tema: Putins Rusland
nr. 204 marts 2015 tema: Putins Rusland nr. 204 / marts 2015 Indhold Nyt fra bestyrelsen ............................................................................................................................. 3 Nyt fra fagkonsulenten ...................................................................................................................... 5 Præsentation af artiklerne..................................................................................................................... 7 Tema: Rusland Mette Skak: Rusland og dets ’nære udland’ ........................................................................................ 10 Søren Riishøj: Rusland: fra plan til marked – og kold krig...................................................................... 16 Jens Jørgen Nielsen: Rusland mellem Fukuyama og Huntington ........................................................... 22 Torben Heuer: Historisk bevidst(løs)hed ......................................................................................... 30 Annika Hvithamar: Idealet om Symfonia: den russisk-ortodokse kirke og den russiske stat .............. 39 Udenfor tema: Det humoristiske hjørne .................................................................................................................... 46 Burkhard Sievers: Historiekonkurrencen ............................................................................................. 48 Nauja Kleist: Håbet om et bedre liv? Nyt undervisningsmateriale om afrikansk migration til Europa ... 49 Nyt digitalt opgavesystem sætter fokus på interaktivitet i historie og samfundsfag ........................... 50 Andreas Lieberoth & Peter Brunbech: Dilemmaspillet 9. april 1940 – kontrafaktisk historie og eksperimenter i Staunings sted ................................................................................................................................... 52 Dorthe Godsk Larsen: Læringsspillet ”Hvis…” om den kolde krig ........................................................ 55 Henrik Thorvald Rasmussen: Historiske Dage i marts 2015.................................................................... 58 Nyt fra EMU...................................................................................................................................... 59 Anmeldelser ........................................................................................................................................ 60 Kommende kurser................................................................................. 85 Historielærerforeningens udvalg ........................................................................................................ 86 Adresser ........................................................................................................................................ 2 87 Forside illustration: Putin forsøger at berolige udenlandske investorer og tale betydningen af de økonomiske sanktioner ned. nr. 204 / marts 2015 Nyt fra bestyrelsen Serviceeftersyn af gymnasiereformen ling. Centeret blev oprettet for at realisere nogle af folkeskolereformens intentioner om at styrke Siden sidst er regeringens udspil til et serviceefter- børns og unges viden om og forståelse af historie syn af gymnasiereformen blevet offentliggjort, og og kulturarv som en forudsætning for menneskers forhandlingerne er så småt gået i gang. Udspil- identitet og deltagelse i samfundslivet. Selvom let indeholdt ikke de store overraskelser, og det centeret udspringer af folkeskolereformen skal berører ikke historiefaget specifikt. På den anden deres arbejde også rette sig mod bl.a. ungdoms- side vil f.eks. rigide krav om markant mere omlagt uddannelserne. I første omgang arbejder de på en skriftlighed uden flere ressourcer formentlig gå 4-årig bevilling, men håber selvfølgelig at centeret ud over forberedelsestiden. Historie er et ”for- får permanent status. beredelsestungt” fag, og vil i høj grad blive ramt Vi har i bestyrelsen haft et møde med repræ- af dette. sentanter for centeret om mulige samarbejds- Noget af det GL arbejder for i forbindelse med områder, og det er noget vi forventer os en del serviceeftersynet, er en sammenkobling af AT- af. Noget af det vi talte om var muligheden for, eksamen og SRP, således at AT-eksamen vil at historiefaggruppen på en skole (eller dele af komme til at omhandle metodiske overvejelser denne) kunne tilmelde sig et udviklingsprojekt i i forbindelse med SRP-opgaven. I Historielærer- samarbejde med Videncenteret. Vi talte også om, foreningen bakker vi i høj grad op om en sådan at centeret kunne formidle samarbejde mellem sammenkædning. historielærere i folkeskolen og ungdomsuddan- Om det vil lykkes at komme til et forlig eller det vil nelserne, og på den måde styrke progressionen i blive skudt til efter et folketingsvalg, er ikke godt skolesystemet. at vide. Men når serviceeftersynet er gået gennem folketinget vil der formentlig blive åbnet for revi- Lutherår sion af læreplanerne. Vi skal nok ikke regne med Rækken af mærke- og jubelår hører nok aldrig de store ændringer i denne omgang, men vi vil i op. Nu er det Lutheråret (2017), der nærmer sig i bestyrelsen arbejde for, at mindre uhensigtsmæs- horisonten. I dele af det politiske landskab er det sigheder, f.eks. i forbindelse med eksamen, vil noget der bliver prioriteret meget højt, og der blive ryddet af vejen. bliver nok sat en del penge af til formålet. Selvom Regeringen har nedsat et udvalg som skal arbejde der er et stykke tid endnu, kan man allerede med en ændring af HF’s profil og en fremtidssik- begynde at overveje om man vil byde ind med ring af HF. Arbejdet er knapt nok kommet i gang, arrangementer, events, undervisningsmaterialer men i bestyrelsen følger vi selvfølgelig også dette m.m.m. Men først og fremmest skulle vi måske arbejde nøje. så småt begynde at diskutere, hvordan vi mener, man bør huske Luther. På denne erindringspoliti- Nationalt Videncenter for Historie- og Kultur- ske slagmark vil der nok blive udkæmpet en del arvsformidling kampe, de kommende år. 1/1 2014 åbnede Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling som har til huse i Jel3 nr. 204 / marts 2015 EUROCLIO Noter (bl.a. i nr. 202), så skulle det være muligt Den europæiske samarbejdsorganisation for at få deltagerantallet op næste år. Præmieover- historielærere EUROCLIO afholder d. 20.-25./4. rækkelsen foregår i år i forbindelse med de Histo- sin 22. årlige konference i Helsingør. Temaet for riske Dage – en stor festival/messe med fokus på konferencen er hvordan historieundervisning kan historieformidling som finder sted i Øksnehallen i styrke samfundets demokratisering. Arbejdet København 14.-15./3. Hvis man er på de kanter, med at planlægge konferencen skrider fremad, så synes jeg, man skulle lægge vejen forbi. Der og også en del danske historielærere er allerede kommer til at ske mange rigtigt spændende ting. tilmeldt. Hvis man ikke har fået sig tilmeldt, kan (Se http://www.historiske-dage.dk/om-historiske- det stadig nås endnu. (Se nærmere på de gule dage/). sider, på historielaerer.dk eller på EMU’en). Det er en enestående chance for at møde og Berigtigelse udveksle erfaringer med engagerede historielæ- I Noter 203 bragtes en artikel om ”Innovation rere fra hele Europa, (og nogle fra andre dele af med et menneskeligt ansigt”, hvor forfatteren verden). Konferencen varer en uge, men man kan var angivet til at være Anne Bang-Larsen. Dette også nøjes med at deltage et par dage. er ikke rigtigt. Forfatterne skulle retteligt have været Henrik Vestergaard Stokholm, Kristian Jep- Historiekonkurrencen sen Steg (begge fra Midtfyns Gymnasium) og Der er desværre kommet lidt færre bidrag til Tia Bjørnholt Christiansen (Nyborg Gymnasium). konkurrencen i år i forhold til sidste år. Hvis man Redaktionen beklager fejlen. ude på skolerne følger nogle af de gode råd til lancering af konkurrencen, der har været bragt i På bestyrelsens vegne David Kyng Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF 4 nr. 204 / marts 2015 SÅ kom regeringens udspil på gymnasieområdet muleringen udtrykkeligt beder om dette, er det og den politiske proces herom er begyndt. helt afgørende at man overvejer hvordan eleven For historiefagets vedkommende er der ikke lagt / kursisten i så fald kan komme ud over blot at op til større forandringer, men, afhængigt af de levere en redegørelse for nogle udvalgte fortidige politiske forhandlinger, kan der ske ændringer af forhold. For selvom der i både historie A og B læreplanerne. Det hedder bl.a. i udspillet at indgår et fagligt mål om at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Dan- ”Fagenes indhold og prøveformer skal generelt mark, Europas og verdens historie, så er det ikke opdateres – blandt andet på baggrund af ”Gym- i sig selv et fagligt mål at kunne lave en historisk nasiet tænkt forfra” og andre udviklingsprojekter. redegørelse! Der skal foretages en kritisk gennemgang af de faglige mål i alle fag, så fagenes indhold og Derimod er der mange andre faglige mål, som vil prøveformer opdateres, herunder på baggrund af kunne aktiveres i en opgave. Mest oplagt er det nye kompetencekrav. Det skal blandt andet ske at lægge op til at eleven / kursisten skal demon- i relation til anvendelsesorientering, innovation strere kendskab til historiefaget og anvende dets og it og sikre, at de fire gymnasiale uddannelser metoder, hvilket flere af de faglige mål i historie er åbne over for omverdenen – både nationalt A og B sigter på. I fald der er tale om en opgave og internationalt. […] Derudover skal der ske en hvor flere fag indgår, er kendskab til fagene tillige gennemgang af de faglige mål i forhold til de et eksplicit mål. Traditionelt har dette især været krav, som de studerende bliver mødt med på de praktiseret ved, at man beder om at der demon- videregående uddannelser.” streres kildekritik. Men der er også mange andre Jeg skulle gerne have mere nyt på denne front til muligheder for at få disse faglige mål i spil: næste nummer af Noter. - Man kan lægge op til en diskussion af fagets Af Christian Vollmond, fagkonsulent Nyt fra fagkonsulenten genstandsfelt eller metodiske grundlag i forbinSkoleåret har sin nogenlunde faste rytme, som delse med fagligt samspil (en diskussion af littera- betyder, at denne tid af året for de fleste kolleger tur som kildemateriale i historiefaget, overvejelser rundt om i landet er præget af årets skriftlige omkring samfundsfaglige metoders anvendelse opgaver SRP og SSO. Derfor er dette også det på fortidige forhold, osv.). emne de fleste henvendelser til fagkonsulenten - Man kan bede om, at eleven / kursisten fore- drejer sig om for tiden. En stor del af henvendel- tager en analyse af de anvendte fremstillingers serne drejer sig om, at censorerne ikke mener at tilgange til historie, med fokus på fx opgaveformuleringerne i tilstrækkelig grad ind- - hvilke forhold i fortid der lægges vægt på (hvilke byder til, at eleven/kursisten kan demonstrere en kilder anvendes/udelades, fokus på køn / sam- grad af opfyldelse af historiefagenes faglige mål. fundsklasser / store ’mænd’ / osv.), - fremstillingernes narrativer (hvilken fortælling Det er ikke et krav at eleverne / kursisterne demonstrerer kildekritik, om end det er oplagt, jf. de faglige mål. Men i fald man ikke i opgavefor- skabes gennem kildematerialet?) -Tragiske / komiske / episke fremstilling af fortid eller 5 nr. 204 / marts 2015 - fremstillingernes metodiske grundlag (eksem- sist til skade, at læreren i sin opgaveformulering pelvis nomotetiske <-> idiografiske opfattelser ikke tydeligt nok får fagets faglige mål inddraget. af fortidige forhold, diskursanalyse <-> statistik). - Man kan bede om, at der inddrages overvejelser Som fremadrettet råd vil jeg gerne opfordre til, eller eksempler på historiebrug at man sørger for at overveje hvilke af fagets faglige mål der lægges op til at arbejde med Dette er måske nok den mest oplagte måde at (både i enkelt- og flerfaglige opgaver) og at man udvide historiefagets deltagelse og dermed til ALTID får mindst én fagkollega til at læse ens at sikre at bedømmelsen af opgaverne kan tage opgaveformuleringer før de udleveres. Derudover udgangspunkt i de faglige mål. er der meget hjælp at hente på bl.a. Historielæ- Der er dog også andre faglige mål som man oplagt rerforeningens Facebook-gruppe, hvor man kan kan inddrage i opgaveformuleringen. Målet om få vendt en opgaveformulering med kolleger fra at reflektere over mennesket som historieskabt hele landet. og historieskabende kan her nævnes, da det er Den næste tid vil i stx være præget af AT, der igen oplagt i forhold til de fleste opgaver. Man kan i i år byder sig til med en lang række spændende en opgave formulering fx bede om en diskussion muligheder for historiefaget under overskriften af fortidige holdninger / beslutninger i relation ”Kommunikation – muligheder og begrænsnin- til tidsperioden eller om overvejelser omkring en ger”. persons / gruppes betydning for forandringer. 6 Det er afgørende at der blandt os er en vis kon- Siden sidste nummer af Noter har jeg været så sensus omkring fagets deltagelse i store skrift- heldig at møde en masse af vores nye fagkolleger lige opgaver og det er derfor vigtigt at tage i pædagogikum og et pænt stort udsnit af fagets diskussionerne herom. Og hvis man som censor jyske praktikere til det monumentalt store kursus ikke mener, at opgaveformuleringer lever op til på Hasseris Gymnasium om ”Fortid eller fremtid – bekendtgørelsernes krav skal det påpeges. Det om Socialdemokratiets rolle i dansk politik”. er dog i forlængelse heraf vigtigt at påpege, Jeg håber fortsat at have mulighed for at komme at opgavebedømmelsen tager udgangspunkt i rundt til så mange kurser og aktiviteter som besvarelsen af den stillede opgave og det derfor muligt, og dermed kontakt til så mange af under- som udgangspunkt ikke skal komme en elev / kur- visningsfagets praktikere som muligt. Sovjetunionens sammenbrud var det 20. århund- i hvert fald i første omgang, var katastrofale. redes største geopolitiske katastrofe, har Vladimir Chokterapien fik nok afviklet planøkonomien, Putin hævdet. Selvom man ikke deler hans syn på men ikke sat en fungerende markedsøkonomi begivenheden som (udelukkende) en katastrofe, i stedet. Privatiseringen skete under vilkår, der kan man ikke komme uden om, at den havde gjorde det muligt for nogle få oligarker at til- enorme konsekvenser – ikke bare for resten af egne sig enorme formuer på den almindelige verden og for de folkeslag, der havde været befolknings bekostning. Den russiske kapitalis- underlagt det russisk-sovjetiske imperium, men mes svaghed blev udstillet ved den økonomiske også for russerne selv. nedsmeltning i 1998. Selvom de første år efter nr. 204 / marts 2015 Præsentation af artiklerne Putins magtovertagelse var præget af økonomisk Ikke mindst konflikterne om Krim og det østlige fremgang, hvilede denne stadig på et skrøbeligt Ukraine har selvfølgelig sat fokus på, hvad Sov- grundlag. Medvedjevs forsøg på at modernisere jetunionens efterfølgerstat, Rusland, er for en Ruslands økonomi blev aldrig rigtigt til noget, og størrelse. Putins Rusland er efterhånden blevet et kombinationen af finanskrise, faldende oliepriser forbillede for autoritære, national-konservative og vestlige, økonomiske sanktioner rammer nu kræfter også i Vesteuropa, og selvom Rusland Rusland benhårdt. er en svækket stat, kan dets indflydelse på ”det nære udland” jo ikke afskrives. Jens Jørgen Nielsens syn på Putins Rusland adskiller sig noget fra de fleste andre vestlige iagttage- Netop forholdet mellem Rusland og dets ”nære res. I starten af 1990’erne var Rusland ifølge Jens udland” er temaet for Mette Skaks artikel. Ifølge Jørgen Nielsen præget af ”en euforisk, næsten Mette Skak har hverken den russiske elite eller forelsket holdning til alt vestligt”. Under Putin har befolkningen for alvor lagt den kolde krigs logik Rusland i højere grad forsøgt at finde sin egen bag sig. Rusland fungerer som en kontrare- model, og har bl.a. erkendt, at Rusland har legi- volutionær stormagt, som altid ser fremmede time sikkerhedsinteresser, som ikke nødvendigvis staters indblanding bag opstande og revolu- stemmer overens med vestens. Jens Jørgen Niel- tioner i nabolandene. Rusland føler sig truet af sen giver i høj grad vesten skylden for det forvær- mere fremgangsrige samfundsmodeller. Ikke bare rede forhold mellem Rusland og vesten de senere Vesten / EU udøver farlig tiltrækning. Også Kinas år. Vesten har brudt en række løfter fra den kolde geopolitiske fremgang ses som en trussel. Derfor krigs sidste år – bl.a. om at afstå fra yderligere bliver Rusland nød til at markere, at det ikke er udvidelser af NATO mod øst. Jeltsins forsøg på uden omkostninger for nabolandene at vende sig at gøre Rusland til et liberalt demokrati i vestlig bort fra Rusland. forstand slog fejl. Putins bestræbelser går ud på at udvikle Rusland på egne præmisser, hvilket ifølge Søren Riishøjs artikel handler om de økonomiske Jens Jørgen Nielsen grundlæggende er positivt. konsekvenser af Sovjetunionens sammenbrud og Torben Heuer har i flere omgange været dansk overgangen fra plan- til markedsøkonomi. Man lektor i Skt. Petersborg. Her satte han bl.a. de stu- kommer ikke uden om, at disse konsekvenser, derende til at tale med deres forældre og bedste7 nr. 204 / marts 2015 forældre om, hvordan de opfattede Stalintiden. Udenfor temaet skriver Andreas Lieberoth og Med det som udgangspunkt beskriver Torben Peter Brunbech fra Nationalt Videncenter for Heuer forskellige erindringspolitiske kampe, som Historie og Kulturarvsformidling om et nyt - frit har udspillet sig i Rusland efter Sovjetunionens tilgængeligt - didaktisk værktøj til historieunder- sammenbrud. F.eks. beskriver han foreningen visningen: Dilemmaspillet 9. april 1940, som er MEMORIALs kamp for at undgå, at stalinismens et interaktivt spil, der præsenterer eleverne for forbrydelser forsvinder i glemslen. Artiklen kom- kontrafaktisk historie og lader dem eksperimen- mer også ind på de mere pluralistisk orienterede tere med at være i Staunings sted de afgørende lærebøger til historieundervisningen, der begynd- timer 8.-9. april 1940, da Tyskland invaderede te at udkomme i 1990’erne, og på det projekt om Danmark. Spillet giver på en nem og enkel måde udarbejdelse af en ny, opbyggelig enhedshistorie, elever og lærere mulighed for at prøve kræfter som det russiske undervisningsministerium har med den vanskelige disciplin, som kontrafaktisk sat søen. historie unægteligt er. Trods sin enkelhed er spillet nuanceret og solidt baseret på historiske fakta. Annika Hvithamar skriver om det tætte forhold Desuden er der korte præsentationer om under- mellem kirke og stat i den russiske historie og visningsmateriale om dels Afrikansk migration forklarer hvorfor et tæt forhold til staten er karak- samt et nyt evalueringsværktøj til skriftligt arbejde teristisk for ortodoks kristendom. Det er karakteri- og Historiske dage i Øksnehallen i marts. stisk, at den russisk-ortodokse kirke i den postsovjetiske periode så hurtigt har formået at genvinde Dorthe Godsk Larsen, Leder af skoletjenesten, sin position som kirken for det russiske folk. Des- Koldkrigsmuseum Stevnsfort / Østsjællands Muse- uden har kirken gennem tætte forbindelser til den um fortæller om mulighederne for at besøge politiske elite formået at opnå stor indflydelse i Stevnsfortet i artiklen ”Kold krig og Stevnsfortet”. det russiske samfund. Her spiller præsident Putins Her fortælles om at inddrage rollespillet ”Hvis …” symbolske brug af og personlige forhold til den som en del af besøget. 1989 er omdrejningspunk- russisk-ortodokse kirke en særlig rolle. Annika tet for rollespillet og spillet foregår i de autentiske Hvithamar sammenligner også russernes forhold omgivelser i Stevnsfortet. til den ortodokse kirke med danskernes forhold til folkekirken og kommer med en for mange nok Dertil kommer Det humoristiske hjørne, Historiske noget overraskende konklusion. Dage i marts og Historiekonkurrencen samt Nyt fra EMU og sidst men ikke mindst anmeldelserne. David Kyng og Allan Ahle 8 nr. 204 / marts 2015 Af Mette Skak, lektor, AU 10 Rusland og dets ’nære udland’ Rusland chokerede europæerne i det forgangne i Ukraine sent i 2004. Putins vrede gjaldt ikke år ved sin kun let camouflerede brug af militær mindst EUs støtte til demonstranternes krav, idet magt i Ukraine og truende adfærd i Østersøregio- han så bort fra sin egen favorisering af Janukovitj, nen. Selv besindige folk som den norske sociolog den konservative kandidat til præsidentposten. Gudmund Hernes kalder Rusland for revanchistisk Allerede dengang malede mediemøllen, så den og uforudsigeligt. Derfor må vi nok besinde os på menige russer fik indtryk af, at selveste CIA stod en art kold krig inklusive containment af Rusland bag ukrainernes oprør mod det fingerede præsi- som den gældende sikkerhedspolitik. Udfordrin- dentvalg. Det kontroversielle i sagen var, at den gen bliver at finde den rette balance mellem at Putin-kritiske russiske rigmand Boris Berezovskij reagere uden at overreagere, når Kreml spiller havde postet penge i kampagnen for Janukovitj’ med musklerne. modkandidat. Putin blev kort efter presset på Hvorfor er det kommet dertil? spørger mange sig hjemmebanen af den såkaldte babusjka-revolu- selv. Det kan der gives flere forskellige svar på, tion, hvor vrede pensionister gik på gaden over, idet der er dynamikker på adskillige planer på at Putin havde fjernet deres tilskud til offentlig spil. Ruslands historie betyder meget for hvordan transport og lægehjælp. Alt sammen fik det Putin man gebærder sig; det vender jeg tilbage til. Man til at stramme grebet om regeringskritiske aktører skal endvidere gøre sig klart, at verden med Kinas og centralisere magten yderligere - også i økono- opstigning til økonomisk og militær stormagtssta- misk henseende. tus befinder sig i en tilstand af globalt magtskifte. I efteråret 2011 blev Putins greb om magten truet Det er et magtskifte, som - uden, at man kan se af omsiggribende demonstrationer, da det stod det på Putins gøren og laden - reelt bringer Rus- klart, at de kommende valg ikke ville blive frie. land i en vanskelig situation som det overmåde Oven på sin tilbagevenden til præsidentposten tyndt befolkede ”Grønland”, landet er. Følgelig i 2012 satte han sig for at slå endnu hårdere kan man fortolke Ruslands krigeriske fremfærd i ned på oppositionen mod styret. Kramer mener Ukraine og demonstrative vilje til at trodse Vesten således, at når Putin saboterer de nye magthavere som et vink med en vognstang til Kina om ikke i Ukraine handler det om vise den russiske offent- at træde Rusland for nær samtidig med, at Putins lighed, at der er en høj pris at betale for politiske anti-amerikanisme tiltaler Kinas magthavere. opstande. Heller ikke Putins forgænger, Boris Jelt- Nok så afgørende er den indenrigspolitiske logik sin, holdt sig tilbage for at bruge brutale metoder bag Putins hævntogt mod de EU-begejstrede i Georgien og Moldova og andre steder, hvor ukrainere. Den amerikanske koldkrigshistoriker udviklingen tog en uønsket drejning. Samtidig har og politolog Mark Kramer ser Putins Rusland som Rusland i den grad ladet stå til, hvad angår refor- en kontrarevolutionær stormagt, hvis fremfærd mer af det økonomiske samarbejde med de nære længe har handlet om at kvæle såkaldte farvede naboer; det har gjort samarbejde med Kina desto revolutioner i Ruslands nabolag. Det begyndte mere attraktivt for især de centralasiatiske lande. med Rose-revolutionen i Georgien i 2003 og slut- Ruslands politik i nabolaget giver derfor klare min- tede i 2005 med Tulipan-revolutionen i Kirgisistan. delser om Monroe-doktrinen fra 1823, som USA Kulminationen kom med den Orange Revolution kundgjorde for at holde europæiske magter væk overgang holdt Hitlers hære væk fra Sovjetunio- Faktisk brugte allerede Jeltsins rådgivere begrebet nen og gav Stalin frie hænder til at underlægge Monroe-doktrin om Ruslands strategi; det har sig Baltikum, det østlige Polen og østlige Rumæ- jeg påvist i en analyse af den russisk-georgiske nien. Disse landområder og hele det tidligere lynkrig i august 2008. For Rusland handler dets vestlige Sovjetunionen har historikeren Timothy væbnede interventioner om at holde NATO og Snyder kaldt for blodlande, fordi magten skiftede USA (og antagelig også Kina) væk fra Ruslands frem og tilbage mellem nazistiske og sovjetiske enemærker. Russerne er imidlertid blinde og tyranner. døve for, at de herved tilsidesætter de forskellige Eftersom Rusland allerede i Jeltsin-årene førte en ikke-russiske naboers behov for sikkerhed, som af slingrekurs og ikke lagde klar afstand til Molotov- historiske grunde handler meget om at frigøre sig Ribbentrop-traktaten er der ikke noget at sige til, fra Moskvas kvælertag. at Polen, Rumænien og de tre baltiske randstater Denne logik bliver særlig tydelig, når man ser på efterhånden valgte at søge ly i Nato som garant randstaterne vest for Rusland. Estland og Letland for deres selvstændighed og sikkerhed. I løbet af har meget store russiske mindretal, der i vidt 2014 skete et lignende holdningsskred i Ukraine, omfang foretrækker russiske medier som deres selv om NATO af gode grunde tøver her. Bedre kilde til viden og nyheder. Mange af de baltiske er det ikke blevet af Putins tvetydige løfter om russere har rødder i den sovjetiske kolonisering at beskytte russisk-talende befolkninger uden af Baltikum i årene omkring anden verdenskrig. for Ruslands grænser i en tale han holdt den 1. Det skyldtes de hemmelige tillæg til den såkaldte juli 2014. Putin har ved flere lejligheder gjort det Molotov-Ribbentrop-pagt fra august 1939, der en klart, at han ikke anser Ukraine for at være en nr. 204 / marts 2015 fra Amerika – Nordamerika såvel som Sydamerika. Kortet viser ’Bloodlands’ – dvs. det område af det vestlige Sovjetunionen og Centraleuropa, som blev særlig hårdt ramt af Stalins og Hitlers hærgen i første halvdel af det tyvende århundrede kulminerende med anden verdenskrig. Hele Ukraine, de tre baltiske lande, størstedelen af Polen, anselige egne i det vestlige Sovjetrusland samt hele Hviderusland (Belarus/Weissrussische SSR) blev ramt af ufattelige myrderier og terror. 