra bæredygtig skovindustri, samt at den skal levere CO2-reduktioner på 60 procent sammenlignet med afbrænding af fossile brændsler. Kravet om CO2-reduktioner bliver endvidere strammet, så den leverede reduktion i 2020 skal være 72 procent. Læs mere på www.gov.uk www.danskenergi.dk/biomasse ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 5 POLITIK OG REGULERING FOTO: SIGNE RODERIK Smart energy: Et puslespil med mange brikker En måleraftale er faldet på plads og baner vej for timeaflæste elmålere i alle danske hjem. Medlemmerne i Branchefællesskab for Intelligent Energi er klar til at spille med og skabe et mere intelligent energisystem. AF JESPER TORNBJERG Endnu en brik i puslespillet mod et smartere energisystem er faldet på plads. Et flertal i Folketingets Energipolitiske Udvalg bestående af S, SF, Radikale og Enhedslisten har bakket op om et udkast til målerbekendtgørelse. Dermed udmøntes den måleraftale, som branchens repræsentanter forhandlede på plads inden sommer, og det vækker glæde i Branchefælleskab for Intelligent Energi (iEnergi). - Smart energy består af en masse puslespilsbrikker, der lægges i tilfældig rækkefølge. En af brikkerne er de politiske ønsker om mere vedvarende energi og timeaflæste elmålere til alle, siger branchechef Morten Trolle fra iEnergi. Måleraftalen skaber også klarhed over, at det i årene fremover fortsat er elnetselskaberne, der varetager måleransvaret. Det gælder ejerskabet til målerne og ansvaret for at forsyne markedet med forbrugsmålinger til afregning. Netop disse data skal på arbejde for at skabe innovative smart energy-produkter og dermed værdi for kunder og samfund, fastslår Morten Trolle. - Innovation opstår næppe ved adgang til elforbrugsdata alene, men der kan ske noget spændende, når man formår at koble data fra forskellige kilder, siger Morten Trolle og nævner som eksempler data for elforbrug, transport og oliefyr som nogle af disse kilder. Smart energy-løsningerne ligger dér, hvor der er konkrete tekniske behov at løse – for eksempel i form af flaskehalse i elnettet, sikring af spændingskvalitet og effektbehov – men behovet ligger også dér, hvor der er markedspotentialer. Altså dér, hvor der kan tjenes penge, siger Morten Trolle. Modsætninger mødes… iEnergi har netop afviklet sit årsmøde og sin generalforsamling, og ifølge branchechefen er mange brikker faldet på plads også i den sammenhæng. Nye vedtægter, kontingentstruktur og en fusion med DanskEnergiEffektiviseringsNetværk (DEEN) er tre af dem. Fra 1. januar går iEnergi fra at have været finansieret af Dansk Energi til, at medlemmerne spytter i kassen. - Vi har en ekstrem bred kreds bag os med energiselskaber, store og små virksomheder samt en masse vidensinstitutioner. Det skal vi udnytte ved at udfordre hinanden, siger Morten Trolle, der dog advarer mod for meget konsensus: - Afklaring er godt, men hvis vi skal udvikle Danmarks position som en førende smart energy-nation, skal vi ikke blive bange for at opsøge uenighederne. Vi skal turde kritisere alt det, der er på bordet, og vi skal skabe samarbejde på tværs, for det er på den måde, de nye spændende løsninger opstår, mener Morten Trolle. Som en havkat i hyttefadet er han parat til at stille de frække spørgsmål – for eksempel om, hvad smartgrid kan være, hvis elbiler og varmepumper ikke kommer i det omfang, mange håber på. Hvad og hvem skal så levere fleksibilitetsydelser til et elnet med minimum 50 procent vindkraft i 2020 og videre frem? spørger Morten Trolle. Den femte søjle Hidtil har fire netværkssøjler båret iEnergi OVERNATURLIGE KRAFTER. Spilindustrien kan her tjene som inspiration, mener Morten Trolle. FOTO: JOACHIM RODE 6 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 frem, men fremover bliver elnet, markedsdesign for fleksibilitetsydelser, lokal VE/home automation og it-sikkerhed suppleret med energieffektivitet. Netop inkluderingen af energikonsulenter og andet godtfolk fra energibesparelsernes hjemmebane kan blive det pust, der for alvor blæser smart energy videre, vurderer Morten Trolle. - Smartgrid har indtil nu langt hen ad vejen været udtænkt af ingeniører, men vi har nok manglet en mere kommerciel tilgang. Vi har brug for forretningsudviklere og markedsfolk til at vurdere, hvor stort markedet kan blive – og helt fundamentalt: Er der penge i det? siger Morten Trolle og påpeger, at energikonsulenterne allerede har den tætte kontakt med dem, alle taler om, men færre har kontakt med: Kunderne. Belønning til kunder De danske energiselskaber (elnet, fjernvarme, naturgas og olie) lever år for år op til stadig skrappere energisparekrav fra staten, og hvert år høstes der – i samarbejde med eksterne aktører - energibesparelser for milliarder af kroner i virksomheder og private hjem. - Smartgrid kan blive den styring, der lægges oven i de erfaringer, der er i forvejen inden for energibesparelser. Vi skal levere uimodståelige løsninger. Kunderne skal simpelthen ikke kunne nej, lyder visionen fra Morten Trolle, der erkender, at branchen her skal hente hjælp fra andre kompetencer og gøre flittigt brug af sociale medier. Spilindustrien kan her tjene som inspiration, mener han. - Vi kan lære meget af gamingudviklerne. De er fantastiske til at skabe interesse for deres spil ved blandt andet at operere med belønningsstrukturer, hvor spillerne får point, kan stige i graderne eller få overnaturlige kræfter. Den form for motivation skal vi overføre til energisektoren og kunderne, siger Morten Trolle. Nyhedsbladet Dansk Energi: I har valgt en bestyrelse uden kvinder – altså halvdelen af befolkningen og en gruppe med stadig større indflydelse på indkøb. Hvad vil I gøre for at kompensere for de manglende kompetencer, den skævhed giver? - Vi afspejler på godt og ondt det generelle energilandskab, og her er der ofte langt mellem kvinderne. Vi kompenserer ved at lytte til alle med gode ideer og noget på hjerte, både mænd og kvinder, siger Morten Trolle. LÆS MERE PÅ www.ienergi.dk 544-101 Fossile brændsler får over fem gange mere i støtte end vedvarende energi, påpeger energibranchens rockstjerne, cheføkonom Fatih Birol fra IEA, under fremlæggelse af World Energy Outlook 2013. AF JESPER TORNBJERG Fossile brændsler modtager på globalt plan langt mere støtte end vedvarende energi, og det møder kraftig kritik fra cheføkonom Fatih Birol fra Det Internationale Energiagentur (IEA). - Det sender helt forkerte signaler til markedet, sagde Fatih Birol, da han for nylig præsenterede World Energy Outlook 2013 for et dansk publikum. Fatih Birol rejser verden rundt med IEA’s analyser, og han bliver af nogle betragtet som energibranchens rockstjerne. Subsidierne til de fossile brændsler summer sig sammen til 544 mia. dollar eller over fem gange støtten til vedvarende energi (101 mia. dollar). Mest gavmilde er Iran, Saudi Arabien, Rusland, Indien, Venezuela, Kina og Indonesien, men også bl.a. Tyskland har stadig subsidier til kul. Ifølge Fatih Birol er støtten med til at forsinke omstillingen til klimavenlige energikilder. - Subsidierne gør, at der ikke er en fair konkurrence for vedvarende energi og energieffektive løsninger, påpeger Fatih Birol og nævner, at kun otte procent af subsidierne går til de fattigste mennesker i de pågældende lande. Dermed skyder IEA et ofte brugt argument for bevarelse af subsidier – faren for social uro, hvis de hæves – ned. IEA blev oprettet af de industrialiserede lande som en reaktion på olieprischokket i 1973/74 og OPEC-kartellets forsøg på at styre oliepriserne. 45 procent af subsidierne til de fossile brændsler ligger i Mellemøsten, så IEA fortsætter sin rolle som OPEC’s vagthund. En af skævvridningerne fra subsidierne er, at nogle lande som følge af den kunstigt billige olie opfører oliefyrede kraftværker. - Oliefyrede kraftværker er dyrere end alt andet. Det svarer til, at biler kører på Chanel, sagde Fatih Birol på mødet, der var arrangeret af Dansk Gasteknisk Center, Energistyrelsen og Dansk Energi. LÆS MERE PÅ www.iea.org BELYSNING LED Hybridlys begejstrer passer skolebørn på Stevns fint ind i tidens trend Både elever og lærere er glade for de solcelledrevne LED-lamper, der er opsat i deres klasselokale på Hotherskolen på Stevns. I et ELFORSK-støttet projekt giver dagslys kombineret med LED bedre lys og mindre elforbrug. AF JESPER WITH Lysdioder giver energieffektive løsninger, der kan designes til individuelle behov. AF JESPER TORNBJERG Verden over gløder LED-pærer nu igennem i alle mulige anvendelser – fra cykellygter og som udstyr i biler over belysning i private hjem til loftsbelysning i virksomheder og skoler. - Ja, halogenspots, lavenergipærer og lysstofrør er ved at blive udkonkurreret, konstaterer forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energis ELFORSK-program, der gennem de seneste mange år har givet støtte til udviklingen af LED-miljø her i landet. Jørn Borup Jensen påpeger, at LED-belysning kan ’meget mere’ end mange af de lyskilder, der nu er ved at blive fortrængt. Et varmt emne lige nu er, at ingeniørviden bliver kombineret med lægevidenskaben, for der kan være betydelige sundhedseffekter ved at benytte det rigtige og samtidig energieffektive lys. ELFORSK primære interesse er at bidrage til at udvikle energieffektivt lys, men med LED er der ved at opstå en sand lysrevolution. Mange LED-pærer er udviklet til traditionelle fatninger, men Jørn Borup Jensen ser mange tegn på, at LED er ved at få sit eget liv. - I fremtiden vil vi se LED-løsninger på LED’ens og ikke armaturets betingelser, siger Jørn Borup Jensen. ELFORSK’s uddeler hvert år knap 25 mio. kr. til innovative projekter, og i det nye år vil der bl.a. være fokus på belysning på arbejdspladser. LED-belysning giver her mulighed for mere individuelle løsninger, hvor belysningen er tilpasset de enkelte medarbejderes behov for lysintensitet og farvenuance. Dette dynamiske lys matcher tidens behov for individualisme, men det kan være svært at styre. Derfor går ELFORSK ind med støtte til udvikling af elektronik, der på enkel vis kan styre de forskellige parametre. - Visualisering af muligheder for belysning, for eksempel ved design af kontorer, er også en spændende ny mulighed. Ud fra visuelle oplevelser vil vi i fremtiden kunne træffe valg af den rigtige belysning i forhold til indretningen, siger Jørn Borup Jensen. LÆS MERE PÅ www.elforsk.dk Ligegyldigt hvor og hvordan børnene sætter sig i klasselokalet på Hotherskolen på Stevns, falder lyset på samme måde. Selv når der kun er meget lidt lys udenfor, lyser LED-lamperne, som om der er dagslys. Kunstigt hvidt lys fra lysstofarmaturer, der kaster skygger, er fortid, fortæller Lars Fuglsang, der er pedel på skolen og begejstret for den nye LED-belysning. - Foreløbig har vi kun hybridbelysning i et enkelt klasselokale, men planen er, at det skal installeres i andre klasselokaler. Der er stor tilfredshed - også i økonomiafdelingen, siger Lars Fuglsang. Kører på solceller Siden 2012 har solceller og en heliostat placeret på skolens tag leveret el til lamperne i klasselokalet som ødrift. Det er muligt at koble klassisk strømforsyning til LED-lamperne, men det sker sjældent. Lamperne indgår i et forsøgsprojekt ledet af DTU Fotonik i samarbejde med Stevns Kommune, RUC og en lampedesigner, hvor man tester lyskvalitet, forbrugstid og styring. Projektet har fokus på hybridbelysningsteknologi, der udnytter automatisk regulering af dagslys og kunstigt lys med henblik på at reducere elforbruget. - Vi skaber endnu mere strømbesparende belysning ved at kombinere udendørslyset med LED. Udviklingen har krævet et stort tidsforbrug hos forskerne, men resultaterne har været overraskende gode i praksis, siger professor Paul Michael Petersen fra DTU Fotonik. Tynde fibre med lys Udover LED-lamperne har man også afprøvet et fiberhybridsystem i gangene – en metode, hvor sollys fokuseres ned i tynde fibre, der sender lyset rundt i skolens lokaler. - Vi har også opsat Velux-hybridlysskakter i kombination med LED i gangarealerne. Det giver energimæssigt det allerbedste resultat af de tre afprøvede typer belysning, da det nærmest ingen elforbrug har, siger Paul Michael Petersen. Lyset fra lysskakten har alle de bølgelængder i sig, som udendørs belysning har og giver derfor en rigtig god farvegengivelse. Lyset fra lysskakten er lysmæssigt langt bedre end elsparepærer. Fordelen med lysskakten er samtidig, at lyset giver både sundhed og trivsel hos børnene. HØJT TIL LOFTET. DTU Fotonik har med støtte fra ELFORSK udviklet og afprøvet tre typer hybridbelysning på Hotherskolen. LED-lamperne spreder sig nu til andre skoler i kommunen. Beregninger af hybridbelysningens elforbrug viser, at der kan opnås en elbesparelse på 30-50 procent. Spreder sig til andre skoler - Børn og lærere har taget rigtig godt imod forsøget, og vi er ikke i tvivl om, at den bedre belysning styrker indlæringen, siger klimakoordinator i Stevns Kommune, Birgitte Nielsen. På basis af de gode erfaringer på Hotherskolen spreder ideen sig til andre skoler i kommunen. På Store Heddinge Skole har man nu installeret hybridbelysning i en fløj, der stod for at skulle renoveres. - Det er naturligvis en af pointerne ved at støtte sådan et testforsøg, at erfaringerne skal sprede sig – foreløbig til resten af Stevns Kommune men forhåbentlig også længere ud, siger konsulent Dorte Lindholm fra Dansk Energis ELFORSK-program. Projektet har været rettet mod lokaler, hvor der er begrænset tilgang af dagslys, og