1. No category

Poecilia
bladet
Tidsskrift for Poecilia Scandinavia
Mexico:
Symmetriundersøkelse
hos Cortezi-sverddrageren
Nyheter:
Nye fisk på
artslisten
Aktuelt:
Fem foredragsholdere
og spennende emner
4/2010 - 33. årgang - www.poecilia.org
Poecilia bladet
04/2010
Utgis 4 ganger pr år.
ISSN 0349-7380
Redaksjonsgruppen:
Deadline
Artikler til bladet skal være redaktøren i
hænde senest på nedenstående datoer:
1/2011 • 28. januar
2/2011 • 22. april
3/2011 • 29. juli
4/2011 • 28. oktober
Ansvarshavende redaktør:
Thue Grum-Schwensen
Kærgårdsvej 31, Rødding
DK-7860 Spøttrup
Telefon: +45 24 66 53 36
E-mail: blad@poecilia.org
Nyheter:
Michael Winther
Andre ungefødere:
Christina Ghiasvand
Lay-out:
Rune Evjeberg
Forsidebilde:
Poecilia mexicana, Lacanja Chansayab
i Chiapas, Mexico.
Foto: Rune Evjeberg
Trykk/Distribusjon:
Kai Qvist
Poecilia:
Ny redaktør søkes.
Xiphophorus:
Ny redaktør søkes.
2010 © Poecilia Scandinavia
Kopiering og videreformidling av innhold
kun etter skriftlig avtale med forfatteren.
For oversættelser forudsætter redaktionen
at oversætteren har den nødvendige tilladelse.
www.poecilia.org
Innhold Poecilia Bladet 4/2010
Frem fra glemselen -
“Saltade” poecilidae som flyter
i insjölaguner
Symmetriundersøkelse hos Cortezi-sverddrageren
Besannade farhågor
14
Levendefødere i regnskogen
26
29
8
Fem foredragsholdere og spennende emner
11
Besannade farhågor
14
Poecilia Scandinavia
på akvariemesser
De få Allotocaer 4
15
Opdræt på Poecilia sphenops
17
Nye fisk på artslisten
Oktober 2010
20
En lille køn rettelse 21
Oprindelse og genetisk diversitet hos Gambusia
holbrooki (Girard, 1859)
introduceret i Europa.
23
De få Allotocaer 26
Den glade enke Phallichthys amates amates
27
Levendefødere i regnskogen
29
Frem fra glemselen - gamle artikler om levendefødende fisk.
“Saltade” poecilidae som flyter i insjölaguner

Oversikt over de 5 laguner anno 2010, Det røde punkt markerer området.
Foto: Google Earth
Tekst: Av Dr. K. H. Lüling
Gjengitt etter artikkel i TI’N - Tetra information Norden av Rune Evjeberg
S
tudier av två gamla bekanta, nämligen Jenynsia guner (Bild 1 och 2). Varje sjö har i överenstämmelse
lineata och Chanchiton Cichlasoma facetum, i de- med de mineralogiska bottenförållandena en från
nordöst till sydväst graderad salthalt. Den nordöstliras sydligaste belägna biotop.
gaste sjön, Laguna Alisna (L 1), uppvisar den lägsta
Under mitt andra besök i Argentina erhöll jag i no- salthalten och den sydvästligaste, Lago Epequen (L 5)
vember 1975, alltså då det var vår där, en storartad den högsta. I motsvarande grad är fiskbeståndet, vad
inbjudan av Friedrich Lahusen att komma till hans beträffar art-och individantal, avtagande från norr mot
“estanzia” i den sydvästra delen av den jättestora söder. Det borde undersökas hur detta förhåller sig i
provinsen Buenos Aires. Jag var mycket lycklig över detalj. För mig var det den ena av de båda fiskvetendenna inbjudan, då den för mig innebar en möjlighet skapliga aspekterna. Den andra bestod i det faktum,
att uppleva en mängd nya ting. På denna egendom att sjöområdet ligger helt i sydvästra pampas, alltså
vid randen av pampas betade påfriland så många som mycket nära Rio Colerado - Rio Negro (endast 250
5000 svarta nötkreatur huvudsakligen av den skotska km från Guamini, vilket räknas som ingenting, när
rasen Engrew-Aberdeen och även mängder av får. det gäller sydamerikanska-argentinska förhållanden)
På vidsträckta, först gröna sedan gyllene fält odlades Dessa floder utgör nämligen den ungefärliga södra
vete, solroser och hirs.
geografiska gränsen för mellersta Argentinska fiskregion. Längre söderut följer den Petagoniska fiskreFör mig som sysslar med fiskvetenskap var denna in- gionen med helt andra och för dagens akvarist ännu
bjudan särskilt lockande, då den här boskapsfarmen fullständigt obekanta familjer. I det Mellan-argentinligger i området vid Guamini där det finns fem insjöla- ska området förekommer också några arter från den
4 • Poecilia bladet • 4/2010
jättestora Amazonas - La Plata regionen med sina över
2000 beskrivna arter, från vilka många, ja, kanske de
flesta av de omtyckta akvariefiskarterna härstammer.
I den patagoniska regionen finns det i dag bare em
reliktform, som stammar från Amazonas - La Plata regionen, nämligen Gymnocharasinus bergii, en i fullvuxset tillstånd nästan fjällös, väl fingerlång fisk.
Det var för mig viktig att undersöka vilka fiskarter
från norr, som ännu förekom här i sjöområdet vid
Guamini. Jag fiskade därför i november 1975 mycket intensivt med ett småmaskigt nät och fångade
naturligtvis också fisk med håv från stranden och i
strandvegetationen. Jag var också tillsammans med
yrkesfiskarna där. Av akvaristisk kända arter träffade jag på gamla bekanta, nämligen den ungfödande
tandkarpen Jenynsia lineata, Chanchiton Cichlasoma
faceatum, den fläckiga pansermalen Corydoras palea-
Cnesternodon decemmaculatus, hona av den tiofläckade tandkarpen. Foto: Dr. K. H. Lüling
En 12 cm stor hona av den ungfödande tandkarpen
Jenynsia lineata. Foto: Dr. K. H. Lüling
ter på kroppssidorna var den en mycket ståtlig fisk.
Förekomsten av Cichlasoma facetum så långt mot
söder som här i sjöområdet vid Guamini förvånade
mig mycket. Cichlasoma facetum kallas Chanchito,
vilket är spanska och betyder “den lilla grisen”. Jag
tror emellertid inte, att man valt namnet på grund av
huvudformen (den är nämligen inte so framträdande),
utan snarare därför att denna ciklidart gräver mycket
i botten.
Låt oss nu emellertid återvända till sjöområdet vid
Guamini och mera noggrant undersöka biotopen för
de båda fiskarterna. Jag omnämnde tidigare hur viktig salthalten i de fem lagunerna (sjöerna) är. Orsaken
till salthalten - som stiger från sjö 1 till 5 - ligger i
markbeskaffenheten, där sjöarna breder ut sig, och i
mängden av färskvatten, som tillföres genom bäckar,
vilka mestadels kommer från tre bergsträckor (Sierra,
Sa, - de enda höjdområdena i pampas, se Bild 1).
I det jättelika Argentina finns det stora, starkt
koksalthaltiga sträckningar ock i överensstämmelse därmed flera floder, som kallas “Rio Salado”
(salthaltig flod). Lagun 1 (Alisna) har en salthalt på
0,276 ‰ (om all klorid föreligger som koksalt), sjö
nummer 2 (Cochico) 0,656 ‰, sjö nummer 3 (L. den
Monte) så mycket som 17,1 ‰ och sjö nummer 5 (L.
Epequen) till och med 251,32 ‰! Det är faktsik mer
än salthalten i Döda havet (220 ‰). Sjö nummer 4 (L.
del Vendano) blev inte undersøkt.. Vattnet i sjöarna är
tydligt alkaliskt och medelhårt. I L 1 är det mjukare.
