1. No category

HØJSKOLEN OG HØJSKOLEENGEN I RØDDING
ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER
INDHOLD
Indledning3
Rødding4
Rødding Højskole 6
Højskolens gård- og uderum
8
Højskoleengen16
Kunstprojekt21
Søstrenes Hus22
Rødding Højskole
Flors Allé 1
6630 Rødding
T: 74842284
E: kontor@rhskole.dk
Organisation23
Tidsplan23
Økonomi24
Bilag A - Rødding Højskole, årsrapport 2013
INDLEDNING
De grønne områder omkring Rødding Højskole skal omdannes til grønne oaser. Omdannelsen af de grønne områder
skal være med til at knytte byen og højskolen tættere sammen, både i hverdagen og i forbindelse med de forskellige
arrangementer der afholdes på højskolen. Der skal skabes
attraktive åndehuller, hvor natur, kultur og historie smelter
sammen og understreger Røddings kulturhistoriske værdi,
og flere skal finde det naturligt som en del af dagligdagen, at besøge højskolen og udnytte de udearealer, der er
omkring højskolen.
Rundt omkring højskolen er der en masse mindre gårdog uderum, disse skal begrønnes og gøres til attraktive
opholdssteder – for skolens elever og gæster, men også for
borgerne i Rødding. Ved at få etableret de grønne områder
rundt om skolen, skabes der et attraktivt miljø der understreger Højskolens historie, arkitektur og udtryk.
Højskoleengen skal omdannes til en bypark med handicaptilgængelige stier, legepladser, bålplads, amfiteater med
mere. Bækken skal åbnes hele vejen gennem engen og i
den sydlige ende skal der etableres en sø. Området kommer
til at fungere som en bypark og bliver et attraktivt supplement til de funktioner der allerede i dag er i Rødding.
Der skal også udarbejdes et eller flere kunstværker der skal
opstilles på arealerne. Kunstværkerne skal fortælle om den
historie og kultur der er i området og blive et vartegn for
Højskoleengen.
Projekterne er hver især selvstændige projekter, som er
flettet sammen i et større sammenhængende projekt. Det
overordnede formål med projektet er at opgradere udearealerne i forbindelse med højskolen og skabe natur- og
kulturoplevelser for byens borgere. Projektet omhandler
blandt andet:
• Højskoleengen - etableringen af et offentligt grønt
område og samlingssted centralt i byen
• Reetablering og begrønning af højskolens mange gårdrum og udearealer
• Udvidelse af parkeringsfaciliteterne
• Nedrivning af en slidt og faldefærdig bygning (Vejen
Kommune står for den del) og omdannelse af grunden
til en grøn indgang til byen, som en del af projektet
Højskoleengen
• Opstilling af ”kunstværker med ånd” på Højskoleengen
• Renovering af Søstrenes Hus
Omdannelsen af området skal knytte byen og højskolen
tættere sammen, både i hverdagen og i forbindelse med de
forskellige arrangementer, der afholdes på skolen. Der skal
skabes attraktive åndehuller, hvor natur, kultur og historie
smelter sammen og understreger Røddings kulturhistoriske
værdi. Åndehullerne er placeret på vejen til/fra den nordvestlige del af byen og vil med sin indretning indbyde til
ophold, gåture med mere, hvorved projektet giver merværdi
til de nærliggende boligområder.
Etableringen af Højskoleengen og de andre projekter vil
også gavne byens skoler, da de nu får adgang til naturen på
tæt hold, ligesom det i høj grad vil gavne Rødding Højskole,
der vil få et attraktivt grønt område lige uden for døren.
Samspillet mellem højskolen og naturen har altid været
vigtigt for Rødding Højskole og projektet skal derfor være
med til at give eleverne adgang til natur- og kulturoplevelser.
Ved at etablere Højskoleengen vil der blive skabt et område, hvor byens borgere, højskolens elever og mange andre
kan samles, hvor der kan fortælles historier, høres musik,
afholdes byfest og meget, meget mere – Højskoleengen vil
være med til at skabe en mere sammenhængende by.
Projektet for Højsskoleengen består blandt andet af Lokalplan 243, der er vedtaget i juni 2013 og en dispositionsplan
og beskrivelse, der er udarbejdet af have- og landskabsarkitekt Ellen Lærke Jørgensen i februar 2013.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Rødding
Højskole, Sognekirken, Frimenigheden og Vejen Kommune.
Efterfølgende er plejecenteret Enghaven også kommet med
som samarbejdspartner.
