Sommerhøjskole bibelen – billeder og budskab 21. – 27. juni 2015 bibelen – billeder og budskab Forsideillustration: Monotypi af Maja Lisa Engelhardt Silkeborg Højskole og Bibelselskabet inviterer i fællesskab til en spændende højskoleuge med en inspirerende tur rundt i Bibelen. Når man vil tale om det, som intet menneske har set, så må man bruge billeder. Dette års højskolekursus om Bibelen tager livtag med Bibelens billeder og budskaber under temaer som ”Bibeloversættelse og budskab”, ”Bibel og sprog”, ”Bibel og poesi”, ”Bibel og etik” samt ”Bibel og fortolkning”. Alt det og meget mere kan du være med til at diskutere, når Bibelselskabet i samarbejde med Silkeborg Højskole i en hel uge åbner dørene for en samtale om Bibelen set fra alle vinkler. ”Bibelen – billeder og budskab” er en uges fokus på Bibelen som fortællingen om menneske og Gud, om sprog, kunst, poesi, skønhed og gru. Her får man foredrag, Ida Jessen koncert, sangaften, udflugter, workshop og en morgensang, der åbner dagen sammen med landets førende formidlere af Bibelen og dens verden i en klassisk højskoleoplevelse med samtale, fællessang og godt samvær med andre, der også interesserer sig for Bibelens uendelige facetter. Teologisk medarbejder i Bibelselskabet, Cecilie Vestergaard Raaberg, udtaler om højskoleopholdet: ”De bibelske fortællinger og højskolernes traditioner er stærke kræfter, som i høj grad har medvirket til at danne og forme det danske samfund. De seneste år har Bibelselskabet og Silkeborg Højskole ladet de to grundpiller i vores samfund mødes og arrangeret en velbesøgt sommerhøjskole om Bibelen. Det har hver gang været en bragende succes med foredrag, kunstformidling, samtale og samvær af høj karat. Derfor er det mig en glæde igen at være med til at invitere til en klassisk dansk højskoleuge om verdens vigtigste bog, nemlig Bibelen.” FOREDRAG •Foredrag ved forfatter Ida Jessen: ”At genfortælle Bibelen for børn” •Interview ved DR-journalist Anders Laugesen med maler Maja Lisa Engelhardt om ”Synliggørelse” – kunsten gengiver ikke det synlige, men gør synlig •Foredrag ved professor dr.phil. Erik A. Nielsen: ”Thomas Kingos digtning og billedsprog” •Foredrag ved tidl. formand for Etisk Råd og forh. amtsborgmester Erling Tiedemann: ”Etik med Biblen som ståsted og vandhul” •Foredrag ved professor Johs. Nørregaard Frandsen, H.C. Andersen-Centret, Syddansk Universitet: ”Bibelen og det danske sprog” •Foredrag ved lektor Bo Kristian Holm, phd i teologi ved Aarhus Universitet og medlem af præsidiet for Lutherjubilæet 2017: ”Så moren i køkkenet, barnet på gaden og manden på torvet kan forstå det” – om Luthers bibeloversættelse og dens betydning for kirke, kristendom, sprog og kultur •Foredrag ved lektor i Etik og Religionsfilosofi David Bugge, Aarhus Universitet: ”Ordet blev kød” – om Bibelens rolle i moderne litteratur •Foredrag ved international chef i Bibelselskabet Synne Garff: ”Bibelselskabet i verdens brændpunkter” •Bibelforedrag over en tekst fra Det Gamle Testamente ved generalsekretær i Israelmissionen Bodil F. Skjøtt •Bibelforedrag over en tekst fra Det Nye Testamente ved præst og leder af Pastoralseminariet i Aarhus Birgitte Graakjær Hjort WORKSHOP MED DELTAGERINVOLVERING •Foredrag og debat ved hospitalspræst Maria Baastrup Jørgensen, Rigshospitalet: ”Når eksistensen udfordres” – om at være kirke på