Skifergas i Danmark - Frederikssund Klimaforening
Mogens Lykketoft “ Formand for FNs generalforsamling Vi har kun én planet. Antallet af mennesker på planeten er næsten tredoblet siden jeg blev født - og hvert enkelt menneske beslaglægger flere ressourcer end dengang. For første gang i menneskehedens historie, har vi en helt afgørende selvstændig indflydelse på klodens udvikling - og potentialet til dens overlevelse. Når - og jeg siger ikke “hvis” - et par milliarder mennesker i Afrika og Asien rækker 2 ud efter den livsform, vi har haft i Europa og Nordamerika, så kan man sige to ting er sikkert: De kan ikke få den livsform - og vi kan ikke beholde den. Vi bliver nødt til at indrette os på en anden måde. Ikke nødvendigvis en dårligere måde, en kedeligere måde eller en sørgeligere måde, men en anden måde. Dagbladet Information, 24.11.2014 Forord I maj måned tilbageleverede TOTAL deres licens til efterforskning i Nordsjælland til Energiministeriet. De vurderede, at alun-skiferlagene i den sjællandske undergrund var for tynde til en rentabel udvinding. Modstanderne jublede, og mange nordsjællændere åndede lettet op: “Pyha, det blev ikke i vores baghave”. kuvert til alle byrådsmedlemmer og samtlige regionsrådsmedlemmer. Hos boghandlere og i grønne foreninger efterlod vi uden beregning 15-20 stykker. Desuden fik alle folketingsmedlemmer og EU-parlamentarikere en bog. Også Vendsyssel blev forsynet med over 500 eksemplarer. Men det betød også, at en gryende energidebat forstummede. Problematikken havde motiveret adskillige nordsjællandske byråd til at sætte skifergas på dagsordenen – og i slipstrømmen herfra forplantede en vifte af spørgsmål om fremtidens energiforsyning sig ud i de nordsjællandske samfund. Vi mener, at de centrale spørgsmål om fremtidens energiforsyning er mere aktuelle end nogensinde. Hverken Nordsjælland eller andre dele af landet kan læne sig tilbage med en forestilling om, at skifergas kun angår vendelboerne. For få år siden var der ikke mange, der vidste hvad fraking var. Det var grunden til, at gruppen bag denne bog fandt sammen. Vi ønskede ikke at markedsføre en bestemt holdning, men fandt det absurd, at der i debatterne om fremtidens energisamfund fandtes en ukendt joker. Derfor besluttede vi at samle trådene til en hvidbog for at konkretisere og afdække emnet – skifergas eller skifergas ikke. Første oplag på 3.500 eksemplarer var væk på en måned. Vi tog rundt til samtlige 28 kommuner i det nordsjællandske licensområde og afleverede en navngiven Redaktør: Bjørn Tving Stauning, ansvh. Redaktion: Birgitte Benzon Bang, Carsten Cederholm, Kirsten Gamst-Nielsen, Kirsten Vesterager, Merete Hjorth og Ulla Ethelberg Forside: Nina Nørager-Nielsen Layout og grafik: Ida Trier Dahlkild Udgiver: Frederikssund Klimaforening ©. 2015 ISBN 978-87-996571-1-7 Trykt på silk-papir af Laser Tryk. 2. udgave. Oplag: 2.000 stk. Verdensmarkedsprisen på olie er faldet dramatisk som følge af tilførsel af enorme mængder skiferolie- og gas fra USA og Canada. Andre lande er på vej: Kina, Australien, Argentina, Sydafrika – og i undergrunden i det borgerkrigshærgede østlige Ukraine findes de tredje største forekomster i Europa. Meget tyder på, at verden er på vej mod et nyt kapitel i energiudvinding, hvor de 600 mio. år gamle skiferlag kommer til at spille en afgørende rolle. Spørgsmålet er, hvilken fortælling vi vælger at skrive os ind i – og hvilken vi fravælger. God læselyst! Udgivet med støtte fra: Græsrodsfonden, Energi- og miljøfonden af 2005, 1. maj fonden og Merkurfonden. Må citeres med kildeangivelse. www.skifergas-oplysning.dk 3 Indhold 1. Udvinding af skifergas af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning ................. Skifergas i Danmark? ........................................................................................... Boreprocessen ...................................................................................................... Efterforskning i Danmark ..................................................................................... Skifergasproduktion i Danmark .......................................................................... Problemer ved skifergasboringer ....................................................................... 6 6 8 10 12 17 2. Vedvarende energi versus skifergas af Frede Hvelplund................................. 19 Energikapløbet på verdensplan ........................................................................... 20 Forskning i energiteknologi .................................................................................. 21 Politisk Vilje ............................................................................................................. 21 Den danske model ................................................................................................. 22 Verdens energiressourcer ................................................................................... 25 Handlemuligheder ................................................................................................ 26 3. Skifergasboringernes lokale påvirkning ............................................................ Vandforsyning ........................................................................................................ Forbrug af vand og kemikalier .............................................................................. Vandrensning ......................................................................................................... 4. Kemikalier ved frackturering af Ulla Ethelberg .................................................. 34 Radioaktivitet .......................................................................................................... 37 Svovlbrinte .............................................................................................................. 37 Kemiske risici ved frackturering .......................................................................... 37 Ulykker kan ske ...................................................................................................... 38 28 30 31 32 5. Dannelse af skifergas af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning ................. 39 6. Skifergas i USA af Kirsten Vesterager ................................................................ 41 7. Skifergas i Storbritanien af Merete Hjorth ......................................................... 43 8. Skifergas i Kina af Kirsten vesterager ............................................................... 45 9. Skifergas i Ukraine af Bjørn Tving Stauning ...................................................... 47 10.De danske partiers holdning af Birgitte Benzon Bang ..................................... 48 Hvordan er holdningerne i dag ........................................................................... 49 4 11.Andre mener red. Bjørn Tving Stauning ............................................................. Danva ..................................................................................................................... Danmarks Naturfredningsforening ..................................................................... Concito .................................................................................................................... Skifergas Nej Tak .................................................................................................. Greenpeace ........................................................................................................... 52 52 52 52 53 53 12.Historisk Gennemgang af Kirsten Gamst-Nielsen 54 13.Et byråd kaster håndklædet red. Bjørn Tving Stauning ................................... 56 14.En rebel red. Bjørn Tving Stauning ..................................................................... 57 15.Orientering om lovgivning af Kirsten Gamst-Nielsen ...................................... Myndighedernes ansvarsfordeling ...................................................................... Miljøvurdering ........................................................................................................ Planlægning ............................................................................................................ Klagemuligheder .................................................................................................... Forløbet i Nordjylland ............................................................................................ 58 58 59 60 61 62 16.Oversigt over love og bekendtgørelser af Kirsten Gamst-Nielsen ................. 63 17.Noter og referencer ............................................................................................... 64 18.Litteraturliste .......................................................................................................... 67 5 Udvinding af skifergas Af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning Netværk til oplysning om skifergas Skifergas i Danmark Skifergas er det samme som naturgas eller methan. Ved forbrænding til f.eks. elproduktion udleder det kun 35-45 % af den mængde CO2, som kul ville gøre. I forhold til olie er tallet 60-70 %. I USA har udvinding af skifergas siden år 2000 medført en væsentlig reduktion af CO2-udledningen. Men samtidig er methan en klimagas, som er mellem 20 og 70 gange så aggressiv som CO2, hvis den slipper ud i atmosfæren. Eftersom olie- og gasproduktionen i Nordsøen aftager i de kommende år, er fund af nye fossile energikilder en forudsætning, hvis Danmark fortsat skal være nettoeksportør af fossil energi. Gennem Nordsøfonden ejer staten 20 % af alle olie- og gaslicenser, og udvindingsselskaberne skal betale 64 % skat af overskuddet fra deres andel. Der er udsigt til indtægter i milliardklassen til staten, hvis en kommerciel udvinding af skifergas bliver en realitet. Der findes ikke sikker viden om danske forekomster, og en vurdering af kvaliteten kan kun afgøres, når man fysisk er dernede. Tre tidligere efterforskningsboringer i Skåne har været negative. Kortet viser de steder, hvor der forventes at være alunskifer. Det er især mange lokaliteter offshore, hvor der kan være forekomster af kulbrinter. (1.1) I Danmark er det staten, der ejer undergrunden. Regeringen kan udstede licens til efterforskning og udvinding. Energistyrelsen skal som sagkyndig myndighed sige god for projektets udformning. På landjorden var det indtil 2014 de lokale byråd, der som tilsynsmyndighed skulle sikre, at miljøloven blev overholdt. Byrådene kunne ud fra VVM-vurderingen nægte at give tilladelse til såvel eftersøgning som udvinding. I dag varetages både tilsyn og miljøgodkendelse af staten, og kommunen har reelt ingen indflydelse på forløbet. 1 VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet 6 Udvinding af skifergas Geologer vurderer, at chancerne for at finde danske forekomster af skifergas er ca. 90 % (1.2). Der er dog ingen sikkerhed for, at eventuelle forekomster er udvindelige. Da det franske olie- og gasselskab TOTAL sikrede sig licens til efterforskning i Vendsyssel og i Nordsjælland, var vurderingen kun 20 %. (1.1). Ingen kan vide noget med sikkerhed, før man har været 4.000 m nede i den danske undergrund og undersøgt de alunskiferlag, som måske – måske ikke – indeholder methan. En koncessionsaftale løber som regel i 30 år. I Vendsyssel har man tidligere søgt efter olie i større skala. Derfor har der her været udført en del seismiske undersøgelser. Der blev også taget prøver fra fly, som registrerer ujævnheder i magnetfeltet. Målinger sker også uden for licensområdet, fordi man vil sammenligne data. Borehoved eller “borekrone”. Foto: Ross Engeneering I Frederikshavn kommune er der givet tilladelse til efterforskning - men ikke til udvinding. Den første boreplads er etableret ved landsbyen Dybvad med et areal som Rådhuspladsen i København. Når denne første prøveboring er afsluttet, vil selskabet have brugt mindst 350 mio. kr. Hvis der findes gas, og der gives grønt lys til udvinding, mangedobles anlægsudgifterne, og omsætningen kan let løbe op i et tocifret milliardbeløb. Ved den første prøveboring i Vendsyssel regner man med at bruge ca. 2.500 m3 vand, hvilket svarer til ét olympisk svømmebassin (25 m x 50 m x 2 m). Heri er opløst smøremidler, som skal lette borearbejdet gennem de forskellige jordlag, og stoffer, der skal beskytte rørene mod tæring. Anlæg af borepladsen ved Dybvad, 2014. Arealet er på størrelse med tre fodboldbaner eller som Rådhuspladsen i København. Ifølge projektleder Henrik Nicolaisen fra det franske olieog gasselskab TOTAL, der har koncession i Danmark, er alle de benyttede tilsætningsstoffer kendte og omfattet af EU´s klassificeringssystem, REACH, og borevandet renses efterfølgende af anerkendte firmaer, som findes på det danske marked. Udvinding af skifergas 7 Boreprocessen Dette afsnit er skrevet på baggrund af oplysninger fra TOTAL. Første fase er en prøveboring. Teknikken her adskiller sig ikke væsentligt fra andre boringer, som har fundet sted i Danmark, f.eks. boringer efter termisk varme, som er under planlægning flere steder. En væsentlig forskel er dog, at boret skal 2-3 gange dybere ned i undergrunden. Før arbejdet sættes i gang, skal der være tegnet forsikring mod uforudsete begiven- Boreprocessen Boreplads etableres og boretårn opsættes Boretårn 1. Vand og kemikalier blandes og bliver til boremudder heder og uheld. Etablering af en boreplads tager 2-3 måneder. Den bliver på knap to hektar. Der laves støjvold hele vejen rundt, og området asfalteres og kloakeres for at undgå vandspild til miljøet. En borerig samles i løbet af 14 dage. Der vil i denne periode være en del tung trafik til og fra borepladsen. På pladsen blandes rent vand med kemikalier og kaldes herefter “boremudder”. Det opgravede materiale benævnes som “borespåner”. Der har været snak om at bruge havvand – men der foreligger ikke konkrete planer, da det giver problemer med tæring af rørene. Separationstank Boremudder sis Rent vand Kemikalier Borespåner graves op 2. Boremudder pumpes ned, og hullet bores Stålkapsler Cement 3. Boremudder og borespåner pumpes op Borehoved 8 Udvinding af skifergas Vandet genbruges Boret består af en borekrone, der er bredere end selve boret. Den gnaver sig langsomt ned i jordlagene. Et rør inde i boret presser boremudder ud i borekronen. Herved smøres boret og de opgravede borespåner slemmes op. Denne suppe kan nu bevæge sig mod jordoverfladen i mellemrummet mellem det roterende bor og siderne. I en opsamlingsbrønd på borestedet sis borespånerne fra, og boremudderet kan genbruges. Under den fremadskridende proces nedsænkes stålrør i borehullet. Der tætnes sidenhen med cement for at hindre, at opadstigende methan slipper ud til det omgivende miljø. Boremudder virker som en forsegling af borehullet og udøver et tryk på væggene, som forhindrer borehullet i at kollapse. Hvis boret på vejen gennem de forskellige lag i undergrunden støder ind i en underjordisk grotte, kan alt boremudder pludselig forsvinde i hulrummet. Sker det, vil lukkemekanismer ved borestedet øjeblikkelig træde Borehoved eller i funktion, indtil ”borekrone”. man har overblik over situationen. Det kan også ske, at boret støder ind i en lomme med forekomster af olie eller gas under stort tryk. Her vil boremudderet forhindre at gassen pludselig strømmer op og skaber et såkaldt blow-out på borestedet. I de øverste vandførende lag sikres miljøet mod udsivning ved flere foringsrør indkapslet i cement. Denne foring fortsætter hele vejen ned til skiferlagene. Illustration fra TOTAL Stålrør Bor med vandtilførsel Cement Boremudder Udvinding af skifergas 9 Efterforskning i Danmark Når boret kommer til alunskiferlaget, udtages kerneprøver, som analyseres for indhold af organisk materiale og dermed eventuelle forekomster af methangas. Hvis det vurderes, at den påviselige mængde methangas er for lille – eller slet ikke findes – vil der være stor sandsynlighed for, at hele projektet stopper her. Der er foreløbig kun givet tilladelse til at udtage kerneprøver. Skal undersøgelserne fortsætte til næste niveau, må der udarbejdes en ny VVM-redegørelse. Udgifterne til den første kerneprøve i Danmark vil løbe op i nærheden af 350 millioner kr. “Når vi giver den slags efterforskningstilladelser i Danmark, så ligger der jo implicit i det, også en tilladelse – hvis det kan gøres miljømæssigt forsvarligt – til at gå næste skridt, at prøve at udvinde det.” Daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard, ved debatmøde i Ingeniørforeningen d.13. maj 2013. Hvis myndighederne accepterer den fornyede VVM-redegørelse, vil der blive foretaget en testfrakturering fra den lodrette boring. Den skal vise om gassen kan frigøres fra skiferen. Alt boremudder pumpes op og erstattes med ca. 2.500 m3 fraktureringsvæske. Her er tilsat andre og betydeligt farligere stoffer. Hvis gassen ikke lader sig frigøre med de kendte metoder, lukkes boringen med cement og hele projektet stopper muligvis her. Hvis man vil forsøge en alternativ fraktureringsmetode, skal en ny VVMredegørelse supplere med oplysninger om eventuelle nye kemiske stoffer. 