Pløkken 2011 03.pdf - Klarup Gruppe

FDR Nyt – uge 07.2012
Nyheder fra SKAT
Ejendomsavance - anskaffelsessum - forbedringsudgifter - dokumentation før eller efter 1. januar 1993
SKM2012.110.HR
Sagen vedrørte spørgsmålet, om As udgifter på 629.253,- kr. til forbedringer af en ejendom i ...1
skulle anses for afholdt i 1992 eller i 1993 i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige
avance ved salget af ejendommen i 2005.
Hvis udgiften ansås for afholdt i 1993, skulle den indgå ved beregningen af anskaffelsessummen
for ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse
forhøjes anskaffelsessummen for ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993 med afholdte
udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang de er oversteget 10.000,- kr., og
udgiften er afholdt den 1. januar 1993 eller senere.
Gaver - kompensationsbeløb - ophævelse af samliv – ugifte
SKM2012.105.HR
I forbindelse med en samlivsophævelse havde den ene part fået en gave på 6 mio. kr. fra den
anden meget velstående, tidligere samlever. Sagen vedrørte i første omgang, om beløbet var
skattefrit som et kompensationskrav udbetalt i anledning af samlivsophævelsen eller var en
skattepligtig gave..
Anmodning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift
SKM2012.103.LSR
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på en anmodning om betaling af forholdsmæssig
registreringsafgift, da selskabet ikke kunne anses for at have etableret en leasingvirksomhed.
Skatteministeriets kommentar til Østre Landsrets dom af 20. december 2011
SKM2012.100.SKAT
Skatteministeriet kommenterer Østre Landsrets dom af 20. december 2011. Der er tale om den
første sag om retmæssig ejer (beneficial owner), der er blevet behandlet ved de danske
domstole. Skatteministeriet har besluttet
Østre Landsret fandt ved dom af 20. december 2011, 14. afd. nr. B-2152-10, at et dansk selskab
ikke var pligtig til at indeholde kildeskat for et udbetalt udbytte til sit moderselskab i
Luxembourg. Landsretten frifandt selskabet for den pålagte kildeskat
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder – reaktionsfrist
SKM2012.99.BR
Sagen vedrørte, om sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 1994 og 1995 kunne
genoptages ekstraordinært efter skattestyrelseslovens § 4, stk. 2. I sagen var det omtvistet om
sagsøgeren opfyldte betingelserne herfor, herunder navnlig om sagsøgeren havde reageret uden
ugrundet ophold efter, at hun blev opmærksom på de forhold, der efter hendes opfattelse kunne
begrunde genoptagelsen
Anke til Højesteret - henstand - betaling af skatter og afgifter - ej opsættende
virkning
SKM2012.98.HR
Skatteyderen havde anket SKM2012.3.ØLR. I dommen havde Østre Landsret i modsætning til
Landsskatteretten fastslået, at skatteyderen ikke var berettiget til at få henstand med betaling af
skatterne.
Skatteyderen ankede dommen til Højesteret og anmodede om, at anken blev tillagt opsættende
virkning. Højesteret afslog begæringen om at tillægge anken opsættende virkning, jf.
principperne i retsplejelovens § 480, stk. 3.
1
FDR Nyt – uge 07.2012
Vejledninger fra SKAT
Skatten 2011
Vejledning P nr. 02
Denne vejledning til årsopgørelsen 2011 beskriver, hvilke oplysninger SKAT har om dine
indtægter og udgifter i 2011. Du kan læse om, hvad du selv skal oplyse, og hvad SKAT ved i
forvejen ved at klikke dig ind på de enkelte felter.
Gaver
Vejledning P nr. 07
Vejledningen beskriver de mest almindelige regler for gaveafgift, og hvornår en gave er skatteog afgiftsfri.
Vejledningen gælder for gaver givet i kalenderåret 2011 og 2012. I forhold til versionen fra juli
2011 er denne version blevet rettet til
Adresser og åbningstider til skattecentre og nummerpladeekspeditioner
Vejledning P nr. 90
Denne vejledning er en oversigt over adresser og telefon- og åbningstider for skattecentre og
nummerpladeekspeditioner. Vejledningen er opdateret.