11 nr. 204 / marts 2015 12 gyldig statsdannelse. I en brysk tale han holdt for gæld for georgiernes lyst til at gå ind i NATO og den særlige Valdaj-klub 24. oktober 2014 kaldte en art stedfortræderkrig mod USA – viste sin vilje han Ukraine for en sammenbragt stat. I november til at viske tavlen ren med sit reset blev det udlagt tog han ligefrem Molotov-Ribbentrop-traktaten i som svaghed af Putin. forsvar som blot ”den tids udenrigspolitiske meto- Omvendt blev Gaddafis fald under NATOs inter- der”. Putin bruger historien og samtiden som det vention i Libyen udlagt som noget, der skete på passer ham - undertiden ved at gå imod, hvad han NATOs forlangende, altså et udtryk for USA's tidligere har sagt. almagt. Finanskrisen i 2009, der ramte den skævv- Det underliggende problem er manglen på et redne russiske økonomi særdeles hårdt blev lige opgør med Ruslands betændte fortid som imperi- så selvmodsigende udlagt som beviset for USA's alistisk-zaristisk stormagt og senere som venstre- nedgang som stormagt. Men der, hvor tilliden totalitært Sovjet-imperium, der i hobetal inter- til Putins Rusland for alvor led skibbrud, var da nerede sine egne borgere og de nytilkomne i det kom til russiske benspænd i håndteringen af koncentrationslejre kendt som GULAG. Så selv om den syriske krise og ikke mindst det forhold, at Rusland i dag må siges at være et bedre og friere Putin har givet asyl til NSA-afhopperen Edward sted at være født end i Sovjetunionen og zarens Snowden. rige er det som om russerne intet har lært af lan- Den bagvedliggende faktor i disse skærmydsler dets grufulde historie. De æder Kremls nutidige er, at den kolde krig aldrig har sluppet sit tag i propaganda råt inklusive hvidvaskningen af Stalin hverken den russiske elite eller den bredere russi- som blot ham, der sejrede over Hitler. Russerne ske befolkning. Det har den tidligere sovjetborger kan intet forkert se i annekteringen af Krim og Yitzhak Brudny beskrevet i en meget rost og grun- henviser allerhøjst til Kosovo uden at begribe de dig analyse af, hvordan den russiske nationalisme afgørende forskelle: den langstrakte proces, FNs voksede frem allerede i årene efter Stalins død. rolle og det faktum, at Kosovo ikke blev lagt ind Det var stalinistiske dogmatikere som Mikhail Sus- under en fremmed magt (Albanien blev ikke gjort lov, der så en interesse i at lade konservative og større). På den måde er Ruslands politik i det nære reaktionære strømninger komme til udtryk i kul- udland endt som en udfordring af folkeretten og turtidsskrifter som en måde at bekrige Khrustjovs verdensordenen. afstalinisering på. Disse dybt illiberale strømninger Den revanchisme eller hævntørst, som Gudmund identificerede sig med den kolde krig mod det Hernes ser, handler om, at Rusland ikke kan påståede materialistiske Vesten. Brudnys analyse affinde sig med det tab af supermagtsprestige, trækker en lige linje fra den sovjetiske elite under som fulgte med Sovjetunionens sammenbrud. Khrustjov til tiden under den sidste sovjetiske Rusland føler sig tilsidesat af EU og Nato; noget, leder, Mikhail Gorbatjov, og det nye Ruslands der i praksis skyldes, at Rusland bærer rundt på første præsident, Jeltsin. Til mange vesterlændin- en forestilling om særrettigheder, der rimer dår- ges overraskelse var det så som så med russernes ligt med vor tids europæiske værdier. Rusland fik begejstring for disse to reformivrige ledere, hvori- fra starten overladt Sovjetunionens permanente mod den fascistoide populist Vladimir Zjirinovskij sæde i FNs Sikkerhedsråd, den eneste form for blev den store stemmesluger i december 1993. særrettigheder, som rummes i folkeretten, men I lyset af denne folkestemning virker det logisk, at har aldrig reflekteret nærmere over denne gestus. Putins ideologiske platform er blevet den utøjlede Rusland har det nemlig svært med gensidighed. russiske nationalisme. Omverdenens rolle i hele Da Obama i 2009 – året efter lynkrigen mellem denne udvikling har været underordnet, selv om Rusland og Georgien, der fra Kremls side var gen- russerne ynder at give andre skylden. Men det i Kanet, Roger E. (ed.) Russian Foreign Policy in ken over for Rusland gribes an nu og i fremtiden, the 21st Century, Palgrave Macmillan, 2010, pp. eftersom landet som sagt befinder sig i en kritisk 138-154. situation. Året 2014 endte i rublens styrtdyk som 3.Timothy Snyder, Bloodlands – Europa mellem følge af lave priser på olie, og den russiske befolk- Hitler og Stalin. Jyllands Postens Forlag, 2011. nings velfærd trues nu af Putins mangeårige laden 4.Tom Parfitt, ”Vladimir Putin says there was stå til over for landets virkelige problemer. Det nothing wrong with Soviet Union’s pact with gælder om at skubbe så blidt på, at den politiske Adolf Hitler’s Nazi Germany”, The Telegraph, elite i Rusland vender energien indad, væk fra de 6. Nov. 2014 http://www.telegraph.co.uk/news/ postsovjetiske naboer – det være sig ukrainerne worldnews/vladimir-putin/11213255/Vladimir- eller balterne. Det bliver ikke nemt, men indtil Putin-says-there-was-nothing-wrong-with-Soviet- videre har den tyske regering haft et godt greb Unions-pact-with-Adolf-Hitlers-Nazi-Germany. om tingene i tæt samspil med andre. html nr. 204 / marts 2015 betyder ikke, at det er lige meget hvordan politik- 5.Mette Skak, Rusland og Nato, JyllandsPosten, Litteratur: 25-04-2014 1.Mark Kramer, ”Why Russia Intervenes”, Harvard http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/ University, August 2014, Perspectives on Peace ECE6667985/Rusland+og+Nato/ and Security, http://perspectives1408.rssing.com/ 6.Yitzhak Brudny, Reinventing Russia: Russian browser.php?indx=31129866&item=3 Nationalism and the Soviet State, 1953-1991. 2.Mette Skak, ”Russia’s New ’Monroe Doctrine’” Harvard University Press, 2000. UNDERVISNING KOLDKRIGSMUSEUM STEVNSFORT Tag eleverne med ned i det underjordiske Stevnsfort, der er et monument over Danmarks deltagelse i Den Kolde Krig. Her bliver koldkrigshistorien konkret, nærværende og aktuel. Se vores undervisningstilbud og meget mere på KALKLANDET.DK/UNDERVISNING 13 nr. 204 / marts 2015 Af Søren Riishøj, lektor emeritus, SDU Rusland: fra plan til marked – og kold krig Det er ingen hemmelighed, at Ruslands økonomi- mers” og på den anden side ”rapid reformers” ske transformation har været yderst kompliceret. og ”slow reformers”. Uanset økonomisk chokkur En af utallige vittigheder lød: ”Hvad er realsocia- har Rusland hørt til gruppen af ”slow reformers” lisme? Det er den længste og mest snoede vej fra og ”late reformers”. Det gamle plansystem for- kapitalisme og tilbage til kapitalisme”. At kopiere svandt men en funktionel markedsøkonomi blev de økonomiske politikker i de udviklede mar- aldrig skabt. Det faktiske resultat blev mest chok, kedsøkonomier var logisk ud fra den tidsånd, der mindre terapi. herskede omkring 1990 men var det en god idé? Fortalerne for den gradvise overgang fra plan til marked blev omkring året 1990 af mange Chok versus gradualisme betragtet som værende på den forkerte side af Problemet var, at overgangen fra planøkonomi sidelinjen. Tilhængere af gradualisme, dvs. grad- til markedsøkonomi skulle gennemføres ikke på vise reformer, blev set som dårlige økonomer, ruinerne, men med ruinerne fra det gamle system. diskrediterede og frustrerede og naive tredje- Udgangspunktet var svært. Når det gjaldt over- vejtænkende socialdemokrater. Thatcherisme og gang fra plan til marked blev der skelnet mellem ”Reaganomics” dominerede, og det indsnævrede på den ene side ”early reformers” og ”late refor- den økonomiske debat. ”Washington-konsensus Putin forsøger at berolige udenlandske investorer og tale betydningen af de økonomiske sanktioner ned. 16 Finansiel disciplin, sikring af balance eller overskud på statsbudgettet Nye udgiftsprioriteringer, omlægning af statsfinanserne Skattereformer, bredere skattegrundlag og bedre administration nr. 204 / marts 2015 ”Washington-konsensus I” - med krav om Finansiel liberalisering, moderat positiv rente Konvertibilitet, ensartet valutakurs og konvertibilitet Handelsliberalisering, færre restriktioner og lavere told Flere udenlandske investeringer, fx gennem at fjerne barrierer Privatisering af statsejede virksomheder Deregulering, mindre regulering fx når det gælder miljø og forholdene i den finansielle sektor I” (se opstillingen) for principperne for overgang (”ex post”) vedtagelsen af reformer (se figuren). til markedsøkonomi og vedtaget i 1990, var Love kan se fine ud på papiret, men det går bredt accepteret. Senere blev synspunkterne mere galt, når de skal implementeres. Chokterapien i nuancerede. Rusland blev igangsat på et tidspunkt, hvor de I første omgang gjaldt det om at opnå makroøko- institutionelle strukturer ikke var på plads, og nomisk stabilitet, sikre lav inflation, mindre offent- hvor befolkningen ikke vidste, hvordan de nye lig gæld og ligevægt i udenrigshandelen, dernæst strukturer og regler ville komme til at se ud. I den skulle der gennemføres strukturelle reformer, fx henseende har vilkårene været bedre i eksempel- ændringer i den finansielle sektor, i velfærdssy- vis Kina. Problemer med korruption, uigennemsig- stemerne og i ejerforholdet, det sidste via omfat- tighed og lav ”rule of law” var i det hele taget en tende privatiseringer af statsejede virksomheder. meget tung arv. Under Boris Jeltsin blev der reelt Især privatiseringerne var skandaleramte. skabt ”criminal-clanism” og ”electoral clanism”. Erfaringerne med netop privatiseringerne har været meget forskellige. Ruslands problem var, I de første år efter 1991 oplevede Rusland et fald at de nye privatiseringslove skulle gennemføres i i BNP på ikke mindre end 30 pct. Helt galt gik det et samfund, hvor den retlige kultur og ejendoms- i 1998 med den økonomiske krise og nedsmelt- begrebet er svagt udviklet. En ”kapitalistisk ånd” ning, der brutalt afslørede sårbarheden i den ny eksisterede godt nok, men i særlige og uheldige russiske ”kapitalisme”. Statsvirksomheder blev varianter. Privatiseringerne i Rusland er af gode solgt til spotpriser i henhold til ”loan for share” grunde forbundet med kleptokrati, dvs. tyveri. arrangementer, der skulle sikre staten indtæg- Barriererne for overgang til funktionel markeds- ter, og en ny stenrig overklasse, oligarkerne, økonomi er høje, både før (”ex ante”) og efter så dagens lys. Af frygt for vælgerne handlede Transitionernes politiske økonomi 17 nr. 204 / marts 2015 beslutningstagerne langsomt, når det gjaldt love regime med kobling til en kurv af vestvalutaer, om virksomhedskonkurser og privatisering og dvs. dollar og euro. Under den valutakrig der greb til statsstøtte for at sikre social fred. I Rusland fulgte med finanskrisen, bestræbte Rusland sig gjaldt det om at redde ”monobyer”, der typisk var for at fastholde rubelkursen for at undgå en for afhængig af én enkelt meget stor virksomheds stor opskrivning af russiske virksomheders gæld i overlevelse. vestlig valuta. En pris på mellem 70 og 80 dollar Under Putin blev den lodrette akse styrket, sta- pr. tønde olie blev dengang set som tilstrækkelig ten blev autoritær men stærkere, og stigende til at opretholde rublens værdi, 90 dollar pr. tønde oliepriser hjalp godt med at få sikret staten de nok til at undgå for store underskud på statsfi- nødvendige indtægter. Trods mange tilbageslag nanserne. Usikkerheden omkring den russiske for demokratiet, blev folk mere tilfredse, for folk økonomi førte til kapitalflugt, alene for de sidste fik deres løn og pensioner til tiden. Demokrati to måneder af 2010 på mere end 8 mia. dollar. blev naturligt nok forbundet med 1990ernes kaos Som følge af finanskrisen blev der, som vi skal se, og økonomiske nedtur, ”Putinisme” med autori- skabt større interesse for modernisering af den alt tært styre og bedre ”performance”, og det gav for nedslidte russiske økonomi, men det blev ved ”Putinismen” en høj grad af legitimitet blandt de planerne herom. fleste russere. Modernisering: Putin versus Medvedjev 18 Finanskrisen Da Vladimir Putin i 2008 trådte tilbage som præ- Årene efter 2000 var således præget af økono- sident og overlod posten til Dmitrij Medvedjev, misk opgang, men opgangen standsede brat ventede de fleste, at Putin ville vende tilbage som med den globale finanskrise i 2008, som endnu præsident ved præsidentvalget i 2012. Putin og engang satte sårbarheden i den russiske økonomi Medvedjev talte begge om modernisering af rus- i relief. Rusland blev som i 1998 ramt at den sisk økonomi. Men hvad forstås der ved ”moder- ”hollandske syge”, som i al korthed går ud på, nisering”? Modernisering kan ses som en proces, at de store indtægter fra salg af olie og gas fører hvor Rusland opnår en vækst, der bringer landet til opskrivning af den nationale valuta, hvilket nærmere de rigere lande i Vest, bringer stabilitet rammer beskæftigelsen i de varefremstillende og giver Rusland stormagtsstatus internationalt. erhverv. Nogle økonomer når dog frem til, ”den Men det er ikke en enkel sag at få gennemført. hollandske syge” godt nok har mærket Rusland, Moderniseringsmålsætningen kræver højere pro- men ikke så kraftigt, som det kunne forventes, i duktivitet. Demografien, frem for alt den aldrende hvert fald ikke frem til 2014. befolkning, vil nedbringe arbejdsstyrken. Men I begyndelsen erklærede Putin, at finanskrisen var mange vælger lykken i udlandet. Og problemerne en vestlig foreteelse, som Rusland forholdsvis let forværres af fortsat udvandring af uddannet kunne overstå, men han måtte hurtigt revidere arbejdskraft, for lav satsning på forskning og det synspunkt. Rusland kunne trække på den ca. produktudvikling, og fortsat kapitalflugt. Reelle 600 mia. dollar store stabiliseringsreserve, som forandringer ville kræve et opgør med ”sistema”, var optjent i de år, hvor priserne på olie og gas dvs. det nuværende uformelle system med ”rent var stigende. Men under finanskrisen blev der seeking”, klientelisme og kriminelle netværk. tæret meget på denne reserve, og den oliepris, Drivkraften for at drive forretning i Rusland er de der i 2012 var nødvendig for at sikre ligevægt på fem engelske F´er, ”Finance, Firms, Friends, Fami- statsbudgettet, skulle nu være væsentlig højere lies and Favorites”. Russerne foretrækker at gøre end før. Rusland praktiserede et ”managed float” deres forretninger med venner og familier, ikke of the nation” tale til Dumaen 30. november De fleste iagttagere så i årene efter 2008 en 2010 var også forsigtig i indholdet. Men behovet magtkamp mellem ”modernizers” og ”siloviki”. for reformer er bestemt ikke blevet mindre med Hvor Putin forstod modernisering teknologisk årene. Bekæmpelsen af tørken - eller rettere og industrielt og satser på mega-projekter inden mangel herpå - afslørede i 2011 endnu engang for avanceret teknologi, slog Medvedjev på et de mange svagheder i forvaltningen. Og dom- moderne, ansvarligt og mere veluddannet sam- men over Michail Khodorkovski viste, at der er fund, som er i stand til at tackle udfordringerne grænser for politisk og økonomisk modernisering fleksibelt, forbedre vilkårene for entreprenører i Rusland. og udenlandske investorer, forbedre retssyste- Et tegn på større åbenhed var dog Putin’s erklæ- mer, overvinde de demografiske problemer og ring omkring nytår 2010-11 om, at loven fra 2008, problemerne i sundhedssektoren. Kort sagt skulle der begrænsede mulighederne for udenlandske der i Medvedjevs optik etableres et pluralistisk, investeringer inden for produktion af fødevarer, komplekst og diversificeret Rusland. Set i forhold lægemidler og råvarer samt bankvæsen, ville blive hertil ses Putin’s projekt som mere statisk og auto- lempet med henblik på at få tilført ny teknologi, ritært. Medvedjev var på det rene med de store få skabt flere jobs uden for energisektoren, for- problemer, der er forbundet med korruption, kort bedret investeringsklimaet og derigennem også få sagt ”sistema”. lettet gennemførelsen af det ambitiøse privatise- Men forskellene skal heller ikke overdrives. Med- ringsprogram anslået til omkring 32 mia. dollar. I vedjevs magtbase er snævrere end Putin’s, og det januar 2011 fik BP tilladelse til at overtage 9.5 pct. blev afgørende. Dmitrij Medvedjev’s tredje ”state af aktierne i den statslige oliekoncern Rosnieft og nr. 204 / marts 2015 med et ”upersonligt” og svært marked. Så længe oliepriserne var høje kunne Putin med stor sindsro ignorere kravene om demokratisering. 19 nr. 204 / marts 2015 begyndelsen af marts 2011 kunne franske Total på blot 1,5 pct. er utilstrækkelig til at moderni- overtage 13 pct. af aktierne i Novetak, Ruslands sere økonomien. Værre gik det med udbruddet næststørste gasproducent. Begge dele blev set af Ukraine-krisen og den ny kolde krig. Mangel som led i en kontrolleret ”top-down åbning” af på modernisering og diversificering af økonomien energisektoren for udenlandske investorer i den kom - endnu engang – til at koste dyrt. hensigt at få tilført den nødvendige teknologi og Kort sagt, Rusland har olie og gas og atomvåben, samtidig få styrket sig selv på de udenlandske men fødselsrater som i Europa og en forventet energimarkeder. I marts 2011 var der blevet ved- levetid som i Afrika. Rusland har business-skoler, taget sammenlagt 11 aftaler om modernisering men ikke mange entreprenører. Frem til 2014 med forskellige EU-lande, og flere aftaler fulgte havde omkring 1,2 mio. fra middelklassen forladt efter, kort sagt rådede en behersket optimisme. Rusland for at sikre sig selv bedre økonomisk. Ud fra økonomisk magt skulle EU have gode Rusland i dag er ikke en supermagt, snarest en muligheder for at påvirke Rusland, for så vidt som regional stormagt på lerfødder økonomisk og EUs samlede BNP er vurderet til at være mere end med ønske om hegemoni i sit nære udland, et 10 gange så højt som Ruslands, og det på trods af ”post-BRICS” land, mærket af korruption, lav at Ruslands areal er fire gange så stort som EUs. ”rule of law”, et fjendtligt forretningsklima, iso- Groft sagt har valget stået mellem på den ene leret på grund af sanktionerne, begrænsninger side de ”milde” ikke-demokratiske regimer, også på udenlandske investeringer og voksende sociale kaldt de udviklende autoritære ”developmen- frustrationer. Spørgsmål forbundet med landets tal authoritarianism”, der sikrer økonomiske og demografi er som sagt også vigtige. I 1990erne sociale fremskridt, dvs. bedre ”performance”, og faldt befolkningstallet med omkring 700.000. på den anden side stagnerende autoritære regi- Indvandringen af kinesere i Øst-Sibirien er vokset, mer (”stagnant authoritarianism”), hvor der ikke hvilket giver næring til frygt for territoriale krav fra sker fremskridt økonomisk. Om den udviklende kinesisk side. Vi oplever en vandring mod de store (”developmental”) lader sig gennemføre, var helt byer i de centrale dele af landet og Øvre Volga. fra start tvivlsomt, men ”sistema” og ”putinisme” Positivt er, at levealderen er vokset med 5,9 år kom i 2011-12 under pres, og det uanset at siden 2004, men det forøger ældrebyrden. Men Putin ved præsidentvalget i marts 2012 iflg. de sygdomme og alkoholmisbrug holder levealderen officielle opgørelser fik mere end 60 pct. af de nede. Forbruget af alkohol er det dobbelte af afgivne stemmer. Den økonomiske vækst i 2013 Polens! Rusland: Økonomiske udfordringer: • For høj afhængighed af energieksport, olie alene sikrer ca. 50 pct. af statens indtægter • For mange ineffektive statskontrollerede økonomiske gigant-virksomheder • Voksende offentlige udgifter og stigende underskud i pensionsfonde • Høj social ulighed. En Gini koefficient på 42,2! • Regionale uligheder - flere hundrede procent i forskelle i BNP pr. indbygger mellem regionerne • Afvandring og voksende mangel på arbejdskraft, tab på antaget 10 mio. arbejdere frem til 2025 • Nye udfordringer efter omvæltningerne i Ukraine, de vestlige sanktioner og annekteringen af Krim Kilde, bl.a.: Simon Saradzhyan and Nabi Abduallaev, ”Putin, the Protest Movement and Political change in Russia”, In: “Russia, insights from a changing country”, ISS, Report No. 11, February 2012:44 samt vurderinger af russisk økonomi efter udbruddet af “krigen” i Ukraine og sanktionerne. 20 Væksten i 2014 og 2015 forventes omkring valutareserver stadig store, omkring de 420 mia. nul eller måske i minus pga. de lave oliepriser. dollar, heraf er knap halvdelen blevet henlagt i en Målet er at nedbringe importen fra Vesten og særlig fond for national velstand, der bl.a. skal satse på et samarbejde med BRICS-landene. Men garantere udbetalinger af pensioner. Men lige nu, Rusland risikerer at blive en ”halvkoloni” til det med vestlige sanktioner og faldende oliepriser, økonomisk langt stærkere Kina. Stagnationen i bliver der tæret på reserverne. Indlemmelsen af russisk økonomi kan dog ikke sammenlignes med Krim skønnes på sigt at koste mindst 80 mia. dagens Ukraine, hvor økonomien er i frit fald og dollar, dertil kommer dyk i aktiekurser og valuta- kun undgår bankerot takket være lån og bistand kurser, kapitalflugt, lave oliepriser og sanktioner. fra EU og IMF. nr. 204 / marts 2015 Takket være olie- og gaseksporten er landets Den økonomiske chokkur førte til meget store fattigdomsproblemer og gik bl.a. hårdt ud over pensionisterne. 21 nr. 204 / marts 2015 Af Jens Jørgen Nielsen Rusland mellem Fukuyama og Huntington Ukraine-krisen bed sig fast i løbet af 2014. Hvis the Last Man. Heraf fulgte også, at der kun er og nogle dengang havde ment, at krisen var hurtigt bør være en supermagt, nemlig USA, som garan- overstået, så tog de grundigt fejl. Ukraine krisen terer den nye verdensorden byggende netop på har mange aspekter, som ikke skal analyseres i disse værdier. Året efter Fukuyamas bog udgav dybden i denne artikel. Det er ganske bemærkel- en anden amerikaner Samuel P. Huntington et sesværdigt, at fortællingen om konflikten tegner modstykke: nemlig bogen Clash of Civilizations. sig ekstremt forskelligt alt efter om man læser Her forudsagde han, at der vil komme civilisati- vestlige eller russiske medier. Bare definitionen onsmæssige konflikter i verden. Kulturforskelle af Ukraine som nation deler vandene ganske var nemlig ikke døde – efter Huntingtons mening. markant. Det er ikke sjældent at møde mennesker, som påstår, at den ukrainske nation ikke Vestens brudte løfter eksisterer. Det er et synspunkt, som selvfølgelig Til at begynde med fulgte russerne Fukuyamas er meget udbredt i Rusland, men ganske mange anvisninger. Jeg kørte selv kurser for bl.a. russiske fremtrædende mennesker i vesten abonnérer journalister i 1995, hvor vi bl.a. studerede de to også dette synspunkt. nævnte bøger. De unge russere var begærlige efter vestlig viden og vestlige synspunkter og filo- Det helt store fokus i vesten både blandt politikere, journalister og forskere, når vi taler om Ukraine, har været Rusland. Det politiske perspektiv har primært bestået i at genere Rusland så meget som muligt frem for at hjælpe ukrainerne for deres egens skyld. Derfor har sanktionerne mod Rusland fyldt væsentligt mere end den konkrete finansielle støtte til Ukraine. Fokus har været på Rusland og ikke mindst det store lands ubestridte leder gennem snart 15 år, Vladimir Putin. Denne artikel handler altså om Rusland og ikke Ukraine. Langt det meste af den angelsaksisk dominerede litteratur om Rusland følger et ret ensartet mønster. Vi i vesten vandt den kolde krig, Sovjetunionen (Rusland) tabte den. Russerne bør indrømme dette faktum og erkende, at der ikke er flere ideologiske krige at udkæmpe, det vestlige demokrati, markedsøkonomien og værdierne har vundet entydigt. Sådan formulerede den japanskamerikanske professor Francis Fukuyama det i sin berømte bog fra 1992: The End of History and 22 Det Hvide Hus (parlamentet) i Moskva efter Jeltsin med støtte fra USA havde nedkæmpet det i 1993. af 1990´erne var den russiske økonomi skrumpet tilhørte en verden præget af universelle værdier, med næsten 50 % med inflationsrater på flere som var de vestlige. Første halvdel af 1990´erne tusinder. Socialt var Rusland også i opløsning – var i Rusland præget af en euforisk og næsten for- den offentlige sektor med uddannelse, sundhed, elsket holdning til alt vestligt. I 1991 havde et rus- hær, politi, infrastruktur m.m. lå i ruiner. Bedre så sisk parlament næsten enstemmig og begejstret det ikke ud på den udenrigspolitiske bane. Mest støttet Jeltsins politiske linje, som handlede om tydeligt blev det i Jugoslavienskonflikten, hvor privatisering, forbud mod kommunistpartiet og russerne traditionelt støttede Serbien. Vesten til- en ekstremt provestlig linje i udenrigspolitikken. sidesatte russernes modstand mod bombningen Blot to år senere var samme parlament i en blodig af Serbien. nr. 204 / marts 2015 sofi. Og grundlæggende mente de, at fremtiden konflikt med landets præsident, Boris Jeltsin. Han beordrede militæret til at bombe parlamentet. 1999 blev et skelsår. Ikke blot bombede NATO- Til nogle russeres overraskelse støttede USA´s landene Serbien imod Ruslands stærke protester dengang nyvalgte præsident, Bill Clinton, Jeltsin i i FN´s Sikkerhedsråd. Men NATO optog også de nedkæmpelsen af parlamentet. første af en række tidligere Warszawapagtlande i NATO, Polen, Tjekkiet og Ungarn til trods for, at I vesten så de fleste politikere og meningsdannere Rusland mente, at de havde en gentleman agree- Jeltsin som bolværket mod kommunismens tilba- ment med vesten om at de ville afstå fra at optage gevenden – og garanten for frihed og ja, de vest- medlemmer fra den tidligere Warszawapagt. Jeg lige værdier. Den kendte meget anti-kommunisti- lavede et interview med Mikhail Gorbatjov netop ske historiker med de polsk-jødiske aner, Richard i februar 1999, hvor han ganske følelsesladet gav Pipes, som havde beskæftiget sig med kommu- udtryk for, hvad mange russere også tænkte, nismens forbrydelser gennem en menneskealder, nemlig at Vesten var totalt upålidelig. ’Både Rea- kunne kun få øje på de onde kommunister i Parla- gan, Kohl og Thatcher lovede mig, at hvis vi trak mentet og de ’gode’ anti-kommunister på Jeltsins tropper tilbage fra Østeuropa, så ville der ikke ske fløj. Dog giver det væsentlig mere mening at se en udvidelse af NATO, men de holdt ikke ord’, parlamentets oprør som en klassisk social reaktion sagde Gorbatjov til mig under interviewet. på et ret dysfunktionelt forløb i landet, sådan som vi også ville kunne se det i f.eks. Vest Europa. En grå kontormus kommer til magten Der var få med alternative synspunkter. En af I 1999 gik Jeltsin-æraen på hæld. Han selv var dem var Henry Kissinger, som gennem mange både syg og med tydelige alkoholproblemer. I ste- år havde været både sikkerhedspolitisk rådgiver det for en stærk præsident fik en række oligarker og udenrigsminister i USA. Han kritiserede USA's en uforholdsmæssig stor indflydelse på Jeltsin og idealistiske og universalistiske udenrigspolitik. Det dermed på udviklingen i Rusland. Det var Boris var efter hans mening en fejl så entydigt at støtte Beresovski, Vladimir Gusinski, Mikhail Khodorkov- en præsident, som var så upopulær i Rusland. For ski og andre af de såkaldte oligarker. Parlamentet som han antydede, der vil komme en dag, hvor var stærkt utilfreds med præsidenten. Noget nyt andre vil tage magten i Rusland, og det er dem, var i gære, nye ideer på vej. Jeltsin tænkte kun USA på sigt skal arbejde med, advarede Kissinger. på sin og sin families personlige overlevelse. Han fandt en mand, som skulle rette op på Rusland Anden halvdel af 1990´ernes og Jeltsins Rusland - gøre det stærkt. Sådan beskriver han det i sine var præget af en accelererende opløsning. Øko- erindringer, som udkom i 2000. Jeltsin eller ret- nomien var brudt sammen, bare i første halvdel tere en af hans oligarker, Boris Beresovski, fandt 23 nr. 204 / marts 2015 Jeltsin og en ung Putin overværer en vagtparade ved Kreml, maj 2000. en mand i Sankt Petersborg, som havde støttet leder, som kunne opbygge en fungerende stat en af Jeltsins allierede, nemlig borgmester Ana- og sikre landet en indflydelse, som dets størrelse tolij Sobtjak. Han havde en tidligere ansættelse i berettigede det til. Til gengæld var de liberale, KGB på CV´et. Men han virkede også som en grå dem som havde stået for den provestlige retorik, kontormus. Han kom til Moskva, hvor han meget og dem som havde gennemført den såkaldte hurtigt steg i graderne. Han blev statsminister i reformpolitik i 1990´erne, ganske demoraliserede. august 1999, og inden årets udgang blev han Jeg talte med en lang række kendte russiske libe- fungerende præsident. Hans navn var Vladimir rale, som i disse år var både demoraliserede og Putin. desillusionerede. Det gælder f.eks. Jelena Bonner, enke efter den kendte dissident Andrej Sakharov, De færreste havde nogen anelse om, hvem han det gælder Aleksej Arbatov og mange andre. En var. Året forinden i sommeren 1998 var jeg epoke i Francis Fukuyamas ånd var ved at være til pressekonference med ham. Der kom ikke forbi. Måske var tiden kommet til at se på Samuel engang en artikel ud af det i Politiken. Putin P. Huntington. havde klare idéer om Rusland, hvorfor det var 24 endt hvor det var, og hvilken fremtid det havde. Putin havde arbejdet 5 år under KGB i Tyskland. Det første konkrete problem Putin overtog, var I mange vestliges øjne har det allerede diskva- Tjetjenienskrigen. En lang række meget omfat- lificeret ham. Der er nu ganske mange vestlige tende terroraktioner havde skræmt russerne. Men politikere, som har siddet på høje poster i efterret- det er vigtigt at huske på, at situationen ikke var ningsvæsenerne, og som på ingen måde er blevet den, at Putin kom og påtvang det russiske folk mistænkeliggjort for det. Omvendt kan man sige, sin vision om et nyt Rusland. Det var snarere at Putin i det mindste fik lært ganske godt tysk. omvendt. Den russiske befolkning ledte efter en Han har holdt tale på ganske hæderligt tysk i præsident George W. Bush. Han stillede des- tyske historie. Han var og er en stor beundrer af uden amerikanerne al mulig hjælp i udsigt. Det både Konrad Adenauer og Ludwig Erhardt. Den betød konkret tilladelse til at transportere militært