1. No category

AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Nummer 135 - Oktober 2013 - 9. årgang
Gode idéer søges....
Jeg har været med min søn i skole, musik, for at finde ud af hvorfor han
ikke deltager/forstyrrer.
Baggrund: Han er 9 år (3. Klasse) har ADHD, samt blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder. Han starter op på medicin på lørdag.
Han går fint med op i lokalet, de skal sætte sig i rundkreds, det vil han
ikke, så vi sætter os over til væggen. Sangbøgerne findes frem og han vil
ikke synge eller kigge i mappen. Under en af sangene, blev han meget frustreret over læren slog takt med foden, og larmen fra klaveret.
Herefter kom mega krise og kun 16 minutter igen af timen, han lavede alle
hans bevægelser (det ligner en gang krampe) klagede over han var træt, alt
var galt.
Ny sangleg startes
men siger han ikke
hørte ham) men han
kunne ikke hjælpe)
streret.
og han bliver spurgt til at deltage, det vil han gerne,
ved hvad de skal (ved ikke om læren ignorere eller ikke
fik ingen forklaring (jeg vidste ikke hvad det var så
han fulgte lidt med i hvad de lavede men blev igen fru-
Ny sangleg med flasker og ris indeni, han går over for at tage en så han
kan være med, men der er kun tomme flasker tilbage, så opgivende går han
tilbage til mig. Bliver meget frustreret over larmen og vil ud.... Det lykkedes mig at holde ham i nogenlunde ro og ikke forstyrre, eller gå rundt/
ud.
Mit indtryk af læren er at hun ikke har "plads" til ham. Han kræver for meget, for hun var meget Tjep tjep, hør efter....
Jeg har aftale jeg bare kommer med de dage jeg kan. Men hvad gør jeg? Det
var meget tydeligt at ALT skulle undersøges, og alt der skete, lyde osv
forstyrrede ham.
Det er hårdt at se ham lide, han ville virkelig gerne væk/ud, (tårer i øjnene) men blev nok, fordi jeg var der og han ikke ville skuffe mig. (Ikke
at det havde skuffet mig!)
Jeg talte stille med ham hele vejen igennem, prøvede at tælle minutterne
ned, da det blev for svært.
Men hvordan får jeg ham til på sigt at deltage frem for at han sidder frustreret?
-Sisse Søndergaard.
Redaktørens spalte
Forleden ringede mit altid positive postbud på døren. Han havde en pakke til mig. Pakker plejer jeg at modtage i en dertil
indrettet box, så jeg kiggede forundret på ham. Jeg har en pakke til dig, men jeg ved ikke om du vil modtage den, sagde han.
Jo, selvfølgelig vil jeg modtage den, svarede jeg. Postbuddet
stod med en relativ stor flad pakke. Du skal lige høre, sagde
han. Nede på posthuset var vi ved at gøre rent. Der er et langt
transportbånd, og da vi tog det af lå denne pakke til dig nedenunder. Jeg underskrev på hans håndholdte lille computer som
dokumentation på, at jeg havde modtaget pakken og var naturligvis interesseret i at se hvad der var i pakken. Det var en bog
fra Dafolo afsendt d. 26.05.2008! Bogen havde altså været
over 5 år undervejs inden den nåede mål. Bagefter har det undret mig at Dafolo ikke havde registreret at bogen aldrig nåede
sit mål. Men de sender jo så mange bøger.
Det er vel det samme i folkeskolen. Vi har så mange mål, men
hvad sker der med de elever som ikke når målene? Følger vi
op? Giver vi dem en ekstra chance med et ekstra år? Nej, det
gjorde vi i gamle dage, men ikke mere. Tilbyder vi dem ekstra
undervisning efter skoletid eller undervisning i sommerferien,
næppe - men hvad gør vi så når en elev ikke når slutmålene
eller hvad vi nu lige skal kalde dem? Ingenting. Er det fordi vi
er ligeglade med om eleven når målene? Noget kunne tyde på
det ellers kan 15 % ’ikke læsere’ vel ikke forlade folkeskolen.
Burde vi ikke tage os mere af de elever der ikke når i mål? Er
vor primæropgave i skolen ikke at sørge for at alle når de udstukne mål?
AKTbladet vil gerne vide meget mere om, hvad der sker indenfor AKT-feltet i de forskellige regioner. Er det noget for
dig så kontakt os, så skal vi informere dig om hvad det indebærer.
AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
9. årgang, oktober 135
22. oktober 2013
ISSN 2245-8840 (papir)
ISSN 1903-9921 (online)
————————————
* Redaktionen:
Kai Pedersen
Ansvarshavende redaktør
Kai@AKTbladet.dk
* Abonnement:
Administration@AKTbladet.dk
* Hjemmeside:
www.aktbladet.dk
* Blog:
Aktbladet.blogspot.dk
* Kontor:
AKTbladet
Børns adfærd og trivsel
Banevej 22
4180 Sorø
* Telefon:
20 40 80 57 (9-21)
* Lay out:
Redaktionen
* Tryk:
Alfa bogtryk, Sorø
* Bank
Danske Bank
Reg.nr. 0573 Konto nr. 3457268262
* Udgiver:
AKTbladet
CVR 32800009
* AKTbladet:
Husk AKTbladet udkommer både som
pdf-fil og som trykt blad. Er du en af
dem som modtager det som pdf-fil,
men gerne vil se det som trykt, så
send os din adresse - så sender vi et
eksemplar gratis til dig.
Udkommer 10 gange om året.
#136 - 19. november 2013
#137 - 17. december 2013
#138 - 20. januar 2014
#139 - 18. februar 2014
#140 - 25. marts 2014
#141 - 22. april 2014
#142 - 20. maj 2014
#143 - 19. august 2014
Med efterårshilsen
Kai
Kai Pedersen
Udsagn i AKTbladet dækker nødvendigvis ikke
redaktionens
synspunkter.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 2
Hvis inklusion er svaret –
hvad er så spørgsmålet?
Af Carsten Pedersen, cand.mag. i samfundsfag og filosofi.
1
Inklusion er tidens løsen. Afhængig af position
og interesse kan denne løsen formuleres på
mange måder. Den kan formuleres som et ideal
om, at vi bør arbejde på at skabe et inklusivt
samfund. Den kan formuleres som et ideal om,
at alle - uanset forudsætninger - bør sikres
adgang til deltagelse. Den kan formuleres som et middel til effektiv læring. Den kan formuleres som et
middel til den mest optimale
ressourceudnyttelse. Eller den
kan formuleres som den udfordring, der består i at udvikle en fælles inklusionsfaglighed på tværs af velfærdsprofessionerne (jf. Pedersen
2013a).
Men måske rammer journalist
Torben Steno mere præcist, når
han i sin bog Længslen efter faste former - en temperatur på
dansk høflighed og vores omgang med hinanden (2011, s.
107) skriver:
”Alle hidtidige kulturelle
omvæltninger har været
drevet af frihedstrang
og været rettet imod stramme rammer. Hvordan skal man gøre det
modsatte?”
Hvis inklusion er svaret, så kunne det faktisk
godt være det gode spørgsmål.
Men det komplicerer jo unægteligt svaret en
smule. Inklusion viser sig måske at være et ord,
der bruges om det, der skal til, for at vi kan
håndtere en yderst kompleks (samfunds)
situation forsvarligt. Men hvad der mere præcist
skal til, er altså på ingen måde givet.
Den aktuelle interesse for inklusion må
ses i lyset af de radikaliserede individualiseringsprocesser, som har
præget samfundsudviklingen
siden Karl Marx i det Kommunistiske Manifest (1848)
skrev:
De stadige omvæltninger i
produktionen, de uafbrudte
rystelser af alle sociale tilstande, den evige usikkerhed og bevægelse udmærker
bourgeoisiets tidsalder frem
for alle andre. Alle faste,
indgroede forhold med tilhørende ærværdige forestillinger
og meninger bliver opløst, og
de nye, der dannes, bliver forældede, inden de kan nå at stivne. Alt
fast og solidt fordufter, alt helligt
bliver klædt af, og menneskene bliver
endelig tvunget til at se nøgternt på deres
egen stilling i tilværelsen, på deres indbyrdes forhold.
Sociologer har siden Marx' tid kunnet registrere
betydelige og stadigt tiltagende individualiseringsprocesser i samfundet. Processer der efterhånden har fået et globalt omfang - i takt med
den globale markedsgørelse - men som også har
vist sig at accelerere i takt med, at offentlige
velfærdsinstitutioners har udviklet et vedvaren-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 3
Hvis inklusion er svaret –
hvad er så spørgsmålet?
Af Carsten Pedersen, cand.mag. i samfundsfag og filosofi.
2
de fokus på den enkeltes udvikling, trivsel, læring, anerkendelse, livskvalitet, selvstændighed,
handleplan, diagnose m.v. (dette fænomen er
blevet benævnt institutionaliseret individualisering - jf. for eksempel Ulrich Becks bog Risikosamfundet (1997, s. 205ff)).
Individualiseringsprocesserne
lægger et voldsomt pres på den
enkelte. Som den polskengelske sociolog Zygmunt Bauman bemærker i
essaysamlingen Baumans
mosaik (Jacobsen, 2006, s.