hvor LED-belysning kan udgøre en væsentlig andel af den nødvendige belysning. LÆS MERE PÅ www.elforsk.dk og www.fotonik.dtu.dk ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 7 BELYSNING Som at sammenligne æbler og (LED)pærer Kvaliteten peger op og priserne ned, når det gælder LED-pærer til hjem. Forbrugerne har brug for enkle tommelfingerregler for at orientere sig. AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Det går rasende hurtigt med at udvikle LED-pærer. Så hurtigt at forbrugerorganisationer har svært ved at følge med og give klare svar på, hvilken pære man skal vælge blandt et voldsomt stort udbud med voldsomt svingende kvalitet. Forbrugeren går rank og strunk som et udråbstegn til byggemarkedets reol, men ligner ofte et krumbøjet spørgsmålstegn, når han går derfra. Men der er råd at hente, fastslår fagfolk, og danskerne har taget det energibesparende LED-lys til sig. Således konstaterer en af de store aktører, IKEA, at Danmark ligger i top fem blandt et halvt hundrede lande med ’svenske’ varehuse. LED er bedst Mens Forbrugerrådets Tænk gennemførte en LED-test sidste år og overvejer at gøre det igen, så har det tyske Stiftung Warentest i oktober i år offentliggjort en ny test. Her er det klare svar, at LED-belysning slår alle andre lavenergipærer på alle parametre. ’Pærerne er fortsat relativt dyre i indkøb, men deres lange levetid og effektivitet betyder, at lysmængden set i forhold til glødepærer kun koster en syvendedel’, hedder det i testen. Her opnår en Philips-pære med lille fatning som den eneste prædikatet ’sehr gut’. Samme virksomhed sælger også en af de absolutte tabere i testen, så man kan ikke orientere sig blot ved at holde sig til en mærkevare. Emballage mangler info Stiftung Warentest anker over, at mange fabrikanter ikke giver tilstrækkelig og 8 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 letforståelig information på emballagen. Det uafhængige testcenter råder forbrugeren foran reolen til at fokusere på tre ting: •Hvor meget lys skal pæren levere? Det måles i lumen, og tommelfingerreglen er, at man skal gange watt-tallet med ti. •Koldt eller varmt lys? Lysets farve angives i kelvin. Varmt, hvidt lys lyser med højst 3300 kelvin, hvidt dagslys med mere end 5300 kelvin. •Størrelsen på fatningen? E14 er navnet på den lille fatning. E27 hedder den store. Æbler og pærer En hurtig søgning på nettet viser, at priserne i forhold til for blot et år siden er faldet markant og ofte har været udsat for en halvering. Ikeas sortiment koster fra 39 kr. til 89 kr. Hos www.origoo.dk fås de almindeligste pærer fra 60 til 85 kr., mens Elgiganten har priser fra 39 til 149 kr. Man kommer dog let til at sammenligne æbler med (LED)pærer, for Forbrugerrådets og Stiftung Warentests test bekræfter, at der er himmelvid forskel på kvaliteten. Stiftung Warentests testvinder kan fås for otte euro/60 kr., mens sammenlignelige produkter, der dumper på visse af testens områder, koster væsentligt mere. Forhandlere med egne tests En del forhandlere forsøger at skabe gennemsigtighed ved at gennemføre egne tests. - Vi måler farvegengivelse, evnen til at dæmpe lyset og fokuserer i det hele taget på kvaliteten frem for prisen. Du får det, du betaler for. LED-belysning har udviklet sig til en ren pengemaskine, hvor du finder rigtig mange dårlige produkter på markedet, siger sælger Jesper Pedersen fra Greenline, Maribo. IKEA har i år haft fokus på at informere om lumen i forhold til watt og vil fremover tydeliggøre anden central viden om Ra-værdi, kelvin-grader m.m. Varehuset tester selv, benytter sig af fabrikkernes testlaboratorier og af uafhængige testcentre. Den store joker i ethvert køb er levetiden, for LED-teknologien i almindelige pærer er så ny, at ingen reelt ved, om pærerne kan holde de lovede plus 20 år. - Vi tilbyder ikke levetidsgaranti, fordi det for kunderne og IKEA er et svært målbart begreb, siger salgschef for IKEA Danmark, Markus Ekewald. LÆS MERE PÅ www.test.de og http://taenk.dk Uafhængig positivliste Forbrugere kan skaffe sig et vist overblik ved at kigge på DTU Fotoniks positivliste. Den har til formål at etablere en dynamisk positivliste for LED-belysning på det danske marked med fokus på lyskvalitet og energiforbrug. Listen har dog den skavank, som hjemmesiden selv gør opmærksom på, at ’lyskilderne på listen er minimum 1 år gamle, og derfor ikke tidssvarende. Ydermere repræsenterer listen et meget lille udvalg af de på markedet tilgængelige produkter’. Læs mere på www.lednet.dk BELYSNING Benhård kamp om gadelys Fire finalister til Den Danske Lyspris Fire belysningsprojekter dyster om Den Danske Lyspris 2013, som uddeles for sjette gang i januar 2014. I år har Dansk Center for Lys modtaget 15 indstillinger til prisen, hvoraf fire projekter nu er nomineret: Mediefacaden på Industriens Hus i København, IBC Innovationsfabrikken i Kolding, Multihallen på Gl. Hellerup Gymnasium i Hellerup (foto) og Danmarks Akvarium – Den Blå Planet i Kastrup. Det skal være lønsomt, ellers vil andelsenergiselskabet SE ikke røre ved gadelys. Læs mere på www.danskcenterforlys.dk AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Hold da op. Kan de gøre det for den pris?! Bemærkningen er faldet, når det sydjyske andelsenergiselskab SE har set sig slået af en konkurrent, der i et udbud løb med en stor ordre på gadelys. - Men vi går ikke ind i projekt uden, at det er lønsomt for os og giver et fornuftigt afkast til vore andelshavere, siger afdelingsleder Claus Egmose Nielsen, der har ansvaret for udendørsbelysning hos SE. Han betegner det som et mindre, men givtigt og udviklende forretningsområde for selskabet. For kort tid siden vandt SE udbuddet hos Aabenraa Kommune, mens det sidste år måtte se sig slået på hjemmebanen i Esbjerg. Her var det NRGi’s El:con, der hjemtog en ordre på at udskifte armaturerne i 15.000 gadelygter. - Vi betjener en håndfuld kommuner og har en solid forretning. Konkurrencen er benhård. Jeg kan ikke forholde mig til, hvorfor konkollegerne har en anden pris end os. Vi skal hele tiden kigge på forbedringer og optimeringer i forhold til den måde, vi samarbejder med vores kunder og leverandører på, siger Egmose Nielsen. Vi fusionerer Vi bliver én virksomhed d. 1. januar 2014. Fusionen betyder, at et unikt, landsdækkende og kompetencestærkt landinspektørfirma ser dagens lys: 290 Ansatte 120 Landinspektører LED under udvikling Han oplever, at alle kommuner efterspørger LED-gadelys. - Vi kender til andre teknologier. Kommunerne har en belysningsplan og ved og formulerer, hvad de går efter i udbudsmaterialet. Der er ganske vist altid en risiko ved en ny teknologi som LED, og den risiko skal du regne ind i dit tilbud. Vi ved ikke, hvad der sker om fem eller ti år udover, at nye generationer givetvis vil have en højere lyskvalitet og holde længere, siger afdelingslederen. 24 Kontorer Bredt samarbejde Han tilføjer, at SE samarbejder med leverandører, som selskabet har tillid til, og som vil give de rigtige garantier. - Osram og Philips, men også danske selskaber som Focus Lightning og Thorn har vi et godt samarbejde med. Kinesiske produkter er billige, men har et dårligt ry. Det må vi forholde os til, understreger Claus Egmose Nielsen. Han beskriver markedet som stort og hurtigt voksende. - Der kommer helt sikkert nye spillere på markedet de kommende år. Det bliver spændende at se, hvad der rykker, siger SE’s chef for udendørsbelysning. Landmålergården Nellemann og Bjørnkjær LE34 Udover traditionelle landinspektørarbejder udfører vi: Juridisk rådgivning om ledninger, arealer og rettigheder. Site acquisition til vindmølleparker, mobilmaster og andre tekniske anlæg. GIS34 Dataanalyser, mobile systemer til dokumentation af driftog vedligeholdelsesopgaver til forsyningssektoren. LÆS MERE PÅ Anders Møller Partner, Landinspektør +45 7733 2212 am@le34.dk www.se.dk ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 9 BELYSNING Grønt lys til grønt lys Aarhus AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Jysk storby udskifter 28.900 gadelamper for 175 mio. kr. EU-politik, mere lys på vejene, store energibesparelser og ønsket om at være en grøn by har banet vej for beslutning om LED-gadelys. Intet greb i lommen på skatteborgeren. Derimod fuldt oplyste veje. Det sjældent gode budskab lød for kort tid siden i Aarhus. Her har byrådet sagt ja til, at afdelingen Trafik og Veje kan tage fat på en projektering, der skal udmønte sig i, at cirka hver anden af byens 54.000 gadelamper skiftes ud. - Vi har bevidst valgt at vente med at udskifte til LED-gadelys, indtil teknologien blev modnet. EU presser på med udfasning af kviksølvslamper fra 2015. Desuden er prisen faldet så meget, at vi kan finansiere udskiftningen gennem energibesparelsen og samtidig høste gevinsten af mindre drift og vedligeholdelse, siger belysningsingeniør Peter Neess fra Trafik og Veje. Investeringen beløber sig til 175 mio. kr., som efter planen skal være betalt tilbage i 2045. Aarhus Kommune har besluttet, at den vil være CO2-neutral i 2030, så den forventede årlige besparelse på 6,6 mio. kWh bidrager også til at nå den målsætning. Ligning med ubekendte - Den store joker er optagelsen af lån. Vi skal lånefinansiere hele projektet, og ingen kan spå om, hvordan elprisen udvikler sig. Det er de langsigtede variabler, der er udfordrende, erkender Peter Neess. Til dem hører også driftsudgifterne. - Pris og kvalitet hører sammen, og da teknologien er så ny, er der et meget stort spænd mellem laveste og længste antal brændetimer. De varierer mellem 50.000 og 100.000 timer. For såvel dioder som drivere kender vi heller ikke levetiden. Alt 10 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 det forsøger vi at afdække gennem den rådgiver, vi skal have udvalgt, pointerer Peter Neess. Dæmpe ikkeslukke I første omgang går kommunen i gang med at etablere et prøveprojekt, hvor der skal foretages test. - Tidligere har vi benyttet os af et beregnet forbrug. Det vil fremover blive et målt forbrug, for vi vil udnytte den mulighed LED-teknologien giver for at dæmpe i stedet for at natslukke hver andet gadelys. - Vi vil også gennemføre test af belysningen med mange forskellige armaturer. Vi kigger på det æstetiske såvel som lyssætningen og aspektet med energieffektivitet. Vi kommer til at veje komfort op mod effektiviteten, siger ingeniøren. Han vil ikke afvise, at kommunen risikerer at købe katten i sækken trods en grundig forberedelse. - Vi vil skele meget til de store og etablerede producenter, fastslår Peter Neess. Han afviser, at kommunen har kastet sig hovedkulds ind i LED-teknikken uden kig på andre teknologier. Den halvdel af gadelamperne, der ikke skal udskiftes, er således relativt nye energieffektive højtryksnatriumlamper. Tilbyder alternativ Virksomheden TecPartnering, Holte, forsøger at komme ind på markedet med induktionslys, som ofte anvendes som vejog gadebelysning i USA og Canada. Firmaet anfører, at induktionslys har en levetid, der sagtens kan konkurrere med LED-lys. Induktion giver mere lys pr. anvendt kWh end LED og i modsætning til LED er afprøvet gennem 30 år, oplyser firmaet. - Vi samarbejder med et energiselskab i det syddanske område og håber på et gennembrud, men konkurrencen med LED er skæv, for alle har tilsyneladende stirret sig blind på teknologien, siger sektionsdirektør og partner i TecPartnering Gorm Ellegaard Andersen. Peter Neess oplyser, at induktionslys har været overvejet i Aarhus. - Men vi har fundet en række ulemper, som LED ikke har. Fx at induktionslys er meget følsom overfor snavs og ikke er optimal, når det gælder spredning af lyset, siger ingeniøren. Besnæret af LED Kenneth Munck, projektleder hos belysningsrådgiveren ÅF - Hansen & Henneberg, er enig i, at mange kommuner reelt ikke overvejer alternativer til LED. - Har man valgt en konventionel løsning, skal der bruges megen energi på at forsvare valget. LED er ikke altid den bedste løsning. Eksempelvis er metalhalogenlamper stadig en meget effektiv lyskilde i en række tilfælde. Det er masterne, der koster pengene, og hvis mastafstanden er kortere med LED, så stiger totalomkostningerne, siger Kenneth Munck, der dog understreger, at LED i en lang række tilfælde vil være den bedste og billigste løsning. LÆS MERE PÅ www.se.dk BELYSNING Dunkle hjørner på et voksende marked for gadelys Danske kommuner kaster sig ud i en milliardstor investering i nyt LED-gadelys. Årsagen er pres fra EU, der fra 2015 udfaser kviksølvlamper. Også grønne målsætninger og elbesparelser animerer kommunerne. AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Danske kommuner investerer i disse år milliarder af kroner i ny gadebelysning. Selv om LED generelt har en god kvalitet, advarer eksperter kommunerne mod at lade sig dupere af den nye LED-teknologi og industriens selektivt udvalgte nøgletal. - Vi er midt i et globalt teknologiskifte. LED er ikke gennemtestet. Der er ganske vist standarder for energimærkning, men hvordan måler du eksempelvis levetiden på pæren, der er helt afgørende for kommunernes investeringer. Du har faktisk ingen garanti for de mange timer, der loves, påpeger sekretariatschef Flemming Madsen fra testcenteret Doll under Gate21, der er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner med mod på en accelereret grøn omstilling. Kenneth Munck, belysningsingeniør og projektleder hos ÅF - Hansen & Henneberg, der er landets største rådgiver indenfor belysning, beskriver det hastigt voksende marked for LED-belysning som et ’wild west’. - Der er en masse produkter i markedet fra utroværdige producenter. Kommunerne løber en stor risiko, for ret beset ved de ikke, om produkterne lever i den lovede levetid. Hvad nu, hvis leverandøren går konkurs om tre år? Vi har set eksempler på kommuner, der har betalt dyre lærepenge, siger Kenneth Munck. Det mindst grumsede ÅF - Hansen & Henneberg rådgiver aktuelt 15 kommuner om gadebelysning. 