KFUKs Sociale Arbejde
Budstikken KFUKs Sociale Arbejde ÅRSBERETNING 2012 Juni 2013 · 37. årgang · Nr. 2 LANDSFORMANDENS beretning DET HAR VÆRET ET SPÆNDENDE OG BEGIVENHEDSRIGT ÅR I KFUKS SOCIALE ARBEJDE. DER HAR VÆRET EN RIVENDE UDVIKLING PÅ MANGE AF DE OMRÅDER, KFUKS SOCIALE ARBEJDE HAR VÆRET INVOLVERET I, OG VI HAR I HØJ GRAD SELV TÆNKT NYT. BLANDT ANDET HAR ORGANISATIONEN FÅET VEDTAGET EN STRATEGIPLAN, OG DET BETYDER JO, AT VI NU HAR EN KONKRET KØREPLAN MED PEJLEMÆRKER FOR VORES ARBEJDE DE KOMMENDE ÅR. JEG VIL I DET FØLGENDE DVÆLE LIDT VED NOGLE AF DE PUNKTER, DER HAR BETYDET NOGET FOR ORGANISATIONEN I ÅRETS LØB. Kort før jul vedtog landsbestyrelsen for KFUKs Sociale Arbejde organisationens strategiplan frem til 2015. Den består af fem overordnede mål, som jeg kort vil citere i det følgende: I Evidensbaseret tilgang Vi baserer vores socialfaglige praksis på evidens og dokumentation. Vi motiverer den enkelte bruger til at tage ansvar for sin egen livssituation, og vi giver den pågældende tro på og redskaber til at udnytte de muligheder og tilbud, som fremmer bedre livsvilkår og inklusion i samfundet. II Førende socialpolitisk medspiller KFUKs Sociale Arbejde og den enkelte institution er en respekteret, vigtig og ligeværdig samarbejdspartner på det socialfaglige område både på lokalt og nationalt plan. Vi er en troværdig og an- erkendt socialpolitisk medspiller – ”den man hører først” – og vi præger debatten sagligt på grund af vores viden om udsatte grupper, særligt kvinder i prostitution. Vi arbejder rettighedsbaseret i forhold til brugerne og støtter dem med at komme til orde. III Udvikling af det socialfaglige arbejde Vore institutioner har fokus på faglighed og etik. Vi skaber faglig metodeudvikling, så at vi til stadighed kan forbedre vore tilbud til brugerne og gå nye veje i forhold til de eksisterende og fremtidige udfordringer. Vi tager konkurrencen fra offentlige eller andre private aktører op. Vi tænker globalt og har gode internationale kontakter, som vi kan lære af, og som bringer nye tanker ind i det hjemlige arbejde. IV Fælles identitet og kompetenceudvikling Vi har opbygget en samlet og robust organisation, hvor arbejds- og ansvarsfordelingen mellem landsorganisation og institutioner er tydelig og sikrer effektivitet i opgaveløsningen. KFUKs Sociale Arbejde ledes af værdibaserede og udviklingsorienterede bestyrelser og ledere med fokus på en samlet, målrettet indsats. V Sund økonomi baseret på effektive kampagner Vi har en god økonomi ved hjælp af god stabil indsamling fra medlemmer og fonde, og vi har sikret, at institutionerne har bevaret deres niveau af offentlige tilskud. Vi har vækst i antal medlemmer/bidragsydere. BUDSTIKKEN udgives af KFUKs Sociale Arbejde Redaktion: Kirsten Dahl-Sørensen, Hørsholm og Helle Jarlmose (ansvarshavende) Merete Dige, Frederiksberg. Pernille Kjær Jessen og Trine Kamper KONTAKTADRESSER: KFUKs Sociale Arbejde, Svanerne og Exit-kollegiet, København Ø Leder: Dorit Otzen, do@redeninternational.dk Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, Lindevangen, Frederiksberg 1153 København K, Forstander: Søren Romar tlf. 3526 3033 kl. 10-14, Daglig leder: Annette Mainz post@kfukssocialearbejde.dk post@lindevangen.dk www.kfukssocialearbejde.dk Lærkehøj, Frederiksberg giro 3138-8170037 Forstander: Søren Romar tlf. 3525 4466, se@kfukssocialearbejde.dk Reden København, København V Daglig leder: Mikael Christiansen Pernille Kjær Jessen, kommunikations- Leder: Karen Reiff mail@laerkehoej.dk konsulent, tlf. 3525 4461, koebenhavn@reden.dk Kontaktcentret Vesterbro, København V pkj@kfukssocialearbejde.dk Reden International, København V Forstander: Liselotte Fredholm Anne Dyppel, regnskabsmedarbejder, Krisecenter for handlede kvinder post@kontaktcentret.dk tlf. 3525 4464, ad@kfukssocialearbejde.dk Konstitueret leder: Malene Muusholm LANDSBESTYRELSE: Elisabeth Lumbye, lønassistent, Familiehøjskolen Skærgården, Herning info@redeninternational.dk Birgitte Graakjær Hjort, Århus, tlf. 3525 4469, el@kfukssocialearbejde.dk Forstander: Vibeke Lundbo formand; Janie Olsen, Bagsværd, Trine Kamper Nielsen, organisations- og Reden Odense og Dueslaget, skaergaarden@mail.dk næstformand; Kirsten Vesterby marketingskoordinator, tlf. 3526 3033, Odense C, Leder: Mette Guul, TopGenbrug, Istedgade 57, Fischer, Middelfart; Olaf Ingerslev, tkn@kfukssocialearbejde.dk odense@reden.dk 1650 København V, tlf. 3324 0469 Hellerup, kasserer; Tine Lindhardt, Sira Støhrman, projektleder, tlf. 35254463, Reden Århus, Århus C Odense; Anne Marie Boile Nielsen, sira@kfukssocialearbejde.dk Leder: Joan Fisker Hougaard Vestergades Genbrug, Vestergade 14, Hvidovre; Birgit Morre Pedersen, Søren Gulmann, projektmedarbejder, aarhus@reden.dk 7600 Struer, tlf. 9785 5500 Skødstrup; Henriette Pedersen, Årslev; tlf. 3525 4463, sg@kfuksa.dk Nielsen Henvendelser bedes rettet til: Hovedkontoret KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K, post@kfukssocialearbejde.dk KFUKs Sociale Arbejde www.kfukssocialearbejde.dk HOVEDKONTOR: Helle Jarlmose, generalsekretær, tlf. 3525 4462, hj@kfukssocialearbejde.dk Tina Bresson, regnskabschef, tlf. 3525 4468, tb@kfukssocialearbejde.dk Susanne Exner, indsamlingschef, Man.-fre. 12-17 Man.-fre. 9.30-17. Lør. 9.30-12.30 Ingen sexkøbslov i Danmark – desværre I november kom Straffelovrådets længe ventede redegørelse om købesex i Danmark. Og desværre vendte Straffelovrådet tommelfingeren nedad i forhold til at kriminalisere købesex. Regeringen valgte blindt at følge Straffelovrådets anbefalinger, og det blev ikke – i denne omgang – forbudt at købe sex af prostituerede i Danmark. Der er ellers gode grunde nok til at diskutere et forbud mod købesex i et land som Danmark, hvor vi typisk har en anden indstilling til forbudslovgivning end vores nabolande. Og de grunde handler, foruden de fysiske og psykiske skadevirkninger ved prostitution, om handel med piger og kvinder til prostitution, bekæmpelse af kriminalitet, alfonseri og sort økonomi i prostitutionsmiljøet, de kommende generationers syn på ligestilling, og helt elementært den anstændighed, der ligger i, at vi som velfærdssamfund burde være i stand til at tilbyde disse kvinder et bedre alternativ end at sælge sex for penge. I Rederne arbejder vi med kvinder, der dagligt mærker konsekvenserne af et liv i prostitution på deres egen krop. Disse kvinder lever et utrolig hårdt og barsk liv, hvor de nødvendige penge til stoffer skaffes ved sex med mænd, der fx samler kvinderne op i deres biler og kører dem et øde sted hen. Enten fordi kunden har truffet kvinden på gaden, eller fordi forretningen på forhånd er aftalt pr telefon. Når forretningen er klaret, får kvinden sine penge, hvis hun da ikke er uheldig at blive truet, voldtaget, slået eller smidt ud af bilen. Sådan et liv sætter sine spor, fysisk og psykisk, i form af kroniske skadevirkninger. Har vi som samfund ikke en pligt til at støtte disse kvinder frem for at fastholde dem i en destruktiv spiral af prostitution, stofmisbrug og ofte også svær psykisk sygdom? Lovgivning på købesexområdet skal under alle omstændigheder følges af massive sociale tiltag for kvinderne, da man ellers blot fratager dem deres levebrød. Og vi skulle – med vores kendskab til kvindernes liv – være de sidste til at foreslå dette. Ikke desto mindre fastholder vi – baseret på vores viden og erfaring fra arbejdet med kvinderne i Rederne – at et forbud mod købesex, sammen med sociale tiltag – er den mest bæredygtige hjælp på langt sigt. Det er ærgerligt, at regeringen i øjeblikket ikke er enig, men valgte med støtte i Straffelovrådets redegørelse at sende et signal om, at det fortsat er i orden at købe kvinder. Borgen, Reden og KFUKs Sociale Arbejde I kølvandet på regeringens nedadvendte tommelfinger i forhold til en kriminalisering af købesex fik vi også fornøjelsen af at komme i fjernsynet. Altså ikke os men nogen, der lignede os til forveksling. Hovedkontoret blev i begyndelsen af februar gjort opmærksom på, at vi – dvs. ”Værestedet”, som til forveksling ligner Reden – var med i afsnit 25 af tv-serien Borgen, der blev sendt søndag aften den 3. februar, og som i tv-serien blev beskyldt for at snyde med tallene. Det blev en interessant og lærerig oplevelse, hvor vi forberedte os på den helt store krise, som dog heldigvis udeblev. Tværtimod fik vi mange positive tilkendegivelser efter Borgen, som har styrket os i vores opfattelse af, at det er op til os at fortælle den svære historie om prostitution, den som ingen umiddelbart har lyst til at høre. Forebyggelse I kølvandet på Borgens afsnit om prostitution og de konservatives forslag om at legalisere prostitution som erhverv og dermed give de prostituerede samme rettigheder som andre på arbejdsmarkedet brød debatten om prostitution ud i lys lue igen. Men debatten handler meget lidt om forebyggelse. Hvordan får vi bremset tilgangen af nye prostituerede? Hvordan undgår vi, at 14-18-årige piger og drenge når dertil, hvor de havner i prostitution? Kan vi hjælpe de helt unge til at blive bevidste om, hvad de er på vej ud i, når de sælger sex for at få en tog- eller biografbillet, en ny mobil eller en middag? I dag er situationen desværre den, at der ikke rigtig sker noget på den front. Forebyggende tiltag i forhold til prostitution er nærmest ikke-eksisterende. Der er unge, både piger og drenge, som i dag bevæger sig ud i den såkaldte gråzoneprostitution, der som regel foregår i det skjulte, og som vi ikke kender konsekvenserne af på længere sigt. I dag beskæftiger de sociale tiltag på prostitutionsområdet sig primært med skadesreduktion og rehabilitering – det vil sige veje ud af prostitution. Men hvad med veje ind i prostitution? Der er behov for en mere helhedsorienteret indsats på hele området. En indsats, hvor vi også sætter fokus på forebyggelse af (gråzone)prostitution blandt unge. Vi skal oplyse unge om, hvad de kan være på vej ud i, og hvad det kan gøre ved dem – også på længere sigt. Og vi skal udvikle metoder, så vi fremover bedre kan afdække problematikken og hjælpe dem, der – uden at det er helt klart for dem selv – er på vej ind i prostitution. Der er al mulig grund til også at tage forebyggelsen blandt unge med som et vigtigt element i diskussionen, når man taler om en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet. Af samme årsag er Reden København og KFUKs Sociale Arbejde i gang med at tage initiativ til en forebyggende indsats rettet mod unge, der enten er i – eller er på vej ud i noget, der minder om prostitutionslignende adfærd. Vi vil gerne samarbejde om en helhedsorienteret indsats, hvor forebyggelsen også er tænkt ind som et element i det samlede billede, så vi begrænser tilgangen af unge til prostitutionsmiljøet. Vi håber på, at regeringen og kommunerne også vil begynde at fokusere på den del, der handler om forebyggelse, når det gælder prostitution. Exit I 2011 indgik partierne bag satspuljeforliget en aftale om at afsætte 46 millioner kr. på satspuljen 2012 til at støtte prostituerede, mens de er i prostitution, og tilbyde en vej ud til prostituerede, der ønsker at forlade prostitution. Det er glædeligt, at man med aftalen har sat Birgitte Graakjær Hjort er sognepræst, cand.theol, ph.d. og formand for KFUKs Sociale Arbejde Budstikken · Nr. 2 2013 3 fokus på en Exit-strategi for prostituerede og en forbedring af de mest udsattes livssituation. SFI har nu præsenteret det metodeoplæg, som skal danne ramme om indsatsen. Vi synes, der er flere gode elementer i oplægget. Det er positivt, at der er tale om en tværfaglig indsats, der samtidig er individuelt tilpasset. For den målgruppe, som Rederne repræsenterer, er den individuelle tilgang helt afgørende. Imidlertid oplever vi, at projektet står overfor en række konkrete og alvorlige risikofaktorer, som giver os anledning til bekymring, og vi har derfor skrevet til Socialminister Karen Hækkerup. For det første mangler der strategier for inddragelse af de frivillige sociale organisationer. For os er det foruroligende, fordi kun én ud af de fire deltagende projektkommuner har erfaring med området, og kommunerne generelt har begrænset kontakt til målgruppen. For det andet er det nu over et år siden, at aftalen om at hjælpe mennesker ud af prostitution blev indgået. Endnu har ingen fået tilbuddet. Pilotfasen forventes først at kunne påbegyndes i løbet af efteråret, hvorefter selve implementeringsfasen løber af stablen i 2014, inden projektet afsluttes i 2015. For det tredje mener vi, at det er vigtigt, at Exit-projektets formål ikke politiseres og/eller påvirkes af den aktuelle politiske debat på prostitutionsområdet, da det er med til at skabe usikkerhed om målgruppen og målsætningerne. Vi skal fastholde, at formålet med projektet er at tilbyde en vej ud for udsatte prostituerede og klinikprostituerede, der ønsker at forlade prostitution – uanset hvilken vej de politiske vinde blæser. Vi har derfor opfordret ministeren til at rette opmærksomheden mod de nævnte risikofaktorer, så vi sammen sikrer, at Exit-projektet får den