10 Udvinding af skifergas Er resultatet positivt, og er der begrundet formodning om rentabel udvinding, sættes boreområdet på stand-by, mens der foretages en række “afgrænsningsboringer”. Man vil have sikkerhed for, at de foreløbige resultater ikke kun skyldes mindre pletvise forekomster. Hvis en kommerciel produktion skal sættes i gang, må der være sikkerhed for, at et større landområde indeholder methanholdig alunskifer. Derfor vil man, i en afstand af 10-15 km fra første prøveboring, foretage et antal afgrænsningsboringer. Indeholder disse boringer et lignende materiale, har man et billede af feltets udstrækning. På figuren ses én primær boring og fem afgrænsningsboringer. Før eftersøgning sættes i gang, skal der udarbejdes en fuldt udarbejdet og fyldestgørende VVM-redegørelse for hvert af de påtænkte boresteder. Forsøgsområdet er IKKE endelig udpeget. Dette er et TÆNKT eksempel. Hvis afgrænsningsboringerne peger på, at feltet har en “passende” størrelse, er forudsætningerne for en egentlig gasproduktion opfyldt for licenshaveren. Men før en egentlig udvinding kan igangsættes, skal den endelige, og uden sammenligning mest omfattende VVM-redegørelse, udarbejdes. Vandindvinding, kemikalieforbrug, affaldshåndtering og renseprocesser skal være detaljeret beskrevet, og der skal være garanti for, at der på intet niveau kan ske utilsigtede skader på miljøet. En konse- kvens af tab af områdets “herlighedsværdi” er med i vurderingen. Det er også påkrævet, at gasselskabet, som det var tilfældet med eftersøgningsboringer, tegner forsikring til dækning af uheld eller konkurs. På dette tidspunkt vil licenshaveren have brugt over en mia. kr. alene til efterforskning. Hvis de lokale myndigheder herefter giver grønt lys, kan en dansk skifergasudvinding sættes i gang. Ifølge projektleder Henrik Nicolaisen fra TOTAL kan den oprindelige testbrønd til 350 mio. kr. ikke benyttes til en forestående kommerciel udvinding. Den forsegles derfor med cement og suspenderes. I Frankrig og Bulgarien er skifergasudvinding forbudt. Man har ikke ment, at metoden til udvinding er forsvarlig – også selvom man i førstnævnte land i forvejen håndterer store mængder farligt affald fra a-kraftvær- ker. En udvindingstilladelse i Vendsyssel, udstedt af restriktive danske myndigheder, vil efter al sandsynlighed få stor indflydelse ved sagsbehandling i andre lande. Udvinding af skifergas 11 Skifergasproduktion i Danmark Dette afsnit er skrevet på baggrund af oplysninger fra TOTAL. Hvis prøverne er positive, starter man en helt ny boring. Først går man ca. 4.000 meter lodret ned, hvorefter boringen bøjer af og fortsætter vandret ca 2.000 m ind i alunskiferlaget. Vandforbruget ved denne længdeudvidelse er yderligere 1.500 m³, altså i alt omkring 4.000 m³ til boreprocessen. Vandret boring Genbrugsvand Kemikalier Separationstank Meter 0 100 Rent vand 500 3500 Boremudder til genbrug Borerøret er indkapslet af stålrør, der beskytter grundvandet Borespånerne fra alunskifer indeholder tungmetaller og radioaktive stoffer 4000 Ved gasindvinding behersker man – i modsætning til olieproduktion – kun teknik til én vandret boring pr. brønd. Altså ikke en mange-grenet boring ligesom egerne i et cykelhjul. I den vandrette boring vil “boremudderet” bestå af alunskifer-slam. Dette indeholder bl.a. tungmetaller og radioaktive stoffer (1.3) VVM-redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan man 12 Udvinding af skifergas omgås disse materialer. Hvis de radioaktive stoffer ikke kan behandles efter forskrifterne – eller hvis de udgør en strålingsfare for medarbejderne – må licenshaveren stoppe det videre arbejde. Når den vandrette boreproces er overstået, er hele systemet fra jordoverfladen til spidsen af den vandrette boring indkapslet i stålrør. og i den lodrette boring tillige i cement. Boret kan nu trækkes ud og borevæsken udskiftes med fraktureringsvæske. Den indeholder 90 % rent vand, 9,5 % sand og 0,5 % kemikalier. I en dybde af 4.000 m er temperaturen ca. 120 grader og trykket enormt. Alligevel lever visse bakterier i bedste velgående. De kan udvikle giftig svovlbrinte. Det er kendt som stanken fra tang eller rådne æg. Denne luftart danner syre, som vil angribe og nedbryde stålrørene. Udslip af svovlbrinte skaber også “sur regn”, som skader det omgivende miljø. Se afsnittet Kemikalier ved frakturering, s. 34. Kemikalierne har tre hovedfunktioner: Dels skal de gøre vandet mere geléagtigt, så sandet ikke bare bundfælder sig, dels skal de modvirke, at rørene eroderer, når de “sandblæses” af fraktureringsvæsken, og endelig skal nogle meget kraftigt virkende giftstoffer dræbe alt liv i boringen for at undgå, at svovlbakterier udvikler svovlbrinte. Bemærk mobiltelefon Foto: Kastanie Film Der anvendes mange tykkelser af borerør – med en samlet længde på 6 km pr. brønd. Når produktionen ophører, forbliver rørene i jorden. Udvinding af skifergas 13 Hydraulisk frakturering Fraktureringen foregår i en fremadskridende proces i den vandrette boring inden gasudvindingen. Vand, kemikalier og sand Separationstank Vandet herfra kan genbruges i ny boring 2 2 Vand, kemikalier og sand presses ud og sprænger skiferen Giftigt og radioaktivt returvand med tungmetaller 3 3 Vandet løber retur mens sandet kiles ind i sprækkerne, og holder dem åbne 1 4 1 Stålrøret gennemhulles hele vejen rundt i afsnit på 150-200 m afhængig af den geologiske struktur. Trykket fra den 4.000 m høje vandsøjle udgør i sig selv 400 atm. Nu presses mere fraktureringsvæske ned i systemet, og trykket øges med yderligere 6-800 atm. 14 Udvinding af skifergas 4 Gassen strømmer op Skiferlagene danner sprækker – fortrins vertikalt - når den sandfyldte væske skydes ind og sandet kiler sig ind i revner og hindrer dem i at lukke til. Når den første frakturering er gennemført, trækkes skydemekanismen tilbage i røret og samme proces gentages for de næste 150-200 m. Fraktureringsfasen er forbi når skydemekanismen er fremme ved “knæet”. Nu skal systemet så vidt muligt tømmes for væske, så gassen kan “flyde”. I en vandret boring på 2.000 m, finder der 10-16 fraktureringer sted, afhængig af den geologiske struktur. Der bruges 10.000 19.000 m3 væske tilsat 50-75 tons kemikalier. (1,4 & 1.5). 10.000 m3 svarer til 4 olympiske svømmebassiner. En stor del af de utilsigtede methanudslip finder sted, når fraktureringsvæsken skal pumpes op og give plads for gassen. Gas har en betydeligt lavere massefylde end vand. Samtidig har fraktureringen frigjort store mængder gas, som skaber et stort tryk nedefra. Gassen vil derfor naturligt søge opad og boble gennem den tungere væske. For at bevare kontrollen over processen, må der være en solid tryktank, hvor vand og gas kan separeres og trykket bringes under kontrol. I de tidlige boringer i USA blev dette problem løst ved, at man åbnede ventilerne og lod gassen slippe ud. Det var langt det nemmeste og sikreste på borestedet. Senere blev ejerne klar over, at de gik glip af mange dollars ved således at lade store mængder gas forsvinde ud i den blå luft. Derfor fandt man metoder, der minimerede dette udslip. En egentlig lovgivning i forhold til miljøhensyn og global opvarmning gennemførtes i USA først langt senere, med virkning fra 2015 – selvom ingen kan være uvidende om de miljømæssige konsekvenser. Tykkelsen af det methanholdige alunskiferlag er kun 50-200 m. Til gengæld findes gassen indlejret i hele feltets udstrækning. Der skal altså udvindes gas fra en pandekageformet struktur, som kan strække sig over titusindvis af hektar. Når den første boring er overstået, vil boreriggen straks blive rykket 5-10 meter og en ny boring på samme boreplads sættes i gang. Når nummer to boring er afsluttet, kan nummer tre startes osv. Herved oprettes en kontinuerlig og stabil produktion. Når boreriggen er fjernet, vil der kun efterlades et ubetydeligt aftryk fra boreprocessen, som det ses på billedet. Her produceres gas fra tre aktive brønde i Pennsylvania, USA. Udvinding af skifergas 15 Brøndklynge Den danske licenshaver, TOTAL, regner det for sandsynligt, at der kører op til 20 brønde samtidig, dvs. at det forventes, at der udvindes gas fra to eller tre borepladser på samme tid. Når udvindingen stopper, bliver boringen forseglet, og hele boresystemet lukkes med cement efter Energistyrelsens forskrifter. Når en produktion i USA ikke længere er rentabel, laves bortskaffelsesboringer, hvor hovedparten af den giftige fraktureringsvæske pumpes ned i udvalgte sandstenslag i undergrunden. I andre lande er producenten forpligtiget til at destruere de giftige kemikalier. Tyrafeltet i Nordsøen. (Tyra-Øst i baggrunden) 16 Udvinding af skifergas Der er meget, der tyder på, at de største danske forekomster findes i Kattegat. (1.1). Det vil være muligt – om end dyrt – at udvinde skifergas offshore. Men det forudsættes, at der har været brønde på land, som har dokumenteret, at der er olie eller gas i såkaldt kommercielle mængder. Problemer ved skifergasboringer Gas er kompliceret at lagre. Derfor skal den udvundne gas helst bruges hurtigst muligt. Dette sætter en grænse for, hvor varierende en produktion kan være. Forudsætningen for en kontinuerlig levering er, at nye boringer kan igangsættes, efterhånden som de igangværende mister momentum. En samlestation for en nordjysk gasudvinding vil næppe få samme dimension som anlægget i Nybro. Til gengæld må en løbende tilslutning og afkobling af gasrør finde sted fra de mange små brønde. Foto: Kastanie Film Nybro gasanlæg nord for Esbjerg, hvor den danske gasproduktion fra Nordsøen “går i land”. Produktion fra en enkelt skifergasboring En skifergasbrønd vil producere maksimalt i relativt kort tid, hvorefter produktionen falder drastisk og flader ud. Efter få år er der tale om minimal udvinding. Til gengæld er der nu kun få udgifter til vedligeholdelse, og brønden kan fortsætte i en lang årrække med minimal produktion. Skifergasproduktion fra én brønd. De væsker, der bruges ved henholdsvis boring og frakturering, forventes i vid udstrækning at kunne genanvendes i lukkede systemer. Væsken skal således kunne vandre fra én brønd til den næste. Mellemstationen vil i USA eller Polen være et karakteristisk åbent bassin, som man kan se i umiddelbar nærhed af boretårnene. Det vides ikke om man i Danmark vil tillade denne slags bassiner. Som et minimum må bassinerne være overdækket med net for at beskytte fuglelivet. Foto: EcoFlight Udendørs bassiner med brugt væske fra boringer. Wyoming, USA. Udvinding af skifergas 17 Den vandrette boring kan være 2.000 meter lang. I boremudderet herfra opslemmes borespåner fra alunskiferlaget. Heri forekommer en vis mængde radioaktivitet og tungmetaller. Nogle af disse stoffer opløses/ opslemmes i boremudder og ved genbrug opkoncentreres de. Fraktureringsprocessen kræver en væskemængde, der svarer til 4-8 olympiske svømmebassiner. Væsken indeholder mange forskellige giftige og miljøskadelige stoffer. Når boringen tømmes for væske, vil den væske som kommer fra undergrunden have en temperatur på 120 grader. Ved overfladen aftager trykket og væsken må først nedkøles for at undgå store mængder giftig damp. Også den almindelige fordampning vil give betydelige sundhedsrisici. Hvis åbne bassiner som ses på billedet ikke tillades i Danmark, betyder det, at 4.000 m³ borevæske og 11-19.000 m³ fraktureringsvæske skal opbevares i lagertanke. Alternativt skal det køres bort i henholdsvis omkring 100 og 3-600 femakslede tankvogne. Foto: Tamara Linse Billedet til venstre bruges ofte til at illustrere, hvor mange boretårne vi kan forvente i det danske landskab. Det er imidlertid misvisende, fordi udvindingen fra denne lokalitet og på dette tidspunkt udelukkende foregik ved lodrette fraktureringer. Teknikken med vandrette boringer var ikke udviklet, så man var nødt til at opføre boretårnene side om side. Foto: EcoFlight Mange boringer efter skifergas, i Wyoming, USA. Dette scenarie er mere tænkeligt. Her kan man dog stadig se fra det ene boretårn til det næste. Rentabel skifergasudvinding vil strække sig over hundredvis af kvadratkilometer. Med moderne teknik kan man tilmed bore under byer og søer. Danmark har en større befolkningstæthed end det fremgår af billedet. Derfor er vi mere sårbare overfor selv en mindre forurening fra skifergasproduktion. Bunken til højre for bassinet er antagelig rester af borespåner fra boreprocessen. Wyoming, USA. 18 Udvinding af skifergas Foto: EcoFlight 2. Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Af Frede Hvelplund Professor i energiplanlægning. Tværfaglig energiforskningsgruppe ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Skifergas – En brugbar løsning? Der foregår meget gætværk omkring de ressourcer, som endnu ikke er opgjort med nogen sikkerhed. De opgørelser af teknisk udvindelige ressourcer, der findes, er i vidt omfang baseret på, hvad man mener at kunne få op, men de er sjældent realistiske. Skifergasressourcerne er – hverken miljømæssigt eller økonomisk – gjort troværdigt op. På trods af erfaring fra USA findes ikke troværdige estimater af skifergassens udvindingsomkostninger, og dermed af de miljømæssigt forsvarlige og økonomisk rentable reserver. De første felter er de billigste, men de efterfølgende vil uden tvivl blive dyre? Den eksplosive vækst i skifergasudvindingen er standset i USA i 2011/2012. (2.1). Boreområde i Marcellus Shale. I denne meget store forekomst i Pennsylvania, USA findes over 100.000 boringer. De teknisk udvindelige skifergasreserver i Danmark anslås if. EIA at være 652 mia. m³, eller 7.172 mia. KWh. (2.2). Hvis man til sammenligning definerer de “teknisk udvindelige” vindkraftressour- cer, kunne man hævde, at Danmark for at udnytte vindkraften fuldt ud, kunne bygge halvanden 5 MW vindmølle pr. km² så produktionen blev 7,5 MW pr. km². Hvis vindreserverne blev opgjort på samme måde som Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 19 skifergas, kunne de siges at være ca. 2000 mia. KWh om året. Eller over en 30-årig periode 60.000 mia. KWh. Men sådan en opstilling er absurd. Den nylige energirapport fra Europa-Parlamentet konstaterer, at forholdet mellem teknisk og økonomisk rentable energireserver er ca. 4:1, dvs. at af de 652 mia. m³ skifergas vil kun 25 % være økonomisk rentable, altså 150 mia. m³ – eller 1.793 mia. KWh. (2.5). Der mangler troværdige estimater af, hvad det koster at udvinde de forskellige ressourcer. Vurderinger af deres værdi i milliardklassen er ikke realistiske. Og desuden koster de under alle omstændigheder for meget at hente op, når vi i forvejen har nok af fossilt brændstof. Der er nævnt gigantiske årlige indkomster til den danske stat. Men de er slet ikke underbygget, og kan vel kaldes projektmæssige “madding-priser” til politikere, der drømmer om et kommende norsk økonomisk råderum. Energikapløb på verdensplan Skifergas skubber i dag kul ud i USA, fordi den reducerer CO2-udledningen. Men til gengæld har EU skruet op for kuludvindingen og taber tilsvarende i CO2-regnskabet. EU kan vælge at sende problemet videre til f.eks. Indien, der i så fald ville bruge mindre vindkraft. Kulproduktionen kan kun drosles ned, hvis der gennemføres en høj CO2-afgift – ikke ved at hente skifergas op af jorden. Der findes ingen undersøgelser af, hvor effektivt skifergassen kan udnyttes uden negativ miljøpåvirkning. Kulmine i Kina Resultatet kan blive, at der kommer en priskonkurrence mellem skifergas og kul. De allerede etablerede kulminer vil sandsynligvis konkurrere på deres kortsigtede marginalomkostninger og derfor ikke holde op med at producere. Hvordan denne prismæssige effekt vil slå igennem, afhænger