11. - 13 . 2 . 2 0 14 Essen /Germany designmæssigt og arkitektonisk af et givent LED-gadelys. Endelig er Doll ved at etablere et showroom i Hersted Industripark i Albertslund. Her skal op mod en snes maste- og belysningsproducenter på en tre kilometer lang strækning vise, hvad de kan og frivilligt lade sig teste. Firmaet råder kommunerne til grundigt at vurdere leverandørerne og tænke på risikoen, hvis noget skulle gå galt. - Der er meget stor forskel på leverandørernes tilgang til markedet og deres finansielle og økonomiske formåen. Dernæst anbefaler vi beregning af totalomkostninger over hele levetiden. Der skal både medregnes anlægsomkostninger og udgifter til drift og vedligeholdelse. Det giver nogen gange et andet billede end forventet, siger Kenneth Munck. LED er generelt godt Uafhængige test Kenneth Munck og Flemming Madsen understreger, at LED til gadelys ofte er det rigtige valg. - Der er helt klart store energibesparelser med LED, og som et født elektronikprodukt er det også langt lettere at styre LED-lyset, så det eksempelvis tilpasser sig intensiteten i trafikken. Man skal forholde sig til LED-lys som til et bilkøb. Ikke kun gå efter farve og design, men tjekke alle parametre og sikre sig, at den kan holde i mange år, råder Kenneth Munck. Flemming Madsen har samme budskab: - Vi kender ikke levetiden for LED, og hvad der sker under skiftende vejrforhold, men kvaliteten er generelt rigtig god, og prisen er også faldet markant. Tilbage står, at kommunerne skal tjekke tingene ordentlig og stille krav, fastslår sekretariatschefen hos Doll, der i sit bagland bl.a. har EnergiMidt og SEAS-NVE til lige med Philips, Eltel og Louis Poulsen. Doll byder sig til som uafhængigt testcenter for at give kommuner de mest pålidelige tal at holde sig til, men hvilke faktorer bliver tjekket? - Vi tester vedligeholdelsen. Det kan godt være, at dioden holder, men hvad med elektronikken foran? Lyskvaliteten – her har du kun producentens ord. Han kan vælge kun at måle på udvalgte bølgelænger. Andre vil måske vise helt anderledes dårlige resultater. Du skal kunne stole på, at du får maksimal lysudbytte ud af de watt, du hælder i, fastslår Flemming Madsen. Testcenteret råder over flere laboratorier på DTU Fotonik, hvis LED-kompetencer gennem årene er blevet understøttet af ELFORSK-puljen under Dansk Energi. I to af laboratorierne tjekker måleudstyr tekniske specifikationer og teknisk kvalitet. Et virtuelt laboratorium anvendes som beslutningsværktøj - her ses, hvordan et konkret bymiljø påvirkes æstetisk, LÆS MERE PÅ www.gate21.dk/Projekter/DOLL og www.afhh.dk LED I TOP. Der er helt klart store energibesparelser med LED, mener Kenneth Munck. FOTO: ÅF - HANSEN & HENNEBERG DEVELOPMENTS AND TR ENDS IN THE ENERGY INDUSTRY – DO YOU KNOW WHERE THE MARKET G OES? European Electricity Ma rket International Gas Marke t European Electricity Gr id Small Scale LNG Power Trading in Europe PROGRAMME AND REGI STRATION UNDER www.e-world-essen.co m/congress ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 11 TRENDS Vækst for alle energikilder (quadrillion British thermal units) Energiforbruget stiger (quadrillion British thermal units) Vækst i verdens elproduktion (billioner kWh) 250 1000 Fortid 40 Fortid Fremtid 800 200 600 150 Fremtid 30 20 400 100 200 50 10 0 0 1990 2000 2010 OECD 2020 2030 0 1990 2040 Non-OECD Olie KRAFTIG VÆKST. USA’s regering forventer, at verdens energiforbrug vil stige med 56 procent fra 2010 til 2040 – fra 524 quadrillion British thermal units 2000 Kul 2010 Naturgas VE 2020 2030 2010 2040 Atomkraft Kul 2015 Naturgas 2020 2025 Atomkraft 2030 Vandkraft 2035 VE 2040 Olie (Btu) i 2010 over 630 i 2020 til 820 quadrillion Btu i 2040. FOSSILE BRÆNDSLER DOMINERER. I et referencescenarie forventer den amerikanske energiadministration, at der vil være vækst for alle energikilder frem mod 2040– og at de fossile brændsler fortsat vil dominere verdensmarkedet. VERDEN BLIVER MERE ELEKTRISK. Det globale elforbrug vil stige med 93 procent ifølge den amerikanske regering – fra 20,2 billioner kWh i 2010 til 39 billioner kWh i 2040. Væksten vil være mindre i OECD-landene end i udviklingslandene. KILDE: THE INTERNATIONAL ENERGY OUTLOOK 2013 KILDE: THE INTERNATIONAL ENERGY OUTLOOK 2013 LÆS MERE PÅ WWW.EIA.GOV/FORECASTS/IEO/MORE_HIGHLIGHTS.CFM Sidste benzinbil til salg i 2035 … hvis vi skal nå det politiske ønske om et fossilfrit Danmark i 2050. Biobrændstoffer og effektiviseringer af konventionelle biler kan bringe os et stykke, men fra 2035 handler det om nye teknologier. AF PETER MEIBOM, ANALYSECHEF, DANSK ENERGI PETER MEIBOM: Slut med benzin og diesel om 22 år. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN 4.000.000 3.000.000 80% 2.000.000 40% 1.000.000 0 0% 2013 2023 2028 2033 2038 2043 2048 Omstilling af transporten 1.000 tons CO2 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2010 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 2018 Alternative Drivmidler Konventionelle Drivmidler Markedsandel Alternative Drivmidler (sek. akse) Personbiler 12 Markedsandel (pct.) 120% Tre muligheder I dag har man tre teknologiske muligheder, der kan bane vejen ud af transportens fossile afhængighed. Det ene er effektivisering af konventionelle benzinbiler. Det andet er iblanding af biobrændstoffer. Det sidste er alternative drivmidler eksempelvis elbiler, brintbiler, biogasdrevne biler eller biler, der kan køre udelukkende på biobrændstoffer. Effektiviseringer af konventionelle biler og biobrændstoffer kan levere en del CO2-reduktioner frem mod 2035. Effektiviseringer kan indføres som krav til nyregistrerede biler, som det allerede sker i dag. Vores forventning er, at mere energieffektive personbiler vil kunne levere en reduktion på 42 procent i forhold til 2010-emissionerne (3,4 mio. tons CO2) frem mod 2035. Biobrændstoffer kan blandes i de konventionelle brændstoffer, så man anvender den samme mængde energi, men med mindre fossilt brændstof. Der eksisterer et iblandingskrav på 5,75 procent, der med Energiaftalen fra 2012 er blevet øget til 10 procent i 2020. I eksisterende motorer kan der ikke iblandes meget mere biobrændstof uden et markant teknologiskifte, men eksperter mener, at 15 procent er et realistisk bud på en fremtidig standard. Til gengæld kan de tunge køretøjer, som busser, lastvogne og sættevognstrækkere, klare en iblandingsgrad på op til 30 procent. Vores analyser viser, at iblanding af Udfasning af biler på olie Bestanden af personbiler (antal) Der er bred politisk enighed om, at Danmark skal være fossilfrit i 2050. Det politisk velfunderede energiforlig er en af byggestenene til at nå målet, ligesom klimaplanen skal være det. 2050 kan virke som en milepæl, der er svær at forholde sig til i en politisk virkelighed, som vil se resultater i dag. Men faktum er, at en personbil i Danmark har en gennemsnitlig levetid i omegnen af 15 år. Det betyder, at hvis vi skal indfri ønsket om en fossilfri transportsektor, skal den sidste fossilt drevne personbil køre over forhandlerens kantsten i 2035 – det vil sige allerede om 22 år. Det kræver, at der skal være flere hundredetusinde biler på alternative drivmidler som el, biogas, brint og biobrændstoffer allerede i 2030. Vejtransporten er en af de store energiog klimapolitiske udfordringer, hvis man ønsker at nå målet om en fossilfri transportsektor i 2050. Vejtransportens CO2-udledninger vil vokse med knap 30 procent fra 2010 til 2035, hvis ikke vi anvender yderligere virkemidler i forhold til i dag, dvs. energieffektiviteten holdes på 2010-niveau og iblandingskrav til biobrændstoffer forbliver på 5,75 procent. 2015 2020 Busser 2025 2030 Varebiler 2035 Lastbiler 2040 2045 2050 Baseline udvikling biobrændstoffer vil kunne reducere CO2-udslippet med ni procent (0,7 mio. tons CO2) inden 2035. Effektivisering af konventionelle personbiler og indfasning af biobrændstoffer kan altså skære personbilernes CO2-udslip med 51 procent i perioden frem mod 2035, mens alternative drivmidler vil levere 17 procent (1,4 mio. tons CO2). Det store ryk skal ske 2029 til 2035 Fra 2035 vil det største bidrag til CO2-reduktioner kræve alternative drivmidler, da bidragspotentialet fra energieffektiviseringer og iblanding af biobrændstoffer vil være så godt som udtømt. Teknisk set bliver det sværere og dyrere at øge effektiviteten yderligere i de konventionelle biler, som vi kender i dag eller at indfase motorer i personbilerne, der kan håndtere markant mere end 10 procent biobrændstof. Derfor vil iblanding af biobrændstoffer levere så godt som nul efter 2035, mens energieffektiviseringer vil levere otte procent (0,25 mio. tons CO2). Ny teknologi er normalt lang tid under vejs, før det slår igennem på et bredt marked, og der er ikke grund til at tro, at det skulle være anderledes for de alternative drivmidler. Hvis målet er, at tre millioner person- og varebiler er udskiftet i 2050, så vil det med det udgangspunkt, vi står i dag, allerede kræve et massivt markedsryk sidst i fasen, når man betragter markedet gennem en indtrængningskurve for ny teknologi, der ofte har en træg start. Helt konkret vil det betyde, at der mellem 2027 og 2035 skal ske en omstilling af markedet fra 30 procent til 100 procent alternative drivmidler henover en generation af køretøjer. Det stiller med andre ord både teknologiske krav til udviklerne af biler drevet af alternative drivmidler og ikke mindst krav til politikere allerede i dag om at fokusere på den tidligste og mest kritiske del af indtrængningsforløbet i 2015-20, hvis den sidste benzinbil skal være solgt hos danske autoforhandlere i 2035. TEKNOLOGI Elnettet klarede Bodil Intelligent lys på stierne I alt var 70.000 danske elkunder uden strøm under stormen Bodil i starten af december. I gennemsnit var afbruddet på 25 minutter, viser data indsamlet af Dansk Energi blandt landets største elnetselskaber. Under stormen i oktober, hvor ca. 180.000 elkunder blev ramt, var disse kunder i snit mørklagt godt en times tid. Begge episoder er en klar forbedring fra stormen i 1999, hvor 440.000 husstande var uden strøm i gennemsnitligt over ti timer. - Årsagen til den markante forbedring i forhold til stormen i 1999 er, at elnetselskaberne har gravet deres del af nettet i jorden, og det derfor ikke er så sårbart, når træer vælter i stormen. I forhold til oktoberstormen, så var stormen Bodil ikke i helt samme kategori, siger Peter Hansen, chefkonsulent i Dansk Energi med ansvar for fejlstatistikken. I år 2000 var der over 40.000 km luftledninger i elnetselskabernes del af elnettet. I dag er der under 10.000 km. Middelfart Kommune har med hjælp fra EnergiMidt på to stier lavet stibelysning, der selv skruer op og ned for lyset, når en cyklist eller fodgænger passerer. ’Vi har mange kunder, der har vist interesse for projektet, og det kan også bruges i industrikvarterer, på villaveje og pladser’, siger Frank Røddik, teknisk salgsansvarlig for udelys hos EnergiMidt. Den driftsmæssige besparelse svarer til 1.900 kr. pr. mast over 12,2 år ved 100 procent belysning. Der er 93 master i alt, oplyser Henrik Christoffersen, diplomingeniør i Middelfart Kommune. Anlægget styres elektronisk fra en computer via internettet, så lysstyrker, tændingstider og strømforbruget kan fjernbetjenes. Læs mere på www.danskenergi.dk FOTO: VIRKSOMHEDSFOTOGRAFERNE Læs mere på www.middelfart.dk og www.energimidt.dk Pingviner reddet af forsøg med alarm Et strømsvigt i Odense Zoo kan hurtigt gå ud over dyrenes helbred. Derfor har man sagt ja til at afprøve en ny opfindelse, som skal alarmere personalet, hvis der er noget galt. En ny el- og temperaturalarm, SensorClip, placeret ved pingvinerne gav signal, da der blev en for høj rumtemperatur efter, at sikringen til en cirkulationspumpe på ventilationsanlægget koblede ud. Teknikerne fik rettet fejlen, inden temperaturen i pingvinanlægget blev kritisk. Testen har betydet, at SensorClip nu kommer på markedet, oplyser opfinderen, Lasse Øst Petersen fra Mors. Han fandt på ideen efter et strømsvigt i en container med hummere - der døde. Udbud på Horns Rev 3 Energistyrelsen har offentliggjort udbudsbekendtgørelsen for den kommende Horns Rev 3 havmøllepark på 400 MW. Parken, som vil kunne forsyne 400.000 husstande, er den første park, der bliver udbudt som følge af Energiaftalen fra 2012. For at forstærke konkurrencen om udbuddet bliver pris eneste kriterium ved udvælgelsen af vinderen. En frist for ansøgning om prækvalifikation er sat til den 23. april 2014. ’Prækvalifikationen er en vigtig del af en ny udbudsmodel, som involverer både en omfattende forudgående teknisk dialog og efterfølgende forhandlinger med tilbudsgiverne. Det er en vigtig nyskabelse i forhold til det seneste udbud af Anholt havmøllepark i 2010, hvor vi endte med kun at modtage ét tilbud. I stedet for at sidde bag lukkede døre har vi denne gang valgt at gennemføre nogle af de mest åbne og gennemsigtige udbud, industrien har set’, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R). Læs