Bibelen på tværs - Kristeligt Forbund for Studerende
Bibelen på tværs – om at læse i Bibelen med ikke-troende 1 2 Præsentation Du sidder nu med en lille folder i hånden, som handler om at læse i Bibelen sammen med folk, der ikke tror på Jesus. Vi kan lige så godt bekende kulør fra starten af. Vi tror, at det at læse i Bibelen med ikke-troende kammerater eller andre interesserede er en virkelig god måde at vise dem, at budskabet om Jesus er aktuelt og vedkommende. Hvorfor vi er af den overbevisning vil forhåbentlig stå klart, når du har læst folderen. En af de vigtigste grunde til, at vi synes, du skal overveje netop denne måde at række evangeliet om Jesus videre på er, at det er prøvet, og at det flytter noget. Den påstand kan du finde dokumentation for her i hæftet. Der er nemlig på nogle af siderne nedskrevet nogle udtalelser fra forskellige folk, som alle er eller har været med i en bibelstudiegruppe med både troende og ikke-troende. Læs dem og døm selv. Denne folders hensigt er således at inspirere til at komme i gang med at læse i Bibelen med folk, der ikke kender Gud, og samtidig at være en praktisk og konkret håndsrækning til, hvordan man gør det. En del, som læser folderen, vil nok være bekendt med fænomenet ÅBS, som står for Åben Bibelstudiegruppe. Man vil lede (næsten) forgæves efter den forkortelse her i folderen. Det er der flere grunde til. For det første er der mange, der ved ÅBS forstår en måde at evangelisere på, som spænder over lang tid, og som kræver en høj grad af planlægning. Der er ikke noget i vejen med lang tid og planlægning, men det kan afholde nogle fra at prøve kræfter med at starte en bibelstudiegruppe med både troende og ikke-troende, fordi man ikke kan overskue så meget organisering. Og det synes vi ville være en skam. Bibellæsning med ikke-troende kan nemlig også fungere fint under langt mindre strukturerede former fx på tomandshånd. For det andet er den sproglige ændring et forsøg på at se på idéen med ÅBS med lidt friske øjne. Selve forkortelsen ÅBS kan for nogen måske klinge en anelse slidt, men den grundlæggende idé er alt andet end slidt. Den lever i bedste velgående – også i det virkelige liv. Vi håber, at du ved at læse denne folder må få lyst til at gå i gang med at læse i Bibelen med dine kammerater, som ikke kender Jesus, så de må lære ham at kende. God læselyst. 3 Gode grunde til at læse i Bibelen med ikke-troende - Folk kommer ind i et direkte møde med Jesus i det levende Ord, hvor han viser hvem han er - - - - - - - - Bibelen er verdens mest solgte bog, bogen som hele den vestlige kultur hviler på, den må man da se at få læst – en god grund for mange mange folk har fordomme over for ”det kristne”, men ikke nødvendigvis Jesus og det han stod for – at læse i Bibelen er for mange ”at søge tilbage til det oprindelige” man er enig om at snakke om Jesus og hans budskab, ikke (primært) om de kristnes alkoholvaner, sex før ægteskabet osv. denne form for evangelisation er ikke kun for Paulus, Billy Graham og andre ”super-evangelister” - du kan være med man kommer ind i en speciel afhængighed af Gud og hans vejledning denne måde at evangelisere på er ikke særlig ressource-krævende man behøver kun: vilje, et sted at være og nogle NT’er denne form for bibelstudium er en meget fleksibel måde at evangelisere på som kan tilpasses mange situationer og behov det er spændende Hvordan man inviterer Dette afsnit rummer flere bud på, hvordan man kan få stablet en gruppe på benene, hvis man ikke allerede er i gang. For overskuelighedens skyld kan man tale om tre målgrupper: Vennerne, naboerne og ”de andre”. Vennerne: Først kan du prøve at overveje, om der er nogen i din nærmeste omgangskreds, du kunne foreslå at være med. Det kan være, I har snakket om tro og kristendom før, eller måske snakker I bare godt sammen. Du kunne fortælle, at du overvejer at starte en lille gruppe op, som skulle læse i Bibelen sammen og snakke om, hvad teksterne betyder. Hvis din ven er interesseret, kan I gå i gang på to-mandshånd, men I kunne også prøve at invitere flere med – folk fra klassen, holdet, årgangen, kantinekøen osv. Naboerne: Man kunne også prøve at tænke lidt bredere end lige de aller-nærmeste. Mulighederne er mange: Spørg fx åbent i din klasse efter en religionstime, om der er nogen, der kunne tænke sig at læse lidt mere i Bibelen og få et mere nuanceret billede af Jesus. Eller hæng en seddel op på din kollegiegang, hvor du evt. sammen med en anden kristen inviterer til bibelgruppe hver 14. dag på dit værelse. Her kan man jo også slå på det som et socialt initiativ. 