testdesign og metodologiopdateret emiliebrockdorff

FDR Nyt – uge 25.2014
Nyheder fra Skat
Fritagelse for betaling af renter - få dage i forbindelse med påske
SKM2014.442.SANST
Anmodning om fritagelse for betaling af renter af for sent betalt moms blev imødekommet.
Betalingsfristen var overskredet med 9 dage, hvoraf en stor del lå i forbindelse med helligdagene
omkring påsken. Der var endvidere tale om et førstegangstilfælde.
Moms - kædetransaktion - to transporter
SKM2014.438.SR
Afgørelsen vedrører forskellige momsmæssige spørgsmål om grænseoverskridende
kædetransaktioner, der er kendetegnet ved
tre på hinanden følgende leveringer af de samme varer, der foretages mellem momspligtige
personer
der imidlertid kun giver anledning til to forsendelser
En levering anses kun som en momsfritaget EU-leverance/eksport, jf. momslovens § 34, stk. 1,
hvis den er knyttet til en grænseoverskridende forsendelse.
Der foreligger to transporter i det tilfælde hvor en vare transporteres fra produktionslandet til et
logistiklager i Danmark, hvor varen kontrolleres, klargøres etc., og herefter - indenfor et tidsrum
på 48 timer - transporteres til slutkundens bestemmelsesland. Danmark er stedet for
erhvervelse, når den første transport er tilendebragt, fordi varens fysiske placering er her i
landet, hvilket medfører, at der skal betales moms efter momslovens § 22, stk. 1.
Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen
SKM2014.437.LSR
Klager ansås i 2009 ikke længere at opfylde betingelserne for at anvende
virksomhedsskatteordningen. Ultimo 2008 henstod der 950.000 kr. på konto for opsparet
overskud inkl. foreløbig virksomhedsskat. Det var herefter berettiget at henregne indeståendet,
med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, til klagerens personlige indkomst, for
indkomståret 2009.
Momspligt ved en sale and lease back transaktion vedrørende biografudstyr
SKM2014.436.SR
Skatterådet kan ikke bekræfte, at en sale and lease back transaktion, hvor A, England overdrager
biografudstyr, der befinder sig i Danmark, til B, England, som derefter leaser udstyret tilbage til
A, kan karakteriseres som en finansiel ydelse, der er omfattet af momsfritagelsen i momslovens §
13, stk. 1, nr. 11, litra a.
Skattepligt og fradrag for selskab, der ønsker at støtte sociale formål
SKM2014.429.SR
Spørger påtænker at stifte et selskab, hvis formål skal være at skaffe midler til socialt arbejde,
bl.a. skoleprojekter i udlandet.
Skatterådet kan ikke bekræfte at det nystiftede selskab ikke vil være skattepligtigt af modtagne
gavekort fra spørger eller bidrag/gaver fra andre.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at det nystiftede selskab vil have fradrag, som en driftsudgift, for
de beløb, der anvendes til støtte til de sociale formål.
Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - parkeret ved bopæl og virksomhed –
kørselsregnskab
SKM2014.426.ØLR
Sagen vedrørte, hvorvidt appellanten for indkomstårene 2007 og 2008 var skattepligtig af
værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Appellanten var hovedanpartshaver i et anpartsselskab, der var ejer af et aktieselskab, som
havde adresse på appellantens bopæl. Appellanten var desuden direktør i aktieselskabet.
Aktieselskabet købte i juli 2007 en Mercedes. Bilen stod, når den ikke var i brug, parkeret i en
garage på virksomhedens adresse, som også var appellantens bopæl.
1
FDR Nyt – uge 25.2014
Aktietab - realitetsgrundsætning – kapitalforhøjelse
SKM2014.422.HR
De pågældende to moderselskaber ønskede at få tabsfradrag på aktier efter den dagældende 3
års regel, hvorefter fortjeneste på aktier, der var ejet i mindre end 3 år, var skattepligtige og tab
fradragsberettigede. De to moderselskaber lod derfor hver to datterselskaber indgå
modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i det ene af de
to selskaber. I det selskab, som led tab på valutaterminskontrakten, betalte det ene af
moderselskaberne banken for tabet og lod senere aktiekapitalen i datterselskabet forhøje ved et
kapitalindskud. Herved skabtes et større tab ved, at de to moderselskaber solgte aktierne i de to
tabslidende selskaber.
Højesteret tilsidesatte arrangementet. Højesteret henviste til, at dispositionernes eneste formål
og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurdering kunne tabet
ikke anses for et reelt tab.