mere på www.sensorclip.com Læs mere på www.ens.dk/offshorewind 60 elbiler til København Med udgangen af 2015 skal størstedelen af flåden af personbiler i Københavns Kommune være skiftet ud, så de er eldrevne. Det svarer til ca. 400 biler, der fremover skal køre på el. I starten af december leveres de sidste af den første ordre på 48 ud af 60 elbiler fra Nissan. De sidste 12 leveres i løbet af januar og februar i det nye år. Bilerne skal primært benyttes i hjemmeplejen. Nissans forhandler i Kastrup, Autonorden, har stået for salg og levering af den store ordre til Københavns kommune. ’Det har været utrolig spændende at afgive tilbud i denne udbudsrunde fra Københavns Kommune. Vi har jo været med helt fra starten, da talen igen faldt på elbiler, og udviklingen af batterierne endelig var nået så langt, at elbiler rent faktisk kunne anvendes i dagligdagen. Derfor er det også en slags milepæl for os at være med til dette salg’, siger Jytte Norden. Læs mere på www.newsroom.nissan-europe.com/dk VidenCenter Energi. Projektering og vedligeholdelse Rådgivning inden for regnskab, skat, moms og afgifter, køb og salg af virksomhed, IT, forretningsudvikling m.m. Med mange års erfaring indenfor højspændingsanlæg leverer vi projektering, opbygning, service og vedligeholdelse af anlæg fra 6 – 400 kV. Kontakt Hans H. Pontoppidan 36 10 34 81 Johnny Krogh 76 34 86 05 Mogens Henriksen 36 10 22 58 Alt fra totalvedligehold af stationer og ledningsnet til specialopgaver og rådgivning. www.deloitte.dk Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Vestjyske Net Service A/S · Ydunsvej 35 7400 Herning · Tlf.: 97 12 16 22 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 13 TEKNOLOGI & INNOVATION Lagre til el fra solceller vinder frem Mere sol og vind i elproduktionen kræver energilagring. Tyskland er begyndt med tilskud til lagre. Også i Danmark kan lagre bliver nødvendige. VISIONER I VEJLE. Et større kompleks er på vej med fokus på udvikling af grønne løsninger. ILLUSTRATION: CROSSMIND REKLAMEBUREAU APS AF MANFRED SCHOU, INGENIØR Vejle vil på det grønne verdenskort EL PÅ LAGER. Energilager med litiumbatterier fylder som et stort køle-fryse møbel. - Vi kan om ønsket levere energilagre til solcelleanlæg, men det kan for nuværende ikke betale sig, siger Flemming Kristensen, forretningschef, EnergiMidt. Han påpeger, at med regeringens mål om 100 procent vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035 ’bliver lagring af el en nødvendighed’. LÆS MERE PÅ www.solarwirtschaft.de, www.sma.de, www.sonnenbatterie.de og www.bosch-solar-storage.com Vedvarende energi i Tyskland Vedvarende energi bidrog med 22,6 procent af den tyske elproduktion i 2012. Vindkraft førte an med 8,1 procent, biomassen stod for 6,2 procent, vandkraft for 4,5 procent og solceller 4,2 procent. I 2012 blev der installeret 7.600 MW solceller, hvilket bragte den samlede effekt op på 32.400 MW. Produktionen var på 28 mia. kWh, så den nærmer sig Danmarks samlede produktion på ca. 35 mia. kWh. Hvis solcellerne fortsætter deres vækst, vil de om et par år have overhalet vindkraften. Forbundsregeringen sigter på 35 procent vedvarende energi i elproduktionen i 2020 og 50 procent i 2050. Vil du SonWvide hvo brug rfor er giln adere ere ? CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF. +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK 14 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 AF JESPER WITH FOTO: BOSCH LÆS HER! Tyske hjem og virksomheder begynder nu at investere i batterier, så de kan lagre deres solcellestrøm. Forbundsregeringen i Tyskland har siden maj 2013 ydet tilskud til den lagring. Tilskuddet gives til nye såvel som til bestående solcelleanlæg og er på 30 procent af energilagerets pris. Støtten gives på baggrund af et sandt boom for solceller i Tyskland. - Lagring af solcellestrøm er nødvendigt, siger pressemedarbejder Eva Bretschneider fra brancheforeningen Solarwirtschaft. Hun henviser til, at produktionen fra solceller steg med 45 procent fra 2011 til 2012 og med hele 66 procent det foregående år. Disse store mængder strøm, der kommer tilfældigt på tidspunkter med megen solindstråling, kan kræve forstærkning af elnettet – med mindre de lagres. Med et ellager kan ejeren af solcelleanlægget udnytte dobbelt så meget af egenproduktionen. Til gengæld skal der investeres i et lager, der koster to tredjedele af solcelleanlægget. - Det gælder om at bruge mest muligt af egenproduktionen, siger Eva Bretschneider. Man får mindre og mindre for at sælge overskydende solstrøm til elnettet, men når man skal købe strømmen tilbage, er det til fuld pris. I Tyskland koster el omkring 26 eurocent/kWh (195 øre/kWh), mens salgsprisen, den såkaldte Einspeisevergütung, er faldet til 14 eurocent/kWh (105 øre/kWh). Med et energilager på 4 kWh kan familien bruge 60 procent af produktionen. Energilageret koster netto 5.600 euro (42.000 kr.). Også i Danmark er der stigende fokus på lagring af el fra solceller. 15 grønne iværksættere er rykket ind i midlertidige lokaler i Vejle Nord. Til foråret rykker de så ’rigtigt’ ind, når et helt nyt Green Tech House slår dørene op samme sted. Huset bliver et lavenergihus med plads til alle, der har greentech som arbejdsfelt eller ønsker at få del i den nyeste udvikling på energiområdet. - Centret er mødested for et nyoprettet energilaug, etablerede greentechvirksomheder, grønne iværksættere, folk fra universitetsverdenen og energiselskaber som TREFOR. Vi forventer, at langt flere vil komme til, for her får man noget, som man ikke finder andre steder, siger direktør for Green Tech Center, Jørgen Andersen, der allerede har haft besøg af en nysgerrig delegation fra Vejles kinesiske venskabsby, Nantong. Centret bliver en legeplads, hvor virksomheder indenfor greentech kan skabe et innovativt klyngemiljø, afprøve produkter og services - og kommercialisere dem. Initiativet til Green Tech Center er kommet fra bl.a. tyggegummifabrikken Gumlink, venturekapitalfonden Insero og Lysholt Erhverv A/S. Vejle Kommune glæder sig over, at centret satser på iværksættere og på at tiltrække greentech udefra, for det kan give vækst og grønne arbejdspladser: - Det rammer en hjørnesten i vores erhvervspolitik at tiltrække grønne videnbaserede virksomheder. Derfor er vi gået glade ind i et OPP-samarbejde om at skabe et ambitiøst center. Interessen blandt iværksættere er stor, siger Jens Albertsen, der er erhvervspolitisk konsulent i Vejle Kommune. I forbindelse med centret har en række større virksomheder oprettet Energilaug Vejle Nord. De har fået opsat energimålere, og data opsamles i et kontrolrum i Green Tech Center. En ekspertgruppe vurderer hvilke løsninger, der er interessante for virksomheden for at nedsætte energiforbrug og CO2-udledning. Relevante leverandører i netværket bliver herefter inviteret til at udvikle nye løsninger eller komme med tilbud. Via energilauget bliver der altså skabt en efterspørgsel af nye produkter, systemer og services til gavn for iværksætteriet inden for grøn energi i Green Tech Start Up (et samarbejde mellem Vejle Kommune og Green Tech Center). TREFOR er aktiv deltager i centret og i udviklingen af smartgrid, da det har kompetencer og leverer el og varme i Vejle. - Ved at have et fælles energiforbrug i energilauget kan man handle strøm på vegne af alle medlemmer. Man kan også balancere elforbruget mellem virksomhederne ved, at der på nogle virksomheder bliver trykket på bremsen, mens andre har stort forbrug. Dermed undgår man at ’peake’, hvilket jo giver de dyreste elpriser. Her er TREFOR en vigtig medspiller, siger Jørgen Andersen. LÆS MERE PÅ - forsyning i system www.greentechcenter.dk TEKNOLOGI & INNOVATION Biogas fra 22.200 tons tang i Køge Bugt Rådnende tang på de rekreative strande i Køge Bugt har været en pestilens i mange år. Et innovativt, kommunalt projekt i Solrød vil nu bruge det organiske affald til miljøvenlig energi. AF STEEN HARTVIG JACOBSEN, JOURNALIST Tang, der skylles op på strandene i Køge Bugt, har længe været en kilde til besvær. Om sommeren rådner tangen, hvis grundejerne og kommunen ikke skynder sig at samle den sammen og køre den væk med ekstra CO2-udslip fra de lastbiler, der ofte skal køre over 50 km for at få afleveret tangen. Ingrediensproducenten CP Kelco i Lille Skensved har brugt mange penge og kørt en del af sit organiske affald fra produktion af pektin og carrageenan til Tyskland, og landmænd spreder gylle på markerne til gene for borgerne. Stillet over for disse udfordringer har byrådet i Solrød Kommune enstemmigt valgt en offensiv, klimavenlig løsning. Et innovativt koncept for et stort biogasanlæg, der opsamler tang, organisk affald fra to store industrivirksomheder og de lokale svine- og kvægproducenter, skal ikke alene håndtere affaldsproblemerne, men også bidrage til at opfylde kommunens mål om at reducere sin CO2-udledning med 55 procent inden 2025. Metan til kraftvarme Med tang fra strandene i Greve, Solrød og Køge kommuner, organisk affald fra CP Kelco og gylle fra landmænd kan biogasanlægget, der placeres i Lille Skensved, producere cirka 5,4 mio. kubikmeter metan årligt. Det anlægskoncept, som kommunen hælder mest til, vil sende gassen til et nyt kraftvarmeværk, der vil reducere drivhusgasudledningen med ca. 40.500 tons om året. De forventede anlægsudgifter er på cirka 130 mio. kr., fordelt med knap 100 mio. kr. til biogasanlægget og resten til kraftvarmeanlægget. Kommunen har fået tilskud til forprojektering fra EU’s Intelligent Energy Europe-program på 3,6 mio. kr., men modtager ikke statsligt anlægstilskud, fordi anlægget vil modtage mindre end 75 procent af affaldet som gylle. Ifølge Rasmus Bo Hansen, projektkoordinator i Solrød Kommune, er der gode muligheder for et større anlæg. Bl.a. er ingrediensproducenten Chr. Hansen A/S i Avedøre også interesseret i at levere organisk affald. Motor/generator Gasrensning TANG Biogaslager Elnet Biogas Kondensvand Gasfyr GYLLE 52°C CPKELCO Modtagetank Blandetank Rådnetank Efterudrådningstank Afgasset biomasse Lager for afgasset biomasse TIL LANDBRUGET Varmeveksler Fjernvarme NYTÆNKNING. Solrød Biogas er det første danske anlæg, der kombinerer tre forskellige typer lokalt organisk affald. Hermetisk lukkede modtagehaller og reaktortanke skal sikre minimale lugtgener. Landmændene får glæde af lugtfri og miljøvenlig gødning, mens el- og varmeforbrugerne får CO2-fri energi. landmænd inde i billedet. Vi går efter et forpligtende samarbejde og synes, at vi har et rigtigt godt projekt, der fortjener et stærkt lokalt engagement, siger han. De miljømæssige gevinster er store. Foruden den CO2-fri energiproduktion bidrager konceptet til at begrænse transporten af affald, ligesom biogasproduktionen bliver et vigtigt bidrag til at opfylde vandmiljøplanen for Køge Bugt. Indsamlingen af tang vil årligt fjerne cirka 62 tons kvælstof og 9 tons fosfor fra vandmiljøet svarende til ca. 70 procent og mere end 100 procent af vandmiljøplanens målsætninger. Et mønstereksempel Lektor Tyge Kjær fra RUC, der som forsker har bistået kommunen med at udvikle konceptet, betegner projektet som et mønstereksempel: - Biogasanlægget i Solrød er interessant, fordi det er lykkedes kommunen at få forskellige aktører med en mulig interesse i projektet til at gå sammen. Den type synergier kan ofte opnås, hvis man er omhyggelig med sin planlægning og gør en indsats for at inddrage virksomheder og borgere. Flere af de eksisterende store biogasanlæg har det svært økonomisk trods offentlige tilskud, men ved at udnytte det samlede optimeringspotentiale kan anlæggene både få en bedre miljøeffekt og en mere rentabel drift. Vores kortlægning for Region Sjælland viser, at der formentlig kan etableres FLERE FLUER MED ET SMÆK. Tang ved Køge Bugt - en gene for badende og andre besøgende skal forvandles til et bidrag til miljøvenlig energiproduktion. FOTO: HANNE KOCH yderligere syv-otte af denne slags anlæg. Solrød har vist vejen for de øvrige kommuner, siger han. Solrød Kommune er efter EU-udbud i gang med de afsluttende forhandlinger med entreprenører og forventer at starte anlægsarbejdet til foråret, så biogasanlægget kan sælge gas til kraftvarmeværket fra foråret 2015. LÆS MERE PÅ www.solrodbiogas.dk og www.bioenergisjælland.dk Lokalt engagement Biogasprojektet i tal Rasmus Bo Hansen oplyser, at biogasanlægget etableres som et selvstændigt selskab. Ejerforholdene er endnu ikke forhandlet på plads, men kommunen sigter efter en bred ejerkreds: - Både økonomisk og miljømæssigt er det et meget fordelagtigt projekt, som vi gerne vil inddrage leverandørerne i. Vi forventer at kunne afskrive anlægsinvesteringen på cirka ti år og forhandler i øjeblikket om tiårige aftaler med de parter, der skal levere affald til anlægget, modtage gødning fra anlægget og aftage den producerede varme fra kraftvarmeværket. Derfor er både CP Kelco, Solrød Strandrenselaug, VEKS og lokale Svine- og kvæggylle: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52.800 tons/år CP Kelco-affald: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79.400 tons/år Tang fra Greve, Solrød og Køge kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22.200 tons/år (7.400 uden sand) Hertil kommer evt. cirka 60.000 tons/år fra Chr. Hansen A/S. Gasproduktion: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,4 mio. m3/år, evt. mere, hvis Chr. Hansen A/S også leverer Biogasanlæg under planlægning Energistyrelsen har som opfølgning på energiaftalen fra marts 2012 nedsat et Biogas Taskforce for at støtte et mål om en ’ambitiøs udbygning med biogas’. I efteråret 2013 var der ifølge Biogas Taskforce over 40 projekter under planlægning, både nye anlæg og udvidelser af eksisterende. 