1. No category

22. januar | 2014 I 105. årgang
bladet
Kundejagt på nettet:
Tema om online salg
og markedsføring
Nye overenskomster
skal være
mere fleksible
6
1
12-21
Far og søn
klar til
generationsskifte
32
Mikrolån
til nye
virksomheder
9
INDHOLD
4 6 7 8 9 10 Leder: Et forår i forhandlingernes tegn Klar til forhandlinger om nye overenskomster
Finanslov fremrykker skatte- og afgiftslettelser
Arbejdsskadede skal hurtigt tilbage i job
Lån giver nye virksomheder luft under vingerne
Kort nyt
Tema: Online salg og markedsføring
12 14 16 17 18 19 20 Hjemmesiden er hovedindgangen
Hjemmesiden er virksomhedens ansigt
Handel på nettet i kraftig vækst
Sociale medier – skal, skal ikke?
Kunderne skal få øje på dig Flere og flere bruger internettet på farten
Netbutik skal tage konkurrencen op med de store spillere
Hjemmesiden er virksomhedens ansigt 14
bladet
Fagblad for
Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø
udgives af branche- og arbejdsgiverforeningen
DS Håndværk & Industri
Magnoliavej 2, 5250 Odense SV
Brødre er fælles succes
midt i krisen Bladets bestyrelse:
Formand: Jørgen Hansen
Næstformand: Max Michael Jensen Leif Kjeldahl
Leif Frisk
Ansvarshavende redaktør:
Jens Holme
Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.
http://www.ds-bladet.dk
E-mail: jho@ds-net.dk
Administration:
Arbejdsgiverforeningen
DS Håndværk & Industri
Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230
DS hjemmeside: www.ds-net.dk
2 | DS-bladet nr. 1 2014
24
22 24 27 28 29 30 31 32 34 35 36 37 38 39 40 41 Kort nyt Brødre er fælles succes midt i krisen
Messe for værktøjsmaskiner nær udsolgt
Statsstøtte til test af innovative produkter
Nyudviklet vindturbine får støtte til test
Brasilien – interessant men kompliceret
...og bagud med uddannelser
Far og søn gør klar til generationsskifte
Salg af varmepumper går for langsomt
Lærlinge udvikler virksomheden
Instruktøren har ansvaret for fejl
Barometret
DS Efteruddannelse
Foreningsnyt
Navne
Leverandørregisteret
Instruktøren har ansvaret
for fejl Annoncesalg:
Mediapunktet v/ Anita Rasmussen
Søndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24
E-mail: ar@mediapunktet.dk
www.mediapunktet.dk
Oplag: 3350
ISSN nr: 1602-7213
Tryk:
Vestergaards Bogtrykkeri ApS
Forsideillustration:
Niels Poulsen
24
En smedemester
gjort af særligt stof 40
DEADLINE
De to næste numre udsendes på
følgende udgivelsesdatoer:
Nr. 2 2014
Udgivelse den 19. februar 2014.
Deadline den 3. februar 2014. Nr. 3 2014
Udgivelse den 19. marts 2014.
Deadline den 3. marts 2014. Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere.
DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.
Maria står
for overblik,
radiospots
og HR-jura
Maria Berwald Madsen bruger sin kandidatgrad i
erhvervsøkonomi og erhvervssprog som videnpilot hos
CO Rør i Struer. Den 14 mand store VVS virksomhed har
opkøbt flere små forretninger. Og med Maria har CO Rør
ikke bare fået en medarbejder, der kan bevare overblikket
og samle de nye tilbud i én forretning. Hun klarer også
hjemmesiden og reklamespots og træder til, når der er
brug for assistance til HR-juraen.
Har du også overvejet at ansætte en højtuddannet?
På faamereoverskud.dk/ds kan du se og høre mere om,
hvad en højtuddannet kan gøre for din virksomhed og få
hjælp til at finde den helt rigtige medarbejder.
Det er nemt. Og det betaler sig at bruge et øjeblik. For en
højtuddannet tjener hurtigt sin egen løn ind – og lidt til.
faamereoverskud.dk/ds
Ansæt en højtuddannet – din genvej til
overskud i hverdagen og på bundlinjen.
LEDER
Et forår i forhandlingernes tegn
Først og fremmest vil jeg ønske et rigtig godt nytår til alle medlemsvirksomheder
i DS Håndværk & Industri og til alle vores samarbejdspartnere rundt om i landet.
De kommende måneder vil i høj grad stå i overenskomstforhandlingernes tegn. Det
bliver et spændende forår, og vi vil naturligvis gøre vores yderste for at få et resultat
hjem, der er så godt som overhovedet muligt for vores medlemsvirksomheder.
Men forhandlingerne bliver ikke en dans på roser. Selvom både statsministeren og
andre taler om optimisme og fremgang, har alle virksomheder fortsat stor fokus på
begrænsning af omkostninger og øget konkurrenceevne. Hvad enten vi – eller lønmodtagerne – ønsker det, er der stadig behov for, at vi holder skarpt øje med udgifterne for at sikre virksomhedernes fortsatte eksistens og dermed den fortsatte beskæftigelse. Det er helt afgørende, at vi kommer igennem med et resultat, der ikke
pålægger virksomhederne nye udgifter.
Ved forhandlingerne vil vi også lægge vægt på et resultat, der giver større fleksibilitet mht. den lokale tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdstiden. Vi tror på, at både
virksomheden og medarbejderne har gavn af så frie hænder som muligt til lokalt at
tilrettelægge hverdagen på en måde, der både sikrer produktionen og giver et sammenhængende arbejds- og fritidsliv for medarbejderne. Den enkelte virksomhed
kender de lokale forhold bedst, og ledelse og tillidsrepræsentanter kan sammen lave
gode og fleksible lokale aftaler – naturligvis inden for overenskomsternes overordnede trygge rammer.
Resultaterne af forhandlingerne har uendelig stor betydning for vores medlemsvirksomheder, og derfor tager vi dem meget seriøst, og bruger mange ressourcer på at
opnå det bedste mulige resultat.
Af Jim Stjerne Hansen, formand,
DS Håndværk & Industri
Vi ved, at fagforbundene (også) har vanskelige forhold ved forhandlingerne – de
skal ikke bare forhandle med os, de skal også efterfølgende kunne argumentere resultaterne hjem ved afstemninger i forbundene. Vi må derfor appellere til lønmodtagersidens ansvarlighed – den ansvarlighed, som de også har udvist ved tidligere
overenskomstforhandlinger til gavn for beskæftigelsen og bevarelse af danske arbejdspladser.
Men selvom overenskomstforhandlingerne betyder og fylder meget, vil de kommende måneder ikke ændre på hverdagen i vores sekretariat. Vores dygtige medarbejdere vil naturligvis være til stede – både med rådgivning og støtte i konkrete sager for
den enkelte virksomhed. Vi vil også stadig være talerør over for politikere og meningsdannede, når der er forhold, der berører os samlet som branche.
Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof, 4 | DS-bladet nr. 1 2014
telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.
Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen
Solar FASTBOX
Fastbox
er mersalg
For os
Paul Christensen, indehaver Paul Christensen VVS ApS, Allingåbro
”Fastbox konceptet virker bare og vi har ingen
problemer haft med det”
Når vi har et job med en akut situation, hvor
vi mangler en vare inden for en zone i Aarhus
bruger vi Fastbox . Jeg sparer 400 kr. minus de
99 kroner til Fastbox og så kan svenden arbejde
hos kunden imens eller opnå en god snak og
et eventuelt mersalg – samtidig forlader vi ikke
kunden og det er vigtigt!
Læs mere på www.solar.dk/fastbox
Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til
dig inden for en time, når du mangler materialer
på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i
stedet for selv at køre til grossisten efter varer.
Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000),
og du er i gang med at spare tid og penge.
OVERENSKOMSTER
Af Jens Holme
Klar til forhandlinger
om nye overenskomster
Ingen nævneværdig stigning i omkostninger og
større fleksibilitet er overskrifterne for DS Håndværk og Industris udspil til
overenskomstforhandlingerne.
De nuværende overenskomster mellem DS
Håndværk & Industri og en række fagforbund skal i de kommende uger genforhandles og være på plads den 1. marts, når
den nuværende overenskomstperiode udløber.
Der er lagt en køreplan for forhandlingerne, men præcis hvornår de kan påbegyndes og afsluttes afhænger af forhandlingerne mellem Dansk Industri og
lønmodtagerorganisationerne i CO Industri. Dette det største område på det private arbejdsmarked lægger traditionelt ram-
Forhandlingschef Anne Vibeke
Gregersen: »For mange stive og
ufravigelige regler er ensbetydende
med ulige konkurrence.«
merne for de øvrige forhandlinger inden
for industrien samt bygge og anlæg.
DS Håndværk & Industris aftaleparter
ved overenskomstforhandlingerne er Metal, 3F og Blik- og Rørarbejderforbundet,
når det drejer sig om de timelønnede, mens
HK og Teknisk Landsforbund er aftaleparter på funktionærområdet.
Afdæmpet udvikling
Forhandlingschef Anne Vibeke Gregersen
fastslår, at DS Håndværk & Industri ikke
møder frem til forhandlingerne med ultimative krav.
»Det fører sjældent noget godt med sig,«
siger hun og henviser bl.a. til de seneste finanslovsforhandlinger
»Vi går efter at finde løsninger, som er
acceptable for begge parter. Men vi har en
række fokuspunker, som vi vil være særligt optaget af, når forhandlingerne går i
gang,« siger Anne Vibeke Gregersen og
fortsætter:
»Først og fremmest går vi efter et resultat, der ikke nævneværdigt øger virksomhedernes omkostninger. Det er helt
afgørende for vores medlemsvirksomheder, som i den grad mærker konkurrencen
fra udenlandske virksomheder, som har et
markant lavere omkostningsniveau. Det er
også nødvendigt for samfundet som helhed. Hvis Danmark for alvor skal løfte sig
ud af krisen, så forudsætter det, at vi ikke forringer virksomhedernes konkurrenceevne.«
Større fleksibilitet
Ifølge Anne Vibeke Gregersen vil DS
Håndværk & Industri have større fleksibilitet som nøgleord i de forestående forhandlinger.
»Virksomhederne og deres medarbejdere skal bl.a. i større grad have mulighed
for selv at snakke sig til rette om en række
arbejdsforhold, der passer til den enkelte
virksomhed og dens medarbejdere,« nævner forhandlingschefen.
6 | DS-bladet nr. 1 2014
NYHED
Hurtig omstilling
»Verden er jo blevet mere og mere kompleks og udviklingen går rigtig hurtigt.
Derfor har virksomhederne brug for at
kunne omstille sig hurtigt. Flere og flere
medlemsvirksomheder har fået en kortere
ordrehorisont. De får i mindre grad bestillinger, der rækker langt frem i tiden. Til
gengæld vil kunderne have effektueret deres ordrer i en fart. Derfor er der behov for
en større fleksibilitet i overenskomsterne,
så virksomhederne kan omstille sig, uden
de påføres for store udgifter.
Vi ved også, når vi prøver at hverve
uorganiserede virksomheder, at overenskomsterne opleves for stive og levner for
lidt valgfrihed. Kan vi få større fleksibilitet ind i overenskomsterne, vil flere virksomheder melde sig ind i DS Håndværk &
Industri og være omfattet af en overenskomst - til fælles gavn for både arbejdsgiversiden og ikke mindst fagforbundene.«
Mere valgfrihed
Måske i særlig grad på vvs-området er der
ifølge forhandlingschefen behov for større
valgfrihed og flere muligheder for, at ledelse og medarbejdere kan lave lokale aftaler.
»For mange stive og ufravigelige regler
er ensbetydende med ulige konkurrence.
Ikke mindst fra udenlandske virksomheder, som efterhånden byder på rigtig mange opgaver herhjemme,« fastslår Anne Vibeke Gregersen.
Bidrag til uddannelse
Hun er også parat til at drøfte et krav fra
fagforbundene om mere uddannelse:
»Det har vi på den ene side stor sympati for, fordi det er til fælles glæde, at medarbejderne bliver dygtigere. På den anden
side skal der findes en balance med hensyn til, hvor meget virksomhederne økonomisk skal bidrage til uddannelse og i
hvor stort et omfang, de skal undvære deres medarbejdere.«
Finanslov fremrykker
skatte- og afgiftslettelser
Dele af vækstplan træder i kraft før tid. Det gælder bl.a.
forlænget momskredit for små virksomheder.
Finansloven for i år, som blev vedtaget i Folketinget kort før jul, medfører at dele
af regeringens og forligspartiernes vækstplan fra foråret 2013 bliver fremrykket.
Det gælder bl.a. en række lempelser på skatte- og afgiftsområdet til en værdi af
i alt 800 mio. kr.
Ifølge den oprindelige aftale om vækstplanen skulle lempelserne træde i kraft
løbende over en årrække. Men med finanslovsaftalen mellem regeringen, Venstre
og Konservative blev det besluttet, at nogle af lempelserne skulle træde i kraft allerede fra 1. januar i år.
Længere momskredit
I finansloven er der således afsat 120 mio. kr. til længere momskredittider for små
virksomheder med en omsætning på mellem en og fem mio. kr. Det sker ved, at
man fremrykker omlægningen for angivelse af moms fra kvartalsvis til halvårligt
allerede fra 1. januar i år. Oprindelig var det aftalt, at omlægningen først at skulle
træde i kraft fra 2015.
Også ændringen af den såkaldte skattekreditordning er rykket frem. Efter de
hidtidige regler kunne erhvervsdrivende få udbetalt skatteværdien af underskud
relateret til udgifter til forskning og udvikling, dog maksimalt skatteværdien af
underskud på op til 5 mio. kr. Ved Vækstplanen blev det aftalt at forhøje grænsen
til 25 mio. kr. fra 2015. I forbindelse med finansloven er det imidlertid vedtaget,
at forhøjelsen finder anvendelse allerede fra 1. januar 2014.
Vækstplanen indførte et fradrag for selvstændiges udgifter til egne sygeforsikringer og arbejdsskadeforsikringer fra og med 2015. Fradraget gælder under visse
betingelser også for en medarbejdende ægtefælle. Nu er det vedtaget, at fradraget
gælder allerede fra i år.
Højere beskæftigelsesfradrag
Aftalen om finansloven fremrykker forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, således at fradraget udgør 7,65 procent i 2014, dog maksimalt 25.000 kr. Fradraget vil
være stigende til 8,75 procent i 2017, dog maksimalt 28.600 kr. i 2018.
For enlige forsørgere vil der allerede fra 2014 være mulighed for et ekstra beskæftigelsesfradrag på 5,4 procent, dog maksimalt 17.700 kr.
Folketinget har tidligere vedtaget, at den vægtbaserede emballageafgift skal afskaffes pr. 1. januar 2015. Med Finanslovaftalen 2014 er det imidlertid meldt ud,
at den vægtbaserede emballageafgift afskaffes allerede fra i år.
Desuden er det aftalt, at vækstplanens afgiftslempelse på brændsler fremrykkes fra den 1. januar 2015 til den 1. januar 2014. Virksomheder, der anvender
brændsler til proces, kan således fra 1. januar i år få godtgjort hele energiafgiften
på brændsler med undtagelse af EU’s minimumsafgift på 4,5 kr. pr. GJ.
DS-bladet nr. 1 2014 | 7
NYHED
Arbejdsskadede skal
hurtigt tilbage i job
Regeringen har nedsat ekspertudvalg,
der i ekspresfart skal nytænke arbejdsskadeområdet.
Jørgen Søndergaard formand for udvalg, der skal få arbejdsskadede hurtigt tilbage i arbejde. (Foto: Ole Bo Jensen)
8 | DS-bladet nr. 1 2014
Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp
til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen nedsat et eksternt ekspertudvalg, der bl.a. skal se
på, hvordan arbejdsskadesystemet bedre kan understøtte, at tilskadekomne bliver en del af arbejdsfællesskabet.
I dag er arbejdsskadesystemets primære opgave at
yde økonomisk erstatning til tilskadekomne – der er ikke så meget fokus på at hjælpe den enkelte tilbage i arbejde. Det ønsker regeringen at lave om, og derfor skal
ekspertudvalget komme med konkrete forslag til, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres.
Målet er at skabe en bedre balance, så der fremover
både er fokus på erstatning og på at fastholde de tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Udvalgets arbejde skal
være færdigt allerede til april i år.
Ekspertudvalget skal grundlæggende besvare fem
spørgsmål:
• Hvordan kan skadelidte tilskyndes til at forbedre og
udnytte deres resterhvervsevne så tidligt som muligt,
samtidig med at arbejdsskadesystemet understøtter
tilbagevenden til arbejdet?
• Hvordan kan udmåling, beregning og udbetaling af
erstatning indrettes, så det styrker incitamenterne for
den tilskadekomne til at forbedre og udnytte erhvervsevnen så tidligt som muligt?
• Hvordan kan arbejdsgiveren få større mulighed for og
incitament til at gøre en særlig indsats for at fastholde
skadelidte på arbejdspladsen?
• Hvordan kan der skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsskadeområdet og sociale ydelser?
I tilknytning til udvalgets arbejde bliver der etableret
en følgegruppe med arbejdsmarkedets parter, der undervejs får mulighed for at kommentere udvalgets arbejde.
Formand for udvalget er Jørgen Søndergaard, tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen og tidligere direktør for SFI.
De øvrige medlemmer er: Vibe Garf Ulfbeck, professor og centerleder for CEVIA, Hans Reymann-Carlsen,
underdirektør for Forsikring & Pension, Jens-Christian
Stougaard, direktør for PensionDanmark, Jan Høgelund,
seniorforsker ved SFI samt Dorthe Mieritz, chef for sygedagpengeafdelingen i Roskilde kommune.
NYHED
Af Jens Holme
Lån giver nye virksomheder
luft under vingerne
Mellem 50 og 100 virksomheder kan i år få gavn af mikrolån
med garanti fra Vækstfonden
og Den Europæiske Investeringsfond.
Danske virksomheder med op til 10 ansatte og finansieringsbehov på under 185.000
kr. får nu bedre adgang til finansiering i
bankerne. Vækstfonden kan nu udstede Vækstkaution for mikrolån, som letter
virksomhedernes adgang til finansiering
ved at tage en betydelig del af bankernes
risiko ved udlånet.
Virksomhederne låner pengene i banken, som med kautionen får en garanti
for tab fra Vækstfonden. Midlerne til ordningen kommer fra Vækstfonden og Den
Europæiske Investeringsfond (EIF).
