1. No category

4.1 2002-2003: Stop kvindehandel! ......................................................................... 35!
Indhold'
4.1.1 Opsummering år 2002 ................................................................................. 36!
1. INDLEDENDE AFSNIT .......................................................................................... 4!
4.1.2 Analyse af artiklen ’Kampagne mod kvindehandel’ fra 2002 ..................... 38!
1.1 Motivation ............................................................................................................ 4!
4.1.3 Opsummering år 2003 ................................................................................. 42!
1.2 Problemfelt........................................................................................................... 6!
4.1.4 Analyse af artiklen ”Når dumme svin går fri” fra 2003 .............................. 46!
1.3 Problemformulering ............................................................................................. 7!
4.2 Diskurs 2006-2007: VM i offerliggørelse ......................................................... 50!
1.4 Opgavens opbygning ........................................................................................... 7!
4.2.1 Opsummering af år 2006 ............................................................................. 50!
2. METODE ................................................................................................................ 10!
4.2.2 Analyse af artiklen ”Prostitution og kvindehandel – et accepteret
2.1 Sprogets betydning for projektet........................................................................ 10!
samfundsproblem” fra 2006 ................................................................................. 52!
2.2 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk ramme ................................... 11!
4.2.3 Opsummering af år 2007 ............................................................................. 56!
2.3 Det diskursanalytiske felt................................................................................... 13!
4.2.4 Analyse af artiklen ”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin
2.4 Faircloughs kritiske diskursanalyse ................................................................... 14!
bagmand” fra 2007 ............................................................................................... 58!
2.4.1 Afgrænsning af Faircloughs diskursive felt ................................................. 15!
4.3 Diskurs 2010-2011:Er der noget om snakken? Sexslave eller sexarbejder? ..... 64!
2.4.2 Analyseramme - den tredimensionelle model ............................................. 16!
4.3.1 Opsummering år 2010 ................................................................................. 64!
2.5 Refleksion over forskerrollen ............................................................................ 20!
4.3.2 Analyse af artiklen ”Politikere spinner videre om sexkøb” fra 2010 .......... 69!
3. TEORI ..................................................................................................................... 23!
4.3.3 Opsummering år 2011 ................................................................................. 74!
3.1 Teoretiske perspektiver i debatten om menneskehandel ................................... 23!
3.1.1 Det radikalfeministiske perspektiv .............................................................. 23!
3.1.2 Sexarbejderperspektivet ............................................................................... 25!
3.2 Moralsk panik .................................................................................................... 27!
3.2.1 Definition af moralsk panik ......................................................................... 28!
3.2.2 Årsager til moralsk panik............................................................................. 29!
3.2.3 Frygtmagerne: Primære aktører i skabelsen i moralsk panik ...................... 30!
3.2.4 Refleksioner - moralsk panik i forhold til menneskehandel ........................ 34!
4. DISKURSANALYSE ............................................................................................. 35!
1
4.3.4 Analyse af artiklen ”Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik” fra
2011 ...................................................................................................................... 77!
4.4 Den sociale praksis – Diskurs som konstrueret og konstruerende..................... 82!
4.4.1 Fra kvindehandel til menneskehandel - Hvordan omtales fænomenet? ...... 82!
4.4.2 Problemets omfang ...................................................................................... 83!
4.4.3 Midler til bekæmpelsen af menneskehandel................................................ 85!
4.4.4 Organisationer – Reden, SIO og 8. marts-initiativet ................................... 88!
5. DISKUSSION ......................................................................................................... 92!
5.1 Interesserne bag sammenkædningen af menneskehandel og prostitution ......... 92!
2
5.2 Konsekvenserne af mediernes diskursive fremstilling ...................................... 93!
5.3 Den fremtidige diskurs – hvilke tendenser vil præge mediebilledet fremover? 96!
6. KONKLUSION ...................................................................................................... 98!
1.'INDLEDENDE'AFSNIT'
1.1 Motivation
Menneskehandel er et fænomen, som har vakt stor interesse i medier, blandt
7. LITTERATURLISTE ........................................................................................... 102!
politikere, organisationer og i befolkningen1. Blandt andet i forbindelse med VM i
8. BILAG .................................................................................................................. 115!
fodbold i Tyskland i 2006 blev der sat fokus på fænomenet. Denne gang var
omdrejningspunktet for den øgede interesse, at mange frygtede, at antallet af ofre for
menneskehandel ville stige markant. Dette medførte, at emnet blev meget
'
omdiskuteret i medierne, og at flere mente, at politisk handling var nødvendigt for at
stoppe handlen af kvinder til Tyskland. Medierne i Danmark hævdede, at mellem
40.000 og 100.000 ville komme til Tyskland for at prostituere sig, og man frygtede,
at en del af disse ville være menneskehandlede2. 3F iværksatte en kampagne mod
kvindehandel og en underskriftsindsamling, der skulle sætte problemet på den
politiske dagsorden herhjemme. På trods af en styrket politiindsats under VM
lykkedes det kun, at finde frem til fem personer, der blev mistænkt for at være
implicerede i menneskehandel. FN konstaterede efterfølgende, at der ikke kunne
identificeres en stigning af antallet af ofre for menneskehandel i forbindelse med
sportsbegivenheden3. På trods af dette kunne man i de danske aviser støde på artikler
med fængende overskrifter som VM i kvindehandel4 og Gi’ trafficking det røde kort5.
Begivenheder som denne vidner derfor om, at diskurser ikke afspejler vores
omverden neutralt, men aktivt er med til at skabe den.
Året efter blev personsagen om den nigerianske prostituerede kvinde Rose
omdrejningspunkt for endnu en debat om samme emne. Denne gang var fokus på et
mere personligt plan i stedet for tal og fjerne historier. Man kunne i flere aviser finde
artikler med titler som Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand6, hvilket er endnu
1
Madsen 2008: 6-7.
3F
3
IOM Rapport 2006
4
Rothstein: 09/06-2006, Weekendavisen
5
Kvinfos Webmagasin
6
Dahlin: 27/04-2007, Information.
2
3
4
et eksempel på, hvordan menneskehandel som fænomen er blevet italesat og
1.2 Problemfelt
fremstillet.
”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand” – med disse ord blev
Overordnede eksempler udgør kun en lille del af debatten, da vi ved en foreløbig
tonen slået an i debatten om menneskehandel, da nigerianske Roses historie tilbage i
undersøgelse, har konstateret, at der i de sidste ti år fra 2002 til 2012, er sket en
2007 blev en af årets store mediebegivenheder10. Da nyheden om Roses tragiske
opsigtsvækkende udvikling i antallet af artikler om menneskehandel. Ved en søgning
skæbne bredte sig, var samtlige aviser interesserede i at dække det uretfærdige aspekt
på samtlige aviser i Infomedia, fremgår det, at ordet ’menneskehandel’ kun optræder
i hjemsendelsen af et uskyldigt offer for menneskehandel. Sagen videreudviklede sig
i fem artikler i 1990. I nullerne begynder dette billede at ændre sig radikalt, og der ses
og gav anledning til en opblomstring i diskussionen om Danmarks rolle og indgriben,
fra år 2002 en markant stigning af antallet af artikler frem til slutningen af nullerne. I
i forhold til hvad der nu blev set som et verdensomspændende problem –
2002 ses der 141 artikler angående menneskehandel, hvor søgningen topper i 2010
menneskehandel. Med andre ord blev hændelsen symbol på et bredt socialt
med hele 2376 artikler7. Der har dog tidligere i historien været fokus på
samfundsproblem, og ikke mindst blev den omdrejningspunkt for en ivrig politisk
menneskehandel i form af den hvide slavehandel tilbage i slutningen af 1800-tallet,
debat. Historien om Rose er blot ét eksempel på den medierepræsentation, som har
hvor diskursen handlede om, at hvide kvinder fra Europa blev handlet til Amerika,
fundet sted i forhold til menneskehandel de seneste år. Kendetegnene for debatten er
Rusland og sydamerikanske lande . Med tiden aftog denne diskurs dog, og historierne
et komplekst virvar af holdninger, lige fra hvordan menneskehandel skal bekæmpes,
forsvandt fra mediernes og offentlighedens søgelys i en lang årrække (Madsen 2008).
hvordan ofrene skal behandles til, hvordan bagmænd og kunder skal dømmes. Når
Dette er endnu en grund til, at det er relevant og interessant, at se nærmere på en
hændelser som Rose-sagen finder sted, er der behov for at finde en mening og forstå
lignende diskurs’ genopståen og at undersøge de nye tendenser, der afspejler
bevæggrundene bag, og i den forbindelse spiller medierne en afgørende rolle, da de er
diskursen i dag. En umiddelbar slående forskel er, at der i dag, i højere grad, er fokus
med til at skabe en sammenhængende forståelse af virkeligheden. Det er derfor
på en kvindehandel, der går den modsatte vej, altså ikke længere fra Europa til fjerne
interessant at undersøge, hvilke diskurser om menneskehandel, der har floreret i
verdensdele, men fra fattige verdensdele til vor vestlige og europæiske breddegrader9.
medierne gennem de sidste ti år. Da medierne besidder en vigtig rolle i befolkningens
Den kraftigt stigende opmærksomhed angående menneskehandel i medierne har
meningsdannelse, er det interessant at undersøge, hvordan medierne italesætter
motiveret os til at se nærmere på, hvad der kendetegner diskursen, hvordan diskursen
fænomenet. Særligt da menneskehandel er et felt, som de færreste kan siges at have
har udviklet sig de sidste ti år, hvordan den har taget til i styrke, samt hvordan den
nærkontakt med, må mediernes omtale formodes at være den primære
påvirker vores virkelighedsopfattelse.
oplysningskilde. Omtalen er ikke mindst essentiel, fordi vi til dels forstår verden
8
gennem sproget. Sproget afspejler aldrig vores omverden neutralt, men er derimod en
social praksis med konsekvenser for den sociale verden. Netop sammenspillet mellem
diskursen og de omkringliggende strukturer er en interessant dialektik at have for øje.
Det ses blandt andet, at der i de sidste ti år for første gang udarbejdes handlingsplaner
angående bekæmpelsen, og yderligere melder en række interesseorganisationer sig på
7
Bilag 1
Madsen 2008: 113-114
9
Madsen 2008: 113-114
8
10
5
Dahlin: 27/4-2007, Information
6
banen som nye aktører.
det relevant at anvende en diskursanalytisk tilgang, hvor forståelse af virkeligheden
Fordi menneskehandel er et fænomen, som er svært at kortlægge faktuelt, og mangel
på valide tal og viden eftersigende er en stor udfordring11, præges debatten ofte af
skøn og holdninger12. Disse skøn og holdninger kommer primært til udtryk sprogligt
via medier og debatter, og hermed bliver den sproglige konstruktion af emnet en
væsentlig del af problemfeltet.
Med afsæt i ovenstående finder vi det relevant at undersøge, hvordan diskursen
konstrueres og kommer til udtryk gennem et dialektisk forhold mellem diskurserne
og de samfundsmæssige strukturer. Så med dette for øje besvares følgende
problemformulering:
går gennem sproget. Derfor benyttes Faircloughs kritiske diskursive tilgang, da vi
deler den dialektiske opfattelse af forholdet mellem diskursen og omverdenen, hvor
diskursen både ses som konstitueret af og konstituerende for omverdenen. Denne
forståelse afspejles ligeledes i hans tredimensionelle analysemodel, som derfor udgør
vores analysestrategi.
Før vores metode bringes i spil i selve diskursanalysen, præsenteres de teoretiske
perspektiver, der dominerer debatten om menneskehandel, for at belyse forskellige
teoretikeres anskuelser af fænomenet og derved optegne, hvilke problematikker der
italesættes. For at anskueliggøre debattens kompleksitet, ses der herunder nærmere på
det radikalfeministiske perspektiv samt sexarbejderperspektivet, der hver især
1.3 Problemformulering
bidrager med forskellige synspunkter til debatten. Efter denne gennemgang opridses
 Hvordan konstrueres menneskehandel diskursivt, fra 2002 til 2012,med særlig
fokus på perioderne 2002/2003, 2006/2007 og 2010/2011?
anden del af den teoretiske ramme for projektet, hvor begrebet ’moralsk panik’
udredes, for at søge mulige årsager til, hvordan moralsk panik kan sprede sig og
 Hvilke teoretiske retninger kan identificeres i diskursen, og hvilke centrale
kategorier kendetegner diskursen om menneskehandel i perioden?
påvirke konstitueringen af diskurser i samfundet på en måde, der kan være ude af
proportioner.
 Hvad er det dialektiske forhold mellem diskurserne og de samfundsmæssige
strukturer for perioden, og i hvilken udstrækning er moralsk panik med til at
konstituere diskursen?
Efter at have redegjort for den teoretiske indgangsvinkel præsenteres det empiriske
udgangspunkt for projektet. Der tages afsæt i de diskursive fremstillinger om
menneskehandel, der fremgår af aviserne Ekstra Bladet, Information og Politiken i
1.4 Opgavens opbygning
perioderne 2002/2003, 2006/2007 og 2010/2011, for at se diskursens udvikling
I dette projekt undersøges det, hvordan fænomenet menneskehandel italesættes og
gennem de sidste ti år. Herefter henledes opmærksomheden på selve diskursanalysen,
konstrueres diskursivt i medierne i de forgangne ti år. Først redegøres der for det
hvor der først gives en opsummerende præsentation af hver periode, for at give et
socialkonstruktivistiske felt, som danner det videnskabsteoretiske udgangspunkt for
bredere perspektiv og klarlægge nogle mønstrer. Derefter gives en tekstnær analyse
undersøgelsen.
af
af en udvalgt artikel fra hvert år med fokus på de lingvistiske træk. Herefter
socialkonstruktivismen, hvor viden konstrueres gennem sproget og ses som en
analyseres de diskursive praksisser, hvor der tages udgangspunkt i Faircloughs
samfundsmæssig og social konstruktion. Da sproget ifølge denne opfattelse ikke
begreber intertekstualitet og interdiskursivitet. I den forbindelse sættes der fokus på
afspejler omverdenen neutralt, men spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre den, er
forholdet mellem tekster og de eksisterende diskurser på området, og ikke mindst
Her
fokuseres
på
Berger
og
Luckmanns
forståelse
undersøges det, hvordan den dominerende diskurs henholdsvis opretholdes og
11
Regeringens handlingsplan 2007-2010
12
Doezema 2010: 6
forandres via nye artikuleringer. Sidste del af analysen tager udgangspunkt i den
7
8
sociale praksis, hvor teorien om moralsk panik inddrages, for at se på de ydre
omstændigheder og samfundsforhold, der er med til at præge diskursen. Herunder ses
der
på
Regeringens
handlingsplaner
om
menneskehandel
og
udvalgte
2.'METODE'
2.1 Sprogets betydning for projektet
interesseorganisationer, for at se på udviklingen vedrørende de sociale strukturer.
Menneskehandel er et genstandsfelt, som er svært at studere direkte. Først og
Efter analysen belyses det dialektiske forhold mellem de fremtrædende diskurser og
fremmest hersker der stor uenighed om, hvordan man overhovedet kan definere
den sociale praksis, for at se, hvordan disse påvirker hinanden indbyrdes. Herunder
fænomenet,13 og hvad det indebærer rent empirisk. Derudover er det vanskeligt at
ses der nærmere på, hvordan moralsk panik kan spille ind. Endeligt konkluderes der
kortlægge, hvor menneskehandel primært foregår, samt hvor stort omfanget er. Trods
på, hvordan menneskehandel er blevet konstrueret diskursivt, og der reflekteres over,
de uklarheder, der præger området, bliver menneskehandel omtalt og beskrevet på
hvilken retning debatten om menneskehandel vil tage med udgangspunkt i
måder, som er med til at præge forestillingen om fænomenet og i sidste ende kan
kortlægningen af mønstrene og udviklingen af tendenserne gennem de sidste ti år.
have betydning i forhold til den aktive handlen, der sættes ind i forbindelse med at
modarbejde praksissen. Da det er vanskeligt at studere menneskehandel på nært hold,
Projektet forankres i dimensionerne Historie & Kultur og Tekst & Tegn, idet vi via en
kritisk diskursanalyse vil undersøge den sociale konstruktion af fænomenet
menneskehandel samt det dialektiske forhold mellem diskursen om menneskehandel
og de samfundsmæssige konsekvenser heraf. Ved hjælp af en historisk tilgang til
diskursanalysen kan vi fremanalysere tendenser for separate perioder og kan herved
er det formålstjenstligt at forstå, hvordan de herskende forestillinger om fænomenet
kommer til udtryk, og derfor tages der udgangspunkt i den forestillingsverden, som
knytter sig an til fænomenet. Med andre ord at se nærmere på den diskursive
konstruktion af fænomenet. Disse forhold taget i betragtning bevirker, at en
diskursanalytisk fremgangsmåde er relevant i forhold til det givne genstandsfelt.
undersøge ikke mindst om en historisk udvikling af diskursen har fundet sted, men
samtidig også undersøge, hvorvidt der har været en udvikling af opfattelsen af
Den sprogopfattelse, der danner grundlag for projektet er, at sproget ikke neutralt
menneskehandel som fænomen.
afspejler vores omverden. Sproget er et udtryk for en specifik historisk og kulturel
'
måde at anskue verden på, og det er endvidere en social praksis med konsekvenser
'
for den sociale verden og for vores handlinger. Sproget udgør et centralt element,
fordi det ene og alene er i stand til at tilføre den sociale virkelighed bestemte
betydninger. Den sproglige fastlæggelse af betydning involverer ofte klare og
værdiladede valg - der findes med andre ord ikke noget neutralt sprog14.
Denne sprogopfattelse deler de diskursanalytiske tilgange. Fælles for disse er, at de
alle trækker på en strukturalistisk og poststrukturalistisk antagelse om, at vores
adgang til virkeligheden altid går gennem sproget15. Idéen om sproget som et system,
der ikke er bestemt af den virkelighed, det refererer til, går tilbage til Saussures
13
I bilag 9 fremgår FN’s definition af menneskehandel
Andersen & Kaspersen 2005: 186
15
Jørgensen og Phillips 1999: 17
14
9
10
antagelse om, at forholdet mellem sprog og virkelighed er arbitrært16. Det er gennem
2.2.1 Virkeligheden som social konstruktion
sproget, at vi skaber repræsentationer af virkeligheden, og disse repræsentationer er
Inden for socialkonstruktivismen anses viden som en social aktivitet, hvor der
aldrig bare spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed, de er derimod med til at
udvikles begrebslige og sproglige kategorier, der anvendes i vores beskrivelse og
skabe den. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke findes en virkelighed uden
forståelse af verden. Vores viden er, ifølge dette perspektiv, ikke noget, der på
17
om sproget, men bevirker blot, at denne først får en betydning gennem diskursen .
forhånd er givet, men noget mennesker producerer interaktivt20. I vores beskrivelse af
Sproget er med andre ord med til at konstituere den sociale verden, og den diskursive
verden og i konstruktionen af virkeligheden spiller sproget en væsentlig rolle, da det
forståelse af verden har dermed sociale konsekvenser. I det følgende afsnit beskrives
både konstituerer og strukturerer virkeligheden21. Ved hjælp af klassifikationer har
socialkonstruktivismen, som udgør den videnskabsteoretiske ramme for projektet, og
individet mulighed for, at adskille genstande fra hinanden i beskrivelsen af verden22.
her er sproget ligeledes et vigtigt aspekt.
Ifølge Berger og Luckmann er sproget en forudsætning for individets forståelse af
2.2 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk ramme
virkeligheden, og virkeligheden opretholdes gennem sprogets betydningsdannelse.
I kraft af vores opfattelse af sproget og dets forbindelse til det sociale, placerer vi os
inden for det socialkonstruktivistiske felt, hvor virkeligheden og viden anses som en
social konstruktion. Der tages udgangspunkt i Berger og Luckmanns forståelse af
socialkonstruktivismen, og derfor præsenteres først deres definition. Herefter
beskrives det, hvordan viden produceres interaktivt og dermed kan ses som et socialt
produkt. I skabelsen af viden er sproget en afgørende faktor, hvorfor dette element
inddrages, for efterfølgende at illustrere, hvordan viden og virkeligheden indgår i et
dialektisk forhold.
I forståelsen af socialkonstruktivismen arbejder sociologerne Peter L. Berger og
Thomas
Luckmann
med
to
synspunkter;
1)
det
marxistiske,
hvor
den
samfundsmæssige virkelighed er bestemmende for den menneskelige viden, og 2) det
fænomenologiske, hvor viden er konstituerende for den sociale virkelighed. Berger
og Luckmann forener de to synspunkter og hævder, at ”samfundet skaber mennesket,
Virkeligheden får nemlig først fast form ved hjælp af sproget, hvorfor
diskursanalysen er central i undersøgelsen af social og menneskelig virkelighed i
vores projekt23. Vores opfattelse af virkeligheden betragtes således ikke naturligt,
men anses som værende menneskeskabt, hvorfor termen ’social’ anvendes. Ifølge
Berger og Luckmann er individet ikke ved dets fødsel en del af samfundet; ”Det
fødes med anlæg for socialitet og bliver derefter medlem af samfundet”24. Samfundet
vil, som en allerede eksisterende realitet, være med til at socialisere og forme
individet25.
Da vores viden ikke er naturgiven, må viden hele tiden (re)vurderes socialt. Man kan
derfor hævde, at der i termen ’socialkonstruktivisme’ også er et element af
dekonstruktion26. Et vigtigt aspekt i forståelsen af socialkonstruktivismen er, at en
social
konstruktion
ikke
nødvendigvis
afspejler
den
virkelighed,
der
er
27
genstandsfeltet, men at den derimod er et produkt af forskellige sociale processer .
men at mennesket også skaber samfundet”18. Således er samfundet et menneskeligt
produkt, og mennesket er ligeledes et socialt produkt19.
20
Berger og Luckmann 2008: 76, 170
Berger og Luckmann 2008: 60
Berger og Luckmann 2008: 79
23
Berger og Luckmann 2008: 75, 173
24
Berger og Luckmann 2008: 169
25
Berger og Luckmann 2008: 10
26
Berger og Luckmann 2008: 142
27
Berger og Luckmann 2008: 41
21
22
16
Jørgensen og Phillips 1999: 18-19
Jørgensen og Phillips 1999: 17
Berger og Luckmann 2008: 99
19
Berger og Luckmann 2008: 99
17
18
11
12
Herunder kan man hævde, at det ikke er afgørende, om vores viden er sand, men at
har vi netop valgt at anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse som vores
den alment anses som viden, da den afspejler det samfund, hvori den er fremkommet.
metodiske fremgangsmåde og analyseramme, da vi mener, at det dialektiske syn på
Ifølge socialkonstruktivismen har den samfundsmæssige konstruerede viden en
tilbagevirkende kraft på den virkelighed, der har formet den. Hvis et fænomen gøres
til viden, vil samfundet typisk handle ud fra det, hvilket kan føre til positionering og
stigmatisering. På denne måde kan man hævde, at den viden eller tro, der er i
samfundet, både kan påvirke individet og samfundet. Det drejer sig altså om et
gensidigt forhold, hvor den menneskelige tanke og den samfundsmæssige virkelighed
påvirker hinanden dialektisk28. Den socialkonstruktivistiske tilgang og den
diskurs
tilbyder
en
relevant
indsigt
og
tilgang
i
forhold
til
vores
undersøgelsesområde. Endvidere er vi optaget af de forandringsprocesser, der finder
sted i forhold til meningsdannelsen, herunder hvordan diskurser henholdsvis
opretholdes og forandres via konkret sprogbrug, hvilket er et af Faircloughs
fokuspunkter. Derudover tilbyder hans analysemodel, som integrerer tre forskellige
planer, efter vores mening, den mest fyldestgørende måde at undersøge diskurs og
deres forhold til omverdenen på.
dialektiske forståelse er også at finde i den diskursanalytiske fremgangsmåde, som vil
2.4 Faircloughs kritiske diskursanalyse
blive præsenteret i følgende afsnit.
Faircloughs diskursive tilgang er både en metodisk fremgangsmåde og en bestemt
2.3 Det diskursanalytiske felt
måde at anskue verden på. Teori og metode er derfor kædet sammen på en måde, som
Diskursbegrebet kan ikke tilskrives én bestemt betydning, da der findes adskillelige
diskursive tilgange, der varierer både i teoretisk fokus og metodisk fremgangsmåde. I
det følgende klargøres det, hvor vi placerer os teoretisk og analytisk i forhold til
diskursbegrebet. Der argumenteres for, hvorfor netop denne tilgang er valgt, idet dens
styrker fremhæves. Endeligt udpeges de begreber inden for tilgangen, som vi finder
relevante at bruge i den specifikke analyseramme, som senere danner udgangspunkt
for selve diskursanalysen.
bevirker, at de ikke uden videre kan adskilles. Ligeledes integrerer den
tredimensionelle analysemodel, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, både den
metodiske og teoretiske del af Faircloughs teori om diskurs. Vi har derfor valgt at
behandle Faircloughs metode og teori under samme afsnit, og har valgt at placere det
her i metodeafsnittet, for ikke at opdele det, og derved gøre det kompliceret for
læseren. I dette afsnit præsenteres Faircloughs definition og forståelse af
diskursbegrebet,
hvorefter
den
specifikke
diskursorden,
som
udgør
vores
genstandsfelt udpeges. Herefter skitseres analyserammen, den tredimensionelle
En overordnet måde at definere diskurs på, som ikke er influeret af de forskellige
model, og der redegøres i denne forbindelse for de centrale diskursanalytiske
variationer i det diskursanalytiske felt er: ”(...) en bestemt måde at tale om og forstå
begreber, som er vigtige elementer for den senere diskursanalyse.
29
verden (eller et udsnit af verden) på” . På trods af de fælles karakteristika, de
diskursanalytiske tilgange deler, som for eksempel den tidligere nævnte
strukturalistiske antagelse om sprogets indflydelse på den sociale verden, adskiller de
forskellige tilgange sig markant fra hinanden på andre områder. Den kritiske
diskursanalyse udskiller sig fra andre diskursive tilgange i dens dialektiske forståelse
af diskurs som både konstitueret af og konstituerende for omverdenen. I dette projekt
Fairclough anvender begrebet diskurs på to forskellige måder. Først og fremmest
definerer han diskurser som socialt konstruerede betydningssystemer, og i denne
betydning er diskurs ”...en måde at give betydning til erfaring fra et bestemt
perspektiv”30. Her er der tale om, at forskellige diskurser konstruerer verden på
bestemte måder, som adskiller sig indbyrdes fra hinanden. Fairclough anvender også
begrebet mere abstrakt over for dette perspektiv, idet han forstår diskurs som en form
28
Berger og Luckmann 2008: 125, 172
29
Jørgensen og Phillips 1999: 9
30
13
Fairclough 2008: 10
14
for social praksis31. I denne forståelse ligger det dialektiske syn på diskurs, som både
politisk og økonomisk uafhængige og dermed principielt henvender sig til alle. Vi har
konstituerende for og konstitueret af omverdenen. Diskurs bidrager med andre ord til
udvalgt søgeordene ’Kvindehandel’, ’Menneskehandel’, ’Sexslaver’, ’Sexarbejde’ og
konstitueringen af sociale strukturer, som direkte eller indirekte former diskursen.
’Trafficking’, da vi har den forforståelse, at menneskehandel ofte bliver italesat i
”Diskurs er en praksis, som ikke bare repræsenterer verden, men også giver verden
forbindelse med prostitutionsdebatten, ikke mindst fordi størstedelen af de
32
registrerede ofre for menneskehandel udnyttes til prostitution34. I bilag 1 fremgår en
betydning, konstituerer den og konstruerer den i mening” .
diagramoversigt over søgningen og forekomsten af fundne artikler ved hvert søgeord.
2.4.1 Afgrænsning af Faircloughs diskursive felt
For at afgrænse vores undersøgelsesområde tages der udgangspunkt i Faircloughs
begreber ’diskursorden’ og ’kommunikativ begivenhed’, hvilket er to dimensioner,
Der er både en specifik oversigt over de tre udvalgte aviser, men også over samtlige
danske aviser.
han udpeger som fokuspunkter for en diskursanalyse. Diskursordenen betegner
2.4.2 Analyseramme - den tredimensionelle model
summen af de diskurstyper, der er dannet inden for et bestemt socialt domæne, og
Fairclough tager, som tidligere nævnt, udgangspunkt i en tredimensionel
33
som er adskilt fra andre sociale domæner . Den diskursorden, som vi har valgt at
analysemodel, i hans kritiske diskursanalyse. Enhver kommunikativ begivenhed
afgrænse os til, er mediernes diskursorden, som er den samling af diskurser, der
består, ifølge Fairclough, af tre dimensioner; 1) tekst, hvilket omfatter talt, skrevet,
opererer i pressens repræsentation af menneskehandel. At undersøge mediernes
visuel tekst eller en blanding, 2) diskursiv praksis, som indebærer produktion og
diskursive orden er særligt centralt i forhold til det udvalgte genstandsfelt, da det ofte
konsumption af tekst, og endelig 3) social praksis, der omgiver tekster og diskursive
er den eneste måde, den almene befolkning interagerer med menneskehandel.
praksisser35.
Medierne har derfor en stor indflydelse i forhold til repræsentationen af fænomenet,
og man må derfor antage, at mediernes diskursorden øver stor indflydelse på
opfattelsen af fænomenet i befolkningen.
Vi har valgt at begrænse os til de danske aviser; Information, Politiken og Ekstra
Bladet, og har endvidere valgt at fokusere på årstallene 2002-2003, 2006-2007 samt
2010-2011. Bevæggrunden for dette er, at vi vil klarlægge diskursen over de sidste ti
år, for at undersøge den udvikling, der har fundet sted. Som nævnt i motivationen ses
der en markant stigning i antallet af artikler om emnet i dette årti, hvorfor netop dette
tidsrum er udvalgt. Valget af de tre aviser er en del af vores afgrænsning, hvor vi har
valgt Ekstra Bladet som repræsentant for sensationspressen og Information og
Politiken som repræsentanter for den dybdegående indbliksjournalistik. Der skelnes
ikke mellem avisernes segmentering, da vi er af den overbevisning, at aviserne er
31
Fairclough 2008: 17
Fairclough 2008: 18
33
Fairclough 1995: 55, 66
32
34
35
15
Bilag 2
Fairclough 1995: 57
16
Ifølge Fairclough er det nødvendigt at inddrage samtlige tre dimensioner i en kritisk
Et andet væsentligt aspekt er begrebet transitivitet, der ifølge Fairclough henleder til,
diskursanalyse, da de er dialektisk forbundet. Dette får den metodiske konsekvens, at
hvordan begivenheder og processer kobles til subjekter og objekter. Her er det
man ikke kan forstå en social sammenhæng alene ud fra en tekst eller dens diskursive
interessant at undersøge, hvordan forskellige forhold eller personer fremstilles. En
formationer, men man må derimod analysere deres indbyrdes forhold. Det er netop
tekst kan for eksempel skrives uden, at agenten fremstår eller tillægges ansvar, da der
denne dialektik, der fremhæver pointen omkring, at diskurser på den ene side er
lægges vægt på effekterne. Derved kan tekstens udsagn nemt komme til at fremstå
fastholdt og skabt af de sociale strukturer, og at de på den anden side har mulighed
som en almen selvfølgelighed40. En påstand kan for eksempel være subjektiv, men
for at påvirke de sociale strukturer. I enhver tekst har den sociale praksis været med
kan benævnes som værende objektiv, hvor afsenderen udelader sig selv i påstanden,
til at forme de rammer som er medbestemmende for, hvordan teksten formes,
hvilket kan give en form for magt, da påstanden på denne måde fremstår naturgiven.
samtidig er teksten med til at forme den sociale praksis, og endelig er den diskursive
Set fra et medieperspektiv fremstilles artikler ofte som fakta, selvom de kan bære
praksis det led, som forbinder de førnævnte to dimensioner. Man må derfor se på
præg af fortolkninger og subjektive påstande41.
teksten og dens egenskaber, tekstens forhold til andre tekster (den diskursive praksis)
og den bredere sociale praksis som den kommunikative begivenhed er en del af36.
Enhver betydningsdannelse er en proces, der indbefatter alle tre dimensioner, og af
denne grund inddrages alle niveauer i vores undersøgelse. De enkelte dimensioner,
der indgår i den tredimensionelle model, beskrives nærmere i følgende afsnit.
Begrebet modalitet omhandler fremstillingen af tekster, men tager mere specifikt
udgangspunkt i agentens tilknytning til sit udsagn. Modalitet omhandler graden af
afsenderens affinitet i forhold til en sætning, hvordan denne er vist gennem sproget,
og hvilken betydning den har for forståelsen af sætningen42. Det undersøges således,
hvilken tilknytning afsender har til sine udsagn på forskellig vis, og i hvilken grad
Tekst
dette kommer til udtryk; ”the earth may be/is probably/is possibly/is sort of flat”43.
Tekstanalysen, det første niveau i diskursanalysen, koncentrerer sig konkret om
Fairclough hævder, at en tekst ikke nødvendigvis behøver at fremstå universel, som
lingvistiske teksttræk, hvor vi har valgt, at tage udgangspunkt i vokabular,
den kan gøre ved et manglende subjekt, men at den også kan fremstå autoritativt,
37
selvom subjektet udviser forsigtighed44. Derfor er transitivitet og modalitet tæt
kategorisering, transitivitet og modalitet .
Valget af vokabular er et centralt element i de kategoriseringsprocesser, som ifølge
forbundet.