4 De andre: Her er der tale om dem, du ikke kender. Det er dem man kommer i kontakt med via fremstød, plakater, annoncer, kollegiemission etc. Man kan fx lave et fremstød, som har til hensigt at invitere folk med i en åben bibelstudiegruppe. Der kunne fabrikeres nogle iøjnefaldende plakater og ditto løbesedler som kontaktmiddel. På et gymnasium eller lignende kan morgensamlingen bruges som platform til at invitere. Det behøves ikke altid være med de store armbevægelser og perfekt gennemførte optrædender. At man jævnt og ærligt forklarer folk, hvad det er, man vil kan være fuldt tilstrækkeligt. …Det var det personlige, der betød noget for mig – at hun ikke prøvede at remse så mange argumenter op som muligt men i stedet talte med største frimodighed om sin himmelske Far, som hun m ente var vores Gud… Martin – ny kristen, studerende Generelt: Når man skal invitere folk, er det en god idé at gøre sig klart, hvad det er, man inviterer til, og hvordan man vil præsentere det. Prøv at tænke så modtagerorienteret som muligt. Brug gerne ord som ligeværdig, fordomsfri, fællesskab, fordybelse, eftertanke, oprindelig, jord-/livsnær osv. Ord som folk umiddelbart kan relatere til. Mht. sammensætningen af gruppen, kan det være godt at tilstræbe en nogenlunde ligelig fordeling mellem kønnene og kristne/ikke-kristne. Det kan måske være lidt svært at finde ud af, hvem man lige skal spørge, men prøv at starte med dem, du holder af og gerne vil dele din tro med. Prøv at tænke efter, om der ikke skulle være en enkelt eller to, du kunne forestille dig ville være interesserede i at læse i Bibelen sammen med dig. Og selvom du måske ikke lige kan komme på nogen: de er der sikkert alligevel! Det kan selvfølgelig være lidt af en overvindelse at spørge sin kammerat eller andre, om de kunne tænke sig at være med. Prøv at se lidt udramatisk på det. Det værste der kan ske, er at du får et nej. Ikke mindst er det vigtigt at bede Gud om frimodighed og vejledning til det hele. 5 Forberedelse Når du/I har gjort jeres inviterende arbejde og står med folk til en gruppe, så sørg for at være omhyggelig med at aftale præcis tid og sted, så alle får det i kalenderen. Aftal evt. også hvor mange gange I har tænk jer, det skal køre over. Man kan mødes mange forskellige steder. En del synes det er mest overskueligt, hvis det foregår på studiestedet i umiddelbar forlængelse af undervisningen, men det er unægtelig noget hyggeligere at mødes privat. Man kan fx være hos gruppens medlemmer på skift. Inden første gang er godt at engagere KFS-gruppen, ungdomsforeningen, familie og venner til forbøn for projektet og for de implicerede personer. ”Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves.” Sl 127,1 Første samling Ofte vil det være naturligt, hvis du som initiativtager står som vært den første aften. Et par tips til hvordan man kan skabe gode rammer for samtalen: - - - - - - gør det hyggeligt uden at være ”klistret”, gerne dug på bordet og en skål med slik samt te og kaffe til fri afbenyttelse begynd evt. med at spise sammen, hvis alle er med på den - så kommer man lidt bedre ind på hinanden og får snakket af lad gerne andre tage slik og kage med, så alle får en opgave og et ansvar ingen irettesættelser for bandeord eller ”grimt sprog” ingen bibel-vitser eller andre kristne indforståetheder undgå, at de kristne sidder ved siden af hinanden i en slags panel Traditionelt er det blevet frarådet at bede og synge, når man samles om bibellæsning