socialkonservative holdning er også Putins; han materiel gennem Rusland, ligesom han gjorde sin har næppe nogensinde været noget der lignede indflydelse gældende i de centralasiatiske repu- rettroende marxist. De tyske erfaringer var også blikker. Både Putin og russerne forventede nok relevante for Rusland. Også Tyskland havde prø- en smule goodwill som modydelse, men det skete vet at skulle opbygge et land næsten fra bunden ikke. USA begyndte at manøvrere i de central- både materielt og mentalt efter 2. Verdenskrig. asiatiske republikker på en måde, som russerne nr. 204 / marts 2015 det tyske Forbundsparlament. Han kan også sin opfattede som rettet mod dem. Putin havde skrevet doktorafhandling på universitetet i Leningrad. Temaet var, hvordan Rusland Endnu værre. NATO planlagde at opstille nogle kunne blive en stærk stat på baggrund af sine antiballistiske missiler i Polen og Tjekkiet, de usædvanligt store forekomster af olie, naturgas, nye NATO-lande. De påstod, at de ikke var ret- kul og mineraler. Han var ikke en særlig god kom- tet mod Rusland, men mod Iran, Nordkorea og munikator, helt anderledes end charmetrolden andre slyngelstater. Men det øgede spændingen Mikhail Gorbatjov med sit åbne og tillidsvækken- mellem Rusland og NATO-landene, en stemning de kropssprog. Putin var hæmmet, stiv og lukket. som ikke blev bedre ved at endnu en lang række De første sager klarede han ikke særligt godt. Da lande, herunder de baltiske, også kom med i ubåden Kursk forliste i Barentshavet i 2000, var NATO. Og da Kosovo blev selvstændigt i 2008, han en kommunikationsmæssig katastrofe. Det og den eksisterende amerikanske militærbase samme var tilfældet ved de store tjetjenske ter- Camp Bondsteel blev udvidet til den største base roraktioner i 2002 og 2004. Men Putin havde fat på Balkan med lytteudstyr m.m. – ja så var der i en lang tråd. Han ønskede at samle Rusland. Det knap høflighed tilbage i relationen mellem USA indebar en centralisering samt en bestræbelse på og Rusland. I 2007 holdt Putin sin berømte tale på at skabe ensartethed i landet. Det førte før eller en konference i München, hvor han usædvanligt siden til opgør med en lang række af oligarker fra skarpt kritiserede USA og dets bestræbelser på at Jeltsins tid. Putin indkaldte oligarkerne og adva- skabe en unipolær verden, hvor USA bombede rede dem. De friheder oligarkerne havde haft til hvilke lande som helst ud fra, efter Putins opfat- at skalte med værdierne, f. eks. i de vestsibirske telse, tilfældige, luftige argumenter. gas- og oliefelter, var forbi. De fleste rettede ind efter det. Et par stykker undervurderede den tilsy- Tonen skærpes neladende provinsielle Putin. Det kom til at koste I disse år skærpedes tonen generelt ikke bare dem dyrt. Beresovski og Gusinski flygtede og mellem statsledere, men man kunne også iagt- Khodorkovski blev domfældt og afsonede mange tage stadig skarpere holdninger i medier, bøger års fængsel i Tjita øst for Bajkal-søen. og politisk videnskab. I vesten begyndte der at komme en stribe bøger, der forholdt sig meget Putins udenrigspolitik kritisk til især Putin og selvfølgelig det Rusland, Putin havde satset på partnerskaber med især som han havde skabt og skabte. Anna Politkov- Tyskland og USA, men også i andet geled Frankrig skaja var journalist på Novaja Gazeta, en kritisk og Italien. Han var meget beredvillig efter terror- avis. Hun blev oversat til dansk; bogen ’Putins angrebet 11. september 2001 i New York. Putin Rusland’ blev en bestseller i Danmark og har for- var den første til at kondolere den amerikanske met mange danskeres ret negative syn på Rusland 25 nr. 204 / marts 2015 gennem de senere år. Drabet på hende blev tillagt Rusland på egne præmisser Putin. I vesten gentages det igen og igen, at hvis Som en person med tætte personlige bånd til Rus- han ikke har beordret drabet, så har han i hvert land, relativt flydende i russisk, velbevandret i rus- fald sørget for, at de virkelige gerningsmænd ikke sisk faglitteratur og medier (både elektroniske og blev straffet. skrevne) samt uddannet historiker, virkede billedet af Rusland i de vestlige medier på mig i stigende En lang række engelske og amerikanske bøger grad overspændt og ude af proportioner. Jeg om Rusland og Putin er kommet i en lind strøm. rejser jævnligt i landet, er ofte guide og har arbej- En del af dem er oversat til dansk. De er alle eks- det på forskellig vis i landet. Jeg så også noget tremt negative i synet på Putin og Rusland. Den andet i landet i disse år. Derfor skrev jeg bogen foreløbigt sidste i rækken er Samuel Rachlins: ”På egne præmisser - Putins nye Rusland” (2013 ”Jeg, Putin” (2014). Som titlen antyder, så er og 2014 (2. oplag). Her opridsede jeg en anden bogen en slags portræt af Putin, som Rachlin ser fortælling om Rusland, hvor jeg bevidst undlod som den onde bagmand bag spændingerne, og at bruge vores nordeuropæiske og angelsaksiske også bag den aktuelle Ukraine-krise. Bogen fort- normer som målestok for udviklingen. Rusland sætter linjen fra Politkovskaja og striben af angel- bør efter min mening selvfølgelig dømmes på saksiske forfattere og publicister, som beskriver egne præmisser. Hvordan har Rusland udviklet Putin i stadigt skarpere og stadigt mere usym- sig fra et temmelig dystert udgangspunkt, både patiske vendinger. Rusland er angiveligt ved at når man ser på det lange sigt med udviklingen vende tilbage til Stalin-tiden med censur, ufrihed med 70 års kommunisme med stalinistisk terror og en lille, lukket magtelite og en uoplyst, forar- og verdenskrig? Alt andet giver ikke ret meget met befolkning. Udenrigspolitisk modsvares den anden mening end at bryste af vores angiveligt interne bevægelse tilbage i tiden af en angiveligt overlegne kultur. tilsvarende bestræbelse på at genoprette Sovjetunionen. Tegnene ser man i Georgien med den For det andet påviser jeg, at mange af beskyld- korte krig mellem Rusland og Georgien i 2008, og ningerne mod Rusland bygger på dobbeltmoral- senere konflikten med Ukraine fra 2014. Rachlin ske vurderinger, dvs. de samme forhold gør sig har den krølle på sin historie, at han ligeså meget gældende i vestlige eller i det mindste pro-vestlige ser det som en bestræbelse på at genoprette det lande. Desuden har Rusland under Putin bevæget russiske zar-styre. sig i positiv retning, når man ser på en række problematiske fænomener fra Jeltsin-årene. Den Fra russisk side var det heller ikke kun den stadig russiske økonomi mindede i 1998 mere end noget skarpere retorik fra toppolitikernes side, som andet om et tredjeverdensland med minusvækst dominerede billedet. Russiske medier – aviser, i økonomien, dybt forgældet og afhængigt og elektroniske medier og andre - skrev i stigende en meget dysfunktionel økonomi. Befolkningen grad og omfang om faren ved den unipolære skrumpede ind, den gennemsnitlige levealder for verdensorden, hvor USA fremstod som en magt, mænd var f.eks. i 1990´erne nede på 58 år. Hæren som forfulgte sine egne snævre magtinteresser var i en tilstand af opløsning, hvad ikke mindst bag en hyklerisk maske af moralisme og angivelig Tjetjenienskrigen mindede om. Det var det land, demokratifremme. Spændingerne var tydelige, og som Putin overtog. 15 år senere havde Rusland en de syntes at tage til i styrke. sund økonomi, var gældfri med fornuftige fonde til dårligere tider og en relativt lille statsgæld. Befolkningen er igen voksende, fødselstallet er 26 om manglende pressefrihed og censur. Der er giftninger m.m. er stærkt faldende, økonomien fingre at sætte på medierne i Rusland, men de og russernes forbrug er vokset flere gange i det nok meget mere pluralistiske end mange i vesten samme antal år osv. Tjetjenien er slet ikke det tænker. Som daglig forbruger af russiske medier problemområde, som det var under Jeltsin. Antal- synes jeg, at de russiske medier til tider er mere let af mord og bortførelser er faldet dramatisk i pluralistiske end de vestlige. Hvor ellers har man løbet af 00´erne. Antallet af mord på journalister det sidste års tid kunne overvære diskussioner er faldet ganske betydeligt og har i de senere år mellem ukrainere, som støtter det nye Maidan- været begrænset og desuden især knyttet til det styre og russere? nr. 204 / marts 2015 stigende, antallet af mord, selvmord, alkoholfor- urolige Nordkaukasus. Internationalt er Ruslands stemme noget man igen regner med. Men det er Ukraine-krisen udgør et foreløbigt højdepunkt i ikke Sovjetunionen, som er genopstået, det er et krisen mellem Rusland og Vesten. Den har skær- nyt Rusland – heller ikke det gamle zar Rusland, pet spændingerne mellem vesten og en række men et nyt, som ganske vist henter inspiration fra lande, som er stærkt på vej op, men som tidli- zartiden. Vi skal finde nogle andre begreber at gere har været afhængige af vesten og som var forstå landet med end de gamle koldkrigstermer væsentligt fattigere end de er i dag. Det gælder eller polemiske liberale vinkler fra 1800-tallet. især Kina og Indien, Brasilien og Sydafrika i den såkaldte BRIKS organisation. Mange andre lande Ruslands positive udvikling har ført til en ret står på spring for at knytte sig til den. Rusland enestående opbakning i den russiske befolkning har placeret sig blandt en række nye ikke-vestlige bag Putin. Det er få statsledere, som kan mønstre lande med forskellige former for bitre erfaringer en opbakning på over 80 % til en leder som har med vesten. Rusland fremstår i dag som et eurasi- været ved magten i 15 år. Under researchfa- atisk land på vej væk fra EU-landene. Rusland er sen til min bog, hvor jeg rejste rundt i Rusland, også fortaler for en konservativ samfundsmoral, havde jeg fri adgang til alle typer bøger, aviser hvad der kommer til udtryk i det stærke, religiøse og elektroniske medier. Modsat billedet i vesten islæt i det russiske samfund samt en støtte til en af Rusland, så er der ganske megen pluralisme traditionel familiepolitik og en, skal vi sige, reser- i Rusland. Selv en lang række af de ovennævnte veret holdning til homoseksuelle. Event-gruppen ekstremt kritiske bøger om Rusland er oversat til Pussy Riot er populær i Nordeuropa, men ikke i russisk og ligger i boghandlerne. Russerne kender den øvrige ikke-vestlige verden. Holdningen til vestlige synspunkter – i hvert fald i langt højere Charlie Hebdo-attentatet i Paris har været bekla- grad end omvendt. Folk i vesten kender kun i gende, men samtidig har flere russiske medier meget begrænset grad russiske opfattelser af undret sig over det voldsomme behov for at situationen. latterliggøre religiøse mennesker. Også i disse spørgsmål har Rusland placeret sig blandt lande, Russerne siger nej til de vestligt orienterede rus- som langt hen ad vejen er enige med dem i synet siske liberale, som mange russere mener, fik på moderne, vestlig kultur. deres chance i 1990´erne. Den forpassede de – ifølge russerne. Russerne ønsker ikke at impor- Det spørgsmål, som politikere, journalister og tere en vestlig model, de ønsker stabilitet, så de universitetsfolk må stille sig selv er, om vi igen har kan udvikle deres eget samfund på deres egne læst Rusland forkert, som vi gjorde både i 1985, præmisser. Det er svaret på, hvorfor russerne 1991 og igen i 1999. Under alle omstændigheder støtter Putin. Mange i vesten tror, at det handler udvikler Rusland sig anderledes end sådan som 27 nr. 204 / marts 2015 Fukuyama forestillede sig fremtiden i 1992. De vestlige værdier bliver ikke anerkendt som universelle værdier. Så meget tyder på, at afdøde Samuel Huntington fik ret. Jens Jørgen Nielsen er cand. mag. i idéhistorie og historie. Tidligere nyhedskorrespondent i Rusland Pussy Riots ”punkbøn” i Frelserkirken i Moskva februar 2012 vakte jubel i Vesten, men de færreste russere brød sig om aktionen. 28 nr. 204 / marts 2015 Af Torben Heuer ”Historisk bevidst(løs)hed” Russiske universitetsstuderende om stalinti- Men hvordan kan det være, at man kan betragte den / stalinismen: ham som en god person? Det kan være på grund ”Det er lidt mærkeligt, men hver gang mag- af vores manglende historiske viden. Vi har ikke ten skiftes, ændrer historie sig også…” en god historieundervisning i skolen, vi plejer ikke at søge efter vores fortid på nettet eller på biblio- En del af mit arbejdsliv har i flere perioder (: teket. Det er et stort problem nu, fordi de unge 1994-96, 2007-09, 2013) udfoldet sig som lektor ikke kender deres lands historie, og de har ikke i dansk på Statsuniversitetet i Skt. Petersborg. De lyst til at lære den… Ved at kende historien kan studerende, jeg dér har haft med at gøre, har i vi undslippe mange fejl. Men der er også et andet det store og hele været engagerede, seriøse og problem, hvis man tænker på historisk viden. Det sympatiske unge mennesker i alderen 17-21 år, er lidt mærkeligt, men hver gang magten skiftes, som jeg - til dels i kraft af mit kendskab til deres ændrer historien sig også. Den bliver omskrevet modersmål - har haft stor gavn og glæde af at på den måde, som er den mest passende for snakke med, også uden for undervisningslokalet. magten. Den historie, vi har i lærebøgerne i dag, Men et væsentligt bidrag til min indsigt i Rusland, er anderledes fra den, man havde for halvtreds russisk kultur og mentalitet, kort sagt russerne, eller hundrede år siden…” har jeg faktisk fået gennem deres skriftlige opga- ”I efteråret 2008 var der en udsendelse i det rus- ver, hvor de bl.a. foretog sammenligninger mel- siske fjernsyn, hvor man valgte hvilke berømte lem russisk og dansk kultur / mentalitet / værdier historiske personer der kunne blive ’Ruslands – herunder som udtrykt i de officielle nytårstaler i navn’. Der var mange store personligheder som Rusland og Danmark. Peter den Store og Katarina den Store… Men jeg må sige, at det var et chok for mig, da jeg fandt Et af stileemnerne kaldte jeg ”Nødvendigheden ud af, at Stalin, som næsten havde ødelagt det af historisk viden?”. Som forberedelse bad jeg de russiske folk (og ikke kun det russiske) fik tredje- studerende dels læse en kort artikel af sprogpro- pladsen…” fessor Jørn Lund om emnet, dels så vidt muligt ”Men i hvert fald min mormor kan godt lide Sta- snakke med deres forældre og bedsteforældre lintiden. Det vigtigste er, at han vandt krigen. Og om stalintiden og stalinismen, om hvordan de så så nævner hun, at han opbyggede landet efter på personen og perioden, evt. med selvoplevede krigen, han gjorde meget for mennesker…” erfaringer inde i billedet. Det viste sig, at det i ”Min farmor svarede, at det er umuligt at svare nogle familier åbnede op for en snak, de aldrig entydigt på spørgsmålet (om Stalin). Det er para- havde haft før – og som de syntes, det var spæn- doksalt, men hun opfatter ham mere positivt end dende at få, netop set i et generationsperspektiv. negativt, ligesom de fleste ældre russere. Min Et par typiske uddrag fra de forskellige stile om farmors generation forbinder Stalin med økono- dette Stalin-emne lyder som følger (med de stu- miske fremskridt, militær succes, statens stærke derendes egen formulering bevaret i ret høj grad): position som supermagt på den politiske scene. Og så lukker man øjne for Gulag, repressioner, ”Stalin var en frygtelig tyran og massemorder. 30 hungersnød og 30 millioner døde…” er den indførelse af statslig enhedseksamen, som Da det hold russiske universitetsstuderende, jeg fandt sted for nogle år siden, og som også gør sig underviste i midten af 1990erne, skulle til eksa- gældende på historie-fagområdet. Et noget spe- men i talefærdighed på dansk, hvor de opgav cielt udslag af dette kan i fri handel findes i bog- forskellige samtaleemner, spurgte de mig med handler, nemlig bøger med dels den obligatoriske et skævt, indtrængende smil, om jeg dog ikke tekstformulering, som eleverne skal kunne servere inden eksamen ville kigge igennem, dvs. rette de til den nationale enhedseksamen efter grundsko- mundtlige eksamensemner, hvis de skrev dem len som svar på spørgsmål ved eksamen, dels en ned i den form, som de mente, de skulle servere tilhørende øvebog med korte spørgsmål og svar. dem ved eksamensbordet. Da min reaktion var Den første af disse to bøger fremstår i praksis som noget forbeholden (: det var jo da trods alt en en regulær historiebog. nr. 204 / marts 2015 Den statslige enhedseksamen mundtlig eksamen, hvor de skulle demonstrere en vis grad af fri beherskelse af det danske sprog), Eksamenssvindel kom dette udspil fra de studerende, som afvæb- I øvrigt: En kuriøs ”konsekvens” af dette system nede mig fuldstændigt og fik mig med på idéen – med national enhedseksamen kan illustreres med for det lød i al sin korthed, dér i midt-90erne: ”Vi følgende korte, tilsyneladende helt sandfærdige er jo produkter af den sovjetiske skole, så vi er jo beretninger, som jeg læste i en russisk avis, her vænnet til at skulle lære ting udenad…”. i et sammenfattende referat: Når der afholdes Den skoleform, disse unge var dresseret igen- landsdækkende afsluttende eksamener i den rus- nem, stikker nu igen sit hoved frem i dagens siske enhedsskole, bevirker landets størrelse, at russiske undervisningssystem. Der kunne nævnes eksamen i Vladivostok er overstået inden den forskellige tiltag, herunder en genindførelse af tilsvarende eksamen begynder i Moskva. Nogle militærforberedelse på timeplanen. Men vigtigst fiffige elever derude østpå havde så lagt spørgsmål + svar ud på nettet med salg for øje – hvilket da også lykkedes i et vist omfang, inden man fra officielt hold blev opmærksom på problemet. Hertil kommer læk af eksamensspørgsmål til nettet fra officiel kilde. Skandalen voksede yderligere i omfang, da det kom frem, at nogle forældre i Sydrusland / Nordkaukasus havde betalt læger for at udstede attester, som gav deres børn særlige eksamensvilkår, samt betalt lærere for at besvare eksamensopgaverne, mens deres elever ventede på at skrive disse svar af. Imidlertid havde nogle lærere i nogle tilfælde svaret forkert eller ufyldestgørende (pga. mangelfuld viden), hvilket fik de pågældende forældre til at kræve dem retsforfulgt, for familierne havde jo ikke fået den vare leveret, som de havde betalt for! Ydermere kom det frem, at nogle politifolk også var blevet bestukket for at se igennem fingre med svindelnumrene… Sovjetrussisk plakat fra 1940. ”Stalin bekymrer sig om hver af os”. 31 nr. 204 / marts 2015 Udvalgte historiebøger fra 1990erne fremlægger ikke historiske og politiske sensatio- I kølvandet på perestrojka-forandringen af det ner, men forsøger objektivt at blotlægge Ruslands russiske samfund fulgte en tiltagende (og for komplicerede og modsætningsfyldte historie i det mange russiske historielærere højst tiltalende) 20. århundrede gennem de vigtigste begivenhe- afstandtagen fra den rammefikserede marxistisk- der, kendsgerninger og dokumenter. I lærebogen leninistiske determinisme / deterministiske tilgang er fremstillet ikke amorfe folkemasser med deres til historien. Dette opgør kom bl.a. til udtryk ”førere” og ”helte”, men almindelige mennesker inden for undervisningssystemet i nye lærebøger, med deres socioøkonomiske og politiske interes- også inden for historiefaget. Et par udvalgte ser, deres lidenskaber og vildfarelser, og ligeledes eksempler fra lærebogsforord fra den periode, statsmænd og politikere med de mest forskellig- som nemmest kan stemples Jeltsin-æraen, kan artede retninger og overbevisninger”. illustrere denne udvikling: Provokatøren Andrej Zubov: a) ”FÆDRELANDETS HISTORIE 1900-1940. Den prominente og polemiske historiker Andrej Lærebog for de ældste klasser. Anbefalet Zubov mistede i 2014 sit professorat på Moskvas af det russiske undervisningsministerium.” Statsinstitut for Internationale Relationer (: (1992): MGIMO = det russiske udenrigsministeriums uni- ”Nye tilgange til studiet af historien har været versitet), fordi han i en avisartikel med titlen udgangspunktet for skrivningen af lærebogen. ”Det er allerede sket før” havde formastet sig Mens vi anerkender eksistensberettigelsen af en til at sammenligne Hitlers annektering af Østrig klassebetonet tilgang, giver vi prioritet til almen- og Sudeterland med Putins annektering af Krim. menneskelige værdier i analysen af historiske begi- Parallellen baserede han på begrundelsen for venheder. Derfor vil I på lærebogens sider møde behovet for mindretalsbeskyttelse i begge til- ikke bare en mængde navne, men også synspunk- fælde. ter fra forskellige fremtrædende personer inden Andrej Zubovs indledning lyder således: for politik, samfundsforskning og videnskab, både fra vores og fra andre stater. Når man accepterer ”Vi befinder os på en tærskel. Ikke på tærskelen til eller forkaster disse eller hine synspunkter, så vær at optage et nyt subjekt i Den russiske føderation. tålmodig over for modstanderens mening. Hans Nej, vi befinder os på tærskelen til den fuldstæn- nuværende synspunkt kan blive jeres kommende dige destruktion af systemet med internationale og omvendt. Vi har bestræbt os på at afspejle aftaler, til økonomisk kaos og til politisk diktatur. historiens egenart som en humanitær videnskab Vi befinder os på tærskelen til krig med vores gennem en personlighedsopfattelse. Derfor skal nærmeste og mest beslægtede folkeslag i Ukraine man ikke være bange for ”forkerte” svar. Spørgs- og til en alvorlig forværring af vores relationer til mål kan godt lades åbne. Det spørgsmål, hvis svar Europa og Amerika. Vi befinder os på tærskelen til er givet med det samme, er ikke så værdifuldt en kold og muligvis en varm krig. Det er allerede som det, der ansporer en til nye spørgsmål og sket før.” overvejelser…” På baggrund af dette blev Zubov truet med afske- 32 b) ”SOVJETRUSLANDS HISTORIE” (1999) (For- digelse fra sin stilling på universitetet, for at have ord ved forfatterkollektiv fra Skt. Peters- ”forbrudt sig mod virksomhedens etik”. Han fik borgs Universitet): dog øjeblikkelig opbakning fra sine studerende ”Forfatterne påtvinger ikke læseren sin mening, (dvs. de kommende diplomater!), men er allige- nr. 204 / marts 2015 Historikeren Andrej Zubov mistede i 2014 sit professorat efter at have kritiseret annekteringen af Krim. vel blevet afskediget ved ikke at have fået sin ”Historien, ligesom en hvilken som helst anden ansættelseskontrakt forlænget. På trods af dette form for menneskelig skaben, kræver ikke blot fortryder han ikke sin handling og er i øvrigt i en fiksering af kendsgerninger, men også deres dag tilknyttet den uafhængige (og fremragende) moralske vurdering. - Denne bog bringer men- ”systemkritiske” avis Novaja gazeta (= ”Den nye nesket og den historiske kendsgerning tilbage avis”). til russisk historie; fra en upersonlig beskrivelse Jeg blev selv første gang opmærksom på Andrej af ”objektive processer” og ”bevægelseskræfter” Zubovs navn, da han stod anført som hovedredak- gøres historien personlig og faktuel. Derfor er tør på et meget omfangsrigt værk om Ruslands der her mange øjenvidne-erindringer, biografi- historie i det tyvende århundrede, ”Istorija Rossii ske oplysninger og også uddrag af de vigtigste XX vek”, som udkom i 2009 i to bind, henholdsvis dokumenter. Det er menneskers historie og ikke om perioden 1894-1939 og 1939-2007. Jeg blev processers og kræfters historie…” ved læsningen straks slået af den forfriskende I øvrigt har Zubov i et interview i slutningen af åbenhed, ja næsten befriende bramfrihed, som 2014 på baggrund af Ukraine-krisen med vanlig værkets dele er skrevet med (af et forfatterkollek- ligefremhed udtalt, at den russiske samfundsbe- tiv på over 40 bidragydere!). Her bliver historiske vidsthed er præget af ”sygelighed og irrationali- kendsgerninger serveret uden rysten på hånden, tet”, og at ”… vi er enestående. I vores dumhed”. og der bliver i den grad skåret ind til benet i emnevalg og formuleringer. Hvilket da også resulterede Putins enhedshistorie i flere ”påtaler” fra præsidentens administration. Så det bliver jo næppe Andrej Zubov, der frem- På tobindsværkets kolofonside står der følgende: over kommer til at lede redaktionskollegiet for 33 nr. 204 / marts 2015 den enhedslærebog i russisk historie, som Putin samt stimulere dem til at få historisk viden fra varslede indførelsen af for snart et par år siden: andre kilder…” Men yderligere anføres det også, I sommeren 2013 offentliggjorde det russiske at ”… udlægningen af lærebogsmaterialet bør undervisningsministerium på sin hjemmeside et danne værdiorienteringer hos eleverne, som er 50 sider langt ”Projekt for historisk-kulturel stan- rettet mod en opdragelse til patriotisme…” dard”, som bl.a. bød på ”fundamentale tilgange til undervisningen i fædrelandets historie I august 2014 udtaler undervisningsminister Liva- i nutidens skole.” Det russiske historiske selskab nov, at der alligevel ikke vil blive tale om en nedsatte en arbejdsgruppe med henblik på udar- enhedslærebog: ”Vi vil få en historisk-kulturmæs- bejdelsen af nye lærebøger inden for Ruslands sig enhedsstandard, på hvis grundlag der vil blive historie, med deltagelse af bl.a. Statsdumaens udarbejdet lærebøger i historie. Det betyder ikke, formand Naryshkin, undervisningsminister Livanov at der vil komme en enhedslærebog.” og kulturminister Medinskij. Foranlediget af præsident Putin var der tale En gruppe Duma-deputerede fra Putin-partiet om en bunden opgave til udvalget, nemlig om ”Ruslands enhed” fremførte i oktober 2014 et undervisningsmateriale inden for rammerne af et lovforslag om enhedslærebøger inden for områ- enhedskoncept, som ”ikke har indre modsætnin- derne ”Historie”, ”Russisk sprog” og ”Litteratur”. ger og dobbelt-fortolkninger af historiske begi- Ifølge disse duma-medlemmers mening står den venheder, som udelukker hinanden.” Et sådant nuværende pluralisme af lærebøger i den russiske historiebogsprojekt skulle bidrage til at skabe skole i modsætning til forfatningen og undervis- ”åndelige hængsler” i samfundet. Der blev udar- ningsloven, hvori der deklameres ”enhed inden bejdet en liste med problemer, hvor det kunne for undervisningsområdet” i landet. være kompliceret at udforme en klar og entydig enhedslærebøger vil være ”… et middel til sikring stillingtagen til den nyere tids historie (= i alt 31 af den nationale sikkerhed, rettet mod bevarelsen punkter) og til Sovjetperioden (= 12 punkter, her- af den historisk dannede statsenhed, traditio- under til Stalins ”partidiktatur og enmandsstyre”, nerne, kulturen og sproget samt den historiske samt til Molotov-Ribbentrop-pagten og prisen for identitet.