254):
Vi er alle individer
nu, dog ikke frivilligt,
men af ren og skær
nødvendighed. Vi er de
jure-individer, uanset
om vi er de factoindivider eller ej: Det er
vores pligt at skabe vores
egen identitet, styre og realisere os selv, og vi skal frem for
alt løse alle disse tre opgaver på
egen hånd, også selvom vi måske ikke
engang råder over de ressourcer som
denne nye pligt kræver (…) I og med at
man er et de jure-individ, har man nemlig
kun sig selv at takke for sin elendighed,
man må søge årsagerne til sine nederlag i
sin egen dovenskab og ugidelighed, og
der er ingen anden løsning på problemerne end at anstrenge sig yderligere. Det er
sin sag at leve dag ud og dag ind med
selvbebrejdelserne og selvforagten lurende lige om hjørnet. Det frembringer sta-
dig større mængder af den smertefulde
følelse, der kan kaldes Unsicherheit.
Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligeledes - i
et interview, der findes i bogen Samtaler
med Ulrich Beck (Beck & Willms,
2002, s. 83 ) - overvejet, om ikke
individualiseringens grænse i
virkeligheden er ved at indfinde sig:
Man har accepteret individualiseringens frugter og nyder
dem, i hvert fald hver for sig,
og støder så mere og mere
ind i dens belastende bagside
med generaliseringen
af individualismen. Man bliver
offer for individualiseringen,
efterhånden som alle individualiserer sig (…) Findes der ikke grænser for individualisering? (…) Er
vi efterhånden ikke nået til et
punkt på alle niveauer, hvor
man må tænke over, hvordan man systematisk kan styrke
den andens position i individualiseringsprocessen?
Den andens position i individualiseringsprocessen kan imidlertid ikke ses uafhængigt af det
sociale liv. For som for eksempel Elsebeth Jensen og Svend Brinkmann spidsformulerer det i
artiklen Fællesskab er en udfordring for alle
(Information den 6. februar 2012), så er individualitet og socialitet at opfatte som komplementære fænomener:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 4
Hvis inklusion er svaret –
hvad er så spørgsmålet?
Af Carsten Pedersen, cand.mag. i samfundsfag og filosofi.
3
Vi fødes ikke som individer, med fuldt udviklede evner til at træffe valg og tage ansvar, men vi skal socialiseres til at blive
det. Med andre ord har individualiteten
fællesskabet som sin forudsætning. Og
kvaliteten af vores fællesskaber er afgørende for, hvordan individualiteten kultiveres hos de personer, der skal vokse op
og i fremtiden tage vare
på det fællesskab, der
er betingelsen for deres individualitet. Langt
størstedelen af dagens
pædagogiske forskning
handler om, hvordan
individet lærer, og der
er desværre langt mindre
opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv
og læring i skolen (...) Hvis
en gruppe skal fungere som
et fællesskab, skal der være nogle fælles retningslinjer og rammer, som
alle accepterer. Og samtidig skal der være plads
til og respekt for forskellighederne i gruppen. Som
medlem af et fællesskab
skal man også være indstillet
på at afgive frihed og indgå kompromisser. Det vil give konflikter, men det er også vigtigt at gøre sig erfaringer med,
hvordan konflikter håndteres, uden at det
fører til eksklusion.
Netop derfor giver det i mine øjne mening at
opfatte inklusion som praktiske dilemmaer.
Hvis inklusion er svaret, så er spørgsmålene:
hvordan håndterer vi på én gang hensyn til individuelle præmisser for deltagelse og hensyn
fællesskabers præmisser for deltagelse - og i
forlængelse heraf: hvordan håndterer vi på én
gang hensyn til strukturer eller rammer, der
kan tydeliggøre adgangen til deltagelse
og hensyn til social fleksibilitet, der
kan bidrage til at gøre deltagelse
meningsfuld.
Velfærdsprofessionelle har et
særligt ansvar for at øjne og
håndtere disse dilemmaer på
forsvarlig vis. Derfor må de
udvikle et fagsprog, der er
mindre individfokuseret, og
som kan indfange det sociale livs processer og mekanismer, som disse gør sig
gældende i deres hverdagspraksis. Udfordringen er at
fremme fællesskabelse, der på
én gang er forpligtende og fleksibel. Det kræver, at såvel individers som fællesskabers kapacitet
for værdirationel overvejelse og
handling øges – og det gode spørgsmål
bliver derfor, hvordan den slags kan fremmes i praksis.
Praksisfilosofi (Pedersen, 2011; 2013b) i almindelighed, og social inkluderende praksisanalyse
(Pedersen, 2013c) i særdeleshed, er et bud på
hvordan denne udfordring kan gribes an.
Referenceliste
Beck, U. (1997 [1986]). Risikosamfundet – på
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 5
Hvis inklusion er svaret –
hvad er så spørgsmålet?
Af Carsten Pedersen, cand.mag. i samfundsfag og filosofi.
4
vej mod en ny modernitet. København: Hans
Reitzels Forlag.
Beck, U. & Willms, J. (2002 [2000]). Samtaler
med Ulrich Beck. Frihed eller kapitalisme. København: Gyldendal.
Jacobsen, M. H. (red.) (2006).
Baumans mosaik. Essays af Zygmunt Bauman om etik, kritik og
utopi 1990-2005. Odense:
Syddansk Universitetsforlag
Jensen, E. & Brinkmann, S.
(2012). Fællesskab er en udfordring for alle. Information den 6. februar 2012.
Steno, T. (2011). Længsel efter faste former –
en temperatur på dansk høflighed og vores omgang med hinanden. København: Forlaget Multivers.
© Copyright Omsigt v/Carsten Pedersen
Vil du vide endnu mere så afholder
Omsigt temadag 'Hvis inklusion
er svaret, hvad er så spørgsmålet?' den 28. februar 2014 i
København, den 21. marts
2014 i Aarhus og den 4.
april 2014 i Odense - læs
mere på på side 15.
Marx, K. & Engels, F. (1976
[1848]). Det kommunistiske
manifest. København: Forlaget Tiden.
Pedersen, C. (2011). Praksisfilosofi – faglig refleksion på tværs af
professioner. København: Akademisk Forlag.
Pedersen, C. (2013a). Fem tilgange til inklusion. Netpublikation lokaliseret den 14. oktober 2013 på: http://omsigt.dk/fem-tilgange-tilinklusion/.
Pedersen, C. (2013b). Hvad er praksisfilosofi?
Netpublikation lokaliseret den 14. oktober 2013
på: http://omsigt.dk/hvad-er-praksisfilosofi/.
Pedersen, C. (2013c). Socialt inkluderende
praksisanalyse. Netpublikation lokaliseret den
14. oktober 2013 på: http://omsigt.dk/socialtinkluderende-praksisanalyse-sip/.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 6
Sådn’ gør vi det hos os.
Jeg hedder Ann-Berit Lauritsen
1
plads, men fra en tidligere arbejdsplads.
Jeg elsker at være lærer.
Min klasse og jeg har været igennem et fantastisk AKT-forløb med Per Diinhof, fra PPR. Jeg
har lært så utroligt meget af den mand - måske
ikke noget, jeg ikke godt kunne i forvejen, men
alligevel. Jeg har i den grad fået strammet op på
min praksis. Jeg har fået selvtillid omkring de
ting jeg gør. Jeg har fået bekræftet, hvad jeg var
i tvivl om. Jeg har lært at være mere konsekvent. Jeg er blevet optimist. Jeg har fået masser af guldkorn. Jeg har lært at se efter tegn. Jeg
har lært, hvor stor betydning læreren har, for at
klassen fungerer.
Jeg arbejder på Mølleskolen i Ry. Startede her
1. marts 2009 i en stilling som bibliotekar og
dansklærer på mellemtrinnet. Jeg elsker at være
den lokale skolelærer. Det er helt OK, at jeg
uanset hvor jeg befinder mig, sandsynligvis møder elever, jeg kender - enten igennem biblioteket eller fra de klasser, jeg underviser. De ser
mig købe ind. De ser mig løbe svedende og pustende forbi. De ser mig købe genbrugsvarer
hos Røde Kors - og det gør mig ikke noget.
I gamle dage - altså da jeg var ung og grøn i
min lærergerning - adspurgt, hvad der lå til
grund for, at en klasse hang i gardinerne, ville
jeg straks have svaret: "Det er da fordi eleverne
er forkælede, dårligt opdragede osv." Jeg ville
uden tvivl have lagt al skyld på eleverne og
trukket mig selv ud af ligningen. Jeg gjorde da
mit arbejde. Jeg var da forberedt. Det kunne
umuligt være min skyld.
Jeg startede min hjemmesiden op omkring år
2000, da jeg fik lyst til at lære at lave hjemmesider - og kunne kombinere dette med trangen til
at dele med andre. Det var lidt af en overvindelse at offentliggøre materialerne. Jeg kunne jo
ikke vide, hvordan det ville blive modtaget.
Men heldigvis er der mange brugere - og positive tilbagemeldinger. Tusind tak!!
MEN - og det vidste jeg også, før Per kom ind i
mit liv - selvom vi har elever og forældre, som
er håbløse og umulige, så kan vi selv gøre utrolig meget ved at ændre vores praksis - ved at se
på os selv og vores forventninger. Og måske er
det også helt forkert at tale om SKYLD... Måske skal vi i stedet tale om ANSVAR. For det er
da i høj grad mit ansvar at få tingene til at fungere.
Du kan se min hjemmeside her:
http://www.ann-berit.dk/
Alle spørgsmål er vedkommende på:
ann_berit@hotmail.com
Way back i 2008.
Mine AKT-erfaringer, som er beskrevet nedenfor, stammer ikke fra min nuværende arbejds-
Et tankeeksperiment: Jeg har fået en ny klasse.