i en åben gruppe. Det kan også være et godt udgangspunkt. Men på mange folk vil det virke naturligt, at der bliver bedt bordbøn eller sunget bordvers, hvis det er en kristen, der er aftnens vært. Og i mindre grupper hvor folk er meget søgende, og man fx har haft et forløb om bøn, kunne det være fint at bede lidt sammen. Her er det godt med lidt fingerspidsfornemmelse. Prøv generelt at sende et signal om, at man må være sig selv, når man er sammen om at læse i Bibelen. Det er vigtigt, at alle føler sig velkomne og trygge ved situationen. Det man er sammen om er ikke, hvordan man opfører sig som kristen, men om hvilken betydning Bibelens Jesus har for nutidens mennesker. Den første gang vil det også være en god idé at tage en snak om, hvilken fremgangsmåde man skal vælge for bibelstudiet. Længere fremme i hæftet er der en beskrivelse af tre forskellige måder at gribe bibelteksterne an på. Fremlæg evt. de tre måder for gruppen og lad folk sige deres mening. 6 Min veninde og jeg gik i gang med at læse i Bibelen sammen, fordi vi sammen havde været til et arrangement i en kirke, som hun ikke havde forstået så meget af. Så vi begyndte at læse sammen for at forstå mere. Det har været både svært og spændende. Svært fordi vi bla. ikke er enige om, hvad det vil sige at være kristen og spændende, fordi hun kommer med en masse nye måder at se de ting på, jeg ofte tager for givet. Miriam 18 år – kristen gymnasieelev Sørg for at alle er enige om, at det er bibelteksterne, der står i centrum, og ikke primært forskellige etiske og mere eller mindre videnskabelige diskussioner. Selve samlingen Samlingerne har to hovedelementer: Selve bibelteksten og samtalen om bibelteksten. Bibelteksterne er som de er, men samtalen kan man gøre en aktiv indsats for at gøre frugtbar. Her følger nogle gode råd: - - alle deltager på lige fod i samtalen det kan være godt med en leder, som styrer slagets gang og sørger for at holde samtalen fast på det væsentlige – lederen er ikke en person, som har - - - - - - - - - - - alle svarene teksterne er i centrum, og svarene findes heri – undgå derfor at henvise til alle mulige andre tekster lyt til hinanden og undgå altid at bruge de andres udtalelser som springbræt for egne kæpheste (to ører og en mund – husk det nu!) alle (også de ”garvede” kristne) er med for at lære noget – udvekslingerne går begge veje vær opmærksom på andres åndelige blufærdighed fx når talen falder på bøn kom gerne med egne erfaringer/vidnesbyrd, hvis det er umiddelbart forståeligt for alle og belyser den pointe i teksten, I er ved at tale om vær ikke bange for at komme til kort og stå med ubesvarede spørgsmål - aftal evt. at en af gruppens medlemmer skal undersøge sagen til næste gang tal i et sprog alle kan forstå og undgå at bruge indforståetheder undgå at indlæse noget i teksten – også selvom din pointe er ”ret lære” undgå at ville have ret for enhver pris undgå at fremstille kristendommen som et spørgsmål om logik undgå at forklare hele evangeliet hver gang 7 Hvis de få grundlæggende regler for al god samtale bliver overholdt, vil samtalen som oftest fungere godt og ubesværet. Der kan dog opstå situationer, som det kan være godt at være forberedt på: - - - tavshed – don’t panic, folk tænker måske bare. Ellers kan lederen stille et forberedt spørgsmål, som kan sætte samtalen i gang igen (se under afsnittet om fremgangsmåder) samtalen domineres af en eller få. Lederen kan kigge på nogen andre, når vedkommende stiller et spørgsmål, eller man kan foreslå at tage ”en runde”. Det kan måske være nødvendigt at tage en snak om problemet med den/dem, det drejer sig om samtalen bevæger sig væk fra teksten. Lederen siger: ”Hov, det står der da vist ikke så meget om i teksten” og stiller et spørgsmål udfra den valgte fremgangsmåde, der leder tilbage til teksten Hvis man finder ud af, at der er en konkret diskussion, som har det med at poppe op hver gang, man er sammen, men som teksterne ikke rigtig lægger op til, kan man aftale at sætte tid af til den en gang, hvor en af