Nyhedsbreve og pressemeddelelser fra SKAT
SKAT Nordsjælland hjælper borgerne med aktierne...
Meddelelse
Borgere i Nordsjælland og på Bornholm kan nu tilmelde sig et af fire informationsmøder om
generelle regler for beskatning af aktier og andre værdipapirer. Desuden orienterer SKAT om de
generelle principper for registrering af aktier m.v. i skattemappen.
Nyheder fra RSMplus
Rejse- og kørselsgodtgørelse i 2012
Hent PDF
Ny publikation fra RSMplus omrking rejse- og kørselsgodtgørelse i 2012. I publikationen
gennemgås reglerne og satserne, som de er fra og med d. 1. januar 2012
Forslag til ændring af diverse love
Hent PDF
Forslag til ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og andre love, udkast med høringsfrist 22. februar 2012
Initiativet blev varslet i november, og det indeholder en styrkelse af indsatsen mod:
1. Nulskatteselskaber (fremførsel af underskud, Transfer Pricing (TP) og revisorerklæringer), og
indførelse af et loft på kr. 1 mio. for underskudsfremførsel tillagt 60% af positiv restindkomst.
2. Genindførelse af solidarisk hæftelse for selskabsskatter i sambeskatningsforhold.
3. Indførelse af solidarisk hæftelse for kildeskatter af bl.a. udbytter, renter og royalties mv. til
lande uden for EU/DBO og målrettet skattely/”beneficial owner” m.fl. evt. via
gennemstrømningsselskab.
4. Udvidelse af beskatningsgrundlaget for indkomst fra et fast driftssted fx ydelser mellem det
faste driftssted (PE) og hovedkontoret i form af tjenesteydelser, renter af indeståender, jf.
2010-version af OECD-model.
5. De ændrede regler skal have virkning fra og med indkomståret 2013.
2
FDR Nyt – uge 07.2012
Nyheder fra Deloitte
Repræsentationsudgifter
Hent PDF
Afgrænsning af repræsentationsudgifter over for andre driftsudgifter, især udgifter til personale
samt reklame- og salgsomkostninger, har stor betydning for den skatte- og momsmæssige
behandling.
I denne folder kan du få overblik over gældende regler og praksis.
Gulpladebiler 2012
Hent PDF
Reglerne for skat, moms og vægtafgift har betydning for brugen af gulpladebiler.
I denne folder får du en oversigt over reglerne for gulpladebiler
Individuelle aktielønsordninger 2012
Hent PDF
Alle virksomheder, der drives i selskabsform, kan tilbyde medarbejdere en aktielønsordning
uanset selskabets størrelse, og uanset hvor mange medarbejdere der ønskes omfattet.
Denne folder giver dig overblok over gældende regelsæt for individuelle aktielønsordninger for
2012
Skat og social sikring i Øresundsregionen
Hent PDF
Har du styr på skat og social sikring for dine Øresundsmedarbejdere?
Har du medarbejdere, der arbejder på tværs af Øresund? Eller planlægger du at få det?.
Højesteret blåstempler fastholdelsesbonusser
Hent PDF
I en netop afsagt dom fastslår Højesteret, at en fratrådt medarbejder ikke havde krav på delvis
udbetaling af en fastholdelsesbonus.
I dette nyhedsbrev tager vi temperaturen på den nye retstilstand og sætter fokus på den
praktiske betydning af Højesterets dom
Det nye servicefradrag - Hvilke arbejder gives der fradrag for?
Hent PDF
Med vedtagelsen af den såkaldte BoligJobplan er det muligt fra den 1. juni 2011 at få
skattemæssigt fradrag for arbejdslønnen for et stort antal ydelser til hjælp og istandsættelse i
hjemmet. Ordningen gælder til og med 31. december 2012, hvor den igen bliver afskaffet
Ny indsendelsesbekendtgørelse
Hent PDF
Erhvervsstyrelsen har udsendt en ny indsendelsesbekendtgørelse af 24. januar 2012. De
væsentligste ændringer i forhold til den gamle indsendelsesbekendtgørelse er tilpasninger til
kravet om, at virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven – og i første omgang af lovens
regnskabsklasse B – fremadrettet skal indberette årsrapporter digitalt.