»Vi har gennem længere tid arbejdet
for at finde en model, som giver de danske virksomheder adgang til de midler,
EIF har afsat til mikrofinansiering, så vi
er meget tilfredse med, at det nu er lykkedes,« siger Christian Motzfeldt, direktør i
Vækstfonden, og fortsætter:
»Hvor mange virksomheder, der får finansiering via den nye ordning, afhænger selvsagt af, hvor flittige bankerne og
virksomhederne er til at bruge kautionerne. Men det bliver formodentlig til et sted
mellem 50 og 100 virksomheder i løbet af
det kommende år.«
Dækker tab
Med Vækstkaution dækker Vækstfonden
op til 75 pct. af bankens tab på udlånet til
kunderne, alt afhængigt af hvor stort et
tab banken har på den samlede portefølje af lån med Vækstkaution. Med den nye
ordning tager Vækstfonden en større del af
bankens samlede risiko end hidtil.
»Helt konkret kan bankerne tabe mere
end hidtil, inden vi begynder at reducere
i vores tabsdækning. Det giver bankerne
kontante fordele, som jeg er sikker på vil
komme helt små virksomheder til gode,«
siger Christian Motzfeldt.
For at komme i betragtning skal virksomheden have en omsætning på maks.
14,9 mio. kr. eller en balance på maks.
14,9 mio. kr. Vækstkaution for mikrolån
kan ydes som lån eller kassekredit og lånet/kreditten skal være med fast afvikling.
Samtidig med mikrolånet kan virksomheden opnå anden finansiering med almindelig Vækstkaution. Maksimal finansiering
med Vækstkaution er på i alt to mio. kr.
Forsinkelse
I andre EU-lande har ordningen fungeret i
en længere periode, men uenigheder mellem Vækstfonden og EU har hidtil betydet,
at danske iværksættere ikke var med i aftalen.
Og ordningen med EU vil ikke komme
til at stå alene. Der er iværksat en række
andre initiativer, som skal gøre det nemmere for små virksomheder at låne penge.
For eksempel betyder finansloven for i år,
at regeringens vækstpakke er blevet fremrykket.
Og hos bankerne er man glade for den
nye ordning.
»En væsentlig del af vores forretning
med de små virksomheder arbejder ud fra
de muligheder, Vækstfonden giver. Og jeg
kan ikke se andet, end at det her kommer
til yderligere at styrke vores mulighed for
at give lån til små opstartsvirksomheder,«
siger bankdirektør og chef for Business
Banking i Danske Bank, Lars Stensgaard
til Berlingske Business.
Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden:
»Mellem 50 og 100 virksomheder kan i år få
gavn af mikrolån med garanti fra Vækstfonden
og Den Europæiske Investeringsfond.«
DS-bladet nr. 1 2014 | 9
Kort nyt
Roadshow
gav resultater
Dansk Robot Netværk, DIRA, var i slutningen af 2013 på
rundtur i landet bl.a. med deltagelse af DS Håndværk & Industri.
Robotforeningen har spurgt 16 af de 48 udstillere om deres udbytte af arrangementet, og tilbagemeldingen lyder, at
de i gennemsnit har fået 21,1 nye kontakter med hjem. Det
meddeler DIRA på sin hjemmeside.
»Hvor lang tid en sælger skal bruge på at skabe 21 nye
kontakter varierer sikkert meget. Dog er der bred enighed
blandt udstillerne om, at DIRA Roadshow var et godt sted
at skabe kontakt til nye kunder. De udstillere, DIRA har talt
med efterfølgende, er alle godt tilfredse med udbyttet og
meddeler samstemmigt, at de gerne vil deltage i DIRA Roadshow igen,« skriver DIRA på sin hjemmeside.
Også besøgstallet er DIRA ganske godt tilfreds med. I alt
dukkede godt 1000 besøgende op fordelt på 300 i Sønderborg og Horsens og 200 i Aalborg og København.
10 | DS-bladet nr. 1 2014
Salg i dagsbeviser
Muligheden for at købe en dagsbillet til privat benyttelse af
gulpladebiler for 225 kr. om dagen, der trådte i kraft den 1.
januar 2013 tegner til at være en succes.
En opgørelse fra Skat viser, at der i de første 11 måneder
af 2013 er solgt 17.031 dagsbeviser. Det svarer til knapt 52
solgte beviser om dagen. Af de godt 17.000 dagsbeviser er
ca. 80 pct. solgt til privatpersoner, mens de resterende ca.
20 pct. er solgt til virksomheder.
Pas på indbrud
i netbanken
Efter en voldsom stigning i 2012 er netbanken er tilsyneladende
blevet mere sikker. I 2012 blev der begået 199 netbankindbrud mod
danske bankkunder. Det er næsten ti gange så mange indbrud, som
der blev begået i de to foregående år tilsammen. Finansrådet har
opgjort tabet i 2012 til 6,2 mio. kr.
Sidste år i 2013 viser de foreløbige opgørelser, at det har værett
49 succesfulde indbrud med et til samlet tab på 2,9 millioner kroner ud af i alt 138 forsøg.
Eksperternes vurdering er imidlertid, at alle former for onlinekriminalitet, herunder hacking, vil stige indenfor de næste par år.
Hackerne har tydeligvis fundet en vej uden om Nem-ID’s øgede
sikkerhed, og den mest anvendte metode på nuværende tidspunkt
er, at hackerne skaber sig adgang til brugerens computer og aflæser Nem-ID-koden samtidig med, at brugeren logger sig på sin netbank konto.
Hackeren kan med andre ord se, hvad brugere foretager sig på
internettet, og dermed hele tiden sidde med et spejlbillede af de
oplysninger, som brugeren indtaster. Brugeren får muligvis en fejlmeddelelse ved login, og i stedet har hackeren nu adgang til kontoen.
Undersøgelser af de computere, hvorfra der er blevet begået netbankindbrud, viser, at computerne er blevet inficeret med en særlig
virus via et såkaldt drive-by-angreb, hvor der bliver lagt »malware«
(skadelige programmer) på brugerens computer i forbindelse med,
at brugeren har været på internettet. Hackeren får via denne malware adgang til de data der er brug for.
Typisk gør manglede opdatering af software, fx Explorer og Java, hackerens arbejde meget lettere. Man kan derfor besværliggøre
hackerens muligheder ved at holde sine computeres sikkerhedssystemer og programmer opdaterede.
Willis anbefaler, at man tegner forsikring for netbankindbrud
med en sum tilsvarende indestående plus eventuel trækningsret på
virksomhedens netbankkonti.
Hvis virksomheden kan trække op til 5 mio. kr. på deres kassekredit, bør forsikringssummen også være 5 mio. kr. plus eventuelt indestående. Netbankindbrudsforsikring kan tegnes til præmier
fra 475 kr. om året med en selvrisiko på 7500 kr.
Serviceattest
er nu digital
Det er blevet nemmere for virksomheder at få den serviceattest,
der er nødvendig for at byde på offentlige opgaver i byggeriet. Fra
midten af december har interesserede virksomheder kunnet rekvirere en digital serviceattest, som bliver sendt direkte til virksomhedens digitale postkasse.
»Det er ingen hemmelighed, at der ofte knytter sig et betydeligt
papirarbejde til budprocessen, når virksomheder byder på offentlige opgaver. Derfor hilser vi ethvert redskab til forenkling af budprocessen, og i dette tilfælde dokumentationsarbejdet, hjerteligt
velkommen,« siger erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen, Håndværksrådet.
Virksomhederne vil fortsat modtage et brev med den fysiske udgave af attesten, men behøver altså ikke mere at vente på, at posten
når frem, fordi de modtager den digitale udgave først. Den digitale
udgave vil være signeret digitalt med Erhvervsstyrelsens digitale
signatur og være lige så juridisk gældende.
»Dette er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, og på længere sigt kunne det være interessant, hvis de offentlig myndigheder
selv indhentede serviceattesten på den enkelte virksomhed«, siger
Lars Magnus Christensen.
Serviceattesten er et produkt fra Erhvervsstyrelsen, som henter
oplysninger fra ATP, SKAT, Rigspolitiet og Skifteretterne om en
virksomheds status. Serviceattesten fungerer som dokumentation
for, at der ikke er noget at udsætte på virksomheden. Det er typisk
i forbindelse med udbud, at virksomheden har behov for serviceattesten. Den kan bestilles hos Virk.dk.
Høring om
delautorisationer
Stort set samtidig med at læserne får denne udgave af DSbladet i hånden holder Folketingets Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg offentlig høring om det omstridte forslag om
ændring i autorisationsordningen for el-, vvs- og kloakområdet.
Kritikken af forslaget til en modernisering af autorisationsordningen har været hård. Særligt er forslaget om såkaldte delautorisationer blevet mødt med skarp kritik fra bl.a. DS
Håndværk & Industri, Dansk El-Forbund og Blik og Rørarbejderforbundet.
Efter førstebehandlingen i Folketinget i november, hvor
der ikke kunne findes flertal for regeringens forslag, blev det
aftalt at afholde en offentlig høring om konsekvenserne af
lovforslaget. Høringen blev berammet til den 22. januar fra
kl. 14.00 til 17.30.
En lang række organisationer var inviteret til at komme
med indlæg. DS-bladet vender tilbage til sagen i næste nummer.
Målrettede kurser
sender ledige i job
Hvis arbejdsløse smede lærer at svejse øger det markant muligheden for at
komme i beskæftigelse.
Når arbejdsløse smede kommer på målrettede kurser i at svejse,
øger det i høj grad chancen for, at de får arbejde. Faktisk er målrettede kurser et af de mest effektive redskaber til at få ledige smede,
mekanikere og andre metalarbejdere i job igen.
Det fremgår af en ny analyse, som ifølge ekspert kan stoppe
skyttegravskrig om, hvorvidt uddannelse af ledige er spild af penge, skriver Ugebrevet A4.
De positive resultater af målrettet uddannelse fremgår af en
unik analyse, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for
Dansk Metal. Her har man set på, hvor mange af de ledige der
kommer i arbejde efter at have været på kursus. Det viser sig, at
målrettede kurser er lige så gode – og på nogle strækninger endda
bedre – til at få ledige i arbejde igen sammenlignet med at lade ledige arbejde med løntilskud i private virksomheder. Løntilskud er
ellers anerkendt for til dato at være et af de skarpeste våben i kampen mod ledighed.
De store gevinster ved målrettede kurser er værd at bemærke,
mener hovedkasserer og leder af Dansk Metals A-kasse Torben
Poulsen.
»Med denne her analyse kan vi bevise, at målrettet uddannelse
er mindst lige så effektiv til at få folk i arbejde som job i det private
med løntilskud. Det bør gøre indtryk på politikerne og alle de folk,
der arbejder med ledige,« siger Torben Poulsen.
Den nye analyse er afleveret til det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der lige nu er ved at lægge sidste hånd på sine anbefalinger til
regeringen om en reform af indsatsen for de ledige.
DS-bladet nr. 1 2014 | 11
ONLINE SALG OG MARKEDSFØRING
Af Jens Holme
Hjemmesiden er hovedindgangen
Hadsten Smede- og Maskinværksted A/S satser stort på
onlinemarkedsføring, og resultaterne taler for sig selv.
Artiklerne om online salg og markedsføring er skrevet i samarbejde med IBIZCenter, Innovationscenter for eBusiness. Centret er etableret af Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser samt Rådet for Teknologi og Innovation for at fremme mindre virksomheders anvendelse af it. IBIZ-Center drives i et samarbejde mellem to GTS-institutter, Teknologisk Institut og DELTA.
Centerleder Jan Overgaard har været ansat på Teknologisk Institut siden 2008, hvor han også blev tilknyttet IBIZ-Center. Tidligere har han arbejdet som fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen samt i Videnskabsministeriet.
Du kan læse mere om og se små film om andre virksomheders erfaringer med onlinemarkedsføring på IBIZ’ hjemmeside: www.ibiz-center.dk/
Når man mister en del kunder på grund af
krisen, så må man tage andre i midler i brug
for at få nogle nye.
Sådan forklarer den nybagte ejer af Hadsten Smede- og Maskinværksted, Jes Kristensen, virksomhedens engagement på
online. Det var den daværende ejer, John
Kristensen, der opfordrede sønnen til at relancere hjemmesiden og gøre den brugbar
som redskab til at øge salget.
Det skete for et par år siden, og i dag har
Hadsten Smede- og Maskinværksted en
klar web-strategi og er blandt de mest offensive på online. Jes Kristensen har ikke
tal på omfanget af nye kunder. Men virksomheden får mange henvendelser via
hjemmesiden, der er blevet en ny hovedindgang.
»Jeg begyndte med helt grundlæggende
at overveje, hvad vi ville bruge hjemmesiden til, og hvordan vi skulle præsentere os
bedst muligt,« fortæller Jes Kristensen og
fortsætter:
»Da jeg ikke selv kan det med html-koder og opbygge en hjemmeside fra bunden, kontaktede jeg et lokalt firma, Englyst
Webdesign i Hinnerup, og fik dem med på
opgaven. Jeg lagde vægt på, at det var et lokalt firma, så vi kunne have en dialog ansigt til ansigt, og jeg både kunne præge tingene og samtidig få en grundig instruktion
i at betjene systemet.«
Salgsredskab
Hadsten Smede- og Maskinværksted valgte en såkaldt open source-platform, som giver Jes Kristensen stort set frie hænder til
at ændre på hjemmesidens tekst og billeder.
Næste opgave bestod i at gøre hjemmesiden til et aktivt salgsredskab. Eller sagt på
en anden måde: gøre den kendt og iøjnefal-
12 | DS-bladet nr. 1 2014
dende, når folk leder efter produkter og løsninger, som virksomheden kan levere. Her
gælder det om at være blandt de forreste på
søgemaskinen Google.
»Kun yderst få leder efter Hadsten Smede- og Maskinværksted. Vore potentielle
kunder er på jagt efter produkter og løsninger. Nogle, der fx kan levere en carport, en
altan eller noget tredje, og så gælder det om,
at de hurtigst muligt får præsenteret os som
en mulighed,« understreger Jes Kristensen.
»Det er således underordnet, om du har
en pæn forside. Til gengæld er det vigtigt at
undersiderne er logisk opdelt i produktkategorier. Hvis du leder efter carporten, er du
bedøvende ligeglad med – eller bliver måske oven i købet irriteret over – at få at vide,
at vi også kan levere dig en altan.«
Skal være relevant
Næste step er ifølge Jes Kristensen at have
den rigtige tekst og gode billeder. Teksten
er afgørende for placeringen hos Google og
billederne er det, der sælger hos kunden.
»Afgørende for, at du kommer blandt de
øverste hos Google er, at din tekst er mest
mulig relevant i forhold til det, brugeren er
på jagt efter.
I virkeligheden er det såre simpelt.
Googles forretningsmål er flest mulige tilfredse brugere. Det får de ved at levere de
mest relevante søgeresultater. Derfor arbejder Google konstant med at optimere deres
algoritmer, så brugerne oplever at komme
de rigtige sted hen, og de useriøse hjemmesider bliver sorteret fra.
Du skal samtidig finde de rigtige søgeord og gerne nogle, hvor konkurrencen ikke
er så stor. Det er meget mærkeligt, men det
ord, vi har fået mest respons på er »havelåge«. Her er åbenbart et udækket behov. Vi
har fået masser af henvendelser fra private
og boligforeninger i hele landet.«
På Facebook
Også links fra andre hjemmesider er betydningsfulde, når det gælder om at kom-
me højt op på Googles rangliste. Derfor
annoncerer Hadsten Smede- og Maskinværksted på Metal Supply med direkte link
til virksomhedens hjemmeside. Og ønsket
om mere trafik til hjemmesiden er hovedforklaringen på, at Hadsten Smede- og Maskinværksted er til stede på Facebook.
»På Facebook har vi et par hundrede, der
følger os. Det er ikke noget imponerende
tal, men jeg ser vores tilstedeværelse som et
led i en branding af virksomheden. Kendskabet til os udbredes lige så stille gennem
medarbejdere, deres familier og venner
samt venners venner,« siger Jes Kristensen
og tilføjer:
»Men det duer ikke at være på Facebook,
hvis man ikke har vilje til at gøre det seriøst. Derfor gør jeg meget ud af, at vi regelmæssigt har noget nyt at fortælle og løbende uploader videoer og billeder.
Vi har også fået en kundehenvendelse
gennem Facebook. Det var en person fra en
boligforening på Sjælland, der havde fået
øje på et af vore projekter og bad os om at
give tilbud på nogle redskabsrum.«
Betalt eksponering
Både hos Google og på Facebook benytter Hadsten Smede- og Maskinværksted regelmæssigt muligheden for at betale sig til
reklame gennem henholdsvis såkaldte adwords og en lille annonce. Til gengæld har
virksomheden kunnet skrue ned for alle andre former for markedsføring.
»Vi får mindst en henvendelse om dagen via hjemmesiden, og det er ikke bare
fra private. Også store børsnoterede virksomheder benytter Google, når de leder efter en egnet leverandør. Jeg oplever også, at
kunder, jeg tidligere forgæves har banket på
hos, nu kommer af sig selv, fordi de har fået øje på vores produkter på hjemmesiden.«
Gode råd
Skal man vide meget om it for at give sig i
kast med det her?
»Helt grundlæggende skal man i hvert
fald have interesse for at sætte sig ind i tingene. Det kan meget vel gå et stykke tid, før
man ser frugten af det arbejde man lægger
i at få opbygget og optimeret den digitale
markedsføring. Til gengæld vil de allerfleste på sigt kunne konstatere, at det har været indsatsen værd.«
Hvordan kommer man i gang?
»Hvis du har en kollega, du synes har en
Jes Kristensen bruger en time om dagen på at vedligeholde hjemmesiden, netbutikken og opdatere på
Facebook, men kunne sagtens bruge længere tid.
god hjemmeside, så spørg, hvordan han har
båret sig ad og hvem der har lavet hjemmesiden. Det drejer sig om at finde den rigtige
samarbejdspartner, der kan bistå med etablere den platform, der passer til virksomhedens behov.
Og lad for alt i verden være med at lade
dig lokke af de hajer, der ringer og tilbyder en gratis hjemmeside mod at man tegner et abonnement hos dem. Resultatet er,
at du betaler et formue for et web-hotel, og
du får en hjemmeside, der intet er værd. Det
er den gamle historie om, at hvis man bliver
tilbudt noget, der er gratis, er det som regel
et tilbud, der er for godt til at være sandt.«
Og flere gode råd?