De er alle sammen kinesere. Jeg går ind til dem
hver eneste morgen og underviser dem på
dansk. Det bedste jeg har lært. De fineste og
flotteste forløb. Men det nytter ikke noget. Der
sker ingenting. De forstår ikke et hak. Men jeg
bliver ved med at undervise dem på MIN måde,
for den er der i hvert fald ikke noget galt med.
Jeg laver flotte og gennemtænkte forløb og un-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 7
Sådn’ gør vi det hos os.
Jeg hedder Ann-Berit Lauritsen
2
derviser i pensum, men de møg-kinesere forstår
ingenting. Så er de også bare selv ude om det.
Det er nok deres forældres skyld det hele.
Måske var det ikke det bedste eksempel. MEN
når jeg er lærer for en gruppe på cirka 20 børn,
og jeg møder op hver dag med min undervisning, som de af en eller anden grund ikke modtager, som jeg har forventet det. Så kan det jo
ikke nytte, at jeg bliver ved med at undervise på
samme måde, bare fordi jeg mener, det er DEM,
der er noget galt med. Så er jeg da også nødt til
at tage min egen praksis op til revision og sige,
måske skal jeg også ændre holdning / retning.
Så kommer vi tilbage til virkeligheden. Da jeg
sendte ansøgning til PPR om en AKT-lærer til
klassen, var jeg ekstremt frustreret. Jeg syntes,
jeg havde prøvet alt. Masser af klassesamtaler,
masser af fællesøvelser, masser af øvelser, der
skulle udvikle deres sociale kompetencer - og
alligevel fungerede det ikke. Der var stadig elever, jeg ikke kunne finde ud af at håndtere, de
sprællede og regerede, og jeg vidste ikke mine
levende råd.
Nu ser situationen anderledes ud. Hvad er der
sket?
Jeg vil forsøge at opsummere. Måske glemmer
jeg noget, men så må du tilgive mig:
1. Langt større forældreinformationsniveau.
Forældrenes større engagement har stor betydning for klassen.
Flere breve hjem - mere løbende information
også om småkonflikter. Nogle forældre var frustrerede over, at de aldrig fik besked om, hvad
der foregik på klassen.
Vi talte om det på et forældremøde og besluttede, at hver elev fik en seddel med hjem, hvorpå
forældrene kunne skrive, hvordan de gerne ville
kontaktes i tilfælde af små konflikter og større
konflikter. Det kunne være pr. telefon - mødeindkaldelse - pr. mail / brev eller i kontaktbog.
De skulle også skrive de telefonnumre / mailadresser, som var nødvendige.
Måske tænker du: "Nej, jeg vil ikke give mine
forældre mulighed for at forvente, at jeg kontakter dem i tide og utide." Men sagen er den, at
jeg har tilfredse forældre, og jeg i virkeligheden
ikke ringer ret meget hjem. Meget foregår
skriftligt og er for det meste "til information."
Jeg kommer med få løftede pegefingre, forsøger
at være informativ og lade vurderingerne være
op til forældrene.
Fordelene er:
- ingen forældre er "overraskede" over, hvad
deres elever laver i skolen.
- eleverne ved, at deres forældre får besked
"hver gang" (konsekvens!)
- forældrene inddrages i konfliktløsningen i
langt højere grad. Min forældregruppe er blevet
bedre til at kontakte hinanden og få børnene til
at løse konflikterne med deres hjælp.
Tilfredse forældre = mindre skæld-ud på læreren = mindre stress.
2. Præcisering af problemerne. Før AKT-Per
kom, havde vi lærere et billede af, hvori klassens problemer lå, men vi havde alligevel
enormt svært ved at definere det klart - og måske også finde ud af HVORDAN vi definerede
det. Det har vi fået hjælp til.
3. Konkret hjælp. AKT-Per kom ikke bare og
gav os overordnede betragtninger. Han kom
med helt konkrete forløb / idéer / tiltag.
4. Vejledning.
Det, der har betydet allermest for mig, er den
vejledning, jeg har fået. Den sparring AKT-Per
har givet mig har været uvurderlig. Og var projektet med eleverne ikke lykkedes - og havde vi
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 8
Sådn’ gør vi det hos os.
Jeg hedder Ann-Berit Lauritsen
3
ikke fået mere ro i undervisningssituationen, så
havde jeg alligevel fået guld i massevis med
hjem!!!
Jeg gik ind i projektet og satte mig selv i spil,
fordi jeg vidste, at jeg er dygtig til mit arbejde.
Helt ærligt og uden omsvøb. Det er svært at lade sig vurdere udefra. Tænk, hvis manden fortalte mig, at jeg var verdens dårligste lærer. At
jeg havde ringe forståelse for eleverne eller noget andet katastrofalt. Vi besidder jo et erhverv,
hvor vi på sin vis ofrer os selv for andres vurderinger hver eneste dag. Det er mentalt hårdt, og
vi er nok også rigtig gode til at tage ALT for
meget på vores skuldre!!
MEN ind imellem skal vi bare se på os selv og
gøre op, om det er godt nok - eller om tingene
kunne fungere bedre, hvis jeg bare foretog nogle småjusteringer af min praksis.
SÅ TILBAGE TIL VEJLEDNINGEN... Det
bedste, der er sket for mig, i de forløbne tre måneder (dec-feb) er, at jeg har haft en daglig
sparringspartner i AKT-Per. At han har kigget
på mig og min undervisning - og elevernes reaktioner derpå, og kommet med vurderinger,
gode råd, spørgsmål. OG at jeg har haft mulighed for at vende tanker, bekymringer og frustrationer med ham.
5. Mine forventninger er blevet positive. Det
gør faktisk en kæmpe forskel.
Det gik op for mig en dag på balkonen udenfor
lærerværelset. Kim og AKT-Per kom gående
sammen oppe fra musik-lokalet. Per sagde til
mig: "Jeg har lige oplevet dine elever i fuld udfoldelse." Og jeg tænkte - ÅH NEJ - nu har de
rigtig hængt i gardinerne. Man kunne se det på
mig. Malet hen over mit ansigt. ÅH NEJ - ikke
igen.
"Vi har bare haft den mest fantastiske musiktime overhovedet."
Og jeg måtte se på Per og på mig selv - og i det
øjeblik gik det op for mig, hvor meget dårlig
energi, jeg selv lægger i samværet. Jeg forventede et dårligt resultat i mødet med børnene.
Kald et barn en dum skovl mange gange nok, så
skal han/hun nok ende med at blive det.
Det har haft stor betydning for mit samvær med
børnene efterfølgende. Og i dag (marts 08) har
jeg altid positive forventninger til mit samvær
med børnene i 5.a.
TÆNK hvis man altid havde en makker med
sig, der kunne se på alting udefra. Een, der kunne overskue situationen for dig og få øje på,
hvor båden er utæt, så man kan reparere den,
inden den synker.
Nu skal det siges, at AKT-Per havde en helt
speciel strategi - det har han røbet for mig.
Nemlig den, at jeg skulle roses, fordi han syntes, at vi - og måske især jeg - i ansøgningen og
igennem de første møder, virkede triste og modløse.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 9
Sociale lege nr. 34
Sociale lege 1-33 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så send
dem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: AKT@AKTbladet.dk.
Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO). © 2013.
Titel: De korte arme
Klassetrin: 5.-9. klasse
Antal elever: Hele klassen delt i
hold á 4 elever.
Varighed: 15-25 min
Brugsstoffer: Til hvert hold laver læreren
ud af et kartonstykke i størrelsen A1 fire puslespilbrikker. Kartonen må gerne være forskellig på
de to sider.
Kompetenceudvikling: Samarbejde, kombinatorik og
Beskrivelse: De fire brikker placeres i en stabel med 2 brikker med forsiden op og to med bagsiden op. Holdet på fire elever skal nu samle de fire brikker. Læreren har på forsiden skrevet et stort
A og på bagsiden et stort B, som kommer til syne når de fire brikker er samlet. Eleverne må kun
bruge albuerne til at samle brikkerne med. Det betyder at hænderne skal knyttes og holdes opad.
Der tages tid på de forskellige hold. Evt kan man forsøge to gange hvis man mener man kan gøre
det hurtigere anden gang. Samlingen af brikkerne foregår lettest på gulvet. Bagefter samles holdene og der snakkes om hvordan det var at arbejde med albuerne.
Variation:
Titel: Parvis over broen
Klassetrin: 2.-9. klasse
Antal elever: Hele klassen
Varighed: 15-30 minutter.
Brugsstoffer: Broen skal have en længde på ca 3 meter og være relativ smal. Broen markeres lettest med to strimler malertape eller tyk snor.
Kompetenceudvikling: Motorik og samarbejde
Beskrivelse: Klassen deles i to hold, derefter inddeles hvert hold á to elever. Der placeres et hold i
hver ende af ”broen”. Nu skal to elever fra hvert hold gå over broen samtidigt. De to elever skal
holde hinanden i hånden. Eleverne skal nu forsøge at komme forbi hinanden. Hvis en elev træder
udenfor broen går det par ud. Når alle er kommet over smalles broen og man tager endnu en tur.
Variation:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 10
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1
Kursus: Viden og værktøjer
til inklusion af børn og unge
med ADHD og andre kognitive forstyrrelser.
I januar, februar og marts afholder Jenny Bohr
kursus for lærere, pædagoger, forældre og andre
voksne der arbejder med og samarbejder om, at
udvikle inkluderende fællesskaber omkring
børn og unge med ADHD og andre kognitive
forstyrrelser.