Side 3
RØDDING
Rødding er tidligere kommunecenter og har derfor et stort
opland, hvilket også er med til at styrke Rødding som en
stærk kulturby og driftig handelsby.
Rødding har haft en jævn tilgang af indbyggere over
de senere år, hvilket der kan være flere grunde til. En af
grundene er den gode placering i forhold til ”den østjyske
millionby”, der betyder, at der er 250.000 arbejdspladser
inden for en times kørsel fra Rødding. En anden grund er
byens størrelse. Rødding er tilpas stor til at have de nødvendige servicefunktioner, men har samtidig kvaliteterne
ved at være en mindre by med tæt forbindelse til naturen
og sammenhold borgerne imellem.
Rødding har også et stærkt forenings- og kulturliv, hvor
folk engagerer sig i byens aktiviteter. Derfor har Rødding
blandt andet et stort idrætscenter med svømmehal, fitnesscenter og bowlingbaner, et stort udendørs boldspilsanlæg,
biograf med flere sale og premierefilm, bibliotek, lægehus,
adskillige tandlæger, apotek, bager, tøjbutikker, to supermarkeder, to skoler – i det hele taget alt det nødvendige
for hverdagen.
UDVIKLINGSPLAN
Rødding er en by med mange engagerede borgere, hvilket
blandt andet kom til udtryk, da der i 2010 blev lavet en
udviklingsplan for Rødding. I forbindelse med udarbejdelsen af planen blev der afhold workshops og nedsat arbejdsgrupper. Formålet med uviklingsplanen var blandt andet at
definere byens fremtidige rolle i forhold til omgivelserne
samt udpege nogle projekter, der kan være med til at styrke
byen både med henblik på livskvalitet og oplevelser og med
henblik på fremtidige bosætning.
I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen blev der
udpeget nogle fokusområder, der skulle arbejdes med for
at styrke byen, herunder blandt andet ”Byens landskaber”,
hvor der er fokus på tilgængelighed, variation og fællesskab. Et andet fokus var ”Røddings profil”, hvor et af de
elementer, der blev fokuseret på var at skabe oplevelser og
fortælle historier ved hjælp af de fysiske rammer. Der blev
efterfølgende udvalgt en række projekter, som de nedsatte
Side 4
RØDDING
RØDDING HØJSKOLE
arbejdsgrupper skulle arbejde med at udvikle. Et af disse
projekter er ”Højskoleengen”.
BORGERNE
Rødding har som tidligere nævnt mange engagerede og
aktivt deltagende borgere, hvilket ses ved de forskellige
arrangementer i byen og i foreningslivet. Men det er ikke
kun de ”sjove” opgaver, borgerne deltager i, det er også
praktiske opgaver som for eksempel mindre anlægsopgaver
samt vedligeholdelse og pasning af forskellige områder.
Rødding har for eksempel tre legepladsgrupper, et sti-laug
og en bænkepudser-gruppe, der består af frivillige borgere,
der ugentligt slår græs, udfører mindre vedligeholdelsesopgaver og deltager i mindre anlægsprojekter sammen
med kommunens medarbejdere, således at pengene rækker
længere og byen og dens kvaliteter styrkes og udbygges.
De engagerede borgere er et stort plus for Rødding både i
forhold til byens evne til at tiltrække og fastholde indbyggere og for sammenholdet og fællesskabet.
Rødding Højskole
Rødding Frimenighed
Højskoleengen
Rødding Sognemenighed
Luftfoto med markering af projektområdet.
Side 5
RØDDING HØJSKOLE
Rødding Højskole blev etableret i 1844 og er verdens
ældste højskole. Højskolen har fungeret som et kulturelt
fyrtårn, hvor lokalbefolkningen og sønderjyderne i generationer er mødtes, dels med hinanden og dels med højskolens elever, kursister og gæster.
Højskolen ligger i grænselandet, hvilket har givet mulighed for et tæt samarbejde med Sydslesvigsk Forening
og Grænseforeningen om konferencer og kurser, der skal
oplyse om grænselandet og dets særlige mindretalsforhold.
Højskolen deltager også aktivt i arbejdet for, at grænselandet ikke skal blive udkantsområde, men fortsat udvikle sig
og tiltrække nye beboere.
Højskolen har til huse i en tidligere herrefogedgård fra
1832, hvor der løbende er blevet renoveret og bygget til.
