Orø – på Dronning Margrethes Ø

Eksperimenterende
tekstilfarvning
Med naturens farvestoffer
På kurset trykkes og farves der prøver
på bomulds-, uld-, hør- og silkestof. De
færdigtrykte eller farvede prøver kan
siden anvendes til forskellige mindre
produkter.
28. juni - 4. juli 2015
Eksperimenterende tekstilfarvning
Med naturens farvestoffer
28. juni – 4. juli 2015
Anne Marie Nielsen
Der arbejdes med både friske, tørrede og frosne blomster og blade indsamlet i naturen.
Uddannet tekstillærer fra
Kerteminde
Kursusvært
Tekstilfarvning med naturens egne farvestoffer er dybt fascinerende, og sammen med hverdagskemi og
materialelære giver det rig mulighed for at eksperimentere med personligt udtryk.
Planter, blomster og blade omkring os er rige på farvestoffer. Med enkle og uskadelige metoder er det
muligt at anvende disse farvestoffer, enten ved på forskellige måder at lave aftryk af planter eller plantedele
direkte på det forbehandlede stof eller ved på flere forskellige måder at udvinde farvestoffet, lave en farvesuppe af det og farve stof i den. Der er masser at afprøve og eksperimentere med.
På kurset trykkes og farves der prøver på bomulds-, uld-, hør- og silkestof. De færdigtrykte eller farvede
prøver kan siden anvendes til forskellige mindre produkter, men også som materiale til billedarbejde som for
eksempel tekstilcollage og broderi.
Der arbejdes med både friske, tørrede og frosne blomster og blade indsamlet i naturen, men også med
”blomsteraffald” fra gartnerier og blomsterhandlere og med ”køkkenaffald” af frugter og grønsager. Desuden farves der med enkelte indkøbte farveemner, blandt andet krap.
Indhold
· Inspirationsoplæg med eksempler på teknikkens muligheder og på, hvordan designere og kunstnere i
dag bruger ”print” med blade og blomster samt på anden måde bruger farver fra naturen.
· Forbehandling og bejdsning af stoffer og tekstiler der, skal farves på: Vegetabilske stoffer bejdses med
husholdningssoda og soyamælk, animalske stoffer med alun.
· Enkel og grundlæggende materialelære og kemi samt lidt om samspillet mellem mennesker og planter.
· Indsamling af planter i nærområdet.
· Fremstilling af lakmuspapir ved hjælp af rødkål.
· Prøvetryk og indfarvninger med en række planter og med udtræk fra planter på forskelligt materiale.
· Præsentation og afprøvning af shibori-teknikker (presse stof fast sammen efter at have anbragt det i et
foldet eller syet mønster, hvorefter stoffet farves i et farvebad).
· Præsentation og afprøvning af den japanske lappe- og broderiteknik sashiko.
· Fremstilling og afprøvning af en vaidkype lavet med udelukkende naturprodukter, nemlig fruktose, kalk og
vaid. Blåfarvning i mindre skala med denne kype.
· Eksperimenter med koldfarvning.
· Tekstilfarvningens kulturhistorie, herunder den vestlige tilgang til farvning sammenlignet med Østens.
· Fremstilling af mindre brugsgenstande og tekstilcollage af det farvede materiale.
Ret til ændringer forbeholdes.
Materialepriser
Hver kursist får ved kursets start udleveret kompendium samt et materialekit med forskellige typer stof og
garn, som der skal arbejdes med på kurset. Den samlede pris for dette er 400 kr. Til egne eksperimenter
uden for undervisningstiden er det muligt i mindre omfang at købe materialer af underviseren.
Underviser
Anne Marie Nielsen. Uddannet tekstillærer fra Kerteminde. Studeret på Aarhus Kunstakademi og Statens
Formningslærerhøjskole i Oslo samt cand.pæd. i materiel kultur.
Anne Marie har i en årrække været vævelærer i et væveprojekt i Tanzania og også været højskolelærer i
Norge. Er nu tilknyttet frilandsmuseet Den Fynsk Landsby som museumsformidler samt underviser på kurser
og i workshops blandt andet på Nordatlantens Brygge i København, Raulands Akademiet i Norge og Kulturmaskinen i Odense.
Medvirkende
· Gina Hedegaard Nielsen, væver, tidligere formand for Danske Kunsthåndværkere, mangeårig underviser
og i denne uge kursusvært på det sideløbende kursus ”Billedvævning - et værkstedskursus. Perspektiv,
Rum og Tekstur”.
· Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, kunsthistoriker og væver.
Tilmelding
Pris: 4.500 kr. (tillæg 700 kr. for enkeltværelse).
Tilmelding via vores hjemmeside:
www.rhskole.dk (under Korte kurser) eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.
Kursusprogram
Søndag den 28. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, kaffe og indkvartering.
Kl. 16.30: Velkomst og rundvisning
v/ Anja Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30: Introduktion til ugens forløb i værkstedet
v/ Anne Marie Nielsen.
Torsdag den 2. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-14.00: Fælles gåtur i området.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.
Mandag den 29. juni
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-14.00: Fælles gåtur i området.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: ”Hvordan forvandler man indtryk til
nye udtryk efter et ophold på en ”øde ø”?”
v/ Gina Hedegaard Nielsen.
Fredag den 3. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-14.00: Fælles gåtur i området.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik
v/ Anne Marie Nielsen.
Kl. 19.00: Afslutningsfest.
Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister på skolen.
Derefter ostebord og festhygge.
Tirsdag den 30. juni
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-14.00: Fælles gåtur i området.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.
Lørdag den 4. juli
Kl. 9.00: Morgensang og derefter afrejse.
Alle dage er der morgenmad kl. 8.00-8.45,
morgensang kl. 9.00-9.30, frokost kl. 12.00,
aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. 21.00.
Onsdag den 1. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-ca. 17: Vi tager bussen ud i det sydjyske
med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Sangaften v/ Anja Rykind-Eriksen.
Rødding Højskole er en
moderne højskole, der bygger
på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Skolen blev som
Danmarks første folkehøjskole
grundlagt i 1844 i kampen for
dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har vi med respekt
for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens
udfordringer. Skolen ligger
i Rødding, midt i det smukke
Sønderjylland med den rige
historie, natur og kultur. Mod
vest Danmarks ældste by Ribe,
marsken og Vadehavet. Mod
øst Kolding og Koldinghus.
Mod syd Tønder, Møgeltønder,
Sønderborg og Dybbøl. Der
er 2-3 minutters gang ned til
byen, der har et varieret udbud
af butikker, og ca. 5 minutters
gang til Rødding Centret - et
sports- og kulturcenter, der
huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter
og svømmehal m.m. Skolens
bygninger har sjæl - både den
smukke hovedbygning og den
nyistandsatte stald og lade, der
er blevet ombygget til inspire­
rende undervisningslokaler
vha. en donation fra A.P. Møller
Fonden på 20 mio. kr. Foruden
de korte kurser afholdes lange
kurser med vægt på politik,
journalistik, teater, litteratur,
design og musik samt en række
klassiske højskolefag som
tegning, livsanskuelse, keramik,
historie, skriveværksted og
grafisk design.
www.rhskole.dk
Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · Tlf: 74 84 22 84 · www.rhskole.dk