helt af kulfelternes kortsigtede (10-20 års sigt) marginale produktionsomkostninger. I argumentationen om at skifergas vil erstatte kul, er denne helt afgørende virkningskæde ikke analyseret. Min vurdering vil være, at kulminerne fortsætter produktionen til meget lave priser. Og også fortsætter efter at skifergassen er brugt op. 20 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Forskning i energiteknologi Tekniske løsninger for vind og biomasse såvel som energibesparelser er fremtidssikrede og ingeniørmæssigt interessante. Der forskes ikke meget i kul, men unge studerende er meget motiverede for og udfordrede af tekniske løsninger inden for vedvarende energi. Desuden er det et område, hvor Danmark har mulighed for at udvikle innovative løsninger. De beregninger, der forudser at skifergas kan erstatte kul og dermed mindske CO2-udledningen, er foretaget med begge ben i den blå luft. Dels forudsætter de, at der ingen lækager er, ingen methanudsivning og ingen vandforurening – dels har kulproducenterne store mængder kul noteret på aktier, som ville blive værdiløse, hvis kul blev fortrængt af skifergas. Det er tvivlsomt, om aktionærerne vil finde sig i det. Det kræver arbejdskraft og håndværksmæssig knowhow at opbygge en energiforsyning, der består af 100 % vedvarende energi. Uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt er det en solid investering at satse på opbygningen af et samfund, der er uafhængigt af fossilt brændstof. Geologiske forskydninger i undergrunden har bragt alunskifer op til overfladen på Bornholm. I Vendsyssel ligger samme type skifer 4.000 m under havets overflade. Politisk vilje Konkurrencen mellem EU og USA skærpes af skifergasudvindingen. Skifergas påvirker prissætningen af energi, da den overtager kullenes funktion og presser elprisen ned. Prisforskellen mellem el fra vindkraft og fra skifergas bliver øget, og det svækker incitamentet til at styrke udviklingen inden for grøn energi. Vedvarende energi bliver forholdsmæssigt for dyr. Der skal i Danmark investeres 2 mia. kr. om året for at regeringens 2020 og 2050 mål kan gennemføres. Ellers falder hele energiplanlægningen fra hinanden, og vi kan forudse en udvikling, der løber løbsk. Når man fra skifergas-fortalernes side giver indtryk af, at der er gas nok, og at man kan nedbringe CO2-udslippet i en periode, fordi gassen er renere end kul, undergraves den politiske vilje til at handle nu. Ideen om at bruge skifergassen som overgang og lade kullene blive i jorden, er ikke noget realistisk scenarie så længe prisen har indflydelse på energiproduktion. Forestillinger som “Vi har jo energi nok, så vi behøver ikke at satse på vedvarende energi”, kan betyde faldende politisk støtte til vedvarende energi. Det vil også gå imod EU’s ønske om at mindske afhængighe- Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 21 COP 15 topmøde i København i december 2009. Der er næppe nogen politikere, der i dag er uvidende om omfanget af de udfordringer, verden står overfor. Foto: Henrik Montgomery/Scanpix den af bl.a. Rusland som gasleverandør. Kvotesystemet er under stadigt større pres. Backloading (midlertidig fjernelse af en portion kvoter for at holde prisen oppe) blev stemt ned i EU-Parlamentet. Det viser, at kvotesystemet ikke duer. Det er et dårligt system, men trods alt p.t. bedre en intet. Den danske model Danske pionerer har været førende på verdensplan, men politikerne er vage i deres holdninger. De arbejder efter devisen: Vi tegner det vi gerne vil have på tavlen - og så bliver det til virkelighed. Figuren viser de anslåede gasforekomster i Nordsøen. Bemærk, at de kendte reserver vil være udtømte om godt 20 år – og at Danmark fra 2022 skal importere gas fra udlandet. (Energistyrelsen) Der er i Folketinget ca. 90 % opbakning til, at vi skal nå 100 % vedvarende energiforsyning i 2050. Udfordringerne består i at få borgerne til at bakke op om de rigtige metoder, så vi kan styre udnyttelsen af vedvarende energi. Vi har i dag langt bedre alternativer til de fossile brændsler, end f.eks. dengang Danmark sagde nej til atom- 22 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas kraft. Mange teknikker står klar, og alternativet kan lade sig gøre. Man kan kun håbe, at mange mennesker vil presse på for at få energipolitikken ført ud i virkeligheden. Vi har teknologierne. I mange år fremskrev økonomer energiforbruget som en uundgåelig følgevirkning af vækstkravet. Men i dag har forståelse for klimatruslen ført til en anden dagsorden. Energiforbruget CEESA (Coherent Energy and Environmental System Analysis), som er en tværfaglig gruppe af ingeniører og forskere fra SDU, KU og DTU har udarbejdet rapporten. Heri beskrives en energiplanlægning med 100 % vedvarende energi i kombination med energibesparelser. (se www.ceesa.plan.aau.dk) (2.3) En af udfordringerne er at håndtere udsvingene i forsyningen med vindenergi pga. for lidt eller for meget blæst. Et andet problem er, at det skal kunne betale sig at isolere huse. Hvis det gøres attraktivt, kan der hentes store besparelser i efterisolering. I f.eks. København og Aalborg er mellem 1/3 og 2/3 af betalingen for fjernvarmen uafhængig af forbrug. Bl.a. derfor kan det ikke betale sig at isolere. Sådanne urimeligheder bør fjernes hurtigst muligt. Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 23 Desuden skal transportsektoren satse mere på el-biler. Vi har altså løsningen, men mangler en diskussion af de mulige politiske indgreb, der kan hjælpe os videre. Satsning på eksport af skifergas strider mod regeringens grønne energipolitik, og vi bør lade skifergassen blive i jorden! CEESA-gruppen forudser markant større investeringer i energisystemet på kort sigt. Til gengæld opnås en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 20 mia. kr. i 2020 stigende frem mod 2050, dog afhængig af prisudviklingen på olie, kul og naturgas. Heri er ikke medregnet gevinster pga. flere job eller teknologieksport. Den danske model? CEESA-projektgruppen forventer, at den anbefalede omstilling af det danske energisystem vil give ca. 20.000 ekstra arbejdspladser med etablering af vedvarende energikilder frem mod år 2020 og yderligere op mod 20.000 ekstra arbejdspladser frem mod år 2050. Det er meget sandsynligt at hovedparten af disse arbejdspladser vil forekomme i de områder af Danmark, som af og til kaldes “Udkantsdanmark”. Disse gevinster kommer oven i den samfundsøkonomiske gevinst nævnt ovenfor. Hvis den foreslåede omstilling af energisystemet igangsættes i rette tid, vil det kunne få meget stor betydning for den fremtidige eksport af energiteknologi. CEESAgruppen forventer, at med den rette politik kan eksporten i denne sektor øges fra de aktuelle 50-60 mia. kr. om året til omkring 200 mia. kr. i 2030. Det vil give mulighed for at beskæftigelsen vokser med mere end de ca. 170.000 produktionsarbejdspladser, der er gået tabt under den seneste økonomiske krise. (2.6) 24 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Man har brug for nogle politikere, der også tænker ud over næste kvartal, næste bundlinjetal og næste finanslov. Og der er der altså brug for, at nogle borgere siger højt og klart og tydeligt, at dét forventer man sig af sine politikere. Connie Hedegaard Folkemøde på Bornholm, 15.06.13 Foto: Kastanie Film Verdens energiressourcer Vi skal undgå hele tiden at tænke “vækst” i forskellige regioner og geografiske områder, der måtte finde nye fossile ressourcer. Selv hvis vi uden omstilling standser brugen af kul her og nu og af fossile ressourcer kun bruger gas og olie fremover, kan vi stadig ikke nå at få CO2-udledningen langt nok ned til at holde temperaturstigningen i ave. De allerede fundne mængder af fossile brændsler er nok til at ødelægge jordens klima. Det er derfor et unødvendigt spild af samfundsressourcer at lede efter flere fossile brændsler. Det mest skræmmende perspektiv, som der blandt verdens klimaforskere er bred tilslutning til, er frygten for, at den globale temperatur vil øges med over 2 grader. Det kaldes “the tipping point” – et niveau hvor konsekvenserne bliver uigenkaldelige og selvforstærkende. Allerede med den i forvejen øgede mængde af CO2 i atmosfæren er temperaturen på vej op, og en fortsat udledning af klimagasser af den nuværende størrelsesorden vil være katastrofal. Hvis kloden skal holdes under en temperaturstigning på 2 grader, må der frem til 2050 kun bruges 20 % af de kendte forekomster. Selv hvis kul, som er den største kilde til udledning af CO2-forurening, blev erstattet med gas, ville det ikke hindre en dramatisk udvikling mod ulykkelige og uoverskuelige forandringer. Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 25 Global opvarmning som følge af udledning af CO2 Tre-fire grader To grader Allerede Hvis allerede fundne fossile brændsler hentes op, vil budgettet for udledning af drivhusgas frem til 2050 ikke holde. (Unburnable Carbon - Are the world’s financial markets carrying a carbon bubble? BP) Hvor meget fossilt brændstof der kan brændes af efter år 2050, hvis vi ønsker at holde temperaturstigningen under 2 grader, er ikke helt klart. Den “ekstra” CO2 som findes i atmosfæren skal nedbrydes. Det er en meget langsom proces, som strækker sig over flere hundrede år. Men selvom der her kan være forskellige teorier, hersker der fra forskerverdenen ikke længere tvivl om, at en omfattende og global omstilling er en nødvendighed. Handlemuligheder Her er nogle konkrete og praktiske forslag til, hvad politikerne skal gøre for hurtigst muligt at omstille til vedvarende energi. 1. De skal sikre integrering af vindkraftoverskuddet, så det ikke skal eksporteres til stadigt faldende priser, ofte 5-10 øre pr. KWh. Det skal i stedet anvendes i kraftvarmeværkerne, hvor vindkraften kan lagres i form af varmt vand i 5-6 dage. Denne løsning forhindres i øjeblikket af el-afgiften, så man i stedet for ovennævnte eksport til 5-10 øre /kWh kunne spare olie, gas og biomasse for 30-70 øre pr. KWh. Denne løsning vil også skærme os mod at kraftvarmeværkerne bruger billige kul. 2. Elafgiften er en fejlfunktion. Den skal nedsættes for de kraftvarmeværker, der aftager vindkraftoverskuddet, mod at de køber andele i vindmøller i forhold til deres varmeforbrug. Der lukkes faktisk mange decentrale kraftvarmeværker, fordi de politiske greb endnu ikke er på plads til at holde dem i live. 3. Da varmeregningen fra kraftvarmeværkerne har et fast grundbeløb uanset forbrug på 35-50 %, er der intet incitament til at isolere sin bolig. Det foreslås derfor at varmeprisen bliver 100 % forbrugsafhængig. 4. Kraftvarmeværkerne skal kautionere for lån til energirenovering og efterisolering – 30-årige 3 %-lån. 5. Det foreslås at fjernvarmeværkerne sparer op i en energisparepulje, der giver 10-20 % tilskud til energirenovering. 6. Der skal ydes billig konsulentbistand til kunderne. Og kautionering for lån og renoveringstilskud fra energisparepuljen gives til de energirenoveringer, der er anbefalet af energikonsulenterne. 26 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Rent teknisk kan omstillingen lade sig gøre. Der er nogle udfordringer, men der findes tekniske løsninger. I de store byer vil denne omstilling uden problemer kunne gennemføres. Der skal bl.a. være mulighed for at give dispensation fra forslag 3 til nogle mindre kraftvarmeværker, som så må leve med forbrugsuafhængige afgifter i en overgangsperiode. De næste 10-20 års udvikling er vigtig. Momentum i energipolitikken er faldende pga. politikernes valne holdning. En mere systematisk energiplanlægning er ønskelig. Der skal udvikles en ordentlig energipolitik. I øjeblikket har vi kun mål, men ingen politik. Den vigtigste opgave for en ny minister bliver at finkæmme området og se, om man kan gennemføre tiltag til en lavere omkostning. Lars Christian Lilleholt Interview Nyhedsbladet Dansk Energi 18. juni 2015 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 27 3. Skifergasboringernes lokale påvirkning Af Carsten Cederholm, cand.techn.soc. I Danmark lægges industrivirksomheder i byernes industriområder. Kun i tilfælde hvor virksomheden er særligt arealkrævende, eller hvis den har relation til landbrug, får den lov at ligge i landzonen. Det skyldes, at man i Danmark ønsker at opleve det åbne landskab og derfor ikke ønsker byspredning på landet. Kommunerne vil derfor typisk samle industrivirksomheder, der kan forurene, i afgrænsede områder, gerne langt fra truede grundvandsressourcer. I tilfælde af forurening vil det være lettere at rydde op, og færre mennesker vil blive påvirket. Figuren illustrerer en enkelt gasbrønd. Den lodrette boring bliver ca. 4.000 meter, mens den vandrette bliver ca. 2.000 meter. Hvis udvinding skal være rentabel, anslår projektleder Henrik Nicolaisen, TOTAL, at der skal produceres gas fra 6-20 brønde samtidig. Med en forventet levetid for en brønd på 3 år må der årligt tages 2-7 nye boringer i brug for kontinuerligt at erstatte de gamle. Grafik: Troels Marstrand/DN Konventionel olie og gas findes i lommer og store mængder kan hentes op med enkelte boringer. Den methanholdige skifer ligger derimod som en “pandekage” under et stort område. Når skifergas skal udvindes, kræver det derfor mange boringer spredt i landzonen. De kan hver især karakteriseres som transporttung kemisk industri. Miljøklasser Skov- og Naturstyrelsen har udgivet “Håndbog om miljø og planlægning”, som inddeler virksomheder i miljøklasser fra 1 28 Skifergasboringernes lokale påvirkning til 7. Klasse 1 er kontorarbejdsplader, der kan placeres sammen med boliger og 7 er tunge industrivirksomheder, som f.eks. har at gøre med farlige kemikalier, farligt affald, støjer eller har meget tung lastbiltransport. På et skifergas-boreområde skal der håndteres farlige kemikalier, og der vil være en del farligt affald i form af fraktureringsvæske. Det vil også være nødvendigt med støjafskærmning og der forventes en del tung lastbiltrafik. Et borested vil typisk fungere i en årrække og kan derfor ikke med rimelighed kaldes midlertidigt. Derfor må det anses for sandsynligt, at der for hvert boreområde bliver tale om industri i miljøklasse 7 med særlige beliggenhedskrav uden mulighed for at nedklassere virksomheden. “Håndbog om miljø og planlægning” indeholder et vejledende afstandskrav på mindst 500 meter fra en virksomhed i miljøklasse 7 til det nærmeste boligområde. Da det ikke er muligt at begrænse de væsentlige kilder til miljøpåvirkninger fra virksomheden, f.eks. det store transportbehov og de farlige kemikalier, vil det være rimeligt at fastholde et afstandskrav på 500 meter fra borepladsen til de nærmeste naboer. Hjørring Kommune Borepladser over Hjørring Kommune. Figuren er tænkt som en anskueliggørelse af skifergasproduktion over en licens-periode på 30 år. Der er ikke tale om samtidige boringer, men kortet illustrerer hvordan en udvinding kommer til at brede sig over et stort areal. Hjørring Kommune som eksempel Hvis man forestiller sig, at man fandt udvindbar gas under hele Hjørring Kommune og samtidig tillod gasselskabet at bore over det hele efter amerikansk mønster, vil det som det ser ud nu dreje sig om i alt ca. 360 boresteder, hver med 6-12 gasbrønde. Gasselskabet vil dog næppe få lov til at bore i beskyttede naturområder eller midt inde i byen. Samtidigt anses det for sandsynligt, at teknologiudviklingen vil gøre det muligt at nå endnu længere med den vandrette boreteknik. Herved kan der fra hver brønd, indvindes gas under et større område, hvilket betyder færre boringer. Hvis TOTAL mener, at der er basis for en kommerciel udnyttelse af skiferen i undergrunden under hele Hjørring Kommune, kan man forestille sig boringer i stil med den i Dybvad, opstillet over en 30-årig periode som i ovenstående figur. Her er kun medtaget ca 200 ud af det maksimale antal på 350 mulige boresteder. De mindre veje i kommunen er ikke dimensioneret til store lastvognstræk. Skifergaskommunerne får store udfordringer med at sikre infrastrukturen og trafiksikkerheden. Boringerne vil blive etableret løbende og nedlagt efterhånden som de løber tør. Det forventes, at mellem 10-20 boringer fordelt på 2-4 borepladser er aktive af gangen. Det vil derfor være nødvendigt at befæste området med støjafskærmning i form af jordvolde. Skifergasboringernes lokale påvirkning 29 Nordsjælland Som bekendt blev licensen til efterforskning i Nordsjælland leveret tilbage, da TOTAL ikke