(…) Vi har ét land, ét sprog, én kultur, sejren i anden verdenskrig (= ”Den store fædre- fælles traditioner, og vi skal sikre generationskon- landskrig”). tinuiteten.” Sådanne Mht. den nyeste historie har der kunnet registre- 34 res en vis uoverensstemmelse mellem faghistori- I november 2014 fulgte Putin op på projektan- kere og embedsmænd. Nogle af de sidstnævnte nonceringen på et møde for russiske historikere ønsker ikke Putins embedsperiode med i fremstil- og historielærere. På dette møde udtalte Putin lingen, som ellers indstillet af historikerudvalget. sig bl.a. om objektivitet i historieskrivningen (som (I skrivende stund kendes resultatet af denne refereret i avisen Izvestija): konflikt ikke. ) Reaktionen fra historielærerne har ”… Jeg opfordrer jer alle til objektivitet. Når vi får tilsyneladende været kritisk-forbeholden. Man ser overbevist et flertal af mennesker om, at vores dog et positivt aspekt i hensigtserklæringen (eller position er både rigtig og objektiv og retfærdig, er det et løfte?) om at kunne supplere med eget og vi viser, at en sådan position vil være til gavn materiale. Også fordi det videre i ”fundatsen” for samfundet og staten og folket, så vil der her hedder: ”Lærebogen skal ikke kun give informati- i landet opstå millioner og millioner af tilhæn- on og fremlægge fortolkninger, men også anspo- gere.” (…) På mødet rettede en historiker fra re eleverne til at tænke selvstændigt og analysere Krim opmærksomheden mod nødvendigheden råder, der havde været i gængs brug i årevis, vur- fordi ukrainske kolleger forfalsker og ”ukraini- deret som uegnede til skolebrug med forskellige serer” Krims historie. Putin bemærkede, at den ”bureaukratiske” begrundelser. Det gælder fak- ukrainske historie bør have ”antagelse af uskyld”, tisk over halvdelen af lærebøgerne, forlyder det. indtil man udgiver værker om begivenhederne på Taberne var over tyve større eller mindre forlag. Krim i 2014, og sagde også, at Krim for russerne Den store vinder i dette meget russiske spil viser har en langvarig / langstrakt historisk betydning sig at være en af Putins nære (judo)forbindelser og værdi. Præsidenten mindede om, at ud over fra tiden i Skt. Petersborg, nemlig finansmanden Sevastopols krigsmaritime ry var det også vigtigt, Arkadij Rotenberg, og forlaget Oplysning, et vel- at på denne bys område og i antikkens Khersones etableret forlag fra sovjettiden, som han under ret modtog fyrst Vladimir den kristne dåb: ” Faktisk så obskure privatiseringsomstændigheder havde har det russiske folk i adskillige århundreder formået at erhverve sig så godt som uden officiel kæmpet for, med fast fod, at stå ved sin åndelige udbudskonkurrence og til en meget ”fornuftig” døbefont.” pris – uden tvivl med kraftig Kreml-opbakning. På mødet diskuterede man både anden ver- Og dette er ikke det eneste tilfælde, hvor direkte denskrig og Molotov-Ribbentrop pagten: ”Men kontakt til Kremls indercirkel har fremmet en han- hvad dårligt er der i det, hvis Sovjetunionen ikke del voldsomt, med markedsmekanismen sat ud af ville føre krig? Selv hvis man havde en viden om kraft. Som en forlægger formulerede det: ”Landet krigens uundgåelighed, var det nødvendigt at styres af nogle få familier, eller klaner, med tætte forberede sig på den. Hver måned havde betyd- forbindelser til Putin. Og det er ikke kun inden for ning. Og hvad gjorde Polen selv? Da tyskerne gik energisektoren…”. nr. 204 / marts 2015 af at beskytte halvøens forening med Rusland, ind i Tjekkoslovakiet, tog Polen en del af Tjekkiet (= Tishin-Polen, pga. hvilket der var en væbnet ”Rusland. Krim. Historie” konflikt i det 20. århundrede mellem Polen og Relativt kort tid efter annekteringen af Krim, Tjekkoslovakiet – Izv.). Og derpå fik Polen pucken nemlig allerede i foråret 2014, udkom den første retur igen, fra tyskerne 1. september 1939”, lød (så vidt jeg er informeret) russiske bog om netop statslederens vurdering. den begivenhed, forfattet af Nikolaj Starikov Som afslutning på mødet lovede Vladimir Putin og Dmitrij Beljajev, med titlen ”Rusland. Krim. at gøre adgangen til de historiske arkiver fri- Historie.” Nikolaj Starikov blev i en notits i en ere. Stemningen på mødet blev gradvis mere Skt. Petersborg-avis i august 2014 karakteriseret utvungen, og præsidenten tilkendegav interesse på følgende måde: ”I dag inddeler politologerne i bevæbningstematikken og oprustningen hos de de nutidige russiske stalinister, og af dem er der centralasiatiske folkeslag efter den mongolske rigtig mange i landet, i to store grupper: Den ene invasion. Efter at have talt om ældre tiders våben støtter og respekterer Vladimir Putin helhjertet og begav præsidenten sig til møde i den militær- ønsker han skal forblive ved magten, mens den industrielle komité.’ (Izvestija 5.11.2014). anden tværtimod fordømmer Putin og protesterer mod hans politik og af den grund hyppigt bliver Som en efterhænger til ovenstående kan nævnes udsat for forfølgelse, herunder retlig. Nikolaj Sta- en særegen problemstilling, der har aftegnet sig i rikov, der er overbevist stalinist, hører ubetinget kølvandet på lærebogsproblematikken (beskrevet til den første gruppe og er en af lederne af Den i The New York Times 1.11.2014): forenede folkefront.” Fra vinteren 2013 at regne blev i hundredvis af I forordet til den på det tidspunkt højaktuelle bog russiske skolebøger inden for forskellige fagom- hedder det: ”Krims genforening med Rusland, 35 nr. 204 / marts 2015 som skete i marts 2014, er en begivenhed af stærke leder også i krisetid betones i en historie- historisk betydning. Og den har nogle væsentlige bog fra omkring 2008, hvor han fremhæves som aspekter. Det er ikke blot en genopretning af en ”effektiv leder.” historisk retfærdighed. Det er ikke blot en udvi- MEMORIAL blev oprettet i 1989 som dokumenta- delse af landets territorium og befolkning. Det er tionscenter og museum for kommunismens / sta- ikke blot en sikring af en geopolitisk vigtig base lintidens overgreb, men det dokumenterer også for den russiske flåde. Det er ikke blot en hjælp overgreb, vold og aggression i dagens russiske til de landsmænd, der befinder sig i en vanskelig samfund (herunder en liste over aktuelle politiske situation, i overensstemmelse med vores civili- fanger). Til dets formål hører bestræbelsen på at sations regel: ”Russerne lader ikke sine egne i fremme civilsamfund og demokrati for at forhin- stikken!” dre en tilbagevenden til et totalitært system. Krims og Ruslands forening rummer alt dette i Den før omtalte mindedag, som kaldes ”Minde- sig. Men det vigtigste ligger trods alt ikke i dette. dagen for ofrene for politisk undertrykkelse”, har Det vigtigste er, at vi på ny er vendt tilbage til datoen 30. oktober (fra 1991). På denne dag den store verdenspolitik. Og nu ikke i ord, men oplæser man navne på stalinismens ofre stående i handling. Og dette har alle verdens ledende ved mindestenen fra Solovki-fangelejren ikke spillere erkendt. USA’s og EU's sanktioner er ikke langt fra Lubjanka-fængslet i Moskvas centrum. andet end en erkendelse af denne kendsgerning.” Et nyt tiltag er opsætningen af mindeplader på husmure i større russiske byer som led i aktion Kampen mod den bevidste glemsel/for- ”Den sidste adresse” under devisen ”Et navn, et trængning: MEMORIALs rolle liv, et tegn” – med nævnelse af den person der Det er ikke kun i de russiske historiefagbøger, at enten var blevet henrettet eller ikke vendte hjem fortiden skiftevis kan gemmes og vækkes til live. fra lejrene. Også menneskeretsorganisationen MEMORIAL Bevægelsen er aktuelt under pres fra myndig- gør en kæmpeindsats for at bevare fokus på Sta- hederne, læs: justitsministeriet, som kræver den lintidens uhyrligheder, bl.a. gennem udstillinger, ”likvideret”, fordi den skulle have begået ”pro- seminarer, foredrag, mindedag og offentliggørel- cedurefejl” i forbindelse med sin registrering som se af erindringer, dokumenter mm. I 2013 offent- ”fremmed agent” – i henhold til den lov fra 2012, liggjorde man således 4.500 af Stalins såkaldte som fordrer, at organisationer, der modtager øko- dødslister (med over 40.000 navne) i form af en nomisk støtte fra udlandet, skal registreres som samling af de håndskrevne ordrer om henrettelse netop fremmede agenter. MEMORIAL-centrets i en digital udgave, som en dvd, der på Stalins ledelse hævder, at den ikke kan (over)leve uden dødsdag uddeltes gratis på biblioteker i Rusland. udenlandsk støtte, fordi den ikke får russisk støtte Disse dødslister dokumenterer den personlige til sine aktiviteter, og har indklaget justitsministe- styring, som Stalin og hans Politbureau-inderkreds riets krav, som skal retsbehandles 28. jan 2015. gennemførte med de myrderier, der nåede deres Det kan tilføjes, at præsident Putin sjældent har højdepunkt i 1937-38. ”Rusland lever i en selv- udtalt sig om Stalin og hans æra til offentligt refe- modsigelse”, mener historikeren A. Roginskij fra rat. Men det forlyder, at han skal have bemærket, MEMORIAL. ”På den ene side erkender man i at der i Moskva i dag ikke er noget ”værdigt” det stille: Ja, der var ofre, og de skal huskes. På monument for undertrykkelsens ofre – uden den anden side dyrker man den stærke leder og dog at love, at et sådant mindesmærke vil blive den stærke stat med en stolt fortid og en femte- opført… kolonne, der truer den.” Stalin som nationens 36 hyppigt handler mere om nationalfølelse end om ninger eller enhedsfremstillinger… fortidens fakta. I Kina sørger skolesystemet for, Også her i landet har der jo været debat om at eleverne stadig i ret høj grad skal lære partiets ”kanonskrivning”, først og fremmest inden for lit- kanon med de korrekte svar udenad. I Japan har teraturområdet, især vel fra borgerlig-liberal side undervisningsministeriet efter sigende godkendt - bl.a. for at sikre hvad nogle har kaldt ”kulturel syv historiebøger, som skolerne så kan vælge kontinuitet”. Også læreplanerne i forbindelse med imellem. Disse bøger er åbenbart skrevet over gymnasiereformen fra 2005 har været debatteret samme skabelon, så et egentligt ”frit” valg er intenst, primært inden for ”kulturbærende” fag illusorisk. Så Putin er med sit ønske om en større som dansk, historie og religion. Så også vi kender grad af styring med historieskrivningen ikke alene til en værdidebat om forvaltningen af historien. i den store verden… nr. 204 / marts 2015 Kort epilog: Andre landes historieomskriv- Det samme gør man i de asiatiske sværvægternationer Kina og Japan, hvor historieskrivning Torben Heuer er Cand. mag. i russisk og engelsk. Tidligere dansk lektor i Skt. Petersborg. Et pennestrøg til en pris af 138 liv. Stalins personlige markeringer på en dødsliste. 37 Indledning ofte steder uden for Moskva. Sidste år fandt Kirken i den russiske landsby Otradnoje fik julenat julebesøget sted i Sochi, i anledning af vinterolym- i år et usædvanligt besøg, da Ruslands præsi- piaden, året før i et kvindekloster i Krasnodar, og dent Vladimir Putin deltog i julegudstjenesten. året inden da i den kirke i Skt. Petersborg, hvor Otradnoe ligger tæt på den ukrainske grænse, han blev døbt. Med sine julebesøg viser Putin og kirken har et asyl knyttet til sig, hvortil mange sig selv både som en leder, der bevæger sig ud i flygtninge fra Donbass-området i Ukraine er landet for at være sammen med almindelige rus- blevet modtaget. Anledningen til Putins besøg i sere – og som en ortodoks kristen. kirken var at takke den lokale præst for hans store arbejde med flygtninge fra Ukraine. Men hvorfor er det magtpåliggende for lederen Dermed fik Putin markeret, hvor vigtig den ukra- af den verdslige stat, som Rusland, ifølge sin for- inske konflikt er i Rusland for tiden. For Putin del- fatning, er, at vise sig, ikke blot som leder, men tager altid i større ortodokse helligdage og vælger som en ortodoks en af slagsen? Og hvorfor er nr. 204 / marts 2015 Af Annika Hvithamar Idealet om Symfonia: Den russiske ortodokse kirke og den russiske stat Putin fejrer jul i landsbykirken i Otradnoje, tæt ved grænsen til Ukraine. 39 nr. 204 / marts 2015 det særligt vigtigt efter det 20. århundredes kom- se kirker mente – og mener – nej, den katolske munistiske styre? I nedenstående vil jeg, gennem kirke mener ja. en kortfattet gennemgang af kirke-stat forholdet Gennem historien er flere patriarkater kommet til, gennem den russiske historie, argumentere for, at efterhånden som ortodoks mission rakte længere et tæt forhold til staten er karakteristisk for orto- og længere ind i Østeuropa. Det russiske er et af doks kristendom. Samt at den russiske-ortodokse de senere (den russiske ortodokse kirke fik sin kirke, i den postsovjetiske periode, har formået at første patriark i 1589), men er i dag den suverænt genvinde sin position som kirken for det russiske største af de ortodokse kirker. folk. Opdelingen i selvstændige kirker har imidlertid Symfonia – kirken og staten som en enhed ikke kun betydning for kirkeretslige spørgsmål. Rusland fik sin kristendom fra Byzans. I den rus- Opdelingen har også betydet, at en selvstændig siske Nestor-krønike noteres det ud for året 988, stat med tiden, når den var blevet stærk nok, at fyrst Vladimir efter sin egen dåb indkalder hele blev til et patriarkat. Den gejstlige leder og den sit folk, for at det skal blive døbt i Dniepr. Ifølge verdslige leder var dermed i samme område. I krøniken havde Vladimir inden dåben studeret alle den ortodokse kirke finder man derfor ikke den de omkringliggende religioner, men fandt, at den samme problematik som i den katolske kirke, ortodokse kristendom var den bedste. Fyrstens hvor det religiøse centrum er geografisk langt giftermål med en byzantinsk prinsesse og tætte væk fra såvel politiske som religiøse interesser. I handelsforbindelser med det byzantinske rige de ortodokse kirker er kirkens lokale interesser har dog formentlig heller ikke været i vejen for de samme som fyrstens, idet kirkens og statens beslutningen. leder lever i samme område – ofte i samme by. I ortodoks forståelse kaldes dette samarbejde Ortodoks kristendom har en række særtræk, som for symfonia (’samklang’), dvs. at staten bygger adskiller den fra katolsk (og senere protestantisk) sin guddommelige autoritet og enhed på kirken, kristendom. En af de vigtigste er forholdet mellem mens kirken henter sin fysiske beskyttelse i staten. kirken og staten. Hvor den romerske kirke i løbet Der ses således, ideelt, ikke nogen modsætning af middelalderen udvikler en pavekirke med en eller konflikt mellem kirken og staten. Historisk set centraliseret paveinstitution i Rom, som alle de er der naturligvis masser af eksempler på netop katolske fyrstendømmer refererer til, er situatio- konflikter, men overordnet set betyder idealet om nen en anden i den ortodokse kirke. Her er kirken symfonia, at kirken og staten har samme projekt: organiseret i selvstændige (såkaldt autokefale) En samlet stat og et samlet folk. enheder, sådan at en kirke på et givent geogra- 40 fisk område har en selvstændig ledelse. Princippet Historisk set betyder denne forestilling også, at stammer tilbage til de første oldkirkelige konciler, kirkens historie er tæt knyttet til folkets historie. hvor der blev skabt en række patriarkater, hver I ortodoks kristendom lægges stor vægt på Tra- med sin leder. Et af de væsentligste emner i det ditionens betydning, dvs. kirkens hellige historie, skisma, som i 1054 blev endeligt mellem den som den har udspillet sig gennem fx kirkemøder, byzantinske og den romerske kirke – det som helgeners bedrifter og kirkens liv gennem forskel- i dag er den ortodokse og katolske kirke – er lige perioder. netop spørgsmålet om, hvorvidt alle patriarkater Den russiske ortodokse kirkes helgenkalender er er selvstyrende. Eller om der er et patriarkat, det fyldt op med fortællinger om Guds virke gennem romerske, som har en særlig forrang. De ortodok- russere på russisk jord gennem hele den historiske mellem kirke og stat sig. Det sker nogenlunde gion. Hellig historie er på den måde sammenfal- efter samme mønster som i Vesteuropa, men tids- dende med den sekulære historie. Og her er det linjen er forskellig. I Rusland er der ingen egentlig vigtigt at lægge mærke til, at en imponerende renæssance (for der kommer først en russisk stat stor del af de russiske helgener (omkring 50 per- med kristendommens indførelse), og bestemt soner) er russiske fyrster, som er helgenkåret for ingen reformation, så det er først med Peter d. at have kæmpet for samlingen og beskyttelsen Store (1682-1725), at der sker ændringer i kirkens af Rusland – senest Ruslands sidste tsar, Nikolaj II forhold til staten. Peter I nedlagde patriarkatet og (1894-1917). I en ortodoks forståelse er der der- oprettede, efter hollandsk forbillede, et kirkemini- for ofte ikke et skarpt skel mellem den verdslige sterium. Samtidig begrænsede han adgangen til og den sakrale magt. Kirke og stat hører sammen, klostervæsenet og lavede et regelsæt for kirken, og en verdslig leder kan godt være hellig. som underlagde den statens behov. Det er også nr. 204 / marts 2015 tid, hvor kristendom har været Ruslands statsreli- med Peter I, at de første universiteter i Rusland Stat og kirke fra middelalder til revolutions- blev oprettet, og derfor blev teologi aldrig en del tid af de universitære uddannelser i Rusland. Præster I løbet af den russiske historie ændrer forholdet uddannes i stedet på selvstændige præstesemi- Den ortodokse kirke har en lang tradition for at helgenkåre verdslige fyrster, som har spillet en rolle for beskyttelse eller forsvar af kirken. De første i rækken var sønnerne af den fyrst Vladimir, som indførte kristendom i Rusland. Den seneste er Ruslands sidste tsar Nikolaj II, der sammen med næsten 1000 såkaldte nymartyrer (ortodokse kristne, som blev slået ihjel under Sovjetstatens forfølgelser) blev helgenkåret i 2000. 41 nr. 204 / marts 2015 narer. angreb på Rusland i 1941. I løbet af krigsårene Med Katarina II (1762-1796) sekulariseredes kir- gik kirkens potentiale for at være en national sam- kens jorde og blev lagt ind under staten. Den menhængskraft op for Stalin, og i 1943 tillod han, ortodokse kirke beholdt dog sin position som at kirken samledes til kirkemøde og valgte den statskirke, og efter sejren over Napoleon i 1812 første patriark siden Peter I’s regeringstid. kom romantikken og med den de nationalistiske Selvom statens undertrykkelse af religion fortsatte strømninger til Rusland. På denne baggrund vok- efter krigens afslutning, særligt efter Nikita Khrus- sede kirkens indflydelse igen gennem 1800-tallet. jtovs tiltrædelse i 1954, blev den aldrig lige så Dette skete dels i form af de åndelige strømninger altomfattende som i begyndelsen af århundredet. (repræsenteret ved de såkaldte slavofiler), som Men hen imod Sovjetperiodens afslutning, var der understregede den russiske kristendoms egenart tre generationer af russere, som var opvokset i en og særlige renhed – sådan som den fx giver sig til ikke-religiøs stat. udtryk hos forfattere som Dostojevskij og Tolstoj. Med andre ord sker der i det 20. århundrede Men kirken vandt også indflydelse på staten, der en tvangssekularisering af det russiske samfund gennem undervisningsministeren Sergej Uvarov fra statens side, hvor religion blev fjernet fra det i 1831 formulerer statens ideologi i treklangen offentlige rum, og muligheder for religiøs opdra- ”Ortodoksi, autokrati, nationalitet”. Formulerin- gelse og uddannelse blev kraftigt begrænset. I gen var tænkt som et modsvar til den franske sagens natur var de kommunistiske generalsekre- ”frihed, lighed og broderskab”, og den markerer, tærer ikke-religiøse, så alt i alt marker den kom- hvordan ortodoks kristendom sås som en del af munistiske periode i Rusland en særlig periode i den russiske stat. Frem mod revolutionen indgik Ruslands historie, hvor kirke og stat er modstan- den ortodokse kirke således som statens samar- dere i stedet for samarbejdspartnere. bejdspartner og som statens religiøse legitimering. Kirken adskilles fra staten og skolen fra kirken Revolutionen i 1917 blev anført af bolsjevikker, hvis ideologi var anti-religiøs. Det er derfor ikke overraskende, at bolsjevikkerne, som noget af det første, i 1918, vedtog lovgivningen om ’Kirkens adskillelse fra staten og skolen fra kirken’. Men den anti-religiøse politik var først og fremmest rettet mod den ortodokse kirke, netop fordi den havde haft så tætte bånd til den gamle statsmagt. I løbet af 1920’erne og 1930’erne gennemførtes en næsten fuldstændig ødelæggelse af organiseret religion i Rusland. Det kirkelige hierarki sendtes i lejre eller henrettedes – hvis ikke de flygtede ud af landet. Kirkebygninger blev jævnet med jorden eller omdannet til lagerbygninger, butikker eller klubber, al formaliseret uddannelse og publikationer blev forbudt. Den totale ødelæggelse forhindredes, noget ironisk, af Nazi-Tysklands 42 Et led i statens anti-religiøse kampagne var tidsskrifter rettet mod at latterliggøre religion. Det mest kendte af dem ‘Ateisten på arbejdsbænken’ (‘Bezbozhnik u stanka’) udkom fra 1920’erne. vigtigste af de ortodokse faster – den fyrre dage Da Sovjetunionen blev opløst i 1991 stod den nye lange påskefaste. Men samtidig mener 74 % af russiske stat med et problem. Alle statssymboler befolkningen, at den ortodokse kirke er nødven- og statslige institutioner var knyttet til Sovjetsta- dig for Rusland, 64 % af befolkningen har ikoner ten. Men den nye stat havde brug for symboler i hjemmet og hver tiende russer siger at han eller og institutioner, som gav legitimationskraft. Sym- hun har oplevet mirakler i forbindelse med bøn til boler, som var russiske og som ikke var plettet af helgener. Vi ser altså en religiøsitet, hvor kun få den kommunistiske periode. Et sådant symbol og ser kirkens traditionelle ritualer og dogmer som en sådan institution er kirken. I løbet af 1990’erne meningsfyldte, mens mange plukker individuelle oplevede Rusland en religiøs renæssance. Folk elementer ud, som de finder relevante for dem blev døbt, og fik deres ægteskab velsignet i kirken. selv. Og mange ser kirken som en samlende kraft i Titusindvis af kirker restaureredes og genåbnedes, Rusland, uagtet om de er praktiserende ortodokse præsteseminarier og andre former for religiøse eller ej, og uagtet at de i stigende grad er kritiske uddannelser skød op rundt omkring i landet. Og over for den økonomiske og politiske magt, som russiske politikere begyndte regelmæssigt at vise kirken i dag har. For selvom befolkningen ikke sig side om side med ortodokse præster. Men den bliver mere og mere religiøs, så har den russiske ortodokse kirke er ikke blot et symbol. Den er et kirke slået sig fast som en vigtig samarbejdspart- symbol med handlekraft. I løbet af 1990’erne fik ner for den russiske stat. nr. 204 / marts 2015 Kirken i det postsovjetiske Rusland den ortodokse kirke langsomt indflydelse på den nye stats love og institutioner. Der kom ortodokse Dette gælder også i forhold til den russiske stats feltpræster i hæren, ortodokse sygehuspræster leder. Putin har fra begyndelsen markeret sig som på hospitalerne, kirken fik stor indflydelse på en netop ortodoks, et tilhørsforhold som han har ny religionslovgivning, som gav den ortodokse markeret på forskellige måder. Dels symbolsk – kirke særlige privilegier, de indgik aftaler med ved alle sine indsættelser som præsident har han, en række statsinstitutioner, fx i forhold til socialt efter den sekulære ceremoni i Kremlpaladset, arbejde – og efterhånden genindførtes også kirke- fortsat til en kirkelig velsignelse, udført af den rus- lige helligdage som jul og påske. Det interessante siske patriark i en af Kremls kirker. Dels strukturelt i den sammenhæng er, at Rusland, som er en – i 2010 fik Putin gennemført en lov, som tilba- multireligiøs stat (fx er omkring 20 millioner rus- geleverede alle kirkens ejendomme, hvilket gør sere muslimer), i den postsovjetiske periode havde kirken til en af Ruslands største jordejere og en mulighed for at skabe en religiøst neutral stat solid økonomisk magtfaktor. Og dels personligt. – fx med et antal helligdage, som kunne vælges Putin viser sig, som ovenfor nævnt gerne i kirken, af borgerne selv. Men i stedet er det ortodokst og, som alle praktiserende ortodokse bærer han kristne symboler og helligdage som kendetegner dåbskors. Om dette dåbskors har han fortalt, at den nye russiske stat. han fik det, da han i hemmelighed blev døbt af sin bedstemor som barn (en praksis, der var typisk I løbet af 00’erne og 10’erne er den religiøse i sovjetperioden – men som også vanskeligt lader renæssance kølet af. I dag ligner det religiøse sig verificere). Ved et besøg i sommerhusets banja mønster i Rusland meget det, som vi ser i Dan- havde han taget det af, og da der var noget som mark. Ifølge tal fra det russiske analyseinstitut gik galt i saunaen og der efterfølgende gik ild i Sreda (2012-2014) er det kun en meget lille del sommerhuset troede han at korset var tabt. Mira- af befolkningen (omkring 2 %), der går regel- kuløst fandt brandmændene imidlertid korset i mæssigt i kirke og kun 5 %, som overholder den sommerhusets nedbrændte ruiner – og siden har 43 nr. 204 / marts 2015 Putin altid båret sit kors på sig. Litteraturliste Putin viser med sine handlinger, at han er en Fagan, Geraldine: Believing in Russia - Religious ortodoks leder efter den særligt russiske tradition Policy After Communism, Routledge: 2013. for samhørighed mellem kirke og stat. Denne Garrad, John & Garrad, Carol: Russian Orthodoxy forestilling har lange historiske rødder, og er en Resurgent: Faith and Power in the New Russia, del af forklaringen på, at den russiske ortodokse Princeton University Press, 2008. kirke også i dag har en særlig indflydelse på den Pospielovsky, Dimitry: The Orthodox Church in the russiske stat. History of Russia, St. Vladimir’s Seminary Press, 1998. Svane, Gunnar: Nestors Krønike. Beretningen om de Svundne år. Højbjerg 1983. Siden Sovjetunionens sammenbrud er det blevet et fast ritual, at præsidenten, efter den sekulære indvielse til præsident, er blevet kirkeligt velsignet af patriarken. 