gruppens medlemmer kan holde et oplæg med efterfølgende diskussion. Hvis der bliver brug for spørgsmål fra lederens side, så gælder der for et godt spørgsmål, at det - - ikke er for svært ikke er for simpelt - - - er åbent (kan ikke besvares med ”ja” eller ”nej”) er relevant for tekstens problemstilling er tydeligt og umisforståeligt formuleret Fremgangsmåder I dette hæfte har vi valgt at skitsere tre forskellige fremgangsmåder til åbent bibelstudium. Der kan imidlertid sagtens tænkes flere måder at gøre det på, og man kan jo kombinere, som man vil. De tre måder er ÅBS-nøglen, spørgsmål i fællesskab udfra ÅBS-nøglen og studiehæfter. Det har beriget mit eget liv med Gud at være med i en åben bibelstudiegruppe. Det er godt for mig at se på bibelteksten uden en masse referencer og at høre nye vinkler på teksten. Endnu vigtigere har det været at se, at Bibelen har noget at sige alle slags mennesker. Jesus flytter noget hos folk, og han får lov at tale direkte, når vi koncentrerer os om hans ord. Hanne – kristen studerende 8 ÅBS-nøglen ÅBS-nøglen er en enkel disposition, som kan bruges til at åbne stort set alle bibeltekster med. Den består af tre elementer: Indlevelse – Forståelse – Anvendelse Ud fra disse tre dele kan man formulere spørgsmål til teksterne: 1. Indlevelse – Hvordan hænger teksten sammen? – inddeling af teksten i afsnit – Oplevelse af teksten med alle sanser: føl, lugt, smag, lyt, fornem, hvad der sker i teksten – Hvad kunne der have stået? (for at komme tæt hvad der egentlig står) – Brug fantasien – Hvilke personer forekommer i teksten? – Hvordan er personernes indbyrdes forhold? – Hvilke motiver og tankesæt forekommer i teksten? – Indeholder teksten logiske brud? – Hvem er fortælleren? – Evt.: Hvilken stemning er der i teksten? – Evt.: Hvilke sproglige og stilistiske virkemidler bruger forfatteren? – Indeholder teksten et ”springende punkt”/en ”gåde” Spørg med hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. 2. Forståelse - Jesu budskab til tekstens personer? - Kommer der et ”svar”/en ”konfliktløsning”/en ”spændingsudløsning”? - Hvorfor opfører Jesus sig, som han gør? - Hvorfor reagerer tekstens personer, som de gør? - I hvilken forstand er Jesus et typisk menneske? - I hvilken forstand adskiller Jesus sig fra det typiske menneske? Spørg med hvorfor. 3. Anvendelse - Hvordan har tekstens personer kunnet bruge tekstens pointe i deres liv? - Hvilken betydning har tekstens pointe? - Hvordan kan vi tage tekstens pointe til os i dag? - Kan tekstens pointe konkretiseres? Spørg med hvad så. 9 Nøglen kan bruges på følgende måde: Lederen formulerer hjemmefra tre-fire spørgsmål til hver af de tre punkter men lader ellers samtalen forløbe frit. Alle er enige om at ÅBS-nøglen er samtalens disposition, og lederen bryder kun ind, hvis samtalen trænger til at blive drejet ind på det centrale igen. Brug god tid til at gennemgå ÅBSnøglen grundigt til den første samling. Spørgsmål udfra ÅBS-nøglen Denne fremgangsmåde tager også sit udgangspunkt i ÅBS-nøglen. Planen er den, at man efter gennemlæsningen af dagens tekst tager en runde, hvor alle stiller et par spørgsmål til det læste. Alle spørgsmålene ordnes efter ÅBS-nøglens tre kategorier og besvares derefter et efter et. Fremgangsmåden har den fordel, at den kan få alle på banen på en udramatisk måde. Studiehæfter På www.credo.dk kan man bestille et hæfter til brug i bibelgrupper med både troende og ikke-troende. Det hedder ”Processen mod Jesus” af Lisbeth Sølvsten. Hæftet indeholder tekstforløb med tilhørende forklarende tekst og nogle spørgsmål. Hvis man vælger studiehæfter som fremgangsmåde, er det vigtigt at hæftet ikke bliver for styrende for samtalen, men brug det fx som oplæg til hvilke tekster man kunne bruge og inddrag spørgsmålene i forberedelsen. På www.kfs.dk kan man downloade et gratis hæfte med 9 bibelstudier til Markusevangeliet. KFS har også nogle eksemplarer af Markusevangeliet på hverdagsdansk, som man kan bestille gratis hvis man vil forære dem til nogle venner. Kontakt KFS’ landskontor eller en KFS-sekretær for at få Markusevangelier. De anførte fremgangsmåder kan godt lægge op til at samlingerne har en rimelig fast struktur. Men fremgangsmåderne skal kun benyttes i det omfang, de virker naturlige og virker befordrende for en god samtale. Prøv at finde en form, der passer til jer. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med de skitserede fremgangsmåder må du meget gerne benytte den såkaldte hotline, som du kan læse om bagerst i hæftet. 10 Valg af tekster og Forslag til forløb Når man skal vælge tekster er det vigtigt, at de dels er velegnede til at læse og studere i grupper, dels at de er rammende og vedkommende – teksternes problemstillinger skal være relevante for gruppens deltagere. Man kan spørge sig selv: ”Hvordan vil evangeliet være gode nyheder for lige præcis de her personer?” Generelt kan man sige at gode tekster er: - Jesus der møder mennesker i forskellige situationer - Jesu lignelser - evangelietekster om Jesu lidelse, død og opstandelse (ikke hver gang) - undervisende afsnit fra evangelierne fx afsnit fra Bjergprædikenen - tekster der kan stå alene og give selvstændig mening uden kendskab til sammenhængen Prøv i udvælgelsen af teksterne at få dækket temaer som: - Jesu identitet – hvem var han? - Jesu kærlighed og barmhjertighed - Jesu lidelse, død og opstandelse - bøn - hvad er tro, hvordan tro? Nedenfor følger en række forslag til studieforløb af længere og kortere varighed. Man kan også vælge at finde tekster fra gang til gang, så man har mulighed for at finde tekster, der kan belyse sidste gangs samtale. Jeg har ønsket at deltage i en bibelgruppe, fordi fortællingerne i Det nye Testamente er afhængige af en persons perspektiv på tilværelsen. Jeg synes, at jeg får mere energi ud af det og er glad for at snakke om noget som ellers er tabu i min omgangskreds. Pia – søgende studerende Forløb over tre gange: Luk 7,36-50 - Jesu overraskende kærlighed og tilgivelse Luk 15,11-32 - Jesus som tager imod uanset fortid og motiver Luk 23,32-49 - Jesu døds betydning Forløb over fire gange: Joh 4,1-30 – livstørst og det levende vand Joh 8,1-11 - Jesu altomfattende tilgivelse Joh 13,1-17 - Jesus som tjener Joh 20,24-29 - Jesus og tvivleren 11 Forløb over fem gange: Matt 6,24-34 - om bekymringer og Guds omsorg Mark 2,1-12 - Jesus som helbreder og tilgiver Joh 10, 1-22 – Jesus som den gode hyrde Matt 6,5-13 - om bøn og fadervor Luk 24,13-35 - Jesu død og opstandelse Forløb over skes gange: Luk 10,25-37 - om næstekærlighed Luk 15,1-10 - Jesus sammen med toldere og syndere Joh 9,1-40 – mirakelmager eller Guds søn? Matt 15,22-33 - om tillid til Jesus Mark 10,17-27 - om omvendelse og efterfølgelse Joh 20,11-18 - Jesu opstandelse Man kan også vælge at gennemgå et helt evangelium sammen. Det kræver bare noget mere læsearbejde og tid, men har den fordel, at man får mere sammenhæng i fremstillingen af Jesus. Hvis du mangler tekster til et konkret emne eller yderligere forslag til forløb fx for at få et bestemt tema dækket, er du meget velkommen til at kontakte personerne, som står på listen sidst i hæftet. 12 Om opfølgning Når man har læst og studeret Bibelen sammen over flere gange og har fået snakket en hel del om Jesus og tro, vil der være nogen, som siger et tak for nu og holder op med at komme i gruppen. Det er trist, når det sker. Så må man fortsat bede for dem og spørge Gud om at lede dem til nogle andre kristne, som kan føre dem et skridt videre. Andre vil være mere interesserede og have lyst til meget mere. Prøv at tage en snak om, hvor de forskellige personer står. Find ud af, om vedkommende har brug for at blive sluset ind i et kristent fællesskab eller har brug for at deltage i et Alphakursus el. lign., hvis et sådant findes i nærheden. Det er vigtig at gennemtænke, hvad næste trin kunne være for folk, der vil videre end det planlagte forløb. Derfor er det en rigtig god idé at holde din KFS-gruppe, ungdomsforening og/eller menighed ajour med dit projekt. Og igen: indvolver så mange som muligt