Aircondition giver ikke ret til fradrag for elafgift
Hent
Fra 1. januar 2010 blev energi til aircondition pålagt afgift. I praksis betyder dette, at du ikke
længere kan fradrage afgiften af energi til aircondition via momsangivelsen
Fra d. 1. januar 2012 har du mulighed for at tage et delvist fradrag for afgiften af elforbrug til
rumvarme og aircondition. Fradraget udgør i 2012 11,8 øre/kWh. Dette gælder også, hvis du
driver liberalt erhverv, hvor du ellers ikke har fradrag for elafgiften.
3
FDR Nyt – uge 07.2012
Nyheder fra KPMG
Fakta om skat 2011/12
Hent PDF
Publikationen giver en kort gennemgang af almindelige regler for beskatning samt satser og
beløbsgrænser for 2011 og 2012 for person- og selskabsskat, moms og afgifter
Nyheder fra PWC
Praksis om flere goder af samme slags og ”sædvanligt tilbehør” er fortsat
aktuel
Hent
iPads og andre tablet computere er populære at give til medarbejderne som et supplerende
redskab til deres normale pc'er, men dette bør ske med omtanke, hvis man vil undgå beskatning
af medarbejderne. Skatterådet har i et nyt bindende svar slået fast, at der må stilles skærpede
krav til den arbejdsmæssige begrundelse, jo flere computere, virksomheden vil stille til rådighed
for den enkelte. I samme forbindelse tog Skatterådet stilling, om Blue-Ray brændere, avancerede
fotoprintere og netværksharddiske er sædvanligt udstyr
Nyheder fra Beierholm
SKATs indsatsplan 2012 - Store selskaber og internationale forhold
Hent PDF
SKAT har offentliggjort deres indsatsplan for 2012, og den er relevant at være opmærksom på i
forbindelse med 2012-regnskabet.
De generelle forhold for erhvervsdrivende er omtalt i særskilt Nyhedsbrev. I dette Nyhedsbrev er
alene omtalt de særlige forhold, der er anført vedr. store selskaber og internationale forhold
iøvrigt.
Aktieløn 2012
Hent PDF
Aktieløn anvendes ofte som et fastholdelseselement i virksomheder og benyttes i praksis
som et incitament over for direktører og nøglemedarbejdere i virksomhederne.
Med vedtagelse af finansloven er reglerne om de generelle ordninger, hvor virksomheden
blandt andet kunne tilbyde sine medarbejdere gratisaktier eller aktier til favørkurs ophævet
med virkning fra 1. januar 2012.
Nyheder fra BDO
Acontoskat for selskaber
Hent
I 2012 skal selskaber betale første rate af den ordinære acontoskat senest tirsdag den 20. marts.
Anden rate skal betales senest tirsdag den 20. november.
Den ordinære acontoskat udgør et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets
faktiske skat for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Altså 12,5 % af selskabets gennemsnitlige
skattepligtige indkomster i disse år. Den ordinære acontoskat beregnes af SKAT og opkræves
med den ene halvdel i marts og den anden i november
Skat på sommerhusfortjenester
Hent
Der skal ikke betales skat af en fortjeneste på et sommerhus, hvis det har været brugt privat i
løbet af ejertiden. Enkelte overnatninger er imidlertid ikke tilstrækkelig til at sikre skattefrihed.
Ligesom parcelhuse og andre former for en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder kan også
sommerhuse sælges skattefrit, hvis de har været brugt privat i ejertiden og i øvrigt ligger på en
grund på ikke over 1.400 m2. Ligger huset på en større grund, kan det dog stadig sælges
skattefrit, hvis grunden ikke kan udstykkes, eller hvis en sådan ikke kan ske uden en væsentlig
værdiforringelse.
4
FDR Nyt – uge 07.2012
Nyheder fra Nielsen & Christensen
Ulovligt aktionærlån
Hent
Der er forbud mod aktionærlån i selskabslovgivningen, medmindre det sker som led i en
sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Skatteretligt er det derimod ikke forbudt at låne penge i selskabet. Udlån fra selskab til
eksempelvis en hovedaktionær skal ske på markedsvilkår, hvilket betyder, at lånet skal forrentes
med en rente svarende til markedsrenten
Nyheder fra Dahl Advokatfirma
Når der sker dødsfald
Hent PDF
Når der sker dødsfald i den nærmeste familie, kan det være vanskeligt at overskue. Midt i sorgen
er der en række praktiske problemer, der skal tages beslutning om.