»Hjemmesiden skal formuleres på brugernes og ikke afsenderens præmisser.
Ud med fagsprog, der er kun egnet til at
skræmme de mulige kunder bort. Det er
også vigtigt at gøre sig klart at en hjemmeside ikke kun er for privatkunder. Også store, vigtige erhvervskunder søger deres leverandører på nettet. Hjemmesiden skal rette
sig begge veje.«
Hvor lang tid bruger du om dagen på at
vedligeholde hjemmesiden og opdatere på
Facebook?
»Jeg bruger vel en time om dagen, men
kunne sagtens bruge mere. Til syvende og
sidst er det et spørgsmål om, hvor meget tid
man vil investere.«
Et unikt værktøj
Er det dyrt?
»Du skal hellere spørge, om det kan betale sig. Helt på linje med når man skal vurdere, om det kan betale sig at investere i en
ny maskine. Jeg ved godt, at nogen opfatter
det med hjemmesider som spild af penge.
Det er jeg naturligvis ikke enig i. Hjemmesiden er et unikt salgsværktøj. Og på samme måde som på værkstedet er man nødt at
have værktøj af bedst mulig kvalitet, hvis
man vil have sin virksomhed til at overleve
og udvikle sig.
Omkostningerne afhænger af, hvor meget man kan ordne selv. Hvis man ikke selv
har interessen eller har svært ved at benytte
en computer, må man hyre nogen til at hjælpe sig. Det er ikke anderledes, end hvis fx
jeg ikke kan cnc-fræse og derfor må betale
andre for at gøre det.
For de allerfleste vil en god hjemmeside
og en høj placering på søgemaskinen give
et positivt resultat på bundlinjen. Som jeg
ser det, er alt for mange af de eksisterende
hjemmesider noget værre skrammel eller
blot et visitkort, som ikke tiltrækker kunder.«
DS-bladet nr. 1 2014 | 13
ONLINE SALG og MARKEDSFØRING
Hjemmesiden er
virksomhedens ansigt
Internettet flyder med uaktuelle og dårligt vedligeholdte
hjemmesider. Det skræmmer
forbrugerne væk.
Af Jens Holme
Autentisk eksempel på en tekst, der i januar 2014 står at læse under fanen »Nyheder« på en eksisterende virksomheds
hjemmeside:
»Der indbydes til reception i anledning af, at ejeren N.N. fylder 40 år den
14 | DS-bladet nr. 1 2014
xx. april 2003.«
Heraf kan vi slutte, at der nok ikke
blev gjort meget ud af 50 årsdagen – i
hvert fald ikke på nettet. Et realistisk eksempel på en hjemmeside, der aldrig bliver opdateret, og som efterlader et dårligt
indtryk hos de brugere, der kommer forbi og gerne vil skaffe sig oplysninger om
virksomheden og dens ydelser og produkter.
Men man behøver ikke at lede længe
på nettet for at støde på forældede hjemmesider, og en sjusket, og uaktuel hjemmeside er værre end ingenting, fastslår
Jan Overgaard, IBIZ-center.
»Den efterlader et indtryk af en død
butik og får de fleste til straks at klikke
videre til andre og bedre hjemmesider.«
Tilpas ambitionsniveauet
Ifølge Jan Overgaard er det vigtigt, at
man helt fra starten gør sig overvejelser om, hvad det er for en hjemmeside,
man gerne vil have, hvilke kræfter man
vil lægge i den, og hvor mange besøgende
man satser på.
»Den helt enkle hjemmeside er et visitkort, hvor der bare står, hvordan man
kommer i kontakt med virksomheden –
altså navn og telefonnummer – og hvad
den handler med. En sådan hjemmeside kræver ingen videre opmærksomhed,
men giver nok heller ikke mange nye
kunder.«
Ifølge Jan Overgaard er det en god ide,
at der løbende er nyheder og fx nye produkter på hjemmesiden. Men i givet fald
påtager man sig også en forpligtelse til at
sikre sig, at der er nogen, der påtager sig
ansvaret for at opdatere.
»CMS-systemet (redigeringssystemet)
skal samtidig være så nemt at anvende,
at man uden videre kan skrive og slette
tekst samt udskifte billeder.«
Gør det enkelt
Hvad er en god hjemmeside?
»Gør det enkelt og gør det iøjnefaldende – må være det overordnede svar. De
fleste brugere på internettet bruger kun
få sekunder på at beslutte, om de vil læse
mere på en hjemmeside eller klikker videre til næste mulighed.
Hjemmesiden skal skære ind til benet
og forenkle budskabet. Det skal fremgå
klart og tydeligt, hvad det er, virksomheden gerne vil sælge, hvad dens fordele er
i sammenligning med konkurrenterne –
det kan være erfaring og det at man er et
ungt team.
Teksten skal være kortfattet, men budskabet skal være klart. Referencer fra tilfredse kunder er guld værd. Og så skal
det naturligvis tydeligt fremgå, hvordan
man bærer sig ad med at kontakte virksomheden.«
Økonomisk overkommeligt
Jan Overgaard anbefaler at søge hjælp
hos de lokale erhvervsråd, væksthuse, er-
hvervsskoler eller hos IBIZ-Center.dk,
hvis man har brug for hjælp til at planlægge og få struktur på sin hjemmeside,
ligesom man kan købe sig til at få tilrettelagt hjemmesiden af diverse web-bureauer.
»Det er blevet meget billigere end for
blot få år siden at få oprettet en hjemmeside og drive den. Det er gratis at installere og bruge nogle af de mange professionelle open source CMS-systemer, som
stilles gratis til rådighed i dag – fx WordPress, Joomla og Drupal.
Det betyder i praksis, at man kan have en velfungerende hjemmeside, hvor
den eneste udgift er til leje af domæne
og webhotel. Og det er absolut ikke dyrt.
Hvis man er en lille virksomhed, koster
det kun få hundrede kroner om året.«
Bliv godt kørende med Dansk ErhvervsFinansiering
Vi har altid den bedste og billigste bil
til opgaven
• Vi rådgiver om biler og økonomi
• Det er din beslutning. Men vi har
en holdning til, hvordan vi holder dig
optimalt kørende
• Vi leverer fleksible løsninger
• Du har den samme kontaktperson i
hele forløbet
• Vi rådgiver uafhængigt for
optimering af virksomhedens bildrift
• Du får synlige og målbare
bilomkostninger
Kontakt os:
Dansk ErhvervsFinansiering A/S
Bredgade 95
5540 Aarup
Tlf. 6345 6340
Ring til Søren
Ring til Gert
tlf. 6124 0103
tlf. 6124 0102
Leasing af varebiler til professionelle
DS-bladet nr. 1 2014 | 15
ONLINE SALG OG MARKEDSFØRING
Af Jens Holme
Handel på nettet
i kraftig vækst
Antallet af netbutikker eksploderer i disse år, og mange
står på dørtrinnet og overvejer, om de vil flytte på nettet, og
hvilke konsekvenser det vil få for den øvrige virksomhed.
Nethandel slog alle rekorder i juletiden, og
nu er alle brancher med på vognen. Første
generation af indkøbssteder på internettet
bestod hovedsagelig af iværksættere, der
ville afprøve det nye medie, uden at gøre
sig store tanker om de økonomiske muligheder og risici.
I næste bølge er de hidtil fysiske butikker rykket ind med handel på nettet og
med dem også mange håndværkerbutikker
med el og vvs i spidsen.
Ifølge Jan Overgaard, IBIZ-Center er
der en række spørgsmål at tage stilling til,
før man tager beslutning om at etablere en
netbutik. Skal det være hovedforretningen eller blot et supplement til virksomhedens øvrige aktiviteter? Hvilke kunder
henvender man sig til – private eller business-kunder, eller begge dele? Og hvilken
prispolitik, og hvilke ydelser skal man tilbyde? Og hvilke konsekvenser vil det få
for den forretning, man i øvrigt driver –
ikke mindst tidsmæssigt.
Spørgsmålene står i kø, men der er ingen tvivl om, hvad vej kunderne går. Den
ene statistik efter den anden fortæller, at
flere og flere forbrugere foretrækker den
bekvemme mulighed, at betjene sig selv på
nettet og få det hele leveret ved døren – og
16 | DS-bladet nr. 1 2014
helst til en billigere pris end i den fysiske
butik.
Fremtidssikret løsning
»Når du beslutter dig for at oprette en
webshop, er det vigtig, at du får en fremtidssikret løsning fra starten. Webshoppen
skal være attraktiv for kunderne, fx nem at
finde rundt i, tilbyde de rigtige produkter
samt tilbyde nem og sikker betaling med
kundernes foretrukne betalingsmiddel.
De springende punkter er dog ikke så
ofte her, men i højere grad knyttet til lager- og økonomistyring,« siger Jan Overgaard og tilføjer:
»Når nye varer kommer ind, skal det være nemt at lægge dem på lager både fysisk
og i webshoppen. Systemet bør automatisk
kunne holde styr på lagerbeholdning, så
man ikke sælger varer, der er udgået. Økonomisystemet skal hænge sammen med
webshoppen, så regnskabet ajourføres, når
varer lægges på lager, og igen når de leveres til kunderne.«
Et kundehåndteringssystem er ligeledes
vigtig at tænke ind fra starten, så det bliver muligt at lave målrettet markedsføring
til eksisterende kunder, mener Jan Overgaard.
Platformen
»Det, man først og fremmest skal tage stilling til, er, hvilken platform man vil vælge.
I vores verden er der groft sagt to muligheder: Åbne platforme som man kan leje til
en billig penge, og hvor man har adgang til
de bagvedliggende koder og dermed stor
fleksibilitet med hensyn til, hvordan man
vil indrette sin netbutik. Samtidig giver
den åbne platform stor frihed med hensyn
til, hvordan man vil integrere til andre itsystemer fx økonomistyring.
Ulempen ved den åbne platform er, at
den er tidskrævende at håndtere, og der er
ingen direkte support.«
Den anden mulighed er ifølge Jan Overgaard, at man vælger en kommerciel leverandør. De største udbydere i Danmark
er nok Dandomain Webshops og Scannet.
Her er man afhængig af leverandøren, som
typisk skal være inde over, hvis der skal
ske ændringer.
»Det kan godt blive en dyr fornøjelse,
hvis man har behov for ofte at ændre og
fx udvide sin netbutik. Fordelen er, at man
som kunde hos en kommerciel leverandør
har adgang til support 24 timer i døgnet,
og man har en pakke med butik og betalingsmodul, der er lige til at gå i gang med.
Og butikken er ofte søgemaskineoptimeret
fra starten – graden heraf bør dog undersøges fra starten af,« påpeger Jan Overgaard.
»Om man vælger den ene eller den anden løsning må afhænge af, hvad man selv
vil afsætte af tid, og hvilke it-forudsætninger man har. Og ikke mindst, hvilken rolle
netbutikken skal spille. Er det hovedforretningen eller en lille nicegesjæft.«
Mobile løsninger
Under alle omstændigheder råder Jan
Overgaard til, at netbutikken bliver tilpasset de mobile platforme – smartphones og
tablets. Der er nemlig en klar udvikling i
retning af, at mere og mere salg finder sted
via telefonen og deres bærbare fætre.
Han advarer mod at kaste sig hovedløst
ud i et projekt med netbutik. Det kræver
forberedelse, i nogle tilfælde grundig rådgivning og i alle tilfælde kræver en webshop at der lægges meget arbejde i den,
hvis den skal blive en succes.
»De timer, man bruger på at forberede i
starten, er altid givet ud i den anden ende,«
understreger Jan Overgaard.
Sociale medier – skal, skal ikke?
Nogle virksomheder har valgt
at være aktive på Facebook og
andre sociale medier. Andre har
prøvet, men er hoppet af igen.
Af Jens Holme
Sociale medier med Facebook i spidsen
har omkring tre millioner brugere i Danmark og milliarder af brugere på verdensplan. Derfor er det en fristende mulighed
for mange virksomheder at »lege med« og
oprette en profil på Facebook, lægge en video på YouTube eller at spille en rolle på
det professionelle netværk LinkedIn.
En profil på Facebook kan være med til
at skabe trafik til hjemmesiden. Det kan i
sig selv skabe kontakt til nye kunder, og
det bringer virksomhedens hjemmeside
længere frem i visningen på eksempelvis
søgemaskinen Google.
Men ifølge Jan Overgaard fra IBIZCenter er det vigtigt, at man, inden man
tager skridtet og går på Facebook, er forberedt på både de muligheder og de faldgruber, der er forbundet med at være til
stede på de sociale netværk.
Han begynder med fordelene:
»Du kan gøre dit navn mere kendt via
sociale medier og såkaldt viral markedsføring, hvor pointen er, at det er andre, der
viderebringer det gode budskab. Du kan fx
få brugerne til at sprede information om
dine produkter eller tjenester ved at bruge
Facebook-funktionen »synes godt om« eller ved at linke til en video eller andet materiale, som du har lagt ud. Det kan også
være at brugerne selv skriver indlæg, laver
videoer eller lignende om dine produkter.
Det kan give dig et mersalg og en bedre
bundlinje.
Du kan få dine brugere til at vejlede
hinanden i brugen af dine produkter. Fx
er der mange fora, hvor brugerne hjælper
hinanden med meget konkrete og detaljerede spørgsmål. Det kan løse mange problemer, give dine produkter et bedre ry og
vise, hvordan dine produkter kan bruges
på mange måder.
Du kan helt gratis få gode idéer fra dine
kunder. Mange mennesker kommer – uden
forventning om nogen form for betaling –
med masser af guldkorn, som du blot skal
samle op.«
Bagsiden
»Men eftersom Facebook netop er et redskab til dialog, risikerer man i al offentlighed at skulle modtage og håndtere kritik
fra utilfredse kunder. Det er helt afgørende, at man er forberedt på den situation og
har gjort sig klart, hvordan man vil imø-
dekomme kritikken, og naturligvis kan det
hurtigt blive et stort problem, hvis mange
kunder er utilfredse.
Det er også vigtigt at holde sig for øje, at
tilstedeværelse på Facebook indebærer en
hel del arbejde. Det nytter ikke noget at gå
på Facebook uden at have lagt en plan for,
hvad der skal ske, hvem der skal sørge for
at lægge nyheder ud og reagere på brugernes ideer, kritik og spørgsmål.«
Lev eller dø
Vedholdenhed eller hurtig nedlæggelse er
efter Jan Overgaards opfattelse nøgleordene for en virksomheds optræden på Facebook.
»Jeg ser masser af virksomhedsprofiler,
hvor der ikke er sket noget som helst, siden
profilen blev oprettet. Hvis hverken afsendere eller modtagere er reelt interesserede,
så træd hurtigst muligt ud af Facebook igen.
Det har vi selv taget konsekvensen af i
IBIZ-Center. Vi erfarede hurtigt, at vores
målgruppe bestående af små og mellemstore virksomheder ikke gik ind på Facebook for at være i kontakt med os. Derfor
valgte vi at nedlægge vores profil. I stedet satser vi på LinkedIn, fordi vi tror, at
dette netværk i højere grad er et medie for
professionelle og mere egnet i business-tobusiness-sammenhæng.«
DS-bladet nr. 1 2014 | 17
ONLINE SALG OG MARKEDSFØRING
Kunderne skal
få øje på dig
At komme på forsiden hos
Google er næsten en videnskab, men i nogle tilfælde kan
en række tips og tricks og en
økonomisk investering være
nok.
Af Jens Holme
En hjemmeside kan være nok så fin og
dygtigt lavet. Det hjælper bare ikke så meget, hvis ikke brugeren får øje på den, når
han eller hun søger efter en ydelse eller et
produkt på internettet. Derfor er såkaldt
søgemaskineoptimering (SEO) blevet næsten en videnskab. Talrige web-bureauer
tilbyder deres mere eller mindre velkvalificerede assistance.
Målet er at være blandt de første muligheder hos først og fremmest søgemaskinen
Google, når en kunde er på jagt på nettet.
Dette skyldes, at 90 procent af al internetsøgning i Danmark foregår via Googles
søgemaskine. De forskellige søgemaskiner bruger mange forskellige parametre til
at rangere hjemmesider i søgeresultaterne. Da søgemaskinerne hele tiden ændrer
på kriterierne er søgemaskineoptimering
en meget dynamisk opgave, der hele tiden
skal arbejdes med.
Jan Overgaard fra IBIZ-Center videregiver følgende råd:
• Skaf links fra andre tilsvarende hjemmesider til din side. Det kan være fra leverandører, business-kunder, LinkedIn
18 | DS-bladet nr. 1 2014
eller Facebook. Links viser Googles søgerobot, at din hjemmeside er vigtig og
livfuld.
• Få teksten på linkene til din side til at indeholde et vigtigt søgeord/tema (i stedet
for »Klik her«).
• Skriv forskellige titler på hver side. Benyt altid unikt indhold.
• Brug beskrivende titler med det vigtigste søgeord/tema først – altid under 65
tegn
• Brug h1, h2 osv. til dine overskrifter i brødteksten og indsæt væsentlige søgeord i overskrifter. Pas dog på med at bruge dem for meget til indhold som ikke er
en overskrift.
• Sørg for at opdatere siden så meget som muligt. Nyt indhold kan resultere i at søgerobotterne kommer oftere forbi.
Jan Overgaard anbefaler desuden at indsamle så mange e-mailadresser som muligt fra potentielle kunder. Det kan man fx
gøre ved at give mulighed for at tilmelde
sig et nyhedsbrev, en konkurrence eller i
forbindelse med betalingen i en netbutik.
Betaling
Man kan betale sig frem i rækkefølgen hos
Google ved at benytte såkaldte AdWords.
Med Google AdWords betaler man kun,
hvis nogen klikker på annoncen og lander
på afsenderens hjemmeside. Man betaler
med andre ord kun, når annonceringen har
den ønskede virkning. For at tiltrække de
rigtige kunder drejer det sig om at formulere en række relevante søgeord.
»Man skal med andre ord sætte sig i
kundens sted og overveje, hvad er det for
behov, der kan føre kunden frem til os. Og
så er det naturligvis helt afgørende, at det,
kunden efterspørger, findes på hjemmesiden. Ellers er det spild af penge,« siger Jan
Overgaard.
I avisen
Som et sidste råd for at komme forrest i søgemaskinerne, anbefaler Jan Overgaard, at
virksomheden sikrer sig omtale i de lokale
eller landsdækkende medier.
