1. No category

AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Nummer 137 - December 2013 - 9. årgang
Redaktørens spalte
Først af alt: Glædelig jul til dig kære læser af AKTbladet. Uden
dig ville det være omsonst at lave bladet. Dette blad er nummer
137 og fra næste nummer går vi ind i 10. årgang. Snart er det Nytår, så er det vi skal lave Nytårsforsætter - lav nu nogle realistiske
og gode fortsætter.
Det er også her ved årsskiftet, vi må kigge i krystalkuglen og se
hvad næste år vil bringe.
Jeg har pudset krystalkuglen, og det jeg ser, som vil ske næste år
er:

De lærere der har mulighed for det går på pension fra 1. august.

De lærere som har små børn søger om ansættelse på nedsat
tid.

Mange skoler har endnu ikke, ved næste skoleårs start, fået
lavet ordentlige lærerarbejdspladser.

Set som et hele er lærernes efteruddannelse ikke steget markant.

Lærerfraværet stiger i løbet af efteråret.
Føj det var da godt nok et sortsyn. Er der da slet ikke noget der går
den rigtige vej? Jo da, masser:
Vi arbejder alle hen imod at vi bliver verdens bedste folkeskole.
Vi har en flok dejlige unge mennesker der hver dag møder
op på skolen.
Du har fået mere plads hjemme fordi din forberedelse foregår nu på skolen.
Du har fast telefontid på skolen så du er fri for forældre der
ringer til dig privat.
Der arbejdes på et nyt begreb i stedet for inklusion.
Næste nummer af AKTbladet udkommer d. 21. januar.






Børns adfærd og trivsel
9. årgang, nummer 137
17. december 2013
ISSN 2245-8840 (papir)
ISSN 1903-9921 (online)
————————————
* Redaktionen:
Kai Pedersen
Ansvarshavende redaktør
Kai@AKTbladet.dk
* Abonnement:
Administration@AKTbladet.dk
* Hjemmeside:
www.aktbladet.dk
* Blog:
Aktbladet.blogspot.dk
* Kontor:
AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Banevej 22
4180 Sorø
* Telefon:
20 40 80 57 (9-21)
* Lay out:
Redaktionen
* Tryk:
Alfa bogtryk, Sorø
* Bank
Danske Bank
Reg.nr. 0573 Konto nr. 3457268262
* Udgiver:
AKTbladet
CVR 32800009
Du kan altid kontakte AKTbladets
redaktion. Vi er også på arbejde mellem jul og nytår.
* AKTbladet:
Udkommer 10 gange om året.
#138 - 21. januar 2014
#139 - 18. februar 2014
#140 - 25. marts 2014
#141 - 22. april 2014
#142 - 20. maj 2014
#143 - 19. august 2014
#144 - 23. september 2014
#145 - 21. oktober 2014
#146 - 18. november 2014
I det nye år lukker vi op for nye skribenter, overvej om du er en af dem.
Hvis dit hjerte siger ja så kontakt bladet.
Endnu en gang: Glædelig jul og godt
nytår. Husk ørepropper og sikkerhedsbriller nytårsaften.
Knus til dig fra
Kai
AKTbladet
Kai Pedersen
Udsagn i AKTbladet
dækker nødvendigvis ikke redaktionens synspunkter.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 2
Udadreagerende adfærd ved skolebørn med
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)1
Folkeskolelærer og psykolog Petra Patzwaldt, PPR Jammerbugt Kommune
1
En mand gled og faldt ned i et hul. En præst
kom forbi og manden bad ham om at hjælpe sig
op. Præsten velsignede ham og gik videre. Nogle timer senere kom en læge forbi. Manden bad
ham om hjælp, men lægen nøjedes med at undersøge hans sår på afstand, gav ham en recept
og sagde, at han kunne købe medicinen på det
nærmeste apotek. Til sidst kom der en, han aldrig havde set før. Han bad igen om hjælp, og
den fremmede sprang ned i hullet. ”Men hvad
nu? Nu er vi jo begge fanget hernede!” Til det
svarede den fremmede: ”Nej, vi er ikke, for jeg
er her fra egnen og ved, hvordan man kommer
op herfra.”
(citeret fra Paulo Coelhos ”Alef”)
Udadreagerende. Voldelig og aggressiv. Provokerende. Problem- og konfliktskabende. Grænseoverskridende. Konfronterende, udfordrende... Hvor mange betegnelser vi end bruger –
effekten er den samme: Vi bliver ramt af dens
hårdhed, dens kraft, som suger energien fra os!
Inklusionen har været tidens slagord i efterhånden flere år – den moderne fortælling om alle
børns ret til at blive involveret og inddraget i
folkeskolens klasseværelser. Dens højtråbende
og mest forstyrrende ledsagere er ikke sjældent
børn med udadreagerende adfærd. Disse børn
færdes efterhånden i stigende grad i overstimulerende og stressende fællesskaber, som slet
ikke kan honorere de krav, børnene stiller til
dem. For lethedens skyld bliver det hele dog
vendt på hovedet: Det er jo de udadreagerende
børn, som ikke kan honorere fællesskabets krav
om at sidde stille, om at deltage aktivt i undervisningen og om at stoppe med at lave ”de der
irriterende lyde”. Når grænsen er nået – for:
”Det går for vidt, det her!” – er de professionelle og forældrene som oftest forbavsende enige:
”Nu må det altså stoppe!”
Denne artikel kan ikke stoppe udadreagerende
adfærd eller få børn til at holde op med at slå,
lave lyde, uro eller grimasser. Hensigten med
artiklen er heller ikke at diskutere selve inklusionsbegrebet, den vil hverken idyllisere eller
problematisere en realitet, som vi er nødt til at
forholde os til – om vi vil det eller ej. I stedet
for vil artiklen tage udgangspunkt i en forståelse
af årsagerne for udadreagerende adfærd, vores
mest almindelige reaktionsmønstre, når vi møder udadreagerende børn, og overkommelige
handlings- ikke løsningsforslag. For - som så
smukt beskrevet i det indledende citat - vil der
altid være mange forskellige råd og forslag til
løsninger fra mennesker, som mere eller mindre
tilfældigt bliver inddraget i problemer, som volder afmagt og fortvivlelse. Det er dog de færreste, som ”kender egnen”, dvs. ved, hvordan man
kommer op af hullet og samtidig også er villige
til at hjælpe til!
Men hvordan kan vi forstå udadreagerende adfærd? Hvad sker i de situationer, hvor skolebørn
med især ASF2 begynder at blive udadreagerende?
Forskellige former for problemadfærd og
reaktioner på udadreagerende adfærd
I takt med et stigende fokus på udadreagerende
adfærd og dens forebyggelse i skole og daginstitutioner, er der i løbet af de sidste år kommet
flere og flere forsøg på at definere selve problemet, fx ved at skelne mellem a) eksternaliseret/
udadrettet adfærd og b) internaliseret eller indadrettet adfærd3. Selvom flere undersøgelser
viser, at omfanget af internaliseret og eksternaliseret problemadfærd hos børn og unge er nogenlunde lige stort, har fokus imidlertid været
på de eksternaliserede adfærdsproblemer, som
provokerer og udfordrer os voksne allermest,
bl.a. fordi handlingerne ofte indebærer negative
eller skadelige konsekvenser for andre end barnet selv. Uanset hvor meget en bestemt adfærd
dog provokerer os, må vi som professionelle
voksne ikke glemme, at der er betydelig overlap
mellem udad- og indadrettet adfærd i de fire
former for problemadfærd4:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 3
Udadreagerende adfærd ved skolebørn med
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)
Folkeskolelærer og psykolog Petra Patzwaldt, PPR Jammerbugt Kommune
2

lærings- og undervisningshæmmende adfærd, som omfatter koncentrations- og
opmærksomhedsvanskeligheder, mentalt
fravær, motorisk uro, ballade i klassen,
selvstimulering m.m.
udadreagerende adfærd omfatter adfærd
som let at blive ophidset og at svare igen
ved irettesættelser eller uenighed, fysiske
og/eller verbale angreb og trusler, men
også selvskadende adfærd m.m.
social isolation går ikke nødvendigvis ud
over andre, da den omfatter børn, som
føler sig ensomme, deprimerede, usikker
og alene i frikvartererne, men kan være
meget belastende for barnet og viser sig at
være ligeså almindelig som udadreagerende adfærd.
antisocial adfærd dækker handlinger, som
tydeligt er i strid med de sociale normer
og regler i det samfund og den kontekst,
hvor handlingerne forekommer: fra relativt trivielle regelbrud til kriminel og/eller
destruktiv adfærd, de mere alvorlige regelbrud, hærværk, alvorlig mobning og
trusler, dvs. åbenlyst fjendtlige handlinger
over for andre, viljen til at bryde regler og
modstand mod den voksne autoritet, samt
mere skjulte fjendtlige, regelbrydende og
oppositionelle handlinger5.
viden, forståelse og redskaber, men for mod
og håb, for overskud og energi, og i den grad
social støtte fra vores kollegaer og ledelse!
a) Viden, forståelse og redskaber
Med alt for mange krav hængende over hovedet

slås lærere og pædagoger til dagligt med at
”levere” børn til systemet, samtidig med at forældre afleverer børn på institutioner og skoler,
hvor de nok skal få at vide, når deres børn ikke
”falder ind” eller slår til. Der findes efterhånden