Fairclough altid er at finde i diskursen. Eksempelvis kan det undersøges, hvordan der
Diskursiv praksis
refereres forskelligt til kategorien køn, herunder hvordan mænd og kvinder italesættes
Hvor lingvistiske analyser primært forholder sig deskriptivt, er de intertekstuelle
38
og kategoriseres i medierne . Fairclough hævder, at repræsentation altid involverer et
analyser mere fortolkende. I analysen af den diskursive praksis ser man på, hvordan
kategoriseringselement, og ved at bruge forskellige ord og dermed lave alternative
teksterne trækker på allerede eksisterende elementer og diskurser for at skabe en ny
39
kategoriseringer, vil der opstå andre diskurser .
tekst, og hvordan tekstmodtagerne ligeledes anvender tilgængelige diskurser i
40
Fairclough 1992: 177-179
Fairclough 1992: 159-161
Fairclough 1992: 158
43
Fairclough 1992: 158
44
Fairclough 1995: 131
36
Fairclough 1995: 58-60
37
Fairclough 2008: 31
38
Fairclough 1995: 27
39
Fairclough 1995: 109, 114
41
42
17
18
fortolkningen af teksten45. I den forbindelse bliver begreberne ’intertekstualitet’ og
Selvfølgeligheder forankrer, ifølge Fairclough, det nye i den gamle kontekst og det
’interdiskursivitet’ relevante. Intertekstualitet betegner det forhold, at kommunikative
ukendte i det kendte. I den forbindelse er forudsætningerne for en tekst en del af dens
begivenheder altid trækker på tidligere begivenheder og derved genbruger ord, der er
intertekstualitet og i nogle tilfælde ligeledes en del af dens interdiskursivitet. At
blevet brugt før. De er som Fairclough udtrykker det ”fulde af fragmenter fra andre
forudsætte noget er ensbetydende med at gå ud fra, at der er andre tekster, der
46
tekster” . Derved er en tekst altid en del af en intertekstuel kæde.
bekræfter teksten. En teksts forudsætninger/selvfølgeligheder er endvidere vigtige for
I et større perspektiv refererer intertekstualitet til de historiske påvirkninger på
tekster, og ligeledes på teksternes påvirkning af historien. ”Begrebet intertekstualitet
ser tekster historisk: De omformer fortiden – eksisterende konventioner og tidligere
tekster – til nutid”47. En væsentlig pointe er, ifølge Fairclough, at diskursen
opretholdes når teksterne trækker på allerede eksisterende elementer, hvorimod
den måde, som den positionerer læseren, da det i høj grad har betydning for, hvordan
teksten drager common-sense antagelser, som læseren senere indoptager. Fairclough
argumenterer for, at tekster er mere overbevisende, når indholdet i tekster opstilles
som forudsætninger/selvfølgeligheder, da de på denne måde fremstår som commonsense50.
diskursen forandres, når elementer i teksten ændres markant, og der derved trækkes
Social praksis
på den eksisterende diskurs på en ny måde.
Det tredje niveau af den tredimensionelle analysemodel udgøres af den sociale
I tråd med ovenstående er artikuleringen af forskellige diskurstyper inden for og på
tværs af diskursordner udtryk for interdiskursivitet. Ved at italesætte et fænomen på
en ny måde (en ny diskurstype), ændres grænserne inden for diskursordenen og
mellem diskurstyperne. Ifølge Fairclough er det endvidere ikke alle diskurser, der er
lige, hvilket blandt andet ses ved, at forskellige diskurser har forskellig
gennemslagskraft i medierne48.
praksis, hvor der ses på de omkringliggende sociale strukturer. Vi har valgt at
inddrage Regeringens handlingsplaner fra henholdsvis år 2002, 2007 og 2011 for at
forstå udviklingen på den politiske scene i forhold til fænomenet menneskehandel.
Endeligt inddrages det organisatoriske niveau også, idet der ses nærmere på nogle
udvalgte
organisationers
holdninger
til
menneskehandel,
herunder
Reden,
Sexarbejdernes Interesseorganisation samt 8. marts-initiativet. Den sociale praksis er
derfor optaget af at se nærmere på det dialektiske forhold imellem diskursen og de
Ud over intertekstualitet og interdiskursivitet opererer Fairclough også med begrebet
omkringliggende strukturer. På den måde sættes det tekstnære niveau og den
’presuppositions’,
diskursive praksis i forbindelse med den sociale praksis, hvorved niveauerne i den
som
vi
anvender
i
betydningen
af
forudsætninger
og
selvfølgeligheder. I forhold til tekstanalyser analyserer man ofte på det, der er
eksplicit udtrykt i teksten, men det er også vigtigt at se på, hvad der mangler, eller
fremgår implicit. Tekster er præget af deres sociale praksisser, og derfor inkluderes
tredimensionelle model forenes.
2.5 Refleksion over forskerrollen
og ekskluderes forskellige emner og ord. I andre tilfælde handler det om, hvordan
I det foregående er den diskursanalytiske fremgangsmåde blevet præsenteret, og med
man siger ting indirekte ved for eksempel at udelade specifikke ord49.
denne for øje henledes opmærksomheden i næste afsnit på den teoretiske ramme og
derefter på selve diskursanalysen. Forinden følger blot et par bemærkninger om
målsætningen for diskursanalysen, som vi ønsker at have for øje gennem processen.
Fairclough 1995: 58
Fairclough 2008: 43
Fairclough 2008: 44
48
Faiclough 1995: 56-57
49
Fairclough 1995: 106
45
46
Derudover reflekteres der over den forforståelse, vi besidder i forhold til emnet, og
47
50
19
Fairclough 1995: 106-107
20
det fremhæves, hvilke forhold vi bør være opmærksomme på i forhold til vores egen
kønsligt afgrænset til kvinder og rettet mod erhvervet prostitution, og dette har derfor
rolle i undersøgelsen.
indflydelse på vores udvælgelseskriterier, såvel som for analysen.
Målsætningen for diskursanalysen er ikke at nå bag om diskursen og finde frem til,
'
'
hvad folk virkelig mener eller, hvordan virkeligheden forholder sig bag diskursen.
Udgangspunktet er snarere, at man ikke kan nå til virkeligheden udenom diskurserne,
og derfor er diskursen i sig selv genstand for analysen. Målet er derfor at undersøge,
hvilke mønstrer, der er i udsagnene, samt hvilke sociale konsekvenser den diskursive
fremstilling af menneskehandel kan have.
I diskursanalysen er der fokus på at afdække selvfølgelighederne i, hvordan nogle
udsagn helt naturligt bliver accepteret som sande, mens andre ikke gør51. Da man som
forsker selv deler mange af selvfølgelighederne, må man forsøge at fremmedgøre sig
fra materialet. Som forskere har vi altid en position i forhold til det givne
genstandsfelt, som er medbestemmende for, hvad vi ser, og ud fra andre positioner
ville virkeligheden givetvis tage sig anderledes ud. Derfor er det vigtigt at være klar
over, den position man har, i forhold til de diskurser, man undersøger samt at være
opmærksom på, hvordan dette bidrag kan have konsekvenser i forhold til
resultaterne52. Netop ved at tage udgangspunkt i en teori som Faircloughs og opsætte
en teoretisk analyseramme, bliver det muligt at fremmedgøre sig fra de
selvfølgeligheder, man selv besidder og blive i stand til at stille andre spørgsmål til
materialet end de spørgsmål, som opstår i forlængelse af ens hverdagsforståelse af
fænomenet. Diskursanalysen kan med andre ord bruges til at komme ud over ens
egen forståelse af emnet og finde nye perspektiver. Menneskehandel er et særligt
følelsesmæssigt emne, som for de flestes vedkommende knytter an til stærke følelser.
Som forsker må man forholde sig til sine egne følelser og gøre sig bevidst om den
forudindtagethed, der muligvis kan præge ens indstilling til emnet. Man må med
andre ord distancere sig fra ens egne holdninger og gøre de selvfølgeligheder, der
præger ens opfattelse eksplicitte. I forhold til menneskehandel er vores forforståelse
51
52
Jørgensen & Phillips 1999: 31
Jørgensen & Phillips 1999: 31-33
21
22
3.'TEORI'
de vigtigste faktorer i opretholdelsen af kønslig ulighed og mænds undertrykkelse af
kvinder. Ifølge Raymonds undersøgelser handles kvinder udelukkende med det
3.1 Teoretiske perspektiver i debatten om menneskehandel
formål, at de skal indgå i en form for prostitution. I følgende citat illustreres det
For at undersøge menneskehandel som fænomen, er det en nødvendighed at have
endvidere, hvordan hun mener, at de to fænomener prostitution og menneskehandel
kendskab til, hvilke tilgange til emnet, der eksisterer. For at få indblik i den
bør betragtes som sammenhængende, som nævnt i indledningen; ”Trafficking for
fagtradition, som kendetegner genstandsfeltet, har vi derfor udvalgt nogle relevante
sexual exploitation is, for the most part, trafficking for prostitution.”54.
forskere, som hver især har en fremtrædende position i forhold til debatten om
menneskehandel for derved at få et indblik i, hvordan de anskuer fænomenet. Vi har
valgt at behandle forskerne ud fra to forskellige perspektiver for at illustrere, hvordan
de på forskellig vis forholder sig til fænomenet. Det er dog vigtigt at understrege, at
disse perspektiver ikke decideret skal opfattes som modpoler i forhold til hinanden,
men snarere to positioner, der overordnet set har modstridende anskuelser, holdninger
Opfattelsen af prostitution som et legitimt og selvvalgt erhverv kritiseres også af en af
perspektivets andre forskere, Richard Poulin. Ligesom Raymond er han uforståelig
over for, hvordan visse forskere kan fortsætte med at behandle fænomenet som et
frivilligt erhverv. Poulin mener ikke, at man kan stille spørgsmålstegn ved, at det
kvindelige køn undertrykkes og udsættes for uværdige forhold som prostitueret.
Poulins kvindesyn minder om førnævnte Raymonds, men adskiller sig en smule, idet
og tilgange til de problematikker, som emnet berører.
han italesætter menneskehandel og prostitution som værende et sexmarked, hvor
3.1.1 Det radikalfeministiske perspektiv
kvinder og børn er ”converted into sexual commodities” 55. Poulins forskning bærer
Det radikalfeministiske perspektiv er kendetegnet ved en enighed om, at prostitution
præg af en økonomisk tilgang til problematikkerne, og han mener, at denne
og menneskehandel er sammenhængende fænomener og, at menneskehandel er et
”vareliggørelse” af kvinder og børn får folk til at opfatte menneskehandel som en
stadigt stigende fænomen med rødder i patriarkatets seksuelle udnyttelse af kvinder.
form for slaveri56.
Ofte
anser
radikalfeminister
a
priori
udenlandske
prostituerede
og
sexarbejdermigranter som ofre for menneskehandel og prostitution. Endvidere
hersker der en opfattelse af, at migration med henblik på prostitution kun kan forstås
som et resultat af tvang og ikke som udtryk for et personligt, bevidst eller frivilligt
valg. Positionen udspringer af feminismens såkaldte anden bølge, som begyndte i
Kathleen Barry repræsenterer ligeledes det radikalfeministiske perspektiv og fører
debatten om kvindesyn videre end Raymond og Poulin ved at mene, at prostitution er
en krænkelse af menneskerettighederne; ”… the buying of sex is a specifically
gendered human rights violation”57. Hun mener, at forbrugerne bærer skylden for den
1970’erne53 og stadig i dag har indflydelse. Derfor præger kvindesyn også de
kønslige ulighed og mener derfor, at det er disse, man bør sætte ind overfor.
fremherskende estimater på fænomenets omfang og fremstillingen af dets årsager og
Overordnet er det radikalfeministiske perspektiv derved kendetegnet ved tre
kendetegn.
hovedantagelser: Først og fremmest ses der en sammenhæng mellem prostitution og
Dette synspunkt begrundes med en overbevisning om, at prostitution bør anerkendes
menneskehandel, og dernæst ses menneskehandel som en konsekvens af
som vold mod kvinder samt som en praksis, der krænker kvinders værdighed. Dette
udtrykkes især hos Janice G. Raymond. Hun peger på sexhandel som værende en af
54
Raymond 2001: 25
Poulin 2003: 38
Poulin 2003: 39
57
Barry 2008: 27
55
56
53
Kvinfo
23
24
varerliggørelsen. Endeligt er menneskehandel et udtryk for mandlig dominans, og
blevet politiseret. Denne politisering afspejler sig i de såkaldte moralske korstog, der
prostitution ses som konsekvensen af den kønslige ulighed, som hersker.
via radikalfeministiske formodninger om samfundsforhold er medvirkende til, at
sociale problemer kan opstå62. Den øgede politisering på området forsøger gennem
3.1.2 Sexarbejderperspektivet
Sexarbejderperspektivet er kendetegnet ved, at menneskehandel italesættes som
værende et diskursivt konstrueret fænomen, der fokuserer på de bagvedliggende
politiske og moralske bevæggrunde, der er forbundet ved menneskehandel. En
gennemgående tendens i sexarbejderperspektivet er at forsøge at nuancere det
moralske korstog at tilegne sig indflydelse, der kan være medvirkende til politiske
ændringer. Weitzer kritiserer de moralske korstog for at være iscenesatte, og gennem
udokumenteret estimater og skrækhistorier at gøre billedet unuanceret, og derved
skabe forøget frygt hos befolkningen63.
stereotype billede af menneskehandel og beskrive, hvordan virkeligheden egentligt
Nutidens skrækhistorier omhandler, ligesom historierne om den hvide slavehandel,
forholder sig.
unge, uskyldige og naive kvinder, der lokkes og bedrages af onde bagmænd ind i et
Jo Doezema og Ronald Weitzer er begge af den opfattelse, at menneskehandel er
konstrueret ud fra tidens herskende diskurser. Jo Doezema arbejder med fænomenet
menneskehandel som en diskursivt konstrueret myte58. Doezema er af den
overbevisning,
at
nutidens
problematikker
vedrørende
menneskehandel
og
prostitution besidder en historisk præcedens i forlængelse af ’den hvide slavehandel’.
Den hvide slavehandel refererer til den formodede handel med kvinder og piger fra
Europa til Amerika, Rusland og Sydamerika i perioden mellem midten af det
nittende- og tyvende århundrede59. I forlængelse af datidens problematik begyndte
feministiske kampagner i starten af 1980’erne at dukke op, hvis oprindelige formål
var at sætte fokus på handlede kvinder fra Latinamerika- og Asien til Vesteuropa60.
Doezema sammenligner datidens historier om menneskehandel med myten om den
hvide slavehandel, der opstod i slutningen af 1800-tallet, idet hun mener nutidens
kampagner er påfaldende identiske med datidens. Ifølge Doezema er fænomenet
menneskehandel ikke opdigtet, men hun mener, at diskursen om menneskehandel er
fiktionspræget og dramatiseret i forhold til, hvordan virkeligheden forholder sig.
grusomt liv, hvorfra flugt er en umulighed64. Både Doezema og Weitzer mener, at
menneskehandel er svært at kvantificere, da meget af den datamængde, der hersker
ikke kan kvalificeres som værende pålidelig. Doezema mener, at estimaterne bygger
på fejlagtige rapporter og”… has gone on to live a life of its own…”65, men alligevel
bruges de hyppigt i utallige sammenhænge. En anden overbevisning, der optræder i
sexarbejderperspektivet er, at statistikkerne ikke skelner mellem migranter,
sexarbejdere og de reelle identificerede tilfælde af menneskehandel, hvilket derfor
giver et noget tvetydigt billede af fænomenets størrelsesorden. Doezema mener i den
forbindelse, at majoriteten af sexarbejdere er bevidste om deres valg, og at de ikke er
uskyldige ofre, der tvinges ind i prostitution66. Denne overbevisning understøttes
endvidere af Laura Maria Agustin, der anser sexarbejderne som selvstændige aktører.
Hun mener ud fra samtaler og interviews med migrerede sexarbejdere, at diskursen er
konstrueret, og derved undlader at vise de mange nuancer og kompleksiteter, der er i
spil i forbindelse med menneskehandel. Dertil mener hun også, at sexarbejderne selv
bør italesætte deres situation for, at skabe et mere troværdigt billede af dem selv67,68.
Dermed er diskursen om menneskehandel med til at danne et forvrænget billede af
virkeligheden61. Weitzer mener i den forbindelse, at menneskehandel i de senere år er
58
Doezema 2010: 170
Doezema 2010: 4
Doezema 2010: 4
61
Doezema 2010: 170
59
60
25
62
Weitzer 2007: 463
Weitzer 2007: 447
64
Doezema 2010: 4
65
Doezema 2010: 6
66
Doezema 2010:10
67
Agustin 2005:97
68
Agustin 2006:29
63
26
Kamala Kempadoo hævder, i tråd med dette, at det er en nødvendighed at redefinere
69
Moralsk panik blev defineret af den britiske sociolog Stanley Cohen i 197270. Siden
og ændre tidligere paradigmatiske associationer i forbindelse med prostitution .
Sammenfattende
er
sexarbejderperspektivet
præget
af
en
opfattelse
3.2.1 Definition af moralsk panik
af
menneskehandel som et diskursivt konstrueret fænomen, og ikke mindst hersker der
en opfattelse af, at det ikke er alle sexarbejder, der er uskyldige ofre for
menneskehandel, men at nogle derimod bevidst har valgt deres egen skæbne.
da er begrebet blevet videreudviklet af andre teoretikere og brugt i mange
forskelligartede sammenhænge. Cohen skrev dengang følgende om moralsk panik:
”En tilstand, episode, person eller gruppe vokser lige pludselig i folks bevidsthed til
at blive defineret som en fare for samfundets bedste og dets værdier”71.
Ligeledes påpeges vigtigheden af at se sexarbejderne som selvstændige aktører,
Ud fra Cohens forståelse har den engelske sociolog Kenneth A. Thompson
hvorved selvidentifikation og sexarbejdernes egne italesættelser af deres situation
videreudviklet teorien om moralsk panik72. Thompson og Cohen ser begge moralsk
indtager en vigtig rolle.
panik, som en tilstand der opstår på grund af en frygtet trussel mod samfundet, som
herefter får stor offentlig interesse, hvorefter den aftager igen. Thompson fremhæver,
3.2 Moralsk panik
Følgende afsnit omhandler fænomenet moralsk panik. Først introduceres Stanley
følgende fem kendetegn:
”(1) Nogen eller noget skal defineres som udgørende en trussel mod samfundets
Cohens definition af begrebet, da han som den første teoretiserede fænomenet.
interesser eller værdier, (2) denne trussel fremstilles på en let genkendelig måde
Derefter ser vi på den videreudvikling, der har fundet sted, idet fokus rettes mod
af medierne,(3) der forekommer en hurtig opbygning af offentlighedens
Kenneth A. Thompsons forståelse og anvendelse af begrebet. Der ses blandt andet på,
bekymring,
(4)
som
afføder
en
respons
fra
myndighederne
og
hvordan tilfælde af moralsk panik har varieret historisk set i forhold til både omfang
meningsdannelsernes side, der (5) slutteligt resulterer i, at panikken aftager i
og varighed. Herefter ses der på årsagerne til, at moralsk panik opstår, og i den
omfang eller medfører samfundsmæssige forandringer”73.
forbindelse inddrager Thompson blandt andet sociologen Zygmunt Baumans
beskrivelse af, hvordan vi lever i en frygtkultur, og hvordan frygtmagere og
interessenter kan have interesse i at skabe frygt. Derudover ses der på sprogets
indflydelse på dannelsen af moralsk panik, idet Thompson er inspireret af Michél
Foucaults diskursbegreb og beskrivelse af magtkampe. I forbindelse hermed uddybes
frygtmagers rolle i konstitueringen af diskurser, og hvordan disse kan fremstille
virkeligheden på en måde, der fører til moralsk panik. Herefter ses der på de
konsekvenser, tilfælde af moralsk panik kan medføre i beskrivelsen af, hvordan
Kendetegnene ved moralsk panik varierer, men der er altid tale om, at noget er ude af
proportioner74. Før i tiden var det i højere grad fremtrædende personer som
kirkeledere og politikere, der bestemte, hvad der var moralsk rigtigt og forkert, samt
hvilke retningslinjer folk burde følge, og derfor havde man førhen en mere fastlagt og
fælles betegnelse for begrebet moral. I dag i de Vestlige samfund skal man i højere
grad selv tage stilling til, hvad der er god moral, hvorfor det enkelte individ får til
opgave at revurdere, hvad god moral er, og hvordan det kan efterleves75.
moralsk panik kan samle og adskille folk. Sidst følger refleksioner over, hvordan
forståelsen af moralsk panik kan bruges i sammenhæng med diskursanalysen af
menneskehandel.
69
70
Thompson 2005: 18
Thompson 2005: 26
72
Thompson 2005: 11
73
Thompson 2005: 11
74
Thompson 2005: 27
75
Thompson 2005: 20-23
71
Kempadoo 1996: 80
27
28
3.2.2 Årsager til moralsk panik
moral, samt hvilke normer og værdier, de bør følge. Der ligger dermed en frygt under
Ifølge Thompson kan der være flere grunde til, at tilfælde af moralsk panik opstår. I
overfladen i samfundet, som til tider bryder ud og bliver til moralsk panik;
følgende afsnit ses der på de årsager, der kan ligge til grund for moralsk paniks
”Vi er bange og forvirrede; forvirrede fordi vi er bange, og bange fordi vi er
opståen, og her er sproget et vigtigt aspekt, som vi først retter opmærksomhed mod.
forvirrede. Lige under den overflade, som vi bevæger os rundt på, forekommer
der at være en tyk strøm kogende frygt, der med stigende hyppighed bryder
Thompson bruger ordet ’diskursive formationer’ til at forklare, hvordan moralsk
gennem den daglige rutines tynde skorpe for at begrave eller fortære alt i sin
panik kan opstå. Ifølge Thompson beskriver begrebet, hvordan der er en tendens til at
nærhed. Der er ingen mulighed for at vide, hvor og hvornår det næste udbrud vil
kæde fænomener af frygt sammen på en måde, så usammenhængende fænomener
bliver til sammenhængende ’frygtfænomener’, som medfører frygtdiskurser, der
videre forårsager moralsk panik. Begrebet ’diskursive formationer’ har Thompson
lånt af Foucault76. Foucault definerede en diskurs, som ”en samling udsagn som
stiller et sprog til rådighed, med hvilket man kan tale om – altså en måde at
fremsætte – viden på et bestemt emne, på et bestemt historisk tidspunkt”77. Foucault
fremhæver, at diskursive formationer er, når forskellige udsagn ”refererer til samme
objekt, har den samme stil og … understøtter en strategi … et fælles institutionelt
mønster … eller en politisk retning eller mønster”78. I forhold til moralsk panik kan
Foucault bruges til at beskrive de magtkampe, der kan opstå i spørgsmålet om, hvad
der er god moral. I dag er der et væld af diskurser omhandlende, hvordan vi skal
agere. De mange diskurser kæmper om at fremstille givne emner på en bestemt måde,
og derved forme vores indstilling til emnet i en særlig retning, hvorfor nogle af disse
diskurser kan have enorm indflydelse i konstitueringen af moralsk panik79.
forekomme”81.
3.2.3 Frygtmagerne: Primære aktører i skabelsen i moralsk panik
Begreberne risici og frygtmagere anvendes af Thompson i sin forklaring af moralsk
panik. I behandlingen af risici beskrives det, hvordan frygtmagere, som blandt andet
består af politikere, medier og interesseorganisationer, kan have interesse i at
manipulere med menneskers frygt. Grundene til denne manipulation kan variere
bredt, da det kan omfatte alt fra politikerens ønske om at forblive ved magten til
avisens ønske om at omsætte mere og sælge flere aviser. Det fremgår, at frygtmagere
blandt andet kan flytte fokus fra omfanget af reelle risici til mindre reelle og nærmest
placebolignende problemer. I USA bliver der eksempelvis skrevet tre gange så mange
artikler om mord end sygdom, selvom sygdomme er årsag til langt flere dødsfald82.
Nyheders antal, vinkling og fremstilling kan således have stor betydning for
befolkningens frygt83. På den ene side kan frygtmagere have interesse i at manipulere
bevidst med menneskers frygt, men på den anden side kan de selv være af den
Thompson inddrager endvidere Bauman for at udvide forståelsen af årsagen til
opfattelse, at problemet er reelt og handle ud fra dette84. Derved er de selv underlagt
moralsk panik udover sprogets indflydelse. Her spiller frygt og usikkerhed en central
moralsk panik, uden nødvendigvis at være opmærksomme på det. Uafhængig af
rolle, da de beskrives som prægende for vor tid80. Bauman fremhæver, hvordan vi
intentionen kan det være problematisk, da det kan lede til moralsk panik, hvilket kan
lever i en ’frygtkultur’, hvor folk lever i frygt og forvirring over, hvad der er god
fjerne fokus fra de reelle problemer og gøre folk bange for de forkerte ting85.
76
81
77
82
Thompson 2005: 12
Thompson 2005: 40
78
Thompson 2005: 40
79
Thompson 2005: 41
80
Thompson 2005: 10
Thompson 2005: 7
Thompson 2005: 39
Thompson 2005: 10
84
Thompson 2005: 29
85
Thompson 2005: 10
83
29
30
Thompson fremhæver massemedierne som de primære frygtmagere, og snakker
symboliserer det ord; genstandene i sig selv bliver symboler for denne tilstand
ligeledes om interesseorganisationer. Derfor rettes der først fokus på massemediernes
(…)”89.
påvirkning af moralsk panik, hvorefter blikket rettes mod interesseorganisationer.
For at forstå mediernes repræsentation af begivenhederne er det vigtigt at have en
Til at beskrive massemediernes rolle inddrager Thompson nogle af Cohens tidligere
forståelse for det institutionaliserede behov for at skabe nyheder, og måden hvorpå
undersøgelser. Cohen pointerer, at massemedierne er vigtige, ”fordi det er i denne
nyhedsprocessen udvælger selektivt og drager slutninger;
form at de fleste mennesker modtager deres forestillinger om både afvigelse og
”Det er ikke fordi der eksisterer brugsvejledninger, som fortæller dem, der
ulykker”86. Massemediernes rolle i forhold til moralsk panik blev undersøgt af Cohen
beskriver nyhederne, at bestemte emner (stoffer, sex, vold) vil appellere til folket,
i oprøret mellem ”Anderumperne” og ”Læderjakkerne” og den repræsentation de
eller at bestemte grupper (unge, indvandrere) konstant skal sættes under lup. Det
engelske aviser gav af begivenhederne. Han tog i sin analyse udgangspunkt i de
er snarere indbyggede faktorer lige fra den individuelle nyhedspersons intuitive
rapporteringsmåder, som var kendetegnende for medierne; overdrivelse og
følelse af, hvad der 'gør' en god historie, over uskrevne regler som 'giv folket,
forværring, forudsigelse og spådomme samt symbolisering87. Konklusionerne er
hvad de vil have', til struktureret ideologisk forudindtagethed, hvilket gør
medierne tilbøjelige til at gøre bestemte begivenheder til nyheder”90.
selvfølgelig i henhold til den ovennævnte episode, men ikke desto mindre er de
relevante at have for øje, når vi senere analyserer tendenserne i diskursen om
Begivenheder vil blive udvalgt på baggrund af, hvor godt de passer ind med allerede
menneskehandel, som den fremgår i mediernes diskursorden. Den form for
eksisterende forestillinger om begivenheden, og samtidig vil nyheder fra
forvrængning der blev brugt i rapporteringen af begivenhederne, var overdrivelse af
begivenheden bekræfte tidligere opfattelser. Hvis der er tale om en uklar begivenhed,
forholdene, idet antallet af skader og tilfælde af vold var kraftigt overdrevet i forhold
og formidleren er usikker på, hvordan nyheden skal formidles, vil der være stor
til det faktiske udfald. De sensationsprægede overskrifter og det dramatiske ordforråd
sandsynlighed for, at begivenheden bliver fortalt og sat ind i en allerede eksisterende
i artiklerne var med til at forvrænge virkeligheden yderligere. Der blev brugt
ramme91. Derudover er det essentielt for udvælgelsen, hvorvidt begivenheder kan
flertalsformer ved enkelttilfælde, og der blev rapporteret om den samme hændelse to
opfattes som nyheder;”(...) spørgsmålet 'Er dette nyheder?' Bliver lige så vigtigt som
gange, for at få en episode til at ligne forskellige episoder . Endvidere forudsagde
'Er dette sandt?'” 92.
aviserne, at episoden ville blive efterfulgt af flere tilfælde af lignende karakter, hvor
Selvom medierne er centrale, idet de skaber en fortolkningsramme for begivenheder,
konsekvenserne ville blive endnu værre. Forudsigelserne blev aldrig en realitet, men i
er det vigtigt at pointere, at de ikke er den eneste vigtige medspiller. Derfor ses der i
stedet bevirkede den negative opmærksomhed, at der fulgte en symboliseringsproces,
følgende afsnit nærmere på interesseorganisationers indflydelse på opkomsten af
hvor bestemte kendetegn blev løsrevet fra deres tidligere positive eller neutrale
moralsk panik.
88
konnotationer, og i stedet begyndte at fremkalde negative reaktioner. En sådan
sammenkædningsproces består, ifølge Cohen, af tre stadier; ”Et ord (læderjakke)
bliver symbol på en bestemt status (kriminel eller afviger); objekter (håret, tøjet)
89
Thompson 2005: 49
Thompson 2005: 49
Thompson 2005: 50
92
Thompson 2005: 50
90
86
Thompson 2005: 47
87
Thompson 2005: 48
88
Thompson 2005: 48
91
31
32
Interesseorganisationer har et ønske om, at få deres mærkesager og budskaber spredt
93
3.2.4 Refleksioner - moralsk panik i forhold til menneskehandel
ud til offentligheden . Sociologen Richard Jenkins hævder, at der bag de
Det billede, der er blevet tegnet af moralsk panik har haft til hensigt at skabe en
samfundsændringer,
forskellige
forståelse af, hvordan medierne og interesseorganisationer spiller en aktiv rolle i
interesseorganisationers interesser i at skabe denne bekymring . På den måde er der
forhold til at repræsentere og fremstille fænomener, som kan skabe frygt i samfundet
et
som
pressen
har
taget
op,
kan
findes
94
En
grundet forskellige intentioner. I forhold til undersøgelsen af diskursen om
interesseorganisation kan defineres som en organiseret bevægelse, der har indflydelse
sammenspil
mellem
interesseorganisationerne
og
medierne.
menneskehandel er dette relevant, da det fremhæver en række aspekter, som er
på en stor mængde mennesker, der ønsker at forandre eller modstå forandringer i
vigtige at have for øje, når man vil forstå, hvorfor diskurser tager sig ud, som de gør.
95
samfundet, ved at kæmpe for en påstand . Mediernes opmærksomhed kan vindes
Endvidere stiller det spørgsmål som; er der nogen der har interesse i at fremstille
ved, at en bevægelse får deres interesser til at fremstå som en kamp mellem det gode
menneskehandel på en særlig måde? Hvilken indflydelse har den stilistiske måde
og det onde, hvilket har den konsekvens, at det giver et mindre nuanceret billede af
medierne behandler et fænomen for opfattelsen af den begivenhed, der rapporteres
96
virkeligheden . Afslutningsvis er det værd at nævne, at moralsk panik ikke opstår
mellem de to ovenstående frygtmagere alene. Andre frygtmagere, som ikke gås i
dybden med her, men som er værd at nævne er politikere, håndhævere af loven, samt
den sociale kontekst, da der skal være et samfund, der er villig til at reagere på
om?
I det følgende vil vi præsentere vores tre udvalgte perioder og dermed begynde på
den analytiske del af projektet.
'
moralsk panik97.
Der er ifølge Thompson flere konsekvenser af moralsk panik; Det kan være årsag til,
at diskurser bliver blæst ud af proportioner, og forvrænger virkeligheden på en måde,
så der fokuseres og sættes ind på forkerte områder. Derudover fremhæver Thompson
forening og adskillelse som to følger af moralsk panik;
”Frygt kan forene, men kan også adskille. Frygt er på mange måder enten et
moralsk sammenbindings- eller et socialt opløsningsmiddel, og ofte når frygten
binder folk sammen, gør den det ved at ekskludere, stigmatisere eller fordømme
andre mennesker. Når frygten derimod fragmenterer og adskiller, så er
konsekvenserne også, at den passiviserer og får lov ukritisk at florere og formere
sig”98.
93
Thompson 2005: 34
Thompson 2005: 32
95
Thompson 2005: 34
96
Thompson 2005: 35-36
97
Thompson 2005: 50, 53
98
Thompson 2005: 13
94
33
34
4.'DISKURSANALYSE'
4.1.1 Opsummering år 2002
Diskursanalysen følger Faircloughs tredimensionelle model, hvor både den tekstnære,
”Køb og salg i Norden” - Danmarks rolle
diskursive- og sociale praksis sættes i spil. Først følger en præsentation af den første
En af de tendenser, der gjorde sig særligt gældende i 2002, og som også præger
periode 2002-2003, hvorefter der gives en opsummering af de vigtigste tendenser i år
debatten i de andre år, omhandler Danmarks rolle i bekæmpelsen af menneskehandel.
2002, som efterfølges af en tekstnær analyse af en udvalgt artikel fra dette år. I den
Debatten forsøgte at informere og forebygge, hvor forbedring af uddannelse af politi,
tekstnære analyse ses der endvidere nærmere på den diskursive praksis. Sådan
retsinstanser og øvrige faggrupper, der kom i kontakt med handlede kvinder, er blevet
fortsætter det med præsentation af de andre perioder samt opsummering og tekstnær
foreslået som effektive tiltag99. Disse tiltag skulle være medvirkende til at forbedre de
analyse af de følgende år. I den sidste del af analysen belyses den sociale praksis
vilkår, som handlede kvinder oplevede, når de kom til Danmark. Endvidere blev der i
samlet for alle perioderne, da denne indeholder en mere reflekterende tilgang til
debatten lagt op til, at kvinder, der strandede i Danmark uden pas, ikke skulle sendes
dialektikken mellem diskursen og de bredere sociale strukturer.
hjem efter de 15 dage, som loven ellers sagde, men derimod skulle tilbydes
opholdstilladelse. Det fremgik, at kvinderne risikerede at ryge direkte tilbage i
4.1 2002-2003: Stop kvindehandel!
”kløerne” på deres bagmænd ved en hjemsendelse, hvilket var et argument for en
Præsentation af perioden
øget refleksionsperiode eller opholdstilladelse100.
I perioden 2002-2003 var der en generel tendens til at informere om og sætte fokus på
menneskehandlen og dens omfang. I starten fremgik forskellige bekæmpelsesforslag i
Regeringskonference i Tallinn
forbindelse med skildringer af de handlede kvinders tilsyneladende grusomme
En
del
artikler
såsom
Norden
vil
slå
ned
på
101
sexkunder
omhandler
skæbner. Samtidig blev menneskehandel belyst som et verdensomspændende
Regeringskonferencen i Tallinn, hvor Nordisk Råd
og Nordens baltiske
problem med dybe rødder i det kriminelle miljø. I perioden blev fænomenet italesat
samarbejdspartnere ville skabe en fælles front for at standse handlen med baltiske
gennem estimater, ved konferencer og i kampagneannoncer, hvis hensigt var at
kvinder ved at slå ned på kunderne102. Samarbejdet indikerede en stigende udvikling,
bekæmpe fænomenet ved at sætte øget fokus på problemet. Flere af disse tiltag blev
hvor man hurtigst muligt ville bekæmpe fænomenet. I den forbindelse blev det
kritiseret for ikke at være tilstrækkelige, hvilket især kom til udtryk i 2003. Der var
påpeget i artiklen Overblik: Øget indsats mod menneskehandel, at det fremtidige
endvidere en tendens til, at menneskehandel og handel med kvinder til prostitution
arbejde skulle koordineres bedre, samt gøres mere effektivt landene i mellem103. Det
opfattedes som værende tæt forbundet. Netop denne sammenkædning gav anledning
var vigtigt, at man forsøgte at skabe en holdningsændring samt en ny bevidsthed om
til debatten omkring kriminaliseringen af prostitution, der også prægede perioden. I
fænomenet. Endvidere fremgik det, at strategien var et vigtigt skridt i kampen om
den forbindelse debatteredes det, hvorvidt kunden skulle kriminaliseres som en del af
ligestilling104. Endnu en grund til det store fokus på kunderne og på at hjælpe de
bekæmpelsen af menneskehandel. Endvidere blev der i perioden lanceret projektet
handlede kvinder, var enigheden om, at Danmark blev anset som et mekka for købere
’Stop Kvindehandel’, der skulle være et værktøj i bekæmpelsen af kvindehandel.