18 projekter planlægger at opgradere gassen, så den kan afsættes til naturgasnettet, mens 12 satser på at levere biogas til kraftvarme. Hvis alle projekter gennemføres, kan den årlige biogasproduktion tredobles. EU-kommissionen har netop godkendt, at støtten til biogas øges til 115 kr./GJ. Godkendelsen er betinget af, at der ikke ydes anden støtte. Energistyrelsen vil derfor afklare hos Kommissionen, om biogasanlæg både kan modtage anlægstilskud og driftsstøtte. Læs mere på www.ens.dk Elproduktion fra kraftvarmeværk: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24,5 mio. kWh/år Varmeproduktion: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28,5 mio. kWh/år ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 15 ENERGY UNPLUGGED Skidt og kanel fra Berlin AF ULRICH BANG I Bruxelles venter alle på Tyskland. Emnet ’hvem skal danne regering?’ er nr.1 på ’The Brussels Gossip’-hitlisten, hvad enten man sidder over en kold Leffe på Place Lux, drikker en espresso i EU-parlamentet eller nyder en smoothie fra en af smart juice- og smoothiebarerne i byen. Med et udkast til regeringsgrundlag er der endelig nyt, og meget af det er på energiområdet. Den tyske regeringskoalition har haft en svær fødsel. Først var De Grønne inde i billedet, men de fik hurtigt kolde fødder. Efter at forbundskansler Angela Merkel havde ’taget’ De Grønnes politiske mærkesag nr. 1, udfasning af atomkraften, og dermed sikret sig en valgsejr, så var appetitten på en regeringskoalition med Merkel i spidsen ikke stor. Siden har der været mere saft og kraft over forhandlingerne med det tyske socialdemokrati, SPD, og siden valget har der været forhandlet intenst om en koalitionsregering. Udfordringen for SPD har været at undgå at blive mast, som sidste gang der var en stor koalition (2005-2009). Energiewende skal nu realiseres, og regningen skal betales. Det har fået den tyske industri på mærkerne. Industrien har længe kørt kampagne for at gøre opmærksom på de økonomiske udfordringer, som specielt den øgede VE-udbygning har. Om det er derfor, vides ikke, men SPD ULRICH BANG er EU-chef for Dansk Energi og skriver i hvert nummer af Nyhedsbladet en personlig klumme fra Bruxelles. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN er trukket i arbejdstøjet, og det er ikke den grønne kedeldragt, de har hevet ud af skabet. På udkastet til regeringsgrundlaget kan man tydligt se SPD-fingeraftrykkene bl.a. ved, at den tyske regering ikke vil støtte en større reform af CO2-kvotesystemet før 2020 med mindre opnåelse af EU’s målsætninger er i fare! Når EU i dag har reduceret udslippet med 18 ud af de målsatte 20 procent i 2020, er det vist det, man kalder et ’safe bet’. Det er direkte i modstrid med, hvad Merkel var ude med i valgkampen, hvor hun slog på behovet for en reform af kvotesystemet, så det igen giver mening som investeringssignal. På flere måder er det altså ikke en grøn sengekammerat, Merkel har fået. Regeringsgrundlaget neddrosler også udbygningsplanerne på havvind. Nogle kalder det realisme, andre en grøn massakre, hvor kniven er ført af SPD og specielt af socialdemokraterne fra kul- og stålbæltet i Ruhr. Ikke underligt er de grønne vågnet op til dåd. I Bruxelles fyger det beskyldninger om sort spin fra industrien, hvor den tyske industri beskyldes for at have skræmt specielt SPD i Ruhr-distriktet med trusler om, at industrien flytter væk fra Tyskland på grund af øgede energiomkostninger ved bl.a. udbygningen med vedvarende energi. Om industrien flytter, vides ikke – og slet ikke hvorfor, hvis det skulle være tilfældet. Men det er ikke desto mindre interessant, at der i andre lande er beskyldninger mod netop Tyskland om unfair og ulovlig statsstøtte af den tyske industri. Statsstøtten gives ved at friholde tyske virksomheder fra betaling til VE-støtte. Samtidig har den tyske industri glæde af de lave priser på engrosmarkedet for elektricitet, hvor prisen er historisk lav på grund af den meget store produktion af elektricitet fra anlæg med driftsomkostninger tæt på nul – som fx sol og vindenergi. Den tyske industri vinder altså både på gyngerne og karrusellerne, og det er ikke fair, lyder beskyldningerne fra konkurrerende industrier. Det kan være svært at skille skidt fra kanel i tysk energipolitik, men den er dog ikke mindre interessant at følge de kommende måneder og år. Og ja… der er også gode nyheder set med grønne briller. Den tyske regering vil ifølge de foreliggende papirer støtte en ambitiøs EU-politik med målsætninger for både CO2, vedvarende energi og energieffektivitet i 2030. Konkret 40 procent CO2-reduktion i EU i 2030. Det er godt nyt set fra den danske energisektor. Nu venter vi kun på en forhåbentlig stærk og diplomatisk tysk energiminister, som også i Bruxelles kan hjælpe med at få sat det grønne tog på skinner. Blandt de rigtige svar trækker vi lod om 3 x 3 flasker rødvin. Vindere fra nr. 13/2013:: Kirsten Nielsen Bjergby, Hjørring Svend Aage Jørgensen Vonsild, Kolding Thomas Engell, Søborg Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: jto@danskenergi.dk Skriv “Energi-X” på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. 6./1.2014 16 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 INTERNATIONALT UDSYN Fast grund under havvind Vindmølleparker rejser sig fra havet og på land i Europa. Ofte er støttereglerne i det enkelte land afgørende for, hvor investorer lægger deres penge. Vi zoomer ind på to af de vigtigste markeder: Storbritannien og Tyskland. AF KASPAR WEDERKINCK OLESEN Danske pensionsselskaber og energiselskaber investerer milliarder i vindparker i disse år. Men det kræver solidt indblik i markedet og de bagvedliggende støtteregler for, at man har et fornuftigt grundlag at investere på. To af de områder, hvor danske investorer investerer mest, er markederne i Storbritannien og Tyskland. - Vi har de seneste år set, at vindmøller på land er tæt på at være konkurrencedygtige med konventionelle teknologier, og støtten aftrappes. Det er tegn på, at satsningen på at drive omkostningerne ned virker. Næste skridt er en 100 procent aftrapning af støtten. Derfor er fokus rettet mod havvind, som står overfor samme industrialisering, som landvind har oplevet. Udviklingen drives frem af Nordsø-landene med Danmark i epicentret som markedsleder på industrialiseringen af havvind, siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi. Fuld blæst på britiske ambitioner Den britiske regerings vindambitioner blæser for fuld kraft. For nylig opdaterede den britiske regering sin køreplan for vedvarende energi, der viser, at havvind vil spille en markant rolle i det fremtidige energimiks. Senest har de øget satsningen på havvind. DONG Energy, der er en markant spiller på det britiske marked for havvind, har nu 2.500 MW havmøller i drift med en forventning om, at det stiger med 1.450 MW over de næste tre år. DONG Energy ser positivt på udviklingen i det engelske marked. - Den stærke opbakning til havvind i Storbritannien styrker vores tillid til det britiske marked og styrker vores muligheder i forhold til kommende havmølleprojekter, siger Samuel Leupold, CEO i DONG Wind Power. At opbakningen til havvind er øget, skyldes bl.a., at der er blevet arbejdet hårdt fra flere sider på en reform af investeringsvilkår i Storbritannien. Den nuværende støttemodel med certifikater erstattes med CfD (Contracts for Difference), som er en garanteret pris på elproduktionen i en given periode. Støtten fungerer ved, at elproducenter får et tillæg til markedsprisen og dermed er garanteret en fast afregningspris i en årrække. Den nye ordning, der er en central del af den britiske elmarkedsreform, er vital for at give investorerne den tillid, de har brug for til at betale upfront-omkostningerne for store nye infrastrukturprojekter. Tyskland: Fortsat behov for støtte Den fremtidige støtte til vedvarende energi ligger højt på dagsordenen i Tyskland. Tyskerne ønsker, at 80 procent af det nationale elforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2050. - Da andelen af vedvarende energi i energimikset er konstant stigende, står Tyskland over for store udfordringer, som vi skal løse så hurtigt som muligt for at sikre en sikker, billig og grøn energiforsyning. Et vigtigt spørgsmål er kapacitet som følge af den stigende andel af vedvarende energi som vindenergi eller solceller. Flere og flere af de konventionelle kraftværker i Tyskland er ved at miste deres økonomiske levedygtighed, og derfor er vi nødt til at forholde os til kapacitetsudfordringen, siger dr. Maren Hille, direktør for kontoret for vedvarende Energi fra den tyske industriorganisation BDEW. I øjeblikket er der bred diskussion i Tyskland om, hvordan man kan reformere støtteordningen for vedvarende energi. BDEW peger på, at VE stadig vil have brug for støtte på mellemlangt og langt sigt. Men det kræver et skifte fra feedin-tariffer (garanterede mindstepriser) til et nyt system med et fast pristillæg. Ifølge BWEW bør modellen med pristillæg være obligatorisk for alle projekter ved nyinstalleret vedvarende energi. Desværre har betydelige forsinkelser i udviklingen af offshorevindenergi i de seneste år - på grund af tekniske udfordringer i den tyske del af Nordsøen - skabt et efterslæb. Tyske politikere planlægger bl.a. derfor at justere målene for offshorevindenergi for 2020 fra 10.000 MW til 6.500 MW og i 2030 fra 25.000 MW til 15.000 MW. LÆS MERE PÅ NORDSØEN SOM POWERHUB. EU har et mål om at blive et lav-CO2-samfund i 2050. Et af midlerne er at udvikle Nordsøen til et kraftcentrum for produktion af el fra havmøller. En forudsætning for de mange havmøller er, at der på lands etableres den fornødne el-infrastruktur. Et andet middel kan være at udnytte de solrige områder i det nordlige Afrika til produktion af el fra solenergi. Læs mere på http://roadmap2050.eu KILDE: ROADMAP 2050, EUROPEAN CLIMATE FOUNDATION Nye medejere af DONG Energy DONG Energy investerer primært i havmøller og offshore olie/gas, og det vækker interesse for nye investorer. Den danske stat (Finansministeriet), DONG Energy A/S, ATP, Goldman Sachs og PFA har underskrevet en bindende aftale, som beskriver vilkår og betingelser for en investering på i alt 11 mia. kr. i energikoncernen. ATP tegner nye aktier for 2,2 mia. kr., Goldman Sachs for 8 mia. kr. og PFA for 0,8 mia. kr. Tegningen er baseret på en værdiansættelse af DONG Energy A/S på 31,5 mia. kr. forud for kapitaludvidelsen. Aftalen betyder isoleret set, at den danske stats ejerandel i DONG Energy A/S reduceres fra ca. 81 til ca. 60 procent, og at de nuværende minoritetsaktionærers ejerandel reduceres fra ca. 19 til ca. 14 procent. Fremover vil ATP have ca. 5 procent, Goldman Sachs ca. 19 procent og PFA ca. 2 procent. Minoritetsaktionærerne vil få tilbud om at deltage i kapitaludvidelsen på samme vilkår som de nye investorer for at kunne bibeholde deres ejerandel. Også medarbejdere i DONG Energy får et tilbud om at tegne aktier. Aktionærerne er enige om at bestræbe en børsnotering af DONG Energy A/S, når timingen og markedsbetingelserne er rigtige, men den danske stat vil blive ved med at være hovedaktionær som vedtaget af et flertal i Folketinget. Læs mere på www.dongenergy.com www.bdew.de ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 17 INTERNATIONALT UDSYN HED DEBAT. Spørgsmål om miljø- og energiforsyning kan mobilisere voldsom politisk energi i Tyskland. I Berlin blev et borgerinitiativ for rekommunalisering af byens elnet støttet af ca. 600.000 borgere, men den manglede godt 20.000 stemmer for at udløse et bindende lovforslag. I Hamborg kom et lignende forslag igennem med det mindst tænkelige flertal på 50,9 procent af vælgerne - eller ca. 450.000 ja-stemmer. FOTO: CHRISTIAN T. JØRGENSEN Gyservalg om tyske energinet I Berlin og Hamborg har borgerne stemt om byernes fremtidige energiforsyning. Opildnet af utilfredshed med især Vattenfall lød kravet bl.a. på rekommunalisering af forsyningsnettene og oprettelse af kommunale VE-energiforsyninger. AF MATHIAS IRMINGER SONNE, JOURNALIST, TYSKLAND Med begge fødder tungt plantet i en omfattende grøn energiomstilling er industrinationen Tyskland vant til, at bølgerne går højt i de offentlige debatter om energiforsyning. Denne debatkultur har fået ny ladning, efter det er lykkedes borgergrupper i delstaterne Hamborg og Berlin at samle underskrifter nok til hen over efteråret at gennemføre folkeafstemninger om byernes energiforsyninger. I Hamborg endte et ekstremt knapt flertal på 50,9 procent med at anbefale et ’ja’ til initiativet ’Vores Hamborg - vores net’. Nu står 18 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 byen foran en nervepirrende proces, hvor der skal afgives et solidt offentligt bud på driften af el-, gas- og fjernvarmenettet, som Vattenfall og E.ON har siddet på siden 2002. I Berlin stemte 83 procent af vælgerne for borgerinitiativet ’Berliner Energietisch’, men med en valgdeltagelse, der lige akkurat var for lille til at gøre afstemningen politisk bindende, fik borgerinitiativet ikke sit mål gennemført: Offentligt tilbagekøb af elnettet fra Vattenfall samt grundlæggelsen af en ’social, økologisk og demokratisk kommunal energiforsyning’. Fælles for