»Enhver virksomhed har engang imellem en god historie at fortælle: Udvidelser,
nyansættelser, nye produkter eller anderledes løsninger. Kontakt en journalist eller send en pressemeddelelse til redaktionen. I de allerfleste tilfælde vil det give
resultater, og avisomtale bliver bemærket
af Google-robotten, som hele tiden suser
rundt på nettet.«
Analyser brugerne
For at blive klogere på mulige kunders søgeadfærd råder Jan Overgaard til, at man
sætter sig grundigt ind brugen af hjælpeværktøjet Google Analytics.
»Det kan fortælle, hvem og hvornår de
potentielle kunder besøger din hjemmeside, hvor længe de befinder sig på hver enkelt side, og hvad de er på jagt efter.«
Jan Overgaard finder endvidere, det er
en god ide, at lade professionelle web-folk
gennemgå hjemmesiden og de bagvedliggende koder for at se, om den er helt rigtigt
sat op i forhold Googles søgekriterier.
Flere og flere bruger internettet på farten
Brugen af internettet flytter sig
i stor fart fra de traditionelle
computere til smartphones og
bærbare tablets. Derfor er apps
og QR-koder blevet vigtige
begreber for dem, der vil i kontakt med kunder.
Af Jens Holme
Mobiltelefonen er stærkt på vej til at afløse computeren til søgninger på nettet.
Det stiller krav til afsenderne om at have
en hjemmeside, der er egnet til at læse på
en smartphone og de små tablets og til at
anvende QR-koder og Apps for at få opmærksomhed fra brugerne.
QR-koder egner sig rigtig godt til vvsbranchen, mener Jan Overgaard fra IBIZCenter. QR-koden er god at have med i annoncer i de trykte medier, på firmabilen,
på plakater og andre steder, hvor folk får
øje på firmanavnet.
QR står for »Quick Response«, hvilket
også på dansk betyder »hurtigt svar«. Koderne bliver aflæst i 2 dimensioner modsat de mere velkendte 1D vare-stregkoder,
som vi kender fra supermarkedet. QR-koderne kan indeholde forskellige data, såsom e-mailadresser, telefonnumre og ikke
mindst link til hjemmesiden.
QR-koder kan læses, selvom der er fejl
på op til 30 procent af felterne. Det giver
virksomheder mulighed for at indlejre grafik fx et logo i QR-koderne.
»Husk QR-koder scannes af smartphones, så den side brugerne sendes til skal
være optimeret til den mobile platform, ellers vil brugerne få en oplevelse af, at I ikke har tænkt jer om. Gør det så nemt som
muligt at være bruger,« understreger Jan
Overgaard.
Apps giver opmærksomhed
Nogle har flere hundrede, andre har kun
dem, telefonen eller tabletten er født med.
Det drejer sig om de mobile apps, som brugere kan downloade til deres smartphones.
De små programmer kan afvikles via styresystemer som fx iOS (iPhone), Android
og Windows. En app giver således adgang
til at hente relevant information uanset tid
og sted.
Fordelen ved en app er ud fra brugerens synspunkt, at man nemt og enkelt kan
komme i kontakt med den forretning, man
har brug for. Set fra et afsendersynspunkt
giver tilstedeværelsen af en app større opmærksomhed og mere trofaste kunder.
Der skelnes mellem de såkaldte Native Apps, som brugerne henter hos Appels
App Store eller hos Google Play. Alternativet er Web Apps, hvor applikationen er tilgængelig på alle platforme, og som erfarne brugere kan lave selv ved hjælp af html
5-programmering.
Det er Jan Overgaards vurdering, at det
i de allerfleste tilfælde bedst kan betale sig
at få udviklet en Web App. Dels er Native
Apps meget dyrere og skal tilrettes i forhold til iPhone, Android og Windows, hvis
man vil dække hele spektret. En Web App
kan bruges på alle platforme.
DS-bladet nr. 1 2014 | 19
ONLINE SALG og MARKEDSFØRING
Af Jens Holme
Netbutik skal tage
konkurrencen op
med de store spillere
Vestkystens VVS i Thy satser på
hjemmeside, netbutik og Facebook,
og de to ejere ser deres aktiviteter på nettet i sammenhæng med
virksomhedens øvrige bestræbelser
på at forrest i feltet i den digitale
udvikling.
20 | DS-bladet nr. 1 2014
Ejerne af Vestkystens VVS, Henrik Dissing (tv) og Torben
Flye Jensen har lagt sig forrest i den digitale udvikling,
også selv om det koster dyre lærepenge.
»Vi har altid haft næsen langt fremme,
når det drejer sig om at digitalisere vore
arbejdsgange. Derfor kom ideen om, at vi
skulle drive en netbutik også ret naturligt.«
Sagt af Torben Flye-Jensen, den ene af
de to ejere af Vestkystens VVS. Sammen
med Henrik Dissing driver han vvs-forretning med 17-18 medarbejdere og afdelinger i Bedsted, Hanstholm og landsbyen Øsløs.
»Det er efterhånden flere år siden, vi tog
fat på at få lavet en fornuftig, pæn hjemmeside. Forrige år begyndte vi at lege med
tanken om at etablere en netbutik. Ikke
fordi det er et forretningsområde, vi tror,
vi kan leve fedt af. Vi ser det som en mulighed for mersalg, et ekstra tilbud til vores kunder og en mulighed for at komme i
kontakt med nye kunder.
Vi ved, der et marked for handel med
vvs-produkter på nettet og billige gør-detselv-løsninger. Hidtil har web-handelen i
denne branche været præget af nogle store spillere uden tilknytning til de eksisterende vvs-forretninger. Det er den kage, vi
gerne vil have en bid af,« understreger Torben Flye-Jensen.
»Og det er vel at mærke på nogle andre
betingelser, end, hvis kunderne ringer til
os og beder om at få leveret fx et toilet. I
web-butikken betales kontant, og der følger ingen service med,« tilføjer medejer
Henrik Dissing.
Flere varer på hylderne
»Web-butikken er kommet fint fra start.
Driften har været problemfri, og vi har
kun fået positive reaktioner fra kunderne.
I den kommende tid vil vi løbende udvikle
netbutikken med flere varer på hylderne,«
fastslår Torben Flye Jensen og fortsætter:
»I stedet for at være de sure gamle
mænd, der brokker sig over udviklingen,
har vi valgt selv at være en del af den og
tage kampen op med de store spillere.«
Ifølge de to ejere af Vestkystens VVS
var omkostningerne til etablering af netbutikken på beskedent niveau.
»Vi valgte en standardløsning, som er
blevet tilpasset vores behov, og det er sket
til en fornuftig pris. Men dertil kommer, at
vi selv har brugt en hel del tid med at byg-
ge shoppen op og lægge varer ind,« understreger Henrik Dissing.
Navnet skal brænde sig fast
Gennem flere år har Vestkystens VVS
kunnet prale af at have en af branchens
flotteste og mest vedligeholdte hjemmesider, som netbutikken nu er en integreret
del af. Og i kraft af hjemmesiden er vvsvirksomheden i daglig forbindelse med
flere hundrede potentielle kunder.
Torben Flye Jensen: »Vi kan aflæse, at
vi har mellem 100 og 300 besøgende på
hjemmesiden hver dag. Det synes jeg er
flot for en relativ lille forretning som vores. Det er selvfølgelig umuligt at måle,
hvor mange besøg, der resulterer i ordrer,
men vi får mange reaktioner på de nyheder, vi lægger på hjemmesiden.«
Henrik Dissing: »Det drejer sig jo om
behov. Vi sælger jo ikke varer i den forstand. Som jeg ser det, er vores hjemmeside et led i en langvarig bearbejdning af
kundeemner og opbygning af et kendskab
til vores virksomhed. Navnet Vestkystens
VVS skal gerne brænde sig fast hos dem,
der kommer på hjemmesiden og resultere
i, at det er os, de ringer til, når de skal have
en vvs-opgave udført.«
På Facebook
For et stykke tid siden valgte Vestkystens
VVS også at være til stede på Facebook.
Det har foreløbig resulteret i 57 venner.
»Men jeg kan se, at det øger antallet
af besøgende på vores hjemmeside markant, når jeg poster en nyhed på Facebook.
I hvilket omfang, det giver flere kunder i
butikken, er umuligt at måle,« understreger Torben Flye Jensen.
Han tilføjer, at Vestkystens VVS i det
kommende år vil afprøve mulighederne på
det professionelle netværk, LinkedIn.
Digital virksomhed
Og at begive sig ud i eksperimenter med
den digitale udvikling er absolut ikke nogen fremmed tanke hos de to ejere af Vestkystens VVS. Elektronisk registrering og
styring af materialer, arbejdstid, opgaveplanlægning, økonomi og meget mere er
gradvist indført i virksomheden.
»Hos WPA Mobile var vi kunde nr. 2,
og vi har altid været foran de fleste andre.
Det har kostet ufattelig mange lærepenge,«
siger Torben Flye Jensen med et grin.
»Til gengæld betyder det i dag, at vi kan
klare os med én administrativ medarbejder. Samtidig har vi nedbragt vores lager
med adskillige hundrede tusinde kroner,
fordi vi nu har elektronisk styring på, hvad
vi har liggende i vore biler. Vi har nok
nedbragt vores lager med en tredjedel.«
Og I ved hele tiden, hvor bilerne er?
Henrik Dissing: »Ja, det er noget ret nyt
og skyldes ikke et ønske om at kunne kontrollere medarbejderne. Men når man bevæger sig over et så stort geografisk område, som vi dækker, så er der økonomi i at
vide, hvor bilerne er, hvis der et eller andet
sted opstår en akut opgave, fx et sprunget
vandrør.
Vi kører i dag med minicomputere i bilerne, som det tager et stykke tid at starte
op. Derfor er vi på vej over mod en iPadløsning. Foruden en hurtigere opstartstid
vil det give os større muligheder omkring
billeddokumentation. Hvis en montør står
over for en kompliceret opgave, vil han
kunne tage et billede, som vi kan sidde og
kigge på herhjemme.«
Private og industri
De to ejere angiver, at 60-70 procent af
kunderne er private. Resten er industri.
Vestkystens VVS har bl.a. et større antal
opgaver med anlæg af fjernvarmeledninger.
»Vi oplever, at de private kunder er meget afventende lige nu. Håndværkerfradraget har ikke haft den samme effekt som
første gang, det blev lanceret. Vi havde
meget mere ud af den tidligere »Skrot-ditoliefyr-ordning«.
I det hele taget mærker vi en beskeden
efterspørgsel på alternative energiløsninger. Det hænger utvivlsomt sammen med,
at mange investerede store beløb i solceller i 2012. De er ikke allerede parate til
igen at flå flere penge op af lommen til nye
projekter. Derfor er salget af varmepumper gået næsten i stå,« understreger Henrik Dissing.
DS-bladet nr. 1 2014 | 21
Kort nyt
Solceller til Forsvaret
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste er i overensstemmelse med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi i gang
med at etablere solcelleanlæg rundt omkring i landet.
Solcelleparker på flyvestationerne i Karup og Skrydstrup er netop nu under opførelse. Anlægget i Karup bliver med sine 1200
kWp det største offentlige anlæg i Danmark og Norden. I Skrydstrup er anlægget er halvt så stort. Anlæggene kommer til at dække
et areal på 5 hektar og består af 7200 solcellemoduler. De to solcelleparker forventes at producere ca. 1700 MWh årligt, svarende til
400 parcelhuses årlige forbrug.
Den samlede entreprisesum på 1,8 MW fordelt på to anlæg er
16,7 mio. kroner ekskl. moms, fortæller hovedentreprenøren Viasol A/S. Med den pris er anlægge over 30 år i stand til at producere elektricitet til en gennemsnitlig pris på under 60 øre per kWh.
Solcelleparkerne på flyvestationerne i Karup og Skrydstrup er netop nu under opførelse.
Udbud.dk lancerer
mobil app til leverandører
For at gøre det nemmere for leverandører at få adgang til offentlige udbud, er der udviklet en mobil app til udbud.dk.
Med app’en er leverandører ikke længere afhængig af computeren. I stedet kan man via mobiltelefonen følge med i det
offentlige marked, hvor som helst og når som helst.
Udbud.dk app’en indeholder mange af de samme funktioner som hjemmesiden og er tilgængelig for Apple og Android telefoner, samt iPad.
Virksomheder kan søge i udbud og se udbudsdetaljer på
app’en. Hvis man vil gemme søgninger eller udbud, skal
man være registeret som bruger på hjemmesiden, før man
kan logge ind.
Når man er logget ind på app’en, kan man også modtage
notifikationer på sin mobiltelefon, hvis der sker ændringer
i et af de gemte udbud, eller hvis et nyt udbud matcher en
gemt søgning.
22 | DS-bladet nr. 1 2014
Virksomheder går
glip af millioner
Mindre virksomheder går ifølge Nordjyske Stiftstidende glip
af store erstatningsbeløb efter ulykker hos ansatte.
Advokat Jens Baagøe Thomsen, advokatfirmaet HjulmandKaptain, siger til avisen, at det samlede årlige beløb,
virksomhederne ikke får dækket, formentlig er i størrelsesordenen 200 til 300 millioner kroner.
Virksomhederne mister typisk erstatninger, når en ansat
bliver ramt af en ulykke og skadet i sin fritid.
»Hvis en medarbejder for eksempel bliver kørt ned af en
bil, så har skadevolderen en ansvarsforsikring, der skal dække de skader, han er skyld i,« siger han.
»Bliver den uheldige medarbejder sygemeldt, skal han eller hun have sygedagpenge, og dem får arbejdsgiverne efter
en karensperiode refunderet af kommunen. Men derudover
kan virksomheden blive nødt til at ansætte en vikar, og det
betyder jo en ekstraudgift i kølvandet på sygemeldingen,« siger Jens Baagøe Thomsen.
Den slags ekstraudgifter kan virksomhederne også få
dækket af skadevolderens forsikringsselskab.
»Men mange virksomheder kender ikke til denne mulighed for såkaldt arbejdsgiverregres, og derfor går de glip af at
få dækket økonomiske tab i forbindelse med ulykker og skader på ansatte,« siger Jens Baagøe Thomsen til Nordjyske.
Jerncentral
skifter navn
Dansk Jerncentral A/S har skiftet navn til
DJ Supply A/S med virkning fra den 1. januar.
»Det gamle navn stammer fra den tid,
hvor stål var det primære i virksomheden.
Nu er aktiviteterne fordelt på de tre forretningsområder VVS, stål
og værktøj/tekniske artikler,« siger adm. direktør Jes Lyngsø Jessen som begrundelse for navneskiftet.
»Det nye navn er desuden mere moderne og udtrykker i højere
grad grossisternes hovedfunktion: det at levere noget. Navnet rummer desuden, at kædesamarbejdet leverer noget til medlemmerne,
der styrker deres konkurrenceevne. I et marked hvor konkurrencen
er hårdere end nogensinde, er vi overbeviste om, at medlemsvirksomhedernes kundenærhed er en stor styrke. Bag medlemmerne
skal kædekontoret levere infrastruktur, således at de kan fokusere
på at betjene kunderne bedst muligt,« fortsætter Jes Lyngsø Jessen.
DJ Supply er et medlemsejet kædesamarbejde indenfor vvs, stål
og værktøj/tekniske artikler. Det ejes af 38 selvstændige handelsog grossistvirksomheder, der tilsammen har 59 udsalgssteder i
Danmark. Medlemsvirksomhedernes godt 700 ansatte servicerer
håndværkere, industrien og andre kunder over hele landet og omsætter for ca. 3 mia. kr.
Vindleverandører
har det bedre
Robotter skal kunne
så og høste uden risiko
Årets »Analyse af leverandører til vindindustrien« fra brancheorganisationen Vindmølleindustrien og Deloitte tegner et billede af
en branche i bedring.
Analysen er baseret på leverandørernes seneste regnskaber
(2012) samt en rundspørge. Det fremgår bl.a., at afkastet af den investerede kapital er på niveau med året inden, hvilket vidner om, at
2012 var endnu et hårdt år for mange leverandører. Generelt viser
analysen dog bedring på en række områder.
»Analysen giver et værdifuldt indblik i leverandørleddet og det
er glædeligt, at leverandørerne overordnet set i 2012 lagde afstand
til krisen. Jeg hæfter mig ved flere positive tegn, herunder at leverandørerne klarer sig bedre end den generelle industri og at der er
stor tro på konkurrenceevnen. Samtidig er det glædeligt, at bankfinansiering er blevet lettere,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i
Vindmølleindustrien.
Leverandørerne har ifølge analysen pæne forventninger til 2014,
hvor der gennemsnitligt forventes en vækst i omsætningen på 6 pct.
i Danmark og 9 pct. internationalt. Dog er det ikke alle virksomheder, der kan slippe krisen helt, siger Jan Hylleberg.
»På trods af det generelle billede er der leverandører, som fortsat kæmper med at reducere deres omkostninger og tilpasse sig den
tiltagende konkurrence. Samtidig bliver kampen om at levere de
bedst og billigste produkter skærpet, og det betyder, at nogle virksomheder er ekstra pressede.«
To store maskinproducenter til landbruget, Kongskilde og
CLAAS, har modtaget 15 millioner kr. fra Højteknologifonden for sammen med universiteterne om at udvikle selvkørende landbrugsmaskiner, som kan slå græs, luge roer og
høste hvede, uden at dyr og mennesker udsættes for nogen
risiko.
Selvkørende landbrugsmaskiner er allerede på arbejde
ude i markerne, men har den ulempe, at de skal overvåges
konstant for at beskytte mennesker og dyr.
Danske forskere skal nu sammen med industrien udvikle
sensorer og mere avanceret analyse af data, som kan forfine de selvkørende maskiner, så de bedre kan registrere, når
mennesker og dyr befinder sig i nærheden af maskinerne.
Det kan forhindre ulykker og vil i langt højere grad end i
dag forebygge skader på dyr (rådyr, fugle m.fl.), som gemmer sig på marken.
»Den største showstopper for at slippe robotterne fri i
marken, har været sikkerheden. Det er mit håb, at vores viden og forskningskompetencer resulterer i kommercielle
produkter, som skaber grundlaget for endelig at slippe robotterne løs ude hos landmanden, eller i det mindste gør det
mere sikkert for ham at køre i marken med sine store og ofte meget brede maskiner,« fortæller seniorforsker Rasmus
Jørgensen, Aarhus Universitet. Sammen med Syddansk
Universitet er universitetet i Aarhus blandt de ledende i verden inden for forskning i selvkørende landbrugsmaskiner.