I det nedenstående afsnit følger en tematisk gennemgang af de forhold, der har været
karakteristiske ved 2002, hvorefter der gås i dybden med en tekstnær diskursanalyse
af den udvalgte artikel fra året.
35
99
Ukendt: 31/05 2002, Politiken
Ukendt: 31/05-2002, Politiken
101
Norden. Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde
102
Moustgaard & Brun: 30/05-2002, Information
103
Ukendt: 27/08-2002, Information
104
Moustgaard & Brun: 30/05-2002, Information
100
36
af prostitution og kvindehandel grundet Danmarks liberale holdning til køb af sex,
105
lovgivningen har virket i Sverige, og at den beskytter kvinderne mod eventuel
vold112. Daværende kulturminister Mette Frederiksen foreslog, i sin ’kulturkamp mod
hvilket fremgår af flere artikler .
prostitution’, at man efterlignede modellen, og Mette Rasmussen fra Reden113 mente i
”Buyer beware” – Kampagne mod kvindehandel
En række artikler som Sexkunder skal stoppe kvindesalg106 omhandler, social- og
ligestillingsminister Henriette Kjærs projekt ”Stop Kvindehandel”, der havde til
hensigt at stoppe kvindehandel ved at fokusere på sexkunderne, modsat tidligere,
den anledning, at en sådan model ville signalere en nultolerance overfor
menneskehandel. Dog var ikke alle politikere lige begejstret for tiltaget, da effekten
ikke var bevist ifølge artiklen Sex-købsforbud er ikke nok114.
hvor fokus var på de prostituerede107. Dette skulle ifølge artiklen Kampagne mod
4.1.2 Analyse af artiklen ’Kampagne mod kvindehandel’ fra 2002
kvindehandel ske ved at oplyse om kvindernes baggrund, situation og forholdene, de
Valg af artikel
arbejdede under, for på den måde at appellere til mændenes afholdenhed. Projektet
For året 2002 har vi valgt artiklen ”Kampagne mod kvindehandel”115, idet den
tog afsæt i telefoniske hotlines og fiktive avisannoncer, hvor den kvindelige
illustrerer, hvordan man i starten af den pågældende periode forsøgte at oplyse om de
prostituerede blev beskrevet som ”...smækliderlige, flotte, forførende (bortførte,
eksisterende problemer med menneskehandel ved at skildre de handlede kvinders
108
indespærrede, mishandlede...” . Avisannoncerne kritiseres dog i artiklen Sex-slaver
tilsyneladende forfærdelige og kummerlige tilværelser. Artiklen handler om
svigtes for, at kvinderne ikke bliver hjulpet, men blot sendes hjem efter at have
Socialministeriets kampagne, og er et udtryk for den opståede overbevisning om, at
henvendt sig i forbindelse med avisannoncerne. Derfor foreslås det, at man i stedet
fokus bør placeres på de kunder, der går til prostituerede og altså hverken på
bør tilbyde ofrene opholdstilladelse efterfulgt af et danskkursus og adgang til en
kvinderne eller bagmændene. På den måde er artiklen en del af den offerliggørelse,
109
studieplads .
der overordnet præger diskursen, men har et yderligere fokus, der rettes på kunderne.
Den svenske model – forbud af sexkøb
Kunderne i centrum – Artiklens fokus
Et tredje aspekt, der gjorde sig gældende i periodens debat var, om man skulle
I artiklens rubrik præsenteres kampagnen ’Stop Kvindehandel’, der er lanceret af
kopiere den svenske model fra 1999, der forbød sexkøb hos prostituerede. Det
Socialministeriet. Kampagnens målgruppe er de mænd, der går til prostituerede og
fremgår i artiklen Sexkøbsforbud dæmper trafficking, at modellen bevirkede, at det
dette er, som tidligere nævnt, et nyt led i kampen mod menneskehandel. I artiklens
svenske marked blev væsentligt mindre attraktivt for menneskehandel110. Det
indledning præsenteres én af de fiktive annoncer, der benyttes i kampagnen.
fremgik, at ”Hvis ikke der var mænd, som køber kvinder, ville der ikke være
Annoncen bærer præg af seksuelt ladede ord som ”smækliderlige”, ”flotte” og
prostitution. Og hvis der ikke var prostitution, ville der heller ikke være
”forførende”, som skal vise det billede, mændene får af kvinderne, men derefter
111
trafficking” . I artiklen Forbud er en succes i Sverige, fremhæves det, at
følger udtryk som ”(bortførte, indespærrede, mishandlede, voldtagne og dopede)
Zenia opfylder dine frækkeste fantasier.” Her opsættes mændenes forestillinger som
105
Ukendt: 31/05-2002, Politiken
Brun: 03/12-2002, Information
107
Otzen: 03/12-2002, Politiken
108
Bondesen: 03/12-2002, Politiken
109
Hertoft: 04/12-2002 Information
110
Dreyer: 19/09-2002, Information
111
Moustgaard & Brun: 30/05-2002, Information
106
112
Olsson: 18/09-2002, Politiken
Se beskrivelse af Reden s. 89
Dreyer: 18/09-2002, Information
115
Bondesen 03/12-2002, Politiken. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med
mindre andet er angivet og kan ses i bilag 3.
113
114
37
38
værende forvrængede, og der opstilles en kontrast mellem mændenes lykkelige
bud på, hvordan debatten kan nuanceres. Selvom det fremgår, at nogle udenlandske
fantasiverden og kvindernes hårde virkelighed. Kvindernes offerliggørelse over for
prostituerede er her af egen vilje, fremgår det dog ikke, at menneskehandlede kvinder
de ’onde’ mænd er også at finde i sætningen ”udenlandske kvinder, der lokkes til
kan have flere valg. Diskursen med kvinden som offeret er altså den dominerende
Danmark med gyldne løfter om en bedre fremtid”. De gyldne løfter indikerer
tendens, der præger debatten på pågældende tidspunkt.
ligeledes kontrasten mellem mændenes rigdom og kvindernes fattigdom. I sætningen
ligger også betydningen af et løfte, der bør overholdes, men ikke gør det. Der er altså
tale om en kategorisering i forhold til køn, seksualitets og magt, hvor mændene har
magten over kvinderne, der blot er sexobjekter og hvis følelser er underordnede.
Social- og ligestillingsminister Henriette Kjær er kampagnens ophavsmand, og ifølge
hende er valget af den rå ordlyd bevidst i forsøget på at appellere til de mænd, der går
til prostituerede. Ud over fiktive annoncer gør kampagnen også brug af telefoniske
hotlines,
hvor
både
kvinder,
men
også
mænd
kan
få
rådgivning.
Da
telefonrådgivningen åbnede, henvendte enkelte personer sig, og nogle troede sågar de
havde fået fat i en massageklinik. Selvom annoncerne er opsigtsvækkende, kritiseres
de for at være ensidige: ”Indtrykket er, at pigerne alle er forslåede og fastlåste – og
har fået taget deres pas af grumme bagmænd. Man kan næsten mærke tvangen dirre i
luften.” Her sås der tvivl om, hvorvidt annoncerne er for karikerede, idet der lægges
vægt på, at ikke alle er forslåede og fastlåste.
Annoncen og artiklen bærer også præg af selvfølgeligheder på det tekstnære plan. Det
antages for eksempel, at kvinderne lider under samme forfærdelige skæbne. ”Disse
handlede kvinders baggrund er så sørgelig, at det er absurd at tale om glædespiger.”
Igen ses kontrasten mellem den ydmygede kvinde og den magtfulde mand, der
udnytter hende til at opnå egen lykke. I denne køns- og magtskelnen er det altså
opstillet som en selvfølgelighed, at manden er lystdrevet over for kvinden, der må
arbejde hårdt for at tilfredsstille ham. Det er interessant, at de danske mænd
fremstilles
som
’de
skyldige’.
I
sætningen
”De
fleste
kom
med
sympatitilkendegivelser og ville hjælpe kvinderne, men der var også opkald fra
enkelte mænd, som troede, de havde fået fat i en massageklinik”, kan det tolkes, at
annoncen har virket, men ordet ’men’ indikerer samtidig en modsætning, hvor det
fremstilles, at enkelte mænd ikke vil hjælpe kvinderne, men igen bare have deres
sexbehov tilfredsstillet. Det fremgår af artiklen, at det store fokus på kunderne er nyt,
da det tidligere har været på de prostituerede selv.
Menneskehandlet og prostitueret på samme tid
I artiklen sættes der lighedstegn mellem at være menneskehandlet og at være
prostitueret. Lighedstegnet ophæves dog af Nell Rasmussen fra PRO-centret, der i
forbindelse med kampagnen udtaler; ”(…) men ikke alle er blevet voldtaget og tævet.
Nogle har deres pas og kan sagtens rejse ud, hvis det er det, de ønsker”. Dette er
paradoksalt i forhold til kampagnens udformning, som netop bygger på en
generalisering af de handlede kvinder som ofre, der er tvunget ind i prostitution. Den
kritiske tendens i forhold til generaliseringer af de prostituerede som handlede ses
dog ikke gennemgående i perioden, men fokus på kampagnen er derimod et
gennemgående tema. Interdiskursivt trækker artiklen således både på nogle gamle og
Kvinden som offer
Netop ovenstående fokus er også et udtryk for interdiskursivitet, idet flere artikler,
sideløbende med kampagnens opståen, begynder at rette fokus mod kunderne. I
artiklen fremgår dette fokus også ved Henriette Kjærs udtalelse ”(…) og derfor skal
kunderne reagere.” Et eksempel, der altså illustrerer, hvordan man i kampagnen
forsøger at appellere til kunderne. Dette ses eksempelvis i artiklen ”Sexkunder skal
stoppe kvindesalg”116. Som rubrikken også antyder, er fokus igen på kunderne som et
middel til at bekæmpe menneskehandel. Henriette Kjær udtaler i den forbindelse
følgende: ”Danske mænd skal vide, hvad de har med at gøre, når de går til en
nye elementer, da den både har fokus på offerliggørelse, men samtidig også giver et
116
39
Brun: 03/12-2002, Information
40
prostitueret”117. Et andet udtryk for intertekstualitet er opfattelsen af, at prostituerede
4.1.3 Opsummering år 2003
’lokkes’ til Danmark på falske præmisser. Dette synspunkt kommer til udtryk i flere
”Når dumme svin går fri” – Fokus på bagmændene
artikler, hvor især verbet ’lokkes’ anvendes uden kritisk stillingtagen til, hvorvidt det
En del af artiklerne i 2003 handler om bagmændene og deres virker, hvor der blandt
egentlig er sandt. Bondesen vælger eksempelvis i artiklen at betegne den omtalte
andet fokuseres på en stor sag med ni bagmænd, der er blevet anholdt i forbindelse
kampagnes formål således; ”De fiktive annoncer skal især hjælpe udenlandske
med handel med kvinder til prostitution, men som går fri ved Vestre Landsret. Dette
kvinder, der lokkes til Danmark med gyldne løfter om en bedre fremtid.” En
skaber stor holdningsmæssig debat i de forskellige aviser, hvor overskrifter som for
formulering som denne ses eksempelvis også anvendt i artiklen Stop handel med
eksempel Når dumme svin går fri119 og Politi ydmyget i sex-sag120 er at finde. Her ses
kvinder118, hvor følgende postuleres; ”Mange af dem er her i landet, fordi de er
det hvordan, der i denne diskurs nu rettes fokus mod bagmændene modsat året før,
blevet ’handlet’ og lokket hertil på falske præmisser”. Der hersker altså en opfattelse
hvor kunderne var i centrum. Frikendelsen fandt sted, fordi kvinderne selv var
af, at det kvindelige køn kan fristes og lokkes, hvilket indirekte antyder forestillingen
kommet til Danmark og derfor ikke blev anset som handlede. Mændene kunne derved
om en form for naivitet hos det kvindelige køn, idet kvinder tilsyneladende fortsætter
ikke dømmes efter en paragraf om menneskesmugling og handel med mennesker.
med at blive lokket til Danmark. Dermed er denne opfattelse endnu et element, der
Diskussionen blev ført videre på et politisk plan, og ifølge artiklen Lov mod
opretholder den herskende diskurs med kvinden som offer, naiv og hjælpeløs.
kvindehandel til revision121 ville flere partier have undersøgt, om loven skulle ændres,
da det blandt andet fremgik i artiklen Legaliserer udnyttelse af kvinder122, at dommen
Det radikalfeministiske perspektiv
I artiklen fremtræder det radikalfeministiske perspektiv som den mest åbenlyse, da
artiklen berører feministiske synspunkter i forhold til handel med kvinder. Artiklen
omhandler en informationskampagne, der har til formål at bekæmpe handel med
kvinder til prostitution. Det synes derfor nærtliggende at inddrage Janice Raymond,
der er af den feministiske overbevisning, at kvindehandel og prostitution er to
uadskillelige fænomener. Ifølge Raymond handles kvinder med det entydige formål,
at de skal indgå i en form for prostitution. Netop denne opfattelse gør sig også
gældende i artiklen. Kathleen Barry mener, at prostitution er foranlediget af kønslig
ulighed. Ifølge Barry er kunderne skyld i denne kønslige ulighed, hvilket hænger
nærmest legaliserede udnyttelse og undertrykkelse af kvinder. Sagen får betydning,
da en ny paragraf efterfølgende blev taget i brug, hvilket åbnede op for nye måder at
tiltale og dømme bagmænd. I den forbindelse diskuteres det i artiklerne Prøv igen123
og Sexhandlens fremtid afgøres i dag124, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tage den
nye paragraf i brug. Ordlyden sexhandlens fremtid afgøres i dag viser klart
journalistens holdning til, hvor alvorligt fænomenet er. Reden talte for den nye
paragraf, da den sandsynligvis ville give mulighed for at rejse og dømme sager125. I
løbet af 2003 blev den nye paragraf taget i brug, og i en anden sag sidst på året blev
fem mænd sigtet på baggrund af denne126,127,128.
sammen med artiklens fokus på kunden. Et af tiltagene i kampagnen appellerer netop
kraftigt til mændene, der skal vide, hvad de har at gøre med. Disse to feministiske
synspunkter eksemplificerer derfor netop de problematikker, som artiklen omhandler.
117
118
Brun: 03/12-2002, Information
Bruun: 28/11-2002, Ekstra Bladet
41
119
Redaktionen: 14/01-2003, Ekstra Bladet
Askvig og redaktionen: 14/01-2003, Ekstra Bladet
121
Benner og Seidelin: 14/01-2003, Politiken
122
Langballe: 14/01-2003, Ekstra Bladet
123
Brun:14/01-2003, Information
124
Brun:13/01-2003, Information
125
Brun: 14/01-2003, Information
126
Brun: 10/12-2003, Information
127
Ritzau: 10/12-2003, Politiken
128
Pinborg: 10/12-2003, Ekstra Bladet
120
42
”Business med bukser på” – debat om retten til sex
til at voldtage hende igen, hvordan piger blev solgt som slaver og tvinges til at
En del af debatten i 2003 gik også på, om der skulle være etiske retningslinjer for
arbejde som prostituerede, hvor den makabre overskrift slår tonen an i debatten135.
udstationerede soldaters køb af sex. Det debatteres i artiklen Danske soldater har lov
til at købe sex, hvorvidt der skal være etiske retningslinjer for soldaternes sexkøb hos
menneskehandlede prostituerede, idet der ikke var noget forbud. Ligestillingsminister
Henriette Kjær afviste i december 2002, at der kom en generel henstilling til danske
udsendinge, da det ikke ville have nogen effekt at lave et kodeks129. I indlægget
Sexslaver – Business med bukser på sættes der dog spørgsmålstegn ved afvisningen,
hvor Kjærs argument kritiseres. Ligeledes kritiseres den danske modsætningsfyldte
holdning til prostitution, hvor det fremstilles, at Danmark er bange for at debattere
kvindesyn og moral130. Emnet blev taget op igen i maj, hvor forsvarsminister Svend
Åge Jensby i samråd med Folketingets forsvarsudvalg afviste et etisk kodeks for
udsendte soldater fra Danmark. Afvisningen blev kritiseret i forhold til det svenske
forsvar i artiklen Svensk angreb på Jensby-argument, der havde forbud mod, at deres
udsendte soldater må købe sex131. Senere fremgik det dog i artiklen Etisk kodeks for
danske soldater på vej, at forsvarsministeren så positivt på et etisk kodeks, og at de
nye retningslinjer ville blive implementeret132.
”Dansk svigt af kvindehandlens ofre” - Kritik af Danmarks beskyttelse af ofre
En tendens i 2003 var at kritisere Regeringens indsats i forhold til kvindehandel.
Sidst på året blev der offentliggjort en rapport fra Østersørådet136, hvor det fremgik,
at Danmark ikke gjorde nok for at beskytte og hjælpe ofre for trafficking, da de oftest
blev sendt hjem efter kun 15 dage. Siden 2002 var der ifølge artiklen Ofre for
trafficking svigtes allerede sket en udvikling fra 24 timer til 15 dage, så kvinden
havde længere tid til at komme på fode igen, men som det lyder i overskriften ses der
ikke positivt på de 15 dage.137 Østersørådets rapport udtrykte dog en bekymring over,
at Regeringen prioriterede deres stramme udlændingepolitik højere end at hjælpe
ofrene for kvindehandel138. Flere NGO’er var kritiske, men integrationsminister
Berthel Haarder og Henriette Kjær fandt ifølge artiklen Haarder afviser generelt
ophold til ofre for kvindehandel de 15 dage tilstrækkelige, blandt andet da politiet
ikke havde bedt om forlængelse139,140. Endvidere kritiseres det i artiklen Dansk svigt
af kvindehandlens ofre, at de 10 millioner, som var Regeringens årlige tilskud til
bekæmpelse af kvindehandel, ikke var nok141. Samtidig blev Regeringens
”Kvinder er billigere end kør” – Vareliggørelse af kvinder
udlændinge-politik igen kritiseret, hvor det fremgik, at Regeringen havde mere travlt
I 2003 var der også en række personlige beretninger om kvinder, der var ofre for
med at smide de illegale kvinder ud af landet end med at hjælpe dem142. I forbindelse
menneskehandel, solgt med det formål at skulle arbejde som prostituerede. Artikler
med debatten blev Danmarks forbehold også nævnt i artiklen Ofre for kvindehandel
133
som Kvinder er billigere end køer
og Bordelslaverne
134
sætter fokus på ofrene, og
svigtes, da EU nogle måneder før vedtog et direktiv, der gav kvinder ret til at være i
som det lyder i overskrifter gives der et grusomt billede af trafficking og dens
vareliggørelse af kvinderne. Blandt andet ses der i artiklen Hendes gråd fik mændene
135
Henriksen: 02/11-2003, Politiken
Østersørådet blev oprettet for at skabe et regionalt samarbejde mellem en række lande, samt
Europakommissionen (Østersørådet).
137
Brun: 08/12-2003, Information
138
Bjerregaard, Brejnhol, Larsen og Torp: 24/12-2003, Politiken
139
Brun: 11/12-2003, Information
140
Brun: 16/12-2003, Information
141
Trier: 09/12-2003, Politiken
142 142
Brun: 08/12-2003, Information
136
129
Rohleder: 23/01-2003, Information
Madsen: 08/01-2003, Politiken
131
Brun: 15/05-2003, Information
132
Brun: 20/06-2003, Information
133
Hansson: 06/01-2003, Politiken
134
Engbo: 05/01-2003, Ekstra Bladet
130
43
44
et EU-land i op til 6 måneder, hvis de havde været udsat for menneskehandel, men
at annoncen virkede, og at der kom mange seriøse henvendelser150. Senere
denne regel gjaldt netop ikke for Danmark på grund af de retslige forbehold143.
kritiseredes det, at ’Stop Kvindehandel’ skulle være kommet tidligere, og at det ikke
fungerede optimalt, da hjælpeapparatet ikke kunne hjælpe eventuelle ofre. Reden
”(U)ligestillingsministeren” – Forsøg på oplysning om menneskehandel
hævdede, at der ikke havde været nogen henvendelser fra kvinder, men at de ikke
kritiseres
Ligesom i 2002 ses der gennem hele debatten i 2003 en tendens til at sammenkæde
menneskehandel og prostitution144. Efter kritik om at snage i folks private sexliv,
forklarede Kjær, at hun ville have undersøgt, hvem der købte sex og hvorfor, for at
forebygge og bekæmpe prostitution og menneskehandel. Kjær ville ligesom i år 2002
oplyse kunderne om, at det ikke var ´den lykkelige luder´, men kvinder, der var
lokket til Danmark, de købte sex af145.
kunne have fået nogen hjælp, hvis de havde henvendt sig151. I 2003 kom konkrete
initiativer, som eksempelvis opsøgende gadeteams, informationsmateriale og
akutpladser til ofre for menneskehandel. Samtidig taltes der om et samarbejde med
interesseorganisationer i ofrenes hjemland for at sikre at ofrene fik hjælp, når de kom
hjem152.
Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i år 2003, følger nu en
I forbindelse med Kjærs projekt 'Stop kvindehandel' til bekæmpelse af handel med
udenlandske kvinder, blev der bevilget 30 millioner til handlingsplanen samt til en
146
tekstnær analyse af den udvalgte artikel fra året.
4.1.4 Analyse af artiklen ”Når dumme svin går fri” fra 2003
række initiativer, som blev administreret af værestedet Reden . Dette initiativ
Valg af artikel – Artiklens fokus
kritiseredes først med begrundelsen, at det million-beløb, der var afsat til kampagner
Artiklen ”Når dumme svin går fri”153 er valgt, da den er et karakteristisk eksempel på
for vold mod- og handel med kvinder, ikke var noget værd uden også at inddrage
endnu en af de tendenser, der er sigende for 2003. Artiklen beskriver frifindelsen af
147
mere forskning og politisk handling . Kjær forsvarede, at hendes midler til
ni bagmænd, der var anklaget for menneskesmugling og kvindehandel, og sætter
initiativerne var tilstrækkelige, og at midlerne også skulle gå til andre kampagner og
fokus på problematikkerne ved dette. Sagen om de ni bagmænd, der gik fri, prægede
148
handlingsplaner . I 2003 kritiseredes annoncerne i artiklen Nøden er den dygtigste
mediebilledet og i forbindelse med frifindelsen, blev det diskuteret, om systemet
alfons, fordi folk misforstod budskabet og troede, at det var en rigtig sexannonce og
fungerede optimalt, når disse mænd kunne gå fri. Artiklen er kritisk overfor
149
ikke en oplysningskampagne . Også her fremgik det, at pengene ikke var brugt
frikendelsen, og kommer med en opfordring til politikerne om at sørge for at bringe
hensigtsmæssigt, da forskning på området var vejen frem. Derudover hævdes det, at
overensstemmelse mellem jura og virkelighed. Med andre ord er artiklen en del af
bekæmpelse af fattigdom var væsentligst i kampen mod prostitution. Kjær mente dog
den overordnede diskurs som omhandler offerliggørelsen, men retter særlig fokus på
stadig, at pengene skulle gå til at støtte ofrene og ikke på forskning, da hun mente, at
bagmændene.
handlingsplanerne var baseret på grundigt forarbejde. Desuden blev det understreget,
143
Trier: 05/12-2003, Politiken
Dybkjær: 05/03-2003, Information
145
Kjær: 28/10-2003, Ekstra Bladet
146
Ukendt:10/12-2003, Ekstra Bladet
147
Thorup: 25/01-2003, Information
148
Kjær: 01/02-2003, Information
149
Sjørup: 08/02-2003, Information
144
150
Kjær: 13/02-2003, Information
Methling: 08/02-2003, Politiken
Methling: 04/08-2003, Politiken
153
Redaktionen: 14/01-2003, Ekstra Bladet. Denne artikel danner grundlag for hele analysen,
med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 4.
151
152
45
46
'Dumme svin' og 'kolde kynikere' – Journalistisk vinkling
Danmark. På trods af udfaldet, fremgår det dog tydeligt, at redaktionen forholder sig
I rubrikken ses ordene ”dumme svin”. På det tekstnære niveau tager artiklen således
negativt til dette. Kategoriseringen af den uskyldige kvinde overfor de kyniske mænd
fra begyndelsen stilling, og læseren bliver allerede her tillagt en tolkning af, hvordan
er således at finde både i år 2002 og 2003.
de ni mænd skal opfattes på trods af, at de blev frikendt. Endvidere viser by-linen
også, at det er hele avisens holdning, der kommer til udtryk i artiklen, da det er
redaktionen, der har skrevet den. Gennemgående for artiklen ses valoriserede
tillægsord, der ofte bliver sat foran navneordet, selvom navneordet i forvejen er
valoriseret, hvilket forstærker værdien af ordet og lader betydningen i højere grad.
Dette ses eksempelvis ved ordene ’knusende nederlag’. Nederlag giver associationer
til noget negativt, og idet der kommer knusende foran, forstærkes betydningen.
Yderligere ses ordene ’kolde kynikere’. I ordet ’kynikere’ lægger der i forvejen en
betydning af, at være følelseskold, og alligevel forstærker artiklen de i forvejen
negative værdier, som kynikere forbindes med, ved at sætte tillægsordet ’kold’ foran.
Dette ses også ved brugen af ’Dumme svin’. Hvis man i forvejen bruger ordet ’svin’
om et menneske, har det en negativ ladning. Her bliver det igen forstærket ved at
Dumme svin på trods af frikendelse – Kategorisering og selvfølgeligheder
I artiklen står der om de baltiske kvinder, at de: ”...bliver sendt tilbage til endnu mere
usle vilkår end dem, de rejste fra.” Dette udsagn lægger op til, at det er en
selvfølgelighed, at kvinderne får værre levevilkår end deres hidtidige. Denne
forudsætning ses der ikke noget belæg for, hvorfor transitivitet er værd at inddrage,
da agenten udelades. Endvidere ses der en kritik af kvindernes hjemsendelse, da det
ses som en selvfølgelighed, at de 75 baltiske kvinder har været bange under
afhøringerne, og derfor ikke har udtalt sig om, at de var handlet og om deres
bagmænd. Dette viser igen artiklens standpunkt i forhold til, at den udelukker
muligheden for, at kvinderne kan være rejst herop selv, eller i hvert fald, at de kan
være rejst uden at være lokket.
sætte det negative tillægsord ’dumme’ foran.
Sidst i artiklen ses der transitivitet, da der står ”Ingen kan lide at se dumme svin gå
I forbindelse med beskrivelsen af de prostituerede baltiske kvinder, som de tiltalte
fri.” Det fremgår ikke, hvem der mener dette, og det er paradoksalt, at kalde dem
blev anklaget for at have menneskesmuglet, ses der også brug af valoriserede
’dumme svin’, når de lige er blevet frifundet af Venstre Landsret for ikke at være
tillægsord. Her drejer det sig om ord som ’socialt desperate’, ’forhutlede’ og ’bange’,
skyldige. I den forbindelse kommer redaktionens synspunkt atter til udtryk, idet de
hvor kvinderne fremstilles som ofre for fattigdom og bagmænd. Dette ses også i den
skriver, at der mangler en overensstemmelse mellem virkelighed (at de er skyldige)
måde, hvorpå artiklen til tider bruger ordet ’piger’ i stedet for ’kvinder’, hvilket kan
og jura (at man kan dømme dem, der er skyldige i det danske system).
tolkes som en måde at fremstille kvinderne som uskyldige og uselvstændige, der er
Fokus på bagmænd og retspolitisk hul i systemet
uden ansvar. Endvidere beskrives pigerne som nogle, der blev lokket, hvilket igen
I året 2003 er der en tendens til at have fokus på bagmændene og give beskrivelser af
sætter dem i en uskyldig position. Det kan tolkes, at ordet ’kvinde’ i højere grad
deres handlinger. Dette ses blandt andet i artiklen Kvinder er billigere end køer, hvor
forbindes med mere livserfaring og rationel sans sammenlignet med de unge piger,
der bliver fortalt, hvordan bagmændene behandler de menneskehandlede kvinder:
der muligvis er mere tilbøjelige til at lade sig rive med, når de lokkes af ’drømmen
”»Han tvang os til at tage tøjet af mange gange for at se, hvordan vi så ud«, fortæller
om Vesten’. I den forbindelse kan ordet ’piger’ associeres til noget naivt og uerfarent,
Svetlana. Andre piger, der har været anbragt hos Agron, fortæller, at de blev
og man tillægger dem derved ikke ansvar for at være blevet lokket med. Derved
voldtaget af ham og hans venner.”154. Intertekstuelt er det generelt for år 2003, at
fremstår bagmændene nærmest som 'børnelokkere'. Eftersom retten har frifundet
bagmændene, skal kvinderne påtage sig ansvaret for deres ulovlige opholden i
47
154
Hansson: 06/01-2003, Politiken
48
fremhæve bagmændene og vise hvor kynisk, de behandler kvinderne, hvilket også ses
4.2 Diskurs 2006-2007: VM i offerliggørelse
i den analyserede artikel. Endvidere bliver der i artiklen Når dumme svin går fri
Præsentation af perioden
beskrevet, hvordan frikendelsen efterlader et retspolitisk hul. Dette bliver også taget
Perioden 2006-2007 var især berørt af specifikke begivenheder, som på det globale
op i andre artikler den samme dag i blandt andet artiklen Prøv igen fra Information,
plan såvel som det nationale, havde en væsentlig indflydelse på diskursen om
hvilket er med til både at skabe og opretholde en af de dominerende diskurser for
menneskehandel. Ens for begge år er, at disse begivenheder igangsatte en debat om
året155.
bekæmpelsen af fænomenet. I forlængelse med år 2002-2003 kritiserede
Radikalfeministisk perspektiv
lovgivningen i Danmark af medier og interesseorganisationer for at være
Artiklen kan siges at tilhøre det radikalfeministiske perspektiv, da det fremstilles, at
utilstrækkelig, hvilket i højere grad kan hævdes at have motiveret politikere til at
migration med henblik på prostitution kun kan forstås som tvang. Jævnfør Janice
sætte menneskehandel på den politiske dagsorden. De to år adskiller sig en smule,
Raymond er holdningen, at sexhandlen er med til at opretholde den kønslige ulighed
idet der i 2006 opstod en form for moddiskurs, da der blev sat spørgsmålstegn ved
og mænds undertrykkelse af kvinder. Dette standpunkt kommer også til syne i
omfanget af problemet og ligeledes interesseorganisationernes og politikernes
artiklen, hvor det påpeges, at kyniske mænd har stået bag kvindernes rejse. Selvom
bagvedliggende interesser. I 2007 overskyggede specifikke personsager og triste
kvinder kan have rejst herop selv, fremgår det af artiklen, at der generelt står nogen
skæbner denne moddiskurs, som derfor ikke fyldte lige så meget af mediebilledet,
bag, da de fremstilles som været lokket, hvorfor graden af frivillighed virker som en
som den gjorde i slutningen af 2006. I det nedenstående afsnit følger en tematisk
umulighed.
gennemgang af de forhold, der har været karakteristiske ved 2006, hvorefter der gås i
dybden med en tekstnær diskursanalyse af den udvalgte artikel fra dette år. Dernæst
følger samme fremgangsmåde med hensyn til år 2007.
4.2.1 Opsummering af år 2006
”Verdensmesterskab i sex, vold, racisme … og fodbold” - Frygten for en
eskalering af handlede
År 2006 var som bekendt præget af væsentlige begivenheder, der havde stor
indflydelse på den eksisterende diskurs om menneskehandel. Som tidligere beskrevet,
blev VM i fodbold afholdt i Tyskland i dette år, hvilket medførte en markant stigning
af nyhedsartikler med fokus på netop menneskehandel. Tendensen i nyhedsartiklerne
forud for slutrunden var som det fremgår af artiklen Europa: »Vi har opdaget, at
unge piger og jomfruer sælges for dobbelt så meget, som vi troede« til dels at
informere om den forventede tilgang af prostituerede samt at belyse det
tilsyneladende omfattende problem, som samfundet også generelt set mentes at stå
155
Brun: 14/01-2003, Information
49
50
overfor156. Dette kom til udtryk i adskillige artikler via alarmerende beskrivelser om
Lørdagskommentaren: Verdensmesterskab i sex, vold, racisme ... og fodbold162 et
mængden af kvinder, der på grund af begivenheden, forventedes at ”valfarte til
ønske om, at ’kunderne’, det vil sige de mænd, der mentes at holde gang i ’trafikken’,
157
værtsnationen for at tilfredsstille fodboldfans fra hele verden.”
Slutrunden udløste
altså et massivt fokus på fænomenet, hvilket skabte en diskurs, der forud for
slutrunden var præget af en forargelse over, at dette rent faktisk kunne finde sted.
Fænomenet blev italesat og samtidig også sat på den politiske dagsorden herhjemme
grundet det massive fokus, som slutrunden afledte. De informationsrige og til tider
skræmmende beretninger om begivenheden og de handlede kvinder var medvirkende
til et øget fokus på den danske lovgivning på området, som blev fundet utilstrækkelig
på daværende tidspunkt158,159. Det interessante ved diskursen på dette tidspunkt er
samtidig også, at de handlede kvinder til slutrunden i mange artikler såsom Kronik:
Nicht alles ist Fussball beskrives som ofre for tvungen prostitution og seksuel
udnyttelse; ”… bag disse mange bordeller gemmer sig mange ulykkelige skæbner,
piger og kvinder, som er blevet trafficket rundt i verden af hæmningsløse og
og bagmændene skulle stoppes og straffes163,164.