Järn- och mangan-halten är i alla tilfällen 0,0 och totalhårdheten helt betingad av karbonat.
tus, som är utbredd överalt i mellersta Argentina och
den ungfödande tiofläckade tandkarpen Cnesternodon
decemmaculatus. Det är en livlig och kvick Poeciliidae-släktning, som tidigare ofta sågs i akvarier hos
oss. Två av dessa gamla bekanta, som förekommer
här vid sydgränsen, vill jag ägna mig särskilt åt, nämligen Jenynsia lineata och Cichlasoma facetum. Att
finna Jenynsia lineata så långt söderut som i sjöområdet vid Guamini förvånade mig inte så mycket. Jag
fångade också några exemplarer i ett något lergrumligt vatten nära stranden av Rio Colerado. alltså väl
200 km längre åt söder. Denna fisk är den över huvud
taget sydligaste tandkarpen. Det som emellertid över- Det huvudsakliga fisklivet försiggår i sjöerna 1 och 2.
raskade mig var den mycket imponerande storleken Med undantag av vid Lagun 5 (likaledes vid Lagun 4)
hos många av de fångade honorna.
finns det vitt utbredda, mycket grunda strandzoner med
långt ut i vattnet växande (hygrofila) växter. Runt L 2,
Med en totallängd av över 12 cm och mycket tyde- som blev noggrannare undersökt botaniskt, växte den
ligt linjeformig ordnade mörkbruna streck och punk- gräsartade Spartina densiflora. Vid strandkanten och
5 • Poecilia bladet • 4/2010
ut i vattnet växte Scirpus maritimus forma paludosa.
Nere i vattnet kan man se en nate, en Potamogeton-art
(liknande P. berteroanus). Vid stranden av den första
lagunen växer sedan år tilbaka mängder av en ännu
inte bestämd art, som troligtvis blivit införd genom
frön på yrkesfiskarnas nät. I den första lagunen finns
det överallt mycket täta mattor av gröna trådalger.
några år sedan blev detta naturliga avlopp uppmuddrat en enda gång. Det er sparsamt med Scirpus maritimus runt boskapsbetena. Vattnet strömmar jämnt,
snabbt och turbulensrikt. Över den mjuka botten i
små, lugna och något igenvuxna strandvikar fångade
jag den fläckiga pansermalen Corydoras paleatus, den
mest utbredda Corydoras-arten i mellersta Argentina.
Den är mycket mera sparsamt företrädd i sjöarne i
själva sjöområdet. Nära Lagun 1 var det på vänstra
sidan av den bäckliknande förbindelsen i november
1975 en 60-70 cm djup sidodamm, som det växte tätt
med Scirpus maritimus runt och i. Det stillastående
och på varma dagar starkt uppvärmda ytvattnet (den
25 nov. 27,5°C och på 40 cm djup 21°C) var lätt
gröngrått av växtplankton. Salthalten uppgick till
0,328 ‰. Tjocka mattor av gröna trådalger finnes här.
Likaså naten Potamogeton filiformis och “tusenbladet” Myriophyllum brasiliense, som här bildar rikligt
med skott över vattenytan. Dessutom driver mattor
En naturlig bäckliknande förbindelse finnes mellan av trådalgor bort genom den bäckliknande förbinden första och den andra sjön. Över denna leder som delsen. Sidodammen är ytterligare ett ställe, där det
en stabil bro en asfalterad gata, där man lett kan gå. För förekommer Jenynsia lineata, Cnesternodon och unga
Den mest betydande nyttofisken i de två första sjöerna
är Basilichthys bonarienses från familjen Atherinidae.
Fisken blir inte fullt lika lång som en underarm. den
är en sann delikatess och står t.ex. på matsedeln i varenda bra restaurant i den stora staden Bahia Blanca.
Avkomman växer i mängder i det grunda strandpartiet, där vattnet i den varma tiden från desember till
inn i februari blir starkt uppvärmt under dagen. Dessa
strandpartier, som skyddas mot vågslag, är också biotopen til Jenynsia lineata, Cneternodon och några
andra fiskarter, som omnämnes till slut.
Biotopen för Chanchito Cichlasoma facetum.
Foto: Dr. K. H. Lüling
Kart over området fra Bahia Blanca og nord til lagunene og Sydvästliga delen av provinsen Buenos Aires
med sjöområdet vis Guamini. Kart: Dr. K. H. Lüling
6 • Poecilia bladet • 4/2010
Basilichthys, som jag fångade här med en stor håv i
överraskande stora mängder. på många ställen nära
stranden av den bäckliknande förbindelsen, där vattnet inte flöt så fort, fångade jag dem också men inte
i ett så stort antal. Som regel är vattnets hastighet i
den bäckliknande förbindelsen för stor för dessna små
och ungliknande fiskar. Så vitt jag kunde konstantera
fanns det bara enstka exemplarer av Cichlasoma facetum i den här sidodammen och för det mesta unga
fiskar. De flesta Cichlasoma facetum och för överigt
fiskar i alla åldersstadier levde däremot på högra sidan
av den bäckliknande förbindelsen i vidsträckta grundvattenområden med öklignande växtsamhällen.
var genom salthaltminskningen i farozonen som badort för reumatikersjuka. Jag föreslog, att man skulle
bygga en avledningskanal (en bäckliknande kanal för
färskvatten), som skulle föra bäckvatten förbi denna
sjö. Men det kostar naturligvis pengar. Man ser här
ett paraexempel på hur lätt ett labilt ekologisk system
kan störas. Det är därför som jag framför dessa fakta
i vår akvarietidsskrift. Fördämningen vid utloppet ur
Lagun 1 skapar där skummande syreberikat vatten.
Här samlas många Basilichthys bonariensis, som blir
fångade av sportsfiskare. Oavsiktligt fångas av och
till samtidigt fullvuxna, ståtliga Chanchito på kroken, men dem använder man inte. Man ser, att denna
fisk i fullvuxet tillstånd då och då (eller till och med
Lagun 5 är så saltrik, att precis som i Döda havet kan regelbundet) lämnar stillstående vatten och gör en
människan praktisk tagit inte sjunka i den. Man badar framstöt i skummande vatten.
här för att få hjälp mot reumatism. Det lilla samhället
Carhue livnär sig som badort vid denna salta insjöla- Ytterligare fiskar som är följeslagare till Jenynsia lingun. De vattenälskande växter av Scirpus och Spar- eata och Chanchito i sjöområdet är följande för det
tina, som sparsamt förekommer på den saltbemängda mesta medelstora fiskar: Astyanax eigenmanniorum,
stranden och i strandvattnet, är tydeligt hämmade i sin A. taeniatus, Cheirodon interruptus, Bryconamericus
tillväxt. Mattor av alger som förs in i lagunen får er vit iheringi, Curimata gilberti og Galeocharax humeraskorpa av salt och dör därför bort. Så vitt jag kunde lis.
fastställa fanns det inga fiskar i den här lagunen, och
inte heller några Jenynsia lineata, vilka kan tolerera
an svag salthalt. Däremot fanns det goda bestånd av
det lilla kräftdjuret Artemia salina, som i tydligen på
grund av brister i furcalutrustningen hör till en speciell underart. Nogon enda gång förekommer det efter
häftiga regn att enstaka exemplar av Jenynsia lineata
spolas in i Lagun 5, där de sedan dör. Dessa döda exemplar blir genompryda av salt och driver sedan en
tid som “saltade” Poecillidae i sjön, innan de förgås.
Under min expedition til Uruguay-Argentina 1979
besökte jag åter en gång sjöområdet vid ungefär
samma tidpunkt på året. Där hade det så skett en del Strandparti vid Lagunen Cochico (L 2)
förändringar. Avloppet från Lagun 1 till lagun 2 (bör- Foto: Dr. K. H. Lüling
jan av den bäckliknande förbindelsen) hade regulerats genom en dambyggnad. Resultatet var ökning av
ferskvatten i Lagun 1 (även Lagun 2), då dessa båda
sjöar ju har en relativt liten salthalt. Därtil kom att
det under de tre sista åren hade registrerats starka regnmängder (normal regnnederbörd i årsgennomsnitt
750 mm, de siste 3 åren 1150 mm!).