mente, at en udvinding ville blive rentabel. I perioden op til beslutningen blev energispørgsmål sat på dagsordenen i mange byråd i Nordsjælland. Boretårn ved Frederikssundbroen over Roskilde Fjord. (Fotomanipulation) Vandforsyning Grundvand – den mest værdifulde ressource i Danmark. Risikoen for forurening, mængden af transport og forbruget af vand hænger tæt sammen med antallet af boringer. Det er derfor vigtigt, hvor stort et “fodaftryk” indvindingen af skifergas vil sætte, dvs. antallet af boringer og størrelsen af boreområdet, og hvor meget man fra myndighedernes side vil tillade, at industrien breder sig. Da der anvendes mange giftige kemikalier i forbindelse ved fraktureringen, indebærer hver eneste boring en forureningsrisiko, på samme måde som anden kemisk industri. Det er ikke en risiko, man kan planlægge sig ud af, da det næppe kan undgås, at der sker menneskelige fejl. Den største risiko for forurening af grund30 Skifergasboringernes lokale påvirkning Grundvandet i Hjørring Kommune er meget sårbart, og der er behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte det. På Bagterp Vandværk, som er det største vandværk i kommunen, har man problemer med pesticider i grundvandet. Derfor renses det gennem filtre med aktivt kul, men driften opretholdes indtil videre kun på dispensation. Ifølge sektionsleder for Hjørring Vandværk, Jan Østergaard, har kommunen brugt adskillige millioner kroner på at finde andre grundvandsressourcer, men uden held. Der er en formodning om, at der kan være et reservoire ca. 30 km fra Hjørring – men det ligger i nabokommunen og tæt på boringen i Dybvad. vandet er ikke kun at kemiske stoffer stiger op nedefra, men der kan også ske brud på ledningerne, spild i området omkring boringen eller uheld i forbindelse med transport af kemikalier. Rent vand – en selvfølge? Forbrug af vand og kemikalier Når der bores efter skifergas anvendes boremudder, som er vand tilsat sand og andre kemikalier, som har forskellige funktioner. Ved efterforskningsboringen i Dybvad er der i den første VVM ansøgt om brug af 2.600 tons vand og mellem 124-260 tons kemikalier. (3.5) Da man ikke fra starten ved, hvilke jordbundsforhold, man borer ned i, er der opstillet forskellige scenarier med anvendelse af forskellige mængder og arter af kemikalier. En stor del af kemikalierne er mærkede med advarsler og som farlige. Det gælder for 35 – 84 % af dem. Når de bliver blandet med vand, fortyndes mudderet så meget, at det ikke længere skal klassificeres. Trusselsbillede fortolket af Greenpeace Men inden da skal der transporteres 123260 tons mærkede kemikalier til borestedet og de skal opbevares der, indtil de skal bruges. I projekter hvor der findes en risiko for miljøet, opererer tilsynsmyndighederne med et “worst case scenarie” – altså værst tænkelige uheld. Det har man i VVM-redegørelsen for prøveboringen ikke fundet nødvendig. Der er heller ikke udarbejdet en risikoanalyser for transport af boremudder til og fra borepladsen. Når boringen kommer ned til alunskifferlagene, udtages boreprøver for at se om de indeholder methan. Hvis det er tilfældet, fortsætter processen med de første test- fraktureringer. Her undersøges om gassen kan frigøres fra skiferlagene og i givet tilfælde, hvordan det gribes an. Hertil skal udarbejdes en ny VVM. Ifølge projekleder Henrik Nicolaisen fra TOTAL, skal der efterfølgende bores mindst 3 uafhængige afgrænsningsboringer. De skal alle viser rimelige forekomster af methan, før man går videre. Ved frakturering anvendes boremudder, der er betydeligt højere klassificeret med hensyn til farlighed end ved efterforskning. Når det har været i berøring med skiferlagene 3-4 km nede i jorden, vil det optage de tungmetaller og den radioaktivitet, der altid findes i sedimenter af biologisk oprindelse. Det er et åbent spørgsmål, hvor stor radioaktivitet der er til stede – men det er givet at den findes. Skifergasboringernes lokale påvirkning 31 Det materiale der kommer op fra de 2 km vandrette boringer, indeholder således både højt klassificerede kemikalier som tungmetaller og radioaktive stoffer. Før produktion skal en ny, detaljeret VVM udarbejdes. Anslået forbrug af vand og kemikalier ved efterforskning og frakturering. (3.1) *Fareklasse 4 er farligt affald. **Ved Totals efterforskningsboring anvendes mindst 5 % kemikalier, svarende til 123 tons. Vandrensning De lokale rensningsanlæg er ikke dimensioneret til at håndtere de enorme mængder kemikaliefyldt væske, som kommer fra boringer og især fra fraktureringsprocessen. Desuden er de uegnede til spildprodukter fra kemisk industri. Det betyder, at “borespåner”, borevæske og fraktureringsvæske skal transporteres til andre behandlingsanlæg, som findes på markedet til den type affald. NORD – det tidligere Kommunekemi, som ligger i Nyborg. 32 Skifergasboringernes lokale påvirkning Krater på Langøya i Norge, hvor restprodukter og slagger fra renseprocesserne fra frakturering af alunskifer i Vendsyssel bliver slutdeponeret. Dette omfatter dog ikke radioaktive stoffer. Det kan ikke siges med sikkerhed, hvor længe de forskellige væsker kan genbruges, og hvor ofte de skal udskiftes. Men der er tale om mange tusinde kubikmeter væske, og hvis man fordeler det på store tankvogne med en kapacitet på 30 tons, må man forestille sig kolonner med hundredvis af lastbiler. Hos NORD mener man ifølge marketingkoordinator Jesper Hansen ikke, at det giver problemer at håndtere det kemikalieholdige affald fra skifergasproduktion. Virksomheden har Nordens største tankkapacitet til formålet og kompetencen til at rense de kemikalier, der anvendes. Alle organiske tilsætningsstoffer opløses og neutraliseres ved opvarmning op til ca. 1200 grader. Slagger, som bl.a. indeholder tungmetaller, slutdeponeres i de norske fjelde. (Norsk NOAH) Til gengæld har virksomheden kun tilladelse til håndtering af radioaktive stoffer op til 0,1 Mbq/kg. Ved højere radioaktivitet skal materialet afvises og bortskaffes i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse. Hvor et eventuelt slutdepot skal anlægges, foreligger der ingen oplysninger om (3.3). Hvis der skal indvindes skifergas i stor skala i Vendsyssel, vil det være hensigtsmæssigt at finde en anden kilde til vandforsyning end grundvand og overfladevand. Det skal ligeledes garanteres, at alle vandige opløsninger – og navnlig fraktureringsvæsken – kan renses så godt, at vandet efterfølgende kan indgå i naturens kredsløb. Endelig bør der udarbejdes en beredskabsplan for et “værst tænkeligt uheld” for at tage højde for den ikke-målbare risiko for menneskelige uheld i forbindelse med transport og brugen af kemikalier. Skifergasboringernes lokale påvirkning 33 4. Kemikalier ved frakturering Af Ulla Ethelberg, cand.scient. Det vand, der pumpes ned i borehullerne, tilsættes kemikalier foruden fint sand, kaldet boremudder. Kemikalierne har forskellige funktioner såsom at holde sandpartiklerne svævende i vandet, nedsætte vandets gnidningsmodstand, hindre rustdannelse, hindre bakterievækst, justere surhedsgraden af skiferen osv. Ifølge Gasunion (4.1) udgør kemikalierne ved frakturering ca. 0,5 % af vandet, hvilket for en enkelt frakturering med 15.000 m3 vand (15.000 tons vand)svarer til 75 tons kemikalier. Vandforbrug ved én frakturering Vandforbrug ved én frakturering. Licenshaver, Total, anslår vandforbrug pr. frakturering til kun 4.000 tons hvilket giver 20 tons kemikalier (4.2). 15.000 m3 = 15.000 tons vand 75 tons kemikalier I USA er der anvendt 750 forskellige kemikalier til frakturering, men ikke i samme boring (4.2). Valget af kemikalier afhænger af jordbundsforhold, boredybde osv. samt det 34 Kemikalier ved frakturering Ved TOTALs prøveboring i Dybvad anvendes 2.600 tons vand og 260 tons kemikalier, altså 10% kemikalier (4.12) omgivende samfunds accept.En del af kemikalierne er ikke farlige såsom guargummi, der også anvendes som fortykningsmiddel i fødevarer. Eksempler på ufarlige kemikalier, der anvendes ved frakturering. Men der er også en hel del farlige kemikalier i forhold til mennesker og miljø. Eksempler på akut giftige kemikalier. Eksempler på kemikalier, der skader mennesker på længere sigt. Kemikalier ved frakturering 35 Eksempler på miljøskadende kemikalier. Europaparlamentet har udgivet en rapport om miljø og sundhed ved udnyttelse af skifergas (4.3). Det fremgår heraf, at en væsentlig del, nemlig 80 % af de tilsatte kemikalier, er farlige. Indholdet i fraktureringsvæsken anvendt i “Goldenstedt Z23” i Nedersachsen i Tyskland Figur 2. EU-parlamentets vurdering af kemikalierne anvendt ved frakturering (4.3). Ved TOTALs prøveboring i Dybvad anvendes op til 260 tons kemikalier, hvoraf 225 tons er mærkede som farlige, dvs.at borevæsken kan indeholde ca. 10% kemikalier, hvoraf ca. 85% er mærkede som farlige (4.13). 36 Kemikalier ved frakturering Radioaktivitet Både i Norge i området omkring Oslo, i Skåne og på Bornholm kan skiferlagene findes betydelig tættere på overfladen. Disse skiferlag er af samme geologiske oprindelse som skifrene i Vendsyssel og Nordsjælland. De har et højt indhold af radioaktive stoffer, både i form af gassen radon og af tungmetaller som uran. (Se kapitel 5 om skifers oprindelse). Ifølge geologen Buchardt (4.4) indeholder denne skifer de højeste urankoncentrationer kendt fra nogen sortskifer. I 60’erne forsøgte man i Sverige at oparbejde uranforekomsterne fra Skåne som brændsel til atomkraftværker. Det blev opgivet, da indholdet ikke var højt nok. Skiferlaget indeholder også andre tungmetaller som bly, nikkel og kobber. Disse stoffer vil også føres op med vandet fra boringerne. Svovlbrinte En af de ældste livsformer. Forstenet algekoloni, 2.100.000.000 år gammel. Fra Naturhistorisk Museum i Wien. Selvom både tryk og temperatur er højt 4 km under jordoverfladen, findes jordens allerførste former for liv i form af mikroorganismer, der hygger sig med de rigelige svovlforbindelser, der findes i skiferlagene i form af sulfat i selve alunskiferen, KAl(SO4)4. De omdanner den til pyrit (svovlkis FeS2), som man ser som tætte sorte korn i skiferen (4.5) Mikroorganismerne tærer også på jernet i stålrørene, da deres stofskifte kan anvende jern. De lever uden ilt som det var tilfældet på jorden for 3,4 milliarder år siden. Ved tilførsel af vand med ilt vil der frigives svovlbrinte, H2S, der er en giftig gas, som også vil tære på rør og cement (4.6). Der tilsættes biocider til fraktureringsvæsken for at hæmme disse bakterier (4.7) Kemiske risici ved frakturering Ved borepladsen skal der håndteres mindst 20 tons kemikalier pr. boring som til dels kan genbruges i samme brønd. Men ifølge udvindingsselskabet Total er det ikke urealistisk med 6 - 20 samtidige boringer, hvilket betyder at den samlede mængde miljøskadeligt stof øges betydeligt (120-400 tons kemikalier). Ved TOTALs prøveboring (ikke fraktureing) i Dybvad anvendes op til 260 tons kemikalier, hvoraf 225 tons er mærkede som farlige (4.13). Dels skal kemikalierne køres til borepladsen og efter brug køres væk igen, forurenet med tungmetaller og mulig radioaktivitet. Selvom kemikalierne bliver meget fortyndet (0,5 %) og væsken dermed vil blive betragtet som ufarlige, er stofferne jo koncentrerede inden de tilsættes. For stoffer, der er miljøskadelige, skal der ofte endnu stærkere fortyndinger til, før de kan betragtes som ufarlige. Menneskelige uheld – især med de farligste kemikalier - vil udgøre en betydelig forureningsrisiko. Kemikalier ved frakturering 37 Ulykker kan ske Der er mange eksempler på ulykker ved boreanlæg. Væltede lastbiler med farlige kemikalier, eksplosioner osv. Alle olieselskaber har været udsat for ulykker. Både mennesker og miljø er gået til. Her er et eksempel, hvor Statoil tog ansvaret på sig: 28. juni 2014 opstod der brand med ca. 30 efterfølgende eksplosioner ved Statoils boreanlæg, Eisenbarth, i Monroe County, Ohio i USA (4.8). Ingen mennesker kom alvorligt til skade, men 25 naboer blev evakueret. Slukningsarbejdet tog flere dage og store mængder fraktureringskemikalier blev spredt i omgivelserne. I det nærliggende vandløb, Opossum Creek, døde ca. 70.000 fisk (4.9) Til sammenligning er her vist Totals boreanlæg i Frederikshavn Kommune. Billederne herunder er nogenlunde af samme størrelsesorden af dels området ved Eisenbarth boreanlæg markeret og Totals boreplads på Ovnstrupvej ved Dybvad, Frederikshavn Kommune. Der er langt flere naboer end 25 omkring Eisenbarth boreanlæg 38 Kemikalier ved frakturering Boreanlægget Eisenbarth ligger i Marcelleus Shale, et område med stor skiferforekomst og med høje boreaktivitet af forskellige firmaer. Siden 2010 er der boret 500 brønde bare i Ohio området af Marcellus (4.10). Det er bjergrigt og tyndt befolket, så der er få naboer til boreanlæggene. Brand og eksplosioner ved Eisenbart borepladsen ved Dybvad. Opossum Creek, som ikke kan ses på denne forstørrelse, ligger betydeligt længere væk fra Eisenbarth end Ovnstrup Bæk gør på Borestedet ved Dybvad boreanlæg. Alle politikere er enige om, at boringer skal foregå miljømæssigt forsvarligt, men der er ikke udarbejdet risikoanalyser for borestedet ved Dybvad. Ovnstrup Bæk Totals boreanlæg ved Dybvad 5. Dannelse af skifergas Af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning Indtil for få hundrede år siden hørte spørgsmålet om universets alder hjemme i teologien. Ud fra omhyggelige bibelstudier kunne en irsk biskop Ussher i 1650 bekendtgøre, at Jorden - og dermed himmelrummet - blev skabt lørdag aften d. 22. oktober år 4004 f.v.t. En alder af denne størrelsesorden var alment accepteret af videnskabsmænd helt op til 1800-tallet. I dag er “Big bang teorien” den mest udbredte teori for, hvordan universet opstod og siden har udviklet sig. Teorien fortæller ikke noget om, hvordan og hvorfor universet blev til, men kun om hvad der er sket efter big bang. For det var ikke kun universet, der blev til ved big bang, også selve tiden opstod her. Det giver derfor ikke mening at spørge om, hvad der var før big bang. Tiden, som vi kender den, eksisterede simpelthen ikke før. Ifølge big bang teorien blev universet født for ca. 13,7 mia. år siden. Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,5 milliarder år. Efter afkøling i ca. 600 millioner år får jorden de første faste klipper, og nogle 100 millioner år senere opstår det første liv. Først for ca. 600 millioner år siden opstår de første komplekse former for liv. For 500 millioner år siden var jordens gennemsnitstemperatur ca. 2o C højere end nu, og vandstanden ca. 180 m over den nuværende, så mange landområder var dækket af vand. Her (ved den røde pil) blev Skandinaven dannet for 500 millioner år siden. Skiferlag fra Danmark, Norge, Skåne og de baltiske lande er af samme oprindelse og forventes derfor at være ensartet. (Scotese) Det gælder også Baltika, det landområde som Skandinavien, og dermed Danmark, hører til. Baltika befandt sig dengang hvor Sydafrika ligger nu, så det lå i subtropisk område. En del var dækket af lavt vand, hvor encellede livsformer trivedes. På det tidspunkt skete en eksplosiv udvikling af nye flercellede livsformer, både planter og dyr. Indholdet af CO2 i luften var ca. 15 gange større end nu, mens iltindholdet var betydeligt mindre. Derfor var naturen ikke i stand til at nedbryde alt organisk stof. Døde bakterier, alger og andre levende organismer sank til bunds. Sammen med uorganisk materiale blev de til blandinger af slam og mudder. Gennem en periode på over 50 millioner år blev tykke lag af bundfald ophobet. I dag betegnes de som kildebjergarter, dvs. bjergarter med potentielle gas- eller olieforekomster. Dannelse af skifergas 39 Disse lag indeholder også en betydelig mængde af både tungmetaller og radioaktivitet. Det skyldes bl.a., at uran opløses lettere i havet end de fleste jordmineraler. Når de organismer, der levede dengang, optog små mængder af tungmetaller og radioaktivt materiale, blev mængden ophobet i slammet. Organisk materiale fra dette hav indeholder derfor flere tungmetaller og mere uran end gennemsnitligt for jordmineralerne. Den høje koncentration af CO2 i luften gav anledning til høj koncentration af kulsyre i havet. Denne kulsyre opløste uranforbindelserne. I den forløbne periode på 500 millioner år er der sket en betydelig omstrukturering af jordoverfladen. Store landområder flyttede sig rundt på kloden, stødte sammen og dannede nye kontinenter. Gennem forskydninger og bevægelser i jordens undergrund, blev nogle af disse opbyggede kildebjergarter presset dybere ned i jordlagene. Både den høje temperatur dybt ned i jorden og energien fra radioaktive stoffer har hjulpet med at omdanne det organiske materiale til methangas over flere millioner år (sumpgas, som det vi i dag kender fra søer og moser, kommer ligeledes fra organisk materiale, men her vil forrådnelse af bakterier skabe gas - på et geologisk splitsekund). Her ses et fossil af en ca. 500 mio. år gammel trilobit fundet på bunden af havet. Trilobiten er ca. 1,5 cm lang. Det er blandt andet aflejringer fra disse trilobitter, der har dannet det det organiske materiale, der senere er blevet til olie og gas. Det meste af den gas der blev dannet, er med tiden – nogle hundrede millioner år - vandret op gennem jordlagene og forsvundet ud i atmosfæren. Men noget gas er stødt på uigennemtrængelige lag og har dannet en gaslomme, fordi det ikke har kunnet komme videre. Det er fra sådanne afgrænsede felter, at der i dag udvindes gas i Nordsøen. Skifergasfelter er derimod flade og strækker sig over hundredvis af km². Forekomster af skifergas i dag (anslåede mængder i milliarder m3) 40 Dannelsen af skifergas 6. Skifergas i USA Af Kirsten Vesterager, cand.interpret. USA var pionér, med første boring i 1930erne og første frakturering i 1947. I løbet af de sidste ti år har skifergaseventyret betydet, at hver tyvende amerikaner nu bor i en afstand af halvanden km fra en skifergasboring (6. 