Formål:
Det er målet med kurset at deltagerne tilegner
sig viden om og forståelse for børn og unge
med ADHD og andre kognitive forstyrrelser. At
deltagerne klædes på til arbejdet med at udvikle
inkluderende fællesskaber og kognitivvenlige
miljøer. Samt at de tilegner sig konkrete værktøjer til dette arbejde.
Form:
Kurset går over 2 dage, en basisdag og en opfølgningsdag, med en mellemliggende periode,
hvor deltagerne kan arbejde med det tilegnede i
egen praksis. Formen vil veksle mellem oplæg,
refleksions og gruppeøvelser og det vil være
muligt for deltagerne at arbejde med egne problemstillinger.
Indhold:
Kognition og kognitive forstyrrelser
•
ADHD hos børn og unge
•
Andre kognitive forstyrrelser
•
Adfærdsmæssige udfordringer
Inklusion et fælles anliggende
•
Hvad er inklusion
•
Inkluderende fællesskaber
•
Samarbejde mellem lærere, pædagoger og
forældre
Problemløsende inklusion
•
•
•
•
Børnesyn og børnesyn i praksis
Fra fokus på det enkelte barn, til fokus på
børnegruppen
Når vi skal ændre vores praksis
Et fleksibelt syn, på undervisning og læring
Værktøjskassen:
•
De 9 H’er
•
Strukturerende indsatser
•
Verbal kommunikation
•
Visualisering
•
Kognitivvenlige miljøer
Oplægsholder:
Jenny Bohr er uddannet lærer, Master i Specialpædagogik og uddannet Advanced trainee Collaborative Problem Solving, Boston, Mass. De
senere år har Jenny fungeret som inklusionskonsulent for talrige skoler og institutioner.
Tid: Deltagerne kan vælge en basisdag i januar
eller februar og der er mulighed for at vælge en
opfølgningsdag i marts.
Basisdag A:
d. 23. januar 2014, fra kl. 8.30 – 16.00.
Basisdag B:
d. 25. februar 2014, fra kl. 8.30 – 16.00.
Opfølgningsdag:
d. 19. marts 2014, fra kl. 8.30 – 16.00.
Sted: Kurset vil foregå på hotel Scandic i Glostrup
Pris: Prisen for en basisdag er kr. 1.950,00
Prisen for opfølgningsdagen er kr. 1.950,00
Ved at vælge basis og opfølgning samlet ved
tilmelding, er den samlede pris kr. 3.400,00
I prisen er inkluderet et eksemplar af Jenny
Bohrs bog: ”Problemløsende inklusion”. Der er
et maximum på 30 deltagere pr. kursusdag og
tilmelding vil ske, efter ”først til mølle princippet”.
Information: jenny@jb-cps.dk
Tilmelding: Tilmelding sker ved at sende en
mail til jenny@jb-cps.dk med navn,mail,mobil
og adresse, hvorefter du vil modtage en mail
med betalingsbetingelser. Tilmelding er gæl-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 11
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2
dende når betalingen er indgået.
Arrangør: Jenny Bohr
•
Kursus: Inklusion på tværs
af diagnoser.
Det er en smuk tanke, at folkeskolen skal kunne
inkludere alle, uanset eventuelle diagnoser, men
hvordan fører vi det ud i praksis? Hvordan inkluderer vi de i gennemsnit to elever i hver
klasse, som har en diagnose – særligt når det er
børn med forskellige diagnoser? Hvordan kan
vi i klassen som helhed skabe forståelse for børnenes forskelligheder og udfordringer? Hvordan
kan vi på en retfærdig måde forklare, hvorfor
nogle børn f.eks. må holde pauser i undervisningen eller sidde med legetøj, når andre ikke må?
Og hvordan inddrager vi elever og forældre i
inklusionsprocessen?
Det giver speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Ingrid Sindø, sit bud på. Kurset er et
unikt mix af børnepsykiatri og specialpædagogik omsat til almindeligt skoleliv. Fokus er på
praksisnære og anvendelsesorienterede værktøjer, som kommer alle børn til gode, og som kan
indføres i den almindelige undervisning uden et
stort ekstra tidsforbrug.
UDBYTTE
På kurset giver Ingrid Sindø dig:
•
En praktisk anvendelig måde at anskue
diagnoser på, herunder hvordan vi kan se
diagnoser fra en ressourceorienteret vinkel
•
Viden om, hvordan du skaber struktur og
udnytter de eksisterende rammer. Hvilke
børn skal sidde tæt på dig? Hvilke børn
skal skærmes for stimuli? Og hvordan arbejder du kollektivt med at mindske støj?
•
Inspiration til at træne problemløsning
•
med børnene bl.a. samarbejdsbaseret problemløsning
Redskaber til at forbedre klassens accept
af børn med særlige behov. Hvordan arbejder du med klasse-kulturen, så klassen
føler sig som en hjælpsom og omsorgsfuld helhed? Og hvordan kan du skabe
forståelse for vores alle sammens styrker
og svagheder på en legende og sjov måde?
Indblik i måder at inddrage forældrene på,
heriblandt hvordan du arbejder sammen
med forældre, som har et andet billede af
barnet, end du har. Hvad kan I lære af
barnets reaktionsmønstre i henholdsvis
skolen og hjemmet?
Kurset kommer bl.a. ind på:
• Hvilke strategier kan du anvise til de urolige
børn? Hvordan kan du f.eks. sikre, at barnet er
opmærksom på den kollektive information? Og
hvordan kan du ved hjælp af kropssprog i
undervisningssituationer give børn ro og fokus?
• Hvordan skaber og forbedrer du kontakten til
det enkelte barn? Hvordan undgår du at
sende verbale og non-verbale signaler, som bliver tolket negativt af barnet? Og hvordan
sikrer du dig, at dit budskab er blevet modtaget
og forstået?
• Hvordan stimulererer du selvtilliden hos børn
med særlige udfordringer? Hvordan giver du
dem succesoplevelser? Og hvordan kan du få
dem og klassekammeraterne til at se deres
ressourcer, så de også kan bidrage positivt til
fællesskabet?
Dagens underviser:
Ingrid Sindø, speciallæge i børne-og ungdomspsykiatri og kognitiv adfærdsterapeut. Ingrid
Sindø har igennem mange år rådgivet og vejledt
pædagoger og lærere på en lang række skoler i
at give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at få en udviklende skoledag. Til
dagligt arbejder hun med børn, som har psykiske vanskeligheder eller lidelser som autisme,
ADHD, OCD, angst og Tics og Tourette og
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 12
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3
deres familier. Det giver hende et særligt indblik i børnene og deres familiers hverdag, de
udfordringer de står overfor, samt hvordan vi
kan hjælpe dem til at få en lettere og mere overskuelig dagligdag.
Tid og sted: 12.11.2013 på Scandic Horsens
eller 14.11.2013 på Scandic Hvidovre. Begge
dage fra 09.00-16.00.
Pris: Kr. 2.640,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt
andre forfriskninger dagen igennem.
Information:
Tilmelding: Via www.seminarer.dk eller på
telefon 66 15 90 43.
Arrangør: Seminarer.dk
Konference:
Børnetopmøde 2014 –
PÅ LIVET LØS
Trivsel og lige muligheder i livet for alle børn
og unge er temaerne for KL’s Børnetopmøde
'14. Børnetopmødet afholdes d. 30.- 31. januar
2014 i Aalborg.
Børn og unge skal blive livsduelige, være nysgerrige og glade. Børn og unge skal udfolde deres potentialer og talenter og være inkluderet
der, hvor de befinder sig.
Med folkeskolereformen som omdrejningspunkt
sætter børnetopmødet fokus på de udfordringer
og opgaver på det samlede børne- og ungeområde, som politikerne står overfor i den kommende valgperiode.
Tid: 30.- 31.01.2014
Sted: Aalborg
Pris:
Information: Konsulent Marie Silbye-Hansen
MSH@kl.dk
Tilmelding: Mandag d. 28. oktober åbnes for
tilmelding til børnetopmøde 2014.
Arrangør: KL, Weidekampsgade 10, 2300 København S, tlf. 3370 3370, email kl@kl.dk
Kursus: Elever med særlige
forudsætninger - identifikation og pædagogisk håndtering
Formål:
At blive klogere på kendetegn, der er karakteristiske for elever med særlige forudsætninger
Indhold:
Det er af og til fremme i medierne, at mange
elever med særlige forudsætninger ikke trives i
den almindelige skole. Det er samtidig kendt af
mange forældre til højt begavede børn, at det
kan være svært at få forståelse for, at barnet hører til i gruppen på grund af misforståelser omkring det at være højt begavet.
Kurset henvender sig til lærere, som gerne vil
blive klogere på, hvilke typiske kendetegn der
er for denne gruppe, og hvordan man møder
dem og deres forældre, så skolegangen bliver en
god oplevelse for alle.
Dag 1:
Hvordan identificerer man en elev med særlige
forudsætninger?
- De tre typer af højt begavede
- Gennemgang af den asynkrone udvikling
- Forskellen på at have ADHD eller Aspergers
Syndrom og så ”bare” være højt begavet
- Double Exceptionality – når man er højt begavet, men også har andre ting at kæmpe med
Dag 2:
At have en elev med særlige forudsætninger i
sin klasse
- Underpræstation
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 13
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 4
- Perfektionisme
- Det sociale liv
- Hvad gør man fagligt og menneskeligt i forhold til den asynkrone udvikling?
- Forældresamarbejdet
Tid: Tirsdag 2. september 2014 kl. 11:00 til kl.