Den seneste renovering blev færdig i 2013, hvor skolens
gamle stald- og ladebygning er blevet ombygget til moderne undervisningslokaler og opholdsrum. Ved de forskellige om- og tilbygninger har det været vigtigt at bevare
kendetegn og karakteristika fra det oprindelige gårdanlæg,
således at højskolens udspring i landbrugskulturen til
stadighed afspejler sig i arkitekturen; dette kommer blandt
andet til udtryk ved, at alle skolens bygninger ligger centreret omkring en række gårdrum.
eller korte kurser. Den negative udvikling blev vendt til
fremdrift, så skolen i dag er genrejst som en velfungerende
og moderne højskole, hvor der atter er liv og aktivitet.
PLACERING
Højskolen har en central placering langs byens vestlige
kant med tæt forbindelse til bykernen på den ene side og
naturen på den anden. Ved at renovere og begrønne højskolens udearealer og opbygge Højskoleengen til et attraktivt grønt område med mange muligheder trækkes naturen
tættere på borgerne og bliver et frirum tæt på bykernen,
som alle kan benytte.
• Rødding Højskole er verdens ældste højskole.
• Da højskolen blev etableret i 1844 var det hovedsagelig
elever fra landet, der gik på skolen.
• Frem til krigen i 1864 gik der en enklavegrænse tværs
gennem højskolen og delte den i to, så den ene del lå i
kongeriget Danmark, mens den anden del lå i hertugdømmet Slesvig.
• Rødding Højskole havde i 2013 65 årselever fordelt på to
lange kurser for unge mennesker og 24 korte kurser for
folk i alle aldre samt 150 offentlige foredrag og arrangementer.
HØJSKOLEN OG BYEN
Siden Rødding Højskole blev oprettet, har den været en
aktiv del af byen og bylivet. Højskolen har ligeledes været
med til at skabe sammenhold i nærområdet. Det er blandt
andet sket ved, at skolens elever har brugt byen og dens
faciliteter, ligesom højskolen har inviteret borgerne indenfor til koncerter, foredrag, debatmøder, teaterforestillinger
og forskellige andre arrangementer som eksempelvis fejring
af befrielsen den 4. maj 1945 og store grundlovsarrangementer.
I nogle år var højskolen i alvorlig krise med truende konkurs
og udsigt til lukning i 2006. Men en bred gruppe af lokale
ville det anderledes. Der kom en ny bestyrelse til, og en
iværksat indsamling gav 3,8 mio. kr. Et nyt forstanderpar
blev ansat på en tom skole, hvor der hverken var elever
Side 6
Elever i højskolens nyrenoverede undervisningslokale.
Rødding Højskoles hovedbygning set fra gårdspladsen.
Sang på højskolen.
Grundlovsmøde på højskolen.
Side 7
HØJSKOLEN GÅRD- OG UDERUM
Rødding Højskoles arkitektur bærer præg af, at stedet
oprindelig var et landbrug, hvor der siden 1844 også har
været drevet højskole. Senere tiders udbygninger har taget
udgangspunkt heri således, at højskoles udspring i landbrugskulturen i dag tydeligt manifesterer sig i arkitekturen ved, at der er blevet skabt en række gårdrum. Det er
indretningen af disse gård- og uderum, dette projekt retter
sig imod.
Højskolens gårde ønskes indrettet, så de stadig opleves som
afgrænsede rum indrammet af bygninger og beplantning.
Der laves flere indgange til og forbindelser mellem gårdrummene, hvorved det bliver nemmere at ”sive” omkring og
opleve højskolens forskelligartede gård- og uderum.
Nogle gårdrum tænkes indrettet til ophold for mange mennesker på én gang, andre steder stilles der blot få bænke
op, hvorved der skabes et uformelt mødested. Kombinationen af de forskellige gårdrum og forbindelsen mellem dem,
skaber helhed og sammenhæng omkring højskolen samt
med Højskoleengen, der etableres i umiddelbar forbindelse
med højskolen.
Gård- og uderummene ligger desuden naturligt på vejen
for beboerne nordvest for Højskolen, når de skal ned i
byen. Projektet vil derfor også åbne den nordvestlige del af
Rødding for byens øvrige borgere og på den måde skabe en
mere sammenhængende by.
Billeder af skolens gård- og uderum der skal istandsættes
og begrønnes; fra toppen er det Avlsgården, Elevgården
og Brændegården. På næste side ses Området ved bækken
øverst og Biblioteksgården nederst.
Side 8
Side 9
AVLSGÅRDEN
BRÆNDEGÅRDEN
ELEVGÅRDEN
OMRÅDET VED BÆKKEN
Oversigt over Højskolens gård- og uderums placering i forhold til hinanden.
