1. No category

ren
S1m '55
iii_
:
,
En morder
"
".
!
uden skygge
ANDERS BODELSEN
Det første spor efter den forsvundne revisor var en signalgul
genstand, som flød i vandfladen i en vig af søen. Kriminalkomissær Brun måtte se passivt til, mens hans svenske kolleger fik et
net under genstanden og bjergede den.
Brun var ved at gå til af utålmodighed. Dels fordi svenskerne
arbejdede så langsomt, dels fordi han kun forstod halvdelen af
hvad de sagde til hinanden og til ham.
Nettet med den gule genstand blev forsigtigt placeret på klipperne:
Det var et kamera af typen der kunne tåle vand og holdt sig
flydende, hvis man skulle være så uheldig at tabe det til søs. Men
allerede før det blev lagt i en plasticpose havde de svenske politifolk mistet interessen for det. For nu havde de fået øje på noget
anderledes bemærkelsesværdigt gennem søens stille vand: Hvor
kameraet havde flydt, dybt nede, lå en robåd med kølen i vejret.
Allerede før båden blev vendt om af de svenske teknikere
kunne Brun se, at det var vekselerer Marcus Halls robåd, for den
hed ..Stugan" lige som hans lille rødrnaiede træhus.
EN MORDER UDEN SKYGGE
86
ANDERS BODELSEN
. den løs af søens klippe bund og
h d man kunne vente sig: Et
De svenske teknikere trak ba
vendte den om så der kom til syne k va lig men det kunne ikke
k bl d' t og maltra teret ,
lig. Og et gans e o ig
h d det havde været trykket
overraske den som havde set, vor an
ned mod klippebunden af båden. fi k op tU overfladen, hvor
.
blev vendt røg en stor s
.
b .d t DesDa baden
. l
en fra redmngsar ej e.
den lå og skvulpede 1 bø gegan~rredstaske op i dagens lys. De
uden kom en fiskestang og en l
pakkede
l
. klipperne og
svenske teknikere bar det ~e e op;; rekt men usandsynligt
,
hvert enkelt fund i en plastikpose, ar
langsomt.
d t skulle selvfølgelig underLigets ansigt var medtaget, og e
M
t det var Hall
søges af en retsmediciner og identificeres. en a
'kk . tvivl om
var Brun 1 e l ·
ske kriminalkommissær,
_ Så er den pot ude, sagde den sven
h
ndelsen havde ment, at danskerne kunne ave
som fra begy
d
kæntret mens han fiskede.
d
mand - Man en er
sparet at sen e e n ·
d
å på den døde mand
'k t ar skridt frem. Han sto og s
h lyttede til den kølige blæst i fyrtræBrun gi e p
og den døde fisk, mens an
erne.
M
en svensk kollega råbte noget
l
Han gik hen til kameraet. ens
n kameraet gennem p a. h
h ikke forstod studered e Bru
.
ul am an
d et såkaldt databagstykke, sa han.
sticposen. Det var forsynet me
kkeslet begge dele kunne
Et lille digitalur viste både data og klo
,
kt Det ville have været rart,
indfatagraferes på filmen. 'k k
. bl'kket
Uret gik endnu og det g1 arre .
nkte Brun hvis det var gået i stå i ulykkesøje 1
.
•
tæ
:d h d d t måske løst sagens eneste lille gade:
På den ma e av e e
.
Hvornår?
Sent samme eftermiddag havde Brun indlogeret sig på det
tr_Ø_-_lf
stesløse Missionshotel i den nærmeste provinsby.
Liget var i mellemtiden blevet identificeret af naboer og lokale
handlende som den 62-årige revisor, Marcus Hall, og de svenske
retsmedicinere havde allerede fastslået, at liget havde befundet
sig i vandet mellem tre og fire døgn. Dødsårsag: Drukning, formentlig i forbindelse med kæntring. Læderinger i anSigtet lod sig
forklare ved ligets kontakt med søens klippebund.
Brun sad ved et lille bord som han havde flyttet hen til værelsets eneste vindue. Her anbragte han de tolv billeder hans svenske kolleger havde fundet eksponeret i Halls kamera, og han gav
sig til at studere dem et for et.
På de første tre billeder så man Hall i sin have i Gladsaxe sammen med sin hustru, to af deres børn og fire af deres børnebørn.
Gule indkopierede tal i bunden af billederne fortalte, at de var
blevet taget den første august 1990 mellem klokken 16.04 og
16.06.
De sidste ni billeder stammede fra ..Stugan« i Halland, hvor
Hall ifølge sin hustru havde taget sig en arbejdsferie fra tolvte
august.
Fire af disse ni billeder, optaget den sekstende august mellem
klokken 17.17 og 17.22, havde brændehugning som motiv. Foran
..Stugan« kløver to mænd på skift brænde i sen eftermiddagssol.