15:00
torsdag 11. september 2014 kl. 9:00 til kl. 15:00
Sted: UCSJ, Campus Roskilde
Trekroner forskerpark 4
4000 Roskilde
Underviser: BA i Humanistisk Informationsvidenskab Tina Refning Larsen
Målgruppe: Alle undervisere
Pris: Kr. 1.600,00 excl moms
Information: CFU Sjælland
Tilmelding: CFU Sjælland
Arrangør: CFU Sjælland
Kursus: Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk
baggrund.
Møder du i dit arbejde børn og unge med etnisk
minoritetsbaggrund? Oplever du, at misforståelser og konflikter fylder meget i hverdagen, og at
kulturmødet rummer adskillige udfordringer
både for dig som professionel, for barnet/den
unge og deres etniske minoritetsforældre?
Mange fagprofessionelle giver udtryk for usikkerhed i arbejdet med etniske minoritetsbørn og
deres forældre. For hvordan kan vi handle, hvis
vi ikke kender familiens kultur? Hvordan ved
vi, om barnets adfærd skyldes dårlig opdragelse
eller andre faktorer? Hvordan kan vi se, om forældrene eller børnene er traumatiserede? Og
hvad betyder det for samarbejdet?
Formål: Formålet med kurset er at styrke den
professionelle tilgang til mødet med barnet og
familier med etnisk minoritetsbaggrund, så der
skabes forudsætninger for et konstruktivt samarbejde til barnets bedste.
Kurset giver dig en større forståelse for etniske
minoritetsfamiliers situation, livsvilkår og forventninger til det danske samfund samt konkrete socialfaglige redskaber, der understøtter det
vellykkede interkulturelle møde. Kurset sætter
fokus på såvel generelle problemstillinger og
udfordringer i arbejdet med børn og unge med
etnisk minoritetsbaggrund, samt problemstillinger relateret til de særligt udsatte og sårbare.
Formålet er, at gøre dig i stand til at forstå, tolke og handle på et mere kvalificeret grundlag
og dermed imødekomme potentielle konflikter
og misforståelser i både sagsbehandling og i
den daglige indsats.
Indhold: Indsigt i den kulturelle og sociale kontekst, som udsatte børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund indgår i forskningsbaseret viden om traumatisering og dennes betydning for
barnets udvikling.
Kommunikationsredskaber til forebyggelse af
konflikter og misforståelser.
Viden om særlige overvejelser og opmærksomhedspunkter i forbindelse med brug af tolk.
Indblik i, hvordan vi som fagpersoner kan bidrage til stabilitet i hverdagen for børn i traumatiserede familier og sikre børnene udviklingsmuligheder.
Viden om æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser.
Metoder til det vanskelige forældresamarbejde
og inddragelse af etniske minoritetsfamilier.
Indblik i erfaringer med at styrke det tværfaglige samarbejde omkring minoritetsetniske børn
og deres familier.
Forskningsbaseret viden og anbefalinger i for-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 14
Kurser, konferencer, seminarer m.m. 5
bindelse med anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund, herunder særlige forhold
omkring valg af anbringelsessted til uledsagede
flygtningebørn i lyset af ændringer i Udlændingeloven pr. 1. januar 2011.
Tid og sted:
*03.02. - 04.02.2014, kl. 08.30 - kl. 16.00
COK - Storkøbenhavn, Lyskær 3ef, lokalet i
stuen, 2730 Herlev
*07.04. - 08.04.2014, kl. 08.30 - kl. 16.00
COK - Århus, Hedeager 5, 1. sal, 8200 Århus N
*22.09. - 23.09.2014, kl. 08.30 - kl. 16.00
COK - Nordjylland, Gasværksvej 24 III, 9000
Aalborg
*03.11. - 04.11.2014, kl. 08.30 - kl. 16.00
Odin Parken, Lumbyvej 11 , 5000 Odense C
Varighed: 2 dage - 14 lektioner
Målgruppe: Alle fagpersoner, der beskæftiger
sig med udsatte børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, f.eks. sagsbehandlere, lærere og
pædagoger i såvel normalsystemet som i dagog døgnforanstaltninger, studievejledere, sundhedsplejersker, børn og ungelæger og psykologer.
Pris: Kr 250 ekskl. moms pr. kursusdag - ialt
500 kr., der dækker forplejning og andel af lokale - Socialstyrelsen betaler for undervisningen.
Information: Anne-Katrine Mølgaard, Seminarer.dk, T: 6615 9043
E: anne-katrine@seminarer.dk
Tilmelding: På www.cok.dk
Arrangør: cok
Temadag: Hvis inklusion er
svaret – hvad er så spørgsmålet?
Brug en dag på at få belyst inklusionbegrebets
opkomst og udbredelse med afsæt i nyere sociologiske og socialfilosofiske teoridannelser.
Udgangspunktet for temadagen er, at hvis inklusion er svaret, så kunne spørgsmålene være:
•
Hvad gør vi, når grænserne for individualisering viser sig samtidig med, at vejen
tilbage til tidligere tiders ‘faste fællesskaber’ er blind? (jf. Ulrich Beck m.fl.)
•
Hvad gør vi, når stadig flere mennesker
oplever en kronisk mangel på social anerkendelse og en ‘træthed ved at være sig
selv’? (jf. Axel Honneth, Zygmunt Bauman m.fl.)
•
Hvad gør vi, hvis de dominerende kræfter
i et samfund bliver så stærke, at de lykkes
ned at skabe et samfund udelukkende i
deres eget billede? (jf. Pierre Bourdieu
m.fl.)
•
Hvad gør vi, når det sociale liv opsplittes
og gør mennesker til nomader, der er henvist til vedvarende at vandre mellem sociale systemer med forskellige koder?
(Niklas Luhmann m.fl.)
•
Hvad gør vi, når dannelse er blevet til
selvdannelse? (Lars-Henrik Schmidt
m.fl.)
•
Hvad gør vi, når konkurrencestaten underminerer samfundets fællesgoder?
(Thomas Højrup, Uffe Juul Jensen m.fl.)
Brug en dag på at få uddybet baggrunden for
spørgsmålene og kom et spadestik dybere i refleksionerne over tidens inklusionsdagsorden.
Temadagen forestås af Carsten Pedersen.
Tid og sted:
*28.02.2014 kl. 8.30-16.00 i København.
*21.03.2014 kl. 8.30-16.00 i Aarhus.
*04.04.2014 kl. 8.30-16.00 i Odense.
Pris: Kr 1.600 (ekskl. moms). Der er fuld forplejning på temadagen.
Tilmelding: http://omsigt.dk/kursustilmelding/
Tilmeldingsfristen er den 08.01.2014 kl 12.
Arrangør: Omsigt.dk, Lundebjerggårdsvej 8,
3.tv, 2740 Skovlunde. Telef. 30255243. Email:
info@omsigt.dk
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 15
Om bøger med videre 1
NY BOG: En overlevelsesguide for børn med autismespektrumforstyrrelser - og deres forældre,
Af Elisabeth Verdick og Elisabeth Reeve.
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Ved du ikke hvad ASF er, så SKAL du købe
denne bog. Bogen er primært skrevet til børn,
men bør samlæses med voksne. Den er dejlig
forklarende med en glad lay-out. Her har vi endelig en bog om ASF hvor hele kroppen kommer med. Selv den garvede lærer kan lære noget af bogen, kendte du fx ’Mobbe-radaren’?
Nej vel - det er en god ide du måske skulle kigge
nærmere på. Det er en bog der skal snakkes om
bid for bid, også elever der ikke har ASF kan
godt tåle at være med. Og så gør det ikke noget
at de to forfattere selv har autisme inde på livet
idet begges sønner har ASP. Det gør, at de helt
hverdagspraktiske ting er med hvilket gør, at
bogen distancerer sig fra andre bøger om ASF.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
mespektret.
Der er mange holdninger, mange synspunkter
og mange historier om både modgang og håb.
Overlevelsesguiden er inddelt i tre overordnede
dele:
1. Et indblik i autismeforstyrrelser indeholder
nogle grundlæggende forklaringer til børnene
om symptomer, sanseudfordringer, berømte
mennesker med ASF, opbygning af et supportteam og spørgsmål, der opstår undervejs.
Her er kapitlerne i 1. afsnit:
•
Hvad er ASF?
•
Kernesymptomer ved ASF
•
ASF og sanserne
•
Kendte personer med ASF
Formålet med denne bog er at hjælpe børn
med ASF gennem mange år og faser – lige fra
at lære om diagnosen og møde de fysiske og
emotionelle udfordringer og til at forbedre kommunikationen og de sociale færdigheder derhjemme, i skolen og andre steder. Brug bogen
som et redskab, en manual i hverdagen.
Autismesamfundet vokser for hver dag, der går.
Flere børn bliver diagnosticeret, flere forældre
bliver fortalere for deres børn, og flere lærere
bliver uddannet til bedre at kunne forstå autisAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 16
Om bøger med videre 2
•
•
•
De ’store’ spørgsmål
Tænk på det – tal om det
Dit team af hjælpere
2. Hjemme, skolen og samfundet handler om,
Hvordan man kan forbedre hverdagen derhjemme, i skolen og i de andre miljøer, børnene færdes i. Der lanceres ideer til, hvordan man kan
gøre hverdagen lettere, samt hvordan man fastsætter både kortsigtede og langsigtede mål for
at forberede social kompetence og skolefærdigheder.
Her er kapitlerne i 2. afsnit:
•
Familien
•
Hav det sjovt!