44 nr. 204 / marts 2015 Det humoristiske hjørne - russisk satire Medvedev, Putin og patriark Kiril: Ikon med Putin og Kirill: “Dårlige nyheder. Gud findes” En hip-hopper og patriark Kiril: "Præsident Putin og patriark Kiril" Ovenstående satiriske fotomontager kan ses som en del af dette nummers humoristiske hjørne. Trods en hård behandling af Pussy Riot, så kan det altså godt lade sig gøre at lave grin med både kirken og præsidenten i Rusland. Man kan selvfølgelig også se det som et perspektiv på Charlie Hebdo-sagen fra Frankrig .I så fald er det helt op til den enkelte læser at drage sine egne sammenligninger og konklusioner. Fra redaktionens side “Hvordan man genkender en hip-hopper”. Læst skal vi blot minde om følgende gruk fra Piet Hein: ovenfra og ned står der: “stilig hovedbeklædning", "et seriøst ansigtsudtryk", “mærkeva- Den, som kun / tar spøg for spøg / og alvor rehalskæder", "dyre ure”, ”løsthængende sort kun alvorligt, / han og hun / har faktisk fattet tøj”, "bling-bling”. begge dele / dårligt. Piet Hein 46 nr. 204 / marts 2015 Af Burkhard Sievers Historiekonkurrence 2014/15 Årets historiekonkurrence er næsten afsluttet nu. Jacobsen. Prisoverrækkelsen finder sted som led i Den 26. januar var der deadline for årets bidrag, eventen ”Historiske dage”, som er omtalt andet- og nu mangler vi ”bare” at finde vinderopgaverne steds her i bladet. til 3., 2. og første prisen. Vi ved alle, hvor svært det kan være at få moti- Årets emne var ”Kæmp for alt hvad du har kært”. veret vores elever til yderligere opgaver i en Der kom 21 bidrag. Langt de fleste kom som skolehverdag, der i perioder er præget af 2-3 afle- gruppebidrag, så der i alt var næsten 50 elever, veringer om ugen med ofte mere end 10 timers der i år deltog i konkurrencen. Det er færre elevtid. Derfor er det en god idé, hvis man på sko- bidrag end sidste gang, men dog langt flere end lerne kan finde ud af at lade historiekonkurrencen i de foregående år. Positivt er det i hvert fald, at indgå i det skriftlige arbejde, enten som DHO eller spredningen på 12 forskellige gymnasier er den som dansk stil. Vi skal give de bedste betingelser samme som sidste år. Hvor vi sidste år havde til vore motiverede elever, som brænder for faget, enkelte skoler med 4, 5 og 6 bidrag, er der i år og som er villige til at investere tid og kræfter i flere skoler med kun en enkelt opgave. historiekonkurrencen, der har så meget at tilbyde. Der er en del gengangere som Rysensteen, Ros- Igen i år har nogle af vinderne deltaget i Eustorys borg, Nykøbing Katedralskole og Fredericia Gym- workshops, der i efteråret fandt sted i Norge og nasium og hf, men også bidrag fra nye skoler. Estland. Således er fx Århus, Odense og Roskilde kommet Vi satser på, at det også til næste år vil lykkes med denne gang. Det er tydeligt, at man på en at gennemføre en god og motiverende historie- del skoler har skabt det rette miljø og interesse konkurrence. Sidder du med et forslag til et godt for konkurrencen. Vi har i historielærerforeningen emne, så hører vi gerne fra dig. forsøgt at sprede disse gode erfaringer ved blandt Historielærerforeningen vil i løbet af foråret udar- andet at bede to erfarne vejledere skrive om deres bejde et præsentationsmateriale, der vil gøre det råd og vink her i bladet. (nr. 202) nemt at præsentere konkurrencen fx til en mor- Nok om statistik. Jeg har indtil videre kun skimtet gensamling eller i en fællestime. bidragene, men niveauet er fuldt på højde med Historiekonkurrencen 2014/15 er ved at være slut, sidste års opgaver. Igen har eleverne udfoldet historiekonkurrencen 2015/16 er i støbeskeen. deres kreativitet ved at lave malerier, en tegne- Du hører mere i næste nummer af ”Noter”, når serie, skrive noveller, lave film og facebookstories vinderne og deres opgaver vil blive omtalt. eller hjemmesider til undervisningsbrug. Også de mere traditionelle opgaver og et enkelt historiefilosofisk essay skal nævnes. Opgaverne skal nu bedømmes. Bestyrelsen træffer et første udvalg, og de bedste bidrag går videre til juryen, der i år består af folketingets formand Mogens Lykketoft, forfatter og historiker Rasmus Dahlberg, den nye fagkonsulent Christian Vollmond og ph.d. og seniorforsker Anette Faye 48 Migration er et velkendt fænomen, især når Endelig giver en lærervejledning forslag til under- fokus er på indvandring til Danmark og andre visningsforløb, bl.a. europæiske lande. Debatten om indvandrere og Vestafrikansk migration i et historisk perspektiv; flygtninge er gået igen ved de danske folketings- Flugt fra fattigdom og krig; valg siden begyndelsen af 1980erne og ser også Migration på kanten af loven og ud til at blive et vigtigt tema i dette års valgkamp. Bristede Drømme Kigger vi ud over Danmarks grænser, er det især Middelhavets migranter, der optræder i medierne Undervisningspakken giver derved mulighed for med billeder af overfyldte både og døde kroppe at beskæftige sig med historiske kernestofområ- på strandene i Sydeuropa. Ligeledes får afrikanere der som det globale samfund og nye verdensbil- i Europa stor opmærksomhed, og hjemløse afri- leder, bl.a. i forhold til spørgsmål om kolonisering, kanske migranter er blevet synlige i de europæi- afkolonisering, globalisering, fattigdomsmigran- ske storbyer – også i Danmark. ter, nye grænser og nye konflikter. Spørgsmålet om hvad indvandring betyder for det Undervisningspakken er forskningsbaseret og danske samfund er vigtigt men overskygger ofte udarbejdet af Nauja Kleist, Dansk Institut for de historiske og samfundsmæssige bevæggrunde International e Studier (DIIS); Ida Marie Vammen, til migration samt migranternes egne historier: DIIS og Københavns Universitet og Dorte Thorsen, Hvorfor og hvordan tager de af sted? Hvordan University of Sussex, i samarbejde med medieor- kan samtidens migrationsmønstre forstås i en ganisationen Fjerne Naboer. historisk og global sammenhæng? Hvad er de Den kan findes på siden europæiske reaktioner på afrikansk migration, og http://fjernenaboer.dk/index.php?PID=389. nr. 204 / marts 2015 Af Nauja Kleist, DIIS Håbet om et bedre liv? Nyt undervisningsmateriale om afrikansk migration til Europa hvordan oplever migranterne dem? Og hvordan påvirker det de afrikanske landes udvikling, at mange rejser ud? Undervisningspakken Afrikansk Migration tager fat på disse spørgsmål. Undervisningspakken er gratis, online og målrettet historie, samfundsfag og AT-forløb. Pakken består af ti migrantfortællinger og fire dokumentarfilm som giver et levende førstehåndsindtryk af livet som migrant og de bagvedliggende årsager. De vil også kunne danne grundlag for diskussioner om historisk kildemateriale, metode, repræsentativitet og tendens. Et bredere baggrundsmateriale sætter de enkelte migranters valg i perspektiv. Modtagelejr for bådflygtninge i Italien. Stilbillede fra dokumentarfilmen Under Samme Himmel. Foto Minka Jakerson 49 nr. 204 / marts 2015 Nyt digitalt opgavesystem sætter fokus på interaktivitet i historie og samfundsfag Clio Online vil sætte nye rammer for inter- - Den digitale dimension åbner for muligheder, aktivitet i historie i grundskolen med et nyt der gør lærerne fri for at bruge timer på at rette selvrettende og interaktivt opgavesystem. opgaver. Det klarer systemet helt selv, forklarer Anders Peter Nielsen. Det bliver nu lettere og mere interaktivt at sætte Samtidig kan man tilpasse det enkelte opgavesæt, sine elever i gang med at lave opgavesæt – i hvert så det passer til den enkelte klasse eller elevs fald, hvis man spørger Clio Online. Det digitale behov ved at fjerne eller tilføje spørgsmål eller ved undervisningsforlag har netop lanceret Clio Evalu- at justere den tid, eleverne har til at løse opga- eringsopgaver – et nyt interaktivt opgavesystem, verne. I systemets medfølgende statistikmodul vil der selv retter elevernes opgaver. læreren samtidig kunne se resultaterne på både Lærerne som medskabere klasse- og individuelt niveau. I det nye system vil man som historie- og sam- Skabt med brugerne i fokus fundsfagslærer selv kunne skabe opgavesæt. Ideen til det nye opgavesystem opstod efter ønske Samtidig kan man som lærer også redigere eller fra Clio Onlines brugere i grundskolen, der efter- tilføje nye opgaver til de mange allerede eksiste- spurgte alternativer til de analoge materialer. rende sæt. - Flere af vores brugere forklarede, at de ønskede Ifølge Clio Onlines historiefagsredaktør, Anders sig bedre alternativer til de tilgængelige syste- Peter Nielsen, er det netop opgavesystemets inter- mer. Det var især behovet for et stort udbud af aktivitet, der gør det unikt. digitale opgavesæt samt muligheden for at tilføje - Den store nyhed i de digitale evalueringsopgaver og oprette nye opgaver, som gik igen. Et andet ligger i systemets brugervenlighed og interaktivi- ønske var, at systemet skulle være selvrettende tet. Ønsker man som lærer fx at evaluere elever- og minimere det tidskrævende rettearbejde. Det nes viden om den kolde krig, 1864, amerikansk er i høj grad de visioner, som vi har skabt det nye politik eller noget helt fjerde kan man finde et opgavesystem efter, forklarer Clio Onlines forlags- færdigt opgavesæt om temaet og samtidig let chef, Anders Hyldig. bygge videre på det med egne spørgsmål, forkla- Det nye opgavesystem er netop blevet lanceret og rer Anders Peter Nielsen og fortsætter: kan fås uafhængigt af Clio Onlines læringsportal - Samtidig vil vi løbende tilføje nye opgavesæt, til Historie. som lærerne kan vælge at arbejde videre med Systemet kan prøves gratis i en måned af alle selv. lærere via historiefaget.dk. Sparer lærerne for rettearbejdet En anden central funktionalitet er, at det nye system vil spare lærerne tid. De mange opgavesæt er alle selvrettende, og når opgaverne bliver løst, vil man som lærer kunne følge med i den enkelte elevs fremdrift samt se rigtige og forkerte svar via et liveopdateret kontrolpanel. 50 nr. 204 / marts 2015 Af Andreas Lieberoth & Peter Brunbech 52 Dilemmaspillet 9. april 1940 – kontrafaktisk historie og eksperimenter i Staunings sted Et mødelokale på Christiansborg i København d. Skal han lægge sig fladt ned? Protestere? Eva- 8. april kl. 20.00. Til stede er ud over dig som kuere kongen i stilhed? Gribe til våben? Byde statsminister nogle af de øvrige ministre samt nazisterne velkomne? repræsentanter for oppositionen i Folketinget. Der er indløbet foruroligende meldinger hele Som Staunings taktiske og politiske samvittighed dagen om tyske troppebevægelser. Du har fire tager man en række skelsættende valg, der kunne valgmuligheder… have skabt en meget anderledes historieskrivning. Hver beslutning bringer spilleren til et nyt klok- ”Dilemmaspillet 9. april” sætter eleverne i Thor- keslæt: Et nyt situationsbillede, med reaktioner på vald Staunings vanskelige situation en dag i for- tysk og dansk side samt 2-4 nye valgmuligheder. året 1940, hvor Hitlers tropper pludselig står ved Aggressiv adfærd fører til døde soldater og civile. grænsen. nr. 204 / marts 2015 Pres på befolkningen udhuler den indre sammen- Men spillet er også et laboratorium, hvor man hængskraft. Og personer fra både oppositionen selv kan eksperimentere med alternative udfald af og regeringen kommer med råd. angrebet d. 9. april og få en besættelsestidseks- Spillet slutter med etableringen af en ny styreform perts syn på, hvad der så ville være sket. i Danmark med eller uden Stauning, og en kort Vores fortællinger om fortiden bliver ofte luk- beskrivelse af hvordan spillerens valg adskiller sig kede diskurser om, at det gik, som det måtte fra historiebøgerne. Spillet forsøger også at gisne gå. Men fortiden var åben og indeholdt utallige om Staunings eftermæle og den måde 9. april alternative muligheder. Undervisningsforløb der 1940 vil blive tolket i eftertiden. inddrager spillet, kan derfor bruges til at skabe debat om sammenhænge, årsag og effekt, samt Forskernes bud på alternative aprildage om hvordan vores syn på 9. april har formet dansk Bag efterkrigstidshistorie. den flydende spiloplevelse gemmer www.9april1940.dk en relativt simpel hjemmeside med dynamiske elementer, der tilpasser sig Kontrafaktisk didaktik efter elevernes valg. Der er ingen downloads og Målet med dilemmaspillet er både at undervise i dikkedarer. Det giver læreren stor frihed til at den konkrete historiske situation, og at lære ele- integrere dilemmaspillet fra få minutters øjenåb- verne den kontrafaktiske historietænknings fine ner til omdrejningspunktet i hele lektioner med kunst, som nu findes helt ned til folkeskolens for- refleksion og debat enklede mål under hatten ’scenariekompetence’. Spillet er udviklet af Niels Wium Olesen og Peter Kravet om at kunne tænke kontrafaktisk, dvs. Yding Brunbech på Aarhus Universitet og er siden overveje alternative muligheder i historiens 2013 blevet spillet over 40.000 gange. udfaldsrum, stiller visse krav til analyseevne, fan- Spillet er designet til at åbne historien for både tasi og baggrundsviden. Rent pædagogisk er nysgerrige og elever fra gymnasiet og folkesko- det derfor oplagt at stilladsere læreprocessen, lens ældste klasser. Det er udviklet for at udnytte så den studerende ikke behøver at slås med det den basale didaktiske værdi, der ligger i at gøre hele på én gang. Dilemmaspillet 9. april serverer eleverne til medskabere af historien, og derved således både store dele af den fornødne bag- understrege, at historiens udvikling er skabt af grundsinformation (dog kun specifikke detaljer menneskers handlinger i en fortidig kontekst. om Staunings situation – den bredere kontekst 53 nr. 204 / marts 2015 skal den studerende selv have i baghovedet) og al teksten, mens de fleste hurtigt går i gang med nogle klare kontrafaktiske muligheder. Det giver at klikke. Nogle fordyber sig målbart i Staunings de studerende pusterum til at eksperimentere situation så man nærmest kan se sveden pible, med tankesættet, og opdage ting som f.eks. at mens andre hurtigt gør spillet til et spontant rigets indre sammenhængskraft falder ved en alt eksperiment om hvordan man slår flest tyskere for imødekommende samarbejdspolitik. eller civile ihjel. Og begge dele har sin berettigelse Denne kognitive øvelse er en vigtig del af den – for pointen er at vise, hvordan grene i vejen har faglige bevægelse væk fra at forstå historie som mærkbare historiske konsekvenser. Den ekspe- absolut viden om hændelser og fakta i kronolo- rimenterende elev låser op for interaktivitetens gisk sammenhæng. dybere didaktiske potentialer, hvor duksen måske bare behandler spillet som en statisk kilde. Effekt varierer med læreren Hjælp os med ny forskning De 40.000 gennemspilninger afspejler et klart Det store spørgsmål er nu, hvor meget flytter spil- behov og en stor interesse, men er dilemmaspillet let i sig selv? Får eleverne øget deres forståelse? effektivt set med historiedidaktiske briller? Det er Fokuserede studier skal sammenligne spillets på den ene side et spørgsmål om variation i klas- effekt på gymnasium versus folkeskoleniveau og serummene, og på den anden side om forskning følge elevernes erindringer over længere tid. Og som vi kun lige er kommet i gang med. Der er så vil vi gerne finde ud af om spillerne risikerer at nemlig en sur tendens til at nye læremidler bliver appropriere faktuelt forkert viden, ved at blande sat i søen under stor fanfare, men ikke dokumen- kontrafaktiske scenarier med historisk dokumen- teres eller støttes forsvarligt derefter. terede fakta. Nogle lærere ser spil af denne art som en auto- Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvs- matiseret historielærer. De tror at den interaktive formidling hører derfor gerne fra alle lærere der karakter unødiggør videre arbejde, og lader ople- vil dele deres erfaringer med spillet, eller som har velsen stå for sig selv – måske fordi den stikker ud lyst til at indgå i vores effektforskning ved at inklu- fra deres vanlige undervisning. Andre behandler dere en digital før-og-efter quiz med tilhørende det som et læremiddel blandt mange, og indpla- spørgeskema i undervisningen. cerer spillet i deres egen praksis. Andreas Lieberoth & Peter Brunbech, Nationalt Samtidigt er der massiv forskel på hvordan stude- Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling rende går til spil i undervisningen. De artige læser 54 I grundskolen er det motiverende og inklude- Den handler om, hvad der ville ske, hvis Danmark rende at bruge rollespilselementer i undervisnin- blev angrebet af Sovjetunionen og dets allierede. gen. Men er det også en relevant læringsform I slutningen af 1980’erne havde man i Danmark i gymnasiet, og hvordan forholder det sig med forståelse for østtyskernes ønske om en mere den faglige læring? Læringsrollespillet ”HVIS…” uafhængig og fri tilværelse. Men samtidig rejste på Koldkrigsmuseum Stevnsfort tilbyder eleverne spørgsmålet sig om, hvor meget man i Danmark anderledes læringsveje ind i historiefaget og Den turde støtte frihedsbevægelser af frygt for Wars- Kolde Krig med fokus på det fagliges integration i zawa-pagtens indgriben i DDR. Dette er den over- spillets leg, indlevelse og aktive deltagelse. ordnede narrative ramme for læringsrollespillet. Læringsrollespillet ”HVIS…” foregår i tiden op Beslutningsprocesser til murens fald i 1989, hvor Danmarks holdning Eleverne bliver inddelt i hold - Sundets Marined- til koldkrigskonflikten blev udfordret af det sti- istrikt, Forsvarets Efterretningstjeneste m.fl. - som gende pres fra befolkningen i DDR om at indføre skal forholde sig til, hvordan udviklingen i DDR i rejsefrihed og den voksende utilfredshed med tiden op til 1989 blev oplevet inden for militæret Sovjetunionen. Spillet er opkaldt efter en kortfilm og hos beslutningstagerne i Danmark, herunder fra 1982 fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærds- fra Stevnsfort, hvor man fulgte udviklingen ved tjeneste om trusselsbilledet under Den Kolde Krig. Danmarks kyster og i DDR tæt og forholdte sig til nr. 204 / marts 2015 Af Dorthe Godsk Larsen Læringsrollespil i autentiske rammer på Stevnsfort 55 nr. 204 / marts 2015 de dilemmaer, som Danmark blev stillet over for. ud og møde orker i en fantasiverden eller træde Eleverne skal træffe beslutninger om beredskabs- ind i en historisk boble, hvor indlevelsen har fokus niveauer på baggrund af originale, skriftlige kil- på at tilsidesætte sig selv. Derimod er læringsrol- der, der sammen med de forskellige roller, regler, lespillet ”HVIS…” en kompleks proces, hvor de funktioner, relationer og handlemuligheder fun- både skal forholde sig reflekterende til fortiden gerer som dynamiske spilelementer og driver spil- og deres eget aktuelle ståsted. Elever skal som let fremad og skaber en meningsfuld kontekst for nutidige individer handle i en historisk kontekst. interaktion med og gennem det faglige indhold. Samtidig skaber det motivation, engagement og Debriefing meningsfuldt samarbejde eleverne imellem. Læringsrollespillet har ingen vindere eller tabere, De får indblik og erfaringer med den beslutnings- men i procesevalueringen i debriefingen efter proces, der gjorde og gør sig glædende fra det spillet, vurderer eleverne deres egen og holdenes politiske lag til den operative udførelse – et ele- indsats, og museumsunderviseren udfordrer og ment, der samtidig gør spillet relevant og interes- fordrer deres vurdering af egen indsats i lyset af, sant i en samfundsfaglig sammenhæng. hvordan tingene i virkeligheden udviklede sig i verden og på Stevnsfort i efteråret 1989. Spillet Autenticiteten afsluttes med et perspektiverende forløb, hvor Den autentiske rammefortælling understøttes af, eleverne kommer med ned i Stevnsfort. Arbejds- at spillet foregår i en bunker, som er bygget sam- funktioner, materiel og fortællingerne fra fortet tidig med resten af fortet og af det autentiske træder frem i et klarere lys, når eleverne kan spejle materiel (skrivemaskiner, felttelefoner, walkie tal- sig i stedet igennem erfaringer fra spillet. kies), som eleverne skal bruge til at kommunikere med hinanden. Forsvarets Efterretningstjeneste, 1.g.’ere, der ikke kender hinanden så godt endnu, der indgår som et hold i læringsspillet, flyttede er igennem konkrete erfaringer og oplevelsen af ind i bunkeren i 1970’erne og etablerede en lytte- fortet blevet udfordret i deres sociale relationer station, der kunne opfange radiokommunikation og faglige forforståelse og har fået en optakt til langt ind bag Jerntæppet mod øst. Bunkeren var koldkrigsundervisningen senere i gymnasietiden. bemandet døgnet rundt frem til 2000, men der Og 3.g.’erne får ny indgang til perioden, som vides ikke meget om, hvad man egentlig lavede. kan danne basis for diskussioner af sikkerhedsdi- Den autentiske ramme og tanken om, at her har lemmaet i oprustningskapløbet set fra en dansk været bemanding frem til år 2000, skaber et godt synsvinkel. udgangspunkt for indlevelse, selvom ikke alle For begge klassetrin presser aktualiteten sig på, spillets roller havde deres daglige gang på fortet. med situationen i Rusland og Ukraine, som komplicerer historien yderligere og fik en elev til at Nutiden i den historiske kontekst rejse spørgsmålet: ”Tror I, at der risiko for for en Et af de vigtigste elementer i rollespil er ikke over- ny kold krig eller måske 3. verdenskrig?” Den raskende at spille – tage sin rolle på sig, fylde den autentiske ramme skaber grundlag for indlevelse, ud og blive i den. Men samtidig er der også spil- nærvær og giver en konkret indgang til den histo- lerum for improvisation, hvilket gør, at der trods riske periode. Og ved at undervisningens kerne rammesætningen aldrig er to læringsrollespil, der bygger på en problemorienteret og reflekterende forløber ens. Eleverne opfordres i briefingen inden dialog, styrkes elevernes historiske bevidsthed og spillet ”HVIS…” går i gang til at tage sig selv med udfordrer deres forestillingsverden. – deres viden, holdninger og tanker. De skal ikke 56 Referencer: Stevnsfort var fra dets etablering i 1951 frem Filmen ”HVIS…” kan ses på www.forsvaret.dk til dets endelig lukning i år 2000 et væsentlig KOLD KRIG - 33 fortællinger om Den Kolde Krigs element i Søværnets og dermed i NATOs kontrol bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og med de danske farvande og adgangen til Øster- Grønland, 1. reviderede udgave 2014, Kulturmi- søen. Med sin placering midt i Warszawapagtens nisteriet, Kulturstyrelsen tiltænkte invasionsområde på Sjælland kom fortet Rollespil som motiverende og kreativ lærings- til at ligge i forreste frontlinje mellem øst og vest. platform, treårigt forskningsprojekt 2011-2014, I 2008 åbnedes fortet for offentligheden som www.rolle-spil.com nr. 204 / marts 2015 Om Stevnsfort Koldkrigsmuseum Stevnsfort og i 2012 blev fortet fredet som nationalt site fra Den Kolde Krig. Se Dorthe Godsk Larsen er Leder af skoletjene- mere på www.kalklandet.dk sten, Koldkrigsmuseum Stevnsfort/Østsjællands Museum 57 nr. 204 / marts 2015 Af Henrik Thorvald Rasmussen Historiske Dage - en ny måde at være historisk på 14. og 15 marts 2015 har alle, der interesserer Historiske Dage er en ikke-kommerciel festival, sig for historie og for hvordan den skabes og for- der arrangeres af den selvejende institution Histo- midles, mulighed for at få en stor oplevelse, når riske Dage, og som blandt andet trækker på en historiefestivalen Historiske Dage for første gang lang række frivillige kræfter – blandt andet blandt gennemføres i Øksnehallen i København. historiestuderende på Københavns Universitet. Historiske Dage er en ny publikumsfestival, hvor Det er Bjarke Larsen, som er chefredaktør på fag- historieinteresserede fra alle hjørner af ”histo- bladet Bogmarkedet, og cand.mag. og historiker riebranchen” mødes til to dage med masser af Henrik Thorvald Rasmussen, som står bag Histo- inspiration, underholdning, networking og ny riske Dage, med sidstnævnte som daglig leder. viden. Omkring 50 udstillere præsenterer sig selv Historiske Dage vil forsøge at give historiefor- og deres produkt(er) på stande, og på tre scener midlingen et nyt dynamisk afsæt. Egentlig ikke kan publikum opleve et tætpakket program med ved at gøre så meget nyt, men ved at bruge nogle af de bedste danske - og et par internatio- kendte elementer til at skabe en ny, dynamisk nale - historieformidlere. ramme. At møde andre historieinteresserede på Antony Beevor, Tom Buk-Swienty, Maria Hel- tværs af de forskellige institutioner og komme leberg, Ulrik Langen, Roger Moorhouse, Jea- i dialog i et inspirerende miljø – det er formålet nette Varberg, Henrik Jensen, Bo Lidegaard og Liv med weekenden, som er planlagt til at blive en Thomsen er bare nogle af dem, man kan opleve tilbagevendende begivenhed. Også i 2016 vil på scenerne. man i Øksnehallen kunne møde fremtrædende Blandt udstillerne finder man navne som Moes- historikere, kommercielle udstillere og privatfolk gaard Museum, Nationalmuseet, Alt om Historie, med interesse for faget. Skalk, Esrum Kloster, Odense Bys Museer, Forla- Måske kan man som historielærer overveje, om get Columbus, Nationalt Videncenter for historie det kunne være et spændende supplement for og kulturarvsformidling, Museerne i Fredericia, ens elever. Du kommer ikke alene – blandt andet Forsorgsmuseet og Danmarks Borgcenter. finder prisoverrækkelsen af årets historiekonkurrence sted den 14. marts. 58 nr. 204 / marts 2015 Nyt fra EMU I sidste nummer af Noter omtaltes 3 forløb hvor til et samarbejde med biologi i AT eller SRP. Danidas Verdensfilm er inddraget – men uden at der fulgte links til forløbene med. De kommer her: Alle 3 forløb er lavet i forbindelse med Historiefor 1914. leder, brud og tradition” http://www.emu.dk/ modul/kolonisering-imperialisme-nye-verdensbil- ”Malta”. Israel-Palæstina konflikten – et rol- leder-brud-og-tradition lespil på http://www.emu.dk/modul/israel- pal%C3%A6stina-konflikten-rollespil Rollespillet Det globale samfund på http://www.emu.dk/ er lavet og afprøvet af Lisbeth Steen Nielsen, modul/det-globale-samfund Nicolaj Zibrandtsen og Tom Søgård-Jensen fra Af Peder Wiben lærerforeningens udviklingsprojekt ved 100-året ”Kolonisering / imperialisme – nye verdensbil- Falkonergårdens Gymnasium. Nye grænser og konflikter – krigen i Afghanistan på http://www.emu.dk/modul/nye-gr%C3%A6nser- Afrikansk migration på http://www.emu.dk/ og-konflikter-%E2%80%93-krigen-i-afghanistan modul/afrikansk-migration-0 Materialerne er lavet af DIIS i samarbejde med Fjerne naboer og består Dertil er der 3 nye moduler i forbindelse med 1. af film- og skriftligt materiale. Forslagene til forløb verdenskrig: har været afprøvet. Se artikel andetsteds i dette 1.verdenskrig – fredsslutningens globale konse- blad. kvenser på http://www.emu.dk/modul/1-verdenskrig-fredsslutningens-globale-konsekvenser Forslag til årets AT opgave http://www.emu.dk/ modul/2015-historie 1.verdenskrig – erindringskultur på http://www. emu.dk/modul/1-verdenskrig-erindringskultur Husk at tilmelde dig det ugentlige Nyhedsbrev fra EMU. Det gøres nemt fra nederst på historie for- Den spanske syge på http://www.emu.dk/modul/ siden – så er du altid opdateret med det seneste den-spanske-syge-1918-1920 egner sig fortrinligt nye på historiesiderne. Husk at melde ændring af adresse eller nyt ansættelsessted til sekretariatet. Skriv til: Klaus Bjerre, Norsgade 19, 8000 Århus C eller historielaerer@gmail.com 59 nr. 204 / marts 2015 Anmeldelser Berlinmuren i tekst og Brug historien! billeder KRISTIAN IVERSEN & ULLA LASSE SOLL SUNDE: NEDERGAARD PEDERSEN: ”Berlinmuren - historien, ”Danmarkshistorie skæbnerne og den tyske lem erindring og glemsel”. genforening”. Gyldendal Columbus 2014. 142 sider, 2014, i-bog.180 sider, 26-kroner uden moms for illustreret. Pris for skoler: en licens, illustreret i farver. 129 kr. mel- Journalist og forfatter Lasse Soll Sunde har i anledning af 25-året for murens fald udgivet en Eleverne i det almene gymnasium skal – med i-bog om tiden fra 1945 til problemerne omkring læreplanens ord – forholde sig ”metodisk-kritisk genforeningen i dag. Bogen har 40 sider om bag- til eksempler på brug af historie. Dermed afspejler grunden for muren, 100 sider med muren og 27 gymnasieundervisningen et af de mest afgørende sider om tiden efter muren. nybrud i videnskabsfaget historie i de seneste år, Dette betyder at der er tid til at gå godt i dybden nemlig en stærkt øget opmærksomhed på erin- med en række emner, som af gode grunde berø- dringshistorie og erindringspolitik. res mere perifert i normale undervisningsbøger Med Danmarkshistorie mellem erindring og glem- om den kolde krig. Selve fremstillingen bygger sel har den gymnasiale historieundervisning fået i høj grad på ”levende kilder” - både i form af en kvalificeret og veludstyret værktøjskasse til at filmklip og radioklip, men mange af kilderne er arbejde med historiebrug som en dimension af også folk, som Lasse Sunde har interviewet i løbet undervisningen. ”Fortiden kan ikke forandres, af 2014. Desuden er der også en række kort og men det kan historien”, fastslår Kristian Iversen faktabokse til de enkelte kapitler. og Ulla Nedergaard Pedersen som udgangspunkt Bogen udnytter fint sin i-bogs status ved at have for introduktionen til bogen. Et analytisk-kritisk indbyggede filmklip og billeder, som kan bruges arbejde med erindringshistorie er bestemt ikke i forbindelse med gennemgangen af emnet. Der ukompliceret. Danmarkshistorie mellem erindring er også mulighed for digitalt at tage noter eller og glemsel er næppe en bog, som historielære- overskue de forskellige kapitler gennem kom- ren skal dele ud til elever i de indledende faser mandoen overblik, som gør det relativt nemt at af gymnasieforløbet. Som forfatterne selv gør manøvrere i bogen. opmærksom på, vil det være mest oplagt at bruge Af bogens svagheder må nævnes, at der ikke er bogen i 2.g eller måske allerbedst i 3.g, hvor mange historiske fremstillinger i bogen og hel- eleverne har erhvervet et passende fundament ler ikke et oplagt emne som erindringskulturen af historisk viden og erfaring med kritisk metode. omkring muren får den behandling som man På det niveau er der til gengæld ingen tvivl om, kunne ønske. Disse anker til trods anbefales at bogens metodiske værktøjskasse og udvalgte bogen til undervisning i historie. temaer vil kunne ’rykke’ ganske effektivt ved elevernes historiebevidsthed og bidrage væsentligt Rasmus Østergaard 60 til, at historieundervisningen bliver nutidsrettet. bogens kapitler er knyttet et sæt kilder, der gør omkring arbejdet med erindringshistorie. Her det muligt for eleverne at forholde sig direkte introduceres begreber som ‘erindringsfællesskab’, til nogle af aktørerne på historiebrugens store ’erindringssted’ og ’erindringspolitik’. Både her og markedsplads. Her kan man træffe ikke alene i de følgende tematiske kapitler er fremstillingen Leopold von Ranke og Pierre Nora, men også godt understøttet af modeller, begrebsdefinitio- modekommentator Jim Lyngvild, folkedemokra- ner og analysestrategier, der yder en pædagogisk ten Pia Kjærsgaard, den uundgåelige Anders Fogh håndsrækning til arbejdet med det ikke ukompli- Rasmussen og mange andre. I forordet henvises i cerede stof. Introduktionen følges op af tre kapit- øvrigt til en hjemmeside, der forhåbentlig dukker ler, der hver for sig dækker centralt kernestof: op i nær fremtid. Vikingetiden, krigen i 1864 og besættelsestiden Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel er 1940-1945. Hvert kapitel indledes af et generelt en veltilrettelagt metodebog med et tydeligt præg historisk overblik ud fra den erkendelse, at uden af, at materialet er blevet afprøvet i pædagogisk reel historisk indsigt kan man ikke forholde sig praksis. Den traditionelle kildekritik er fortsat til senere generationers manipulationer. Disse et væsentligt metodisk grundlag for gymnasial oversigter hindrer naturligvis ikke, at arbejdet historieundervisning. Men i en moderne histo- med erindringspolitik med fordel kan knyttes til et rieundervisning bør det metodiske arbejde med mere uddybet studium af det pågældende emne. historiebrug spille en lige så afgørende rolle. Så Til hvert af de tre emner knytter forfatterne en bliver gymnasieeleverne klædt på som demokra- særlig analysestrategi. I