Genom uppdämningen och genom den starkt ökande
vattenföringen i bäckarna, vilket framför allt ledde till
att vattnet i de första sjöarna minkade i salthalt, ökade
invandringen av arten Curimata gilberti, så att denna
art nu förekommer i ett märkbart stort antal. Detta
går emmertid ut över Basilichthys, vilken är myck- Avloppet från Lagunen Alisna (L 1)
et mera värdefull för människan. Samhället Carhue Foto: Dr. K. H. Lüling
7 • Poecilia bladet • 4/2010
Symmetriundersøkelse hos Cortezi-sverddrageren
En nær slektnign av Cortezi-sverddrageren, Xiphophorus malinche i sitt naturlige habitat i Panuco bassenget
i Hidalgo, Mexico. Foto: Gil Rosenthal
Tekst: M. R. Morris & K. Casey
Oversettelse: Jan Stenløkk
iphophorus cortezi er en av de mest
kjente sverddragerne fra Rio Panucobassenget, som ligger i Hidalgo og San Luis
Potosi i Mexico. Arten er ikke vanskelig å
holde, men den er følsom for dårlige vannforhold, og liker heller ikke lengre opphold ved
vanntemperatur over 24°C.
X
i veksten. Bare ved å fjerne den dominerende
hannen vil de andre hannene få utvikle seg
til fullverdige eksemplarer. Hannen kjennes
ved sin høye ryggfinne, korte sverd og som
regel med en rekke markerte, sorte striper på
kroppssiden. Intensiteten av disse stripene
avhenger av hannens humør, og spiller en stor
rolle for å lokke til seg hunner, og å vise andre
Maksimallengden på denne arten er fem cen- hanner hvem som er den sterkeste. Under partimeter. Forfatterens erfaring er, at denne ringsdansen svømmer hannen rundt hunnen
fiskearten kan bli svært gammel, og 18 år er og viser begge sider av kroppen.
en respektabel alder.
Dette ble undersøkt av Morris & Casey (1998)
Hannen holder et klart definert territorium, og som ville se, hvordan fargetegningene virket
i akvariet blir det helst bare en hann som farger på hunnens valg av hannfisker. Det er ikke alle
skikkelig ut, mens de andre hannene hemmes hannene av Cortezi-sverddrageren som har
8 • Poecilia bladet • 4/2010
tverrstriper, og antall striper varierer, men de
kan komme opp i ti striper på hver side avhengig av, hvor lang kroppen er. Antall tverrstriper
er ulike på begge kroppssidene hos nesten 2/3
av hannene, og de har dermed et asymmetrisk
utseende. En tredel av hannene med tverrstriper har derimot symmetriske tegninger på
begge sider, også med likt antall striper.
I et interessant forsøk med flere hanner ble
antall striper endret. Ingen andre faktorer
ble endret, slik at påvirkningen kun fra stripemønsteret kunne studeres. I et spesialakvarium kunne hunnen deretter velge hvilken hann
som hun foretrakk.
Hannens parringsdans hos Cortezi-sverddrageren følger et 8-talls mønster, der hannen
viser seg fram og hunnen får se begge sidene.
Denne dansen er forøvrig typisk for alle de
nordlige sverddragerne fra Rio Panuco-området.
Også andre arter herfra, som X. malinche og
X. birchmanni har tverrstriper på kroppens
sider. Hos mer sørlige arter, som grønn sverddrager (X. helleri) og kommasverddrager (X.
signum) foregår parringsdansen slik at hannen
svømmer fram og bakover foran hunnen. Hos
disse to siste artene er det sverdets lengde som
imponerer hunnfisken, mens kroppstegninger
ikke ser ut til å ha noen innvirkning. Danser
foregår også slik at hunnen har mindre fluktmulighet mht å slippe unna hannens oppvisning.
Alle forsøkene viste, at hunnfisken hadde
preferens for hanner, som hadde samme antall
striper på begge sidene av kroppen. Symmetriske hanner ble også foretrukket framfor hanner, som var asymmetriske med ulike For Cortezi-sverddrageren er hannens
striper på kroppens sider.
tegninger et tydelig tegn for hunnen om
Xiphophorus birchmanni i sitt naturlige element i Hidalgo, Mexcio.
Foto: Marketa Rejlkova
9 • Poecilia bladet • 4/2010
sunnhetstilstanden. Men også kroppsstørrelse,
høyden på tverrstripene og fargeintensiteten
viser sunnhetstilstanden. Da hybrider mellom
flere arter ofte har asymmetriske tverrstriper,
blir også symmetri en viktig faktor som hunnfisken vurderer for å kjenne igjen egen art.
At en hunnfisk raskt kan skille asymmetriske
og symmetriske kjennetegn er virkelig godt
gjort av slike små fisk!
Rio Claro, Mexico, Biotop for sverddragere.
Foto: Gil Rosenthal
Oversatt fra “Das Lebendgebärenden” 2-2009:8
etter en artikkel av M. R. Morris & K. Casey
(1998): “Female swordtail fish prefer symmetrical
sexual signal”, Anim. Behav. (55):33-39.
Naturlig hybrid av Xiphophorus birchmanni.
Foto: Gil Rosenthal
Alt i kvalitets tilbehør til dine fisk
Køb og salg af ungefødende fisk
Ækvator Gravene 34, Viborg, 86627410
10 • Poecilia bladet • 4/2010
IV. Internationale Ungeføderweekend 2011:
Fem foredragsholdere og
spændende emner
Foredragsholder Kai Qvist fra Århus, Danmark.
Tekst: Thue Grum-Schwensen
N
år Ungeføderweekenden 2011 løber
af stablen, kan der bydes på fem foredrag med fem spændende foredragsholdere.
En foredragsholder leverer to foredrag. Til
gengæld er der et foredrag, som der skal to til
at holde.
Han holder to foredrag. Sammen med afdøde
Ivan Dibble var Omar med til at sætte gang i
Aqua Lab og bevaringarbejde i Mexico. I dag
er han efter en pause atter leder af Aqua Lab.
Poecilia Scandinavia støtter Aqua Lab økonomisk. I sit ene foredrag fortæller Omar om
Aqua Lab og bevaringarbejde i Mexico. Det
Arrangementet løber af stablen 6.-8. maj i andet foredrag handler om Goodeiderne, hvor
Varberg i Sverige. Mere præcist på Björkängs Omar Dominguez i dag anses for at være verVandrarhem , Ledsgård 4, 432 76 Tvååker – dens førende ekspert.
det ligger lige undenfor Varberg.
David MacAllister fra England er også foreHovedforedragsholderen
bliver
Omar dragsholder. Han er formand for Poecilia
Dominguez fra Aqua Lab i Morelia i Mexico. Scandinavias søsterorganisation i England,
11 • Poecilia bladet • 4/2010
BLA. British Livebearer Association. Han
har holdt levendefødende fisk i over 40 år.
Xiphophorus og Brachyrhaphis-slægterne
er hans største kærlighed, men han har holdt
mange andre levendefødende arter. Hans foredrag vil handle om levendefødende fisk fra
Centralamerika og Mexico. Habitaterne, deres
naturlige forhold, og hvordan man holder og
får disse fisk til at yngle.
TO NYE BØGER
To gamle kendinge i Poecilia Scandinavia,
Rune Evjeberg og Kai Qvist, fra henholdsvis
Norge og Danmark, holder foredrag om deres
rejser i Mexico, om deres bøger og om nonprofit projektet Freshwater Biotopes. I forbindelse med med den IV. Internationale Ungeføderweekend præsenterer de to nye bøger
om biotoper i Mexico fra delstaterne Chiapas
og Yucatan. Tidligere har de to skrevet et første
bind om ferskvandsbiotoper i Mexico.