1). Retten til skifergassen I USA er det den enkelte grundejer der ejer skifergasfund under sin jord, og ejerne vil ofte forpagte udvindingsretten til firmaer. En boring er mest produktiv det første år, hvor ca. 70 % af gassen udvindes. Derefter falder produktionen hastigt, og boringen plomberes typisk efter ca. 6 år (6.2). Miljøkrav Miljøkrav til boringer varierer fra stat til stat. F.eks. i Pennsylvania, hvor Marcellus-feltet indeholder kolossale mængder skifergas, er der en sikkerhedszone omkring en boring. Boringen skal være 150 m fra bygninger og private brønde og 100 m fra vandløb og vådområder. Den store mængde vand, der bruges ved frakturering giver problemer, da vand er ved at blive en mangelvare i Midtvesten efter tørke flere somre i træk (6. 3). Loven kræver at borekernen indkapsles af cement ned til mindst 15 meter under grundvandsniveau (6. 4). (I Danmark skal boringen omsluttes af cement helt ned til skiferlagene.) USA’s føderale miljølovgivning har traditionelt undtaget olie- og gasproduktion fra regulering. I 2015 blev et forslag om at skærpe lovgivningen endnu en gang stemt ned, så hydraulisk frakturering fortsat undtages for væsentlige bestemmelserne i miljølovene (6.5). Leverandørerne af giftige kemikalier er som patenthavere ikke forpligtiget til at afsløre den kemiske sammensætning af fraktureringsvæsken (6. 6). Når en skifergasbrønd ikke længere er rentabel, skal den ifølge loven forsegles så området kan bruges til sit tidligere formål. Produktionsselskabet skal stille kaution for en vis procentdel af anlægsprisen til genetablering af et borested. Men ikke alle tager deres ansvar så alvorligt, at der ryddes op efter sig. Dette gælder også, hvis investeringerne har været for optimistiske og udvindingfirmaet er gået konkurs (6.7). De amerikanske skiferlag ligger typisk fra 1500 til 3000 m’s dybde, mens grundvandet findes fra 60 m’s dybde og sjældent mere end 160 m nede. Skifergas i USA 41 Skifergasproduktion I USA blev der i 2013 hentet gas op fra 487.286 enkeltboringer. Ifølge tal fra den amerikanske energistyrelse, Energy Information Administration (EIA), blev skifergas i 2013 USA’s største naturgaskilde og tegnede sig for 40 % af den udvundne naturgas, mens resten blev hentet i konventionelle brønde (6.8). I 2014 blev der i alt hentet knap 350 mia. m³ (6.9). Statsstøtte til den fossile industri Det internationale Energiagentur (IEA) oplyser i sin årlige rapport, World Energy Outlook 2014, at fossil energi på verdensplan støttes med 550 mia. USD årligt i direkte tilskud. Energiselskaber er derfor utilbøjelige til at investere i renere energikilder. Olie, kul og gas har fået mere end fire gange så megen støtte, som de 120 mia. USD, der i 2014 gik til vedvarende energi som vind, sol og biobrændsel (6.10). Den fossile industri i USA er blevet begun- stiget med lige så store skattefradrag som vedvarende energi. Desuden er der givet indirekte støtte til atomkraft i form af skattefinansiering af værkernes byggeomkostninger (6.11). Lokale og statslige myndigheder bekriger hinanden I USA strides lokale og statslige myndigheder om hvem, der har ret til at give boretilladelse. Byråd i visse større byer i Colorado, Pennsylvania, Californien og Maryland har forbudt fracking, og deres ret til at gøre det bestrides af de energiselskaber og statslige myndigheder, som har interesse i hhv. indtjening til deres aktionærer og skatteindtægter. Senest har New York udstedt forbud mod fracking efter at statens højeste retsinstans sidste år slog fast, at bystyret kan bruge reglerne om zoner udlagt til forskellige formål til at forbyde fracking. I de berørte byer svinger opinionen med bystyrets sammensætning, så ingen lovgivning i forbindelse med fracking er stik-og nagelfast (6.12). “I USA er vi blevet klogere på skifergas ved at prøve os frem. Hvis vi havde kunnet se ind i fremtiden, er jeg overbevist om at vi ville have grebet udvinding af skifergas anderledes an (..) Jeg synes ikke at USA’s regering har levet op til sit ansvar.” Foto:Tom Jersø/ATV William M. Alley, Director, Sci. and Tech. National Groundwater Association, USA Udtalelse på møde hos GEUS, arrangeret af ATV d. 8. april. 2015 Ny viden Der er kommet en lind strøm af forskningsresultater om fraktureringens trusler mod folkesundheden i de områder, hvor der bores efter skifergas. I perioden 2009 til 2014 steg antallet af forskningsartikler med fagfælledømmelse fra 6 til 154 artikler i kendte tidsskrifter. I Maryland har over 100 ansatte i sundhedssektoren i februar 2015 skrevet under på et åbent brev til lovgiverne for at få deres støtte til at opretholde et stop for skifergasboringer i staten (6.13). 42 Skifergas i USA Jobs i skifergasindustrien Det har vist sig at være en misforståelse, at frakturering skaber tusindvis af jobs. Det er overvejende erfarne boreeksperter fra Texas, der er bud efter. De tegner sig for ca. 50 % af skifergasindustriens faglærte jobs, og rejser rundt til jobs i de øvrige skifergasstater. Det gavner ikke den lokale beskæftigelse (6.14). 7. Skifergas i Storbrittanien Af Merete Hjorth, cand. mag. I begyndelsen Erkendelse af den svindende mængde nordsøgas - og dermed udsigten til at måtte importere gas - fik fra 2007 Storbritannien til at kigge mod USA med henblik på landbaseret hydraulisk frackturering efter skifergas (shale gas). I 2011 udsendte den britiske regerings energi- og klimaudvalg en rapport, som blandt andet analyserede eventuelle virkninger på vandforsyning, energisikkerhed og udledning af drivhusgasser ved skifergasudvinding. På denne baggrund blev der samme år givet grønt lys til boringer i Storbritannien, og efterforskningen blev sat i gang. I juni 2013 anslog de britiske myndigheder at der alene i den nordlige del af England findes knap 4.000 milliarder m3 skifergas, langt mere gas end den samlede kendte mængde fra Nordsøen. Om gassen bliver nem at få op står hen i det uvisse, men kan blot 10 % hentes op, er der nok til 40 års forbrug. En gryende polemik i befolkningen fik regeringen til at love store summer i kompensation til lokalsamfundene. Efterhånden er der lavet prøveboringer på forskellige lokaliteter i både England, Wales, Skotland og Nordirland, men ingen kommerciel skifergasproduktion er sat i gang (7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 & 7.7). Fortsættelsen Tilhængere og modstandere af skifergaseventyret markerede sig tydeligt fra midten af 2014. Regeringen var klar til at udbyde licenser til efterforskning i nye store områder, som kunne involvere op til halvdelen af Storbritannien. Forventningerne handlede om vækst, jobs og forsyningssikkerhed. Modstanderne henholdt sig til tidligere rapporter om forøget lokal trafik, udfordringer med håndtering af det potentielt farlige spildevand fra hydraulisk frackturering, miljøpåvirkning og ’industrialisering’ af landområderne samt planer om at give licenser inden for nationalparkernes grænser. Skifergas i Storbrittanien 43 Modstanderne argumenterer også for nødvendigheden af at neddrosle udvindingen af fossilt brændstof i det hele taget. En regeringsrådgiver har hertil påpeget, at hvis en vindmøllepark skal producere den samme mængde energi som 10 borebrønde, kræves der et 700 gange større areal (7.8). Regeringen har fortsat fastholdt 100 % støtte til skifergasproduktion. Det har blandt andet medført, at man forbereder nye love, som skal tillade fracking i undergrunden uden grundejernes tilladelse. Trods omfattende protester fandt man ikke, at der var rejst problemstillinger som kunne modsige den overordnede politik (7.9). Fremtiden Selvom regeringen har erklærede grønne visioner og mål, gør den politiske ustabilitet i Østeuropa sit til at regeringen i stærkt samarbejde med industrien vælger skifergas som en lettere løsning end udviklingen af grønne visioner. Usikkerheden er stigende, idet hovedinvestorerne oplever voldsomme fald i aktiekurserne under modstandernes kamp for at standse forsøgene på at få skifergassen op. Det skotske selvstyre forsøgte at udsætte videre forsøg med fracking, for at få tid til en offentlig høring om den kontroversielle teknologi og få foretaget en vurdering af virkningen på folkesundheden. Det afslog parlamentet i Westminster, men er gået med til at skærpe tilsynet med udvindingen af skifergas. I Wales opstod der i februar 2015 et flertal for et “frackingfrit” Wales. Også Nordirlands regering tøver med at sætte den kontroversielle udvinding i gang. Labour fik flertal for et forslag om at forbyde fracking i nationalparker, naturskønne områder, steder af særlig betydning for videnska- 44 Skifergas i Storbrittanien ben og visse grundvandsbeskyttelseszoner. Nu er kun 60 % af de oprindeligt udmeldte efterforskningsområder til rådighed for skifergasindustrien. Som modtræk har regeringen meddelt, at selskaberne vil få tilladelse til at bore horisontalt under nationalparker og andre beskyttede områder, når blot borepladsen etableres uden for disse. (7.10, 7.11, 7. 12, 7.13, 7.14 & 7.15) 8. Skifergas i Kina Af Kirsten Vesterager, cand.interpret. Der er ikke tradition for at Kina selv udbreder sig på nettet med detaljer om, hvordan det går med udvinding af skifergas. Oplysningerne om efterforskning og produktion af skifergas i dette afsnit er baseret på rapporter fra vestlige institutioner og organisationer med adgang til kinesiske kilder. Både kinesiske og internationale olieselskaber lider under faldet i råolieprisen, og det rammer dyre skiferprojekter. Kinas største skifergasfelter (Advanced Resources International) Forekomster I Kina er skifergas statens ejendom. Det amerikanske energiministeriums energiagentur, EIA, har i sin seneste energianalyse og prognose for verdens reserver af skifergas (fra juni 2013) skønnet Kinas teknisk udvindbare reserver af skifergas til godt 30.000 milliarder m³. Kineserne mener selv at det er ca. 20 % mindre. (8.1 & 8. 2). Det er stadig usikkert, hvordan skifergasudvindingen kommer til at forløbe i Kina, da der mangler infrastruktur som rørledninger og vejanlæg samt adgang til avanceret boreteknologi. Disse forhold har fået Kina til at invitere udenlandske olieselskaber til at indgå partnerskab med Kinas statsejede selskaber. Markedet er næsten ureguleret, og eksisterende kontrakter giver ikke nye aktører økonomisk incitament til at gå i gang (8.3). Skifergas i Kina 45 Efterforskningen i Kina begyndte i 2005 og tog fart i 2013-14. Der var i februar 2015 udliciteret 52 felter og boret 400 brønde. Det er lykkedes at reducere produktionsomkostningerne med 30 % på de første 10 år. Men skiferlagene er meget forskellige og ikke alle er lige lukrative. (8. 3). For at lokke private selskaber til at investere i skifergasindustrien indførte Kina i 2012 statsstøtte til produktionsselskaberne. Efter planen halveres den fra i 2020. (8. 4). Konsekvenser for miljø og folkesundhed Det uafhængige World Resources Institute analyserede i februar 2012 situationen omkring udvinding af skifergas i Kina. Det ansås dengang for givet, at Kina vil handle socialt og miljømæssigt ansvarligt, vil regulere udvindingen i henhold til industriens standarder og tage ved lære af USA’s mangeårige erfaring med udvinding af skifergas. (8. 5) En af Kinas store udfordringer ved udvinding er vandforbruget ved fracking. De fleste større skifergasfelter ligger i områder med vandmangel. Godt halvdelen af de større kinesiske byer får deres vandforsyning fra grundvandet og det må sikres at den kemikalieholdige frackingvæske ikke forurener miljøet. Et faremoment i forhold til folkesundheden er, at de fleste felter ligger i områder med en befolkningstæthed på ca. 100 indbyggere pr. km², hvor spildevand med fracking-kemikalier deponeres i åbne bassiner (8.6). Fremtiden Der er delte meninger om hvorvidt Kina kan udnytte skifergassen til at danne bro fra en brun til en grøn energisektor. En rapport fra Overseas Development Institute, offentliggjort i april 2015 (8.11), konkluderer, at Kinas erklærede mål om at omstille til bæredygtig energi, bygger på et seriøst ønske hos politikerne. De politiske hindringer for at flytte sig fra teori til praksis omkring en afbalanceret grøn vækst er dog stadig betydelige. Den vedvarende energis stigende andel af energiforbruget skal styrkes ved at omstille kraftværker til gasfyring og på sigt oplagre gassen som buffer i et energinet domineret af vedvarende energikilder. 46 Skifergas i Kina Rapporten vurderer, at der ikke er tekniske hindringer for at bruge de nødvendige vandressourcer til fracking, men det kræver store udgifter til rensning af spildevandet til genbrug. Kina har ingen kontrolmyndighed, der kan overvåge og styre vandforbruget. Der findes heller ingen planlove for udlægning af arealer til råstofudvinding. Der er heller ingen standarder for boreanlæg eller regler for offentlighed omkring boringernes driftsikkerhed eller inddragelse af borgere i lokalområdet. Men Kina har ifølge rapporten mulighed for at undgå de børnesygdomme, som USA har oplevet. Der kan opstå problemer i gråzonen mellem den kinesiske regerings ønske om grøn omstilling og de lokale politikeres ønske om at formindske luftforureningen, men ikke nødvendigvis nedbringe drivhusgasudledningerne. Det politiske embedsværk er bureaukratisk tungt at omstille, og da der ikke er gennem- sigtighed i sagsbehandlingen, er der opstået en kultur, hvor man dækker over hændelser på følsomme områder. Derfor består risikoen for at skifergas vil blive undtaget fra vigtig regulering og kontrol, som kunne sinke udvikling og vækst og dermed underminere Kinas strategiske mål for energiforsyningen (8.11). 