tilsigtede virkning. Og at man rent faktisk når i mål med hensyn til at hjælpe de mest udsatte prostituerede, der ønsker at forlade prostitution. Vi står klar med varme hænder. Men det kræver, at vi inviteres med indenfor af kommunerne som en seriøs og reel forretningspartner. Aktuelt er det kun Odense Kommune, der har taget det skridt. Så vi venter spændt på at se, hvad der sker i København, Aarhus og Aalborg. Nye projekter og systemer på Lærkehøj og Lindevangen I starten af 2013 har Frederiksberg Kommune opstartet et projekt – ”Fremskudt sagsbehandling” – som involverer Lærkehøj og Lindevangen. Lærkehøj og Lindevangen har stillet lokaler og IT til rådighed for 2 medarbejdere fra kommunen, som to dage om ugen sidder en hel dag på hver institution og sagsbehandler. De 2 medarbejdere har beslutningskompetencen med ud på stedet, og de repræsenterer socialafdelingen og arbejdsmarkedsafdelingen. Det betyder for den enkelte bruger/beboer, at de ikke skal igennem hele det kommunale system, men de har en meget direkte adgang til kommunen og typisk kan få svar på et spørgsmål eller truffet en beslutning her og nu. Som den daglige leder på Lærkehøj udtrykker det, så ”kommer systemet til borgeren i stedet for den anden vej rundt, og projektet er et godt supplement til begge institutioners daglige arbejde”. Vi glæder os til at høre mere til den form for nytænkning i kommunens måde at gribe det sociale arbejde an på. Stadig mange unge hjemløse På Lindevangen har man også i år oplevet, at det forsat er utrolig svært at finde en bolig, som de borgere, Lindevangen er i kontakt med, har råd til at betale. Derfor opfordrer man nu borgerne til aktivt at søge bolig i provinsen. Det gælder både for de unge under 25 år, der er på den såkaldte ungeydelse, og for familier. Men som Annette Mainz, der er daglig leder på Lindevangen udtrykker det, så er boligsituationen generelt og de manglende jobs til den store gruppe ufaglærte, som Lindevangens beboere typisk er, jo desværre mere strukturelle problemstillinger. Vi synes i hvert fald, det er bekymrende, at antallet af unge hjemløse tilsyneladende stadig er alt for højt. Og de unge kæmper jo ikke kun med hjemløshed – ved siden af har mange jo også et massivt misbrug og diverse psykiatriske problemer at slås med. Mere… Der er langt mere at fortælle, og dette var få punktnedslag. I Årsberetningen kan man læse meget mere om det forgangne år i KFUKs Sociale Arbejde, og man kan også læse et interview med strafferetsekspert Trine Baumbach, der forholder sig kritisk til den danske prostitutionslovgivning og Straffelovrådets rapport, der kom i efteråret 2012. Herudover kan man blandt andet læse mere om de fortsatte udfordringer med finansieringen af Dueslaget i Odense, en brugers brev om sit ophold på herberget Lærkehøj, en transkønnet kvindes historie, Exit Kollegiets efterværns projekt og flere udenlandske hjemløse, der opsøger Kontaktcentret, hvor man nu også kan få hjælp til at møde de stigende digitale udfordringer. KFUKs SOCIALE ARBEJDE ER OGSÅ GENBRUG HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL? Vi mangler frivillige i vores genbrugsbutik, TopGenbrug, Istedgade 57. Besøg os eller ring 3324 0469 4 ÅRSBERETNING 2012 Man skal huske, at STRAFFELOVGIVNINGEN også ER KULTURBÆRENDE ”ALLE ER JO IMOD KVINDEHANDEL. ALLE. OGSÅ DEM, DER – og GÅR IND FOR FRI OG LOVLIG PROSTITUTION. 2) Et ligestillingsperspektiv. Det er ikke ligeværd, at det ene køn – som det sker i den langt overvejende del af prostitutionsforretninger – har adgang til at købe det andet. Problemet med kvindehandel er, at det jo ofte er svært at bevise. Så selvom kvinderne nu kan opholde sig i Danmark i 120 dage, hvis de samarbejder med politiet om en opklaring af deres sag, er det svært at få dømt bagmændene og -kvinderne”, siger Trine Baumbach og fortsætter: ”Hvis man vil bekæmpe kvindehandel, skal man bekæmpe prostitution, for derigennem bekæmper man også kvindehandel. Det helt store problem er efterspørgslen på prostitutionsydelser, altså kunderne. Forskningen viser, at 14 procent af alle mænd undertiden køber prostitutionsydelser, og at kunderne er helt almindelige mænd i parforhold – familiefædre, din og min kæreste osv. Hvis man vil bekæmpe problemer, er det altså her, man må sætte ind. Ja, og så over for rufferne naturligvis – dem, der tjener penge på andres prostitution”. Købesex er blevet et holdningsspørgsmål Ifølge Trine Baumbach kan man som samfund bekæmpe prostitution på to punkter: rufferi og efterspørgsel. ”Rufferi kunne bekæmpes mere effektivt, hvis politiet gjorde en større indsats. Selvfølgelig er det i sidste ende et prioriteringsspørgsmål og et politisk spørgsmål, men hvis feltet blev højt prioriteret, kunne man gøre mere for at efterforske rufferi og mellemmandsvirksomhed indenfor rammerne af den nuværende lovgivning”, siger Trine Baumbach. I 1999 ændrede man lovgivningen og afkriminaliserede det at være prostitueret. Det er værd at bemærke, at man ikke gjorde det at være prostitueret lovligt, man afkriminaliserede det bare. Det er stadig strafbart at være ruffer og alfons mv. I forbindelse med afkriminaliseringen slog Folketinget fast, at prostitution er et socialt problem, der skal bekæmpes. ”Jeg mener, at med de massive skadevirkninger, vi ser hos de prostituerede, må de prostituerede anses for ofre i strafferetlig forstand, også selvom nogle af dem siger, at de selv har valgt det. Ifølge det menneskeretlige princip om den menneskelige værdighed kan ofret ikke give afkald på respekt for sin menneskelige værdighed blot ved at samtykke, fx ved at sige at man selv har valgt at være prostitueret. Staten har ret og pligt til at gribe ind, og det gælder i alle forhold, hvor ofrene er i risiko for at blive skadet eller udnyttet i strid med princippet om den menneskelige værdighed,” siger Trine Baumbach, og fortsætter: ”Straffelovrådet har ( i deres rapport, der kom i november 2012, red.) imidlertid gjort hele spørgsmålet om kriminalisering af købesex til et holdningsspørgsmål. Derved har Straffelovrådet afstået fra at underkaste feltet en retlig analyse og dermed undersøge, om der ud fra retlige perspektiver bør opstilles et strafferetligt værn. Problemet med at gøre det til et holdningsspørgsmål er, at man kan gøre alt til et holdningsspørgsmål og dermed undgå at tage hånd om problemerne.” Samfundets værdier skal afspejle sig i lovgivningen Ifølge Trine Baumbach kan man, ud fra en strafferetlig vurdering, anlægge to perspektiver på prostitution: 1) Der er nogle kvinder, der bliver skadet og udnyttet – de skal hjælpes ”Vores samfund bygger på nogle værdier, som vi forsøger at få vores lovgivning til at afspejle. Kun lige på prostitutionsområdet er dette tilsyneladende sat ud af kraft. På prostitutionsområdet tager vi således ikke udgangspunktet i, om der sker nogle grove krænkelser af den fysiske og psykiske integritet, som fordrer et strafferetligt værn. I stedet gør vi det til et holdningsspørgsmål. Det er meget mærkeligt. Der er jo heller ingen, der spørger til folks holdning til at slå børn eller køre spirituskørsel. Det er simpelthen forbudt, fordi handlingerne er farlige og nedværdigende, og fordi vi i samfundet har nogle værdier om, hvordan man behandler andre mennesker mv. – som vi gerne vil have afspejler sig i lovgivningen”, siger Trine Baumbach. TRINE BAUMBACH er cand.jur. lektor og phd. i strafferet og ansat ved Københavns Universitet. Hun er også debattør og en efterspurgt foredragsholder, og så har hun nogle ganske markante holdninger til prostitution og den danske prostitutionsdebat. Budstikken · Nr. 2 2013 5 ”Straffelovrådet argumenterer med, at hvis man kriminaliserer, bliver kvinderne endnu mere stigmatiserede. Min påstand vil være, at kvinder i prostitution altid har været stigmatiserede og også er det nu og ikke vil blive mere stigmatiserede, hvis køb af prostitutionsydelser kriminaliseres”. ”Jeg har også svært ved at se, hvordan volden i miljøet skulle stige, som det har været anført af nogle. Prostitutionsmiljøet er allerede rigtig voldeligt og kriminelt, og det bliver hverken mere eller mindre voldeligt af, at man kriminaliserer køb af prostitutionsydelser. Tværtimod ville man med øget lovgivning på området bedre kunne beskytte ofrenes fysiske og psykiske integritet og tilmed opnå større ligestillingen mellem kønnene.” Sex er ikke en menneskeret Da Trine Baumbach i sin tid gik ind i prostitutionsdebatten, modtog hun rigtig mange mails fra mænd, der forsøgte at forklare hende, at nu var hun i gang med at ødelægge deres menneskeret til at få sex. Hun har også fået mails vedrørende mennesker med forskellige handicap, hvor synspunktet har været det samme: sex er en menneskeret, og vi vil også have det, når andre får. ”Der findes ikke – fra et retligt perspektiv – en menneskeret til sex med et andet menneske. Man kan således ikke gøre et krav gældende – hverken over for staten, kommune eller andre mennesker.” ”Sex er ikke en menneskeret, og hvis man kriminaliserede køb af prostitutionsydelser ville det helt sikkert nedbringe antallet af prostitutionshandler, der blev indgået. Når de fleste af os ikke begår strafbare handlinger, er det blandt andet fordi, vi gerne vil være lovlydige borgere. Mange af de mænd, der i dag går til prostituerede, ville formentlig holde op med det, hvis det blev kriminaliseret, simpelthen fordi de er lovlydige borgere. Med andre ord går en del mænd til prostituerede, fordi det er en lovlig mulighed. Disse mænd ville automatisk holde op, hvis køb af prostitutionsydelser blev kriminaliseret. Hvis vi her oveni lægger risikoen for at blive opdaget, ville endnu flere formentlig lade være. En del af dem, der gør det, gør det, fordi de kan, fordi det er lovligt, og fordi det er risikofrit. Hvis samfundet mente det med at bekæmpe prostitution alvorligt, ville man kriminalisere.” ”Jeg er ikke modstander af signallovgivning – Megen af den lovgivning, der er blevet kaldt „signallovgivning“, har vist sig at virke på langt sigt. I Danmark kan man tydeligt se det med ophævelsen af revselsesretten – samfundet har som værdi, at det ikke er ok at slå sine børn, derfor skal det naturligvis også være forbudt. I dag bliver langt færre børn slået som led i den almindelige opdragelse, end før revselsesretten blev ophævet. På samme måde vil det være med prostitutionslovgivningen. Hvis værdien om den menneskelige værdighed og ligestilling mellem kønnene kommer til at afspejle sig i lovgivningen på prostitutionsområdet, vil efterspørgslen på prostitutionsydelser falde med gunstig virkning for de prostituerede – og for ligestillingen mellem kønnene. Man skal huske på, at også straffelovgivningen er kulturbærende”, slutter Trine Baumbach. Pernille Kjær Jessen Svanegrupperne vokser Hos Svanegrupperne står tiden ikke stille. Igen i år har der været brug for dette tilbud, og flere kvinder er kommet til. Derfor åbnede Svanegrupperne også fra august 2012 yderligere en gruppe, således at der hver onsdag er grupper kl. 13.00 og kl. 17.00. I den sammenhæng er yderligere en psykolog blevet tilknyttet, som skiftes til sammen med gruppernes mentor at deltage i grupperne. I begyndelsen af september 2012 gik turen til Helsinki, hvor Svanegruppernes mentor og projektleder afholdt en workshop om skadevirkninger ved prostitution på Nordiske Kvinder mod Vold. Nanny projektet 2013 startede med at evaluere Svanegruppernes Nanny projektet, som er et pilotprojekt, som er løbet i 2012. ”Vi oplevede i gruppeforløbene, at nogle af delta- 6 ÅRSBERETNING 2012 gerne havde store problemer i rollen som opdragere, og at de oplevede at have svært ved at bryde den sociale arv. De kunne se, at noget var galt, men ikke hvad der skulle gøres ved det,” fortæller Dorit Otzen, projektleder på Svanegrupperne. En erfaren familieterapeut blev, efter familiens eget ønske, tilknyttet en familie med 3 børn, hvoraf 2 var meget små. Arbejdet foregik i hjemmet ved spise og sengetid, når der skulle hentes i børnehaven og leges i hjemmet. Familieterapeuten var i huset få timer ad gangen, brugte videooptagelser, sms og telefonsamtaler. Dorit Otzen uddyber: ”Familien har været meget åben overfor det fælles arbejde, som må siges at have været en succes”. Hun slutter: ”Det er derfor en stor glæde, at vi i Svanegrupperne har modtaget en donation, som gør det muligt at fortsætte arbejdet også i 2013”. Trine Kamper Nielsen Nye projekter og politisk aktivitet i fokus REDEN INTERNATIONAL HAR SØSAT FLERE NYE PROJEKTER, BÅDE ORGANISATORISK OG I DET PRAKTISKE ARBEJDE I 2012 Reden International har haft et travlt år, hvor meget nyt er sket. Organisationen har udviklet sig med flere organisatoriske tiltag iværksat under ledelse af Malene Muusholm, der er konstitueret leder, mens Nanna Nissen er på barsel. Samtidig har året budt på politiske debatter og beslutninger med direkte konsekvenser for Reden Internationals arbejde. Udvikling af strategien og det daglige arbejde I begyndelsen af 2012 implementerede Reden International et professionelt journaliseringssystem. Det har gjort