Styresignaler fra Skat
Arbejdsudleje - præcisering af reglerne – styresignal
SKM2014.446.SKAT
SKAT præciserer i dette styresignal praksis inden for reglerne om arbejdsudleje. Herefter vil det i
højere grad blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører, herunder inden for
samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje. Styresignalet
slår fast, at arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher, og at de danske regler om
arbejdsudleje følger OECD's Modeloverenskomst. Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje
afgøres ud fra skatteretlige principper, herunder under hensyn til hvem der reelt skal anses for
arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Arbejdsudlejereglerne
omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række
situationer, fx når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignende i
Danmark.
Ophævelse af praksis om flytning af kapital-, rate- og aldersopsparing i
pengeinstitutter – styresignal
SKM2014.439.SKAT
Med virkning fra d. 1. juli 2014 kan overførsler og flytninger mellem pengeinstitutter af kapital-,
rate- og aldersopsparinger i pengeinstitutter alene ske efter reglerne i pensionsbeskatningslovens
§ 41 og § 41 A.
Den hidtidige særlige praksis om, at kapital-, rate- og aldersopsparinger uanset reglerne i § 41
og § 41 A altid kan flyttes til et andet pengeinstitut eller en anden kapitalpensionsfond, når
pensionsopspareren (kontohaveren) flytter hele sin opsparing i pensionsøjemed,
rateopsparing eller aldersopsparing fra et pengeinstitut m.fl. til et andet pengeinstitut m.fl.
ophæves.
Nyheder fra Retsinformation
Bekendtgørelse om revisionsinstruks for tilskud omfattet af retsplejelovens §
323, stk. 7, og § 324
BEK nr 638
Revisionens omfang afhænger af bevillingsmodtagers administrative struktur og
forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for
regnskabsaflæggelsen. Desuden har bevillingens størrelse betydning for revisionens omfang.
Nyheder fra KPMG
Seneste nyt om moms på salg af fast ejendom
Hent
Skatterådet har for nyligt afgivet et bindende svar om salg af konverteringsretter i forbindelse
med konvertering af erhvervsareal til boligareal, hvor Skatterådet i den konkrete sag bekræftede,
at et særskilt salg af konverteringsretterne til en tredjemand ville være momsfrit.
2
FDR Nyt – uge 25.2014
Moms ved leverancer til skibe
Hent
Reparationsydelser m.v. på visse skibe er fritaget for moms, og denne fritagelse har hidtil også
omfattet underleverandører, som har udført reparationer m.v. på selve skibet eller dets faste
udstyr. Et nyligt udsendt styresignal fra SKAT slår imidlertid fast, at underleverandører ikke er
omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
National omvendt betalingspligt - er du klar?
Hent
Den 1. juli 2014 træder reglerne om national omvendt betalingspligt på visse varer i kraft. Er du
klar? Og har du styr på, hvilke varer der er omfattet? Ellers er der her i sidste øjeblik hjælp på
vej. SKAT er på vej med et styresignal.
Ny mulighed for investeringsselskaber
Hent
Skatterådet har i en nylig afgørelse taget stilling til, hvorvidt administrationsydelser bestående i
diskretionær obligations- og likviditetsforvaltning, rådgivning om placering af midler,
prospektudarbejdelse, regnskabs- og bogføringsydelser, varetagelse af kundeforespørgsler m.v.
kan omfattes af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger, når disse leveres til et
investeringsselskab.
Ny momskompensationsordning - Fristen er stadig 1. juli 2014 - Du kan nå det
endnu!
Hent
Momskompensationsordningen for velgørende foreninger m.fl. er blevet ændret med virkning fra
1. januar 2014. Ansøgningen om momskompensation skal dog stadig være modtaget hos SKAT
senest 1. juli 2014.
Bliver begrebet fast forretningssted udvidet?
Hent
Generaladvokaten har i et forslag til afgørelse (C-605/12) tilkendegivet, at det ikke er et krav, for
at der i momsmæssig forstand opnås fast forretningssted, at en virksomhed har egne
menneskelige og tekniske ressourcer, såfremt de eksterne ressourcer står til rådighed for
forretningsstedet på samme måde som forretningsstedets egne.
Husk, at fristen er 30. september 2014, hvis du skal søge udenlandsk moms
tilbage i andre EU-lande
Hent
Virksomheder, der har moms til gode i andre EU-lande, skal være opmærksomme på, at
ansøgningsfristen for momsrefusion vedr. 2013 er 30. september 2014. Ellers er momsen tabt!
"Hvordan er det nu med fradrag for...mobiltelefoner og bærbare pc'er, der er
omfattet af de nye regler om omvendt betalingspligt?"
Hent
I praksis ser det således ud; I skal afregne 25 % moms (salgsmoms) af fakturaens værdi.