9. Skifergas i Ukraine Af Bjørn Tving Stauning Før det for alvor begyndte at knage i furerne mellem Ukraine og Rusland, kørte en uforsonlig strid om prisen på den russiske gas. Da Ukraine råder over Europas 3. største forekomster af skifergas, forekom det nærliggende at starte en egen produktion, for at slippe ud af afhængighed af russisk gas. I starten af 2013 indgik landet derfor en kontrakt med Shell på 10 mia dollars. Den gav selskabet ret til at udvinde skifergas i Yuzivska-provinsen i det østlige Ukraine. Det var den hidtil største skifergaskontrakt i Europa og kunne inkludere op mod 3.000 brønde (9.1). Sidst på året indgik landet endnu en aftale på 10 mia dollars med Chevron om udvinding i Olesska-provinsen (9.2). Senere ville den pro-vestlige regering sælge rettigheder i og omkring Krim-halvøen til italienske og franske selskaber. Hermed kunne vejen være banet for at gøre Ukraine til gasexportør og hermed bryde det russiske Gazproms monopol. Men inden planerne kunne realiseres var landet hvirvlet ind i en blodig borgerkrig. Dette kort over skifergasforekomsterne i Ukraine kan opfattes som en kommentar til de spændinger, der er opstået på Krim-halvøen og i den østlige del af Ukraine mellem russisk og vesteuropæisk interessesfære. Skifergas i Kina/Ukraine 47 10. De danske partiers holdninger Af Birgitte Benzon Bang tidl. byrådsmedlem, Halsnæs På baggrund af et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at stoppe eftersøgningen af skifergas, fandt en omfattende folketingsdebat sted om skifergas d, 30. april 2013 (10.1) Samtlige ordførere understregede et ultimativt og stålsat krav om maksimal sikkerhed, FØR en eventuel skifergasproduktion kunne igangsættes. Denne forsikring var utvetydig og enslydende. Derfor henvises overordnet til daværende klima- og energiminister Martin Lidegaards udtalelse fra folketingets talerstol. Jeg vil gerne give det helt ultimative tilsagn herfra, at der ikke bliver igangsat nogen skifergasproduktion i Danmark, hvis ikke vi er fuldstændig sikre på, at det kan gøres miljømæssigt forsvarligt. Martin Lidegaard Tidl. klima- og energiminister Folketings talerstol, 13. april, 2013 Lidegaards efterfølger som klima- og energiminister blev partifællen Rasmus Helveg Petersen. Trods gentagne forsikringer fra kommunale politikere i Frederikshavn Byråd om det modsatte, har han åbent erkendt, at aftalen med TOTAL også omfatter udvinding (10.2). Samtidig har han på vegne af Det radikale Venstre meldt ud, at hans eget parti nu er imod udvinding af skifergas i Danmark (10.3). Ministeren 48 De politiske partiers holdninger mente dog ikke, at den eksisterende aftale kan annulleres, og han er indforstået med en forestående kommerciel udvinding af skifergas i hele licensområdet Vendsyssel. Den nuværende klimaminister Lars Christian Lilleholt er positiv overfor skifergasudvinding. Han mener at Danmark bør sikre sig den økonomiske gevinst, hvis det kan ske indenfor miljølovens rammer. Hvordan er holdningerne i dag – 2 år efter debatten i folketinget? Energiordførerne for de politiske partier er blevet blev bedt om at redegøre for deres aktuelle holdning til skifergas i Danmark. De fleste fastholder de synspunkter, der kom frem ved debatten d. 30. april 2013. Thomas Danielsen (V), udvalgsformand (Tilslutter sig tidl. udtalelse fra Lars Christian Lilleholt) Det kan også bidrage til at skaffe indtægter til den danske stat. Så derfor kan vi støtte, at vi fortsætter med at undersøge mulighederne. Andreas Steenberg (RV) Hvis vi skal undgå uoverskuelige klimaforandringer, er vi nødt til at lade en stor del af verdens fossile brændstoffer blive i jorden. Derfor er Radikale Venstre imod udvinding af skifergas og imod at udstede flere tilladelser. Dog skal licensen for Vendsyssel ikke inddrages, fordi det vil skade Danmarks renommé ved fremtidige handelsaftaler med udenlandske investorer. Jens Joel, A (Tilslutter sig tidl. udtalelser fra Pernille Rosenkrantz-Theil) Når andre lande alligevel anvender gas og olie, og vi kan blive tvunget til at importere det, så virker det en lille smule tåbeligt ikke at bruge vores egne ressourcer i stedet for. Det er også vigtigt for os, at de naturressourcer, vi har – både i Nordsøen og på land – bliver taget i anvendelse, så vi ikke bliver afhængige af import andre steder fra. De politiske partiers holdninger 49 Pia Olsen Dyhr (SF) (Tilslutter sig tidl. udtalelser fra Steen Gade) Ud fra det foreliggende siger SF Nej til skifergasproduktion i Danmark og vi vil stille forslag om mere vidtgående og stramme betingelser for en eventuel fraking. Baggrunden er naturligvis erfaringen fra udlandet, som giver alvorlig bekymring over udvinding af frakinggas på land. Christian Poll (ALT) (Tilslutter sig tidl. udtalelse fra Uffe Elbæk) Der er langt flere fossile brændsler i allerede kendte reserver, end det er forsvarligt at afbrænde, hvis målet om at holde os under en temperaturstigning på 2 grader skal nås. Derfor giver det ikke mening at lede efter endnu flere og derved belaste miljøet yderligere. Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde skifergas Villum Christensen (LA) Liberal Alliances holdning er – ganske som i foråret 2013 – at vi generelt er imod, at politikere favoriserer eller udelukker bestemte energiteknologier efter forgodtbefindende. Mulighederne for udvikling i Danmark skal have mulighed for at blive undersøgt. Mette Abildgaard (K) Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at udtale sig om problematikken før folketinggruppen har været samlet efter valget. Der refereres til tidligere energiordfører Mike Legarth, som har udtalt, at det væsentligste for Danmark er jobskabelse og vækst. Derfor skal det undersøges, om der er skifergasressourcer, der kan indvindes. Det vil kunne gavne de svageste i samfundet, som jo vil have gavn af de ressourcer og penge, det vil kunne indbringe. 50 De politiske partiers holdninger Mikkel Dencker (O) Vi ser store perspektiver i udvinding af skifergas i Danmark – både af hensyn til selvforsyningen, men også af hensyn til økonomien. Statskassen kan få et stort provenu fremadrettet på grund af dette her. Dansk Folkeparti har ikke nogen intention om at udfase fossile brændsler, så derfor ser vi tilstedeværelsen af den her skifergas som en ganske god mulighed for at forlænge Danmarks selvforsyning med gas. Maria Reumert Gjerding (EL) Skal vi undgå katastrofale klimaforandringer, skal størstedelen af de kendte lagre af fossile brændsler blive i undergrunden. Det skal Danmark også tage ansvar for. Vi skal derfor hverken efterforske eller udvinde skifergas. Vi er et grønt foregangsland, som inspirerer andre lande i den grønne omstilling. Det skal vi udnytte, frem for at kaste os over et tvivlsomt eksperiment, der kan ende som en miljømæssig katastrofe. De politiske partiers holdninger 51 11. Andre mener... Danva Vi finder det bekymrende, at der efterforskes i et område af Nordjylland, hvor der i forvejen er væsentlige problemer med at finde rent grundvand til drikkevand. Det er afgørende, at VVM-undersøgelsen også medtager en undersøgelse af betydningen for grundvandsressourcer, der fremadrettet kan tænkes anvendt til drikkevand, og at alle risici indgår i vurderingen. Manglende viden må ikke være begrundelse for at negligere en risiko. Det taler imod udvinding af skifergas, at der er tale om et fossilt brændstof. Udvindingen kan således ikke bidrage til opnåelse af danske mål om fossilfri energianvendelse. Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til at lade skifergassen blive i undergrunden, da den vil bidrage negativt til den globale opvarmning og kan spænde ben for udviklingen mod mere vedvarende energi. DN mener, at Danmark skal have en fossilfri energiforsyning allerede i 2040. Derfor skal vi ikke søge efter en ny fossil energi, som kan rive tæppet væk under yderligere investeringer i vedvarende energi. Det er desuden usikkert, om udvindingen af skifergassen vil forurene det rene drikkevand. Det er en af vores vigtigste ressourcer, og så længe vi ikke ved, hvilke kemikalier de vil anvende til fraktureringen og hvilken sikkerhed der er for, at det ikke vil forurene vores grundvand, er udvinding af skifergas en tvivlsom affære. Vi skal lade tvivlen komme grundvandet til gode. Derudover vil den konkrete placering af boretårne og gassiloer sætte sit spor i naturen og landskabet, ligesom transport af gas til og fra udvindingsstedet vil få lokale konsekvenser. Concito Skifergas kan have et klimamæssigt potentiale, men kun under særlige forudsætninger, som sikrer, at det fortrænger brugen af kul. Det fordrer enten en betydeligt højere pris på CO2-kvoter og/eller kul eller en betydeligt lavere gaspris. Så længe ingen af disse forudsætninger er opfyldt, vil udvinding af skifergas i Europa blot øge den samlede mængde af fossile brændsler og dermed gøre ondt værre for klimaet. I den nuværende situation bliver spørgsmålet om, hvorvidt man skal udvinde skifergas 52 Andre mener... i Danmark, derfor en politisk beslutning, der alene handler om fiskale indtægter og forsyningssikkerhed og ikke om klimagevinster. Vælger man politisk at udvinde skifergassen, er det afgørende at sikre sig, at udvindingen hverken er en trussel mod grundvandet eller medfører store methan-udslip. Concito vurderer, at det er muligt at regulere disse forhold i en dansk og europæisk lovgivningsmæssig ramme. SKIFERGAS NEJ TAK SKIFERGAS NEJ TAK er et nationalt initiativ mod udvinding af skifergas. Formålet med initiativet er få stoppet alle planer om skifergasboringer i Danmark. Da den eksisterende tilladelser blev givet tilbage i 2010, skete det uden nogen form for politisk debat i Folketinget. Der skulle altså gå to år, før de politikere, der havde givet tilladelserne til prøveboringerne, valgte at sætte sig ind i de mulige konsekvenser for miljø og natur. Den manglende viden om de miljømæssige konsekvenser førte efterfølgende til, at klima- og energiministeren indførte et midlertidigt stop for uddelingen af nye tilladelser til prøveboringer. Stoppet får dog ingen betydning for de allerede uddelte licenser. Den tekniske høring gav efterfølgende anledning til en mængde opfølgende spørgsmål omkring de miljømæssige konsekvenser og viste med al tydelighed, at tilladelserne på ingen måde var givet på et oplyst grundlag. Greenpeace Danmark har på linje med de fleste andre lande forpligtet sig til målet om, at stigningen i den globale middeltemperatur skal holdes under 2 grader. Hvis det skal opfyldes, så skal mindst 2/3 af de allerede påviste reserver af kul, olie og naturgas forblive i undergrunden – heraf halvdelen af reserverne af naturgas. Derfor er det meningsløst at lede efter nye fossile reserver – og derfor skal eventuel dansk skifergas blive i undergrunden. Metan er en drivhusgas, der er 34-86 gange værre end CO2. Så med kun 2-6 procent udslip af metan ved skifergasproduktionen forsvinder klimafordelen i forhold til kul og olie. I USA har man målt et metanudslip på 4 % i Denver og 6-12 procent i Utah. Alunskifer er nordens mest radioaktive bjergart og har oftest et så stort uran-indhold, at den skal håndteres som radioaktivt affald. Foreløbigt skal dette radioaktive affald fra boringen transporteres til Risø, men hvor skal det deponeres? Der skal ikke spilles hasard med grundvandet, produceres miljøskadeligt spildevand og radioaktivt affald for at indvinde et fossilt brændsel, der ikke er brug for energiforsyningsmæssigt og som af klimamæssige grunde bør forblive i undergrunden. Andre mener... 53 12. Den historiske baggrund for udstedelse af licenserne til efterforskning og udvinding i Nordsjælland og Nordjylland Af Kirsten Gamst-Nielsen, cand.jur., Klima- og miljøstudiegruppen i Gribskov, Netværk til oplysning om skifergas Den 22. september 2009 indleverede advokatfirmaet Bech-Bruun på vegne af Devon en ansøgning om tilladelse til udvindelse af “unconventional gas deposits in the alun shale”. Samme dag orienterede Klima- og energiministeriet i et notat ministeren (på det tidspunkt var det stadig Connie Hedegaard) om, at der var modtaget en ansøgning i Åben-Dør proceduren om “tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i et område i den nordøstlige del af Sjælland og den nordligste del af Jylland”. Af orienteringen fremgik, at det er et selskab fra USA, Devon Energy Netherlands BV, der har søgt om tilladelsen. Man indstiller til ministeren, at hun orienterer sig i materialet. – Men ud over notatet er der kun henvist til et kortbilag. Hun fik ikke – på skrift – at vide, at der var tale om skifergas, medmindre man uden at notere det også har sendt hende selve ansøgningen. Det er ikke muligt at finde arkiverede meddelelser om modtagne ansøgninger, som ellers skulle være offentliggjort på ministeriets hjemmeside og heller ikke på energistyrelsens ditto. Den 1. oktober 2009 skulle der ligge en pressemeddelelse fra Devon – den ses ikke i de akter, vi har modtaget. Den 13. oktober 2009 får samtlige berørte kommuner en orientering om ansøgningen. Man nævner bare “Efterforskning og indvinding af olie og gas” og vedlægger kortbilaget. Den 20. oktober 2009 afholdtes et indleden54 Den historiske baggrund for udstedelse af licenser de møde mellem Energistyrelsen og Devon om ansøgningen. Den 24. november 2009 blev Lykke Friis lima-og energiminister. Den 15. januar 2010 ansøges om at opdele ansøgningen i hhv. Nordjylland og Nordsjælland. 25. januar 2010 foreligger udkast til arbejdsprogram med bilag for hhv. Nordjylland og Nordsjælland, som sendes til Devon til kommentar. De svarer pr mail 27. januar at de ikke har nogen bemærkninger. Den 20. maj 2010 foreligger redegørelse til energipolitisk udvalg fra Klima- og Miljøministeriet med bilag samt følgebrev. I følgebrevet omtales ansøgningen som handlende om “udvinding af kulbrinter”. Men i redegørelsen beskrives ansøgningen som omhandlende efterforskning og udvinding af olie og gas. I fremlagte materiale, står der intet om, at der er tale om efterforskning og indvinding af skifergas. Et citat fra redegørelsen: “Det er Energistyrelsens opfattelse, at gennemførelse af de efterforskningsarbejder, Devon Netherlands BV har tilbudt, vil resultere i ny viden om undergrunden i det pågældende område, hvor efterforskningen ikke hidtil har ført til fund af olie og gas. Energistyrelsen finder derfor, at ansøgningen bør imødekommes. På den baggrund vil der blive givet to nye tilladelser i Åben Dør-proceduren. Tilladelserne vil begge blive givet til Devon Energy Netherlands BV med en andel på 80 %. Nordsøfonden vil få tildelt den statslige andel på 20 %, der optræder i alle tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas, der gives i Danmark.” I ordlyden fremhæves det: “..at tilladelserne vil ikke fritage rettighedshaveren for at indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er nødvendige i medfør af undergrundsloven og anden lovgivning. Desuden betyder de to tilladelser ikke, at Devon Energy Netherlands BV på nuværende tidspunkt får tilladelse til indvinding, men alene har en fortrinsret til påviste olie- og gasforekomster, hvis vilkår og betingelser herfor i øvrigt til den tid kan imødekommes.” Sagen forelægges Energipolitisk udvalg til orientering den 27. maj 2010. På samme møde forelægges Nordsøfondens beretning for 2009. I den står blandt andet:“Som noget helt nyt vil vi i de kommende år også se en voksende interesse for at undersøge, om der kan produceres gas fra nogle af de skiferlag, der findes mange steder i Danmarks undergrund. En sådan gasproduktion har i de seneste år givet USA et meget væsentligt bidrag til den indenlandske produktion af gas.” lidt længere fremme står der: “På hver sin vis er alle disse efterforskningsmål teknologisk udfordrende, men har også væsentlige potentialer”. Udvalgsmedlemmerne har dog næppe nået at læse rapporten og har næppe vidst, hvad sagen reelt handlede om. Anne Grete Holmsgaard, SF, deltog i mødet og har siden udtalt: “Sagen fremstod som en af de ekspeditionssager, som vi får fremlagt rigtig mange af. Havde vi vidst, at der var tale om skifergas, havde vi gjort meget mere for at få belyst, hvad ministeren havde tænkt sig.” Udvalget svarer ministeren den 27.5. 