arbejdsmetoderne mere ensartede og tilgængelige. Både i det praktiske sagsarbejde og i ledelsesarbejdet. Desuden satte Reden International fokus på metodeudvikling af de statistiske værktøjer. Det betyder, at Reden International fremover har en ensrettet og brugbar statistisk over de kvinder, de møder gennem arbejdet i Mødestedet, Natcafeen, på Krisecenteret og i det opsøgende sagsarbejde. Frivillighed på dagsordenen Frivillighed blev for alvor sat på dagsordenen i 2012. Reden International er afhængige af frivillig arbejdskraft og ansatte derfor en frivillighedskoordinator, som udviklede en bæredygtig frivillighedsstrategi. ”Vores frivillige har fået en langt større tilknytning til os, nu hvor rammerne omkring det frivillige arbejde er optimeret,” siger Malene Muusholm Strategien skal sikre, at de frivilliges ressourcer bruges optimalt, og at Reden Internationalt er et attraktivt sted at lægge frivillige timer. Arbejdet er vigtigt, fordi Reden International har om- kring 50 frivillige fordelt på 5 områder: Krisecenteret, Mødestedet, Natcafeen, Tirsdagsklinikken og back-office. Allerede ved udgangen af 2012 kan resultaterne af indsatsen mærkes ifølge Malene Muusholm. Flere dygtige frivillige er engageret i arbejdet over længere perioder. Politiske beslutninger Regeringen valgte i efteråret at sige nej til et forbud om købesex. Reden International deltog aktivt i den offentlige debat om emnet. Reden international talte for et forbud, da det påvirker efterspørgslen efter handlede kvinder i den danske sexindustri. Ligeledes fik Reden International mange henvendelser fra medierne, da en lovændring af den danske handleplan til bekæmpelse af menneskehandel blev diskuteret. Lovændringen træder i kraft i foråret 2013. Det medfører, at reflektionsperioden udvides fra 100 dage til 120 dage. Samtidig bliver der flere økonomiske midler til de forberedte hjemsendelser, og perioden, hvor man følger kvinderne, der er sendt tilbage til deres hjemland, forlænges fra 3 til 6 måneder. I følge Malene Muusholm er det et vigtigt tiltag. ”Det er positivt, at man har erkendt, at der skal flere ressourcer til, hvis hjemsendelserne skal være bæredygtige på lang sigt,” forklarer Malene Muusholm. Asyl til transkønnet For første gang nogensinde fik en transkønnet kvinde fra Guatemala asyl i Danmark. Kvinden, Fernanda Milán, fik asyl i november 2012. Hun har siden foråret 2010 opholdt sig på Reden Internationals Krisecenter, og det var derfor en meget glædelig dag for alle hos Reden International, der har været dybt berørte af Fernanda Miláns sag. Kristina Rud MALENE MUUSHOLM er daglig leder i Reden International. Hun er barselsvikar for Nanna Nissen, der ellers er daglig leder af RI. Budstikken · Nr. 2 2013 7 Lang kamp gav pote og asyl til Fernanda Milán Af Kristina Rud, Journalist, Reden International FERNANDA MILÁN FIK I 2012 ASYL I DANMARK, SOM DEN FØRSTE TRANSKØNNEDE NOGENSINDE. VEJEN DERTIL VAR LANG OG BARSK. FERNANDA, DER ER FLYGTNING FRA GUATEMALA, BLEV BÅDE OVERFALDET OG OFFER FOR MENNESKEHANDEL I DANMARK, INDEN HUN KOM PÅ REDEN INTERNATIONALS KRISECENTER Historien om Fernanda Milán er en historie om et menneske, som måtte uendelig meget i gennem for at kunne leve sit liv, som den hun er, uden samfundets fordømmelse og den daglige angst for at blive tortureret eller likvideret. Men det er også historien om menneskehandel i dagens Danmark. Og så er det fortællingen om den første transkønnede, der opnåede asyl i Danmark. 8 ÅRSBERETNING 2012 Fernanda Milán er 35 år, transkønnet og menneskerettighedsaktivist. Hun kommer oprindeligt fra Guatemala, hvor hun flygtede fra, fordi transkønnede ingen rettigheder har i Guatemala. De oplever chikane og udsættes dagligt for vold og trusler på livet. Desuden har de ringe muligheder for at få arbejde, og derfor tvinges mange ud i prostitution for at kunne forsørge sig selv. Mange transkønnede udstødes af deres familier og lever et liv på kanten. Fernanda Milán flygtede fra de dårlige vilkår og betingelser til Danmark i 2009, hvor hun søgte asyl, mens hun boede i Sandholmlejren. Her blev hun indlogeret i mandeafdelingen, da de ikke ville anerkende hende som kvinde. En nat blev hun overfaldet og voldtaget af flere mænd. Hun flygtede derefter fra Sandholm og mødte en kvinde, der indlogerede hende på en massageklinik. På Massageklinikken fik Fernanda Milán frataget sit pas og sine identifikationspapirer og blev spærret inde. Hun blev solgt flere gange til forskellige massageklinikker i hele landet. Under en politirazzia i februar 2011 kom Fernanda Milán i kontakt med politiet, som sendte hende til Reden Internationals Krisecenter. Her blev hendes asylsag genoptaget. I første omgang fik Fernanda Milán afslag på asyl. Det var meningen, at hun skulle have været sendt tilbage til Guatemala i september 2012. Men i 11. time ombestemte Flygtningenævnet sig og genoptog sagen. I november 2012 fik Fernanda Milán endelig asyl i Danmark og blev anerkendt som flygtning efter FN’s flygtningekonvention. Uundværlig støtte fra Reden International Reden Internationals personale har været dybt berørte af Fernandas Miláns sag og involverede i hendes dagligdag. ”Det var meget frustrerende, at vi ikke kunne gøre noget i forhold til hendes asylsag, selvom vi vidste, at hun ville være i livsfare, hvis hun blev sendt tilbage til Guatemala. Det var først, da sagen kom i medierne, der for alvor skete noget. Og det har været afgørende for sagens positive udfald”, mener Helena Overgaard, som er International Socialrådgiver hos Reden International. Fernanda Milán selv roser personalet og de frivillige. ”Pigerne (medarbejderne red) og de frivillige har været helt fantastiske. De er grunden til, at jeg har haft styrken til at kæmpe for min sag”, fortæller hun. Fernanda Milán kæmper videre. Både med sin egen psykiske tilstand og i kampen mod trafficking. For nok endte hun med at få asyl, men de mange barske oplevelser har medført psykiske men og posttraumatisk stress. Alligevel har Fernanda Milán styrken til at deltage aktivt i kampen mod menneskehandel blandt andet som blogger. Et nyt liv på EXIT-Kollegiet De sidste måneder har Fernanda Milán boet på EXIT-Kollegiet, hvor hun fortæller, at hun oplever stor støtte i forhold til at takle sine psykiske problemer. Samtidig med, at Fernanda Milán fokuserer på at få det bedre, bruger hun blandt andet sin tid på at lære dansk. Fremtidsdrømmen er at studere på en dramaskole. ”Det vigtigste for mig er at kunne udvikle min kreativitet. Jeg kan mærke, at det er det mest meningsfulde for mig. Og så vil jeg altid være menneskerettighedsaktivist og forsøge at gøre en forskel for mennesker i samme situation som mig selv,” slutter Fernanda Milán. Et hus med mange muligheder NU ER BYGGERIET I AARHUS SLUT, OG BÅDE BRUGERE OG PERSONALE ER I GANG MED AT FINDE SIG TIL RETTE I DE NYE LOKALER I SJÆLLANDSGADE.”DET NYE HUS BYDER PÅ MANGE FACILITETER OG MULIGHEDER”, FORTÆLLER KARLA GOSVIG, BESTYRELSESFORMAND FOR REDEN ÅRHUS. Huset er moderne indrettet, og der er f.eks. elevator op til nathjemmet, som gør det nemmere for svagt gående brugere at komme op og få en seng at sove i. Nathjemmet, som ligger på 1. sal, har 5 værelser, der gør det muligt for kvinderne at overnatte på Reden, hvilket flere benytter sig af, da en del af kvinderne er hjemløse. Derudover har huset også et stort lyst aktivitetsrum, hvor der er plads til at lave alle mulige forskellige aktiviteter for og med brugerne. En anden mulighed huset byder på, er muligheden for at åbne et stofindtagelsesrum, hvor kvinderne kan tage deres stoffer i trygge og hygiejniske omgivelser, og hvor der er en hjælpende hånd i nærheden, hvis der skulle gå noget galt. ”En af de helt centrale grunde til, at et stofindtagelsesrum kunne være nyttigt i Reden, er, at mange af Reden Århus’ brugere er misbrugere, og derfor vil de have glæde af rummet. Alene i marts måned 2013 var 16 af Redens brugere stofmisbrugere”, forklarer Karla Gosvig. ”Desuden har naboerne i Sjællandsgade udtrykt bekymring for, at kvinderne vil indtage deres stoffer rundt om i kvarteret, hvor bl.a. mange børn færdes. Et stofindtagelserum i Reden Århus vil være med til at lette mange af generne for naboerne ved at trække de kvindelige misbrugere ind i Reden”, uddyber hun. Et stofindtagelsesrum kan dog ikke åbnes uden kommunens tilladelse. I skrivende stund mangler denne i Aarhus. Udenfor på grunden er der også mu- lighed for både afslapning og forskellige tilbud, hvor der er lavet en dejlig terrasse og en fin opholds- og aktivitetsplads. ”Det vigtigste for os er dog, at vi har skabt et hus, hvor kvinderne kan føle sig hjemme og trygge ved at være. Og hvor de kan komme med de behov og udfordringer, som de har brug for hjælp til”, slutter Karla Gosvig. Trine Kamper Nielsen Budstikken · Nr. 2 2013 9 Nyt syn på fremtiden i Reden København REDEN KØBENHAVN FIK I 2012 NY LEDER OG ET FORNYET FOKUS PÅ DEN SOCIALFAGLIGE OG -PÆDAGOGISKE INDSATS. Kvinderne lever et liv præget af kokainog/eller alkoholmisbrug – med konstant stress og uro som konsekvens af jagten på det næste fix. Redens kvinder er aktive i prostitution, selvom formen har skiftet karakter i løbet af de senere år. PROSTITUTIONSFORMEN HAR ÆNDRET SIG, NYE SAMARBEJ- Skifter gaden ud med mobilen DER ER SKABT OG I FÆLLES- De nordiske kvinder er ikke længere så synlige i gadebilledet, men behovet for at kunne finansiere et misbrug er der stadig, og det sker stadig ved salg af seksuelle ydelser. Kontakten til kunderne bliver dog oftere etableret via mobiltelefon og internet end ved ophold i gaden. I 2012 har vi desuden haft fokus på en stigende brugergruppe, der består af grønlandske kvinder, som også har store sociale vanskeligheder – og en prostitutionslignende adfærd. Redens kvinder har et stort behov for Redens skadesreducerende tilbud for at få dækket deres basale behov for blandt andet mad og hvile samt udlevering af gratis værktøjssæt og kondomer. SKAB MED REDEN INTERNATIONAL ER EN NY NATCAFÉ ÅBNET. MEN SELV HER 30 ÅR EFTER, AT REDEN SÅ DAGENS LYS PÅ VESTERBRO, ER DER STADIG ET STORT BEHOV FOR VORES TILBUD TIL KVINDER I GADEPROSTITUTION OG MISBRUGSMILJØET. Karen Reiff, leder af Reden København Fokus på omsorg og relationer Redens øvrige kerneydelser i form af den socialfaglige og -pædagogiske indsats med fokus på omsorgs- og relationsarbejde, samt Redens frivilligkorps, har også i 2012 været til stort udbytte og glæde for Redens kvinder. I løbet af året deltog Reden i debatten om oprettelse af fixerum på Vesterbro, og den 1. oktober 2012 åbnede det første fixerum på Vesterbro. I 2013 åbner endnu et fixerum i Mændenes Hjem. Flere af Redens kvinder udtrykker imidlertid, at de finder miljøet omkring fixerummet kaotisk, råt og usikkert og derfor ikke benytter sig af det. I øjeblikket tyder intet dog på, at der kommer alternative tilbud til mere stilfærdige stofmisbrugere, selvom Reden og andre aktører på Vesterbro peger på dette behov i forskellige sammenhænge. Ny leder – nyt syn på fremtiden I efteråret 2012 fik Reden København ny leder, da Karen Reiff tiltrådte i septem- Forebyggelse af prostitution – nyt indsatsområde Forebyggelse af prostitution blandt unge kvinder og mænd er et af de felter, Reden København tænker som et af sine indsatsområder i fremtiden for at begrænse vejene ind i prostitution. I dag beskæftiger de sociale tiltag på prostitutionsområdet sig primært med skadesreduktion og rehabilitering – det vil sige veje ud af prostitution. Men i en mere helhedsorienteret indsats på området bør der også være fokus på forebyggelse af prostitution blandt unge, mener Karen Reiff, leder af Reden København. ”Vi skal oplyse unge om, hvad de kan være på vej ud i, og hvad det kan gøre ved dem. Og vi skal udvikle metoder, så vi bliver bedre til at afdække problematikken og hjælpe dem, der – uden at det er helt klart for dem selv – måske er på vej ind i prostitution,” siger Karen Reiff. 