”VM-prostitution: Hvor blev sexslaverne af?” – Forudsigelser ude af trit med
virkeligheden
Den ovenfor beskrevne diskurs giver dog ikke en entydig forståelse af år 2006, da der
imod slutningen af året opstår en moddiskurs. Denne opstår blandt andet i forbindelse
med, at man efter slutrunden opdagede, at den frygt, man havde for, at handlen med
mennesker ville stige markant inden og under begivenheden, simpelthen ikke var
berettiget. Dette ses af flere artikler, blandet andet Debat: VM-prostitution: Hvor blev
sexslaverne af?165. Der opstod i diskursen en modstand mod og kritik af de tidligere
omtalte kampagner og artikler, som primært blev beskyldt for at være
misinformerende og ude af takt med virkeligheden166.
samvittighedsløse bagmænd.”160. Denne diskurs var medvirkende til at danne et
4.2.2 Analyse af artiklen ”Prostitution og kvindehandel – et accepteret
billede af forsvarsløse, sørgelige kvindelige skæbner, der var tvunget til at adlyde de
samfundsproblem” fra 2006
pengegriske bagmænd. På den måde opstod der ligesom i 2002 og 2003 kontraster i
Valg af artikel
kategoriseringerne, hvad angår køn, seksualitet og magt.
2006 var som tidligere beskrevet et år, hvor menneskehandel som fænomen og
Den globale begivenhed skabte således en bred enighed om, at problemet med
menneskehandel var forrykt, og at man tilsvarende burde prioritere flere ressourcer til
at bekæmpe problemet. Flere lovforslag og kampagner blev udarbejdet på baggrund
af den store opmærksomhed, som omtalen af VM medførte. De havde alle det til
fælles at ville forbedre forholdene for dem, som i denne diskurs kategoriseres som
’ofre’
og
’slaver’161.
Dertil
fremgår
det
i
flere
artikler,
eksempelvis
problem i høj grad kom på den politiske dagsorden, og der opstod i medierne en
diskurs, der var medvirkende til at dramatisere problemets omfang. Den valgte artikel
Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem, trykt lige inden den
tidligere beskrevne VM-slutrunde, illustrerer, hvordan denne kritik og forargelse over
tilstandene
51
til
udtryk
på
dette
tidspunkt167.
Det
er
interesseorganisationen Reden.
Jarlner: 03/06-2006, Poltiken
Ukendt: 02/01-2006, Politiken
164
Dahlin: 04/11-2006, Information
165
Simonsen: 17/06-2006, Politiken
166
Haahr Rasmussen: 18/11-2006, Information
167
Riis-Jørgensen, Otzen & Lund Jensen: 14/05-2006, Politiken - Denne artikel danner grundlag
for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 5.
52
163
Lewis: 29/05-2006, Politiken
157
Børsting & Klingsey: 08/06-2006, Information
158
Astrup: 04/06-2006, Politiken
159
Ukendt: 07/07-2006, Information
160
Reinicke: 09/06-2006, Politiken
161
Børsting & Klingsey: 08/06-2006, Information
kom
bemærkelsesværdigt, at den er skrevet af en politiker og to repræsentanter fra
162
156
diskursivt
”Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” – Artiklens
afsenderen vælger at udelade agenten, hvilket kan ses som et forsøg på at pakke
fokus
subjektive postulater ind som værende objektive sandheder. Altså et diskursivt
Rubrikken
indikerer,
at
prostitution
og
kvindehandel
er
et
accepteret
middel som kan være med til at skabe et forvrænget virkelighedsbillede hos læseren;
samfundsproblem, hvilket er artiklens centrale synspunkt. Artiklen beskriver
”Kvinder accepteres som en handelsvare, og købet af kvinder betragtes som en
indledningsvist, hvorledes slavehandel blev afskaffet for omkring 200 år tilbage, men
ganske naturlig del af mænds seksualitet.” Her konkluderes det, hvordan tilstandene
at fænomenet til trods for det stadig eksisterer i bedste velgående i form af
tilsyneladende er og kan altså give læseren et uvirkeligt og utroværdigt billede, idet
kvindehandel. I artiklen fremstilles det, at den gængse opfattelse i Danmark er, at
der mangler belæg for de opstillede påstande. Dette billede er dog, som tidligere
mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution.
beskrevet, typisk for perioden, hvor den opstående diskurs om menneskehandel kan
Derimod fratages manden ansvar og portrætteres som den uskyldige, hvorimod
tolkes, at være præget af manglende beviser, subjektive opfattelser og
prostitution for kvindens vedkommende er forbundet med et frit valg. Dertil fremgår
bagvedliggende interesser. Udover denne tendens viser artiklen også, hvordan man
det, at den gængse opfattelse i samfundet er, at bordeller sikrer de prostitueredes ve
igen i denne periode sidestiller kvindehandel og prostitution. De to fænomener
og vel, og at der er forskel på tvungen og frivillig prostitution. På den måde
anvendes som synonymer og allerede i artiklens overskrift ”(…) Prostitution og
fremstilles prostitution og menneskehandel som et accepteret problem i samfundet.
kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” vises det, hvordan de forbindes ved
Skribenterne bag artiklen hævder, at samfundet fortrænger den åbenlyse sandhed:
at opfatte dem som ét samlet problem i stedet for to separate.
”For nej, kvinderne har ikke et frit valg – der er ingen skel mellem frivillig og
tvungen prostitution, bordellerne beskytter ikke kvinderne – de bliver stadig slået og
groft udnyttet, for ingen ser, hvad der foregår bag de lukkede døre.” Omfanget af
kvindehandel er uset, og det påpeges derfor som et vigtigt led i bekæmpelsen, at man
ser sandheden i øjnene, og derved ikke accepterer kvindehandel og prostitution.
Derudover bør samfundets værdier og kvindesyn revurderes ifølge artiklen, så
kommende generationer ikke også accepterer handel med kvinder. I den forbindelse
påpeges det, at den generelle indsats bør styrkes markant, herunder indsatsen overfor
ofrene. ”Vi skal i Danmark give kvinderne tryghed, omsorg hjælp til at afhjælpe
psykiske lidelser osv.- ruste dem til at komme ud af prostitutionsmiljøet”.
Artiklen anvender, i tråd med de andre analyserede artikler, selvfølgeligheder på
tekstnært niveau. Gennem hele artiklen opsættes det eksempelvis som en
selvfølgelighed, at samfundet accepterer problemerne med kvindehandel og
prostitution, og endvidere, at mænd ”ikke forbryder sig imod samfundets normer ved
at benytte sig af prostitution.” Disse selvfølgeligheder kan medvirke til at forstærke
forargelsen hos læseren over, at der tilsyneladende ikke bliver gjort noget for at
bekæmpe dette fænomen. På et intertekstuelt niveau er denne ”teknik” sigende for
periodens diskurs, idet man netop i optakten til VM-slutrunden er optaget af at advare
folk om problemets omfang, hvilket kan tolkes som et forsøg på at oplyse og at få
samfundet til at gøre noget ved forholdene. Det ses blandt andet i de tidligere nævnte
Konstrueret virkelighed?
artikler forud for slutrunden, hvor frygten for at flere tusinde kvinder ville blive
Artiklen er, som nævnt, et eksempel på, hvordan den daværende diskurs kan
handlet og udnyttet kom til udtryk168. Også denne artikel benytter sig af estimater,
konstruere et virkelighedsbillede uden at have egentlige belæg for det. I forhold til
som mangler belæg; ”Samfundets holdning fortrænger sandheden – sandheden om at
den tekstnære analyse er det oplagt at inddrage transitivitet, da artiklen primært er
skrevet uden agent. Dette kommer især til udtryk i artiklens indledning, hvor
168
53
Ukendt: 02/01-2006, Politiken
54
mellem 120.000 og 500.000 kvinder og mindreårige årligt krydser Europas grænser
sexhandel, og at prostitution som et frivilligt erhverv er en myte, ligesom artiklen
for at ende i prostitution.”.
også påstår.
På det interdiskursive niveau forsøger artiklen at gøre op med en myte om, at
4.2.3 Opsummering af år 2007
prostitution er et selvvalgt arbejde, hvor de prostituerede kan trives. Dog kan dette
'Danmark nærmer sig europæisk minimum'
kritiseres, da den hidtidige diskurs i perioden netop har været præget af lignende
Det fremgår af artiklerne i 2007, at Regeringens nye handlingsplan hævede
opfattelser, som afsender besidder. Påstanden uddybes ikke yderligere, og det
beskyttelsesperioden for handlede kvinder fra 30 til 100 dage, hvis kvinderne
tilskrives ikke, hvor estimaterne kommer fra. Netop estimaterne begynder at blive
samarbejdede med politiet169. Beskyttelsesperiodens170 varighed blev diskuteret og
italesat som en svaghed, idet der i slutningen af 2006 optræder i form for moddiskurs.
ofte kritiseret for at være kortere i forhold til andre EU lande, hvilket ses i artiklen
Moddiskursen stiller spørgsmålstegn ved de mange estimater og postulater, som
Kvindehandel: Danmark nærmer sig europæisk minimum. Det fremgår, at der findes
interesseorganisationer, i dette tilfælde eksemplificeret ved Reden, og politikere gør
en
brug af i deres omtale af kvindehandel. Artiklen illustrerer således både den gængse
menneskehandlede kvinder, og at Danmark kun lige akkurat overholdte denne
opfattelse af, at prostitution og kvindehandel er uløseligt forbundne og et massivt
standard på trods af forlængelsen til 100 dage, mens andre lande har valgt en længere
problem, der skal bekæmpes, og samtidig kan artiklen tolkes at være en af årsagerne
beskyttelsesperiode171. Blandt andet SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge
til, hvorfor der opstår en moddiskurs, hvor der ses kritisk på de estimater og
fandt det positivt, at perioden er blevet sat op, men hun ønskede en periode på fem år,
postulater, der fremsættes i debatten.
som i andre EU lande172. Perioden blev kritiseret af Institut for Menneskerettigheder,
europæisk
minimumsstandard
for,
hvor
længe
man
skulle
beskytte
som ikke mente, at de 100 dage var nok173.
Radikalfeministisk perspektiv
I artiklen fremstår der en lang række feministiske synspunkter, der gør det muligt at
”Når månen er sort” – Handlede ses som kriminelle
drage paralleller til radikalfeministiske teoretikere. De synspunkter, der optræder i
Personsager var det der prægede år 2007 mest, og de indeholdte ofte en kritik af
artiklen er gennemgående synspunkter hos Richard Poulin og Janice Raymond.
behandlingen af de handlede kvinder. I artiklen ny kritisk dokumentarfilm 'Når
Artiklens overskrift er meget sigende for artiklens indhold, og behandler endvidere
månen er sort', ses det, hvordan to nigerianske ofre for menneskehandel betragtes
spørgsmålet om, hvordan det er muligt, at Danmark accepterer kvindehandel og
som kriminelle indvandrere174. I den forbindelse er der artikler såsom Kvinder:
derved også prostitution. Ligesom Raymond mener, at prostitution er med til at
Fortæl danskerne, at vi er spærret inde her om de nigerianske piger Nina og Sarah,
opretholde kønslig ulighed, problematiserer artiklen prostitution og den kønslige
der blev behandlet som kriminelle i Sandholmlejren175. Det fremgik, at Nina og Sarah
ulighed, der følger med. Artiklen problematiserer ligestillingsspørgsmålet, da
blev svigtet af politiet og af interesseorganisationer. Kritikken i artiklen
accepten af prostitution portrætterer kvinden som en handelsvare, hvilket forstærker
169
den kønslige ulighed. Denne vareliggørelse er netop den Poulin også teoretiserer. I
artiklen problematiseres opfattelsen af, at der er et frit valg. I den henseende påpeger
Poulin, at vold, voldtægt og kidnapning er midler, der opretholder markedet for
55
Ukendt: 02/03-2007, Politiken
Beskyttelsesperioden som begreb er opfundet af journalisterne, da handlingsplanerne benævner
perioden som refleksionsperiode
171
Alfter: 01/03-2007, Information
172
Keiding og Klingsey: 02/03-2007, Information
173
Ukendt: 08/03-2007, Politiken
174
Sørensen: 11/03-2007, Politiken
175
Kaarsholm: 26/04-2007, Information
56
170
Kvindehandel: Netværk svigter fængslede afrikanske kvinder var, at politiet ikke
Lene Espersen og Rikke Hvilshøj182. Rikke Hvilshøj mente dog stadig, at man kunne
havde oplyst dem om krisecentre, og at Reden Stop kvindehandel, ikke havde
afvise Rose ud fra rapporten, hvilket møder stor kritik blandet andet i artiklen Debat:
176
kontaktet fængslet, selvom de som organisation havde ansvaret i Storkøbenhavn .
Netop fokus på kategorien race er interessant for året, da nigerianske er centrum i
debatten.
Trafficking: Sover du godt om natten, Hvilshøj?183,184
Rose-sagen aftog i mediebilledet, da hun fik asyl, og artiklerne var herefter præget af
en stigende debat om, hvorvidt man skulle kriminalisere sexkunderne, ligesom det sås
Roses kamp mod ”Kynismens herredømme”
i perioden 2002-2003. 3F-Formanden Poul Erik Skov Christensen mente, at man kun
De fleste artikler i år 2007 var centreret om personsagen om nigerianske Rose og
ved at kriminalisere kunderne, kunne komme kvindehandel til livs. Han indsamlede
hendes kamp for, at få dansk opholdstilladelse. Rose havde været offer for
100.000 underskrifter for en kriminalisering185. Ydermere ses der som i 2002 en
menneskehandel i ti år, men til sidst lykkedes det hende at stikke af, hvorefter hun
tendens til at sammenligne Danmark med Sverige og Norge, som begge har valgt at
valgte at samarbejde med politiet, men Roses bagmand, stak af til Nigeria. Efter en
kriminalisere kunderne186. I modsætning til tidligere, kom der en række artikler i
afvisning endte hun med at få opholdstilladelse, og det fremgik af artikler, at dette var
2007, der talte imod sådan en model. Det blev beskrevet blandt andet i artiklen
første og eneste gang, at det var sket. Senere blev dette dog rettet, idet der tidligere
Købeforbud: 'Forbud mod sexkøb stopper ikke thai-prostitution', hvordan et
177
var blevet givet en opholdstilladelse . Kritikken af myndighederne kom blandt
sexkøbsforbud ikke ville stoppe menneskehandel187,188. Endvidere ses det, hvordan
andet til udtryk i artiklen Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme178, hvor det
Danmark skulle give de prostituerede rettigheder i stedet for at efterligne den svenske
fremgår, at hjemsendelsen af Rose skete på baggrund af en mangelfuld rapport fra
og norske model189.
december 2006 'Menneskehandel (trafficking) i Nigeria'179. Overskriften giver også et
billede af, at der ses kritisk på afgørelsen. Det hævdes, at hovedformålet med
rapporten var at undersøge fængselsforholdene i Nigeria. Kritikken fortsatte i artiklen
Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i perioden 2007, følger nu
en tekstnær analyse af artiklen fra dette år.
TRAFFICKING: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand, hvor 3F og Dansk
4.2.4 Analyse af artiklen ”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin
Røde Kors fandt det ekstremt usikkert at sende Rose hjem, hvilket antydes af
bagmand” fra 2007
overskriften180. Politikere diskuterede og kritiserede også rapporten, hvor det blev
Valg af artikel
fremhævet, at Nigeria ikke var sikkert at vende tilbage til, hvorefter justitsministeren
Artiklen ”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand” er valgt, da den
Lene Espersen og integrationsministeren Rikke Hvilshøj revurderede sagen181. At
omhandler den nigerianske kvindehandlede Rose, som var et centralt fokuspunkt i år
Norge gav opholdstilladelse til ofre for menneskehandel lagde et yderligere pres på
182
: Dahlin: 08/05-2007, Information
: Christensen: 12/05-2007, Politiken
: Ukendt: 10/05-2007, Politiken
185
Dahlin: 05/09-2007, Information
186
Ukendt: 03/07-2007, Politiken
187
Dahlin: 15/09-2007, Information
188
Olsen: 06/09-2007, Information
189
Dahlin: 18/10-2007, Information
183
176
184
Kaarsholm: 03/05-2007, Information
Christensen: 01/07-2007, Politiken
178
Jarle Christensen: 10/05-2007, Information
179
: Dahlin: 30/04-2007, Information
180
: Dahlin: 27/04-2007, Information
181
: Christensen: 06/05-2007, Politiken
177
57
58
2007190. Samtidig ses en kritik af de danske myndigheders håndtering af Rose-sagen,
et passiv offer. I rubrikken udlades Roses navn, og i stedet bliver der brugt en
hvilket en række artikler i året også bærer præg af. Derudover var året særligt præget
specificering af hendes etnicitet som afrikansk eller mere præcist nigeriansk. Selvom
af et fokus på den etniske gruppe, nigerianske kvinder. Artiklen er en del af den
man kender til Rose nævner man ikke hendes navn, men bruger i stedet betegnelsen
offerliggørelse, som der også tidligere ses, men i stedet for fokus på henholdsvis
nigeriansk sexslave, hvilket sætter fokus på etnicitet som kategori, som kan ses i
kunder i år 2002 og bagmænd i år 2003 er der i år 2007 nu fokus på selve den
forlængelse af det øgede fokus på nigerianske handlede kvinder i året 2007.
handlede, herunder Rose.
Endvidere kan brugen af nigeriansk/afrikansk etnicitet efterfulgt af ordet ’sexslave’
give associationer til den sorte slavehandel, hvor afrikanere tidligere blev
Nigeriansk sexslave – offerrollen i fokus
Artiklen tager udgangspunkt i sagen om den nigerianske menneskehandlede Rose.
Artiklen giver et indblik i Roses historie, hvor en beskrivelse af hendes liv som
tvungen gadeprostituerede bliver fortalt. Samtidig handler artiklen om det forløb, der
sidst i artiklen leder op til en afvisning af en opholdstilladelse til Rose. På det
tekstnære niveau ses det, hvordan artiklens rubrik ”Nigeriansk sexslave udvises til sin
transporteret til Amerika og brugt som slavearbejdere. I år 2007 er der fokus på, at de
afrikanske kvinder lokkes til Europa og tvinges til prostitution. Ordet ’slave’
associeres endvidere til magt, da en slave er underlagt en, der bestemmer og har
magten. Der er således både køns-, race-, og magtkategoriseringer i spil i denne
artikel samt generelt i perioden.
bagmand” udtrykker en kontrast mellem slave og bagmand. Den prostitueredes køn
VI har besluttet, at du SKAL rejse frivilligt!
nævnes ikke før sidst i underrubrikken ”hun skal udsendes”, hvilket er meget
I artiklens underrubrik ses en italesættelse af magt igen, da det beskrives, hvordan
interessant, da det på den måde gøres til en selvfølgelighed, at ordet ’sexslave’
Danmark har magten til at udvise Rose, selvom hun har hjulpet Danmark ved at
dækker over en kvinde. Endvidere kan ordet ’sexslave’ ses som en ladet konnotation
angive sin bagmand. Efter underrubrikken ses det, hvordan de Danske myndigheder
af ordet menneskehandlet, da det giver associationer til undertrykkelse og magt i
italesætter hendes udvisning med sætningen: ”Vi har derfor besluttet, at politiet kan
højere grad end ordet ’menneskehandlet’ gør. Ordet ’slave’ kan derudover vække
udsende dig til Nigeria, hvis du ikke rejser frivilligt”. Ordene ’rejse’ og ’frivillig’ er
sympati og forargelse hos læseren, da man kan forestille sig, at mange forbinder
paradoksale, fordi ordene giver en indikation af, at hun har et valg, selvom dette ikke
slaveforhold med fortiden og noget der ikke burde finde sted i et moderne samfund.
er tilfældet, da hun er tvunget til at forlade Danmark. Endvidere er der en kontrast
Endvidere gør brugen af ordet ’sexslave’ det endnu mere klart, at det er handel med
mellem ’vi har derfor besluttet’ og ’frivilligt’, da udsagnene er modstridende.
mennesker i forbindelse med prostitution, der er tale om.
Endvidere bliver Roses arbejde som prostitueret beskrevet som en ’karriere som
Udover brugen af ordet ’sexslave’ i rubrikken, ses der endvidere brug af transitivitet,
da det ikke fremgår af overskriften, hvem der er den handlende agent og udviser
Rose. Derimod fremstilles ’Nigeriansk sexslave’ som en passiv genstand, der udvises
til sin bagmand, da ’Nigeriansk sexslave’ er genstandsled i sætningen, hvorefter
udsagnsleddet er i passiv form. Denne fremstilling sætter dermed fokus på Rose som
sexslave’. I ordet ’karriere’ kan der ligge en betydning af et valg, man har, og ofte
betyder ’det at gøre karriere’, at man vælger et arbejdsområde og har succes på dette
felt. Journalisten bruger ordet ’karriere’ og ikke eksempelvis ’arbejde’, og dette kan
ses som et ironisk ordspil, da Rose ikke selv har valgt sit arbejde som prostitueret, og
at der ikke er noget succesfuldt i det. Samspillet mellem ordet ’karriere’ og det
efterfølgende ’sexslave’ indikerer endvidere modsætningen mellem det frie valg og
tvang. I artiklen er der fokus på magtrelationerne, og gennemgående er temaet magt,
190
Dahlin: 27/04-2007, Information. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med
mindre andet er angivet og kan ses i bilag 6.
59
60
og hvordan Rose er underlagt andres magt. Først er det menneskehandlernes og siden
beskrevet med det samme ord som de bagmænd, de prøver at bekæmpe. At ordet
de danske myndigheders.
bruges i forbindelse med Regeringen giver et stærkt billede af, hvor kritisk
Regeringen reelt bliver omtalt i 2007.
Dyr eller vare?
Roses færden vises med ord, der beskriver hende som et dyr og 'vareliggør' hende.
Denne kritik af Regeringen og de danske myndigheder ses som den gennemgående
Dette ses for eksempel ved brugen af ordet ’kvitterer’, der kan siges at lægge op til,
diskurs i året 2007, hvilket leder videre til det interdiskursive niveau. Til forskel fra
hvordan de danske myndigheder gengælder, at Rose har hjulpet dem. Ordet
nogle af de andre perioder er der mindre fokus på kunderne og deres rolle og mere
’kvitterer’ har dog den dobbelte betydning, at det for læserens side kan associeres til
fokus på systemet og dets mangler. Kunderne bliver nævnt én gang i artiklen og her
en ”vareliggørelse”, hvor Danmark har magten, og hvor Rose gøres til en ejendom.
beskrives de som lokket af den prostituerede. Dette kan både ses som en måde at
Samtidig ses der også i artiklen mange udsagnsord, der beskriver Roses færden som
beskrive Roses desperation på, men samtidig tillægger artiklen ikke kunderne noget
jaget vildt, og hvordan hun af bagmændene bliver behandlet som et dyr. Ord som
ansvar. Fokus er derimod udelukkende på systemet. I artiklen bliver det blandt andet
’Spærrede’, ’transporteret’, ’indfanget’ og ’lokket’ ses i artiklen, og disse kan
kritiseret, at Rose bliver udvist på trods af, at hun har hjulpet politiet. Samtidig bliver
forbindes med en beskrivelse af mishandling af dyr. Imens bliver der givet en
det kritiseret, at den daværende justitsminister Lene Espersen har opfordret
beskrivelse af den omtalte bagmand, der bare sidder og venter på Rose, hvor
udenlandske kvinder til at samarbejde, selvom det bringer dem i fare, og da Rose så
bagmanden kan ses som en jæger, der venter tålmodigt på sit bytte.
følger denne opfordring bliver hun udvist. Til sidst ses der en kritik fra Dansk Røde
Kors af Roses hjemsendelses-dom. Det er tydeligt at se, hvilken holdning journalisten
Kynismens herredømme
Intertekstuelt er ordet 'sexslave' specielt interessant i forhold til året 2007, da ordet
går igen, blandt andet i Trafficking: Norge giver ophold til sexslaver fra Nigeria191. I
de udvalgte perioder, topper brugen af ordet ’sexslaver’ i 2007, da det bliver brugt
hele 46 gange, modsat i 1990’erne, hvor det anvendes meget få gange192.
Sammenhængende med det nævnte fokus på nigerianske kvinder og koblingen til
har, da artiklen gennemgående er kritisk overfor Roses udvisning. Diskursen i denne
artikel kan således tolkes til at være med til at opretholde den dominerende
diskursorden for året, som netop er kritik af systemet, der eksempelvis ses i artiklerne
Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme194 og TRAFFICKING: Ofre for
kvindehandel behandles som kriminelle.195
slavehandel kan forestilles at have betydning for ordets anvendelse intertekstuelt.
Radikalfeministisk perspektiv
Brugen af ordet ’kynisme’ ses også i den udvalgte artikel og videre i artiklen Debat:
Hvis man ser artiklen i sammenhæng med de teoretiske perspektiver om
193
Nigeriasagen: Kynismens herredømme . Det interessante ved ordet ’kynisme’ er, at
menneskehandel, deler artiklen nogle synspunkter med den radikalfeministiske
det i den analyserede artikel bruges til at beskrive de kyniske bagmænd, hvorimod det
tankegang. Artiklen lægger blandt andet vægt på, at Rose bliver anset som en vare,
i artiklen Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme står i forbindelse med en
der kan købes og sælges, hvilket Poulin teoretiserer. Denne afpersonificering af især
kritik af Regeringens indvandringspolitik. Her bliver de anklaget for at være kyniske,
kvinder kan være medvirkende til, at denne form for handel bliver anset som slaveri,
når det kommer til behandlingen af Rose. Det er paradoksalt, at Regeringen bliver
hvilket artiklen også indikerer ved brug af ordet ’sexslave’, samt dens beskrivelse af
191
Dahlin: 08/05-2007, Information
Se bilag 1
193
Jarle Christensen: 10/5-2007, Information
192
194
195
61
Jarle Christensen: 10/5-2007, Information
Dahlin: 26/4-2007, Information
62
behandlingen af Rose. Magtforholdet mellem rig og fattig som kontrast er væsentlig
4.3 Diskurs 2010-2011:Er der noget om snakken? Sexslave eller
for artiklen, hvilket også kan ses ud fra Poulins opfattelse om, at Norden forbruger
sexarbejder?
kvinder og børn som eksotiske varer. Denne problematik ses også i artiklen, hvor de
afrikanske kvinder bliver beskrevet som mennesker, der lever i nød og elendighed og
derfor kan lokkes eller tvinges til det rige Europa. Ligeledes kan kritikken af systemet
og ordet ’slave’ i forhold til Roses dom også ses ud fra Barrys holdning om, at
Præsentation af perioden
Perioden 2010-2011 indeholder en række fælles temaer, der går igen og præger
debatten. Først og fremmest fylder kritik af myndighedernes indsats som i tidligere
perioder en stor del, og herudover er der fokus på, hvordan man kan bekæmpe
menneskehandel er en krænkelse af menneskerettighederne. Dette kan ligeledes ses i
menneskehandel på bedste vis, hvorfor en række løsningsorienterede artikler ofte
beskrivelsen af mishandlingen af Rose, der minder om Raymonds holdning til, at
forekommer. Ligesom tidligere ses der gennem hele debatten en tendens til at
prostitution er et overgreb.
sammenkæde menneskehandel med prostitution. Det debatteres, hvorvidt de handlede
prostituerede skal ses som ofre eller kriminelle, og derved hvorvidt opholdstilladelse,
udvisning eller fængselsstraf er løsningen i bekæmpelsen. Hvor de handlede
prostituerede i mange tilfælde offerliggøres som i de tidligere perioder, ses der i
denne periode en interessant udvikling, da diskursen viser nye tendenser. Der opstår
en moddiskurs, hvor prostitution ikke kun skildres som en tragisk skæbne, men også
som et valg, der kan være truffet af egen fri vilje. Der stilles spørgsmålstegn ved,
hvordan emnet italesættes, idet der sås tvivl om fremstillingen menneskehandel og
prostitution, og ord som fordom, spin og myter dukker op i debatten. Derudover
debatteres, hvorvidt italesættelsen kan influere på den sociale praksis. I det
nedenstående afsnit følger en tematisk gennemgang af de forhold, der har været
karakteristiske ved 2010, hvilket efterfølges af en tekstnær analyse ad den udvalgte
artikel for året.
4.3.1 Opsummering år 2010
Menneskehandel og prostitution – tilsyneladende uløseligt forbundet
I 2010 er der som tidligere en tendens til, at menneskehandel sammenkædes med
prostitution på en række forskellige områder. En del af debatten drejer sig om,
hvorvidt prostitution skal forbydes eller ej, da fremgår, at prostitution ofte er et led i
menneskehandel. I stedet for at opstille et forbud mod prostitution, argumenteres der
for at hjælpe de implicerede på deres egne præmisser, lyder det i artiklen
63
64
Organisationsleder: Forbud hjælper ikke prostituerede196. Der sættes i denne
rammes. Det påpeges her, at politikkernes og politiets indsats hovedsageligt drejer sig
forbindelse fokus på de bredere årsagssammenhænge bag menneskehandel og
om at smide illegale migrantarbejdere ud af landet. For at imødekomme de
prostitution, idet udenlandske prostitueredes indtog i Danmark ses som udtryk for den
problematikker ofrene står overfor, kræver S og SF bedre beskyttelse af de handlede
globale fattigdom. Her peges der på globale migrationsstrømme som væsentlige
kvinder, som vidner mod bagmænd. Herunder foreslås det, at de implicerede tilbydes
faktorer, og et nationalt forbud mod køb af sex vil derfor ikke forhindre et globalt
opholdstilladelse203. Af andre artikler fremgår det, at kun få udenlandske
problem i et sådan omfang197.
prostituerede tager imod hjælp efter politirazziaer, da de ikke vil ses som kriminelle.
Problematikken er, at de prostituerede skal lade sig kategorisere som ofre, for at
”Man smider da ikke sexofre på døren” – Kritik af bekæmpelsen og
politiet kan hjælpe dem, da de ellers bliver betragtet som kriminelle. Dette kritiseres,
behandlingen af ofrene
Størstedelen
af
debatten
indebærer
en
kritisk
stillingtagen
til,
hvordan
menneskehandel bør bekæmpes mest effektivt, samt hvordan ofrene skal behandles
Der rejses blandt andet kritik af, at ofre for menneskehandel ofte ikke kan få asyl,
men derimod sendes tilbage til deres hjemlande. Flere artikler ønsker dog asyl til de
handlede kvinder, hvilket blandt andet ses i artiklen Debat: Kvindehandel: Ofre for
kvindehandel skal kunne få asyl198. Nogle af overskrifterne appellerer til samfundets
moral, hvilket tydeliggøres særligt ved overskriften Debat: Menneskehandel: Man
smider da ikke sexofre på døren199. Udlændingeservice kritiseres for at udvise
prostituerede i tvivlstilfælde, når det er svært at gennemskue, hvorvidt de er handlede
eller ej200. I denne forbindelse lægges der vægt på, at sagerne hastes igennem, da der
kun må gå tre dage før der skal foreligge en endelig vurdering. Det fremstår helt
ekstremt i overskriften til artiklen Kvindehandel: Handlede kvinders skæbne afgøres
på én time201. Det kommer frem i artiklen Kvindehandel: afgørende myndigheder
overser handlede kvinder, at myndighederne til tider ikke tager højde for, at tiltalte
kan have en baggrund som menneskehandlede, hvorefter de dømmes og straffes
uretmæssigt202. En sexarbejder retter fokus på et andet uhensigtsmæssigt aspekt ved
bekæmpelsen, idet hun påpeger, at bagmændene sjældent fanges, men ofrene derimod
da det opstilles sort på hvidt, at man enten er handlet eller kriminel204. Der rejses
yderligere debat om, hvorvidt handlede kvinder skal behandles som ofre eller
kriminelle, da man ifølge en ordning i Jylland har placeret handlede kvinder på
krisecentrer i stedet for i fængsler205. Ordningen bliver kritiseret, fordi den er med til
at forskelsbehandle de handlede kvinder, da det kun er i Vestjylland, at de kommer på
krisecenter, mens de i resten af landet sendes i fængsel, lyder det i artiklen
Prostitution: Handlede kvinder forskelsbehandles i Danmark206. Ordningen har dog
haft positive virkninger, da den blandt andet har ført til en succesfuld efterforskning
af bagmændene, men ikke desto mindre nedlægges ordningen senere, som giver
anledning til kritik, hvilket fremgår i artiklen Trafficking: Politiet dropper succesfuldt
redskab mod trafficking207. En evaluering af Regeringens initiativ Center mod
Menneskehandel afslører, at der er brug for en øget indsats og andre metoder i
kampen mod menneskehandel. Det fremhæves i artiklen Kun 13 ud af 111 handlede
prostituerede har fået hjælp, at 111 prostituerede de seneste år er blevet identificeret
som handlede, men kun tre har fået opholdstilladelse og kun ti er hjulpet tilbage til
hjemlandet, mens 52 kvinder er helt forsvundet208. Menneskehandel bliver herudover
nævnt i forbindelse med Dansk Folkepartis forslag om øget grænsekontrol for at
stoppe kriminelle fra at komme til Danmark. Politiet argumenterer for, at de åbne
196
Saietz: 28/11-2010, Politiken
197
Ukendt: 13/02-2010, Politiken
198
Lenskjold: 28/04-2010, Politiken
199
Bagge: 14/04-2010, Politiken
200
Gaardmand: 10/09-2010, Information
201
Gaardmand: 09/09-2010, information
202
Gaardmand: 07/10-2010, Information
203
Ukendt: 16/10-2010, Information
Skov: 29/05-2010, Information
205
Gaardmand: 25/09-2010, Information
206
Gaardmand: 25/09-2010, Information
207
Gaardmand: 28/10-2010, Information
208
Christiansen: 20/09-2010, Politiken
204
65
66
grænser bevirker, at kriminelle østeuropæere kommer til landet, og modsat det
”Fordomme om sexarbejdere trives” - Myter og opspind florerer og forandrer
tidligere nigerianske fokus, hævdes det nu, at rumænerne sidder på en tredjedel af
diskursen
209
gadeprostitutionen i København . Endelig rettes der kritik mod den almene borgers
En af de mest opsigtsvækkende tendenser i år 2010 er, at der i dette år synes at opstå
forholden som også ses i 2006, da debatindlægget Vi er trendy og kolde i røven stiller
en form for moddiskurs. Hvor der tidligere har været en tendens til at lægge vægt på
skarpt på den kynisme, der har bredt sig blandt danskerne og spørger til, hvor længe
portrætteringen af de handlede og prostituerede som ofre og fremhæve de ydmygelser
vi vil ignorere den menneskehandel, som vi dagligt kan se i Københavns gader 210.
og overgreb, de har gennemlevet, ses der nu en tendens til, at der kritisk stilles
spørgsmålstegn til det billede, der tegnes. I denne forbindelse ses der en tendens til, at
”EU erklærer krig mod menneskehandel” - Øget internationalt samarbejde i
ord som fordomme, spin og myter begynder at præge debatten, særligt i forhold til
bekæmpelsen af menneskehandel
En række artikler kredser om det gennem tiden debatterede ønske om et større
internationalt samarbejde mellem EU-landene med fokus på at øge indsatsen mod
menneskehandel. I forlængelse heraf er der fokus på det danske retsforbehold, som
bevirker, at Danmark ikke kan tage del i arbejdet. Kritikken bliver tydeliggjort i
artikeloverskrifter som Debat: Moderne slavehandel: Retsforbehold ødelægger
indsats mod menneskehandel211 og Trafficking: Handlede kvinder betaler prisen for
det danske retsforbehold212, hvor den kritiske holdning er særligt tydelig. Det øgede
internationale fokus kommer endvidere til udtryk ved, at Europaparlamentet vedtager,
at strafferammen skal hæves og politisamarbejdet landene imellem skal intensiveres,
hvilket udtrykkes i EU erklærer krig mod menneskehandel213. Som noget nyt går
sexarbejderne i EU selv sammen, idet de forener sig organisatorisk, da de ønsker
branchen anerkendt på EU-niveau. De ønsker status som vandrende arbejdskraft med
krav på opholds- og arbejdstilladelse samt adgang til sociale ydelser, så de ikke skal
arbejde illegalt214. Der er derfor tale om en udvikling på flere niveauer, hvor
politikere såvel som internationale institutioner og sexarbejderne selv arbejder for
bedre rettigheder såvel som en mere effektiv bekæmpelse af menneskehandel.
prostitution og menneskehandel. Det hævdes eksempelvis, at særligt politikere
spinner videre på fakta i forbindelse med prostitutionsdebatten. Dette gælder både
postulater om, at de fleste sexarbejdere er ofre for trafficking, at der forekommer en
stigning af prostituerede, samt at der vil ske en invasion af sexslaver i forbindelse
med fodbold-VM og topmøder. Når Folketingets partier forholder sig til prostitution,
sker det eftersigende på baggrund af overbevisninger og mavefornemmelser snarere
end dokumentation og fakta, lyder det i artiklen Prostitution: Politikere spinner
videre om sexkøb215. Problematikken der rejses i artiklerne er, at forvrængningen af
virkeligheden fører til en stigmatisering af sexarbejderne og fjerner fokus fra de
egentlige problemer.