forbindelse med vikin- tiske borgere. nr. 204 / marts 2015 Det indledende kapitel lægger en teoretisk ramme getiden er det den historiografiske analyse: ”En Knud Holch Andersen moderne opfindelse af en gylden fortid”. I kapitlet om krigen i 1864 er det mindebegivenheder Historiske ideologier og museer: ”Et nederlag vendt til sejr” og i PETER FREDERIKSEN: forbindelse med besættelsestiden er fokus på ”Ideologiernes kamp – erindringspolitisk analyse og brugen af mundtlige kampen om det gode kilder: ”Kampen om at fortolke fortiden”. samfund”. Systime 2014. Hele vejen igennem bliver der argumenteret med 263 sider, 340 kr., som velvalgte og anskuelige udtryk for historiebrug. I-bog 150 kr. Her kan eksempelvis nævnes præsentationen af tre forskellige principper for museumsformidling: Peter Frederiksen vil være det affektive, det didaktiske og det æstetiske kendt af mange historie- princip. De anskueliggøres ved en gennemgang lærere på ungdomsuddannelserne for såvel de af udstillinger med afsæt i 1864-krigen henholds- grundbøger, som han har været medforfatter vis på Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg til, som bøger om bl.a. ”det tredje rige”. Nu har Museum og Tøjhusmuseet. Her har lærer og han lavet en ny bog, hvor temaet er ideologi i elever en analysemodel, der uden videre kan historien. anvendes ved museumsbesøg på ekskursioner og Bogen indeholder en kort introduktion til ideo- lignende. logierne, materiale til to projektforløb samt 8 Bogen er velillustreret og leverer dermed mange afrundede kapitler om perioder, hvor ideologi eksempler på, at erindringspolitik i høj grad – og kan bruges til at tematisere begivenhederne (fx vel allerstærkest – udfolder sig i visuelle medier ”Danmark i den kolde krig”, ”Den kolde krig” fra monumenter til maleri og film/tv. Til hvert af mf). Disse er forsynet med klassiske kilder. Endelig 61 nr. 204 / marts 2015 har bogen til sidst et meget komprimeret metode- projektkapitler ikke tilstrækkeligt gennemarbej- afsnit om kildekritik, opgaveskrivning mv. Der er dede og som noget man bare kan gå i gang intet indeks. med sammen med eleverne. Hvis man alligevel Introduktionen til ideologierne er overfladisk. vil benytte det, så vær opmærksom på trykfejl i Intentionen er vel, at de bliver præsenteret med kildematerialet. udgangspunkt i deres historiske kontekst, men Det er en god idé at gøre ideologier til en rød tråd sammenhængen mellem de historiske forud- i en historielærebog. Det ligger jo i fin tilknytning sætninger for ideologiernes opståen og selve til bekendtgørelsen i faget. Det centrale spørgs- udformningen af dem bliver aldrig klar. Fokus er mål efter at have læst Frederiksens bog igennem på de tre hovedideologier liberalisme, socialisme er så om idéen gennemføres tilfredsstillende. og i mindre grad på konservatisme. De øvrige Jeg savner en nærmere og klarere forståelse af ideologier så som socialliberalismen, fascismen mv ideologierne i bogen. Jeg er ikke sikker på, at præsenteres yderst kortfattet. eleverne får den kritiske indsigt, der er nødvendig Kapitlerne om ”Kommunismens Rusland”, ”Nazis- for at forstå ideologi som et tema i ”Det lange mens Tyskland”, ”Liberalismens USA” osv. fylder 20. århundredes historie”. Ideologier kan jo godt hver især mellem 10 og 20 sider. De fungerer forklare konflikter og de forskellige måder at ind- altså som selvstændige helheder, der kan læses rette samfund på. De har på den måde altid en for sig på et par lektioner. Det siger sig selv, at de rolle i det 20. århundredes historiebegivenheder. relativt kortfattede kapitler ikke giver forfatteren Men man kan også stille spørgsmålstegn ved, om mulighed for at nå særlig langt ned i substansen, det er ideologierne, strukturerne eller personerne, hverken i forhold til ideologierne eller i forhold til der har været årsagen til historiens udvikling, eller omstændighederne omkring de historiske begi- rettere hvilken rolle der tilkommer ideologierne i venheder. Kilderne fungerer dog som et plaster den nyere tids historie. Den problematik savner på det sår, idet de har en rimelig længde og er jeg at P. Frederiksen tager op i sin bog. velvalgte, så man af den vej kan arbejde videre Det er på mange måder trist, at vi er havnet i en med ideologistoffet ved at inddrage supplerende situation, hvor det er en kvalitet ved en bog, at materiale i form af leksikale opslag eller andet man kan gennemgå et emne som Nazisme og lærebogsmateriale. Nazityskland på et par timer. Jeg husker med To kapitler er lagt an på projektforløb. Det ene vemod, hvordan jeg som ung lærer svedte over er ”Den Spanske Borgerkrig” og det andet er at få et sådan forløb begrænset til 10 x 45 min. I ”Vietnamkrigen”. Emnet introduceres med en den kommende reform er der desværre ikke lagt kort gennemgang af begivenhederne. Herefter er op til, at noget skal ændres i den forbindelse. projektforløbet meget kort beskrevet og til sidst er Overfladiskhed er derfor blevet en kvalitet, som vi der så godt 10 udmærkede kilder, der hver især paradoksalt nok må få lært at værdsætte i bøger, har tilknyttet nogle ret overfladiske spørgsmål. (hvis vi ikke allerede har gjort det). På den måde Man savner her fokus på kildekritik. Det undrer kan man godt sige, at bogen er brugbar i den mig, at der i tilknytning til ”Falangens 26 punk- moderne historieundervisning. ter” (de spanske fascister program) bliver spurgt om, hvilken ideologi der er tale om. Fascismen er ikke omtalt i introduktionen til opgaven og fylder kun 29 linjer i indledningskapitlet, hvor fokus er på modsætningen mellem nazismen og fascismen. Set med didaktiske briller virker bogens 62 Jørgen Lassen Afsnittet fra 1973-2009 er ultrakort, og selv om JØRGEN VESTERGÅRD denne periode naturligvis vil fylde meget i sam- JACOBSEN, BENTE fundsfagsdelen, vil historielæreren også gerne KIRSTEN SØRENSEN give sit besyv med her. & ANNETTE JENSEN: Afsnittet om Egypten skitserer udviklingen fra ”Kultur- og Samfunds- den arabiske dominans og Osmannerriget til fagsbogen”, 2.udg. For- imperialismen og afkoloniseringen. Afsnittet er laget Columbus, 2014, udmærket. 280 sider, 231 kr. inkl. omtales, men det gør lidt ondt på historielæreren, moms, skolepris 129 kr. at det arabiske forår er ”gemt” til samfundsfag. ekskl. moms og forsendelse. Det er godt, at forfatterne har valgt Egypten som nr. 204 / marts 2015 KS bog med Egypten Nasser, Sadat og Mubaraks æraer fokus-land. Selv har jeg været med i forløb om Bogen er systematisk bygget op og inddelt i 4 Indien, Kina og Tyrkiet, og her kunne man måske kapitler, hvor hvert af de tre fag i KS-forløbet ”smugle” et lille oldtidsforløb om Egypten ind (historie, samfundsfag og religion) har fået sit også i historietimerne. særlige afsnit. Emnerne er ”Det gode samfund”, Historiekapitlet giver en kortfattet introduktion ”Egypten – kulturmøder og konflikter”, ”Indvan- til indvandring gennem tiderne med både hol- dring og integration” og ”Menneskerettigheder lændere og tyskere og huguenotter og har i høj og krigens regler – Danmark i krig”. Bogen er grad fokus på den jødiske indvandring i Danmark. illustreret med billeder og tabeller og undervejs Her kommer bogen godt rundt, men der burde er der opgaver og kildeuddrag, ligesom der er have været meget mere om den muslimske ind- tilknyttet en hjemmeside. Således er bogen lige til vandring, der trods alt har givet flest problemer at gå til i KS-forløbet. og stof til diskussion. Der rådes lidt bod på det i På de næste linjer vil jeg forsøge at give en vurde- samfundsfag. Muhamedtegningerne burde have ring af historiedelen: været omtalt i historiedelen. Det bliver de så til ”Det gode samfund ”tager udgangspunkt i Tho- gengæld på side 236 i sidste hovedafsnit. Der mas Mores ”Utopia” fra 1516 og skitserer på savnes dog en egentlig problematisering af denne ca. 20 sider forestillinger om det gode samfund karikaturkrise. i Danmark, hvor såvel vikingetiden og enevælden På side 152 er der et kort over migration, og her inddrages. Derefter følger det liberale og sociali- må jeg tilstå, at jeg efter nøjere studium er mere stiske samfund. Særligt fokus sættes der på krisen forvirret end oplyst. Og i tabellen over befolk- i 1920erne og 1930erne, og der trækkes linjer ningsudviklingen i Danmark (s. 154) nævnes 1921 frem efter 2. verdenskrig til 1970erne, hvorefter med forskellige tal to gange med henvisende *, samfundsfagsdelen overtager. Med det udvalgte der dog aldrig forklares. fokus gives der en kort oversigt over opfattelser Sidste afsnit omhandler som nævnt menneskeret- af det gode samfund i tiden, og som det vil være tighederne og Danmark i krig. I første del gen- tilfældet i enhver bred fremstilling vil der være nemgås en række filosoffer og deres meninger og faktorer, man som lærer kan savne. betydning for menneskerettighederne. Det drejer Der er et par indvendinger til afsnittet: Det virker sig om Luther, Locke, Montesquieu, Rousseau og lige lovligt flot at skrive, at ”Danmark blev offi- Kant. Her mangler en sidste hånd på redigerin- cielt et kristent land i 970” (s. 15). Det undrer, at gen, da vi både i spalte 1 og 2 får den samme krakket på Wall Street i 1929 end ikke nævnes baggrundshistorie om Kant. Videre følges udvik- som baggrund for afsnittet om krisen i 1930erne. lingen fra 2. verdenskrig til i dag. 63 nr. 204 / marts 2015 Som historielærer skuffes man over afsnittet om Hele ”Danmark i krig”. Det fylder 11 linjer(!) plus to musik den tyrkiske korte kildeuddrag om Kofi Annans udtalelser DENIZ KITIR, OLE BJØRN om, at Irakkrigen var ulovlig. De moderne krige, PETERSEN, EVA HAR- hvor Danmark har været involveret er henlagt BOE, STEFAN HELMS til samfundsfag, hvilket er unødvendigt, da der NIELSEN, JENS M. STEF- i dette afsnit er rigeligt at se til med emner FENSEN, KIRSTEN STOR- som ”Danmark og grundloven” og ”Danmarks DAL PEDERSEN, JØRGEN udenrigspolitiske mål”. I religionsafsnittet fylder FALKESGAARD: ”Tyrkiet korstogene (med kildeuddrag) en stor del, og igen – historie, samfund og skuffes man som historielærer over at det ikke er religion”. 3. udgave, Systime 2014, 208 sider, i bogens historiedel. Det er trods alt historie, der ill., 250 kr. er b-niveau i fagkonstellationen. Nu har man som historielærer jo lov til at bruge Et europæisk eller et mellemøstligt land? Dis- supplerende materiale, og faget ”KS” er som kussionen opstår uundgåeligt, når Tyrkiet er bekendt baseret på intensivt samarbejde mellem på dagsordenen. Hvordan man end svarer på de tre fag og lærere, men i en eventuel tredje spørgsmålet, kan man konstatere, at studiet af udgave burde forfatterne overveje, om de har Tyrkiet giver indsigt i begge retninger. Tyrkiet er et foretaget de rigtige valg om hvor de enkelte afsnit fascinerende grænsetilfælde samtidig med, at det skal placeres. i sig rummer en rig og dyb samfunds- og kulturhi- Når dette er sagt, skal det tilføjes at bogen sagtens storie. Det er så afgjort et områdestudie værd. Det kan danne grundlag for et meningsfyldt kS-forløb, bliver man bestyrket i gennem læsningen af den og i praksis vil det ofte være sådan, at man måske omredigerede og udbyggede udgave af Tyrkiet nøjes med to eller tre af emnerne i en grundbog – historie, samfund og religion. Bogen foreligger og så selv strikker de(t) sidste sammen. Bogen kan både i papirudgave og som i-bog. selvsagt også indgå i en AT-sammenhæng. Bogen sigter mod tværfaglighed, som den kan udfolde sig i STX-at eller HFs kultur- og samfunds- Kai Verner Nielsen fagsgruppe. Men i kraft af den valgte opdeling i faglige kapitler – som er ny i forhold til tidligere udgaver – kan den også anvendes i et ensporet fagligt forløb i f.eks. historie. Lige meget hvordan man vælger at bruge den, vil den kræve tid til fordybelse. Nogen læse-let bog er det ikke. Den er velredigeret, og sproget er åbent og forklarende. Men fra enhver faglig vinkel er emnet kompliceret og fremmedartet, netop fordi det rummer så mange kulturmøder. Den indledende historiedel præsenterer de lange linjer i tyrkernes historie fra seljukkernes erobring af Jerusalem i 1071 til AKP og Recep Erdogans opgør med den kemalistiske elite. Det umådelige og komplicerede osmanner-riges blomstring og 64 med minoriteterne er der en grundig behandling brug for en hjælpende lærerhånd. Magtbegrebet af den armenske tragedie og hele diskussionen og samfundsstrukturen er særdeles fremmedartet om folkedrab. set med moderne europæiske øjne. Et interessant Tyrkiet – Historie, samfund, religion indbyder til træk i fremstillingen er, at moderniseringsbestræ- meget spændende og relevante såvel faglige som belserne og ’europæiseringen’ ikke begynder med tværfaglige læreprocesser. Det er en bog, der stil- ungtyrkerne eller Kemal Atatürk. Linjen kan følges ler krav til den pædagogiske tilrettelæggelse og til gennem det meste af 1800-tallet. Imperiets udvik- elevernes fordybelse. Den ny udgave er velstruktu- ling og multietniske karakter er illustreret med reret og åbner for læring på flere niveauer. Bogen et velredigeret kortmateriale. Til kapitlet knytter kan anbefales. Her kan eleverne i høj grad blive sig – som til de følgende kapitler – et antal kilder, klogere på nutiden ved at fordybe sig i fortiden. nr. 204 / marts 2015 forfald forklares. Ikke mindst her vil eleverne få hvoraf flere har karakter af synspunkter, der kan Knud Holch Andersen danne afsæt for diskussion af forskellige forklaringsmodeller. Kapitlet ’Samfund’ kan betragtes som en udbygning af overblikket over den moderne national- Kina - den enøjede magt- stats historie. Her anlægges både sociologiske, kyklop politologiske og økonomiske synsvinkler med METTE HOLM: ”Kina - fra afsæt i den stærke økonomiske vækst og urbani- kejserdømme til kapita- sering, der har fundet sted. En hurtigt voksende lisme”, 2. udgave, Fryden- middelklasse og en reduceret fattigdom har været lund 2014. 126 sider (ill.), en væsentlig følgevirkning af de sidste 15 års 139 kr. udvikling. Samtidig er der gennemført en demokratisering, hvor militæret og den kemalistiske Forlaget elite har mistet det traditionelle greb om magten. ske ubeskedent journalist og Kina-kender Mette Udviklingen i kvindernes stilling siden Kemal Ata- Holms førsteudgave fra 2001 som en bestseller. türks reformer får en særskilt behandling. Alt er jo relativt, men Mette Holms Kina-bog Det tredje grundlæggende kapitel handler om fortjener at blive brugt som baggrund for et islams rolle i både det osmaniske imperium og i Kina-forløb i bedste gymnasie-tradition. Det er det moderne Tyrkiet. Her er hovedvægten lagt på befriende, at Frydenlund har valgt ikke at plastre de strømninger, der har bevæget sig i krydsfeltet deres bøger til med kilder, som grænsende til det mellem de statsanerkendte, de tilladte og de for- trivielle bruges i alle Kina-bøger og alle udgaver budte tolkninger af islam. Sufismen spiller her en af samme bog. Og det gælder også for andre central rolle. Dette kapitel er tæt forbundet med temaer. Det er ganske unødvendigt og derfor det tematiske kapitel ’Fra kalifat til sekulær natio- helt logisk at lægge dem på nettet. Frydenlunds nalstat’. Den lange linje i sekulariseringen af det kildesamlinger på www.his2rie.dk er et godt at osmaniske og tyrkiske samfund behandles her. I sted at hente kilder til undervisningen, blot man begge kapitler spiller den moderne sufi-inspirere- accepterer de pudsige dobbelthenvisninger, der de tænker Fethulah Gülen en central rolle. dukker op i ny og næ. Dem tager vores elever Også Tyrkiets forhold til Europa, herunder rollen dog ikke ilde op, fordi de simpelthen ikke gen- som EU-ansøgerland, og minoriteterne i både det nemskuer dem, hvilket giver læreren mulighed for gamle imperium og i den moderne nationalstat at brillere med lidt faglig skarpsindighed. bliver behandlet i tematiske kapitler. I forbindelse Til Mette Holms bog henvises der til en række betegner gan- 65 nr. 204 / marts 2015 relevante kilder, der øger fremstillingens værdi Godt begyndt… ganske betydeligt og kan udfordre eleverne. PETER NEDERGAARD: Det er en trend i tiden, at journalister går ind på ”Tyskland - en grundbog traditionel historieskrivning, og det kan måske i politik og økonomi”. bekymre en faguddannet, at der ofte kommer Systime 2014, 206 sider, god formidling ud af det, blottet for alt for mange illustreret i farver, 220 akademiske krumspring. Det er tydeligt, at Mette kr. Holm er bevidst om modtageren, og hun vælger at bruge en clifhanger som anslag. De unge kine- I denne bog giver profes- seres opgør med det gamle styre i 1989, kulmi- sor i statskundskab ph.d. nerende med massakren på Den Himmelske (ikke Peter Nedergaard sit bud på en introduktion til så) Fred (-elige) Plads. Derfra fortsætter hun til det den politiske og økonomiske udvikling i Tyskland. moderne Kina, der træder ind i det nye årtusinde Bogen er opdelt i fire kapitler, som gennemgår med høje væksttal, udenrigspolitiske ambitioner Tysklands historie fra Middelalderen til i dag. og en stadig udtalt mangel på almindelige borger- Dette afsnit fylder 117 sider, hvorefter følger rettigheder. tre kapitler som behandler Forbundsrepublikkens Først derefter flashes tilbage til tiden o.1900, politiske og økonomiske system på i alt 71 sider. begyndende med bokseropstanden. Det er en Bogen er skrevet på et godt fagligt og pædago- velskrevet beretning, der fokuserer på de cen- gisk niveau med faktabokse, grundige opsum- trale temaer og formidler dem godt. Forfatterens meringer til hvert kapitel, arbejdsspørgsmål til syn for sagn og sag bærer igennem bogen, der læsningen, velvalgte illustrationer og tabeller. ganske kløgtigt vælger at slutte med forholdet Derudover er det et gode, at bogen undervejs til omverdenen, hvor i hvert fald undertegnede med fodnoter dokumenter kilderne til sin viden er noget uvidende om, hvor Riget i Midten vil og et godt apparat bagest i bogen med både bevæge sig hen de kommende årtier og nok er liste over forkortelser, et mini-leksikon og en lit- blevet lidt klogere nu. teraturliste til videre læsning bidrager alt i alt til, at man tydeligt mærker at man sidder med en Hans-Henrik Christensen gennemarbejdet og ambitiøs bog. Når det er sagt, lider bogen under, at den hverken indeholder kilder eller rigtigt kommer i dybden med noget. Som bogen også selv angiver i forordet, vil der derfor kræves inddragelse af andre kilder for rigtig at komme i kødet på de problemstillinger bogen tager op. Der er dog ikke hjælp at hente i bogen til at finde disse kilder og selv mere erfarne lærere kommer til at arbejde for at kunne bruge bogen i undervisningen. Samlet set er Tyskland derfor godt på vej til at blive en god bog, men mangler enten en hjemmeside med tilhørende kilder eller bedre henvisninger til at komme videre før den bliver rigtig god som undervisningsbog. Før dette sker, bliver den i for høj grad et pædagogisk veltilrettelagt leksikon 66 historiske del, der er blevet fyldigere, men mest af alt de metafaglige/metodiske afsnit. Rasmus Østergaard Bogen er som den tidligere udgave delt op i fem hovedafsnit. En introduktion, en naturvidenskabelig del, en humanistisk (især historisk) del, AT – og kroppen en samfundsvidenskabelig del og et afsluttende ULRIK BÜCHERT (red.) metafagligt/metodisk afsnit. Bogen går altså med m.fl.: ”Kroppen i tykt sin meget brede faglige tilgang en hel del ud over og tyndt – en flerfaglig Noters historiske fokus. Lad det være sagt med tilgang til kroppen”. det samme: det er ikke en historiebog; det er Systime 2014. 183 sider, (stadigvæk) en bog for idrætslærere, som jo skal 160 kr. + moms forsøge at gabe over alle tre fakulteter i deres fag. nr. 204 / marts 2015 Bogen anbefales til skolens bibliotek. Historiedelen belyser kroppen i en historisk konI 2008 udgav Systime: tekst, hvor de meget forskellige kropsidealer og "Kroppen i tykt og tyndt kroppens funktion i samfundet har ændret sig i – emneforløb til almenstudieforberedelse". Den forskellige historiske epoker. Det er oplysende, er i idrætslærerkredse efterhånden blevet en relevant, og det er helt sikkert noget, der fanger klassiker, da den på en yderst relevant facon gør eleverne. Hvis det skulle have været en bog, som det muligt for idræt – et fag som ellers teoretisk historielærere for alvor skulle kunne bruge til set kan have det lidt svært i tværfaglige sam- noget, mangler der dog tyngde og ikke mindst menhænge – at gøre sig gældende i tværfaglige kildemateriale, som eleverne kan analysere. samspil i gymnasieskolen (og især AT). Jeg har Det er formentlig velkendt for flere af os, at i hvert fald flere gange været med i AT-forløb, bogens historiske forfatter (Christina Spangga- hvor idrætslæreren har haft stor glæde af bogen. ard) er lidt af en ekspert i det man kunne kalde Så vidt så godt. ”politisk gymnastik” bl.a. med fokus på Ollerup Nu er bogen kommet i en opdateret version, hvor Gymnastikhøjskoles flirten med nazismen i mel- forfatterne forsøger at gøre sig mere fri af AT (jf. lemkrigstiden under Niels Bukh. Et rasende spæn- den nye undertitel) med henblik på at gøre bogen dende emne at gå ind i for historielæreren, men relevant i bredere tværfaglige samarbejder. Jeg her giver bogen desværre kun en for overfladisk gætter på, at årsagen til relanceringen af bogen introduktion – igen til idrætslæreren. derfor skal ses som en følge af den slankning, AT Som tidligere nævnt er bogen opgraderet meta- har været udsat for i gymnasieskolen i de seneste fagligt set. Der er ikke mindre end 20 sider afslut- år. Jeg skal skynde mig at sige, at der ikke er så ningsvis om noget, man kunne kalde ”meta-AT”. meget nyt under solen med nyudgivelsen. Idræts- Afsnittet handler om, hvad der kendetegner en lærerne behøver med andre ord ikke skynde sig god synopsis/opgave, hvad taksonomi er for ud og udskifte deres beholdninger af Kroppen i noget, og hvordan man laver en god problem- tykt og tyndt – bøger. Det er faktisk tæt på, at jeg formulering osv. Det er mildest talt lidt underligt, ville være tilbøjelig til i højere grad at kalde bogen hvad et sådant afsnit overhovedet skal i en bog en stærkt revideret 2. udgave end en egentlig ny om kroppen. Det er bestemt ikke svært for hvilken bog, om end der har været udskiftninger i bogens som helst lærer at finde disse informationer andre talstærke forfatterhold. Bogen er dog blevet en steder – først og fremmest i alle de AT-grundbø- hel del længere med 183 sider i alt mod 120 sider ger, som efterhånden findes på markedet. Og i den tidligere udgave. Desværre er det ikke den hvis man da så endelig absolut vil skrive sådan 67 nr. 204 / marts 2015 et afsnit, hvorfor er der så ikke et eneste ord om med. det nyeste fokus i det tværfaglige arbejde nemlig Aksel Bertelsen skriver selv at bogen kan bruges innovation. Personligt ville jeg have opgraderet de til samarbejder mellem historie og matematik i fagfaglige afsnit og slettet de metodiske afsnit i gymnasiet. Det er sandt nok, men bogen er noget forbindelse med nyudgivelsen. Det havde været mere interessant for matematikere end for histo- relevant med fx meget mere af det historiske rikere. Sørg derfor for, at din matematikkollega om kroppen – og hvor er for øvrigt Hans Bondes kender bogen hvis I skal samarbejde om Renæs- yderst spændende idrætshistorie henne? sancen, men find selv noget andet materiale at Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at mange arbejde med i historietimerne. idrætslærere stadig vil have god gavn af denne Rasmus Østergaard bog om et spændende og yderst samfundsrelevant emne! Lokalhistorie Anders Bærholm Frikke KNUD HOLCK ANDERSEN & CHR. R. JANSEN Renæssancens mate- (red.): ”Lokalhistorie For- matik tid, nutid og fremtid”. AKSEL BERTELSEN: Kjems-fonden Forlaget ”Matematik i middelal- Skippershoved 2014. deren. Abbaco-kulturen 323 sider, 295 kr. i Firenze”. L & R Uddannelse 2014, 192 sider I 2009 spurgte jeg fagkonsulent Lene Jeppesen illustreret S/H, 198 kr. om det lokale stofs placering i historieundervisningen, fordi det ikke er nævnt i histories læreplan. En af de få danske mate- Hun svarede i en mail at matikere som skriver matematik med en historisk ”I forhold til læreplanen for historie og KS er der vinkel er Aksel Bertelsen (f.1950). intet der hindrer for at arbejde med lokalt stof Her gennemgås i 13 kapitler den matematik man såvel som global. Kernestof kan lige så godt tage kunne møde i Firenze under Renæssancen, som udgangspunkt i lokalhistorie... Indblik kan være dateres til perioden 1300-1500. De fleste kapitler indblik i lokalhistorien og ikke Danmarkshisto- er relativt korte, og Aksel Bertelsen gennemgår rien generelt. I KS kan det anvendelsesoriente- her både praktiske og teoretiske eksempler fra rede netop komme i spil med lokalhistorie. De perioden. Blandt de nævnte emner gennemgås begrænsninger der er, er langt hen selvskabte. således aritmetik, geometri, to ligninger med to Så hvis der ikke arbejdes med lokalhistorie - mikro ubekendte, Leonardo af Pisa, tredje- og fjerde- historie vs. makrohistorie - så er det ikke lære- gradsligninger og matematikkens anvendelser i planens skyld!” http://www.emu.dk/sites/default/ billedkunsten. Dertil kommer en række historiske files/Rapport%20om%20arbejdet%20med%20 opgaver til hvert kapitel. lokalhistorie.pdf Til sammen giver de et udmærket udgangspunkt 68 til arbejdet med den historiske matematik. Set Som historielærer i Odense inddrager jeg ofte med en historikers briller er bogen dog lidt for det lokale stof som en afgrænset empiri, som tyndbenet og mangler både kilder og fremstillin- eleverne kan undersøge for at forstå f.eks. mid- ger, som problematiserer de emner der arbejdes delalderbyen eller industribyen. Jeg har i den hvordan disse har ændret sig fra ældre in situ nutid og fremtid”, udgivet af Kjems-Fonden i projekter som Hikuins blodhævn til brugergene- anledning af Fondens 25 års jubilæum. Artiklerne reret interaktion. Artiklen giver også interessante kaster et historiografisk, komparativt, teoretisk, eksempler på crowd sourcings bidrag til lokalhi- metodisk og politisk metablik på professionelle storiske projekter. nr. 204 / marts 2015 grad nydt at læse artiklerne i ”Lokalhistorie Fortid, historikeres og amatørhistorikeres arbejde med det lokale stof. Dertil er artiklerne velskrevne og Lars Nilsson fortæller i artiklen:” Lokalhistorie flot illustrerede. Artiklerne har ofte hovedfokus i Sverige – förr, nu och i framtiden”, at svensk på at fortælle om udviklingen i arbejdet med lokalhistories fokus har flyttet sig fra sociale og lokalhistorien, hvem, hvad, hvor meget, - alligevel økonomiske undersøgelser til f.eks. undersøgelser fortæller de samtidig ganske meget, der er inte- af lokal identitet, og fra kulturmiljøer til kulturarv, ressant for en historielærer i forhold til brug af det hvor industriarv står centralt. Hans bud på frem- lokale nedslag i undervisningen. Kjems-Fonden, tidig lokalhistorie er også regionshistorien, f.eks. der har udgivet ”Lokalhistorie Fortid, nutid og Øresundsregionen. fremtid”, støtter lokalhistorisk arbejde i Jylland, først og fremmest ved at støtte udgivelser. Derfor Knut Sprautens indlæg: ”Noen synspunkter på er de danske bidragydere og eksempler udfoldet norsk lokalhistorie – på vei mot 2040” kritiserer i tolv artikler fortrinsvis fra Jylland og Sønderjyl- traditionel norsk lokalhistorie for ikke at have land. Dertil kommer fire artikler om lokalhistorie givet plads til den ikke bofaste del af den norske i Sverige, Norge, på De Britiske Øer (med udblik befolkning, først samerne, siden nutidens indvan- til Polen og Irland) og i Tyskland. Ved at tage drermiljøer og fortæller om de tiltag, man i dag udgangspunkt i lokalhistoriens udvikling belyses gør for at arbejde med flerkulturel lokalhistorie. den nationale historieskrivnings udvikling ofte interessant. I Alan G. Crosbys ”Lokalhistorie på De britiske Øer” fortælles bl.a. levende om lokalhistoriens Kommunikation, AT emnet anno 2015, behand- rolle i den nationale kamp i Irland, både i de les kyndigt af Anne Ingeborg Sørensen i artiklen: emner man behandlede og undlod at behandle, ”Erasmus, Gutenberg-galaksen og cyberspace og om konkrete hændelser som et bombarde- – om bøger, internettet og medierevolutioner”. ment af højesteret i Dublin under borgerkrigen Omdrejningspunktet i artiklen er, hvordan man i (1922-23) der medførte, at rigsarkivet sprang i nye mediers samtid har opfattet disse. Trykpres- luften. ”Som en kommentator udtrykte det, reg- sen, den første medierevolution, sammenlignes nede den dag Irlands historie ned i skyer af aske med de digitale mediers anden medierevolution. og forkullede stumper af papir og pergament”. I artiklen ”Web som lokalhistorisk kilde – hvad er udfordringerne” diskuterer Niels Brügger hele Tysk lokalhistorie har været spændt for den natio- internettets arkivproblematik. Han gennemgår, nalistiske, siden nationalsocialistiske vogn, og blev hvordan man i dag i Danmark arkiverer websider først for alvor kritisk og analytisk fra slutningen af og overvejer, hvilke problemer det vil give den 1970´erne kan man læse i Klaus-J. Lorenzen-Sch- historiske og lokalhistoriske forskning fremover. midts ”Lokalhistorie i Tyskland i de sidste 25 år”. Martin Brandt Djupdræt gennemgår i artiklen: Kim Furdal giver i artiklen: ”Sønderjylland – et ”Lokalhistorie og digital formidling” en række lokalhistorisk grænseland” et teoretisk begrebs- kendte og mindre kendte eksempler på geogra- apparat til at skelne mellem forskellige former for fisk baseret formidling via de digitale medier, - og lokalhistorie, idet han arbejder med dels hjem69 nr. 204 / marts 2015 stavnshistorie som fortællingen om det gode, af, at et budskab blev givet fra en afsender til en tabte sted skrevet af den engagerede lokale modtager som en monolog, lægger man i dag borger og topografisk historie skrevet af den mere vægt på, at vidensdelingen foregår som professionelle historiker, der kunne skrive om en proces, hvor modtageren skal inddrage egne hvilket som helst sted. Han påpeger, hvordan erfaringer i læringen og lære ved hjælp af forskel- man i sønderjysk lokalhistorie længe har undladt lige sanser”. at undersøge visse emner (som i irsk lokalhistorie), og hvordan særlige sønderjyske forhold er ude- ”Lokalhistorie Fortid, nutid og fremtid” anbefales ladt i danske historiske undersøgelser af forskel- hermed varmt til historiefagets håndbogssamling lige emner, og han slutter med at problematisere eller skolebiblioteket. fremtidens lokalhistorie: ”… Er den stadig mere Anne Melillo effektive infrastruktur og deraf følgende centralisering ikke ved at få lokalhistorien til at flyde ud som købstaden, hvor vi ikke længere rigtig kan se, Den store krig i litte- hvor byen stopper og landet begynder? Hvordan rære perspektiver skriver vi fremover lokalhistorie om sognet eller EVA KRAUSE JØRGEN- købstaden, når virksomhederne forsvinder og de, SEN (red.): ”Slagmark der bliver tilbage, kun er afdelinger af større kon- – Tidsskrift for idéhisto- cerner, og afgørende beslutninger bliver truffet rie”, nr. 70 om ”1914”, helt andre steder…” 2014, 189 sider, pris: 140,- kr. pr. stk. Søren Bitsch Christensen gennemgår ”Byudvikling, lokalhistorie – og historiefaget på universi- Tidskriftet tetet”. Han konkluderer bl.a. at fordi interessen som knytter sig til Insti- for nationalhistorie er faldende, vækker det lokale tut for Idehistorie på korrektiv også mindre interesse blandt unge for- Aarhus Universitet, har udsendt et nummer, der skere. (næsten) hele vejen dedikerer sig til første ver- Slagmark, denskrig i anledning af 100-års-jubilæet. Det er Jytte Nielsen beskriver i artiklen ”Kulturmiljøer, der kommet en række interessante artikler ud af bevaring og lokalhistorie” hvordan man gennem – blandt andet fine læsninger af Thomas Manns tiden har forholdt sig til bevaring af kulturarv som omvending på baggrund af krigen og med større fiskerhuse og kirkegårde. Hun skriver fra Thy, afstand Karl Ove Knausgårds arbejde med krigen men perspektivet er langt bredere. som eksistentiel markør i sin monumentale Min kamp (2009-2011). 