de to afstemninger er, at både Hamborgs og Berlins siddende regeringer blankt afviste borgerinitiativernes forehavende. Stabilt afkast I Hamborg gjorde de politiske kampagner om risici og omkostninger ved en rekommunalisering imidlertid ikke indtryk på flertallet af borgerne, mener kampagneleder for ’Vores Hamborg - vores net’, Wiebke Hansen. - Alle mennesker er afhængige af forsyningsnettene, som i vores øjne derfor hører hjemme i offentligt regi og ikke i private koncerners hænder. Desuden skaber et løbende overskud fra netdriften ikke bare et sikkert finansielt grundlag for tilbagekøb af nettene - på sigt vil det give et afkast, som vil komme borgerne til gode, lyder det fra Wiebke Hansen. - Vi ser en demokratisk styret og decentral energiforsyning som et vigtigt element i den tyske energiomstilling - et systemskifte, der ikke passer de store aktører på det tyske marked, der til stadighed holder fast Jespers Blog i kul- og atomkraft som deres vigtigste indtægtskilde, siger Wiebke Hansen. Ideologisk frontkrig Set fra Vattenfalls side af bordet blev valgkampen i høj grad drevet af borgernes mavefornemmelse og af ideologiske frontkrige. - Begge folkeafstemninger havde i hvert fald en mere kompleks energiøkonomisk baggrund, end de offentlige debatter afspejlede, siger Hannes Stefan Hönemann fra Vattenfall Deutschland diplomatisk. I valgkampen opfordrede plakater og flyers til at ’trække stikket ud på Vattenfall’. Det slogan spillede direkte på mange tyskeres skepsis overfor privatiseringsbølgen i energisektoren i årtiet efter Tysklands genforening. Mange 20-årige koncessions- og kooperationskontrakter med private partnere udløber netop i disse år og har skabt grobund for tendensen til at genindføre kommunalforsyninger og rekommunalisere nettene. I den proces har tonen ikke just været venlig stillet overfor private aktører som Vattenfall. - Det var forventet, at vi som operatør af elnettene i Hamborg og Berlin ville komme til at stå i centrum i en politisk debat. Især for vores medarbejdere har debatterne i de to byer været en stor belastning, men der er næppe andre muligheder, end at stå den slags kampagner igennem, siger Hannes Stefan Hönemann. både senatsregeringen og erhvervslivet derimod lettet op. - Berlin er dybt forgældet og ville kun kunne finansiere tilbagekøbet af elnettet med lån, siger Leif Erichsen fra netværket ’Faktenbündnis Stromentscheid’, der med det berlinske Industri- og Handelskammer i ryggen har bekæmpet borgerinitiativet. - En sofastemme var det samme som en nej-stemme. Så berlinerne her har taget stilling og besluttet sig for ikke at gå denne risikofulde og finanspolitisk farlige vej, siger Leif Erichsen og henviser til, at selv små uforudsete udsving eller omkostninger til renovering af forsyningsnettet kan vælte regnestykket. - Det fejlslagne borgerinitiativ er også et tegn på, at staten ikke altid kan alting bedre. Strømmen bliver ikke grønnere, fordi det offentlige driver nettet eller grundlægger en kommunalforsyning, mener Leif Erichsen. LÆS MERE PÅ www.vattenfall.de, www.unser-netz-hamburg.de og www.berliner-energietisch.net Udbud på vej I kampen om koncession for Berlins elnet med 3,5 mio. brugere vil Vattenfall især få konkurrence af hollandske Alliander. Sideløbende vil der som et politisk kompromis blive skabt en kommunal energiforsyning, der udelukkende skal producere VE til det berlinske marked - selvom kundegrundlaget for økostrøm er lille i den tyske hovedstad. Også i Hamborg vil Vattenfall trodse modvinden og gå ind i den kommende udbudsrunde ved siden af den nystiftede offentlige operatør. - Vi vil - som vi understregede adskillige gange før valget - deltage med stor slagkraft i konkurrencen om den fremtidige koncession fra 2015, lyder det fra Hannes Stefan Hönemann. Som følge af den fremadskridende produktion af decentral VE i den omstridte tyske energiomstilling sættes der til stadighed spørgsmålstegn ved de store spilleres evne til at skabe fleksibilitet og til de små spilleres evne til at skabe forsyningssikkerhed og betalelig energi. Afstemningerne i Hamborg og Berlin vil dermed næppe være de sidste i Tyskland. Energieffektivitet er svaret De næste årtier kan amerikanske virksomheder glæde sig over billigere energipriser end konkurrenter i Europa og resten af verden. Sådan lyder en af hovedkonklusionerne fra World Energy Outlook 2013 fra Det Internationale Energiagentur (IEA). En del af svaret på den udfordring er indlysende: Øget energieffektivitet. Ja, europæiske virksomheder betaler mere pr. kWh el, kubikmeter naturgas og liter olie, men via et mere effektivt forbrug, kan energiregningerne minimeres. På den baggrund vil det være en historisk brøler af rang, hvis EU ikke satser helhjertet på energieffektiviseringer frem mod 2030. Om det sker, er besynderligt nok usikkert. Nøglepersoner i EU-systemet bliver i disse uger bestormet med henvendelser i forhold til det forslag til 2030-mål, EU-kommissionen fremlægger onsdag den 22. januar 2014. Der bliver lobbyet kraftigt i Bruxelles, og der er stærkt delte meninger om, hvor mange og hvor skrappe klima- og energimålene skal være. Danske MEP’er som Britta Thomsen (S) og Bendt Bendtsen (K) bakker op om krav om øget energieffektivitet, men i deres baglande - de to største grupper i EU-parlamentet - lytter mange til stærke industriinteresser. Business Europe arbejder ihærdigt for så svage klimaambitioner som muligt. Frem til 2020 gælder de såkaldte 20-20-20-mål, og det bliver op ad bakke at hæve det til eksempelvis 45-40-35 i 2030. Der er akut risiko for, at målet blot bliver en reduktion i udledningen af klimagasser på blot 35 procent i 2030. Og kun det. EU-landene har allerede nået en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 18 procent, og med de eksisterende politikker vil EU lande på 24 procent i 2020. Fremskrives trenden, har EU’s 28 lande reduceret udledningerne med 32 procent i 2030. Det vil altså være tæt på ’business as usual’ og kan klares uden en nødvendig stramning af EU’s CO2-kvotesystem. Billig energi kan blive en dyr fornøjelse på længere sigt, for klimaudfordringen står ikke alene. Trods skåltaler med ønsker om det modsatte bliver Europa stadig mere afhængig af import af energi bl.a. fra Rusland og Mellemøsten. Også af hensyn til forsyningssikkerheden er det altså klogt at satse grønt. Læg dertil, at der er flere jobs i at energirenovere bygninger end at importere olie fra Saudi Arabien, naturgas fra Rusland og kul fra Colombia (samlet importerer EU fossile brændsler for over 500 mia. euro om året). EU-kommissionen fremlægger i januar en større pakke bl.a. med mål, ambitionsniveauer, analyser af energipriser/konkurrenceevne og en revision af kvotesystemet. EU’s stats- og regeringschefer skal forholde sig til disse store spørgsmål på topmøder i februar og marts. Vi må håbe, at det står krystalklart for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes kolleger, at det ikke kun handler om billig energi her og nu. Svarene på Europas mange udfordringer hedder energieffektiviseringer, fælles infrastruktur, samhandel på fælles energimarkeder og meget mere vedvarende energi. Giv dit besyv med på www.nyhedsbladet.danskenergi.dk Tvivl om markedsdesign Vedvarende medierygter om, at Vattenfall vil reducere sine markedsandele på det europæiske fastland yderligere som følge af disse borgerinitiativer, afviser Hannes Stefan Hönemann blankt: - Vattenfall reducerer ikke sit engagement, men tilpasser sine aktiviteter til de pågældende markeder i kraft af omstruktureringer. Årsagen er, at det længe ventede markedsdesign for den europæiske energisektor endnu ikke er blevet til noget. OUR CABLES ALWAYS THROW YOU A LINE WHEN YOU MOST NEED IT. CONDUCTORS FOR OVERHEAD LINES. Whatever the situation, ACSS conductors will never let you down. These conductors are designed to respond to peak electricity demand of even 2 times the capacity of a conventional conductor, without deterioration or decrease in performance. Nogle ånder lettet op Hamborgs regerende socialdemokrater er nu formentlig forpligtet til at gå videre med borgernes smalle opbakning til at rekommunalisere forsyningsnettene. I Berlin ånder www.generalcable.es ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 19 Fast panel MF Villum MEP Bendt Bendtsen Christensen (LA) (K) MF Per Clausen (EL) MF MF Lars Christian Steen Gade (SF) Lilleholt (V) MEP Morten Messerschmidt (DF) MF Rasmus Helweg Petersen (RV) MEP Britta Thomsen (S) POLITISK TVEKAMP: Skal vi i Danmark og i EU sørge for at udnytte de skifergasressourcer, der ligger i undergrunden? NEJ JA Skifergas undergraver vores klimapolitik Skifergas kan blive vigtigt for Central- og Østeuropa BRITTA THOMSEN (S) BENDT BENDTSEN (K) Det kom ikke bag på mange, da den polske vicemiljøminister, Piotr Wozniak, annoncerede, at man i Polen næste år ville påbegynde kommerciel udvinding af skifergas. Senest har U. S. Geological Survey anslået, at der ligger 186 mia. kubikmeter i den danske undergrund. Det kan friste at betragte skifergas som vejen til mindre europæisk afhængighed af energiimport, men det er endnu for tidligt at begynde udvindingen af skifergas. Der er for store uklarheder om, hvilke konsekvenser skifergas har for miljøet. Det er derfor dumdristigt at fylde vores undergrund med kemikalier, når vi endnu ikke kender de miljømæssige konsekvenser. Vi kommer ikke uden om, at Europa har hårdt brug for nye energiressourcer. EU er dybt afhængig af importeret fossilt brændstof. Mere end halvdelen af vores samlede energiforbrug kommer ude fra, hvilket i 2010 kostede, hvad der svarer til Polens BNP. Polen baserer i dag 90 procent af sin elproduktion på kul og importerer to tredjedele af sit årlige forbrug af naturgas fra Rusland. Polakkerne har derfor om noget europæisk land brug for en energiomstilling. Men løsningen er ikke skifergas. Tværtimod fjerner det fokus fra omstillingen af energisystemet til vedvarende ressourcer. Vi gør os i forvejen store bestræbelser for at frigøre os fra fossile energikilder, og en massiv satsning på skifergas vil undergrave vores klimapolitik. Vi burde langt hellere have fokus på at få sat nogle ambitiøse målsætninger for 2030 på tværs af EU. Politisk ønsker vi mere vedvarende energi og mere energieffektivisering, så det skal målene reflektere. Centralt står nogle ambitiøse CO2-mål, så der bliver investeret i de rigtige teknologier. Alternativt risikerer vi ikke bare at hæmme energi- og klimapolitikken – vi vil også tabe kapløbet om de grønne arbejdspladser. Tilbage i november 2011 stemte vi i Europa-Parlamentet om to betænkninger, der omhandlede udvinding af skifergas i EU. Resultatet blev, at boringer efter skifergas skal ledsages af en robust lovgivning, der sætter strenge miljøkrav til udvindingen. I samme omgang gjorde Parlamentet opmærksom på, at medlemsstaterne skal være tilbageholdende med at give licitationer til udvinding af skifergas. Jeg var selv medunderskriver på et ændringsforslag, der skulle suspendere prøveboringer, indtil den rette lovgivning var på plads. Da det blev nedstemt, tabte vi det momentum, der kunne have sat tvivlen til vægs. Vi ved endnu ikke, om det nye energieventyr bliver de næste generationers miljømareridt. Britta Thomsen er medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne Ja, selvfølgelig. Vi har ikke råd til blankt at afvise en ny energikilde, hvis skifergassen i den europæiske undergrund kan udvindes på en omkostningseffektiv og miljømæssig forsvarlig måde. Skifergas kan faktisk gå hen at blive en vigtig bro mellem kul og vedvarende energi (VE), særligt for Central- og Østeuropa. Mange EU-lande, især nye medlemmer, tøver med at lægge alle deres æg i VE-kurven på grund af bekymringer om forsyningssikkerhed og energifattigdom, som står højt på deres nationale dagsorden. Vi har meget ekspertviden i Danmark, som - på baggrund af erfaringer fra Nordsøen - kan komme skifergasindustrien til gode. Jeg mener, at det er vigtigt at bevare ekspertise og de mange arbejdspladser i Danmark. Derudover anslås gasindustrien at kunne udvide med op til en million nye, lokale job i EU frem mod 2050, hvis skifergassen, teknologien og den politiske opbakning er til stede. Samtidig skal vi passe på med ikke at stikke blår i øjnene på os selv. Mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet har urealistisk høje forventninger til skifergassens bidrag til EU’s fremtidige energiforsyninger. Foreløbigt er der givet to licenser til efterforskning i Danmark, i Nordjylland og Nordsjælland, men i bedste fald bliver der først boret i 2020. Polen har store forventninger til deres skifergasdepoter, men uanset hvor meget skifergas, der måtte gemme sig i den europæiske undergrund, skal vi ikke forvente en energirevolution i samme omfang som det vi har set i USA. Skifergassen får sandsynligvis ikke nær samme effekt på energipriserne herhjemme, selv om udvinding af skifergas i stor stil i bedste fald kan give 8-11 pct. lavere gaspriser i 2050. Til gengæld kan stigende olie- og gaspriser fra Rusland og Mellemøsten ende med at æde gevinsten op. Og vi skal stadigvæk importere op imod 80 pct. af EU’s samlede gasforbrug. Skifergas er med andre ord ingen magisk tryllestav. Skal EU blive mindre afhængig af Putins gas og oliekartellerne i Mellemøsten, skal der meget mere til. Derfor er det afgørende, at EU’s fremtidige energipolitik bliver både ambitiøs og baseret på bindende mål. Jeg mener ikke, at