Vedtægter - Røde Kors
14 Tema: Civil ulydighed Lørdag den 17. april 2010 ANALYTISK SET THOMAS HEINE Jyllands-Postens korrespondent thomas.heine@jp.dk Rusland vågner? Putins magt er langt fra truet. Men hans popularitet er ikke nær så stor, som den har været. MOSKVA Efter år med folkelig poli- tisk dvale under præsident og siden premierminister Vladimir Putin er der tegn på, at russerne er ved at vågne. Ikke at Putin og hans præsident, Dmitrij Medvedev, på nogen måde er akut truet. Det handler indtil videre kun om krusninger på overfladen. Men dog mere synlige krusninger end på noget tidspunkt, siden Putin tog over som præsident efter Boris Jeltsin den 31. december 1999. Først var der en stor manifestation i den russiske eksklave Kaliningrad ved Østersøen i slutningen af januar. Omkring 10.000 mennesker deltog i demonstrationen, der som udgangspunkt var en protest mod en ny transportskat, højere skatter på importerede biler og sociale nedskæringer, men som snart vendte brodden mod den i sin tid af Putin udnævnte guvernør, Giorgij Boos, og der lød tilmed krav om Putins afgang. I dagens Rusland, hvor myndighederne rutinemæssigt sender elitetropper på gaden for at bremse langt mindre demonstrationer, var en regeringskritisk manifestation af den størrelse et chok. Og nu kommer så en folkelig protest mod de såkaldte migalki – blå blink på officielle og halvofficielle biler (se artiklen på dette opslag). Denne protest er ikke direkte vendt mod Putin og Medvedev. Tværtimod synes de fleste enige om, at netop premierministeren og præsidenten har ret til blink på biltaget. Men det er en protest mod eliten, mod ”magten” og dermed også indirekte mod Ruslands øverste ledelse. Vladimir Putin – der, skønt han nu formelt kun er nummer to efter Medvedev, stadig regnes som en klar nummer et – har grundlagt sin politiske dominans på frem for alt tre faktorer: En vis genrejsning af Ruslands tidligere stormagts-stolthed. En langt bedre økonomi end i Jeltsins dage. Og et mere trygt og sikkert samfund for de borgere, der blander sig uden om politik. Det første punkt holder stadig, og her har Rusland haft et par glimrende uger med ny Start-aftale i Prag, statskup mod en for Moskva besværlig præsident i Kirgistan og en imponerende diplomatisk charmeoffensiv over for Polen efter det tragiske flystyrt ved Smolensk sidste lørdag. » Putin kunne vinde et hvilket som helst russisk valg i morgen med hænderne i lommen, også uden at snyde på vægten. « Til kamp mod de blå blink Rusland: Udrykningsblink på officielle og halvofficielle biler er blevet et hadeobjekt. Morgenavisen JyllandsPosten har været med på feltaktion i en protestkampagne, som en russisk bilistorganisation har iværksat. THOMAS HEINE Jyllands-Postens korrespondent thomas.heine@jp.dk MOSKVA ndrej Filin har en usædvanlig hobby. Hver gang han møder eller bliver overhalet af en bil med blå blink på taget – og det sker meget ofte – trykker den 31-årige moskovit hornet i bund på sin engang hvide Ford Fusion 06. Han gør det tilsyneladende helt refleksmæssigt, uden spor af irritation, og så snart bilen med de blå blink er uden for hørevidde, fjerner Filin hånden fra hornet og lader det dybe, fuldtonede dyt afløse af en ny strøm af ord om sin mission og sine oplevelser på vejene i Moskva. I Rusland er udrykningsblink og -sirener ikke kun forbeholdt politibiler, ambulancer og brandbiler, men bliver A også givet til diverse pinger, som menes at have behov for at komme hurtigt frem i den kaotiske trafik. Det kan være parlamentarikere, ministre, viceministre, højtstående embedsmænd eller statslige generaldirektører. Det kan være topdirektører for de store, private