70 Gudrun Gormsen behandler fænomenet ”Leven- Blandt de mest interessante artikler fra underteg- de historie” i artiklen ”Rum for oplevelser – sted, nedes perspektiv er dog Adam Paulsens læsninger historie, iscenesættelse og fortælling”. Artiklen er af henholdsvis Erich Maria Remarque og Ernst et godt sted at starte, hvis man har lyst til at bruge Jünger, som jo nok er dette blads læsere bekendt, vinklen i sit arbejde med historiebrug og historie- men så sammenholdt med forfatteren Walter formidling. Hun skriver bl.a.: ”… formidlingens Flex, som i hvert fald for mig ikke var kendt. Det form har ændret karakter. Hvor vidensdelingen er der kommet en meget interessant artikel ud tidligere, hvad enten det skete i form af en bog, af, da der sammenlignes med opfattelsen af krig et foredrag eller en udstilling, ofte havde karakter i henholdsvis Intet nyt fra Vestfronten (1929), I sit aftryk i bearbejdelsen af oplevelserne, trådte begge verdener (1916). den yngre Remarque først ind i krigen i 1916 Grunden til, at Flex’ bog ikke er kendt for den som værnepligtig, hvor idealismen for mange var brede offentlighed i dag, kan være, at den ikke er knust og virkeligheden en ganske anden – vel- udgivet siden 1966. Men går man til mellemkrigs- kommen til Somme… tiden, var det Tysklands sjette mest solgte bog, Hvor Paulsen ellers leverer en meget interessant der langt overgik Remarque (som jo blev bandlyst læsning, slutter han som idéhistoriker der, hvor og brændt i 1933) og Jüngers bog, som først blev det bliver rigtig interessant for historikeren. For nu populær sent og i sammenhæng med, at han selv har vi etableret forskellene mellem de tre, og hvad blev skribent for højreradikale tidsskrifter. så? Den litterære tilgang bevæger sig ikke videre Paulsen analyserer de tre bøger over for hinanden ind i en forståelse af netop kampen om krigens ud fra deres perspektiv på krigen. På en lineær mening i et bredere perspektiv, men lader os skala har man Remarque, der anser krigen som hænge med en æstetisk vurdering af værkerne. helvede på jord på den ene side, og så Flex i den Det har nu heller aldrig været hans mål andet, og anden ende, der opfatter krigen som en beru- derfor kan man jo ikke klandre ham for det, og sende følelse af samhørighed i et glorværdigt pro- jeg vil derfor klart anbefale artiklen som et sted jekt. Jünger ligger så i mellem de to med et mere at starte. nuanceret syn på krigen, og det er formentlig En anden interessant artikel i dette nummer er derfor, at han ikke blev læst i nogen særlig grad i Bjarne Søndergaard Bendtsens artikel om danske mellemkrigstiden, hvor Flex kunne levere en langt nationalkonservatives opfattelse af krigen i årene, mere ren krigsbegejstring – hvilket forklarer, hvor- der fulgte. Bendtsen har haft fat i mange interes- for Flex kun blev genoptrykt i meget begrænset sante arkivalier, og han giver et godt blik over oplag efter 2. verdenskrig. tanker omkring heltemod, dansk forsvar og Dan- Det interessante set fra mit perspektiv er, at vi marks rolle i en europæisk politik. Efter Sønderjyl- har at gøre med tre forfattere, som alle deltog i lands retur til Danmark og et kvæstet Tyskland krigen på tysk side. Første verdenskrig kan være begynder flere at tænke tanker om en ny chance rigtig interessant i klasserummet, hvis man prøver for dansk udenrigspolitik. Bendtsen har både fat at forstå den ud fra en skala omkring mening. Var i politikere (som Ole Bjørn Kraft), digtere (som krigen en meningsløs afstrintning af territorium Valdemar Rørdam) og andre meningsdannere mellem Europas stormagter, og blev det først til (som Helge Rode), og der skabes et billede, som en verdenskrig på grund af de mange alliancer, nok er realistiske omkring tanker om, hvorvidt der tvang stat på stat ind i krigen i løbet af 1914 Danmark burde have indgået i krigen, men ellers uden nogen særlige udeståender med de kom- opstiller en højrefløj, som i vore øjne fremstår som mende fjender? Eller var det en krig, der var radikaliseret krigsliderlighed (en slags Walther Flex spækket med mening fra øverste feltmarskal til på dansk). det mest mudrede skyttegravshul i kampen for Og her falder Bendtsen ned i samme problema- at vinde den moderne verden, som erstattede de tik som Paulsen. For hvor Paulsen (næsten) kun gamle systemer i netop disse år? havde det litterære perspektiv, kommer Bendtsen Fortællingerne fra de implicerede er mange, og sjældent ud over det rent ideologiske. Hvad der Paulsen har fornuftigt vurderet forskellen ud fra mangler, er jo selvsagt forklaringer og kontek- tidspunktet for de tre forfatteres indtræden i kri- stualiseringer af kilderne. De kommer fra vores gen. Hvor Flex og Jünger som frivillige var en del udgangspunkt til at fremstå rabiate, hvor de selv af euforien i 1914, som nødvendigvis måtte sætte samme synspunkter i deres samtid stadig kunne nr. 204 / marts 2015 stålstormen (1920) og så Flex’ Vandreren mellem 71 nr. 204 / marts 2015 rummes i det pæne selskab. Og så fungerer for- ling. Skolen skulle 'fremme alle muligheder for, at fatteren som dommer i stedet for at forstå, hvilket børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige jo er historiefagets kerne. og gode mennesker' ”. Med disse forbehold vil jeg på det varmeste anbefale Slagmark til hylderne i historiedepoterne Redaktøren af Danmarks Lærerforenings blad Fol- rundt omkring. Der er kloge og interessante artik- keskolen refereres for på et repræsentantskabs- ler at hente i hvert nummer, som let kan supplere møde i DLF i 1953 at have sagt, at og udvikle undervisningen i vores fag. ”… skolen måtte fremstå som en autoritet, ikke Mads Blom skræmmende og straffende, men som en venlig og sympatisk indstillet over for eleverne og deres Da skolen blev sin hjem. Læreridealet var tydeligvis til forhandling, egen ligesom forståelsen af forholdet mellem børn og ANNE KATRINE GJER- voksne”. LØFF m.fl.: ”Da skolen blev sin egen. 1920-70”. En demokratisk ånd var klart på fremmarch efter Bind 4 i Charlotte Appel krigen. og Ning de Coninck- Dette skinnede også tydeligt igennem i den Smith (red.): ”Dansk betænkning, som et ungdomsudvalg, nedsat af skolehistorie. Hverdag, undervisningsminister Jørgen Jørgensen, afgav så vilkår og visioner gennem 500 år”. Aarhus Uni- tidligt som i 1940, kort efter Danmarks besættel- versitetsforlag 2014. 444 sider, ill.. 400 Kr. se; herom skriver bogens forfattere med indlagte citater fra betænkningen: Fjerde bind i Aarhus Universitetsforlags serie om dansk skolehistorie omhandler perioden 1920-70, ”Heri beklagede man, at de stadige krav om i hvilken store forandringer utvivlsomt finder sted: faglig dygtighed havde medført, at den personlig- ”Da skolen blev sin egen er en fortælling om en hedsskabende opdragelse og uddannelse var tabt tid, hvor den tætte forbindelse til kirken ophørte, af syne. Men samfundsudviklingen og 'landets mens eksperterne fik indflydelse, og skolesyste- udvikling og skæbne i en uoverskuelig fremtid' met voksede sig stadig større og mere selvstæn- krævede ikke kun, at arbejdskraften besad faglige digt. Samtidig er det også en historie om, hvordan kvalifikationer. Mindst lige så vigtig var dannelsen store visioner på skolens vegne blev mødt af hver- af 'det enkelte menneskes tænkeevne og døm- dagens pragmatisme, kontinuitet og tradition. mekraft' ”. Resultatet blev en skole, som så ud til at stå stille i lange perioder og alligevel forandrede sig”. Teknisk udvikling af erhvervslivet stod også på dagsordenen efter 2. Verdenskrig, således blev Efter 2. Verdenskrig betones, hævder forfatterne en såkaldt Teknikerkommission i 50'erne ned- plausibelt, således i opinionsdannende kredse sat af den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen. Denne kommission, hedder det i bogen, 72 ”… det sociale fællesskab (...) mere end den kær- lagde op til en direkte kobling mellem skole og lighed til hjemmet, landet og folket, som havde arbejdsmarked, hvilket fik en blandet modtagelse været så vigtig tidligere, og kombineret med af lærerne. En kritisk røst, lærer Viggo Witt-Han- stærke forventninger til barnets personlige udvik- sen, gav ifølge forfatterne i en artikel i Folkeskolen heden”, som den ses fra Putins pagode i Kreml. Stærkt præget af baggrunden i KGB, med rødder ”… skulle ligge under for teknologiens kapløb i den (aldrig afsluttede) kolde krig og helt centralt – 'vor tids upersonlige dæmon', som han kaldte styret af ambitionen om at genrejse den russiske det. Skolen burde være for barnet og fokusere stolthed og selvfølelse. på barnets behov og ikke på voksenlivets og Den russiske verden som omdrejningspunkt, for- erhvervslivets”. ankret i russiske filosoffer, der var skrottet i den nr. 204 / marts 2015 udtryk for, at børnenes skolegang ikke sovjetrussiske epoke, beskrives indgående, og Den diskussion synes ikke at have mistet i aktua- Rachlin giver et fint indblik i den inderkreds, litet i dag. som Putin læner sig opad, men som også er Bogen, der vel stort set tager alle væsentlige totalt afhængige af den 61-åriges uanfægtede aspekter af og indflydelser på skolens historie i position som Ruslands stærke mand, siden den perioden op på særdeles kvalificeret vis, er frem- herostratisk berømte Jeltsin førte ham frem som ragende. sin arvtager og aftager til det russiske imperium, eller i hvert fald rige. Rachlin får udover de nationalistiske strømme Poul Ferland også blotlagt den forandring, Putins Rusland gen- poulferland8@gmail.com nemgår. En korporativ stat, hvor oligarkerne er en del af systemet, og accepterer de ikke det, er det flossede retssystem Putins forlængede jernhånd. Rachlin og Putins Rus- Khodorkovskij og Berezovskij er levende (og den land betegnelse er nok noget, de bør være glade for) SAMUEL RACHLIN: ”Jeg, beviser herpå. Trods gigantiske formuer blev de Putin. Det russiske forår uden større falbelader knust og lever i dag i eksil. og Den russiske verden”, Khodorkovskij endda efter mange års fængsel People´s Press 2014, 224 og udenlandsk pres for at få ham fri. Pres er kun sider, (ill.), 200 kr. benzin på Putins stædige, obsternasige vilje til at modstå de vesterlændinge, der ikke vil forstå Frem for alt er Samuel ham. Rachlins bog om Putin Også genstridige mediefolk smager pisken, og som en lang, aktuel og staten har lagt den frie presse ned. Det bliver kun indsigtsfuld artikel om til spæde, modige pip i en russisk verden, hvor Putins Rusland 2014. Rachlin er journalist, ikke propagandaen for systemet dikterer sandheden. historiker, og det bærer bogen præg af. Han Rachlins bog må af gode grunde slutte midt i krig lader sig ikke styre af kronologiske eller tema- og krise. Putin har indtil nu overlevet en delvis tiske stilladser, men bruger Krim-felttoget som lavere profil i Østukraine og tunge, økonomiske et kraftfuldt anslag. De små grønne mænd, der sanktioner et halvt år efter Rachlin sendte sit oversvømmer Krim, men som umælende Mars- manus i trykken. Petrostaten (som trods alt fylder mænd ikke svarer journalister og andre nysgerrige mest i det korporative Putinia) lider under rekord- på spørgsmålene om, hvorfra de er kommet og lave oliepriser, men som Rachlin sidst i sin bog på hvis ærinde. Det er lige ned i konflikten med fremfører, har det ikke svækket Putins ambitioner faldskærm, men Rachlin holder fint balancen. Fra om at gøre Rusland til en militær stormagt. Om start analyserer han kompetent og strikt ”sand- statsbudgettet kan bære det pt må stå åbent. 73 nr. 204 / marts 2015 Under alle omstændigheder er Rachlins portræt bange for at blive henrettet, fordi han var gået i af Putin fængende læsning og giver en solid for- tysk tjeneste. Han blev kørt til Lübeck i 1946 og ståelse, hvorfor Putin og hans nye Rusland er så overgivet til russerne. svære at forstå! I mange år vidste man intet om hans videre skæbne, men bogens forfatter fik ham i 2011 efterlyst Hans-Henrik Christensen i et russisk tv-program om forsvundne personer. Han fik svar fra Sergejs datter, der kunne fortælle En dansk-russisk skæbne om hans liv efter 1946. Sergej døde i 2000. Bogen HANS F. JENSEN: ”På bliver noget følelsesladet når den til sidst fortæller sporet af Sergej – en rus- om datterens besøg i Danmark i 2012. sisk krigsfanges historie”. Bogen har gode kort over de relevante egne i Forlaget Hogim 2014. Himmerland og over Ukraine. Desuden er der 187 sider, illustreret, 250 mange fotografier, dels af Sergej og hans kam- kr. merat Jurij, dels af folk fra Nørager og fra besøget i 2012. Den er meget læsevenligt skrevet i et De to verdenskrige har enkelt, letforståeligt sprog. Kapitlerne er korte og været skyld i mange dra- delt ind i underafsnit. Der er en del gentagelser: matiske skæbner. Litteraturen herom er enorm. først fortælles der om begivenhederne under Her er endnu et bidrag. krigen, dernæst citeres der fra de mange breve Denne bogs hovedperson er Sergej F. Pomasan, som hans venner i Nørager og omegn skrev til født 1919. Han var russisk officer i 2. verdenskrig, myndighederne. I disse breve fortælles der om de blev taget til fange af tyskerne og presset til at samme begivenheder. blive tysk officer. Under vagttjeneste i Nordjylland Faktisk skulle han slet ikke have været udvist. flygtede han og kom til Himmerland, hvor han Fremmedafdelingen indstillede ham til opholdstil- boede hos folk i Nørager og omegn og blev med- ladelse, men først nogle måneder efter at justits- lem af deres modstandsgruppe. Trods sin indsats ministeriet havde overgivet ham til russerne. Hans i gruppen og deraf følgende støtte fra befolknin- F. Jensen konkluderer: ”Det er rystende læsning. gen blev han udvist til Sovjet efter krigen og sad i Jeg fristes til at bruge ord som smøl, slendrian, Gulag indtil 1955. Da han blev løsladt, tog han til rod og ligegyldighed. Man må håbe, at noget sin hjemby Voronesh i Ukraine, hvor han giftede lignende ikke sker i dag”. sig og fik børn. Man kan kun give ham ret. Bogens forfatter kommer fra Nørager, og store dele af bogen er en slags lokalhistorie. De første 85 sider handler om Sergejs ankomst til Nørager, hans arbejde på gårdene, hans indsats i modstandsbevægelsen og hans kamp for at få lov til at blive i Danmark efter krigen. I denne kamp fik han stor støtte fra egnens befolkning. Hans kammerat Jurij gøres der ikke så meget ud af; man ved simpelthen meget mindre om ham. De næste 30 sider handler om Sergejs ophold i Vestre fængsel og hans og vennernes forgæves appeller til de danske myndigheder. Han var 74 Jørgen Krøigård en talmæssig dokumentation, og der er en del ling udmærkede diagrammer, men generelt vil en historielærer savne et grundigere tabelmateriale. JØRN HENRIK PETERSEN, Det kan selvfølgelig nå et komme med i det KLAUS PETERSEN, NIELS lovede registerbind, men lad os nu se. FINN CHRISTIANSEN (red.): Det foreliggende bind dækker perioden 1993- Dansk velfærdshistorie, 2014, bogstaveligt talt op til nu. Man kunne bind 6: ”Hvor glider vi måske forvente at der også ville være et forsøg hen?” Syddansk Univer- på et kig ind i fremtiden, og bindets titel, ”Hvor sitetsforlag 2014. 1187 glider vi hen?”, kunne vel også antyde noget sider. 498 kr. sådant, men det får vi ikke. Vi følger ”glideba- nr. 204 / marts 2015 Tilpasning eller neddros- nen” frem til 2014, ikke længere. Der er heller Den foreliggende bog er sjette og sidste bind i det ikke overordnede overvejelser om skift af vel- store værk om dansk sociallovgivnings historie. Vi færdsmodel, måske bryder forfatterne sig ikke kan nu se hvad vi har fået, og hvad vi ikke har om den slags generalisationer. Men generelt er fået. Vi har fået et fremragende opslagsværk, det sidste bind ikke det mindst spændende af de hvor vi kan se hvornår en given lov blev vedtaget, 6 bind, fordi det dækker en periode som ikke altid hvornår den blev behandlet i Folketinget og hvem er nået at komme med i historiebøgerne og som der sagde hvad i den anledning. I de indledende det er svært at få et overblik over, selv om man kapitler til hvert bind kan vi genopfriske vor viden måske tror man kan huske det hele. om den økonomiske og sociale udvikling i Danmark, der danner rammen om sociallovgivningen Kapitel 1 om samfundsforhold giver en alde- i den pågældende periode. Kapitel 2 i hvert bind les glimrende, klar og koncentreret fremstilling er helliget ”det socialpolitiske idelandskab” og af den økonomiske politik og den økonomiske giver en fremstilling af de lidt mere overordnede udvikling i perioden, lige til at præsentere for et synspunkter inden det går løs med alle detaljerne nogenlunde godt hold elever. Vi får præsenteret i de følgende kapitler, der drejer sig om hvert af den katastrofale politik i årene frem mod krisen i de socialpolitiske områder for sig. Sidste kapitel er 2008, med hovedrystende kommentarer: ”Med en sammenfatning og perspektivering, nok mere den lave og faldende ledighed er det svært at se det første end det sidste. Et stramt styret og kon- begrundelser for finanspolitiske lempelser” og sekvent gennemført værk. ”Det er et godt spørgsmål, hvorfor ingen i årene Men det blev altså ikke historien om danskernes forud for krisen så de risici, der fulgte af udviklin- velfærd, det har ikke været forfatternes hensigt, gen på de danske finansielle markeder” (s. 21). og det er blot titlen der kan give et forkert indtryk Her havde der været anledning til at gentage en af indholdet. En bog om danskernes velfærd gen- statsministerbemærkning der burde være lige så nem historien ville formodentlig være en uover- berømt som Schlüters ”gulvtæppeord”, nemlig at kommelig opgave for enhver, hvis den ikke bare de økonomiske lærebøger burde skrives om. Men skulle være en overfladisk ligegyldighed. den får vi nu ikke. Kapitlet er veldokumenteret med tal og diagrammer. Fokus er klart beslutningsprocessen op til en lovs vedtagelse. Det vil sige at vi nok får baggrunden Kapitel 2 giver en udmærket oversigt over idéer for den, men ikke i samme grad virkningerne og synspunkter, først inden for Socialdemokratiet. af den. Kapitlerne har i meget forskellig grad Man forstår Nyrups problemer. Debatten udvikler 75 nr. 204 / marts 2015 sig frem mod i dag med en afskæring af ekstreme ”Find lige nogle tal der synspunkter hen imod en aldeles overvældende beviser det her” konsensus, i hvert fald i retorikken, det er de samme plusord og -vendinger der benyttes. (Var JESPER TYNELL: ”Mørke- det noget med en sammenlignende indholdsana- lygten”. Samfundslitteratur lyse?). Kun Enhedslisten står konsekvent udenfor. 2014. 356 sider. 399 kr., som e-bog 278 kr. Det lange kapitel 3 har overskriften ”Aktiveringslinjens gennembrudsår og konsolidering”. Det går Første gang jeg hørte den lidt på tværs af de socialpolitiske områder som bemærkning, var i begyndelsen af 1970’erne, bogen ellers er opdelt i, og det beskriver et af de da en bekendt ville forklare hvorfor han ikke væsentligste skred i politik og tankegang, med længere var ansat i centraladministrationen. Hvis et historisk perspektiv tilbage til bistandsloven af man skal tro Tynells bog, er det ikke blevet bedre 1974, forvandlingen fra optimistisk humanisme til siden, snarere værre. På den anden side har mine almindelig mistænksomhed. Nøgleordene er først nuværende bekendte i centraladministrationen ”aktivering”, der stadig i visse praktiske udform- svært ved at genkende den virkelighed som Tynell ninger kan tages som udtryk for humanisme, beskriver. og ”incitamenter”, der normalt kan oversættes ved nedsatte ydelser. Tilsyneladende er vi med Det som Tynell har gjort, er at tage udgangspunkt ekspresfart på vej tilbage til 1800tallets debat, i i en række sager (forholdsvis få), som vakte en moderne udgave. ”Det økonomiske menneske” vis opsigt, og hvoraf nogle unægteligt var ret er en menneskeart der er populær hos visse øko- kompromitterende for ministre og embedsmænd. nomer og nu også de fleste politikere, men som Han kontaktede de embedsmænd der havde de fleste sociologer ikke kan genkende. Bogen været centrale ved sagernes behandling og bad kun lige strejfer nogle elementer til en forklaring: om interviews (med løfte om anonymitet). Rigtig Globaliseringen og indvandringen. mange af dem (45 i alt) stillede op, og de var De følgende kapitler er solide fremstillinger, med meget åbenhjertige. de stærke sider og svagheder der generelt præger værket. Kapitel 10, om immigrations- og integra- Tynells metode er næppe egnet til en beskrivelse tionspolitik, er måske specielt interessant, fordi af hverdagen i et ministerium, selv om vi ser bort der på dette område (endnu?) ikke er fuldstændig fra de problemer der er ved at benytte anonyme konsensus blandt danske partier. Men også her er kilder. Men fremstillingen er så veldokumen- der tale om et skred i politikken. Forskellen mel- teret, gennemarbejdet og indsigtsfuld, at man lem den politiske elites og befolkningens holdnin- ikke tvivler på den fremstilling han giver af de ger er blevet mindre, under indtryk af ikke mindst sager han har valgt at behandle. De fleste og de Dansk Folkepartis fremgang. tungeste af sagerne drejer sig om det lovforbere- Det eneste vi mangler nu, er et registerbind, dende arbejde; i det omfang det administrative hvad der jo er en stor fordel ved et opslagsværk. arbejde medtages, er det i højere grad regler for Det måtte også gerne indeholde et supplerende behandling af sagerne end det er afgørelsen af tabelmateriale. enkeltsager det drejer sig om. Den faglighed, som embedsmændene (mis)bruger i de valgte sager, er Axel Moos 76 dels økonomisk, dels juridisk. tilskære beslutningsgrundlaget for også Folke- den 2001-10, men han mener ikke at bogens tingets arbejde. Han har til sidst i bogen nogle problematik eller konklusioner har noget med kortfattede overvejelser over hvordan man kunne regeringen partifarve at gøre. Det er sager af rette op på situationen: overvejende økonomisk art som nedlæggelsen af Arbejdsformidlingen, strukturreformen, rede- Ansættelse af flere ”politiske” embedsmænd gørelse for brug af handicaphjælpere og rapport (”spindoktorer”) ser han ikke som en løsning, om effekten af aktivering. I de nævnte eksempler tvært imod. Hans påstand i bogen er jo at alle beskriver Tynell nogle egentlig ret primitive tal- embedsmænd er blevet spindoktorer. Men måske manipulationer; det ville næppe volde vore elever kunne man løsne båndene mellem embedsmænd problemer at gennemskue dem, hvis de blev og ministre og styrke båndene mellem embeds- præsenteret med bogens informationsgrundlag. mænd og Folketing (som i Sverige). Han har også nr. 204 / marts 2015 De sager Tynell tager med, stammer fra VK perio- nogle velmente råd til massemedierne. Der er også interessante afsnit om fremgangsmåder, f.eks. en køreplan for mediebehandling i Der er ingen tvivl om at offentlig adgang til cen- forbindelse med lancering af et lovinitiativ, hvor- traladministrationens sagsakter er altafgørende, dan man nedsætter en kommission og får det og her konstaterer Tynell at efter den nye offent- ønskede resultat ud af den, osv. lighedslov af 2013 kunne han ikke have skrevet den foreliggende bog. Udviklingen på det punkt De juridiske sager har Tynell hentet fra EU-retten går den gale vej. (ambi-sagen) og folkeretten. Også her er det embedsmændenes opgave at forsvare det stand- Afgørende er også offentlighedens interesse for punkt som regeringen har lagt sig fast på. Mens og evne til at sætte sig ind i økonomiske og juridi- regeringen får embedsmændenes reelle vurderin- ske analyser. Her er det at vi andre kommer ind i ger, er det stærkt farvede vurderinger man videre- billedet. Vi tilhører ganske vist undervisningsmini- giver til Folketinget, medierne og offentligheden. sterens område, men i den yderste periferi, og vi har da endnu ikke fået besked om at vort vigtigste Embedsmændene er altså ministrenes loyale tje- mål er at få undervisningsministeren genvalgt. nere, og deres arbejde har til formål at forklare og forsvare ministrenes politik. De er ikke objektive Man kunne mene at det stigende antal ”tænke- og uafhængige – det er en myte, siger Tynell. tanke” i dagens Danmark i nogen grad kunne Men er det nu det? De folketingsmedlemmer der rette op på ubalancen. Det kan de også, men de tilhører partier der er eller har været i regeringen, skaber selv en ubalance, i og med at de er dyre at kan da ikke tro på den slags? Og kan christians- drive. De der har bedst råd, vil disponere over de borgjournalisterne? Offentligheden har måske største og bedste tænketanke. nok i nogen grad den opfattelse at embedsmændene er, eller i hvert fald burde være, objektive og En bog som den foreliggende skrives ikke hver uafhængige. dag, eller for den sags skyld hvert år. Den bør læses. Tynell mener klart, at der er tale om et demokratisk problem, i og med at regeringen disponerer Axel Moos over embedsværket med dets enorme analytiske kapacitet, som regeringen (mis)bruger til at 77 nr. 204 / marts 2015 Rasende god historieskriv- over tyskerne i Treårskrigen, de troede mere på ning sig selv end forstandige konservative statsmænd. De er den grundfortælling Rasmus Glenthøj gør RASMUS GLENTHØJ: "1864 op med. Og han sætter krigen og konflikten ind i sønner af de slagne". Gads en større både international og regional/national forlag 2014. 