til bøn for din gruppe og personerne i den. Hvad så? Når du er kommet hertil, skulle du gerne have dannet dig et indtryk af, hvad det vil sige at læse i Bibelen sammen med en eller flere ikke-troende. Vi håber, du er blevet opmuntret og udfordret til at realisere det i din dagligdag. Hvis du synes det hele virker lidt uoverskueligt og svært at huske, så gør følgende: Prøv at skimme hæftet igennem en gang og sæt nogle røde streger udfor de ting, som umiddelbart sagde dig noget, det som du gerne vil huske og arbejde videre med, og lad resten ligge. Det som nu er markeret med rødt prøver du så indenfor den nærmeste fremtid at få gjort noget ved. Måske mangler du den sidste motivation og gejst til at føre det ud i livet. Prøv derfor at dele dine tanker om det med nogen. Snak sammen med nogen fra din KFS-gruppe, om hvad de siger til idéen. Måske synes de, idéen er fremragende, men har ikke rigtig været bevidst om den før. Således kan de muligvis motivere dig til at komme videre med planerne, de vil måske ovenikøbet være med til det. Til sidst er der bare en ting at sige: Se så at komme i gang! PS. Og Guds velsignelse til det. 13 Litteratur til videre læsning Bøger om bibellæsning med ikke-kristne: - »Åbne bibelstudiegrupper« af Børge Haahr Andersen m.fl., udgivet på Credo - Forlag – en grundig og inspirerende introduktion til bibelstudiegrupper på tværs af tro »Gør Jesus kendt« af Ada Lum, Credo Forlag 1984, en kort introduktion skrevet af de åbne bibelstudiegruppers moder Bøger om evangelisation: - »Der hvor du er – kristen i hverdagen« af Ole Magnus Olafsrud, udgivet på Credo Forlag – en glimrende bog, der udfordrer og inspirerer til autentisk hverdagskristendom - »Smittende tro« af Bill Hybels og Mark Mittelberg (begge ledere i Willow Creekmeigheden i Chicago), udgivet på Dansk Luthersk Forlag (www.dlf.dlm.dk) - en praktisk og konkret hjælp til at fortælle sine kammerater om Jesus - »I believe in evangelism« af David Watson, forlaget Hodder and Stoughton (kontakt Peter Søes for yderligere info) - »Knap så svært – at vidne til tiden« af Nick Pollard (Credo Forlag). Hvordan får vi mennesker i tale, som ikke er interesseret i at høre om Jesus? Hotline Nedenstående er en liste af folk, som alle er erfarne med at læse og studere Bibelen med ikke-troende. Dem er man mere end velkommen til at kontakte, hvis man har nogle spørgsmål i forb. med bibelstudiegrupper af den slags. Måske mangler man lidt inspiration og lidt vejledning til opstarten, eller man mangler hjælp til sin igangværende bibelgruppe. I så fald er hjælpen nær. Grib telefonen, skriv en mail eller et brev, så vil de gøre alt, hvad de kan for at hjælpe. Jakob og Hanne Terp Legarth: Præst og LTC-lærer 75 53 80 01, jale@km.dk/ hanne@kfs.dk Børge Haahr Andersen: Præst 39 56 36 07, bha@dbi.edu Peter Søes: Præst 32 50 80 50, psoe@km.dk 14 15 Bibelen på tværs – om at læse i Bibelen med ikke-troende Jesus is the answer - men hvad er spørgsmålet? Mange almindelige danskere oplever at kristendommen tilsyneladende ikke beskæftiger sig med ting, som de interesserer sig for. ”Kristendommen handler jo kun om sjælens frelse og ikke andet. Og det har jeg ærlig talt ikke brug for.” Men egentlig synes man som kristen, man har en del mere at byde på. Troen på Jesus betyder faktisk meget i hverdagen. Det kan bare være så svært at få kommunikeret videre. I den situation ligger der nogle fantastiske muligheder gemt i at sætte sig ned med sine ikke-troende kammerater og en bibel og se, hvad den siger om sagen. Interesserer Jesus sig kun for det, der kommer efter døden, eller har han også noget at sige til livet her og nu? Glæd dig til i dette hæfte at blive introduceret til en anderledes måde at formidle din tro på, hvor Jesus selv for lov til at bevise sin relevans og sit værd - både når det handler om livet efter døden og livet her og nu. Tekst: Lasse Kobbersmed i samarbejde med Peter Søes Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71 7100 Vejle 35 43 82 82 kfs@kfs.dk www.kfs.dk 16
© Copyright 2024