Side 10
BIBLIOTEKSGÅRDEN
BIBLIOTEKSGÅRDEN
Tidligere lå her en kvadratisk sø/bassin, der passede til
den japanskinspirerede biblioteksbygning, men som i dag
er omdannet til have. Det japanske præg ønskes genskabt
ved, at der laves to lange smalle vandspejle parallelt med
biblioteksbygningen, hvor der placeres store trædesten, så
vandet kan krydses. Der laves tre kvadratiske trædæk med
et let svævende præg forskudt i midten af Biblioteksgården, hvor der opstilles borde og bænkesæt, som indbyder til
ophold. Beplantningen af bunddække og prydgræsser giver
et enkelt og karakterfyldt udtryk, der passer til det japanske
tema. Gården omkranses fortsat af en pergola med klatrevin.
Side 11
ELEVGÅRDEN
En stor bred siddeplint i træ fylder åbningen mellem Biblioteksgården og Elevgården. Der opsættes listehegn, der beplantes med klatrevildvin omkring hushjørnerne ved Laden
og Elevfløjen for at bryde den trækvind, der er i gården.
Gården er både et gennemgangsområde og et opholdssted.
Der lægges flisefelter, som brydes med pikstensbånd på
tværs af gården og langs bygningerne. Der opsættes bænke
og plantes lave hække, hvorved der skabes små intime
rum, ligesom der plantes mindre træer, der bryder elevbygningens lange facade.
Der opføres også et halvtag, der beplantes med slyngplanter, så det ikke virker så tydeligt men i stedet ligner en
pergola.
Side 12
ALVSGÅRDEN
Der lægges brede pikstensbånd langs kontorets (tidligere
majeri) facade ligesom dem, der allerede ligger langs Stalden og Laden for at understrege, at det er bygninger med
alder og historie. Desuden plantes der høje hække for at for
at skjule plankeværket langs containerpladsen, ligesom de
vil være med til at slutte gårdrummet.
Avlsgårdens belægning skal virke helstøbt, selvom området
gennemskæres af kørende biler. Den samlende belægning
i gårdrummet er en enkel grusbelægning. Fra vindfanget
ledes eleverne visuelt på rette vej til hovedbygningen ved
at to rækker brosten afslutter grusstien. De eksisterende
træer bevares, og der plantes nye træer og lave hække i
forbindelse med træerne for at strukturere og formgive
gården. Træerne og hækkene skal samtidig være med til
at understrege, at Avlsgården ikke er en parkerings- eller
vendeplads, men er et gennemgangsområde.
Side 13
BRÆNDEGÅRDEN
Der opsættes cykelskure, som vil være med til at skabe
endnu et helstøbt gårdrum ved at afslutte området og
danne en kant. Cykelskurene bygges i samme stil som dem,
der er opsat på naboens grund.
Der plantes enkelte lindetræer og bøgehække for at give
en rumlig opfattelse og sikre, at biler ikke parkerer for tæt
på pedellens port. Mod syd afsluttes Brændegården af en
fylding buskbeplantning.
Brændegården vil således fungere både som p-plads men
også som gennemgangsområde, der vil være med til at
åbne det rekreative område omkring bækken op for Røddings nordvestlige bydel og dets beboere.
Side 14
OMRÅDET VED BÆKKEN
Den stærkt medtagede mur mellem Elevfløjen og bygningen syd for Biblioteksgården erstattes af et højt plankeværk med en dør. På vestsiden af plankeværket laves et
trædæk med siddetrin, der indbyder til ophold, hvor man
kan slå sig ned med hynder og puder og nyde syd- og
vestsolen.
Længere nede mod bækken laves der igen siddetrin kombineret med større træflader, så man kan sidde på trinene
eller placere borde/bænke på fladerne.
Der opsættes to nye broer, og krattet på den anden side
af bækken tyndes ud, så det kan passeres og der skabes
forbindelse til Højskoleengen.
Side 15
HØJSKOLEENGEN
Højskoleengen ligger mellem tre af byens vartegn; byens
to kirker og Rødding Højskole. Med denne placering er
Højskoleengen med til at knytte de tre steder sammen
og skabe rammerne for en samhørighed mellem naturen,
kulturen og historien. Ved at gennemføre projektet omkring
Højskoleengen styrkes Røddings kulturelle brand, og byen
kommer til at fremstår mere interessant, levende og grøn.
I dag fremstår arealet som en græsplæne/mark, hvor der
er opsat fodboldmål og træningspavilloner, ligesom arealet
bruges til parkering, hvis der er store arrangementer på
højskolen.
Søstrenes Hus med Flors Allé i baggrunden.