10 ÅRSBERETNING 2012 I dag er forebyggende tiltag i forhold til prostitution nærmest ikke-eksisterende. Men der er unge, både piger og drenge, som bevæger sig i den såkaldte gråzoneprostitution, der som regel foregår i det skjulte, og som vi ikke kender konsekvenserne af på længere sigt. Det handler om de situationer, hvor unge tilbyder forskellige seksuelle ydelser til jævnaldrene eller voksne til gengæld for gaver eller privilegier, f.eks. i form af en smartphone, drinks, rusmidler, husly, koncertbilletter, anerkendelse eller lignende. De unge opfatter det ikke selv som prostitution, fordi der ikke indgår penge som ’betaling’ for ydelsen – for dem er det bare ’noget for noget’. ”Vi har i dag ikke noget samlet billede af omfanget og udbredelsen af gråzoneprostitution, blandt andet på grund ber. Karen Reiff har bl.a. taget initiativ til at udvikle en strategi for Reden, som implementeres i 2013. En strategi, der har fokus på at varetage behov og interesser for de mest socialt udsatte mennesker i prostitution og misbrug, og som samtidigt fokuserer på at forebygge, begrænse eller afhjælpe følgerne af et liv i prostitution og misbrug. Med en åben og udadrettet tilgang til samarbejdet med eksterne aktører på Vesterbro har Reden i efteråret 2012 blandt andet indledt et godt og fleksibelt samarbejde med Sundhedsrummet på Vesterbro. Flere gange ugentligt yder sygeplejersker herfra sundhedsfaglig støtte til Redens kvinder. Natcafé og julekor Samtidig indledte Reden i efteråret også et konkret samarbejde med Reden International om etablering af en natcafé for udenlandske kvinder i prostitution, som åbnede på forsøgsbasis i januar 2013. I november 2012 spredte sang og musik sig i Redens stuer, da øvetimerne begyndte forud for en julekorkoncert i Mariakirken, som blev transmitteret i Radio 24syv. Redens kvinder har taget sangen og musikken med ind i 2013, og de synger nu lystigt en aften hver tredje uge. Anders Steincke, Reden København af manglende viden og opmærksomhed på problemstillingen. De få undersøgelser af området i Danmark og andre nordiske lande peger på, at mellem 1 og 2 procent af unge i alderen fra 14 år og op til 18 år er – eller har været – involveret i gråzoneprostitution i en eller anden form,” fortæller Karen Reiff. Derfor har Reden København og KFUKs Sociale Arbejde planer om at tage initiativ til en forebyggende indsats rettet mod unge, der enten er i – eller er på vej ud i noget, der minder om prostitutionslignende adfærd. I første omgang tænkes det at skulle foregå via et projekt, der skal oplyse børn og unge om risikoen ved prostitution igennem den obligatoriske seksualundervisning i grundskolen. Anders Steincke og Christina Wind KONSEKVENSERNE AF AT HAVE VÆRET OFFER FOR MENNESKEHANDEL RÆKKER LANGT IND I DEN ENKELTE KVINDES FREMTIDIGE LIV. Dorit Otzen, projektleder for Exit-Kollegiet Exit-Kollegiets efterværnsprojekt ”På Exit-Kollegiet har vi set, at det at flytte i egen bolig for den enkelte kvinde kan være en endog meget stor udfordring. Selvom kvinden måske har boet op til 2 år på Exit-Kollegiet, viser det sig ofte, at den første tid efter udflytningen til egen bolig gør hende særligt sårbar, hvilket kan udløse en krise eller en depression,” fortæller Dorit Otzen. ”Selvom det er et stort ønske at flytte i egen bolig, og kvinden føler sig parat og har glædet sig til at få foden under eget bord, mødes hun af stilhed og ensomhed i en grad, som det kan tage tid at vænne sig til.” Selvom det kan være et irritationsmoment for kvinderne at bo tæt på andre i den form for kollektiv, som Exit-Kollegiet er, så betyder det på den anden side, at der altid er mennesker i nærheden, og at personalet står til rådighed med støtte og rådgivning på såvel det praktiske som følelsesmæssige plan. Man kan desuden vælge at deltage i arrangerede sociale aktiviteter. ”På trods af tiden på Exit-Kollegiet er den enkelte kvindes netværk ofte meget spinkelt. Hvis man er offer for menneskehandel har man typisk været udsat for vold, prostitution, forfølgelse og anden udnyttelse, hvilket skaber en mistillid til andre mennesker, en mistillid som kan være svær at lægge bag sig. Ofte stoler kvinderne ikke på deres egen dømmekraft, når det gælder andre mennesker, og når man igen og igen har oplevet svigt, afstår mange fra overhovedet at prøve at være åbne for nye kontakter, og isolation kan blive konsekvensen,” fortæller Dorit Otzen. Målet med det særlige efterværnsprojekt er at guide den enkelte kvinde sikkert igennem en ny og ukendt situation og at støtte hende yderligere i den proces, som er påbegyndt under hendes ophold på Exit-Kollegiet. Efterværnsprojektet kan også yde støtte til kvinder, som allerede er etableret i egen bolig, men hvis integrationsproces er gået i stå, eller fortsat volder kvinden problemer. ”Vi ser kvinderne henvende sig med mangeartede problemer; vi fungerer som bisiddere, støtter i jobsøgning, det er Exit, som tager telefonen og spørger ind til ting, der sker i kvindernes liv – hvorfra skulle de lige vide, hvad måleraflæsning er? Vi skubber på og lægger øre til, når jobsituationen gør knuder. Breve og henvendelser fra det offentlige arkiveres ikke længere i skraldespanden, men bringes med på Exit til gennemgang. Efterværnsprojektet er startet i det små, men vi ser et stigende behov og opsøges nu af kvinder, der har gennemgået et traditionelt asylforløb, men som nu befinder sig i en situation, hvor de føler sig som ”Palle alene i verden”. Herfra forsøger vi så at hjælpe,” slutter Dorit Otzen. Dorit Otzen og Pernille Kjær Jessen EXIT-KOLLEGIET Exit Kollegiet blev for snart 4 år siden oprettet som et bo- og integrationstilbud i forlængelse af kvindernes ophold i Reden International’s Krisecenter. Desuden er Exit-Kollegiet et tilbud til kvinder, som, efter at have opnået asyl, kan blive boende i ExitKollegiet med økonomisk støtte fra hjemkommunen, indtil de er i stand til at klare sig i egen bolig, ligesom målgruppen omfatter udenlandske kvinder fra det danske prostitutionsmiljø. Fælles for kvinderne er, at de har legalt ophold i Danmark. Et ophold på Exit Kollegiet kan strække sig fra 1 til 2 år. Budstikken · Nr. 2 2013 11 Artiklen blev bragt i Fyens Stiftstidende 9. marts 2013 og bringes her efter aftale Brevet fra børnene HUN HAR FÅET ET ARBEJDE, HUN HAR ET STED AT BO, STOFFERNE ER BLEVET FÆRRE, OG HUN ER IKKE SÅ OFTE I GADEN SOM FØR FOR AT LEVERE SEX FOR PENGE. SNART FÅR HUN OGSÅ LÆGEORDINERET HEROIN, OG SÅ ER DER KOMMET BREV FRA BØRNENE. MEGET ER SKET I ANJAS LIV DET SENESTE ÅR. Af Camilla Ahlmann-Jensen caje@fyens.dk,bch@fyens.dk Pludselig en dag lå det der på gulvet. Skubbet ind under døren til hendes lille værelse på førstesalen hos KFUKs kvindecenter Reden i Pjentedamsgade midt i Odense. - Hej mor. Vi tænker på dig. Vi savner dig. Det var ikke noget langt brev. Men få ord kan også gøre det, når man som Anja ikke har haft kontakt med sine børn i fire år. - Det er lang tid. Så det var fantastisk at få det brev. Jeg var slet ikke til at få ned igen og skulle altså lige sluge det, fortæller hun. I dag er Anjas børn teenagere. Hun gav selv børnene fra sig, da de var små, og livet med prostitution og stoffer tog til. Hun har kun haft kontakt med dem få gange siden. Men altså ikke de seneste fire års tid. Det har til gengæld Anjas mor, som ser børnene, der har hjem hos en plejefamilie. - Det er fedt, at hun i hvert fald har været der, når jeg ikke har. Og så begyndte de at spørge til mig. Hun fortalte dem, hvordan jeg havde det. Og så ville de skrive til mig, forklarer Anja. - Jeg blev glad, men jeg havde jo ikke været mor i flere år, så det var ligesom at starte forfra. Og det er ikke nødvendigvis nemt. En efterfølgende telefonsnak mellem mor og børn var svær. - Det var lidt hårdt for børnene. Så nu er de tilbage ved brevene. - Det er mest mig, der skriver. Jeg fortæller alt. Sandheden. For jeg ville 12 ÅRSBERETNING 2012 ikke selv bryde mig om, hvis de pakkede noget ind over for mig, siger Anja. Karse i vindueskarmen Hun sidder i fælleskøkkenet i det særlige botilbud Dueslaget for prostituerede og misbrugere i Reden Odense. Der er blomstret dug på bordet, lidt aktivitet ved vaskemaskinen og hjemmesået karse i vindueskarmen. Det er eftermiddag, og Anja har fin tid til snak. Men det havde hun ikke haft, hvis kalenderen stadig viste midt i 2012. Så havde Anja haft travlt i de omkringliggende gader med at levere sex til mænd mod, at de så leverede de op mod 3.000 kroner, hun hver dag skulle bruge hos sin pusher. Til de daglige gram kokain, til heroinen og til pillerne. - Men nu tager jeg slet ikke så mange stoffer mere. Hun siger det med et skævt, lille og stolt smil. Også øjnene, der ellers hænger lidt trætte, glædes. Heroinen skyder hun sjældnere ind i årerne. Kun når savnet af børnene og hendes afdøde mand bliver for klodset at omfavne. Så kan heroinen skubbe tankerne på tilpas afstand i seks-syv timer. Benzodiazepiner kan en gang om ugen få Anja til at slappe af. - Så jeg også kan hygge mig i mit eget selskab. Og så er der kokainen, der nogle gange om måneden giver hende 15-20 dyre minutter. - Jeg kan godt lide opturen og de positive tanker. Det er fedt at komme op og flyve, og alt bare er blandet sammen til noget paradisagtigt. - Men der er flere dage, jeg ikke tager noget, end jeg tager noget. Jeg er så stolt af mig selv, konstaterer hun. Masser af metadon I stedet henter Anja hver morgen, hvad hun selv kalder en kæmpe portion metadon på stofbehandlingscenteret Hjørnely. Men det har gjort hende en del kilo tungere, og hun føler også, hun får ondt i hjertet og kan have svært ved at få luft. Derfor er hun ret godt tilfreds med, at hun endelig – efter flere forsøg – har fået et ja til snart at blive del af heroinklinikken, hvor hun to gange dagligt kan sprøjte lægeordineret, statsfinansieret heroin ind i sin krop. - Jeg glæder mig helt vildt. De ved, at vi indimellem skal have den nål ind i armen, som hun siger. - Og jeg vil få et bedre liv uden at skulle der ned i gaden og stå for at skaffe penge. Jeg tror bare, jeg skal leve livet uden alt det her. Jeg ved ikke helt hvordan, for jeg har jo ikke prøvet det længe. Men det bliver spændende. - Nogle af kunderne kan da være meget søde og hyggelige. De må gerne ringe og snakke, hvis de vil, men ellers må de finde nogle andre piger. Jeg er jo ikke den eneste, fastslår Anja. Gode penge Om hun – på sigt – kan blive helt fri af heroinen , tør hun endnu ikke håbe på. - Jeg ved det ikke. Så langt er jeg slet ikke. Jeg er bare glad for at være nået hertil. Selv om stofferne altså er blevet færre, så er der stadig brug for kroner i Anjas lommer – i hvert fald indtil heroinen kan fås på klinikken. Og hun henter fortsat pengene ved at prostituere sig. For det er det, hun kender til, ligesom der er stamkunderne, som stadig ringer og sms’er til hende. - Og selvfølgelig er det også et spørgsmål om penge. Penge har meget at sige i den her branche. De er fandeme gode, siger Anja. Alligevel drømmer hun om noget andet. - Den lykkelige luder findes, og det har været mig. Man sætter sig ind i en rolle, men uanset hvor mange stoffer jeg tog, så begyndte det at være sådan, at jeg ikke altid kunne spille den rolle. Jeg er begyndt at føle mig mere som et offer end en, der har gjort det her af egen fri vilje, forklarer hun. Hvad der kom først, har hun svært ved at forklare. Men i hvert fald erstatter metadonen nu en stor del af Anjas stofmisbrug, og hun gør sig seriøse tanker om et andet liv. - Det er en kombination af mange ting, mener hun selv. Der er Reden og Dueslaget, hvor hun har boet et års tid, og som for første gang i længere tid har givet hende noget, der minder om et hjem. - Jeg hygger mig her, det er rart og et godt sted for kvinder. Vi får den støtte, hjælp og omsorg, vi mangler, og personalet behandler os som mennesker. De er en stor del af at redde mit liv. Der er Anjas nye job, hvor hun en dag om ugen gør rent på en restaurant i byen. - Det er fantastisk og ugens højdepunkt for mig. Jeg elsker det. Det er så dejligt at skulle stå op om morgenen, og jeg håber selvfølgelig at få noget mere. HVEM Drømmene om fremtiden Der er også alderen. - Jeg bliver ældre og skal finde ud af, hvad jeg vil bruge resten af mit liv på. Skal jeg til at stifte mit eget hjem, have det rart og måske finde en ny mand? Man kan aldrig vide. Jeg drømmer om at få min egen lejlighed, når jeg kan leve en dag i mit eget selskab. Uden personalet her. - Men lige nu tør jeg ikke få mit eget, for så går det galt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg mangler, men jeg håber at finde ud af det. Og så er der børnene, selvfølgelig. Dem med brevet. Fra rammer på væggene sender de smil ud på Anjas værelse. Hun udpeger roserne, sønnen har malet. Og tegningerne fra datterens hånd. Anja tilføjer, at børnene både synger, danser, spiller violin og går til ridning. Men hun er ikke del af det. - Jeg bebrejder dem ikke, at de sagde fra for flere år siden. De har gjort det for at passe på sig selv, og jeg skal ikke presse dem til noget. Nu har de sendt et brev, men kontakten skal være på deres præmisser, siger Anja, der nægter at bruge sin tid på at have dårlig samvittighed over det liv, hun har budt børnene. - Så ville jeg slå mig selv ihjel. Jeg er dybt ulykkelig over, at tingene er endt, som de er. Men jeg er misbruger, og den magt, stofferne har over mit liv, er ikke det bedste for børnene. Anja er et opdigtet navn. Redaktionen kender hendes rigtige identitet. Livet på KANTEN Odense har et af de hårdeste misbrugsmiljøer i Danmark, siger eksperter. I serien ” Livet på kanten” får vi et kig indenfor i en barsk verden, hvor hakkeordenen er ubønhørlig. Hvor ingen vil stå frem og fortælle åbent, hvordan de har det. Og hvad de laver. Af frygt. Og af simpel sund fornuft. For ellers var de slet ikke i stand til at leve livet på kanten. Sådan begyndte Anjas misbrug Anja er vokset op i det, hun selv kalder en dysfunktionel familie. - Det er ikke deres skyld det hele, for jeg har taget mine egne valg. Men det var dysfunktion for fuld skrue, forklarer Anja. Som 11-årig gik hun sammen med ældre venner, der røg hash. Det var spændende, syntes