2010, at henvendelsen har været forelagt udvalget, og at et mindretal (Enhedslistens medlem) ikke kan tilslutte sig en tilladelse til efterforskning og udvinding på nuværende tidspunkt. Dels er udledningen af klimagasser alt for stor, dels vil det være fornuftigt at have en afklaret strategi for den fremtidige energiforsyning, før man giver tilladelse til yderligere udvinding på dansk område. Den 5. juni 2010 udstedes begge tilladelser. I den “Energipolitiske redegørelse” som energiminister Lykke Friis havde afleveret til folketinget, fremgår det, at tilladelserne er givet som “kombinerede tilladelser”. Det betyder at selskabet har ret til at få tilladelserne forlænget, så længe man opfylder myndighedernes krav. Professor ved Syddansk universitet, Bent Ole Gram Mortensen siger om aftalen: “Der skal være en rigtig god grund til at sige stop på et senere tidspunkt, men det kræver at staten opfylder sin begrundelsespligt og redegør detaljeret for hvad det drejer sig om”. “Juridisk set kan staten vælge at bryde kontrakten, men med risiko for at selskabet lægger sag an med krav om erstatning.” I april 2015 erkender daværende klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen overfor TV2 Nord (12.1), at den aftale som forgængeren Lykke Friis indgik på vegne af den danske stat, OGSÅ omfatter udvinding af skifergas. Der er altså ikke kun tale om efterforskning, som flere politikere - bl.a. i Frederikshavn - gentagne gange har hævdet. Trods gentagne henvendelser er det ikke lykkedes at få en mere detaljeret redegørelse fra tidligere klima- og energiminister Lykke Friis. Den historiske baggrund for udstedelse af licenser 55 13. Et byråd kaster håndklædet Frederikshavn Kommune har siden foråret 2012 været involveret i TOTALs skifergasprojekt i Nordjylland. Samtidig har man stillet sig til rådighed for at betjene de mange henvendelser fra grønne organisationer, private, uddannelsesinstitutioner, styrelser, medier mv. i denne sag. Det har været en stor økonomisk belastning for kommunen. Politisk har emnet været til behandling i Frederikshavn byråd af flere omgange. Fra maj 2015 blev sagsbehandlingen overtget af miljøministeriet. Borgmester Birgit S. Hansen har sendt denne redegørelse: Birgit S. Hansen Borgmester, Frederikshavn 56 Et byråd kaster håndklædet Bo Christensen, pressefotos.dk Vi er meget tilfredse med, at Staten har overtaget opgaven omkring myndighedsbehandlingen, hvis/når der skal fraktureres i den nordjyske undergrund. Vurderingen af, om det er miljømæssigt forsvarligt at frakturere, er ikke ligetil. Staten har tilgængelige kompetencer i de forskellige styrelser, der kan vurdere miljøpåvirkningen. Forvaltningen i Frederikshavn Kommune har hverken ressourcerne eller evnerne til at håndtere et sådant afgørende spørgsmål. Jeg ved, at vores behandling af sagen omkring den dybe boring, er fagligt og sagligt i orden, men når det kommer til hydraulisk frakturering, er det vigtigt, at de rette håndterer opgaven. Udover den miljømæssige vurdering handler projektet jo også om en principiel holdning til dansk energipolitik - nu og i fremtiden. Hvis skifergas skal indgå i den danske energipolitik som fossilt brændstof, så er det ene og alene Folketinget, der bestemmer det. Derfor er det kun rimeligt, at sagen fremover skal afgøres af Staten og ikke 31 lokalpolitikere i Frederikshavn Kommune. Det ligger os meget på sinde i Frederikshavn Kommune at sikre, at projektet ikke risikerer at skade vores grundvand og det omgivende miljø. Det vil vi arbejde hårdt for – også selvom projektet i næste fase er i Statens hænder. Boreplatform ved Dybvad, Vendsyssel. 14. Rebel fra Frederikshavn Af Bjørn Tving Stauning Helle Madsen er medlem af venstres byrådsgruppe i Frederikshavn. I stedet for pr automatik at slutte op om partiets linje, fulgte hun sin indre fornemmelse og søgte på egen hånd at skaffe sig oplysninger om “ Foto: Kanal Frederikshavn Jeg har det godt med mig selv over, at jeg havde sagt nej fra starten. I 2011 kom TOTAL til Vendsyssel og fortalte om skifergas – og det gjorde de rigtig godt. Men jeg stillede det spørgsmål, om hvorfor de ikke måtte bore i Frankrig, hvor de kom fra – og det kunne jeg ikke få noget svar på. Og så bliver jeg jo bekymret. Hvorfor kommer de herop og borer, når de ikke må gøre det nede hos dem selv? Derefter gik jeg på nettet, for at lære mere om det. Jeg læste om hende der fik misfostre og sådan noget. Men så siger de, at det er 50 år siden, og at det kan man ikke bruge til noget. Men det er ikke 50 år siden, og man skal tænke på, at dengang de startede der, var det på et område på størrelse med Vendsyssel, hvor der ikke boede nogen – men det gør der her. Vi har stemt om det 3-4 gange. Første gang stemte jeg blank og fulgte dermed flertallet, men efterfølgende har jeg stemt nej. Jeg tænker hele tiden: “Hvis?”. Hvis det nu går galt, hvad så? Når vi i begyndelsen har sagt ja, så har vi også sagt ja til at udvinde skifergas. De bruger ikke 300 mio. kr. på en prøveboring – og så undlader at udnytte gassen. Ja, det er måske underligt at en venstrekvinde stemmer imod sin gruppe. Jeg bliver skifergas på internettet. Som den eneste fra sit parti, har hun derfor stemt imod eftersøgning af skifergas i Frederikshavn Kommune. Redaktøren har talt med hende. også drillet med det – på en kammeratlig måde, men de andre er godt klar over at det er min holdning. Jeg stemmer med hjertet – og med hjernen tænker jeg, at de investerer ikke 300 mio. kr. og så siger goodbye – de vil kæmpe for den gas. Der faldt en sten fra mit hjerte, da beslutningen blev overgivet til København. Men jeg tænkte også, at hvis de begynder at bore, så er det alligevel os det kommer til at gå ud over. Vi har jo sat det i gang. Jeg tror ikke på, at de vil sige nej derovre i Folketinget. Der har de ti sager, der lige skal i gennem, og så vinger de den af – det er jeg bange for. Men de skal ikke sætte noget i gang - og selvfølgelig har vi råd til at lade være. Mine partikammerater siger: “Jamen Helle – det ved du ingenting om”. Nej, siger jeg, jeg er nok den der har læst mest om det – og I kan glemme alt det om arbejdspladser – når de er færdige med at grave, så er der ingen arbejdspladser til os. Nogle gange skal man lytte efter, hvad ens indre siger. Frederikshavn Byrådssal d. 25. juni, 2014. Tilladelse til prøveboring vedtages med 27 for, 4 imod. En rebel fra Frederikshavn 57 15. Orientering om lovgivning Af Kirsten Gamst-Nielsen, cand.jur., Klima- og miljøstudiegruppen i Gribskov, Netværk til oplysning om skifergas Myndighedernes ansvarsfordeling ren forelægger sin hensigt om at ville give licens for Folketingets klima-, bygnings- og energiudvalg (tidligere energipolitisk udvalg). Igangsætningstilladelse på grundlag af plan for indvinding og dertil sigtende foranstaltninger gives af Energistyrelsen. Efterforskning og udvinding på en bestemt lokalitet kræver tilladelser efter planlovgivningen og miljølovgivningen. Disse gives af kommunerne og i visse tilfælde af Miljøministeriet /Naturstyrelsen. Lovgivningen hører under Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. De to områder i landet, hvor TOTAL og Nordsøfonden i 2010 har fået licens til efterforskning og indvinding, er henholdsvis størstedelen af Nordjylland og Nordsjælland. De licenser, der er givet til TOTAL, er betingede blandt andet af fremdriften i udnyttelsen af licensen. Licenserne er givet for 6 år og opdelt i faser. Hvis f.eks. fase 1 skal gennemføres i år 1-2, skal licenshaveren, når fase 1 er udløbet, enten forpligte sig til at starte på fase 2 eller levere licensen tilbage. Og så fremdeles. Som udgangspunkt vil licenshaveren søge at leje det jordareal, hvor man ønsker at efterforske. Men hvis jordejeren ikke er interesseret, gør undergrundsloven det muligt for klimaministeren at tillade, at kortvarige undersøgelser, f.eks. efterforskningsboring, gennemføres på fremmed ejendom, selvom det måtte medføre skade eller ulempe. Der skal gives fuld erstatning, og ved uenighed om erstatningens størrelse fastsættes den efter reglerne om ekspropriation. To ministerier, Energiministeriet (med Energistyrelsen) og Miljøministeriet (med Naturstyrelsen) samt en given kommune har hver sit lod i spørgsmål om udvinding af skifergas. Klima-, energi- og bygningsministeriet giver licenser til efterforskning og udvinding fra den danske undergrund efter reglerne i Lov om Danmarks undergrund – kaldet undergrundsloven. Energistyrelsen behandler ansøgninger og forbereder indstilling til ministeren. Ministe- Licens til efterforskning i Nordsjælland blev tilbageleveret i maj 2015. 58 Orientering om lovgivning Undergrunden og hvad der er i den, ejes af den danske stat, men licenshaveren kan udvinde, hvad der måtte findes. Grundejeren kan enten sælge sin jord eller leje den ud til TOTAL. Prisen aftales mellem parterne. Hvis ingen grundejer er villig, har staten mulighed for at skride til ekspropriation. Da Nordsøfonden, som er statsejet, ejer op til 20 % af licensen og dermed af det, der udvindes, har staten en stor økonomisk interesse i gennemførelse af efterforskning og udvinding. Sagsbehandling og offentlighed (høringer) Sidst i denne gennemgang findes en oversigt over de love og bekendtgørelser, der omtales i det følgende. Sagsbehandlingen i kommunen har flere faser med offentlige høringer og politisk behandling. Sagen behandles både efter planloven, miljøvurderingsloven samt vandforsyningsloven og eventuelt også efter miljøbeskyttelsesloven. Man skal være opmærksom på, at myndighederne ikke er forpligtet til at annoncere høringer og beslutninger i aviserne, men kan nøjes med offentliggørelse på egen hjemmeside. Vil man som borger holde sig orienteret og eventuelt bruge sin adgang til at komme med indvendinger, forslag osv., er man nødt til at holde øje med myndighedens hjemmeside, herunder dagsordner og referater fra udvalgs- og byrådsmøder. Og hvis kommunen har åbne postlister, kan man ad den vej holde øje med eventuelle anmeldelser af projekter. Miljøvurdering Når et efterforskningsprojekt uden fracking anmeldes, vurderer man i kommunen først, om projektet må antages at have en væsentlig indvirken på miljøet eller ikke nogen væsentlig indvirken. Forvaltningen (typisk plan og miljøforvaltningen) indstiller afgørelse til det relevante udvalg. Hvis beslutningskompetencen er delegeret til udvalget, kan afgørelsen træffes der, medmindre et medlem forlanger sagen behandlet i byrådet. Ellers behandles sagen først i udvalget og derefter i byrådet. Beslutter man, at der ikke skal miljøvurderes, offentliggøres afgørelsen sammen med selve anmeldelsen, en begrundelse for beslutningen og en henvisning til, hvor man kan finde yderligere informationer. Til støtte for vurderingen af om projektet kan antages at have en væsentlig indvirken på miljøet indeholder bekendtgørelsen om miljøvurdering lister over anlæg, der skal miljøvurderes, og over anlæg, der er forbundet med risiko, og som derfor eventuelt skal miljøvurderes. Desuden opregnes en lang række kriterier, der skal indgå i vurderingen. Hvis et efterforskningsprojekt derimod omhandler et anlæg med henblik på fracking direkte i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skifergas, skal der laves en miljøvurdering. Men også efterforskning uden fracking kan vurderes til at skulle VVM-vurderes. Bestemmelsen omfatter såkaldte risikoanlæg – f.eks. dybdeboringer. Hvis dybdeboringen hænger sammen med et anlæg, der automatisk skal miljøvurderes, skal boringen også miljøvurderes. Inden der kan udarbejdes en VVM-redegørelse, skal der foretages en såkaldt “scoping”. Det gælder for alle anlæg, som skal miljøvurderes, uanset om vurdering er obligatorisk eller om byrådet har truffet beslutning om vurdering. Scoping omfatter en kort beskrivelse af projektets hovedtræk med tilhørende offentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer og forslag, der ender med forslag til fastlæggelse af indholdet i miljøredegørelsen. Lovgivningen opstiller desuden krav til beskrivelsens indhold. Når kommunen har udarbejdet redegørelsen (dvs i praksis forholdt sig til og eventuelt suppleret bygherrens redegørelse) og den er blevet politisk behandlet, sendes den i høring i offentligheden i mindst 8 uger. Redegørelse (eventuelt revideret) samt eventuelle indsigelser forelægges derefter til politisk beslutning. En beslutning om at give tilladelse offentliggøres med 1) oplysning om indholdet af beslutningen, begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen, 2) en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger af anlægget, og Orientering om lovgivning 59 3) VVM-tilladelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til den. Hvis der indgår vandindvinding i projektet, skal eventuelle tilladelser gives efter reglerne i vandforsyningsloven, men tilladelserne må først gives, når VVM-proceduren er gennemført. Også afslag på tilladelse offentliggøres med begrundelse. Er der tale om et anlæg med fracking med henblik på efterforskning eller udvinding af skifergas, er det Naturstyrelsen og ikke kommunen, der varetager alt ovenstående. Når VVM-fasen er afsluttet – uanset om den er foregået i kommunen eller i Naturstyrelsen - skal kommunen tilvejebringe det nødvendige plangrundlag, inden tilladelse til iværksættelse af anlægget kan gives. Planlægning Der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, og der skal udarbejdes en lokalplan. Planerne skal sideløbende med udarbejdelsen vurderes efter loven om miljøvurdering. Begge forslag skal behandles i det relevante udvalg og i byrådet. Hvis der ikke er taget højde for skifergasindvinding i kommunens vedtagne og offentliggjorte planstrategi, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Der skal sideløbende hermed udarbejdes forslag til lokalplan. Eftersom det mest sandsynlige er, at ønskede skifergasboringer placeres i landzone, er det vigtigt at huske, at lokalplan for områder, der skal forblive landzone, kan indeholde bestemmelser om, at lokalplanen erstatter landzonetilladelse, og at der kan knyttes betingelser til en sådan bestemmelse. Forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg skal der (lige som ved scoping) indkaldes idéer og forslag, der indgår i planlægningsarbejdet. Indkaldelsen skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene. Offentliggørelse kan ske digitalt, og kommunen sætter selv fristen for indsendelse. Når kommuneplantillæg og lokalplan er vedtaget, offentliggøres de – det kan ske digitalt – sammen med en redegørelse og 60 Orientering om lovgivning med oplysning om høringsfrist på mindst 8 uger. Samtidig orienteres andre myndigheder, hvis interesser kan være berørt, herunder også Miljøministeriet, og en eventuel lokal nationalparkfond. Når høringsfristen er udløbet, kan planen vedtages endeligt. Hvis der er kommet rettidige indsigelser mod lokalplanen, kan denne dog først vedtages endeligt, når der er gået 4 uger efter høringsfristens udløb. Hvis der på grund af høringssvarene er indarbejdet væsentlige ændringer i planen, kan planen først endeligt vedtages, når de berørte, herunder også de hvis indsigelser er lagt til grund for ændringen, har haft mulighed for at udtale sig inden for en frist sat af kommunen. Hvis ændringerne er så væsentlige, at der reelt er tale om ny plan, skal hele planprocessen gennemføres endnu en gang. Miljøministeren kan gøre indsigelse overfor planer, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser – det kunne f.eks. være Fingerplanen – eller andre landsplandirektiver. Det gælder dog ikke, hvis der kun er tale om en uvæsentlig afvigelse. De endeligt vedtagne planer offentliggøres digitalt. Derefter kan tilladelserne efter planlovgivning og vandforsyningsloven gives. Men den endelige tilladelse til efterforskningsarbejdet gives af Energistyrelsen i henhold til undergrundsloven. Klagemuligheder Reglerne fastsætter, hvad der kan klages over, og hvem der har ret til at klage. Klager indgives til Natur- og Miljøklagenævnet. Der kan klages over landzonetilladelser givet at kommunen og over Miljøministerens afgørelser i sager, hvor ministeren har overtaget kommunens opgaver og beføjelser (som f.eks. VVM-vurdering af fracking i forbindelse med skifergasudvinding). Det er dog kun retlige spørgsmål, der kan klages over. Det vil sige formelle fejl i sagsbehandlingen. Der kan også klages over kommunens og Miljøministerens afgørelser vedrørende VVM-tilladelser i øvrigt. Som udgangspunkt skal man have en retlig interesse i en afgørelse for at kunne klage over den. Men kredsen af klageberettigede er udvidet i forhold til følgende afgørelser: landzonetilladelser,VVM-tilladelser samt Miljøministerens afgørelser i de sager, hvor ministeren har overtaget kommunens opgaver og beføjelser. Her kan også landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse, også klage – forudsat de har mindst 100 medlemmer og kan dokumentere deres formal ved vedtægter og love. Forløbet i Nordjylland Sagens gang illustrerer meget godt, hvordan blandt andet planlovgivningens regler administreres på kommuneplan. TOTAL anmeldte d. 1.10.2012 et efterforsknings-boreprojekt i Dybvad til Frederikshavn kommune. Fire måneder efter modtagelsen af anmeldelsen fra TOTAL indstillede forvaltningen til Plan- og Miljøudvalget at give landzonetilladelse uden VVM –vurdering. Byrådet besluttede imidlertid, at der skulle laves en VVM-vurdering. Redegørelsen blev udarbejdet af TOTALs rådgivere. Vurderingen blev sendt i offentlig høring. Indsigelserne blev indarbejdet i VVM-vurderingen. Næste skridt var en miljørapport og et lokalplanforslag med forslag til kommuneplantillæg. Disse forslag blev sendt i høring – og der kom mange indsigelser. I sommeren 2014 – knap to år efter anmodningen – besluttede byrådet at godkende såvel VVM-vurdering som lokalplan med kommuneplantillæg, og at give tilladelse til efterforskningsboring. Der er indgivet