Samtidig skal I tage fradrag for den skønnede andel, som anvendes til erhvervsmæssig brug.
Hvis I har skønnet, at medarbejderne anvender mobilen eller den bærbare pc 80 %
erhvervsmæssigt, har I fradrag for 80 % af den afregnede moms af både indkøbet og "driften" af
de elektroniske apparater.
Der bliver ikke lavet en selvstændig rubrik i momsangivelsen til afregning af salgsmomsen, så de
25 % af fakturabeløbet skal angives i momsangivelsens rubrik "salgsmoms", og købsmomsen
skal angives i "købsmoms".
Wellness er ikke omfattet af begrænset fradragsret i elafgiftsloven
Hent
Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en virksomhed, der bl.a. udøver wellnessaktiviteter, kan opnå godtgørelse af afgiften af elektricitet anvendt til disse aktiviteter.
3
FDR Nyt – uge 25.2014
Nyheder fra BDO
Betaling af restskat for 2013
Hent
Ved betaling af restskat for indkomståret 2013 har der siden 1. januar 2014 skullet betales en
rente på 3 pct. p.a.
Fra den 1. juli 2014 erstattes denne rente med et fast tillæg på 5 pct. uanset, hvornår
restskatten herefter betales.
Gulpladebiler må gerne bruges til feriekørsel
Hent
Reglerne om dagsbeviser til biler på gule plader gør det muligt at bruge disse til alle former for
privat kørsel. Også til en ferietur til udlandet. Der kan dog højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr.
år.
Refusion af moms betalt i udlandet
Hent
Det er endnu en gang blevet tid til at søge om refusion af udenlandsk moms. I første række fra
lande uden for EU, men faktisk kan det være en god ide at søge samtidig for lande inden for EU.
Udbetaling af negativ skat
Hent
Virksomheder, der afholder udgifter til forskning og udvikling, og som har underskud, kan få
udbetalt negativ skat. Ansøgningen skal indsendes senest samtidig med selvangivelsen for 2013.
Momskompensation til almenvelgørende institutioner
Hent
Mandag den 30. juni 2014 er sidste frist for fonde, foreninger, skoler m.v. til at søge om
momskompensation for kalenderåret 2013. Denne gang gives kompensationen efter en helt ny
beregningsmetode.
Lynindgreb mod virksomhedsordningen
Hent
Regeringen lukker for muligheden for indskud af privat gæld i ordningen og for at stille aktiver i
ordningen til sikkerhed for privat gæld. Og rentekorrektionssatsen bliver forhøjet markant.
Nyheder fra Dansk Revision
Er du klar til den nye forbrugeraftalelov?
Hent
Ifølge lovteksten gælder den øgede oplysningspligt ved ethvert fjernsalg af varer eller
serviceydelser til forbrugere. Med fjernsalg forstås blandt andet salg over internettet, pr. telefon
eller pr. post ordre, hvor parterne ikke mødes fysisk på den erhvervsdrivendes forretningssted.
Man skal være særdeles opmærksom på, at oplysningspligten skal opfyldes inden aftale indgås
mellem parterne. Det vil i praksis betyde, at en handlende på en hjemmeside skal have alle
oplysningerne serveret tydelig og forståelig måde, inden der indgås aftale om et køb af en
eventuel vare eller serviceydelse.
Nyheder fra TimeTax
TimeTax NYHEDSBREV 51/2014
Hent pdf
Erhvervsstyrelsen på vej med løsning for mindre virksomheder m.fl. Side 1
Salg af byggegrunde efter forudgående udlejning var omfattet af momspligt Side 2
OBS! Indbetaling af restskat Side 3
Annonce Side 3
4
FDR Nyt – uge 25.2014
Nyheder fra PWC
Bestyrelser i SMV’er skaber værdi
Hent
Rigtig mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) får værdi og inspiration til deres
forretning ved at arbejde tæt sammen med en bestyrelse. Et godt samarbejde mellem ledelsen
og en professionel bestyrelse kan være vejen frem mod en klar strategi, der kan skabe værdi og
vækst i SMV’er.
Nyheder fra Deloitte
Ny indsendelsesbekendtgørelse udskydes
- men en kort ændringsbekendtgørelse trådte i kraft den 1. juni 2014
Hent
Ændringerne betyder bl.a., at påkravsbreve vedr. for sen indsendelse af årsrapport sendes via
Digital Post fra den 1. juni 2014.
Synspunkter, der kommer til udtryk i FDR Nyt, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller
bestyrelsens standpunkt, og andenhåndskildernes information og fortolkning er ligeledes ikke blevet
efterkontrolleret.
5