Anja, der begyndte at ryge med. Og så blev hun hængende. Hun kastede op, første gang hun sniffede heroin og lovede sig selv aldrig at ende med nålen i armen eller som prostitueret i gaden. Men ingen af delene kunne hun overholde, da ” livet bare blev noget lort”. Som 18-årig havde hun sin første kunde som gadeprostitueret. I dag er Anja mere end dobbelt så gammel og har endnu ikke sluppet prostitutionen. skal føre din arv videre, når du går bort ? Jeg håber, at det, at jeg og andre betænker KFUKs Sociale Arbejde testamentarisk, kommer til at betyde, at arbejdet kan vokse. At nye initiativer og projekter kan blive sat i gang til gavn for vores mest udsatte medmennesker. Birthe Willumsen, tidligere landssekretær i KFUKs Sociale Arbejde • Som godkendt forening er KFUKs Sociale Arbejde fritaget for at betale boafgift af arv. Derfor gør selv en lille donation en stor forskel. • Det er vigtigt at tage stilling. Hvis du ingen livsarvinger har, og ikke har taget stilling til dit testamente, går din arv til staten. Hvis du overvejer at betænke KFUKs Sociale Arbejde i dit testamente, vil vi gerne hjælpe med det praktiske. Ring til os for en uforpligtende snak på 3526 3033. Læs mere om vores arbejde på kfuks-socialearbejde.dk Budstikken · Nr. 2 2013 13 Artiklen blev bragt i Fyens Stiftstidende 9. marts 2013 og bringes her efter aftale Dueslagets fremtid i fare FREMTIDEN ER IGEN USIKKER FOR DUESLAGET, HVOR KVINDER I MISBRUG OG PROSTITUTION KAN BO OG PÅ SIGT LÆRE AT KLARE SIG I EGEN LEJLIGHED OG HVERDAG Af Camilla Ahlmann-Jensen caje@fyens.dk,bch@fyens.dk Det er det eneste af sin slags i Danmark. Og det sikrer nogle af landets svageste kvinder ikke bare et sted at bo, men også en træning i selv – på et tidspunkt – at kunne klare sig selv og sin hverdag. Men nu mangler Dueslaget, som botilbuddet til Odenses kvindelige misbrugere og gadeprostituerede hedder, penge til at kunne fortsætte arbejdet, når 2013 bliver til 2014. - Det er et unikt tilbud. Og det virker. Alternativet for kvinderne er meget værre, for det er at bo på gaden, fortæller Mette Guul, leder af KFUK’s Reden, som Dueslaget hører under og også deler adresse med i Pjentedamsgade. KFUKs Sociale Arbejde på 14 ÅRSBERETNING 2012 Uro og usikkerhed Reden er et værested for den samme, kvindelige målgruppe og har både en driftsoverenskomst med Odense Kommune og en løbende bevilling fra de såkaldte satspuljemidler. Men Dueslaget skal med års mellemrum søge nye satspuljemidler fra Socialministeriet for at bevare sin eksistens. Og det skal de så nu igen. - Det skaber uro og usikkerhed. Vi i personalet kan håndtere det, men over for beboerne er det ikke rart. Det påvirker dem, siger Mette Guul. Dueslaget rummer fem små værelser, der er fælles køkken, bad, vaskefaciliteter og sofahjørne med fjernsyn. Der er personale fra klokken 7 til 23.30, og om natten er det medarbejderne i Reden på etagen nedenunder, der tager sig af beboerne. - For 3.300 kroner om måneden får kvinderne kost, logi, vask, kærlig omsorg og knus. De får det hele, siger Mette Guul. Kvinderne lærer at bo sammen med andre, at lave en madplan og tage i Netto, at dække et pænt bord og at stå op om morgenen og få et bad. De holder fødselsdag og jul, ser film, vasker tøj og kan få støtte til at genska- be kontakten til børn, familie og venner. Der er også hjælp til at gå i banken og til lægen. Mangler 2,4 millioner - Det er gadens tungeste kvinder, og det nytter ikke bare at sætte dem ud i en lejlighed. De skal botrænes først. Ellers går det galt, mener Mette Guul. Nogle bor der få uger, nogle flere måneder og andre længere end et år. Foreløbig har i alt 51 kvinder boet på de fem små værelser siden åbningen i 2006. Nogle af kvinderne er stadig i miljøet. Nogle er døde. En anden har fået en plejehjemsplads på et forsorgshjem. Men mange bor i dag i helt egne hjem. Mette Guul har søgt om 2,4 millioner kroner årligt til at holde liv i Dueslaget og forventer et svar i løbet af de kommende måneder. Og senest i juni. Hvert år reguleres overførselsindkomsterne med en såkaldt satsreguleringsprocent, der fastsættes på baggrund af lønudviklingen på arbejdsmarkedet. 0,3 pct. heraf overføres til satspuljen. Pengene i denne pulje fordeles efter aftale og forhandling mellem partierne S, K, SF, V, DF og Radikale og skal forbedre vilkårene for samfundets svage grupper. Kilde: Social-og Integrationsministeriet. Ved redaktionens slutning er status, at Dueslaget ikke har fået de ønskede satspuljemidler, og nu leder man efter alternativ finansiering (pkj) Besøg KFUKs Sociale Arbejde på facebook. Du kan læse mere om arbejdet, se billeder og følge med i, hvad vi laver af aktiviteter for alle, som kunne have lyst til at deltage og høre nyt om arbejdet eller give en hånd med. Så hvis du er på facebook så søg efter KFUKs Sociale Arbejde og tryk på ”synes godt om” på vores side, så vil du automatisk få alle vores opdateringer på din side. LINDEVANGEN HAR I ÅR HAFT FULDT HUS, I ALT HAR DER BOET 89 FORSKELLIGE MENNESKER PÅ LINDEVANGEN I 2012. DET HAR DESVÆRRE OGSÅ BETYDET, AT LINDEVANGEN HAR VÆRET NØDT TIL AT AFVISE EN DEL BOLIGLØSE, DA DER IKKE HAR VÆRET PLADS TIL DEM PÅ HERBERGET. Samtidig har Lindevangen også haft mange børn på herberget i år. Der har i alt været 28 børn i løbet af året, som svarer til, at der har sovet 5 børn på herberget hver nat. Boligsøgning I 2012 lykkes det for 32 tidligere beboere på Lindevangen at få bolig på Frederiksberg. Nogle har selv skaffet en bolig, en fremleje, et værelse og få beboere herunder børnefamilierne har fået anvist en bolig af kommunen. Det er blevet betydelig sværere de sidste par år at få anvist bolig via kommunen, da man har strammet meget op i forhold til tilknytning til kommunen. Annette Mainz, leder af Lindevangen, tilføjer: ”Det at flytte på herberg på Frederiksberg giver ikke bolig. Det var nemmere for nogle år siden, men sådan er det ikke mere”. At børnefamilier har fået anvist en bolig af kommunen viser, at familier har nemmere ved at vise en tilknytning til kommunen via deres børn, som går i skole, børnehave eller vuggestue i kommunen. Derfor har de lettere ved at få en bolig på Frederiksberg end enlige. Boligsituationen på Frederiksberg og i hele hovedstadsområdet er en meget stor udfordring. Der er dels få boliger, og der er generelt en ventetid på mellem 12 og op til 30 år i de almene boliger! Lindevangen har derfor sat yderligere fokus på en aktiv og realistisk boligsøg- BOLIGER SKAL SØGES I PROVINSEN ning. For at bo på Lindevangen skal man være aktivt boligsøgende. Beboerne skal være opskrevet i et boligselskab, og det skal være en realistisk opskrivning; det betyder, at man skal skrive sig op til lejligheder, hvor der er udsigt til, at man kan få tilbudt en bolig inden for en overskuelig fremtid. Det forventes ligeledes, at man selv er aktivt boligsøgende i det omfang, man kan. For de unge under 25 år er der yderligere den udfordring, at det, at de er på ungeydelsen, gør det særdeles svært at finde en bolig, selv et værelse i hovedstadsområdet, der er til at betale. Derfor må de også søge uden for hovedstaden. ”Overordnet er det Lindevangens vurdering, at det skærpede fokus på en realisistisk boligsøgning har haft positiv effekt, da flere selv har fundet en bolig”, fortæller Annette Mainz. Det er vigtigt, at beboere, som er klar til at flytte i egen bolig, ikke kommer til at opholde sig på herberget længere tid end nødvendigt, da der dagligt afvises mennesker, som er blevet boligløse, og som har brug for støtten. Unge hjemløse I forhold til de unge har Lindevangen oplevet et lille fald i antallet af unge på herberget, men 30 unge i 2012 er stadig alt for mange unge. De unge, som bor i de Alternative herbergspladser, har ofte massive problemstillinger, det kan være misbrug, psykiatriske udfordringer o.s.v, hvilket gør det ganske urealistisk, at det kun skulle være et kort ophold. Problemstillinger ”Så den største udfordring for Lindevangen er boligsituationen generelt, ligesom det kunne være optimalt, at der var flere jobs til den store gruppe ufaglærte, som Lindevangens beboere primært er, men det er jo desværre mere strukturelle problemstillinger,” fortæller Annette Mainz. Overordnet har det dog været et godt år for Lindevangen, og tingene har kørt godt, lyder det fra Annette Mainz. Uagtet de mange forskellige mennesker og deres store forskelligheder fungerer herberget rigtig godt. Årets glæder Hotel Radisson Blu donerede penge til aktiviteter med børnene på Lindevangen, som bl.a. er blevet brugt på en sommerhustur. Derudover har Lindevangens hjemløse fodboldhold ”Ombold” vundet mange mesterskaber og haft stor succes. Trine Kamper Nielsen og Annette Mainz Budstikken · Nr. 2 2013 15 Lærkehøj GØR en forskel ERIK LÆNTVER ER TIDLIGERE HJEMLØS OG HAR ØNSKET, AT KFUKS SOCIALE ARBEJDE BRINGER HANS HISTORIE I ÅRSBERETNINGEN. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle få min gang på et herberg! For ca. 2 1/2 år siden blev det aktuelt for mit vedkommende. Jeg har altid haft styr på mit liv, når jeg mødte hjemløse på gaden, gav jeg dem altid en 20’er, eller hvad jeg kunne undvære! Jeg var gået konkurs med egen skole – havde miste alt – jeg havde en taske med lidt tøj – oven i købet havde jeg pådraget mig en lungebetændelse af værste skuffe. Jeg sad på hovedbanegården, fordi det øsregnede udenfor i store mængder. Jeg havde en mobiltelefon, og det var faktisk den eneste luksus, jeg havde. Jeg besøgte først Mændenes hjem i Istedgade, der ville jeg ikke være under nogen omstændigheder! Jeg har hverken alkohol- eller narkoproblemer, hvis jeg skulle bo der – så ville jeg hellere være på hovedbanegården, der kunne jeg trods alt være til klokken 02 om natten! Jeg begyndte at lede efter herberg, hvor jeg kunne få en seng at sove i? Jeg ringede rundt i Københavnsområdet, de fleste steder blev jeg afvist! Så fandt jeg Lærkehøj, og samtidig vidste jeg hvor det lå, jeg snakkede med en ansat, som sagde, at jeg kunne komme og sove der, når klokken var 23.30, der åbnede Carpe Diem! Carpe Diem er en natvarmestue, hvor jeg kunne få en seng at sove i! Jeg tror, at det var flere dage siden, at jeg havde fået et bad og en seng at sove i! Jeg gik fra hovedbanegården til Lærkehøj og var fremme ved 23 tiden – så var der kun en halv time at vente i! Jeg husker, at det var en fredag aften! Skråt over for Lærkehøj er der nogle store bygninger, og foran var der en trappe, her sad andre, der sad og ventede på at komme ind på Carpe Diem! Jeg spurgte lidt indtil stedet og fik at vide, at det var et godt sted, nu når det ikke kunne være anderledes – jeg fik også at vide, at jeg kunne få varm mad for en 10’er. Da klokken var 23.30 blev vi lukket ind, vi var en 10 stykker, som havde fundet frem til Lærkehøj! Nu vidste jeg, at jeg kunne sove i en ordentlig seng og få noget at spise! For 16 ÅRSBERETNING 2012 første gang i mit liv oplevede jeg varme fra det personale, som var på arbejde, jeg blev spurgt, om jeg var sulten – og jeg kunne ikke huske sidst, hvornår jeg havde fået noget at spise – jo da – jeg havde jo ingen penge, så jeg kunne jo ikke få noget at spise! Den ansatte fortalte, det kunne vi godt finde ud af! Jeg husker det som igår, jeg fik en gryderet med ris – og det smagte fortræffeligt! Jeg fik så at vide af den ansatte, at nu er det weekend – så skulle vi være ude ved 7.30 tiden om morgenen! De timer jeg havde været på Lærkehøj, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at møde et personale, der havde så meget varme og imødekommenhed til os „udsatte“, jeg kunne virkelig mærke, at personalet var gearet til at arbejde på Lærkehøj! Det var min start på Lærkehøj, og det har jeg aldrig fortrudt, for her mødte jeg et personale, der alle var gearet til at arbejde der! Indeni var jeg jo flov over at være på Lærkehøj – min generthed og andre fordomme jeg havde over for herberg blev hurtigt fjernet – her mødte jeg i lang tid mennesker, der gad hjælpe, lytte og guide til at rejse sig op igen! Det jeg oplevede for første gang i ualmindelige lange tider, Lærkehøj osede af et normalt hjem! Nu var det efterår, og jeg rendte rundt med en lungebetændelse og boede på et herberg om natten fra klokken 23.30 – den første uge slæbte jeg mig selv rundt på må og få i hverdagen! Jeg vidste jo, jeg havde et jernhelbred, så det gik sikkert snart over igen! Jeg vil lige vende tilbage til de første døgn på Lærkehøj, der fik jeg at vide, at stedet havde ansat en socialrådgiver både oppe i huset og på Carpe Diem. Jeg bad om, jeg kunne snakke med vedkommende, fordi jeg ikke havde en krone på lommen – jeg kunne snakke med vedkommende mandag morgen – det var jo fint – så havde jeg det at se frem til – jeg fik en snak med vedkommende omkring kon- tanthjælp – det, jeg kunne høre på det hele, var, at jeg nok ikke kunne få nogen hjælp – jeg kunne få hjælp – men oppe i mit hoved – kunne jeg ikke få hjælp – det var jo ikke hendes skyld – hun fortalte mig bare, hvordan loven var sat sammen! Jeg konkluderede inde i mit hoved, at jeg ingen hjælp kunne få! Jeg sagde til hende, at hun bare skulle glemme det hele – oppe i mit hoved havde jeg kun mødt modstand fra diverse offentlige myndigheder, såsom told og skat, sø- og handelsretten og kommunen! Vedkommende tog fat i mig og sagde – vi søger den kontanthjælp nu, og du tar ingen steder – der var et eller andet der sagde, hvis jeg ville videre med mit liv – så skulle jeg blive her – og det gjorde jeg! Jeg begyndte at sælge lidt aviser, nu havde jeg råd til mine cigaretter og lidt mad i hverdagen! Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned omkring Lærkehøj – og det er kun superlativer, der vil komme frem – jeg vil komme med et eksempel til – det var stadigvæk i starten af den første tid, jeg sov på Lærkehøj, jeg sad udenfor og røg en cigaret om morgenen – hvor en ansat fortalte hun havde set, at jeg bare blev dårligere for hver dag – hun vidste de havde en tom akut lejlighed, jeg kunne bo i ca. 4 uger – en halv time efter var det i orden – jeg blev bare så glad indeni – jeg følte, at jeg havde vundet i lotto – sådan føltes det – jeg var ovenud lykkelig! Jeg vil slutte af med at fortælle, at jeg ikke er hjemløs mere – var det i ca. 4 mdr. Jeg har brugt Lærkehøj som min base – og det er kun gået opad! Lærkehøj kan være stolte af det arbejde I yder i hverdagen. Jeg har meget at takke jer for – den varme alle giver, når man kommer – der er ikke forskel på de andre eller undertegnede – alle bliver taget alvorlig – alle får et tilbud – vi snakker altså om et herberg – I gør en forskel! Erik Læntver PÅ LÆRKEHØJ ER DE MEGET GLADE OVER DEN HISTORIE, SOM TIDLIGERE BEBOER ERIK LÆNTVER FORTÆLLER OM SIT MØDE MED STEDET. HER VIL MAN NEMLIG RIGTIG GERNE SÆTTE DET ENKELTE MENNESKE I CENTRUM OG VÆRE EN STØTTE FOR DEM. Mennesket i centrum Mik Christiansen, der er daglig leder på Lærkehøj, fortæller: ”Historien beskriver meget godt Lærkehøjs tilgang til mennesker gennem omsorg, støtte, respekt og relationsarbejde”. Det er et arbejde, som de sætter meget højt på Lærkehøj, og som går igennem i alt, hvad der sker. Fokus fremad Hvor man i tidligere år på Lærkehøj har lavet virksomhedsplaner, der omhandlede året der gik, vil man i 2013 forsøge at ”kigge” mere fremad. Ledelse og medarbejdere har derfor formuleret en række mål for 2013, som man vil fokusere på. I forlængelse af dette er man samtidig i gang med at lave en 3-årig Fokusaftale med Frederiksberg Kommune, med hvem man har driftsoverenskomst. Det er en proces, hvor ledelse og medarbejdere sammen indkredser nogle områder, man fremadrettet vil fokusere på, og hvor omdrejningspunktet er, hvilke resultater Lærkehøj og Lindevangen skal opnå i aftaleperioden, for at skabe de ønskede effekter og mål. Formålet med en Fokusaftale er især at sikre, at ønskede effekter opnås for brugere og beboere. Processen med at indkredse målene er netop startet. Nye projekter og systemer I starten af 2013 har Frederiksberg Kom- mune opstartet et projekt - ”Fremskudt sagsbehandling” – som involverer Lærkehøj og Lindevangen. Lærkehøj og Lindevangen har stillet lokaler og IT til rådighed for 2 medarbejdere fra kommunen, som to dage om ugen sidder en hel dag på hver institution og sagsbehandler. De 2 medarbejdere har beslutningskompetencen med ud på stedet, og de repræsenterer socialafdelingen og arbejdsmarkedsafdelingen. Det betyder for den enkelte bruger/beboer, at de ikke skal igennem hele det kommunale system, men de har en meget direkte adgang til kommunen og typisk kan få svar på et spørgsmål eller truffet en beslutning her og nu. ”Systemet kommer til borgeren i stedet for den anden vej rundt”, forklarer Mik Christiansen og fortsætter: ”og projektet er et godt supplement til begge institutioners daglige arbejde”. Endelig er man på Lærkehøj i fuld gang med at få opgraderet IT, telefon og alarmsystemerne. ”Overfald på medarbejdere er heldigvis noget vi oplever meget sjældent”, fortæller Mik Christiansen og fortsætter: ”men det er essentielt, at medarbejderne oplever, at de kan være trygge på arbejdet”. I en evt. konflikt skal man altid kunne komme i kontakt med en kollega, uanset hvor i bygningen man befinder sig. ”Man må aldrig føle, at man står alene”, forklarer Mik Christiansen. På det nye system er det muligt at se, hvor den enkelte medarbejder befinder sig i bygningen, hvis vedkommende aktiverer en alarm. Fuldt hus Lærkehøj har i årets løb stort set haft fuldt hus ligesom tidligere år. Men især i natvarmestuen oplevede man et større pres end normalt i vintermånederne, hvor man havde udvidet med flere sovepladser og samtidig havde udvidet åbningstiderne. Hvor man på en normal nat tilbyder husly for op til 13 brugere, var antallet i vintermånederne helt oppe på 25-30. Samtidig oplevede man, at mange af brugerne i højere grad end tidligere var belastet af svære misbrugsproblematikker. Så der sker rigtig mange ting på Lærkehøj, der skal være med til at understøtte, at man hver dag kan sætte fokus på at have brugeren i centrum. Trine Kamper Nielsen og Mik Christiansen Budstikken · Nr. 2 2013 17 LIANE DAMBO ER STAMKUNDE I TOPGENBRUG. HUN ER KOMMET I BUTIKKEN DE SIDSTE 8-9 ÅR, OG HUN ER MEGET GLAD OG TAKNEMMELIG FOR GENBRUGSBUTIKKEN. HUN KOMMER FLERE GANGE OM UGEN, DERFOR KENDER HUN OGSÅ BUTIKKEN OG DENS PERSONALE RIGTIG GODT. HUN FORTÆLLER: ”MAN HAR SINE YNDLINGER (FRIVILLIGE RED.), SOM MAN SKAL SIGE HEJ TIL”. Byens bedste genbrug Liane Dambo betegner sig selv som et genbrugsmenneske, og hun har derfor altid godt kunne lide at komme i genbrugsbutikkerne på Vesterbro, hvor hun har fundet sin ynglings genbrugsbutik i TopGenbrug. En unik butik Det er menneskene i TopGenbrug (de frivillige og genbrugskonsulenten), der gør, at Liane Dambo bliver ved med at komme i butikken. Hun har altid været meget glad for TopGenbrug og synes, at butikken har forandret sig på en positiv måde. Liane Dambo fremhæver, at der er et kæmpe overskud i butikken og en regelrethed, der gør, at der er en, der tager ansvar for butikken. Samtidig har butikken et godt sortiment, som passer til alle, her er der også plads til udklædningstøj og andet lidt anderledes, som man ikke altid lige kan finde i de andre genbrugsbutikker i området.”Og så kan man altid gøre et kup i TopGenbrug”, fortæller hun. Liane Dambo oplevede en hård periode, da hun skrev speciale, men i TopGenbrug fandt hun et helle, eller som hun beskriver det: ”en hule fra virkelig- 18 ÅRSBERETNING 2012 heden”. Samtidig oplever hun, at de i TopGenbrug tænker på hende, når hun ikke er der. Hun forklarer, at de frivillige ikke lægger noget til side til hende, men de tænker på hende og er klare til at vise hende de ting, som de mener, hun ville kunne lide, når hun kommer. Liane Dambo føler også, at det er rart at blive set, når hun kommer ind i butikken, og der bliver råbt fra alle hjørnerne: ”Ej, hvor det fedt at se dig”. De små historier Sjove historier er der mange af nede fra TopGenbrug. En af dem handler om en dag, hvor vejret var dårligt, der var uklarhed om en problemstilling i butikken, og det hele føltes lidt surt. Liane Dambo var i butikken sammen med 2 andre stamkunder og de frivillige. Og for at skabe en bedre stemning blev der skruet helt op for musikken, og alle begyndte at danse rundt. En anden dag kom Liane Dambo ind i butikken i dårligt humør, og straks kommer en af de frivillige hen til hende med en kasse, da hun lidt undrende spurgte, hvad den var til for, fik hun af vide, at hun plejer at købe lidt ekstra, når hun er i dårligt hu- mør. Det bragte lidt glæde ind i Liane Dambos dag. Den bedste genbrugsbutik i København Liane Dambo glæder sig over, at alle kan komme i butikken. Der er plads til børnefamilierne, dem der har mange penge og køber genbrug, fordi det er in, de hjemløse og de prostituerede. Her er der plads til de skæve mennesker.”Alle bliver set og hørt her”, uddyber hun, og hun fortsætter: ”Der er plads til alle både som kunder og frivillige”. Som et ønske til KFUKs Sociale Arbejde vil Liane Dambo bare gerne have, at vi passer godt på TopGenbrug og de mennesker, der giver deres tid til butikken. Så det gode arbejde i butikken kan blive ved. ”Alle oplever et fantastisk nærvær her”, fortæller hun og fortsætter: ”Og her kan man finde alt”. Hun slutter med at fortælle: ”Flere jeg har snakket med siger, at det er den bedste genbrugsbutik i København, og det er jeg enig i”, og hun fortsætter: ”Der skal ikke laves noget om, I skal bare lade den være, som den er.” Trine Kamper Nielsen FRIVILLIGE I KØ VESTERGADE GENBRUG I STRUER KUNNE I OKTOBER 2012 FEJRE SIT 20 ÅRS JUBILÆUM. EFTER 20 ÅR GÅR DET STADIG STRYGENDE I GENBRUGEN. HER HAR DE IKKE PROBLEMER MED AT FINDE FRIVILLIGE, OG DER ER GANG I SALGET. Herdis Jørgensen, daglig leder i Vestergade genbrug, fortæller: ”Det er rigtig dejligt at være frivillig i Vestergade genbrug, afløsere mangler vi aldrig, der står 3 på venteliste”. Netop det, at der er venteliste på at blive frivillig i genbrugen, giver et godt billede af Vestergade genbrug i en tid, hvor man oplever, at der i mange andre genbrugsbutikker er mangel på hænder. Herdis Jørgensen forklarer den store efterspørgsel på at blive frivillig på denne måde: ”Det gode sociale netværk og det, at man gør noget godt for andre, tror jeg, er grunden til, at så mange gerne vil være frivillige i Vestergade genbrug”. Der er i alt 38 frivillige i Vestergade genbrug, 37 kvinder og 1 mand, og alle er i aldersgruppen fra 55 til 80 år. De fleste kommer med en baggrund inden for det kirkelige miljø i Struer og omegn, og flere kommer med en baggrund i KFUM & KFUK. Derfor ligger KFUKs Sociale Arbejde og de andre to organisationers (Danmission og Mission Afrika, som sammen deles om Vestergade genbrug) grundlag godt i tråd med de frivilliges baggrund. At det er populært at være frivillige i Vestergade genbrug ses også på, hvor lang tid de enkelte gerne vil forbliver frivillige her: ”Mange er der i mange år”, fortæller Herdis Jørgensen. Det skyldes det sociale netværk og glæden ved at gøre noget godt for andre. Men samti- dig styrkes det gode samvær også med en udflugt hver sommer, som man hver især betaler for selv, og en adventsfest i december. De gode toner i Vestergade genbrug tyder på, at genbrugen nok skal bestå mange år endnu, hvilket vi alle selvfølgelig er glade for. Trine Kamper Nielsen Der er dejlig varmt i KONTAKTCENTRET De østeuropæiske hjemløse i København bliver mere synlige. Som vi kunne fortælle i sidste nummer af Budstikken, har Lærkehøjs varmestue oplevet, at østeuropæiske hjemløse har brug for en varm seng i den danske vinterkulde. Men også Kontaktcentret oplever, at østeuropæiske hjemløse komme til dem. Der kan være overlap mellem de hjemløse, som sørger ud på Lærkehøj om natten og ind på Kontaktcentret om dagen. Men som på Lærkehøj har Kontaktcentret heller ikke lov til at tage sig af denne gruppe mennesker, hvis de ikke har lovlig ophold i Danmark, da Kontaktcentret modtager offentlige midler. Det kan dog være svært at identificere de brugere, som ikke må komme på Kontaktcentret. Den østeuropæiske gruppe af brugere er meget forfrosne, da de er hjemløse og kan være nødsaget til at være udendørs i mange timer af gangen. Derfor ser man også i Kontaktcentret, at disse brugere er glade for at tage et langt varmt bad, der får dem til at tø op igen. De bruger Kontaktcentrets tilbud som alle andre brugere og får et billigt måltid mad, lidt tid foran computeren og hyggeligt samvær inde i varmen. På trods af at Kontaktcentret fortæller østeuropæiske brugere uden lovligt ophold i Danmark, at de ikke må opholde sig på Kontaktcentret, ser Kontaktcentret ikke denne gruppe som et problem. Så længe det holder sig på et niveau, så det kan overskues. Og som skrevet tidligere kan det være svært for personalet at skelne mellem de østeuropæere og hjemløse, som har lov til at være i Danmark og dem, som ikke har. Digitalisering Udover et større antal østeuropæiske brugere er Kontaktcentret i år gået i gang med at hjælpe brugerne med at begive sig ud i den nye digitaliseret ver- den. Her kan brugerne få hjælp til at bruge deres NemID, og hvad de ellers har brug for på internettet. En gang om ugen skal det være muligt at få undervisning i brugen af internettet på Kontaktcentret, sådan at brugerne også her har mulighed for at følge med den hastige udvikling, der sker på området. Trine Kamper Nielsen Budstikken · Nr. 2 2013 19 SÅ KAN MAN LEVERE NOGET TILBAGE PÅ DEN MÅDE ”KFUKs Sociale Arbejde står for mig som en meget seriøs hjælpeorganisation med en tydelig historisk og kvindepolitisk forankring. Det trækker linier tilbage til kvinderne i min egen familie. Min bedstemor var socialdemokratisk byrådsmedlem i Viborg tilbage i 1920’erne og 30’erne, hvor hun som formand for socialudvalget i Viborg gjorde et stort arbejde for enlige mødre, som der dengang blev set meget ned på, og som per definition var socialt udsatte. Mit eget engagement i kvindesagen har været praktisk, ikke politisk. Jeg tilhører generationen af kvinder født efter 2. verdenskrig, hvor det blev muligt selv at vælge uddannelse, hvem man