mange virksomme modeller for tiltag og indsatser, forslag til systemanalyser, samarbejdsmanualer på tværs og proaktive og forebyggende
strategier. Der findes (også i referencelisten til
denne artikel) inspiration til viden og forståelsesrammer, der kan bidrage til at vi voksne kan
møde børnene med udadreagerende adfærd me
re hensigtsmæssigt. Koblet til en veludviklet
fantasi og humoristisk sans kan vi på denne måde udnytte, at andre mennesker har stået i lignende situationer som os før og har formået at
omsætte deres fiaskoer til nye, brugbare metoder og redskaber. Blandt mange andre udtaler
sig også John Hattie6 om nødvendigheden for
en skærpet metodebevidsthed og -kendskab,
dvs. kravet om den professionelles brede vifte
af metoder til praksis. Alligevel formår vi alt for
ofte ikke at benytte os af denne vidensrigdom.
Dette kan skyldes i mange tilfælde uvidenhed
og ikke mindst forudindtagethed for eksempelDenne inddeling formidler tydeligvis et teoretisk syn på den virkelighed, vi oplever rundt om vis positiv adfærdsstøtte (belønningssystemer)
i landet - med udelukkende fokus på handlinger på trods af forskningsbidrag, evidensbaserede
programmer og anbefalinger på landsplan7.
og adfærdsmønstre, ingen følelser involveret.
Steve Ward, en amerikansk adfærdsanalytiker,
Vi må dog se i øjnene, at vores praksis ofte indebærer meget mere end diagnostiske adfærds- udtrykte det mere provokerende ved at sige:
"Long before a teacher feels awkward about
termer, differentieringer, forekomster og freusing extrinsic reinforcers, they should feel
kvenser. I vores praksis kan vi netop ende med
awkward about being ineffective." Tit er det dog
at føle os fanget i det hul, som beskrevet i indledningen, hvor der findes alt for mange menne- ikke forudindtagethed eller uvidenhed alene,
som holder os fra at afprøve anderledes metoder
sker med gode råd og meninger, men som ikke
har lyst (eller mod) til at springe ned i hullet for og redskaber. Tværtimod! Vi som professionelle vil børnene det allerbedste og kommer
at hjælpe os med at komme op. Dette betyder
også, at vi i vores praksis ikke kun har brug for til at stå i en etisk konflikt mellem at rumme
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 4
Udadreagerende adfærd ved skolebørn med
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)
Folkeskolelærer og psykolog Petra Patzwaldt, PPR Jammerbugt Kommune
3
barnet, som ”det er”, og en intention om at lære
børnene at mestre livets udfordringer: Skal vi
virkelig tilpasse os barnets vanskeligheder eller
skal vi lære barnet at tilpasse sig vores krav og
fordringer? Betaler det sig at gøre så stor en
indsats - barnet vil jo altid have autisme! Kan
barnet ikke bare tilegne sig de nødvendige færdigheder selv i den frie leg ligesom alle de andre børn?
Her er det dog vigtigt at huske: Børn med ASF
har særligt svært ved at forstå sammenhænge,
dvs. at forstå konsekvenserne af deres egne
handlinger og vores krav. Børn med ASF har
også svært ved at kommunikere eller forstå det
implicitte i kommunikationen, fx når vi forventer at barnet forstår vores handleanvisninger og
opgavestillinger. Sidst men ikke mindst kan vi
ikke forudsætte, at børn med ASF magter vores
krav om overblik, udholdenhed og fleksibilitet.
Derfor er det afgørende, at vi som professionelle omkring børnene først og fremmest forbedrer
vores egen mulighed om at forstå børnene og
vores egne reaktioner8, for herefter at lære børnene lige præcist de færdigheder til selv at kunne gøre sig forståelig og til at forstå de komplekse sociale situationer, de befinder sig i.
Børn med ASF tilegner sig disse færdigheder
ikke af sig selv - de har brug for strukturerede
læringssituationer og voksne, som forstår, at
alle børn vil lære og alle børn vil gøre det rigtige, hvis de kan9!
b) Tillid - mod og håb
Dette gælder i lige så høj grad for de voksne:
For de professionelle voksne omkring børnene
med ASF vil også allerhelst gøre det rigtige for
børnene. Der er dog ofte noget essentielt, der
mangler, når vi møder såkaldte ”tilpasningskrævende udfordringer10” i vores praksis: Tillid
til os selv, tillid til vores evner at kunne håndtere situationerne anderledes og tillid til at det
hele nok skal gå!
Samtidig har vi brug for en god portion mod og
håb, dvs. en evne til at ville udfordringerne - at
sige ja til bøvlet11 i situationer, hvor der er ingen, der ved, hvad der skal gøres, fordi man aldrig før har stået over for en lignende udfordring. For udadreagerende adfærd skubber os i
den grad ud i situationer, hvor vi kan føle os
afmægtige og hjælpeløse. Dette ender ikke så
sjældent i en ond cirkel af provokationer, beskyldninger, forsvar og modstand, krav om ansvarstagen og flere hænder, flere redskaber, mere viden, mere støtte for igen at føre til uendelige frustrationer, forvirring, magtesløshed, (selv)bebrejdelser, angst, vrede, grænseoverskridelser, skam, kognitiv dissonans12 etc. Selvom vi
reagerer med vidt forskellige reaktionsmønstre
for at overleve de krav, situationerne stiller til
os, har de én ting til fælles, nemlig at de sætter
os i en krævende stresstilstand - som vi med lidt
afstand kan genkende fra de børn med ASF,
som viser samme brede spektrum af reaktioner
på de stresstilstande, de befinder sig i til dagligt.
c) Overskud og energi
Derfor handler tillid, mod og håb også i den
grad om at turde at prioritere sig selv og sine
egne kræfter. Hvor ofte har vi ikke hørt om metaforen om iltmasken: Hvis ikke vi formår at
anbringe iltmasken først på os selv, når vi ikke
at redde nogen som helst! Overskud kommer
ikke af ingenting! Vi har brug for at genoplade
batterierne for at kunne yde vores optimale på
arbejde - uden at dette går på bekostning af vores privatliv. Det er en udbredt misforståelse, at
batterier genoplades ved at trække stikket ud:
Tværtimod har vi brug for regelmæssigt at tilslutte en oplader til vores batteri for at samle
energien igen! Derfor er det vigtigt at spørge sig
selv: Hvad er det, der giver dig energien i din
hverdag? Hvad får dig til at sprudle og sprælle?
Kan dette mon overføres til børnene? Og hvordan bruger du din energi mest fornuftigt på dit
arbejde? Kunne du eventuelt bruge din energi
på at forundres i stedet for at forarges?
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 5
Udadreagerende adfærd ved skolebørn med
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)
Folkeskolelærer og psykolog Petra Patzwaldt, PPR Jammerbugt Kommune
4
d) Social støtte
Uanset om du finder din energi i de stille aktiviteter eller ”noget med gang i”, om du foretrækker selvforkælelse eller selvudfoldelse, så er det
som tidligere nævnt umuligt at løfte en opgave
på egen hånd. Vi har brug for et rum, hvor vi
kan dele de tunge følelser og reflektere over
vores fælles handlemuligheder. Dette inkluderer
ikke mindst forældrene og deres viden om og
indsigt i barnet. Først i det tætte samarbejde
med teamet, forældrene og ledelsen kan vi for
alvor gør en forskel, for det er her, vi fælles kan
forholde os til forudsætningerne for en vellykket indsats fx ved udadreagerende adfærd. Derfor her nogle vigtige spørgsmål til fælles drøftelse og overvejelse:




Hvilke kampe er værd at tage og hvilke
krav er virkelig vigtige at trumfe igennem?
Hvilke regler er vigtige at overholde?
Hvorfor?
Hvad ser vi, når vi ser på barnet? Ser vi et
reelt potentiale eller kun begrænsninger
og problemer?
Hvad vil vi lære barnet? Hvorfor? Hvordan?
strategier i situationer, som opleves udfordrende
af barnet. Selve analyseprocessen kræver derfor
mere konkrete overvejelser:





Hvad sker der i de situationer, hvor barnets adfærd synes at volde problemer?
Hvad gik forud for den konkrete episode?
Hvad gjorde/følte/tænkte de andre involverede? Hvad sker efterfølgende?
Hvilken funktion kunne barnets adfærd
have (fx undgåelse af et krav, selvstimulering, kontrol i en uoverskuelig/stressfuld
situation…)?
Er der situationer, hvor barnet reagerer
anderledes og måske ikke har disse udfordringer?
Kunne jeg/vi mon gøre, sige eller handle
helt anderledes end jeg/vi plejer i de situationer, som volder problemer?
Alle disse spørgsmål er både direkte og indirekte med til at ændre vores handlinger og ikke
mindst vores tilgang til barnets udadreagerende
adfærd. Samtidig skal vores fokus flyttes væk
fra barnets uhensigtsmæssige adfærd hen imod
dets ressourcer og læringspotentiale. Derfor er
det vigtigt at se nærmere på den generelle pædagogiske tilgang, som involverer fokus på relationen, didaktikken og læringsledelse ved:
Handlings- ikke løsningsforslag
Som nævnt tidligere er hensigten med denne
1. at tage udgangspunkt i barnets ressourcer og
artikel ikke at bibringe løsninger, men at forslå
forudsætninger!
handlemuligheder, da både metodiske og praktiHvor er det dog tit, at lige præcist dette
ske handlingstiltag understøtter vores etiske forpunkt glemmes i vores tilgang til at stopståelse af alles lige ret til deltagelse i det sociale
pe udadreagerende adfærd! Imidlertid er
fællesskab. Dette kræver dog i første omgang at
det altafgørende, hvordan vi ser på barflytte opmærksomheden væk fra barnet over på
nets ressourcer og forudsætninger. Kunne
sammenhængen, dvs. situationen, hvor barnet
vi eksempelvis se barnets udadreagerende
reagerer med udadreagerende adfærd. Samtidig
adfærd som mestringsstrategi til at overlemå vi som professionelle huske, at barnets gøve de daglige udfordringer?
ren og laden ikke udtrykker individuelle egenskaber, men blot er meningsfulde responser på
Underforstået i dette punkt ligger en antaden sammenhæng, det oplever og erfarer, dvs.
gelse om, at vi i vores pædagogiske arbejmere eller mindre hensigtsmæssige mestringsde bruger barnets ressourcer og forudsæt
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 6
Udadreagerende adfærd ved skolebørn med
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)
Folkeskolelærer og psykolog Petra Patzwaldt, PPR Jammerbugt Kommune
5
ninger for at lægge en struktureret læringsplan med konkrete, opnåelige mål og
nogle klare succeskriterier, som løbende
bliver evalueret og justeret.
på barnets slåen, sparken, skrigen eller
hvad ellers vi har stået i?
På den anden side kender vi det selv: Der
er mange situationer, hvor vi gerne vil
gøre en ekstra indsats for at lære noget,
når vi selv er ansporet og motiveret. I
bedste fald kommer denne motivation indefra, i næstbedste tilfælde kan vi sagtens
motiveres udefra - forudsat den rigtige
motivationsfaktor er fundet! Denne kan
for det ene barn være et aftalt tidspunkt til
”computertid” og for et andet barn en lille
bolsje. Uanset hvilken motivationsfaktor
der kan forstærke læring, så er det vores
fornemmeste opgave at gøre læring så attraktivt og spændende som muligt! Husk
også, at søde sager jo faktisk synes at
kunne stimulere relationen13!
2. at muliggøre i alle situationer fejlfri læring
for barnet!
Mere konkret betyder dette, at de fleste af
vores pædagogiske tiltag handler om at
korrigere eller kompensere for barnets
adfærd, fx ”Husk nu at tage dine støvler
af, inden du går inden for!” i stedet for
at stimulere barnets læring i situationen
ved at give støttende signaler, som gør
barnet i stand til at gøre det rigtige, fx ved
at sige ”Hvad var det, du skal huske, inden du går inden for?”. For: Trods mange
forsøg, lærer vi alt for sjældent af vores
fejl og endnu mindre af andres påmindelser! Derfor er det vigtigt at give barnet
mulighed for at lære af at gentage de sam4. at give barnet et funktionelt sprog!
me fejlfrie handlinger! Imidlertid skal de
Vi mennesker er kommunikative væsener.
støttende signaler ramme barnet, hvor det
Vi vil gerne meddele os og har brug for at
har behov for det og gradueres over tid for
føle os som en del af et fællesskab for at
at stimulere læringen, fx ved at starte med
trives optimalt. Dette er dog helt umuligt,
visuelle støtteredskaber, som over tid blihvis ikke vi har nogen mulighed for at
ver erstattet med flere verbale signaler.
gøre os forståelig! Derfor må en del af
Udgangspunktet er, at når barnet gentager
den pædagogiske indsats nødvendigvis
de samme fejlfrie handlinger igen og igen,
omhandle barnets funktionelle sprog. Detbliver disse automatiseret og gør det minte betyder, at det ikke alene er det talte
dre stressende at være i det.
sprog, der skal være i fokus, men mest af
alt, at det sprog, som barnet benytter sig
3. at gøre læring spændende og attraktivt!
af (verbalt, nonverbalt, dvs. også visuelt)
De fleste af os ved det inderst inde: Det
kan fungere som kommunikationsmiddel
hjælper ikke ret meget at skælde ud over,
for barnet.
at et barn reagerer udadreagerende i en
udfordrende situation! Det hjælper heller
ikke at diskutere, skælde ud eller råbe lidt
højere! Det hjælper endnu mindre at straffe eller bebrejde barnet for dét, det ikke
kan, fx ved at lukke barnet ud af fællesskabet! Og hvor mange gange har vi ikke
stået og sagt: ”NU må det altså stoppe!”
uden at dette havde en vedvarende effekt
5. at sætte små, konkrete mål - og fejr de små
og store succeser (også dine/jeres egne)!
Flotte diplomer, en stor fest, en lille belønning - hvordan fejrer du/I jeres succeser? Hvordan gør du/I jeres læring synlig
for jer selv og andre?
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 7
Udadreagerende adfærd ved skolebørn med
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)
Folkeskolelærer og psykolog Petra Patzwaldt, PPR Jammerbugt Kommune
6
6. at vende situationer om til din/jeres fordel!
Hvordan vi end vender og drejer det: Det
har en stor betydning for vores succes,
hvordan vi opfatter de udfordrende situationer, vi står i! Alle situationer med
udadreagerende adfærd indebærer et
kæmpe læringspotentiale - for os og barnet! Derfor lad være med at kæmpe og
find i stedet for dine styrker! Kan eksempelvis en distraherende sætning bryde
konflikten: ”Var det virkelig en lyserød
puddel, der gik forbi lige før?” Træd et
skridt tilbage, observér barnets reaktioner
i situationen, observér dine egne! Hvordan vil du bruge dine observationer i den
næste situation?
I denne artikel blev både en overordnet forståelsesramme og handlingsforslag beskrevet - den
kan dog som nævnt på ingen måde stoppe et
barn med at reagere uhensigtsmæssigt og destruktivt med mindre der gøres en fælles indsats
for at ændre reaktionsmønstrene!
Fodnoter:
1). Jeg har valgt ikke at definere eller analysere
diagnosen ASF i denne artikel, da der tydeligvis
er mange andre, som har gjort dette meget mere
udførligt tidligere. Denne artikel vil derfor koncentrere sig om emnet og ikke gå nærmere ind
på, hvad der kendetegner børn med en diagnose
inden for autismespektret. Læs evt. Servicestyrelsens seneste oprids af forskningsbaseret viden omkring ASF i ”Autisme anno 2013 - ek7. at handle konsekvent - i ord og handling!
sempler på national og international viI forlængelse af punkt 6 må du også obden” (2013).
servere, om der er faktorer på spil, som
2). På trods af artiklens fokus på udadreagerenfår barnet til at føle sig utryg og usikker.
de adfærd ved skolebørn med ASF, kan megen
Derfor: Hold fast i dine krav (som er i
viden overføres til andre sammenhænge og måloverensstemmelse med barnets ressourcer grupper. For mere inspiration henvises til den
og forudsætninger) - ikke kun den ene
afsluttende referenceliste.
gang, men også fremover! Brug korte sæt- 3). Nordahl m.fl. (2008), s. 51.
ninger og en tydelig, men ikke truende
4). Denne inddeling støttes i flere forskellige
gestik og mimik! Lad være med at gå ind undersøgelser. Se evt. Nordahl m.fl. (2008).
i diskussioner eller forklaringer! Og sidst
5). Nordahl m.fl. (2008), s. 50ff.
men ikke mindst: Få situationen til køle
6). Hattie (2013).
ned for herefter at se nærmere på, hvordan 7). Se evt. Servicestyrelsens faghæfte ”Autisme
en lignende situation skal gribes an i
anno 2013”.
fremtiden.
8). Denne evne kaldes for mentalisering og
rummer ikke kun menneskets empati for andre
Afsluttende er der ikke mere at sige end: At op- mennesker, men også evnen for at mærke sig
leve én situation med udadreagerende adfærd
selv, dvs. at kunne ”se sig selv udefra og andre
kan ramme hårdt og få os til at reagere ligeså
mennesker indefra”.
uhensigtsmæssigt og irrationelt som barnet. At
9). Inspireret af både Ross Greene og Bo Hejlende i de samme situationer med udadreageren- skov Elvén.
de adfærd igen og igen kræver dog en pædago- 10). Browne, B. (2013), s. 34.
gisk indsats, da det er vores ansvar at handle 11). Storch & Ness (2013), s. 27.
ikke barnets! Dette skal ske hurtigt for at undgå, 12). Kognitiv dissonans opstår, når forskellige,
at barnets udadreagerende adfærd bliver en vaofte modstridende tanker (kognitioner) tvinger
ne, dvs. bliver automatiseret.
os til at vælge mellem to lige gode eller dårlige
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 8
Udadreagerende adfærd ved skolebørn med
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)
Folkeskolelærer og psykolog Petra Patzwaldt, PPR Jammerbugt Kommune
7
alternativer.
13). Hart, S. (2011), s. 266-268.
*Maul, J. (2007) ”Mennesket i specialpædagogikken - om mod og fornuft i specialundervisningen”. Tarm: Special-pædagogisk forlag.
Referencer og mere inspiration:
*Baron, M.G.; Groden, J.; Groden, G.; Lipsitt,
L.P. (2006) ”Stress and Coping in Autism”.
New York: Oxford University Press.
*Nordahl, Th.; Sørlie, M.-A.; Manger, T.;
Tveit, A. (2008) ”Adfærdsproblemer hos børn
og unge -Teoretiske og praktiske tilgange”.
DPF: København.
*Browne, B. (2013) ”På sporet af helheden: Inkluderende læring”, I: Kognition og Pædagogik,
nr. 89, september 2013, 23. årgang, DPF: København.
*Overballe Mogensen, H. (2010) ”Børn med
særlige behov - en praksisguide i rummelighed”. København: Dansk Psykologisk Forlag.
*Haracopos, D. (2010) ”Håndtering af problemadfærd og ledsagende forstyrrelser hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske
lidelser”. Allerød: Andonia Forlag.
*Hart, S. (2011). ”Neuroaffektiv psykoterapi
med børn”. København: Hans Reitzels Forlag.
*Hattie, J. (2013) ”Synlig læring - for lærere”.
København: Dafolo.
*Hejlskov Elvén, B. (2011) ”Adfærdsproblemer
i skolen”. København: Dansk Psykologisk Forlag.
*Hejlskov Elvén, B. (2012)
”Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed”.
København: Dansk Psykologisk Forlag.
*Hejlskov Elvén, B. (2013) ”Problemskabende
adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning”. København: Dansk Psykologisk Forlag.
*Schramm, R. (2009) ”Motivation und Verstärkung - Wissenschaftliche Intervention bei Autismus”.
*Sher, B. (2011) ”Legebog for børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser”. DPF: København.
*Socialstyrelsen (2013) ”Autisme anno 2013 eksempler på national og international viden”.
København: Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri.
*Storch, J. & Ness, O. (2013) ”Inkluderende
fællesskaber og lederskab”, I: Kognition og Pædagogik, nr. 89, september 2013, 23. årgang,
DPF: København.
*Østergaard Hagelquist, J. (2012).
”Mentalisering i mødet med udsatte børn”. København: Hans Reitzels Forlag.
*www.socialthinking.com
*Howley, M. & Arnold, E. (2008).
”Afdækningen af den skjulte sociale kode - Sociale historier for mennesker med Autisme
Spektrum Forstyrrelse”. Skive: Autismeforlaget.
*Lorentzen, P. (2013). ”Ansvar og etik i socialpædagogisk arbejde.” København: Akademisk
Forlag.
*Lundgaard Bak, P. (2010) ”OmTanke - Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen”
Aarhus: Aaarhus Kommune.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 9
Sociale lege nr. 36
Sociale lege 1-35 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så send
dem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: AKT@AKTbladet.dk.
Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO). © 2013.
Titel: Julemandens blink
Klassetrin: 2.-9. klasse
Antal elever: Hele klassen
Varighed: 15-25 minutter
Brugsstoffer: Ingen
Kompetenceudvikling: Opmærksomhed
Beskrivelse: En af eleverne udvælges til at være Rudolf og venter
udenfor døren. De andre elever sætter sig i rundkreds. Blandt eleverne vælges en til Julemand. Rudolf kommer ind og stiller sig i midten af rundkredsen. Så begynder legen. Julemanden blinker til
en elev i rundkredsen. Hver elev som Julemanden blinker til råber højt ”Ho!Ho!Ho!, Glædelig
Jul!”. Rudolfs opgave er at finde ud af, hvem der er Julemand. Når han har gættet hvem der er Julemand tager han Julemandens plads. Julemanden sendes udenfor døren og bliver den nye Rudolf.
En ny Julemand vælges og legen starter forfra.
Variation: Der kan sættes en grænse for, hvor mange gange Rudolf må gætte.
Titel: Edderkoppeløb
Klassetrin: 6.-9. klasse
Antal elever: Hele klassen
Varighed: 20-40 minutter
Brugsstoffer: To bolde af fodboldstørrelse
Kompetenceudvikling: Samarbejde og motorik
Beskrivelse: Klassen deles i to
lige store grupper. Banen markeres, den skal
være ca 15 meter lang. Hver gruppe deles i
par. Et par får placeret en bold mellem deres
rygge. De skal nu løbe fra start til mål (ca 15 meter) medens de har bolden presset mod hinandens
ryg (ryg-bold-ryg), Hænderne må ikke bruges. Tabes bolden begynder man forfra. Når parret er
kommet i mål trilles bolden tilbage til næste par. Den gruppe der bliver først færdig vinder.
Variation:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 10
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1
Capable Students. Broadly speaking, this is
Konference:Visible Learning when students are taught how to give themselves accurate and useful feedback and feedmed James Nottingham
forward. James will share some of the best practical methods for making this a reality with your
students.
12.00: Frokost
13.00: Progress, progress, progress. According
Vi ved, hvad der virker – men hvordan gør vi
to the Visible Learning research, 90-95% of all
det, der virker? Denne konference sætter fokus
innovations work! Added to that, students more
på, hvordan man omsætter resultaterne fra John often than not learn without help from their teaHatties omfattende forskning ”Visible Learchers. So the key for us is – not what will help
ning” – til praksis. John Hattie har påvist, at læ- students make progress – but what will help stureren udgør den væsentligste kilde til forandring dents make MOST progress. This session will
i undervisningen, og det er lærerens muligheder help you to re-focus the attention of your stuog værktøjer, der vil være centrum for dagen.
dents (and teachers) onto making significant
progress.
James Nottingham, vil introducere til Hatties
14.00: Pause med forfriskninger
forskningsresultater og væsentligste hovedpoin- 14.30-15.30: Mindsets and Mindframes. The
ter og give konkrete redskaber til, hvordan man strategies and lessons of Visible Learning are
som underviser målbart forbedrer sin undervis- best applied within an environment of challenning og øger læringen for sine elever.
ge, feedback, and growth mindset. James will
show some of the best ways to achieve this.
Som deltager i konferencen vil du:

få indsigt i verdens største undersøgelse
James Nottingham er en
af, hvad der virker i undervisningen
international anerkendt

få redskaber til at omsætte evidensbaseret forfatter, foredragsholforskning til konkret praksis
der og konsulent. Han er

lære om synliggørelse af læring og lædirektør i JN Partringsmål, feedback og feed-forward, som nership, Ltd, som tilbyde vigtigste redskaber til målbar forbedder læringsfremmende
ring af elevers læring.
programmer til skoler,
uddannelsessteder og
Program: (Konferencen foregår på engelsk)
arbejdspladser. JN Part8.30: Registrering og kaffe
nership Ltd er Visible Learning PLUS’ officiel9.30: Velkomst og praktiske beskeder v/ forle partner i Skandinavien.
lagschef Peter Andersen, Dafolo A/S
9.40: Visible Learning. An insight into Visible
Tid: 29.04.2014
Learning. James will outline John Hattie’s moti- Sted: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605
vation and methodolo-gy behind his synthesis
Brøndby.
of more than 1000 meta-analyses, and identify
Målgruppe: Politikere, forvaltningsansatte, alle
the main messages (and incorrect messages) of
undervisere, lærere, ledere og konsulenter uanthe research.
set skoleform.
10.50: Pause med forfriskninger
Pris: Kr. 2.898 ekskl. moms
11.10: Assessment Capable Students. The num- Information: Dorte Kristensen, Dafolo. Tlf.
ber 1 factor in Visible Learning is Assessment
9620 6666. Mail: forlag@dafolo.dk
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 11
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2
Tilmelding: Senest den 3. marts 2014. Tilmelding på www.dafolo.dk/arrangementer
Arrangør: Dafolo A/S
du i fællesskab med forældrene lægger en plan
for, hvordan du bedst støtter i den akutte tid og
på den lange bane.
Kursus: I orkanens øje.
Redskaber og øvelser:
Du bliver præsenteret for en lang række øvelser
og redskaber til:

At lytte til det barnet/den unge siger med
ord, og lægge mærke til det de siger uden
ord.

Hvordan du skaber ro og overskud i samtalen gennem f.eks. taktilstimulerende
øvelser, som aktiverer det autonome nervesystem.

At hjælpe barnet/den unge med at mærke
sig selv, stoppe tankemylderet og være til
stede.

Hvordan du arbejder med de følelser, som
sorg og krise hos børn vækker i dig.
Bliv opdateret med den nyeste viden om
børn og unges sorgreaktioner og få
praksisnære redskaber.
Børn og unge i sorg står midt i den larmende
stilhed og ser på, mens deres liv bliver re-vet op
med rode. Rundt om dem hvirvler savnet, angsten og ensomheden i et virvar. De har ondt i
maven, kan ikke sove, og de har svært ved at
koncentrere sig. De er kede af det, eller også er
de altid glade og “på”. De er hyper-opmærksom
-me på andres følelser. De fornemmer mor og
fars behov og indordner sig efter dem. Og så
føler de sig eksklud-eret fra de jævnaldrenes
fællesskab, fordi de har en tung erfaring med
sig i rygsækken.
Udbytte:
På kurset får du bl.a.:

Den nyeste viden om børn og unges sorgreaktioner – er sorgens fem faser stadig
den bedste ramme, eller har forskningen
Når skilsmisse, stress, sygdom, dødsfald eller
givet os nye indsigter?
fængsling blæser familier omkuld kommer børn 
Indblik i, hvordan du låner barnet eller
-ene på hårdt overarbejde. De er dybt afhængige
den unge perspektiver, og herigennem
af, at vi som professionelle ved, hvordan vi støtgiver dem mulighed for at sætte ord på
ter og hjælper dem gennem deres sorg, hvilket
deres følelser og behov.
kan være en svær balancegang. For på den ene

Indsigt i hvordan sorg, chok og traume
side er det enormt vigtigt, at vi på en vedholkan hænge sammen, og hvordan du hjældende og omsorgsfuld måde tager ansvaret for,
per børn og unge med at bearbejde det
at børnene får snakket om det, der gør allermest
gennem samtale, praktiske øvelser og
ondt. Samtidig med, at vi også formår at skabe
mindfulness.
et frirum for barnet.

Viden om, hvordan du kommunikerer
med forældre med et højt konfliktniveau.
På kurset giver familieterapeut og pædagog AnHvordan ligestiller du f.eks. mor og far i
na Prip dig praktiske råd og retningslinjer til,
din kommunikation?
hvordan du gennem samtale, øvelser og mindfulness kan arbejde med barnet eller den unges
Anna Prip lægger vægt på, at alle øvelser er
sorg, chokket over den nye situation og eventu- enkle og ikke kræver forberedelse eller komplielle traumer. Herunder hvordan du skaber plads cerede hjælpemidler. For det er altafgørende, at
til sorgen i børnehaven, skolen eller på uddandu ikke er nødsaget til at bryde det fortrolige
nelsen. Hvordan du hjælper med at reintegrere
rum mellem dig og barnet/den unge, når du støtdem i de jævnaldrenes fællesskab. Og hvordan
ter og guider dem gennem samtalen og de manAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 12
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3
ge følelser. Du får med andre ord en værktøjskasse fyldt med redskaber, du kan dykke ned i,
når situationen kræver det.
Underviser: Anna Prip er familieterapeut og
pædagog med
speciale i børn
og sorg og har
egen praksis i
København.
Hun er efteruddannet i sorgog krisehåndtering, børn og
traumer og
system-isk- og narrativ terapi. Hun har desuden
arbejdet som 0-klasse lærer i en årrække. Anna
Prip har i sit arbejde fokus på børn og unge i
sorg i forhold til bl.a. dødsfald, alvorlig sygdom, stress, skilsmisse og fængselsophold. Hun
er terapeut i DR1’s dokumentarprogram Skilsmisse – uegnet for børn, som blev nomineret til
årets bedste programserie i 2012. Derudover er
hun forfatter til bøgerne Mit liv som delebarn
og Mit liv som deleteenager (2012), medlem af
Netværket på P1 og blogger på
www.delebarn.dk.
Tid og sted: 03.03.2014 på Scandic Aarhus City og 05.03.2014 på Scandic Sydhavnen, København. Begge dage kl. 09.00-16.00.
Pris: kr. 2810-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem.
Information: På tlf 66 15 90 43 eller
seminarer@seminarer.dk
Tilmelding: Inden den 03.02.2014 via
www.seminarer.dk eller på telefon 66 15 90 43.
Arrangør: Seminarer.dk
Kursus: Skoleliv med ADHD
Inklusion er på alles læber i disse år og ofte
kobles problemerne omkring inklusion sammen
med børn med ADHD og andre kognitive forstyrrelser. Dette kursus sætter fokus på, hvordan
du som lærer eller pædagog kan arbejde med
disse børn og være med til at gøre skolelivet
bedre for alle parter.
Problemløsende Inklusion giver os værktøjer til
at afdække de behov, som er i den børnegruppe,
vi står overfor. Med børnesynet, at ’børn gør det
godt, hvis de kan’ får vi værktøjer, som vi kan
anvende for at tilgodese disse mangfoldige behov i vores undervisning og pædagogiske praksis uden at det påvirker de øvrige børn negativt.
En vigtig pointe er netop, at de inklusionsværktøjer, der præsenteres på kurset kommer en bred
gruppe af børn til gode. Samtidig vil kurset sætte fokus på forældresamarbejdet, både med forældre til børn der udfordres af vores almene
praksis og de andre børns forældre. Kurset vil
give ideer til, hvordan vi kan skabe inkluderende fællesskaber både i klassen og i forældregruppen.
Kurset præsenterer ny viden om børn med
ADHD og andre kognitive forstyrrelser og giver
med denne nye viden mulighed for bedre at forstå børnegruppens dynamik og udvikling. Deltagerne får nye værktøjer i arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber.
Kurset vil veksle mellem oplæg, refleksionsøvelser og workshops. Det vil være muligt, at
arbejde med udfordringer fra egen praksis.
Undervisere på kurset er Jenny Bohr.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 13
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 4
Program:
Tirsdag den 28.01.2014
Kl. 9.00 Ankomst og morgenkaffe.
Kl. 9.30 Velkomst, introduktion og udlevering
af kursusmaterialer.
Kl. 9.45 ADHD og andre kognitive forstyrrelser