På plantegningen ses Højskoleengen indrettet med en bæk,
to søer, festplads, legepladser og meget andet. Højskoleengen skal være et samlingssted for byens borgere og højskolens elever, et sted, hvor der er mulighed for natur- og
kulturoplevelser og et sted, hvor sammenholdet og fællesskabet styrkes.
Projektet for Højskoleengen er delt op i flere mindre dele,
der til sammen udgør det samlede projekt. De forskellige
dele er beskrevet på de næste sider.
Kig op af Kirkebakken mod frimenighedskirken.
Højskoleengen set fra Flors Allé med kig mod sognekirken.
Side 16
Dispositionsplan - Godkendt af Ribe Stift
Bilag 4
Lokalplan 243
Dispositionsplan for Højskoleengen.
Side 17
Dispositionsplan - Godkendt af Ribe Stift
Bilag 4
Lokalplan 243
22. Sti
1. Bækken
18. Træningspavilloner
16. Leg B
21. Skoven mod vest
9. Kirkebakken
12. Højskolens have
nord for Flors Allé
17. Bålhytte
19. Busketter i skoven
14. Skoven nord for
sognekirken
13. Flors Have
8. Flors Allé
15. Leg A
6. Amfiteater
20. Skoven mod syd
10. Genforeningsstenen
3. Engen
5. Festplads/boldbane
2. Søerne
7. Rødding Kirkevej
4. Overdrev
11. Ribevej
Vejen Kommune
Side 18
12
1. BÆKKEN
Rødding bæk er i dag rørlagt på en del af strækningen. Det
er ønsket, at bækken åbnes og føres gennem Højskoleengen, inden den kobles på den eksisterende bæk ved højskolens elevfløj.
For at give adgang fra Flors Allé til Højskoleengen skal der
etableres en bro over bækken.
Der, hvor bækken løber gennem skoven, tyndes skoven for
selvsåning i et 10-15 meter bredt bånd, så bækkens forløb
visuelt kan følges over en lang strækning. Dog bevares der
flere solitære træer langs brinken, da de ikke tager udsynet,
men tværtimod understreger bækkens forløb.
2. SØERNE
Der skal etableres søer i den østlige del af Højskoleengen
langs Ribevej. Søerne skal opbygges med relativt flade brinker, så vandstanden i søerne kan stige og falde afhængig af
vandmængden.
Den opgravede jord fyldes på de lavtliggende engarealer, så
niveauet udlignes.
Etableringen af bækken og søerne skal være med til at give
større biodiversitet i området ved at tiltrække flere dyrearter.
3. ENGEN
Store dele af området omkring den nyåbnede bæk og de to
søer skal fremstå som enggræs, det vil sige halvlangt græs,
der slås 1-4 gange om året. Området kan også afgræsses af
for eksempel får eller kvæg.
4. OVERDREV
Området syd for sognekirken, hvor Kirkekroen ligger i dag,
kan også fremstå som et ekstensivt areal med halvlangt
græs, der slås 1-4 gange årligt eller afgræsses som engarealet. Der kan etableres grupper af spredt beplantning enten
som frugttræer eller en anden træsort. Arealet kan på den
måde blive et stiliseret overdrev.
Inddragelsen af denne del i projektet kræver, at Vejen Kom-
mune afslutter forhandlingerne om køb af grunden og får
fjernet den faldefærdige kirkekro.
5. FESTPLADS/BOLDBANE
Dette område ligger som et klippet græsområde med mulighed for forskellige aktiviteter af begrænset varighed. Det
klippede græs danner kontrast til det mere vilde enggræs.
Festpladsen/boldbanen drænes for at give mulighed for
brug, da området er meget vådt.
6. AMFITEATER
Der laves et mindre amfiteater, hvor der kan spilles musik,
teater, holdes taler eller lignende. Amfiteateret bygges op,
hvor det i forvejen skråner, og de brede siddetrin markeres
for eksempel med egesveller eller lignende.
7. RØDDING KIRKEVEJ
Rødding Kirkevej får helt ny status og nyt udtryk, når den
føres gennem de to engområder med sø på hver side. Udtrykket kan yderligere forstærkes ved at omlægge Rødding
Kirkevej med enten en grus- eller brostensbelægning.
8. FLORS ALLÉ
Dele af Flors Allé er i dag grusbelagt, mens andet er belagt
med asfalt. For at give et sammenhængende udtryk tænkes
hele strækningen belagt med grus. De parkeringspladser,
der i dag er foran Søstrenes Hus, fjernes, så der bliver
plads, til at det grønne område og bækken kan strække sig
herud og gribe fat i byen.