Michael Larsen vår tidligere formann forteller historier og anekdoter.
Også den sidste foredragsholder er en gammel
kending i sammenhæng med Poecilia Scandi-
Forsidene på de
to kommende
bøkene fra
Freshwater
Biotopes som
vil bli lansert
under weekenden.
12 • Poecilia bladet • 4/2010
navia. Nemlig den tidligere formand gennem præcise priser og mere udførlige præsentati år, Michael Larsen. Han fortæller historier tioner af foredragsholderne kan ses på vores
og anekdoter om originale personer, spæn- hjemmeside: www.poecilia.org
dende fisk og store projekter i Poecilia Scandinavias historie.
PRISER
Priserne er nu også fastlagt. I svenske kroner.
Det bliver, når der den 15. december åbnes
for tilmelding, også muligt at betale i andre
valutaer efter gældende dagskurs. Det gælder
selvfølgelig alle skandinaviske valutaer og de
mere udbredte internationale.
Priserne svinger fra 150 SEK til 1000 SEK for
medlemmer af Poecilia Scandinavia. De 150
dækker kun lørdag og UDEN middag om aftenen. DE 1000 dækker hele weekenden fra
fredag til søndag med overnatninger og allle
måltider.
Flere informationer, det præcise program,
Foredragsholder Omar Dominguez fra Morelia,
Mexico.
Foredragsholder Rune Evjeberg fra Stavanger, Norge.
13 • Poecilia bladet • 4/2010
Besannade farhågor
Mollymiljö. Här fann jag yngel av arten 2004.
Foto: Ronny Lundqvist
Tekst: Ronny Lundqvist
I slutet av 2004 gjorde jag en fisketur till ABCöarna, dvs Aruba, Bonaire och Curacao för att
leta efter den lokala mollyn, Poecilia vandepolli, på plats. I artiklar har jag tidigare uttryckt mina farhågor för artens fortbestånd på
framförallt Aruba pga av växande turism.
Nyligen blev jag informerad av en anställd
vid jordbruksdepartementet på Aruba att våtmarkerna, ”wetlands”, på nordvästra delen av
ön hade förvandlats till en byggarbetsplats för
en internationell hotellkedja.Våtmarkerna var
den viktigaste biotopen för arten på ön. Så nu
är troligen arten på väg att försvinna därifrån,
även om den möjligen fortfarande kan påträffas i litet antal vid t ex Bringamosa, där jag
fann den 2004.
Snaran drages åt.
14 • Poecilia bladet • 4/2010
Poecilia vandepolli,hane. Lokalform från Willemstad, Curacao Foto: Ronny Lundqvist
Poecilia vandepolli, hane. Lokalform från våtmarkerna,” wetlands”, på Aruba. Foto: Ronny Lundqvist
Poecilia Scandinavia på akvariemesser
Poecilia’s stand på messen. Foto: Kai Qvist
Tekst: Thue Grum-Schwensen
oecilia Scandinavia deltager i en række af
de akvariemesser, der i hvert fald i Danmark er ved at blive jævnlige, tilbagevendende begivenheder. I hvilken udstrækning, vi
deltager, afhænger meget af vores ressourcer.
Mere praktisk om nogle har tid til at stille op
P
og passe standen. Akvariemesserne er ofte en
blanding af salgsmesser og udstilling.
For Poecilia Scandinavia kan det være en
glimrende anledning til at fortælle andre akvarister, hvem vi er, og hvad vi arbejder med.
En stor havedam faldt i
øjnene i det samme, man
kom ind i hallen. Bagved
den var der små volierer
med fugle.
Foto: Kai Qvist
15 • Poecilia bladet • 4/2010
Senest deltog vi i messen i Skive 6.- 7. november. Her mødte vi nogle af vores norske
medlemmer, som havde turen fra Norge til
Skive, og vi mødte selvfølgelig også danske
medlemmer. En række af vores medlemmer
hjalp også til på forskellig vis. Blandt andre
Kai Qvist, Michael Winther, Torben Lyng og
Johnny Jespersen. Tak til dem.
Vi fik også gode snakke med akvarister fra
det ganske Danmark – også nogle, der seriøst
overvejede at melde sig ind.
Hvis nogle gerne vil repræsentere os på
lignende arrangementer rundt om i Skandinavien, er man meget velkomne. Bare skriv
til bestyrelsen. Vi bakker gerne op, for det er
vigtigt at få vist ansigt. Ikke mindst de steder,
hvor akvarister samles.
Dertil kom, at det var hyggeligt, og at der var
meget at se på. En kæmpe havedam, fugle i
flotte farver og selvfølgelig masser af fisk. Et
flot udstillingsakvarium fra Århus Akvarieforening. Og selvfølgelig masser af lokale
mennesker fra Skive og Omegns Akvarieforening.
Næste gang vi deltager – i hvert fald i Danmark – bliver den 26. - 27. februar i Vejle.
I Rønbjerghallen i Skive havde Freshwater Biotopes og Poecilia Scandinavia stande lige ved siden af hinanden. Forrest Freshwater Biotopes. Foto: Kai Qvist
16 • Poecilia bladet • 4/2010
Opdræt af Pocilia sphenops
Fiskene her er enten Poecilia sphenops eller Poecilia mexicana. To arter, der er nemme at forveksle og som
begge findes i mange farver og former i naturen. Alle variationer skal heller ikke holdes helt ens i akvarier.
Foto: Juan Miguel Artigas Azas
Tekst: Jørgen Wimo
P
jeg havde engang en stor spættede hun, der
regelmæssigt fødte store kuld af helt sorte unger. Der blev også født nogle få vantrivninger,
der svømmede på en mærkelig måde, og hvis
vækst var retarderet, men i alle tilfælde døde
de for det meste tidligt eller blev ædt af større
Den mest populære form af P. sphenops er fisk af en anden art.
måske nok den rene sorte variant i modsætning til den spættede variant, der sammen med Med maximum fodring tager det kun to
andre variationer findes i naturen. P. sphen- måneder for P. sphenops at blive kønsmoden.
ops er ret lette at holde, hvis blot visse krav Ifølge min erfaring svinger antallet af unger
mellem 15 og 68, Andre kilder har nævnt op
tilgodeses.
til 80 unger i et kuld. Intervallet mellem kulDeres kostplan skal indeholde grønalger eller dene er cirka en måned.
anden plantefoder, og de foretrækker rigelig plads og varme. Jeg har opdrættet mange Når hunnen for første gang viser et særdeles
sorte P. sphenops, men selv med sorte avlsfisk buttede udseende, flytter jeg hende til et lille
forekom atavistiske spættede individer, og (30 cm x 25 cm x 20 cm) tæt beplantet
oecilia sphenops er en ungefødende tandkarpe, der findes i ferskvandskystområder
fra Mexico og sydpå måske helt til det nordlige Sydamerika. Hannen vokser til cirka
otte centimeter og hunnen til 12 centimeter.
17 • Poecilia bladet • 4/2010
akvarium. Jeg bruger omkring tyve Sagittaria
planter pr. akvarium foruden flydeplanter –
Elodea callitrichoides og Ceratophyllum demersum, Hornblad, men der findes et stort udvalg af alternative planter at vælge imellem.
Flydeplanter har den fordel, at de gror hurtigt
fra det øjeblik, de sættes i akvariet.
figur tilbage. Fødselsdatoen bliver noteret
ned. Og hunnen flyttes tilbage til hannen, indtil hele historien gentager sig cirka 30 dage
senere (ved 25-26 grader Celcius). Ved en lavere temperatur er der et større interval mellem fødslerne.
Efter fjorten dages forløb i hvilket tidsrum
ungerne næsten har fordoblet deres størrelse,
flytter jeg dem til et større akvarium. Et godt
resultat opnås, hvis man flytter fiskene til et
større akvarium hver fjortende dag – hvis
pladsen tillader det.