•
God kommunikation: kropssprog og lytteteknik
•
God kommunikation: at føre samtaler
•
Dit overlevelsesudstyr til socialt samvær
•
Venskaber
•
Succes i skolen
I alle tre dele af bogen findes der historier fra
det virkelige liv om børn med autismespektrumforstyrrelser. Disse historier giver et indblik i de
forandringer, vores børn møder hver dag. Bogen indeholder også citater fra børn, der har fortalt om deres egne tanker og følelser.
Efter del 3 findes yderlige information inklusivt
et afsnit der hedder ”At fortælle sit barn om diagnosen”.
Man skal ikke se på ASF som en livstidsdom,
men som en ’livstidsforskellighed’. Mennesker
med autismespektrumsforstyrrelser kan sagtens
leve et meget tilfredsstillende liv. Man skal lære
dem hvordan. Lad
denne bog være et af
de mange redskaber,
man kan bruge på
denne rejse.
Forfatterne:
Elizabeth Reeve, børne- og ungepsykiater.
3. Grundlæggende viden om kroppen og
hjernen handler om de fysiske og følelsesmæs- Har arbejdet med
sige udfordringer, der er så stor en del af livet
børn, unge og voksne på autismespektret i mere
med ASF. Læseren lærer blandt andet om moti- end 20 år. Hun er mor til en ung mand med auon, kost, søvn afslapning og håndtering af inten- tisme.
se følelser. Her understreges vigtigheden af god
egenomsorg, da det er et vigtigt skridt mod bed- Elisabeth Verdick, børnebogsforfatter. Har skrere sundhed og større tillid.
vet flere bøger om opdragelse og sund udvikling. Mor til en dreng på spektret.
Her er kapitlerne i 3. afsnit:
•
Hvordan man tackler svære følelser
Titel: En overlevelsesguide for børn med au•
Stims (selvstimulerende adfærd)
tismespektrumforstyrrelser (og deres forældre)
•
Toiletbesøg
Originaltitel: The survival Guide for Kids with
•
Lær at slappe af
Autism Spectrum Disorders (And Their Pa•
Findes der medicin for ASF?
rents)
•
Bevæg dig
Forfattere: Elisabeth Verdick og Elisabeth
•
Brændstof til kroppen
Reeve
•
Personlig hygiejne (er bare så vigtig)
Oversætter og bearbejder: Anne Skov Jensen
•
Søvn … zzzzz
Illustration: Nick Kobyluch og Michelle Lee
Antal sider: 239
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 17
Om bøger med videre 3
Format: 17,0x24,5
Pris: Kr 234 (incl moms og fragt hos Youread.dk)
DK5: 61.645
ISBN: 978-87-7118-134-0
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Frydenlund
NY BOG: Håndbog til pædagoguddannelsen - Ti perspektiver på pædagogik.
Redigeret af Trine Ankerstjerne og Stig
Broström
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
tilgange til eller perspektiver på faget, og håber
dermed at kunne bidrage til en større klarhed
over, hvordan faget pædagogik, og det at uddanne sig til pædagog, kan forstås.
Betegnelsen ’håndbog’ er valgt for at signalisere, at der er tale om et værk, som man kan slå
op i, når man søger forståelse af et afgrænset
tema, problem eller emne. Det håndbogsagtige
formål understøttes af, at bogen er forsynet med
både en omfattende indholdsfortegnelse og et
fyldigt stikordsregister, der kan hjælpe læseren
med hurtigt at finde rundt i bogen og frem til
det tema, der ønskes belyst.
At betragte pædagogikken ud fra de valgte ti
perspektiver – pædagogisk filosofi, pædagogisk
En absolut god tilrettelagt bog der kommer vidt
omkring. Bogen er tilrettelagt til pædagoguddannelsen, men kunne med stort udbytte læses
af selv en garvet lærer. Mange ting kunne fremhæve, men jeg vil nøjes med tre her: Efter kapitlet findes et afsnit kaldet ’nøglebegreber’, her
er en kort definition af kapitlets begreber samt
afsnittet ’studiespørgsmål’, der giver mulighed
for at efterprøve om man fik det hele med, og
endelig afsnittet ’ litteratur og forslag til videre
læsning’ der er helt up to date. Bogen bør findes på ethvert lærer/pædagog-bibliotek.
-Kai Pedersen.
Håndbog til pædagoguddannelsen – ti perspektiver på pædagogik er tænkt som både en grundbog til og et hjælpeværktøj fort studerende i faget pædagogik på pædagoguddannelsen.
Bogen består af en samling kapitler, der alle har
den ambition at indkredse og belyse, hvad faget
pædagogik handler om. Man har forsøgt at samle den store variation af muligheder i ti dele, ti
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 18
Om bøger med videre 4
sociologi, didaktik, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogikken i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi og pædagogik
som fag har for forfatterne været et indlysende
valg, eftersom disse faglige elementer alle spiller en væsentlig rolle for forståelsen af faget og
er med til at konstituere det som et samlet hele.
5.2. Magt i pædagogisk arbejde
5.3. Etiske dilemmaer
5.4. Den professionsetiske matrix
6. Pædagogikken i historisk perspektiv – Fra
pasning til professionalisering
6.1. Pædagogens rolle
6.2. Pædagogens profession og professio
Bogens kapitler er struktureret således:
nalisering
7. Pædagogisk antropologi – Menneske og
1.Pædagogisk filosofi – Hvad er meningen med kultur
pædagogikken?
7.1. Børneopdragelse i et komparativt per
1.1. Dannelsesbegrebet i institutionen
spektiv
1.2. Pædagoguddannelsens fag og pæda
7.2. Identitet
gogens faglighed
7.3. Perspektiver, positioner og processer
2. Pædagogisk sociologi – Hvad er det, institutionen gør?
2.1. Moderne barndom
2.2. Lige uddannelse til alle?
2.3. Nedbrydning af klasseskel i instituti
onen gennem social innovation
2.4. Inklusion som vision og udfordring i
institutionspraksis
3. Didaktik – Planlægning, gennemførelse og
evaluering af pædagogisk praksis
3.1. Didaktik i institutionen
3.2. På vej mod en postmoderne didaktik
3.3. Børneperspektiv og læring
3.4. Pædagogisk dokumentation og evalu
ering
4. Pædagogisk psykologi – Udvikling, læring
og motivation
4.1. Udviklingspsykologi
4.2. Leg og læring
4.3. Motivation
5. Pædagogik og etik – Menneskeligt samspil i
institutionen
5.1. Relationer og anerkendelse i pædago
gisk arbejde
8. Pædagogik som fag – Metaperspektiver
8.1. Det pædagogiske paradoks
8.2. Teori og praksis
8.3. Pædagogisk teori
9. Pædagoguddannelsens fag
9.1. Pædagogik
9.2. Individ, institution og samfund
9.3. Dansk, kultur og kommunikation
9.4. Værksted, natur og teknik
9.5. Udtryk, musik og drama – æstetik
som en del af (ud)dannelsen
9.6. Sundhed, krop og bevægelse
9.7. Medier, kreativitet og digital kultur
10. Pædagogens arbejdsområder
10.1. Vuggestue
10.2. Børnehave
10.3. SFO
10.4. Indskoling
10.5. De første år i skolen
Titel: Håndbog til pædagoguddannelsen. Ti
perspektiver på pædagogik.
Redaktører: Trine Ankerstjerne og Stig
Broström
Forfattere: Steen Søndergaard, Trine Anker-
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 19
Om bøger med videre 5
stjerne, Søren Gytz Olesen, Lars Wahlun Pedersen, Anette Daugaard Bentzen, Thorleif Frøkjær, Anette Roed, Kim Foss Hansen, Peter Mikkelsen, Bjørn Ribers, Helga Schwede, John
Matthias Gulløv, Alexander von Oettingen,
Henrik Juul, Unni Lind, Sten Lambert Vestergaard, Merete Olander, Katrine Wolin, Lone
Grundtvig Buss, Tommy Dalegaard Madsen,
Malene Annikki Lundén, Stig Broström, Per
Schultz Jørgensen, Bente Jensen, Eva Gulløv,
Ida Kornerup, Jan Kampmann, Laura Gilliam,
Peter Østergaard Andersen, Mette Siersted,
Christian Aabro, Marianne Bech Larsen, Anders Skriver Jensen, Ole Henrik Hansen
Antal sider: 681
Format: 17,5x25,0
Pris: Kr 424 (incl moms og fragt hos Youread.dk)
DK5:37.01
ISBN: 9-788741-257334
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Hans Reitzels Forlag
mange skemaer mv der findes i bogen lader sig
let downloade fra bogens hjemmeside. Helt
klart en bog jeg ikke ville undvære.
-Kai Pedersen, AKTbladet.
En god vurderingspraksis har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. De faktorer
inden for evaluering og vurdering, som ifølge
den nyeste lærings- og uddannelsesforskning
virker mest læringsfremmende, kobles i bogen
til praksis og eksemplificeres med en række
konkrete ideer, metoder, værktøjer og anvisninger til, hvordan man kan gøre i praksis.
