Seniortræning forår 2014
08. / NATIONALT / BERLINGSKE / 1.SEKTION / TIRSDAG 17.04.2012 REDIGERET AF JOANNA VALLENTIN. LAYOUT: ANNIE ØLLGAARD Planterne rykker mod nord CANADA Den globale opvarmning er som Substral for planter i Arktis. Nyt og omfattende internationalt studie med dansk deltagelse dokumenterer, at planterne bliver større, rykker længere mod nord og højere op i bjergene i hele det arktiske område. Alaska (USA) GRØNLAND ISLAND H Trægrænsen Hvor der før var lav og mosser, rykker træer og buske ind – f.eks. pil og birk, der kan danne krat. I fjeldene er trægrænsen rykket højere op. Arktiske Ocean H Vegetationshøjde I gennemsnit er arktiske planter blevet ca. én cm højere i de seneste ti år. Det lyder ikke af meget, men polare planter er i forvejen meget lave, og højdevæksten er på op mod ti pct.. Isoleret set er arktiske buske blevet ca. 2,5 cm højere. SIBIRIEN RUSLAND H Kulstof-kredsløbet Jo større de arktiske planter bliver, jo mere kulstof (CO2) kan de optage fra luften. Det er isoleret set positivt. Til gengæld betyder temperaturstigningen, at permafrosne områder tør op, hvilket frigiver metan og CO2 fra tørv og lignende i jordbunden. Samlet set ventes CO2-balancen i Arktis i årtierne fremover at tippe mod frigivelse af flere drivhusgasser til atmosfæren. H Temperatur I de seneste 30 år er middeltemperaturen steget med knap én grad i Arktis som helhed – det vil sige fra Sibirien over Nordskandinavien til Grønland, Canada og Alaska. I Nordøstgrønland har temperaturstigningen i de sidste ti år været ca. to grader. H Fauna Det grønnere Arktis ændrer dyrenes levebetingelser. F.eks. kan skandinaviske rensdyr få det sværere, fordi de spiser meget lav, der fortrænges af buske og træer. Omvendt kan f.eks. elge rykke længere mod nord. INFOGRAFIK / TRINE JØRGENSEN / TEKST / LARS HENRIK AAGAARD KILDE / KØBENHAVNS UNIVERSITET Videnskab. Temperaturstigningen i Arktis er som gødning på områdernes hårdføre planter. De vokser og breder sig som grønne tæpper. Men prisen kan blive endnu mere global opvarmning. Grøn væksteksplosion i Arktis Af Lars Henrik Aagaard // lha@berlingske.dk Der er saft og kraft som aldrig før i planterne i hele det arktiske område. Hvor der før var traditionel tundra med mos og lav, rykker buske og spinkle træer som birk og pil i stigende grad ind. Samtidig vokser planterne i højden og indtager i mange tilfælde nyt land, hvor isen er begyndt at forsvinde. Det viser en uhyre omfattende international undersøgelse, der tæller 158 plantesamfund på 46 lokaliteter i de nordarktiske landområder. 47 videnskabsfolk i 13 lande har været involveret, herunder to danske forskere, der har foretaget undersøgelser i Nordsverige og Nordøstgrønland. Den arktiske væksteksplosion skyldes den globale opvarmning. I de seneste 30 år er den gennemsnitlige sommertemperatur steget med næsten én grad i Arktis, og flere steder bl.a. i Nordøstgrønland har der i det seneste ti år været endnu mere blus under termometeret. »Vi må forvente, at i løbet af få hundrede år vil de lavtliggende dele af den nordskandinaviske tundra forsvinde helt for at blive for- trængt af skov. Det skyldes en stadigt længere vækstsæson som følge af stigende sommertemperaturer,« siger professor i biologi ved Københavns Universitet, Anders Michelsen, der fra dansk side har deltaget i undersøgelsen sammen med seniorforsker Niels Martin Schmidt fra Aarhus Universitet. Bekymrende udvikling På de undersøgte lokaliteter er de arktiske planter i gennemsnit blevet én cm højere i løbet af de seneste ti år, mens buske isoleret set er blevet omkring 2,5 cm højere. Det lyder måske ikke af så meget, men arktiske planter er typisk meget lave, så ifølge Anders Michelsen svarer det til en vækstforøgelse på op mod ti procent i perioden. »På den ene side kan det ændre det økonomiske grundlag for mennesker i arktiske egne, fordi det kan øge skovhugsten, og i sydligere områder kan man måske begynde at drive landbrug. På den anden side ændrer det levebetingelserne for arktiske dyr. Nogle dyr må forventes at få vanskeligere vilkår – f.eks. rensdyr, der spiser meget lav. Til gengæld kan andre dyr, herunder elge, vandre ind fra syd, fordi skoven breder sig,« forklarer professoren. E Det er meget be- kymrende. I det store regnskab må vi regne med, at det samlede resultat af den arktiske opvarmning bliver en stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Anders Michelsen, professor i biologi ved Københavns Universitet Ifølge Anders Michelsen er det mest afgørende spørgsmål imidlertid, hvordan et grønnere og varmere Arktis vil påvirke kulstofkredsløbet og dermed Jordens klimabalance. Isoleret set er det positivt, at planterne bliver større og breder sig ud over nyt land. Dermed kan de nemlig optage mere CO2, hvilket er glimrende, fordi CO2 er en central drivhusgas, der har afgørende indflydelse på klodens temperatur og klima. Billedet er imidlertid mere komplekst. Med opvarmningen tør det øverste lag af store permafrosne områder op. Her ligger store mængder kulstof bundet – bl.a. i tørv – som dermed kan frigives til atmosfæren. »Det er meget bekymrende. I det store regnskab må vi regne med, at det samlede resultat af den arktiske opvarmning bliver en stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren,« forklarer Anders Michelsen. Tidligere undersøgelser har vist, at hvis bare ti pct. af de øverste tre meter permafrossen jord tør op i Arktis frem mod 2040, kan det frigive lige så mange drivhusgasser om året som USAs årlige CO2-udslip. Resultatet af det store plantestudie er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change. B
© Copyright 2024