ville giftes med, og om man ville have børn og hvornår. Jeg vil gerne være med til at sikre, at de kommende generationer også har de rettigheder. Det gælder i høj grad også for socialt udsatte kvinder – både danske og de, der har en anden etnisk oprindelse. Den slags er jo som så meget andet båret af netværk. Jeg kender KFUKs Sociale Arbejde, fordi jeg kender nogen, der arbejder i organisationen, så jeg har fulgt arbejdet på sidelinien, og jeg ville gerne bidrage. Når man når min alder, opdager man, at velfærdssamfundets goder skal der kæmpes for. Der er ikke noget, der bare kan tages for givet. I den forbindelse er det vigtigt at sikre de udsatte og dem, der ikke er så privilegerede som jeg selv. Så jeg føler, at jeg kan levere noget tilbage på den måde.” Anna Vinding ANNA VINDING er tidligere kommunikationsdirektør hos DSB (1998-2010), og var før hun kom til DSB journalist på TV Avisen, Berlingske Tidende og Politiken. Hun er uddannet på Fyens Stiftstidende. Nu skriver Anna Vinding klummer, underviser og er censor på Syddansk Universitet og sidder i bestyrelsen for Fyens Stiftstidende og den Fynske Bladfond. Privat er Anna Vinding gift med Jess Myrthu, og sammen har de to børn og snart fem børnebørn. Kvinder der aldrig får blomster DEN 12. MAJ VAR DET MORS DAG. EN DAG, HVOR MANGE FEJRER DERES MOR VED AT GIVE HENDE BLOMSTER. Desværre møder vi i vores arbejde mange mødre og kvinder, som aldrig får blomster. Med det i tankerne kontaktede vi Euroflorist med henblik på et samarbejde omkring mors dag. Aftalen gik ud på, at Euroflorist solgte en speciel mors dags buket til fordel for KFUKs Sociale Arbejde. For hver buket, der blev solgt, gik 10% af værdien af buketten til vores arbejde. Og samtidig fik Rederne blomster ud, som de kunne dele ud til de kvinder, der kom på Rederne på mors dag. Astrid Hansen, Content Manager Denmark hos Euroflorist, begrunder Euroflorists valg af KFUKs Sociale Arbejde som samarbejdspartner på denne måde: ”Vi mener, at det er vigtigt for firmaer at tage et socialt ansvar. Der er 20 ÅRSBERETNING 2012 mange kvinder, der ikke får blomster på mors dag, så vi synes, at det var en god ide at fokusere på disse kvinder i forbindelse med mors dag og sørge for, at de også blev fejret.” Samtidig håber Astrid Hansen også, at samarbejdet kan skabe mere opmærksomhed omkring KFUKs Sociale Arbejdes sag og bidrage til, at andre firmaer i højere grad tager et socialt ansvar. Hos Euroflorist ligger man vægt på socialt ansvar, så selvom de i Euroflorist ikke havde et helt skarpt kendskab til KFUKs Sociale Arbejde, da vi først henvendte os til dem, så var de dog bevidste om, at vi arbejdede med udsatte mennesker. Som Astrid Hansen beskriver det: ”Vi kendte mest til KFUK som en ungdoms- og fritidsorganisation, men vi vid- ste, at I på forskellige måder også arbejdede med udsatte grupper i samfundet.” Der er mange fordele ved et samarbejde med Euroflorist for KFUKs Sociale Arbejdes synspunkt bl.a. indsamlingsmæssigt og synliggørelse af vores brugergruppe. Astrid Hansen beskriver det sådan her ud fra Euroflorists synsvinkel: ”Vi synes, at der er potentiale i at indsamle penge via køb af blomster. Vores kunder er inde for at købe en gave til en de holder af, så er det et stort plus, at de også samtidig kan gøre en forskel for andre mennesker, der lever et mere udsat liv.” Samarbejdet forløb rigtig godt og blomsterne blev modtaget med glæde ude omkring i landet. Trine Kamper Nielsen Man trives på SKÆRGÅRDEN ULLA BARRETT ER 63 ÅR, FØRTIDSPENSIONIST, FRA IKAST OG ELEV PÅ SKÆRGÅRDEN. EFTER ET PAR ÅR MED SYGDOM VAR ULLA BARRETT GÅET I STÅ DERHJEMME, OG HUN VILLE GERNE PÅ HØJSKOLE. DERFOR VALGTE HUN AT TAGE AF STED PÅ SKÆRGÅRDEN I STARTEN AF NOVEMBER 2012. FØRST SKULLE OPHOLDET KUN VARER 7 UGER, MEN ULLA BARRETT BLEV SÅ GLAD FOR DET, AT HUN VALGTE AT FORLÆNGE SIT OPHOLD. På Skærgården fandt Ulla Barrett en linje, som hun godt kunne lide, nemlig trivselslinjen. Hun er ikke taget på højskole for at tabe sig, og derfor er hun glad for en linje, som fokuserer på lidt andet. Hun valgte også Skærgården, fordi hun her fandt en højskole for hende, som ikke kun er for unge eller ældre. På Skærgården har Ulla Barretts sit eget værelse med bad og toilet, det er også et stort plus, samtidig med at Skærgården ikke ligge alt for langt væk fra hendes hjem. Hun har efter, hun er kommet herop også oplevet, hvor skøn en natur, der er omkring Skærgården. En natur, som er god til at gå turer i, og som også gør det ekstra skønt at være på højskolen. Samtidig kan Ulla Barrett godt lide alle de fag, som skolen tilbyder. Selvom hun tager nogle af de samme fag, så bliver fagene lidt anderledes, når der kommer et nyt hold. ”Og så er det godt at få tingene opfrisket, når man ikke husker så godt”, fortæller Ulla Barrett med et smil. Hjemme i Ikast bor Ulla Barrett alene, men hun kan godt lide at være sammen med mennesker, derfor passer et højskoleophold også lige til hende. Selvom man godt kan lide mennesker, så er det dog rart engang i mellem at kunne trække sig tilbage, og det er der også plads til på Skærgården, fortæller Ulla Barrett. Ulla Barrett har valgt trivselslinjen, fordi hun havde lidt svært ved at trives derhjemme efter sygdom og flere sygehusindlæggelser. Sygdommen har gjort, at Ulla Barrett har haft svært ved at gå. Hun har altid elsket at gå turer, men da det ikke har været lige nemt, blev det til korte turer, da hun boede hjemme. Nu har hun fundet ud af, at hun kan gå længere, end hun troede. En dag gik hun helt op til 24 km. ”Jeg har lært mig selv bedre at kende”, fortæller Ulla Barrett også i forbindelse med hendes valg af linje. Højskolen har desuden givet Ulla Barrett noget at stå op til, selvom hun ikke altid vil op, da hun stadig lider af depression. Specielt er hun meget glad for at stå op til Skærgårdens morgensamling og efterfølgende gåtur. Derudover har hun lært at være mere rumlig, fordi mennesker er forskellige, og det er også de mennesker, som hun har mødt på Skærgården. Miljøet på Skærgården passer også Ulla Barrett rigtig godt. Lærerne er meget rummelige, og de tager fat i de problemer, der kan opstå, fortæller hun. Hun er også glad for naturen og sammenholdet på Skærgården. ”Vi bekymrer os om hinanden,” forklarer hun. Hun uddyber: ”Hvis en ikke kommer efter en weekend, kontakter man personen og spørger, hvorfor han/hun ikke er mødt op.” På Skærgården har Ulla Barrett fundet mere indhold i livet, noget, som hun ikke føler, hun havde nok af, da hun boede hjemme som førtidspensionist. Samtidig hun har lært mere om sig selv og andre mennesker. Så Ulla Barrett er glad for at være på Skærgården. Trine Kamper Nielsen Budstikken · Nr. 2 2013 21 ÅRSREGNSKAB 2012 En organisation i vækst Indtægter Foreningens indtægter har været stigende for en række hovedposters vedkommende. Der har således været en pæn fremgang i antallet af kontingentbetalende medlemmer fra 551 i 2011 til 680 i 2012. Tilsvarende har der været en stigning i gaveindtægter fra støttemedlemmer og kredse samt forøgede bidrag fra fonde og kollektindsamlinger. Nettoindtægten fra genbrugsområdet er også steget fra kr. 318.832 til kr. 476.299 i 2012, hvilket skyldes stor omsætningsmæssig fremgang i TopGenbrug i Istedgade. Butikken er inde i en god udvikling med tilgang af nye aktive frivillige og stigende omsætning. Butikken har meget lave omkostninger i forhold til indtjeningen og drives efter 41,9 REGNSKABER 2008-2012 35,5 31,1 31,5 33,3 35,0 32,9 40,0 32,6 45,0 41,9 KFUKs Sociale Arbejdes årsregnskab for 2012 udviser et overskud på kr. 367.510. Egenkapitalen opskrives tilsvarende fra kr. 18.836.323 til kr. 19.203.834, hvoraf kr. 7.996.533 udgør landsorganisationens frie og disponible midler, når der tages hensyn til, at kr. 11.207.301 er bundet i fast ejendom. Som det fremgår af ovenstående diagram er det tredje år i træk, at regnskabet viser overskud, og at KFUKs Sociale Arbejde er i en organisation i vækst. 39,7 Resultat 42,3 et sundt koncept og med gode arbejdsgange. KFUKs Sociale Arbejde har i 2012 også modtaget et større tilskud end i 2011 fra Vestergades Genbrug i Struer. Butikken drives i et samarbejde mellem Danmission, Mission Afrika Genbrug og KFUKs Sociale Arbejde, og overskuddet deles ligeligt mellem de tre organisationer. I 2012 blev dette tilskud på 70.000 kr. Endelig er institutionernes bidrag til fælles udgifterne, det såkaldte ”administrationsbidrag”, blevet sat op fra 2 % i 2011 til 2,5 % i 2012, hvilket har medført en indtægtsfremgang på kr. 110.962. I 2013 reguleres bidraget til 3 % for at afspejle den udvidelse af hovedkontorets servicering af institutionerne, som finder sted i disse år. Bidraget dækker nu også fra 2012 institutionernes udgifter til revision samt medlemskab af Dansk Erhverv og brancheorganisationen Selveje Danmark. Der har været et fald på enkelte indtægtsposter i 2012 i forhold til 2011. Det drejer sig primært om indtægten fra arv, hvor 2011 var et atypisk år på grund af en enkelt meget stor udbetaling. I 2012 er arveindtægterne på det niveau, der har været det gennemsnitlige over de senere år. Den mindre nettoindtægt fra ejendomsdriften i 2012 skyldes to forhold, dels at der ekstraordinært er foretaget en større hensættelse til vedligehold vedr. ejendommen i Holsteinsgade i København, dels at ejendomsdriften vedr. Sjællandsgade i Århus har givet underskud, idet der under byggeriet af den Af Helle Jarlmose, generalsekretær, KFUKs Sociale Arbejde 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 0,4 2,2 -0,4 2,9 Indtægter -0,4 5,0 Resultat 0,0 2008 2009 -5,0 22 ÅRSBERETNING 2012 Udgifter 2010 2011 2012 nye Rede ikke har været lejeindtægter. Byggeriet, som er muliggjort via en generøs donation fra VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN i 2011, afsluttes medio april 2013, og Reden Århus kan således flytte tilbage til Sjællandsgade inden sommeren. Husleje vil igen blive opkrævet pr. 1.7. 2013. Udgifterne i forbindelse med byggeriet er aktiveret i årsregnskabet for 2012. Udgifter Foreningens udgifter er steget med kr. 199.463 i 2012 i forhold til 2011, hvilket primært skyldes landsbestyrelsens beslutning om oprettelse af en tidsbegrænset stilling som projektleder med fokus på evidens, dokumentation og socialfaglig udvikling i Rederne. Bevillingen skal ses som en investering i fremtiden og har til formål at sikre, at Rederne fortsat kan sikre sin position som førende socialfaglig aktør inden for prostitutionsområdet. I 2012 har projektet især haft fokus på regeringens EXIT Prostitutions strategi og det tilknyttede metode- og evalueringskoncept. Landsbestyrelsen har besluttet, at projektansættelsen fortsætter til udgangen af 2013. Støtte til institutionerne Det gode regnskabsresultat betyder, at landsorganisationen fortsat kan støtte institutionerne. KFUKs Sociale Arbejde har i 2012 støttet driften af Kontaktcentret på Vesterbro med kr. 333.062. Tilskuddet til Kontaktcentret er målrettet lønudgiften til en køkkenmedarbejder, således at prisen på et måltid varm mad for værestedets brugere kan holdes på et lavt niveau. Derudover er der ydet tilskud til opgradering af Redernes IT med henblik på indførelse af elektroniske journaliseringsog dokumentationssystemer med kr. 49.944. Formålet er at sikre, at Rederne har et ordentlig værktøj til dokumentation og statistik samt at klæde dem på til på længere sigt at arbejde systematisk med evidens og dokumentation. Herudover er der ydet et tilskud på kr. 35.984 til institutionen Lindevang/Lær- ÅRSREGNSKAB 2012 kehøj finansieret via en donation fra Tryg Fonden til brug for afholdelse af kursus i konfliktforebyggelse og -håndtering. Projekter SVANEGRUPPERNE er et tilbud til kvinder, som ønsker at forlade prostitution eller som har forladt prostitution og søger hjælp til at komme videre i livet. Svanerne har i 2012 dels været finansieret af SATS puljemidler, dels af private midler. Regnskabsresultatet for Svanerne i 2012 indebærer, at der kan overføres midler på i alt kr. 1.462.391 til 2013, hvoraf kr. 143.071 af SATS puljemidlerne er godkendt overført til brug i 2013, og kr. 1.313.320 hidrører fra private midler. I 2013 og 2014 finansieres projektet primært af en bevilling fra OAK Foundation på kr. 1.480.000, hvoraf kr. 740.000 er a conto udbetalt ultimo 2012. OAK Foundations tilskud betyder, at projektet kan fortsætte. KFUKs Sociale Arbejde og Rederne har i 2012 afsluttet projektet ”Hvordan hjælper man hjælperne? Eksistens og anerkendelse i det sociale arbejde” Der er udarbejdet slutregnskab på projektet med bevilling fra FOREBYGGELSESFONDEN, og regnskabsaflæggelse og afrapportering finder sted i marts 2013. Ud af det samlede budget for bevillingen på i alt kr. 2.839.707 har vi måttet erlægge en samlet egenfinansiering på kr. 127.785. Et konkret resultat af projektet er, at medarbejdernes trivsel er steget, og medarbejderne har fået konkrete redskaber til at håndtere svære følelser i samspillet med brugerne og i forhold til at yde kollegial støtte. Projektets fokus på det psykiske arbejdsmiljø vil blive