Denne bog konkretiserer, hvordan man kan arbejde med blandt andet tydelige og differentierede mål, selvvurdering, kammeratvurdering,
måltaksonomier og feedback med fokus på udvikling og læring for den enkelte elev. Metoden
indebærer at træne eleven i at tænke over egen
læring og involvere sig aktivt i mål og retning
for sin egen læreproces. Derudover er der fokus
NY BOG: Den gode vurderingspraksis
Af Lene Skovbo Heckmann
Karakter:
-3 00 02 4 7 10 12
Jeg har tidligere anmeldt bøger af Lene Skovbo
Heckmann, sidst bogen ’Den gode time’. Heckmann’s bøger bærer bræg af et stort kendskab
til den virkelige praktiske verden helt nede på
gulvet. Når man åbner bogen ’Den gode vurderingspraksis’ føler man næsten tran til at råbe
’Yes, så går vi i gang!’ Bogen er spækket med
ideer man umiddelbart kan gå i gang med. De
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 20
Om bøger med videre 6
sagelig laver større procesforløb på skoler og i
kommuner. Hun er en meget brugt foredragsholder, og hun har tidligere udgivet bogen Fleksi-ble læringsmiljøer (Dafolo 2004),
kopimapperne Fleksible læringsmiljøer – en
kopimappe om ledelse og organisering (Dafolo
2005), Klasse- og læringsledelse – en kopi- og
arbejdsmappe (Dafolo 2008) og bogen Den gode time (2013).
på at afhjælpe fejl og forbedre undervisningen
for både lærer og elever.
Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/
dengode. Her kan man hente en række redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til
den enkeltes undervisning.
Bogen kan læses i sin helhed fra start til slut,
eller den kan bruges som en opslagsbog. Det er
ikke tanken, at bogens ideer og værktøjer skal
bruges slavisk, men læreren tilbydes inspiration
og konkrete redskaber som udgangspunkt til at
udvikle egen vurderingspraksis i alle fag og på
alle klassetrin.
Titel: Den gode vurderingspraksis
Forfatter: Lene Skovbo Heckmann
Illustrationer: Søren Bach Svendsen
Antal sider: 104
Format: 17,0x20,0
Pris: Kr 284 (incl moms og fragt hos Youread.dk)
DK5: 37.12
ISBN: 978-87-7281-847-4
Udgivelsesår: 2013
Forlag: Dafolo
Den gode vurderingspraksis er et bidrag til lærere og lærerstuderende, som søger viden om og
konkrete værktøjer til, hvordan vurdering kan
bruges som et læringsfremmende redskab i
undervisningen.
Lene Skovbo Heckmann
er uddannet lærer og har
arbejdet som lærer i flere år. I dag er hun selvstændig udviklingskonsulent i Danmark og
Norge, hvor hun hoved-
Figur efter maleriet
’Der Bucherwurm’ af
Carl Spitzweg (1808-1885).
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 21
Det stod i avisen……………….
Berlingske
30.09.2013
Ud med de dårlige lærere
Bliver man motiveret på sit job af at have en
trussel om fyring hængende over hovedet? Så
det er egentlig en ganske almindelig og bredt
accepteret tankegang, som Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen giver udtryk for, når han mener, at dårlige lærere
og skoleledere i byens folkeskoler skal kunne
afskediges, hvis de ikke lever op til forventningerne.
Frederiksborg Amts Avis
28.09.2013
Gratis morgenmad skal give høj faglighed
Det er næsten tre uger siden, at Kokkedal Skole begyndte at tilbyde gratis morgenmad
for skolens elever. -Jeg synes, at morgenmadstilbuddet burde gælde alle skolerne i Fredensborg Kommune, for der er udsatte børn i alle
kommunens byer. Men vi har vurderet, at behovet for gratis morgenmad umiddelbart var størst
på Kokkedal Skole, fordi der er en lidt større
koncentration af socialt udsatte, fortæller Hanne
Berg.
Efterskolen
26.09.2013
10. klasse kun for de svage
Det skal være slut med, at unge tager 10. klasse
på efterskole, når de egentligt er parate til at
fortsætte i uddannelsessystemet efter 9. klasse.
Erik Nielsen siger, at KL ikke med dette forslag
går særligt efter efterskolerne. Han opfordrer til,
at skolerne fokuserer mere på at få tag i 9. klasses eleverne, og at de kan være en del af arbejdet med at løse opgaven omkring de svageste.
Østerbro Avis
25.09.2013
To voksne i de små klasser
Fra næste skoleår vil de mindste børn i Københavns folkeskoler kunne tilbydes dobbeltlærerordning i de små klasser. SF har stået bag en
markant udvidelse af skolemadordningen EAT,
som nu skal udbredes til alle de folkeskoler,
hvor bygningerne tillader det. Samtidig har vi
sikret, at tilskuddet til maden øges. På den måde vil op mod 5.700 københavnske børn fra
familier -under eller nær fattigdomsgrænsen få
maden gratis eller til en meget lav pris.
Fredericia Dagblad
08.10.2013
Nok røde ører på folkeskole i dag
Det kommer til at koste 4000 kroner, at nogen
trykkede på brandknappen på Fjordbakkeskolen
( tidligere Taulov Skole ) i går. Brandvæsenet
måtte af sted med udrykning til skolen på Kirkevej ved 9-tiden. Om skolen eller elevernes
forældre skal betale regningen, er endnu uvist.
Fire drenge er set aktivere det såkaldte brandtryk, men skolen har endnu ikke fundet ud af,
hvem de eventuelt er.
Lemvig Folkeblad
04.10.2013
To andre skoler har fået kameraer op
Det er ikke kun Struer Østre Skole, der har set
sig nødsaget til at få installeret overvågningskameraer for at imødegå problemer med hærværk
og utidig opførsel på skoleområde. Også Parkskolen og Bremdal Skole har fået installeret
overvågningsudstyr på skolernes område.
»Siden har der faktisk ikke være nogen problemer,« siger skolelederen. Bremdal Skole har
ligeledes fået kameraer op med samme positive
effekt, erfarer Dagbladet.
Politiken
04.10.2013
Kommuner dropper garantier om bedre lærere i folkeskolen
Alle lærere skal senest i 2020 have linjefag i de
fag, de underviser i. Sådan lød det fra forligspartierne - et bredt flertal af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten, de konservative og
Liberal Alliance - da de i juni blev enige om
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 22
…………………………………
en reform af folkeskolen. »Vi har aftalt, at vi
skal se på det igen i 2018, for der ved vi mere
om, hvordan rammerne i fremtidens folkeskole ser ud. Hvis ikke det bliver gennemført, har man slået større brød op, end man
kan bage«, siger næstformand
i Danmarks Lærerforening Dorte Lange. Ifølge
undersøgelsen fra Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut koster det mellem 54 og 139 mill.
kr. for hvert procentpoint, linjefagsdækningen
hæves.
Allerød Nyt Weekend
03.10.2013
Byrådet afsætter seks millioner kroner til
arbejdspladser på skolerne
Reformen af folkeskolen vender op og ned på
mange ting fra næste skoleår. Blandt andet
kommer både lærere og elever til at tilbringe
mere tid på skolerne, og det stiller også krav til
den fysiske indretning af kommunens skoler.
Byrådet har derfor afsat seks mio. kr. til nyindretning af arbejdspladser på skolerne i lyset
af skolereformen ," siger Nikolaj Bührmann,
formand for Skoleudvalget. Byrådet har derudover afsat 1 mio. kr. i 2013 og 0,5 mio. kr. i
2014 til reformarbejdet samt 1 mio. kr. til ekstra
indkøb af it-udstyr til skolerne i 2013 samt løftet skolernes it-budget til drift og udskiftning af
udstyr.
Viborg Stifts Folkeblad
03.10.2013
Skolerne skal selv tilrettelægge lærernes arbejde
I Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København har et politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, Konservative og SF besluttet, at
lærerne på kommunens skoler ikke skal tvinges
til at forberede sig på skolerne. »Som udgangspunkt er dette ikke noget, politikerne skal regulere, men derimod noget man aftaler på den enkelte skole.
at undervisningen i indskolingen kan varetages
af pædagoger, samtidig er der i den
nye folkeskolereform lagt op til brug af såkaldt
" understøttende undervisning " som også skal
varetages af pædagoger. Jeg finder det useriøst
og uambitiøst at man for at få flere pædagoger
ind i undervisningen i den grad skærer ned
på fagligheden i folkeskolen. Pædagogerne er
også bekymrede, for når flere pædagoger skal
bruge mange flere arbejdstimer i skolen, så er
der heller ikke brug for dem i SFO'en, så også
her vil vi sikkert se fyringer. Vi samarbejder
allerede meget med pædagogerne
i folkeskolen især i de små klasser, men det, den
danske folkeskole har brug for er altså ikke flere pædagogtimer, men flere 2-lærertimer -det
der i " gamle dage" hed Holdtimer.
Avisen.dk
12.10.2013
Børn på e-cigaretter: Skoler nedlægger forbud
Danske folkeskoler har fået nok af damprygende unge, og sidestiller nu dampen i ecigaretter med almindelig tobaksrøg. Sådan sagde nogle af vores syvende klasses piger, da vi
tog dem i at ryge e-cigaretter indenfor på gangene," siger Torben Lattrup, der er skoleinspektør på Avedøre Skole i København. E-cigaretter
er ikke omfattet af den nuværende rygelov, og
det har på flere folkeskoler skabt en gråzone i
rygereglerne, som ellers forbyder både voksne
og børn at ryge på skolens område. Derfor
strammer man nu reglerne på de danske folkeskoler .
Hillerød Posten
01.10.2013
Lærere og pædagoger
En ny paragraf i folkeskoleloven åbner op for,
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 23
Grønlandske unge ønsker indsats mod
sociale problemer
NAKUUSA
SFI har udgivet den anden af fire rapporter, der
følger projektet NAKUUSA, som betyder ’Lad
os være stærke’. Projektets formål er at sikre, at
grønlandske børns vilkår og rettigheder bliver
styrket. Det er en del af det arbejde, der i
disse år foregår i Grønland for at få
almindelige mennesker (også
unge) til at tage mere socialt ansvar for egen og
andre menneskers
trivsel.