et enkelt mål for reduktion af drivhusgasser er nok og kæmper derfor også for bindende mål ifht. VE og energieffektivitet. For mig at se er der, med eller uden skifergas, simpelthen ikke noget alternativ til at udvikle mere energieffektive produkter og produktionsmetoder, og til at få gjort eksisterende VE-teknologier konkurrencedygtige. Bendt Bendtsen er medlem af EU-parlamentet for De Konservative 20 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 Vi er leverandører til den danske energibranche leverandøre Vi er leverandører Få ny inspiration, læs, klik ind og se mere. Vi er leverandører til den danske energibranche Få ny ny inspir inspir Få Få ny inspiration, læs, klik ind og se mere. Din teleoperatør til fjernaflæsning Din teleoperatør til fjernaflæsning Dinteleoperatør teleoperatørtiltilfjernaflæsning fjernaflæsning Din Dækker to netværk i Danmark Dækker to netværk i Danmark Løfter højt og rækker vidt… Brugervenlig online administration Brugervenlig online administration Skræddersyede løsninger til energibranchen Skræddersyede løsninger til energibranchen Kontakt Kontaktos ospå på70 7022 2220 2045 45 eller via www.simservice.dk eller via www.simservice.dk Løfter højt og rækker vidt… • DaniliftA/Serleverandørafliftemedarbejdshøjde fra9til103meter. • DaniliftA/Serleverandørafliftemedarbejdshøjde • Liftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske. fra9til103meter. • • DanilifterendanskproduceretliftogdermedproduceLiftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske. retsomsolidtdanskhåndværk. • Danilifterendanskproduceretliftogdermedproduceretsomsolidtdanskhåndværk. Se mere på www.danilift.dk Best Best M2MM2M Award, SIMagine 2011 Award, SIMagine 2011 energypeople people energy vækst specialisterinden indenfor for ViViererspecialister Snakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi Mine ydelser dækker blandt andet: sektoren. Med 15 udgivelser af Nyhedsbladet Dansk • Evalueringaflønsomhedeniforretningen Energiogdagligenyhedsbrevefårdubranchenitale. Margrethe Angel Email:ma@angelsmedia.dk Mail: flemming@silius.eu | Tlf: 22 52 63 90 | Web: silius.eu energibesparelser og og energibesparelser energikommunikation. energikommunikation. Vi kan: Web, presse, it-værktøjer, apps, sociale medier, Vi kan: Web, presse, it-værktøjer, apps, sociale medier, publikationer, PR, industri-processer, biomasse, klimapublikationer, PR, industri-processer, biomasse, klimaog energistrategier, energiledelse, bygninger, fjernog energistrategier, energiledelse, bygninger, fjernvarme, kurser, ecodesign, bæredygtighed, køb og salg varme, kurser, ecodesign, bæredygtighed, køb og salg af energibesparelser og meget mere. af energibesparelser og meget mere. kontakt: Jan Viegand, 20 85 80 94, jv@viegandmaagoe.dk kontakt: JanMaagøe, Viegand,21 207085038008, 94,pmp@viegandmaagoe.dk. jv@viegandmaagoe.dk eller Peter eller Peter Maagøe, 21 viegandmaagoe.dk 70 03 08, pmp@viegandmaagoe.dk. viegandmaagoe.dk Ring til Ebbe Klarskov Ring –tilFor Ebbe Klarskov en bedre – powerløsning For en bedre powerløsning Nyt navn - nytænkning TriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriax Enclosures & Energy har skiftet navnaftilbl.a. dørs kapslinger og tavleanlæg til beskyttelse dørs kapslinger og tavleanlæg til beskyttelse af bl.a. Triax Systems. netværksudstyr. netværksudstyr. Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuVi tilbyder rådgivning, montering af udstyr Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuelleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt og individuelle løsninger af metalskabe i høj elleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt programafløsningersomproducerespåegenfabrik. kvalitet. Vi har et bredt program af løsninger programafløsningersomproducerespåegenfabrik. som produceres på egen fabrik Vi forhandler desuden et omfattende sortiment af udstyrtilindustrien,elforsynings-ogvindmøllebranchen: Vi forhandler desuden et omfattende sortiment af udGIS-anlæg, power- og distributionstransformere, kobstyrtilindustrien,elforsyningsogvindmøllebranchen: Triax Systems - vi har løsningen lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. GISanlæg, power og distributionstransformere, kob- Ebbe Klarskov er Holtabs nye sælger og repræsentant Ebbe Klarskov er Holtabs for virksomhed i Danmark. nyevores sælger og repræsentant for Vi er Nordens ledende vores virksomhed i Danmark. leverandør af transformerVi er Nordens ledende stationer og lavspændingsleverandør af transformerstationer tavleanlæg. og lavspændingstavleanlæg. Vi er Kontakt os os på på 70 70 22 22 20 20 45 45 Kontakt Danmarks største lagerførende leverandør Danmarks største lagerførende leverandør afaf eller via www.simservice.dk eller via www.simservice.dk •• •• •• Få ny inspi Krympeprodukter Krympeprodukter 76 24 03 03 00 00- -•“A•“Awww.gd.dk www.gd.dk keyindustry industryplayer” player” key S Se NÆRKONTAKT BLIV’ SET! energiudgift Din teleoperatør til fjernaflæsning www.triax.dk Triax Systems A/S • +45 70 20 80 81 • www.triaxsystems.dk www.triax.dk Tegnteleoperatør en annonce annonce –– så og få kontakt Tegn en du kontakt Din tilfår fjernaflæsning blive til en indtægt Dækker to netværk i Danmark Talmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergiSnakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi Dækker to netværk i Danmark sektoren. Med15 15udgivelser udgivelser afNyhedsbladet NyhedsbladetDansk Dansk sektoren. Med af Brugervenlig online administration Brugervenlig online administration Energi,hjemmesideogdagligenyhedsbreve(energi.dk) Energiogdagligenyhedsbrevefårdubranchenitale. Skræddersyede løsninger til energibranchen kandufåbranchenitale. Skræddersyede løsninger til energibranchen Kontakt Kontaktos ospå på70 7022 2220 2045 45 Nielseller Hass via www.simservice.dk Margrethe eller via www.simservice.dk Angel RosendahlsA/S’Mediaservice AngelsMedia E-Mail:nh@rosendahls.dk Telefon:70228484 seTelefon:+4576101156 mere på eller Email:ma@angelsmedia.dk cronborg.dk Best Best M2MM2M Award, SIMagine 2011 Award, SIMagine 2011 ring på tlf. 8651 8800 - -“A“Akey keyindustry industryplayer” player” Lø Cr • ViV p pu •o v va • Se kk ee NÆRKONTAKT Skal denne denne Skal plads plads være din? din? være Energihandelsvirksomheder opnår øget værdiskabelse, bedre risikostyring, overblik til lønsom Tegn en annonce – så og fårfundament du kontakt vækst TriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriaxE&Eharfokuspåatudvikleogproducereuden- dørskapslinger kapslingerog ogtavleanlæg tavleanlægtil tilbeskyttelse beskyttelseaf afbl.a. bl.a. dørs Snakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi Mine ydelser dækker blandt andet: netværksudstyr. netværksudstyr. sektoren. Med 15 udgivelser af Nyhedsbladet Dansk • Evalueringaflønsomhedeniforretningen Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuEnergiogdagligenyhedsbrevefårdubranchenitale. • Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuEffektiveogsikreforretningsprocessermed elleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt elleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt performancemåling programafløsningersomproducerespåegenfabrik. programafløsningersomproducerespåegenfabrik. • Effektivrisikostyringibådeengros-og Vi forhandlerdesuden desudenet etomfattende omfattendesortiment sortimentaf afudud Vi detailforretningen forhandler styr til industrien, elforsynings- og vindmøllebranchen: • styr Systemimplementeringogprojektledelse til industrien, elforsynings og vindmøllebranchen: Ring 70 76 22 10 11 Ring 84 56 84 Vi pu o va GIS-anlæg,power power-og ogdistributionstransformere, distributionstransformere, kobMargrethe Angel GISanlæg, kobLæs mere på silius.eu lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. AngelsMedia Eller skriv til Niels Hass skrivSilius til Margrethe Angel Kontakt:eller Flemming NielsenTelefon:70228484 nh@rosendahls.dk påpå ma@angelsmedia.dk lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister. annonce 86x95mm.indd 1 Få ny inspira leverandøre Lad din Energihandelsvirksomheder opnår øget værdiskabelse, Læs mere på silius.eu AngelsMedia Kontakt: Flemming Silius NielsenTelefon:70228484 Skræddersyedeløsninger løsningertiltilenergibranchen energibranchen Skræddersyede BestM2M M2MAward, Award,SIMagine SIMagine2011 2011 Best bedre risikostyring, overblik til lønsom Tegn en annonce – så og fårfundament du kontakt Effektiveogsikreforretningsprocessermed performancemåling Effektivrisikostyringibådeengros-og detailforretningen Systemimplementeringogprojektledelse LL Brugervenligonline onlineadministration administration Brugervenlig Se mere på www.danilift.dk - -“A“Akey keyindustry industryplayer” player” NÆRKONTAKT • • • Vi er leverandører Dækkertotonetværk netværki iDanmark Danmark Dækker www.holtab.dk • +45 30 70 28 39 Email:ma@angelsmedia.dk www.triax.dk www.triax.dk Mail: flemming@silius.eu | Tlf: 22 52 63 90 | Web: silius.eu www.holtab.dk • +45 30 70 28 39 03-09-2013 13:49:48 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 21 ko el UGENS PORTRÆT Lys skaber velvære Direktør forlader Offshoreenergy.dk Lone Stidsen forsker i, hvordan lys påvirker psykiatriske patienter. Hun mener, at det ville være en fordel at inddrage lysdesignere – også for at spare på energien. AF TORBEN SVANE CHRISTENSEN Sammenhænge mellem energieffektiv belysning og sundhed bliver et varmt emne, når regionerne i de kommende år skal bygge supersygehuse for milliarder af kroner. Viden skal komme fra mange sider – herunder lysdesignere og forskere som Lone Stidsen, der bor på Nordfyn. Hendes hus rummede tidligere Ejlbys købmand. De store vinduespartier i det gamle butikslokale lukker gavmildt dagslys ind. Et levn fra en tid, hvor dagslyset skulle udnyttes optimalt. Idéudvikler, ph.d. Lone Stidsen forsker i, hvordan lys påvirker psykiatriske patienters døgnrytme. Mængden af lys spiller en rolle, når en psykisk syg skal komme videre, så en del af hendes undersøgelser går ud på at finde ud af, hvor meget kunstigt og hvor meget naturligt lys, patienterne udsættes for. - De bliver udstyret med en måler, der måler lys og bevægelse. Sammenholdt med spørgeskemaer og patientjournaler kan jeg kortlægge deres døgnrytme, siger Lone Stidsen, der er tilknyttet professor Poul Henning Kirkegaard ved Aalborg Universitet, Byggeri og Anlæg. Læs mere på www.offsoreenergy.dk Direktør fratræder Naturgas Fyn Adm. direktør i Naturgas Fyn, Bjarke Pålsson, er fratrådt sin stilling. Bestyrelsen og direktøren har efter gensidig aftale valgt at stoppe samarbejdet efter fem års samarbejde. Årsagen er uenighed om den fremtidige ledelsesretning, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. - Bjarke Pålsson har været et stort aktiv for Naturgas Fyn, og bestyrelsen skylder ham stor tak for den turnaround, han har stået i spidsen for, fortæller bestyrelsesformand Anker Boye. Ole Hvelplund er udpeget som konstitueret direktør. Inviteret til USA Danske forskere er ganske langt fremme med brug af lys som en faktor i forhold til sundhed sammenlignet med de fleste andre lande. - Jeg ser det fra patienternes synspunkt. Det gør de ikke i andre lande. Der er det de ansatte, der tages hensyn til, siger hun, og derfor er hun inviteret til USA for at fortælle om sin forskning. For lysdesigneren handler det i høj grad om, at lys skal være med til at skabe et hyggeligt rum, men det kan der være delte meninger om: - Jeg har været ude i lokalpsykiatrien. Her havde en mand, der kom fra et land i den sydlige del af verden, en biolampe tændt døgnet rundt. Han havde brug for meget lys. Men jeg besøgte også en grønlænder, der sad med tæppe over sig og et stearinlys som eneste lyskilde, fortæller Lone Stidsen. Hun er godt klar over, at det er svært at stille alles lysbehov, men der er plads til forbedringer i sundhedsvæsenet, og det kan også kaste energibesparelser af sig. - Der er mange energiaspekter i det her, men det er ikke en del af projektet endnu. Jeg kunne godt tænke mig at få en ingeniør koblet på, der kunne måle ændringer i lysforbruget, fortæller hun. DESIGN OG FORSKNING. Lone Stidsen (født i 1972) har designet for Le Klint og Nordlux, har afsluttet ph.d. om ’Lysatmosfære på fremtidens sengestuer’, der undersøger lysdesignets påvirkning af velvære, og er i gang med forskningsprojekt ’Lys i Psykiatrien’, der undersøger døgnrytmelysets påvirkning på psykiatriske patienters søvnkvalitet. Lone Stidsen har kontorplads på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart. Region Syddanmark har afsat 20 mio. kr. til projektet. Jeg har været ude i lokalpsykiatrien. Her havde en mand, der kom fra et land i den sydlige del af verden, en biolampe tændt døgnet rundt. Han havde brug for meget lys. Men jeg besøgte også en grønlænder, der sad med tæppe over sig og et stearinlys som eneste lyskilde. Lone Stidsen, ph.d. Sundt at tænke på tværs Hvis der blev tænkt mere tværfagligt, så vil der, ifølge Lone Stidsen, også dukke flere muligheder for at spare energi op. - I dag er det tit arkitekter og ingeniører, der leger lysdesignere. Jeg er sikker på, at der kunne spares penge og findes mere energirigtige løsninger, hvis lysdesignere kom med. Hun fortæller, at der er to lysdesigner-uddannelser på vej på Aalborg Universitet København og på arkitekt- og designskolen i København. 