Gaskedler -­‐ Varmepumper -­‐ Radiatorer -­‐ Varmtvandsbeholdere -­‐ Køleunits -­‐ Fancoils -­‐ mv. Stenhøjvej 1D, 3650 Ølstykke Tel. 3646 7730 -­‐ salg@ferrotek.dk www.ferrotek.dk Direkte prisoptimal import… Tekniske løsninger og assistance! DS-bladet nr. 1 2014 | 23
Portræt
Brødrene Mads, Bo og Ove Nielsen. De styrer deres fælles virksomhed uden skærmydsler og kan se tilbage på en forrygende udvikling.
Brødre er fælles
succes midt i krisen
Brødrene Mads, Ove og
Bo Nielsen har siden
2007 stået i spidsen for
Randers Maskinfabrik. En
virksomhed, som har haft
forrygende fremgang med
stigning i ansatte, millionomsætning og udvidelse af
fabrikken.
24 | DS-bladet nr. 1 2014
Tekst: Rasmus Skovbo. Foto: Annelise Petersen
Tre brødre, som ejer og driver samme virksomhed. Det er ikke hverdagskost, at man
støder på den type familievirksomhed.
Men sådan er det hos Randers Maskinfabrik i Dronningborg. Den ejes og styres af
Bo, Mads og Ove Nielsen.
De tre brødre har siden 2007 fået en
virksomhed til at vokse fra fem ansatte til
i dag at have 13 ansatte og en omsætning
på 14 millioner i sidste regnskabsår. Men
hvordan er det lykkedes at få denne succes
og fremgang?
»Det er der mange, som spørger os om.
Ligesom mange spørger, hvordan vi kan
enes, når vi er tre brødre. Men det går rigtig godt,« siger den ældste af brødrene, Bo
Nielsen på 38 år, og uddyber:
»Vi har hver vores niche i firmaet. Mads,
som er uddannet maskinarbejder, styrer
afdelingen med spåntagning og CNC-maskiner. Ove og jeg er uddannede smede.
Jeg står for smedeværkstedet, mens Ove
tager sig af montagen af vores produkter
ude hos kunderne. Vi har også hver vores
kundegruppe, som ringer til hver af os. Så
vi er faktisk tre små firmaer i et firma,«
fortæller Bo Nielsen.
Brødrene gik sammen
I 2004 etablerede Bo Nielsen virksomheden B-Tek, som skulle lave smedearbejde. En drøm om at være selvstændig
skulle vækkes til live. Og Bo fandt blandt
andet stor inspiration til, hvordan han
skulle bygge en virksomhed op fra Verner Dam fra Værum Smede- og Maskinværksted.
»Dengang jeg sagde, at jeg ville starte
op for mig selv, gav han mig mange guldkorn. Han gjorde tit tingene på en simpel
og enkel måde,« husker Bo Nielsen. I 2007
fik Mads Nielsen lyst til at gøre broderen
selskab. Men i stedet for at Mads kom med
ind i B-Tek, så valgte Mads og Bo at starte
på en frisk sammen ved at etablere Randers Maskinfabrik.
»Jeg tænkte, at det ikke kunne passe,
at vi ikke kunne gøre tingene bedre, når
jeg nu havde set, hvordan mestrene kørte
tingene rundt omkring, hvor jeg havde arbejdet. Det måtte være muligt at lave en
virksomhed, hvor folk var glade for at være, uden der var muggen i krogene,« siger
36-årige Mads Nielsen, som hurtigt fik lillebror Ove ind i virksomheden.
»Ove startede med at være montør og
hjælpe os ude i værkstedet. Men Mads og
jeg snakkede hurtigt sammen, da vi kunne
mærke, at det rykkede i Ove for at være
med som ejer,« siger Bo Nielsen.
»Jeg tænkte da, at Bo var godt tosset, da
han begyndte for sig selv. Dét, fattede jeg
ikke, at han gad. Men da jeg blev lidt ældre, fandt jeg ud af, at når man alligevel
arbejdede så meget, så kunne man jo lige
så godt have sit eget momsnummer,« siger
30-årige Ove Nielsen.
Midt i krisen
Så i 2008 blev Ove Nielsen også medejer
af Randers Maskinfabrik. Derved var de
tre brødre fra Mellerup samlet under samme erhvervstag.
I dag siger de tre, at det aldrig var noget, de havde snakket om førhen. Det skete bare tilfældigt, at de blev selvstændige
sammen.
De havde ellers på nærmeste hold oplevet, hvordan forældrene som selvstændige i restauratørbranchen havde kæmpet
en hård og sej kamp for overlevelse ved
blandt andet at drive Mellerup Kro.
»Da vi så valgte at slå os sammen, startede finanskrisen for alvor. Vi havde det
da også svært i starten, hvor vi i 2009 fik
et lille underskud. Men det er så også det
eneste år, hvor vi ikke har haft plus. Siden
da er indtjening og omsætning gået jævnt
op ad. Vi har i 2011 og 2012 heller ikke
haft tab på debitorer,« lyder det stolt fra Bo
Nielsen, som i 2008 lukkede B-Tek for at
satse 100 procent på brødre-virksomheden.
Stor kundegruppe
I dag har Randers Maskinfabrik en flot
kundeliste med navne som Verdo, Grundfos, Randers Spildevand, nabovirksomheden Mefa Nordic og en anden stor Dronningborg-virksomhed CCL Label.
»Vi har lige i underkanten af 200 kunder. Store og små,« siger Bo Nielsen om
kundegruppen, som ofte handler i små serier og enkelte opgaver.
»Vi plejer at sige, at vi producerer ting
til alt fra Mellerup-færgen til forskningscentret Cern i Schweiz, som vi også leverer
til. Det er tit, når man møder ind om morgenen, så har man ingen anelse om, hvad
man kan komme til at lave. Man har selv-
EFTERUDDANNELSE OG
ERHVERVSUDDANNELSER
*Licens udlånt af EUC Syd og Tech Aalborg
I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser
og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer
EFTERUDDANNELSESKURSER:
ERHVERVSUDDANNELSER:
Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:
• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*
Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter
Nu også kurser i GPS målsætning
• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik
• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,
CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af
svejsearbejde og materialeforståelse
• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering
• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
(§ 26)
• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj
(varmt arbejde)
• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D
• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede
Virksomhederne efterspørger
lærlinge på flg. uddannelser:
Vil du vide mere om vores kurser?
Kontakt: Annette Lindeman Carlsen
Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk
•
•
•
•
•
UDDANNELSES
GARANTI!*
Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*
Industritekniker (maskinuddannelse)*
Skibstekniker (reparation og maritime rør)
Teknisk designer (byg og fremstilling)
Industrioperatør
Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på
sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på
sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.
Vil du vide mere om vores uddannelser?
Kontakt: Karl Johan Kristensen
Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk
DS-bladet nr. 1 2014 | 25
Randers Maskinfabrik har 13 ansatte. De tre brødrene ønsker ikke, at virksomheden skal vokse ret meget mere.
følgelig en forventning, men det kan hurtigt vende. Det er også det, som er spændende ved jobbet,« siger Ove Nielsen.
De tre brødre fortæller, at kunderne selv
kommer og banker på døren med opgaver.
Kunderne har lært Randers Maskinfabrik
at kende gennem deres netværk, som har
fortalt positivt om virksomheden.
»Vi har samlet set ikke brugt én hel dag
i virksomhedens tid på at opsøge kunder.
Det største, vi har lavet, er at købe et sponsorat ved håndboldpigerne i Randers HK.
Men det var for at komme i fjernsynet. Det
kom der ikke nogen nye kunder ud af,«
griner de tre.
at renovere og få installeret en ny stor pladebearbejdningsmaskine i. Men for brødrene er det vigtigt, at virksomheden ikke
bliver så stor, at de ikke kan have føling
med, hvad der sker i hverdagen og være til
stede i produktionen.
»Vi har ingen ambitioner om at være store. Vi har altid sagt, at vi ikke skal være flere end 15 mand. Det er ikke lykken bare at
vokse og vokse,« siger Mads Nielsen, som i
forhold til Bo og Ove ikke har en lille kontorplads i det lokale, vi sidder i under interviewet. Han vil hellere have sin kontorplads
ude på værkstedet, så han hurtigt kan give
en ekstra hånd med ved CNC-maskinerne.
Vil ikke være for store
Mads, Ove og Bo mener, at deres succes
er sket ud fra flere kriterier. At man er ærlig over for kunderne og snakker godt til
og med dem. At kvaliteten og prisen på de
produkter, de laver i deres smedeværksted
eller ude ved de store CNC-maskiner, er i
orden.
»Vi vil helst forsøge at have fingrene i
det meste, inden det kommer ud af døren.
Vi er hele tiden over det, vi producerer,«
påpeger Mads Nielsen.
I maj sidste år købte Randers Maskinfabrik også en naboejendom, så man nu er
oppe på næsten at fylde 1200 kvadratmeter. Den ejendom brugte man efteråret til
Fik tvillinger
De tre brødre erkender, at det ikke er de
administrative opgaver, de ofrer mest tid
på. Det er arbejdet væk fra kontoret og
kundekontakten, som trækker. Derfor har
de en kontordame ansat til at komme forbi
én dag om ugen. Og de bruger også deres
revisor, så snart der er nogle vigtige papirer omkring lejekontrakter, bygninger eller
kundekontrakter.
Selvom Randers Maskinfabrik har været en succes, fremhæver Bo, Mads og
Ove, at der er nogle ting, man skal være
på det rene med, hvis andre tre brødre går
med samme ønske om at skabe deres eget:
»Man skal starte stille og roligt ud.
26 | DS-bladet nr. 1 2014
Det er i hvert fald ikke optimalt med små
børn,« siger Mads Nielsen, som selv fik
tvillinger, lige før han startede med Randers Maskinfabrik.
»Man skal have nogen derhjemme, som
er rimelig forstående. Det der arbejde fra
8 til 16, det bruger man ikke,« siger Ove
Nielsen.
»Vi har altid arbejdet meget, hvis det har
været nødvendigt. I starten arbejdede vi til
klokken 24 om aftenen. Også i weekender,« siger Mads Nielsen.
Skændes ikke
Her på falderebet i interviewet bliver vi
nødt til at høre. Kan det virkelig passe
at tre brødre kan arbejde sammen, uden
det giver nogen form for skærmydsler og
håndgemæng?
»Der har aldrig været en oppisket stemning. Det er nok en stor fordel, at vi passer hvert vores eget. Vi blander os ikke. Vi
hjælper hinanden,« siger Mads Nielsen.
»Jeg kan huske fra dengang, jeg var alene. Der savnede jeg virkelig nogle at sparre med. Skal vi gøre det sådan eller sådan?« siger Bo Nielsen.
»Hvis der bliver nogle problemer, stemmer vi bare om det,« griner Ove Nielsen.
Artiklen har også været bragt i ErhvervsMagasinet, Randers Amtsavis.
INDUSTRI
Messe for værktøjsmaskiner nær udsolgt
Stor interesse for at deltage på
værktøjsmaskinudstillingen
VTM 2014 i Odense til april –
mere end 85 pct. af standarealet er solgt.
Odense Congress Centers store satsning,
værktøjsmaskinudstillingen VTM 2014, i
april er tilsyneladende omgærdet af stor
interesse. Godt to måneder før udstillingen finder sted er mere end 85 procent af
det totale udstillingsareal solgt. Det ser arrangørerne som et tydeligt tegn på, at optimismen og investeringslysten er vendt tilbage i danske virksomheder.
Produktion i Danmark er udstillingens
overordnede tema. Derfor har arrangørerne, med Dansk Værktøjsmaskinhandler
Forening og Brancheforeningen Værktøj
og Værktøjsmaskiner i spidsen, besluttet at
etablere et eksport torv i samarbejde med
Udenrigsministeriet.
Her kan industrivirksomheder møde
Udenrigsministeriets eksportrådgivere fra
Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og Eng-
land for at få information om mulighederne for at få gang i eksport af enten underleverandørarbejde eller færdige produkter.
Uddannelse i fokus
Uddannelse er et andet af udstillingens helt
centrale punkter. Derfor har man etableret
samarbejde med Industriens Uddannelser
og Syddansk Erhvervsskole om uddannelsen til industritekniker og værktøjsmager.
Fokus er både eleverne i Folkeskolens afgangsklasser og de uddannede medarbejderes behov for ny viden.
Skive Tekniske Skole, der står for en betydelig del af branchens efteruddannelser,
præsenterer eksempelvis det nyeste indenfor 3D print af prototyper og fremstilling
af værktøjer.
»I takt med, at maskinerne bliver mere og mere komplekse stiger kravene til de
medarbejdere, der skal betjene dem. Vil vi
fortsat have danske industriarbejdspladser,
har vi alle et ansvar for at sikre, at industrien kan få den veluddannede arbejdsstyrke,
den har behov for,« siger messechef Krista
Kristensen, Odense Congress Center.
Den eneste af sin art
Uddannelse, industriens fremtid, danskernes omstillingsparathed og branchens anvendelse af intelligente og automatiserede løsninger er sammen med produktion i
Danmark temaerne for messen.
Af andre aktiviteter på udstillingen kan
nævnes et afsnit forbeholdt måleteknik og
i et andet præsenterer Center for Avanceret bearbejdning DAMRC, hvordan det er
muligt at omsætte den nyeste viden indenfor avanceret produktionsmetoder og materialer til praktiske løsninger. I et tredje
afsnit har ATV Semapp fokus på bl.a. laserskæring.
Udstillingen, der er den eneste af sin
art herhjemme, ventes at tiltrække besøgende fra Norge og Sverige. Det er her de
får en præsentation af de nyeste maskiner
og værktøjer på det internationale marked.
VTM 2014 finder sted fra den 1. til 4.
april. For tre år siden samlede udstillingen
godt 5000 besøgende.
• Varmforzinkning
• Sandblæsning
• Metallisering
• Brandmaling
• Maling
• Emnelængdeoptil23meter
www.nvg.dk
www.cmjern.dk
DS-bladet nr. 1 2014 | 27
INNOVATION
Statsstøtte til test af
innovative produkter
Den 19. marts er næste frist
for ansøgning om midler fra
Markedsmodningsfonden til
test og tilpasning af innovative
produkter og serviceydelser.
Fonden er etableret for at virksomheders nye produkter kan komme hurtigere
på markedet og gør det lettere for offentlige institutioner at efterspørge innovative
løsninger. Der er afsat 135 mio. kr. årligt
til Markedsmodningsfonden i perioden fra
2013 til og med 2015.
Af Jens Holme
Åbner markeder
Markedsmodning defineres som aktiviteter, der er med til at åbne markeder for
virksomhedernes innovative produkter
og serviceydelser. Det kan ske ved både
at styrke efterspørgslen efter løsninger og
ved at styrke udbuddet.
Fonden kan give virksomheder tilskud
til test og tilpasning af nye produkter eller
garanti, der giver køberen tryghed.
Markedsmodningsfonden er en afløser
for den tidligere Fornyelsesfonden, der i
perioden 2010-2012 støttede innovation og
markedsmodning på det grønne område
og velfærdsområdet samt erhvervsmæssig
Virksomheder, der har innovative projekter i støbeskeen, kan få støtte til at få dem
hurtigt ud over rampen og slå igennem på
markedet. Markedsmodningsfonden er oprettet med statsmidler til formålet og næste
ansøgningsfrist er den 19. marts.
Markedsmodningsfonden har til formål
at fremme vækst, beskæftigelse og eksport
særligt i små og mellemstore virksomheder inden for områder, hvor Danmark har
særlige styrker og potentialer. Det kan eksempelvis være grøn omstilling, sundhedsog velfærdsløsninger, design og andre kreative erhverv.
28 | DS-bladet nr. 1 2014
omstilling i hårdt ramte geografiske områder.
To runder i år
Ved tildeling af støtte lægges vægt på bl.a.
nyhedsværdi, kommercielt potentiale, relevante kompetencer og samarbejdspartnere, beskæftigelseseffekten og de samfundsøkonomiske effekter.
I spidsen for Markedsmodningsfonden
sidder en bestyrelse med Grundfos’ nu
forhenværende administrerende direktør,
Carsten Bjerg, som formand.
Første ansøgningsrunde fandt sted i foråret 2013. Næste runde havde frist kort før
jul. I år er der fastsat to frister for ansøgninger: Den 19. marts og den 19. august.
Forud for hver ansøgningsrunde arrangeres informationsmøder rundt omkring i
landet.
Flere oplysninger kan fås på hjemmesiden markedsmodningsfonden.dk
INNOVATION
Af Jens Holme
Nyudviklet vindturbine
får støtte til test
Markedsmodningsfonden ser
store perspektiver i husstandsvindmølle, der er bygget ind i
en kasse, og giver støtte til at
videreudvikle projektet.
En helt ny type vindmølle – eller mere
korrekt en vindturbine – er et af de 19
projekter, som Markedsmodningsfonden
har bevilget støtte til efter første ansøgningsrunde.
Vindturbinen er udviklet af den 57-årige Alfred Lisbjerg Pedersen i Bjerringbro, der står bag firmaet Wind Heat A/S.
»Mange af de traditionelle husstandsvindmøller larmer eller ryster ganske enkelt for meget til, at beboerne og deres naboer kan være nogen steder, når der bliver
produceret strøm. Derfor satte vi os for at
udvikle en ny og lydløs husstandsmølle,
der kan monteres på taget af huse, staldog industribygninger uden at genere folk
eller fugle,« siger Alfred Lisbjerg Pedersen til Gudenådalens Avis.
Svær opgave
Det viste sig at være noget af en opgave.
Den har krævet meget af Alfred Lisbjergs
kreative hjerne igennem mange, lange
måneder. Men efter forskellige prototypeforsøg var den der pludselig, fortæller Alfred Lisbjerg til Bjerringbro Avis:
»En vindmølle, der ikke må støje, vibrere eller flimre for øjnene, skal bygges ind i en kasse og møllevingerne skal
dreje rundt i vandret plan. Men ikke nok
med det. Kassen skal kunne bevæge sig,
så vindfanget altid er i vindretningen. Og
turbulens, der opstår over møllevingerne,
skal kunne slippe væk for ikke at bremse
møllen i stærk vind. De problemer fandt
jeg og en gruppe på fire ingeniører, som
hjælper mig, en tilfredsstillende løsning
på.«
i alt 76 ansøgninger. 19 projekter med
deltagelse af 39 virksomheder blev godkendt til støtte med i alt 72 mio. kr. De 19
virksomheder forventes over en fem-årig
periode at skabe 809 nye arbejdspladser.