576 sider, 400 ramme. kr. Glenthøj starter sin fortælling med Napoleon, der trods Waterloo stadig kastede sin skygge over 78 Meget kan man læse om 1864, meget kan man Europa. At de franske hære nok bragte død og tro om 1864, meget kan man forestille sig om ødelæggelse med sig, men også en ny tids idéer 1864 – og læser man Rasmus Glenthøjs "1864 om frihed, lighed og broderskab. Om begyndende Sønner af de slagne" er det muligt at gøre det nationale bevægelser. Og om Kronpris Frederik kvalificeret. Glenthøj har taget det alvorligt at se den 6., der forsøgte at skabe et stor Danmark (s. tiden, beslutningerne, handlingerne og menne- 27). Kapitel 1 om kejserens skygge handler også skerne uden at forfalde til at være bedrevidende om at være allieret med Napoleon, om statsban- eller bagklog. Med Glenthøj kommer man som kerot og forfatningskamp. læser tættere på at forstå, hvordan tingene hang I kapitel 2 har Glenthøj blandt andet fat i mod- sammen dengang og at datidens kontekst var sætningen mellem at dyrke det danske efter kompliceret. Og selvom alle historikere ved at det "tabet af Norge" og have en stat der var tysk (s. er sådan, så er det fantastisk at det nu også er for- 47). Kapitel 3 handler om de nye ideer, den euro- midlet i en form så alle kan læse det. For Glenthøj pæiske krudttønde og den relativt fredelige ande- kan nemlig også skrive. Så alle interesserede i den dam: "I Danmark blæste Julirevolutionens vinde politiske historie om 1864 kan med fryd sætte sig ingen omkuld, men vindstødet fra Paris var nok i sofahjørnet og nyde en velskrevet historiefor- til at skabe røre i den hjemlige andedam."(s. 68) midling om netop det. Den tredje ting som gør Glenthøj kommer også ind på modsætningerne bogen værd at have/læse er de fine illustrationer, mellem konservatisme og grundtvigianisme, mel- der understøtter og understøttes af teksten. Læg lem radikalisme og liberalisme. Om bonden som dertil at kapitlernes overskrifter i sig selv er små borger. I kapitel 4 er det helstaten, skandinavisme, mesterværker. nationalisme Glenthøj udfolder. I prologen slår Glenthøj sin tone an: "Næsten alle Kapitel 5 er "den slesvigske knude". "Kampen i landet kender i et eller andet omfang fortællin- mellem dansk og tysk i staten var også en kamp gen om 1864. Det er historien om dansk hovmod, mellem to byer, der burde have stået hinanden der står for fald. Drevet frem af nationalisme og nær."(s. 120) En kompliceret affære om den en overdreven tro på egne evner sendte national- liberale slesvig-holstenske bevægelse, om uklare liberale politikere med folkets fulde opbakning grænser og om tvillingehertugdømmerne (s. 123). landet på katastrofekurs.(…) ifølge denne for- "Den engelske forfatter Samuel Butler skrev, at tælling var de nationalliberale ude af stand til end ikke Gud kan forandre historien. Det kan at erkende, at de ikke forstod europæisk politik. kun historikere. Påstanden passer perfekt på den Forblændet af overmod, nationalromantik og den måde, som de lærde i Danmark, Tyskland og sejr, som mange danskere troede, man havde hertugdømmerne brugte fortiden som et redskab vundet i Treårskrigen," (s. 18). Dumhed, dumhed, i forsvaret for og opbygningen af nationen."(s. dumhed. De troede at Dannevirke ville forhindre 124). Et eksempel på knuder i konflikten var spro- tysk indtrængning, de troede de havde vundet get. En knude af dimensioner: "… nærmest umu- Med filosoffens øjne ud i Slesvig."(s. 127) Det kommer Glenthøj tilbage til i kapitel 9 i afsnittet om "sprogpolitik".(s. 251) OLE THYSSEN: ”Statsle- Glenthøj beskriver hvordan konflikten fødes mens gender”. Informations magtforholdene i samfundet ændres markant. Forlag 2014. 357 sider. Det som er Glenthøjs styrke også her, er sam- 330 kr. nr. 204 / marts 2015 lig at forstå og acceptere sprogforhold, som de så menkædningen af begivenheder og forandringer, at kampen om magten i/over hertugdømmerne Forfatteren ikke forstås isoleret. med det samme hvad der Derefter kommer kapitler om revolution, borger- er bogens indhold, og krig, om det nye monarki og den tabte fred. hvad der ikke er. Den handler ikke om ”historiens Kapitel 9 handler om hvordan svaret bliver "dansk og sociologiens stat, ikke om staten som den er og intet andet". Om det Glenthøj kalder en eller var”. ”Temaet er hvordan filosoffer op gen- monumental nationalisme og en akademisk skyt- nem historien har iagttaget og beskrevet staten” tegravskrig. Om sprogpolitik der skulle redde (s. 11). præciserer danskheden og stoppe det tyske sprogs fremmarch på den jyske halvø (s. 255). Man kunne måske derfor forvente at bogen var Cirklens kvadratur hedder kapitel 10. Omdrej- struktureret efter filosoffer, med et afsnit til hver, ningspunkterne er den konstitutionelle helstat, men det er den nu ikke. Kapitlerne handler om de de ændrede roller for samtlige lande i Europa og forskellige typer af stater i kronologisk orden, og politisk rænkespil, både i København, Kiel, Lon- under behandlingen af hver type af stat inddrages don og Berlin. så de filosoffer som forfatteren finder relevante. De efterfølgende kapitler fortsætter turen frem Der er præcise og grundige henvisninger og en mod – og forbi – 1864. Om nat og dag ved Dyb- omfattende litteraturliste, men intet navne- eller bøl, om forfatningskamp og flagellanternes sejr- stikordsregister. smarch. I Glenthøjs epilog skriver han: "Hvad bør vi gøre, hvis vil 150 år efter ønsker at bedømme Udvalget er eksklusivt vestorienteret med et spin- 1864? For det første må vi gøre os klart, hvad de kelt kapitel om ”flodstater” til at begynde med. bagvedliggende årsager til, at det danske minipu- Forfatteren har bevidst fravalgt noget der kunne timperium brød sammen, var."(s. 502) og det er have givet bogen noget unikt i forhold til de ikke netop hvad de forgående 500 sider har handlet så få bøger der i forvejen findes om emnet. I om. dagens verden er filosofien bag den konfucianske I forhold til at bruge Glenthøjs bog i undervis- stat, eller tankerne bag den islamiske stat, vel ikke ningen, så er det muligt at tage et kapitel ud, fx længere noget vi kan tillade os at se bort fra. kapitel 9, hvis vinklen er nationalismens udvikling i DK. Eller kapitel 13 om undergang i et tema Den valgte struktur betyder at ganske meget af om historiebrug. Mulighederne er mange – hvert bogen kommer til at handle om statsformernes kapitel i bogen er anvendeligt. opbygning og udvikling, uden at de eksplicit ses gennem de datidige filosoffers øjne, og at Katrine Scheibel læseren (og anmelderen!) derfor kommer i tvivl om, hvorvidt det nu er historie eller sociologi man læser (og derfor kan kritisere, som ikke filosofisk skolet), eller det er filosofi, men ingen filosof kan 79 nr. 204 / marts 2015 vel forvandle Ludvig af Bayern til Ludvig af Bøh- for velfærdsstaten? men? (s. 107). Når forfatteren bevæger sig ind på historikerens eller sociologens område, er der I det afsluttende kapitel om ”den næste stat” uundgåeligt en del formuleringer der vel ikke er undlader forfatteren at give et direkte bud på lodret forkerte, men alligevel vil irritere fagfolk på dens udseende, men beskriver i stedet nogle disse områder, på grund af mangel på de nuancer problemer som den næste stat må overvinde. og forbehold som en fagmand ville forsyne dem Problemet stat/marked er i forgrunden, hvilket er med. helt berettiget. Axel Moos Udvalget af filosoffer vil næppe overraske en læser der er bekendt med den politiske idéhistorie, og fremstillingen af de ældre af filosoffernes tanker heller ikke. Det er svært at sige noget nyt Kvindehistorier. Kvinde- og originalt om Platon og Aristoteles! Middel- skæbner fortalt af kæk alderafsnittet er spændende, men plages lidt af kulturformidler en hyppig svaghed ved et oversigtsværk, nemlig LIV THOMSEN: ”Historiens nogle gevaldige kronologiske spring. Middelal- heltinder. Fortællinger fra deren er en lang og ganske heterogen periode. 3000 års kvindehistorie”. Universalismetanken spiller en forbavsende ringe Gyldendal 2014. 256 sider, rolle i middelalderkapitlet i betragtning af både 300 kr. pavens og kejserens krav på at repræsentere kristenheden som helhed. Liv Thomsen, der er kendt fra TV som formidler af kulturhistorie, har i bogen: Historiens heltinder Fremstillingen af enevældens filosofi er solid og udvalgt 10 kvinder, hvis tilværelse og livsvilkår grundig. Thyssen lægger vægt på enevældesta- hun belyser. De udvalgte kvinder tilhører på hver ten som en retsstat, men kan på den anden side deres måde og på hver deres tid segmenter i godt se at synspunktet ikke holder, i og med at samfundet, der gør, at de på den ene eller anden kongen kan undtage hvem og hvad han vil fra måde har fået skabt et eftermæle, der gør, at de lovens almindelige befaling (s. 142). Vedrørende huskes i vor tid. Hobbes har forfatteren en betydningsfuld korrek- De portrætterede kvinder er: Egtvedpigen, Thyra tion til den danske oversættelse – godt set! (note Danebod, Margrete 1., Birgitte Gøye, Augusta 256, s. 143). Afsnittet om den merkantilistiske Winterfeldt, Kamma Rahbek, Anna Ancher, Thit tankegangs betydning er også ganske udmærket. Jensen, Inge Merete Nordentoft og Tine Bryld. I det hele taget er fremstillingen grundig og god Bogen er bygget op i 10 kapitler, hvor hvert helt frem til kapitlerne om velfærdsstaten og ”den kapitel omhandler tidens udvalgte heltinde. Der næste stat”. bliver brugt 20 til 30 sider pr. kvindeportræt, og i noterne til bogen kan vi se, at der kun anvendes 80 I beskrivelsen af velfærdsstaten, set med filosof- trykt materiale som kildemateriale. Liv Thomsen fernes øjne, må vi konstatere at filosofferne ret har desuden været rundt i landet for at besøge entydigt er imod, mange af formuleringerne viser de steder, hvor kvinderne primært har haft deres et hadforhold, der ikke står tilbage for Anders virke. Det mest interessante er, at Liv Thomsen Fogh Rasmussens (før hans omvendelse). Kan ved hvert portræt har inddraget og interviewet man ikke finde et overbevisende filosofisk forsvar forskere, hun mener, ved noget særligt om den Med Gud mod Hitler er det således arkæologen Flemming Kaul, der PETER TUDVAD: ”I krig og leverer analysen om Egtvedpigens rituelle rolle i kristendom. En biografi bronzealderen. I afsnittet om Birgitte Gøye er det om den tyske teolog og Birgitte Bøggild Johannsen, hvis speciale er dansk modstandsmand Dietrich og europæisk kunst- og kulturhistorie fra middel- Bonhoeffer”. Bind I. (af alderen til 1900, der fortæller om Birgitte Gøyes II) Lindhardt og Ringhof muligheder i tidens renæssancesamfund. Bogens 2014. 770 sider, 349 kr. nr. 204 / marts 2015 pågældende person. I kapitlet om Egtvedpigen sidste portræt om Tine Bryld opleves som det mest nærværende og spændende. Måske fordi Når jeg som historiker Tine Bryld er ganske tæt på, og stadig huskes, så læser en biografi, er det normalt interessant, vores egen forståelse og indsigt spiller med ved hvordan forfatteren kan løfte detaillen til det læsningen. almene. I tilfældet her drejer det sig om, at Peter I alle kapitlerne præsenteres den historiske peri- Tudvad på først 770 sider og senere nok lige så ode, der omkranser kvindernes liv, og her er Liv mange, efterlader mig med en følelse af, at jeg Thomsen tydelig vis på hjemmebane, da hendes ikke er blevet løftet. Som biografi er bogen meget flair for at skære den gode fortælling og historie omfangsrig og med en forkærlighed for diskussio- folder sig fint ud. ner, som nok kan være interessante for teologer, Af bogens forord kan vi læse, at Liv Thomsen men ikke for mig. Det er manden som teologisk med bogen vil ”spinde en rød tråd … skabe et teoretiker og modstandsmand mod nazisterne, slægtskab på tværs af årtusinderne…”, samt at som gør ham interessant for et dansk publikum, bogen kan opleves ”… som en langt større men- men at være modstander mod det nazistiske talitetshistorisk fortælling.” Jeg er ikke helt sikker diktatur med udgangspunkt i bibelen og fortolk- på, at jeg føler det store slægtskab med så magt- ningen heraf er naturligvis modstand, men al fulde og privilegerede kvinder, som Liv Thomsen den stund at nazisterne var gudløse, barbariske har valgt. Det er ikke nok blot at konstatere, at magtmennesker var modstanden så at sige af vi alle fra ”Egtvedpigen til rødstrømpen” elsker, en anden verden og i det store og hele nytteløs. hader, lever og dør. Mentalitetshistorie må være Et forsøg på, at vurdere den åndelige modstand en dybere afdækning af tidens opfattelse af netop mod nazisterne og dermed retfærdiggøre dens følelser. eksistens leverer bogen ikke. I gymnasiesammenhænge har jeg svært ved at se bogen anvendt, idet portrætterne langt hen ad Som førende protestantisk tænker var han i det vejen er biografier. I forbindelse med elevernes dilemma, at hans kirke som enhver protestantisk valg af materialer til større opgaver vil den nok kirke i Nordeuropa var forbundet med den stat kunne optræde, idet den er let læst og formidler den virker i, og nazisternes forsøg på at skabe udviklingstendenser på en meget fremkommelig en centraliseret førerstyret enhedskirke var ikke måde. uspiselig, men der var lige det problem, at nazisternes jødepolitik tilsagde, at den tyske kirke kun Susanne Geisler var for ariere og altså ikke for de jøder, som nu var kristne, men som faldt ind under den nazistiske såkaldt biologiske arierdefinition. Nazisterne mente, at tilhørsforholdet til kirken var baseret på racen eller blodet og ikke alene Guds ord eller 81 nr. 204 / marts 2015 troen, således som Bonhoeffer så det. For den skolebiblioteker, der endnu findes og selv for en nye førerstat var udgangspunktet og tilbuddet til ambitiøs religionslærer vil udbyttet næppe ret- protestanterne, at nazisterne havde frelst kirken færdiggøre tidsforbruget med mindre man elsker fra en kommunistisk magtovertagelse og kirken ordgymnastik og har sin bibelhistorie på plads. fik garanteret sit indre liv i frihed mod at følge de Jeg anerkender fuldt ud, at forfatteren ikke ville overordnede politiske mål, som den nye nationale gå på kompromis og skære ned på sideantallet, stat stak ud. Det var også en løsning, som de noter og henvisninger og en meget detailleret fleste protestanter kunne acceptere enten direkte indholdsfortegnelse og ønsket om en lødig bog, eller mere eller mindre passivt. Da problemet med men måske kunne forlaget havde brugt sine spar- euthanasien meldte sig, gled det også lige så somme midler på en anden måde. Ser man på stille ned og Bonhoeffer og hans ligesindede blev deres andre udgivelser, har man naturligvis sine utvivlsomt en marginaliseret gruppe, som især tvivl, men Lindhardt & Ringhof har måske – som efter krigen blev dyrket som havende de rette Bonhoeffer – også set lyset og så ender det jo synspunkter. godt alligevel. Klavs Verholt Foruden al det traditionelt biografiske materiale – opvækst og ungdom… - som ikke i sig selv bringer noget særligt nyt og i hvert fald ikke noget Danske krige i tusind år spændende eller andet, som kan give appetit på HANS CHRISTIAN BJERG videre læsning, er der naturligvis skildringer af & OLE L. FRANTZEN: ”Vi kirkekampen, hvor Bonhoeffer hurtigt bliver en kæmpede til lands og til del af den protestantiske kirkes indre opposition. vands – Fortællinger om Peter Tudvad kommer ikke ind på, hvorfor nazi- danske krige i tusind år”. sterne tillod denne opposition, når andre oppo- Forlaget Hovedland 2014. sitionsgrupper hurtigt blev kvalt, men folk som 197 sider, 229 kr. lidenskabeligt diskuterede, om Hitler havde fået sin legitimitet af Gud eller af folket – fra oven eller I denne lille bog skildres Danmarks krigshistorie nedefra – var måske ikke så farlige endda. Bonho- fra den tidlige statsdannelse omkring år 1000 og effers stærke religiøse forankring gav ham styrken frem til den danske indsats i Afghanistan. Der til at modstå nazisterne, da der var andre højere er tale om en kronologisk opbygget fremstilling, og mere universelle mål på spil, men i et Tyskland hvor læseren præsenteres for en række konkrete med Hitler, Himmler og Heydrich havde denne slag og konflikter, som kompetent og overbevi- religiøse styrke reelt retning mod selvudslettelsen, sende sættes ind i den politiske, strategiske og som kom den 9. april 1945 da Bonhoeffer på militærteknologiske sammenhæng, som de var/ Hitlers udtrykkelige ordre blev hængt. En både er en del af. tragisk og paradoksal situation, da den kristne 82 bannerfører svag og svækket ikke kunne nyde Forfatterne, som begge har solid og mangeårig at blive husket og anerkendt som en betydelig erfaring fra både forskning og formidling af modstander og derfor må bøde herfor med sit liv. krigshistorie til civile og militære kredse, skriver I sit forord skriver Peter Tudvad ærligt om proble- levende og læseren behøver ikke nogen større merne med at få bogen udgivet, hvad der giver indsigt i militær terminologi eller forudgående god mening for mig. Set med en gymnasielærers militærhistorisk viden for at forstå bogens skil- briller, mener jeg ikke bogen vil finde plads på de dringer af danske krige fra ældste tid og frem de allierede styrker under den 2. Verdenskrig. velvalgte og understøtter på fornem vis teksten. Tilsvarende vil den mere velbevandrede militærhi- Forfatterne lægger i forordet da heller ikke skjul storiske læser nok ikke finde meget overraskende på, at tanken med udgivelsen netop har været, i denne bog, som ikke allerede er kendt fra andre at udbrede kendskabet til den danske krigs- og fremstillinger. nr. 204 / marts 2015 til i dag. Tilsvarende er billeder og illustrationer militærhistorie i en let tilgængelig form. Derfor bør en bog som denne roses for, at den på trods Ikke desto mindre er der tale om en lille perle af af sit begrænsede antal sider alligevel i et klart en bog, som absolut kan anbefales for den læser sprog og på en lang række områder formår at eller underviser, som ønsker en kort, sammen- trække røde tråde imellem begreber som stat, hængende og overskuelig skildring af Danmarks kongemagt, rigets geografi, søtaktik, logistik, krigshistorie. Bogen egner sig samtidigt godt som industrisamfundets påvirkning på krigsførelsen og et forberedende supplement til f.eks. en tur til Danmarks rolle som international aktør efter den Dybbøl eller et af Danmarks efterhånden mange 2. verdenskrig. Bogens titel hentyder naturligvis krigshistoriske museer. Mulighederne er mange også til, at krigene igennem de 1000 år er fore- og krigshistorien byder på utallige vinkler til Dan- gået til både vands og til lands og at Danmarks markshistorien, hvad enten man er til hagebøs- krigshistorie derfor bør anskues i et både søkrigs- ser, bunkeranlæg eller til beskøjter på Fregatten mæssigt og landkrigsmæssigt perspektiv. Særligt Jylland. i kapitel 4, som beskriver de henved 200 års blodige konflikter imellem Sverige og Danmark, fremhæves flådens bidrag til rigets overlevelse på Martin Cleemann Rasmussen overbevisende vis af forfatterne. Bogen er dog ikke uden svagheder. Det siger vel næsten sig selv, at 1000 års krigshistorie skildret på mindre end 200 sider indebærer en række fravalg. Disse fravalg argumenteres der imidlertid kun i ringe grad for af forfatterne. Den vigtigste rettesnor for de valgte konflikter i bogen forekommer at have været allerede eksisterende tekster fra en medaljerække over Danmarkshistoriens slag som tidl. er udgivet fra Mønthuset. Valget af slag og konflikter er derfor om end logisk, så dog også forholdsvist traditionelt og centreret omkring de ”klassiske” og konventionelle konflikter, som vil være bekendte for de fleste læsere og som også findes i mange andre oversigtsværker. Læseren vil ikke finde de mere asymmetriske sider og gråzonetilfælde af landets krigshistorie, såsom f.eks. sønderjyderne som kæmpede i de tyske skyttegrave i 1. Verdenskrig, modstandsbevægelsens kampe eller for den sags skyld danske krigssejleres, østfrontsfrivillige eller danskere i 83 nr. 204 / marts 2015 Oversigt over øvrige anmeldelser: Her bringes en oversigt over alle de anmeldelser der ikke blev plads til i selve bladet. Alle anmeldelserne kan ses på Noter hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/noter-historiel%C3%A6rerforeningens-fagblad Lars Bangert Struwe, Mikkel Vedby Rasmussen (red.): ”Læren af 1864. Krig, politik og stat i Danmark i 150 år”. Syddansk Universitetsforlag 2014. Simon Sebag Montefiore: ”Jerusalem. En biografi”. Lindhardt & Ringhof 2014. Dennis Larsen og Therkel Stræde: ”En skole i vold. Bobruisk 1941-44. Frikorps Danmark og det tyske besættelsesherredømme i Hviderusland”. Gyldendal 2014. Thomas Harder: ”Kryssing. Manden, der valgte forkert”. Lindhardt og Ringhof 2014. Henning N. Larsen: ”Benådet. 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse”. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2014. Jakob Eberhardt: ”Den blodrøde flod. Danske øjenvidner til Den Finske Borgerkrig i 1918”. Gyldendal 2014. John R. Bruning: ”Slaget om Nordatlanten. Søslagene der afgjorde anden verdenskrig i Europa”. Turbine Forlaget 2014. Karl Peder Pedersen: ”Kontrol over København- studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48”. Syddansk Universitetsforlag 2014. Jens Ellekær (red): ”Aarøes Strejfkorps – en dansk specialenhed i 1864”. Forlaget Ellekær 2014. Niels Peter Stilling: ”Danmarks herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster”. Gyldendal 2014. Peer Henrik Hansen: ”Knytnæven mod øst – Langelandsfort”. Øhavsmuseets Forlag 2014. Søren Sørensen: ”Petrarca. Liv, værk og virkning. Fakta og analyse. En biografi”. Multivers 2014. Kim Hjardar & Vegard Vike: ”Vikinger i krig”. Turbine Forlaget 2014. G.J. Meyer: ”Slægten Borgia. Magt, begær og brutalitet i renæssancens berygtede familiedynasti”. Informations Forlag. Luca Bianchedi: ”Lægekunst i middelalderen. Fortalt og forklaret”. Syddansk Universitetsforlag 2014. Anders Riis: ”Selandia. Verdens første oceangående motorskib”. Nautilus forlag 2012. 84 Hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/efteruddannelse-historie-stx-og-hf DATO TITEL STED nr. 204 / marts 2015 Udviklingsprojekter og kurser 2014-2015 ARRANGØR KURSER Uge 40-41 De faglige mål i spil Flere steder i landet Bestyrelsen Odense Katedralskole Bestyrelsen: Trine, Burk- i undervisningen, de skriftlige opgaver og til eksamen 5-6/11 2015 Generalforsamlings- hard, Allan kursus: Fortællingen i Historien REGIONALKURSER 15/4 2015 Folk, nation og fortids- Fredericia Gymnasium Sydjylland: Carsten brug REJSEKURSER Efterår 2015 Rejsekursus til Sydafrika Sydafrika Stine og Robert Forår 2016 Rejsekursus til Pisa / Pisa / Lübeck Burkhard og Kim Dani- Lübeck Efterår 2016 Rejsekursus til Jordan/ elsen Jordan/Israel/Palæstina Jenny og Mikkel Euroclio’s 22. årlige Konventum, Stine, Rasmus, Jenny, konference. Helsingør David m.fl Israel/Palæstina EUROCLIO 20-26/4 2015 "Roads To Democacy – How Can History Teachers Pave The Way? Democratization, Citizenship And Civil Society In Past, Present And Future” Tilmelding til Allan Ahle aa@odder-gym.dk snarest muligt 85 nr. 204 / marts 2015 Historielærerforeningens UDVALG m.v. Formand: David Kasserer / kontakt til Klaus: Rasmus + Lars Fagligt forum: David Regnskabsfører for kurser: Allan Internationalt udvalg: Stine, Jenny, Robert Historiekonkurrencen: Burkhard Pædagogisk samarbejdsudvalg: David Særligt ansvarlig for HF enkeltfag: Robert Særligt ansvarlig for HF / KS: Robert + Jenny Særligt ansvarlig for stx: David, Allan, Burkhard Euroclio 2015 styregruppe: Rasmus, Jenny, David, Trine, Lars Foreningen på Facebook og Twitter: Trine og Lars Kontakt til EMU / Peder Wiben: David Anmeldelser af bøger & video: Peder Wiben Se Foreningen på: http://www.emu.dk/modul/historiel%C3%A6rerforeningen-gymnasiet-og-hf 86 REGIONSSEKRETÆRER Formand David Kyng Tordenskjoldsgade 106, st., 8200 Århus N Tlf. 51 94 78 40 Mail: david@kyng.dk REGION NORDJYLLAND Casper Døssing, Eventyrbakken 24 9240 Nibe Tlf: 30 25 84 84 Mail: cd@hasseris-gym.dk Kasserer Rasmus Thestrup Østergaard, Norgesgade 1C, 2.th, 7000 Fredericia. Tlf. 54 82 59 19 Mail: rasmus.t.oestergaard@fredericia-gym.dk Stine Isaksen Højtoftevej 1 8800 Viborg Tlf. 51 89 52 70 Mail: si@vibkat.dk Allan Ahle Fasanlunden 33 8382 Hinnerup Tlf. 51 63 32 17 Mail: aa@odder-gym.dk Robert McCluskey Havrevænget 108 2980 Kokkedal Tlf. 71 77 06 27 Mail: rmc@vucns.dk Trine Finne Loo Borgmester Jensens Allé 7, 4. th. 2100 København Ø Tlf: 51 96 78 89 Mail: tf@aurehoej.dk Jenny Cecilia Strid Longvej 6 b, Refsvindinge 5853 Ørbæk Tlf: 60 85 51 22 Mail: Jenny.strid@skolekom.dk Lars Henriksen Nørretoften 14, Lind, 7400 Herning 36 93 21 46 Mail: lh@herning-gym.dk Burkhard Sievers Esterhøjvej 20 c 4550 Asnæs Tlf. 30 42 25 69 Mail: burkhard.sievers1@skolekom.dk Suppleant Der er ingen suppleant for tiden Jacob Jepsen Pedersen, Nibevej 425 9240 Nibe Tlf.: 21 72 96 74 Mail: ja@hasseris-gym.dk nr. 204 / marts 2015 HISTORIELÆRERFORENINGENS BESTYRELSE REGION VESTJYLLAND Henrik Damgaard Andersen, Gl. Møllevej 15, Ærtebølle, 9640 Farsø. Tlf. 98 63 60 88 Mail: ha@vghf.dk Gerda Hattesen Petersen, A. Andersens Vej 1.B 8600 Silkeborg Tlf: 22 77 27 20 Mail: ge@vghf.dk REGION ØSTJYLLAND Jakob Bang, Skejbytoften 149 8200 Aarhus N Tlf. 51 63 32 42 Mail: jb@odder-gym.dk REGION SYDJYLLAND Heidi Funder, Mølholm Landevej 57 7100 Vejle, Tlf. 60 20 75 41 Mail: fu@roedkilde-gym.dk Carsten Lykke-Kjeldsen, Agnetevej 9, 7000 Fredericia Tlf: 75 93 08 39 Mail: cl@munkensdam.dk REGION FYN Poul Steiner Jensen, Margrethevej 8 5000 Odense C, Tlf.: 51 33 87 58 Mail: Poul.Steiner.Jensen1@skolekom.dk REGION SJÆLLAND Jacob Buhl Jensen, Refshalevej 47 4930 Maribo Tlf: 54 71 08 14 Mail: jb@maribo-gym.dk REGION HOVEDSTADEN OG BORNHOLM Birgitte Thomassen, Vodroffsvej 37, 3.tv. 1900 Frederiksberg C. Tlf. 33 23 90 65 Mail: birgitte.thomassen1@skolekom.dk Rolf Mortensen, Vennemindevej 46, 4.th., 2100 København Ø Tlf. 28 30 82 95 Mail: rm@eg-gym.dk Fagkonsulent: Deadline for Noter 205 med tema om ”Didaktik” er 1. maj 2015. Redaktører af Noter 205 og modtagere af bidrag er: Rasmus Thestrup Østergaard & Lars Henriksen Christian Vollmond Egilsgade 41, 4. tv 2300 København S. Tlf 20 68 37 56 Mail: christian.vollmond@uvm.dk Fagkonsulentens hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/fagkonsulenten-historie-stx-og-hf 87 NOTER OM HISTORIE OG UNDERVISNING NOTER udgives af Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF Oplag: 1800 Tryk: TypoGraphic A/S ISSN 2246-6231 Redaktører NOTER 204: David Kyng & Allan Ahle Annoncepriser i NOTER: 1/1 side: 2.400 kr. ekskl. moms 1/2 side: 1.320 kr. ekskl. moms 1/4 side: 720 kr. ekskl. moms Annoncer sendes til: Ansvarshavende redaktør Peder Wiben Weysesgade 2 2100 København Ø Tlf. 39 18 14 11 / 26 50 38 51 Mail: pederwiben@gmail.com HISTORIELÆRERFORENINGENS SEKRETARIAT Indmeldelse i foreningen/abonnement på Noter Noters hjemmeside: henvendelse til sekretariatet: v/ Klaus Bjerre http://www.emu.dk/modul/noter- Norsgade 19, 8000 Aarhus C. Tlf. 86 19 48 70 historiel%C3%A6rerforeningens-fagblad Mail: historielaerer@gmail.com Danske bank, reg.nr. 1551, kto. 0006004547 Returadresse: Priser for medlemskab og abonnement i 2014: Klaus Bjerre Fuldt medlemskab: 375 kr. Norsgade 19 Fuldt medlemskab for samboende: 525 kr. 8000 Århus C Medlemskab til reduceret pris: 225 kr. Abonnement på NOTER uden medlemskab: (Ved vedvarende adresseændring kontakt da Klaus Danmark: 300 kr. Bjerre på flg. mail: historielaerer@gmail.com ) Udlandet: 300 kr. + porto
© Copyright 2024