Træbeplantningen langs Flors Allé er gammel, og nogle
af træerne er ved at være udlevede. Da der stadig ønskes
træer langs Flors Allé, skal der indplantes nye træer.
9. KIRKEBAKKEN
Parkeringspladsen ved frimenighedskirken udvides, så der
bliver plads til to rækker parkerede biler, ligesom fortovet
langs Kirkebakken fjernes og anlægges i grus, så vejen får
samme udtryk, som den har længere oppe.
10. GENFORENINGSSTENEN
Genforeningsstenen kan bevares på sin nyværende placeSide 19
ring ved Søstrenes Hus eller flyttes længere ud mod Ribevej
(som der er indtegnet på disponeringsplanen). Fælles for
begge løsninger er, at stenen stadig opstilles med cirklen
af de mindre grænsesten omkring den store sten og med
Højskoleengen i baggrunden.
11. RIBEVEJ
Vejplantningen af lind bevares langs Ribevej, men et par
af træerne ved de nye søer fjernes, så der bliver frit kig ud
over søerne og op til sognekirken.
12. HØJSKOLENS HAVE NORD FOR FLORS ALLÉ
Nogle af de store rododendroner fjernes, så haven virker
mere åben. Jakob Knudsens mindesten flyttes hen foran de
store rododendroner.
13. FLORS HAVE
Denne del må gerne fremstå som en afskærmet helhed. Nye
busketter plantes som afgrænsning ned mod bækken og op
mod højskolens elevfløj, så området bliver afgrænset, men
stadig med adgang gennem beplantningerne.
14. SKOVEN NORD FOR SOGNEKIRKEN
Skoven er sammensat af forskellige træer, hvor der ses en
grov inddeling i tre sektioner med henholdsvis eg, birk og
bøg. Der tyndes ud i træerne, således at denne opdeling
styrkes og træerne kan udvikle sig og få bredere kroner.
15. LEG A
Dette område er primært til de yngre børn med sandkasse,
klatretårn/-net, balanceelementer og lignende. Der kan
også etableres et område med vandleg nær bækken.
16. LEG B
Dette område er til de større børn og opbygges med
forskellige former for fysiske udfordringer, hvor der kan
etableres forhindringsbaner, klatrevægge, rappelling og lignende. Legepladsen ligger i den opvoksede skov, og træerne
kan derfor indgå i aktiviteterne og forhindringerne.
17. BÅLHYTTE
Bålhytten kan bruges af byens borgere, eksempelvis som
madpakkeskur eller i forbindelse med arrangementer.
Side 20
18. TRÆNINGSPAVILLONER
Træningspavillonerne, der allerede er opsat i området, flyttes, så de kommer tættere på højskolen. Deres nuværende
placering er uhensigtsmæssig i forhold til den nye indretning, hvor de ikke bliver brugt meget på den nuværende
placering.
Træningspavillonerne er Rødding bys inventar, og skulle
den nye placering tæt på højskolen afholde borgerne fra
at benytte dem, kan der også findes en anden placering til
pavillonerne et sted i byen.
19. BUSKETTER I SKOVEN
Der indplantes slyngende busketter i den udtyndede skov,
der kan danne rammen om legeområderne og bålhytten.
Busketterne bryder vinden fra vest og skaber læ i områderne.
20. SKOVEN MOD SYD
Der plantes et fyldigt bryn i skovens afslutning mod syd,
som herved giver afskærmning til sognekirkens materialeplads.
21. SKOVEN MOD VEST
Der går en sti langs marken i skovens vestlige ende. Stien
ligger fint på indersiden af et tjørnehegn, der dog skal
beskæres en smule.
22. STI
Der laves stier gennem skoven og engen. Disse stier forbindes til Flors Allé og andre omkringliggende stier og veje. De
anlægges som gode handicapvenlige gangstier i sti- eller
slotsgrus, der giver et uformelt udseende, men en god
gangflade.
Der opsættes belysning langes en del af stierne, så det er
trygt at færdes gennem området om aftenen.
KUNSTPROJEKT
Som en del af etableringen af Højskoleengen og renoveringen af højskolens gårdrum, er der også indtænkt et
kunstprojekt. Kunstprojektet skal være med til at understege den ”åndelige trekant”, der dannes af højskolen
og de to kirker ved at give oplevelser, når man færdes
gennem området.
Der er ikke lavet en endelig plan for kunstprojektet,
men det er tanken, at en kunstner som eksempelvis Jens
Galschiøt eller Christian Lemmerz kunne lave et eller
flere ”kunstværk(er) med ånd”, der kunne opstilles på
Højskoleengen.
Anslået budget 500.000 kr.