hospitalet KULTURINDSLAG OG UDFLUGTER I SØHØJLANDET •Sangaften med salmedigter og forfatter Iben Krogsdal og pianist Simon Nielsen I ØVRIGT •I god tid før kursets start udsendes et deltagerbrev med nærmere oplysninger om højskoleugens forløb. •Højskolen råder over en lang række faciliteter (f.eks. svømmehal, fitnesslokale, musikhus, biograf og kanoer), som du kan gøre brug af i ”ledige stunder”. •Højskolens køkken serverer velsmagende og sund mad og herunder vegetariske retter. Råvarerne er i vid udstrækning økologiske. •Vil du vide mere om Bibelselskabet, se: www.bibelselskabet.dk Velkommen til et inspirerende højskolekursus om Bibelens mange facetter! Cecilie Vestergaard Raaberg, cand.theol. og teologisk medarbejder i Bibelselskabet Morten Predstrup, salgs- og marketingchef i Bibelselskabet Jacob Zakarias Eyermann, cand.theol. og højskoleforstander Carsten Kolby Kristiansen, cand.theol. og tidl. højskoleforstander TILMELDING -------------------------------------------------------- •Koncert med Klezmerduo, der spiller og fortæller om jødisk klezmermusik •Skt. Hans-bål med tale og fællessang i haven •Besøg og gudstjeneste i Sejling Kirke, der er en smuk romansk kirke fra 1100-tallet og bl.a. rummer en spændende altertavle skabt af Peter Brandes •Aftensejltur på Silkeborg-søerne med kaffen ombord •Kirkekunst i Silkeborg og omegn •Kunstudstilling på Museum Jorn •Naturoplevelser i Søhøjlandet •Udstilling af værker af Maja Lisa Engelhardt på Silkeborg Højskole •Festmiddag og festaften Sommerhøjskole BIBELEN – BILLEDER OG BUDSKAB 21. - 27. juni 2015 Udfyld venligst tilmeldingen med blokbogstaver. Navn CPR-nr. Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by Tlf. E-mail adresse Sæt kryds: Ønsker vegetarkost Ønsker enkeltværelse (kr. 750 ekstra) Ønsker dobbeltværelse, evt. sammen med: Andre hensyn: Send tilmeldingsblanketten til: Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg - eller benyt tilmeldingsformularen på: www.silkeborghojskole.dk KURSUSPRIS Silkeborg Højskole ligger lige midt i Søhøjlandets enestående natur. Åer, søer, skove og lyngklædte bakker omkranser skolen. Den gamle pramdragersti langs Gudenåen, hvor man tidligere trak prammene fra Randers til Silkeborg, slynger sig tæt forbi højskolen og fører lige ind i den storslåede natur. Skolen er oprettet i 1969 af FDF og er en moderne højskole med rod i den grundtvig-koldske højskoletradition. Skolen har veludstyrede faciliteter (idrætshal, biograf, musikhus, værksteder, fitnesslokale og øverum). Samtlige værelser er med udsigt til den smukke natur. Desuden har skolen egen svømmehal. Kr. 4.250. Kursusprisen er inkl. sengelinned og håndklæder. Desuden indgår ture og udflugter samt evt. bustransport til og fra Silkeborg banegård. Enkeltværelse koster kr. 750 ekstra. DELTAGERBREV Udsendes ca. 15. maj. ANKOMST Indkvartering finder sted søndag den 21. juni fra kl. 16.00, og første måltid er middag kl. 17.30. Der arrangeres gratis afhentning med bus fra Silkeborg banegård. HJEMREJSE Lørdag den 27. juni efter morgenmad. Gratis bus til banegården. YDERLIGERE OPLYSNINGER Silkeborg Højskole Platanvej 12, 8600 Silkeborg T: 86 82 29 33, kl. 8.15-15.30 E: info@silkeborghojskole.dk W: silkeborghojskole.dk Tryk: Skabertrang | Silkeborg Bogtryk. Foto: Silkeborg Højskole og Bibelselskabet EN HØJSKOLE MIDT I DANMARK
© Copyright 2024