Kognition og kognitive forstyrrelser

Hvad er ADHD og hvordan kan det komme til udtryk hos børnene

Uhensigtsmæssig adfærd og mangelfuld
tilpasning

Hvordan kan vi bedst forstå og møde børnene?
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.30 Problemløsende Inklusion

Inklusion hvad er det?

Veje til inklusion – om at skabe en inkluderende praksis

Mangfoldige børnegrupper giver mangfoldige behov
Kl. 15.15 Pause med kaffe
Kl. 15.45 Problemløsende Inklusion (fortsat)

Hvordan kan vi afdække den aktuelle børnegruppes behov?

Forældresamarbejdet i et inklusionsperspektiv
Kl. 17.30 Pause
Kl. 18.30 Middag
Onsdag den 29. januar 2014
Fra kl. 7.00 Morgenmad
Kl. 9.00 Værktøjskasse til Problemløsende Inklusion

Struktur og visualisering

Værktøjer til undervisning og indretning

Smartphones og IT som hjælpemidler

Tips og tricks i hverdagen
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.45 Hvor går vi hen herfra?

Inklusion er et fælles anliggende

Hvordan kan vi arbejde videre når vi
kommer tilbage til vores arbejde

Veje til implementering
Kl. 14.45 Opsamling og afrunding
Kl. 15.00 Kom godt hjem.
Tid: Tirsdag den 28.01.2014 kl. 9:00 til onsdag
den 29.01.2014 kl. 15:00.
Sted: Best Western Hotel Fredericia, Vestre
Ringvej 96, 7000 Fredericia.
Målgruppe: Lærere og pædagoger, som arbejder med børn med ADHD.
Pris: 3.900 kr. pr. pers. Prisen er inklusive,
overnatning, forplejning og kursusmaterialer
Information: Kursussekretær, Mette Skou, tlf.
70 21 50 55 eller mail mes@adhd.dk
Tilmelding: kurser@adhd.dk
Arrangør: ADHD-foreningen, Pakhusgården
50, 5000 Odense C, www.adhd.dk
Konference: Unge - veje og
omveje til voksenlivet.
Den 5. februar 2014 sætter SFI fokus på Danmarks unge – og de udfordringer unge møder i
deres hverdag, som kan føre til, at de ikke bliver
en aktiv del af samfundet.
Nogle af disse udfordringer knytter sig til den
økonomiske krise, som sætter rammerne for de
unges vilkår på arbejdsmarkedet. Andre handler
om, at de unge befinder sig på tærsklen til voksenlivet og skal håndtere en række forandringer,
der kan være svære. Og atter andre handler om
sociale relationer – eller måske snarere manglen
på samme. Fælles for disse udfordringer er, at
de for nogle unge bliver til barrierer for inklusion, som efterlader dem i en sårbar position med
risiko for at ende på kanten af samfundet.
Formålet med SFI’s temakonference er at kaste
lys på en række af disse udfordringer – både fra
et forskningsmæssigt perspektiv og fra en praktiker-vinkel, og derigennem blive klogere på,
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 14
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 5
hvordan vi kan arbejde for at sikre unges inklusion i samfundet. Konferencen er den tredje i
temaserien ”Inklusion – en utopi?”
Dagen starter med fokus på den aktuelle situation for unge ifht. arbejdsløshed, økonomisk udsathed, frafald mv. Robert MacDonald fra Teesside University, England, giver et indblik i,
hvad den økonomiske krise og den politiske
håndtering af den har betydet for engelske unges situation. Og vi retter herefter blikket mod
de danske unge med et godt, statistisk overblik.
Herefter sætter tre af SFI’s ungdomsforskere
fokus på nogle af de udfordringer, som møder
unge i overgangen mellem ungdomsliv og voksenliv.
Efter frokost vil der være en række sideløbende
oplæg, hvor forskere og praktikere sammen kaster lys på særlige problemstillinger og invitere
til faglig debat. Her vil det handle om emner
som selvskade, misbrug og udfordringer i uddannelsestiden.
Program:
8.30: Ankomst og morgenmad.
9.00: Velkommen v/ afdelingschef AnneDorthe Hestbæk, SFI.
9.15: Underemployment, insecurity and downward mobility: the new condition of youth? v/
Robert McDonald, Professor of Sociology,
Teesside University, UK.
Ungdomsarbejdsløsheden i Europa er en alvorlig udfordring for beslutningstagere og politikere. Men et snævert fokus på arbejdsløshedsproblematikken kan fjerne opmærksomheden fra
det mere udbredte problem underbeskæftigelse,
mener Robert MacDonald. I oplægget giver han
eksempler fra Storbritannien på tendenserne
omkring unges tilknytning til arbejdsmarkedet –
tendenser, der kan ses som udtryk for en dyb
generationskrise og kan medvirke til, at der skabes en helt ny social (under)klasse.
10.15: Kaffepause
10.45: Fra ung til voksen – hvem og hvad taler
vi om? v/ Signe Ravn, SFI.
Som optakt til formiddagens fokus på danske
unge præsenterer Signe Ravn kort de væsentligste begreber og udviklinger inden for forskning
i overgangen fra ung til voksen.
11.00: Danske unge i tal v/ Preben Etwil, kontorchef i Danmarks Statistik.
Hvordan har de danske unge klaret sig de sidste
10 år? Hvor mange får kontanthjælp, og hvor
mange får SU? Hvornår flytter de hjemmefra –
og hvor flytter de hen? Hvad er deres indkomst,
og hvad er deres forbrug? Preben Etwil tegner
et statistisk billede af nutidens unge.
11.30: Kritiske øjeblikke i overgangen fra ung
til voksen v/ Signe Ravn, Turf Böcker Jakobsen
og Kathrine Vitus, SFI.
Gennem nedslag på tre grupper af unge – anbragte unge, unge med minoritetsbaggrund og
ensomme unge – illustrerer SFI’s forskere udfordringer, som disse unge møder i overgangen
fra ungdomsliv til begyndende voksenliv. Nogle
af disse udfordringer knytter sig særligt til hver
af de tre grupper, mens andre er mere generelle
for danske unge i dag.
12.30: Frokost
13.30: Forskning møder praksis.
I en række parallelle workshops sætter vi fokus
på særlige problemstillinger og inviterer til
spørgsmål og debat. Forskere fortæller om den
nyeste viden på området, mens praktikere fortæller om erfaringer, overvejelser og perspektiver fra hverdagen med de unge.
W1: Når livet gør ondt: Selvskade og ’cutting’
hos unge v/ Mogens Christoffersen, SFI (navn
på praktiker følger)
For nogle unge bliver den indre smerte så stor,
at de håndterer den ved at gøre fysisk skade på
sig selv. Hvad viser forskningen om disse unges
baggrund, hvilke faktorer har betydning for udviklingen af selvskade, og hvordan hjælper man
bedst de unge?.
W2: Unge og uddannelse – motivation eller
mangler? v/ Mette Pless, lektor ved CEFU og
Anthony Ansell-Henry, konstitueret UU-leder,
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 15
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 6
UU København
Ambitionerne er store, når det handler om unge
og uddannelse: 95 % skal have en ungdomsuddannelse, lyder målet. Men frafaldet på ungdomsuddannelserne er bekymrende stort. Skyldes det manglende motivation, er overgangen
fra grundskole til ungdomsuddannelsen svær,
eller er det vejledningen, det halter med?
W3: Anbragte unge. v/ Signe Frederiksen, SFI
(+ navn på praktiker følger)
Teenageårene er den periode, hvor allerflest anbringes udenfor hjemmet. Hvorfor anbringes
unge, hvordan forløber anbringelserne og hvilken effekt har de? Det diskuteres i denne workshop, hvor Signe Frederiksen bl.a. vil præsentere tal fra SFI's forløbsundersøgelse af anbragte
børn og unge.
W4: Unge mellem brug og misbrug v/ Margaratha Järvinen, SFI og Unna Madsen, centerleder, U-turn, Københavns Kommune
En relativt stor andel af danske unge eksperimenterer med illegale stoffer, specielt hash.
Men hvor går grænsen mellem eksperimenter
og problematisk stofbrug? Hvordan beskriver
de unge selv denne grænse, og hvilke faktorer
er på spil, når brug bliver til misbrug?
har ikke fået en tryg opvækst, men omskiftelige
relationer og manglende omsorg. Nogen af disse unge er endt i et ungdomsliv på kanten, hvor
det at ryge hash, skære i sig selv og begå kriminalitet er blevet en del af hverdagen. En hverdag, på kanten af det etablerede samfunds normer og værdier. Deres tilknytning til voksne,
skolen og fremtiden er ustabil, mens rusen, vennerne og nuet fylder i hverdagen. I dette oplæg
vil sociolog Tea Torbenfeldt Bengtsson, via sit
nystartede forskningsprojekt om udsatte unges
risikoadfærd, dykke ned interviews med de unge og belyse, hvordan disse unges hverdagsliv
viser sig, når vi lytter til de unges egne fortællinger.
16.00: Farvel og tak for i dag v/ Anne Dorthe
Hestbæk, SFI.
Tid: 05.02.2014, kl. 9:00-16:00.
Sted: DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V
Pris: Kr 1.300
Information: distribution@rosendahls.dk eller
på tlf. 43227300
Tilmelding: distribution@rosendahls.dk eller
på tlf. 43227300
Arrangør: SFI
Gå-hjem-møde: Om special-
W5: Pædagoger og perkere – om det socialpæklasser i folkeskolen.
dagogiske arbejde med etniske minoritetsunge
v/ Kathrine Vitus, SFI og Søren Løkke, ungekoordinator i Partnerskabet, Urbanplanen, KøbenG RATI S
havn
Hvordan spænder det af, når etniske minoritetsunge møder de danske, socialpædagogiske institutioner? Hvad gør det ved og for børnene at
EVA afholder et gratis seminar om specialklasvære tilknyttet disse institutioner, hvilke handser og inklusion for ledere i folkeskolen, pædalemuligheder har personalet, og hvorfor er møgogiske konsulenter og andre, der interesserer
det så svært?
sig for området.
15.00: Kaffepause
15.30: Udsatte unges fortællinger – vold, hash
Hvordan skaber man inkluderende læringsmilog pasta, v/ Tea Bengtsson, KU.
jøer på skoler, hvor der er specialklasser? HvorLangt de fleste unge i Danmark har en tryg opdan ser et godt samspil ud mellem special- og
vækst, men nogen unge er mindre heldige – de
almenklasser? Hvordan kan et tæt samarbejde
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 16
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 7
mellem lærerne styrke muligheder for inklusion?
Deltag i EVA’s seminar om samspil og samarbejde mellem special- og almenklasser og få