Selvom en stor del af artiklerne er præget af en offerliggørelse af de handlede og
prostituerede kvinder, fokuserer andre på kvinderne som individer med et frit valg.
Talsmanden for Sexarbejdernes Interesseorganisation216 påpeger, at prostitution ikke
udelukkende er et socialt problem med negative konsekvenser; nogle sexarbejder er
stærke og kompetente kvinder. I den forbindelse ses der overskrifter som Politikere
holder fast i myte om prostitution217 og Prostitution: Fordomme om sexarbejdere
trives218. I forlængelse heraf rettes der i artiklen Debat: Fem år i faget: Kunderne
behandler mig med respekt fokus på, at sexarbejdere ofte betragtes som ofre, selvom
nogle
209
Harpsøe: 12/05-2010, Politiken
Dabelsteen:10/04-2010, Politiken
211
Dybkjær og Nielsen: 22/08-2010, Politiken
212
Uldal: 19/03-2010, Information
213
Ukendt: 15/12-2010, Politiken
214
Bostrup: 30/01-2010, Politiken
frivilligt
har
valgt
det,
fortæller
medstifteren
af
Sexarbejdernes
210
215
Schapiro: 10/11-2010, Politiken
Se mere om SIO s. 90
Burlund og Stockholm: 12/07-2010, Information
218
Møller: 10/11-2010, Politiken
216
217
67
68
Interesseorganisation219. Ydermere sættes der fokus på, at der er en tendens til at
med til at give et billede af, hvordan ord som myter, fordomme og opspind begynder
blande sexarbejde og trafficking sammen, og der rejses kritik af, at fænomenet
at præge debatten og ændre ved den forhenværende virkelighedsopfattelse.
220
menneskehandel misbruges til at bekæmpe sexarbejde . I indlægget Menneskesyn:
Aggressive afrikanske ludere kan også være ofre sættes der fokus på, at handlede
kvinder ikke længere ses som ofre, men som et forstyrrende element, man ikke gider
at se i gadebilledet, og eksperter problematiserer denne diskurs, da den både kan være
umenneskeliggørende og skadelig221.
Politisk spin - Artiklens omdrejningspunkt
Som rubrikken allerede lægger op til, er politisk spin det centrale fokus i artiklen. Der
er tale om en kritik af politikernes fremstilling af fakta angående menneskehandel og
prostitution. ”[...] en lille gruppe politikere fra S og SF i deres iver efter at
propagandere for et sexkøbsforbud i de senere år har haft held med at få spredt nogle
Ansigtet bag - Fokus på de involverede
gigantiske myter, som overhovedet ikke har grundlag i virkeligheden”. Kritikken er
I 2010 ses der en række enkeltsager, blandt andet en fremtrædende sag, hvor
primært rettet mod politikeren Pernille Vigsø Bagge, da det hævdes, at hun i spidsen
landsretten ophæver en dom om en handlet nigeriansk kvinde efter, at hun er blevet
for S og SF har spredt myter i forhold til prostitutionsdebatten for at opnå et
idømt 40 dages fængsel og udvisning. Sagen er betydningsfuld, da det forventes at
sexkøbsforbud. Artiklens fokus på Vigsø Bagge ses også i aspektet om, at hun
dommen vil komme til at danne grundlag for lignende sager, ligesom det ses ved
skylder en undskyldning. Ved at skylde nogen en undskyldning, skal det man har
222
paragrafændringen i 2003 . Den mest omtalte sag omhandler ni udlændinge, der
gjort virkelig have konsekvenser for andre, hvorfor hun fremstilles meget kritisk.
tiltales for handel med rumænske prostituerede. Senere berettes der om, at de ni
Særligt fire påstande trækkes frem og nedskydes.
tiltalte alle bliver dømt skyldige grundet telefonaflytninger, lyder det i artiklen
”Nej, der kom ingen invasion af hverken sexslaver eller prostituerede til diverse
Aflytninger fældede menneskehandlere223. Desuden beskrives det snart kommende
VM-kampe i fodbold. Nej, der var heller ingen stigning af sexkøb ved diverse
VM i fodbold i Sydafrika i artiklen VM i sex og menneskehandel, hvor sydafrikanere
topmøder i København. Nej, alle migrant sexarbejdere er ikke traffickingofre, det
224
er heldigvis kun et mindretal. Og nej, der har faktisk slet ikke været en eksplosiv
frygter øget kriminalitet, herunder kidnapning og menneskehandel .
stigning i antallet af prostituerede i de senere år”.
4.3.2 Analyse af artiklen ”Politikere spinner videre om sexkøb” fra 2010
Endvidere påpeges de konsekvenser, politikernes udlægning af forholdene har, idet
Valg af artikel
For året 2010 har vi valgt artiklen ”Politikere spinner videre om sexkøb”225, da den er
et karakteristisk eksempel på den moddiskurs, der opstår, idet der ses en tendens til,
at der sås tvivl om fremstillingen af menneskehandel og prostitution. Særligt de
det hævdes, at det hindrer en sober debat og modarbejder præcise handleplaner for
dem, der virkelig har brug for det. Derudover fremgår det, at stigmatisering kan være
en skadelig konsekvens, idet sexarbejderne offerliggøres og umyndiggøres.
oplysninger, der gives på den politiske scene ses der skeptisk på. Artiklen er dermed
Er postulaterne spin?
219
I rubrikken ”PROSTITUTION: Politikere spinner videre om sexkøb” er det væsentligt
Langwaldt & Seneca: 11/01-2010, Ekstra Bladet
Møller: 28/08-2010, Politiken
221
Gaardmand: 03/09-2010, Information
222
Gaardmand: 23/10-2010, Information
223
Skjoldager: 23/12-2010, Politiken
224
Rørbeck: 09/06-2010, Information
225
Schapiro: 10/11-2010, Politiken. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med
mindre andet er angivet og kan ses i bilag 7.
220
at tage fat i ordet ’spin’, som kan tolkes som en ændring og forvrængning af forhold
på en måde, der fremmer egne interesser. Her lægges der altså op til, at politikere
bruger fakta i prostitutionsdebatten på en misvisende måde til at føre interessepolitik.
Det fremgår, at der bag deres fremstilling er en interesse i at opnå et sexkøbsforbud,
69
70
ved at overdrive og dramatisere, hvordan det reelt forholder sig. Ydermere fremgår
Der er en del ord i artiklen, der også ses i andre publiceringer i perioden. I artiklen
det, at der er sket en misinformation og fejlindberetning fra interesseorganisationen,
Politikere holder fast i myte om prostitution anvendes ordet myte også226. Til forskel
Reden. Ordet misinformation giver associationer til noget misledende, hvor det
for de tidligere perioder, anvendes myten i 2010 i forbindelse med at aflive
fremstilles som om, Reden har forvrænget virkeligheden til deres fordel. Det ses,
fordommene om, at prostituerede lever et forfærdeligt liv, og dermed modarbejde den
hvordan artiklen er et stærkt eksempel på den fremtrædende tendens, hvor
følgende stigmatisering; ”Ved at reproducere myter om sexarbejde og dermed ikke
prostitution og menneskehandel bliver set som to forbundne størrelser, der eksisterer i
anerkende det som et erhverv, forhindrer de sexarbejderne i at få rettigheder på
kraft af hinanden. Det kan i den forbindelse fremstå som om, politikerne bruger
arbejdsmarkedet”227.
fænomenet menneskehandel til at fremme negative associationer i forhold til
trivesfremgår det også, hvordan fordomme og spin har influeret den offentlige debat.
prostitution.
Ifølge artiklen, har politikerne flere gange været medvirkende til at gøre sexarbejde til
Det paradoksale ved artiklen er, at skribenten, Steen Schapiro, Talsperson for
et socialt problem og løjet om dets omfang228. ”Politikerne har ønsket at bekræfte
seksualpolitisk Forum, først hævder, at Vigsø Bagges postulater ikke stemmer
deres egen forvrøvlede definition om, at sexarbejde er et socialt problem. Så man har
overens med virkeligheden, men blot er postulater, hvorefter han selv kommer med
fokuseret på alt det negative og endda opfundet en stor del af det selv.”229 I denne
en række påstande, der ikke verificeres via referencer. Man kan derfor hævde, at
forbindelse nævnes også Vigsø Bagge, der forsøger at udlægge virkeligheden
Schapiro ikke udgør et godt forbillede, for hvordan han selv mener, debatten bør
anderledes og ikke accepterer den, som den er. ”[...] politikere som Pernille Vigsø
føres. Ydermere hævder Schapiro, som var det en selvfølge, at de prostituerede ikke
Bagge, der bliver sure, når der bliver vist en anden virkelighed end den, de kan
kan
godkende.”230
genkende
offerliggørelsen,
hvorfor
han
mener,
at
de
stigmatiseres
uhensigtsmæssigt. Dette er et karakteristisk eksempel på, hvordan Schapiros
subjektive holdninger og fortolkning af virkeligheden fremstilles som værende
universelt gældende, idet der bruges passiv form, da han som agent udelades. Kun
sidst i artiklen bruges jeg-form, og foruden den indledende by-line i starten, er det
således kun her, det tydeliggøres, hvem der taler og mener noget om emnet. Det ses
således tydeligt, hvordan brugen af transitivitet henholdsvis er med til at fremhæve
eller skjule, hvem der står bag et givent udsagn. Modsat fremstillingen af Schapiros
egne holdninger som almen viden og selvfølgeligheder, er den stilistiske fremstilling
af S og SF. Når Vigsø Bagge benævnes, er det efterfulgt af ord som ’påstår’,
’propaganderer’ og ’postulat’, der angiver en grad af tilslutning, der er subjektiv og
som derfor ikke anses som troværdige fakta. Resultatet er, at Schapiro fremstår som
den, der kender virkeligheden.
I
artiklen
Prostitution:
Fordomme
om
sexarbejdere
Interdiskursivt går artiklen imod tidligere artikler, hvor de handlede prostituerede
fremstilles som ofre, og hvor der har været en tendens til at se prostitution og
menneskehandel som et stort og måske endda et stigende problem. Det er en ny
tendens at gå imod offerliggørelsen og problematisere omfanget og italesættelsen af
fænomenet. Schapiro giver Reden en del af skylden, for at myterne eksisterer, da de
selv har erkendt, at de har misinformeret og fejlindberettet antallet af sexarbejdere.
Det er altså både politikere og interesseorganisationer, der fremhæves som afgørende
led i skabelsen af myter. Ydermere ses der generelt for debatten i de udvalgte år en
kritik af de politiske tiltag. I denne artikel drejer det sig ikke primært om
226
Burlund & Stokholm: 12/07-2010, Information
Burlund & Stokholm: 12/07-2010, Information
Møller: 10/11-2010, Politiken
229
Møller: 10/11-2010, Politiken
230
Møller: 10/11-2010, Politiken
227
228
Aflivning af fordomme
71
72
bekæmpelsesmetoder, som førhen har været centralt, men derimod ses der kritisk på
skrækhistorier, og på den måde påvirke befolkningen og udøve politisk indflydelse i
politikernes italesættelse af emnet i forsøget på at fremme deres egne politiske
forhold til prostitutionsdebatten. Således ses det, hvordan de forhold, som
overbevisninger i forbindelse med et sexkøbsforbud. Det forhold, at der ses en
fremherskende teoretikere fremhæver, også skinner igennem i den offentlige debat,
tendens til at flere artikler behandler fænomenet på denne måde, kan vise en ny
hvor det radikalfeministiske perspektiv og sexarbejderperspektivet udgør to
diskurstype, hvor ideen om myten reproduceres. Her gøres således op med tidligere
modpoler, der løbende kommer til syne i løbet af 2010. Det bliver tydeligt, hvordan
diskurser og selvfølgeligheder, der ellers har domineret diskursordenen, hvor man
den sidstnævnte diskurstype skinner igennem i den udvalgte artikel, som eksempel på
ikke, på samme vis, satte spørgsmålstegn ved de postulater, der prægede debatten.
den nye moddiskurs, der vinder frem, selvom den gamle diskurs om offerliggørelse
stadig opretholdes, og fylder en del i debatten.
Sexarbejderperspektivet
De holdninger der kommer til udtryk i den ovennævnte artikel kan ses i forlængelse
4.3.3 Opsummering år 2011
af
Opholdstilladelse, udvisning eller fængselsstraf?
de
tidligere
omtalte
fremherskende
teoretikeres
holdninger
inden
for
sexarbejderperspektivet. Det er vigtigt at påpege, at en stor del af de samlede artikler
En del af debatten i år 2011 sætter, som i de tidligere år, fokus på, at handlede
i år 2010 indtager et radikalfeministisk perspektiv, hvor de prostituerede anses som
kvinder bør kunne få opholdstilladelse, hvis de angiver deres bagmænd. Dette går
ofre, der ikke selv har valgt deres skæbne, men det ses samtidig, hvordan
Enhedslisten og oppositionen dog imod i oktober, da de ikke mener, at det at vidne
sexarbejderperspektivet vinder frem i flere artikler og udgør en ny moddiskurs. De
skal være afgørende for en opholdstilladelse231,232. Foruden opholdstilladelse,
synspunkter, som fremgår i artiklen, er lig med de forhold, som Jo Doezema
diskuteres det også, hvorvidt de handlede skal idømmes fængselsstraf. Tidligere blev
fremhæver. Blandt andet hvordan diskursen om menneskehandel er fiktionspræget og
ofrene sendt direkte i fængsel, men i efteråret foreslås det, at kvinderne skal
dramatiseret, hvilket er med til at give en forvrænget opfattelse af fænomenet.
anbringes på krisecentre i stedet233. Artiklen Holdningen til ofre for menneskehandel
Endvidere sættes der i artiklen spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er belæg for de
får kritik hævder i forlængelse heraf, at der skal fokuseres mindre på kvindernes
udsagn, der præger debatten, hvilket Doezema også problematiserer. I artiklen
ulovligheder og mere på deres situation som handlede234. Det er ikke kun
problematiseres offerliggørelsen også, idet Shapiro forsøger at nedbryde den sort på
behandlingen af ofrene, der udsættes for kritik, men også lovgivningens virkning
hvide tilgang, som han synes har præget debatten hidtil. Denne problematik arbejder
sættes der spørgsmålstegn ved. Der ses en kritik af Justitsministeriets manglede
Laura Maria Agustin ligeledes med, idet hun påpeger, at der i forhold til prostitution
lovgivning om et sexkøbsforbud, da sexkøb ifølge artiklen bør sidestilles med
er mange nuancer på spil, og at man i stedet for at se de prostituerede som ofre, bør få
voldtægt235. I forbindelse med diskussionen af et sexkøbsforbud, problematiserer
dem i tale og derved kortlægge nogle fortællinger, som ligger uden for det ellers
flere artikler, at kunderne ikke tiltales for at have købt sex af handlede kvinder236.
stereotype billede af prostituerede. I artiklen lægger Shapiro vægt på, at der er
Ligesom i år 2010 sætter flere artikler, såsom Menneskehandel: 'Vi sender handlede
foregået et forbudsivrigt politisk spin. I den forbindelse ses spor af Weitzers antagelse
om, at prostitution af menneskehandlede er stærkt politiseret, i den forstand at
organisationer og politiske partier iscenesætter forhold på en forvrænget måde for at
fremme egne interesser. Moralske korstog er med andre ord med til at udbrede
73
231
Klingsey og Gaardmand: 27/10-2011, Information
Klingsey og Gaardmand: 26/10-2011, Information
233
Klingsey og Gaardmand: 27/10-2011, Information
234
Skjoldager: 20/12-2011, Politiken
235
Ukendt: 28/10-2011, Information
236
Klingsey og Gaardmand: 26/10-2011, Information
232
74
kvinder ud til: En uvis skæbne' spørgsmålstegn ved udsendelsesprocedurerne af de
klar til at sikre prostitueredes rettigheder247. Her nævnes det netop, at man skal
handlede kvinder, og fokuserer på de langsigtede konsekvenser for ofrene og deres
skelne mellem de kvinder, der er tvunget i prostitution, og de der har selv har valgt
familier
237,238
.
I
forbindelse
med
den
nye
handlingsplan
2011-2014
er
prostitution som levevej. Derudover skelnes der i artiklen Sexarbejde: Ny
opholdstilladelsen på 100 dage, hvor ligestillingsminister Lykke Friis taler for
prostitutionsrapport: Store forskelle mellem gade og klinik mellem gadeprostitution
planlagt hjemsendelse. Handlingsplanen kritiseres dog i artiklerne Debat: Giv dem
og klinikprostitution, hvor klinikken forsvares og fremhæves som et mere sikkert
opholdstilladelse239 og Ny indsats mod menneskehandel er næppe nok240, for ikke at
sted248. Det fremgår også i artiklen Portræt i tal. Prostitution i Danmark249. Som et
give ofrene længere opholdstilladelse. På baggrund af dette, ønskes der i artiklen Ofre
argument for prostitution hævdes det blandt andet i Kronik: Selvfølgelig kan kvinder
bliver ekstra klemt i Danmark, et bedre samarbejde mellem myndighederne i EU, for
købes, at det går imod kvindens rettighed ikke at måtte sælge sig selv, hvorfor man
241
ikke bør lovgive mod det250. Der argumenteres i den forbindelse imod den herskende
at hjælpe de handlede .
offerliggørelse, idet det fremgår, at prostitution kan være et alternativ til
”Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent” - Tragisk
udviklingsbistand og ligeledes fremtidens turistattraktion. Dette fokus gælder særligt
skæbne eller frit valg?
Moddiskursen i 2010 blomstrer videre i år 2011, da flere artikler fortsat går mod den
offerliggørelse, der før har præget diskursen. Her fremhæves det eksempelvis i
artiklen Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent, at nogle
kvinder selv ønsker at være prostituerede på grund af økonomiske årsager242,243. Det
fremgår også i kronikken Debat: Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik, at
en thailandsk pige foretrækker prostitution frem for andre erhverv244. I andre artikler
fremstilles
prostitution
ligeledes
som
et
godt
job,
hvilket
hjemmesiden
sexarbejderkarriere.dk vidner om. Dette åbner op for en debat om sexarbejde som et
245
i Thailand, da de unge kvinder eftersigende ser det som et ’rebelsk ungdomseventyr’,
da et arbejde som prostitueret er uden alfons og meget bedre end et i rismarken251.
Disse artikler viser en ny tendens, hvor der ønskes en nuanceret fremstilling af
prostitution og menneskehandel, hvor prostitution kan være et frit valg. Her er det
vigtigt at understrege, at moddiskursen overordnede drejer sig om prostitution og
ikke i lige så høj grad menneskehandel, selvom prostitution ofte er et led i
menneskehandel.
Sexarbejder eller sexslave? – Fokus på sproget i den offentlige debat
erhverv ligestillet med andre . En del af sexarbejderne rejser selv kritik af, at
Et vigtigt aspekt i diskursen om menneskehandel i 2011 er et nyt fokus på sproget.
prostituerede ofte fremstilles som et socialt problem, og påpeger i stedet vigtigheden
Det debatteres gennem flere artikler, om prostitution eksempelvis skal benævnes som
246
af at skabe bedre rettigheder for dem . Venstre ser også vigtigheden at
sexarbejde, omsorgsarbejde eller andet252. Her debatteres det, hvorvidt det er
implementere nogle rettigheder for de prostituerede i artiklen Sexarbejde: Venstre er
forsvarligt at kalde det ’sexarbejde’ som var det på linje med andre erhvervsmæssige
237
Richter: 27/06-2011, Information
Zepernick: 28/09-2011, Politiken
239
Plambech: 27/06-2011, Politiken
240
Ukendt:16/06-2011, Information
241
Bostrup: 06/02-2011, Politiken
242
Fuglsang: 15/05-2011, Politiken
243
Hansen: 28/05-2011, Ekstra Bladet
244
Spanger: 21/05-2011, Politiken
245
Olsen: 22/02-2011, Politiken
246
Møller: 25/07-2011, Politiken
238
247
Sperling og Kræn: 14/06-2011, Information
Sperling og Klingsey: 08/06-2011, Information
249
Ukendt: 08/06-2011, Information
250
Thorsen: 14/07-2011, Information
251
List: 04/06-2011, Politiken
252
Sperling: 09/07-2011, Information
248
75
76
job, når det ifølge flere debattører har store menneskelige omkostninger. Det påstås,
253
sexarbejde som erhverv. Dermed efterlyses der en ny tilgang til det omdiskuterede
at man ved at bruge ordet ’sexarbejde’ taler for at lovliggøre prostitution .
felt, der sætter spørgsmålstegn til den hidtidige herskende logik.
”Den moderne slave er i stigende grad en mand”
Offer for menneskehandel eller frivillig arbejdsmigrant? - Artiklens fokus
På trods af, at der stadig ses artikler med overskrifter, såsom Her blev sexslave
Udenlandske kvinder inden for prostitution er ikke bare 'ofre' (…). Med disse ord
og Solgt, købt og vansiret , hvor den
lægges der op til en debat om sexarbejde som erhverv. I artiklen møder vi den
handlede prostituerede er offer og udsat for en grusom behandling, ses det i 2011, at
thailandske pige Luu, som har valgt at sælge seksuelle ydelser på en massageklinik
trafficking og menneskehandel flere gange anvendes ved andet tvangsarbejde, som
frem for at have et job som kassedame eller rengøringsassistent. Det fremgår,
254
udnyttet af ti mænd , 19-årig i sexfængsel
255
256
rengøringsarbejde . I den forbindelse fremgår det i artiklen Menneskehandel: Den
hvordan dette ikke er enestående, da flere ser prostitution som et alternativ til
moderne slave er i stigende grad en mand¸ at ofrene for menneskehandel i stigende
ufaglært arbejde. Dårlige arbejdstider, manglende transportmuligheder, samt
grad er mænd, hvilket går mod de tidligere opfattelser af, at handlede udelukkende er
ensomhed i tidligere job er blandt de årsager, der fremhæves, når det forklares,
257
258
kvinder .
hvorfor nogle kvinder vælger at sælge seksuelle ydelser. I artiklen sættes der
Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i år 2011, følger nu en
spørgsmålstegn ved den logik, der kendetegner prostitutionsdebatten, nemlig at man
tekstnær analyse af den udvalgte artikel fra perioden.
enten er for eller imod. ”Sprogligt bliver det sat op som modsætninger mellem at
være 'prostitueret' eller 'sexarbejder' – at være 'offer for menneskeandel' eller
4.3.4 Analyse af artiklen ”Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik” fra
'frivillig arbejdsmigrant'”. Dette problematiseres, da det udelukker en nuanceret
2011
forståelse af den gråzone, som mange befinder sig i:”Men det er tvivlsomt, om denne
Valg af artikel
Artiklen ”Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik”259 er valgt ud, da den er et
udtryk for den moddiskurs, som slår rødder i 2010 og for alvor blomstrer videre i
2011. Her er dele af offerliggørelsen på tilbagetog til fordel for en mere nuanceret
tilgang til prostitutionsdebatten med et øget fokus på det frie valg. Det er dog vigtigt
at påpege, at offerrollen stadig fylder en stor del af debatten, men den nye
moddiskurs med fokus på frivillighed udfordrer denne. Artiklen er dermed med til at
skildre, hvordan kvinder inden for prostitution ikke bare er ofre, men kan have valgt
dualistiske logik kan indfange en forståelse af kvindernes komplekse og
modsætningsfyldte hverdag og deres modsætningsfyldte valg”. Der peges endvidere
på, at der er en modsætning mellem myndighedernes og de prostitueredes eget syn på
sexarbejde, og der rettes i den forbindelse kritik af, at myndighederne sjældent tager
højde for de prostitueredes egne ønsker og behov. Det konkluderes endeligt, at
kategorierne prostitueret og sexarbejder er mere flydende og komplekse end de bliver
fremstillet i den politiske og offentlige debat. Derfor opfordres der til, at man må se
på sociale relationer, arbejdsvilkår inden for ufaglært arbejde, økonomi og køn for at
opnå en samlet forståelse af de prostitueredes valg.
253
Farah og Langer: 25/06-2011, Information
254
Pedersen: 09/07-2011, Ekstra Bladet
255
Jespersen: 24/06-2011, Ekstra Bladet
256
Christiansen: 06/11-2011, Politiken
257
Ukendt: 19/12-2011, Information
258
Rodgers: 23/09-2011, Information
259
Spanger: 21/05-2011, Politiken - Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med
mindre andet er angivet og kan ses i bilag 7.
Tilvalg eller fravalg?
Det fremgår, at artiklen er baseret på forskning angående udenlandske prostituerede,
hvilket bevirker, at artiklen kan anses som forholdsvis troværdig af læseren. Allerede
i underrubrikken fremgår det, at ny forskning viser, at kvinder inden for prostitution
77
78
ikke bare er ofre. På den måde underbygges påstanden akademisk, og skribenten
Blandt andet fremhæves den stereotype fremstilling som problematisk i artiklen
Malene Spanger indtager en rolle som ekspert. I artiklen er ordene 'valg' og 'offer'
Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end at gøre rent260:
centrale. Det kan diskuteres, hvor frit et valg de omtalte står over for, da det nævnes,
”I den offentlige debat om prostitution bliver kvinderne tit opfattet som sexslaver
at flere af kvinderne skjuler deres liv som prostitueret over for familien. Idet der er et
eller sexarbejder. Med andre ord opfattes prostituerede ofte som stereotyper:
behov for at skjule ens sande arbejdsidentitet, kan det diskuteres, hvor frit et valg, der
Enten som ofre for menneskehandel eller som frie kvinder (…) begge perspektiver
ligger bag. Noget kunne tyde på, at de prostituerede skammer sig over deres arbejde,
er problematiske, fordi virkeligheden er meget mere nuanceret, og fordi de
hvilket indikerer, at der ikke udelukkende er tale om et frit valg, for hvem ville vælge
prostituerede ikke opfatter sig selv som hverken sexslaver eller sexarbejdere”.
noget, som de skammede sig over, hvis de havde andre muligheder? Det beskrives
Det fremhæves her, hvordan det ikke kun handler om seksuelle ydelser og økonomi,
endda, hvordan mange af kvinderne ikke selv betragter sig som sexarbejdere eller
men også om, at sociale og følelsesmæssige relationer spiller en væsentlig rolle; ”
omtaler prostitution som lønarbejde, hvilket indikerer en form for benægtelse.
Det perspektiv får man ikke med, hvis det kun er et spørgsmål om frivillighed eller
Ydermere fremgår det i citatet ”Luu har bevidst fravalgt jobbet som kassedame eller
tvang”261.
rengøringsassistent”, at der er tale om et fravalg, men det kan diskuteres, hvor meget
frihed, der er forbundet med et fravalg frem for et aktivt tilvalg. Det fremhæves, som
tidligere nævnt, at valget af prostitution skyldes fravalget af andre erhverv med
dårligere arbejdstider, transportmuligheder og ensomhed.
I artiklen Hvad er meningen?262 interviewes Susanne Møller, talskvinde for
sexarbejdernes nye kampagneside sexarbejderkarriere.dk. Hun fremhæver i
overensstemmelse med Marlene Spanger, at der er brug for at nuancere
prostitutionsdebatten, da den konstant negative omtale der, ifølge hende, er
Den dualistiske logik – en verden i sort og hvidt
kendetegnet ved området, er stigmatiserende for de prostituerede: ”Formålet er at
Det fremgår, hvordan der er en tendens til at se firkantet på forholdene, og der
nuancere debatten, fordi alt, hvad der bliver skrevet om sexarbejde, er negativt.
efterlyses en mere nuanceret og flydende tilgang til feltet. Herved lægges der op til, at
(…)263 I stedet fremhæver Møller, at der også kan være positive sider ved et liv som
man må tage de mange modsætningsfyldte forhold i betragtning for ikke at være med
prostitueret: ”Prostitution kan være et rigtig godt fuldtidsjob”264. Artikler af denne
til at frembringe en stereotyp opfattelse af, hvad det vil sige at være prostitueret. Man
slags gør det tydeligt, at prostitutionsdebatten ikke kun bærer præg af en
kan dog stille sig kritisk over for, hvorvidt artiklen er med til at nuancere debatten
offerliggørelse, men i stigende grad udfordres på at være mere nuanceret og åben
eller blot selv er med til at reproducere den stereotype forståelsesramme – blot via
over for de mange modsætningsfyldte forhold, der kendetegner området.
nye kategorier. Selvom der lægges op til, at prostitution kan ses som et frit valg, ses
det ved nærmere gennemgang, at der snarere er tale om et fravalg af andre erhverv
end et egentligt tilvalg. Paradoksalt nok spøger den offerliggørelse, som forsøges at
bekæmpes, derfor stadig i kulissen, men fokus er stadig primært at vise, hvordan
prostitution ikke altid er tvungen.
Sexarbejderperspektivet
Det ses, hvordan Laura Maria Agustins mål om at nuancere debatten også har vundet
indpas i den offentlige debat, da flere prostituerede kommer på banen i debatten og
260
Det er ikke enestående for den omtalte artikel, at der tegnes et andet billede af de
prostituerede end som ofre. I år 2011 ses denne tendens i en række andre artikler.
79
Fuglsang: 16/05-2011, Politiken
Fuglsang: 16/05-2011, Politiken
Mayland Olsen: 22/02-2011, Politiken
263
Mayland Olsen: 22/02-2011, Politiken
264
Mayland Olsen: 22/02-2011, Politiken
261
262
80
selv får lov til at italesætte deres liv som sexarbejdere, jævnfør historien om Luu.
4.4 Den sociale praksis – Diskurs som konstrueret og konstruerende
Ifølge Susanne Møller, kan sexarbejde være et ønskværdigt arbejde med
I det sidste led i analysen ses der nærmere på den sociale praksis, hvor det dialektiske
ligeværdighed og respekt, hvilket er i tråd med, hvad Kempadoo pointerer, idet hun
perspektiv på diskursen som henholdsvis konstrueret af og konstruerende for
argumenterer for, at nogle prostituerede ser deres arbejde som en ærlig levevej.
omverdenen bliver centralt. I dette afsnit ses der derfor nærmere på den
Modsat de tidligere perioder er det i stigende grad sexarbejderperspektivet, der spiller
vekselvirkning,
en væsentlig rolle og præger debatten, men det radikalfeministiske synspunkt er
samfundsstrukturerne. Med andre ord belyses det, hvordan strukturerne har været
stadig herskende.
med til at forme diskursen, men også omvendt, hvordan diskursen har været med til
der
finder
sted
mellem
de
herskende
diskurser
og
at forme eller omforme de sociale strukturer. Det skal her påpeges, at formålet er at
Overordnet kan det siges, at offerliggørelsen har spillet en væsentlig rolle i samtlige
kortlægge
af de år, som har været genstand for diskursanalysen, men der har inden for hvert år
omkringliggende samfundsstrukturer, men der er ikke tale om en søgning efter
været et skiftende fokus. I 2002 var fokusset primært på kunderne, hvilket i 2003 i
kausale forklaringer. Derfor vil dette afsnit være mere diskuterende end de andre
højere grad var flyttet til bagmændene. Debatten i 2006 var præget af estimater i
niveauer i analysen, da vi ikke kan hævde en direkte forbindelse mellem diskursen og
forhold til omfanget af problematikken. I 2007 flyttes fokus til selve de
de sociale strukturer. I stedet reflekteres der over, hvordan diskursen kan have
menneskehandlede. I 2010 udfordres debatten, idet ord som myter, opspind og
konsekvenser for både politisk handlen såvel som interesseorganisationers fokus og
postulater begynder at præge debatten. I 2011opstår en moddiskurs, der udfordrer
omvendt. De politiske handlingsplaner kan give et billede af, hvilke ændringer, der er
offerliggørelsen, idet det frie valg begynder at præge debatten. Overordnede set var
sket på den politiske scene i forhold til menneskehandel og prostitutionsområdet.
det radikalfeministiske perspektiv overskyggende i debatten i de første fire år, hvilket
Med udviklingen for øje, ses der nærmere på, hvordan fænomenet menneskehandel er
i 2010 0g 2011 bliver udfordret af sexarbejderperspektivet.
blevet omtalt, hvordan dets omfang er blevet beskrevet, samt hvilken indsats, der har
nogle
overordnede
sammenhænge
mellem
diskursen
og
de
været i forhold til bekæmpelsen af menneskehandel i handlingsplanerne fra 2002,
Efter at have kortlagt og analyseret de tendenser, der gør sig gældende i diskursen om
2007 og 2011. Udviklingen ses i sammenhæng med de diskursive tendenser, som vi
menneskehandel i perioden 2002 til 2012 og set nærmere på de udvalgte artikler i den
tidligere har analyseret os frem til for at undersøge den sociale praksis.
tekstnære analyse, henledes opmærksomheden på følgende afsnit om den sociale
praksis. Her er der ikke tale om en gennemgang af hvert år som hidtil, men i stedet
har vi begrænset os til de forhold, som vi finder mest interessante i forhold til
dialektikken mellem diskursen og de sociale strukturer.