en del klager til Natur- og Miljøklagenævnet over sagsbehandlingen, men det medfører ikke udsættelse af foreberedelserne til borearbejdet. To måneder efter, at TOTAL modtog tilladelsen til efterforskning, anmeldte man fase 2 i projektet - boring med fracking, til Naturstyrelsen. Med virkning fra 10.november 2014 er det nemlig Naturstyrelsen, der behandler sager om anlæg, der involverer fracking udelukkende i forbindelse med efterforskning og udvinding af skifergas. Anmeldelsen var nødvendig i forhold til overholdelse Boreplads i Dybvad, maj 2015. Orientering om lovgivning 61 af tidsfrister i licensen, da den ellers ville bortfalde. Licensens faseopdeling blev ændret i 2012, således at den oprindelige fase 2 blev erstattet af en efterforskningsboring, som TOTAL medio 2012 forpligtede sig til at gennemføre, og som TOTAL, afhængig af boringens resultater, kunne beslutte at ansøge om en testproduktion med det formål at evaluere alunskiferen som en økonomisk rentabel skifergas ressource. Når TOTAL til sin tid ønsker VVM-processen sat i gang, er det således Naturstyrelsen der vurderer, sender i høring og i den sidste ende godkender eller afviser anmodningen. Efter en eventuel godkendelse skal kommunen så i gang med iværksættelse af plangrundlag med tilhørende offentlighedsfaser. Planloven har fra sin første udgave i 1991 indeholdt en bestemmelse, der giver Miljøministeren mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens opgaver i sager af større betydning. I maj 2015 overtog ministeriet ansvaret for den fremtidige miljøvurdering af den igangværende prøveboring i Nordjylland Forvirret? Ikke det fjerneste… Akvarel: Liv Schmidt, 4 år 62 Orientering om lovgivning uden frackturering. Det er derfor også Naturstyrelsen, der vurderer, om der f.eks. skal foretages ny VVM-vurdering, hvis der anvendes kemikalier, der ikke er omfattet af den hidtidige VVM. Frederikshavn kommune har fortsat ansvaret for VVM-redegørelse og tilladelser og tilsynet med boreaktiviteterne. Nordsjælland I og med tilbageleveringen af licensen har TOTAL tabt retten til efterforskning og udvinding. Skulle et andet selskab være interesseret i at søge tilladelse, skal hele proceduren med behandling af ansøgningen og godkendelse af det pågældende selskab, høring af kommuner m.fl. og forelæggelse for Klima- og energiudvalget gå om, medmindre regeringsbeslutningen om stop for licenser til udvinding af skifergas fortsat står ved magt. De resultater vedrørende kulbrintepotentialet, som TOTAL har fundet i den gennemførte del af efterforskningsfasen, skal ifølge tilladelsens bilag “Arbejdsprogram” fremsendes til Energistyrelsen ved tilladelsens ophør. Om man kan få aktindsigt i resultaterne foreligger ikke. Oversigt over love og bekendtgørelser Se dem på Retsinformation.dk – men vær opmærksom på senere ændringer i teksten – det vil fremgå i højre side af websiden. Lovgivning (love, bekendtgørelser, vejledninger) Undergrundsloven (lbkg.960 13/9/2011) Bkg. 56 4/2/2002 om indsendelse af prøver og andre oplysninger om Danmarks Undergrund. Bkg. 1032 23.8.07 om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktivitet. – med ændringer i bkg. 920 14.7.10 - udstedt m. hjemmel i bl.a. undergrundslovens §25 stk.3 (2007-udgaven) Bkg. 419 2.6.05 om betaling af gebyr i forbindelse med visse tilladelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Udstedt med hjemmel i undergrundslovens §4 stk.2 og 5 stk. 4 (2002-udgaven). følgende bkg. gælder kun til søs, men nævnes for sammenlignings skyld: Bkg. 632 11/6/2012 om vvm-vurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger m.v. off shore. (afløser 684 23.6.11 / 359 25.3/10/884 21/9/00) - Lov om planlægning (lbkg. 587, 27.5.2013) Bkg. 1510 15.12.10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (vvm). – udstedt med hjemmel i lovens §§11g stk.4, 11h,11i m.fl. Vejledning 9339 12/3/2009 om VVM i planloven. ( god at få forstand af!) Bkg. 1666 14/12/2006 om kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer. Se også lov om miljøbeskyttelse. Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet (fingerplanen) 2007 – som nu er til revision (fingerplan 2013) Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lbkg. 939 3.7.2013 Vejledning 9664 18/6/2006 om miljøvurdering af planer og programmer. Lov om naturbeskyttelse (lbkg. 951 3/7/2013) Bkg. 1510 15.12.10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (vvm), udstedt med hjemmel i lovens §67 stk.2 (se også under planloven). Lov om miljøbeskyttelse (lbkg.879 26.6.2010) Bkg. 1666 14712/2006 (kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer). (denne bekendtgørelse omfatter dog ikke udvindingsindustriens aktiviteter i forbindelse med efterforskning, udvinding og forædling af stoffer af mineralsk oprindelse i miner, stenbrud og ved boringer, medmindre der i forbindelse med udvinding og efterforskning sker kemisk og termisk forædling og hermed forbunden oplagring, for så er disse aktiviteter alligevel omfattet af bekendtgørelsen. Lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader – nr. 466 17.6.2008 Vejledning 9439 af 2/7/2008 om miljøskadelovens skadebegreb. (loven anvendes på bl.a. overhængende fare for miljøskade på f.eks. vandressourcer, hvor afgørelse efter bl.a. miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven refererer til denne lov. Loven kan dog ikke anvendes før den pågældende virksomhed/aktivitet er i gang.) Oversigt over love og bekendtgørelser 63 16. Noter og referencer 1.1 GEUS: N.H. Schovsbo,: ”Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark” (29. 05. 2012) 1.2 GEUS: N.H. Schovsbo, reservoirgeolog ”Vurdering af skifergasressurcen i Danmark, IDA (13. 05, 2013) 1.3 Buchard, Nielsen og Schovsboe: ”Alun i Skiferen i Skandinavinen”. Geologisk Tidsskrift, hæfte 3, pp 1-30 ( 05.09.1997) 1.4 IGU: International Gas Union: Arbejdsrapport for 2009-2012. Juni, 2012. 1.5 EU: European Parliament: Directorate General for Internal Policies: Impacts of shale gas and shale oil extraction on environment and on human health. 20110715ATT24183EN 2.1 Hughes, David februar, 2013; http://www.postcarbon.org/drill-baby-drill/ 2.2 Concito: http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/skifergasrapport_010213_0.pdf 2.3 CEESA: http://www.ceesa.plan.aau.dk/ 2.4 BP: “Unburnable Carbon – Are the World’s financial markets carrying a carbon bubble?” 2.5 EU: European Parliament: Directorate General for Internal Policies: Impacts of shale gas and shale oil extraction on environment and on human health. 20110715ATT24183EN 2.6 http://www.ceesa.plan.aau.dk/digitalAssets/32/32645_ceesa-faktaark.pdf 3.1 IGU: International Gas Union: Arbejdsrapport for 2009-2012. Juni 2012 3.2 EU: European Parliament: Directorate General for Internal Policies: Impacts of shale gas and shale oil extraction on environment and on human health. 20110715ATT24183EN 3.3 Sundhedsstyrelsen.2013. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/nyt-eu-straalebeskyttelsesdirektiv 3.4 http://frederikshavn.dk/Dokumenter%20til%20mappevisning/Bilag%20-%20Efterforskning%20efter%20skifergas/B)%20VVM,%20inkl.%20miljørapport.PDF 4.1International Gas Union: Arbejdsrapport for 2009-2012. Juni 2012. 4.2 http://www.fracfocus.org/chemical-use 29. MAJ 2015 4.3 European Parliament: Directorate General for Internal Policies: Impacts of shale gas and shale oil extraction on environment and on human health. 20110715ATT24183EN 4.4 Buchardt, Nielsen og Schovsboe: Alun Skiferen i Skandinavien. Geologisk Tidsskrift, hæfte 3, pp. 1-30, København, 1997-09-05 4.5 Muzer & Stam: The Ecology and Biotechnology of Suphate-reducing Bacteria. Nature Reviews.Microbiology, Vol 6, june 2008 4.6 Gorby, Yuri: geomikrobiolog: http://www.youtube.com/watch?v=tssuNWKyLSI. 29.05.2015. 4.7 Efterforskningsboring Vendsyssel-1. Notifikation og projektbeskrivelse til brug for VVMscreening. Oktober 2012. 4.8 http://www.ohioincidentresponse.com/go/doc/5635/2198001/ 29. april 2015 4.9http://www.tu.no/petroleum/2014/08/07/her-gar-statoils-fracking-anlegg-opp-i-royk?utm_source=newsletter-2014-08-07&utm_medium=email&utm_campaign=newsletter 29. April 2015 4.10 http://www.fractracker.org/2013/01/oshalehits500/ 20. Maj 2015 4.11 https://www.google.dk/maps/@39.6745592,-80.9277866,16z/data=!3m1!1e3 29. maj 2015 4.12https://www.google.dk/maps/place/Ovnstrupvej,+9352+Dybvad/@57.2859902,10.2610011,13z/ data=!3m1!1e3!4m2!3m1!1s0x464f291dcd9c421f:0xc7846058028e82c3?hl=da 29- maj 2015 4.13 Efterforskningsboring Vendsyssel-1– Skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport, bil 7. Rambøl 2014 6 1: http://archive.onearth.org/articles/2014/07/natural-gas-cleaner-than-coal-but-the-boom-iswreaking- 64 Noter og referencer havoc-on-rural-america 6.2: http://geology.com/royalty/production-decline.shtml 6.3: https://www.ncdc.noaa.gov/sotc/drought/201506 6.4: http://fracfocus.org/water-protection/drilling-usage 6.5: https://en.wikipedia.org/wiki/Exemptions_for_hydraulic_fracturing_under_United_States_federal_law 6.6: http://fracfocus.org/chemical-use/chemicals-public-disclosure 6.7: http://www.eia.gov/todayinenergy/detail.cfm?id=18951 6. 8: http://www.eia.gov/dnav/ng/ng_prod_sum_dcu_NUS_a.htm 6. 9: http://www.eia.gov/beta/api/qb.cfm?sdid=NG.NGM_EPG0_FGS_NUS_MMCF.M 6.10: http://www.bloomberg.com/news/articles/2014-11-12/fossil-fuels-with-550-billion-in-subsidyhurt-renewables 6. 11: http://en.wikipedia.org/wiki/Energy_subsidies#Allocation_of_subsidies_in_the_United_States 6.12: http://www.nytimes.com/2015/01/04/us/heavyweight-response-to-local-fracking-bans. html?_r=0 6.13: http://ecowatch.com/2015/02/06/fracking-moratorium-maryland/ 6.14: http://theconversation.com/the-false-promise-of-fracking-and-local-jobs-36459 7.1: http://www.groundwateruk.org/PrintView.aspx?i=127 UK Groundwater Forum 7.2: http://www.bgs.ac.uk/research/energy/shaleGas/bowlandShaleGas.html British Geological Survey (BGS) 7.3: http://en.wikipedia.org/wiki/Shale_gas_in_the_United_Kingdom Wikipedia, the free encyclopedia 7.4: https://www.gov.uk/oil-and-gas Klik videre på ”ONSHORE OIL AND GAS” Department of Energy and Climate Change (DECC) (energi- og klimaministeriet) 7.5: http://energiwatch.dk/Energinyt/ 1) Skriv titlen på artiklen “UK har meget mere skifergas end forventet” i søgefeltet. 2) Scroll ned til artiklen, dateret 27.06.2013. 7.6: http://www.cuadrillaresources.com Produktionsselskab 7.7: http://www.centrica.com Forsyningsselskab 7.8: http://www.telegraph.co.uk/news /earth/energy/fracking Telegraph Media Group med flere artikler om ’fracking’ 7.9: http://en.wikipedia.org/wiki/Trespass_in_English_law Wikipedia om ’trespass laws’ vedrørende ejendomskrænkelse 7.10: http://www.desmogblog.com/print/8932 med status ved starten af 2015 7.11: http://thinkprogress.org/climate/2015/02/05/3619612/wales-says-no-to-fracking/ Artiklen “Wales says no…” med status for hele UK pr. første uge af februar 2015 7.12: http://www.desmogblog.com/print/9089 Artikel om endeligt grønt lys for ’fracking’ i nationalparker og beskyttede områder 7.13: http://www.desmog.uk/print/9086 Artikel om prisfaldet i ’fracking’ aktier 7.14: http://www.drillordrop.com/news-update Overskrifter dag-til-dag fra Drill or Drop med links til artikler 715: http://www.drillordrop.com/opposition Alverdens meningstilkendegivelser, Drill or Drop 8. 1: http://www.eia.gov/analysis/studies/worldshalegas/ tabel 6 8. 2: Newsbase, NRG Issue 58, “Digging Deeper: What to Expect from China’s Shale Gas Production”, January 2015, page 7 and Newsbase, NRG Issue 54, “Confusing signals on Chinese shale,” Noter og referencer 65 September 2014, pages 24-26. 8. 6: http://www.andrewsspeed.com/chinas-unconventional-gas-production-slow-but-steady-progress/ 19. april 2015 8.3: http://esi.nus.edu.sg/docs/default-source/default-document-library/international-outlookfor-unconventional-gas-and-implications-for-global-.pdf : februar 2015, Energy Studies Institute. 8. 4: http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-04-29/china-cuts-subsidies-for-shale-gas-developersthrough-to-2020 Statstilskud til skifergasproduktion reduceres. 8. 5: World Resources Institute: http://www.wri.org/publication/testimony-chinas-prospects-shalegas-and-implications-us 8. 6: http://www.andrewsspeed.com/chinas-unconventional-gas-production-slow-but-steady-progress/ 19. april 2015 8.7: http://www.odi.org/sites/odi.org.uk/files/odi-assets/publications-opinion-files/9609.pdf Overseas Development Institute Report, April 2015, Can fracking green China’s growth?, Executive summary. 9.1 Ingeniøren. 22.10.2013 9.2 Dagbladet Information 02.04.14 10.01 http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/B65/BEH1-90/forhandling.htm#dok 10.2 http://www.tv2nord.dk/artikel/347472:Stationsforstanderen--Politikerne-har-lavet-gasaftale-med-bind-for-Oejnene 10.3 http://www.tv2nord.dk/artikel/347343:Regionale-nyheder--Minister--Total-maa-gerne-udvinde-skifergas 12.1 http://www.tv2nord.dk/artikel/347343:Regionale-nyheder--Minister--Total-maa-gerne-udvinde-skifergas 66 Noter og referencer Et udsnit af nyere rapporter, videnskabelige artikler og bøger Skifergas - En gevinst for klimaet? (1,7 MB) Sprog: dansk. Rapport fra Concito (Danmarks grønne tænketank), der belyser hvorvidt udvinding af skifergas i Danmark og resten af Europa vil være en gevinst for klimaet. Skifergas i Danmark (opdateret 2015) TOTAL og Nordsøfondens redegørelse for muligheder for udvinding i Danmark http://www.skifergas.dk Analysis of reserve pit sludge from hydraulic fracturing (122,5 KB) Sprog: engelsk. Amerikansk analyse af indholdet af radioaktivt materiale i boremudder fra amerikanske boringer. Shale and Wall street (1,4 MB) Sprog: engelsk. Amerikansk rapport der undersøger Wall Streets investeringsbankers rolle i det amerikanske skifergaseventyr og det seneste fald i naturgaspriserne i USA. Has US Shale Gas Reduced CO2 Emissions? (1,3 MB) Sprog: engelsk. Amerikansk rapport fra oktober 2012 der stiller spørgsmålstegn ved om den amerikanske satsning på skifergas overhovedet har nedbragt udledningen af CO2. Impacts of shale gas and shale oil extraction on the environment and on human health Sprog: engelsk. EU rapport om skifergas. Golden Rules for a Golden Age Sprog: Engelsk. Det Internationale Energiagentur (juni 2012) Den store omstilling (2013) Sprog: Dansk. Jørgen Steen Nielsens epokegørende bog om den virkelighed, vi befinder os i. Occupy World Street (2013) Sprog: dansk. Ross Jackson. Mekanismer i en økonomisk verdensorden med energikriser og politiske sammenbrud. Air pollution and natural gas operation (164,3 KB) Sprog: engelsk. Amerikansk rapport der undersøger sammenhængen mellem luftkvalitet og udvinding af gas. Andre kilder Frack Free Network Dangers of Fracking Ingeniørens temaside - Skifergas i Danmark The Guardian (temaside) The New York Times (temaside) The Huffington Post (temaside) Skifergas nej tak Danmarks Naturfredningsforening Greenpeace Et udsnit af rapporter, videnskabelige artikler og bøger 67 Skifergas i Danmark Med studiet af skifergas dykker vi ned i en anskueliggørelse af kontinenters skabelse, globale istider og livets opståen. Den gas der findes indlejret i alun skiferlag 4.000 meter nede i den danske undergrund, blev dannet for 600 millioner år siden af primitive organismer gennem en periode på 50 millioner år. Kongeegen Da det 2.000 år gamle egetræ øverst på siden blot var en spire, var jorden en planet med umådelige rigdomme. Men også med krige og ufred - og sygdomme og sult. I dag har vi opbrugt de fleste af de skatte, som verden har ophobet gennem hundrede af millioner af år. Og med vores iboende kreativitet har vi tæmmet ilden, skabt hjulet, dampmaskine, elektricitet og cykler - men også modbydelige mordvåben. Krige og ufred er her stadig - og sult og sygdomme er langtfra udryddet. Men indeni er vi stenaldermennesker. Gennem en million år er vores arvemasse udviklet og tilpasset til overlevelse på stepperne. Vor nordeuropæiske civilisation var kun i sin vorden, da Kongeegen satte agern for første gang. Kan vi med al vores teknologiske formåen tænke endnu 2.000 år frem – eller blot 20..? Med tilbageleveringen af licensen til eftersøgning af skifergas i Nordsjælland, står Vendsyssel nu isoleret som det eneste udvindingsområde i Danmark. Men spørgsmålet om satsning på skifergas er ikke et anliggende, der kun angår vendelboerne.
© Copyright 2024