Store perspektiver
Ifølge Alfred Lisbjerg er der store perspektiver i vindturbineteknologien, da
den er langt mere effektiv end solceller,
specielt i de områder af landet hvor vinden gennemsnitligt blæser med 7 meter
pr. sekund eller mere. Vindturbinen vil
blive produceret i Polen og Tyskland.
I Danmark markedsføres vindturbinen under navnet Wind
Heat Silence af Phønix Tag,
som fremhæver, at turbinen er
hele 2,2 gange så effektiv, som
en standardmølle med samme vingefang. Desuden skal
vindturbinen ifølge Phønix
Tag ikke igennem samme
omfattende godkendelsesprocedurer som vindmøller. Den
betragtes nemlig som en del af
bygningen og er derfor underlagt andre, enklere procedurer. Turbinen kan producere
op mod 18.000 KWh el om
året.
Støtte til 19 projekter
Wind Heat A/S har modtaget
knap to millioner kr. fra Markedsmodningsfonden til at teste
vindturbinen. Beskæftigelseseffekten forventes at blive 15 medarbejdere.
Markedsmodningsfonden modtog i første runde med frist i maj 2013
DS-bladet nr. 1 2014 | 29
RAPPORT FRA STUDIEREJSE
Af Jani Lykke Methmann, direktør DS Håndværk & Industri
Brasilien – interessant
men kompliceret
DS Håndværk & Industri har sammen med
Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F været på studierejse i Brasilien.
Formålet var at opdatere vores viden om
udviklingsmulighederne for danske virksomheder i Brasilien samt at få en dybere
indsigt i landets økonomiske, teknologiske,
arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssige
forhold.
Efter mange og meget professionelle besøg i ministerier, erhvervsorganisationer,
på erhvervsskoler samt ikke mindst i en
række danske og brasilianske virksomheder, er det tydeligt for mig, at Brasilien er
et meget spændende men særdeles kompliceret land. Dette gælder primært i forhold
til at etablere sig der, men også i forhold til
eksport til landet.
Stigende eksport
I 2012 var Brasilien Danmarks 19. største eksportland – svarende til 5,8 mia.
kr. Overskuddet på handelsbalancen med
Brasilien er 2,6 mia. kr. Ca. 130 danske
virksomheder har i dag etableret sig i Brasilien, herunder flere produktionsvirksomheder (eksempelvis Vestas, Siemens
og NKT), som har danske underleverandører i metalbranchen. Det er derfor nærliggende, at underleverandører overvejer Brasilien både med hensyn til eksport og til at
etablere sig i landet.
Brasilien har 200 mio. indbyggere, et
stabilt demokrati og en pæn økonomisk
vækstrate. Prisniveauet er på niveau med
Europa, så det er på den ene side et meget
attraktivt marked, men på den anden side
30 | DS-bladet nr. 1 2014
ikke et billigt produktionsland.
Protektionisme
Udfordringen ved Brasilien for danske
virksomheder er dets administrative system og protektionistiske adfærd.
Regler og rammebetingelser ændres
hyppigt. På et af vores besøg derude blev
det fra en virksomhedsleders side udtrykt
meget præcist: »Hver dag har sine nye administrative udfordringer«. I Danmark kan
administrative byrder opleves meget omfattende, men det tåler ingen sammenligning med brasilianske forhold.
Brasilien skal til sommer være
vært for VM i fodbold og om to
år holdes De Olympiske Lege
i Brasilien. Som eksportland
er Brasilien interessant, men
kompliceret.
Brasiliens protektionistiske politik betyder, at det kun er muligt at eksportere
dertil indtil et vist niveau, hvorefter det
kræves, at virksomheden etablerer sig i
Brasilien. Landets protektionistiske politik hæmmer konkurrence udefra – eksempelvis beskytter Brasilien sin egen værftsindustri, så kinesiske langt billigere skibe
ikke har adgang til Brasilien.
Ingen arbejdsgiverforening
Protektionismen hæmmer også læringen
i landet og det leder mig videre til en af
landets helt store udfordringer - et generelt
lavt kompetenceniveau. Regeringen har sat
store ressourcer ind på at højne uddannelsesniveauet, men det er en meget langsigtet proces.
Både Brasiliens nuværende og forrige
præsident har rødder i fagbevægelsen, og
det ses tydeligt i lovgivningen på det arbejdsmarkedsretslige område, som er meget ensidig til fordel for arbejdstagerne.
For eksempelvis er det stort set umuligt at
afskedige medarbejdere.
Da der samtidigt ikke findes arbejdsgiverforeninger, som vi kender det i Danmark, har nærmest enhver virksomhed
konstant arbejdsretslige sager med nuværende og tidligere medarbejdere. Disse sager vindes stort set altid af medarbejderne,
og det gavner hverken mobilitet eller udvikling.
Kompliceret
Udviklingsmulighederne i Brasilien er
uden tvivl gode. Men skal danske virksomheder springe ud i det? Konklusionen
må være et klart måske. Brasilien er et meget interessant marked – det er udfordrende og spændende, men det er kompliceret
og byder på mange udfordringer.
Virksomheder, der overvejer deres forretningsmæssige potentiale i Brasilien, er
meget velkomne til at kontakte os for en
nærmere dialog. Vi vil også kunne etablere
målrettede kontakter til brasilianske organisationer, danske erhvervsfolk med erfaring i Brasilien og til ambassaden og andre
danske internationaliseringsaktører.
...og bagud med uddannelser
Af uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri
Brasilien står overfor store uddannelsespolitiske udfordringer. I
2011 blev undervisningspligten i Brasilien ændret, så den nu starter fra barnets 4. år og løber frem til det fyldte 17. år. Dette er et
løft på tre år i forhold til tidligere. Men realiteten er, at den gennemsnitlige uddannelsestid, inklusiv de videregående uddannelser,
i dag kun er på godt syv år. Kun omkring seks procent af de unge
får i dag en uddannelse på studenterniveau.
I Brasilien er der et offentligt og et privat finansieret uddannelsessystem. De offentlige folkeskoler og gymnasier er generelt dårlige på grund af manglende ressourcer fx lærere. Andelen af børn
som går i privatskole stiger år for år, blandt andet på grund af middelklassens stigende velstand.
Vanskelig adgangsprøve
På universitetsniveau er det helt anderledes. Her er de offentlige
universiteter de bedste og samtidig gratis. For at blive optaget på
et offentligt universitet skal man bestå en adgangsprøve. Hvis ikke
man har en rimelig forudgående uddannelse i folkeskolen og gymnasiet, kan prøven være vanskelig at bestå. Det betyder, at mange
unge fra de fattige befolkningsgrupper ikke får adgang til de videregående uddannelser.
Der er stadig mange analfabeter i Brasilien. Næsten hver 10.
kan ikke læse. Hvis det drejer sig om at forstå mere komplicerede
tekster, fx en manual til en cnc-maskine, er mere end hver femte
sat af. I OECD’s PISA-undersøgelse for 2012 er Brasilien ud af
65 lande placeret på en 55. plads med hensyn til læsefærdighed,
nr. 58 når det gælder matematik og nr. 59 med hensyn til naturvidenskab.
Niveauet på de faglige uddannelser er utilfredsstillende. De fleste virksomheder uddanner løbende deres egne medarbejdere. Det
er dyrt for virksomhederne, og der er så risiko for, at de uddannede
medarbejdere efterfølgende flytter til andre virksomheder for at få
en højere løn.
I Brasilien er erhvervsuddannelserne struktureret på forskellige
niveauer.
Nivel Básico: Retter sig mod konkrete job og varer typisk 1-2 år,
og er ikke adgangsgivende til en videregående uddannelse. Der udstedes et certifikat efter gennemførelsen.
Nivel Técnico: Er af 1-3 års varighed og giver erhvervskompetence. Adgangskrav er otte års skoleuddannelse og er ved afslutning adgangsgivende til videregående uddannelse.
Regeringen har i 2011 indledt en ny reform, der skal sikre at flere får en teknisk uddannelse, og kvaliteten bliver bedre.
Videregående uddannelser
Brasilien har de seneste år øget de offentlige investeringer i forskning og uddannelse. Brasiliens 200 mio. store befolkning er relativ
ung, og andelen af uddannelses- og jobsøgende unge er i de seneste år steget markant. Der er i dag mere end 6,5 mio. studerende
ved de videregående uddannelser, og antallet forventes at stige i de
næste 10 til 20 år.
Det er dog fortsat en lille andel af den brasilianske ungdomsårgang som får en videregående uddannelse, og udbuddet af højtuddannet arbejdskraft har langt fra kunne følge med efterspørgslen.
I dag har kun 11 procent af den brasilianske arbejdsstyrke en videregående uddannelse.
Videregående uddannelse i Brasilien er opdelt i grunduddannelse og overbygning, og udbydes af universiteter, universitetscentre, institutter for højere uddannelse og teknologiske uddannelsescentre.
Samarbejde med Danmark
Danmark har indledt et samarbejde med Brasilien omkring de videregående uddannelser. Uddannelsesministeriet, forskningsrådssystemet og otte danske universiteter har indgået en række overordnede rammeaftaler, som danner grundlag for blandt andet
studenterudveksling og konkret forsknings- og innovationssamarbejde inden for en række forskellige fagområder.
Uddannelsesministeriet har udstationeret en innovationsattaché i
São Paulo og arbejder med åbning af et innovationscenter i Brasilien. Det skal bistå danske forskere og virksomheder med netværk
og adgang til bedste forsknings- og innovationsmiljøer i landet.
DS-bladet nr. 1 2014 | 31
GENERATIONSSKIFTE
Af Jens Holme
Far og søn gør klar
til generationsskifte
Som snart 70-årig og efter
næsten 25 år som grundlægger og ejer af Frederikshavn
Maskinsmedie er Ove Th.
Hansen parat til at overdrage
virksomheden til sønnen
Mads.
32 | DS-bladet nr. 1 2014
Far og søn, Mads og Ove Th. Hansen er fælles om driften af Frederikshavn Maskinsmedie. I løbet af
i år indleder de et glidende skifte af ejerforholdet.
Der er ikke meget pensionist over Ove Th.
Hansen Han springer rundt og fortæller
glad og gerne om sit livsværk, Frederikshavn Maskinsmedie, som han grundlagde
fra bunden i 1990 med blot en enkelt drejebænk, og som han har udviklet til det, han
selv betegner som en rigtig god nichebutik.
Alligevel har Ove Th. Hansen set i øjnene, at alderen til at trække sig tilbage
nærmer sig. I løbet af i år runder han 70
år. Lykkeligvis er afløseren i skikkelse
af sønnen Mads mere end klar. Mads har
været med i virksomheden siden 2005, da
han efter en uddannelse som radiotekniker
skiftede spor og gik i lære som industritekniker hos sin far.
Glidende overgang
Ove Th. Hansen forestiller sig en glidende
overgang og en overdragelse til sønnen på
så lempelige vilkår som muligt.
»Jeg er ikke interesseret i at sætte ham
i en kæmpe gæld, og det er nemt for mig.
Alt her er købt og betalt,« tilføjer Ove Th.
Hansen.
Han har nu bedt om konsulenthjælp fra
DS Håndværk & Industri for at få lavet en
ordning, der er så gunstig som muligt for
både far og søn.
Hjerteligt forhold
Ove Th. Hansen startede småt. I dag råder
virksomheden over en imponerende maskinpark. Det er i de senere år Mads, der
har købt ind efter behov, via auktioner på
nettet.
»Der er masser at få fra konkursboer,
og når jeg foreslår far, at vi skal have en
ny maskine, siger han som regel ja,« siger
Mads Hansen.
Far og søn lægger ikke skjul på, at forholdet mellem de to generationer er det
bedst tænkelige. Ja, ligefrem hjerteligt.
»Jeg ville slet ikke kunne undvære
Mads,« understreger Ove Th. Hansen.
»Alt det med cnc og i det hele taget al
moderne teknologi har han fuldstændig
styr på. For mit vedkommende, synes jeg,
det er for sent at lære alt det nye, og det
behøver jeg jo så heller ikke, når jeg har
Mads.«
og Mads kvitterer med bemærkningen:
»Jeg kunne heller ikke undvære min far.
Det er jo hans skyld, at denne her virksomhed eksisterer og har udviklet sig gennem
årene.«
Mads Hansen:
»Når jeg foreslår
far, at vi skal købe
en ny maskine,
siger han som regel
ja.«
Opgav vvs og køl
Ove Th. Hansen er autoriseret vvs-installatør og køleteniker. Men de dele af Frederikshavn Maskinsmedie er for længst lagt
ned.
»Vi havde en periode her i Frederikshavn, hvor der var vældig travlt
med at anlægge fjernvarme. Det var
nogle gode år. Jeg havde to vvs-folk
og en lærling ansat til den opgave.
Men det fik en ende, da alle var tilsluttet, og så måtte jeg jo finde en
anden måde at køre forretningen på.
Vi har også gennem ti år været autoriseret kølefirma. Men det er mange år siden, jeg holdt op med at beskæftige mig
med køl. Man skulle stå til rådighed tidligt og sent og rykke ud til reparationer
døgnet rundt. Det blev jeg ærlig talt træt
af,« fortæller Ove Th. Hansen.
Derimod har vi hverken plads eller lyst
til at lave serieproduktion. Vores speciale er, at vi er en lille, fleksibel virksomhed, hvor kunderne kan få lavet tingene i
en fart. Det kan ofte bedre betale sig for
kunden, at vi fremstiller en reservedel, end
at han skal vente fem-seks uger på at få leveret en original reservedel.
Vi er ikke nødvendigvis billige. Det er
hurtigheden, vi vinder på.«
Får besøg af konsulent
Ove Th. Hansen var oprindelig medlem
af brancheorganisationen Tekniq. Men det
fik han med egne ord ikke meget ud af.
»Midt i 1990’erne skiftede jeg til den
daværende Smedemesterforening, som i
dag hedder DS Håndværk & Industri. Det
har jeg været rigtig godt tilfreds med,« siger Ove Th. Hansen.
I nær fremtid får han besøg af chefkonsulent Mikael Tipsmark, DS Håndværk
& Industri, for at få generationsskiftet på
plads.
Har fundet en niche
»I stedet har jeg koncentreret
virksomheden omkring nogle
nicher med fremstilling og reparation af bl.a. dele til kraner
og bådmotorer. Her har vi mange trofaste kunder.
DS-bladet nr. 1 2014 | 33
VVS
Salg af varmepumper
går for langsomt
Truer regeringens mål om, at alle oliefyr skal
være væk i 2030. Rapport giver prisen skylden.
I slutningen af 2012 var der kun installeret 27.000 luft til vand- eller jordvarmepumper i Danmark. Og med et årligt salg på 4.-5000
varmepumper, er der langt op til d 343.750 oliefyr og 423.500 gasfyr, der ifølge regeringen mål inden 2030-2035 skal erstattes med
enten varmepumper, fjernvarme eller biomasse, skriver Ingeniøren.
Derfor er det nu nødvendigt at speede udviklingen op, mener
professor i energisystemer Henrik Lund fra Aalborg Universitet.
Han siger således til Ingeniøren, at da individuelle varmepumper
er yderst centrale i forhold til at få skubbet olie og naturgas ud af
energisystemet, så skal der gøres noget, hvis vi skal opnå det inden 2030.
Prisen et problem
Problemet er imidlertid prisen. Det viser en ny rapport om var34 | DS-bladet nr. 1 2014
mepumpemarkedet, som brancheforeningen Dansk Energi har fået
udarbejdet. En gennemsnitspris på 95.000 kroner og en lang tilbagebetalingspris gør forbrugerne tilbageholdende i forhold til en
varmepumpeinvestering, skriver Ingeniøren.
Ifølge rapporten er selve varmepumpen omkring 25 procent dyrere i Danmark end i Sverige, Storbritannien og Tyskland, mens installationen koster 20 til 30 procent mere.
Usikre forbrugere
Tidligere direktør i Elsparefonden og nu selvstændig rådgiver inden for energibesparelse og -effektivitet, Göran Wilke, bekræfter
overfor Ingeniøren, at prisen på varmepumper er et problem. Men
det er ikke det eneste problem. Han mener nemlig også, at installatører og fabrikanter har forsømt at imødegå forbrugernes usikkerhed overfor denne teknologi.
»Kundernes tvivl er reel, for der er tale om en kompliceret teknologi. Hvis markedet skal løfte sig fra dagens niveau til måske 20.000
om året, så må udbyderne flytte det tekniske bøvl og risikoen væk fra
forbrugerne,« siger Göran Wilke til Ingeniøren.
UDDANNELSE
Lærlinge udvikler
virksomheden
Gyrstinge VVS har (fra venstre) ansat Johan Rosenkrans 32 år som voksenlærling, Xander Lauridsen
34 år i virksomhedspraktik og 18-årige Mikkel Andersen på en almindelig lærlingekontrakt.
Gennem årene har Gyrstinge
VVS haft mange lærlinge. Nu
satser virksomheden på en
voksenlærling med erfaring og
en helt ung lærling direkte fra
skolen.
Af Christian Pedersen
I sin åbningstale i Folketinget i oktober bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen i forbindelse med
sin længe ventede reform af erhvervsuddannelserne vil »gøre endnu mere for, at
flere kan få en praktikplads«.
Det er en god idé synes man i Gyrstinge VVS, der i mange år har haft lærlinge.
Virksomheden ser det som en naturlig del
af sit samfundsmæssige ansvar for at uddanne fagfolk til branchen.
Gyrstinge VVS blev i 2006 udnævnt til
årets læreplads af Landsudvalget for Blik
& Rør Ungdom efter indstilling fra en af
virksomhedens lærlinge.
Voksenlærling
Men det er ikke kun de unge lærlinge, som
firmaet går efter.
I år satser Gyrstinge VVS også på en
voksenlærling og har netop indgået aftale
med Johan Rosenkrans på 32 år. Han har
erfaring fra forskellige jobs i industri og
serviceerhverv. Johan er vant til arbejdsmarkedet, kender kravene og kan møde til
tiden – hver dag.
Udover Johan har virksomheden indgået en almindelig lærlingekontrakt med
Mikkel Andersen på 18 år. Han har netop
uddannet sig til kloakmester, før han blev
ansat. Herudover har virksomheden ansat den 34 årige Xander Lauridsen i virksomhedspraktik med henblik på, at denne
praktikplads munder ud i et fast job.