4.4.1 Fra kvindehandel til menneskehandel - Hvordan omtales fænomenet?
Der ses en forskel på, hvordan fænomenet menneskehandel er blevet omtalt af
myndighederne gennem tiden. Den første rapport, som udkom i december 2002,
gældende fra 2003-2006, blev kaldt ”Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af
kvindehandel”265. Her ses et klart fokus på kvinderne, hvilket netop også afspejler sig
i periodens tidligere bearbejdede artikler. Tendensen til at bruge ordet’
kvindehandel’frem for ’menneskehandel’ kan også ses kvantitativt jævnfør bilag 1.
265
81
Handlingsplan 2002
82
Netop i 2002 var diskursen præget af en opfattelse af kvinden som offer. Dette kom
steder i verden er anderledes272. Det kan dog indvendes, at menneskehandel altid har
også til udtryk i analysen af artiklen ”Kampagne mod kvindehandel”266fra samme år.
fundet sted, men blot ikke er blevet italesat i tidligere perioder. Dette synspunkt
Dog blev dette synspunkt ændret i den efterfølgende rapport i 2007, hvor titlen hed
understøttes blandt andet af den hvide slavehandel, som foregik i Danmark i 1870-
267
”Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker” . Her fastholdes det dog
1925, hvor kvinder angiveligt blev handlet til og fra Danmark273. Det anslås, at der i
i selve rapporten, at der fortsat er størst fokus på kvinderne, da de udgør den største
2002 var ca. 6000 prostituerede i Danmark, hvoraf ca. 2000 var udenlandske.
gruppe af ofre, men samtidig omfatter handlingsplanen nu også børn268. Yderligere
Endvidere påpeges det, at andelen af udenlandske kvinder fra 3. Verdenslande og
anses menneskehandel i handlingsplanerne fra år 2003-2006 og 2007-2010
Østeuropa, på det danske prostitutionsmarked de sidste 10 år, er mere end tidoblet.
udelukkende i sammenhæng med prostitution, hvor det i den seneste handlingsplan
Omfanget af kvinder, der er handlet til Danmark, kan derimod ikke umiddelbart
fra 2011 også gælder anden form for tvangsarbejde. Netop forbindelsen mellem disse
fastslås, men det ses angiveligt i sammenhæng med antallet af prostituerede274. Der
to fænomener afspejler sig også i diskursen i år 2006, hvor tendensen til at forbinde
argumenteres i denne forbindelse for, at det er svært at nå frem til eksakte tal, da
og opfatte de to ting som værende uadskillelige, prægede mediebilledet betydeligt.
handel med mennesker og rufferi er strafbart, og de involverede derfor forsøger at
Eksempelvis som påvist i den analyserede artikel fra 2006; ”Debat: Prostitution og
holde aktiviteterne skjult fra myndighederne. Mørketallet angående sådanne sager
269
kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” .
kan derfor være betydeligt, og der er, ifølge rapporten, grund til at tro, at
I handlingsrapporten fra 2011 bliver det endvidere nævnt, at ofrenes køn og alder
varierer, hvormed der åbnes op for, at mænd også kan være ofre for
menneskehandels omfang vil stige i de næste år275. Dette er svarende til, hvad der
fremgår af artiklerne i år 2002, hvor det tilmed beskrives, at problemet er stigende.
menneskehandel270. I dette år ses der tilmed et aspekt af frivillighed, idet det hævdes,
I 2007 anslås det, at der befinder sig ca. 4700 prostituerede i Danmark, hvoraf ca.
at nogle af de handlede kvinder kan færdes frit og på forhånd har vidst, at de skulle
halvdelen af disse er udenlandske. I rapporten findes der, ligesom i den tidligere
prostituere sig. Denne tendens ses også i den udvalgte artikel i 2011”Karrierevalg.
rapport, ikke et skøn over, hvor mange af de udenlandske kvinder, der er ofre for
271
Hellere massageklinik end fabrik” . Her kan det dog diskuteres, hvorvidt de
kvindehandel. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at det kan være svært at
prostituerede reelt har et valg, da det samtidig påpeges, at beslutningen om at
skelne mellem, hvem af de udenlandske prostituerede, der er handlede eller ej276. Dog
prostituere sig kan skyldes manglende ressourcer og dårlige alternativer.
lægges der i flere artikler op til, at udenlandske prostituerede ofte er handlede277.
Selvom det fremgår i handlingsrapporterne, at der ikke er et overblik over antal
4.4.2 Problemets omfang
I den første handlingsplan fra 2002 fremlægges det, at kvindehandel i Danmark er et
relativt nyt fænomen, især når det gælder kvinder fra Østeuropa, hvorimod det andre
handlede til prostitution, hævder artiklerne med mængdeord, hvordan det hænger
sammen. Dette punkt ses der desuden nærmere på i diskussionen.
266
272
267
273
Bondesen: 03/12-2002, Politiken
Handlingsplan 2007
268
Handlingsplan 2007: 4
269
Riis-Jørgensen: 14/05-2006, Politiken
270
Handlingsplan 2011: 1-3
271
Spanger: 21/05-2011, Politiken
Handlingsplan 2002: 7
Madsen 2008
274
Handlingsplan 2002: 8
275
Handlingsplan 2002: 9
276
Handlingsplan 2007: 6-9
277
Ukendt: 02/03-2007, Politiken
83
84
I den seneste rapport fra 2011 gives der ikke på samme måde skøn angående
almene befolkning284. Det kan diskuteres om oprettelsen af Center mod
omfanget af prostituerede, som der kunne ses i tidligere rapporter. Til gengæld
Menneskehandel skyldes den massive kritik i medierne af måden menneskehandel
henvises der til de ofre for menneskehandel, som er blevet identificeret og opgjort af
bliver bekæmpet på, samt måden ofrene behandles, og endvidere om det skyldes det
278
CMM. Her er 95 handlede identificeret fra 2007-2010 . Ifølge SFI's
279
rapport, som
280
massive fokus, der ses på menneskehandel i 2006-2007, hvor antallet af artikler med
udkom år 2011, var der omkring 3.200 prostituerede i Danmark sidste år .
søgeordene ’menneskehandel’ og ’kvindehandel’ i disse år er markant større end
Overordnet fremlægges det i samtlige handlingsplaner, at menneskehandel er et
årene før285. Dette forhold kan tænkes at have haft betydning for, at Regeringen har
stigende problem på trods af, at det benævnes i handlingsplanerne at antallet af
valgt at bruge flere ressourcer på dette område, og derfor har valgt at nedsætte
prostituerede er faldende fra 2002 til 2007. Inddrages tallene fra SFI rapporten er
centeret. Det fremgår yderligere i handlingsplanen fra 2011, at der siden den første
antallet af prostituerede stadig dalende frem 2011. Tallene om de prostituerede kan
handlingsplan i 2002 er sket en øgning i antallet af aktører på området, herunder
være dalende, selvom menneskehandel som fænomen er stigende, hvorfor der ikke
stiftelsen af forskellige NGO'er286, hvilket også muligvis kan ses i sammenhæng med
nødvendigvis er tale om fejlangivelser. En forklaring på udsagnet kan være, at
det øgede fokus på fænomenet i medierne.
antallet af menneskehandlede er ukendt på grund af de førnævnte mørketal.
I alle handlingsplaner snakkes der om bekæmpelse, men der fokuseres også i høj grad
4.4.3 Midler til bekæmpelsen af menneskehandel
på hjemsendelsen af ofrene for menneskehandel. Ophold i Danmark inden
Et fundamentalt aspekt ved samtlige handlingsplaner er, hvordan menneskehandel
hjemsendelsen ændres fra 24 timer til 15 dage i 2002287. Endvidere udvides
søges bekæmpet. Der ses en generel stigning af midlerne til bekæmpelsen af
refleksionsperioden i år 2007 til 30 dage med mulighed for en forlængelse i op til 100
menneskehandel gennem årene. I handlingsplanen 2003-2006 afsættes 40 millioner
dage, hvis de involverede samarbejder med myndighederne og giver oplysninger om
kroner til indsatsen mod kvindehandel281. I den efterfølgende handlingsplan fra 2007,
bagmændene288. Også i den forbindelse er det interessant at se på det dialektiske
282
er der frem til 2010 sat 70 millioner kroner af , og i 2011 afsættes der hele 85,6
forhold mellem mediediskursen og den sociale praksis, da der gennem de tre perioder
millioner frem til 2014283. Det vil sige, at der er sket mere end en fordobling af
har været en kritik af refleksionsperiodens længde. Et eksempel på, hvordan man kan
midlerne. Udover en stigning af de økonomiske ressourcer, ses der også en
diskutere mediediskursens betydning for den sociale praksis er ved den
opprioritering af bekæmpelsen af menneskehandel på andre fronter. I efteråret 2007
omdiskuterede Rose-sag, hvor Rose fik asyl, hvilket kan ses i sammenhæng med den
nedsættes Center Mod Menneskehandel, der har til hensigt at skabe viden og
betydelige mediedækning, sagen fik og den massive kritik af myndighedernes
koordination af samarbejdet mellem sociale organisationer og myndighederne.
handlen.
Derudover er formålet at opsamle og formidle viden om menneskehandel til den
I
artiklen
Prostitution:
Menneskehandlet
kvinde
må
blive
i
289
Danmark italesættes det, at dækningen af sagen har påvirket udfaldet af denne.
Både på grund af den store opmærksomhed, men ligeledes, fordi den store omtale har
278
Handlingsplan 2011: 3. OBS: Af bilag 2, som er handlingsplanens reference, fremgår dog et lidt
højere tal, hvilket skaber en uoverensstemmelse.
279
SFI er Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, der hører til under Socialministeriet (SFI)
280
Ukendt, 08/06-2011, Information
281
Handlingsplan 2002: 5
282
Handlingsplan 2007: 3
283
Handlingsplan 2011: 4
85
284
Centermodmenneskehande1 a
Bilag 1
286
Handlingsplanen 2011: 24
287
Brun: 08/12-2003, Information
288
Handlingsplan 2002: 4, Handlingsplan 2007: 4-7
289
Funch Christensen: 01/07-2007, Politiken
285
86
gjort det farligere for Rose at vende tilbage til Nigeria. Det kan diskuteres, om
ændringer og tiltag, som har fundet sted politisk, kan diskuteres. Ser man på
diskursen har haft betydning for og påvirket de sociale strukturer, idet sagen efter de
ovenstående betragtninger ud fra Faircloughs kritiske diskursteori, kan de være
mange skriverier i medierne får medhold i Flygtningenævnet, hvilket til
udtryk for, hvordan diskursen bidrager til en konstituering af sociale strukturer, men
290
sammenligning kun er sket én gang før i lignende sager .
samtidig også hvordan disse direkte eller indirekte former diskursen. Der skal tages
Som det fremgår, er der sket en del politiske tiltag og lovændringer i forbindelse med
menneskehandel, og det er i denne forbindelse interessant at diskutere, hvilken rolle
diskursen har haft herfor. Det er tankevækkende, at der sættes fokus på
højde for, at politikerne også selv har interesser og optræder i medierne for at fremme
disse. Derfor kan det hævdes, at politikerne ikke kun påvirkes at mediernes og
diskursens magt, men også selv forsøger at forme den.
menneskehandel i aviserne fra år 2000291, og at der efterfølgende udarbejdes
Udover de ovennævnte politiske tiltag kan det også diskuteres, om organisationer har
handlingsplaner til bekæmpelse af fænomenet. Det kan diskuteres, hvorvidt
fået mere fokus i medierne og at nye organisationer mod menneskehandel er kommet
handlingsplanerne opstår grundet det fokus, der etableres i artiklerne og dermed også
til grundet diskursen.
hos befolkningen. Omvendt omhandler en række artikler Regeringens nye
handlingsplan, og derfor kan denne ligeledes ligge til grund for det øgede fokus i
mediebilledet. I sidste ende er der sandsynligvis tale om en vekselvirkning mellem de
politiske initiativer og mediebilledet, hvilket blot understreger den dialektik, som
Fairclough fremhæver.
bekæmpelsen. Blandt andet kritiseres behandlingen af ofrene gennem alle perioder,
også selvom der er sket ændringer til fordel for ofrene. Både da ofrenes
refleksionsperiode var på 24 timer, men også senere, hvor der var mulighed for hele
100 dage, blev hjemsendelsen stadig kritiseret. Det kan på baggrund heraf diskuteres,
hvorvidt det massive kritiske fokus på behandlingen af ofrene og kritikken af
Regeringens indsats har præget diskursen, og derved har haft betydning for, at
Regeringen gentagende gange har lavet nye tiltag til fordel for ofrene. Det er tiltag,
som kan ses i form af flere afsatte midler til bekæmpelsen af menneskehandel, men
også ved, at der rent lovgivningsmæssigt er taget en anden paragraf i brug angående
idømmelsen af bagmændene og endvidere ved en forhøjelse af refleksionsperioden.
Hvorvidt diskursen er direkte årsag til disse konstante samfundsstrukturelle
291
Ligesom der er sket en udvikling på den politiske scene, er der, som tidligere nævnt,
også sket forandringer på organisationsniveau. I det følgende ses der nærmere på,
hvordan synet på prostitution og menneskehandel har ændret sig inden for dette felt,
idet Reden, Sexarbejdernes interesseorganisation samt 8. marts-initiativets visioner
Det er tilmed interessant, at der gennem de udvalgte ti år ses en konstant kritik af
290
4.4.4 Organisationer – Reden, SIO og 8. marts-initiativet
Funch Christensen: 01/07-2007, Politiken
Bilag 1
og holdninger belyses i sammenhæng med den diskursive udvikling.
Reden har siden 1983 været en af de etablerede interesseorganisationer, der arbejder
for at bekæmpe sexkøb. Med visionen om et Danmark uden kvindehandel kæmper
Reden for et forbud mod køb af prostitution eller seksuelle ydelser, da de mener, at et
forbud kan være med til at bekæmpe menneskehandel. Deres grundlæggende
holdning i forhold til køb af sex er, at det er vold mod kvinder med langsigtede
skadelige konsekvenser292. En anden væsentlig del af Redens interesser er at sikre, at
bagmænd retsforfølges og fængsles. Derfor ønsker de flere ressourcer til en øget
politiindsats over for de bagmænd, der står bag kvindehandel. En tredje mærkesag for
Reden er, at ofre for menneskehandel skal have mulighed for en opholdstilladelse og
et arbejde i Danmark. Endeligt understreger de vigtigheden af et internationalt
samarbejde. På Reden Internationals hjemmeside fremgår det blandt andet, at de ikke
292
87
Reden international a
88
tror på prostitution som et frit valg. Der fremhæves ti myter om prostitution,
293
fortællinger om kvinders grusomme skæbner og et fokus på at kriminalisere kunderne
herunder; ”Prostitution er kvindens frie valg” , hvor Reden fremhæver, at kunderne
og bagmændene, går SIO i den anden retning, idet de vil nuancere debatten med
ikke kan vide, om den prostituerede arbejder af egen fri vilje eller er tvunget ud i
påstanden om, at sexarbejde kan være et godt job.
prostitution. Reden uddyber, at det ikke kan accepteres, at vi i Danmark har det
kvindesyn, at kvinden er en vare, der kan købes, og heraf fremgår det, at Reden
tilhører den radikalfeministiske fløj.
Omtrent samtidig med oprettelsen af SIO gik 29 frivillige organisationer, sociale
institutioner og politiske bevægelser sammen i håb om at få en ny prostitutionspolitik
indført i Danmark. Sammenslutningen kaldes 8. marts-initiativet med visionen om at
Sexarbejdernes egen interesseorganisation SIO står i modsætning til Reden. Som det
få indført en ny dansk model, som udover at bestå af sociale tilbud, der skal støtte
ses i den tekstnære analyse, er der i 2011 en tendens til, at sexarbejderne selv kommer
mennesker i at komme ud af prostitution, også indeholder et ønske om et
på banen og taler for køb af sex, og de stereotype billeder udfordres. Ser man på de
sexkøbsforbud i Danmark296.Samarbejdet opstod i 2008 i takt med SIO’s tilblivelse,
samfundsmæssige strukturer, er det interessant, at SIO opstod i 2008 efter
og det kan diskuteres, hvorvidt 8. marts-initiativet er blevet til på baggrund af det
mediedækning af menneskehandel i form af prostitution med den primære
massive fokus på menneskehandel med kvinden som offer og som modpol til SIO,
offerliggørelse som diskurs. SIO’s hensigt var at nuancere debatten og undgå
som taler for sexarbejde. Initiativet har netop fokus på at opnå ligestilling i
forestillinger om, at sexarbejdere er svage, selvdestruktive og psykisk ødelagte
samfundet, og man er af den overbevisning, at sexkøb arbejder imod dette.
mennesker, som Reden fremlægger det. Med princippet ”Intet om os- uden os294”
lægges der op til, at sexarbejderne selv skal høres, da de er eksperter i deres eget liv.
Derfor er holdningen, at de bør involveres aktivt, både i debatter, forskning og
beslutningsprocesser. På trods af målet om at aflive de mange fordomme om de
prostituerede, ønsker SIO ikke at bagatellisere de prostituerede, der lever under
problematiske forhold og at lukke øjnene for ofre for trafficking. Men denne
skyggeside af prostitution er, ifølge SIO, ikke en del af sexarbejde, for ved sexarbejde
er der tale om frit valg af erhverv og ikke tvang295. Man kan med andre ord derfor
både tale for frivilligt sexarbejde og samtidig være imod menneskehandel. I den
forbindelse kan det diskuteres, om billedet bør fremstilles mere komplekst og
nuanceret. Jævnfør Thompson, som påpeger, at en bevægelse kan vinde mediernes
opmærksomhed ved at fremstille deres interesser som en kamp mellem godt og ondt,
kan man hævde, at Reden og SIO står som modpoler i denne kamp og hver for sig er
Der er ingen tvivl om, at både Reden, SIO og 8. marts-initiativet har et ønske om at
præge diskurserne for at få deres interesser ført igennem. Dette gælder både den
almene befolkning, men også på politisk plan. Det er interessant at reflektere over
organisationernes magt, ved at se på, hvor ofte de kommer til orde i medierne. Ved en
hurtig undersøgelse ses det, at Reden optræder flere gange i diskursen om
menneskehandel, og tit opstilles de på et ekspertniveau, selvom det kan hævdes, at
deres organisation er baseret mere på holdninger end forskning297,298. Redens
gennemgående kritik af behandlingen af ofrene for menneskehandel samt deres ønske
om et sexkøbsforbud i medierne kan ses over for Regeringens tiltag, hvor der, som
nævnt, ses en stigning af midler. I år 2008, hvor SIO opstår, fylder Reden og SIO
overordnet en lige stor del af debatten, hvor Reden dog fylder en lille smule mere. I
2011 er det dog bemærkelsesværdigt, at SIO fylder cirka dobbelt så meget i debatten
en del af to modstående diskurser. Hvor Reden tager del i offerliggørelsen med
293
296
294
297
Reden international b
SIO a
295
SIO a
8. marts-initiativet
Gylling Trier: 05/12-2003, Politiken
298
Brun: 14/01-2003, Information
89
90
som Reden. Dette vidner om, at SIO som modpol til Reden har fået en del magt i
299
5.'DISKUSSION'
medierne .
Gennem undersøgelsen af diskursen om menneskehandel er der en række forhold,
Derfor kan det ud fra det dialektiske forhold i Faircloughs kritiske diskursteori
som har vækket vores interesse og åbnet op for nogle spørgsmål. I dette afsnit vender
hævdes, at organisationer har magt og kan påvirke diskurserne, hvilket kan føre til
vi derfor tilbage til disse og diskuterer nogle af de iøjefaldende forhold, som vi
ændringer i samfundsstrukturerne. Dertil er det netop interessant, at SIO opstår som
ønsker at reflektere nærmere over. Gennemgående i diskursen har der været en
modpol med et ønske om bedre rettigheder og en nuancering af debatten, som kan ses
tendens til at sammenkæde menneskehandel og prostitution, og derfor vil vi starte
ud fra vekselvirkningen mellem de sociale strukturer og italesættelsen af fænomenet.
med at diskutere, hvorvidt der kan være bagvedliggende interesser ved denne
fremstilling. Endvidere har der i artiklerne været en tendens til at påpege, hvordan
Idet alle tre niveauer i Faircloughs tredimensionelle analysemodel nu er bearbejdet,
rettes fokus i næste afsnit mod diskussionen.
man ikke kan præcisere antallet af handlede, men på trods af dette ses der alligevel
forsøg, hvor man via mængdeord tegner et billede af omfanget. Derfor ønsker vi at
diskutere, hvilke konsekvenser det kan have, at skøn præger debatten. Til sidst vil vi,
med udgangspunkt i diskursens udvikling i de seneste ti år diskutere, hvilke tendenser
der fremover kan præge diskursen.
5.1 Interesserne bag sammenkædningen af menneskehandel og
prostitution
Gennem størstedelen af artiklerne ses der en sammenkædning af prostitution og
menneskehandel. Eksempelvis argumenteres der flere gange for, at prostitution skal
forbydes for derved at komme menneskehandel til livs. Der ses også henvisninger til,
at sexkunden skal kriminaliseres som i den svenske model for at bekæmpe
menneskehandel. Ved at bruge et sexkøbsforbud som en løsning på menneskehandelproblematikken sættes disse fænomener i stærk relation, der synes uløseligt
forbundne. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt sammenkædningen er en måde at
fremme et sexkøbsforbud på, da debatten sættes i et perspektiv, hvor der ikke skelnes
mellem frivillighed og tvang. Dette kan skyldes, at flere antageligt har en stærkere
holdning mod menneskehandel end mod prostitution, og det kan derfor være lettere at
opnå tilslutning til et sexkøbsforbud ved at kæde det sammen med menneskehandel.
Sammenkædningen af de to fænomener kan yderligere ses i sammenhæng med
Cohens symboliseringsproces, hvor prostitution som fænomen bliver løsrevet fra
299
Ved en søgning på Infomedia ud fra samtlige aviser ses der ved søgningen Reden +
kvindehandel i år 2008 291 artikler og i 2011 77artikler. Derimod ses der ved en søgning på
Sexarbejdernes interesseorganisation og kvindehandel i 2008 233 artikler og i 2011 181 artikler.
tidligere konnotationer og i stedet kædes sammen med negative reaktioner i forhold
91
92
til menneskehandel. Hvor det tidligere nærmere har været et spørgsmål om at være
kvinder, der bliver handlet til prostitution fuldstændig som slaver i gamle dage”302.
for eller imod sexkøb, er det i dag vanskeligt at komme udenom ens moral i forhold
Man kan stille spørgsmålstegn ved udsagnet om det store antal, hvor Kjær fremsætter
til menneskehandel. Diskursen har været at sammenkæde fænomenerne, og det kan
det som værende fakta, men uden belæg herfor. Endvidere anslås det i artiklen Debat:
diskuteres, om der er bagvedliggende interesser i at italesætte fænomenerne på denne
Prostitution: Nul tolerance i kampen mod international kvindehandel, at der ifølge
måde, eller om det skyldes, at de to fænomener rent faktuelt har noget med hinanden
politiet er mellem 2000 og 2500 udenlandske prostituerede kvinder i Danmark, og at
at gøre. Når alt kommer til alt bliver størstedelen af de handlede kvinder handlet til
”... det er nærliggende at tænke, at stort set samtlige udenlandske kvinder i
300
prostitution har været udsat for menneskehandel.”303 Her ses der en sammenkædning
netop prostitution .
I sammenkædningen af menneskehandel og prostitution er Thompsons begreb om
diskursive formationer interessant at diskutere, da det netop omhandler, at
usammenhængende begreber sættes sammen og skaber frygt, selvom de ikke
nødvendigvis er sammenhængende. I dette tilfælde gøres prostitution til noget
frygtfuldt
i
dets
relation
til
menneskehandel.
Sammenhængen
mellem
menneskehandel og prostitution ses også udviklet gennem de sidste ti år, da
menneskehandel sidst i perioden også dækker over andre former for tvangsarbejde.
Dog kan man argumentere for, at det stadig er prostitution og kvindehandel, der
umiddelbart forbindes med menneskehandel, da det historisk set er blevet italesat
som en selvfølgelighed. Ordet ’kvindehandel’ stiger voldsomt frem til 2006,
hvorefter ordet ’menneskehandel’ igen tager over, men man kan diskutere, hvorvidt
diskursen om kvindehandel stadig ligger som en forudindtaget forståelse af feltet301.
af fænomenerne menneskehandel og udenlandske prostituerede. Afslutningsvis
beskrives det i artiklen Ny handlingsplan mod kvindehandel, at ”Rigspolitiet skønner,
at halvdelen af de godt 5.000 prostituerede i Danmark er udenlandske kvinder.
Mange af disse menes at være ofre for kvindehandel.”304 Det fremgår dog ikke,
hvilket belæg Rigspolitiet har for at mene dette. Ydermere bruges der vendinger som
'det kan tænkes' efterfulgt af et forsøg på at angive, hvor mange der er handlede.
Antallet omtales som mange, stort set samtlige, en stor del, og stort antal. Der er en
uoverensstemmelse mellem, at artiklerne ofte først påpeger, at der ikke kan gives
andet end skøn, men derefter bruger disse ord, som indirekte alligevel danner et
billede af omfanget, der peger på, at det er et stort problem. På den måde udtrykker
artiklerne implicit deres fortolkning og forforståelse af fænomenets omfang, og de er
dermed medvirkende til, at give læseren opfattelsen af, at der er tale om et stort
problem, selvom de tilsyneladende ikke er i besiddelse af nogen troværdige tal.
5.2 Konsekvenserne af mediernes diskursive fremstilling
Manglen på tal og viden på området kan lede til, at der opstår en diskurs, hvor skøn
Man kan ud fra Regeringens handlingsplaner fra 2002, 2007 og 2011 se, hvordan de
og holdninger præger debatten i stedet for fakta, hvilket kan give et misvisende
givne tal om danske prostituerede er faldende. Sammenfattende italesættes der i alle
billede af fænomenets omfang og kan måske endda lede til moralsk panik. Dog er det
tre handlingsplaner, at man ikke kan give et tal på, hvor mange prostituerede, der er
vanskeligt at vurdere, hvornår eller om der har været tale om moralsk panik i
ofre for menneskehandel, men alligevel ses problemet som stigende. Der kan
forbindelse med menneskehandel, da mange faktorer er nødvendige at inddrage og
endvidere ses et paradoks i mediebilledet, idet der ses forsøg på at anslå antallet af
undersøge i en sådan vurdering. Derfor må der mere forskning på området, før en
handlede, på trods af, at man ligeledes her selv hævder, at dette ikke er muligt. I
sådan vurdering kan tages.
artiklen Fakta om prostitution fremgår følgende: ”Der er jo desværre et stort antal
302
300
301
Kjær: 28/10-2003, Ekstra Bladet
Bødskov & Brosbøl: 30/04-2006, Politiken
304
Ukendt: 02/03-2007, Politiken
303
Bilag 2
Bilag 1
93
94
Ikke desto mindre kan man stille sig kritisk overfor, hvad problemet er i forhold til
5.3 Den fremtidige diskurs – hvilke tendenser vil præge mediebilledet
eksempelvis at overdrive omfanget af menneskehandel, for tjener det ikke en god
fremover?
sag? Er ét tilfælde ikke ét for meget, og ville det ikke være mere problematisk, hvis
der var for lidt fokus på menneskehandel og omfanget blev underdrevet og
bagatelliseret? Netop fordi menneskehandel er så ømtåleligt et emne, er det svært at
være kritisk over for fremstillingen. Men ikke desto mindre er det problematisk, hvis
Vi har nu behandlet diskursen om menneskehandel fra 2002 til 2012, og i disse ti år
er der sket en klar udvikling. Til at starte med var der et stærkt radikalfeministisk
fokus med en offerliggørelse af de handlede, hvor det fremgik, at der i forbindelse
med menneskehandel var tale om prostituerede kvinder. Ved perioden 2010-2011
måden emnet fremstilles på er ude af trit med virkeligheden i forhold til mindst to
skete der en udvikling, hvor en moddiskurs opstod ved siden af den herskende
aspekter: Først og fremmest kan det problematiseres, at der er en ensidig fremstilling
diskurs med kvinden som offer. Der ses stadig en række radikalfeministiske artikler,
af menneskehandel, idet det udelukker en nuanceret forståelse af de mange og ofte
men det nye sexarbejderperspektiv præger debatten med et nyt fokus på prostitution
modsætningsfyldte forhold, som karakteriserer området. En sådan forståelse er
som et frit valg. Det frie valg er således ikke hele billedet af debatten, men snarere et
nødvendig i forhold til at vide, hvordan man bedst sætter ind i forhold til at bekæmpe
nyt input. Man kan forestille sig, at der fremover atter vil komme en respons på
handel med mennesker og ikke mindst hjælpe ofrene. Der er ingen tvivl om, at det er
sexarbejderperspektivet, idet de mange interesseorganisationer stadig er præget af de
vanskeligt, og måske endda umuligt at kortlægge alle aspekter, men netop derfor er
radikalfeministiske tanker. Dette kan både være i artikler, men også ved stiftelse af
det problematisk, når menneskehandel fremstilles på en ensidig måde i medierne,
nye organisationer, da nye perspektiver oftest fordrer en diskursiv kamp. Det er værd
som var det fakta, og de mange nuancer ikke kommer frem i debatten. Særligt fordi
at diskutere, om der fremover vil være et behov for en yderligere nuancering, hvor
folks opfattelse af emnet må formodes primært at stamme fra mediedækningen. Den
debatten ikke er nær så sort og hvid, og overvejende omhandler, hvorvidt man er for
diskursive fremstilling af emnet er derfor med til at konstruere folks
eller imod henholdsvis prostitution eller menneskehandel. Dette er også et aspekt,
virkelighedsopfattelse. Et andet tankevækkende forhold er fordelingen af ressourcer i
som efterlyses i nogle af artiklerne, hvor det påpeges, at der er mange gråzoner og
forhold til andre samfundsmæssige problemer, samfundet står overfor, som ikke
modsætningsfyldte forhold, særligt i prostitutionsdebatten. Derudover kan det
modtager ligeså meget mediedækning. Det kan være problematisk, i så fald man
forestilles, at sammenkædningen af prostitution og menneskehandel måske vil blive
sætter ind et forkert sted, hvis der reelt er større behov for en indsats på andre
udfordret af nye sammenkædninger, hvor andre former for tvangsarbejde vil fylde i
områder. I forbindelse med dette hævder Raymond, at den globale ulighed er årsag til
mange migrationsstrømme og herunder også menneskehandel, da den tvinger folk til
at søge lykken et andet sted. Derfor burde man muligvis sætte ind på andre områder
for at afhjælpe denne, for eksempel kunne man hæve U-landsbistanden. Det er
diskutabelt, hvorvidt det forholder sig sådan, men ikke desto mindre er det sådanne
forhold, man må overveje i diskussionen af den diskursive fremstilling af
menneskehandel i medierne.
debatten, og hvor køn og alder varierer. Dette kan være med til at belyse andre sider
af menneskehandel og vil udvide de generelle forståelser af feltet. Ifølge
statistikker305 er det dog stadig kvindelige prostituerede, der er den største gruppe
registrerede ofre for menneskehandel, hvorfor det virker logisk, at denne gruppe
fortsat vil præge debatten mest. Endeligt er det værd at nævne, at det tegner til, at
måden feltet omtales på, i højere grad end før, er genstand for refleksion. Det
påpeges, at sproglige faktorer har betydning for opfattelsen af hele debatten.
305
95
Bilag 2
96
Eksempelvis kan sexslaver give en anden association end sexarbejder, og en øget
6.'KONKLUSION'
opmærksomhed på dette kan være med til at kaste et mere kritisk lys på debatten.
I følgende afsnit konkluderes der på den diskursanalytiske undersøgelse af
Dermed er det ikke kun et spørgsmål om, hvad man snakker om i debatten, men
fænomenet menneskehandel i de udvalgte perioder fra 2002 til 2012. Først
derimod også hvordan man gør det.
konkluderes der på den diskursive udvikling, som er forekommet i denne periode, og
Når man skal forsøge at sige noget om, hvor debatten er på vej hen, er det endeligt
interessant at se tilbage på, hvordan diskursen om menneskehandel førhen har aftaget
i forbindelse med den hvide slavehandel i slutningen af 1800-tallet og genopblusset i
slutningen af 1990’erne. Når man tænker på, at diskursen har været forsvundet i en
lang årrække, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt den fortsat vil blive
opretholdt. Der er mange samfundsmæssige problematikker, som kæmper om
mediernes søgelys, og spørgsmålet er, hvor længe menneskehandel får lov at fylde så
i den forbindelse fremhæves de herskende tendenser, som vi har fremanalyseret i
opsummeringerne og i de tekstnære analyser. Herunder konkluderes der på de
kategoriseringer og teoretiske positioner, som præger billedet. Endvidere konkluderes
der på det dialektiske forhold mellem de fremherskende diskurser og de bredere
sociale strukturer, som omgiver disse. Endeligt fremhæves de væsentligste pointer,
som har været centrale i diskussionen, herunder hvordan moralsk panik kan have
indflydelse på konstitueringen af diskursen.
stor en del, som den gennem det sidste årti har udviklet sig til at gøre. Man kan i den
Ud fra vores analyse af de pågældende perioder kan det konkluderes, at
forbindelse overveje hvilke forudsætninger, der kræves for at diskursen stadig vil
menneskehandel som fænomen generelt sidestilles med prostitution gennem alle de
præge mediebilledet. Om ikke andet kræves der en fortsat udvikling i diskursen, på
tre perioder. Generelt set er de to fænomener forbundet med et kvindesyn, der anser
linje med den vi har set i vores gennemgang af de sidste ti år. Her har diskursen som
det kvindelige køn som offer, dog italesættes dette på forskellig vis i de pågældende
påvist ændret sig markant i forhold til køn, hvor der nu i højere grad end tidligere
år. Det kan konkluderes, at den første periode 2002-2003 er præget af estimater,
tales om menneskehandel frem for kvindehandel. Derudover har diskursen ændret sig
bekæmpelsesmetoder samt et forsøg på at fastsætte fænomenet som et
i forhold til kategorierne tvang og frivillighed, idet sexarbejder præger billedet i
verdensomspændende og stigende problem. Dette kommer til udtryk ved, at der i
306
stedet for den tidligere anvendte term sexslave . Hvorvidt den nuværende diskurs
henholdsvis 2002 fokuseres på kunderne, hvor der i 2003 fokuseres i højere grad på
om menneskehandel vil aftage lige så pludselig som diskursen om den hvide
bagmændene. I henhold til den tekstnære analyse kommer fokus på sexkunderne til
slavehandel, eller blot vil forandres og stadig florere i mediebillede bliver derfor
udtryk gennem eksempelvis Henriette Kjærs annonce-kampagne og fokus på
interessant at se i fremtiden.
bagmændene kan ses gennem sagen om de ni bagmænd, der gik fri. Fælles for disse
år er brugen af køn- og magtkategorierne, hvor kvinden ses som det svage, udnyttede
offer, mens manden er den magtfulde og kyniske, der udnytter kvinden. Det kan
konkluderes,
at
den
første
undersøgte
periode
har
en
tendens
til
det
radikalfeministiske perspektiv, hvor offerliggørelsen er i højsædet.