Disse planter hjælper med at skjule ungerne
for moderen og forhindrer ungerne i at blive
ædt. Desuden findes der blandt flydeplanterne
en mængde infusorier, som ungerne kan sætte
til livs i deres første levetid. Hvis man ønsker
at være fuldstændig sikker på at få unger, kan
man sætte hunnen i en fødekasse, men flyde- En af mine Poecilia sphenops hunner havde
planter er lige så godt og mere humant.
født unger regelmæssigt i næsten et år, da hun
pludselig ikke fødte flere. Jeg var til sidst
Jeg synes, at det er en god ide at have Daphnia heldig nok til at bemærke, at på cirka samme
i akvariet konstant, da dette sikrer, at moderen dato hver måned smed hun istedet store glaser tilstrækkeligt fodret og derfor utilbøjelig lignende æg, der hurtigt blev opløst. Jeg
til at angribe sine unger. Det er også vigtigt, havde aldrig før hørt om dette fænomen men
at der ikke er andre unger i akvariet, da disse formodede, at det betød, at fisken var blevet
kan have den uheldige vane, selv når de kun for gammel til at føde unger.
er nogle få dage gamle, at angribe de nyfødte
unger og bide deres bug op.
Nogle notater om mine akvarieforhold. Det
lokale vand er nogenlunde hårdt med en DH
Jeg mistede engang alle på nær seks unger i et på 14 tyske hårdhedsgrader og en pH på 7.
stort kuld P. sphenops, da resten blev angrebet Temperaturen i akvariet svinger mellem 24
og dræbt af platyunger, der var en måned grader Celcius og 28 grader Celcius afhængamle. Dette kan ske, selv hvis der er rigeligt gig af stuetemperaturen og vejret udenfor.
med levende foder i akvariet.
Om vinteren er jeg helt afhængig af husets
opvarmning for at opretholde en tilstrækkelig
Når hunnen føder, står hun almindeligvis temperatur i akvarierne, og om sommeren er
stille på samme sted nær akvariets overflade ingen opvarmning nødvendig.
og føder i løbet af nogle få timer sine unger.
De er meget hjælpeløse i de første par dage. Fodring
Straks efter fødslen falder de til bunden (eller Voksne fisk, man har i sinde at bruge til avl,
ligger nær overfladen), hvor de vil forblive bør fodres godt på forhånd og helst med levi en time eller to, og derefter kan de findes ende foder f.eks. Tubifix, Daphnia, Cyclops
blandt de tætte Elodea planter eller ligge på eller myggelarver. Unge P. sphenops kan
Sagittaria-bladene.
fra fødslen blive fodret med Cyclops og små
Daphnia og kan så opnå en størrelse på 3 cm i
Jeg flytter almindeligvis moderen, når hun løbet af otte uger, på hvilket tidspunkt de kan
begynder at svømme omkring på en mere liv- sælges, hvis det ønskes. Som tidligere nævnt
lig måde og synes at have fået sin sædvanlige behøver de grønalger i deres kostplan og er
18 • Poecilia bladet • 4/2010
således en hjælp i akvarier, hvor grønalger
giver problemer. Fiskene gror også hurtigt
på små hvide fiskeboller, der i virkeligheden
en ment som menneskeføde. Som Innes engang sagde:” Det bedste foder til fisk er fisk ”.
Disse fiskeboller, der kan fåes i dåse, kan blive
frosset ned, når først dåsen er åbnet. Mikroorme, som man meget billigt kan formere, er
et andet godt foder til brug i de første uger.
Disse orme må der fodres ofte med i små portioner for at forhindre forurening af vandet.
Det er vigtigt at huske, at utilstrækkelig fodring i de første få uger forårsager varig retarderede vækst. Hvis man har en dybfryser
(og får lov til at bruge den), kan Cyclops og
Daphnia fanget i sommerhalvåret blive frosset
ned til brug i vinterhalvåret. Dette har også
den fordel, at det dræber alle de skadedyr og Fiskene her er enten Poecilia sphenops eller Poecilia
bærere af sygdomme, der afholder så mange mexicana, Quintana Roo.
Foto: Rune Evjeberg
mennesker fra at fodre med Daphnia.
Fiskene her er enten Poecilia sphenops eller Poecilia mexicana, her ved Lacanja Chansayab i Chiapas.
Foto: Rune Evjeberg
19 • Poecilia bladet • 4/2010
Nye fisk på artslisten Oktober 2010
Xiphophorus pygmaeus, Rio Axtla, Huichhuayan Nacimiento, San Luis Potosí. Mexico er indberettet af:
2009569 Per Vidar Syversen. Foto: Håvard Støre Andersen
Tekst: Michael Winther
P
riapella chamulae , Akvarieform CI2010,
Brachyrhaphis olomina, Olla Cero, Costa Rica, Brachyrhaphis roswithae, El Valle,
Panama, Xiphophorus malinche, Rio Claro,
Mexico, Nomorhamphus liemi leimi, Akvarieform og Nomorhamphus sp., Akvarieform er
indberettet af 1990333 Robert Knutsson
Xiphophorus montezumae, Ojo Caliente,
Mexico er indberettet af: 2006569 Thor Winther Dahl
Gambusia holbrooki, Marmeris. Tyrkiet (Henrik Guldager) 2009 er indberettet af: 2010113
Henrik Guldager
Phallichthys quadripunctatus, Akvarieform Gambusia holbrooki, Parc de Montjuïc, Barog Gambusia affinis, Akvarieform er indber- celona, Catalunya. Spanien (Michael Winettet af: 2010112 Johnny Jespersen
ther) 2010 er indberettet af: 1999104 Michael
Winther
Poecilia wingei, Rio de Oro, Venezuela er indberettet af: 2010101 Svend-Erik Henriksen Heterandria formosa, Orlando, Florida. USA
er indberettet af: 2010110 Michael Sørensen
Xiphophorus pygmaeus, Rio Axtla, Huichhuayan Nacimiento, San Luis Potosí. Mexico
er indberettet af: 2009569 Per Vidar Syversen
20 • Poecilia bladet • 4/2010
En lille køn rettelse
Biotopet La Mintzita i den mexikanske delstaten Michoacan i Mexico.
Foto: Kai Qvist
Tekst: Thue Grum-Schwensen
I sidste nummer af Poecilia Bladet omtalte jeg acan og Jalisco er den udbredt. Men den beungefødende arter i La Mintzita lige udenfor grænser sig ikke til de to stater.
Morelia – den mexicanske delstat Michoacans
hovedstad.
Forskere har af udvalgte eksemplarer fra
Patzcuaro-søen i Michoacan blandt andet mål
Men jeg glemte én art: Poeciliopsis infans. gonopodiernes størrelse.
Det er den eneste Poecilliide, der naturligt
hører hjemme her. Den har et ret stor udbre- Længden svarer til 40 procent af en hanfisks
delsesområde: I hele det mexicanske højland. samlede længde. En han kan blive op til 3,5
Side om side med Goodeide-familien og nogle centimeter, og en hun op til omkring seks.
steder sammen med gansk få andre PoecillidHannerne findes både i grå og i forskellige
er.
farvevariationer. Gul/orange og i nogle tilfælSåsom Heterandria bimaculatus, som er ud- de skinnende sort, men med orange finner.
bredt i dele af området. Det er lidt af en rovfisk, Nogle steder findes flere farvevariationer
hvor de meget mindre infans nok bidrager til samme sted. For eksempel i La Mintzita og i
føden. Poeciliopsis infans findes altså mange Sayula i staten Jalisco.
andre steder i det mexicanske højland end lige Specielt i 2008 fangede vi den mange steder,
i La Mintzita, og navnlig i delstaterne Micho- men vi fik den også i nettet på vores tur i 2010.
21 • Poecilia bladet • 4/2010
Tilsyneladende er det i naturen en meget hårdfør art, og den kan ikke betegnes som truet.