Mangel på praktikpladser
Der er næsten 10.000 elever på landets erhvervsskoler, der står uden en praktikplads
– det er den største praktikpladsmangel i
seks år, og mange tusinde unge har nu ingen mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Situationen er paradoksal, idet
arbejdsmarkedet i løbet af 10 år kommer
til at mangle arbejdskraft med disse uddannelser. Særlig slem er situationen Region Sjælland. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, maj 2013.
»Politikerne ønsker i stigende grad, at
virksomhederne skal løfte et socialt ansvar, både i forhold til at uddanne lærlinge
og i forhold til at integrere udsatte grupper
på arbejdsmarkedet. Vi er glade for, at vi
Gyrstinge VVS blev etableret i
1976 og leverer og in­stallerer alt
inden for olie-, gas-, halm- og
pillefyr samt anlæg til sol- og
jordvarme mv. Herudover betjenes kunderne med almindeligt
vvs-arbejde. Virksomheden har 10
medarbejdere, og ligger i Gyrstinge lidt uden for Ringsted.
kan tage et socialt ansvar i kampen mod
ungdomsarbejdsløshed ved at ansætte lærlinge, både voksne og helt unge,« siger installatør Niels Olsen, Gyrstinge VVS.
Ansvar
Fordelen ved voksenlærlinge er, at de fungerer i jobbet fra dag ét. Gyrstinge VVS
finder, at det er en god ordning, der giver
mulighed for at fase de nye lærlinge ind i
firmaet i faste jobs efter endt uddannelse.
Også selv om tilskuddet til lærlinge er sat
ned fra 70.000 kr. til 33.000 kr. pr. elev.
»Vi erkender også vores ansvar for at
udvikle vvs-faget ved at løbende at uddanne nye fagfolk. Men det kræver en stor
indsats at få de helt unge mennesker til at
præstere i vores virksomhed. Vi er sat i livet for at betjene vores kunder og sikre, at
vi leverer gode vvs-løsninger, som de vil
betale for. Det er nogle af de unge ikke altid klar til, og her har forældre og skole
et ansvar for at gøre de unge klar til arbejdsmarkedet. Det skal dog siges, at vi er
meget glade for Mikkel, der fungerer fint
sammen med vores øvrige medarbejdere,«
siger Niels Olsen.
DS-bladet nr. 1 2014 | 35
FORSIKRING
Af Peter Højriis-Andersen, chefkonsulent, Willis
Instruktøren har
ansvaret for fejl
Den der har instruktionsbeføjelsen over for en
medarbejder har som regel også ansvaret, når
der begås fejl.
Dom fra retten i Hillerød
klarlægger, hvem der har
ansvaret for fejl begået af
en udlejet medarbejder
Willis får af og til stillet spørgsmål om,
hvem der bærer ansvaret for fejl begået af
en udlejet medarbejder. Er det arbejdsgiveren, som har indgået kontrakten og betaler
lønnen? Eller er det firmaet, der har lejet arbejdskraften, og som giver instruktion, kontrol og tilsyn?
En dom afsagt fra retten i Hillerød demonstrerer, hvilke afvejninger domstolene
foretager, når de skal afgøre spørgsmålet.
Branden
Sagen omhandlede en medarbejder, som var
ansat i en virksomhed, men som i en periode på ca. to år havde været udlejet til en stor
industrivirksomhed.
Medarbejderen var uddannet smed og
mødte dagligt direkte ind på den store industrivirksomhed. Han startede derfor ikke
arbejdsdagen hos sin formelle arbejdsgiver.
Medarbejderen skulle en dag skifte en
nedslidt varmespiral i bunden af et metalkar, som befandt sig i en bygning, hvor industrivirksomheden havde indrettet et såkaldt
syrekogeri. Medarbejderen anvendte en vin36 | DS-bladet nr. 1 2014
kelsliber til at skære varmespiralen fri med,
hvilket resulterede i, at oliemættet isoleringsmateriale omkring et rør i nærheden
blev antændt af gnisterne fra vinkelsliberen, hvorefter der opstod en voldsom brand i
bygningen og i en nærliggende bygning.
Branden resulterede i omfattende materiel skade på 27,5 mio. kr.
Afgørelsen
Retten fandt, at medarbejderen havde hand­
let ansvarspådragende, da han havde tilsidesat brandsikkerhedsmæssige forskrifter ved
ikke at foretage fornøden afdækning, inden
arbejdet med vinkelsliber blev påbegyndt.
Retten fandt konkret videre, at virksomheden som udlejer af medarbejderen ikke
hæftede for medarbejderens fejl og forsømmelser (efter DL 3-19-2), da retten vurderede, at indu-strivirksomheden som lejer
af medarbejderes arbejdskraft konkret havde overtaget instruk-tionsbeføjelsen fra den
udlejende virksomhed i forhold til medarbejderen.
På den baggrund fandt retten, at industrivirksomheden havde overtaget arbejdsgiveransvaret fra den udlejende virksomhed i
relation til medarbejderens fejl og forsøm-
melser.
Ved en nærlæsning af dommens begrundelse (præmisser) fremgår det, at retten lagde afgørende vægt på, at virksomheden selv
havde smede ansat, og at medarbejderen
indgik i det daglige arbejde på lige fod med
virksomhedens egne smede.
Retten fandt det i øvrigt irrelevant for
vurderingen af arbejdsgiveransvaret, at
medarbejde-ren havde arbejdet i arbejdstøj påført den udlejende virksomheds logo, at medarbejderen havde medbragt sit
eget værktøj, og medarbejderen holdt pause
sammen med de andre udlejede medarbejdere fra den udlejende virksomhed.
Den udlejende virksomhed blev herefter
frifundet i forhold til det betydelige erstatningskrav, som industrivirksomhedens forsikringsselskab havde fremsat mod den udlejende virksomhed.
Byrettens dom er endelig, da den ikke
blev anket til landsretten.
Aftale om ansvar
Dommen er et eksempel på, at domstolene
ikke lægger afgørende vægt på mere formelle forhold, som eksempelvis hvem der udbetaler løn og kan afskedige en medarbejder,
men i stedet lægger vægt på realiteten, når et
arbejdsgiveransvar skal placeres.
Den som reelt har instruktionsbeføjelse i
forhold til den konkrete medarbejder i forbindelse med det konkrete arbejde, der skal
udføres, vil som oftest også bære det hæftelsesansvar, som en arbejdsgiver bærer for en
medarbejders fejl og forsømmelser.
I praksis må vi derfor klart anbefale, at
udlejer og lejer på forhånd indgår klare aftaler om fordeling af ansvarsrisici i forbindelse med mandskabsudleje, så det på forhånd
står klart, hvem der har forsikringspligten.
Dermed kan usikkerhed og omkostningstunge retssager undgås.
2014 – et år i vendingens tegn
Af Jacob Thiel, cheføkonom,Håndværksrådet
Mere summen i erhvervslokalerne og stigende lastbiltrafik på landevejene. Det bliver højst sandsynligt konsekvensen af en stigende optimisme hos virksomheder
og borgere her i 2014. I Håndværksrådet vil vi gerne
ønske alle læsere af DS bladet et lykkebringende nytår.
Og netop ved dette årsskifte er der grund til at være
fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden.
I fjerde kvartal 2013 var Håndværksrådets konjunkturbarometer oppe i det højeste niveau i seks år – når
man vel at mærke udelukkende ser på fjerde kvartal.
Men det er immervæk også et stærkt signal fra landets
mange små og mellemstore virksomheder.
Samtidig vurderer næsten halvdelen af de mindre
virksomheder, at deres resultat for 2013 bliver bedre
end resultatet for 2012. Det danner et godt udgangspunkt for at den private beskæftigelse herhjemme kan
få et løft, som der er så meget brug for – jobskabelse
i SMV-virksomheder er en forudsætning for at vi alle
sammen fortsat kan opleve fremgang.
Optimistiske toner
ved indgangen til 2014
Økonomer tror på opsving og virksomhederne spår om fremgang på eksportmarkedern.
Af Jens Holme
2014 bliver måske året, hvor økonomien for alvor kommer op i omdrejninger. Der er ifølge økonomerne i Ritzaus økonomiske panel i hvert fald flere tegn på en vending i 2014.
Højere boligpriser, opbremsning eller ligefrem fald
i ledigheden og mere gang i virksomhedernes ordrebøger vil præge første halvdel af 2014, mener flertallet af panelet.
Heriblandt Lone Kjærgaard, cheføkonomen i Arbejdernes Landsbank:
»De fleste økonomer forventer, at 2014 bliver det år,
hvor man kan slå fast, at her vendte økonomien for alvor. Der er spæde tegn på det i 2013, men der er nogle
ting, der fortsat mangler.
Virksomhederne skal begynde at investere noget
mere, private forbrugere skal bruge nogle flere penge,
og boligmarkedet skal fastholde den positive udvikling.
Det er det, vi forventer i 2014,« siger Lone Kjærgaard.
Ritzaus økonomiske panel består af økonomer fra
universitetsverdenen, finanssektoren og interesseorganisationer.
Fremgang for eksport
Også fra virksomhederne lyder optimistiske toner. Eksporten vil stige i 2014. Det fremgår af en måling blandt
355 virksomheder foretaget af analysehuset Wilke for
Jyllands-Posten.
Virksomhederne forventer ifølge målingen at øge afsætningen på eksportmarkederne med 7,4 pct. næste år,
før man tager hensyn til inflationen. Det er mere end
en fordobling af væksten i 2013, som ifølge Økonomiog Indenrigsministeriet landede på omtrent tre procent.
»Den internationale økonomi så godt ud ved udgangen af 2013. Det lover godt for udviklingen i dansk eksport,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea til
Jyllands-Posten
Positive takter
Udviklingen i eksporten lader dermed til at fortsætte
de positive takter, som er taget til i styrke i anden halvdel af 2013. Recessionen i EU i slutningen af 2012 og
i begyndelsen af sidste år satte en effektiv stopper for
eksportvæksten.
Da gældskrisen gled i baggrunden, kom der mere
gang i hjulene rundt omkring i specielt Europa i løbet
af foråret, og eksporten er fulgt med.
Virksomhederne nyder samtidig godt af en forbedret
konkurrenceevne, som de seneste år er blevet styrket af
de danske lønmodtageres tilbageholdenhed.
En sund eksport er ifølge Helge Pedersen meget vigtig for, at det skrøbelige danske opsving for alvor vil
øge beskæftigelsen.
Den positive udvikling på eksportmarkederne ser
også ud til at smitte af på lysten til at investere. Næsten
halvdelen af virksomhederne regner således med at investere mere i 2014, end de gjorde i 2013, fremgår det
af Jyllands-Postens undersøgelse.
DS-bladet nr. 1 2014 | 37
Forårets kursustilbud
Kvalitetsstyring i hverdagen
Kurset henvender sig til indehavere og
ansatte i vvs-virksomheder der vil have en
bedre forståelse af kvalitetsstyringssystemets anvendelse i dagligdagen.
Tid og sted
5. februar, Silkeborg.
Tilmeldingsfrist: 22. januar
Excel – alt om regneark
med vand som varmebærende medium
fremover skal projekteres, udføres og
reguleres.
Tid og sted
27. februar, Odense.
Tilmeldingsfrist: 27. januar
Word – alt om tekstbehandling,
genveje, tips og tricks m.v.
Tid og sted
6. februar, Aabybro
Tilmeldingsfrist: 23. januar.
Tid og sted
3. marts, Ringsted.
Tilmeldingsfrist: 17. februar.
10. marts, Ringsted.
Tilmeldingsfrist: 24. februar.
31. marts, Silkeborg.
Tilmeldingsfrist: 17. marts.
Førstehjælp
Korrekt installation af gulvvarmeanlæg
Tid og sted
21. februar, Odense.
Tilmeldingsfrist: 21. januar.
5. marts, Jørlunde.
Tilmeldingsfrist: 5. februar.
Vand og afløb i BR10
Tid og sted
26. februar, Jørlunde.
Tilmeldingsfrist: 21. januar.
Vær opdateret på de nyeste regler
Få en opdatering af de vigtigste regler
inden for vvs-branchen, herunder varme,
ventilation, vand- og afløbsnormer samt
bygningsreglement
Tid og sted
26. februar, Odense.
Tilmeldingsfrist: 12. februar.
6. marts, Silkeborg.
Tilmeldingsfrist: 20. februar
Ny udgave af varmenormen DS 469
Der er gennemført en række forskellige
nye regler i den reviderede norm, der vil
have betydning for hvordan varmeanlæg
Lovgivning for gulvvarmeanlæg, termisk
komfort, opbygning af gulvkonstruktion
og anlæg, materialer og udførelse, styring,
regulering og indregulering af gulvvarmeanlæg.
Tid og sted
4. marts, Silkeborg.
Tilmeldingsfrist: 4. februar.
EnergieXperten, grundmodul
Uddanner deltagerne til gode tovholdere
for arbejde i energi- og byggebranchen,
og giver dem nogle værktøjer, der kan
styrke lederens overblik som entreprenør.
Tid og sted
11. - 12. marts, Odense.
Tilmeldingsfrist: 10. februar.
Drift og vedligehold
af tilbagestrømningssikringer
Formålet med dette kursus er, at give
deltagerne grundlæggende kendskab og
viden om servicering og vedligeholdelse
af tilbagestrømningssikringer i brugsvandsinstallationer tilsluttet offentlige
vandforsyninger.
Tid og sted
17. - 18. marts Aarhus.
Tilmeldingsfrist: 14. februar.
SKF - Lejekursus
Tid og sted
17. - 19. marts, Odense.
Tilmeldingsfrist: 17. februar.
Produktionsoptimering
ved CNC drejning og fræsning
Optimal spåndybde, højere hastighed,
smartere programmering og rigtigt valg
af værktøj
Tid og sted
26. marts, Aalborg.
Tilmeldingsfrist: 6. marts.
Salgskursus
Henvender sig til indehavere og ansatte i
VVS- virksomheder der vil have en bedre
forståelse af kvalitetsstyringssystemets
anvendelse i dagligdagen.
Gi’ dine kollegaer, netværk, medarbejdere,
ledere en udviklende og anderledes dag
og et lille »boost« til deres daglige »salgsarbejde«. I vores verden er alle med kundekontakt nemlig »sælgere«, så lad os nu
alle få samme fokus: »KUNDEN er KONGEN,
det er jo ham der betaler din løn.«
Tid og sted
13. marts, Jørlunde.
Tilmeldingsfrist: 27. februar.
Tid og sted
27. marts, Odense.
Tilmeldingsfrist: 27. februar
Kvalitetsstyring i hverdagen
Tilmelding via www.dseu.dk.
Her kan du også læse om
betingelser og vilkår.
38 | DS-bladet nr. 1 2014
FORENINGSNYT
100 års-fest i
DS MidtVest
DS MidtVest indbyder til generalforsamling og 100 års jubilæum lørdag d. 15.
marts kl. 13.30 på Hotel Fjordgården,
Ringkøbing. Vel mødt til alle til en festlig og fornøjelig dag.
Dagsorden sendes til alle medlemmer.
På bestyrelsens vegne
Jens Peder Toft
NYE MEDLEMMER
i DS Håndværk & Industri
Lokalafdeling Fyns Stift
Dansk-Biovarme S.m.b.a, Peter BülowOlsen, Amerikavej 12, 5672 Broby.
Skovby Smede og Maskinforretning, Kirsten Pedersen, Smedegyden 2, Skovby, 5985, Søby, ærø.
Intelligent Bygningsautomatik ApS, Morten Bang Holmtoft, Magnoliavej 12B, 5250 Odense SV.
Lokalafdeling Randers Omegn
Vagner Madsen VVS ApS, Jesper Vagner Madsen, Klintevej 15, 8500 Grenaa.
Lokalafdeling Sønderjylland
MGM 2014 ApS, Svend Erik Bonde, Mellemvej 20, 6430 Nordborg.
Lokalafdeling Østjylland
Vega ApS, Susanne Nygård, Horsensvej 93, 8660 Skanderborg.
Wormstrupgaarden, Jakob Grabow, Østergårdsvej 112, 8340 Malling.
Lokalafdeling Vestsjælland
DS Varmeservice ApS, Dennis Svenningsen, Præstelodden 35, 4180 Sorø.
Lokalafdeling Vest
Klejnsmed JS Jensen, Jesper Strøm Jensen, Grimlundvej 10, 6870 Ølgod.
TK Montage Vest ApS, Torben Knudsen, Havdigevej 2, 6700 Esbjerg.
Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn
Dan’s Smede & VVS, Dan Sørensen, Tønderingvej 72, 7870 Roslev.
Lokalafdeling Søndre Birk
Eurefa Nord ApS, Per Pedersen, Vævergangen 22 D, 2690 Karlslunde.
Hvass Metal, Markus Weyen Hvass, Sundholmsvej 46, 2300 København S.
Lokalafdeling Himmerland
Skovsminde Smedeforretning, Kjeld Gaarn Andersen, Refsnæsvej 5, 9293 Kongerslev.
Cogétil Scandinavia ApS, Lars Uldal Kristensen, Benhøj Industrivej 13 A, 9500 Hobro.
Hornum Agri Service, Kenneth Bøgh Madsen, Evaholmvej 40, 9600 Aars.
DS Østjylland Seniorklub
Generalforsamling torsdag den 27. februar kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus, Kunnerupvej 68, 8361 Hasselager. Dagsorden
ifølge vore vedtægter. Seniorklubben er,
som vi plejer, vært med lidt til sulten og
tørstens bekæmpelse.
Pbv. Verner Stensgaard
TRANSPORTSNEGLE
Komplette snegletransportører,
løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.
Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i
pladetykkelser fra 1-40 mm.
Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.
Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10
snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk
DS-bladet nr. 1 2014 | 39
Navne
Af Jens Holme
En smedemester
gjort af særligt stof
Arly Persson, Aalsbo Smedie & VVS, blev selvstændig for 70 år siden og fejrede før nytår 100
års fødselsdag med masser af gæster.
imidlertid er godt øje til en pige ved navn Signe. De blev gift i
1949, og berigede landsbyen med datteren Ulla og de tre sønner
John, Per og Jens. Drengene er alle udannede i smede- og vvs-faget. John blev udlært hjemme hos sin far og fører altså nu Aalsbo
Smedie og VVS videre i moderne tilsnit.
Ulla er uddannet apotekerassistent og bor i Bjerringbro, men er
ifølge Arly Persson flink til at komme og hjælpe sin far. Arly Persson mistede sin hustru for 25 år siden. Hun døde af kræft.