Øksen blinker i solen. Huggeblokken er et vældigt stykke birketræ med lysende hvid bark. Den ene brændehugger er Hall,
den anden foreløbig ubekendt. Han er yngre og slankere end
Hal1. Brun huskede at der havde ligget kløvet brænde på terrassen foran ..Stugan" og inde i opholdsstuen foran brændeovnen.
Men han huskede ikke huggeblokken. Den havde ikke været
der.
Billede nummer otte var taget næste dag, altså mandag den
syttende august, klokken 9.11. Det var taget fra »Stugan«, mod
87
88
ANDERS BODELSEN
udkørselen, en græsvej indrammet af lave birketræer. En bil er
på vej bort fra fotografen, i bilen sidder en mand, som netop ser
sig tilbage, ser direkte mod fotografen og mod den st~:ke, 1a~e
morgensol. På bilens tag er fiskestænger surret fast. B1l1sten vm....
ker til fotografen. Farvel, farvel.
Manden er den samme som aftenen før kløvede brænde.
Herefter er der et spring frem til de sidste fire billeder. De er
taget i en båd ude på søen. Fra klokken 14.42 til klokken 14.47. I
baggrunden ser man "Stugan... Formålet med b~lle,derne er let at
begribe. Fotografen har fæstnet sin fiskestang 1 baden, tre gange
fotograferer han den fisk han har fået på krogen, men som
endnu kæmper imod. Horisonten på alle tre billeder er ret skæv.
På det sidste billede er fisken kommet op i båden. Den er set
oppefra, fotografen må have rejst sig. Og idet han har rejst ,sig
har han måske for alvor bragt sin båd i uligevægt, for nu gar
horisonten næsten som en diagonal skråt gennem billedet.
_ Var det lige det jeg manglede? sad Brun og tænkte. Dødstids.
? Al .
punktet? Kæntrer revisor Marcus Hall sin båd i næste mmut. tsa
klokken 14.48? Mandag den syttende august klokken fjorten
otteogfyrre?
Hvor heldig kan en politimand være?
Brun lagde de ni billeder fra Halland side om side som en
tegneserie. Det var som at få historien serveret, som at blive
tvangsfodret, tænkte han. Det var .. , for meget .. , det var ...
Hans tanker blev afbrudt af, at en svensk politiassistent overleverede Brun en række dokumenter, som netop var kommet pr.
telefax fra København.
Det var tilsyneladende brændekløveren fra ..stugan.. , som
havde henvendt sig til politiet i København.
Adam Rytter, administrerende direktør for .Accelerator.. samt
for ..Accelerator Holding.., havde - efter en telefonsamtale med
EN MORDER UDEN SKYGGE
89
Halls enke - ønsket at oplyse, at han havde besøgt Hall i ..Stugan.. fra søndag formiddag til mandag morgen.
Hall var revisor for Hytters to selskaber, og besøget drejede sig
om problemer med revisionen. Faktisk havde Rytter på forhånd
besluttet sig til at fritage Hall for arbejdet. De to Holding-selskaber ejede gensidigt hinanden. Dette kunne måske lyde enkelt, men var i praksis uhyre kompliceret.
Men før de to mænd tog en samtale om revisionen havde de
været ude at fiske. De havde hugget bræ~de sammen, og de
havde sammen lavet mad og spist en god middag.
Ifølge Rytter var Hall ikke særligt nedslået over at blive befriet
for det stykke arbejde, som han netop var taget til Sverige for at
prøve at trænge til bunds i.
Rytter og Hall var ifølge Rytter skiltes som de bedste venner
mandag morgen. Rytter var kørt mod Danmark klokken cirka
kvart over ni. Han befandt sig bag sit skrivebord på ..Accelerator..
mandag den syttende august klokken tretten. Altså to timer før
Hall kæntrede med sin båd i Halland! Heldigt, heldigt.
Der var også faxet et fotografi. Rytter var identisk med den
brændekløvende mand.
Som en tilføjelse til Rytters forklaring havde en forbavsende
initiativrig kollega i København indhentet et par oplysninger om
»Accelerators« regnskabsforhold.
Virksomheden havde kun benyttet sig af Hall som revisor de
sidste to regnskabsår. I løbet af de femten år "Accelerator.. havde
eksisteret var der blevet skiftet revisor - og ændret regnskabsprincipper - i alt syv gange.
Brun lagde papirerne fra København i en lille ordentlig stak
for sig og så ud på torvet foran Missionshotellet.
Nye regnskabsprincipper, sad han og tænkte. Nye revisorer.
Hurtigere og huItigere skift af revisorer og regnskabsprincipper!