Mange steder, hvor vandet er stærkt forurenet,
er det den sidste art, der er tilbage.
Rent temperaturmæssigt kan de tåle meget
store variationer. Måske helt ned til 4-6 grader i hvert fald i kortere tid og op til omkring
30. De er udbredt i både subtropisk klima og
i kanterne af de tropiske områder i Mexico.
Alligevel regnes den ikke for at være helt nem Det er med til at forklare den store tolerence
som akvariefisk. Måske fordi den nemt stress- overfor skiftende temperaturer i vandet.
es. I Aqua Lab i Morelia har de faktisk haft
problemer med at holde den. Men de glemte Poeciliopsis infans er ikke den eneste Poecilien lille flok i et hjørneakvarium – i øvrigt fra opsis-art. Der er i hvert fald tre mere: PoeciliLa Mintzita – blomstede den pludselig op, og opsis occidentalis, Poeciliopsis monacha, Poder var masser af fisk.
eciliopsis santaelena. Måske flere. For som i
så mange andre slægter er der lidt taxonomisk
− Vi havde glemt dem, og vores tekniske usikkerhed.
medhjælpere fodrede kun. Ellers blev de ladt
fuldstændig i fred. Så måske er det i virke- Referencer
ligheden det, der skal til, fortæller biologen
Wikipidae – on-line leksikon
Omar Dominguez fra Aqua Lab.
En anden mexicansk biolog Xavier Madrigal
har prøvet at holde dem hjemme i en periode,
og hans erfaringer svarer til. Det er vigtigt
at give dem fred og ro, og så er de ikke så
svære.
William A. Bussing: A new species. Poeciliopsis
santaelena. Rev. Biol. Trop. (Int. J. Trop. Biol.
ISSN-0034-7744) Vol. 56 (2): 829-838, June 2008
Jorge Galindo-Villegas and F. Sosa-Lima: Gonopodial system review and a new fish record of Poeciliopsis infans (Cyprinodontiformes: Poeciliidae)
for Lake Patzcuaro, Michoacan, central Mexico
En Poeciliopsis infans. Her fra Sayula i staten Jalisco. En han, sort variation.
Foto: Torben Lyng
22 • Poecilia bladet • 4/2010
Oprindelse og genetisk diversitet
hos Gambusia holbrooki (Girard,
1859) introduceret i Europa.
En Gambusia-han. Bemærk gonopodiet. Foto: Leo van der Meer
Tekst: Michael Winther
D
sive karakter. Undersøgelser af effekten af at
introducere af G. holbrooki i fremmede vandmiljøer har oftest vist, at fisken kun i ringe
grad begrænser antallet af myg, men at den
derimod har en særdeles negativ indflydelse
på andre af vandmiljøets organismer. Især anSundhedsmyndigheder har udsat fisken i dre fisk og padder.
store dele af den tropiske, subtropiske og til
dels også tempererede verden med henblik En gruppe biologer fra Spanien og Frankrig
på, at fisken skulle reducere antallet af myg- har undersøgt mitokondrie DNA-sekvenser
gespredte sygdomstilfælde først og fremmest fra Gambusia holbrooki fra 24 europæiske
malaria og west nile virus ved at prædere på populationer fra Portugal til Grækenland, og
sammenlignet dem med indfødte G. holbrooki
myggens vandlevende larver.
og G. affinis i det oprindelige udbredelsesomGrunden til, at fisken nu efterstræbes af biolo- råde i det sydlige USA.
ger, økologer med flere, er dens meget invaen lille ungefødende tandkarpe Gambusia holbrooki, også kaldet østlig moskitofisk, er vel nok den mest forhadte poeciliide
rundt om i verden og med veldokumenteret
grund.
23 • Poecilia bladet • 4/2010
Målene for undersøgelsen var at vurdere den
genetiske struktur hos moskitofisk i hele Europa og tjekke for tilstedeværelse af G. affinis
samt at sammenligne den genetiske diversitet
i de europæiske Gambusia med diversiteten
hos Gambusia i det naturlige udbredelsesområde. G. affinis og G. holbrooki viser i
de genetiske strukturer et tydeligt geografisk
mønster i det oprindelige udbredelsesområde,
hvilket biologerne ville bruge til at bekræfte
fiskenes oprindelse og kortlægge ruterne for
indførelsen.
G. patruelis, som nu betragtes et synonym
for G. affinis), senere som to underarter af en
enkelt art (G. affinis affinis og G. affinis holbrooki), og ikke før Wooten et al.(1988) som
to separate arter. Derfor er mange optegnelser,
der refererer til G. affinis, rent faktisk G. holbrooki (Haynes og Cashner 1995).
I undersøgelsen blev ialt blev 417 individer
af G. affinis og G. holbrooki fra 33 lokaliteter
screenet for sekvens variation på cytokrom b
genet i mitokondrie genomet. Ni lokaliteter
var i Nordamerika (i fiskenes naturlige udbredelsesområde) og omfattede bl.a. 30 formodede enheder af G. affinis fra Big Black River
(Mississippi flodsystemet). De resterende 24
steder var indførte europæiske populationer i
Spanien (9 prøver), Portugal(4), Frankrig(5),
Italien (2), Ungarn (1), og Grækenland (3).
Samlet set stemmer de indsamlede data overens med de historiske optegnelser, der angiver at de europæiske G. holbrooki oprindeligt
stammer fra North Carolina og første gang
blev introduceret i Cáceres i Spanien i 1921,
herefter overført til Lazio i Italien i 1922 og
siden hen spredt ud til mange andre lande (bl.a.
Tyskland, det tidligere Jugoslavien, Rusland, Analysen af mitokondrie-DNA-sekvenser rePalæstina og Grækenland (Rhodos)).
sulterede i tolv forskellige haplotyper (kombinationer af alleler på forskellige steder på
Resultaterne viser også, at mindst én anden kromosomet) blandt de 417 fisk. Af de tolv
uafhængig introduktion fandt sted i Frankrig, var fire G. affinis. Disse fire blev kun fundet
og at afkom af disse fisk senere hen udsattes i i USA.
Grækenland.
Haplotyper af begge arter blev kun fundet
Gambusia affinis blev ikke fundet i nogen af sammen i Big Black River i Mississippi. Alle
de 24 undersøgte europæiske populationer, til europæiske indsamlinger viste sig at repræsentrods for at visse optegnelser hentyder til, at tere G. holbrooki. Forskerne anbefaler derfor,
denne nærtstående art kan være blevet intro- at europæiske Gambusia henvises til G. holduceret i Trieste i Italien i 1927.
brooki, medmindre gonopodium-morfologi,
finnestråle-tællinger eller genetisk identifikaDe to arter, G. holbrooki og G. affinis, er på tion klart viser G. affinis.
verdensplan blevet introduceret i mere end 50
lande, mange steder med nedgang eller udry- Undersøgelserne viste også, at den genetiske
ddelse af oprindelige arter til følge, men ud- diversitet er lavere i Europa end i det oprinbredelsen af de to moskitofisk er meget uklar, delige amerikanske udbredelsesområde. Dette
blandt andet på grund af taksonomiske forvir- var også forventeligt, idet såkaldte popularinger.
tions-flaskehalse betragtes som grunden til tab
af genetisk diversitet ved indførte arter. Kun
I begyndelsen af det tyvende århundrede, da tolv individer blev udsat i Spanien i 1921, og
moskitofiskene blev udsat på verdensplan, året efter flyttedes 200 efterkommere af disse
blev de betragtet som tre separate arter (med til Italien.
24 • Poecilia bladet • 4/2010
Blandt de undersøgte, europæiske populationer var den genetiske diversitet høj i de to
kontinentale græske indsamlinger (Pamvotis
og Anthili) og en af de franske, hvilket understøtter, at der blev foretaget en uafhængig
introduktion i Frankrig, som senere blev distribueret videre til Grækenland.