Skulptur af Jens Galschiøt.
Skulptur af Christian Lemmerz.
Side 21
SØSTRENES HUS
Søstrenes Hus er beliggende for enden af Flors Allé og
har efter søstrenes død stået tomt. Huset, der er byens
ældste hus fra omkring 1750, er velbevaret og rummer
en vigtig kulturhistorisk fortælling, både for Rødding
som by og for Sønderjylland.
Huset er ikke med i projektet omkring Højskoleengen og
højskolens gård- og udearealer, men tænkes som et selvstændigt projekt. Huset ønskes opkøbt og renoveret så
det kan benytets som legatbolig eller lignende. Beboere
i legatboligen vil kunne undervise på og benytte højskolens faciliteter.
Anslået budget 3.500.000 kr.
Søstrenes Hus set fra Ribevej op mod Rødding Højskole.
Side 22
ORGANISATION
Rødding Højskoles
bestyrelse
Styregruppe*
Rådgiver
Forstander
Mads Rykind-Eriksen
Ellen Lærke Jørgensen
Landskabsarkitekt
Projektleder
Rådgiver
Janni Kollerup**
Vejen Kommune
Teknik & Miljø
Vejen Kommune
Entreprenører
*STYREGRUPPE
Bestyrelsesrepræsentanter for:
• Rødding sognemenighed
• Rødding frimenighed
• Rødding Højskole
• PlejecenterEnghaven
• Forum Rødding (lokalråd)
Frank Smith-Hansen
Politiker og medlem af økonomiudvalget i Vejen
Kommune - samt erhvervsdrivende i Rødding.
**PROJEKTLEDER
Janni Kollerup
Civilingeniør i Arkitektur og Design
Team Projekt, Teknik & Miljø, Vejen Kommune
Har blandt andet arbejdet med anlægsdelen af
Kongeåsti-projektet (der har fået 9 mio. kr. fra
blandt andet Grøn vækst og den A.P. Møllerske
støttefond) - herunder udbud, kontrahering og
tilsyn med anlægsarbejdet.
TIDSPLAN
Der er udarbejdet en dispositionsplan for både Højskoleengen og højskolens gård- og uderum, ligesom lokalplanen for Højskoleengen er godkendt, og de relevante
myndigheder har givet en forhåndsgodkendelse i forhold
til de fornødne tilladelser.
Hen over sommeren og i efteråret 2014 søges der
forskellige fonde, ligesom der laves en indsamling hos
lokalbefolkningen og de erhvervsdrivende i Rødding.
I vinteren 2014/15 igangsættes en del af projektet, da
de bevilligede LAG midler skal være brugt inden juni
2015. Således færdiggøres en lille del af projektet i andet kvartal 2015, mens resten igangsættes i den periode
og forventes at stå færdig inden udgangen af 2016 –
afhængig af krav, ønsker ol. fra de forskellige fonde der
søges.
Jordarbejde
Beplantning
El
Brolægning
Legeplads
....
Udarbejdning af ansøgningsmateriale
April-August 2014
Ansøgning - diverse fonde
August-Oktober 2014
Ansøgning - erhvervsdrivende i Rødding
August-Oktober 2014
Folkeaktier
August-Oktober 2014
Miniprojekt (LAG midler)
Detail projektering
Oktober-November 2014
Udbud - miniprojekt
November-December 2014
Anlæg
Februar- Marts 2015
Færdiggørelse
Marts-April 2015
Højskoleengen + gård- og uderum
Detail projektering
Januar-Februar 2015
Udbud
Februar-Marts 2015
Anlæg
Marts-Juni 2015/16
Færdiggørelse
Juni-Juli 2016
Anlæg af p-plads
Marts-Juni 2016
Kunstprojekt
Januar-Juni 2016
Side 23
ØKONOMI
UDGIFTER
A11 ‐ Ribevej
A12 ‐ Højskolens Have
A13 ‐ Flors Have
A14 ‐ Skoven nord for 6.250
25.000
31.250
31.250
A15 ‐ Leg A
200.000 kr.
SPEC
A16 ‐ Leg B
A17 ‐ Bålhytte
468.750 kr.
93.750 kr.
INDT
A18 ‐ Træningspavilloner
A19 ‐ Busketter
12.500 kr.
27.500 kr.
MAN
A20 ‐ Skoven mod syd
A21 ‐ Skoven mod vest
A22 ‐ Sti
12.500 kr.
12.500 kr.
140.625 kr.
Anlæg i alt, post A
2.701.250 kr.
Uforudsete udgifter, 15%
405.188 kr.
I alt
3.106.438 kr.