input til, hvordan I kan skabe forandring og mere inkluderende læringsmiljøer på skoler med
specialklasser.
Kom og hør:
Hør om EVA’s undersøgelse ”Specialklasser i
folkeskolen” – oplæg ved EVA-konsulenter
Hør om 2 skolers erfaring med at få arbejdet
med specialklasser til at lykkes hos dem – samtalesalon med lærere fra (se navne på skoler under "Tid og sted")
Bliv matchet med andre skoler eller forvaltninger– hvem oplever de samme udfordringer som
dig, og hvordan griber de andre udfordringerne
an?
Arbejd videre med, hvad næste skridt hos jer
kan være.
Tid og sted:
København: 22.01.2014 kl. 15-17 (dørene åbnes
kl. 14.30) Danmarks Evalueringsinstitut, Østbanegade 55, 3., 2100 KBH Ø. På seminaret i København deltager Lindevangskolen fra i Frederiksberg og Asgårdsskolen fra Ringsted.
Århus: 30.01.2013 kl. 15-17 (dørene åbnes kl.
14.30) VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus, Trøjborgvej 82, 8200 Århus N. På
seminaret i Århus deltager Rosengårdskolen fra
Odense og Tornhøjskolen fra Aalborg.
Pris: GRATIS
Information: Signe Mette Jensen, Specialkonsulent, Tlf: 35 25 66 36, Email: smj@eva.dk
Tilmelding: På www.eva.dk
Arrangør: EVA
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 17
Om bøger med videre 1
NY BOG: Unge med særlige
behov
Af Karin Overballe og Helle Overballe
Mogensen
-3 00 02 4 7 10 12
Dette er en gennemtænkt bog, med et læsevenligt lay-out. Det er bogen for alle lærere i udskolingen og ungdomsuddannelserne som gerne
vil vide noget om unge med særlige behov. Bogen har mange gode oversigtsskemaer der er
med til at konkretisere teksten. Jeg må nødvendigvis også nævne, at bogen bagerst har et minileksikon der klart og tydeligt forklarer begreber samt et godt stikordsregister. Læs meget
mere om bogen nedenfor.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
ninger. Derfor rummer bogen såvel teoretisk
som praktisk viden. Bogen har at neuropædagogisk fokus og således ikke forholder sig til andre forklaringsmodeller eller vinkler.
Bogen er struktureret således:
Kapitel 1 indeholder en kort beskrivelse af problematikker omkring diagnosticering.
Kapitel 2 har teoretisk fokus på den unge hjerne, kognition, kommunikation og social adfærd.
Kapitel 3 omhandler overgangen fra grundskole
til ungdomsuddannelse.
Kapitel 4 giver en generel indføring i en række
typiske, neurologiske og psykiske vanskeligheder, bl.a. ADHD, Aspergers syndrom, depression og angst.
Kapitel 5 beskriver væsentlige forudsætninger
for at øge den unges selvkompetence samt en
Det er målet for denne bog at formidle pædagogiske redskaber til såvel læreren i undervisningen, som til personer, der er mentorer for unge
med særlige behov. Bogen skal ses som et forsøg dels på at samle den viden om teori og metode, der er på området lige nu, og dels at formidle erfaringer fra forfatternes langvarige pædagogiske praksis med såvel undervisning som
samtale og vejledning i forhold til børn og unge
med særlige behov. Bogen er således primært
tænkt som en oplysnings- og arbejdsbog.
Forudsætningen for at kunne hjælpe de unge på
en hensigtsmæssig måde er indsigt i de anderledes kognitive forudsætninger, som unge med
særlige behov ofte har, og som kan være svære
at tolke. Derfor er det væsentligt, at den enkelte
lærer kan identificere de vanskeligheder, som
eleven måtte have, og give mulighed for at møde eleven med anerkendelse og konkrete anvisAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 18
Om bøger med videre 2
række mulige særkompetencer hos unge med
særlige behov.
Kapitel 6 handler om mentorrollen og samtaleteknikker.
Kapitel 7 rummer sammen med kapitel 6 bogens pædagogiske værktøjskasse med formidlingen af konkrete, brugbare, og overkommelige
pædagogiske redskaber i arbejdet med unge
med særlige behov.
Bagerst i bogen findes et minileksikon, der kan
hjælpe læseren med at holde styr på væsentlige
faglige begreber og de mange forkortelser, der
bruges om de diagnoser, som forekommer hyppigst blandt unge med særlige behov.
Bogen henvender sig til lærere, læsevejledere,
studievejledere, mentorer og UU-vejledere i
udskolingsklasser og ungdomsuddannelser.
Nottingham. En noget teoretisk bog om praktiske emner. Bogen giver klart nogle pift til ens
egen undervisning og er som sådan en skattekiste. Bogen er nærmest en vejledning i undervisning.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
Nøglen til læring - hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? er en praktisk bog,
som viser, hvad du kan gøre for at hjælpe børn i
alle aldre med at udvikle sig til selvsikre og eftertænksomme elever.
De centrale begreber, som behandles i forbindelse med læring, er indstilling, kompetencer og
viden. Bogen tilbyder en række eksempler på,
hvordan disse evner udvikles mest effektivt hos
børnene. Den viser også, hvordan man opmun-
Titel: Unge med særlige behov.
Forfattere: Karin Overballe og Helle Overballe
Mogensen.
Antal sider: 240
Format: 17,2x24,0
Pris: Kr 264 incl porto hos You Read
DK5: 37.364
ISBN: 9-788777-068836
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
NY BOG: Nøglen til læring Hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?
Af James Nottingham
-3 00 02 4 7 10 12
Er man til John Hattie så er man også til James
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 19
Om bøger med videre 3
trer børn til selvstændig tænkning og nysgerrighed efter viden, og hvordan man gør børnenes
udvikling og læring synlig for børnene selv og
de voksne, der underviser dem.
Bogen giver på baggrund af den nyeste forskning inden for undervisning og læring inspiration til, hvordan man bedst hjælper børn med at
tilegne sig viden effektivt og i samarbejde, og
hvordan man arbejder med synlig læring og
feedback.
Nottingham giver i bogen et formidabelt og effektivt sæt af praktiske ideer til, hvordan vi udvikler den rette opfattelse hos alle, der vil lære.
Bogen henvender sig til enhver, der til hverdag
beskæftiger sig med børn - især lærere, ledere
og pædagoger i skolen og studerende ved læreruddannelsen. Bogen viser nogle af de bedste
måder at stimulere børns læring, herunder hvordan man mest effektivt stiller spørgsmål, giver
feedback og opmuntrer.
James Nottingham har i de seneste 20 år undersøgt, hvordan børn lærer. Han har undervist på
samtlige klassetrin i skole og gymnasium, hjulpet døve teenagere med at håndtere deres vrede
og isolation og endda praktiseret filosofi med
treårige. James Nottingham er en internationalt
anerkendt foredragsholder og formidler af John
Hatties forskning. Han er desuden direktør for
konsulentvirksomheden ”Challenging Learning”, der arbejder for mere effektiv læring i
skoler og daginstitutioner.
Format: 17,0x24,0
Pris: Kr 336 incl porto hos You Read
DK5:
ISBN: 978-87-7281-964-8
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Dafolo
NY BOG: Alle sammen
- Social inklusion af børn med
ADHD i skolens fællesskaber.
Af Charlotte Andersen og Camilla Lind
Melskens
-3 00 02 4 7 10 12
Bogen er en letlæst bog med gode cases og
øvelser med fokus på temaet ’inklusion af børn
med ADHD’. Bogen ekselerer i normalitetsbegrebet/normalitetsforståelse hvilket bringer bogen ud på tynd is. En ordliste med definition af
de forskellige begreber ville have været et plus.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
Oplevelsen af at være en del af en helhed - et vi
- er altafgørende for børns trivsel og læring i
skolen. For børn og unge med ADHD er det
imidlertid ofte vanskeligt at få adgang til de
fællesskaber, som skolen rummer. Når man som
professionel skal inkludere barnet med ADHD i
skolen, er det ikke kun vigtigt at tage højde for
den fysiske og faglige inklusion af barnet. Det
er også vigtigt, at barnet føler sig inkluderet socialt. Inklusion handler ikke kun om tilstedeværelse og accept i det sociale miljø, men om barTitel: Nøglen til læring - hvordan opmuntrer og nets muligheder for aktiv deltagelse i fællesskainspirerer du til optimal læring?
bet. Hvordan kan der målrettet arbejdes med at
Original titel: Encouraging Learning - How jou udvide disse deltagelsesmuligheder.
can help children learn.
Forfatter: James Nottingham.
Bogen er en håndsrækning til lærere og pædaOversætter: Simon Hastrup.
goger og andre, der til dagligt har til opgave at
Antal sider: 151
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 20
Om bøger med videre 4
Igennem bogen er der være konkrete ideer til,
hvordan man kan arbejde med disse fællesskabers inklusion af børn med ADHD. Til mange
af ideerne er der tilhørende bilag, som kan findes bagerst i bogen og på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/inkluderende
Forfatterne:
Charlotte Andersen er uddannet lærer og arbejder i Gladsaxe Kommunes Specialafdeling på
Søborg Skole. Derudover er hun inklusionsvejleder på Søborg Skole. Hun har i mange år
holdt foredrag om skole-hjem-samarbejdets betydning for børnenes trivsel, og hvordan man
kan bruge forældresamarbejdet i succesfuld inklusion af børn med ADHD eller andre børn i
komplicerede læringssituationer. Charlotte er
desuden forfatter til bogen Bevar roen – en metodehåndbog til inklusion af børn med ADHD
(omtalt i AKTblad #124).
bidrage til en vellykket inklusion af elever med
ADHD i skolen.
Bogen indledes med en beskrivelse af, hvad det
betyder at have ADHD og eksekutive funktionsvanskeligheder, når man er sammen med
andre. Dernæst belyses vigtigheden af at arbejde med fællesskaber, når man skal inkludere
børn med særlige behov, herunder børn med
ADHD. Her fokuseres på tre fællesskabende
faktorer:

De professionelle (teamet)

Klassen

Forældrene i klassen
Camilla Lind Melskens er lærer og inklusionsvejleder på Søborg Skole. Herudover er hun i
gang med en pædagogisk diplomuddannelse i
pædagogisk og specialpædagogisk arbejde, hvor
hun beskæftiger sig med pædagogisk udviklingsarbejde og social inklusion. Camilla er desuden uddannet AKT-vejleder og har blandt andet arbejdet med ICDP.
Titel: Alle sammen - social inklusion af børn
med ADHD i skolens fællesskaber.
Forfattere: Charlotte Andersen og Camilla
Lind Melskens.
Antal sider: 147
Format: 17,0x24,0
Pris: Kr 312 incl porto hos You Read
DK5: 37.75
ISBN: 978-87-7281-913-6
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Dafolo
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 21
Om bøger med videre 5
NYE BØGER: 3 bøger for
børn om Aspergers syndrom,
OCD og ADHD.
-3 00 02 4 7 10 12
Fælles for disse tre bøger er, at det er samtalebøger om tre forskellige diagnoser. Den voksne
må nødvendigvis læse teksten og barnet/
børnene kan se på de illustrative tegninger. Det
er mig bekendt de første bøger på dansk der
egner sig til børn fra 7 år og opefter. De egner
sig også til fælles brug i den mindre klasser. I
hver bog er der vejledning til hvordan bogen
kan bruges i skolen.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
Skal jeg fortælle dig om ..?-serien giver en introduktion til forskellige sygdomme og tilstande, der kan være svære at forstå. I hver bog op-
træder en karakter, der på en nærværende og
lettilgængelig måde fortæller om sig selv og de
udfordringer, personens tilstand giver i hverdagen – både for vedkommende selv og for omgivelserne.
Bøgerne er illustrerede, og målgruppen er børn
og unge i alderen syv år og opefter samt forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med de tilstande, bøgerne omhandler.
De enkelte bøger:
Skal jeg fortælle dig om OCD?
I denne bog kan du møde Katrine – en pige
med OCD, der fortæller om OCD set fra hendes
perspektiv. Bogen kan hjælpe børn og voksne
til bedre at forstå de udfordringer, der følger,
når man har OCD.
Katrine beskriver bl.a.:
• hvad OCD er, og hvordan det føles
• hvordan hun fik sin diagnose
• hvad tvangstanker, tvangshandlinger og und-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 22
Om bøger med videre 6
gåelsesadfærd er
• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe et barn med OCD til at klare udfordringerne hjemme og i skolen.
Titel: Skal jeg fortælle dig om OCD?
Original titel: Can I tell you about OCD?
Forfatter: Amita Jassi
Oversætter: Charlotte Pietsch
Illustrator: Kirsten Gjerding
Antal sider: 45
Format: 15,0x22,5
Pris: Kr 148 incl porto hos SAXO
DK5: 61.644
ISBN: 9788777069147
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Skal jeg fortælle dig om ADHD?
I denne bog kan du møde Matthias – en dreng
med ADHD, der fortæller om sig selv og sit liv
set fra hans perspektiv. Bogen kan hjælpe børn
og voksne til bedre at forstå de udfordringer,
der følger, når man har ADHD.
Matthias beskriver bl.a.:
• hvad ADHD er, og hvordan det føles
• hvordan han fik sin diagnose
• hvordan man kan lindre ADHD-symptomer
• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe et barn med ADHD til at
klare udfordringerne hjemme og i skolen.
Titel: Skal jeg fortælle dig om ADHD?
Original titel: Can I tell you about ADHD?
Forfatter: Susan Yarney
Oversætter: Charlotte Pietsch
Illustrator: Kirsten Gjerding
Antal sider: 55
Format: 15,0x22,5
Pris: Kr 148 incl porto hos SAXO
DK5: 61.645
ISBN: 9788777068997
Udgivelsesår: 2013
Skal jeg fortælle dig om Aspergers
syndrom?
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
I denne bog kan du møde Adam – en dreng
med Aspergers syndrom, der fortæller om sig
selv og sin hverdag set fra hans perspektiv. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har
Aspergers syndrom.
Adam beskriver bl.a.:
• hvad Aspergers syndrom er, og hvordan det
føles
• hvad han har svært ved, som for eksempel
’social forståelse’, høje lyde eller uventede ændringer
• sine særlige interesser
• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe et barn med Aspergers syndrom til at klare udfordringerne hjemme og i
skolen.
Titel: Skal jeg fortælle dig om Aspergers syndrom?
Original titel: Can I tell you about Aspergers
Syndrome?
Forfatter: Jude Welton
Oversætter: Charlotte Pietsch
Illustrator: Kirsten Gjerding
Antal sider: 40
Format: 15,0x22,5
Pris: Kr 148 incl porto hos SAXO
DK5: 61.645
ISBN: 978877068973
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 23
Det stod i avisen……………….
29.11.2013
Sjællandske
Børn mere trygge ved venner end ved skolen
Venner og familie er helt centrale for, at danske
børn føler sig trygge. Ikke ét af børnene nævner
skolen som et sted, der giver dem tryghed. Færre
end én procent af danske børn nævner skolen som
kilde til tryghed. Danske børn forbinder måske i
højere grad skolen med at være sammen med vennerne, hvor afrikanske børn forbinder skolen med
uddannelse og udvikling.
03.12.2013
JP Aarhus
Knivstikkeri
I et land, tilmed et retssamfund, hvor man bruger
ressourcer på at forfølge fredelige mennesker, fordi
de har en simpel lommekniv på sig, må det give
anledning til refleksion og selvransagelse, når det,
som det for nylig skete, ikke lykkes at forhindre en
14-årig skoledreng i at stikke en anden dreng med
kniv. Det viser sig dog senere, at det måske er en
sandhed med modifikationer, idet drengen blot to
dage inden overfaldet var blevet politianmeldt for
at ville knivoverfalde to andre elever på Tilst Skole. I den konkrete sag har Tilst Skole tilsyneladende ikke foretaget sig noget.
04.12.2013
Sydsjællands Tidende
Nu må lærere udtale sig
Det var uberettiget, da skolelederne på to af Vordingborg Kommunes folkeskoler tilretteanviste to
lærere efter at de havde udtalt sig kritisk til pressen
om deres arbejde. Den lærer, der fik problemer efter at have talt med Sydsjællands Tidende i foråret,
fortæller her i avisen om følgerne for at ytre sig, og
hvordan det har været at vente et lille halvt år på at
få oprejsning.
04.12.2013
Jydske Vestkysten
Den danske skole er så bange for at skabe ni-
veauforskel, at den ender med kun at skabe andenrangselever.
Sandheden er jo, at du bare mangler større udfordringer, og konsekvensen er, at vi kun laver belever i folkeskolen og ingen a-elever, siger hun til
DR Nyheder. Agnete Vienberg Hansen ser dog
store muligheder i den nye skolereform , hvor der
åbnes for holddeling af klasserne og dermed også
niveaudeling af eleverne, så de dårligste kan få
hjælp og de bedste kan blive udfordret.
05.12.2013
Midtjyllands Avis
Lektiehjælp udløser ikke ekstra busser
Folkeskolereformen lægger op til, at der skal være
lektiehjælp på skolerne. I første omgang bliver det
et frivilligt tilbud, men efter næste folketingsvalg
bliver lektielæsningen på skolerne obligatorisk. I en
overgangsfase kan det betyde, at nogle elever bliver længere tid på skolen, mens andre hellere vil
hjem, og det kan give et praktisk problem i forhold
til skolebusserne. Selvom børnene ikke følger lektielæsningen, så er der stadig tilsynspligt, mens de
er på skolerne, men de bliver nødt til at vente på
skolebussen, hvis køretider bliver indrettet efter de
børn, der er til lektielæsning.
05.12.2013
Midtjyllands Avis
Konfirmationsforberedelsen på vej ud af skoletiden
Folkeskolereformen betyder formentlig, at det snart
er slut med konfirmandundervisning en fast formiddag i løbet af en skoleuge. Det er egentlig bare
et lille hjørne i en kæmpestor folkeskolereform . I
udkastet til den lov, der skal danne grundlag for
regeringens reform af folkeskolen, fremgår det, at
de to ugentlige timer til konfirmationsforberedelse
på 7. klassetrin skal ligge inden for normal skoletid, men ikke medregnes i det årlige mindstetimetal. For at tage hensyn til den længere skoledag bliver der lagt op til, at der skal findes en anden model for konfirmandundervisningen.
07.12.2013
Lolland-Falsters Folketidende
Lærere mangler viden om svage børn
Lærere og pædagoger på Guldborgsunds skoler har
ikke adgang til den rådgivning og vejledning, som
de har brug for i deres arbejde med inklusion af de
svageste børn. Siden august 2011 er en stor del af
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 24
………………………………...
de elever, der tidligere var placeret i et specialpædagogisk tilbud, blevet flyttet til deres lokale folkeskoler, hvor de nu går i skole sammen med andre