I USA blev den højeste diversitet observeret
hos G. affinis populationerne fra San Sabafloden (Texas) og Big Black River, som også
havde den højeste nukleotide diversitet, da
der forekom haplotyper fra begge Gambusiaarter. Dette var uventet, da tidligere undersøgelser kun har påvist G. affinis på denne lokation. Biologernes resultat kan skyldes, at der
forekommer en naturlig hybridisering mellem
G. affinis og G. holbrooki i floden i Mississippi.
I Poecilia Scandinavia holdes der p.t., ifølge
artslisten, Gambusia holbrooki fra tre steder i
Florida, to lokationer i Tyrkiet og én i Spanien. Søger man i arkiverne har artslisten tidligere også indeholdt europæiske Gambusia fra
Frankrig (Bordeaux), Grækenland (Kreta, Korfu og Rhodos), Spanien (Mallorca) og Tyrkiet
(Side). Gambusia holbrooki er meget tolerant
overfor temperatur og vandkvalitet og siges
at kunne tåle temperaturer ml. 4 og 34 °C og
både fersk- og brakvand. Man må formode, at
den nordlige grænse for de europæiske moskitofisks udbredelse vil flytte sig længere mod
nord i takt med den globale opvarmning.
Henvisninger
Origin and genetic diversity of mosquitofish (Gambusia holbrooki) introduced to Europe. Oriol Vidal, Emili García-Berthou , Pablo A. Tedesco, JoséLuis García-Marín. Biological Invasions, Volume
12, Number 4, 841-851, DOI: 10.1007/s10530-0099505-5
Wooten MC, Scribner KT, Smith MH (1988) Genetic variability and systematics of Gambusia in
the southeastern United States. Copeia 1988:283–
289
Haynes JL, Cashner RC (1995) Life-history and
populationdynamics of the western mosquitofish:
a comparison of natural and introduced populations. J Fish Biol 46: 1026–1041
Practical Fishkeeping: Fish to help keep Commonwealth Games fever-free. http://www.practicalfishkeeping.co.uk/content.php?sid=3180
Poecilia Scandinavias arkiv: http://www.poecilia.
org/arkiv/default.asp?id=6
ScienceDaily (Apr. 29, 2010) Climate Change
Will Speed Spread of Invasive Fish to Northern Europe http://www.sciencedaily.com/releases/2010/04/100429132840.htm
Gambusia holbrooki og G. affinis sælges stadig af storopdrættere til myggebekæmpelse,
bl.a. til golfbaner, og bliver, trods de mange
rapporter om negativ effekt på indfødte arter,
stadig udsat i lande langt fra deres oprindelige
udbredelsesområde: For eksempel i New Delhi i Indien i september 2010 i forbindelse med
Commonwealth Games. Her som et forsøg på En Gambusia-hun.
at begrænse udbrud af den gule feber blandt Foto: Leo van der Meer
stadion-arbejdere.
25 • Poecilia bladet • 4/2010
De få Allotocaer
En lille kilde og et lille vandløb. La Maiza i delstaten Michoacan i Mexico. Foto: Torben Lyng
Tekst: Thue Grum-Schwensen
Allotoca dugesii er en Goodeide-art, som
tidligere ikke var ualmindelig i området omkring Morelia i delstaten Michoacan. Men det
er også en art, hvor der bliver længere og længere mellem fangststederne.
Så meget desto mere mærkeligt er det, at det
sted, hvor det faktisk lykkes på vores tur i
2010, bærer præg på overfladen af fosfor- og
kvælstoftilførsel. Vandet lugter ilde, er flere
steder helt dækket af vandhyacinter, og selv
om vinteren 2010 har været usædvanlig regnfuld i Mexico, er der heller ikke meget vand.
Det er en lille kilde – La Maiza – i delstaten
Michoacan ikke så langt fra Patzcuaro.Det
skal dog tilføjes, at målinger af vandværdierne er rimelig normale. Ingen nitrit i vandet,
og nitrat-værdierne er normale for egnen.
PH-værdien er 7,63, hvad der heller ikke afvi-
26 • Poecilia bladet • 4/2010
ger fra det nomale på 7-9 i denne del af landet.
I hvert fald er det værdierne ved selve kildens
udspring, og det er også her, vi finder fisk.
Målt af Kai Qvist fra Freshwater Biotopes. Vi
fisker også i lang tid uden at fange noget. Men
det lykkes. Dog først da vi fisker ved kildens
udspring. Både Skiffia lermae, som findes
mange steder, og altså Allotoca dugesii. I begyndelsen vi fiskede på stedet, var vi overbevist om, at der var helt dødt. Det var der
altså ikke !
Et
eksemplar af de sjældne
Allotoca dugesii. Foto:
Torben Lyng
Den glade enke
Phallichthys amates amates (Miller 1907)
Tekst: Jørgen Wimo
D
et er blevet mere og mere moderne at holde ungefødende tandkarper, og man må
jo nok godskrive den skandinaviske forening
Poecilia Scandinavia en del af skylden. Og
det var netop fra et medlem af Poecilia, at jeg
fik fat i den glade enke – altså Phallichthys
amates amates.
Nu er det således med de videnskabelige
navne, at se som regel beskriver et eller andet
i forbindelse med den pågældende fisk. Hvis
vi betragter slægtsnavnet Phallichthys, så er
det sammensat af de to græske ord phallos,
der betyder penis, og ichthys der betyder fisk,
altså ”penisfisk”.
omdannet til et parringsorgan, gonopodium, af
en ganske imponerende længde, når man sammenligner det med den totale kropslængde.
Det har faktisk en længde, der er over en trediedel af hannens kropslængde.
Phallichthys amates amates tilhører familien
Poeciliidae, i hvilken slægten Phallichthys er
blevet placeret ved sin beskrivelse af Hubbs
i 1924. Men allerede i 1907 beskrev Miller
fisken som Poecilia amates, der i dag sammen
med Poeciliopsis amates, Henn 1916, regnes
som synonymer for Phallichthys amates amates.
Fisken er hovedsagelig udbredt i Guatemala
og det sydlige Panama gennem Costa Rica
til Honduras.Den forekommer for det meste i
langsomt flydende eller stillestående vandløb.
Temperaturen bør være mellem 20 – 26 grader
Celsius og højest, når fisken skal føde.
Artsnavnet amates har fisken fået efter floden
Los Amates i Guatemala, der sammen med
bifloderne til Motagua floden udgør typelokaliteterne for denne art. Populærnavnet ”den
glade enke” er blevet direkte oversat fra det
engelske ”Merry widow”, og man kan jo gøre
sig sine tanker om dets betydning.
Kropsformen er ret sammentrykt, og det er
ikke særligt vanskeligt at kende forskel på han
Ulf Hannerz (Akvariet 1960) spekulerer på, og hun. Hannen vokser for det første ikke til
om det muligvis kan have en sammenhæng mere end ca. 4 cm og har som tidligere nævnt
med det smalle sorte bånd, som hunnen ( si- en gatfinne, der er omdannet til et langt googer han ) har i rygfinnen. Hos mine fisk har nopodium, medens hunnen kan opnå en størbegge køn dette sorte bånd i rygfinnen, og det relse på ca. 7 cm. Endvidere har hun umiddelkan jeg ikke forestille mig, at enkerne skulle bart foran gatfinnen en lille mørk plet, som vi
blive særlige lykkelige over.
kender det fra f.eks. guppyer og platyer. Den
nok så bekendte drægtighedsplet.
Men den teori fra 1960 kan jo også til dels
skyldes 60-ernes lidt puritanske tankegang. Kropsfarven er gullig med et skær af oliven
Hvis vi antager, at populærnavnet har bare men lysest på bugen. Ved indfaldende lys
en lille smule at gøre med det videnskabelige har kroppen et metalagtigt skær. Finnernes
navn, der oversat betød så meget som ”penis- grundfarve er bleggullig, og i rygfinnen er der
fisk”, ja så er vi nok mere på rette vej. Det er yderst en smal hvid
nemlig således, at hannnens gatfinne er blevet
27 • Poecilia bladet • 4/2010
bordt , og lige indenfor denne er der et bredere i kuldet, og opfodringen er ikke noget probsort bånd. Endvidere løber der en bred sort lem.
streg fra øjet og ned til, hvor gællespalten
begynder.