Projektleder, 5%
155.322 kr.
I ALT, afrundet
3.270.000 KR.
INDTÆGTER
POST A ‐ HØJSKOLEENGEN
kr.
kr.
kr.
kr.
(14‐07‐2014)
USPECIFICEREDE TILSKUD
POST B ‐ HØJSKOLENS GÅRD‐ OG UDERUM
Højskoleengen, delposter jf. tilbud
Pris inkl. moms
A1 ‐ Bækken
A2 ‐ Søerne
A3 ‐ Eng
A4 ‐ Overdrev
368.750
118.750
18.750
31.250
A5 ‐ Festplads/boldbane
156.250 kr.
A6 ‐ Amfiteater
A7 ‐ Rødding Kirkevej
A8 ‐ Flors Allé
A9 ‐ Kirkebakken
68.750
468.750
131.250
269.375
kr.
kr.
kr.
kr.
A10 ‐ Genforeningsstenen
A11 ‐ Ribevej
A12 ‐ Højskolens Have
A13 ‐ Flors Have
A14 ‐ Skoven nord for 7.500
6.250
25.000
31.250
31.250
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
A15 ‐ Leg A
200.000 kr.
A16 ‐ Leg B
A17 ‐ Bålhytte
468.750 kr.
93.750 kr.
A18 ‐ Træningspavilloner
A19 ‐ Busketter
12.500 kr.
27.500 kr.
A20 ‐ Skoven mod syd
A21 ‐ Skoven mod vest
A22 ‐ Sti
12.500 kr.
12.500 kr.
140.625 kr.
Anlæg i alt, post A
kr.
kr.
kr.
kr.
Delposter
Pris inkl. moms
B1 ‐ Biblioteksgården
B2 ‐ Elevgården
B3 ‐ Avlsgården
B4 ‐ Brændegården
B5 ‐ Område ved bækken
USPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT
225.000
263.750
95.625
322.000
391.500‐
Anlæg i alt, post B
1.297.875 kr.
Uforudsete udgifter, 15%
194.681 kr.
SPECIFICEREDE TILSKUD
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
I alt
Vejen kommune
1.492.556 kr.
A9 ‐ Etablering af parkeringsplads jf. tilbud
Projektleder, 5%
LAG Vejen
I ALT, afrundet
74.628 kr.
1.570.000 KR.
SPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT
465.000 kr.
Overslagspris inkl. moms
INDTÆGTER I ALT
C1 ‐ Kunstprojekt
465.000 kr.
500.000 kr.
MANGLENDE FINANSIERING
Andre projekter, i alt
‐4.975.000
kr.
500.000 kr.
Uforudsete udgifter, 15%
75.000 kr.
I alt
575.000 kr.
2.701.250 kr.
Projektleder, 5%
28.750 kr.
Uforudsete udgifter, 15%
405.188 kr.
I ALT, afrundet
600.000 KR.
I alt
3.106.438 kr.
Projektleder, 5%
155.322 kr.
SAMLEDE UDGIFTER
5.440.000 kr.
I ALT, afrundet
3.270.000 KR.
POST B ‐ HØJSKOLENS GÅRD‐ OG UDERUM
Delposter
Pris inkl. moms
B1 ‐ Biblioteksgården
B2 ‐ Elevgården
B3 ‐ Avlsgården
B4 ‐ Brændegården
B5 ‐ Område ved bækken
225.000
263.750
95.625
322.000
391.500
Anlæg i alt, post B
1.297.875 kr.
Side
24
Uforudsete udgifter, 15%
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
194.681 kr.
Hele Post B ‐ Højskolens gård‐ og uderum
ANDRE PROJEKTER
215.000 kr.
250.000 kr.
A9 ‐ E
LAG
Hele (14‐07‐2014)
INDTÆGTER
USPECIFICEREDE TILSKUD
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
USPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT
‐ kr.
SPECIFICEREDE TILSKUD
Vejen kommune
215.000 kr.
A9 ‐ Etablering af parkeringsplads jf. tilbud
LAG Vejen
250.000 kr.
Hele Post B ‐ Højskolens gård‐ og uderum
kr.
SPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT
465.000 kr.
kr.
kr.
INDTÆGTER I ALT
465.000 kr.
kr.
kr.
MANGLENDE FINANSIERING
‐4.975.000 kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
KR.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
Side 25
RØDDING HØJSKOLE | FLORS ALLÉ 1 | 6630 RØDDING | T: 74842284 | E: KONTOR@RHSKOLE.DK
BILAG A
RØDDING HØJSKOLE - ÅRSRAPPORT 2013