videreført i 2013 i regi af den nyetablerede arbejdsmiljøorganisation for KFUKs Sociale Arbejde. Rederne Rederne tilbyder socialfaglig rådgivning og bisidder støtte til kvinder i prostitution og stofmisbrug. Samtidig har Rederne tilbudt akut overnatning samt et måltid mad til de kvinder, der har haft behov for dette. Der udleveres kanyler, kondomer og glidecreme for at forebygge kønssygdomme, graviditeter og infektioner mv. Rederne har også en funktion som akut social skadestue, hvor kvindernes tilbydes råd og vejledning i forbindelse med seksuelle og voldelige overgreb. Rederne har tilknyttet sundhedsfagligt perso- nale, og kvinderne har mulighed for at blive tilset af en læge, sygeplejerske eller jordemoder efter nærmere aftale. Rederne har fortsat formået at samle midler ind til aktiviteter, der ikke kan dækkes af sats- og kommunale midler. Midlerne kommer fra et stort udadvendt arbejde, der henleder opmærksomheden på det store arbejde Rederne udfører. Det foregår dels ved pressedækning, foredrag og andre udadvendte aktiviteter samt via donationer fra private samt fonde og legater. REDEN KØBENHAVN gik ud af året med et ordinært driftsoverskud på kr. 395.992. Dette betyder, at der med udgangen af 2012 overføres kr. 1.029.097 af offentlige midler samt kr. 4.598.223 af private midler til brug i 2013. De midler, som Reden København overfører, vil blive anvendt til at udvikle socialpædagogiske og socialfaglige tilbud, der øger muligheden for en tværfaglig og sammenhængende indsats, der dækker de komplekse sociale – og sundhedsmæssige og problemstillinger, som Redens brugere står med. I 2012 registrerede Reden København på 355 forskellige kvinder, hvoraf 153 var nye henvendelser i 2012. Omregnet til fuld tid har Reden København 13,5 faste medarbejdere. Dertil kommer et stort korps af vikarer og frivillige. I slutningen af 2012 har Reden København i samarbejde med Reden International åbnet en natcafe fredag og lørdag som et særligt tilbud til udenlandske kvinder i prostitution. REDEN ODENSE gik ud af året med et ordinært driftsunderskud på kr. 115.138, som finansieres af midler overført fra tidligere år. Dette betyder, at Reden Odense i 2012 kan overføre et resterende beløb på kr. 654.350 af private midler til brug i 2013. Driftsunderskuddet i 2012 skyldes primært, at der har været udgifter i forbindelse med lederskifte og rekruttering af ny leder. Derudover har Reden Odense fået etableret en ny udendørs rygekabine, ligesom der er truffet beslutning om køb af rengøringshjælp. Reden Odense har i 2012 haft ca. 160 forskellige brugere, heraf anslået 23 udenlandske kvinder. Opgørelsen af antal brugere er usikker på grund af optællingsmetoden, og derfor er dokumentation og statistik et fokusområde for 2013. Omregnet til fuld tid har Reden Odense 11 faste medarbejdere. Dertil kommer et stort korps af vikarer og frivillige. DUESLAGET ODENSE, der er et botræningstilbud i forbindelse med Reden Odense, gik ud af året med et ordinært driftsunderskud på kr. 78.066, som finansieres af midler overført fra tidligere år. Dette betyder, at Dueslaget i 2012 kan overføre kr. 118.479 af offentlige midler samt kr. 66.995 af private midler til brug i 2013. Dueslaget har i det meste af 2012 haft 100 % belægning og venteliste til de 5 midlertidige boliger. Omregnet til fuld tid har Dueslaget 3,9 medarbejdere. Dueslaget finansieres af en SATS puljebevilling, der udløber med udgangen af 2013. Fokus det kommende år er derfor en sikring af tilbuddets fremtid. REDEN ÅRHUS gik ud af året med et ordinært driftsoverskud på kr. 56.308. Dette betyder, at Reden Århus ved udgangen af 2012 kan overføre kr. 249.448 af private midler til brug i 2013. Reden Århus har i 2012 haft 88 forskellige brugere i dag- og aften tilbuddet, heraf 9 nye kvinder samt 57 forskellige kvinder på nathjemmet, heraf 3 nye brugere. Omregnet til fuld tid har Reden Århus 12,6 faste medarbejdere fordelt på 14 personer. Dertil kommer et stort korps af vikarer og frivillige. Fremtiden Landsbestyrelsen vedtog i 2012 en strategiplan for 2013-2015 for KFUKs Sociale Arbejde og de tilknyttede institutioner med henblik på at konkretisere og arbejde målrettet for opfyldelsen af Vision 2020. Strategiplanen har som overordnet mål at sætte den enkelte bruger af vore socialfaglige tilbud i stand til at forbedre sin egen livssituation. Derfor vil KFUKs Sociale Arbejde i de kommende år prioritere øget fokus på faglighed, etik, evidens og metodeudvikling. Det er desuden et mål at være en troværdig, respekteret og synlig samarbejdspartner både lokalt, nationalt og internationalt. For Rederne gælder det, at der i 2013 vil være fokus på en række nye indsatsområder, heriblandt at arbejde forebyggende i forhold til at unge finder vej ind i prostitution, håndteringen af det stadig stigende antal udenlandske kvinder i prostitutionsmiljøet i Odense og muligheden for at etablere et separat stofindtagelsesrum for kvinder i Århus. Budstikken · Nr. 2 2013 23 ÅRSREGNSKAB 2012 Regnskab 2012 KFUKs Sociale arbejde INDTÆGT UDGIFT NETTO 2011 INDTÆGTER – LANDSORGANISATIONEN STØTTEMEDLEMMER OG GAVER Medlemskontingenter Støttemedlemmer og kredse Gavebreve Modtaget arvebeløb 68.000 55.100 643.963 582.801 57.821 70.993 720.164 1.489.948 2.473.898 INDSAMLING OG FUNDRAISING Fonde og legater 310.075 Kollekter 114.684 304.791 424.759 92.324 OFFENTLIG STØTTE Tips- og lottomidler Kommunetilskud Tilskud til distribution af Budstikken Momskompensation 650.333 743.260 0 46.500 7.346 27.502 610.916 1.268.595 447.838 89.666 89.666 103.121 327.282 327.282 344.456 406.299 258.832 70.000 60.000 (59.087) 414.840 ARRANGEMENTER OG SALG Kortsalg (netto), forårsfester, foredragsvirksomhed FINANSIELLE POSTER Renter og kursregulering (bank og obligationer) GENBRUGSBUTIKKER TopGenbrug – Istedgade Genbrug Struer 841.544 435.245 70.000 EJENDOMSDRIFT Holsteinsgade, København: Lejeindtægter 1.107.463 Udgifter 566.550 Hensat til vedligeholdelse 600.000 Lindevangen/Lærkehøj, Frederiksberg Lejeindtægter 2.910.038 Udgifter 889.707 Hensat til vedligeholdelse 300.000 1.720.331 1.488.074 55.109 (55.109) (28.863) 2.846.611 5.682.684 7.485.467 Sjællandsgade, Århus Lejeindtægter 0 Udgifter INDTÆGTER, I ALT 8.529.295 UDGIFTER – LANDSORGANISATIONEN Løn- og personaleomkostninger Lokaleomkostninger Kontorhold og administration Administrationsbidrag (2.241.966) 319.461 (293.935) 1.016.875 (959.550) 788.554 PR, fundraising, information, kurser m.m. UDGIFTER, I ALT 2.155.860 587.592 1.852.546 788.554 5.344.742 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT Transport til næste side 24 ÅRSBERETNING 2012 9.317.849 8.191.353 (1.559.831) (4.556.188) (4.467.690) 1.126.496 3.017.777 1.126.496 3.017.777 ÅRSREGNSKAB 2012 INDTÆGT 9.317.849 Transport fra forrige side UDGIFT 8.191.353 NETTO 1.126.496 2011 3.017.777 AKTIVITETSOMRÅDER, PROJEKTER, HENSÆTTELSER REDEN Samlede udgifter København Socialministeriet, Satspuljemidler 6.700.000 6.600.000 Tilskud Københavns kommune 1.575.562 2.187.566 Finansielle indtægter Overført fra 2011 til 2012, off. tilskud 9.070.420 1.958 567 1.821.997 951.526 Overført til anvendelse i 2013, off. tilskud Arv, gaver, legater, kollekter og støttemedl. REDEN Odense (1.821.997) 56.250 (100.000) 844.222 3.409.331 2.665.110 Overført til anv. i 2013, private donationer 4.598.223 Samlede udgifter 5.608.381 0 (3.409.331) (5.239.911) Socialministeriet, Satspuljemidler 3.000.000 3.000.000 Tilskud Odense kommune 2.423.851 2.380.993 56 105 Finansielle indtægter Overført fra 2011 til 2012, offentlige tilskud Gaver, legater, kollekter Overført fra 2011 til 2012, private donationer 141.187 (141.187) 69.335 105.500 628.302 Overført til anv. 2013, private donationer DUESLAGET Odense 1.029.097 1.245.142 Overført til info.virksomhed af private midler Overført fra 2011 til 2012, private donationer (7.917.663) Samlede udgifter Socialministeriet, Satspuljemidler 522.802 654.350 0 2.331.510 (328.302 (2.186.709) 2.100.000 2.100.000 Beboernes egenbetaling 145.100 131.862 Overført fra 2011 til 2012, offentlige tilskud 204.889 159.736 Overført til anvendelse år 2013, off. tilskud Gaver, legater, kollekter Overført fra 2011 til 2011, private donationer 118.479 (204.889) 8.344 5.500 58.651 Overført til 2013, private donationer 53.151 66.995 0 REDEN Samlede udgifter Århus Socialministeriet, Satspuljemidler 4.600.000 4.549.000 Tilskud Århus kommune 1.406.565 1.385.940 218 160 Gaver, legater, kollekter 191.671 405.591 Overført fra2011 til 2012, private donationer 193.140 Finansielle indtægter 6.142.146 (58.651) Overført til anv. i 2013, private donationer (6.147.551) 0 249.394 0 (193.140) SVANERNE Indtægter fra Socialministeriet 375.000 675.000 projekt Private bidrag 810.500 502.500 Overført fra 2011 til anvendelse i 2012 887.532 Udgifter til personale og andre omkostninger Overført til amv. i 2013 FOREBYGGELSES- Indtægter fra Forebyggelsesfonden FONDEN Udgifter til konsulenter og andre omkostn. projekt TILSKUD HENSÆTTELSER ÅRETS OMSÆTNING OG RESULTAT Tilgode hos FOF 31/12 2012 248.590 610.138 1.462.394 (538.559) 0 397.280 1.762.601 985.566 588.286 Tilskud til institutionerne 887.531 (1.854.625) 0 92.024 85.924 (170.543) Tilskud til Kontaktcentret Vesterbro 333.062 (418.986) (396.681) Hensat til udviklingsprojekter 340.000 (340.000) (250.000) 41.933.736 367.510 2.200.553 42.301.246 Budstikken · Nr. 2 2013 25 ÅRSREGNSKAB 2012 BALANCE 31/12 2012 2012 2011 43.227.366 37.536.264 168.311 165.562 1 1 43.395.678 37.701.827 Tilgodehavende Tips- og Lottopuljen 650.333 0 Øvrige tilgodehavender 995.368 584.137 Tilgodehavende Forebyggelsesfonden 588.286 0 Mellemregning med Reden International 1.559 1.268 Mellemregning med Reden Skærgården 250.000 250.000 60.279 69.746 AKTIVER ANLÆGSAKTIVER Ejendomme Deposita Inventar Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Varebeholdning Likvide beholdninger 8.208.570 9.112.284 Værdipapirer 12.979.395 12.000.090 Omsætningsaktiver i alt 23.733.790 22.017.525 AKTIVER I ALT 67.129.468 59.719.352 18.836.323 16.635.766 367.510 2.200.557 19.203.833 18.836.323 6.076.147 5.764.214 PASSIVER Egenkapital Saldo primo Årets resultat Hensættelser Hensat til arbejde m.v., Reden i København Hensat til arbejde m.v., Reden i Århus 249.448 193.140 Hensat til arbejde m.v., Reden i Odense 718.579 832.658 185.474 267.640 Hensat til arbejde m.v., Dueslaget i Odense Hensat til projekt Svanerne 1.462.394 887.532 Hensat til udvendig vedligeholdelse, ejendomme 2.586.469 1.686.469 A/conto fondstilskud til nybyggeri i Århus 9.607.846 3.607.846 340.000 250.000 21.226.357 13.489.499 21.530.531 22.640.646 Afdrag på prioritetsgæld, der forfalder inden for 1 år 1.050.000 950.000 Forudbetalt driftstilskud 2013 1.016.318 995.844 46.112 47.378 Hensat til udviklingsarbejde HENSÆTTELSER I ALT LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGLIGTELSER – Prioritetsgæld Prioritetsgæld KORTFRISTEDE GÆLSFORPLIGTELSER A-skat, AM-bidrag og ATP Andre kreditorer Skyldige feriepenge, funktionærer Mellemregning med Kontaktcentret, Vesterbro Deposita KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT GÆLDSFORPLIGTIGELSER I ALT PASSIVER I ALT 26 ÅRSBERETNING 2012 853.622 694.939 1.968.417 1.887.499 1.108 275 233.170 176.949 5.168.747 4.752.884 26.699.278 27.393.530 67.129.468 59.719.352 ÅRSREGNSKAB 2012 Driftsregnskab for institutioner under KFUKs Sociale arbejde DRIFTSREGNSKAB 2012 INDTÆGT UDGIFT NETTO 2011 LINDEVANGEN 9.807.152 Samlede udgifter Lindevangen 1.055.014 Samlede udgifter Bostøtten Frederiksberg kommune tilskud Beboerindtægt afregnet til Frederiksberg kommune m.m. (9.743.437) (1.011.903) 10.304.350 10.422.000 885.374 834.011 327.558 Afregnes til Frederiksberg Kommune 2013 0 (500.671) LÆRKEHØJ 12.955.976 Samlede udgifter Frederiksberg kommune tilskud Beboerindtægt afregnet til Frederiksberg kommune m.m. (12.713.108) 12.148.869 12.066.004 827.343 813.463 20.237 Afregnes til Frederiksberg Kommune 2012 0 (166.359) HJEMLØSESTRATEGIEN 6.305.229 Samlede udgifter Frederiksberg kommune tilskud (5.170.455) 9.238.716 8.848.972 Overført til etablering 0 (293.284) Ej anvendt til etablering – tilbagebetales 2012 0 (706.716) 2.933.487 Afregnes til Frederiksberg Kommune 2013 0 (2.678.517) KONTAKTCENTRET 3.069.576 Samlede udgifter Københavns kommune tilskud (3.109.082) 3.083.291 3.074.880 13.715 Afregnes til Københavns kommune 2013 0 34.202 REDEN INTERNATIONAL 4.781.314 Samlede udgifter Socialstyrelsen / CMM tilskud Overført fra sidste periode 2011 (5.682.184) 4.800.000 5.700.000 17.816 0 36.502 Overført til næste periode 2013 Private donationer og salg 838.824 Overført fra sidste periode 2011 544.681 (17.816) 405.890 297.374 Anvendt af private donationer 715.954 (141.225) Overført til næste periode 2013 612.445 (543.149) Årets resultat, overført til egenkapitalen - 55.106 0 (18.890) Budstikken · Nr. 2 2013 27 KFUKs Sociale Arbejde · Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal · 1153 København K Tlf. 3526 3033 kl. 10-14 · post@kfukssocialearbejde.dk · www.kfukssocialearbejde.dk
© Copyright 2024