Den anden periode 2006-2007 er præget af VM i Tyskland og Rose-sagen, hvor
kvinden fremstilles som et forsvarsløst offer med en tragisk skæbne. I 2006 præges
306
diskursen af kampagner og artikler spækket med estimater og advarsler om de
Bilag 1
97
98
tilsyneladende kritisable tilstande. Kvinden fremstilles i dette år igen som det
at kvinden ligeledes kan være stærk og frit stillet. I den forbindelse italesættes det,
underlagte og hjælpeløse køn uden håb. Radikalfeministiske holdninger gennemsyrer
hvorvidt sproget har betydning for at fremme eksempelvis et sexkøbsforbud, idet det
i starten af året mange artikler, men det er opsigtsvækkende, at der i slutningen af
hævdes, at sexarbejde får erhvervet til at fremstå mere legitimt end ordet ’sexslave’.
samme år opstår en form for moddiskurs. Vores analyse illustrerer således, hvordan
Endeligt ses det i diskursen i 2011, at ofre for menneskehandel køn og
der opstår en modstand og kritik af den eksisterende diskurs, som beskyldes for at
tvangsarbejdsform kan variere, hvilket kan ses i sammenhæng med, at ordet
være ude af trit med virkeligheden samt opbygget på falske præmisser.
’menneskehandel’ bruges i langt højere omfang end ordet ’kvindehandel’ i forhold til
Sexarbejderperspektivet
stilles
tidligere. Konkluderende ses der i 2010-2011 således både diskursen med det
spørgsmålstegn ved flere påstande angående fænomenets omfang. Denne tendens
radikalfeministiske perspektiv, hvor kvinden er offer, men samtidig rodfæstes
aftager dog og ses ikke i 2007, hvor fokus igen er på offerliggørelsen, men hvor
sexarbejderperspektivet som moddiskurs med det frie valg i fokus. Selvom
personsager som Rose-sagen nu dominerer. Her er det særligt nigerianske ofre, der
prostitution og menneskehandel i størstedelen af tilfældene sidestilles, påpeges det, at
nævnes, hvilket ikke er set i samme omfang tidligere, hvorfor racekategorien bliver
det er problematisk at forbinde fænomenerne i ønsket om at skabe et forbud, og at
en del af diskursen i forlængelse af køns- og magtkategorierne. Det kan konkluderes,
man derimod bør adskille dem.
introduceres
senere
i
perioden,
hvor
der
at 2006-2007 altovervejende er radikalfeministisk, men samtidig sættes der for en
kort periode spørgsmålstegn ved estimater og fremstillingen af menneskehandel.
Ser man overordnet på de samlede perioder i analysen, illustreres der en klar
udvikling, hvor nye tendenser er opstået og kæmper mod den herskende diskurs.
Perioden 2010-2011 er kendetegnet ved to tendenser. Først og fremmest er
Også på det samfundsmæssige plan ses der forandringer. Det dialektiske forhold
offerliggørelsen stadig synlig ved en kritik af Regeringens behandling af ofrene,
mellem de herskende diskurser og de omkringliggende sociale strukturer er
hvilket
får
vanskeligt at give kausale forklaringer på, men ikke desto mindre er det væsentligt at
sexarbejderperspektivet for alvor kæmpet sig frem, hvor det italesættes, at sexarbejde
se nærmere på de vekselvirkninger, der foregår mellem disse. I forhold til den
kan være et frit valg. Der opstår en moddiskurs, hvor fordomme, spin og myter
politiske scene kan de politiske handleplaner give et billede af de ændringer, der er
florerer i debatten, og sætter spørgsmålstegn til, hvordan særligt politikere italesætter
sket. Her kan det konkluderes, at der er sket forandringer på en række punkter. Først
emnet. Her fokuseres der i stedet på, at sexarbejderen, modsat den tidligere offerrolle,
og fremmest ses der en klar udvikling i forhold til fokusset angående
kan være en stærk og kompetent kvinde med et frit valg. Hertil kritiseres det, at
menneskehandel. Den første handleplan er udelukkende rettet mod prostituerede
menneskehandel bruges til at bekæmpe sexarbejde. Det er vigtigt at nævne, at
kvinder, men dette billede ændrer sig i den følgende handlingsplan, hvor der også
diskursforandringerne åbner op for en mere nuanceret debat, hvor debatten ikke ses
fokuseres på børnearbejde. I den sidste handleplan er der en bredere forståelse af
sort på hvidt, men forsøger at vise den kompleksitet, som karakteriserer
menneskehandel, som omfatter andre former for tvangsarbejde og tilmed åbner op for
menneskehandel og prostitution som fænomener. Kategoriseringsmæssigt er der ved
det mandlige køn som offer, ligesom det fremgår i artiklerne. Yderligere ses det,
offer-diskursen stadig magt- og kønskategorier i spil, men race har ikke en lige så stor
hvordan der afsættes stigende midler i bekæmpelsen af fænomenet. Dette er ikke kun
betydning som i 2007. Moddiskursen, hvor sexarbejde anses som et frit valg, forsøger
økonomisk, men også med prioritering af formidling og koordinering af samarbejdet
at gøre op med de hidtidige kategorier, hvor manden dominerer, idet det fremstilles,
med andre aktører, idet Center mod Menneskehandel oprettes i 2007. Udover de
99
100
kan
ses
i
forlængelse
af
de
andre
perioder.
Derudover
øgede ressourcer ses der også lovændringer til fordel for ofrene for menneskehandel,
7.'LITTERATURLISTE'
idet refleksionsperioden udvides fra kun 24 timer op til 30 dage med mulighed for
Litteraturliste
forlængelse til 100 dage, hvis der samarbejdes med politiet angående at fange
bagmændene i sagen. Lovgivningsmæssigt sker der tilmed ændringer, da der i 2003
tages en ny paragraf i brug, der kan sigte bagmændene bag menneskehandel.
Da litteraturlisten består af mange forskelligartede materialer, har vi valgt at inddele
den i følgende kategorier; bøger, rapporter og handlingsplaner, hjemmesider, artikler
samt artikler anvendt i diskursanalysen. Sidstnævnte er yderligere inddelt efter
Også på organisationsniveau kan det konkluderes, at der er sket en klar udvikling.
perioderne 2002-2003, 2006-2007 og 2010-2011. Endelig er hver kategori inddelt
Hvor blandt andre Reden førhen har præget debatten med et stærkt radikalfeministisk
alfabetisk.
udgangspunkt, udfordres denne tilgang nu af Sexarbejdernes Interesseorganisation,
som blev oprettet i 2008. I den forbindelse opstår der et nyt fokus, hvor sexarbejderne
selv kommer på banen, og udfordrer de herskende stereotype billeder for på den
måde at nuancere debatten, hvilket også afspejles i diskursen. Herved opstår
sexarbejderperspektivet for alvor som modpol til det radikalfeministiske perspektiv.
Det kan diskuteres, hvorvidt disse politiske tiltag og ændringer på organisatorisk
niveau skyldes moralsk panik. Dette er svært at påvise, men der kan dog fremhæves
nogle vigtige begivenheder, som kan illustrere eksempler på dette. Blandt andet kan
det konkluderes, at der i forbindelse med VM 2006 var frygt for, at begivenheden
ville føre til en stigning af menneskehandlede, hvilket førte til en masse postyr og en
øget indsats, men reelt tog begivenheden sig ikke ud som forventet. Udover dette
viste Rose-sagen, at moralsk panik ikke kun kan tolkes i forbindelse med store
estimater, da sagen indikerede, at ét tilfælde er ét for meget. Det kan endeligt
konkluderes, at manglen på konkrete tal og viden på området kan lede til, at der
opstår en diskurs, hvor skøn og holdninger præger debatten i stedet for fakta. Dette
kan siges at være problematisk, da det kan give et misvisende billede af fænomenet
menneskehandels omfang, og i sidste ende muligvis være medvirkende til at skabe
moralsk panik.
Bøger
• Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (2005): Klassisk og moderne
samfundsteori. (3. udgave). S. 183-190. Hans Reitzels Forlag.
• Berger, Peter L. & Luckmann, Thomas (2008): Den sociale konstruktion af
virkeligheden.(3. udgave, 3. oplag). Akademisk Forlag
• Doezema, Jo (2010): Sex Slaves and Discourse Masters: The Construction of
Trafficking. London: Zed Books
• Fairclough, Norman (2008): Kritisk diskursanalyse. København K.: Hans
Reitzels Forlag
• Fairclough, Norman (1992): Discourse and social change. Cambridge: Polity
Press, Blackwell Publishers
• Fairclough, Norman (1995): Media Discourse. New York: Oxford University
Press Inc.
• Jørgensen, M. W. & Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og
metode. Roskilde: Roskilde universitetsforlag.
• Madsen, Agnete Birger (2008): Den hvide slavehandel 1870-1925. Århus:
Kvindemuseet i Danmark
• Thompson, Kenneth (2005): Moralsk panik. København K.: Systime Academic
'
'
101
102
Rapporter og handlingsplaner
• Østersørådet. Hentet på: www.cbss.org, 22/05-2012
• Craggs, Sarah; Hennig, Jane; Fred Larsson & Frank Laczko (2006): Trafficking
in human beings and the 2006 world cup in Germany. Hentet på:
http://www.iom.ch/jahia/webdav/shared/shared/mainsite/projects/documents/
• Handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014 (2011). Hentet
på: http://www.centermodmenneskehandel.dk/hvad-gor-danmark, 15/02-12
http://www.centermodmenneskehandel.dk/hvad-gor-danmark, 18/05-2012
• Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-2010
på:
http://www.centermodmenneskehandel.dk/hvad-gor-
danmark, 18/05-2012
2012
• Agustin, Laura Maria (2005). Migrants in the Mistress´s House: Other Voices
in the “Trafficking” Debate. London: Oxford University Press. Hentet på:
http://ejw.sagepub.com/content/15/4/419.full.pdf+html, 27/02-2012
• Agustin, Laura Maria (2006). The Disappearing of a Migration Category:
Migrants who Sell Sex. 32: 1 , 29-47. London: Routledge. Hentet på:
Hjemmesider
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13691830500335325#preview,
• Centermodmenneskehandel a. Hentet på: centermodmenneskehandel.dk/omos, 24/04-2012
• Brynskov, Marie (2006): Gi’ trafficking det røde kort. I: Kvinfos Webmagasin.
definition-og-identifikation, 24/04-2012
Hentet på: http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/gi-trafficking-det-roede-kort,
• Kvinfo. Hentet på http://www.kvinfo.dk/side/1044/, 22/05-2012
på:
• Barry, Kathleen (2008). Prostitution of sexuality: A cause for new
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/10811449708414404, 08/03-12
http://www.centermodmenneskehandel.dk/for-fagpersoner/meneskehandel-
Hentet
27/02-2012
international human rights. London: Routhledge hentet på :
• Centermodmenneskehandel b. Hentet på:
• Norden.
1/1006, 27/02-2012
Artikler
• Regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel (2002). Hentet på:
Hentet
http://fusion.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060419/NYHEDER/6041900
• 8. marts-initiativet. Hentet på: http://www.8marts.dk/11153/Om%20os, 22/05-
World_Cup_2006_CT_Draft_Report.pdf, 15/02-12
(2007).
• 3F. Hentet på:
http://www.norden.org/da/nordisk-raad/om-nordisk-
raad/hvorfor-nordisk-raad, 22/05-2012
27/02-2012
• Kempadoo, Kamala (1996). Prostitution, Marginality and empowerment:
Caribbean
• Reden International a. Hentet på:
Women
in
the
Sex
Trade.
Hentet
http://ilsa.org.co:81/biblioteca/dwnlds/Bylw/Bylw14/Bylw14-04.pdf,
http://www.redeninternational.dk/?pid=42&sub=29, 04/05-2012
på:
27/02-
2012
• Reden Internstional b. Hentet på:
• Morrow, Katherine L. (2008): Comment: Soccer, Sex, and Slavery: Human
http://www.redeninternational.dk/?pid=59&sub=31, 04/05-2012
• Sexarbejdernes interesseorganisation (SIO). Hentet på: http://www.s-io.dk/?page_id=151, 22/05-2012
Trafficking: Germany Shares Its World Cup Experience. Hentet på:
https://litigationessentials.lexisnexis.com/webcd/app?action=DocumentDisplay&crawlid=1&d
• SFI. Hentet på: www.sfi.dk/om_sfi-2369.aspx, 24/05-2012
103
104
octype=cite&docid=17+Tul.+J.+Int%27l+%26+Comp.+L.+243&srctype=smi
&srcid=3B15&key=e6ce3d49937bf08b2cc0276a6647e23d, 18.05.2012.
• Perry, Noam (2011): Book review: Kara, Siddhart. Sex trafficking: Inside the
business of modern slavery. 12: 401-403. New York: Columbia University
Press. Hentet på: http://www.springerlink.com/content/ep07h4j936501680/,
27/02-2012
Commodification of Women and Children. Canadian Woman Studies. Hentet
http://pi.library.yorku.ca/ojs/index.php/cws/article/viewFile/6411/5599,
27/02-2012
• Raymond, Janice (2001): Sex Trafficking of Women in the United States:
International
www.infomedia.dk, foråret 2012
Artikler 2002
• Bjälkebring, Charlotte (31/05-2002): Debat: Trafficking: Køb og salg i
Norden, i Information
• Poulin, R. (2003): Globalization and the Sex Trade: Trafficking and the
på:
Artikler brugt i diskursanalysen: Samtlige artikler er hentet på:
and
domestic
trends.
Hentet
på:
http://www.heart-
intl.net/HEART/081004/sex_traff_us.pdf, 27/02-2012
• Brun, Henrik (03/12-2002): Sexkunder skal stoppe kvindesalg, i Information
• Bruun, Morten (28/11-2002): Stop for handel med kvinder, i Ekstra Bladet
• Bondesen, Lise (03/12-2002): Kampagne mod kvindehandel, i Politiken
• Dreyer, Jens Kristian (18/09-2002): Sex-købsforbud er ikke nok, i Information
• Hertoft, Mikael (04/12-2002): Sex-slaver svigtes, i Information
• Holst, Benjamin (27/02-2002): Menneskehandel stiger, i Politiken
• Holst, Benjamin (24/02-2002): Baggrund: Globaliseringens slaver, i Politiken
• Rothstein, Klaus: (09/06-2006): VM i kvindehandel, i Weekendavisen.
• Rørbech, Mikala Satiya (2010): VM i sex og menneskehandel. Hentet på:
http://www.information.dk/235760, 20/02-12
• Sørensen, Mette Birkvald (2006): S-aktion mod kvindehandel ved VM. Hentet
på:
http://fusion.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060419/NYHEDER/6041900
• Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik (30/05-2002): Norden vil slå ned på
sexkunder, i Information
• Olson, Katrine (18/09-2002): Forbud er en succes i Sverige, i Politiken
• Ukendt (27/08-2002): Overblik: Øget indsats mod menneskehandel, i
Information
Artikler 2003
1/1006, 18/05-2012
• Weitzer, Ronald (2007): The Social Construction of Sex Trafficking: Ideology
and Institutionalization of a Moral Crusade. I: POLITICS & SOCIETY, Vol. 35
No. 3, 447-475. Sage Publications. Hentet på:
• Askvig, Brian (14/01-2003): Politi ydmyget i sex-sag, i Ekstra Bladet
• Benner, Torben og Seidelin, Matias (14/01-2003): Lov mod kvindehandel til
revision, i Politiken
http://pas.sagepub.com/content/35/3/447.short, 27/02-2012
• Bjerregaard, Connie, Brejnhol, Anette, Larsen, Nora og Torp, Margot (24/122003): Debat: Ofre må sikres bedre, i Politiken
• Brun, Henrik (14/01-2003): Dom udfordrer lov om sexhandel, i Information
• Brun, Henrik (20/06-2003): Etisk kodeks for danske soldater på vej, i
Information
• Brun, Henrik (10/12-2003): Fem sigtede for kvindehandel, Information
105
106
• Brun, Henrik (11/12-2003): Haarder afviser generelt ophold til ofre for
• Redaktionen (14/01-2003): Ledende artikel: Når dumme svin går fri, i Ekstra
kvindehandel, i Information
Bladet
• Brun, Henrik (08/12-2003): Ofre for trafficking svigtes, i Information
• Ritzau (10/12-2003): Fem mænd fængslet i stor sag om menneskehandel, i
Politiken
• Brun, Henrik (16/12-2003): Politi tilfreds med regler for kvindehandel, i
Information
• Rohleder, Niels (23/01-2003): Danske soldater har lov til at købe sex, i
Information
• Brun, Henrik (14/01-2003): Prøv igen, i Information
• Brun, Henrik (15/05-2003): Svensk angreb på Jensby-argument, i Information
• Sjørup, Karen (08/02-2003): Nøden er den dygtigste alfons, i Information
• Brun, Henrik (13/01-2003): Sexhandlens fremtid afgøres i dag, i Information
• Thorup, Mette-Line (25/01-2003): (U)ligestillingsminister, i Information
• Burmeister, Mariana (18/03-2003): Købesex i alle aldre skal forbydes, i
• Trier, Anders Gylling (09/12-2003): Dansk svigt af kvindehandlens ofre, i
Politiken
Information
• Dybkjær, Lone (05/03-2003): Kronik: Man køber da kvinder, i Information
• Trier, Anders Gylling (05/12-2003): Ofre for Kvindehandel svigtes, i Politiken
• Engbo, Lisbeth (05/01-2003): Bordelslaverne, i Ekstra Bladet
• Ukendt (10/12-2003): Kun en brøkdel er anholdt, i Ekstra Bladet
• Hansson, Anders (01/06-2003): Kvinder er billigere end køer, i Politiken
• Ukendt (16/10-2003): Lokkede piger til Danmark som ludere, i Ekstra Bladet
• Henriksen, Hanne Mølby (02/11-2003): Hendes gråd fik mændene til at
Artikler fra 2006
voldtage hende igen, i Politiken
• Astrup, Tanja Parker (04/06-2006): Socialminister vil opruste indsats mod
• Kjær, Henriette (01/02-2003): Debat: Køn: Et forvrænget kvindesyn, i
sexslaveri, i Politiken
Information
• Børsting, Mikael og Klingsey, Mette (08/06-2006): KVINDEHANDEL:
• Kjær, Henriette (28/10-2003): Fakta om prostitution, i Ekstra Bladet
• Kjær, Henriette (13/02-2003): Prostitution: Handel med kvinder er et åbenlyst
Beskyttelsestilbud fortsat i spil, i Information
• Dahlin, Ulrik (04/11-2006): Prostitution: Hårdere kurs mod
problem, i information
kvindehandel ønskes, i Information
• Langballe, Anders (14/01-2003): Legaliserer udnyttelse af kvinder, i Ekstra
• Jarlner, Michael (03/06-2006): Lørdagskommentaren: Verdensmesterskab i
Bladet
• Madsen, Diana (08/01-2003): Sexslaver – Business med bukser på, i Politiken
sex, vold, racisme ... og fodbold, i Politiken
• Haahr Rasmussen, Anders (18/11-2006): ’Problemet' prostitution, i
• Methling, Inge (01/11-2003): DSU: Forbyd prostitution, i Politiken
• Methling, Inge (08/02-2003): Forsinket indsats mod kvindehandel, i Politiken
• Methling, Inge (04/08-2003): Mere hjælp til ofre for kvindehandel, i Politiken
• Pinborg, Niels (10/12-2003): Tjente millioner på kvindehandel, i Ekstra Bladet
• Quist, Sverre (23/04-2003): HOLDT SEX-SLAVER I SIN KÆLDER, i Ekstra
Information
• Lewis, Paul (29/05-2006): Europa: »Vi har opdaget, at unge piger og jomfruer
sælges for dobbelt så meget, som vi troede«, i Politiken
• Reinicke, Kenneth (09/06-2006): Kronik: Nicht alles ist Fussball, i Poltiken
Bladet
107
108
• Simonsen, Kenno (17/06-2006): Debat: VM-prostitution: Hvor blev
• Dahlin, Ulrik (26/04-2007): TRAFFICKING: Ofre for kvindehandel behandles
sexslaverne af?, i Politiken
som kriminelle, i information
• Ukendt (07/07-2006): Kamp mod kvindehandel skærpes, i Information
• Keiding, Peter og Klingsey, Mette (02/03-2007): Menneskehandel:
Mere hjælp til ofre for kvindehandel, i Information
• Ukendt (02/01-2006): Debat: 40.000 prostituerede til VM?, i Politiken
• Kaarsholm, Lotte Folke (03/05-2007): Kvindehandel: Netværk svigter
Artikler år 2007
fængslede afrikanske kvinder, i Information
• Alfter, Birgitte (01/03-2007): Kvindehandel: Danmark nærmer sig europæisk
minimum, i Information
• Kaarsholm, Lotte Folke (26/04-2007): Kvinder: Fortæl danskerne, at vi er
spærret inde her, i Information
• Christensen, Mikkel Jarle (10/05-2007): Debat: Nigeriasagen: Kynismens
• Olsen, Birgitte Kofod (06/09-2007): Påtale: Man kan ikke kriminalisere alle
herredømme, i Information
prostitutionskunder, i Information
• Christensen, Poul Erik Skov (12/05-2007): Debat: Trafficking: Sover du godt
om natten, Hvilshøj?, i Politiken
• Sørensen, Dorte Hygum (11/03-2007): Ingen nåde for Joy og Anna, i Politiken
• Ukendt (02/03-2007): Ny handlingsplan mod kvindehandel, i Politiken
• Christensen, Sanne Maja Funch (06/05-2007): Kvindehandel:
• Ukendt (08/03-2007): Plan for kvindehandel kritiseres, i Politiken
Tvangsprostitueret kvinde udvises, i Politiken
• Ukendt (10/05-2007): Prostitueret smides ud af landet, i Politiken
• Christensen, Sanne Maja Funch (01/07-2007): Prostitution: Menneskehandlet
kvinde må blive i Danmark, Politiken
• Ukendt (03/07-2007): Svenske koner får besked om mandens sexkøb, i
Politiken
• Dahlin, Ulrik (05/09-2007): Kongresdebat: 3F-formand: Kriminalisér
Artikler år 2010
sexkunderne!, i Information
• Dahlin, Ulrik (15/09-2007): Købeforbud: 'Forbud mod sexkøb stopper ikke thai
prostitution, i Information
• Dahlin Ulrik (18/10-2007): TRAFFICKING: 'Giv sexarbejderne rettigheder, i
Information
• Boas Dabelsteen, Christine (10/04-2010): Vi er trendy og kolde i røven, i
Politiken
• Bostrup, Jens (30/01-2010): Sexarbejdere i alle EU-lande forener sig, i
Politiken
• Burlund, Anne og Stockholm, Sofie (12/07-2010): Politikere holder fast i myte
• Dahlin, Ulrik (30/04-2007): Trafficking: Nigeria-rapport er mangelfuld, i
om prostitution, i Information.
Information
• Dahlin, Ulrik (27/04-2007): TRAFFICKING: Nigeriansk sexslave udvises til
sin bagmand, i Information
• Dahlin, Ulrik (08/05-2007): Trafficking: Norge giver ophold til sexslaver fra
• Christiansen, Flemming (20/09-2010): Kun 13 ud af 111 handlede
prostituerede har fået hjælp, i Politiken
• Dybkjær, Lone & Carsten Nielsen, Sofie (22/08-2010): Debat: Moderne
slavehandel: Retsforbehold ødelægger indsats mod menneskehandel, i
Nigeria, i Information
Politiken
109
110
• Fischer, Sune (19/11-2010): Bordel-par sigtet for menneskehandel, i Ekstra
• Saietz, Dorrit (28/11-2010): Organisationsleder: Forbud hjælper ikke
Bladet
prostituerede, i Politiken
• Grace Gaardman, Nola (03/09-2010): Menneskesyn: Aggressive afrikanske
• Satiya Rørbeck, Mikala (09/06-2010): VM i sex og menneskehandel, i
ludere kan også være ofre, i Information
Information
• Grace Gaardman, Nola (09/09-2010): Kvindehandel: Handlede kvinders
• Schapiro, Steen (10/11-2010): Prostitution: Politikere spinner videre om
skæbne afgøres på én time, i Information
sexkøb, i Politiken
• Grace Gaardman, Nola (10/09-2010): Kvindehandel: Udlændingeservice
• Skjoldager, Morten (23/12-2010): Aflytninger fældende menneskehandlere, i
afviser prostituerede i tvivlstilfælde, i Information
Politiken
• Grace Gaardman, Nola (25/09-2010): Fængsel eller kricecenter: Ny midtjysk
løsning på trafficking, i Information
• Skov, Maria (29/05-2010): Nu er du i sikre hænder, i Information
• Uldal, Rikke (19/03-2010): Trafficking: Handlede kvinder betaler prisen for
• Grace Gaardman, Nola (25/09-2010): Prostitution: Handlede kvinder
det danske retsforbehold, i Information
forskelsbehandles i Danmark, i Information
• Ukendt (13/02-2010): Det er ikke alle udenlandske prostituerede, der er ofre, i
• Grace Gaardman, Nola (07/10-2010): Kvindehandel: afgørende myndigheder
overser handlede kvinder, i Information
Politiken
• Ukendt (16/10-2010): Handlede kvinder: S-SF kræver vidnebeskyttelse, i
• Grace Gaardman, Nola (23/10-2010): Trafficking: Landsretten: Handlede
Information
kvinder skal ikke straffes, i Information
• Ukendt (15/12-2010): EU erklærer krig mod menneskehandel, i Politiken
• Grace Gaardman, Nola (28/10-2010): Trafficking: Politiet dropper succesfuld
redskab mod trafficking, i Information
• Vigsø Bagge, Pernille (14/04-2010): Debat: Menneskehandel: Man smider da
ikke sexofre på døren, i Politiken
• Harpsøe, Marlene(12/05-2010): Debat: Der må være en grænse!, i Politiken
Artikler 2011
• Langwaldt Karen Seneca, Lisbeth (11/01-2010): Fem år i faget: Kunderne
• Bjerrehus, Susanne (23/11-2011): Hvor er betjentene?, i Ekstra Bladet
behandler mig med respekt, i Ekstra Bladet
• Larsen, Steen; Møller Lauritsen, Mads og Mistrati, Miki (16/03-2010): Dårlig
• Bostrup, Jens (06/02-2011): Ofre bliver ekstra klemt i Danmark, i Politiken
• Christiansen, Flemming (06/11-2011): Solgt, købt og vansiret, i Politiken
smag i munden: Børneslaver laver din chokolade, i Ekstra Bladet
• Lenskjold, Vibeke (28/04-2010): Debat: Kvindehandel: Ofre for kvindehandel
• Farah, Khadija og Langer, Susanne (25/06-2011): Debat: Prostitution som
acceptabel løsning?, i Information
skal kunne få asyl, i Politiken
• Møller, Susanne (28/08-2010): Debat: Sexindustrien: Radikale meldinger om
• Fuglsang, Jacob (15/05-2011): Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex
end gøre rent, i Politiken
menneskehandel er forkerte, i Politiken
• Jespersen, Linette K. (24/06-2011): 19-årig i sexfængsel, i Ekstra Bladet
• Møller, Susanne (10/11-2010): Prostitution: Fordomme om sexarbejdere
trives, i Politiken
111
112
• Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (26/10-2011): Handlede kvinder:
• Sperling, Anna von og Kræn, Kristoffer (14/06-2011): Sexarbejde: Venstre er
Handlede kvinder, der vidner mod bagmænd, skal belønnes med en
klar til at sikre prostitueredes rettigheder, i Information
opholdstilladelse, men... HOLDER DET I RETTEN?, i Information
• Sperling, Anna von og Klingsey, Mette (08/06-2011): Sexarbejde: Ny
• Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (26/10-2011): Sexkøb: Mænd
prostitutionsrapport: Store forskelle mellem gade og klinik, i Information
tiltales ikke for at købe sex af handlede kvinder, i Information
• Sperling, Anna von (09/07-2011): Kommentar: En forførerskes erkendelser, i
• Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (27/10-2011): Kvindehandel II:
Information
EL bremser for ophold til handlede kvinder, i Information
• Zepernick, David Munis (28/09-2011): Debat: MENNESKEHANDEL:
• Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (27/10-2011): Kvindehandel I: V:
Bekæmp sexslaveriet i Danmark, i Politiken
Handlede kvinder skal ikke i fængsel, i Information
• Ukendt (08/06-2011): Portræt i tal Prostitution i Danmark, i Information
• List, Henrik (04/06-2011): Sexturismen dæmoniseres, i Politiken
• Ukendt (16/06-2011): Ny indsats mod menneskehandel er næppe nok, i
• Mayland Olsen, Jeanette (22/02-2011): Debat: Hvad er meningen?, i Politiken
Information
• Møller, Susanne (25/07-2011): Debat: Vi har viden, men mangler vilje,
• Ukendt (28/10-2011): Ledende artikel: Hvor er justitsministeren?, i
Politiken
Information
Kastholm Hansen, Helle (18/05-2011): DAGS: Er prostitution et acceptabelt
• Pedersen, Thea (09/07-2011): Her blev sexslave udnyttet af ti mænd, i Ekstra
erhverv, i Ekstra Bladet
Bladet
• Ukendt (19/12-2011): Ledende artikel: Slaver i Danmark, i Information
• Plambeck, Sine (27/06-2011): Kronik: Danmark deporterer handlede kvinder
hjem til en uvis skæbne, i Information
• Plambech, Sine (27/06-2011): Debat: Giv dem opholdstilladelse, i Politiken
• Richter, Lise (27/06-2011): Menneskehandel: ' Vi sender handlede kvinder ud
til: En uvis skæbne', i Information
'
• Rodgers, Mette (23/09-2011): Menneskehandel: Den moderne slave er i
'
stigende grad en mand, i Information
• Skadegård Thorsen, Mira (14/07-2011): Kronik: Selvfølgelig kan kvinder
købes, i Information
• Skjoldager, Morten (20/12-2011): Holdningen til ofre for menneskehandel får
kritik, i Politiken
• Spanger, Marlene (21/05-2011): Debat: Karrierevalg. Hellere massageklinik
end fabrik, i Politiken
113
114
8.'BILAG'
Bilag 1: Diagramoversigt over forekomst af artikler ved de forskellige søgeord.
Bilagsoversigt
Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver og sexarbejdes forekomst
i alle artikler fra Ekstra Bladet, Information og Politiken i perioden 2002-2011
 Bilag 1: Diagramoversigt over forekomst af artikler ved de forskellige søgeord.
Kvindehandel! Menneskehandel!
 Bilag 2: Center mod Menneskehandels oversigt over registrerede ofre for
Sexslaver! Sexarbejde! Trafficking! I"alt"
!
Årstal!
menneskehandel.
 Bilag 3: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2002: ”Kampagne mod
kvindehandel”.
 Bilag 4: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2003: ”Når dumme svin går fri”.
 Bilag 5: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2006: ”Prostitution og
kvindehandel – et accepteret samfundsproblem”.
 Bilag 6: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2007: ”Trafficking: Nigeriansk
sexslave udvises til sin bagmand”.
 Bilag 7: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2010: ”Politikkere spinner videre
2002! !
34! !
41! !
14! !
1! !
38! "
127"
2003!
48!
49!
20!
2!
30!
149"
2004!
53!
63!
27!
1!
26!
170"
2005!
46!
85!
52!
1!
37!
221"
2006!
136!
120!
40!
5!
92!
393"
2007!
101!
110!
46!
14!
99!
370"
2008!
97!
147!
34!
16!
72!
366"
2009!
83!
105!
26!
24!
70!
308"
2010!
49!
135!
25!
19!
93!
321"
2011!
23!
107!
24!
32!
55!
241"
om sexkøb”.
 Bilag 8: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2011: ”Karrierevalg. Hellere
450!
massageklinik end fabrik”.
400!
 Bilag 9: FN’s definition af menneskehandel.
350!
300!
Kvindehandel!
Menneskehandel!
250!
Sexslaver!
Sexarbejde!
200!
Trafficking!
150!
I!alt!
100!
50!
0!
Årstal! 2002! 2003! 2004! 2005! 2006! 2007! 2008! 2009! 2010! 2011!
115
116
4500!
Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver og sexarbejdes
forekomst
4000!
i alle artikler fra Infomedia i perioden 1990-2012
3500!
3000!
Sexslaver! Sexarbejde! I!alt!
Menneskehandel!
6"
2000!
Sexslaver!
1500!
Sexarbejde!
!
Årstal!
1990! !
0! !
1991!
0!
1992!
5! !
Kvindehandel!
2500!
1! !
0! !
11!
1!
1!
13"
1!
15!
3!
1!
20"
1993!
1!
20!
20!
0!
41"
1994!
0!
16!
14!
0!
30"
1995!
1!
21!
9!
0!
31"
1996!
2!
44!
18!
1!
62"
1997!
3!
149!
9!
1!
162"
1998!
2!
54!
27!
1!
84"
1999!
43!
64!
33!
0!
140"
2000!
146!
116!
71!
4!
337"
2001!
344!
244!
81!
3!
672"
2002!
117!
141!
50!
11!
319"
2003!
189!
216!
81!
8!
494"
2004!
224!
379!
134!
3!
740"
2005!
489!
686!
201!
1!
1377"
2006!
1663!
1036!
295!
7!
3001"
2007!
1104!
1115!
417!
29!
2665"
2008!
1343!
1839!
321!
106!
3609"
2009!
1364!
1944!
411!
244!
3963"
2010!
714!
2376!
284!
119!