Hvis man ikke skulle være i besiddelse af f.eks.
microorme, Artemia eller Cyclops nauplier, så
Denne lille fisk holdes bedst i et specialakvar- kan man såmænd også klare opfodringen af
ium i form af en lille flok på en 5 – 6 stykker. ungerne med knust tørfoder. Ungerne vokser
Akvariet bør være tæt beplantet, men alligevel meget langsomt, og i en alder af 6 måneder
have en del svømmeplads. Phallichthys am- blever hannerne kønsmodne og er faktisk
ates amates kan være en ret sky fisk, og hvis fuldt udvoksne på dette tidspunkt. Hunnerne
man for ofte roder i dens akvarium, kan den fortsætter faktisk med at vokse hele deres liv,
blive så skræmt, at den i ugevis skjuler sig forudsat at de ikke bliver udsat for langvarige
inde mellem de tætteste planter.
fasteperioder.
Men hvis man lærer at lade akvariet få fred
og ro, så vil man virkelig få glæde af denne
lille levendefødende tandkarpe. Pludselig en
dag vil man opdage, at der er kommet unger
i akvariet, og det er ikke for meget sagt, at
man først opdager dem nogle dage efter, de er
blevet født.
Finne- og skæltal er som følger:
Rygfinnen:
Gatfinnen:
Brystfinner:
Laterale linie:
13
9 – 10
13
26 – 28.
Litteratur:
Hvis man ser dem lige efter fødslen, så kan Kurt Jacobs: Livebearing Aquarium Fishes. TFH
1973.
man næsten ikke forstå, hvorfor det skulle
være nødvendigt for denne fisk at føde lev- Miller: Bull.Amer. Mus. Nat. Hist. 23, 108. 1907
ende unger, for de er utrolige små. De er faktisk de mindste unger, jeg endnu har set indenfor de levendefødendes. I begyndelsen holder
ungerne sig i nærheden af bundlaget, men senere svømmer de længere op i akvariet.
Næsten 30 dage efter at man opdagede ungerne, kan man igen begynde at spejde efter
de næste unger, og hvis først nogle dra det
første kuld har overlevet, så er der ingen tvivl
om, at de efterfølgende unger også nok skal
overleve. Det er ligesom, de voksne fisk skal
vænne sig til, at der er unger i akvariet, og Phallichthys amates – en han. Bemærk gonopodiet.
når de først har gjort dette, så rører de ikke Foto: Pål Andrè Hegland
ungerne.
Det er ikke det store antal unger, der ser dagens lys, og man skal være i besiddelse af en
virkelig stor hun for at få omkring 50 unger i
et kuld. Mindre hunner får omkring 20 unger
28 • Poecilia bladet • 4/2010
Levendefødere i regnskogen
En par Sverddragere i Cascadas Welib-Ja i delstaten Chiapas, Mexico.
Foto: Rune Evjeberg
Tekst: Rune Evjeberg
I
april i år reiste Kai Qvist og jeg til Mexico
for og gjøre videre studier på levendeføderes
naturlige habitater, og denne gang gikk turen
blandt annet til Chiapas. Chiapas er en stat
helt sør i Mexico, som grenser til Guatemala.
Staten er en av de minst “moderne” statene
når det kommer til infrastruktur og lignende,
men dog en av de rikeste når det gjelder natur
og ikke minst vann.
Målet med turen var jo selvfølgelig først og
fremst og oppleve fisken i sitt naturlige element, alt annet av opplevelser var en god
bonus. I Chiapas hadde vi liten anelse om
hvordan forholdene vill være for og studere
fisken, vi viste ikke om elvene var med klart
vann eller med brunt vann. Eller om plassene vi hadde sett oss ut som mål ville være
tigjengelige. Det var heldigvis de fleste plassene vi besøkte, dog om noen litt vanskeligere
og komme til enn andre. Desverre var en del
av elvene i Chiapas burntvannselver, noe som
gjør det veldig vanskelig og fotografere og
studere fisken. Men med litt tålmodighet og
godt kamerautstyr så gikk også dette.
Av fisk så er det i Chiapas flests Cichlider,
men man finner også noen levendefødere, som
Sverddragere, Mexicana molly og Heterandria
bimaculata. Sverddrageren finnes i en rekke
habitater i Chiapas, helt fra Lagunas de Montebello i vest til Misol-Ha i øst. Men det var i
Cascadas Welib-Ja det var flest av disse. Her
var det så mange at uansett hvor man snudde
seg i vannet så var det flotte sverddrager hanner som utspilte sin kamp om territoriet.
29 • Poecilia bladet • 4/2010
Det som var litt interesant med dette habitatet var at det var en sterk overvekt av hanner,
mens i de andre er det motsatt.
Andre plasser av interesse når det gjelder levendefødere var spesielt Misol-Ha, et flott vannfall med et flott tropisk klima rundt. Her var
vannet litt mørkt, men i dette habitatet var det
Poecilia mexicana. Og det må være noen av de
største Mexicana molly jeg noengang har sett,
hunnene var opp mot 15-16 cm mens hannene
var noe mindre, men store disse også med 1012 cm.
Det klareste vannet i Chiapas fant vi i utkanten av nasjonalparken Montes Azules, nermere
bestemt i Lancanja Chansayab, hvor man fortsatt finner Maya indianere som lever stort sett
tradisjonellt og fortsatt kler seg i tradisjonelle
Maya drakter. Her var vannet krystall klart, men
fisken var sky og det var ikke store mengder.
Det var uansett mange interesante arter, og av
levendefødere var det svarddragere og molly.
Men det var osgså mange flotte cichlider, og
ikke minst en flott tett tropisk regnskog som
omringet det hele. Et absolutt sted jeg kan anbefale folk og besøke om de er i denne delen
Øverst: Cichlide i Lacanja. Nederst: Et par med
av Mexico.
molly i Misol-Ha. Foto: Rune Evjeberg
Et oversikts bilde av en liten del
av Lacanja Chansayab i utkanten av Montes Azules. Her både
over og under vann.
Foto: Rune Evjeberg
30 • Poecilia bladet • 4/2010
Poecilia
Scandinavia
Bestyrelsen
Kontaktpersoner
Formann:
Sverige:
Thue Grum-Schwensen
Kærgårdvej 31, Rødding
DK-7860 Spøttrup
Tlf: +45 24 66 53 36
Christina Ghiasvand
Tlf: +46 021-18 14 61
sverige@poecilia.org
formand@poecilia.org
Kasserer:
Norge:
Rune Evjeberg
Kim Walther
Tlf: +47 48 26 60 02
Tlf: +45 35 84 02 45
norge@poecilia.org
kasserer@poecilia.org
Utenlandskontakt:
Sekretær:
Jan A. Stenløkk
Jørn Christiansen
Tlf: +47 51 41 08 26
Tlf: +45 40 41 19 84
icla@poecilia.org
sekretaer@poecilia.org
Artslistefører:
Michael Winther
Tlf: +45 60 89 80 39
artsliste@poecilia.org
www.poecilia.org
FLUVAL EDGE
-add design to Your lifestyle
Fluval Edge tilfører en ny og spennende dimensjon til
akvaristikken ved å kombinere moderne akvariedesign med naturens skjønnhet. Resultatet er et unikt
stilfullt akvarium som passer perfekt i ethvert hjem
eller kontorlandskap.
Kilden Stavanger, StadionParken Stavanger, Kvadrat Sandnes,
Manglerud Oslo, Oslo City, Triaden Lørenskog, Sandvika Storsenter,
Kolbotn Torg, CC Gjøvik.
www.dyrego.no