virksomheder. Det kan være folk med tilstrækkeligt mange penge og tilstrækkeligt gode forbindelser til at have gjort sig fortjent til et blåt blink, formentlig mod klækkelig betaling. Et hadeobjekt Blandt almindelige bilister i Moskva og andre storbyer er de blå blink, på russisk kaldet migalki, blevet et hadeobjekt. Hvor de selv må tilbringe timer i bilkøer og hyppigt bliver stoppet af det emsige trafikpoliti, som normalt foretrækker kontant betaling på stedet for reelle eller opdigtede forseelser, kan blank- pudsede, sorte Mercedes’er og BMW’er med tonede ruder og blå blink på taget tillade sig stort set hvad som helst, f.eks. køre over for rødt lys, køre i den forkerte vejbane eller køre mod ensretninger. Der har i den senere tid været flere alvorlige trafikulykker med blå blink-biler involveret. Den mest opsigtvækkende fandt sted i februar, da olieselskabet Lukoils viceadministrerende direktørs, Anatolij Barkovs, Mercedes kolliderede med en Citroën og dræbte to kvindelige læger, hvilket førte til demonstrationer foran Lukoils hovedkontor. Politiundersøgelsen er endnu ikke afsluttet. Ikke mindre end 967 biler, ud over de traditionelle udrykningskøretøjer, har ret til at køre med blå blink i Rusland. Reelt er der mange hundrede flere. Billeder på nettet I de seneste måneder er det blevet lidt af en russisk folkesport at fotografere biler med blå blink. Af billeder sendt ind til internetsider tilhørende dagbladet Vedomosti og radiostationen Serebrjanij Dosjd (Sølvregn) fremgår, at der alene i Moskva kører over 1.200 biler rundt med blå blink. En del af billederne viser forskellige biler med identiske nummerplader. »Det er ok, at præsidenten og premierministeren har blå blink, men alle de andre? Der er regulære karavaner af biler med blå blink, som får trafikpolitiet til at stoppe al anden trafik, så almindelige mennesker må sidde i lange køer også sent om aftenen, for at pingerne kan komme hjem og spise spejlæg med familien,« siger Andrej Filin. På det andet punkt går det ikke nær så godt. Den verdensomspændende krise har påvirket Rusland mere end de fleste andre lande, og i fjor faldt det russiske bruttonationalprodukt med hele 7,9 pct. – den værste nedgang siden 1994 og klart mere end BNP-faldet på 5,3 pct. i valutakriseåret 1998, da Rusland balancerede på randen af statsbankerot. Hvem man end taler med i Moskva, dukker ordet krisis hurtigt op. På det tredje punkt viste terrorbomberne i Moskvas metro den 29. marts, at tryghed og sikkerhed ikke er givne. Meget omtalt kampagne Putin kunne vinde et hvil- ket som helst russisk valg i morgen med hænderne i lommen, også uden at snyde på vægten. Men samme folkelige respekt og popularitet som tidligere nyder han ikke. Den øverste af mærkaterne på Andrej Filins Ford er en protest mod forhøjet transportskat, den nederste har teksten: »Vi er imod magtens lovløshed«. Den 31-årige russer, der sæsonarbejder som assistent for en teaterdirektør i Moskva, er aktivist i Russiske Motorejeres Føderation, en ikke-statslig organisation med det russiske akronym FAR. Organisationens kampagne mod blå blink har i denne uge været ét af de mest omtalte emner i de russiske medier – trods hård konkurrence fra Polens præsidents død i et flystyrt ved Smolensk, stats- kuppet i Kirgistan og vulkanasken fra Island. Blå blink-protesterne synes at nærme sig stormstyrke, og i denne uge har flere meget prominente russere meldt sig blandt kritikerne, bl.a. formanden for det russiske parlaments overhus, Sergej Mironov, og Moskvas borgmester, Jurij Lusjkov, som ellers begge er selvskrevne til de blå blink. »Det viser, at myndighederne er ved at være nervøse. I de seneste 15 år har folk