22 ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 Offshoreenergy.dk’s direktør er fratrådt. Bestyrelsesformand Anders Eldrup oplyser: ’Direktør Peter Blach har meddelt mig, at han efter næsten 11 succesrige år i spidsen for erhvervsnetværket og videncentret Offshoreenergy.dk ønsker at hellige sig andre opgaver. Peter har været en ildsjæl, der har drevet centret frem til den stærke position, det har i dag. Vi er ham stor tak skyldig for en stor og succesfuld indsats’. Offshoreenergy.dk går nu i gang med at finde en afløser for Peter Blach. I mellemtiden vil direktør Morten Basse fungere som direktør for både vind & bølge og olie & gas divisionen. - Det vil betyde, at vi får højnet fokus på lysdesign. Vi har jo en lang tradition med lysdesign, men vi halter lidt bagefter Sverige, hvor de allerede uddanner specialister i lys, fortæller hun. Projektet ’Lys i psykiatrien’ er startet i år og løber to år endnu, men Lone Stidsen mener, at der er stof til mere. - Jeg kunne blive ved i ti år uden at blive færdig, og jeg kunne godt tænke mig at sammensætte et tværfagligt hold til at indsamle viden. Den viden kunne også overføres til vores skoler, siger Lone Stidsen. Dansk Energis ELFORSK-program har også projekter i gang om sammenhænge mellem belysning, sundhed og energi. LÆS MERE PÅ www.aau.dk, www.lostdesign.dk og www.elforsk.dk Læs mere på www.naturgasfyn.dk Radikal energiordfører Radikale Venstres klima- og energiordfører er fremover den 30-årige cand. scient. pol. Andreas Steenberg efter, at hans kontornabo på Christiansborg, Rasmus Helveg Petersen, er rykket over i Udenrigsministeriet som udviklingsminister. Tildelingen af klima- og energiordførerskabet oven i hvervet som erhvervs- og transportordfører er ikke overraskende. Den unge politiker finder det naturligt, for det hænger godt sammen. - Jeg har været transport- og erhvervsordfører i to år, og energi er dukket op igen og igen, for grøn omstilling af transporten har noget med energi at gøre – biogas, brint, elbiler osv. På samme måde med erhverv – grønne arbejdspladser i f.eks. vindmølleindustrien. Energi er et vigtigt rammevilkår for erhvervslivet, lyder det fra Andreas Steenberg. Læs mere på www.radikale.dk N AV N E Send navnestof til Annette Bull på ab@danskenergi.dk Jesper Hjulmand: 50 år Adm. dir. Jesper Hjulmand fra SEAS-NVE fylder 50 år den 15. december. Både som direktør og menneske lægger han vægt på at lytte til alle. Beslutninger er stærkest og mest kreative, når man har været 360 grader rundt om emnet, mener han. Den holistiske tilgang til problemløsning er uden tvivl en kernekompetence, når der skal træffes beslutninger eller skabes de rigtige kompromisser, der kan få sat tingene i bevægelse. Eksempelvis er fusionen mellem SEAS og NVE en god case på Jesper Hjulmands kompromissøgende beslutningskraft, der har ført til et af Danmarks stærkeste energiselskaber - med fødderne plantet solidt i den sjællandske muld. SEAS-NVE bliver ofte nævnt, når talen falder på succesfulde fusioner. Her er ikke tale om, at storebror overtog lillebror. Tværtimod er det lykkedes at skabe en fælles kultur, der bygger på det bedste fra to ligeværdige selskaber. Fokus er på ansvarligt lederskab, og medarbejderne kvitterer med høje tilfredshedsmålinger. Jesper Hjulmand kom til NVE i 1999 som økonomidirektør. Inden da havde han været ni år hos Rockwool, hvor han startede som trainee og sluttede som regnskabschef. Det var ikke mindst evnen til at skabe resultater og begejstring blandt medarbejdere, der satte skub i karrieren. Efter blot seks måneder blev han afdelingsleder i budgetafdelingen, og de følgende år skabte han et hold af entusiaster. Efter tre år hos NVE blev Jesper Hjulmand adm. direktør i marts 2002. Og den 6. august samme år fremsatte NESA et købstilbud på NVE, og en sand belejring af selskabet begyndte. Det blev en yderst hektisk sensommer, der blev fulgt op året efter med intensive forhandlinger med SEAS om en fusion 1. januar 2005. Og hverken SEAS-NVE eller elsektoren har stået stille siden. Liberalisering af elmarkedet, kabellægning af elnettet og etablering af fibernet som nyt forretningsområde er blot tre eksempler på en branche i rivende udvikling. SEAS-NVE er inde i en forrygende udvikling med elbiler, brintlandsbyen Vestenskov og Smart City Kalundborg. Selv om der bruges ressourcer på udvikling, leverer SEAS-NVE flotte økonomiske resultater år efter år. Jesper Hjulmand er med i bestyrelserne i Energi Danmark A/S, CLEVER og Danske Energi- og Forsyningsselskabers Arbejdsgiverforening. Desuden er han næstformand i TryghedsGruppen samt medlem af bestyrelsen i forsikringsselskabet Tryg A/S og DI Hovedbestyrelse. Ja, og så er han formand for Dansk Energis direktørudvalg. Læs mere på www.seas.nve.dk International pris Stærkt kort til HÅB Den internationale pris ’IEC 1906 Award 2013’ er netop gået til senior manager i DONG Energy Wind Power, Troels Stybe Sørensen. Han modtager prisen for sin unikke indsats med at udvikle internationale standarder for lynbeskyttelse af vindmøller. I arbejdet har han bidraget med værdifuld ekspertviden og været med til at sikre høje standarder for sikkerhed, test, dokumentation og performance. IEC, International elektroteknisk kommission, er verdens førende organisation for udarbejdelse og offentliggørelse af internationale standarder for elektroteknologi. Havvind Århus Bugt (HÅB) har tiltrukket en af Danmarks stærkeste personer inden for vindmøllebranchen. Det drejer sig om den tidligere DONG Energy-koncerndirektør Niels Bergh-Hansen, som bliver en del af HÅB bestyrelse fra det nye år. De andre medlemmer af bestyrelsen er Søren Egge Rasmussen (formand), NRGi, Søren Sørensen, NRGi, Knud Lerche Vestergaard, Brabrand Elselskab, Claus Ørnbjerg Christensen, Viby El-værk, Jørgen Tranberg, VAAB og Sven Heegaard, VAAB. Læs mere på www.dongenergy.com Læs mere på www.nrgi.dk Direktør fratræder Ib Larsen fratræder den 31. december 2013 som direktør for Energistyrelsen, som han har stået i spidsen for i 23 år. Som 65-årig er Ib Larsen ifølge en pressemeddelelse nået til et punkt i sin karriere, hvor han ønsker at skifte de ledelsesmæssige forpligtelser som direktør ud med andre opgaver. Han skifter derfor den 1. januar 2014 til en stilling som kommitteret i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. Læs mere på www.ens.dk I anledning af at kabelmester Gerdt Hedegaard har 25 års jubilæum inviterer Langelands Elforsyning til RECEPTION torsdag den 16. januar 2014 kl. 12.00 til 15.00 i elforsyningens lokaler på Spodsbjergvej 141 i Rudkøbing. KALENDER 2013 KONFERENCER, MESSER & EVENTS 22.-23. januar ESCO Europe www.esco-europe.com Barcelona, Spanien 5.-7. februar 2014 European Energy Forecast Summit www.energyforecast.eu Radison Blu Royal Hôtel, Bruxelles 27.-28. februar 2014 4th Annual Smart Grids Smart Cities www.flemingeurope.com Warszawa, Polen 6.-8. maj 2014 EL & TEKNIK 2014 www.elogteknikmessen.dk Odense Congress Center 11. juni 2014 Energiens Topmøde: Ny energi – nye muligheder www.danskenergi.dk TAP1, København 23.-27. juni The EU Sustainable Energy Week (EUSEW) www.eusew.eu Bruxelles, Europa 26.-27. november 2014 Energy Europe www.energyeurope.dk Bella Center, København KURSER & SEMINARER 13.-14. januar Elmontør A www.danskenergi.dk/Uddannelse/Tekniske_kurser Kolding 20. januar Arbejdsledere der udfører opgaver på elforsyningsanlæg www.danskenergi.dk/Uddannelse/Tekniske_kurser Kolding 21. januar Flere varmepumper – nye forretningsmuligheder www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding 21. januar Tekniske forskrifter – netselskabernes opgaver og ansvar www.danskenergi.dk/Uddannelse Fredericia 5. februar Restanceinddrivelse www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding Med venlig hilsen Langelands Elforsyning Langelands Elforsyning - vi har energien til dig 25.-26. februar Kabelmontage – 10-20 kV www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding ENERGI NR. 15 · DECEMBER 2013 23 5 minutter LANGT LAND MED VIND. - Kører du en tur fra spids til spids, så vil du kunne tælle rigtig mange vindmøller. Faktisk producerer vi en halv gang mere vindstrøm på Langeland, end vi bruger over året, fortæller Kim Henning Hansen. OM MIN FORRETNING Fakta om Langelands Elforsyning Ejerform: Fondsejet af Fonden Langelands Elforsyning, styret af forbrugerne Fonden har også ejerinteresser i EnergiDanmark, gadebelysning og vindmøller Antal ansatte: 18 Nettoomsætning i 2012: Ca. 80 mio. kr. Kundernes gennemsnitlige antal minutter uden strøm i 2012: 5,63 minutter Hjemmeside: www.lef.dk Tæt på Langelands lokalsamfund AF JAKOB ULLEGÅRD Nyhedsbladet: Hvad optager dig mest lige nu? - Lige nu tegner det til storm (5. december, da Bodil blæste over Danmark, red.), og så er man altid på vagt. Vi går efter, at sikre tårnhøj kvalitet til vores mange brugere på Langeland, og der er det en dag med usikkerheder. Heldigvis har vi kabellagt hele vores net, så vi har i hvert fald gjort meget for at være klar, fortæller Kim Henning Hansen, adm. direktør for Langelands Elforsyning (LEF) fra pladsen bag skrivebordet i Rudkøbing. - Jeg glæder mig over, at vi har et bundsolidt samarbejde med lokale installatører, som betyder, at vi – fleksibelt og hurtigt – kan reagere, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi har bevidst valgt ikke at investere stort i at kunne netop det. Dels vil det ikke være at passe på pengene, dels er der flere dygtige, lokale installatører, som kan løfte opgaven. Kim Henning Hansen er meget optaget af at sikre en høj effektivitet i driften til trods for, at kundegrundlaget på Langeland ikke er nær så stort som andre steder i landet. - Det betyder jo bare, at vi må tænke nyt for at begå os – ganske som med installatørerne. Det er også derfor, at vi har udvalgt flere opgaver, som vi samarbejder med andre selskaber om. Vores servere står i Svendborg, hvor vores it-support også er. Tilsvarende samarbejder vi med andre om vores opgave som måleoperatør og om forpligtigelsen til energirådgivning. Alt sammen ud fra en erkendelse af, at det ganske enkelt er billigere givet vores størrelse. - Vi skal være opmærksomme, så vi kan fastholde vores uafhængighed som lokalt selskab samtidig med, at priserne er lave. Vi placerer os jo rigtig godt i myndighedernes benchmark, og det er da vigtigt for os. Der er jo ikke lighedstegn mellem lavt kundetal og store omkostninger. Det vil vi gerne være det levende bevis på, siger Kim Henning Hansen. Han ser virksomheden som en integreret del af lokalsamfundet. Ikke bare via forbrugerstyret, men også fordi målsætningen om at skabe gode vilkår på øens liv rækker andre steder hen. - Vi har et klart kommercielt hensyn, når vi knytter langelænderne tættere til deres lokale elselskab. Om det sker via sponsorater, fornuftige elpriser eller synlige tiltag for at gøre en grøn ø grønnere, så er hensigten den samme. Vi er det lokale elselskab, som man kender og nemt kan komme i snak med. Derfor er det også oplagt, at vi har en rigtig god dialog med kommunen, fortæller han. Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt? - Jamen vi skal holde vores ben på jorden og drive en butik, som vi på Langeland kan være glade for. Vi har ikke ambitioner om at lave ting uden for øen, men til gengæld er vi ret ambitiøse indadtil. Det er ikke bare lave elpriser og høj forsyningssikkerhed. Det handler også om, at vi gerne vil bidrage til visionen om Langeland som en grøn ø. - Kører du en tur fra spids til spids, så vil du kunne tælle rigtig mange vindmøller. Faktisk producerer vi en halv gang mere vindstrøm på Langeland, end vi bruger over året. Læg dertil udviklingen i solenergi og så videre, så tegner der sig et klart billede af en energimæssig grøn ø, fortæller Kim Henning Hansen. Vi kæmper dagligt for at holde omkostningerne i ro, og samtidig gør vi vores for at få mere af den ønskede vindkraft. Derfor frustrerer det mig, at når vi så har vindmøllerne oppe, og tilslutningsnettene er i jorden, så er det pludselig vores brugere, der skal betale for vedligehold. Kim Henning Hansen, adm. dir. Langelands Elforsyning En anden ambition er via samarbejde at gøre de lokale forsyningsselskaber mere konkurrencedygtige. LEF forestår således regningshåndteringen for et af øens kraftvarmeværker, og her er Kim Henning Hansen åben overfor at tænke nyt. Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu? - Vi ved jo, at engrosmodellen kommer. Vi er – i øvrigt sammen med Sydfyns Elforsyning for at spare penge – i fuld gang med at rulle elmålere ud for at være på plads. Vi skal være klar til den meget store opgave, som engrosmodellen bliver. Men selv om det bliver en kamp, så tror jeg, at modellen er til fordel for branchen, fortæller Kim Henning Hansen. Han ser frem til, at kunder, der køber el andetsteds, slipper for en regning fra LEF. - Vi kæmper dagligt for at holde omkostningerne i ro, og samtidig gør vi vores for at få mere af den ønskede vindkraft. Derfor frustrerer det mig, at når vi så har vindmøllerne oppe, og tilslutningsnettene er i jorden, så er det pludselig vores brugere, der skal betale for vedligehold. Både det løbende nettab og selve opkoblingen af møllerne er dækket af PSO. Men når det kommer til driften, skal Langeland betale. - Jeg synes det er skævt, at vores 12.400 brugere skal straffes for, at Langelands bakker er gode for vindmøller. Det burde være samfundet, som dækkede den regning, ganske som det ellers gælder, når vi taler vind. Vi har jo rigtig mange vindmøller, så det kan godt gå mig lidt på, siger Kim Henning Hansen.