;
" i
J
90
ANDERS BODELSEN
EN MORDER UDEN SKYGGE
Men før eller senere insisterer en af dem på at stikke spad:n helt
til bunds, ned i moradset! Gå til offentligheden. Her var maske
Han kiggede ned på billedet: Ingen skygge. Ingen skygge af
nogen fotograf, skønt solen skinnede klart og alle andre skygger
faldt som de skulle falde.
motivet - men - menBrun studerede de ni fotografier. Vendte dem så alle undtagen
billedet af Rytter, som kører bort fra "Stugan". Det tog han helt op
Brun tog billedet helt op til øjnene og så hvad han havde anet
han ville se: Billedet var taget en smule nedefra. Kameraet havde
ikke været i øjenhøjde, det havde stået lavt på græsvejen. Men
stået på hvad?
til øjnene.
.
· t bl'Ilede , sad han og tænkte. Et mærkehgt
Det var et mærke lIg
vinker
. revisor
.
I. na t, påstår han
. Nu
..
.
I
motiv. Rytter har fyret SlU
Rytter hjerteligt til revisoren - og revisoren forevl~er sltuat.lOnen.
Et naturstridigt billede, psykologisk set. Men ogsa rent fySISk. For
der mangler noget afgørende på billedet.
Der mangler .. , i al denne lave morgensol ... en skygge.
Brun reven skuffe op og trak Halls vandtætte kamera frem,
som det havde kostet ham hårde forhandlinger med de svenske
kolleger at få udleveret. Han studerede de mange små knapper
på det. Han havde rekvireret en instruktionsbog hos en lokal
Brun så sig om og fik øje på en huggeblok. Den samme birkeblok med hvid bark som havde stået på terassen, da de to
mænd kløvede brænde? Brun tog billedet frem. Ja - det kunne
sagtens være den. Og han vidste jo allerede, at den ikke stod på
terrassen længere.
Nu var den skødesløst trillet ind i det høje græs i vejkanten.
Uforsigtigt. Hastværk. Det skulle der nok være mere af, tænkte
Brun håbefuldt.
Teknikerne burde vel kunne finde ud af om selvudløseren
havde været brugt for nyligt? Og om der var stillet frem og tilbage på det indbyggede ur i kameraet?
fotohandler.
Mens han skiftevis læste, tænkte og kiggede på billedet blev
han mere og mere rød i hovedet.
. '
Han var frygtelig rastløs, men han havde ingen bd, han matte
leje en.
På den anden side behøvede han ikke være fremme ved "Stugan.. før i morgen tidligt, sad han og tænkte.
Han behøvede faktisk ikke være fremme før præcis klokken
9.11.
Klokken elleve minutter over ni stod han' i indkørselen til "Stugan". Han stod som revisor Hall havde stået, da han fotograferede den bortkørende gæst, Adam Rytter.
Lige bag sig havde han morgensolen. Den kastede en lang
Måske. Det er godt at kunne bevise en sag, tænkte Brun. Men
det vigtigste er at kunne løse den! At vide med sig selv, at man
har løst den!
l
Så havde han stillet kameraets ur frem så det skaffede ham et
alibi: Han var selv roet ud med båden og havde taget de "dramatiske .. billeder fra fisketuren.
Skyggerne på de billeder burde undersøges meget grundigt. Af
Brun. Når det blev eftermiddag. Brun ville få fat i en ny båd og
ro ud og rette et kamera over mod ..Stugan.. , som jo dukkede op i
baggrunden af billederne fra båden.
skygge af Brun selv på græsvejen.
----',
Og det havde han: Adam Rytter havde været oppe før Hall den
morgen, havde arrangeret dette billede og taget det med selvudløser.
j----.
91
92
ANDERS BODELSEN
Der skulle nok være fangst der.
Måske havde Rytter op på formiddagen virkelig fået lokket
Hall ud at fiske? Og kæntret båden og haft noget stumpt med sig,
som i slagkraft kunne forveksles med de undersøiske skær - og
fået Hall grundigt druknet og maltrakteret? Øksen? Øksens bagkant?
Før han stillede kameraets ur rigtigt igen?
Der var meget som skulle undersøges. Det blev ikke nogen
nem sag. Og det behøvede det heller ikke!
Adam Rytter havde utvivlsomt husket meget og taget højde for
meget. Men han havde glemtHan havde glemt at fotografer kaster skygger!
Og derfor var der nok mere, han havde glemt.
Brun satte sig i græsset. Og et øjeblik efter lagde han sig, stik
mod al sund fornuft, tilbage i det våde græs og lyttede til skoven
og trak den stærke luft dybt ned i lungerne og tænkte over hvilket lykkeligt menneske han var - at der stadig var mordere i
verden hvis opfindsomhed kunne måle sig med hans egen.