Der skal handles
mod de sociale
problemer som
fx unge og forældres brug af alkohol og
hash og de mange seksuelle overgreb. Det mener et
massiv flertal af de grønlandske unge, der er med i
projektet NAKUUSA.
Projektets formål er at arbejde for, at almindelige
mennesker – også unge –
tager mere socialt ansvar for
egen og andre menneskers
trivsel. 373 unge mellem 13
og 15 år fra både byer og
bygder i Grønlands fire
kommuner er blevet udspurgt om deres viden om
og holdning til sociale problemer i projektet.
Der er tale om almindelige unge, hvor størstedelen bor sammen med én eller begge forældre.
Undersøgelsen viser, at kun en lille del
af de unge mener, at de har en god viden
om sociale problemer. Samtidig har de fleste
unge en klar opfattelse af, at unge og forældres
druk, hashrygning, seksuelle overgreb og kriminalitet er sociale problemer. Der er desuden et
massivt ønske blandt de unge om en indsats
mod de sociale problemer: 80 procent af de
unge mener, at der skal gøres noget
for at nedsætte både unges og
forældres store brug af alkohol
og hash. Tre fjerdedele af pigerne og halvdelen af drengene mener desuden, at der skal gøres
noget mod de mange seksuelle
overgreb. Det samme gælder
druk og kriminalitet, svag
skolegang, ingen uddannelse, intet arbejde og
unge psykiske vanskeligheder.
”En god måde at komme videre på vil være
at støtte de unge til at
få en mere konkret
viden om, hvad sociale problemer betyder
for børn og voksne, så
de fx lærer, hvordan forældres alkoholproblemer griber
ind i børns udvikling. Det vil give
en viden på et andet niveau”, siger
Else Christensen, seniorforsker.
Yderligere oplysninger: Seniorforsker Else
Christensen, 33480887, ec@sfi.dk
Rapporten ’Ung i det grønlandske samfund’
på 61 sider kan downloades her:.
http://www.sfi.dk/Admin/Public/
DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%
2fSFI%2fPdf%2fRapporter%2f2013%2f1316Ung-i-Groenland-dk.pdf
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 24
Sådn’ gør vi det hos os
Set i USA
(til inspiration, omform det til eget brug)
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 25
Nye børnehuse overalt i Danmark
1.oktober 2013 åbnede fem børnehuse i Danmark.
En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har
udarbejdet en rapport med anbefalinger til
etablering af børnehuse i Danmark. Rapporten
udspringer af satspuljeaftalen for 2012, hvor
det er blevet aftalt i et fælles initiativ mellem
Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse og Justitsministeriet at styrke rammerne for samarbejde i
sager om overgreb mod børn.
SISO er børnehussekretariat og understøtter bl.a.,
at der udarbejdes fælles kvalitetsstandarder
og metodebeskrivelser.
SISO står for at udvikle et it-baseret dokumentationssystem, der danner baggrund for en national
database, som alle børnehuse indberetter til.
SISO har til opgave at sikre, at børnehusene i
Danmark har en ensartet kvalitet i indsatsen.
For mere information: Anette Hammershøi: tlf.
51 37 83 11 eller e-mail: anh@socialstyrelsen.dk
Det er et faktum, at 1.533 mennesker i Danmark
i årene 2007-2011 er blevet dømt for seksuelt
misbrug af et barn under 15 år. I disse domme
Det overordnede formål med børnehusene er at kan der meget vel være tale om misbrug af flere
bidrage til, at det enkelte barn (0-17 år) og dets børn. På landets sygehuse er der også registreret
familie/omsorgspersoner får den bedst mulige et stort antal henvendelser om misbrug.
indsats i sager om overgreb. Samtidig skal børnehusene sikre en ensartet høj kvalitet i indsat- I Landspatientregisteret er der således i 2010 resen i hele landet.
gistreret ca. 1.200 kontakter til landets hospitaler,
inklusive skadestuekontakter, pga. mistanMålet med at samle indsatserne i et børke om eller verificerede seksuelle og/
nehus er bl.a. at sikre en koordineret
eller fysiske overgreb på børn untværfaglig indsats over for det
der 15 år.
enkelte barn og den enkelte
unge, så barnet og den unDe sociale myndigheder ligger ogge får bedre mulighed for at
så inde med mange optegnelser
blive undersøgt skånsomt samt
og journaler om misbrugte
mulighed for at komme sig
børn. Den sociale Ankestyrelse
over overgrebet.
har registreret, at myndighederne
i årene 2007-2011 anbragte 221 børn
Henvisning til børnehuset sker
væk fra hjemmet på grund af seksuelle
via myndighedssagsbehandleren.
overgreb eller incest. 1.107 børn blev
Barnet skal udredes i børnehuset, når der er
anbragt væk fra hjemmet med vold som
mindst to sektorer involveret. Det er dog fortårsag.
sat kommunerne, der har ansvaret i sagen.
Ingen kender behovet for børnehuse i Danmark,
Børnehuset er indrettet i børnevenlige rammer men internationale erfaringer giver klare indikaog har til opgave at koordinere de tværsektori- tioner på et stort behov:
elle opgaver, herunder videoafhøring og retsIsland: Børnehus etableret i 1998. Huset har på
medicins og/eller lægelig undersøgelse,
årsplan 180-200 børn til behandling, undersøgelsamt udredde barnets behandlingsbehov og
ser, vidneafhøring m.m.
yde krisebehandling til barn og forældre.
Norge: Otte børnehuse etableret gennem de sidste fire år. I 2010 var der 4.240 formodede sager,
Børnehusene ligge i København, Næstved,
og 1.200 af dem blev behandlet af børnehusene.
Odense, Aarhus og Aalborg.
Sverige: Etableret siden 2004. Nu er der 12 børBørnehusene evalueres i 2015.
nehuse.
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 26
Kalenderen
Nordjylland
*04.11.2013 - 05.11.2013.Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Aalborg. Omtalt i
AKTblad #126.
*14.11.-15.11.2013. Kursus. ”Børn med særlige behov”.
Aalborg. Omtalt i AKTblad #131.
*30.-31.01.2014. Konference. ”Børnetopmøde 2014”.
Aalborg. Omtalt i AKTblad #135.
*22.09.2014-23.09.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Aalborg. Omtalt i
AKTblad #135.
Midt– og Sønderjylland
*12.11.2013. Konference. ”Inklusion der lykkes!”. Vejle. Omtalt i AKTblad #134.
*12.11.2013. Kursus. ”Inklusion på tværs af diagnoser”.
Horsens. Omtalt i AKTblad #135.
*20.11.2013-21.11.2013. Konference.
”Specialpædagogik i praksis. Fællesskabende didaktikker
i læringsrummet”. Vejle. Omtalt i AKTblad #130.
ring”. Roskilde. Omtalt i AKTblad #135.
*04.11.2013. Temadag. ”Børn og unge udsat for vold,
seksuelle overgreb og omsorgssvigt”. København. Omtalt
i AKTblad #133.
*04.11.2013-09.12.2013. 5 dage. Kursus. ”Uro og udfordrende adfærd”. København. Omtalt i AKTblad #130.
*11.11.2013. Konference. ”Inklusion der lykkes!”.
Brøndby. Omtalt i AKTblad #134.
*14.11.2013. Kursus. ”Inklusion på tværs af diagnoser”.
Hvidovre. Omtalt i AKTblad #135.
*18.11.2013. Kursus. ”Skolen og det inkluderende samfund”. København. Omtalt i AKTblad #134.
*22.11.2013. Konference. ”John Hattie - Visible Learning in Schools”. Roskilde. Omtalt i AKTblad #134.
*23.01.2014. Kursus. ”Viden og værktøjer til inklusion
af børn og unge med ADHD og andre kognitive forstyrrelser”. Glostrup. Omtalt i AKTblad #135.
*21.03.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret - hvad
er så spørgsmålet?”. Aarhus. Omtalt i AKTbladet #135.
*03.02.2014-04.02.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Herlev. Omtalt i
AKTblad #135.
*07.04.2014-08.04.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Aarhus. Omtalt i
AKTblad #135.
*25.02.2014. Kursus. ”Viden og værktøjer til inklusion
af børn og unge med ADHD og andre kognitive forstyrrelser”. Glostrup. Omtalt i AKTblad #135.
Fyn
*28.02.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret - hvad
er så spørgsmålet?”. København. Omtalt i AKTbladet
#135.
*31.10.2013. Konference. ”Psykologisk Ilt i pædagogisk
og organisatorisk arbejde”. Odense. Omtalt i AKTblad
#132.
*03.03.2014. Konference. ”AKT konference - Odense
2014”. Odense. Omtalt i AKTblad # 132.
*04.04.2014. Temadag. ”Hvis inklusion er svaret - hvad
er så spørgsmålet?”. Odense. Omtalt i AKTbladet #135.
*03.11.2014-04.11.2014. Kursus. ”Arbejdet med børn
og unge med anden etnisk baggrund”. Odense. Omtalt i
AKTblad #135.
Sjælland
*02.09.2013 og 11.09.2013. Kursus. ”Elever med særlige forudsætninger - identifikation og pædagogisk håndte-
Udland
*25.10.2013. Seminar. ”Hvordan kan vi forebygge og
reducere adfærdsproblemer hos børn og unge?”. Oslo,
Norge. Omtalt i AKTblad #134.
Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre.
Informer os om kurser, konferencer, seminarer
og andre aktiviteter i din del af landet. Vær med
til at informere de andre lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.
Skriv til:
Kurser@AKTbladet.dk
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 27
Månedens refleksion:
AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 135 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 28