3493"
2011!
516!
1980!
287!
186!
3246"
I!alt!
1000!
500!
0!
117
Årstal!
1990!
1991!
1992!
1993!
1994!
1995!
1996!
1997!
1998!
1999!
2000!
2001!
2002!
2003!
2004!
2005!
2006!
2007!
2008!
2009!
2010!
2011!
Kvindehandel! Menneskehandel!
118
Kvantitativ analyse – Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver, sexarbejde og
Bilag 2: Center mod Menneskehandels oversigt over registrerede ofre for
traffickings forekomst i Ekstra Bladet, Information og Politiken i perioden 1990-
menneskehandel
2012.
Opgørelse til og med udgangen af 3. kvartal 2011
I diskursen om menneskehandel er det generelt ordene ”kvindehandel” og særligt
1. Antal identifikationer
”menneskehandel”, der anvendes mest i feltets italesættelse. Bortset fra år 1997, er
det begrænset, hvor meget fænomenet omtales i medierne i 1990’erne. Først omkring
Der er i perioden 1. august 2007 til 30. september 2011 identificeret 183 personer
år 2000 begynder debatten at blomstre. Særligt i 2006 ses en eksplosiv stigning i
som ofre for menneskehandel i Danmark.
antallet af publiceringer om feltet i medierne, hvor det største antal artikler om
fænomenet er at finde. Her er det ordet ’kvindehandel’, der dominerer totalt, hvor det
tidligere og også senere har været ordet ’menneskehandel’, der influerer mest. Ordet
Identifikationer
2007 (1.
2008
2009
2010
aug.)
’menneskehandel’ vokser herfra og ses i 2010-2011 anvendt mere end fire gange så
Ligeledes ses ordet ”trafficking” i stigende omfang fra år 2000, og i 2007 anvendes
Samlet antal
(3.
kvt.)
hyppigt som ’kvindehandel’. Også ordet ’sexslaver’ begynder at præge debatten i et
større omfang ved år 2000. Anvendelsen af dette ses i høj grad i årene 2007-2009.
2011
Samlet antal
17
28
47
53
38
183
det næsten i lige så høj grad som kvindehandel og menneskehandel.
Interessant er det, at ordet sexarbejde vinder indpas i 2008, men det dominerer dog
ikke den store anvendelse af kvindehandel og menneskehandel i debatten. Disse
mønstre er også at finde i de udnævnte aviser: Ekstra Bladet, Information og
Politiken, der viser nogenlunde de samme tendenser og den samme udvikling.
119
120
Bilag 3: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2002: ”Kampagne mod
Disse handlede kvinders baggrund er så sørgelig, at det er absurd at tale om
kvindehandel”
glædespiger. Tit er de dybt fortvivlede mennesker, og derfor skal kunderne reagere«,
siger hun.
Kampagne mod kvindhandel
Telefonrådgivningen åbnede i går, hvor op mod 30 reagerede på annoncen i Ekstra
Politiken 03.12.2002
Bladet. De fleste kom med sympatitilkendegivelser og ville hjælpe kvinderne, men
I de store dagblade indrykker Socialministeriet nu iøjnefaldende 'annoncer' med en
der var også opkald fra enkelte mænd, som troede, de havde fået fat i en
fræk ordlyd, der er i stil med formiddagsbladenes sexannoncer. Målet er at nå mænd,
massageklinik. Dorit Otzen fra KFUK's sociale arbejde er forstander på de
som går til prostituerede.
prostitueredes værested 'Reden' - og nu også leder af 'Stop kvindehandel'. »Det er
Telefonrådgivningen Stop kvindehandel har tlf.: 70 20 25 50. Få mere at vide på
noget helt ny, at vi nu forsøger at henvende os direkte til kunderne. Indtil nu har
fokus været på de prostituerede«, siger Dorit Otzen. Hun fortæller, at man i Italien
af Lise Bondesen
»Lad langbenede, rødhårede, drønuartige, smækliderlige, flotte, forførende (bortførte,
indespærrede, mishandlede, voldtagne og dopede) Zenia opfylder dine frækkeste
fantasier«. Annoncen var at læse i går på side 33 i Ekstra Bladet. Her stod den blandt
hundredvis af massageannoncer for prostituerede, der hver eneste dag i et bramfrit
sprog reklamerer for deres ydelser. Men Zenias annonce var fiktiv - ligesom den der
stod at læse omgivet af blank luft på hele side 3 i samme udgave af avisen. Annoncen
er udtænkt af et reklamebureau og indrykket af social- og ligestillingsminister
Henriette Kjær (K). I den kommende tid vil lignende tekster være at finde i
helsidesannoncer
i
andre
landsdækkende
dagblade
som
led
i
en
ny
informationskampagne, der har til formål at bekæmpe handel med kvinder til
prostitution. De fiktive annoncer skal især hjælpe udenlandske kvinder, der lokkes til
Danmark med gyldne løfter om en bedre fremtid.
har haft en lignende kampagne. Den gav resultater. Naboer til udenlandske
prostituerede - men også kvindernes kunder - henvendte sig i stor stil. På PROCentret, der er et videncenter for prostitution, hilses det nye initiativ velkommen.
Dog tvivler centrets leder på, at annoncerne rammer rigtig. »Annoncerne er
opsigtsvækkende, og det er godt. Men de giver et ensidigt billede af, hvordan en
udenlandsk prostitueret ser ud. Indtrykket er, at pigerne alle er forslåede og fastlåste og har fået taget deres pas af grumme bagmænd. Man kan næsten mærke tvangen
dirre i luften«, siger Nell Ramussen fra PRO-Centret. »Men ikke alle er blevet
voldtaget og tævet. Nogle har deres pas og kan sagtens rejse ud, hvis det er det, de
ønsker«, bemærker hun. PRO-Centret skønner, at der samlet er helt op til 7.800, som
ernærer sig ved prostitution i Danmark. De udenlandske prostituerede udgør ca. en
tredjedel af disse. I mange år er den største gruppe af udenlandske prostituerede i
Danmark kommet fra Sydøstasien, især fra Thailand. Men PRO-Centret skønner, at
Annoncerne vil alle være forsynet med et telefonnummer og en internetadresse på det
der i de seneste år er kommet et stigende antal kvinder fra Østeuropa
nye initiativ 'Stop kvindehandel'. Her kan interesserede - i særdeleshed de
prostitueredes kunder - hjælpe kvinderne. Annoncerne er alle holdt i samme rå
ordlyd. Og det er helt bevidst, siger social- og ligestillingsminister Henriette Kjær:
»Danske mænd skal vide, hvad de har med at gøre, når de går til en prostitueret.
121
122
Bilag 4: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2003: ”Når dumme svin går fri”
tilbage på gaden på den anden side af Østersøen endnu mere forhutlede, end da de lod
Når dumme svin går fri
sig lokke til Danmark.
Hvis der ikke er tale om menneskesmugling, skal retten naturligvis frikende. Men det
Ekstra Bladet 14.01.2003
politiske system må sørge for at bringe overensstemmelse mellem jura og
af Redaktionen
virkelighed. Ingen kan lide at se gennemført dumme svin gå fri.
Frikendelsen i Vestre Landsret af de ni personer, der var tiltalt i den største hjemlige
sag om kvindehandel og menneskesmugling, er et knusende nederlag for politi og
anklagemyndighed. Men skønt dommen grundlæggende er et forsvar for basale,
danske retsprincipper, efterlader den paradoksalt også et stort retspolitisk hul.
man, når både politi, anklagere, dommere og såmænd sikkert også nogle af
forsvarerne er overbeviste om, at de anklagede på jævnt dansk er en samling dumme
svin. Nogle kolde kynikere, der udnytter socialt desperate baltiske kvinder, som de
lokker hertil med gyldne løfter, men som efter udstået tjeneste i sex-industrien bliver
sendt tilbage til endnu mere usle vilkår end dem, de rejste fra. Hvad gør man?
Politiet forsøgte sig med paragraf 125 a om menneskesmugling for egen vindings
skyld. Den har en strafferamme, der giver politiet lov til bl.a. telefonaflytning. En
mulighed, den mildere rufferi-paragraf ikke rummer. Her hænger bevisbyrden i høj
grad på pigernes egne udsagn, og de er mildt sagt ikke meddelsomme. De 75 baltiske
kvinder i den aktuelle sag har været bange for enten deres danske bosser eller for de
baltiske bagmænd.
Det danske politis strategi blev skudt ned af Vestre Landsret i går. Argumentationen
er klar nok: Der er ikke tale om menneskesmugling. De fleste piger er rejst ind på
turistvisum. At de ikke er rejst tilbage rettidigt, er et andet problem, som ikke rent
juridisk har med den foreliggende sag at gøre. Men det har det jo i det virkelige liv.
Det var på turistvisum - udløbet eller ej - at de baltiske prostituerede troede, de
arbejdede sig til et bedre liv. Lige indtil drømmen også var udløbet, og de blev sendt
123
124
Bilag 5: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2006: ”Prostitution og kvindehandel
Vi gemmer os bag disse forklaringer. Og netop myterne om prostituerede gør, at
– et accepteret samfundsproblem”
samfundet uforståeligt accepterer problemet. Men myterne skal gøres til skamme. For
nej, kvinderne har ikke et frit valg - der er ingen skel mellem frivillig og tvungen
Debat: Prostitution og kvindehandel - et accepteret samfundsproblem
prostitution, bordellerne beskytter ikke kvinderne - de bliver stadig slået og groft
Politiken 14.05.2006
udnyttet, for ingen ser, hvad der foregår bag de lukkede døre. Og nej, opfyldelsen af
af Karin Riis-Jørgensen, næstformand for den liberale gruppe i europaparlamentet,
mænds behov for seksuelle ydelser er ikke en menneskeret.
Dorit Otzen og Trine Lund Jensen, Reden København
Samfundets holdning fortrænger sandheden - sandheden om at mellem 120.000 og
Vi nærmer os 200-året for afskaffelsen af slavehandel, og dog bliver kvinder
500.000 kvinder og mindreårige årligt krydser Europas grænser for at ende i
stadigvæk handlet som slaver. Kvinder accepteres som en handelsvare, og købet af
prostitution. Omkring 3.000 ender i Danmark. Sandheden er, at nogle kvinder skal
kvinder til prostitution betragtes som en ganske naturlig del af mænds seksualitet.
betjene op imod 25-30 kunder dagligt. Sandheden er, at vold, trusler, ydmygelser og
Kvinder handles ind i Europa - ind i Danmark til et liv i prostitutions- og
voldtægt er noget, kvinderne må leve med dag efter dag. Sandheden er, at vi i
sexindustrien. Et liv i konstant smerte, ydmygelse og frygt. Og stadig bliver
Danmark har legaliseret seksuelt slaveri ved at acceptere, at fattige ressourcesvage
prostitution som samfundsfænomen accepteret. Men hvordan kan et samfund
kvinder og mindreårige, ofre for kvindehandel, gældsatte kvinder, stofmisbrugende
acceptere, at kvinder tvinges til seksuelle ydelser mod deres vilje, at kvinder udsættes
kvinder, psykisk syge kvinder - samfundets svageste kvindegrupper - reduceres til en
for fysisk og psykisk vold.
handelsvare. Prostitution og handel med kvinder og børn er en af verdens mest
Noget er galt i det danske samfund, noget er galt med de danske værdier og
kvindesyn. Vi forkaster vold i vort samfund, men hvorfor accepterer vi så
lukrative økonomier og en grænseoverskridende kriminalitet, der kun har ringe risiko
for straf.
prostitution? Vi ønsker ligestilling mellem kønnene i vores samfund, men hvordan
Danmark har siden 1990 set en fordobling af antallet af kvinder i prostitution.
kan det opnås, når prostitution og kvindehandel er med til at skabe et billede af
Øgningen skyldes et stigende antal udenlandske kvinder og piger, der på flugt fra
kvinden som en vare, der kan handles med, en vare alle har ret til at købe eller sælge?
fattigdom og mangel på muligheder ender på danske gader, i escort- og
Holdningen er, at mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte
sig af prostitution. Derimod fastholdes det gængse billede af mænds medfødte natur
som virile med et særligt påtrængende og uopsætteligt seksuelt behov. Manden
fremstilles som den uskyldige part, fri for ansvar, fri for skyld og skam. Synspunkter
som dette og andre myter som at prostitution er kvindernes frie valg, at bordeller vil
sikre kvinderne imod udnyttelse og vold, og at der er forskel på tvungen og frivillig
bordelprostitution. Politiet vurderer, at mere end halvdelen af de kvinder, de møder i
prostitution, er udenlandske, og at der i denne gruppe naturligvis findes ofre for
kvindehandel. Dansk politi har fastslået, at en bagmand på ca. tre måneder kan tjene
omkring en million kroner ved at sætte en enkelt kvinde til salg i prostitution. Mange
danskere og udlændinge er blevet kvindehandlere, ruffere og alfonser, lokket af en
kriminalitet med høj profit og ringe risiko for at blive pågrebet, stillet for retten og
dømt.
prostitution - giver simpelthen et vrangbillede af virkeligheden.
125
126
Reden STOP Kvindehandel har gennem to et halvt år mødt knapt 800 udenlandske
Vi skal gøre op med myterne om prostitution. Vi må se sandheden i øjnene.
kvinder i prostitution. Kvinder fra så fjerne egne som Sydamerika, Afrika, Thailand,
Samfundet må indse, at når vi som samfund ikke accepterer vold, kan vi heller ikke
Balkan samt kvinder og piger fra vore nye EU-nabolande. Mere end 70 ofre for
acceptere prostitution og kvindehandel.
kvindehandel har boet under beskyttede former på Reden STOP Kvindehandels
Vi må tage vores samfunds værdier og kvindesyn op til revurdering og ændre dem.
krisecenter i 15 dage eller mere, medens deres udrejse blev forberedt.
Det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund,
Alle forskelligheder til trods havde de følgende fællestræk, da de kom til Reden
hvor det ene køn ikke er en handelsvare på linje med kvæg, men at vi ser på de to køn
STOP Kvindehandels Krisecenter:
som individer med samme værd og lige muligheder.
De var alle i krise over deres situation og fremtid.
Kvindehandeli det omfang, vi er vidne til i dag, er et forholdsvis nyt fænomen.
Mange havde været udsat for vold og voldtægt samt trusler om vold.
Politiets indsats mod kvindehandel støtter vi fuldt ud. Politiet har de nødvendige
Mange havde gæld til bagmænd og var udsat for trusler om vold mod dem selv og
redskaber, der skal til for at stoppe bagmændene. Vi kan bidrage med øgede midler.
deres familie i hjemlandet, hvis pengene ikke faldt til tiden.
Derfor skal der gives de nødvendige økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer
til de dele af politiet, der arbejder med bekæmpelse af kvindehandel. Ligeledes
De havde ingen eller kun meget få penge, da de forlod Danmark.
bakker vi op om den nationale handlingsplan fra 2002 om bekæmpelse af
Deres sikkerhed ved hjemkomsten var usikker.
kvindehandel, der allerede har båret frugt.
På trods af et forbud mod at købe seksuelle ydelser af unge under18 år er den yngste
Det er meget vigtigt, at vi styrker indsatsen for ofrene. Beskyttelsen og hjælpen til de
pige fundet på bordel kun 15 år gammel - og hun var ikke dansk. I alt har Reden
kvinder, der er ofre for prostitution og kvindehandel, må øges. Vi skal sikre dem
STOP Kvindehandel arbejdet med syv unge udenlandske piger under 18 år, alle
beskyttelse, så de kan komme ud af miljøet. Ikke blot i Danmark, men også i deres
handlet ind i Danmark til seksuelt misbrug og ofte transporteret hertil fra den anden
hjemlande.
side af jorden.
hjælpeorganisationer, som f.eks. Reden og andre ngo'er og hjælpeorganisationer i
Forudenlandske kvinder i prostitution er sundhed en mangel og menneskehandlernes
kvindernes hjemlande. Vi skal i Danmark give kvinderne tryghed, omsorg, hjælp til
omsorg for deres helbred fraværende. De udsættes for et dagligt krav om kondomfri
at afhjælpe psykiske lidelser osv. - ruste dem til at komme ud af prostitutionsmiljøet.
prostitution og smittes med alle former for seksuelt overførte sygdomme. Manglende
Vi skal sikre, at når kvinderne bliver sendt tilbage til deres hjemlande, mødes de af
brug af kondom skaber foruden sygdomme, graviditeter. Reden STOP Kvindehandel
lignende organisationer, der kan hjælpe dem, så de ikke kommer tilbage i kløerne på
har formidlet 26 aborter til udenlandske kvinder i prostitution, aborter som ellers ville
de kyniske bagmænd.
være blevet til børn med en dansk far. Børn der for manges vedkommende var dømt
Oplysninger en nødvendighed, hvis vi for alvor skal sætte ind overfor kvindehandel
til kummerlige liv.
og prostitution. For ud over at folk desværre uforståeligt lukker øjnene for, hvad der
127
Det
er
vigtigt,
at
vi
styrker
samarbejdet
mellem
danske
128
sker lige for næsen af dem, hersker der også en uvidenhed om, hvad kvinder i
Bilag 6: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2007: ”Trafficking: Nigeriansk
prostitution udsættes for. Vi skal vende problemet og indse, at kunderne udøver vold
sexslave udvises til sin bagmand”
- vi skal oplyse om og gøre klart, at prostitution er lig vold. At mange af kvinderne er
ofre for handel og lever under umenneskelige forhold. Men vi ser det ikke, vi ser ikke
TRAFFICKING: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand
kvinden bag kroppen. Derfor er det ved at oplyse om den rå og barske sandhed, at vi
Information 27.04.2007
kan danne den nødvendige holdningsændring i samfundet, som kan bidrage til at
Efter at have hjulpet politiet med at indkredse menneskehandlere i København har en
synet på kvinder, på prostituerede ændrer sig. Vi skal have skabt en generel
26-årig tidligere nigeriansk prostitueret nu fået 'takken' fra Danmark: Hun skal
afstandtagen fra kvindehandel, tvangsprostitution - fra slaveri
udsendes...
af Ulrik Dahlin
"Vi har derfor besluttet, at politiet kan udsende dig til Nigeria, hvis du ikke rejser
frivilligt."
Sådan kvitterer de danske myndigheder ifølge Fagbladet 3F for indsatsen fra den 26årige nigerianske kvinde 'Rose', der efter seks måneders slaveri som gadeprostitueret
i København flygtede fra sin bagmand og gik under jorden.
Fra sit skjul valgte Rose imidlertid at efterkomme en generel opfordring fra
justitsminister Lene Espersen til udenlandske prostituerede om at dele deres viden
med politiet, så købesexindustriens bagmænd kunne komme bag tremmer, selv om
Rose derved bragte sig selv i fare for repressalier.
Under afhøringer fortalte den nigerianske kvinde således politiet om flere navngivne
personer i Københavns-området, som fungerede som bagmænd for de nigerianske
prostituerede. Det førte til, at politiet kunne anholde en kvinde, der var mama for to
unge nigerianske kvinder, hvorimod det lykkedes for Roses bagmand at stikke af,
inden politiet nåede frem til ham. Efter al sandsynlighed sidder han i dag i Nigeria og
venter - venter på, at Rose udsendes fra Danmark.
10 år som sexslave
129
130
Historien om Rose er endnu et trist eksempel på, at Danmark ikke rigtig kan finde de
I Roses afslag på asyl kan hun med henvisning til rapporten læse, at "de nigerianske
rette ben at gå på, når det drejer sig om det store antal afrikanske kvinder, der drevet
myndigheder vil kunne yde beskyttelse mod eventuelle overgreb fra bagmændenes
af nød og elendighed tvinges eller lokkes af kyniske menneskehandlere til en
side."
tilværelse som gade- eller bordelprostituerede i det rige Europa.
Derfor anses Rose ikke for at være forfulgt, og derfor er det uden risiko for hende -
Roses karriere som sexslave startede for 10 år siden, da hun kun var 16 år. Efter at
lyder altså argumentationen fra asylmyndighederne - at blive sendt retur til sit
have været tvunget til prostitution nogle år i Nigeria, sendte hendes bagmand hende
hjemland.
til Italien. Efter nogen tid blev hun indfanget i en politirazzia og sendt retur til
Men ifølge Fagbladet 3F mener den ene af rapportens forfattere ikke, at hans rapport
Nigeria. Men allerede i Benin lufthavn stod bagmanden klar: Han spærrede hende
alene kan bære en så bastant konklusion. I hvert fald kan rapporten ikke stå alene.
inde i nogle måneder, hvorefter hun blev transporteret til endnu et EU-land. Først da
Rose blev sendt på gaden med besked om at tjene penge i en fart, gik det op for
hende, at hun var i Danmark.
Nat efter nat skulle Rose samle kunder op og lokke dem med ned i en af de snuskede
kabiner, som f.eks. pornobiksen Cinerotic i Istedgade udlejer til samme formål.
"Vi er klar over, at kildematerialet er meget snævert, og derfor må det ikke læses
alene," siger fuldmægtig i Udlændingeservice Jan Olsen således til Fagbladet 3F.
Hovedformålet med de to danske embedsmænds korte besøg i Nigeria var nemlig at
undersøge fængselsforhold. Opgaven med også at tjekke op på forholdene for
handlede kvinder kom først til i sidste øjeblik. De to forfattere har derfor haft et
Efter et halvt år havde hun fået nok. Rose flygtede fra den lejlighed, hvor hun sov,
presset program og kun haft tid til at tale med regeringsvenlige organisationer - men
når hun ikke blev tvunget på gaden. Grædende sank hun sammen på en bænk på
ikke med de kilder eller NGO'er, som i en tidligere dansk-britisk rapport fra 2004
Vesterbro Torv, hvor hun blev bemærket af en midaldrende dansk mand, 'Christian'.
udtrykte dyb bekymring for den skæbne, der venter nigerianske kvinder, der vender
Han spurgte, om han kunne hjælpe, og selv om Rose var meget mistroisk, indså hun
hjem efter at være stukket af fra deres bagmænd. Især hvis kvinderne skylder
til sidst, at Christian ikke var ude efter hendes krop.
bagmændene penge eller har samarbejdet med politiet.
Siden har Christian skjult Rose og hjulpet hende undervejs i den asylsag, som Rose
blev overtalt til at indlede samtidig med, at hun gik til politiet med sin viden. Det er
den sag, som nu er endt med et klokkeklart afslag.
Sidste chance
Den danske hastedelegation i december 2006 har således ikke nået f.eks. at
Hasterapport
interviewe den ansete nigerianske menneskerettighedsorganisation BAOBAB eller
Argumentationen for at udsende Rose henter asylmyndighederne i "de foreliggende
National Human Rights Commission. Begge har ifølge Fagbladet 3F i 2004-
baggrundsoplysninger", som findes i en aktuel rapport, "Menneskehandel
rapporten understreget den fare, som returnede kvinder befinder sig i.
(trafficking) i Nigeria". Den er udarbejdet af to embedsmænd i Udlændingeservice,
efter at de i december 2006 besøgte Nigeria i ni dage.
131
132
Roses sidste chance er nu, at Flygtningenævnet omstøder beslutningen om
Bilag 7: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2010: ”Politikkere spinner videre om
udsendelse. Men det har nævnet aldrig tidligere gjort i lignende sager, så chancerne
sexkøb”
vurderes ikke som store.
PROSTITUTION: Politikere spinner videre om sexkøb
Anne Sofie Bech, jurist i Dansk Røde Kors, har fulgt Roses sag tæt. Hun er ikke i
tvivl om, at Rose "klart kan frygte repressalier fra sine bagmænd. Hun er tidligere
Politiken 10.11.2010
blevet forfulgt af dem både i Nigeria og i udlandet," som juristen siger til Fagbladet
af
3F. Rose burde derfor kunne få tildelt asyl i Danmark ud fra de bestemmelser i FN's
SEKSUALPOLITISK FORUM
flygtningekonvention, som åbner for beskyttelse af personer, der hører til en bestemt
PERNILLE Vigsø Bagge, MF for SF, påstår ( Pol. 5.11.), at der i Holland ( hvor
social gruppe. Hvorfor skal den ikke gælde for sexslaver, spørger hun.
sexarbejde er legaliseret) nu er så meget stigma af sexarbejderne, at der er »oprettet
uda@information.dk
særlige børnehaver for deres børn«. POSTULATET om særbørnehaver har intet som
Rose og Christian er opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen på 3F
bekendt
STEEN
SCHAPIRO
FILMINSTRUKTØR,
TALSPERSON
FOR
helst hold i virkeligheden, hvilket bl. a. kan fås bekræftet af det hollandske
informationscenter om prostitution.
I stedet er Politikens læsere udsat for forbudsivrig politisk spin af laveste klasse!
Uanset moralske uenigheder om sexarbejde og om, hvordan man bedst kan lovgive
om sexarbejderne, bør man holde sig til fakta.
Dette eksempel er desværre ikke enestående for prostitutionsdebatten, hvor en lille
gruppe politikere fra S og SF i deres iver efter at propagandere for et sexkøbsforbud i
de senere år har haft held med at få spredt nogle gigantiske myter, som overhovedet
ikke har grundlag i virkeligheden: Nej, der kom ingen invasion af hverken sexslaver
eller prostituerede til diverse VM-kampe i fodbold.
Nej, der var heller ingen stigning af sexkøb ved diverse topmøder i København.
Nej, alle migrante sexarbejdere er ikke traffickingofre, det er heldigvis kun et
mindretal.
Og nej, der har faktisk slet ikke været en eksplosiv stigning i antallet af prostituerede
i de senere år; heller ikke blandt de få tilbageværende, der er stofafhængige og på
gaden.
133
134
Tværtimod har antallet af sexarbejdere, ifølge Servicestyrelsen, faktisk været stabilt
Bilag 8: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2011: ”Karrierevalg. Hellere
de sidste fire år - og myterne om stigningen skyldes en årelang misinformation og
massageklinik end fabrik”
fejlindberetning fra KFUK's Reden, hvilket de i øvrigt selv har erkendt.
Debat: Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik
Myter som disse - og ikke mindst denne nyeste groteske historie om særbørnehaver må da give anledning til selvransagelse i SF.
DER MÅ være en etisk grænse for folkevalgte politikeres adfærd, en grænse for,
hvor lavt de må synke.
Spredningen af disse myter hindrer en sober debat, som ellers kunne føre til præcise
Politiken 21.05.2011
ANALYSE Udenlandske kvinder inden for prostitution er ikke bare ' ofre', viser ny
forskning. Men vil regeringen hjælpe dem, kræver det en ny tilgang.
af MARLENE SPANGER
Fem aftener om ugen starter arbejdsdagen omkring kl. 17 for Luu. Thailandske Luu
og relevante handleplaner for dem, som reelt behøver støtte.
Og de er skadelige for sexarbejderne personligt, som gang på gang af
forbudspolitikere offergøres, umyndiggøres og sættes ind i en ramme, de ikke kan
genkende.
møder på sin arbejdsplads, som er en massageklinik. Hun kunne lige så godt have
arbejdet i den lokale Netto. Hun skulle godt nok arbejde fra kl. 9 til 19 de fleste af
ugens dage, men hun ville have aftenerne for sig selv. Luu har bevidst fravalgt jobbet
som kassedame eller rengøringsassistent.
Politikere som Vigsø Bagge bliver således selv en af hovedårsagerne til den stærkt
skadelige stigmatisering af sexarbejderne.
Prostitution er for nogle et reelt alternativt til ufaglært arbejde som rengøring og
fabriksarbejde. Mange ufaglærte job kan være så uattraktive, at prostitution opfattes
Jeg kan ikke forestille mig noget andet politisk område, hvor folketingspolitikere kan
finde på at fremføre så vilde usandheder - måske med undtagelse af indvandrer-og
islamspørgsmål.
som et bedre alternativ.
Min forskning viser, at thailandske kvinder i prostitution ofte kombinerer forskellige
slags ufaglært arbejde som rengøring, forefaldende køkkenarbejde og fabriksarbejde.
Denne adfærd udgør et demokratisk problem, og Vigsø Bagge skylder Politikens
Nogle har for en kortere periode arbejdet som rengøringsassistenter, men er vendt
læsere en undskyldning.
tilbage til salg af seksuelle ydelser på massageklinikker.
Vigsø Bagge skylder Politikens læsere en undskyldning
Forhold som dårlige arbejdstider, dårlige transportmuligheder til og ensomhed i
jobbet ( rengøring i tomme kontorlokaler) er årsager til, at nogle thailandske kvinder
vælger at sælge seksuelle ydelser frem for at arbejde som rengøringsassistenter.
NANCY FORTÆLLER, at der var et godt arbejdsfællesskab på fiskefabrikken, men
at arbejdet var fysisk hårdt. Derfor foretrækker hun at sælge sex på massageklinik.
135
136
Men selv om mange thailandske kvinder fravælger ufaglært arbejde til fordel for salg
HVILKEN LOVGIVNING regulerer i øvrigt migranternes prostitution? Helt præcist
af seksuelle ydelser, betragter de sig ikke som sexarbejdere eller omtaler prostitution
er det menneskehandelslovgivningen og lovgivningen omkring familiesammenføring,
som lønarbejde.
som falder ind under udlændingelovgivningen.
Flere af kvinderne skjuler deres prostitution over for deres danske ægtefælle og
Desværre er det sjældent de thailandske og andre udenlandske kvinders egne ønsker
thailandske familie. Andre gør ikke. En del af dem har mødt deres ægtefælle gennem
og behov, regeringen og myndighederne tager udgangspunkt i, når de vil hjælpe
prostitutionsmiljøet. Det er en sammensat gruppe af thailandske kvinder, der sælger
denne gruppe af indvandrere.
sex enten på massageklinikker eller fra barer. Dog er en gennemgående præmis for
Snarere kan de kvinder, der sælger seksuelle ydelser, nemt komme i klemme mellem
deres hverdagsliv i Danmark er, at de er her legalt i Danmark.
den danske menneskehandelslovgivning og udlændingelovgivning.
MIN UNDERSØGELSE viser et paradoks omkring prostitution, der sætter
Den sociale indsats inden for bekæmpelse af menneskehandel giver en række sociale
spørgsmålstegn ved den logik, der kendetegner prostitutionsdebatten herhjemme:
og sundhedsmæssige tilbud til migranter i prostitution. Her betragtes de udenlandske
Enten er man for, eller også er man imod.
kvinder over en bred kam som potentielle ofre. Det er regeringens mål, at ofrene
Sprogligt bliver det sat op som modsætninger mellem at være 'prostitueret' eller '
tager imod tilbuddet om et hjemsendelsesprogram til deres oprindelsesland.
sexarbejder' - at være ' offer for menneskehandel' eller ' frivillig arbejdsmigrant'.
Men gruppen af thailandske kvinder i prostitution rejste oprindelig til Danmark i
Men det er tvivlsomt, om denne dualistiske logik kan indfange en forståelse af
håbet om at skabe sig en tilværelse her, og denne gruppe af migranter ønsker ikke at
kvindernes
tage imod regeringens tilbud om hjemsendelse.
komplekse
og
modsætningsfyldte
hverdag
og
deres
ofte
modsætningsfyldte valg.
Som ikke-EU-borger er ægteskab med en dansk statsborger den eneste mulighed for
Politikerne står over for en betydelig udfordring, der rækker ud over debatten om
at få arbejds-og opholdstilladelse i Danmark. De thailandske kvinder har erhvervet
sexkøbsforbud versus sexarbejde med dertilhørende arbejdsrettigheder.
sig opholdstilladelse via ægteskab med danske mænd, som de enten har mødt i
Det er problematisk, at nogle migranter fravælger ufaglært arbejde til fordel for en
Thailand, eller som de er blevet introduceret for ved deres ankomst til Danmark.
indtjeningskilde, der af politikere og de sociale myndigheder betragtes som et socialt
FØR I TIDEN skulle man have været gift i tre år, før man som indvandrer kunne
problem med dertilhørende sociale og psykiske skader. Denne problematik åbner op
søge om permanent opholdstilladelse. Fra 2006 har grænsen været sat op til 7 års
for en debat om, hvordan myndighederne forstår og definerer prostitution i forhold til
ægteskab. Forlængelsen giver endnu flere år, hvor kvinderne indgår i et meget
den sociale indsats.
uligestillet ægteskab. Ydermere skærpede regeringen i 2007 de sociale og
Ikke mindst peger det på, at der er en modsætning mellem myndighedernes og de
økonomiske krav til ægtefællerne i forbindelse med ægtefællesammenføring. Det
prostitueredes eget syn på sexarbejde.
illustrerer regeringens mål om at begrænse og kontrollere indvandringen fra de
såkaldte tredjeverdenslande til Danmark.
137
138
NÅR THAILANDSKE migranter heller ikke falder ind under målgruppen i
regeringens handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel, bliver de en usynlig
og sårbar gruppe. Det betyder, at en del af dem finder prostitution som et bedre
Bilag 9: FN’s definition af menneskehandel
I FN’s Palermoprotokol fra 2000 defineres menneskehandel på følgende måde:
“Trafficking in persons” shall mean the recruitment, transportation, transfer,
alternativ til ufaglært arbejde.
harbouring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other
Kategorierne ' prostitueret' og ' sexarbejder' er således mere flydende og komplekse,
forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of
end de umiddelbart fremstilles i den politiske og offentlige debat. Dette leder
a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to
naturligt til spørgsmålet: Hvordan skal migranters salg af sex så forstås og forklares?
achieve the consent of a person having control over another person, for the
Min forskning viser, at sociale relationer, arbejdsvilkår inden for ufaglært arbejde,
purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation
of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labour or
køn og økonomi, er vigtige variabler for en samlet forståelse af eksempelvis
services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the removal of
thailandske prostituerede. En sådan samlet og ikke mindst nuanceret forståelse er
organs”307.
uomgængelig, hvis man vil have et fundament for at udforme offentlig hjælp til
denne gruppe af kvinder.
Marlene Spanger, ph. d., har netop forsvaret sin afhandling om thailandske
prostituerede ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet.
analyse@pol.dk
Fakta: POLITIKEN ANALYSE HANDLINGSPLANER MOD HANDEL MED
KVINDER
Regeringens første handlingsplan mod handel med kvinder løb 2003-2006. Målet var
' at sørge for, at ofrene var så godt forberedt på deres hjemsendelse som muligt'.
Regeringens anden handlingsplan løb fra 2007 til 2010. Foruden kvinder, handlet til
prostitution, var børn, unge og voksne, handlet til tvangsarbejde, også indbefattet.
Hverken den første eller anden handlingsplan er imidlertid til stor hjælp for
thailandske kvinder inden for prostitution, viser Marlene Spangers forskning.
307
139
Centermodmenneskehandel b
140