Vi fortæller om reglerne og hvad der i øvrigt er værd at vide i en sådan situation.
Har du brug for et testamente?
Hent PDF
Den nye arvelov gør det muligt for dig at råde over en større del af din formue end tidligere. Den
gør det også lettere at opfylde dine individuelle ønsker.
Med et testamente kan du ændre på, hvem der skal arve dig, og hvor meget. Er du gift eller har
du børn, kan du bestemme over ¾ af, hvad der falder i arv efter dig.
Skal vi have en ægtepagt?
Hent PDF
Når to personer gifter sig, opstår der efter de danske regler automatisk formuefællesskab i
ægteskabet. Dette betyder, at alt hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse og alt, hvad
de senere selv tjener, eller det de får i arv eller gave, er omfattet af formuefællesskabet.
Værdiansættelse i konkursboer
Hent
Værdiansættelse i konkursboer kan anskues ud fra forskellige synspunkter. Der kan foretages en
vurdering ud fra regnskabsmæssige principper, ud fra foretagne konkrete vurderinger eller på
baggrund af et (begrundet) skøn. Denne artikel fokuserer på værdiansættelse i konkursboer ud
fra en empirisk tilgang til problemstillingen baseret på konkursbehandling i mere end 25 år som
kurator i et betydeligt antal boer. Det konkluderes, at regnskabsmæssige principper iht.
årsregnskabs-loven ikke har indflydelse på værdiansættelsen, og at værdiansættelsen til syvende
og sidst baseres på et miks af udbud og efterspørgsel., og som et resultat af kurators
forhandlingsdygtighed eller mangel på samme.
Lovændring i sygedagpengeloven
Hent
Det følger af Bekendtgørelse 2011-12-13 nr. 1203 om ændring af bekendtgørelse om
sygedagpenge, at arbejdsgiverperioden udvides fra de nuværende 21 første kalenderdage til 30
første kalenderdage den 2. januar 2012. Lovændringen finder anvendelse på sygdomstilfælde,
hvor 1. hele fraværsdag er den 2. januar 2012 eller senere.
Nyheder fra Kromann Reumert
Erhvervsstyrelsens fortolkning af selskabslovens § 155, stk. 3, om
fortegningsret ved kapitalforhøjelser
Hent
Erhvervsstyrelsen har foretaget en fortolkningsændring af selskabslovens § 155, stk. 3, nr. 4,
vedrørende generalforsamlingers bemyndigelse af bestyrelser til at foretage kapitalforhøjelser.
Fremadrettet skal det i sådanne bemyndigelser angives, om kapitalforhøjelsen skal kunne ske
med eller uden fortegningsret for selskabets aktionærer
5
FDR Nyt – uge 07.2012
Nyheder fra Ret & Raad
Børnebidrag eller udgiftsfordeling?
Hent
Når forældre bliver separeret/skilt eller flytter fra hinanden, ophører den fælles bopæl og dermed
det fælles grundlag for forsørgelse af eventuelle børn. Det afgøres af parterne, Statsforvaltningen
eller Retten, hvor barnet skal bo, og den forælder, der har barnet boende (bopælsforælderen), vil
som udgangspunkt være praktisk ansvarlig for forsørgelsen.
Nye muligheder for fastholdelsesaftaler
Hent
Højesteret har i januar 2012 afsagt en principiel dom om fastholdelsesbonus, der udvider
mulighederne for at holde på de bedste medarbejdere ganske væsentligt.
Ifølge Funktionærlovens § 17a har en funktionæransat, der aflønnes med tantieme, gratiale eller
andre "gavelignende" ydelser, og som fratræder sin stilling i løbet af et regnskabsår, krav på en
forholdsmæssig andel af den ydelse han ellers ville have fået udbetalt, hvis han havde været
ansat i virksomheden helt til regnskabsårets slutning, eller det tidspunkt, hvor ydelsen ellers
skulle have været udbetalt. Efter den hidtidige fortolkning af loven har det har været tæt på
umuligt at holde på en medarbejder ved at love en loyalitetsbonus.
6