børn uden særlige behov. Generelt finder de svar på
deres spørgsmål i forhold til de svage børn internt
på skolen blandt kolleger og ledere. I evalueringen er det kun skolernes personale og ikke forældrene til de børn, der skal inkluderes, der er blevet
spurgt om, hvordan det går i dagligdagen.
10.12.2013
Ugebladet Sydsjælland & Møn
Følg med i skolereformen
En hjemmeside om folkeskolereformen 2014 det er
hvad Vordingborg Kommune har oprettet. Man kan
blandt andet få et overblik over det lokale arbejde
med at realisere skolereformen og læse nærmere
om, hvad den betyder for børnenes hverdag. Hjemmesiden bliver løbende opdateret.
11.12.2013
Odder Avis
Elever med iPads får lavere karakterer
Er det i virkeligheden en dårlig idé af bl. a. Odder
Kommune at dele gratis iPads ud til skolebørn og
satse stort på det elektroniske værktøj i klasselokalerne? Det spørgsmål kan man stille sig rundt om
på skolerne, efter den seneste internationale PISA test, der afdækker skolebørns indlæring og skoleevner, blev offentliggjort forleden. Samtidig viser
PISA -undersøgelsen, at elever, der har adgang til
iPad, men ikke bruger den, også får højere karakterer end iPadbrugende elever.
11.12.2013
Kolding Ugeavis
To 10-årige piger overfaldet af to 10-årige drenge på Kolding- skole
To forældrepar har været nødt til at flytte deres to
10-årige piger fra Kolding Realskole, efter deres
piger er blevet overfaldet flere gange af to 10-årige
drenge på skolen. Vi blev ikke kontaktet af skolen
efter overfaldet, som vi selv opdager, da vi henter
vores pige i skolen. Det har været så grelt, at jeg
aldrig har oplevet noget lignende, siger Helle Jensen om forløbet, hvor hun især undrer sig over skolens passive holdning, så forældrene til sidst valgte
at trække deres piger ud af skolen, hvor de to drenge stadig går.
12.12.2013
Kristeligt Dagblad
Lærere skal hjælpe skilsmissebørn
Ud over den sædvanlige undervisning skal omkring
90 lærere på i alt 30 skoler i Randers, Egedal og
Viborg Kommuner fra sommeren 2014 uddannes
til at håndtere samtaleforløb med skilsmissebørn.
Men mens rollen i Norge varetages af sygeplejersker, har man herhjemme valgt, at det er lærere
fra skolerne i de tre prøvekommuner, der skal stå
for opgaven. Lærerne skal kunne tage den klassiske lærerkasket af, og det skal være folk, der har
erfaring med specialundervisning eller lignende,
siger Søren Marcussen, der desuden peger på, at
man med projektet vil undersøge eventuelle udfordringer ved, at lærerne skal varetage opgaven på
deres egne skoler.
13.12.2013
Århus Stiftstidende
Elever sikrer lækre skoletoiletter
24.000 danske skoleelever har på facebook tilkendegivet, at de er utilfredse med deres skoletoiletter.
Og mange elever fravælger helt toiletbesøg i skoletiden, hvilket går ud over både trivsel og indlæring.
Før sommerferien søgte de initiativrige elever på
skolen ”Viegas Hygiejnelegat” på installation af et
helt nyt hygiejnisk skoletoilet. Det initiativ er de
blevet belønnet for med tildeling af legatet og eleverne kan i disse dage tage et helt nyt toiletrum
med alskens hygiejniske installationer i brug.
15.12.2013
JP Aarhus
Voldsramte ser barnet som offeret
Vold mod lærere og pædagoger begået af børn i
kommunens skoler og institutioner er så udbredt, at
det for nogle er blevet en del af jobbet. Malene Vestergård mener, at børne- og ungeforvaltningen tager problemet alvorligt, men at det ikke altid er
tilfældet på de skoler og institutioner, hvor volden
forekommer. Hun havde været på samme skole i 13
år, da der blev kastet en stol efter hende, og så
knækkede det hele fuldstændigt pga. alt det, der var
gået forud, fortæller hun. Det er ikke noget, folkeskolereformen tager højde for, og jeg er lidt bekymret for, om man fra politisk hold har set det her
som et reelt problem.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 25
Sådn’ gør vi det hos os
Fra ”Gå hjem-møde” hos EVA.
På det nys afholdte ”Gå hjem-møde” (11.12.2013) hos Dansk Evalueringsinstitut i
København hvis hovedemne var ”Høje forventninger i folkeskolen” gennemgik
koordinerende psykolog Anders Lundsgaard hvordan PPR i Esbjerg Kommune
konkret understøttede arbejdet med høje forventninger. Han kom bla. ind på forventningsbaseret klasseledelse. Enhver læringsform kan deles op i 4 arbejdsformer. Elever kan max. arbejde i én arbejdsform i 10 minutter. Nedenfor kan du se
de 4 arbejdsformer.
Arbejdsform 1 Arbejdsform 2 Arbejdsform 3 Arbejdsform 4
* Jeg arbejder ale- * Jeg arbejder alene
ne, på min plads,
med mine opgaver.
med mine opgaver. Jeg behøver ikke at
sidde på min plads.
* Jeg må gerne
snakke stille med
* Jeg må gerne
min sidemand om snakke stille med
mine klassekamme* Jeg bliver på min opgaverne.
rater om opgaverne.
plads:
Hvis jeg vil rejse
* Hvis jeg har brug
mig fra min plads, for hjælp fra lære- * Hvis jeg har brug
rækker jeg hånden ren, går jeg ind til for hjælp fra læreop, og spørger lære- læreren ved hjælpe- ren, går jeg ind til
ren om lov.
bordet.
læreren ved hjælpebordet.
* Læreren taler:
Jeg lytter. Hvis jeg
vil sige noget, rækker jeg hånden op,
og venter til læreren
tager mig.
* Vi arbejder i små
grupper i klassen og
udenfor klassen.
* Læreren bestemmer hvor vi må være.
* I gruppen snakker
vi om den opgave vi
skal løse.
* Hvis vi har brug
for hjælp, går vi ind
til læreren ved hjælpebordet.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 26
Kalenderen
Nordjylland
Sjælland
*30.-31.01.2014. Konference. ”Børnetopmøde
2014”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #135.
*20.01.2014. Konference. ”Differentieret undervisning: Hvad, hvorfor og hvordan?”. Brøndby. Omtalt i AKTblad #136.
*22.09.2014-23.09.2014. Kursus. ”Arbejdet med
børn og unge med anden etnisk baggrund”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #135.
Midt– og Sønderjylland
*28.01.2014-29.01.2014. Kursus. ”Skoleliv med
ADHD”. Fredericia. Omtalt i AKTblad #137.
*30.01.2014. Gå-hjem-møde. ”Om specialklasser i
folkeskolen”. Aarhus. Omtalt i AKTblad #137.
*03.03.2014. Kursus. ”I orkanens øje”. Aarhus.
Omtalt i AKTblad #137.
*21.03.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret hvad er så spørgsmålet?”. Aarhus. Omtalt i AKTblad #135.
*01.04.2014. Konference. ”Ro i klassen. Fokus på
uro, strukturerer undervisning og redskaber til klasseledelse”. Kolding. Omtalt i AKTblad # 136.
*07.04.2014-08.04.2014. Kursus. ”Arbejdet med
børn og unge med anden etnisk baggrund”. Aarhus.
Omtalt i AKTblad #135.
Fyn
*22.01.2014. Gå-hjem-møde. ”Om specialklasser i
folkeskolen”. København. Omtalt i AKTblad #137.
*23.01.2014. Kursus. ”Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og andre kognitive
forstyrrelser”. Glostrup. Omtalt i AKTblad #135.
*03.02.2014-04.02.2014. Kursus. ”Arbejdet med
børn og unge med anden etnisk baggrund”. Herlev.
Omtalt i AKTblad #135.
*05.02.2014. Konference. ”Unge - veje og omveje
til voksenlivet”. København. Omtalt i AKTblad
#137.
*25.02.2014. Kursus. ”Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og andre kognitive
forstyrrelser”. Glostrup. Omtalt i AKTblad #135.
*28.02.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret hvad er så spørgsmålet?”. København. Omtalt i
AKTblad #135.
*05.03.2014. Kursus. ”I orkanens øje”. København. Omtalt i AKTblad #137.
*03.03.2014. Konference. ”AKT konference Odense 2014”. Odense. Omtalt i AKTblad # 132.
*31.03.2014. Konference. ”Ro i klassen. Fokus på
uro, strukturerer undervisning og redskaber til klasseledelse”. Hvidovre. Omtalt i AKTblad # 136.
*10.03.2014. Konference. ”En skole i forandring.
Inklusion, forandringsledelse og visioner for grundskolens fremtid”. Odense. Omtalt i AKTblad #136.
*29.04.2014. Konference. ”Visible Learning”.
Brøndby. Omtalt i AKTblad #137.
*04.04.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret hvad er så spørgsmålet?”. Odense. Omtalt i AKTblad #135.
*03.11.2014-04.11.2014. Kursus. ”Arbejdet med
børn og unge med anden etnisk baggrund”. Odense.
Omtalt i AKTblad #135.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre.
Informer os om kurser, konferencer, seminarer
og andre aktiviteter i din del af landet. Vær med
til at informere de andre lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
Kurser@AKTbladet.dk
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 27
Månedens refleksion:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 137 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 28