været trætte af politik og blot gjort, som de har fået besked på, men folk stoler ikke længere på myndighederne. Den HOVEDPUNKTER N Flere end 1.200 biler tilhørende parlamentarikere, ministre, embedsmænd, direktører og andre pinger kører rundt i Moskva med blå blink på taget. N Protesterne mod de ofte hasarderet kørende biler tiltager og støttes nu af bl.a. Moskvas magtfulde borgmester, Jurij Lusjkov. Lørdag den 17. april 2010 Tema: Civil ulydighed 15 Så gik den ikke længere. Antiblå-blink-aktivisten Andrej Filin dokumenterer udviklingen, efter at trafikpolitiet har stoppet tv-holdet fra tyske ZDF. » I de seneste 15 år har folk været trætte af politik og blot gjort, som de har fået besked på, men folk stoler ikke længere på myndighederne. Den tid er forbi, da folket hyldede Putin uden forbehold. « Andrej Filin, aktivist i Russiske Motorejeres Føderation tid er forbi, da folket hyldede Putin uden forbehold,« mener Andrej Filin. På aktion i Moskva Morgenavisen Jyllands-Posten og den tyske tv-station ZDF er denne hverdagsmorgen inviteret med på FAR’s tredje aktion i Moskva mod de blå blink. Aktionsformen er enkel: Køre op og ned ad Kutusovskij Prospekt, som er indfaldsvejen til Moskva fra rigmands- og bureaukratforstæderne vest for hovedstaden, og dytte af alle de biler med blå blink, som vi møder eller overhales af. Filin har et lille videokamera installeret over frontpanelet, men aktiverer det kun, når han ser noget lidt ud over det sædvanlige, f.eks. en jeep uden nummerplader (og uden blå blink), der manøvrerer ind og ud af vejbanen forbeholdt officielle biler, uden at det talstærke trafikpoliti tager notits af det. »Det kunne være en tjetjensk terrorist, men ser ens bil tilstrækkeligt imponerende ud, får man lov til at være i fred,« siger Filin. Han kører konsekvent i yderste vejbane, tættest på den officielle bane, så pingerne har en chance for at høre hornet. Han opmuntres af, at flere andre bilister lader sig inspirere og dytter med. Trafikkontrolpost »Foreløbig er det måske kun 1 ud af 10.000 bilister, der dytter. Men dem, der hører det, fortæller deres familie og Premierløjtnant Aleksandr Konmarjov fra den Føderale Sikkerhedstjeneste, FSO: Det er ok med billeder af blå blink, så længere de ikke har med præsidenten eller premierministeren at gøre. venner om det, og snart vil vi være langt flere,« spår han. Aktionen går glat, indtil det tyske tv-hold i bilen foran bliver overmodigt og åbner lugen til taget, så kameramanden kan stille sig op og filme ud uden at have vinduer i vejen. Vi kommer forbi den første trafikpolitikontrol på den måde, men ved kontrol nummer to bliver tv-holdets bil stoppet, og Andrej Filin standser bagved i sympati. En længere diskussion følger med trafikpolitiofficerer med stadigt flere stjerner på skuldrene, hvor deres budskab er, at vi ikke har ret til at filme, og vores budskab det modsatte. Filin dokumenterer det hele med sit videokamera. Efter godt en halv time ankommer en bedaget, sort Volga-bil, og ud stiger en civilklædt mand, hvis id-kort fortæller, at han hedder Aleksandr Sergejevitj Konmarjov, premierløjtnant i den Føderale Sikkerhedstjeneste, FSO. Vi er noget nervøse for, at kameraerne skal blive konfiskeret, men Konmarjov optræder korrekt og rimeligt afslappet. Han kontrollerer vore papirer og kigger på et par sekvenser fra videokassetterne. Det er, siger han, ok at filme biler med blå blink, men vi må ikke filme biler tilhørende den øverste ledelse. Men hvordan kan vi afgøre, om det er præsidenten eller premierministeren, der sidder i en kortege med blå blink? »Det er klassificeret information,« forklarer Konmarjov med et lille smil.
© Copyright 2024