Tiden er bare gået
100-års fødselaren kan ikke give nogen opskrift på, hvordan man
bærer sig ad med at blive så gammel og stadig være helt klar i pæren. Det skulle da lige være, at han i mange år har startet dagen
med en Fernet Branca og får en snaps til sin frokost.
»Tiden er jo bare gået. Jeg ser ikke længere særlig godt, og det
kniber med bentøjet. Men det er jo det, der følger med, når man bliver så gammel som jeg,« siger Arly Persson.
100-års fødselaren fik telegram fra Dronning Margrethe. Det præsenteres
her af sønnen Per Persson.
Der var fanevagt, telegram fra Dronningen, borgmesterbesøg og
reportage i TV2 Fyn, da forhenværende smedemester Arly Persson
den 29. december fejrede 100 års fødselsdag.
Arly Persson overtog Aalsbo Smedie på Vestfyn i 1944. 100-års
fødselaren kan således i år fejre 70 års forretningsjubilæum og lige
så længe har han været medlem af det nuværende DS Håndværk &
Industri. Men Arly Perssons tilknytning til smedjen i Aalsbo rækker meget længere tilbage. Han blev ansat som arbejdsdreng i 1930
og blev siden både lærling og svend samme sted.
Og selv om det er godt 20 år siden, han trak sig tilbage, følger
han stadig tæt og interesseret med i den daglige drift. Det er nemlig sønnen, John Persson, der har overtaget Aalsbo Smedie & VVS.
Og Arly Persson bor på førstesalen i en villa ved siden af værkstedet og tilbringer det meste af sin tid i en lille stue bag kontoret.
Herfra kan han konstatere, at smedefaget har ændret sig markant, siden han selv begyndte i faget.
»I begyndelsen havde vi meget med skoning af heste, og vi skulle selv lave skoene, og vi kendte ikke til elektrosvejsning. Alting
foregik i essen. Det er en helt fantastisk udvikling, der er sket i min
levetid,« fastslår Arly Persson.
Tre smedesvende
Fødselaren var ungkarl, da han overtog smedjen i Aalsbo. Han fik
40 | DS-bladet nr. 1 2014
Fest hele natten
På selve fødselsdagen var der uformelt åbent hus om formiddagen
med besøg fra nær og fjern. Fanebærer Jørgen Hansen fra Lumby
mødte op med fanen fra Fyns Stift. Seniorklubbens formand, Bent
Nielsen, udnævnte Arly Persson til borgmester af Aalsbo med tilhørende borgmesterkæde.
Den rigtige borgmester – altså ham fra rådhuset i Assens Kommune – Finn Brunse (S), var ude i sit sidste ærinde, inden han ved
årsskiftet måtte forlade posten som følge af resultatet af kommunalvalget.
Fødselsdagen sluttede med fest i Fjelsted Forsamlingshus med
flere end 80 gæster, og Arly Persson kom først under dynen kl.
03.00. Den forhenværende smedemester i Aalsbo er i sandhed
gjort af et særligt stof.
Far og søn: 100-årige Arly Persson følger stadig med i driften af Aalsbo
Smedie & VVS ApS, som i dag ejes af John Persson.
Vi leverer varerne...
Arbejdsmiljørådgivning
Avidenz A/S
Autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56
Email: info@avidenz.dk
www.avidenz.dk - www.sosweb.dk
Specialister indenfor håndværk
og industri.
Beholdere &
stålskorstene
Sanderum Smede- og
Maskinværksted A/S
Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV
Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29
www.sanderumsmede.dk
e-mail: mail@sanderumsmede.dk
Alt i expansionsbeholdere, forråds-,
olie- og akkumulerings tanke, i alle
størrelser – sort eller rustfri.
Bolte og skruer
BC Technic ApS
Brundevej 9
6230 Rødekro
Tlf. 29 43 80 15.
E-mail:bctechnic@mail.dk
www.bctechnic.dk
Bolte, skruer og beslag til industrien
og byggeriet.
Kort vej fra producent til slutbruger.
EDB
Hydraulik
Lundberg Data A/S
Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev.
Tlf. 70 26 17 97
E-mail: info@lundbergdata.dk
Forhandler af WPA mobil løsning
Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt
godt alternativ, som du bør se
Hydra-Comp A/S
Bjørnevej 30, 7800 Skive
Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81
www.hydra-comp.dk
Lager/special cylindre, tip cylindre,
pumper, motorer og ventiler.
Reparation af alle cylinder typer
Fyringsanlæg
Frichsvej 11, 8464 Galten
Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54
E-mail: alcon@post6.tele.dk
Internet: www.alcon.nu
Kedler til brænde, kul og stoker.
Stoker til træpiller, korn og flis.
Halmfyr til alle typer halmballer.
Op til 92% nyttevirkning.
Effekt fra 16 kW til 1000 kW.
Stålskorstene i rustfri / -træg stål.
Stålskorstene i sektioner og syrefast.
Akkumulerings- og
expansionsbeholdere.
30 års erfaring med fyringsanlæg.
Hydra Grene A/S
Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern
Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37
E-mail: hg-vest@hydra.dk
Hjemmeside: ww.hydra.dk
Hydraulikservice, reparation
og montage. CNC-rørbukning –
speciale hydraulikrør.
Højgaardsvej 35, Thorning
8620 Kjellerup
Telefon 2557 3442
www.kjellerup-hydraulik.dk
Lind Jensens Maskinfabrik A/S
Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.
Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97
Web adr: www.ljm.dk
www.cylinderradgiveren.dk
E-mail: hydraulik@ljm.dk
Hydrauliske cylindre
Gasservice
Syddansk Erhvervsskole
Munke Mose Allé 9
5000 Odense C
Tlf. 7010 9900
Fax 6312 6599
E-mail: sde@sde.dk
www.sde.dk
Københavns Tekniske Skole
Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby
T: +45 3586 3586
W: www.kts.dk
Kvalitetsstyring
CE-mærkning
ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER
Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17 • 3500 Værløse
Tlf. 4447 3151
info@maskinsikkerhed.dk
www.maskinsikkerhed.dk
Rådgivning og undervisning om:
• CE-mærkning af maskiner og
CTS-anlæg
• Produktionsvenlige
sikringsløsninger
• Risikovurdering og
teknisk dossier
• Dokumentation og
brugsanvisninger
• El og sikre styringer til maskiner
• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø
Værløse · Odense · Kolding · Randers
Sanderum Smede- og
Maskinværksted A/S
Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV
Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29
www.sanderumsmede.dk
e-mail: mail@sanderumsmede.dk
Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler
og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri,
skibsværfter og kraftvarmeværker.
Kurser & uddannelse
Gaskedler
Beretta gaskedler
Salbjergvej 36, 4622 Havdrup
Tlf. 46 18 58 44
E-mail: beretta@beretta.dk
www.beretta.dk
Kantpresse
Energiservice Lygas
Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre
Tlf. 70 22 55 32
E-mail: info@energi-service.dk
http://www.energi-service.dk
Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe
dig med udkald og service.
• ALT VVS-arbejde henvises fortsat
til dig
• 35 biler på gaden hver dag – vi er
altid i nærheden af dig og dine
kunder
• Vi servicerer alle kedeltyper
• Vi kører alt fra villakunder til
industri- & erhvervskunder
Ring og hør mere på telefon
70 22 55 32 – spørg efter Max.
Pumpestationer, pumper, motorer,
ventiler og andre hydraulikkomponenter
www.taon.dk
Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480
Q-kontrol ApS
Magnoliavej 4, 5250 Odense SV
Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77
www.qkontrol.dk
E-mail: info@qkontrol.dk
Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem
DS-bladet nr. 1 2014 | 41
Vi leverer varerne...
Laserskæring
Ollerup
Maskinfabrik A/S
Holbækvej 79,
4200 Slagelse
Tlf. 58 26 60 28.
Fax 58 26 61 21
Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk
Laserskæring 2000 x 6000 mm,
stål 25 mm, rustfri 25 mm,
aluminium 15 mm.
Bukning: 500 ton x 4000 mm.
Klipning: 4000 mm, stål 12 mm,
rustfri 10 mm.
Flammeskæring: 3000 x 12000 mm,
emnetykkelse max. 200 mm.
Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm,
stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium
40 mm.
Lækagesporing
Malerkabiner
REGUVENT A/S
Oustedvej 4, 8660 Skanderborg
Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02
www.reguvent.dk
mail@reguvent.dk
Malerkabiner til ethvert formål
Maskin- og
smedearbejde
SOLVANG MASKINFABRIK ApS
Lejerstoftevej 3, Lyderslev
DK-4660 Store Heddinge, Danmark
Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031
Fax 5650 8247
www.solvang-maskinfabrik.dk
cbl@solvang-maskinfabrik.dk
Maskiner og
elektroværktøj
Thy Lækagesporing
Kirkebyvej 22
Nors 7700 Thisted
Tlf. 97 98 22 73
mail joj@thy-laekage.dk
www.thy-laekage.dk
Løfteborde
TRANSLYFT A/S
Aalborgvej 321,
9352 Dybvad
Tlf. 98 86 49 00.
Fax 98 86 49 10
www.translyft.com
dybvad@translyft.com
Hydrauliske løfteborde, meget
stort standardprogram.
Specialmål efter aftale.
Lønservice
Lønadministration
-
med udgangspunkt i DS’s
overenskomster
42 | DS-bladet nr. 1 2014
Pension
Herning
Varmforzinkning A/S
Sverigesvej 13
7480 Vildbjerg
Tlf. 97 22 01 44
Fax 97 13 30 03
E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk
HV Overfladeteknik ApS
Sandagervej 20, 7400 Herning
Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13
Datterselskab Letland
Baltic Zinc Technics sia
Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og
affedtning af metaller, sandblæsning.
Pension for Selvstændige
Smallegade 10,
2000 Frederiksberg
Tlf. 33 93 86 00.
Fax 33 93 80 44
e-mail: info@pfs.dk
www.pensionforselvstaendige.dk
NG Nordvestjysk
Galvanisering A/S
CM Jernvare Odense
Skivevej 170, Hvam,
7500 Holstebro
Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44
Mail: nvg@ nvg.dk
Hjemmeside: www.nvg.dk
Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling,
metallisering.
Oliefyrsservice
Reparation af REMS
Maskiner og elektroværktøj:
Skjoldborg Elektro Service
Petersmundevej 19,
5000 Odense C
Tlf. 66 136 309
www.rems.de
Scherers Elektro ApS
– Stedet hvor (næsten) alt kan laves
Vi reparerer alt inden for
el-værktøj, og er specialister i
blikkenslagernes værktøjer.
Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre
www.scherers-elektro.dk
Overfladebehandling
Tronholmen 3, 8960 Randers SØ
Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95
proloen@proloen.dk
www.proloen.dk
Overfladebehandling
Fyns Galvanisering a/s
Mosevænget 5
5550 Langeskov
Tlf. 65 38 12 62
Fax 65 38 12 72
E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk
www.fynsgalvanisering.dk
Varmforzinkning:
– hjælpsomhed og grundighed!
Grydestørrelse:
6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).
ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER
Energiservice Lygas
Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre
Tlf. 70 22 55 32
E-mail: info@energi-service.dk
http://www.energi-service.dk
Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe
dig med udkald og service.
• ALT VVS-arbejde henvises fortsat
til dig
• 35 biler på gaden hver dag – vi er
altid i nærheden af dig og dine
kunder
• Vi servicerer alle kedeltyper
• Vi kører alt fra villakunder til
industri- & erhvervskunder
Ring og hør mere på telefon
70 22 55 32 – spørg efter Max.
Plasma- og
flammeskæring
Sanderum Smede- og
Maskinværksted A/S
Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV
Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29
www.sanderumsmede.dk
e-mail: mail@sanderumsmede.dk
Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler
og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri,
skibsværfter og kraftvarmeværker.
Ollerup
Maskinfabrik A/S
Holbækvej 79,
4200 Slagelse
Tlf. 58 26 60 28.
Fax 58 26 61 21
Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk
Laserskæring 2000 x 6000 mm,
stål 25 mm, rustfri 25 mm,
aluminium 15 mm.
Bukning: 500 ton x 4000 mm.
Klipning: 4000 mm, stål 12 mm,
rustfri 10 mm.
Flammeskæring: 3000 x 12000 mm,
emnetykkelse max. 200 mm.
Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm,
stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium
40 mm.
Plast- og
certifikat-svejsning
Olietågeudskillere
H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N
Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15
E-mail: post@lumbysmeden.dk
Certifikatsvejsning.
Svejsning af PE-rør.
Diamantboring Ø 25-300.
Fyns Galvanisering a/s
REGUVENT A/S
Oustedvej 4, 8660 Skanderborg
Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02
www.reguvent.dk
mail@reguvent.dk
Højeffektive olieudskillere til
bearbejdningscentre og andre
maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t
LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!
Optagelse – kontakt:
Mediapunktet, Anita Rasmussen
Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk
Pumper
Stålkonstruktioner
Lykkegaard A/S
Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn
Tlf. 65 98 13 16
E-mail: lm@lykkegaard-as.dk
www.lykkegaard-as.dk
Fabrikation af speciel pumper
i over 100 år.
Grædstrup Stål A/S
Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup
Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03
www.graedstrupstaal.dk
Pulverlakeret stålspær.
Pumper og omrørere
THYSSEN STÅL A/S
Thyssen Stål A/S
Klostervej 3, Gånsager
6780 Skærbæk
Tlf. 74757274. Fax 74757319
Mail: mail@thyssen-staal.dk
Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk
Chopperpumper, Beluftere,
Omrørere og Procesanlæg
Sanderum Smede- og
Maskinværksted A/S
Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV
Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29
www.sanderumsmede.dk
e-mail: mail@sanderumsmede.dk
Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler
og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri,
skibsværfter og kraftvarmeværker.
Rustfrit
Chris Jensen Stenlille A/S
Stenmaglevej 20,
4295 Stenlille
Tlf. 57 80 46 00.
Fax 57 80 42 58
E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk
Hj.side: www.chrisjensen.dk
Rustfrit stål.
Strålevarme
VVS
Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S
Fabriksvej 9, 8500 Grenå
Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01
www.aalsrode.dk
lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk
CNC-styret Vandskæremaskine,
NC400Q Fabr. Water Jet.
Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring
NC4060Q Fabr. Water Jet.
Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk)
8 skærehoveder for vand og abrasiv
skæring
IN-Therm AS
Sofienlystvej 7, 8340 Malling
Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95
E-mail: swep@swep.dk
Hjemmeside: www.swep.dk
Varmevekslere.
Ventilation
Svejseudsugning
www.landia.dk
-eller ring 9734 1244
Rørbæringer
Vandskæring
REGUVENT A/S
Oustedvej 4, 8660 Skanderborg
Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02
www.reguvent.dk
mail@reguvent.dk
Alle former for svejseudsugning
og procesventilation
REGUVENT A/S
Oustedvej 4, 8660 Skanderborg
Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02
www.reguvent.dk
mail@reguvent.dk
Komplette ventilationsløsninger
tilpasset Deres behov.
Solar Danmark A/S
Industrivej Vest 43
DK-6600 Vejen
Phone +45 76 52 70 00
www.solar.dk
Uponor A/S
Kornmarksvej 21
2605 Brøndby
T 43 26 34 00
F 43 43 10 11
E vvs.dk@uponor.com
www.uponor.dk
Trådvarer
FK Trådindustri ApS
Industrikrogen 7
Filskov, 7200 Grindsted
Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95
www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk
Bukkede trådemner ø3-ø10 mm
på CNC maskiner. Runde ringe,
ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs.
Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre,
trådnet og trådkurve samt
blanktrukket, galv. og rustfri
tråd. Overfladebehandlede og
færdigpakkede emner.
Assensvej 480, Faldsled
5642 Millinge
Tlf. 62 68 11 33.
www.rosenbergventilation.dk
Har du behov for ventilationsanlæg
eller udsugningsanlæg til industrien
eller andre erhverv, så kan du med
fordel overveje et samarbejde med
Rosenberg Ventilation.
Ferrotek ApS
Stenhøjvej 1 D
3650 Ølstykke
Phone: +45 36 46 77 30
Fax: +45 23 13 41
E-mail: salg@ferrotek.dk
Web: www.ferrotek.dk
Solar Danmark A/S
Industrivej Vest 43
DK-6600 Vejen
Phone +45 76 52 70 00
www.solar.dk
Helge Frandsen A/S
CELSIUS
VEST 7568 8033.
ØST 4585 3611
E-mail: hfas@hfas.dk
INDUSTRIVARME
www.hfas.dk
FREMTIDSSIKRET
Industrivarme der dur!
Strålevarme – luftvarme - på gas
eller vand. Mere end 20 års erfaring!
360
DS-bladet nr. 1 2014 | 43
t
e
d
a
l
b
DS- utningstagerne
Magasinpost-MMP
ID-nr 42386
l
s
e
b
l
i
t
j
e
v
e
– den direkt
I nr. 2, der udkommer den 19. februar, har vi fokus på automatisering af produktionen.
I nr. 3, den 19. marts, har bladet tema om blik, stål og tag og stiller skarpt på værktøjsmessen VTM 2014 i Odense.
Flere end 2500 beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder læser DS-bladet. Vær med til at påvirke dem. Ring til Mediapunktet, Anita Rasmussen tlf. 51 17 14 24.
13. februar | 2013
bladet
I 104. årgang
2
Tem
ventila om
a
og køtion
l
15. maj | 2013 I 104.
årgang
5
bladet
26. juni | 2013 I 104. årgang
-11
Nydanskere
værdifuld arbejdsk
raft
32-33
trofe
kan blive en katas
Mangel på faglærte
-29
10
nnelse
Stort tema om udda
38-43
34-35
4-6
t liv
Vækstplan giver ny
rper
Lokalafdelinger skæ
e fra
profilen – reportag
r
inge
aml
fors
general
Nye regler for
videnpiloter
Randers Omegn
100 år
40-41
Håndværkerfradraget:
Forbrugerne i venteposition
Virksomheder
sætter
kursen hjem
4
Statsministeren
lover reform af
uddannelser
bladet
www.ds-bladet.dk
22-23
7
Rapport
om udbud
fuld af mangler
5
ISSN 1602-7213
10-19
AFSENDER: DS-bladet | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV
DM i Skills:
Lokalafdelinger bliver stærkere
Succesen voks
er
Alt om DS-generalforsaml
4-inge
7n
DS-formænd stiller
kr
av
til uddannelser
8
7
Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33
bladet