Case study LED-vejbelysning Beliggenhed Philips Lighting Frederiksberg, Danmark LED-Københavnerarmatur “På Frederiksberg går vi både op i lyskvalitet og æstetik, når der udskiftes til energieffektive lyskilder” Vej- og park chef Jan Bøge Sørensen, Frederiksberg Kommune Bedre lys og trafiksikkerhed med LED-vejbelysning Fakta Bygherre Frederiksberg Kommune Beliggenhed Ved Lindevangen og Hattensens Allé, Frederiksberg Anvendte armaturtyper m.v. 5 stk. wireophængte Københavner LED-armaturer med LEDGINE (2 x 32 lysdioder). 8 stk. Københavner LED-armaturer på master, hvert armatur med 32 lysdioder. Belysningsdesign Frederiksberg Kommune og Philips Lighting Belysningsløsning LED-vejbelysning med transparent skærm i opaliseret akryl. Lysstyrken dæmpes automatisk om natten. Baggrund Løsningen I 2009 vedtog EU et direktiv om udfasning af ineffektive lyskilder. Frederiksberg Kommune udarbejdede derfor en belysningsplan, som beskriver hvordan gamle, nedslidte belysningsanlæg skal udskiftes med energieffektiv kvalitetsbelysning. ”EU-direktivet har bevirket, at vi i de kommende år må prioritere vores driftsmidler nøje” fortæller belysningsingeniør Morten Skibstrup Nikolajsen, Frederiksberg Kommune. ”Vi har fået afsat beløb til udskiftninger, og da de gamle kviksølvlamper udfases i 2015, står de selvfølgelig forrest i rækken, men vi udskifter også andre lyskilder, når det passer ind i planerne.” Ved Lindevangen har fået 5 stk. wireophængte LED Københavnerarmaturer, hver på 2 x 47W og med 2 x 32 lysdioder, som giver et naturligt, hvidt lys. På Hattensens Allé er der monteret 8 stk. tilsvarende armaturer på master, dog på 47W og med 32 lysdioder i LED-modulet. I armaturerne er der indbygget en LumiStep styringsenhed, der automatisk dæmper lyset i 6 timer om natten, hvor der er mindst trafik. Her reduceres strømforbruget med ca. 50 %. Skærmene er af opaliseret akryl, så selve armaturet er også oplyst og i regnvejr vaskes støv og snavs af akrylskærmen. Udfordringen Da Frederiksberg Kommune besluttede at udskifte vejbelysningen på Hattensens Allé og Ved Lindevangen, ønskede man bedre lyskvalitet, som også forbedrer trafiksikkerheden. Samtidig skulle energiforbruget, CO2-belastningen og driftsudgifterne reduceres. Endelig var det målet at højne det æstetiske niveau for belysningsanlæggene. Jan Bøge Sørensen: ” På Frederiksberg har vi mange gående og cyklister, som skal kunne se og ses tydeligt i mørketimerne. Men vi ønsker også, at belysningen skal være stemningsskabende i byrummet. Derfor er vi meget bevidste om lyskvalitet og design. For eksempel giver nogle LED-løsninger et meget koldt, næsten lyseblåt lys, som ikke føles rart, det prøver vi at undgå på Frederiksberg.” Fordelene De 5 nye 94W LED-armaturer på Ved Lindevangen erstatter 5 stk. 125W kviksølvarmaturer, hvilket giver 45 % i beregnet el-besparelse. På Hattensens Allé er besparelsen beregnet til 70 %, da de tidligere 10 stk. 2 x 40W armaturer er udskiftet med 8 nye 47W LED-armaturer. Hertil kommer det reducerede el-forbrug om natten samt LED lyskildernes levetid – mindst 50.000 timer mod traditionelle lyskilders ca. 10.000. Den lange levetid sparer materialer og vedligehold og betyder færre afspærringer af gaderne. Desuden er lyskvaliteten og trafiksikkerheden forbedret, fordi LED-armaturernes varme, hvide lys virker mere naturligt og fremhæver detaljer, der ellers er vanskelige at se. Morten Skibstrup Nikolajsen: ”Vi har fået mere, bedre og jævnere lys. Retningen på lyset er også mere præcis. Nu falder det ikke i haver og på facader, men på vejen, hvor der er brug for det.” ©2011 Koninklijke Philips Electronics N.V. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis reproduktion er ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra indehaveren af ophavsretten. Den information, der gives i dette dokument, er ikke en del af et tilbud eller en kontrakt, men er præcis og pålidelig og kan ændres uden varsel. Udgiveren påtager sig intet erstatningsansvar for eventuelle skader som følge af brugen af informationen. Offentliggørelse af informationen tildeler ikke nogen brugsret til patentbeskyttede eller andre industrielle eller immaterielle rettigheder. 10/2011
© Copyright 2024